FLIP Experimentarium En caseundersøgelse af opstillingen Hvor hot er du?

Transkript

1 FLIP Experimentarium En caseundersøgelse af opstillingen Hvor hot er du? 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

2 Kolofon Dato 4. juni 2018 FLIP Experimentarium. En caseundersøgelse af opstillingen Hvor hot er du? Forfattere Mette F. Andersen, Hasse Møller, Henrik Levinsen & Anders V. Thomsen Københavns Professionshøjskole Institut for Læreruddannelse, Det Lærerfaglige Fakultet Foto Forside: Anders V. Thomsen Baggrund I 2017 indgik Experimentarium og Københavns Professionshøjskole et samarbejde om at udvikle et undervisningskoncept til Experimentariums udstillinger med afsæt i Flipped Learning. Konceptet blev udviklet i et pilotprojekt omkring udstillingen Havnen af Thomas Dyreborg Andersen, Morten Philipps, Poul Kattler og Pia Maria Lie. Konceptet udmøntede sig i projektet FLIP Experimentarium, der består af otte undervisningsforløb udviklet af fire projektteams med faglige eksperter i udstillingerne, undervisere og filmfolk fra henholdsvis Experimentarium og Københavns Professionshøjskole. Se også liste over projektdeltagere bagerst i rapporten. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 2

3 Indhold 1.0 Indledning Forskningsspørgsmål Teori Script Mediering, translation og besøgsmodus Metode Caseundersøgelse Etnografisk-inspireret tilgang Case: Hvor hot er du? Resultater og analyse Før besøget på Experimentarium Videoernes script oversat til praksis Spørgeskemaernes script oversat til praksis Under besøget på Experimentarium Besøgsmodus hos almindeligt besøgende elever FLIP Experimentarium medierer besøgsmodus Scriptet forstyrres og forhandles Efter besøget på Experimentarium Modstrid mellem script og translation Konklusion Anbefalinger Videreudvikling af FLIP Experimentarium Fasthold korte forløb Vælg stabile opstillinger Brug videoens forcer som startsted Vælg mellem autentiske undersøgelser og et fast indhold i spørgeskemaet Planlæg skrivning i spørgeskemaet på skolen Perspektivering Referencer marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 3

4 1.0 Indledning Besøg på museer og science centre er en investering for skoler, der benytter sig af disse eksterne læringstilbud, idet et besøg kræver både ressourcer og planlægning. Dette taler for at udvikle tilbud, som sikrer optimalt fagligt udbytte for eleverne, samtidig med at museet stiller digitale ressourcer til rådighed, der kan kvalificere besøget før og efter, og som understøtter digitale og analoge aktiviteter før, under og efter (Levinsen, K. & Ørngreen, 2011, s. 75). Behovet for sådanne tilbud har Experimentarium i København i 2018 søgt at imødekomme ved at udvikle otte nye undervisningsforløb knyttet til udstillingerne Lyslabyrinten, Stranden, Under huden og Idéværket. Undervisningsforløbene er målrettet grundskolen og inspireret af Flipped Learning, der er en forholdsvis ny undervisningspraksis. I Flipped Learning flytter man de traditionelle læreroplæg op foran undervisningen i form af små videofilm, som eleverne ser som forberedelse. Ideen er at skabe mere tid til, at eleverne kan arbejde aktivt i selve undervisningen (Levinsen, H. et al., 2016). På Københavns Professionshøjskole har man videreudviklet ideen om Flipped Learning ved at knytte et spørgeskema til undervisningsvideoerne, der både fungerer som stilladserings- og evalueringsredskab. I 2017 indgik Experimentarium og Københavns Professionshøjskole et samarbejde om at udvikle et undervisningskoncept til Experimentariums udstillinger med afsæt i Flipped Learning. Konceptet kaldes FLIP Experimentarium. Formålet er at understøtte elevernes oplevelse og læring og skabe sammenhæng mellem naturfagsundervisningen på skolen og de udvalgte udstillinger. Elevernes besøg på Experimentarium bliver således stilladseret af video og spørgeskema før, under og efter besøget på Experimentarium. Før besøget ser eleverne videofilm om det tema, som de skal arbejde med på udstillingen. De udfylder et spørgeskema med deres svar på en række spørgsmål relateret dertil. Eleverne kan se og gense videoerne både før-, under- og efter besøget, ligesom de arbejder med spørgeskemaet i alle tre faser. Forskningsmæssigt har der gennem en årrække været fokus på museumsoplevelser og sciencedidaktik (Svabo, 2010, 2014), og der er i disse år især interesse for, hvad digitale teknologier kan gøre ved museumsbesøg. Det er endnu sparsomt belyst, hvad Flipped Learning inspirerede forløb kan og gør ved besøg på museer eller science centre (Heijne, 2014, Harrell & Kotecki, 2015). Derfor har Experimentarium besluttet at knytte følgeforskning til projektet FLIP Experimentarium. Følgeforskningen varetages af Københavns Professionshøjskole, og har fokus på, hvad Flipped Learning inspirerede undervisningsforløb gør ved elevers besøg på Experimentarium. For at undersøge dette, og om forløbene skaber sammenhæng mellem skole og Experimentarium, er der foretaget en caseundersøgelse af det udvalgte forløb Hvor hot er du?. Ved denne opstilling kan elever på en skærm aflæse deres hudtemperatur ved hjælp af et varmefølsomt kamera. 1.1 Forskningsspørgsmål Hvordan medierer undervisningsforløbet Hvor hot er du? interaktioner mellem elev og udstilling, når formålet er at skabe sammenhæng mellem naturfagsundervisningen og skolebesøg på Experimentarium? 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 4

