PLR9 - Børnehuset Overvænget 2017

Transkript

1 PLR9 - Børnehuset Overvænget 2017 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at planlægge og dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os af SMTTE. Derudover dokumenterer vi via billeder og beskrivelser på Tabulex, på opslagstavler, udstillinger samt i logbøger. Vi har gennem de seneste to år arbejdet med Sprog og kognition som hovedtema og løbende med de 5 andre læreplanstemaer som tilknyttede temaer. Pædagoger og ledere har deltaget i inspirerende temadage, som har sat sig tydelige spor i arbejdet med læreplanerne i de enkelte afdelinger. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Gennem det sidste årstid har ledelsen, med inddragelse af medarbejdere, arbejdet på at revidere dagtilbuddets værdigrundlag; Version 2.0. Dette arbejde munder pr. 1/ ud i et revideret og udvidet værdigrundlag, en opkvalificering og systematisering af procedurer og arbejdsgange samt et styrket forældresamarbejde, hvor tidlig indsats og deltagelse er nøglebegreber. Indtil Version 2.0 træder i kraft, tager vi udgangspunkt i gældende værdigrundlag: Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. 1

2 Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. 2

3 Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaber af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen Punkt 6 pædagogiske læringsmål. Vi har haft fokus på alle 6 læreplanstemaer. Dog har vi haft et overordnet fokus på Sprog og Kognition, der er kommet til udtryk igennem vores faglige arbejde med flere af læreplanstematikkerne. Vi har haft fokus på at indrette en praksis, der har større værdi for børnenes sproglige udvikling samt et fokus på at understøtte børnenes udvikling igennem kultur, æstetik og fællesskaber samt naturvidenskab. 3

4 Overordnet for de sproglige kompetencer er, at børnene: udvikler et nuanceret, alderssvarende talesprog lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, meninger, oplevelser, behov og gøre sig forståelig verbalt og nonverbalt udviser nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver, engelsk, former, farver og mængder Overordnet for de kulturelle kompetencer er, at børnene: selv er aktivt deltagende i forskelligartede skabende processer og projektarbejde opnår en forståelse af forskellighed som en ressource i fællesskabet styrkes i at udfolde børnekulturen gennem egne initiativer og udtryk via kulturelle- og æstetiske miljøer Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. I Børnehuset Overvænget har vi arbejdet ud fra en årsplan, der har haft fokus på alle 6 læreplanstematikker i løbet af året. Året har været delt op således, at der er blevet arbejdet med hvert læreplanstema i de enkelte grupper samt på tværs af grupper fælles i institutionen indenfor en 1-2 måneders periode. Vuggestuen har deltaget som pilotinstitution i i projektet; Vi lærer sprog, hvilket har været med til at inspirere vores tilgang til arbejdet med børns sproglige udvikling samt forældrenes deltagelse af deres børns sproglige udvikling, særligt i vuggestueafsnittet. I afdeling børn Randers Kommune, har sprog og kognition været et overordnet tema. Herunder har vi arbejdet med deltemaer: Kultur, æstetik og fællesskaber med afsæt i Kulturby 2017 Sammenhænge dagtilbud og skole Naturvidenskab Opfølgning på de forskningsprojekter, vi har været en del af de seneste år I Overvænget har vi haft fælles fokus på at etablere samlinger på tværs i huset for at opleve sammenhold og fællesskab, blive inspireret af hinanden samt at fortsætte med implementeringen af stunder, hvor sang og rytmik understøtter fællesskabet. Vi har i perioder arbejdet med relations- og årgangsgrupper på tværs i begge afsnit. Det har været en stor succes for børnene, at have muligheden for at danne relationer med kammerater fra de andre stuer. Det fysiske børnemiljø har igennem året været i fokus via tilrettelæggelsen af forskellige læreplansaktiviteter på de enkelte stuer i begge afsnit. For at tilgodese børnemiljøet samt understøtte børnene i deres nærmeste zone for udvikling, har vi i forskellige aktiviteter inddelt børnene i mindre grupper. Det psykiske børnemiljø har vi haft fokus på igennem vores relations- og ressourceorienterede tilgang til børnene. Her arbejder vi med ICDP metoden og metodens samspilstemaer, der er med til at have fokus på 4

