Områdefornyelse. Områdefornyelse i Ringsted bymidte INDLEDNING

Transkript

1 1 Områdefornyelse Områdefornyelse i Ringsted bymidte november 2010 INDLEDNING

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Ringsted - Sjællands hjerte 7 En by med historie 7 Infrastruktur 7 Udvikling 7 Områdefornyelsens afgrænsning 8 Området i dag 8 Erhverv i området 9 Detailhandel 10 Parker og torve 11 Områdets karakter i øvrigt 11 Beboere i området 11 Organisation og borgerinddragelse 13 Den kommunale organisation 13 Borgerinddragelse og workshops 14 Borgermøde 14 Udfordringer, ressourcer og indsatsområder 17 Byrummet ved Sct Bendts kirke 18 Opgradering af Sct Hansgade 20 Lækroge ved Torvet 21 Dobbeltretning af Nørregade 22 Aktivitetsskabende elementer 24 Ringsted kulturhus 26 Præsentationspjece 29 Byens bånd 30 Kunst i byen 32 Bygningsfornyelse 34 Vision og succeskriterier 37 Budget og tidsplan 38 Investeringsredegørelse 41 Odinsvejkvarteret 41 Andre nye boligområder 42 Nørretorv projektet 42 Bymidten 43 Infi ll projekter 45 Parkeringshus ved Ringsted station 46

4 4 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Ringsted bymidte vist med afgrænsning af områdefornyelsen.

5 5 INDLEDNING Ringsted Byråd har til formål med områdefornyelsen, at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til gavn og glæde for alle byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgene. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for private investeringer og erhvervsudvikling. Ringsted by har gennem de seneste år tiltrukket mange besøgende til Nørretorv, Ringstedet og Premier outlet. Der har kun i begrænset omfang været en synergi til midtbyen af denne aktivitet. Foreløbige beregninger peger på at 15-20% af de besøgende i outlettet og Ringstedet også besøger eller planlægger at besøge bymidten. Det er målet, at etablere og sikre denne synergieffekt gennem områdefornyelsen, hvor en række elementer i bymidten forbedres og styrkes og hvor der er fokus på at opnå en forbedring af bymidten. Det er Ringsted Byråds håb, at de mange personer der involveres i fornyelsesprojektet vil tage godt i mod områdefornyelsen og deltage aktivit og fremadrettet i arbejdet. Ringsted Byråd Torvet i Ringsted midtby. INDLEDNING

6 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Ringsteds vartegn Sankt Bendts Kirke.

7 7 RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE En by med historie Ringsted er en midtsjællandsk købstad med godt indbyggere. Byens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kirken, der er Danmarks første murstenskirke, stod færdig i Ringsted er en af Sjællands ældste byer og kan dateres tilbage til Vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet allerede omkring år 1000 og Ringsted fungerede i Vikingetiden og det meste af Middelalderen som landstingsted for Sjælland. På Torvet foran Sankt Bendts kirken fi nder man Tingstenene, som er de sidste rester af det historiske tingsted. På grund af adskillelige og omfattende brande, er der ikke mange oprindelige bygninger tilbage i Ringsted i dag. Ringsted fremstår derfor ikke som en historisk tidslomme, men derimod som en moderne handels- og kulturby med bl.a. kongrescenter, musikhus, biograf og teater. Infrastruktur I 1856 kom jernbanen til Ringsted og i 1900-tallet blev der etableret jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted Banen åbnede i Fra Ringsted er der i dag fl ere busforbindelser mod andre sjællandske byer bl.a. til Holbæk og Haslev. Ringsted er gennemskåret af motorvej E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra Benløse mod nord. Med sin geografi ske beliggenhed har Ringsted jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen samt adskillige andre steder på Sjælland, og videre til den kommende Femern forbindelse. Der er ca. 60 km. til København, 24 km. til Næstved, 26 km. til Køge, 32 til Roskilde og 45 kilometer til Korsør. Udvikling Før Kommunalreformen var Ringsted Kommunes Sjællands største, men da kommunen ikke blev sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med reformen, er Ringsted Kommune i dag én af de mindre kommuner i Region Sjælland. Ringsteds centrale beliggenhed i forhold til motorvejen og jernbanen giver oplagte muligheder for transportorienterede erhverv. Et øget fokus fra kommunens side på bolig- og erhvervsudvikling har medført, at Ringsted Kommune i begyndelsen af dette århundrede har haft en stigende økonomisk og befolkningsmæssig vækst. Kommunen har gennem de seneste år iværksat en række projekter for at tiltrække borgere og potentielle erhvervsdrivende bl.a. med byudvikling på de tidligere kasernearealer, den planlagte omdannelse af Odinsvej kvarteret, der er et ældre industriområde beliggende sydøst for Ringsted Station, til nyt bykvarter med alternative RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