5 Forskningsspørgsmålet er operationaliseret til følgende undersøgelsesspørgsmål: - Hvilke interaktioner ses mellem aktører og undervisningsmaterialet Hvor hot er du? - Hvordan påvirker interaktionerne elevernes besøgsmodus? - Hvilken indflydelse har undervisningsmaterialet Hvor hot er du? på sammenhængen mellem naturfagsundervisningen og Experimentarium? 2.0 Teori Den teoretiske ramme for caseundersøgelsen tager afsæt i aktør-netværksteori (ANT) (Latour, 2005). ANT har som central interesse at forstå, hvordan teknologier og artefakter interagerer med mennesker, og i samspil medierer bestemte sociale praksisser. ANT placeres ofte under paraplybetegnelsen translationsteori (Wæraas & Nielsen, 2015), men kan kort og godt beskrives som en metode til at kvalificere etnografiske studier, der interesserer sig for forholdet mellem teknologier og mennesker (Bruno Latour, 2005). 2.1 Script Grundantagelsen i ANT er, at mennesker ikke envejs handler med ting (teknologier), men at ting i lige så høj grad handler med mennesker. Herved sidestilles humane og nonhumane aktører (Latour, 1999). Begrebet script anvendes til at beskrive, hvordan ting og teknologier vil noget med os; de har et intenderet handleprogram. Scriptbegrebet kan hjælpe os med at se, hvordan et koncept som Flip Experimentarium rummer flere intenderede scripts. Forløbet Hvor hot er du? vil noget med elever og lærere. Ud over selve undervisningsforløbets script kan vi også mere specifikt sige, at video og spørgeskema rummer scripts. Disse scripts bliver dog ikke til en ren gengivelse af materialet i mødet med lærer og elever. Det bliver oversat til bestemte mønstre af social praksis. Figur 1: Script medierer en social praksis gennem interaktion med brugeren 2.2 Mediering, translation og besøgsmodus At mediere betyder, at noget formidles eller mægles mellem to parter. Der etableres en forbindelse (Svabo, 2011: 79). Hvor hot er du? som undervisningsforløb medierer en kontakt til eleverne og i relationen fremhandles bestemte praksisser. Det gør noget ved måden hvorpå eleverne besøger Experimentarium. Undervisningsforløbet er således med 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 5

6 til at forme oplevelsen. I denne interaktion sker samtidig en oversættelse eller translation. Forbindelser mellem undervisningsforløbets elementer, særligt videoer, spørgeskema, opstillingen med det varmefølsomme kamera, men også andre elementer såsom telefon og andre udstillinger på Experimentarium bliver fordrejet, forhandlet og oversat til bestemte sociale praksisser. Det bliver til mønstre af handlinger, translationer, som skaber convergences and homologies by relating things that were previously different (Callon, 1980, p. 211). I casestudiet undersøger vi, om elevernes måde at besøge Experimentarium på ændrer sig, når de arbejder med FLIP Experimentarium. Besøgsmodus som begreb er lånt fra Connie Svabo (2010), som i en dansk sammenhæng har studeret museumsbesøg med afsæt i en ANT-optik. Svabo har undersøgt tre typer af bærbare teknologier, hhv. mobiltelefonen, opgaveark og udklædningsdragter (2010, 2014) og konkluderer, at disse teknologier medierer hver sin besøgsmodus. Eksempelvis kan en mobiltelefon mediere en besøgsmodus, som Svabo kalder for fotografen, og museet omdannes hermed til et galleri. Eller opgavehæfter, som skaber en mere skolastisk besøgsmodus, hvor museet bliver en slags vidensdepot, hvor rigtige svar kan findes (Svabo, 2010, s. 228). Den beskrevne teori er blevet anvendt til analyse af den indsamlede empiri. 3.0 Metode 3.1 Caseundersøgelse Caseundersøgelse som metode er valgt med henblik på at udvikle mættede beskrivelser som grundlag for dybdegående forståelse af FLIP Experimentarium. Validitet og gyldighed af sådanne undersøgelser begrunder sig i kriterier såsom sammenhæng og pragmatisk værdi (Jørgensen & Phillips, 1999), og det er et delmål, at caseundersøgelsen kan anvendes af Experimentarium og andre fagfolk i udviklingen af didaktiske modeller og undervisningsforløb i spændingsfeltet mellem skole og science center. 3.2 Etnografisk-inspireret tilgang Klassen som er fulgt gennem før- under og efter-fasen er en 7. klasse på en københavnsk folkeskole. I klassen var der 22 elever. Metoden til indsamling af data er kvalitativ og tager sit primære afsæt i observationer af centrale handlinger og interaktioner i før-, under- og efter-fasen. Videre er der indsamlet og analyseret lydoptagelser af 3/4 af elevgruppernes dialoger i klasserummet. Herudover var en elev fra hver arbejdsgruppe udstyret med videobriller på Experimentarium således, at vi efter gruppernes arbejde på Experimentarium har kunne beskrive og analysere, hvad der skete under deres besøg. Ligeledes er elevernes udfyldte spørgeskemaer knyttet til forløbet blevet analyseret. Endeligt er både elevgrupper og lærere blevet interviewet. Data fra lydoptagelser og interviews er blevet transskriberet. I rapporten er resultaterne præsenteret i en narrativ form, der følger forløbets kronologi. 3.3 Case: Hvor hot er du? Den undersøgte case er undervisningsforløbet Hvor hot er du?, der knytter sig til et varmefølsomt kamera i udstillingen Under huden på Experimentarium. Undervisningsforløbet handler om kroppens temperaturregulering og sigter især mod udvikling af elevernes undersøgelseskompetence. Læringsmålene for forløbet er, at: - Eleven kan forklare temperaturreguleringen i kroppen 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 6

7 - Eleven kan formulere spørgsmål relateret til hudtemperatur og undersøge det ved brug af et varmefølsomt kamera og konkludere på baggrund af egne data. - Eleven kan diskutere medicinsk termografi som forebyggelsesmetode Forløbets struktur som FLIP Experimentarium kan illustreres ved hjælp af nedenstående model: Figur 2: FLIP Experimentarium model for undervisningsforløb. Model udviklet af deltagere i projektet. På baggrund af en forudgående evalueringsrapport (Gulmann & Phillips, 2018) af de otte FLIP Experimentariumforløb, blev det anbefalet at lave følgeforskning på forløbet Hvor hot er du?, da forløbet fremstår eksemplarisk for konceptet FLIP Experimentarium. 4.0 Resultater og analyse I det følgende vil analysens resultater blive præsenteret. 4.1 Før besøget på Experimentarium Den observerede praksis i før-fasen korrelerer overordnet med den formelle intention med FLIP-materialet. Eleverne interagerer med video og spørgeskema, hvilket bliver oversat til naturfaglige diskurser og konkrete undersøgelsesdesigns, mens læreren oversættes til facilitator. I opstarten af forløbet præsenterer læreren forløbet for eleverne. Læreren læser på Experimentariums hjemmeside og fortæller kort om forløbets indhold og mål. Der er stort set ingen dialog mellem læreren og eleverne; lærerens interaktion med undervisningsmaterialet er dominerende. Læreren trækker enkelte tråde til elevernes erfaringer: Vi har jo haft snakket lidt om det med, hvad ens kropstemperatur er. Eleverne er stille og opmærksomme, mens læreren taler (feltnoter fra før-fasen) Videoernes script oversat til praksis I introduktionen til forløbet præsenterer læreren det faglige indhold ved at nævne emneord, men hun udfolder ikke stoffet. Iscenesættelsen af det faglige indhold om temperaturregulering sker gennem videoerne. Det er således videoen og videoens udsagn, der som aktør handler indholdet frem, og dermed bliver det startstedet for forløbet. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 7

