UDVIKLINGSPLAN FOR GULDBERG SKOLES PÆDAGOGIOSKE LÆRINGS- OG RESSOURCECENTER
|
|
- Johanne Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVIKLINGSPLAN FOR GULDBERG SKOLES PÆDAGOGIOSKE LÆRINGS- OG RESSOURCECENTER Guldberg Skole 2017 [1]
2 Indhold Vision for pædagogiske læringscentre og ressourcecenter i Københavns Kommune... 3 Udviklingsplan for PLC/RC... 5 Organisering:... 5 Analyse & Prioritering (udviklingstiltag):... 5 Ressourcer:... 6 Udfordringer :... 6 PLRCs medlemmer... 7 Kompetencer i PLRC:... 7 Bilag 1: Henvendelsesformen vedr enkeltelevsager... 8 Bilag 2 - PP-møder Pædagogiske processer... 9 Bilag 3: Procesplan for arbejdet med ændret struktur og henvendelsesform i PLRC Bilag 4: Procedure for inklusionsforløb på Guldberg skole Bilag 5: Samarbejdskontrakt Bilag 6: Retningslinjer for elever med dysleksi på Guldberg skole Bilag 7: Udviklingsplan for Guldberg Skoles Pædagogiske lærings- og ressourcecenter Bilag 8: Funktionsoversigt i PLC/RC: Bialg 9: Samtykkeskema Bilag 10: Uddrag af relevante love [2]
3 Vision for pædagogiske læringscentre og ressourcecenter i Københavns Kommune Ressourcecentre og Pædagogiske Læringscentre skal opbygge lokal kapacitet, så de sammen udvikler og driver inkluderende børne- og ungemiljøer, hvor alle børn og unge bliver så dygtige de kan, og hvor indsatserne kan være både forebyggende, foregribende og indgribende arbejder systematisk med at samarbejde med børn og unge samt deres forældre om udviklingen af børnenes læring og trivsel understøtter ledelsen i faglig læringsledelse samt den enkelte lærer og pædagog i udviklingen af deres pædagogiske praksis, faglighed og relationskompetencer Således skal det lokale pædagogiske lærings- og ressourcecenter understøtte den faglige ledelse af den pædagogiske praksis og elevernes faglige og trivselsmæssige progression have fokus på udvikling indenfor følgende temaer: - pædagogisk udvikling, formidling, faglig vejledning og evaluering, formidling og administration arbejde som intern supportfunktion med at understøtte lærere og pædagoger i at udarbejde konkrete praksisorienterede handlestrategier til at arbejde med målorienteret læring og en feedbackkultur, der fremmer børn og unges læring, udvikling af inkluderende læringsmiljøer, udvikling af undervisning og læring med it, de specifikke pædagogiske indsatser, ledelsen har besluttet lokalt udvikle strukturer for samarbejdet om at skabe inkluderende læringsfællesskaber sammen med ledelsen. Herunder sikre en systematisk og opfølgende indsats i forhold til elever med særlige behov organisere arbejdet så der er tydelighed om, hvilken support de interne og de tilknyttede ressourcepersoner tilbyder, samt at der er et tydeligt formål med og en tydelig beskrevet deltagerkreds for mødefora. For at kunne arbejde ind i ovenstående vision og mission anvender vi på Guldberg Skole følgende definition af begrebet inklusion: Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn trives og udvikles fagligt, personligt og socialt i et trygt fællesskab og oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. (Fra Inklusionsguide SPECIALREFORMEN, Børne- og Ungdomsforvaltningen ) [3]
4 På Guldberg Skole er en inkluderende kultur deraf kendetegnet ved det overordnede og lovpligtige mål: At alle elever er aktive og deltagende i læringen og har mulighed for at blive så dygtige, som de kan. At alle børn føler sig som et værdigt medlem af fællesskabet At alle børn ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer, de er At alle børn oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet Skolens børnesyn tager sit udgangspunkt i: At vi tænker helhedsorienteret og inddrager alle faktorer omkring barnet. Vi er åbne for refleksion hos såvel lærerteam, elever og forældre og mener, at det er et fælles ansvar at bidrage til barnets udvikling og læringsmæssige udbytte Vi tror på, at børn og unge gør hvad de kan, og som oftest gerne vil samarbejde. Det er de voksnes ansvar at se på rammevilkårene på de udløsende og opretholdende faktorer i forhold til barnet. Hos os prioriterer vi deltagelse i børne- og ungefællesskaber, hvor fokus er på fællesskabets måde at dannes og fungere på, det gør vi ved: Der er høje forventninger til alle børn og unge Pædagogikken afspejler hele børnegruppen, deraf