8 8 former for boliger blandet med erhverv samt udvikling af nyt stort byområde vest for Ringsted by ved Torpet, se mere herom i investeringsredegørelsen. Områdefornyelsens afgrænsning Indsatsområdet for områdefornyelsen afgrænses mod nord af Dronning Margrethesvej og Skolegade, mod øst af Dagmarsgade, mod syd af Jyllandsgade, Møllegade og Køgevej og mod vest af Zahlesvej, Klostervænget og Hækkerupsvej. Da området netop er et bymidte område med servicefunktioner for både det nære og mere fjerne opland, er områdets udvikling tæt forbundet med omkringliggende byområder, Nørretorv, Premier outlet og Ringstedet. Området i dag Ringsted bymidte er kendetegnet ved Sankt Bendts Kirke, hvis tårn er et pejlepunkt for hele byen. Den gamle middelalderbys struktur ses stadig i bymidten, hvor byens korte og let krogede gader forbinder større og mindre pladser i byen. Bebyggelsen er varieret og tæt i 3-4 etager med butikker i underetagen og boliger og liberalt erhverv i de øvrige etager. Butikkerne er koncentreret omkring gå- og sivegaderne og Torvet. Det er karakteristisk, at der bag de gamle byhuse er større og mindre gårdrum, der ofte anvendes som vareindlevering og parkeringsarealer til butikkerne. Borgernes alderssammensætning svarer i korte træk til den gennemsnitlige fordeling i kommunen i øvrigt, om end der er en mindre overrepræsentation af personer i den arbejdsdygtige alder. Andelen af personer af ikke vestlig N Områdefornyelsens afgrænsning.

9 9 oprindelse svarer til gennemsnittet i øvrigt i kommunen. Også andelen af personer mellem år udenfor ordinær beskæftigelse svarer til kommunens gennemsnit. Områdets boliger er i hovedsagen private udlejningsejendomme, som udgør omkring 40 % af boligmassen. Dette er væsentligt fl ere end i kommunen i øvrigt hvor kun 16 % er private udlejningsboliger. Omvendt er ejerboliger og almene boliger kraftigt underrepræsenteret i området idet kun 24 % og 4 % er sådanne boliger mod 48 % og 19 % i kommunen i alt. Umiddelbart udenfor områdeafgrænsningen befi nder der sig dog store almene bebyggelser. Hyppigheden af boliger med installationsmangler er dobbelt så høj i området som i kommunen som helhed, i alt er 13 % af boligerne med installationsmangler, halvdelen af boligerne med installationsmangler er private udlejningsboliger. Det gennemsnitlige boligareal er det samme i området som hele kommunen. Ikke uventet er boligerne i Ringsted midtby noget ældre end i resten af kommunen, hele 64 % er ældre end Erhverv i området Der er i alt arbejdspladser i Ringsted kommune (2007) hvilket er ca. det samme som i Der har i perioden fra været mindre udsving samlet set; men strukturelt har der for kommunen været en bevægelse mod færre industriarbejdspladser og en vækst inden for bygge- og anlæg, handel og restaurationsbrancherne, forretningsservice samt offentlig service/institutioner. Erhvervet i området er især domineret af brancherne indenfor handel, forretningsservice samt offentlig administration, service og institutioner. Indenfor handel og forretningsservice er detailhandlen dominerende. Mindre liberale erhverv især penge- og kredit institutioner, men også private fi rmaer med kontorer er ligeledes dominerende i området. Meget af detailhandlen Ringsted kulturhus RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

