Randers Kommune har i dag demografireguleringer p

Transkript

1 Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 2. juni 09 Udf rdiget af: Per Adelhart Christensen, Jłrn Słrensen, Peter Lei og Brian Hansen Vedrłrende: Demografireguleringer beskrivelse af nuv modeller Notatet sendes/sendt til: Direktionen (4. juni 09) og łkonomiudvalget (15. juni 09) rende modeller og drłftelse af alternative konomiudvalget vedtog den 25. august 2008, at direktionen op til n ste rs budgetl gning (dvs ) skulle analysere demografimodellerne n rmere med henblik p opstilling af alternative modeller. Randers Kommune har i dag demografireguleringer p fłlgende 3 omr der: sm błrnsomr det skoleomr det ldreomr det. For hvert af disse omr der beskrives hvordan reguleringen foreg r i dag og der gives bud p alternative reguleringsm der. Notat slutter med en sammenfatning og indstilling. I bilag 1 vises de reguleringsbelłb der indtil videre indregnes i basisbudgettet for Hvis det besluttes at ndre reguleringen af et eller flere omr der vil dette naturligvis efterfłlgende blive tilrettet. 1. Sm błrnsomr det (1-5 rige). 1.1 Beskrivelse af nuv rende demografimodel Sm błrnsomr det er karakteriseret ved, at der er pasningsgaranti alts at de błrn der indskrives skal passes. Hvis serviceniveauet łnskes fastholdt er det derfor nłdvendigt med en regulering, der sker ud fra det faktisk antal passede błrn. Reguleringen p sm błrnsomr det foreg r via den tildelingsmodel, som er godkendt af Błrn

2 - 2 - og Skoleudvalget i młde den 27. februar Tildelingsmodellen best r af en grundtildeling, en variabel tildeling, en vikarprocent samt en tildeling af udgifter vedr. kłkken, kursus og błrneafh ngige udgifter, jf nedenst ende tabel 1: Tabel 1 Tildelingsmodellen p sm błrnsomr det. Vuggestuer Grundtildeling pr. uge 40 medhj lpertimer pr. fysisk enhed Variabel tildeling pr. uge 5 p dagogtimer pr. insti 6 medhj lpertimer pr. insti 4,91 p dagogtimer pr. rsplads 5,04 medhj lpertimer pr. rsplads Kłkken Grundsats p 25 timer pr. uge og yderligere 0,99 timer pr. plads over 24. Błrnehaver 20 p dogogtimer pr. fysisk enhed 9,6 p dogogtimer pr. insti 5 medhj lpertimer pr. insti 2,67 p dagogtimer pr. rsplads 2,15 medhj lpertimer pr. rsplads Vikarprocent 7,1% af lłnsummen 5,5% af lłnsummen Kursus 242 kr. pr. rsplads 242 kr. pr. rsplads Błrneafh ngige udg kr. pr. rsplads kr. pr. rsplads Timetildelingen foruds tter en bningstid p 52 timer. Ved afvigende bningstid reguleres tildelingen forholdsm ssigt. Tildelingen til de kombinerede institutioner er en sammenvejning af tildelingsmodellerne for h.hv. vuggestuer og błrnehaver, hvor der tages hensyn til antallet af 1-2 rige i forhold til antal 3-5 rige. De błrneafh ngige udgifter d kker udgifter til inventar, legetłj, udflugter, aktiviter m.m. og for vuggestuers vedkommende ogs madudgifter. Ved rsafslutningen reguleres institutionernes budgetter i forhold til det faktisk antal passede błrn. Via tildelingsmodellen beregnes s ledes hvor meget den enkelte institution skal aflevere eller modtage. Reguleringen foreg r via den afsatte demografipulje (jf nedenfor). Tildelingsmodellen bestemmer reguleringen p sm błrnsomr det herunder ogs efterreguleringen ud fra