er special- og almenpædagogik integreret i læringen Personalet arbejder i teams og deltager i tværfagligt samarbejde Alle medvirker aktivt til at fremme en høj tolerancekultur med plads til forskellighed, hvor medindflydelse, medansvar og engagement udgør nøgleordene. Vi antager per definition altid, at der er sammenhæng mellem skole, institutions- og familieliv, og forældresamarbejdet er højt prioriteret Hjælpsomhed er en vigtig del af vores kultur og forskellighed er en styrke Alle føler sig velkomne Vi mener, at alle skal have mulighed for at udvikle kompetence til forhandling og konfliktbearbejdning samt socialitet Ledelsen understøtter de inkluderende initiativer Inklusion er en fælles vision for ledelse, forældre og personale (I henhold til Inklusionsguide SPECIALREFORMEN, Børne- og Ungdomsforvaltningen ) [4]
5 Udviklingsplan for PLC/RC Organisering: Guldberg skole har indtil nu haft to centre RC (inklusionsteam og tværfagligt eksternt team) og PLC (faglige vejledere og bibliotek) med et vist opgavefællesskab. Gennem de sidste to år har skolen satset på vejledning, ved at med at opkvalificere dels inklusionsteamet i 2015/16 og dels de faglige vejledere i 2016/17 Det er det umiddelbare mål at alle team samarbejder med vejledere og ressourcepersoner om udvikling af undervisning. De udviklingsområder der har været i fokus for de faglige vejledere: 1. Vejlederpositionen fokus på skelnen mellem indhold og proces; om positioneringskompetence og samskabelse af viden. 2. Observationer aktiv lytning og nøgleordspraksis; at professionalisere gennem eksplicitte aftaler. 3. Kommunikation i vejlederpositionen om samtalepraksis og -teknikker. 4. En positiv medspiller i realisering af en ny praksis at initiere, styre og rammesætte udviklingssamtaler med kolleger og i teams og at samarbejde med ledelsen. RC og PLC er pt. organiseret under to pædagogiske afdelingsledere Dorthe Thune (RC) og Henrik Persson (PLC), som er fysisk placeret på hhv. SJG og STV. På begge matrikler er der koordinatorer der varetager opgaven med at koordinere indsatser og ressourcer i samarbejde med ledelsen. De sørger desuden for en kvalificeret overgang mellem matriklerne. Hvert kvartal modtager DT en oversigt over skolens samlede indsatser fra koordinatorerne. Dorthe Thune varetager det overordnede samarbejde med de interne og eksterne ressource personer fra SOF og BUF, samt samarbejdet med fritidshjemmet. Henrik Persson og Dorte Weile varetager samarbejdet med Fritidscentrene og UU. Ledelse af arbejdet med de politisk besluttede indsatser fordeles blandt de pædagogiske afdelingsledere, afhængig af elevens tilhørsforhold. Analyse & Prioritering (udviklingstiltag): Den interne analyse af RC og PLC vi lavede i efteråret 2016 viste at vi var langt i udviklingen af RC og at næste udviklingsmulighed er samarbejdet med de faglige vejledere, sådan at der kommer en fælles struktur. Vi har mange af de vejlederkompetencer som vi har behov for på skolen, vi har brug for en struktur de kan samarbejde i, sådan at hele skolen får det bedst mulige udbytte af deres kompetencer. [5]
6 Vi har i samarbejde med RC udarbejdet forslag til en ny henvendelsesform (bilag 1) som skal sikre inddragelse og samarbejde med de relevante vejledere. Procesplanen for arbejdet med den er vedlagt som bilag 2. Vi har også i den taget hensyn til det nye samarbejde med fritidsinstitutionerne i RC/PLC det er netop påbegyndt. Derudover har vi i dette skoleår aftalt at alle vejledere laver årsplaner og at vores årgangsteam skal beskrive i deres teamplatform hvordan de vil inddrage vejledere i deres teamsamarbejde. Fra næste skoleår er indført skal-vejledning til alle årgange. Vi har haft fokus på at udvikle en procesplan til at inkludere elever med særlige behov som starter på Guldberg skole enten i skolestarten eller midt i et skoleforløb, vi har brugt planen i dette skoleår, med positiv effekt den er vedlagt som bilag 3. Vi har lavet retningslinjer for arbejdet med dyslektiske elever, vedlagt som bilag 4. Ressourcer: I planlægningen af næste skoleår har vi samlet ressourcerne til Sprogcenter(DSA), Specialcenter, Inklusionsteam og Faglig vejledning i en fælles pulje, med det formål at gøre tilgangen til vejledningen lettere for den enkelte lærer/team. Vi vil således