foreløbig tryk

Transkript

1 1 foreløbig tryk Områdefornyelse Områdefornyelse i Ringsted bymidte november 2010 INDLEDNING

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Ringsted - Sjællands hjerte 7 En by med historie 7 Infrastruktur 7 Udvikling 7 Områdefornyelsens afgrænsning 8 Området i dag 8 Erhverv i området 9 Detailhandel 10 Parker og torve 11 Områdets karakter i øvrigt 11 Beboere i området 11 Organisation og borgerinddragelse 13 Den kommunale organisation 13 Borgerinddragelse og workshops 14 Udfordringer, ressourcer og indsatsområder 17 Byrummet ved Sct Bendts kirke 18 Opgradering af Sct Hansgade 20 Lækroge ved Torvet 21 Dobbeltretning af Nørregade 22 Aktivitetsskabende elementer 24 Ringsted kulturhus 26 Præsentationspjece 29 Byens bånd 30 Kunst i byen 32 Bygningsfornyelse 34 Vision og succeskriterier 37 Budget og tidsplan 38 Investeringsredegørelse 41 Odinsvejkvarteret 41 Andre nye boligområder 42 Nørretorv projektet 42 Bymidten 43 Infi ll projekter 45 Parkeringshus ved Ringsted station 46

4 4 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Ringsted bymidte vist med afgrænsning af områdefornyelsen.

5 5 INDLEDNING Ringsted Byråd har til formål med områdefornyelsen, at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til gavn og glæde for alle byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgene. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for private investeringer og erhvervsudvikling. Ringsted by har gennem de seneste år tiltrukket mange besøgende til Nørretorv, Ringstedet og Premier outlet. Der har kun i begrænset omfang været en synergi til midtbyen af denne aktivitet. Foreløbige beregninger peger på at 15-20% af de besøgende i outlettet og Ringstedet også besøger eller planlægger at besøge bymidten. Det er målet, at etablere og sikre denne synergieffekt gennem områdefornyelsen, hvor en række elementer i bymidten forbedres og styrkes og hvor der er fokus på at opnå en forbedring af bymidten. Det er Ringsted Byråds håb, at de mange personer der involveres i fornyelsesprojektet vil tage godt i mod områdefornyelsen og deltage aktivit og fremadrettet i arbejdet. Ringsted Byråd Torvet i Ringsted midtby. INDLEDNING

6 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Ringsteds vartegn Sankt Bendts Kirke.

7 7 RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE En by med historie Ringsted er en midtsjællandsk købstad med godt indbyggere. Byens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kirken, der er Danmarks første murstenskirke, stod færdig i Ringsted er en af Sjællands ældste byer og kan dateres tilbage til Vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet allerede omkring år 1000 og Ringsted fungerede i Vikingetiden og det meste af Middelalderen som landstingsted for Sjælland. På Torvet foran Sankt Bendts kirken fi nder man Tingstenene, som er de sidste rester af det historiske tingsted. På grund af adskillelige og omfattende brande, er der ikke mange oprindelige bygninger tilbage i Ringsted i dag. Ringsted fremstår derfor ikke som en historisk tidslomme, men derimod som en moderne handels- og kulturby med bl.a. kongrescenter, musikhus, biograf og teater. Infrastruktur I 1856 kom jernbanen til Ringsted og i 1900-tallet blev der etableret jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted Banen åbnede i Fra Ringsted er der i dag fl ere busforbindelser mod andre sjællandske byer bl.a. til Holbæk og Haslev. Ringsted er gennemskåret af motorvej E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra Benløse mod nord. Med sin geografi ske beliggenhed har Ringsted jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen samt adskillige andre steder på Sjælland, og videre til den kommende Femern forbindelse. Der er ca. 60 km. til København, 24 km. til Næstved, 26 km. til Køge, 32 til Roskilde og 45 kilometer til Korsør. Udvikling Før Kommunalreformen var Ringsted Kommunes Sjællands største, men da kommunen ikke blev sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med reformen, er Ringsted Kommune i dag én af de mindre kommuner i Region Sjælland. Ringsteds centrale beliggenhed i forhold til motorvejen og jernbanen giver oplagte muligheder for transportorienterede erhverv. Et øget fokus fra kommunens side på bolig- og erhvervsudvikling har medført, at Ringsted Kommune i begyndelsen af dette århundrede har haft en stigende økonomisk og befolkningsmæssig vækst. Kommunen har gennem de seneste år iværksat en række projekter for at tiltrække borgere og potentielle erhvervsdrivende bl.a. med byudvikling på de tidligere kasernearealer, den planlagte omdannelse af Odinsvej kvarteret, der er et ældre industriområde beliggende sydøst for Ringsted Station, til nyt bykvarter med alternative RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

8 8 former for boliger blandet med erhverv samt udvikling af nyt stort byområde vest for Ringsted by ved Torpet, se mere herom i investeringsredegørelsen. Områdefornyelsens afgrænsning Indsatsområdet for områdefornyelsen afgrænses mod nord af Dronning Margrethesvej og Skolegade, mod øst af Dagmarsgade, mod syd af Jyllandsgade, Møllegade og Køgevej og mod vest af Zahlesvej, Klostervænget og Hækkerupsvej. Da området netop er et bymidte område med servicefunktioner for både det nære og mere fjerne opland, er områdets udvikling tæt forbundet med omkringliggende byområder, Nørretorv, Premier outlet og Ringstedet. Området i dag Ringsted bymidte er kendetegnet ved Sankt Bendts Kirke, hvis tårn er et pejlepunkt for hele byen. Den gamle middelalderbys struktur ses stadig i bymidten, hvor byens korte og let krogede gader forbinder større og mindre pladser i byen. Bebyggelsen er varieret og tæt i 3-4 etager med butikker i underetagen og boliger og liberalt erhverv i de øvrige etager. Butikkerne er koncentreret omkring gå- og sivegaderne og Torvet. Det er karakteristisk, at der bag de gamle byhuse er større og mindre gårdrum, der ofte anvendes som vareindlevering og parkeringsarealer til butikkerne. Borgernes alderssammensætning svarer i korte træk til den gennemsnitlige fordeling i kommunen i øvrigt, om end der er en mindre overrepræsentation af personer i den arbejdsdygtige alder. Andelen af personer af ikke vestlig N Områdefornyelsens afgrænsning.

