Initiativet vedr. mindskelse af frafald

Transkript

1 . Evaluering af projekter i finansåret Initiativet vedr. mindskelse af frafald Oktober 2008 Rapporten er udarbejdet af Sociolog Christina Viskum Larsen på vegne af arbejdsgruppen. Al henvendelse vedr. rapporten bedes rettet til Formand for arbejdsgruppen Beth Krogh pr. bk@ninuuk.gl.

2 Indhold Indhold Indledning Baggrund Arbejdsgruppen Tildelte midler fordelt på projekter og uddannelsesinstitutioner Bevillinger og projekter i finansåret Baggrund for afslag i generelle vendinger Erfaringer fra de enkelte projekter i Psykologisk rådgivning og supervision Kontaktlærerordninger og elevcoaching Introduktionsforløb for rådgivningslærere, vejledere og elever/studerende Studiekompetence, lektielæsning og ekstraundervisning Introforløb, tutorer, udflugter og fælles aktiviteter Øvrige projekter Sammenfatning Bilag Indeks over projekter Deltagende institutioner

3 Evaluering af projekter støttet med midler fra Initiativet vedr. mindskelse af frafald. Finansåret Indledning Denne evalueringsrapport har været længe undervejs og skal derfor indledes med en stor tak til de mange uddannelses- og vejledningsinstitutioner, der har bidraget til at dokumentere arbejdet for at mindske frafaldet på de enkelte uddannelsesinstitutioner gennem mange forskellige projekter støttet af Initiativet vedrørende mindskelse af frafald. Initiativet har tidligere været benævnt henholdsvis Initiativ 8 og Initiativ B & Q, men omtales i denne rapport konsekvent som Initiativet vedrørende mindskelse af frafald eller kort som Initiativet. En række informationer i denne rapport har tidligere været offentliggjort i form af et notat publiceret i december Det er et stort arbejde i sig selv at stable projekter på benene, søge om penge, vente på svar, holde elever, studerende og undervisere til ilden og sørge for, at projektet fortsætter, når det først er sat i gang. At der så skal skrives beretninger og udfyldes skemaer af både institutionerne og elever og studerende efter projektets afslutning kan være frustrerende og tidskrævende i en allerede ressourcetrængt arbejdsdag. Det er dog samtidig denne ekstra indsats for at dokumentere de mange spændende og givende projekter, der er blevet gennemført på uddannelsesinstitutionerne, der gør det muligt for Initiativet af skabe en erfaringsbase på området med henblik på videndeling. Denne erfaringsbase bliver nu konkretiseret i Initiativets første evalueringsrapport for finansåret Der er afsat midler til årligt at evaluere Initiativets virke for at sikre en oplagring af viden omkring de projekter, der gennemføres med hel eller delvis finansiering gennem Initiativets bevilling. Vi håber derfor på, at evalueringsrapporten kan inspirere endnu flere uddannelsesinstitutioner til at søge midler samt indsende dokumentation i form af en evalueringsbeskrivelse og udfyldte evalueringsskemaer, der alle kan findes på Initiativets hjemmeside: _erhverv/udgivelser/initiativer_for_at_mindske_frafald.aspx. 1 Status på Initiativet vedrørende mindskelse af frafald, publiceret den Kan hentes på: /CA82EA599DDA4BC18DAE845D4949D03B.ashx 3

4 Vi håber endvidere, at evalueringen kan fungere som idékatalog og fremme netværksdannelse og erfaringsudveksling mellem uddannelses- og vejledningsinstitutioner samt kommuner. I rapporter fremgår det, hvem, der har sat hvilke projekter i gang og med hvilke erfaringer. Herefter er det op til de enkelte at tage kontakt til hinanden og lære mere om de mange gode initiativer, som foregår i hele landet, med det fælles formål, at højne uddannelsesniveauet gennem fastholdelse og forebyggelse af unødvendigt frafald. Data til denne rapport kommer fra tre typer af dokumentation. For det første de projektansvarliges kvalitative beskrivelser af projekterne samt deres erfaringer. Herudover indgår evalueringsskemaer udfyldt for hvert enkelt projekt af den projektansvarlige. Og for det tredje skemaer for hvert projekt udfyldt af de studerende og elever, der har været omfattet af projektet. Som det fremgår af tabel 1 varierer svarprocenten fra 23% til 54% alt efter datakilden. Tabel 1. Oversigt over antal besvarelser fordelt på datakilde samt besvarelsesprocent. Datakilde Antal besvarelser/ Antal projekter Besvarelsesprocent Antal projekter der har afleveret kvalitativ evalueringsbeskrivelse Antal projekter, der har afleveret evalueringsskema udfyldt af projektansvarlig Antal projekter, der har afleveret evalueringsskemaer udfyldt af elever 12/ / /26* 23 * Svarende til i alt 58 elevskemaer. 2. Baggrund Initiativet vedrørende mindskelse af frafald er et led i den omfattende indsats på uddannelsesområdet, som Landsstyret igangsatte i Indsatsen benævnes den ekstraordinære uddannelsesindsats i perioden Den overordnede målsætning for den ekstraordinære uddannelsesindsats er, at uddannelsesniveauet i Grønland når et niveau, hvor to tredjedele af befolkningen har en kompetencegivende uddannelse 2. Initiativet skal således ses i sammenhæng med ønsket om at nedbringe det store frafald, der på nuværende tidspunkt præger uddannelsesinstitutionerne. Initiativet giver mulighed for at støtte 2 Baggrunden for den ekstraordinære indsats på uddannelsesområdet samt de overordnede mål fremgår af rapporten Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling der blev godkendt på Landstingets efterårsmøde i Link: for_kultur/udgivelser/fremgang_uddannelse.aspx 4