8 Begrebet startsteder er hentet fra udviklingsprojektet NordLab-DK (Paulsen, 2005), hvor et "godt" startsted karakteriseres ved, at det: skaber opmærksomhed mobiliserer nysgerrighed og optagethed giver mulighed for at arbejde kreativt, tænke, eksperimentere og handle mobiliserer og udvikler konkrete erfaringer inspirerer til refleksion har indbygget nødvendigheder. Sammenholdes disse karakteristika med elevernes interaktion i klassen, er det tydeligt, at flertallet af eleverne er opmærksomme og optaget af filmene, mens de ser dem. Filmene introducerer det faglige stof, men efterlader samtidig et rum til eleverne i forhold til kreativt at udforske, hvad der påvirker hudtemperaturen og en opfordring til at reflektere over det. I filmene er personerne unge mennesker, der varmer op til sport og sveder, hvilket knytter an til konkrete erfaringer hos eleverne. I slutningen af videofilmen siger piloten fra Experimentarium; Tror du, at de varme og kolde områder vil være fordelt anderledes på en anden person? Tror du, at du kan ændre på varmemønstret? Og hvordan kan man det?. Disse udsagn er startsteder i forhold til det undersøgende arbejde. Udover at præsentere udstillingen og lægge op til det undersøgende arbejde introducerer filmene det faglige indhold om temperaturreguleringen i kroppen. Filmmediet egner sig til at fortælle et narrativ om to unge mennesker, der dyrker sport, og en fotomontage viser blodårer, der lukker af for muskler for at mindske blodgennemstrømningen. Til gengæld egner filmmediet sig i mindre udstrækning til gennemgang af fagbegreber og centrale modeller, der ellers kunne understøtte forståelsen af det faglige indhold. Det bliver dermed ikke en del af undervisningen, da læreren ikke går i dialog med eleverne om videoernes indhold. Videoernes script er, at eleverne skal se, høre og forstå. Eleverne interagerer i første omgang med filmene ved at se dem, og i spørgeskemaerne kommer det til udtryk, at de aktivt har fulgt med, da stort set alle elever svarer rigtigt på de to første spørgsmål, hvor svarene kan udledes direkte af videoen. Figur 3: Elevbesvarelser til spørgsmål 1 i spørgeskemaet. Derudover bruger flere af eleverne begreber og henviser til sammenhænge fra videoen efterfølgende i deres dialoger, så der er overordnet overensstemmelse mellem undervisningsmaterialets intenderede script og den observerede praksis. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 8

9 4.1.2 Spørgeskemaernes script oversat til praksis Det konkrete undervisningsforløb Hvor hot er du? lægger op til undersøgende naturfagsundervisning, hvor eleverne har medejerskab og medindflydelse på forløbet. Der tages afsæt i elevernes forforståelse med henblik på konstruktion af ny erkendelse, og viden og fremgangsmåder deles og diskuteres. Spørgeskemaernes script er i undervisningsforløbet at vække forforståelse hos eleverne, skabe undren og lægge op til overvejelser og drøftelser. Derudover skal spørgeskemaerne mediere en praksis, hvor eleverne udarbejder og planlægger undersøgelser og beskriver dem i tekst. Elevernes interaktion med spørgeskemaerne bliver i den observerede praksis oversat til naturfaglige diskurser og undersøgelsesdesigns, hvormed translationen er i samklang med scriptet. Hos de fleste grupper åbner spørgeskemaets spørgsmål op for dialog og refleksioner. Eleverne drøfter, om varmemønstre er ens på alle mennesker, og hvordan man kan øge hudtemperaturen nogle steder på kroppen. De bruger deres forforståelse og prøver at ræsonnere sig frem til forklaringer. Nogle grupper kommer vidt omkring og har en faglig dybde: Elev 1: Men vi kan også skrive det bagefter, men kroppen vil automatisk prøve at få hudtemperaturen til at komme i balance ved fx når du har det varmt at svede og få musklerne til at udvide sig, sådan der nemmere kan komme blod til at køle ned Elev 2: Men er det ikke kun temperaturen inden i den vil prøve at regulere. Hudtemperaturen er vel en effekt af, at kroppen prøver at regulere temperaturen indeni? Den undersøgende tilgang har følgelig betydning for elevernes interaktion med spørgeskemaerne. Mange elever er optaget af at udveksle forståelse og designe undersøgelser. I et efterfølgende interview siger elever: Elev 1: Jeg synes, at det var meget sjovt at man selv kunne få mulighed for at finde på det. Det plejer vi ikke at gøre. Det plejer at være sådan, at der allerede er lavet en undersøgelse i forvejen. Og jeg synes, at det var meget sjovt, at man selv kunne finde på det. Elev 2: Og man kunne lidt lade fantasien få frit løb. Også det der med handsken og sådan lidt hvad man selv synes var sjovt så man ikke bare Elev 1. Ja, undersøgte noget man selv synes var lidt mere spændende Elev 3: Noget man godt selv ville vide, så man fik motivation. Nogle elever ser dog spørgeskemaet som en skoleopgave, der skal løses: Elev 1: Hvad skal vi undersøge? Vi skal jo bare svare på spørgsmålene?. På trods af de længere dialoger er de skriftlige formuleringer i spørgeskemaet meget kortfattede selv hos de dygtigste elever. Det ses eksempelvis i forklaringen på, om varmemønstre er ens hos alle mennesker: 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 9