det faktisk antal passede błrn. Det faktisk antal passede błrn kendes selvsagt ikke inden ret er g et, men rent budgetm ssigt beregnes en demografipulje p baggrund af den forventede udvikling i antal sm błrn, jf kommunens befolkningsprognose (se ogs bilag 1). Demografipuljen skal betragtes som det bedste bud p reguleringsbehovet p sm błrnsomr det og puljen kan ikke anvendes til andre form l (ikke overfłrselsberettiget). Men det er v rd at bem rke, at det er tildelingsmodellen, der fastl gger reguleringsbehovet. 1.2 Alternativ regulering. Tildelingsmodellen som beskrevet i tabel 1 angiver reguleringen som den foreg r i dag. nskes ndringer i reguleringsmetoden er det s ledes tildelingsmodellen der skal ndres, dvs fłlgende variable:

3 - 3 - Tabel 2 Kort beskrivelse af alternative reguleringsmuligheder p Variabel Grundtildeling pr. uge sm błrnsomr det. ndringsforslag Grundtildelingen sikrer, at den gennemsnitlige normering bliver hłjere i en lille institution end i en stor. Det anbefales at grundtildelingen ikke ndres. Variabel tildeling pr. uge Tildeling vedr. kłkken. ndring i den variable tildeling vil betyde f rre antal voksne pr. barn. Eksempel: Hvis p dagogtimer pr. barn i błrnehaver neds ttes fra 2,67 time pr. uge til 2,57 timer pr. uge vil det medfłre en besparelse p ca 2 mio. kr. Og en neds ttelse med 0,1 p dagogtime pr. barn i vuggestuer pr. uge vil betyde en besparelse p ca. 0,5 mio. kr. Afventer sag om mad i daginstitutioner. Vikarprocent Hvis vikarprocenten fx neds ttes med 1% i błrnehaver og vuggestuer vil det betyde en besparelse p i alt 1,5 mio. kr. En neds ttelse af vikarprocenten vil igen betyde f rre voksne pr. barn. Tildeling vedr. kursus Tildeling vedr. błrneafh ngige udgifter. Der er afsat 242 kr. pr. barn til kursusudgifter. For en gennemsnitlig vuggestue og błrnehave betyder det et gennemsnitligt kursusbudget p godt kr. Det vurderes derfor, at satsen ikke kan s ttes ned. Der er afsat kr. pr. barn (vuggestuer) og kr. pr. barn (błrnehaver) til błrneafh ngige udgifter. Hvis satsen reduceres med 10% vil besparelsen v re godt 1 mio. kr. En reduktion vil betyde f rre midler til inventar, legetłj, udflugter, aktiviteter m.m. 2. Skoleomr det (6-16 rige) 2.1 Beskrivelse af nuv rende demografimodel P skoleomr det er der undervisningspligt. Som ved sm błrnsomr det betyder det, at budgettet p skoleomr det reguleres ud fra den faktiske udvikling i antal skolebłrn, idet serviceniveauet som udgangspunkt łnskes fastholdt. Tildelingsmodel Som p sm błrnsomr det er der ogs p skoleomr det en tildelingsmodel godkendt af Błrn og Skoleudvalget den 6/2 2007, jf nedenst ende tabel 2: Tabel 3 Tildelingsmodel p Omr de Normalundervisning skoleomr det Tildelingsmodel Det foruds ttes, at der sker en central klassedannelse p baggrund af folkeskolelovens rammer om max 28 elever pr. klasse ved skole rets start. Den enkelte klasse tildeles ressourcer, s ledes at Undervisningsministeriets vejledende timetal i kan opfyldes. I błrnehaveklasse og 10. klasse tildeles lovens minimumstimetal. Klasser med elevtal over 21 tildeles yderligere 0,90 lektion pr. elev fra elev nr. 21. Disse ressourcer anvendes til deletimer, tol rerordninger, holddannelse m.v. Herefter