Halsnæs kommune 4. semester Godkendt Klinisk Undervisningssted

Transkript

1 Halsnæs kommune 4. semester Godkendt Klinisk Undervisningssted Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted Halsnæs Kommune: Halsnæs Kommunes Hjemmesygepleje Hundested Plejecenter Frederiksværk Plejecenter Arresø Plejecenter Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Navn: Birgit Gundorph-Malling Stilling: Chef for Sundhed, Ældre og Kultur adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Maj Parsberg Oryé Stilling: Uddannelseskonsulent adresse: Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De kliniske vejledere i Halsnæs Kommune har som minimum 1/6 del af en sundhedsfaglig diplomuddannelse i Klinisk vejledning. De kliniske vejledere har yderligere mellem 2 til 6 andre sundhedsfaglige moduler i eksempelvis: Formidling, læring og forandringsprocesser, Sundhedsindsatser og begreber i Akut sygepleje, Supervision og vejledning, det obligatoriske og afsluttende modul eller lignende. 1 klinisk vejleder har en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse. De kliniske vejledere har derudover forskellige andre diplommoduler og kurser eksempelvis i Det personlige lederskab, demenskoordinator, Palliation, IV medicin, Triagering m.m. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Uddelegeres en opgave til andre sygeplejersker i forhold til den kliniske undervisning, er det til sygeplejersker som enten besidder erfaring og har lyst til at vejlede og videregive informationer eller er specialister på området, eksempelvis specialister indenfor sår, demens eller palliation. Det kan deslige være til andre faggrupper fx en farmaceut, hvor studerende modtager vejledning i medicinhåndtering. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 I gennemsnit har den kliniske vejleder som minimum 5 timer til klinisk vejledning per uge per studerende. Dette varierer meget da det er individuelt for hver enkelt studerende og ligger derfor i gennemsnittet mellem 5-7 timer per uge. Er der tale om komplicerede forløb, er vejledningstiden en del højere. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Til planlægning af tidspunkt for forudsætningsgivende aktivitet, deltagelse i denne med tilknyttet underviser, evt. klinisk besøg og anden kontakt undervejs, anslås i gennemsnit mellem 1-2 timer per studerende per semester. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Den sygeplejerskestuderende vil møde og få indblik i mange forskellige samarbejdspartneres funktioner. Af eksterne samarbejdspartere kan nævnes hospitaler, borgernes praktiserende læge, øjenlæge eller andre læger/specialister, hospice, følge-hjem team, frivillige i foreningslivet med flere. Af interne samarbejdspartnere kan det eksempelvis være social- og sundhedshjælpere, socialog sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut, visitation, diætist, farmakonom, demenskonsulenter, forebyggende team, forløbskoordinatorer inden for : hjerneskade, sår, KOL, hjertekar. Derudover kan det være forflytningsvejledere, omsorgstandplejen, social - psykiatrien, alkohol- og rusmiddelteam, solskinforening for demensramte, Træning og Aktivitet, dagscentre med flere. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 4. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Idet flere og flere sygeplejeopgaver varetages i primær sektor på baggrund af udviklingen af det nære sundhedsvæsen, vil den sygeplejerskestuderende møde mange borgere der har behov for omfattende pleje og behandling og ofte komplekse forløb. Det vil i høj grad være borgere inde for det gerontologiske og geriatriske område. Studerende på 4. semester af sygeplejerskeuddannelsen vil typisk møde triageret borgerforløb indenfor mange forskellige områder såsom: demens, Diabetes Mellitus (blodsukkermåling/insulingivning), sårpleje i forbindelse med operationer eller traumatiske/kroniske sår, KOL og hjerte- karsygdomme. Den studerende vil også få indsigt i andre borgersituationer fx sygepleje til terminale borgere, borgere med neurologiske sygdomme og deltagelse i forløbsprogrammer. Side 2 af 6