10 10 er lokaliseret i stueetagen og koncentrerer sig i tre gader Nørregade, Tinggade og Sct. Hansgade. Derimod er liberale erhverv koncentreret omkring Sct. Bendtsgade og Torvet. Den offentlige administration i området er naturligvis domineret af rådhuset og anden offentlig administration knyttet til rådhuset. Detailhandel Størsteparten af Ringsteds bymidtes detailhandel er lokaliseret i et meget langstrakt forløb fra Ringstedet og Premier Outlet i nord til torvet og Sct. Hans gade i syd. Strækningen er karakteriseret ved tæt beliggende butikker i Tinggade og Sct. Hansgade. Også Nørregade mod nord op til Dronning Margretes vej er en detailhandelsgade. Detailhandlen er analyseret i en nylig udgivet rapport. Rapporten er nævnt i investeringsredegørelsen. I området er det især mindre butikker og ikke særlig pladskrævende enheder inden for dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer som er dominerende. Butikkerne er lokaliseret i stueetagen og sammen med liberale serviceerhverv inden for restaurations- og bankbranchen udgør dette et sammenhængende stræk i Nørregade, omkring torvet og i Tinggade og endelig Sct. Hansgade. Største parten af Sct. Hansgade er udført med belægning og inventar som en gågade, og Tinggade er udført som sivegade. Nørregade er udført med gadebelægning og inventar, som signalerer strøggade med nedsat hastighed for biler. Torvet er ligeledes udført med belægning der egner sig til ophold. Overgangen mellem Torvet og p-pladsen er udført med belægning der sikrer hastighedsnedsættelse. En enkelt udeservering byder op til lidt ophold ellers er torvets østlige side domineret af henholdsvis Nordea Bank og Danske Bank. I yderområderne af bymidtens gader er der fl ere mindre lejemål som står tomme, årsagen kan både være den almindelige fi nansielle krise og konkurrencen fra Ringstedet og Premier Outlets. Det samme gælder også områdets store overdækkede indkøbscenter Ringsted Centeret, hvor en del lejemål er tomme. Parker og torve OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Inden for området er det Torvet som er det dominerende byrum. Torvet ændrede karakter i 1934 ved nedrivning af fl ere store og markante bygninger, herunder det gamle Rådhus, der lå mellem Torvet og Sct. Bendts Kirke. Herefter opførtes byens nye rådhus tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Denne vestlige ende af torvet er domineret af bilparkering og mindre indretning til ophold. Mod øst defi neres Torvets afgrænsning klart med et markant og dominerende bygningsrække, mod syd afgrænses Torvet af Sct. Hansgades sydlige bebyggelse og indkørslen til Søgade ved Børsen. Mod vest danner p-pladserne overgang mellem Torvet og pladsen foran rådhuset og Kirken.