tilstræbe at man ikke længere er special-vejleder, men læringsvejleder, med særligt fokus på områder. Det er planen, at den enkelte vejleder kan indgå som vejleder på flere forskellige områder. Eksempelvis kan vores mediepædagogiske vejleder, der er garvet matematiklærer også anvendes som matematikvejleder eller i.f.m. klasseledelse. Der udarbejdes en liste over centerets specialer, derudover skal alle vejledere lave forslag til en årsplan og årgangsteam planlægger i deres teamplatform hvordan de bruger vejledning på skolen. Udfordringer : I forhold til at etablere et pædagogisk læringscenter som fysisk ramme, står vi i øjeblikket i den udfordring at vi skal i byggeproces, hvor noget af det første der skal gøres er flytning af bibliotek / PLC. Vi skal uddanne yderligere en læse- og matematikvejleder, i kraft af at vi er to matrikler og det er nødvendigt at vejledere er fysisk til stede på den matrikel hvor de skal vejlede. I RC samarbejdet med Fritidsinstitutionerne er det en udfordring at vi rent faktisk skal rumme sager om elever i klub, som ikke er elever på skolen, er der tid hos de eksterne til det arbejde? [6]
7 PLRCs medlemmer For at kunne løse ovenstående opgaver, består PLRCs primære medlemmer af en bredt funderet samling af kompetencer fordelt på ressourcepersoner: Læsevejledere, matematikvejledere, DSA-vejleder, evalueringsvejleder, akt-vejleder, mediepædagogiskevejledere, skolebibliotekarer, inklusionslærere, inklusionspædagoger, RC-lærere, DSA-lærere, skolens tilknyttede psykologer, skolesocialrådgiver, sundhedsplejersker, talehørelærer samt ledelsesrepræsentanter. Sekundære ressourcepersoner kan tilgås via PLC ved særlige elevbehov: SSP-repræsentant, UU-vejleder, UU-ambassadør. Kompetencer i PLRC: Alle primære medlemmer skal være i stand til at gennemføre supervisions- og sparringsforløb, fra observation i klassen til efterfølgende vejledning og sparring. Alle primære medlemmer skal have kompetencer til at vejlede i udformning af pædagogiske handleplaner og opfølgning på disse. Tilsammen skal de primære medlemmer kunne understøtte arbejdet med et inkluderende fagligt og socialt l ringsmil i rela on l ere metoder, hvor der er fokus på teamsamarbe det omkring inklusion både på klasse-, gruppe- og enkeltelevniveau. Tilsammen skal de primære medlemmer i centeret have viden om konflikthåndtering, autisme, ADHD og andre funktionsnedsættelser Alle primære medlemmer skal have kompetencer i klasseledelse. [7]
8 Bilag 1: Henvendelsesformen vedr. elevsager i PLRC [8]
9 Bilag 2 - PP-møder Pædagogiske processer Hvad er udfordringen? Beskriv konkret observeret adfærd I hvilke situationer bliver ovenstående situationer opretholdt (opretholdende faktorer)? Fx relationerne mellem eleverne Fx undervisningens tilrettelæggelse Fx elevens forudsætninger Fx samarbejdet i lærerteamet Fx samarbejdet med forældregruppen Fx de fysiske rammer For hvem er udfordringen et problem? [9]
10 Er der undtagelser? Hvad er den overordnede problemstilling og hvad er primær-overskriften? Hvad skal der til? Hvad kan vi gøre for at trivslen øges? (Brainstorm) Ses problemer - eller spørgsmål ved at støtte op om ovenstående? (Punkt for punkt) [10]
11 Hvad er prioriteringen og rækkefølgen? Evalueringsdato fastsættes PP-møder bør altid holdes med det samlede team, da refleksionen herved sikres bedst muligt [11]
12 Bilag 3: Procesplan for arbejdet med ændret struktur og henvendelsesform i PLRC Efterår 2016: December 2016: Januar 2017: Januar 2017: Februar 2017: Marts 2017: April 2017: Maj 2017: Skoleåret 2017/18: Udkast gennemarbejdes i Inklusionsteamet Godkendes i ledelsen Præsenteres for fritidsinstitutioner og eksterne Drøftes på et Koordinerende RC møde Præsenteres for de faglige vejledere på et samarbejdsmøde d Der nedsættes arbejdsgruppe. Der arbejdes på den endelige form og formidling til lærere og pædagoger, i arbejdsgruppe. Den endelige struktur er klar og vedtages på et koordinerende møde Den endelige struktur og henvendelsesform sendes ud til alle på skolen Den nye form træder i kraft Bemærkninger: På Stevnsgade har RC i efteråret allerede arbejdet på denne måde, det nye vil være at psykologerne og skolesocialrådgiverne inddrages i sager tidligere og kommer tættere på praksis, for at kunne målrette rådgivning. Pædagogisk afdelingsleder med ansvar for RC holder løbende koordinering og prioriteringsmøder med psykologer og skolesocialrådgiver hver 2. måned for at kunne skabe et overblik over de samlede indsatser på skolen. [12]