3 Den studerende får mulighed for sammen med den kliniske vejleder at anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere, herunder dokumentation af dette. I de forskellige borgerforløb får den studerende mulighed for at begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til borgere med kroniske sygdomme, eksempelvis KOL, hjerteinsufficiens, demens m.m. med det formål at styrke den studerendes kliniske lederskab. I Sundhedsplejen vil den studerende møde børn og dennes familier, idet der planlægges 3 dage i Sundhedstjenesten. Her tilbydes den studerende at identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger i Sundhedstjenestens virksomhedsområde. Her vil det være muligt at stifte bekendtskab med andre sundhedsudfordringer idet der er en variation i aldersgruppen mellem børn og dennes familie og den ældre borger. I forhold til de uddannelsesmæssige forhold på 4. semester, hvor der skal arbejdes med et af de nedestående 3 forskellige fagområder/spændingsfelter, vil dette være muligt på eksempelvis følgende måde: Sygepleje, kliniske lederskab og ulighed i sundhed: Den studerende vil i praktikken opnå viden og udvikle handlekompetencer i forhold til ulighed i sundhed f.eks. i mødet med borgere med hjerte- karlidelser, diabetes mellitus og det spændingsfelt der eksempelvis er mellem på den ene side de sundhedspolitiske tiltag der er vedtaget eller sygeplejerskens arbejde med sundhedsfremmende forandringer og på den anden side de valg borgerne selv tager og medtænker borgernes selvbestemmelsesret. Sygepleje, klinisk lederskab og teknologi: Teknologi skal her bl.a. forstås som den teknologi der er i borgernes hjem, som sygeplejerskernes arbejdsredskab og ikke mindst den studerendes arbejde på praktikportalen. De studerende bliver introduceret til kommunens velfærdsteknologi og kommunikationsredskaber der anvendes i Halsnæs Kommune i forbindelse med den studerendes adgang til systemet. Den studerende opnår bl.a. indblik i det fælles omsorgssystem (Avaleo/Nexus) som er tilkoblet det fælles medicinkort (FMK), håndtering af PDA/ tablet i forbindelse med dokumentation og diverse scoringer af borgerne. Den studerende vil blive introduceret til triage, praktiske procedurer i sygeplejen (PPS) og telemedicin og vil eksempelvis opleve det modsatsrettede mellem en borger som ikke er motiveret for en velfærdsteknologisk løsning på trods af dette vil kunne fremme borgerens sundhed. Sygepleje, klinisk lederskab og kvalitet i sundhedsvæsenet: Kvalitet i sundhedsvæsenet kan der arbejdes med på mange niveauer afhængig af den studerende valg af hvorvidt fokus er på enten mikro- meso- eller makroniveau. Eksempelvis kan den studerende vælge Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder og det spændingsfelt der kan være mellem en borgersituation og opnåelse af foreskrevne standarder. Dette er eksempler på konkrete tænkte situationer. Det er den studerendes valg at vælge et fagområde/spændingsfelt. Der skal være truffet beslutning om i den første praktikuge (gerne til 1. studiesamtale). Den kliniske vejleders rolle, er at vejlede den studerende i valg Side 3 af 6

4 af fagområde i forhold til tiltænkte borgere. Igennem perioden skal fagområdet og temaerne være i spil. Et spændingsfelt må kun vælges én gang. Valg af fagområde og spændingsfelt danner udgangspunkt for den forudsætningsgivende studieaktivitet, herunder det skriftlige produkt og den mundtlige formidling. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Den studerende kan tilegne sig kompetencer indenfor såvel medicinsk som kirurgisk sygepleje. Af kirurgisk sygepleje kan det eksempelvis være følgende: stomipleje såsom nefrostomi, kolostomi eller trachestomi, anden kirurgisk sårpleje, eller det kan eksempelvis være efter øjenoperationer eller andre postoperative sygeplejeopgaver efter hospitalsindlæggelser. Af medicinsk sygepleje til såvel borgere med kroniske som akutte sygdomme, er det eksempelvis alt fra dispensering til medicingivning, herunder injektioner eller telemedicin. Derudover er der hele det pædagogiske område med vejledning, rådgivning og forebyggelse i forhold til konkrete borgersituationer til såvel medicinske- og/ eller kirurgiske borgerforløb. En stor del af læringstilbuddene i Halsnæs Kommune retter sig mod medicinske sygeplejeopgaver hos kroniske syge borgere i forskellige stadier, samt borgere der skal udredes eller rehabiliteres. Den studerende kan møde borgere med forholdsvis få sygdomme, samt borgere med meget komplekse sundheds-og sygdomsudfordringer. Derudover kan den studerende møde borgere, hvor der arbejdes forebyggende i forhold til folkesygdomme. Den studerende vil få mulighed for, at få kendskab til de forskellige udfordringer og komplekse sygeplejefaglige og tværfaglige udfordringer, der kan opstå i mødet mellem de sundhedsprofessionelle og borgerne i Halsnæs Kommune. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Centrale elementer skal her forstås som de førnævnte fagområder og deraf Spændings elementer samt læringsudbytter. Den studerende præsenteres for borgere, der har både stabile som komplekse pleje- og behandlingsforløb, hvor læringsudbytterne kan overføres til. Der forventes en vis progression i udviklingen af den studerendes kompetencer, det vil sige at den studerendes færdighedstilegnelse fra 1. og 2. semester er i forsat spil og ikke mindst den studerende kan opstille mål, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte borgere samt kan fremføre klinisk beslutningstagen og faglig argumentation. Der vil være fokus på den studerendes forståelse og refleksion. Dette vil komme i spil ved daglig vejledning, studiesamtalerne og i undervisnings- og refleksionsseancerne. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 4 af 6

