Med fokus på kompetencerne. Kompetencecentret

Transkript

1 Med fokus på kompetencerne Kompetencecentret

2 Indhold Med fokus på kompetencerne 3 I gang med det samme 4 Et katalog med tilbud 4 Indsatsgrupper 4 Mentorer 5 Først job så træning (IPS) 7 Nyt psykologisk værktøj 9 Netværksgrupper 9 Motion og bevægelse 11 Til venstre: Netværksgruppen nyder en gåtur i skoven. Forsiden: Doris Horst er i praktik i Nørreskovskolens SFO. Her har hun arbejdet før, men har nu nogle skånebehov, som hun er glad for, at man kan tilgodese på praktikstedet. 2

3 Med fokus på kompetencerne Kompetence- og Integrationscentrets virksomhedsplan støtter op om kommunens beskæftigelsesstrategi. Vi udvikler og tilpasser indsatser på beskæftigelses- og integrations området for at støtte borgerne i at få job eller tage en uddannelse. Værktøjerne, vi bruger, er bl.a. Styrkelse af borgernes ansvar for eget liv og situation Styrkelse af handlekompetencer Kompetent, faglig udredning af den enkelte Primært fokus på virksomheder og uddannelse. Ressourceforløb Et ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemstillinger ud over ledighed. Forløbet varer fra et til fem år og består af en helhedsorienteret indsats, som har til formål at udvikle arbejdsevnen. Der var 244 borgere i ressourceforløb i august borgere i ressourceforløb i oktober

4 I gang med det samme Et ressourceforløb er starten på noget nyt i borgerens liv. Borgeren møder straks handling, det nye italesættes, og der følges op umiddelbart efter mødet med rehabiliteringsteamet. Der er ingen demotiverende ventetid. Flow i et ressourceforløb Afslutning på ressourceforløb 5 hverdage 2 uger 1 hverdag 0-5 år Indstilling til ressourceforløb Screening Godkendelse af borgers indsatsplan Indsatser fra indsatsplanen igangsættes Job, uddannelse, fleksjob eller førtidspension Rehabiliteringsteam / koordinerende sagsbehandler i Jobcentret Kompetencecentrets forløbskoordinator, mentor og fysioterapeut Jobcentret Kompetencecentret i samarbejde med andre forvaltninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Det er vigtigt at borgeren hele tiden er pilot i sit eget fly. Derfor gennemføres en screening, med udgangspunkt i borgerens behov og virkelighed. Screeningen udgør fundamentet for borgerens plan for de indsatser og handlinger, der skal få borgeren tættere på sit beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Planen revideres hvert halve år. Et katalog med tilbud Sønderborg Kommune har udarbejdet et tværfagligt katalog, som præsenterer viften af tilbud til borgere, der er i ressourceforløb. Med udgangspunkt i kataloget kan der skræddersys et forløb til den enkelte. Indsatsgrupper Kompetencecentret arbejder med fire forskellige indsatsgrupper: 1, 2, 3A og 3B. Det medvirker til at finde det rigtige match mellem de tilbud, der findes, og de probilstillinger og den funktionsevne, den enkelte borger har. 4

5 Mentorer Alle borgere tilknyttet Kompetencecentret får som udgangspunkt en mentor. Mange borgere kan på grund af sociale, fysiske eller psykiske udfordringer have svært ved på egen hånd at deltage i de tilbud der indgår i deres indsatsplan. Der er derfor risiko for, at selvom relevante indsatser igangsættes, bliver de ikke gennemført af borgeren, og der er dermed ingen progression i ressourceforløbet. Mentoren støtter borgeren i at udvikle kompetencer og i at realisere den plan, de har medvirket til at lægge. Fortsætter næste side Vi favner det enkelte menneske og bevidstgør dem om egne værdier og ressourcer. Relation, inddragelse og den fornødne tid er afgørende faktorer for borgerens udvikling. Tina Karl, mentor Siddende fra venstre: Lis Fyr, Jørgen Arngrimsom, Karina Hansen, Lena Hummel Iversen og Pia Smenge. Stående fra venstre: Michael Petersen, Lene Sandvej Larsen, Tina Karl, Connie Rosen, Preben Bonde, Susanne Petersen og Kurt Odefey Vagnsholdt. 5