11 11 Torvets overdimensionering samt det funktionelle indhold i og omkring Torvet s kant har medført at Torvet ikke indbyder til ophold. To andre byrum i området er blevet til som konsekvens af ændret gadebelægning. Langs Nørregades østlige side er det kileformede stykke umiddelbar før Torvet - indrettet som et bilfritområde med mulighed for ophold. Ligeledes er der et mindre byrum i Skt. Hansgade og Tinggade. Sct. Bendts Kirke ligger omgivet af Kirkelunden med en træbevoksning og med et net af slyngede grusstier mellem de store gamle træer. Området foran kirken mellem Torvet og rådhuset er en stor græsplæne med stiforbindelser. Om vinteren bruges arealet bl.a. til skøjtebane. Områdets karakter i øvrigt De fl este af midtbyens handels- og gågader er befæstet og beplantet efter en overordnet plan med de samme gennemgående materialer og elementer. Gadeforløbene fremstår pæne og sammenhængende, men den yderste del af gadeforløbet i Sct. Hansgade savner en afslutning. En trafi kplan for midtbyen har peget på en række trafi kale problemer der skal forberedes for at sikre en mere smidig afvikling af trafi kken, og afl aste den gennemkørende trafi k i boligområderne. Et grønt åndehul i området er ved Musikskolen, hvor et kuperet grønt areal med gamle træer binder skolen sammen med EUC centeret og Ringsted Vandtårn. Det krogede stiforløb i den offentlige park munder ud i den del af Sct. Hansgade som endnu ikke er gågade. Mod vest ender stiforløbet i en parkeringsplads. Bymidten er ikke socialt belastet i nævneværdig grad, hverken i forhold til faste beboere, eller at der hænger personer rundt i bymidten med misbrugsproblemer. I mindre grad er Klosterhaven belastet af en gruppe unge med et blandingsmisbrug, som de sociale myndigheder allerede har fokus på. Beboere i området Der er i alt ca beboere i området, som udgør en integreret del af Ringsted by. Beboerne i området bor hovedsageligt i mindre private ejendomskomplekser eller parcelhuse. Parcelhuse er dominerende i områdets østlige og vestlige kanter, ejendomskomplekser, typisk 2 og 3 etages bygninger er dominerende langs de større syd- og nordgående veje midt i området. Beboerne bruger hovedsagelig i dag byen til daglige nødvendigheder i form af indkøb, parkering og transport. Det er hensigten med områdefornyelsen, gennem en række forskelligartede tiltag, at skabe aktiviteter i byen der retter sig mod at give beboerne bedre muligheder og incitamenter til at opholde sig i og anvende bymidtens offentlige rum og derved skabe en højere grad af social netværk i byen. RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

12 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Nørregade ved Torvet, Ringstedet og Premier Outlets.

13 13 ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE Den kommunale organisation. Projektet indeholder aktiviteter med basis i fl ere forvaltninger og er derfor tværgående i kommunens organisation, idet både Teknisk forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen medvirker. Den politiske forankring sikres ved, at projektet godkendes af både Plan- og boligudvalget og Kultur- og trivselsudvalget, samt at Byrådet godkender det endelige program. Projektet er organiseret med en styregruppe, med deltagelse af 4 ledere fra teknisk forvaltning og Børne- og kulturforvaltningen. Styregruppens formand er planchefen. Plan- og boligudvalget har det overordnede politiske ansvar. Projektet styres i det daglige af projektgruppen, der består af personer fra Teknisk forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen. Projektgruppen består af 4 personer. Projektgruppen skal sikre projektets daglige og praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse i henhold til kommissoriet der er vedtaget af styregruppen. Kommisoriet: Områdefornyelsen har til formål at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til gavn og glæde for byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgene. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for private investeringer og erhvervsudvikling. Interessant- og borgerinddragelse. ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE

14 14 Borgerinddragelse og workshops Det er ambitionen, at skabe en bred og dynamisk fornyelsesproces med alle interessenters medvirken for at fortsætte og berige en positiv udvikling i Ringsted bymidte I forbindelse med programfasen inddrages en lang række interessenter og ressourcepersoner for at genererer og afdække ideer og forslag til en vitalisering af bymidten. Vitaliseringen skal både omfatte det fysiske miljø i form af veje, torve og trafi k, samt det kulturelle og fritidsmæssige tilbud til både beboere og besøgende i byen. Inddragelse af interessenterne skal på længere sigt i en gennemførelsesfase sikre en forankring af de projekter hvor en sådan kræves. Forankringen sikres ved en løbende inddragelse og medindfl ydelse under etablerings- og gennemførelsesfasen. De interessenter der er inddraget i programfasen og som også i gennemførelsen vil blive inddraget kommer fra - Ringsted Handelsstandsforening - Erhvervsforum i Ringsted - Kulturhuset - Menighedsrådet - Eventuelle lokale beboergrupper Med henblik på at målrette inddragelsen til de grupper, der har interesse for de specifi kke emner og skabe en bred og dynamisk proces med disse interessenter, er der i programfasen afholdt en række møder og workshops specifi kt for de enkelte delemner projektet indeholder. De forslag og ideer der fremkommer i denne fase blev præsenteret ved et stort borgermøde hvor alle områdets interessenter, borgere mv var inviteret. I gennemførelsesfasen sker der igen en inddragelse af de specifi kke borgerog erhvervsinteressegrupper. Inddragelsen sker målrettet mod grupperne for at sikre størst mulig ejerskab og forankring. Borgermøde I tilknytning til udarbejdelsen af programmet blev afholdt et borgermøde, hvor alle borgere, handelsdrivende og andre interessenter i byen var inviteret. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE På mødet blev de tiltag og elementer i områdefornyelsen, der fremgår af programmet, fremlagt til drøftelse. Der fremkom mange tilkendegivelser fra de fremmødte borgere. Specielt blev den trafi kale situation omkring ensretning, offentlig transport og adgang til bymidten som bilist drøftet. Der fremkom også mange synspunkter på hvordan torvet igen kunne blive til en central plads i byen, både med torvehandel og som et torv med aktiviteter for byens borgere. Der var generel tilslutning til at opgradere pladsen foran Sct. Bendts kirke, og til at udvide aktiviteterne i kulturhuset som en væsentlig lokal institution i bymidten.

