Godkendt klinisk undervisningssted Lunge og infektionsmedicinsk afdeling, NOH og Frederikssund 6. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Lunge og infektionsmedicinsk afdeling, NOH og Frederikssund 6. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted: Nordsjællands Hospital Hillerød og Frederikssund Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Puk Vad Vestergaard Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Uddannelsesmæssige ansvar: Hillerød, afd. 0651: Navn: Gitte Sølvhøj Stilling: Klinisk vejleder adresse: Hillerød, afd. 0655: Navn: Sophie Nielsen Stilling: Sygeplejerske med daglig vejlederfunktion adresse: Frederikssund, afd. B7/B8: Navn: Trine Tullberg Stilling: Klinisk vejleder adresse: Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De kliniske vejledere har bred klinisk erfaring, herunder specialeerfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste. Derudover vurderes at de har et solidt kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. De kliniske vejledere har de i stillingsbeskrivelsen anførte kvalifikationer svarende til henholdsvis 1/6 eller en fuld diplomuddannelse indenfor det pædagogiske område. For det ene afsnit gælder at den kliniske vejleder er på barsel og der vikarieres fra nabosnittet s kliniske vejleder samtidig med at der er udpeget en daglig vejleder (som i efteråret tager kursusforløbet grundforløb at være vejleder ) i det afsnit hvor den kliniske vejleder er på barsel. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Den daglige vejleder har bred klinisk erfaring, herunder specialeerfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste. Derudover vurderes at de har et solidt kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De studerende har en 30 timers fremmødepligt i afsnittet. De kliniske vejledere arbejder mellem 35 og 37 timer ugentligt planlagt med dagvagt, når de studerende er til stede og med weekendvagt hver 4. weekend, 5 helligedage årligt og ved dækning af akut opstået sygdom. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Det vil være meget forskelligt, men den overordnede holdning er, at de kliniske vejleder skal bidrage til et godt samarbejde med uddannelsessituationen og derfor prioriteres det, at de kliniske vejledere deltager i nødvendigt omfang. Vi oplever at have et tæt samarbejde via mail om de forskellige studerende og ved møder i semestergrupper, klinisk forberedende undervisning osv. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: I det sygeplejefaglige samarbejde med patienten, er der dagligt et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, speciallæger og yngre læger i alle uddannelsesfaser. I LIA er der ligeledes et tæt samarbejde med fysioterapeuter som er ansat direkte i afsnittet og udgør en værdifuld samarbejdspartner i uddannelse af sygeplejersker. Sygeplejersker og fysioterapeuter supplerer hinandens faglige kompetencer i plejen, behandlingen og rehabiliteringen af den lunge og infektionsmedicinske patient. Der samarbejdes desuden med: farmakonomer i forhold til medicinadministration og dispensering og bioanalytikere i forhold til blodprøvetagning socialsygeplejersken, som har kompetencer inden for det sociale felt. Her kan social sygeplejerske og sygeplejerske samarbejde omkring løsning af ofte svær og kompleks karakter diætister i forhold til sygeplejeproblemer der retter sig mod ernæring servicemedarbejdere som portører, der står for patienternes transport mellem undersøgelser og behandlinger og lign, samt rengøringspersonalet der gør rent på patientstuer, herunder isolationsstuer mm. Afdelingen samarbejder tæt med ambulatoriet. Vores ambulatoriesygeplejersker har alle weekendvagt i sengeafsnit og kender derfor hele den kroniske patients forløb. Dette giver mulighed for et tæt samarbejde mellem patient, ambulatoriesygeplejerske, sygeplejerske samt læger på afdelingen. Afdelingen har en lang tradition for samarbejde regionalt og lokalt. Blandt andet i udvikling og Side 2 af 7