5 projekter på de enkelte institutioner med henblik på at udvikle holdbare strategier og metoder til systematisk at nedbringe frafaldet på længere sigt. Der bliver således lagt vægt på at dokumentere de enkelte projekter for at sikre delbar vidensudvikling omkring arbejdet med at nedbringe frafaldet, så individuelle erfaringer kan komme flertallet til gode. Alle uddannelsesinstitutioner i Grønland efter folkeskolen kan ansøge om midler til at mindske frafaldet. De grønlandske huse i Danmark er også omfattet af projektet, idet de har den tætte kontakt med grønlandske elever og studerende på uddannelsesophold i Danmark. Det samme gælder kommunerne og herunder Piareersarfiit - de landsdækkende Vejlednings- og introduktionscentre, der har erstattet erhvervsskolerne. 2.1 Arbejdsgruppen Der er nedsat en arbejdsgruppe for Initiativet vedrørende mindskelse af frafald. Arbejdsgruppen har til opgave at vurdere det faglige indhold i projektansøgningerne og desuden tildele midler til uddannelsesinstitutioner på baggrund af disse projektansøgninger. Derfor mødes gruppens medlemmer fire gange årligt umiddelbart efter ansøgningsfristerne henholdsvis 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Initiativet uddelte de første bevillinger i finansåret 2005 og forventes at køre hele perioden for den ekstraordinære indsats på uddannelsesområdet frem til Der er foreløbigt afsat ca. 25 millioner kr. frem til Det vil sige rundt regnet fem millioner pr. finansår. Omfanget af bevillinger kan dog ændre sig. Baggrunden for tildeling af bevillinger til de enkelte projekter er følgende fire kriterier opstillet i Retningslinjer for tildeling af økonomiske midler til initiativer vedr. mindskelse af frafald 3. Midler tildeles således: Hvor det vurderes at initiativer giver en høj grad af effekt på frafaldsproblematikken. Initiativer der ligger ud over det, som uddannelsesinstitutionerne i forvejen er forpligtet til. Initiativer der kan give nye og generelle erfaringer, og som kan overføres på andre dele af uddannelsesområdet. Initiativer hvor der er en medfinansiering fra institutionen selv eller fra andre bevilligende myndigheder. 3 _for_at_mindske_frafald.aspx 5

6 3. Tildelte midler fordelt på projekter og uddannelsesinstitutioner 3.1 Bevillinger og projekter i finansåret 2006 I finansåret 2006 var afsat 4,6 mio. kr. på finansloven til Initiativet. Der blev i alt søgt om bevillinger for kr. Arbejdsgruppen bevilligede i alt kr. til 26 forskellige projekter fordelt på i alt 20 forskellige uddannelses- og vejledningsinstitutioner samt kommuner. Det svarer til at 55 procent af alle ansøgninger målrettet dette finansår blev tildelt bevillinger. Det var dog kun to tredjedele af midlerne, der blev givet ud. Afslag ved lidt under halvdelen af ansøgningerne til Initiativet har derfor ikke været begrundet i manglende midler, men i stedet at projektansøgningerne faldt uden for de ovennævnte kriterier. Set i forhold til forskellige typer af institutioner, der har fået tildelt midler, ligger de gymnasiale uddannelser samt kommunerne i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner på førstepladsen i 2006 (hhv. 30% og 30%). Dette fremgår af tabel 2. De fik således tildelt hver en tredjedel af bevillingerne. Højskoler og Erhvervsuddannelser har hver i sær fået tildelt ca. halvdelen af dette (hhv. 12% og 13%). Færrest bevillinger er gået til de videregående uddannelser og Piareersarfiit, der hver har fået tildelt under 10 procent af midlerne i Finansåret 2005 er medtaget i denne tabel for at illustrere variationen, der må forventes at være fra år til år. I 2005 kom ansøgningerne primært fra erhvervsuddannelserne (61%) og herefter de gymnasiale uddannelser (31%). De øvrige institutioner fik tildelt mellem 0-5%. Fordelingen af bevillinger på institutionstyper skal ses i relation til, hvem det er, der ansøger om penge. For både 2005 og 2006 gælder det, at samtlige institutioner med en enkelt undtagelse fik bevilliget midler til et eller flere projekter. Tabel 2. Initiativets midler fordelt på forskellige institutionstyper i procent. Finansåret Procenterne er beregnet med udgangspunkt i de kr., der blev uddelt i dette finansår. Institution Finansår 2005 Finansår 2006 Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser 0 2 Mellemlange videregående uddannelser 5 6 Lange videregående uddannelser 2 0 Piareersarfiit 0 7 Kommuner i samarbejde med uddannelsesinstitutioner 0 30 Højskoler 0 12 Total At dømme ud fra bevillingerne, ser det ud til, at de gymnasiale uddannelser, kommunerne og erhvervsuddannelserne i højere grad end andre uddannelses- og vejledningsinstitutioner formår at stable 6

7 projekter på benene, der falder ind under Initiativet. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at de videregående uddannelser samlet set får bevilliget under 10 procent begge år. Det skal dog bemærkes, at Ilisimatusarfik - herunder socialrådgiveruddannelsen har været med til at ansøge om penge til Studenterrådgivningen Nuuk, der i tabel 2 falder ind under kategorien Kommuner i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Overordnet set har der været tale om seks gennemgående temaer for projekterne samt en række enkeltstående projekter. Disse temaer er: 1. Psykologisk rådgivning og supervision 2. Udvikling af studiekompetence, lektielæsning og ekstraundervisning 3. Madmorordninger og kollegietutorer/coaches for elever på kollegier 4. Kontaktlærerordninger og elevcoaches 5. Introforløb, tutorer, udflugter og fælles aktiviteter 6. Introduktionskurser/samtaler for rådgivningslærere, vejledere og kommende elever/studerende 7. Øvrige projekttyper Af figur 1 fremgår det, hvordan midlerne procentvist har været fordelt på de overordnede projekttyper. Projekter bestående af psykologisk rådgivning og supervision af elever, studerende og personale blev tildelt en fjerdedel af midlerne (24,4%). Det samme gjorde kontaktlærerordninger og elevcoaching (24,7%). Omkring 16% er blevet brugt på introduktionsforløb for rådgivningslærere, vejledere og kommende elever eller studerende. Madmorordninger og kollegietutorer eller coaches for elever, der bor på kollegier har fået tildelt ca. 14%. Projekter med henblik på udvikling af studiekompetence, lektielæsning og ekstraundervisning har fået tildelt ca. 12% af midlerne. Introforløb og tutorordninger har fået tildelt beskedne 0,2%. Herudover er ca. 8% gået til projekter, der falder uden for de seks overordnede temaer. 7

8 Figur 1. Initiativets midler fordelt på projekttyper. Finansåret Procenterne er beregnet med udgangspunkt i de kr., der blev uddelt i dette finansår. Set i forhold til fordelingen i figur 1, tyder det på, at uddannelses- og vejledningsinstitutioner oplever et stort behov for at tilbyde psykologisk rådgivning og supervision, vejledning, støtte og omsorg til elever og studerende. Denne type projekter udgør samlet set halvdelen af alle projekter i 2006, som Initiativet har bevilliget midler til. 3.2 Baggrund for afslag i generelle vendinger Nogle ansøgninger har fået afslag, da det pågældende projekt falder uden for Initiativet. Nedenfor gives en række generelle eksempler på dette. I en række tilfælde har institutioner søgt til projekter, aktiviteter og opgaver, som institutionen i forvejen skal udføre. Sådanne projekter har fået afslag. Projekter, som går ud på at indrette fysiske rum herunder med inventar, har fået afslag. Arbejdsgruppen har vurderet, at indretning af fysiske rum falder uden for Initiativet. Det har f.eks. været istandsættelse af en hel bygning, istandsættelse og indretning af et opholdsrum for elever. Andre eksempler er inventar til særlige rum, f.eks. musikinstrumenter og motions- og træningsinstrumenter. Projektansøgninger og - beskrivelser hvor ingen gunstig effekt på 8