10 Figur 4: Elevbesvarelser på spørgsmål 8 i spørgeskemaet. Eleverne forklarer selv i interview, at de i spørgeskemaet kun medtager det allervigtigste: E1:Jeg tror bare at det er fordi, jeg har skåret det lidt ned, fordi det er også lidt meget, hvis man skal skrive en halv roman, ikke. E:2 Ja, og ligesom at få det vigtigste med i svaret. E1: Jamen det er også lidt nemmere, når man skal gennemgå det igen, og at der ikke står alt muligt, og man bare kan finde svarene E2: Og helt konkret, der står ikke alt muligt andet E1: Jeg tænker også, at det meget er en diskussion, det man snakker om, og det ville være lidt underligt at skrive en diskussion I undervisningsforløbet fungerer de skriftlige spørgeskemaer og elevernes interaktion med dem således som en skriftlig planlægning baseret på mundtlige diskussioner om mulige hypoteser og metoder. De skriftlige spørgeskemaer giver dermed kun læreren et begrænset indblik i elevernes forestillinger, hvilket ellers er intentionen i Flipped Learning mere generelt. Af spørgeskemaerne fremgår det, at eleverne har besøget på Experimentarium for øje, når de planlægger undersøgelser, og dermed er bevidste om det kommende besøg: Elev 1: Hvis man bevæger sig meget i kulde, hvad sker der så? Elev 2: Men hvordan vil du undersøge det? Elev 1: Hvis man har et frysekammer så skal man løbe og dyrke motion derinde. Elev 2: Der er et lille problem, for vi har jo det varmefølsomme kamera, der bare står der. Hvordan vil du få et frysekammer derind? Elev 1: I don t know. Men det kunne da være meget spændende. Det er jo ikke sikkert, at vi kan undersøge det. (kalder på læreren). Elev 1: Altså der, hvor der står: Find mindst to ting at undersøge. Skal man så undersøge det, når vi kommer ud på Experimentarium? 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 10

11 Undervisningsforløbet Hvor hot er du? er således med til at bygge bro mellem skolen og Experimentarium. Gennemgående for før-fasen er, at den institutionelle indramning for arbejdet med video og spørgeskema er tydelig. Eleverne er i skole, og der er normer og sædvaner i skolen, som er med til at regulere, hvordan lærer og elever interagerer med materialet. Eleverne lytter til læreren, følger med i filmen, og flertallet går efterfølgende i gang med at besvare spørgeskemaet og oversætter det til naturfaglige diskurser og undersøgelsesdesign til brug på Experimentarium. 4.2 Under besøget på Experimentarium Besøgsmodus for en almindeligt besøgende elev på Experimentarium kan med en metafor karakteriseres som Den opdagende strejfer. FLIP Experimentarium ændrer besøgsmodus, så elever bliver til Den udforskende naturfagselev, men deres handlinger og interaktioner forhandles og udfordres undervejs Besøgsmodus hos almindeligt besøgende elever Observationer af almindeligt besøgende elever i udstillingen Under Huden på Experimentarium viser, at nogle elever går forbi det varmefølsomme kamera uden at registrere det. Andre stopper op foran skærmen, kigger lidt, genkender sig selv og går videre. Atter andre begynder at bevæge sig, hoppe, vinke eller gå frem og tilbage foran kameraet, og kun ganske få læser den beskrivende tekst på det varmefølsomme kamera. Opstillingen med det varmefølsomme kamera bliver fremhandlet som et spejl: Eleverne spejler sig i og bemærker den anderledes gengivelse af deres udseende uden at søge en nærmere forklaring. I et interview med eleverne som indgik i caseundersøgelsen blev de spurgt, hvordan de ville have interageret med det varmefølsomme kamera, hvis de ikke var klædt på af FLIP Experimentarium: (Interviewer): Hvad tror I, at I ville have lavet med den der (det varmefølsomme kamera), hvis vi ikke havde brugt tid på det i mandags (før-fasen på skolen)? E1: Stået foran den og hoppet rundt E2: Jeg tror jeg var gået direkte forbi den E3: Ja lidt. Kigget og tænkt "nå, spændende, så går vi videre". Hvis du ikke får en opgave og hvis du ikke får noget du kan bruge det til, så er det nogle gange lidt sådan "nå, så lad os gå videre" FLIP Experimentarium medierer besøgsmodus Ved besøget på Experimentarium begynder læreren med at samle eleverne foran det varmefølsomme kamera for at instruere dem. En gruppe ad gangen skal arbejde med deres undersøgelser. Eleverne bliver bedt om at stille sig i deres grupper, og læreren organiserer rækkefølgen. Den første gruppe skal gøre sig klar foran kameraet, mens de øvrige grupper må være i de nærliggende udstillinger (Feltnoter, Experimentarium). Hvor hot er du? -scriptet for besøget er, at eleverne udfører deres forberedte undersøgelser, tager fotos som dokumentation og reflekterer over resultaterne gennem Science writing heuristic (SWH) (Carolyn et al., 1999), som nedfældes i spørgeskemaet. Skrivningen er en måde at hjælpe eleverne til at konstruere forståelse af det praktiske arbejde. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 11

12 Observationer på Experimentarium viser, at arbejdet med videoer og spørgeskemaer forekommer indskrevet i elevernes tænkning og interaktion med det varmefølsomme kamera. Eleverne er klar over, hvordan det varmefølsomme kamera bruges, og de tester hypoteser og tager billeder af temperaturforskelle. Størstedelen af eleverne anvender varmeskalaen på opstillingen, og grupperne bruger mellem fem minutter og en halv time i interaktion med opstillingen. I et interview fortæller en gruppe elever, hvordan de oplevede sig forberedte af før-fasen til besøget på Experimentarium: Elev 1: Jeg synes det virker ret fedt. Så er man forberedt. Meget mere forberedt i stedet for at man er lidt forvirret og ved ikke hvad man skal Elev 2: Det er ligesom man blev guidet Elev 3: Det var rigtig god forberedelse til at komme ind og vide hvad man skulle lave Elev 4: Sådan så man vidste hvad man rent faktisk lavede En af elevgrupperne går hurtigt i gang med undersøgelserne, da det bliver deres tur foran det varmefølsomme kamera. Man kan sige, at de har drejebogen fra før-fasen i hovedet i forhold til at gennemføre undersøgelserne. De afprøver deres første eksperiment, som er at lave high fives for at se, om det skaber temperaturændringer i håndfladerne. De to drenge laver en meget hård high five og griner. Den ene ømmer sig, lægger sig på gulvet og virker til, at det gør ondt. De griner dog, og har det sjovt. Begge drenge rejser sig og sammenligner hænder. Pigen tager billeder, både før og efter, at de har klasket hænder. De ser en forskel, diskuterer resultatet og reagerer positivt på det tydelige resultat. Derefter går de i gang med deres anden undersøgelse, hvor pigen løber og hopper på trapper, mens de andre kigger lidt. Da hun har bevæget sig noget, løber hun over og tager et billede af sin krop. Det går op for hende, at de ikke har fået taget et før-billede, og hun løber over i vindtunnellen og bliver kølet ned og tager dernæst et billede igen. Hun er overrasket over og optaget af resultatet og siger: Prøv lige at se. Prøv at se hvor stor forskel. Det der er mig. Jeg havde løbet en lille smule, og det der er mig. Så har jeg været inde i vindtunnellen. Der er rimelig stor forskel. I et efterfølgende interview giver eleverne udtryk for, at oplevelsen både har været sjov, og at de har fået et udbytte ud af at lave undersøgelserne: Elev 1: Det var sjovt på den der måde hvor du ikke bare sad og så på din telefon. Du fik noget ud af det, men stadig hvor du fik grinet og sådan. Undervisningsmaterialet ændrer således elevens besøgsmodus fra at kunne karakteriseres som Opdagende strejfer til at være Udforskende naturfagselev, hvor opstillingen med det varmefølsomme kamera fremhandles som et laboratorium Scriptet forstyrres og forhandles Allerede fra start er det klart, at et script ikke står uimodsagt. Da den første gruppe skal i gang med deres undersøgelser, er et af gruppemedlemmerne forsvundet ud i udstillingen, hvor han er i fuld gang i sansetunnellen. Han hentes tilbage af læreren. De øvrige elever leder efter deres mobiler og spørgeskemaer imens. Mens det i før-fasen på skolen var uproblematisk at finde computere og mobiler frem, er det en udfordring i omgivelserne på Experimentarium. Da gruppen er samlet og går i gang med deres undersøgelse, forstyrres deres undersøgelse af, at det varmefølsomme kamera slukker for at kalibrere. Da kameraet igen virker, kommer en tilfældig forbipasserende pilot og spørger, hvad de laver og influerer dermed også på deres handlen. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 12