13 Bilag 4: Procedure for inklusionsforløb på Guldberg skole [13]
14 Bilag 5: Samarbejdskontrakt [14]
15 Bilag 6: Retningslinjer for elever med dysleksi på Guldberg skole SJG: Eleverne screenes efter klasselæseprøver i indskolingen (proceduren for dette er nærmere beskrevet af LK), herefter testes de elever LK / lærerne er bekymrede for - hvor indsatser som individuel undervisning, VAKS, samt holdundervisning ikke har vist sig at være tilstrækkeligt, med den nye elektroniske ordblinde test (fra 4.kl.). STV: Ved overlevering af elever fra SJG (pt. Fra 5. til 6.klasse) følger oplysninger om dysleksi, hjælpemidler, tiltag, forslag til støtte mm. Med. Det sker i forbindelse med en overleveringssamtale mellem koordinatorer på de to afdelinger (GG og LK) Overleveringen skal finde sted senest i perioden fra sommerferiestart til og med uge 31, hvor der skal findes tid til det. Ved tvivl om elever på STV der kommer midt i et skoleforløb, henvender lærere sig til RC og eleven testes hvis BS/CH/GG mener der er behov for dette. Kommunikation: Skole: Hvis testen viser at eleven har dysleksi, meldes dette til DT (begge matrikler) - som opbevarer testen elektronisk, derudover laves en kopi til elevens stamkort. LK hhv. GG bestiller en computer hos KHO og skriver til HP at der bestilt en pc til eleven. Hjem: Lærerne i samarbejde med LK / GG giver besked til forældrene. I forhold til udlevering af pc: På kontoret er der en mappe med blanketter som forældre skal underskrive for udlevering af computere i specialsammenhæng. KHO udleverer computeren til lærer og elev. Når der ikke er flere computere på lager til elever med pædagogiske IT -vanskeligheder er det KHO, der bestiller nye via HP og FJ. Både PC'ere og opladere skal bippes ud på biblioteket. På STV er det DW/GG der giver BM besked om vejledningsopgave til lærere i elevens pågældende klasse. På SJG er det LK der giver JH besked om dette. Støtte og vejledning: Eventuelt støttebehov vurderes via RC /LK og GG og kan varetages af de lærere der har timer i RC regi. It -pædagogiske vejledere skal vejlede lærere og elever i brug af CD-ord. CB/LK sørger for at eleven tilmeldes Nota, SJG: en fra ledelsen skal underskrive. STV: Læsevejleder (BS) og ledelsen skal underskrive. Herunder skal der hjælpes med at eleven får sine fagbøger lagt ned på sin computer via Nota. Dette gøres i samarbejde med lærer og elev. [15]
16 Bilag 7: Udviklingsplan for Guldberg Skoles Pædagogiske lærings- og ressourcecenter. Tema: Udviklingsplan for Guldberg skoles pædagogiske lærings og ressourcecenter Periode: Skoleåret 2016/17 og 2017/18 Medarbejdere: Sammenhæng: Dorthe Thune, Henrik Persson, Pædagogiske medarbejder i RC og PLC. Understøtte den faglige ledelse på Guldberg skole, samt særlig tilrettelagte indsatser der understøtter faglig og social inklusion. Mål: At styrke det pædagogiske læringscenter og ressourcepersonernes rolle i forhold til at fremme alle elevers læring, alsidige udvikling og trivsel At skolerne får mulighed for at arbejde med opbygning og kvalitetssikring af det pædagogiske læringscenter som katalysator for skoleudvikling og kapacitetsopbygning At videreudvikle en systematik for ressourcepersonernes opgaveløsning og funktion i skolens organisering og pædagogiske praksis Tiltag: Et sammenlagt RC/PLC = PLRC der arbejder efter struktur, beskrevet i bilag 1 Udvikle en systematik i brugen af data og feedback i vejledningen Opbygning af fagteam Videreudvikle inkluderende læringsmiljøer via brugen af digitale undervisningsmaterialer, sådan at alle lærere og elever har kendskab til mulighederne Oprettelse af skal vejledning for alle team ud fra beskrevet behov i teamplatform, dette koordineres via PLRC Årshjul udarbejdes for PLRC Videreudvikling af gruppeordninger Implementering af trivselshandleplan Tegn: At alle teams samarbejder med vejledere og ressourcepersoner om udvikling af undervisning At der er en strategi for PLRCs funktion og formål, som hænger sammen med skolens At strategien for PLRC tager udgangspunkt i elevernes læring og trivsel Evaluering: Hvornår: Hvordan(metode): Med hvem: Vi følger op de nævnte tiltag og tegn til kvalitets og supports samtalen i diverse mødefora med medarbejderne, på TUS samtaler på ledelsesmøder DT 2017 [16]