9 9 oprindelse svarer til gennemsnittet i øvrigt i kommunen. Også andelen af personer mellem år udenfor ordinær beskæftigelse svarer til kommunens gennemsnit. Områdets boliger er i hovedsagen private udlejningsejendomme, som udgør omkring 40 % af boligmassen. Dette er væsentligt fl ere end i kommunen i øvrigt hvor kun 16 % er private udlejningsboliger. Omvendt er ejerboliger og almene boliger kraftigt underrepræsenteret i området idet kun 24 % og 4 % er sådanne boliger mod 48 % og 19 % i kommunen i alt. Umiddelbart udenfor områdeafgrænsningen befi nder der sig dog store almene bebyggelser. Hyppigheden af boliger med installationsmangler er dobbelt så høj i området som i kommunen som helhed, i alt er 13 % af boligerne med installationsmangler, halvdelen af boligerne med installationsmangler er private udlejningsboliger. Det gennemsnitlige boligareal er det samme i området som hele kommunen. Ikke uventet er boligerne i Ringsted midtby noget ældre end i resten af kommunen, hele 64 % er ældre end Erhverv i området Der er i alt arbejdspladser i Ringsted kommune (2007) hvilket er ca. det samme som i Der har i perioden fra været mindre udsving samlet set; men strukturelt har der for kommunen været en bevægelse mod færre industriarbejdspladser og en vækst inden for bygge- og anlæg, handel og restaurationsbrancherne, forretningsservice samt offentlig service/institutioner. Erhvervet i området er især domineret af brancherne indenfor handel, forretningsservice samt offentlig administration, service og institutioner. Indenfor handel og forretningsservice er detailhandlen dominerende. Mindre liberale erhverv især penge- og kredit institutioner, men også private fi rmaer med kontorer er ligeledes dominerende i området. Meget af detailhandlen Ringsted kulturhus RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

10 10 er lokaliseret i stueetagen og koncentrerer sig i tre gader Nørregade, Tinggade og Sct. Hansgade. Derimod er liberale erhverv koncentreret omkring Sct. Bendtsgade og Torvet. Den offentlige administration i området er naturligvis domineret af rådhuset og anden offentlig administration knyttet til rådhuset. Detailhandel Størsteparten af Ringsteds bymidtes detailhandel er lokaliseret i et meget langstrakt forløb fra Ringstedet og Premier Outlet i nord til torvet og Sct. Hans gade i syd. Strækningen er karakteriseret ved tæt beliggende butikker i Tinggade og Sct. Hansgade. Også Nørregade mod nord op til Dronning Margretes vej er en detailhandelsgade. Detailhandlen er analyseret i en nylig udgivet rapport. Rapporten er nævnt i investeringsredegørelsen. I området er det især mindre butikker og ikke særlig pladskrævende enheder inden for dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer som er dominerende. Butikkerne er lokaliseret i stueetagen og sammen med liberale serviceerhverv inden for restaurations- og bankbranchen udgør dette et sammenhængende stræk i Nørregade, omkring torvet og i Tinggade og endelig Sct. Hansgade. Største parten af Sct. Hansgade er udført med belægning og inventar som en gågade, og Tinggade er udført som sivegade. Nørregade er udført med gadebelægning og inventar, som signalerer strøggade med nedsat hastighed for biler. Torvet er ligeledes udført med belægning der egner sig til ophold. Overgangen mellem Torvet og p-pladsen er udført med belægning der sikrer hastighedsnedsættelse. En enkelt udeservering byder op til lidt ophold ellers er torvets østlige side domineret af henholdsvis Nordea Bank og Danske Bank. I yderområderne af bymidtens gader er der fl ere mindre lejemål som står tomme, årsagen kan både være den almindelige fi nansielle krise og konkurrencen fra Ringstedet og Premier Outlets. Det samme gælder også områdets store overdækkede indkøbscenter Ringsted Centeret, hvor en del lejemål er tomme. Parker og torve OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Inden for området er det Torvet som er det dominerende byrum. Torvet ændrede karakter i 1934 ved nedrivning af fl ere store og markante bygninger, herunder det gamle Rådhus, der lå mellem Torvet og Sct. Bendts Kirke. Herefter opførtes byens nye rådhus tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Denne vestlige ende af torvet er domineret af bilparkering og mindre indretning til ophold. Mod øst defi neres Torvets afgrænsning klart med et markant og dominerende bygningsrække, mod syd afgrænses Torvet af Sct. Hansgades sydlige bebyggelse og indkørslen til Søgade ved Børsen. Mod vest danner p-pladserne overgang mellem Torvet og pladsen foran rådhuset og Kirken.

11 11 Torvets overdimensionering samt det funktionelle indhold i og omkring Torvet s kant har medført at Torvet ikke indbyder til ophold. To andre byrum i området er blevet til som konsekvens af ændret gadebelægning. Langs Nørregades østlige side er det kileformede stykke umiddelbar før Torvet - indrettet som et bilfritområde med mulighed for ophold. Ligeledes er der et mindre byrum i Skt. Hansgade og Tinggade. Sct. Bendts Kirke ligger omgivet af Kirkelunden med en træbevoksning og med et net af slyngede grusstier mellem de store gamle træer. Området foran kirken mellem Torvet og rådhuset er en stor græsplæne med stiforbindelser. Om vinteren bruges arealet bl.a. til skøjtebane. Områdets karakter i øvrigt De fl este af midtbyens handels- og gågader er befæstet og beplantet efter en overordnet plan med de samme gennemgående materialer og elementer. Gadeforløbene fremstår pæne og sammenhængende, men den yderste del af gadeforløbet i Sct. Hansgade savner en afslutning. En trafi kplan for midtbyen har peget på en række trafi kale problemer der skal forberedes for at sikre en mere smidig afvikling af trafi kken, og afl aste den gennemkørende trafi k i boligområderne. Et grønt åndehul i området er ved Musikskolen, hvor et kuperet grønt areal med gamle træer binder skolen sammen med EUC centeret og Ringsted Vandtårn. Det krogede stiforløb i den offentlige park munder ud i den del af Sct. Hansgade som endnu ikke er gågade. Mod vest ender stiforløbet i en parkeringsplads. Bymidten er ikke socialt belastet i nævneværdig grad, hverken i forhold til faste beboere, eller at der hænger personer rundt i bymidten med misbrugsproblemer. I mindre grad er Klosterhaven belastet af en gruppe unge med et blandingsmisbrug, som de sociale myndigheder allerede har fokus på. Beboere i området Der er i alt ca beboere i området, som udgør en integreret del af Ringsted by, hvor der i alt bor xx beboere. Beboerne i området bor hovedsageligt i mindre private ejendomskomplekser eller parcelhuse. Parcelhuse er dominerende i områdets østlige og vestlige kanter, ejendomskomplekser, typisk 2 og 3 etages bygninger er dominerende langs de større syd- og nordgående veje midt i området. Beboerne bruger hovedsagelig i dag byen til daglige nødvendigheder i form af indkøb, parkering og transport. Det er hensigten med områdefornyelsen, gennem en række forskelligartede tiltag, at skabe aktiviteter i byen der retter sig mod at give beboerne bedre muligheder og incitamenter til at opholde sig i og anvende bymidtens offentlige rum og derved skabe en højere grad af social netværk i byen. RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