13 Efter at have arbejdet ved det varmefølsomme kamera, sætter gruppen sig over i et møblement tæt på for at arbejde med spørgeskemaet. Arbejdet går lidt trægt og en elev søger at tage styringen med følgende udtalelse: Skal vi ikke bare skynde os at lave den her undersøgelse, så vi kan sige, at vi er færdige. Mens drejebogen for undersøgelserne overordnet set forløber planmæssigt, har grupperne generelt vanskeligt ved at samle sig om skrivningen knyttet til spørgeskemaet, når undersøgelserne er afsluttet. Èn gruppe tænker slet ikke på, at de skal udfylde spørgeskemaet under besøget, og bliver mindet om det af læreren. Da de begynder at udfylde spørgeskemaet, er de ukoncentrerede. De forstår ikke helt opbygningen. Under observationer skriver de eksempelvis, at man kunne se de varme og kolde områder på kroppen. Ikke hvad de observerede relateret til deres undersøgelse. Spørgeskemaet fungerer således ikke længere som drejebog i dette tilfælde. Da de skal skrive, hvad de kan konkludere i forhold til deres undersøgelsesspørgsmål, virker eleverne frakoblet i forhold til spørgeskemaet og udstillingen, og de er mere optaget af, hvad der foregår i rummet omkring dem. De er også sultne, og spørger om de må gå i Experimentariums cafeteria for at købe frokost. Der er således elementer i konteksten samt hos eleverne selv, som modarbejder elevernes interaktion med spørgeskemaet. De prøver at tale om, hvad der egentlig skete, da forsøgspersonen blev slået: Elev 1: Da han blev slået, blev den en lille smule varmere. Gjorde det ik? Det var i hvert fald, hvad jeg følte på min skulder. Elev 2: Jeg fik det i hvert fald varmere, men der skete ikke rigtig noget. Elev 1: Altså. Blev det hvide ikke lidt mere hvidt? Elev 3: Jo, det tror jeg. Elev 1: Okay. Så siger vi, at det blev lidt varmere. Eleverne finder ikke fotos frem for at blive sikre på svaret, men slår sig til tåls med deres gisninger for at blive færdige. Til spørgsmålet om sammenhæng med øvrig viden, har de en kort overfladisk dialog om, at isterninger er kolde. Dialogen i elevgruppen er uden forbindelse til før-fasen. De er dog overraskede over, at en forsøgsperson, der blev forskrækket, blev koldere. Det er i modsætning til deres hypotese. Gruppens arbejde med spørgeskemaet er i Experimentariums omgivelser markant anderledes og mere overfladisk end deres arbejde med spørgeskemaet på skolen. Den institutionelle indramning er en anden, og eleverne er ikke indstillet på at sidde stille og lave skriftlige refleksioner. Elevernes indstilling er måske formet af deres tidligere erfaringer med besøg på Experimentarium, hvor de har haft fri leg. Læreren beskriver i et interview et besøg tidligere på året på følgende måde: Og jeg har også selv taget dem med i december måned. Der trængte vi bare til en brainbreak, så vi tager på Experimentariet, fordi nu skal vi bare snart have juleferie I et efterfølgende interview forklarer eleverne selv, at de hellere ville prøve de øvrige udstillinger end skrive i spørgeskemaet: M: Synes I, at der er forskel på at udfylde spørgeskemaer på skolen og på Experimentarium? Elev 1: Altså måske lidt på Experimentarium. Man vil alligevel gerne prøve nogle af de andre ting, så det kom måske til at gå lidt hurtigt. Elev 2: Ja, for der vil man ligesom godt bare have det overstået. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 13

14 Elev 1: Men herhjemme havde man ligesom tid til det, så det var mere fokuseret. Connie Svabo (2010) karakteriserer et museumsbesøg som et hav af bevægelse og interaktion, en lang række æltende og brydende bevægelser, et mønster som vokser ud af virvar og virak. Man kan således sammenfattende sige, at undervisningsforløbets script, på Experimentarium, i nogen grad bliver udfordret af stedets institutionelle mønster, vaner og forventninger i forhold til elevernes skriftlige arbejde med spørgeskemaerne. Herunder er dette illustreret gennem den stiplede linje, som indikerer, at forløbet på Experimentarium både forstyrres og forhandles med omgivelserne, såvel som at omgivelser tages i brug i elevernes udforskning af deres undersøgelser. Figur 5. Omgivelserne på Experimentarium både bruges af eleverne til undersøgelserne og forstyrrer eleverne. 4.3 Efter besøget på Experimentarium Intentionen i undervisningsforløbets efter-fase er, at efterbehandlingen skal tage afsæt i elevernes undersøgelser og gennem dialog udfolde og konsolidere det faglige. Når læreren ikke udfylder denne rolle oversættes det til ufuldstændige forståelser af kroppens temperaturregulering. Undervisningsforløbet Hvor hot er du? medierer dog en klar sammenhæng mellem besøget på Experimentarium og efterbehandlingen på skolen Modstrid mellem script og translation Til efterbehandlingen af besøget på Experimentarium er læreren syg, og skolelederen vikarierer. Hvor hot er du? efter-fasen bliver formentlig af denne årsag fulgt slavisk som en drejebog. Skolederen gennemgår spørgeskemaets spørgsmål, og eleverne sidder i grupper, hvor de drøfter og besvarer dem. Dernæst er der opsamling på spørgsmålene i plenum. Materialet bliver determinerende og regulerende for undervisningen, der virker en smule mekanisk. Dette er paradoksalt, for intentionen i forløbets efter-fase er netop, at indholdet fra før- og under-fasen skal redidaktiseres, så det bringes i spil på nye måder, og at dialogen skal have fylde. Dermed kan man diskutere, om scriptet bliver realiseret eller ej. Skolelederen har dog uden grundigt kendskab til forløbet ikke mulighed for at handle anderledes. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 14