15 15 ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE

16 16 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Den sydlige del af Torvet.

17 I dette afsnit præsenteres udfordringer, ressourcer og de indsatsområder projektet vil bestå af. 17 UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER Afsnittet er ordnet efter de temaer indsatsen dækker: Byrummet foran Sct Bendts kirke Opgradering af Sct Hansgade Lækroge ved Torvet Dobbeltretning af Nørregade Aktivitetsskabende elementer Kulturhuset Præsentationspjece Byens bånd Kunst i byen Bygningsfornyelse Hvert tema er er drøftet med de interessentgrupper der er relevante for det pågældende tema. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

18 18 Byrummet ved Sct Bendts Kirke Sct Bendts kirke ligger tilbagetrukket fra Torvet med et græsareal op til kirkens imponerende apsis. Med sti anlægget kommer man rundt om kirken til indgangen på modsatte side i forhold til Torvet. Overgangen mellem torvet og p pladsen til kirken er i dag svag og savner klare markeringer af rum. Ønsket er, at skabe grønne opholdsområder på den store græsplæne mellem Rådhuset og Tovet. Det nye byrum foran kirken skal være et grønt havelignende alternativ til de bymæssige opholdsmuligheder på Torvet. Det er intentionen, at den store græsplane skal omdannes til at rumme frie opholdsmuligheder med bænke for de voksne og ældre og som fremstår smuk og æstetisk. Vinteraktiviteten med skøjtebanen skal fortsat kunne indplaceres i området. Indsatsen går således ud på gennem en enkel og simpel beplantningsplan, med elementer af fast belægning, at give klare markeringer der viser grænsen mellem kirkens og kommunens areal. Det er vigtigt at denne markering respekterer de arkæologiske værdier på stedet samt udsynet til kirken, rådhuset og Kirkelunden. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Græsarealet på bagsiden af Sct. Bendts kirke.

19 19 Eksempel fra Slagelse bymidte. Kombination af træbeplantning og byrum med fast belægning. Eksempel på siddemulighed Eksempel på en blomstrende park styret af præcise hække. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

20 20 Opgraderingen af Sct Hansgade Sct. Hansgade er en vigtig handelsgade i bymidten, der forbinder Torvet med Næstvedvej og Køgevej. Hovedparten af Sct. Hansgade ned mod Torvet er udført med belægning og inventar som en gågade. Den nuværende gågade ender brat ved indkørslen til vandtårnet. Udfordringen er at skabe et mere oplevelsesrigt gaderum med beplantning og belægning mellem den nuværende gågade og Næstvedvej/Køgevej. Indsatsen handler således ikke om, at ændre væsentligt på vejprofi let men at bearbejde gadeforløbet og opgradere belægningen samt inventar f.eks i form af træbeplantning eller med plantestativer og belysning. På sigt kan det overvejes at etablere en torvedannelse foran musikskolen. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Eksempel på stammehæk der kan begrønne og stramme gadeforløbet op.