17 Bilag 8: Funktionsoversigt i PLRC: BP: Ressourcepædagog, enkelte sager (0-1. klasse), Guldgruppen (beskrevet i bilag 5), skilsmissegruppeansvarlig, pusterum, sprogvurderinger i 0.kl. DA: LKT lærer, klassetrivselsforløb (0.-9. klasse), elevmæglervagt i frikvarter KT: Inklusionslærer, enkelt undervisning, enkelt sager (2.-5. klasse), holddannelse/stu, pusterum, elevmæglervagt i frikvarter LB: Inklusionspædagog, koordinator for teamet, guldgruppen, skilsmissegruppe, pusterum, elevmæglervagt i frikvarter + ansvarlig for elevmægleruddannelse GG: Koordinator for indsatser på STV, MD: Inklusionspædagog på STV LO: Projektansat til at varetage Buf og skoleflex, LK: Læsevejleder, Koordinator for faglig inklusion SJG SP: DSA koordinator JB: Evalueringsvejleder, elever med særlige forudsætninger, DSA NJ: Matematik vejleder JH: Mediepædagogisk vejleder BM: Mediepædagogisk vejleder BS: Læsevejleder 5, 7-9.kl. CB: Dansk vejleder KF: Bibliotekar JR: Elever med særlige forudsætninger og vejleder i CL strukturer [17]
18 Bilag 9: Samtykkeskema [18]
19 Bilag 10: Uddrag af relevante love [19]
Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereRESSOURCECENTER OG PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER
RESSOURCECENTER OG PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER Vision, målsætninger og hovedopgaver Vision og målsætninger Politiske mål og rammer Høj kvalitet i opgaveløsningen opnås bedst, når ledelsen sætter opgaven,
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR VESTERBRO NY SKOLES PÆDAGOGISKE LÆRINGS- OG RESSOURCECENTER
1 UDVIKLINGSPLAN FOR VESTERBRO NY SKOLES PÆDAGOGISKE LÆRINGS- OG RESSOURCECENTER 2 Indholdsfortegnelse: Introduktion til udviklingsplanen for Pædagogisk Lærings- og ressourcecenter (PLC) på Vesterbro Ny
Læs mereRESSOURCECENTER RESSOURCETEAMET. Ny kurs for TVÆRS som en del af ressourcesynet
RESSOURCECENTER RESSOURCETEAMET Ny kurs for TVÆRS som en del af ressourcesynet Hvad siger den nye lovgivning? Ressourcecenteret er én organisatorisk enhed, som samler alle ressourcepersoner, der er på
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereMÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår
Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som: Understøtter alle elever i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereÅrsplan for Endrupskolen
Årsplan for Endrupskolen Periode: marts 2018-august 2019 Hvem er vi? Endrupskolen er en af Fredensborg Kommunes 6 folkeskoler. Skolen har 2 spor fra 0. 9. klasse, samt et kommunalt specialklassetilbud.
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereDet pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereRessourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereAftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereNørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017
Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017 Venskabsklasser 1. og 5. klasse er sammen I samarbejdet skal der være et fagfagligt fokus, et it fokus (jvf kommende it-plan) et
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs merePÆDAGOGISK! LÆRINGS.!OG! RESSOURCECENTER! (PLC)!!
PÆDAGOGISK LÆRINGS.OG RESSOURCECENTER (PLC) PÅ VESTERBRO NY SKOLE PLC er sammen med skolens personale medvirkende part til, at vi på Vesterbro Ny Skole arbejder med læring for alle elever i henhold til
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereHvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT
Hvad er det vi skal? 1 Alle vil udvikling ingen vil forandring Alle ting bliver ikke bedre, hvis de ændres; men de må ændres, hvis de skal blive bedre. Man skal ikke smide barnet ud med badevandet 2 Hvad
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereBeskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16
Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereGiv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen
Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber Gammelgaardsskolen Kære forælder Vi vil gerne informere dig om, hvad vi gør på Gammelgaardsskolen for at styrke inklusion og
Læs mere