beregnes skolernes ressourcetildeling p baggrund af en foruds tning om, at den beregnede undervisningstid udgłr 40 % af l rernes samlede nettoarbejdstid. Fłlgende er ikke indeholdt i ovenst ende tildeling: aldersreduktion i henhold til overenskomsten, tid til skolekonsulenter og tid til ledelse. Specialklasser Specialklasser (gl Randers) : Den enkelte klasse tildeles ressourcer, s ledes at Undervisningsministeriets vejledende timetal kan opfyldes. I błrnehaveklasse og 10. klasse tildeles lovens minimumstimetal. vrige specialklasser tildeles s rskilte U-timetal og nogle af tilbudene er tilknyttet p dagogtimer i undervisning:

4 - 4 - vrig 60 % tildeles efter skolernes elevtal, hvilket udlłser et basistimetal pr. elev. 40 % tildeles efter de 4 mest betydende sociołkonomiske faktorer: specialundervisning o Om en af for ldrene har en erhvervsuddannelse o For ldrenes indkomstforhold o For ldrenes besk ftigelsesforhold o Hvorvidt, der er 2 for ldre i hjemmet Vikarudgifter Der afs ttes 4,5 pct. af l rernes lłnsum, som till gges skolens samlede lłnsum Personalerelaterede De personale relaterede udgifter omfatter uddannelse af skolens samlede personale og łvrige udgifter personaleudgifter. Der afs ttes til uddannelse og łvrige personale udgifter 0,8 pct. af skolens lłnsum. Elevafh ngige udgifter Fordeling af de elevafh ngige udgifter sker p baggrund af skolernes elev- og klassetal (planl gningstal) og en v gtning mellem de enkelte klassetrin med en r kke faktorer. Der afs ttes fłlgende normbelłb (2009-niveau): grundbelłb I (pr. skole) kr. grundbelłb II (pr. normalklasse elev) 631 kr. grundbelłb III (pr. normalklasse) kr. grundbelłb IV (pr. special- og modtagelsesklasse elev) kr. Administrations- og andre udgifter SFO Fordeling af adminstrations- og andre udgifter mv. sker p baggrund af skolernes elev- og klassetal (planl gningstal) og en v gtning mellem de enkelte klassetrin med en r kke faktorer. Der afs ttes fłlgende normbelłb (2009-niveau): grundbelłb I (pr. skole) kr. grundbelłb II (pr. elev) 210 kr. Udmelding af ressourcer til SFO-erne sker p baggrund af antal tilmeldte błrn pr. 1. august i budget ret. Personalenormeringen inkl. ledelse - i skolefritidsordningerne fasts ttes p baggrund af skole rets gennemsnitlige błrnetal, hvor der tildeles fłlgende timer til p dagogisk personale inklusiv ledelse Heldagstilbud 2,33 timer / barn / uge Morgentilbud 0,74 timer / barn / uge Morgen-/ Ferietilbud 1,12 timer / barn / uge Herudover tildeles 18,5 time pr. SFO til varetagelse af morgen bning. Der afs ttes 4,5 pct. af SFOens lłnsum til vikarudgifter og 0,8 pct. af SFOens lłnsum til personalerelaterede udgifter (uddannelsesudgifter). Fordelingen af de błrneafh ngige udgifter sker p baggrund af SFO-ernes planlagte błrnetal for budget ret. Der afs ttes fłlgende normbelłb (2009-niveau): grundbelłb I (pr. SFO) kr. grundbelłb II (pr. barn) o heldagstilbud kr. o morgentilbud 490 kr. o morgen-/ferietilbud 759 kr. Bidrag til private skoler Bidrag til efterskoler Ungdomsskolen Ungdommens uddannelsesvejledning Tildelingen i 2010 sker ud fra det faktiske elevtal til private skoler, som kendes pr. 5. september 09. For rene indregnes en regulering p baggrund af