Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling NOH/Frederikssund hospital 5. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Puk Vad Vestergaard Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Uddannelsesmæssige ansvar: 0651: Navn: Gitte Sølvhøj Stilling: Klinisk vejleder adresse: 0655: Navn: Sophie Nielsen Stilling: Sygeplejerske med daglig vejlederfunktion adresse: B7/B8: Navn: Trine Tullberg Stilling: Klinisk vejleder adresse: Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De kliniske vejledere har bred klinisk erfaring, herunder specialeerfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste. Derudover vurderes at de har et solidt kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. De kliniske vejledere har de i stillingsbeskrivelsen anførte kvalifikationer svarende til henholdsvis 1/6 eller en fuld diplomuddannelse indenfor det pædagogiske område. For det ene afsnit gælder at den kliniske vejleder er på barsel og der vikarieres fra nabosnittet s kliniske vejleder samtidig med at der er udpeget en daglig vejleder (som i efteråret tager kursusforløbet grundforløb at være vejleder ) i det afsnit hvor den kliniske vejleder er på barsel. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Den daglige vejleder har bred klinisk erfaring, herunder specialeerfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste. Derudover vurderes at de har et solidt kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De studerende har en 30 timers fremmødepligt i afsnittet. De kliniske vejledere arbejder mellem 35 og 37 timer ugentligt planlagt med dagtid, når de studerende er til stede og med weekendvagt hver 4. weekend, 5 helligedage årligt og ved dækning af akut opstået sygdom. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Det vil være meget forskelligt, men den overordnede holdning er at de kliniske vejleder skal bidrage til et godt samarbejde med uddannelsessituationen og derfor prioriteres det at de kliniske vejledere deltager i nødvendigt omfang. Vi oplever at have et tæt samarbejde via mail om de forskellige studerende og ved møder i semestergrupper, klinisk forberedende undervisning osv. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: I det sygeplejefaglige samarbejde med patienten, er der dagligt et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, speciallæger og yngre læger i alle uddannelsesfaser. I LIA er der ligeledes et tæt samarbejde med fysioterapeuter som er ansat direkte i afsnittet og udgør en værdifuld samarbejdspartner i uddannelse af sygeplejersker. Sygeplejersker og fysioterapeuter supplerer hinandens faglige kompetencer i plejen, behandlingen og rehabiliteringen af den lunge og infektionsmedicinske patient. Der samarbejdes desuden med: farmakonomer i forhold til medicinadministration og dispensering og bioanalytikere i forhold til blodprøvetagning socialsygeplejersken som har kompetencer inden for det sociale felt. Her kan social sygeplejerske og sygeplejerske samarbejde omkring løsning af ofte svær og kompleks karakter diætister i forhold til sygeplejeproblemer der retter sig mod ernæring servicemedarbejdere som portører, der står for patienternes transport mellem undersøgelser og behandlinger og lign, samt rengøringspersonalet der gør rent på patientstuer, herunder isolationsstuer mm. Afdelingen samarbejder tæt med ambulatoriet. Vores ambulatoriesygeplejersker har alle weekendvagt i sengeafsnit og kender derfor hele den kroniske patients forløb. Dette giver mulighed for et tæt samarbejde mellem patient, ambulatoriesygeplejerske, sygeplejerske samt læger på afdelingen. Side 2 af 6