12 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Nørregade ved Torvet, Ringstedet og Premier Outlets.

13 13 ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE Den kommunale organisation. Projektet indeholder aktiviteter med basis i fl ere forvaltninger og er derfor tværgående i kommunens organisation, idet både Teknisk forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen medvirker. Den politiske forankring sikres ved, at projektet godkendes af både Plan- og boligudvalget og Kultur- og trivselsudvalget, samt at Byrådet godkender det endelige program. Projektet er organiseret med en styregruppe, med deltagelse af 4 ledere fra teknisk forvaltning og Børne- og kulturforvaltningen. Styregruppens formand er planchefen. Plan- og boligudvalget har det overordnede politiske ansvar. Projektet styres i det daglige af projektgruppen, der består af personer fra Teknisk forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen. Projektgruppen består af 4 personer. Projektgruppen skal sikre projektets daglige og praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse i henhold til kommissoriet der er vedtaget af styregruppen. Kommisoriet: Områdefornyelsen har til formål at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til gavn og glæde for byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgene. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for private investeringer og erhvervsudvikling. ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE

14 14 Borgerinddragelse og workshops Det er ambitionen, at skabe en bred og dynamisk fornyelsesproces med alle interessenters medvirken for at fortsætte og berige en positiv udvikling i Ringsted bymidte I forbindelse med programfasen inddrages en lang række interessenter og ressourcepersoner for at genererer og afdække ideer og forslag til en vitalisering af bymidten. Vitaliseringen skal både omfatte det fysiske miljø i form af veje, torve og trafi k, samt det kulturelle og fritidsmæssige tilbud til både beboere og besøgende i byen. Inddragelse af interessenterne skal på længere sigt i en gennemførelsesfase sikre en forankring af de projekter hvor en sådan kræves. Forankringen sikres ved en løbende inddragelse og medindfl ydelse under etablerings- og gennemførelsesfasen. De interessenter der er inddraget i programfasen og som også i gennemførelsen vil blive inddraget kommer fra - Ringsted Handelsstandsforening - Erhvervsforum i Ringsted - Kulturhuset - Menighedsrådet - Eventuelle lokale beboergrupper Med henblik på at målrette inddragelsen til de grupper, der har interesse for de specifi kke emner og skabe en bred og dynamisk proces med disse interessenter, er der i programfasen afholdt en række møder og workshops specifi kt for de enkelte delemner projektet indeholder. De forslag og ideer der fremkommer i denne fase blev præsenteret ved et stort borgermøde hvor alle områdets interessenter, borgere mv var inviteret. I gennemførelsesfasen sker der igen en inddragelse af de specifi kke borgerog erhvervsinteressegrupper. Inddragelsen sker målrettet mod grupperne for at sikre størst mulig ejerskab og forankring. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Interessant- og borgerinddragelse.

15 15 ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE

16 16 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Den sydlige del af Torvet.

17 I dette afsnit præsenteres udfordringer, ressourcer og de indsatsområder projektet vil bestå af. 17 UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER Afsnittet er ordnet efter de temaer indsatsen dækker: Byrummet foran Sct Bendts kirke Opgradering af Sct Hansgade Lækroge ved Torvet Dobbeltretning af Nørregade Aktivitetsskabende elementer Kulturhuset Præsentationspjece Byens bånd Kunst i byen Bygningsfornyelse Hvert tema er er drøftet med de interessentgrupper der er relevante for det pågældende tema. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

18 18 Byrummet ved Sct Bendts Kirke Sct Bendts kirke ligger tilbagetrukket fra Torvet med et græsareal op til kirkens imponerende apsis. Med sti anlægget kommer man rundt om kirken til indgangen på modsatte side i forhold til Torvet. Overgangen mellem torvet og p pladsen til kirken er i dag svag og savner klare markeringer af rum. Ønsket er, at skabe grønne opholdsområder på den store græsplæne mellem Rådhuset og Tovet. Det nye byrum foran kirken skal være et grønt havelignende alternativ til de bymæssige opholdsmuligheder på Torvet. Det er intentionen, at den store græsplane skal omdannes til at rumme frie opholdsmuligheder med bænke for de voksne og ældre og som fremstår smuk og æstetisk. Vinteraktiviteten med skøjtebanen skal fortsat kunne indplaceres i området. Indsatsen går således ud på gennem en enkel og simpel beplantningsplan, med elementer af fast belægning, at give klare markeringer der viser grænsen mellem kirkens og kommunens areal. Det er vigtigt at denne markering respekterer de arkæologiske værdier på stedet samt udsynet til kirken, rådhuset og Kirkelunden. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Græsarealet på bagsiden af Sct. Bendts kirke.

19 19 Eksempel fra Slagelse bymidte. Kombination af træbeplantning og byrum med fast belægning. Eksempel på siddemulighed Eksempel på en blomstrende park styret af præcise hække. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

20 20 Opgraderingen af Sct Hansgade Sct. Hansgade er en vigtig handelsgade i bymidten, der forbinder Torvet med Næstvedvej og Køgevej. Hovedparten af Sct. Hansgade ned mod Torvet er udført med belægning og inventar som en gågade. Den nuværende gågade ender brat ved indkørslen til vandtårnet. Udfordringen er at skabe et mere oplevelsesrigt gaderum med beplantning og belægning mellem den nuværende gågade og Næstvedvej/Køgevej. Indsatsen handler således ikke om, at ændre væsentligt på vejprofi let men at bearbejde gadeforløbet og opgradere belægningen samt inventar f.eks i form af træbeplantning eller med plantestativer og belysning. På sigt kan det overvejes at etablere en torvedannelse foran musikskolen. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Eksempel på stammehæk der kan begrønne og stramme gadeforløbet op.