21 21 Lækroge ved Torvet Torvet mod vest er afgrænset af markante solitære bygninger herunder Sct Bendts Kirke og byens rådhus. Mod øst defi neres Torvets afgrænsning klart med en markant og høj bygningsrække, mod syd afgrænses Torvet af Sct. Hansgade sydlige bebyggelse og indkørslen til Søgade ved Børsen. Mod vest er der en rummelig uklarhed mellem Torvet og pladsen foran rådhuset og Kirken. Den rumlige uklarhed og Torvets relativt store rum indbyder ikke til ophold. Indsatsen skal derfor rettes mod at skabe - på en enkel og fl eksible måde nogle større og mindre rumdannelser gerne i kombination med kunst i form af beplantning og elementer der sikre rumopdeling og siddemulighed. Torvet skal ændre karakter fra forblæst gennemgangsrum til attraktiv opholdsplads. Kommunen har allerede iværksat et første initiativ i form af tilladelse til opførslen af en ny cirkulær pavillon med cafè, plads til udeservering og offentlige toiletter. Eksempler på grønne rumdelende elementer. Som næste skridt vil man med områdefornyelsen opsætte elementer som skal bidrage til at skabe læ og som animerer til ophold. Læskærme kan være mobile og lette skærme, som kan fl yttes efter ønske og give plads til andre og større oplevelsesaktiviteter, som optræden eller marked etc. Læskærme kan bidrage til at Torvet får den attraktivitet og mangfoldighed, som gør at nye brugere kan indtage rummet. Det kan yderligere overvejes, at opsætte et læsejl til musik eller teaterarrangementer på torvet. Eksempel på mobile grønne afskærmninger. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

22 22 Dobbeltretning af Nørregade - Torvet Nørregade er en handelsgade med butikker i begge sider af vejen. Gaden har i dag en belægning og inventar som giver karakter af lav hastighed og appellerer til gadens dagligdags aktiviteter med handel og ophold. Nørregade set fra syd. Problemet i Nørregade er overgangen mod nord ved Dronning Margrethesvej til Nørretorv og videre til Outlet Centeret. Der er en manglende sammenhæng byarkitektonisk og funktionelt - mellem de to centre. Gadens potentiale ligger i både, at have funktionen som handelsstrøg, men også i at forbinde yderområderne af midtbyen fra Ringstedet og Premier Outlets Center og Føtex med det centrale torv. Udfordringen er således, at skabe sammenhænge med enkle midler både for gående for de lokale borgere og for personer som besøger byen, herunder den udefra kommende biltrafi k. Gaden er i dag ensrettet fra nord mod syd, og gaden tjener således kun som adgang mod Torvet. Derimod er det væsentlig mere besværligt hvis man skal fra torvet tilbage mod nord. Tilgængeligheden til og fra byens centrale torv, ikke bare som gående, men også hvis man er med bil, ønskes øget. Baggrunden for dette ønske er bl.a. at skabe en øget synergi mellem mange indkøbs- og oplevelsestilbud fra Ringstedet og Premier Outlets, og bymidtens udbud af forretninger og oplevelser. Men også hensynet til en mere

23 23 Torvet set fra syd. smidig afvikling af bymidtens trafi k er medvirkende hertil, dette er blandt andet beskrevet i trafi kplanen, jf. investeringsredegørelsen. Indsatsen går således ud på at øge tilgængeligheden og sammenhængen i den samlede bymidte ved at dobbeltrette Nørregade på vejstykket mellem Dronning Margrete Vej og Torvet. Ligeledes at skabe en byarkitektonisk overgang, som kan markere sammenhænge mellem Nørregade til Ringstedet. Der skal ske en mindre omprofi lering af gaden, som giver plads til en dobbeltrettet, men langsom sivende trafi k. Samtidig skal omprofi leringen forstærke den særlige oplevelse for gående gennem enkle byarkitektoniske og kunst elementer som gør strækningen interessant og trækker personer fra Ringstedet og Outlet Centeret til Torvet. Eksempler på belægninger, niveauforskelle og byudstyr, der kan give en gade karakter. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