3 Afdelingen har en lang tradition for samarbejde regionalt og lokalt. Blandt andet i udvikling og afvikling af fælles uddannelsestilbud. Der samarbejdes ofte også med praktiserende læge, praksissygeplejerske og hele det kommunale sundhedsvæsen, idet der ofte er tale om svært komplekse syge patienter med tilknytning til mange sundhedsfaglige aktører. Der er således et stor og betydningsfuldt koordinering arbejde ift patientens forløb. Afdelingen har tradition for mange og forskelligartede projekter på tværs af sektorer som fx CAPTAIN, forebyggelse af genindlæggelser hos pneumonipatienter osv. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 5.semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: I LIA indlægges såvel akutte som kroniske patienter, hvilke giver rig mulighed for observation, handling og refleksion over mange og forskelligartede patientforløb Patientforløb med lav kompleksitet: Patient med ukompliceret urinvejsinfektion som dog kræver intravenøs behandling med antibiotika. Patienten med erysipelas som dog kræver intravenøs behandling med antibiotika og visuel observation at infektions kontrol. Patientforløb med moderat kompleksitet: Patient med KOL i excerbation uden infektion, som kan rettes på standart behandling men som i en kortere periode har brug for ilt, inhalationer på forstøver, og vurdering af lungefunktion i forbindelse med udskrivelse og ekstra pleje pga. dyspnø. Patienten med pneumoni, som kræver intravenøs behandling med antibiotika, iltbehandling og CPAPbehandling eller anden lungefysioterapi og som eventuelt også kunne være isoleret. Patienten som er mistænkt for en tropesygdom men som også kunne have en anden diagnose, og som har behov for indlæggelse pga.feber og almenutilpashed og som skal i et udredningsforløb. Patientforløb med høj kompleksitet Patienten med sepsis som er cirkulatorisk påvirket og hvor udgangspunktet for infektionen umiddelbart ikke er kendt, men ex. kunne have en CNS infektion og derfor også være cerebralt påvirket og truet. Patienten vil have behov for intravenøs væsketerapi, sikring af diurese herunder KAD, gennemdyrkning, GCS-vurdering, lumbalpunktur og intravenøs antibiotika. Patienten med KOL og hypercapnisk respiratorisk acidose, der har behov for mekanisk understøtning af respirationen i form af NIV, og med eventuel co-morbiditeter. For denne patient er et særligt fokus vurdering af syre-basebalancen ud fra A-punktur som led i regulering af behandling. Side 3 af 6

4 Patienten med svær pneumoni og som følge deraf pleuraexudat- eller empyem, som har behov for infektionsovervågning, drænage og observation af respiration og intravenøs antibiotika behandling. Fælles for alle disse patientforløb er at det vil være muligt for den. 5. semesters studerende at kunne observere sygeplejerskens genstandsfelt herunder eksempelvis: Måling og monitorering af vitale parametre, mobilisering, ernæringsterapi, medicinering, BSmåling, PVK anlæggelse og pleje, samarbejde med læger, pårørende, fysioterapeuter samt tværsektorielt samarbejde. Endvidere kan der observeres vejledning af patienter med udgangspunkt i deres evne til egenomsorg i forhold til behandling, sygdom og forebyggelse. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Overvejende medicinske forløb med kirurgiske behandling og procedurer fx dræn, fracturer, nyamputationer, pleje af cicatrice, biopsier, pleje af CVK, longline, epi-pumper, revision af sår, samt mobiliseringsregimer efter kirurgiske indgreb. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Der laves indledningsvist Individuel studieplan sammen med den klinikske vejleder med afsæt i de centrale elementer for perioden og semesterets læringsudbytte. I denne sammenhæng laves ugeplaner hvor det konkretiseres hvad den studerende skal have fokus på i den enkelte uge. Nedenfor følger eksempler på hvordan der i LIA arbejdes med at de centrale elementer er i fokus for at opnå semesterets samlede læringsudbytte med fokus på sygepleje til den akut syge patient. - Møde med patienten der er akut/kritisk syg: de studerende anvender kliniske metoder fx EWS, ABCDE, GCS, RAM score og smertevurdering. I samarbejde med den kliniske vejleder træner og udfører den studerende sikker og mundtlig kommunikation fx ISBAR og close loop kommunikation samt bruger deres kliniske blik og faglige skøn til at vurdere patienten med inddragelse og anvendelse af relevante sygeplejeteoretikere. - Sygdomsfaglig viden: Den studerende træner at vurdere den akutte medicinske patient og