21 21 Lækroge ved Torvet Torvet mod vest er afgrænset af markante solitære bygninger herunder Sct Bendts Kirke og byens rådhus. Mod øst defi neres Torvets afgrænsning klart med en markant og høj bygningsrække, mod syd afgrænses Torvet af Sct. Hansgade sydlige bebyggelse og indkørslen til Søgade ved Børsen. Mod vest er der en rummelig uklarhed mellem Torvet og pladsen foran rådhuset og Kirken. Den rumlige uklarhed og Torvets relativt store rum indbyder ikke til ophold. Indsatsen skal derfor rettes mod at skabe - på en enkel og fl eksible måde nogle større og mindre rumdannelser gerne i kombination med kunst i form af beplantning og elementer der sikre rumopdeling og siddemulighed. Torvet skal ændre karakter fra forblæst gennemgangsrum til attraktiv opholdsplads. Kommunen har allerede iværksat et første initiativ i form af tilladelse til opførslen af en ny cirkulær pavillon med cafè, plads til udeservering og offentlige toiletter. Eksempler på grønne rumdelende elementer. Som næste skridt vil man med områdefornyelsen opsætte elementer som skal bidrage til at skabe læ og som animerer til ophold. Læskærme kan være mobile og lette skærme, som kan fl yttes efter ønske og give plads til andre og større oplevelsesaktiviteter, som optræden eller marked etc. Læskærme kan bidrage til at Torvet får den attraktivitet og mangfoldighed, som gør at nye brugere kan indtage rummet. Det kan yderligere overvejes, at opsætte et læsejl til musik eller teaterarrangementer på torvet. Eksempel på mobile grønne afskærmninger. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

22 22 Dobbeltretning af Nørregade - Torvet Nørregade er en handelsgade med butikker i begge sider af vejen. Gaden har i dag en belægning og inventar som giver karakter af lav hastighed og appellerer til gadens dagligdags aktiviteter med handel og ophold. Nørregade set fra syd. Problemet i Nørregade er overgangen mod nord ved Dronning Margrethesvej til Nørretorv og videre til Outlet Centeret. Der er en manglende sammenhæng byarkitektonisk og funktionelt - mellem de to centre. Gadens potentiale ligger i både, at have funktionen som handelsstrøg, men også i at forbinde yderområderne af midtbyen fra Ringstedet og Premier Outlets Center og Føtex med det centrale torv. Udfordringen er således, at skabe sammenhænge med enkle midler både for gående for de lokale borgere og for personer som besøger byen, herunder den udefra kommende biltrafi k. Gaden er i dag ensrettet fra nord mod syd, og gaden tjener således kun som adgang mod Torvet. Derimod er det væsentlig mere besværligt hvis man skal fra torvet tilbage mod nord. Tilgængeligheden til og fra byens centrale torv, ikke bare som gående, men også hvis man er med bil, ønskes øget. Baggrunden for dette ønske er bl.a. at skabe en øget synergi mellem mange indkøbs- og oplevelsestilbud fra Ringstedet og Premier Outlets, og bymidtens udbud af forretninger og oplevelser. Men også hensynet til en mere

23 23 Torvet set fra syd. smidig afvikling af bymidtens trafi k er medvirkende hertil, dette er blandt andet beskrevet i trafi kplanen, jf. investeringsredegørelsen. Indsatsen går således ud på at øge tilgængeligheden og sammenhængen i den samlede bymidte ved at dobbeltrette Nørregade på vejstykket mellem Dronning Margrete Vej og Torvet. Ligeledes at skabe en byarkitektonisk overgang, som kan markere sammenhænge mellem Nørregade til Ringstedet. Der skal ske en mindre omprofi lering af gaden, som giver plads til en dobbeltrettet, men langsom sivende trafi k. Samtidig skal omprofi leringen forstærke den særlige oplevelse for gående gennem enkle byarkitektoniske og kunst elementer som gør strækningen interessant og trækker personer fra Ringstedet og Outlet Centeret til Torvet. Eksempler på belægninger, niveauforskelle og byudstyr, der kan give en gade karakter. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

24 24 Aktivitetskabende elementer Torvet og området ved Rådhuset og kirken rummer ikke mange adspredelser selv om byrummets samlede volumen kan rumme fl ere aktiviteter. Området savner generelt mulighed for aktiviteter, som gør det attraktivt at komme til området, mødes med andre, ikke kun for at handle, men også for at være sammen med andre. En udfordring er derfor, at introducere elementer som kan skabe aktiviteter for en målgruppe som normalt ikke vil indfi nde sig i området børn og unge. Men udover denne målgruppe kunne det også være aktiviteter som kan give en ekstra fornøjelse og oplevelse ved at besøge området. Udfordringen består også i at aktiviteterne ikke bare henvender sig til de besøgende og handlende, men også til dem som bor i området for at skabe liv og attraktion både i og udenfor åbningstiderne. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Elementer til bundne aktiviteter.