24 24 Aktivitetskabende elementer Torvet og området ved Rådhuset og kirken rummer ikke mange adspredelser selv om byrummets samlede volumen kan rumme fl ere aktiviteter. Området savner generelt mulighed for aktiviteter, som gør det attraktivt at komme til området, mødes med andre, ikke kun for at handle, men også for at være sammen med andre. En udfordring er derfor, at introducere elementer som kan skabe aktiviteter for en målgruppe som normalt ikke vil indfi nde sig i området børn og unge. Men udover denne målgruppe kunne det også være aktiviteter som kan give en ekstra fornøjelse og oplevelse ved at besøge området. Udfordringen består også i at aktiviteterne ikke bare henvender sig til de besøgende og handlende, men også til dem som bor i området for at skabe liv og attraktion både i og udenfor åbningstiderne. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Elementer til bundne aktiviteter.

25 25 Elementer i byen til motion og leg. Det foreslås, at indsatsen introducerer bylivsaktiviteter, elementer som både appellerer til bevægelse, sundhed og til almindelig fornøjelse for alle aldersgrupper, blandt mulighederne kan nævnes: Bordtennisborde i granit eller metal. Mindre legepladselementer med legeredskab på torvet og på den kommunale del af arealet foran kirken. En klatrevæg ved Kulturhuset, jf. i øvrigt herom i næste tema. En petangue bane er en aktivitet som typisk vil appellere til ældre og kunne også opsættes på det kommunale del af arealet foran kirken. Motionsredskaber kunne opsættes ved Kirkelunden og eller ved det grønne åndehul ved Musikskolen. Endelig er parcour en aktivitet der kunne tænkes opført på et mindre stykke ved Kirkelunden eller som en mindre del af Torvet. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

26 26 Ringsted Kulturhus Ringsted kulturhus, centralt beliggende bag Torvet, fremstår i dag bygningsmæssigt nedslidt og signalerer ikke et hus der rummer skabende og kreative aktiviteter. Også kulturhusets udvendige arealer er nedslidte og kan i dag kun i begrænset omfang anvendes til udendørs aktiviteter, bla bruges forpladsen alene til parkering og er medvirkende til at huset ikke udadtil signalere aktiviteter og indbyder til et besøg.. Kulturhuset bruges i dag af personer i alle aldersklasser med musikarrangementer, dans, foredrag, kursus, og bare som mødested. Disse aktiviteter skal styrkes og det er målet, at tiltrække fl ere besøgende ikke mindst blandt de yngre aldersgrupper, blandt andet ved at skabe tilbud til gymnasieungdommen, som ikke bruger Ringsted midtby i det omfang det er ønskeligt. Kulturhuset skal være et indbydende hus, der emmer af kreativ foretagsomhed, et signal der kun kan sendes med et hus, der fremstår velholdt og med mulighed for kunstnerisk udsmykning og åbne sig mod omgivelserne. Kulturhusets renovering vil blive gennemført i etaper over hele gennemførelsesperioden for områdefornyelsen. Udvendig renovering af bygningen Der foretages en gennemgribende udvendig renovering. På udvalgte fl ader skabes plads til lokale kunstneres værker på ophængte plader. Kulturhusets tagbelægning er ældre røde teglsten. Teglbelægningen er ikke tæt, hvilket ofte medfører vandindtrængning. Der foretages derfor en omlægning af tegltaget. Indvendig renovering OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Husets sal, som bruges til musikarrangementer, teaterforestillinger, danseog dramaundervisning, mindre kursus- og foredragsvirksomhed med mere har en kapacitet på maks. 150 personer (uden borde og stole) og maks. 75 personer (med borde og stole). Størrelsen af salen sætter derfor en naturlig grænse for aktiviteterne. Det har længe været et stort ønske fra husets brugere, at salen udvides, således at kapaciteten og aktiviteterne kan øges og dermed tiltrække fl ere brugere, end de ca 150 personer der kan være i salen uden bord og stole opstilling. En udvidelse af salen (mod P-pladsen) på ca. 65 kvm. vil give en kapacitet på henholdsvis ca. 225 personer og 110 personer.