inddrager viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære og kan vurdere forskellen mellem almene sundhedsudfordringer og akut sygdom. - Sociale og kulturelle perspektiver: I mødet med den akut syge patient og dennes pårørende træner den studerende at forstå og identificere forskellige reaktionsformer og træner kommunikation i forhold til det enkelte individ - Klinisk beslutningstagen: De studerende opøver i samarbejde med den kliniske vejleder at tage medansvar og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab herunder anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Den studerende kan indgå i tværprofessionelt samarbejde og har forståelse for rollefordelingen i akut opståede situationer som fx MAT kald. - Etik: De studerende vil få opøvet deres evne refleksion over etiske problemstillinger i forbindelse med varetagelsen af stuegang, monfaglige drøftelser til eksempelvis det daglige reflektionsrum til Fagligt begrundet arbejdsdeling og i relationen med såvel patienten som de pårørende. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 4 af 6

5 Det er gældende for periodernes centrale elementer at de inddrages hver dag i den studerendes møde med patienten. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): I samarbejde med den kliniske vejleder skal den studerende udføre en studieaktivitet der er rettet mod klinisk beslutningstagen i forhold til kliniske metoder og interventioner i pleje og behandling af patienten. Eksempler på kliniske metoder som studieaktiviteten kunne tage udgangspunkt i er EWS og ISBAR. På baggrund af den kliniske metode udarbejdes der en praksisbeskrivelse hvor der argumenteres og reflekteres og valgte metode. Denne opgave fremlægges i fælles forum og godkendes af klinisk vejleder. Her vil den studerende blive godkendt såfremt evnen til at redegøre og reflektere med udgangspunkt i den akut kritisk syge patient, bruge kliniske metoder, inddrage sygeplejeteorier og bruge sygeplejeprocessen samt anvende udviklings- og forskningsbaseret viden, er opnået. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max. 200 tegn inkl. mellemrum): Studieplanen følges op af studiesamtaler, hvor portefølje gennemgås og medicinlogbog opdateres. Den daglige vejledning er bygget op omkring før, under og efter vejledning. Det prioriteres at den kliniske vejleder og den studerende varetager den direkte kliniske sygepleje i fællesskab hos den enkelte patient. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der afholdes løbende studiesamtale, hvor læringsmål gennemgås, der laves foreløbig status for opfyldelse af mål og der udarbejdes plan for opnåelse af læringsmål. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: I LIA er det afgørende at den lederstil som de øvrige medarbejdere er underlagt foregår i tæt parløb med den måde som vi tilstræber at uddanne kommende kollegaer. Det betyder at der er daglig tæt dialog og samarbejde mellem afdelingssygeplejerske og kliniske vejleder ift. den enkelte studerende, men også i forhold til den enkelte medarbejders andel og engagement i at uddanne kommende kollegaer indenfor det den medicinske sygepleje og det pågældende speciale. De studerendes tilbagemelding efter endt forløb bruges i en intern evaluering og evt. justering ift. uddannelsestilrettelæggelse, mulighed for tilretning af studieaktiviteter og i det hele taget en evaluering og løbende vurdering af, hvordan vi bedst uddanner kommende kollegaer til sygeplejefaget. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 5 af 6

6 26/4 Puk Vad Vestergaard Mette Børgesen Signe Jeppesen Gry Rosenmai Mette Høj Skotte Gitte Sølvhøj Trine Tullberg Ledende oversygeplejerske Afdelingssygeplejerske Mette. Kons Signe. afdelingssygeplejerske Afdelingssygeplejerske Afdelingssygeplejerske Klinisk vejleder Klinisk vejleder Hvis der opstår spørgsmål og behov for vejledning, er I velkomne til at kontakte os på nedenstående tlf.nr. / mail. Ansøgning sendes til Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Sygeplejerskeuddannelsen UCC Nord kive@ucc.dk Tlf Side 6 af 6