25 25 Elementer i byen til motion og leg. Det foreslås, at indsatsen introducerer bylivsaktiviteter, elementer som både appellerer til bevægelse, sundhed og til almindelig fornøjelse for alle aldersgrupper, blandt mulighederne kan nævnes: Bordtennisborde i granit eller metal. Mindre legepladselementer med legeredskab på torvet og på den kommunale del af arealet foran kirken. En klatrevæg ved Kulturhuset, jf. i øvrigt herom i næste tema. En petangue bane er en aktivitet som typisk vil appellere til ældre og kunne også opsættes på det kommunale del af arealet foran kirken. Motionsredskaber kunne opsættes ved Kirkelunden og eller ved det grønne åndehul ved Musikskolen. Endelig er parcour en aktivitet der kunne tænkes opført på et mindre stykke ved Kirkelunden eller som en mindre del af Torvet. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

26 26 Ringsted Kulturhus Ringsted kulturhus, centralt beliggende bag Torvet, fremstår i dag bygningsmæssigt nedslidt og signalerer ikke et hus der rummer skabende og kreative aktiviteter. Også kulturhusets udvendige arealer er nedslidte og kan i dag kun i begrænset omfang anvendes til udendørs aktiviteter, bla bruges forpladsen alene til parkering og er medvirkende til at huset ikke udadtil signalere aktiviteter og indbyder til et besøg.. Kulturhuset bruges i dag af personer i alle aldersklasser med musikarrangementer, dans, foredrag, kursus, og bare som mødested. Disse aktiviteter skal styrkes og det er målet, at tiltrække fl ere besøgende ikke mindst blandt de yngre aldersgrupper, blandt andet ved at skabe tilbud til gymnasieungdommen, som ikke bruger Ringsted midtby i det omfang det er ønskeligt. Kulturhuset skal være et indbydende hus, der emmer af kreativ foretagsomhed, et signal der kun kan sendes med et hus, der fremstår velholdt og med mulighed for kunstnerisk udsmykning og åbne sig mod omgivelserne. Kulturhusets renovering vil blive gennemført i etaper over hele gennemførelsesperioden for områdefornyelsen. Udvendig renovering af bygningen Der foretages en gennemgribende udvendig renovering. På udvalgte fl ader skabes plads til lokale kunstneres værker på ophængte plader. Kulturhusets tagbelægning er ældre røde teglsten. Teglbelægningen er ikke tæt, hvilket ofte medfører vandindtrængning. Der foretages derfor en omlægning af tegltaget. Indvendig renovering OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Husets sal, som bruges til musikarrangementer, teaterforestillinger, danseog dramaundervisning, mindre kursus- og foredragsvirksomhed med mere har en kapacitet på maks. 150 personer (uden borde og stole) og maks. 75 personer (med borde og stole). Størrelsen af salen sætter derfor en naturlig grænse for aktiviteterne. Det har længe været et stort ønske fra husets brugere, at salen udvides, således at kapaciteten og aktiviteterne kan øges og dermed tiltrække fl ere brugere, end de ca 150 personer der kan være i salen uden bord og stole opstilling. En udvidelse af salen (mod P-pladsen) på ca. 65 kvm. vil give en kapacitet på henholdsvis ca. 225 personer og 110 personer.

27 27 Der etableres skærmvæg til opdeling af lokalet. Indgang til salen gennem lydslusen udvides tilsvarende med et lokale på ca. 20 kvm., som benyttes dels som mødelokale og aktivitetsrum og dels som backstage-lokale i forbindelse med koncerter og forestillinger. Kulturhuset er løbende renoveret indendørs og fremstår i pæn stand i øvrigt. Dog er enkelte lokaler endnu ikke renoveret, blandt andet brugertoiletterne og storkøkkenet i forbindelse med cafeen. Disse lokaler renoveres i forbindelse med områdefornyelsen. Kulturhusets café rummer plads til 50 personer (med borde og stole). Cafeen danner ramme om såvel uformelle møder som formelle aktiviteter spisning i forbindelse med arrangementer, madbiks, kokkeskole mm. Caféen udstyres med en direkte adgang til tagterrasse i stedet for nuværende adgang gennem køkken. Der etableres mulighed for audiovisuel aktivitet, lyd og billede. Ringsted kulturhus.

28 28 Udvendige arealer Kulturhuset har en udvendig terrasse, der fl ittigt benyttes af husets brugere til forskellige aktiviteter, ligesom den bruges til pauseområde, mødevirksomhed mm. Terrassen er af meget ældre dato, hvorfor en totalrenovering er absolut nødvendig for fortsat at kunne benyttes til ovennævnte virksomhed. I forbindelse med udvidelse af indgang til salen etableres, som tidligere nævnt, endnu en terrasse over denne, som forbindes til eksisterende terrasse og til opholdsområdet foran Kulturhuset via trapper. For at sikre forpladsen en bedre visuel karakter foreslås det at fjerne bygningen (skuret) i skel mod nord. Parcour er en sportsgren, der er i hastig fremgang blandt unge. En indretning af et område i umiddelbar nærhed af Kulturhuset til udøvelse af parcour ville trække fl ere unge mennesker til huset. Området indrettes efter rådgivning fra Idrætshøjskolen i Gerlev. Der kunne ligeledes opstilles en klatrevæg på området. Klatrevæg som del af et aktivt byrum. INDLEDNING

29 29 Præsentationspjece for bymidten Et væsentligt element i styrkelsen af midtbyen i forhold til det nye centerområde nord for byen, er at profi lere bymidten og sikre at kunder og besøgende fra Nørretorv, premier outlet og Ringstedet bliver inspireret til at besøge midtbyen, enten for at handle videre, få en kop kaffe eller et stykke mad, eller opleve byens arkitektur og kultur. Detailhandelsanalysen peger på at midtbyens handel har tabt på etableringen af indkøbscentrene i den nordlige del. Hensigten er, at midtbyen skal sikres bedre muligheder for at tiltrække en række af de kunder der handler ind i de nye centre, til også at besøge og handle i bymidten. Foreløbige beregninger peger på at 15-20% af de besøgende i Outlettet eller Ringstedet også besøger eller planlægger at besøge bymidten. Der er i områdefornyelsen lagt op til en række tiltag i denne sammenhæng. Disse tiltag sammen med de mange allerede eksisterende tilbud skal kommunikeres videre ud til kunderne i form af en præsentationspjece. Midtbyen byder på oplevelser i fl ere forskellige niveauer: indkøbsmæssigt, kulturelt, bymiljø. Det er disse indkøbsmuligheder, tilbud, kultur, bymiljø og anderledes og supplerende oplevelser der skal sikre interesse fra de besøgende til midtbyen. Præsentationspjecen skal præsentere de enkelte gaders historie, butiksudbuddet i midtbyen som et supplement til butikkerne i Ringstedet, Nørretorv og Premier outlet, butikkerne præsenteres for eksempel efter branche: fødevarer, tøj, cafeer mv. Kulturlivet præsenteres med kirken, kunstudstillinger, rådhuset, galleriet, og kulturhuset Bymiljøet præsenteres med caféer og torveaktiviteter. Pjecen kan rumme en lille konkurrence for børn: fi nd fem kulturelle steder! Lilletorv. INDLEDNING