9 frafald eller flere, der gennemfører en uddannelse, er sandsynliggjort, har fået afslag på ansøgningen. Det er f.eks. udviklingsprojekter inden for et bestemt fagområde og typisk i forbindelse med udvikling af det pågældende område. Arbejdsgruppen opfordrer alle interesserede ansøgere til at orientere sig på Initiativets hjemmeside samt tage kontakt til arbejdsgruppen ved tvivl om spørgsmål vedrørende et givent projekts relevans for Initiativet. Det er ligeledes arbejdsgruppens håb, at denne evalueringsrapport kan være med til at inspirere andre til at stable projekter på benene, der falder inden for Initiativets bevillingskriterier. 4. Erfaringer fra de enkelte projekter i 2006 I det følgende beskrives de enkelte projekter og erfaringerne derfra inden for de overordnede temaer. Hvor det er muligt inddrages elevernes oplevelse af projekterne. Inden for hvert tema fremgår det, hvilke uddannelses- og vejledningsinstitutioner, der har startet projektet op, hvad projektet hedder og hvor stor en bevilling, de har modtaget fra Initiativet. Bevillingens størrelse er ikke nødvendigvis lig med projektets omkostninger, da mange institutioner bidrager med egenfinansiering. Det er således heller ikke et udtryk for, at Initiativet giver mange penge til nogle projekter og færre til andre. Typisk afspejler bevillingen, det beløb, der er søgt om, inden for finansåret Ud over spørgsmål vedrørende de enkelte projekter, blev der i evalueringsskemaer til elever og studerende ligeledes spurgt: Hvilke mulige udfordringer mener du har indflydelse på din studieaktivitet og sandsynligheden for, at du gennemfører uddannelsen? Det var muligt at angive flere grunde og den udfordring, som flest elever eller studerende har sat kryds ved, er: Der er for meget at læse. Det mener 18 ud af 58 elever/studerende (30%) er en udfordring med indflydelse på studieaktivitet og gennemførsel. Herefter kommer: Jeg har svært ved at få familieliv og studier til at hænge sammen, hvilket er tilfældet i 14 ud af de 58 besvarelser (24%). På tredjepladsen ligger: Det faglige niveau på studiet er for højt for mig. Dette er angivet som udfordring af 12 ud af de 58 (21%). Halvdelen (29) af elever og studerende, der har besvaret evalueringsskemaet, vurderer ligeledes, at de gennem de projekter, de har været en del af, i nogen eller i høj grad er blevet bedre rustet til at håndtere de udfordringer, som de har angivet har betydning for deres studieaktivitet og sandsynlighed for at gennemføre. I 14 ud af de 58 udfyldte elevskemaer har den enkelte valgt ikke at besvare netop dette spørgsmål, og trækkes disse fra, er det 29 ud af 44 besvarelser, der mener projektet har haft en positiv betydning. Det giver en tentativ tilfredshedsprocent på 66%. Selv om der er tale om et lille udsnit af Grønlands mange elever og studerende, er det motiverende, at en stor del af målgruppen rent faktisk mener, at indsatsen det hjælper dem til at håndtere udfordringer og dermed øger deres chancer for at gennemføre en uddannelse. 9

10 Der er dog på ingen måde tale om repræsentative tal, der kan generaliseres til alle uddannelsesinstitutioner, men blot en tendens, der gør sig gældende blandt de 58 elever og studerende, som deltog i evalueringen af projekter fra finansåret Vi ser frem til at kunne komme med mere generelle evalueringsanalyser i de kommende evalueringer, forudsat, at besvarelsesprocenten stiger. 4.1 Psykologisk rådgivning og supervision Inden for dette tema var der i 2006 to store projekter i hhv. Qaqortoq og Nuuk og et mindre projekt på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut. Samlet set har projekterne fået tildelt kr. (jf. tabel 3). Den fælles baggrund for alle tre projekter er det høje frafald på uddannelsesinstitutioner, der forbindes med sociale problemer hos elever og studerende. De sociale problemer er typisk relateret til opvækstvilkår, der på forskellige vis har været belastende og svære. Tabel 3. Projekter med psykologisk rådgivning og supervision i Bevilling for finansåret 2006 angivet i kr. Projektinstitutionens navn Knud Rasmussenip Højskolia Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq, GU Qaqortoq, Qaqortoq Kommune. Paarisa, PPR Nuuk, Ilisimatusarfik, GU Nuuk. Total Projekttitel Supervision af lærerstab og elevsamtaler med psykolog Ungdomsrådgivning Studenterrådgivningen Nuuk Bevilling 2006 Kr Kr Kr Kr På Knud Rasmussens Højskole satte man i 2006 en plan for bekæmpelse af frafald i værk efter 5 år med frafald på omkring halvdelen af de optagne elever og et enkelt selvmord i Der skulle til formålet tilknyttes en psykolog fra Sisimiut kommune, og i fællesskab med lærerstaben ville man sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø på højskolen, hjemve, oplevelse af fremmedhed og isolation. Lærerstaben skulle have mulighed for at få supervision i deres arbejde med eleverne, og eleverne skulle tilbydes personlig rådgivning og supervision efter behov. I evalueringen af projektet beskriver Højskolen, af ca. halvdelen af eleverne og et par undervisere har benyttet sig af tilbudet om supervision og rådgivning fra psykologen. Der har desuden været skemalagte fællestimer til formålet. Højskolen vurderer, at eleverne havde mindre hjemve som resultat at indsatsen og nogle fik mod til at tale åbent. Der er ikke indsamlet evalueringsskemaer blandt de studerende for I Qaqortoq blev der ved hjælp af midler fra Initiativet ansat en ungdomsrådgiver i et samarbejde mellem NI, GU og kommunen (se tabel 3). Formålet var at gøre unge med sociale og psykologiske problemer bedre i stand til at gennemføre en uddannelse. Ungdomsrådgiveren skulle ansættes for en treårig periode og have 10