15 Når lærere udliciterer styringen til materialet som aktør er der således en risiko for, at der er tråde, der ikke bliver samlet op. En elev udtrykker fx forestillinger om, at kroppen køler varme dele af kroppen ned med blodet som en slags kølervæske, der kan blive sendt til varme områder for at nedkøle området. Hun har ikke forstået videoens fremstilling af temperaturregulering, og da der ikke har været dialog omkring det, har hun ikke udviklet en korrekt forståelse. Når undervisningsforløbet således står alene, kan det være med til at skabe didaktiske forhindringer for elevernes videre læreproces. På tilsvarende vis er der spørgsmål med grobund for læring, der ikke bliver besvaret. En af elevgrupperne havde fx en hypotese om, at:...hudtemperaturen øges, hvis man bliver forskrækket, fordi blodet bliver pumpet hurtigere vi tror at man får det varmt fordi man får en sjok og så pumper blodet Deres undersøgelse viste, at hudtemperaturen faldt lidt. Forklaringen herpå blev ikke fundet, selvom eleverne havde dokumenteret deres resultater: Elev 1: Okay 3. Det var den med forskrækkelse. Blev man ikke en lille smule varmere? Elev 2: Jo Elev 3: Blev man ikke koldere? Elev 1: Du har billederne, ik? Elev 3: Er det ikke noget med, at man får mere adrenalin? Elev 1: Har du din telefon? Elev 2: Skal vi se, om billederne stadig er der? Elev 1: Du har ikke slettet dem, vel? Elev 2: Nej, de er der stadigvæk. (Finder billederne frem på telefonen) Man kan se det her. Vi har en video. Hun blev koldere. Hun var helt varm, og så blev hun koldere. Når undervisningsmaterialet anvendes i en undersøgende naturfagsundervisning med åbne undersøgelser kalder det på en grundig faglig opsamling med konstruktion og konsolidering af viden i efter-fasen, hvis eleverne skal tilegne sig begreber og udvikle forståelse af det faglige indhold. Det er en udfordring at fange undersøgelsernes mange veje i et prædestineret spørgeskema, og det kan kun samles af læreren, hvilket ikke sker i den observerede praksis. En del elever når ikke læringsmålet om at kunne forklare temperaturreguleringen i kroppen (jf. forløbets tre læringsmål s. 6). Et andet læringsmål er, at Eleven kan formulere spørgsmål relateret til hudtemperatur og undersøge det ved brug af et varmefølsomt kamera og konkludere på baggrund af egne data. Dette mål når eleverne, hvilket er væsentligt i forhold til udvikling af deres undersøgelseskompetence, og eleverne er ikke vant til at arbejde undersøgende, som det her fremgår fra interview: Det plejer at være sådan, at der allerede er lavet en undersøgelse i forvejen. Som det fremgår af foregående elevdialog, finder eleverne deres data frem og konkluderer på baggrund af dem. I nedenstående dialog i en elevgruppe bruger en af eleverne også deres egne undersøgelser som belæg for, hvad de ved og ikke ved: Elev 1: Hvis man fx løber, forkølet - bare skriv stikord.bare skriv stikord dyrker motion, syg, hvis man har brækket noget det er jo også noget.nej, hvad har du skrevet? Elev 2: Jeg har skrevet det her, hvis man fx har løbet eller man er forkølet Elev 1: Nej, bare sig syg, fordi hvis man har ondt i nakken så kan man Elev 3: Det ved vi ikke. Det var ikke noget af det vi testede. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 15

16 Elev 2: Man kan jo ikke se noget, hvis man har ondt i nakken? Hvis man er forkølet, er man jo helt kold om næsen. Elev 1: Jamen, der er jo også andre stedet. Hvis der er brækket, så bliver det helt rød, fordi det gør ondt Elev 3: Jamen det er jo ikke fordi det gør ondt. Det tredje læringsmål i forløbet er, at Eleven kan diskutere medicinsk termografi som forebyggelsesmetode. På grundlag af deres egne undersøgelser med det varmefølsomme kamera forstår eleverne princippet i den medicinske termografi at man kan aflæse en temperaturforskel. I nedenstående dialog er det selve ordet diagnosticering fra spørgeskemaet, der volder eleverne problemer. Eleverne interagerer med spørgeskemaet, men har brug for mere stilladsering fra læreren i forhold til svære ord og argumentationsanalysen. Elev 1: Hvilke argumenter er der for, at termografimetoden er god at anvende til diag-nosti-ce-ring? (læser højt og hakker sig igennem ordet diagnosticering) Elev 2: At den kan finde.sådan Elev 1: Den er god til at spotte sygdomme i et tidligt stadie. Elev 2: Ja Elev 1: Hvilke argumenter er der for, at termografimetoden ikke er god til diag-no-sti-cering? Elev 1: Jo fx en knude i brystet. Den skulle have en bestemt størrelse og. og bestemt varmeforskel før den vil virke Elev 2: Er det ikke noget med, at nogen ting skal være nået langt nok, før de begynder at lave en varmeforskel? Som i før-fasen interagerer eleverne både med hinanden og spørgeskemaet i arbejdet. De forholder sig både til spørgsmålene og hinandens udsagn og har en reel dialog. Hvor hot er du? er med til at skabe en klar sammenhæng mellem elevernes besøg på Experimentarium og efterbehandlingen af deres undersøgelser hjemme på skolen. Helt konkret bliver opstillingen med det varmefølsomme kamera handlet frem i form af data, og deres erfaringer danner grundlag for perspektiveringen med medicinsk termografi. 5.0 Konklusion Denne rapport har søgt at besvare følgende spørgsmål: Hvordan medierer undervisningsforløbet Hvor hot er du? interaktioner mellem elev og udstilling, når formålet er at skabe sammenhæng mellem naturfagsundervisningen og skolebesøg på Experimentarium? Spørgsmålet blev operationaliseret ved hjælp af tre undersøgelsesspørgsmål, som konklusionerne herunder holdes op imod. Hvilke interaktioner ses mellem aktører og undervisningsmaterialet? Den observerede praksis i før-fasen korrelerer overordnet med den formelle intention med FLIP-materialet. Eleverne interagerer med video og spørgeskema, hvilket bliver oversat til naturfaglige diskurser og konkrete undersøgelsesdesigns, mens læreren oversættes til facilitator. Under besøget på Experimentarium er det tydeligt, at undervisningsmaterialet medierer en forbindelse til opstillingen, og eleverne arbejder målrettet og anvender det varmefølsomme kamera som naturlig del af deres undersøgelser. Under deres besøg anvender de spørgeskema til at taste resultater og overvejelser ind. Dog ser vi, at motivationen for at taste ind i spørgeskema under besøg udfordres af, at ville lave andre 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 16