30 30 Byens bånd Turen fra stationen mod centrum og videre ud til Nørretorv, Premier outlet og Ringstedet, fremstår noget anonymt og uden markeringer af oplevelser. Vejstrækningen mellem Nørretorv og Dronning Margretesvej er heller ikke indbydende at færdes på. Det betyder, at besøgende ikke får lyst til at gå fra Nørretorv og videre op mod bymidtens forretninger og dermed sikre den synergi byen gerne skulle få fra Ringstedet og Nørretorv. Premier outlet og Ringstedet Byens bånd Nørregade Nørregade 20 Sct. Bendts kirke Torvet Ringsted kulturhus Sct. Hansgade OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Indsatsområder Banegården

31 31 Indsatsen skal sikre at byens bånd fører besøgende forbi og langs bymidtens indkøbsmuligheder. Byens bånd skal markeres, synliggøres og give de besøgende en klar fornemmelse af hvad der venter forude og er værd at besøge og en omvej værd. Byens bånd og markeringen heraf skal skabe synergi mellem bymidten og Nørretorv og Ringstedet. Byens bånd skal markeres ved infoskærme og traditionel skiltning. Den traditionelle skiltning langs ruten forsynes med henvisninger til steder med kulturel og historisk karakter, og eventuel også kommercielle oplysninger til forretninger og caféer og restauranter. Skulpturelle elementer der inviterer til ophold. Herudover kan der på stationen, Torvet, Outlettet og Ringstedet opstilles interaktive infoskærme der fortæller om særlige aktiviteter og tilbud, og som afhængig af tidspunktet på dagen giver information om netop de aktiviteter der er aktuelle nu. Særlig markering i bybilledet, der svarer til markering på infokort - f.eks. et stort kryds. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

32 32 Kunst i byen Midtbyen har i dag primært arkitektur og bymiljø at tilbyde besøgende, men kun i begrænset omfang kunst, der kan gøre det til en oplevelse at bevæge sig rundt i byrummet. Eksempler på kunst og smukt udformet vandelement. Kunst indgår derfor som et led i de overvejelser der pågår i forhold til at tilføre midtbyen attraktioner. Kunst kan enten placeres permanent, f. ex langs byens bånd (kunstakse) og på torvet, eller der kan arbejdes med midlertidige og mobile kunst udstillinger. Organisatorisk kan der etableres en kunstfond med medvirken af både kommune, turistforening, og erhvervsliv, ikke mindst handelsstandsforening der sammen arbejder for at bringe kunst til Ringsted. Bronceskulpturer ved rådhuset.

33 33 Eksempler på kunst i byrum. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

34 34 Bygningsfornyelse Bymidten fremstår i dag generelt set med godt vedligeholdte bygninger og boliger, om end andelen af boliger med installationsmangler i området er dobbelt så højt som kommunen i øvrigt. De private friarealer til beboerne har varierende kvalitet og fremstår som typiske friarealer i en bymidte, hvor erhvervets hensyn er højere prioriteret end friarealer for beboere. Et kendt fænomen i mange bycentre. Der fi ndes også i området dårligt vedligeholdte bygninger, der trænger til bygningsfornyelse enten gennem en privat indsats eller med kommunal hjælp. Et eksempel på et større bygningskompleks med et fl ot gårdmiljø fi ndes ved købmandsgården på Nørregade 20. Nørregade 20. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Ringsted kommune ønsker, at fremme den private bygningsfornyelse mest muligt. Kommunen ønsker aktivt, at tage en dialog med ejerne af de dårligste bygninger med henblik på at indgå en frivillig aftale om renovering. Flere af de dårligt vedligeholdte ejendomme er rene erhvervsejendomme, hvor kommunen som udgangspunkt ikke ønsker at anvende bygningsfornyelsesmidler.

35 35 For så vidt angår de ca. 13 % boliger med installationsmangler vil kommunen via BBR registret indlede en nærmere analyse af hvilke boliger, der har installationsmangler og hvilke typer installationsmangler der er tale om. På baggrund af denne analyse vil det nærmere blive besluttet, hvordan indsatsen overfor disse boliger skal ske, og i hvilket omfang kommunen vil søge de ekstraordinære bygningsfornyelsesmidler der er reserveret til områdefornyelsesområder. Som nævnt er mange private friarealer primært indrettet på erhvervets præmisser, også selvom ejendommen har boliger med behov for friarealer. Dette er ikke unormalt i bycentre med høj erhvervs intensitet, med eksempelvis behov for både parkering og større affaldscontainerne. Det er dog kommunens opfattelse, at der fi ndes friarealer i området der med forholdsvis begrænsede midler kan gøres bedre egnede til ophold for beboere, og specielt bagarealerne ved Schandorphsvej, der i dag primært anvendes til parkering, ville kunne forbedres væsentligt til glæde for både beboere og andre brugere. Kommunen vil tage en dialog med ejerne af disse arealer og søge de nødvendige bygningsfornyelsesmidler til renoveringen. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

36 36 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE

37 37 VISION OG SUCCESKRITERIER Det er Byrådets mål med områdefornyelsen, at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til glæde og gavn for alle byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgende. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for bosætning, private investeringer og erhvervsudvikling. Kommunen har valgt en pragmatisk tilgang til områdefornyelsen, hvor en Ringsted kommunes vision med områdefornyelsen er at sikre bymidtens attraktivitet, konkurrenceevne og synergi i forhold til Nørretorv, Premier outlet og Ringstedet til gavn for både bymidten og de nordlige centre. lang række af mindre projekter skal være en saltvandsindsprøjtning for midtbyen. Det er ambitionen, at bymidtens rum, kvaliteter og tilbud skal forstærkes og udvikles i takt med nye ønsker og krav til livet i en moderne by. Det er kommunens målsætning, at styrke Ringsted bymidte som et særligt tilbud i forhold til tilbuddene i periferien af byen. Bymidten skal være et selvstændigt alternativ til Nørretorv, Ringstedet og Premier Outlet, og tilbuddene i de to bycentre skal balanceres i forhold til hinanden for at opnå bedst mulig synergi. Bymidten skal som kontrast til Ringstedet og Premier Outlet tilbyde - ikke kun attraktive butikker og indkøbsmuligheder, men også spændende kultur- og fritidstilbud, hvor fokus i høj grad skal ligge på et levende byliv og mange oplevelser for alle aldre. Målet er at bymidten kan medvirke til at tiltrække endnu fl ere besøgende sådan at bymidtens attraktioner yderligere tilfører Nørretorv og Ringstedet besøgende. Succeskriterier for områdefornyelsen er: Programfasen skal afdække ønsker og behov for projekter der kan skabe fornyelse og energi til bymidten, samt sikre forankring og opbakning fra brugere og interessenter. Gennemførelsen af projektet skal medvirke til at skabe gode fysiske rammer for en aktiv bykerne, samt medvirke til at genere private investeringer. Gennemførelsen projektet skal videre sikre en større sammenhæng mellem bymidten og det nye centerområde ved Nørretorv og Ringstedet. VISION OG SUCCESKRITERIER