5 barnets psykiske miljø igennem den følelsesmæssige dialog voksen/barn og barn/barn. Afdelingen har inddraget Fri for Mobberi i perioder af året til at understøtte det psykiske børnemiljø og styrke relationer. I 2017 har vi i Randers Kommune fået tilføjet midler, som vi i Dagtilbuddet har anvendt i afdelingernes vuggestuer, hvilket i Børnehuset Overvænget har betydet, at vi har ansat en pædagog mere til vuggestueafsnittet, hvilket har muliggjort at arbejde mere fokuseret på den tidlige indsats 0-2 år. Vi har haft fortsat fokus på at skabe sammenhæng mellem børnehave og skole, hvilket har sået frø til at skærpe en forbedret sammenhæng mellem vuggestue og børnehave. Forældre har været aktive deltagere til overleveringsmøder imellem vuggestue og børnehave for at skabe mulighed for at understøtte sammenhængen for barnet, forældrene og medarbejderne. Til efterårets forældremøde delte vi forældregruppen i afdelingens afsnitter for at holde oplæg samt invitere til dialog omkring barnets udvikling 0-2 år og 3-5 år i forhold til barnets motivation på livet med fokus på Overvængets indsats med barnets mange kompetencer. I vuggestuen havde vi særligt fokus på sprog, selvhjulpenhed og vores arbejde med tillid i barnets vuggestueopstart. I børnehaven havde vi særligt fokus på dannelse og robusthed til at mestre livet i børnehaven og på vej i skole. Vi havde inviteret vores lokale skole til at medvirke i oplægget, for også at styrke den sammenhængende indsats i daginstitutionskole. Vi har igennem året haft fokus på institutionens fysiske rammer, for at tilgodese børnenes æstetiske miljø. Vi udvikler løbende på indretningen til at skabe overskuelighed og rum til fordybelse for børnegrupperne i legen og i bl.a. spisesituationer. Herunder præsenteres en SMITTE model for at fremhæve arbejdet med sprog og kognition med deltemaet kultur, æstetik og fællesskaber: SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger MÅL Hvad vil vi opnå? Årets indsats i Randers kommune er sprog og kognition. 1 temadag handler om kultur, æstetik og fællesskab. Vores nye viden og inspiration skal ud i afdelingen. Vi vil arbejde med det æstetiske og kulturelle miljø i Børnehuset Overvænget og integrere små grupper i det store fællesskab. Stuerne er indrettet forskelligt og hvordan kan vi blive inspireret af hinanden? Indrette sansested/rum på de enkelte stuer Børnene skal have oplevelsen af at lege og lære i interaktion med hinanden. Rummets æstetik skal indrettes, så børn kan inspireres til leg, læring og udvikling. Vi vil opnå at få en faglig dialog om, de voksnes tilgang til kaos og forstyrrelse af indretning. Møblers placering ud fra et fagligt indrettet fra et børneperspektiv eller er det fra et voksenperspektiv? INKLUSION Hvad består den inkluderende del af? Alle børn får mulighed for at tage et aktivt valg med, hvad man har lyst til at lege. Barnet er en del af et fællesskab i det større rum, selvom de agerer i det mindre rum. 5

6 Ved at have forskellige muligheder at agere i, indbyder det til alle børns fantasi er i spil TILTAG Handling TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? EVALUERING Registrering & vurdering På kommende afdelingsmøde vil arbejdsgruppen præsentere handleplanen og samtidig skabe mulighed for at være i dialog omkring vores tilgang til kaos og forstyrrelse af indretning. Hvad kan vi med fordel justere på? Vi vil lave kufferter til forskellige aktiviteter En kuffert til hver stue, der kan byttes og deles Sand i kasser med køretøjer Skabe flere rum i rummet LED ledninger med lys Kælderrummet: indretningen og opryddes, så det indbyder til leg. Bålhuset indrettes med ex. fliser, kroge til legegryder, potter etc. Årets mål: Mini sanse aktivitet på alle stuer Væg med forskellige ting på Kufferter Kælder med klatrevæg, madras til gulvet, puder, Indendørslegetøj med udenfor for at udvikle muligheder for leg i uderummet. Aktivitetstingene bliver lavet Den faglige dialog sættes i værk til kommende afdelingsmøde Når vi kan se, at børnene anvender deres fantasi i rummene i rummet og alle børn er en del af et fællesskab. Ved årets mål har vi nået at fået etableret kælder med ribbe og ryddet op, så det er mere indbydende til leg og fællesskaber. På de fleste stuer er der hængt LED lys op i mindre rum, så børnene selv kan anvende rummet til sansestimulation. Børnehaven har anskaffet legesand, der dels lægger op til at stimulerer følesansen samt der kan leges med køretøjer i mindre grupper. Vuggestuerne har indkøbt forskellige sanseaktivitetsvægge, som er opsat på stuerne samt i forgangen. Der er blevet nytænkt på stuerne i forhold til rummets indretning og muligheder for det inkluderende fællesskab i mindre miljøer i det større rum, samt det æstetiske miljø. Vi er godt på vej, men er stadig i proces med at indrette. Vi mangler at få bålhuset indrettet og indkøbe større madrasser til leg, samt til sanserummene. I stedet for 6