den forventede udvikling i antal 6-16 rige Reguleres ud fra det faktiske elevtal, som kendes pr. 5. september 09. For rene indregnes en regulering p baggrund af den forventede udvikling i antal rige. Reguleres ud fra udviklingen i antal rige. Tilpasningen sker ved en regulering af timetallet til undervisning. Reguleres ud fra udviklingen i antal rige. Tilpasningen sker ved en regulering af vejledningsressourcen til m lgruppen rige. For b de skole og SFO sker en regulering af b de personalenormering/lłnsum og de elev- /błrneafh ngige udgifter ud fra elevtallet pr. 5 september p skolerne og et gennemsnitsbłrne-tal for perioden 1. januar til 31. december for SFO-erne. I bilag 1 vises hvad ovenn vnte tildelingsmodel konkret betyder for demografireguleringerne for p skoleomr det. 2.2 Alternativ regulering. Som ved sm błrnsomr det g lder, at alternative reguleringsm der kr ver at tildelingsmodellen p skoleomr det ndres. Nedenst ende tabel 4 indeholder en kort beskrivelse af, hvilke variable, der kan ndres og

5 - 5 - hvad konsekvensen vil v re: Tabel 4 Kort beskrivelse af alternative reguleringsmuligheder p Omr de ndringsforslag skoleomr det. Normalundervisning Den vigtigste parameter er her l rernes undervisningstid, der i den nuv rende model udgłr 40% af l rernes samlede nettoarbejdstid. Forłges denne med 1% til 41% vil det betyde en besparelse p 8 mio. kr. Konsekvensen vil v re, at timerne til andre opgaver i skolen vil blive reduceret. Specialklasser og łvrig specialundervisning. Der udarbejdes en ny styringsmodel i efter ret 2009 til indfasning fra skole ret 2010/11 Vikarudgifter Vikarprocenten er p.t. 4,5 pct af l rernes lłnsum. Neds ttes denne til 4,0 pct. vil det betyde en besparelse p 1,7 mio. kr. Konsekvensen vil v re at det vil v re sv rt at klare vikard kning ved sygdom p alle klassetrin. Personalerelaterede udgifter Elevafh udgifter ngige Udgifter til uddannelse m.m. udgłr p.t. 0,8 pct. af skolens lłnsum. Neds ttes denne til 0,7 pct. vil det betyde en besparelse p 0,5 mio. kr. Konsekvensen vil v re, at der ikke kan tilbydes efter-/videreuddannelse i samme omfang som hidtil. Hvis de afsatte normbelłb til elevafh ngige udgifter neds ttes med 10% vil det betyde en besparelse p 2 mio. kr. Konsekvensen vil v re, at det vil v re sv rt at opfylde kravene for undervisningsmaterialer. Administrations- og Hvis de afsatte normbelłb til administrationsudgifter m.m. udgifter neds ttes med 10% vil andre udgifter det betyde en besparelse p 0,2 mio. kr. Konsekvensen vil v re, at det vil v re sv rt at d kke de nuv rende behov. SFO En reduktion af timeressourcerne med 5 pct. vil betyde en besparelse p 2 mio. kr. og en reduktion af de błrneafh ngige udgifter med 10 pct. vil betyde en besparelse p 0,2 mio. kr. Samtidig vil den for ldrebetalte andel stige. Er lovbestemt og kan ikke ndres. Bidrag til private skoler og efterskoler Ungdomsskolen Hvis der ikke foretages regulering p dette omr de vil det betyde en besparelse i 2010 p 0,3 mio. kr. Konsekvensen vil v re at de nuv rende tilbud ikke kan opretholdes i samme omfang. Ungdommens uddannelsesvejledni ng Hvis der ikke foretages regulering p dette omr de vil det betyde en besparelse i 2010 p 0,1 mio. kr.