17 ting på Experimentarium. Efterfasen viser, at interaktioner mellem FLIP-materialet og elever medierer en praksis, hvor eleverne konkluderer på baggrund af data. Dog vurderer vi, at spørgeskemaet, særligt i efterfasen, ikke kan stå alene, og lærerens aktive deltagelse i at udfolde det faglige indhold, samle op på undersøgelser og begreber mv. er central. Hvordan påvirker interaktionerne elevernes besøgsmodus? Besøgsmodus for en almindeligt besøgende elev på Experimentarium beskrives med metaforen Den opdagende strejfer. FLIP Experimentariums forløb Hvor hot er du? ændrer besøgsmodus, og FLIP-materialet medierer og fremhandler Den udforskende naturfagselev. Eleverne fremstår som udforskende elever, der tester hypoteser, dokumenterer via billeder, diskuterer og producerer naturfaglige resultater. Opstillingen med det varmefølsomme kamera fremhandles som et laboratorium, hvor det varmefølsomme kamera bliver det centrale måleinstrument for elevernes undersøgelser. Samtidig ser vi, at det FLIP-medierede modus udfordres af dels de muligheder, som resten af Experimentarium rummer samt elevforventninger til, hvordan man er, når Experimentarium besøges. Hvilken indflydelse har undervisningsmaterialet på sammenhængen mellem skole og Experimentarium? Resultaterne viser, at før-fasen skaber en tydelig kobling mellem det eleverne arbejder med, og så den sammenhæng det skal anvendes i. Ligeledes ser vi, at FLIP-materialet indskrives i elevernes tænkning og handling, når de besøger Experimentarium og interagerer med opstillingen. Intentionen i undervisningsforløbets efter-fase er, at efterbehandlingen skal tage afsæt i elevernes undersøgelser og gennem dialog udfolde og konsolidere det faglige. Her ser vi, at spørgeskemaet får en (for) central rolle i at bygge bro mellem arbejdet på Experimentarium og det opsamlende arbejde i efter-fasen, og at der således er en konflikt mellem efter-fasens script og translationen af materialet. 6.0 Anbefalinger På baggrund af analyser og resultater opsamles her centrale pointer med henblik på at give generelle anbefalinger. 6.1 Videreudvikling af FLIP Experimentarium Med belæg i ovenstående analyser anbefales det, at Experimentarium fortsætter med at udvikle FLIP Experimentarium. FLIP Experimentarium skaber en tydelig og kvalificeret sammenhæng mellem naturfagsundervisningen og besøg på Experimentarium. Video og spørgeskema skaber blik for det faglige indhold, der skal arbejdes med på Experimentarium. Under besøget på Experimentarium er handleprogrammet indskrevet i eleverne grundet før-fasen, og de tager data med hjem til efterbehandling. Spørgeskemaet og elevernes mobiltelefoner fungerer som handle- og vidensdepot, hvorfra eleverne kan hente glemt viden frem i deres arbejde. 6.2 Fasthold korte forløb Arbejdet med spørgeskemaets spørgsmål kan i længden forekomme mekanisk i undervisningen, hvorfor korte forløb med et moduls forberedelse og et moduls efterbehandling anbefales. Korte forløb kan være byggeklodser i længere undervisningsforløb, som læreren selv tilrettelægger. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 17

18 6.3 Vælg stabile opstillinger I den undersøgte case er det varmefølsomme kamera det altoverskyggende instrument og handlemæssige omdrejningspunkt for elevernes undersøgelser på Experimentarium. Der var hyppige eksempler på, at det varmefølsomme kamera enten skulle kalibrere (5-7 minutter) eller blev overfølsomt, som én af piloterne forklarede, og derfor lavede fejlvisninger. Da undervisningsforløbet i forvejen står i en løbende forhandling med resten af Experimentariums tilbud og udstillinger, kan det forstyrre og potentielt demotivere eleverne i deres arbejde. Derfor anbefales det at vælge opstillinger med teknologier, som er stabile og funktionelle. Ligeledes viser casestudiet, at omgivelserne på Experimentarium både inddrages meningsfuldt i elevernes arbejde, men også kan udgøre en forstyrrelse. Der ligger en indbygget spænding mellem en forventet besøgsmodus, Den opdagende strejfer, og så den besøgsmodus (Den udforskende Naturfagselev), FLIP Experimentarium er med til at mediere. Modus forårsaget af FLIP Experimentarium er altså hverken stabil eller statisk, og det er sandsynligt, at forstyrrelser kan ændre elevernes besøgsmodus. 6.4 Brug videoens forcer som startsted Som startsted kan videoerne skabe identifikation og sætte en narrativ ramme, som eleverne kan tænke ind i og videre med. Videre kan udstillingen præsenteres, og videointroduktionen til opstillingen har en central betydning ift. at skabe sammenhæng i undervisningsforløbet samt spore eleverne ind på de primære aktiviteter, som besøget på Experimentarium byder på. Derfor anbefales det, at videoer generelt set har dette aspekt som centralt og eksplicit. Til gengæld kan videoerne ikke fungere som fyldestgørende vidensdepot. Vi anbefaler to veje at gå. Den første er i nogle tilfælde at gøre videoerne mere videnstunge og evt. se dem flere gange. Det sikrer dog ikke, at eleverne faktisk har forstået indhold og begreber. Derfor anbefales det, at lærerens aktive rolle i forhold til at skabe forståelse af faglige begreber og sammenhænge skrives tydeligere frem i lærervejledningen. 6.5 Vælg mellem autentiske undersøgelser og et fast indhold i spørgeskemaet Elevernes eget design af undersøgelser er en motiverende faktor. Men det kræver en lærer, som går ud over spørgeskemaet og udfolder og kvalificerer forholdet mellem undersøgelser, metode, resultater og konklusioner med eleverne. I komplekse undersøgelser bliver spørgeskemaet i efter-fasen ikke tilstrækkelig som bærende aktør. Vælges lukkede designs og svarkategorier, kan spørgeskemaet stå mere alene, men potentielt på bekostning af motivation. 6.6 Planlæg skrivning i spørgeskemaet på skolen Elevernes refleksioner og skrivning i spørgeskemaet efter undersøgelsen på Experimentarium var ikke fokuseret eller motiveret. Det giver anledning til overvejelser over, hvordan og hvornår spørgeskemaet bedst anvendes i forløbet. Det anbefales, at spørgeskemaets under -del reduceres til at have krav om at taste undersøgelsesresultater ind og dermed flytte de refleksive spørgsmål og den faglige skrivning til efter-fasen. Flere elever påpeger, at de oplever sig mere fokuserede og motiverede for at arbejde med spørgeskemaet i klassen. 7.0 Perspektivering I caseundersøgelsen er en enkelt 7. klasse observeret og analyseret i arbejdet med et udvalgt Flip Experimentarium forløb. Ud over denne primære klasse er en 6. klasse blevet observereret, mens de arbejdede med det samme forløb. Begge klassers lærere 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 18