11 som opgave at hjælpe og vejlede elever og studerende gennem samtaler, lave oplysningsarbejde på uddannelsesinstitutionerne samt støtte studievejledere i deres arbejde. I evalueringen af projektets første leveår vurderer de projektansvarlige, at projektet er velbesøgt. Eleverne bliver henvist til samtaler med ungdomsrådgiveren gennem studievejledere på de enkelte uddannelsessteder, og der har løbende været henvendelser i løbet af året. De problemer eleverne bliver henvist med spænder fra eksamensangst til omsorgssvigt og seksuelt misbrug. Det er generelt, at elever og studerende ikke tidligere har fået mulighed for samtaleterapi, og for nogle er der derfor behov for en længerevarende indsats. Det vurderes i denne sammenhæng, at muligheden for et samtaleforløb kan give overskud til at gennemføre en uddannelse, og eleverne har reageret positivt på ungdomsrådgivningen. Der er for 2006 ikke indsamlet evalueringsskemaer blandt elever og studerende, der har benyttet sig af tilbudet. Studenterrådgivningen i Nuuk blev startet op i 2006 som pilotprojekt med midler fra Initiativet som et samarbejde mellem Paarisa, PPR Nuuk, Ilisimatusarfik og GU i Nuuk. PPR Nuuk står for den psykologfaglige koordinering. Målgruppen for projektet var studerende ved mellemlange og lange og videregående uddannelser i Nuuk og formålet var at medvirke til at mindske frafaldet på uddannelsesinstitutioner i Nuuk ved at forebygge større psykiske problemer i at udvikle sig. I praksis har det været muligt for alle under uddannelse i Nuuk, at blive henvist. Desuden skulle rådgivningen hjælpe studerende i perioder, hvor de har svært med at holde fokus på deres uddannelse. Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der er ansvarlige for, at visitere studerende til rådgivningen. Studenterrådgivningen Nuuk modtog i løbet af henvisninger, hvoraf 37 blev henvist videre til psykiatrisk udredning. Det var primært kvinder, der blev henvist (30 kvinder vs. 8 mænd) og gennemsnitsalderen var 25 år. De henviste har haft behov for min. 5 samtaler og mange op til 8. Der er tale om omfattende og dybtliggende psykiske problemer herunder især bearbejdning af tab og traumatiske oplevelser af vold, seksuelle overgreb samt alkoholmisbrug. Selv om de projektansvarlige vurderer, at det er for tidligt at sige, hvorvidt rådgivningen forebygger frafald på uddannelserne understreges det, at rådgivningen har forhindret personer i at få det værre samt hjulpet til en hurtigere afklaring omkring fremtiden. Erfaringerne viser dog ligeledes, at de studerende får det værre i en periode, når det starter på psykologforløbet. Dette er en naturlig reaktion, når man konfronterer sine problemer, men Studenterrådgivningen har sendt breve ud til samtlige af de vejledere, der kan henvise til rådgivningen, for at sikre, at den studerende er orienteret om dette inden, der laves en henvisning. Studenterrådgivningen i Nuuk har i 2006 inspireret både Sisimiut og Aasiaat til at overveje lignende projekter i gang, og Paarisa står til rådighed med sparring og støtte til alle der går med sådanne overvejelser. Studenterrådgivningen Nuuk laver en anonym registrering af relevante oplysninger omkring de studerende, men ønsker ikke at indsamle evalueringsskemaer blandt de henviste af 11

12 hensyn til deres anonymitet. Der kan derfor ikke siges noget om elever og studerendes oplevelse her. Overordnet set har Initiativets bevillinger til psykologisk rådgivning og supervision i 2006 muliggjort opstarten af ungdoms- og studenterrådgivninger med psykologhjælp i både Syd- og Midt- og Nordgrønland. Det er positivt at elever og studerende tager godt imod tilbuddet, men det er tankevækkende at så mange har brug for omfattende psykologhjælp. Der er ingen grund til at tro, at disse behov ikke er de samme i resten af landet og på baggrund at disse erfaringer, og Initiativet vil derfor opfordre til, at flere kommuner sætter lignende projekter i gang. 4.2 Kontaktlærerordninger og elevcoaching Gennemgående for de enkelte projekter inden for temaet kontaktlærerordninger og elevcoaching er et ønske om at tilbyde elever tættere kontakt og øget støtte i hverdagen. Dette har til formål at forebygge frafald ved at tilbyde elever voksenkontakt, råd og vejledning undervejs i deres uddannelsesforløb. Projekterne handler også om at give elever mulighed for at tilrettelægge individuelle uddannelses- og udviklingsmål gennem handleplaner. Samtidig skal disse ordninger medvirke til at forebygge konflikter blandt eleverne, der kan medvirke til frafald, ved at sætte fokus på konfliktløsning. Flere uddannelsesinstitutioner har valgt at skemalægge kontaktlærerordningen for at sikre sig, at indsatsen når alle elever. Dermed har elevernes deltagelse i ordningerne de fleste steder været obligatorisk. I alt fem projekter af denne slags modtog bevilling fra Initiativet i finansåret 2006 (tabel 4). Tre relativt store projekter på hhv. GU Qaqortoq, Piareersarfik Ilulissat samt Aasiaat kommune i samarbejde med GU Aasiaat, Piareersarfik Aasiaat og den lokale erhvervsskole. To mindre projekter blev bevilliget støtte på hhv. De grundlæggende sundhedsuddannelser ved Peqqissaannermik Ilinniarfik samt Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq. Samlet set fik de fem projekter tildelt kr. Tabel 4. Projekter med kontaktlærerordning og elevcoaching i Bevilling for finansåret 2006 angivet i kr. Projektinstitutionens navn Projekttitel Bevilling 2006 GU Qaqortoq Kontaktlærerordning Kr Peqqissaanermik Ilinniarfik, De grundlæggende Kontaktlærerfunktion Kr sundhedsuddannelser Piareersarfik Ilulissat Kontaktlærerordning Kr Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq Klasselærerordning Kr Aasiaat kommune, GU Aasiaat, Piareersarfik Aasiaat, Den lokale erhvervsskole STOP FRAFALD Kr Total Kr