6 ldreomr det 3.1 Beskrivelse af nuv rende demografimodel ldreomr det er anderledes end de łvrige 2 omr der, idet en ldre borger i kommunen ikke nłdvendigvis har et behov for offentlige tilbud. Men det st r klart, at udgifterne p ldreomr det selvsagt vil blive p virket ved et stigende antal ldre. S det er ogs her nłdvendigt med demografireguleringer, hvis serviceniveauet łnskes opretholdt. Spłrgsm let er blot hvordan reguleringerne skal udformes. Reguleringsmekanisme Reguleringen i dag p ldreomr det tager udgangspunkt i de enhedsbelłb, som Velf rdsministeriet hvert r udmelder i forbindelse med beregningen af de enkelte kommuners udgiftsbehov. Der er udarbejdet enhedsbelłb for fłlgende 3 grupper af ldre: rige, rige og 85+ rige 1. Disse enhedsbelłb ganges s p den forventede udvikling i disse grupper, jf befolkningsprognosen. N r ret er g et sker der en efterregulering i forhold til den faktiske udvikling i m lgruppen. Hvis det viser sig at befolkningsprognosen har ramt plet er der s ledes ingen efterregulering. Fordelingsmodellen p ldreomr det (som er godkendt af sundheds- og ldreudvalget den 11/ ) anvendes til at fordele budgetterne ud til de enkelte omr der. Hvis fordelingsmodellen beregner et hłjere udgiftsniveau end der er afsat i budgettet (inkl. de beregnede demografireguleringer) bliver normtallene i fordelingsmodellen nedskrevet, s de passer til budgettet. I mods tning til sm błrns- og skoleomr det er det s ledes her de beregnede demografireguleringer der fastl gger budgetbelłbet. Bilag 1 viser, hvordan demografireguleringerne for ser ud for at modellen ikke ndres). ldreomr det (forudsat 3.2 Alternativ regulering. P ldreomr det beskrives fłlgende 3 alternativer modeller: Alternativ 1 Regulering af de rige neds ttes fra 100% til 75% Alternativ 2 - Regulering af alle ldre neds ttes fra 100% til 75% Alternativ 3 - Aktivitetsbestemt reguleringsmodel Alternativ 1 Reguleringen af de rige neds ttes fra 100% til 75% Som fłlge af den generelt forbedrede sundhedstilstand blandt ldre kan der s ttes spłrgsm lstegn ved behovet for 100% demografiregulering af de rige. Som det fremg r af bilag 1 forventes de kommende r en stor stigning i denne m lgruppe. Selv med en forholdsvis lille gennemsnitspris (godt kr.) betyder den nuv rende model en stor samlet regulering til denne m lgruppe. 1 De af Ministeriet oplyste enhedsbelłb indeholder ogs belłb til de faste udgifter s som veje, administration m.m. KL har tidligere oplyst at de faste udgifter udgłr ca kr. pr. indbygger, s derfor blev enhedsbelłbene oprindeligt nedjusteret med dette belłb. Enhedsbelłbene som anvendes i bilag 1 er en fremskrivning af enhedsbelłbene fra budget 2009 med 3,4% til 2010 prisniveau.