27 27 Der etableres skærmvæg til opdeling af lokalet. Indgang til salen gennem lydslusen udvides tilsvarende med et lokale på ca. 20 kvm., som benyttes dels som mødelokale og aktivitetsrum og dels som backstage-lokale i forbindelse med koncerter og forestillinger. Kulturhuset er løbende renoveret indendørs og fremstår i pæn stand i øvrigt. Dog er enkelte lokaler endnu ikke renoveret, blandt andet brugertoiletterne og storkøkkenet i forbindelse med cafeen. Disse lokaler renoveres i forbindelse med områdefornyelsen. Kulturhusets café rummer plads til 50 personer (med borde og stole). Cafeen danner ramme om såvel uformelle møder som formelle aktiviteter spisning i forbindelse med arrangementer, madbiks, kokkeskole mm. Caféen udstyres med en direkte adgang til tagterrasse i stedet for nuværende adgang gennem køkken. Der etableres mulighed for audiovisuel aktivitet, lyd og billede. Ringsted kulturhus.

28 28 Udvendige arealer Kulturhuset har en udvendig terrasse, der fl ittigt benyttes af husets brugere til forskellige aktiviteter, ligesom den bruges til pauseområde, mødevirksomhed mm. Terrassen er af meget ældre dato, hvorfor en totalrenovering er absolut nødvendig for fortsat at kunne benyttes til ovennævnte virksomhed. I forbindelse med udvidelse af indgang til salen etableres, som tidligere nævnt, endnu en terrasse over denne, som forbindes til eksisterende terrasse og til opholdsområdet foran Kulturhuset via trapper. For at sikre forpladsen en bedre visuel karakter foreslås det at fjerne bygningen (skuret) i skel mod nord. Parcour er en sportsgren, der er i hastig fremgang blandt unge. En indretning af et område i umiddelbar nærhed af Kulturhuset til udøvelse af parcour ville trække fl ere unge mennesker til huset. Området indrettes efter rådgivning fra Idrætshøjskolen i Gerlev. Der kunne ligeledes opstilles en klatrevæg på området. Klatrevæg som del af et aktivt byrum. INDLEDNING

29 29 Præsentationspjece for bymidten Et væsentligt element i styrkelsen af midtbyen i forhold til det nye centerområde nord for byen, er at profi lere bymidten og sikre at kunder og besøgende fra Nørretorv, premier outlet og Ringstedet bliver inspireret til at besøge midtbyen, enten for at handle videre, få en kop kaffe eller et stykke mad, eller opleve byens arkitektur og kultur. Detailhandelsanalysen peger på at midtbyens handel har tabt på etableringen af indkøbscentrene i den nordlige del. Hensigten er, at midtbyen skal sikres bedre muligheder for at tiltrække en række af de kunder der handler ind i de nye centre, til også at besøge og handle i bymidten. Foreløbige beregninger peger på at 15-20% af de besøgende i Outlettet eller Ringstedet også besøger eller planlægger at besøge bymidten. Der er i områdefornyelsen lagt op til en række tiltag i denne sammenhæng. Disse tiltag sammen med de mange allerede eksisterende tilbud skal kommunikeres videre ud til kunderne i form af en præsentationspjece. Midtbyen byder på oplevelser i fl ere forskellige niveauer: indkøbsmæssigt, kulturelt, bymiljø. Det er disse indkøbsmuligheder, tilbud, kultur, bymiljø og anderledes og supplerende oplevelser der skal sikre interesse fra de besøgende til midtbyen. Præsentationspjecen skal præsentere de enkelte gaders historie, butiksudbuddet i midtbyen som et supplement til butikkerne i Ringstedet, Nørretorv og Premier outlet, butikkerne præsenteres for eksempel efter branche: fødevarer, tøj, cafeer mv. Kulturlivet præsenteres med kirken, kunstudstillinger, rådhuset, galleriet, og kulturhuset Bymiljøet præsenteres med caféer og torveaktiviteter. Pjecen kan rumme en lille konkurrence for børn: fi nd fem kulturelle steder! Lilletorv. INDLEDNING