7 kufferterne, er der lavet kasser i dagtilbuddet med aktiviteter af forskellige karakter, som børn og voksne kan anvende til inspiration til leg og læring i mindre grupper. Børnene viser stor udbytte af de forskellige tiltag. Vi fortsætter vores fokus på indretning og muligheder i inde og uderummet. Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Uddannelse af både pædagoger og medhjælpere varetages nu i egne rækker, da vi har en certificeret underviser i lederteamet. Vi underviser også pædagoger fra andre dagtilbud. Desuden har vi et team af pædagoger med tværgående inklusionsopgaver, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Vi arbejder med vores lærerplansaktiviteter som planlagte forløb i mindre grupper, på tværs af afsnit, på stuerne og via den daglige praksis. Vi har et mål om at sikre alle børns trivsel, udvikling og læring, hvilket kræver, at vi hele tiden kan justere vores praksis i forhold til den aktuelle børnegruppe. Pædagogen er ansvarlig for denne proces, via sparring med sine kolleger og pædagogiske leder via pædagogfaglige møder, stuemøder og afdelingsmøder. Vi anvender som før nævnt SMITTE modellen til planlægning og evaluering af lærerplaner og temaprocesser. Her udarbejdes handleplanen for forløb og mål for vores praksis og metoderne, vi vil bringe i spil. Efterfølgende evalueres forløbet. 7

8 Derudover dokumenterer vi via billeder og beskrivelser på Tabulex, på opslagstavler, udstillinger rundt i børnehuset, i logbøger samt vidensdeling. Børneperspektiv: Vi inddrager og lytter til børneperspektivet og det er barnets oplevelse af at være anerkendt, respekteret og inkluderet, der er målet. Vi laver observationer og tager udgangspunkt i barnets nysgerrighed, ideer og den aktuelle børnekultur, når vi planlægger aktiviteter. Vi kunne med fordel have mere fokus på små børneinterviews og inddrage børnene endnu mere i de aktiviteter, der planlægges på tværs i børnehuset. På den måde ville vi understøtte, at barnet bliver inddraget i større grad i egen læring gennem refleksioner, samt en dialog med barnet omkring, hvad det har lært. Forældredeltagelse: Vi har stor fokus på forældrenes aktive deltagelse og ansvar i barnets udvikling og forventer forældredeltagelse i barnets udvikling og hverdag igennem vejledning og rådgivning under bl.a. forældresamtaler. Igennem arbejdet med pilotprojektet har personalet holdt oplæg omkring bl.a. sprogstrategier og dialogisk læsning med efterfølgende drøftelser på forældremøde om barnets sproglige udvikling og hvilken betydning forældredeltagelse har for at understøtte barnets udvikling, læring og trivsel. Dette har vi naturligt også bragt mere med ind i forældresamtaler i vuggestuen, samt erfaret hvor stor værdi det har for barnets udvikling, at forældredeltagelse finder sted. Derfor vil vi fortsætte den nye erfaring og lade det blive en viden til at understøtte og styrke vores forældresamarbejde og kommende proces med version 2.0. Sproglige kompetencer: Vi observerer, at børnene er blevet optaget af at lege med sproget samt øver sig i at udtrykke sine følelser og behov verbalt samt nonverbalt. Børnene har fået kendskab til mange begreber i vuggestuen, hvor pilotprojektet har været en stor inspiration samt temadagene i kommunen. Vi observerer børnene udvikler et nuanceret talesprog, der hjælper dem i hverdagen til at udtrykke sig og til at sætte ord på følelser. Der er overordnet en stor nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver, former, farver og mængder. Det ser vi på børns lyst og engagement i kreative udtryk i tegninger, malerier og børnestavning. Igennem et temaforløb med naturvidenskab oplevede vi børnenes begejstring for fænomenet luft, hvor børnene her også fik udvidet deres ordforråd samt opleve og sanse betydningen heraf. Kulturelle kompetencer: Vi ser, at børnene anvender de nyindrettede rum i rummene på stuerne som er med til at skabe små fællesskaber i det større fællesskab. Børnene udviser en forståelsen for hinandens forskelligheder og ressourcer. Den kollegiale faglige forstyrrelse og inspiration af egen og andres tilgang til indretning af rum i rummet har været med til at udvikle vores tilgang og tankegang til indretningen. Vi er stadig i proces og bliver fortsat inspireret af vidensdeling. 8