5 Dette med henblik på, at understøtte den studerendes læring i praksis. Den studerende vil komme til at arbejde med at udføre en samlet sygeplejefaglig udredning, vurdere behov, opstille handleplaner og give forslag til tværfagligt samarbejde. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Den forudsætningsgivende studieaktivitet i primær sundhedstjeneste kan afvikles enkeltvis eller i grupper på 4 studerende. Dette vælger den studerende i samarbejde med klinisk vejleder, men vil afhænge af hvor mange studerende der er i klinisk undervisning i Halsnæs Kommune, da der skal dannes to grupper i forhold til opponance, der ligger i den 4. praktikuge. Den studerende vælger i første praktikuge et af de tre førnævnte fagområder, deres opponens opgave og til sidst hvad den forudsætningsgivende studieaktivitet skal omhandle. Den studerende skal inden den forudsætningsgivende studieaktivitet aftale at afholde en opponance (4. praktikuge), hvor medstuderende og de koordinerende kliniske vejledere og evt. daglig klinisk vejleder inviteres af den studerende. Opponancen skal kvalificere opgaven til den individuelle forudsætningsgivende studieaktivitet. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der samarbejdes via UC-praktikportalen, til studiesamtalerne, til før,- under- og eftervejledning samt ved fælles refleksion. Derudover vil den studerende modtage vejledning under den mundtlige opponance. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Studieplanen inddrages ved studiesamtalerne, som den studerende har ansvaret for at ajourføre. Den kliniske vejleder følger op på, hvorvidt der er sammenhæng mellem den studerendes studieplan, selve borgerbesøgene og læringsudbytterne samt valg af fagområde for 4. semester. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 5 af 6

6 Ved afsluttende studiesamtale opfordres den studerende til at aflevere en skriftlig evaluering, hvilket den studerende orienteres om er en forventning Halsnæs Kommune har til alle studerende. Ved afsluttende studiesamtale fremfører den studerende mundtlig evalueringen, dette kan være individuelt som i gruppe. Den studerendes evaluering formidles videre til relevante samarbejdspartnere eksempelvis daglig vejleder, ledelsen eller uddannelseskonsulent. I netværksgruppen (klinisk vejledere og uddannelseskonsulent) drøftes de studerendes evalueringer med henblik på, at kvalitetsudvikle praksis i forhold de studerendes oplevelser og i forhold til de kommende studerende. Derudover afholdes der samarbejdsmøder med underviserne fra UCC to gange årligt, hvor de studerendes evalueringer indgår som et element. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 29/ Maj Parsberg Orye Uddannelseskonsulent mabpo@halsnaes.dk Hvis der opstår spørgsmål og behov for vejledning, er I velkomne til at kontakte os på nedenstående tlf.nr. / mail. Ansøgning sendes til Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Sygeplejerskeuddannelsen UCC Nord kive@ucc.dk Tlf Side 6 af 6