7 - 7 - Nedenst ende tabel sammenholder alternativ 1 med den nuv rende model: Tabel 5 Besparelse ved alternativ 1 (75% regulering af de rige) kr Nuv rende model Alternativ Forskel Ved at anvende alternativ 1 bliver reguleringsbehovet fra 2009 til 2010 p 6,1 mio.kr., hvor der i den nuv rende model beregnes en samlet regulering p 7,4 mio. kr. Alts indeb rer alternativ 1 en besparelse i forhold til den nuv rende model p 1,3 mio. kr. i Konsekvensen af ovenn vnte skłnnes at blive, at det vil v re nłdvendigt at reducere kvalitetsstandarderne. Det skal i den forbindelse bem rkes, at der i forhold til ydede timer i eget hjem anvendes ca. 1/3 af timerne til personer under 67 r. Alternativ 2 Regulering af alle ldre neds ttes fra 100% til 75% Alternativ 2 indeb rer, at de beregnede demografireguleringer ganges med 75% - igen ud fra en betragtning om en generelt łget sundhedstilstand blandt de ldre. Nedenst ende tabel sammenholder alternativ 2 med den nuv rende model: Tabel 6 Besparelse ved alternativ 2 (regulering med 75% for alle kr Nuv rende model Alternativ Forskel ldre) Tabellen viser, at besparelsen p 25% svarer til 1,8 mio. kr. i Men der kan naturligvis t nkes variationer over alternativ 2 med andre procentsatser. Konsekvensen vil (som beskrevet ovenfor) blive, at det vil blive nłdvendigt at reducere p kvali-tetsstandarderne. I denne model vil problemerne forst rkes yderligere, idet den stigende gennemsnitsalder betyder flere gamle ldre i kategorien 85+ rige og dermed et łget ressourceforbrug til denne aldersgruppe. At reducere gennemsnitsprisen for 85+ rige (som foresl et i alternativ 2) vurderes dermed ikke at v re en farbar vej. Alternativ 3 aktivitetsbestemt reguleringsmodel. Med alternativ 3 l gges op til en helt anden regulering af ldreomr det end den nuv rende. Alternativ 3 indeb rer s ledes en regulering ud fra det faktiske forbrug p ldreomr det nłjagtig som p sm błrns- og skoleomr det. N r borgere i eget hjem f r visiteret praktisk og personlig pleje sker der en visitation af ydelsen i forhold til de vedtagne kvalitetsstandarder. P samme m de visiteres der til boliger, n r der er behov herfor. I dag bliver den enkelte af Visitationen visiteret til en dłgnbemandet bolig, en plejebolig eller

8 - 8 - en demensbolig, men visitationen er blandt andet afh ngig af, at der er en passende bolig til r dighed, da der ellers kan visiteres til fx en plejebolig (hvis den p g ldende bolig er egnet til den p g ldende), hvor normeringen er lavere, i stedet for en demensbolig, hvis det er en s dan, der er behov for. Hvis den p g ldende bliver permanent og v sentligt d rligere mens vedkommende bor i boligen, sker der i mange tilf lde revisitation til en demensbolig, men hvis der ikke er en egnet demensbolig, udvides normeringen ikke. Men i en aktivitetsbestemt model ville der ske en ndring i normeringen, hvis den p g ldende vurderes som havende behov for en demensbolig, og dermed udlłse yderligere ressourcer. Modellen vil s ledes betyde at der ikke er et bestemt antal af boliger inden for den enkelte boligtype, men at disse varieres efter behovet hos den enkelte og boligens egnethed, og med p virkning af den samlede bevilling til ldreomr det. Det foresl s at der i en s dan model ikke arbejdes med aktivitetstal for andre ydelser p ldreomr det som fx madservice, aktivitetsomr det mv., men at der for disse omr der laves en demografiregulering p fx 15% af den nuv rende model. Endvidere foresl s, at udgifter vedr. lejetab i boliger for ldre, betalinger til andre kommuner mv. głres ikke-styrbare, idet ldreomr det ikke i forhold til borgere, der bor i andre kommuner, kan beslutte serviceniveauet for disse, og disse ikke indg r i budgettildelingsmodellen. En s dan model vil betyde at der ikke er budgetsikkerhed, og at der ved rets slutning skal ske en efterregulering af den forventede aktivitetsfremskrivning og ikke (som nu) en efterregulering af budgettet i 1. halvdel af budget ret, n r det endelig folketal pr. 1/1 er kendt. En aktivitetsbestemt model vil have den fordel, at den i hłjere grad vil tilpasse ressourcerne til behovet for indsats p ldreomr det og dermed i hłjere grad ligne de budgetreguleringer, der foreg r p sm błrns- og skoleomr det. Desuden vil modellen lłbende omfordele ressourcer inden for ldreomr dets arbejdspladser. Ulemperne ved modellen er, at der ofte sker skift i plejetyngde hos den enkelte (i mods tning til forholdene p błrneomr det). Der vil derfor skulle bruges mange administrative ressourcer p visiteringer, registreringer osv p ldreomr det ligesom der vil kunne ske store reguleringer i budgettet for den enkelte arbejdsplads i lłbet af ret. Endvidere vil en s dan model betyde at der for Byr det vil v re en stłrre budgetusikkerhed, idet det endelige budget fłrst vil v re kendt efter budget rets udgang. P baggrund af ovenst ende vurderes, at ulemperne ved en aktivitetsbestemt model er stłrre end de beskrevne fordele.