38 38 BUDGET OG TIDSPLAN Budget Områdefornyelsen af Ringsted bymidte forventes afviklet over en gennemførelsesperiode på 5 år. Gennemførelsen vil være afhængig af de årlige budgetter, som forbeholdes justeret fra år til år. De eventuelle ændringer i budgettet vil tage udgangspunkt i den nedenstående tidsplan for gennemførelsen. Den konkrete prioritering vil tage udgangspunkt i de behov kommunen konstaterer i forhold til de enkelte aktiviteter, og der vil blive foretaget omprioriteringer dersom dette viser sig hensigtsmæssigt. Alle aktiviteter er ved vedtagelsen af dette program prioriteret ud fra kommunens budget og interessen og vigtigheden af de enkelte projekter. BUDGET Pladsen foran Sct. Bendt kirke Opgradering af Sct. Hansgade Lækroge ved Torvet Dobbeltretning af Nørregade Aktivitetsskabende elementer Kulturhuset og kulturelle tiltag Præsentationspjece Byens bånd Kunst i byen kr kr kr kr kr kr kr kr kr OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Bygningsfornyelse, analyse Program og proces I alt kr kr kr Ved gennemførelsen af projekter vil det blive undersøgt i hvilket omfang der kan søges fondsmidler til projekterne. Primært vil Lokale og anlægsfonden vedr. både Kulturhuset og aktivitetsskabende elementer i byens rum være aktuelt, Statens kunstfond kontaktes vedr. støtte til kunstaksen.

39 39 Også byens erhvervsliv og handel vil kunne og forudsættes at bidrage til de projekter der direkte retter sig mod handlen. Der foretages en fondscreening og fundraising i forbindelse med starten af gennemførelsesfasen for yderligere at undersøge om der er relevante fonde. Tidsplan Pladsen foran Sct. Bendt kirke Opgradering af Sct. Hansgade Lækroge ved Torvet Dobbeltretning af Nørregade Aktivitetsskabende elementer Kulturhuset Præsentationspjece Byens bånd Kunst i byen Bygningsfornyelse, analyse Program og proces Gennemførelsen forventes at starte umiddelbart efter godkendelsen i Socialministeriet i foråret 2011 og vil herefter strække sig over forventet 5 år, med et tempo og prioritering tilpasset kommunens budgetter. Denne investeringsredegørelse for Områdefornyelsen i Ringsted bymidte forholder sig til de udviklingsmuligheder bymidten har. Netop fordi det er en bymidte er også udviklingsprojekter udenfor selve områdefornyelsesområdet interessante idet projektet som sådan sigter mod at styrke og konsolidere synergieffekterne fra de omkringliggende byudviklingsområder i forhold til bymidten. Der beskrives derfor udviklingsprojekter som har effekt på bymidten også selv om de er beliggende udenfor området BUDGET OG TIDSPLAN

40 40 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Illustration fra Kvalitetsprogram for Odinsvejkvarteret, udarbejdet af NORD i samarbejde med Ringsted kommune.

41 41 INVESTERINGSREDEGØRELSE Odinsvejkvarteret Odinsvejkvarteret er et kvm stort erhvervsområde beliggende syd for midtbyen på den anden side af banen. Kvarteret fungerer i dag som et blandet erhvervsområde med små og mellem store virksomheder primært indenfor håndværksfag, værksteder samt handel med pladskrævende varegrupper i form af bilforhandlere, byggemarkeder mv. Områdets nordvestlige hjørne består af et mindre villaområde fra erne. Området blev i 2005 udpeget til byomdannelsesområde. Visionen var at skabe en moderne og livlig bydel, med en blanding af boliger, kontor, serviceerhverv, kultur- og fritidsaktiviteter. Der er opført et mindre bydelscenter ved Odinsvej som en første etape af områdefornyelsen, desuden er der udarbejdet en lokalplan for en del af området der giver mulighed for at opføre 70 boliger. Der blev ikke ved vedtagelsen sat tidshorisont på omdannelsen, idet det blev lagt op til de nuværende grundejere og virksomheder hvor hurtigt omdannelsen skulle foregå. Alle virksomheder i området er blevet besøgt i processen, og konsulteret om udviklingsplaner mv. Som et styringsværktøj for den fremtidige udvikling er der vedtaget et kvalitetsprogram eller helhedsplan, som er et defi neret sæt fælles mål og intentioner for det fremtidige Odinsvej kvarter. Kvalitetsprogrammet er operationelt, hvilket vil sige at der fokuseres på fysiske sammenhænge og funktioner frem for at beskrive præcist, hvordan området skal se ud. Kvalitetsprogrammet skal inspirere og være en ledetråd Modelfoto fra Kvalitetsprogram for Odinsvejkvarteret, udarbejdet af NORD i samarbejde med Ringsted kommune. INVESTERINGSREDEGØRELSE

42 42 for grundejere, investorer og arkitekter der skal udvikle et mangfoldigt og identitetsstærkt Odinsvej kvarter. Andre nye boligområder Torpet er beliggende vest for Ringsted å, og fremstår i dag som et storbakket moræne landskab, med naturmæssigt kvaliteter, og tæt beliggende på bymidten. Den oprindeligt planlagte rummelighed for Ringsteds byudvikling var i 2008 ved at være forbrugt, blandt andet med bebyggelsen på kaserne området. I en visionsskitse for Ringsted bys udvikling blev der peget på forskellige udviklingsmuligheder øst for byen, og på en ny bydel vest for Ringsted by, Torpet. Kommunen inviterede i 2008 tre tegnestuer til i et parallelopdrag at komme Luftfoto af Torpet. med hver sit bud på udvikling af området. Helhedsplanen giver bud på placering af boliger, institutioner mv. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Bydelen vil når den er fuldt udbygget kunne rumme boliger med indbyggere. Der er ikke sat tidsramme for udbygningen af Torpet. Nørretorv Nørretorv er bindeled mellem Ringstedet, Premier outlet og bymidten. Aktiviteterne i og omkring Nørretorv medvirker til at øge synergien i byen, og en eventuel udvidelse af tilbuddene i Nørretorv vil styrke bymidtens samlede tiltrækningskraft.