6 Det betød meget for mig, at min mentor støttede mig i mit ønske om at arbejde i et køkken. Jeg er meget glad for at være her, og mine kolleger respekterer mit skånebehov. Lene Dam Danielsen, praktikant på Comwell Lene løser sine opgaver til vores fulde tilfredshed. Hun er vellidt af sine kolleger, og vi sætter alle pris på hende både som menneske og for de opgaver, hun løser. Klaus, køkkenchef på Comwell 6

7 Først job så træning (IPS) Flere mentorer arbejder med metoden IPS - Individual Placement and Support, som tager udgangspunkt i, at psykisk sårbare borgere motiveres af jobplacering og derefter træning hvor det omvendte hidtil har været anvendt praksis. Borgere i IPS-forløb har mentoren med på sidelinjen hele vejen i samarbejdet med virksomheden. Målet for IPS-forløb er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Deltagelse er borgerens eget valg, varighed er efter behov, og jobsøgning indledes hurtigt i forløbet. Det vigtigste for min succes var, at jeg fik tid til at arbejde med mig selv. Jeg er superglad for mit arbejde. Sladjana Mikan, praktikant i Plantorama 7

8 FAKTA Der er solid dokumentation for, at det er tilknytning til en arbejdsplads, kolleger og opgaver med mening, der virker for udsatte grupper. Et gennemsnit af 15 internationale forskningsforsøg viser, at 59 pct. IPS-kandidater med svær psykisk sygdom opnår ordinær beskæftigelse. Tallet er ca. 23 pct. for andre typer beskæftigelsesindsatser. Jan Christensen, der er leder i Plantorama, har en lærenem praktikant i Sladjana. 8

9 Nyt psykologisk værktøj I Kompetencecentret er medarbejderne uddannet i ACT Acceptance and Commitment Therapy. ACT giver værktøjer til at øge psykologisk fleksibilitet frem for at forsøge at reducere symptomer. Metoden sigter imod at forandre borgerens relation til svære tanker og følelser, så de ikke længere opfattes som symptomer, men som harmløse psykologiske begivenheder, der kan accepteres. I praksis har det vist sig, at ACT medfører en stor symptomreduktion, selv om det egentlig ikke var det primære mål med indsatsen. I Kompetencecentret gennemføres ACT i små gruppeforløb. 9

10 Netværksgrupper I netværksgrupperne tages der hånd om risikoen for, at tabet af arbejde medfører en mere generel eksklusion i samfundet. Eksklusionen kan være både årsag og virkning, når mennesker uden for arbejdsmarkedet oplever øgede fysiske og psykiske symptomer, håbløshed og negativ identitet. I netværksgrupperne arbejdes der med at undgå isolation og med at styrke borgernes inklusion og trivsel for at klæde dem på til at genoptage og vedligeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der anvendes bl.a. virksomhedsbesøg, fælles praktikker på virksomheder, erfaringsudveksling og støtte til den enkelte fra gruppen. Det er rart at deltage i netværksgruppen. Her møder jeg andre mennesker og indgår i relationer med dem. Gruppen styrker også mit danske sprog, da jeg møder mennesker fra forskellige nationaliteter i netværksgruppen. Akram Mustapha Ghoneim 10

11 Motion og bevægelse Ofte er fysiske og kropslige udfordringer en barriere for, at en borger har arbejde. Fysisk aktivitet bidrager både med øget sundhed, kropslige erfaringer, almen dannelse og sociale fællesskaber. Hos Kompetencecentrets fysioterapeut og psykomotoriske terapeut kan borgerne få øvelser og værktøjer til smertehåndtering, mindfulness, styrketræning, kredsløbstræning og mobilitetstræning mm. Træningen kan både foregå i Kompetencecentrets træningslokaler og ude i nogle af kommunens aktivitets- og fitnessområder. Gode fremskridt opleves fx, når borgerne i stedet for elevatoren tager trappen til træningslokalerne. Sammen med styrket selvtillid, livsglæde og energi er det vigtige elementer i en indsats for at få arbejde. Jeg har det godt efter træningen og mærker, at min krop bliver stærkere og mere bevægelig. Træningen giver mig også mere energi, og det er motiverende at træne sammen med andre. Alex 11

12 Sønderborg Kommune Kompetence- og Integrationsafdeling 6400 Sønderborg Tlf Mail: Kommunikation