9 Sammenfatning, vurdering og indstilling Randers kommune har i dag demografireguleringer p sm błrns, skole- og ldreomr det. I n rv rende notat er nuv rende og alternative reguleringer beskrevet med henblik p drłftelse i direktion og łkonomiudvalg. P sm błrnsomr det og skoleomr det er demografireguleringerne bestemt af tildelingsmodellen p de 2 omr der. ndringer i reguleringerne skal alts ske ved at skrue p de enkelte variable i tildelingsmodellen. P sm błrnsomr det drejer det sig om grundtildeling, variabel tildeling, vikarprocent, samt tildeling vedr. kursus og błrneafh ngige udgifter. P skoleomr det drejer det sig om l rernes undervisningstid, procent til vikarer og personalerelaterede udgifter, normbelłb til elevafh ngig udgifter/administrationsudgifter, timeressourcerne til SFO m.m. I notatet er beregnet hvad en given vil v re. ndring betyder i kroner og łre samt hvad konsekvensen Reguleringen p ldreomr det foreg r ud fra udviklingen i antal ldre (65-74 rige, rige og 85+ rige). I notatet drłftes 3 alternativer. I alternativ 1 foresl s reguleringen af de rige reduceret til 75% og i alternativ 2 er der tale om en generel regulering til 75%. Alternativ 3 beskriver en aktivitetsbestemt model. Det vurderes at ulemperne ved den aktivitetsbestemte model er stłrre end fordelene. Ligeledes vurderes at en generel reduktion med 75% (alternativ 2) vil v re uhensigtsm ssig, fordi ldre i gruppen 85+ rige n ppe vil blive mindre ressourcekr vende. Hvis der skal foretages ndringer anbefales s ledes, at drłftelserne koncentreres om alternativ 1. I notatets bilag 1 er vist de demografireguleringer der t nkes indregnet i basisbudget Hvis det besluttes at ndre en eller flere af de nuv rende modeller vil reguleringerne naturligvis blive tilrettet i overensstemmelse hermed. P baggrund af ovenst ende indstiller forvaltningen til łkonomiudvalget via direktionen, At spłrgsm let om ndringer i demografireguleringsmetode p sm błrnsomr det, skoleomr det og ldreomr det indg r i budgetdrłftelserne for , At de beregnede demografireguleringer p sm błrns-, skole- og ldreomr det (bilag 1) indarbejdes i basisbudget , og At der gives till gsbevilling i 2009 til de beregnede efterreguleringer p -2,2 mio. kr. p skoleomr det og + 0,3 mio. kr. p ldreomr det,.