19 fremhæver positivt paletten af kompetencer, som eleverne arbejder med, der bliver tydeliggjort ved den stramme stilladsering. Men observationerne herfra understreger samtidig lærerens rolle ved arbejdet med FLIP Experimentarium. 6. klassens lærer gik eksempelvis i højere grad i dialog med eleverne om centrale begreber efter fremvisningen af videoen. Ved en mere stramt styret organisering af grupperne fik han også eleverne til mere koncentreret at skrive i spørgeskemaet på Experimentarium. I et interview peger denne lærer på, at man skal være velforberedt som lærer med FLIP Experimentarium, og han pointerer: Det er ikke selvkørende. Det står i modsætning til læreren til 7. klassen, der beskrev hvordan hun nød, at materialet var så selvkørende, og at hun kunne træde tilbage i rollen som facilitator. Det vil være interessant fremadrettet at udvikle en større forståelse for lærerrollen og betydningen af læreren som aktør i FLIP Experimentarium. Caseundersøgelsen beskæftiger sig ikke direkte med videns- og læringsudbyttet ved FLIP Experimentarium. Dog tegner der sig et billede af, at viden og forståelse fra én fase i forløbet overføres til den næste. I en ANT-forståelse er viden og læring noget, som forstås ud fra, hvordan elever interagerer med og udlever viden og læring i deres interaktion med omgivelserne. Tara Fenwick (2010) formulerer det således: For ANT writings, knowing is enactment, brought forth and made visible through circulations and connections among things. An object of knowledge whether it is a mathematical concept to be taught to sixth graders, a new evidence-based medical protocol to be implemented through continuing education, or an academic monograph is held together by a network of connections that must be continually performed to make the knowledge visible and alive (Fenwick, 2010, s ). Caseundersøgelsen tyder på, at eleverne er i stand til at handle med deres viden. De ankommer på Experimentarium med markant ændret besøgsmodus, hvor denne modus må siges at være medieret gennem primært video og spørgeskema. I forskningen om transfer - overførsel af viden og læring fra én sammenhæng til en anden - er en afgørende faktor, som understøtter transfer, at den lærende har en klar målsætning for undervisningen at forholde sig til (Wahlgren, 2009). Denne faktor er indbygget i FLIP Experimentarium, og det kommer til udtryk ved, at eleverne dels ved, hvad de skal på Experimentarium, og at de overvejende virker motiverede for samt kompetente til at afprøve deres hypotese og få svar på deres spørgsmål. Videre øges overførsel af viden og læring, hvis den lærende selv er med til at udforme indholdet af undervisningen, eksempelvis gennem udformning af egne undersøgelser. (Wahlgren, 2009, s. 17). På baggrund af caseundersøgelsen er der således en række tegn på, at læring finder sted, og at viden og læring overføres fra før-under- og til efter-fasen, og det vil være interessant fremadrettet at undersøge elevernes læringsudbytte ved FLIP Experimentarium gennem fremtidige forskningsprojekter 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 19

20 Tak til alle projektdeltagerne i FLIP Experimentarium Projektteam Experimentarium Pia Maria Lie Poul Kattler Mai Murmann Lisa Klöcker Henrik Prætorius Henrik Helsgaun Emma Rau Patricia Nørgaard Madsen Jannik Faliu Anders Bruun Karsten Madsen - Projektleder - Faglig ekspert på Lyslabyrinten og Havnen - Faglig ekspert på Stranden og Under Huden - Faglig ekspert på Idéværket - Faglig ekspert og medansvarlig for filmproduktion - Faglig ekspert og medansvarlig for filmproduktion - Pilot - Pilot - Pilot - Opsætning på web - Driftsansvarlig Projektteam Københavns Professionshøjskole Thomas Dyreborg Andersen - Projektleder Morten Philipps - Projektkoordinator Grethe Beiskjær Christensen - Fagperson og tovholder Stranden Mette Fredslund - Fagperson og tovholder Under huden Rasmus Høiby - Fagperson og tovholder Lyslabyrinten Ebbe Kromann - Fagperson og tovholder Idéværket Jeppe Gordon - Leder af filmfolk Jonas Hall-Nørgaard - Tovholder for videoproduktion Christian Holmsgaard - Videoproduktion Hasse Herold Møller - Forskningsansvarlig Mette Fredslund - Forskningsansvarlig Henrik Levinsen - Forskningsansvarlig Anders V. Thomsen - Forskningsansvarlig Tak til fondene der har støttet FLIP Experimentarium Idéværket Industriens Fond. Under huden Lundbeckfonden. Stranden TrygFonden. Lyslabyrinten - Lundbeckfonden, Hempel Fonden og Otto Mønsteds Fond. Havnen - A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, A.P. Møller - Mærsk Gruppen, Den Danske Maritime Fond, Lauritzen Fonden, Hempel Fonden, TORM Fonden og D/S Norden // D/S Orients Fond. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 20