13 På GU i Qaqortoq startede man i 2005 en kontaktlærerordning, hvor hver elev ved gymnasiet fik tilknyttet en kontaktlærer, der løbende forholder sig til elevens fremmøde, arbejdsindsats og trivsel på skolen. Kontaktlærerordningen i finansåret 2006 er en fortsættelse af dette. Kontaktlæren kan fungere som voksen samtalepartner, der kan give råd og vejledning. Til dette formål har man afsat 15 min. pr. elev om ugen. Ved fravær på 10% eller mere opsøger kontaktlæreren eleven, lige som kontaktlæreren kan henvise til faglærere og studievejleder efter behov. Ordningen er fleksibel, og elever med et stort behov har dermed mulighed for at få mere tid, end elever, der ikke oplever problemer i forbindelse med skolegangen. Formålet er at øge voksenkontakten til eleverne samt muligheden for tidlig personlig indsats hvor der er problemer. I evaluering af projektets virke i 2006 beskriver GU Qaqortoq, hvorledes man forventede, at lærere opsøgte elever og omvendt, men i praksis er der mange elever, der ikke har benyttet sig af tilbudet. Det har derfor ikke været muligt at gennemføre projektet helt efter planen. Omvendt vurderes det, at indsatsen i 2006 har haft stor betydning for en række elever. Projektet henvendte sig primært til elever, der havde problemer, og det er GU Qaqortoqs vurdering, at elever med psykosociale problemer selv tog kontakt. Herudover blev elever med fraværsproblemer konsekvent opsøgt. Der var desuden en gruppe af elever, der ikke havde behov for kontakt, og som derfor naturligt nok ikke har benyttet sig af projektet. Der er ikke indsamlet evalueringsskemaer fra eleverne. Derfor indgår deres vurdering ikke i dette. På De grundlæggende sundhedsuddannelser er kontaktlærerfunktionen tilrettelagt således, at alle sundhedsmedhjælperelever får tilknyttet en kontaktlærer gennem hele uddannelsesforløbet, der varer halvandet år. Ordningen startede i Formålet er at sikre kontinuerlig vejledning samtidig med, at eleven arbejder med personlige og faglige læringsmål konkretiseret i en individuel uddannelsesplan. Det er ligeledes en vigtig del af projektet, at eleverne fastholdes i et medansvar for egen uddannelse. Kontaktlærerfunktionen var i 2006 skemalagt med 2 timer om ugen på hvert hold i teoriperioder og telefonisk vejledning under praktikperioder. Det var ligeledes muligt at få individuel vejledning. I evalueringen af projektet vurderes det, at kontaktlærerfunktionen efter hensigten har været med til at sikre, at eleven reflekterer i forhold til egne personlige og faglige kompetencer. Dog har to timer om ugen pr. hold virket som lidt for kort tid. Udfordringen ved dette projekt har været usikkerhed blandt undervisere omkring, hvordan timerne skulle struktureres, og blandt eleverne har det for nogle været svært at se formålet med den personlige uddannelsesplan. I dette lys har individuelle vejledninger fungeret bedre end fællestimerne. Overordnet set vurderes det dog, at eleverne er blevet mere bevidste om, hvordan de kan arbejde med egne mål i forhold til udviklingen af personlige og faglige kompetencer. Kun 5 elever har besvaret evalueringsskemaet, men af disse mener 4, at projektet i nogen eller høj grad kan have betydning for den enkelte elevs mulighed for at gennemføre uddannelsen. 13

14 På Piareersarfik i Ilulissat blev kontaktlærerordning planlagt i form af en ressourceperson, der er tilstede fra på udvalgte dage for at give elever mulighed for at tale om personlige problemer samt spise og hygge sammen med øvrige elever. Projektet henvender sig til både socialhjælperelever samt elever på Piareersarfiit. Formålet her er at forebygge frafald som følge af ensomhed, hjemve og afsavn, da mange kommer udenbys fra. Baggrunden for projektet var en konstatering af, at frafald i mindre grad skyldtes egentlige faglige eller sociale problemer, men primært oplevelsen af ensomhed, der fik flere elever til at opsøge det lokale natteliv og dermed havde svært ved at passe skolen. Ordningen levede i 2006 ifølge Piareersarfik op til forventningerne idet frafaldet stort set er ophørt blandt socialhjælperelever, mens der stadig er et frafald blandt Piareersarfik-eleverne. Ordningen har givet anledning til at grine, græde og bearbejde personlige problemer. Det er oplevelsen, at eleverne er blevet langt mere tillidsfulde og arbejdsomme. Desuden er sammenholdet i klasserne blevet styrket. Piareersarfik forsøger at videreføre projektet som en elevcafé, hvor en større gruppe elever kan mødes på skolen. 14 elever har besvaret evalueringsskemaet omkring dette projekt, og heraf mener 8, at projektet i nogen eller høj grad kan have betydning for den enkelte elevs mulighed for at gennemføre uddannelsen. Eleverne, som har deltaget i projektet nuancerer denne holdning med følgende citater: Hvis der ikke har været åben, havde jeg haft meget hjemve. At gå på Piareersarfik hjælper mig personligt og inspirerer mig til at tage en uddannelse. Det er rart at komme om aftenen, når man keder sig og er lidt ensom. Hvis jeg ikke havde deltaget i håndarbejde, havde jeg nok afbrudt uddannelsen og der er rart, at der er andre, jeg kan snakke med. Jeg mener, at for udenbys elever, er det godt, at der er et sted, de kan gå hen. Det hjælper på hjemve og ønske om at gennemføre uddannelsen. Hvis man har rejst fra familien, er det mange tanker, der kører rundt, og derfor er det rart med et sted, hvor man kan gå hen. Tak for, at der er aftenåbent, som har hjulpet på hjemveen, hvis ikke ved jeg ikke hvad der er sket, imaqa hjem. På Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq blev der opstartet en klasselærerordning for at mindske dårlig stemning i klassen og dermed det frafald den dårlige stemning kunne være skyld i. Ordningen blev målrettet samtlige klasser på uddannelsesinstitutionen og der blev skemalagt en klassens time hver uge med mødepligt. Af den projektansvarliges evaluering fremgår det, at selv om effekten ikke har 14

15 kunnet måles, har eleverne været glade for muligheden for at løse problemer med mobning og lignende. I Aasiaat ville man in 2006 stable et projekt på benene med fokus på forebyggelse af frafald gennem rådgivning og tæt kontakt til elever samt inddragelse af forældre. Projektet skulle sætte rammen for et samarbejde mellem lokale uddannelsesinstitutioner og kommunen (se tabel 4). Projektet er placeret i denne kategori, idet der vægtes en tæt personlig kontakt til elever i stil med de øvrige kontaktlærerprojekter. I 2007 er projektet af samme navn dog blevet placeret under psykologisk rådgivning, da det er præciseret som omdrejningspunktet i en nyere ansøgning. Arbejdsgruppen for Initiativet vedrørende mindskelse af frafald har ikke modtaget evalueringsbeskrivelse eller evalueringsskemaer fra de projektansvarlige og elever/studerende. Det er derfor ikke muligt at sige noget om projektets erfaringer her. 4.3 Introduktionsforløb for rådgivningslærere, vejledere og elever/studerende Dette tema indeholder en række projekter, der ikke direkte er henvendt til studerende og elever, men derimod de mange rådgivningslærere og studievejledere, der varetager den daglige uddannelsesvejledning med stor betydning for de unges uddannelsesvalg og muligheder. Derfor valgte Initiativet i 2006 at støtte tre projekter, der havde til formål at forebygge den del af frafaldet, der kan skyldes fejlagtige uddannelsesvalg og mangelfuld vejledning. Disse projekter fik i alt tildelt kr., hvilket fremgår af tabel 5. Tabel 5. Introduktionsforløb for rådgivningslærere, vejledere og elever/studerende i Bevilling for finansåret 2006 angivet i kr. Projektinstitutionens navn Projekttitel Bevilling 2006 Socialrådgiveruddannelsen Optagelsessamtaler på Kysten kr Sproghøjskolen i Sisimiut Seminar for rådgivningslærere kr Seminar om HTX for Bygge- og Anlægsskolen i rådgivningslærere og kr Sisimiut vejledere Total kr På socialrådgiveruddannelsen gennemførte man i 2006 samtaler med 27 ansøgere, hvis kvalifikationer skulle vurderes. Disse samtaler blev gennemført ved at uddannelsens undervisere rejste ud til ansøgerne rundt omkring i Grønland for at forestå optagelsesprøven samt en individuel vurdering af ansøgers motivation og kvalifikationer. Det vurderes fra socialrådgiveruddannelsens side, at disse rejer har forebygget unødvendige nederlag og spildte ressourcer på personer, der ikke er oprigtigt indstillet på at flytte til Nuuk og gennemføre uddannelsen. Det er dog af gode grunde ikke muligt at sætte tal på det potentielt mindskede frafald. 15