3 afvikling af fælles uddannelsestilbud. Der samarbejdes ofte også med praktiserende læge, praksissygeplejerske og hele det kommunale sundhedsvæsen, idet der ofte er tale om svært komplekse syge patienter med tilknytning til mange sundhedsfaglige aktører. Der er således et stor og betydningsfuldt koordinering arbejde ift. patientens forløb. Afdelingen har tradition for mange og forskelligartede projekter på tværs af sektorer som fx CAPTAIN, forebyggelse af genindlæggelser hos pneumonipatienter osv. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 6.semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentisk typisk patient/borgersituationer: I LIA indlægges såvel akutte som kroniske patienter, hvilke giver rig mulighed for observation, handling og refleksion. Der er mulighed for, at den studerende kan reflektere, observere, diagnosticere og kommunikere, prioritere, evaluere, dokumenter og justere sygepleje til akut og kritisk syge patienter i forløb af forskellig længde og med forskellige plejebehov samt kompleksitet. Patientforløb med lav kompleksitet: Patient med ukompliceret urinvejsinfektion som dog kræver intravenøs behandling med antibiotika. Patienten med erysipelas som dog kræver intravenøs behandling med antibiotika og visuel observation at infektions kontrol. Patientforløb med moderat kompleksitet: Patient med KOL i exacerbation uden infektion, som kan rettes på standart behandling men som i en kortere periode har brug for ilt, inhalationer på forstøver maske, og vurdering af lungefunktion i forbindelse med udskrivelse og ekstra pleje pga. dyspnø. Patienten med pneumoni, som kræver intravenøs behandling med antibiotika, iltbehandling og CPAPbehandling eller anden lungefysioterapi og som eventuelt også kunne være isoleret. Patienten som er mistænkt for en tropesygdom men som også kunne have en anden diagnose, og som har behov for indlæggelse pga. feber og infektion uden fokus, og som skal i et udredningsforløb. Patientforløb med høj kompleksitet: Patienten med sepsis som er cirkulatorisk påvirket og hvor udgangspunktet for infektionen umiddelbart ikke er kendt, men ex. kunne have en CNS infektion og derfor også være cerebralt påvirket og truet. Patienten vil have behov for intravenøs væsketerapi, sikring af diurese herunder KAD, gennemdyrkning, GCS-vurdering, lumbalpunktur og intravenøse antibiotika. Patienter der er inficeret, hvor der samtidig mistænkes maligne sygdomme, såsom c. pulm. Disse Side 3 af 7

4 patienter behandles for deres infektion, og samtidig påbegynder udredning, og efterfølgende henvis til rette specielle. Patienter med fremskredet KOL, hvor det vurderes at de vil have gavn af et palliativ ophold, som tager udspring i et End of life care forløb, hvor der er fokus på den palliative/terminale pleje. Der vil blandt andet være fokus på specialiseret palliative tiltag såsom: smertebehandling via alternative tiltag ( musik, afspænding, lejring ). Patienten med KOL og hypercapnisk respiratorisk acidose, der har behov for mekanisk understøtning af respirationen i form af NIV, og med eventuel co. morbiditeter. For denne patient er et særligt fokus vurdering af syre-basebalancen ud fra A-punktur, som led i regulering af behandling. Patienten med svær pneumoni og som følge deraf pleuraexudat- eller empyem, som har behov for infektionsovervågning, drænage og observation af respiration og intravenøs antibiotika behandling. Fælles for alle disse patientforløb er, at det vil være muligt for den 6. semester-studerende, med udgangspunkt i tavshedspligt, samtykke, principperne for at sikre autonomi og de sygeplejeetiske retningslinjer, at kunne arbejde med semesterets læringsmål, og sygeplejerskens genstandsfelt herunder eksempelvis: ABCDE- vurdering af patienter, EWS-måling herunder vurdering af respiration, cerebral- og cirkulatorisk status, abstinensscoring, bradenscoring, smerter vurdering mv. samt arbejde med tolkningen af observationer og resultater. I forhold til varetagelsen af det akutte patientforløb er der mulighed for, at den studerende kan anvende ISBAR, closed-loop kommunikation, brug af klinisk- og fagligt skøn, og arbejde med overgang for patienter og pårørende i krise, som har brug for intensiv