43 43 Bymidten I bymidten er investeringsmulighederne styret og beskrevet på fl ere forskellige måder. Først og fremmest med en trafi kanalyse og en detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Der er i 2010 udarbejdet en detailhandels analyse for hele kommunens detailhandels struktur. Detailhandelsanalysen dækker hele kommunen men har sin tyngde i analysen af midtbyens handelsstruktur. Analysen konkluderer at balancen i Ringsted bys handel er forskudt mod nord med åbningen af Ringstedet og Premier outlet. Dette gælder både for dagligvarer og udvalgsvarer idet etableringen af Føtex i Ringstedet betyder der ligger to store varehuse i den nordlige de af byen. Premier outlet vurderes at trække kunder fra et stort opland, Ringstedet trækker kunder fra et regionalt opland, mens butikkerne langs Nørregade, Tinggade og Sankt Hans gade stort set kun fungerer som lokale forretninger for indbyggerne i Ringsted kommune. Alene indenfor hovedbranchen beklædning vurderes bymidten at have mistet omsætning for 40 mio kr siden 2003 til det nye center nord for byen. Yderligere konkluderes i rapporten at byer i dag markedsføres på kultur og oplevelsesattraktioner, og at Ringsted bys attraktioner i dag er samlet nord for byen. By midten vurderes at være svag på oplevelser og mangler et attraktionsmæssigt fyrtårn. En fortsat etablering af bylivs- og besøgsskabende attraktioner uden for centrum vil derfor yderligere svække bymiljøet bredt betragtet i centrum. Omvendt kan det også konkluderes at en investering i bymiljø i centrum vil styrke hadlen og forøge synergien i forhold til handlen i den nordlige del af byen. Torvet centralt i bymidten. INVESTERINGSREDEGØRELSE

44 44 Trafikanalyse Ringsted kommune har i 2010 fået udarbejdet en revideret trafi kplan for midtbyen. Trafi kplanen bygger videre på en tilsvarende analyse fra Trafi kplanen giver en række anbefalinger til optimering af trafi kafviklingen gennem Ringsteds midtby. Trafi kplanen anviser en række tiltag der vil forbedre trafi kafviklingen i midtbyen både for så angår kørende, cyklende og gående trafi k. Også den kollektive trafi k og parkeringssituationen vurderes. For så vidt angår parkeringspladser er det vurderet at der er et mindre overskusd af pladser i bymidten og at man med fordel kunne nedlægge og centralisere pladserne. Den kollektive trafi k vurderes at være effektiv med korte gangafstande. Dog vurderes det uhensigtsmæsigt at mange busser kører af Nørregade og Bøllingsvej på grund af ensretningen af Nørregade. Bøllingsvej vurderes ikke at være egnet til bustrafi k. Generelt er det vurderet at ensretningen af fl ere gader i midtbyen er et problem i forhold til at de omkringliggende gader er blevet for belastet i forhold til udformning og randbebyggelse. Skilte- og butiksfacader i Ringsted Kommune, Råd og retningalinier. Ringsted kommune har i september 2010 udsendt en designmanual der dækker hele kommunen, men er afpasset efter forskellige områdetyper: centerområder, øvrige byområder, erhvervsområder og landområder. Det er designmanualens formål samtidig at sikre de handlendes muligheder for et attraktivt bymiljø. En passende afvejning mellem de forskellig rettede hensyn, hensynet til at skabe opmærksomhed og bymiljøet, skal sikres. Regulering er ikke ønskeligt, men nødvendigt hvis informationsværdien skal bevares og helhedsindtrykket af gaden og det enkelte hus være harmonisk. Vejledningen er tænkt som et fælles grundlag, et redskab og inspirationskilde for husejere og erhvervsdrivende, der vil ændre og nyetablere facadeskilte i Ringsted kommune. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE

45 45 Infill projekter Bymidten indeholder i øjeblikket nogle få muligheder for infi ll projekter, der er markeret på nedenstående kort. Infi ll mulighederne vedrører den ubebyggede grund ved siden af nybyggeriet ved den sydlige del af Skt Hansgade, et par muligheder i karreen mellem Sct. Hans gade og Tinggade, og ved den nordlige ende af Nørregade. Mulige infill projekter. diagram erstattes evt. Mulige beliggenheder til infill projekter INVESTERINGSREDEGØRELSE

46 46 Parkeringshus ved Ringsted station Som følge af den markante boligudbygning i Ringstedområdet har der i lang tid været alvorlige kapacitetsproblemer omkring parkering for pendlere ved Ringsted Station. Mangel på parkeringspladser ved stationen er utilfredsstillende og medfører uhensigtsmæssig parkering i de tilstødende boligkvarterer. På baggrund af drøftelser med Trafi kministeren er der igangsat et samarbejde mellem DSB og Ringsted Kommune om en væsentlig udvidelse af parkeringsfaciliteterne f. eks gennem opførelse af et parkeringshus. Der undersøges muligheder for at etablere det nødvendige parkeringsanlæg både nord og syd for baneanlægget. Der skal ved en etablering syd for baneanlægget sikres en tværgående forbindelse. Den samlede investering forventes at overstige 50 milioner kroner. Ringsted station. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Forslag til p-hus ved Ringsted station udarbejdet af White Arkitekter. Her er vist et forslag til p-hus i to plan og parkeringskælder.

47 47 INVESTERINGSREDEGØRELSE

48 48 Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted Tlf.: ringsted@ringsted.dk

49 49 INDLEDNING