16 På Bygge- og Anlægsskolen arrangerede man i 2006 et seminar, der skulle udruste rådgivningslærere og studievejledere bedre til at informere og vejlede i relation til valg af HTX. Formålet var at forebygge frafald blandt HTX-elever, der kan tilskrives fejlvalg af forberedende uddannelse samt at skabe netværk blandt vejledere. Seminaret resulterede i etableringen af faglige og personlige netværk mellem rådgivningslærere og studievejledere. Desuden medførte det ifølge deltagende rådgivningslærere, at de blev mere opmærksomme på HTX-uddannelsen - herunder adgangskrav og forventninger. Et lignende seminar blev afholdt i 2006 af Sproghøjskolen i Sisimiut for rådgivningslærere for de ældste klasser i folkeskolen samt vejledere fra De grønlandske huse. Her var fokus på efterskolevejledning med henblik på 2008, hvor 11. klasse ophører med at være obligatorisk og derfor medfører at både 10. klasser og 11. klasser dimmiterer dette år. Derfor ville dobbelt så mange elever som normalt skulle vejledes omkring muligheden for efterskole. På seminaret kunne man konstatere en række væsentlige forhold, der må forventes at have betydning for kvaliteten af vejledningen og dermed de unges uddannelsesvalg eller mangel på samme. Ingen af de deltagende rådgivningslærere havde således en funktionsbeskrivelse fra deres arbejdsgiver. Kun en enkelt havde samarbejde med det lokale Piareersarfik og der herskede stor usikkerhed omkring rådgivningsfunktionen fra 2008 og frem. Seminaret førte til et ønske om professionalisering af vejlederfunktionen samt mulighed for kontinuitet i arbejdet. Ligeledes ønskede man at skabe en mere formaliseret tilknytning til Piareersarfiit, en bedre brug af hinanden og en mere ensartet rådgivning i kommunerne. Til at arbejde videre med disse ønsker, blev fire arbejdsgrupper nedsat. Resultatet af og udsigterne for grupperes arbejde fremgår ikke af evalueringen. 4.4 Madmorordninger og kollegietutorer/coaches En stor del af de elever, der starter på en ungdomsuddannelse, kommer fra andre byer og bygder, end der hvor uddannelsesinstitutionen ligger. Disse elever er typisk under 18 år og flytter dermed hjemmefra i en tidlig alder. I uddannelsesbyerne bor de på kollegier, hvor de selv er ansvarlige for indkøb, rengøring, madlavning og andre huslige forpligtelser. Det er oplevelsen blandt flere uddannelsesinstitutioner, at overgangen til kollegietilværelsen kan være en stor udfordring for den enkelte og kan føre til frafald blandt eleverne, fordi de har svært ved at få hverdagen struktureret hensigtsmæssigt. Dette har ført til madmorordninger og kontaktpersoner på kollegierne i både Maniitsoq, Qaqortoq og Aasiaat, der alle har ungdomsuddannelser (se tabel 6). Initiativet bevilligede i alt kr. til disse projekter for finansåret Som vist i tabel 6 gik størstedelen af midlerne til ATI i Maniitsoq ( kr.) og Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq ( kr.), mens GU i Aasiaat modtog et mindre beløb ( kr.). 16

17 Tabel 6. Madmorordninger og kollegietutorer/coaches i Bevilling for finansåret 2006 angivet i kr. Projektinstitutionens navn Projekttitel Bevilling 2006 ATI i Maniitsoq Madmorordning kr Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq Kollegiekontaktperson kr Kollegielærere på fire GU Aasiaat kollegier kr Total kr Madmorordningen for ATI-elever, der bor på kollegium, startede i Det blev planlagt at ansætte en ansvarsfuld person til at hjælpe eleverne med at stå på egne ben, en såkaldt plejemor. Den ansatte madmor omtales i overensstemmelse med projektstedets omtale som plejemor i det følgende. Plejemoderen fik til opgave at hjælpe eleverne (især 17 til 18-årige) med at få gode rutiner for indkøb, madlavning, tøjvask og til at komme op om morgenen, så eleverne f.eks. ikke står uden mad og penge i slutningen af måneden. Samtidig skulle hun også lytte til eleverne og hjælpe dem i situationer, hvor de ikke har lyst til eller mulighed for at gå til klasselærere, studievejledere eller inspektører. Erfaringerne fra 2006 er lige som i 2005, at ordningen har været en succes på følgende punkter. De projektansvarlige oplever, at kollegiet er blevet mere dynamisk og beboerne deltagere i højere grad aktivt i at skabe sammenhold og gode rammer på kollegiet. Plejemorens kontakt til eleverne afhænger af deres behov og interesse, men samtidig er der en række faste aktiviteter, som plejemoderen sørger for. Disse er ugentlige etagemøder, personlige møder med samtlige elever hvert semester og et løbende engagement i elevernes trivsel. En del af eleverne efterspørger f.eks. viden om madlavning. På ATI vurderer man, at det gør en stor forskel, at eleverne nu har en tillidsperson, der ikke samtidig repræsenterer skolens krav til eleven. I følge plejemorderen var det i 2006 halvdelen af de ca. 40 elever på kollegiet, der benyttede de frivillige tilbud ofte, for en fjerdedel var det jævnligt mens den sidste fjerdedel slet ikke benyttede sig af tilbudene. Det er især i starten af året, der er stor efterspørgsel på plejemor, ligesom de yngre udviser et større behov end de ældre elever. Frafaldet er ifølge ATI reduceret i perioden hvor madmorordningen har kørt og det er sandsynligt, at dette fald kan tilskrives projektet støttet af Initiativet. Ordningen er løbende under udvikling og plejemor og ATIs lærere arbejder tæt sammen om at sætte ind med støtte, når en elev har behov for det. 13 elever har besvaret evalueringsskemaer for 2006 og heraf mener 11, at projektet i nogen eller høj grad kan have betydning for den enkelte elevs mulighed for at gennemføre uddannelsen. Eleverne har følgende kommentarer til deres oplevelse af projektet samt dets betydning for at fastholde eleverne og ruste dem til at håndtere udfordringer i uddannelsesforløbet. 17