pleje og behandling, eller som er klar til udskrivelse til stamafsnit efter intensiv ophold. I denne sammenhæng er der rig mulighed for at arbejde med at tilrettelægge patientens videre forløb, og gøre sig overvejelser i forhold til individuelle-, sociale- og kulturelle forhold og får inddraget såvel patient som pårørende. Samt overveje hvilken sundhedspædagogisk tilgang til patienten der er hensigtsmæssig i forhold til den enkelte patienter og denne livsstil, levevilkår og risikofaktorer alt dette selvfølgelig med udgangspunkt i Sundhedsloven og Sundhedsaftaler der er gældenden og den teoretiske ramme i forhold til ex. guidet egen beslutning, motiverende samtale mv. Identifikation af plejeproblematikker, udfærdigelse af patientplaner med det sigte at kunne justere og evalurere i planerne for plejen med afsæt i egne observationer, og sygeplejeprocessen, anbefalinger i forhold til bedste kliniske praksis (VIP eller andre kliniske databaser) i Sundhedsplatformen. Mulighed for superviseret varetagelse af medicinering af egne patienter, og arbejde med medicingennemgang som tværfagligt fokus, herunder observation i forhold til forgiftninger og polyfarmaci med udgangspunkt i de Regionale medicinvejledninger. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forbindelse med stuegang, med inddragelse af patienten og dennes pårørende, og koordineringen på tværs af sektorerne i forhold til udskrivelsen og fremtidige behandlingsplan. I denne sammenhæng er der rig mulighed for at den studerende kan gøre sig overvejelser i forhold til inddragelse af patienter i beslutningen om pleje og behandlings niveau. Opøve kompetence til selvstændig klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i såvel akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, ved ex. at italesætte sine opgaver ud fra principperne om Fagligt Begrundet Arbejdsdeling, selvstændigt varetage stuegang på egen patienter og arbejde i mod selvstændigt at kunne prioritere opgaver. Endvidere er der mulighed for at deltage ved MAT-kald og overflytninger til intensiv med fokus på egne og teamets rolle. Side 4 af 7

5 Deltage i dialoger om patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i dagligdagen, herunder implementering af ny viden og kliniske retningslinjer i praksis og forholder sig kritisk til praksis og fagets udvikling, samt i denne sammenhæng innovative processer og udvikling med fokus på at forbedre praksis i afdelingen. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Overvejende medicinske forløb med kirurgiske behandling og procedurer fx dræn, fracturer, nyamputationer, pleje af cicatrice, biopsier, pleje af CVK, longline, epi-pumper, revision af sår, samt mobiliseringsregimer efter kirurgiske indgreb. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Der afholdes indledningsvist individuel studieplan sammen med den klinikske vejleder med afsæt i de centrale elementer for perioden og semesterets læringsudbytte. I denne sammenhæng laves ugeplaner, hvor det konkretiseres, hvad den studerende skal have fokus på i den enkelte uge samt hvad der er af andre aktiviteter, så som simulationstræning, fælles undervisning, Journal Club, refleksionsøvelser og fastlagte studieaktiviteter. Nedenfor følger eksempler på hvordan der i LIA arbejdes med at de centrale elementer er i fokus for at opnå semesterets samlede læringsudbytte. - Varetager selvstændigt patientens behov: fx personligpleje, ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, smerter, søvn/hvile og mobilitet/immobilitet ved at anvende sin kliniske beslutningstagen med vejledning fra sin kliniske vejleder i den daglige pleje til patienter i såvel stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb. - Anvender sin viden inden for anatomi, fysiologi og sygdomslære i patientforløbene. - Tværprofessionelt samarbejde og forløb på tværs af sektorer: De studerende varetager udskrivelser af patienter og udarbejder patientforløbsplaner og udskrivelsesrapporter med udgangspunkt i patientens og pårørendes behov samt går i dialog med visitatorer omkring komplekse udskrivelsesforløb. Gennem det