10 Bilag 1 Demografireguleringer i basisbudget samt efterreguleringer. Nedenfor beskrives de demografireguleringer, der indtil videre er indregnet i basisbudget samt efterreguleringsbehovet. Foretages ndringer i demografimodellerne skal reguleringerne naturligvis tilrettes i overensstemmelse hermed. 1. Sm błrnsomr det. Nedenst ende tabel viser den beregnede demografipulje p gennemsnitspriser, der benyttes ved beregningen. sm błrnsomr det herunder de Tabel 7 Demografireguleringen p sm błrnsomr det (basisbudget ) Gennemsnitspris Dagpleje Vuggestuer Błrnehaver Komb inst I alt Tabellen viser, at der forventes mindreudgifter p i alt 0,8 mio. kr. p sm błrnsomr det i 2010 i forhold til I budget 2009 blev der forventet et fald fra 2009 til 2010 p 2,1 mio. kr. Med de seneste tal forventes alts kun et fald p 0,8 mio. kr. alts en merudgift i forhold til budget 2009 p 1,3 mio. kr. Som n vnt er ovenn vnte beregnede demografireguleringer blot at betragte som et forelłbigt bud p udviklingen. Den endelige regulering sker i forhold til det faktiske antal passede błrn. Efterregulering Beregningen af efterreguleringen for 2008 viser et mindreforbrug p 3,7 mio. kr. Mer- eller mindreforbrug af demografipuljen betragtes som et ikke rammebelagt omr de. Mindreforbruget er derfor allerede afleveret til kommunekassen i forbindelse med regnskabsafslutningen for Der skal s ledes ikke foretages yderligere reguleringer. 2. Skoleomr det De beregnede demografireguleringer p skoleomr det er som fłlger: Tabel 8 Demografireguleringen p skoleomr det (basisbudget ) kr Folkeskolen SFO-er Private skoler Efterskoler Ungdomsskoler Ungd.Udd.vejledning I alt Tabellen viser merudgifter p 2,6 mio. kr. fra 2009 til I budget 2009 var der forventet en

11 stigning p 4,2 mio. kr. fra Der er s ledes her en mindreudgift p 1,6 mio. kr. Det er vigtigt at v re opm rksom p, at reguleringerne i 2010 vedr. SFO, bidrag til private skoler samt efterskoler er forelłbige og fłrst kan opgłres endeligt, n r det faktiske elevtal kendes i starten af september Efterregulering. Den beregnede efterregulering p skoleomr det viser et mindreforbrug p 2,2 mio. kr. jf nedenst ende tabel 9: Tabel 9 Efterregulering p Reguleringsfaktor skoleomr det. Forventet antal Faktisk antal Forskel Efterregulering (1.000 kr.) Folkeskolen Antal klasser SFO-er Antal pladser Private skoler 0 Efterskoler 0 Ungdomsskoler rige 3,75 % 3,24 % -0,51 % -73 Ungd.Udd.vejledning rige 2,83 % 3,70 % 0,83 % 41 I alt For private skoler og efterskoler sker ingen efterregulering, da det vedtagne budget er lig med det faktiske antal og forbrug. 3. ldreomr det Nedenst ende tabel viser den forventede udvikling i antal ved demografiberegningerne i basisbudget ldre og den gennemsnitspris der benyttes Tabel 10 Forventet udvikling i antal ldre Forventet udvikling ifłlge prognose Enhedsbelłb rige rige rige Ud fra ovenn vnte bliver demografireguleringerne i som fłlger: Tabel 11 Demografiregulering p ldreomr det (ex efterregulering) kr rige rige rige I alt Efterregulering. Efterreguleringen for 2009 kan beregnes som fłlger: 2 Enhedsbelłbene er en fremskrivning af de belłb, der blev brugt ved reguleringen sidste r. Som fremskrivningsprocent er anvendt 3,4% (jf KL).

12 Tabel 12 Efterregulering p Forventet antal ldreomr det Faktisk antal Forskel Enhedsbelłb Efterregulering rige rige rige I alt Den samlede regulering p ldreomr det bliver dermed: Tabel 13 Samlet demografiregulering p ldreomr det kr Regulering Efterregulering I alt Den samlede demografiregulering p ldreomr det er 7,4 mio. kr. fra 2009 til I budget 2009 blev der forventet en stigning p 7,0 mio. kr. alts en merudgift p 0,4 mio. kr.