18 Nogen personer har svært ved at stå op om morgenen. Hvis de har problemer med det, så smider skolen dem ud, uden at hjælpe dem med det. Det er alt for dårligt, at de andre skoler ikke har en plejemor. Plejemor er god at snakke med. Hun er altid i godt humør. Hun vækker os om morgenen og hvis vi har problemer, så kan vi tale med hende. Hvis der ikke var en plejemor, kunne det være, at jeg ville være dårlig til at stå op om morgenen. Jeg kan tale med hende om alt. Man føler stor tryghed. Hun er også en god ven, så man kan altid sludre lidt med hende selv om hun er ældre end os HUN ER DEJLIG. Jeg har personlige problemer, så jeg taler med plejemor om det. Det er godt! Jeg håber plejemor skal bliver her til de næste elever eller studerende, fordi der er mange, der bruger hende i år. F.eks. til vækning, madlavning, personlige problemer og andre ting. Det er godt at hun arbejder som plejemor. Tak for hende! I Qaqortoq valgte man i 2006 på lignende vis at tilknytte en voksen kontaktperson til hver af Niuernermik Ilinniarfiks kollegier. Denne person blev ansat til at mødes med eleverne ugentligt for at drøfte budget, rengøringspligter og lignende. Formålet var at forebygge og afhjælpe konflikter og øvrige problemer blandt de i alt ca. 125 elever på kollegierne. Erfaringen fra de projektansvarlige er, at kollegieeleverne har været glade for projektet idet de ofte spørger efter kontaktpersonerne og inddrager dem, når der er behov for at løse konflikter omkring rengøring og andre praktiske ting på kollegierne. Der er ikke indsamlet evalueringsbesvarelser fra eleverne, hvorfor der ikke kan evalueres på deres oplevelse her. GU Aasiaat indførte en kollegietutorordning for byens fire GU-kollegier i Hvert kollegium fik tilknyttet en voksen tutor, der var normeret til at bruge en halv time ugentligt på det enkelte kollegium. De projektansvarlige har ikke indsendt en evaluering af projektet, og det er derfor ikke muligt nærmere at omtale erfaringerne her. 4.5 Studiekompetence, lektielæsning og ekstraundervisning Projekter med fokus på lektielæsning og studiekompetence har været de mest udbredte i finansåret Hele otte projekter af denne slags opnåede bevillinger fra Initiativet, hvilket samlet set beløb sig på kr. (jf. tabel 7). Projekterne spænder fra læringscaféer, coaching, lektielæsning og ekstraundervisning. Nedenfor nævnes de enkelte projekter kort. 18

19 Tabel 7. Udvikling af studiekompetence, lektielæsning og ekstraundervisning i Bevilling for finansåret 2006 angivet i kr. Projektinstitutionens navn Projekttitel Bevilling 2006 Peqqissaanermik Ilinniarfik, Sygeplejerskeuddannelsen Læringscafé Kr Peqqissaanermik Ilinniarfik, Sygeplejerskeuddannelsen Udvikle studiekompetence Kr Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq Lektiehjælp Kr Niernermik Ilinniarfik Nuuk Lektiecafé Kr Ilinniarfissuaq/ Grønlands Seminaruim Coaching af studieteams Kr GU Aasiaat Supplerende danskundervisning Kr GU Aasiaat Obligatorisk lektielæsning for 1.G'ere Kr GU Qaqortoq Ekstraundervisning pba screening Kr Total Kr På sygeplejerskestudiet var der i 2006 to projekter med fokus på læring. Det ene var en læringscafé for alle studerende, med henblik på at give studerende, der bor på kollegier ro til at forberede sig og samtidig skabe et studiemiljø og understøtte den studerende med faglige vejledning. Samtidig arbejdede man målrettet med at udvikling de studerendes studiekompetence. Dels ved at udbyde kurser i hurtiglæsning og studieteknik og dels ved at opkvalificere studievejlederne til at undervise i studieteknik. Formålet med sidstnævnte var at øge de studerendes læsehastighed, så de ikke skulle opleve læsemængden som belastende. Undervejs i projektet udviklede læringscaféen sig til et studieværksted med fast definerede emner og blev skemalagte hver mandag med deltagelse af forskellige undervisere alt efter emne. Denne strukturering af projektet øgede fremmødet blandt de studerende og initiativet har været velbesøgt med optil 14 studerende pr. gang. Det er undervisernes oplevelse, at projektet har rustet de studerende bedre til at løse opgaver end før, lige som de virker mere velforberedte. Samme gode erfaringer har man med udvikling af studiekompetencen. Også her rapporterer underviserne, at studieteknikkurset, hurtiglæsningskurset og opkvalificeringen af studievejlederne alt i alt har givet de studerende redskaber til at strukturere deres studiearbejde og dermed møder velforberedte op og er i stand til at håndtere det store læsepensum. 8 elever har besvaret evalueringsskema om læringscaféen og 7 af disse mente, at projektet i nogen eller høj grad kan have indflydelse på den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen. 19