mono- som tværfagligt samarbejde - i sammenhængende patientforløb indgår den studerende i selvstændigt at kunne se kritisk på vejledninger og standarder med sigte på at fremme innovation - for at optimere og forbedre kvaliteten for patienterne i deres eget projekt - FSA 3. - Gennem deltagelse i Journal Club selvstændigt at håndtere, integrere og vurdere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden. - Dispenserer og administrerer medicin indenfor rammedelegering til den enkelte patient - understøttet af FSA 2. Der vil være rum for kritisk refleksion og vejledning i hele medicineringsprocessen. - Vejledes til selvstændigt at kunne informere, støtte og rådgive den enkelte patient /pårørende i at kunne mestre sygdomsforløbet og sygdomsudfordringen med sigte på dialog og værdiskabende kommunikation - Via refleksion i det daglige før, under- og efter vejledning med klinisk vejleder støtte i egen 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 5 af 7

6 læring. Her er fokus på: organisation. Det er gældende for periodernes centrale elementer, at de inddrages hver dag i den studerendes møde med patienten. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): 1.studieaktivitet består af en dags obligatorisk samarbejde med 9.semester medicinstuderende. Studerende og klinisk vejleder aftaler en passende dato for aktiviteten i henhold til de udbudte datoer. 2.studieaktivtet (medicineringsprocessen) Der tages udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer og erfaringer og ud fra dette tilrettelægges et forløb, som følger de fem beskrevne trin i semesterbeskrivelsen. Der udleveres spørgsmål til den studerende som omhandler farmakologi og medicinhåndteringsprocessen. Disse skal besvares skriftligt og gennemgås i plenum sammen klinisk vejleder og medstuderende til drøftelse og feedback. 3.studieaktivitet er baseret på kvalitetsudvikling igennem innovative processer. Gennem en innovativ proces, skal de studerende identificere, analysere og bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling, der understøtter samarbejdet tværprofessionelt og tværsektorielt. Studieaktiviteten udmunder i et skrifteligt oplæg, som medinddrages i et fagligt forum, hvor blandt andet afdelingssygeplejersker, sygeplejespecialister og plejepersonale deltager. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Studieplanen følges op af studiesamtaler, hvor portfolio gennemgås og medicinlogbog opdateres. Den daglige vejledning er bygget op omkring før, under og efter vejledning. Det prioriteres at den kliniske vejleder og den studerende varetager den direkte kliniske sygepleje i fællesskab hos den enkelte patient. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der afholdes løbende studiesamtale, hvor læringsmål gennemgås, der laves foreløbig status for opfyldelse af mål og der udarbejdes plan for opnåelse af læringsmål. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: I LIA er det afgørende at den lederstil som de øvrige medarbejdere er underlagt foregår i tæt parløb med den måde som vi tilstræber at uddanne kommende kollegaer. Det betyder at der er daglig tæt dialog og samarbejde mellem afdelingssygeplejerske og kliniske vejleder ift. den enkelte studerende, men også i forhold til den enkelte medarbejders andel og engagement i at uddanne kommende kollegaer indenfor det den medicinske sygepleje og det pågældende speciale. De studerendes tilbagemelding efter endt forløb bruges i en intern evaluering og evt. justering ift. uddannelsestilrettelæggelse, mulighed for tilretning af studieaktiviteter og i det hele taget en evaluering og løbende vurdering af, hvordan vi bedst uddanner kommende kollegaer til sygeplejefaget. 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 6 af 7

7 Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 04/10 Puk Vad Ledende Vestergaard oversygeplejerske Mette Afdelingssygeplejerske mette. Børgesen Signe Kons signe. Jeppesen afdelingssygeplejerske Gry Afdelingssygeplejerske Rosenmai Mette Høj Afdelingssygeplejerske Skotte Gitte Klinisk vejleder Sølvhøj Trine Tullberg Klinisk vejleder Side 7 af 7