20 Man lærer mere inden for dette [læs: dagens tema] fag i studieværksted. Mere dybde forståelse. Man kan få hjælp til det der er svært og man øver sig op mod prøver med opgaver. Det kan hjælpe meget, når man har brug for det. På Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq arrangerede man lektiehjælp for HHX-elever 2 gange 2 timer om ugen. Ved lektiehjælpen var en lærer i matematik/økonomi samt en lærer i sprog/dansk repræsenteret. Formålet er at hjælpe eleverne med deres lektier og samtidig fremme gode arbejdsvaner for at forebygge frafald. Ordningen er gjort obligatorisk for HH1-elever, mens HH2- og HH3-elever deltager på frivillig basis. Efter at have gennemført projektet i 2006 er det undervisernes erfaring, at eleverne har taget godt imod ordningen. Også selv om timerne ligger efter skoletid. Desuden er antallet af afleveringer til tiden forøget. Der er ikke indsamlet evalueringer fra eleverne. Niuernermik Ilinniarfik Nuuk har arrangeret lektiecafé for interesserede med opstart i efteråret Her har elever fået mulighed for at arbejde sammen og få støtte fra 1-2 faglærer for at forebygge, at studerende kommer bagud med deres studier. Det har desuden været muligt at tilkalde bestemte faglærere gennem aftale med den enkelte lærer. I evalueringsbeskrivelsen fortæller de projektansvarlige, at caféen blev udbudt to gange om ugen fra på baggrund af elevernes ønsker. I praksis var fremmødet dog beskedent, hvorfor man efter nogle måneder valgte kun at arrangere caféen en gang om ugen. Der blev heller ikke gjort brug af muligheden for at lave individuelle aftaler med undervisere. Det har ligeledes vist sig, at behovet varierer i løbet af skoleåret, og de projektansvarlige mener derfor, at lektiecaféen vil være særlig givtig i eksamens og projektafleveringsperioder. Underviserne vurderer, at 3-4 elever rent faktisk har klaret sig igennem eksamen ved hjælp af lektiecaféen samt at eleverne generelt at det faglige niveau er blevet højnet af elevernes arbejde i caféen. NI-Nuuk har er lavet en evaluering blandt eleverne uafhængigt af Initiativets skemaer, der viser, at de elever, der har brugt caféen generelt er meget tilfredse eller tilfredse. Den viser ligeledes, at de adspurgte elever mener, en lektiecafé er vigtigt, uafhængigt af, om de selv har brugt tilbudet. Lektiecaféen har kørt videre i skoleåret 2007/2008. På GU Qaqortoq er man gået skridtet videre end lektiehjælp og har i stedet tilrettelagt ekstraundervisning målrettet på baggrund af en såkaldt screening af eleverne inden for fagene grønlandsk, matematik, dansk og engelsk. Samtlige 1G-elevers faglige niveau blev i 2006 kortlagt gennem tests inden for hvert af disse fag. På baggrund af elevernes resultater har man herefter tilbudt dem ekstraundervisning, i de fag, hvor de lå under et acceptabelt niveau (karakteren 5 el. 03). Screeningerne har overordnet vist, at ca. halvdelen starter på GU uden de nødvendige matematiske forudsætninger for at bestå matematik på gymnasieniveau. Screeningen viste desuden, at eleverne klarer sig bedre i dansk end i grønlandsk og størstedelen af eleverne behersker kun engelske sprogfærdigheder og grammatik på et lavt niveau. Set i 20

21 det lys har screeningsprojektet været udbytterigt, idet det har givet underviseren en vigtig viden omkring elevernes færdigheder og dermed deres behov for undervisning. Den efterfølgende ekstraundervisning, har dog vist sig at være mindre udbytterig, da eleverne mistede motivationen for at deltage i undervisningen, der var frivillig, undervejs i forløbet. Den udvalgte målgruppe blev derfor ikke undervist i det omfang, man fra GU Qaqortoq havde planlagt. Der blev ikke indsamlet evalueringer blandt eleverne. Ud over de fem projekter netop beskrevet, har der været yderligere tre projekter. Initiativet har dog ikke modtaget evalueringer fra disse, hvorfor de blot omtales kort her. På Grønlands Seminarium har man oprettet en coachingfunktion for at støtte de studieteams, der er blevet en del af læreruddannelsen fra 2005 i takt med overgangen til professionsrettet bachelor. Tanken bag er, at velfungerende teams forventes at mindske frafaldet, mens teams, der ikke fungerer, kan være medvirkende til frafald. På GU Aasiaat har supplerende danskundervisning været tilbudt til elever, der har haft svært ved at gennemføre en studentereksamen på baggrund af screening af deres sproglige niveau. Her har man ligeledes tilrettelagt obligatorisk lektielæsning for 1G-elever svarende til to lektioner om ugen med deltagelse fra en lærer fra hhv. de naturvidenskabelige og de humanistiske fag til at hjælpe med lektielæsningen. 4.6 Introforløb, tutorer, udflugter og fælles aktiviteter Kun et enkelt projekt faldt i 2006 ind under dette tema. Dette projekt var en tutorordning på sygeplejerskeuddannelsen for at gøre overgangen til fra gymnasium eller arbejdsmarked til en videregående uddannelse lettere. Der blev derfor udpeget tre tutorer fra det hold, der startede i 2005, til at tage sig af de nye studerende, der skulle starte i Disse skulle medvirke til at fremme kendskabet til uddannelsen, uddannelsesstedets faciliteter og lokalsamfundet. Tabel 8. Introforløb, tutorordninger, udflugter og fælles aktiviteter i Bevilling angivet for finansåret 2006 i kr. Projektinstitutionens navn Projekttitel Bevilling 2006 Peqqissaanermik Ilinniarfik, Sygeplejerskeuddannelsen Tutorordning kr Af evalueringen fremgår det, at de nye studerende var interesserede i at modtage gode råd omkring tilrettelæggelse af eksamensforløb og hvordan man opnår bedre opgaveresultater. De oplevede desuden at få en god introduktion til uddannelsesstedet, relevante institutioner og byen som sådan. De nye studerende oplevede ligeledes et behov for sociale arrangementer, hvilket blev realiseret i fællesskab med tutorerne. 21

22 10 studerende har besvaret evalueringsskema omkring tutorordningen, og heraf mente 5, at ordningen kan have nogen eller høj grad af betydning for den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen. Følgende begrundelser blev givet: Det giver et sammenhold inden for den samme uddannelse. Samtidig lærer klassen hinanden bedre at kende, dog kunne man have bedre sammenhold på tværs af holdene. Hvis man ikke har været i Nuuk før, er det en stor fordel for den kommende studerende. Man har kunnet henvende sig med problemer med at løse opgaver, der er studierelevante. 4.7 Øvrige projekter I alt tre projekter og bevillinger faldt i 2006 uden for de seks overordnede temaer. Det var for det første en analyse af frafald blandt TNI-elever på Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq, for det andet implementeringen af computerbaseret afklaringsværktøj for vejledningssøgende ved Piareersarfik Qaqoqtoq og endelig en ekstrabevilling til Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut, der grundet et glædeligt nedbragt frafald blandt HTX-elever havde dobbelt så mange elever, som der var budgetteret med. Omfanget af disse bevillinger fremgår nedenfor af tabel 9. Tabel 9. Øvrige projekter i Bevilling for finansåret 2006 angivet i kr. Projektinstitutionens navn Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut Piareersarfik Qaqortoq Total Projekttitel Bevilling 2006 Analyse af TNI-frafald Dækning af ekstraomkostninger Analyse og implementering af SPOR afklaringsværktøj kr kr kr kr Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq brugte Initiativets bevilling til at hyre HS Analyse, men henblik på at undersøge karakteristika ved og bevæggrunde blandt de TNI-elever, der havde afbrudt deres uddannelsesforløb. Rapporten kan rekvireres fra Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq. Bevillingen til dækning af ekstraomkostninger på Bygge- og anlægsskolen er der ikke lavet evaluering på baggrund af, da der ikke er tale om et decideret projekt, og erfaringerne fra Piareersarfik Qaqortoq har Initiativet ikke modtaget. Projekterne vil derfor ikke blive omtalt nærmere. 22