Transkript

1

2 Indledning I 2010 er det tredje gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra de to forrige år. Som i 2009 kan skolerne også i 2010 udpege et ekstra indsatsområde, hvor skolen vurderer, at den ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Til det indsatsområde kan skolen søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet. De skoler, der søger om finansiering af et indsatsområde, skal redegøre for, hvor meget denne ekstra indsats vil forbedre skolens samlede målsætning. Skolen skal derfor angive et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering og ekskl. medfinansiering. Indsatsen for at forbedre resultater omkring gennemførelse kræver tid. Det skal derfor understreges, at skolens indsats i 2010 naturligvis kan bygge videre på arbejdet i

3 1. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2009) og resultatet for er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2009 fastsætte de fremtidige måltal for 2010 og 2011, jf. afsnit 2. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat 3 Fremtidige mål* måltal resultat måltal måltal Grundforløb under ét 25 21, , Hovedforløb under ét 6,8 6,8 6,3 3,7 4 3 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Måltal 2010 og 2011 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* 6 mdr. efter start måltal måltal Grundforløb under ét 17,5 16,5 Hovedforløb under ét * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal

4 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Vi havde opsat det mål, at vi ville have et afbrud uden omvalg på 20 % for grundforløbet og 6, 3 % for hovedforløbet. Resultat er, som det fremgår af ovenstående tabel, blevet langt bedre end forventet, da vi opnåede et samlet afbrud uden omvalg på 18,6 % på grundforløbet og 3,7 % på hovedforløbet. Det er rigtig godt gået, og det er vi stolte af. Vi har gjort indsatser på mange forskellige områder, og det er ikke til at vide hvilken af dem, der har haft effekt. Alle afdelingers handlingsplaner har fastholdelse under en eller anden form som et indsatsområder, så der har på alle niveauer i organisationen været meget fokus på problematikken. Det ser ud til at have båret frugt. Nogle af de indsatser, der arbejdes med i forhold til fastholdelse og gennemførelse er: Strategisk arbejde med handlingsplaner og systematisk opfølgning hvert kvartal. Udvikling af grundforløbspakker så de retter sig mod forskellige elevtyper. Vi er i gang med læsevejlederuddannelse og implementering af en læsevejlederfunktion og SPSfunktionen er i 2009 blevet tydelig. Løbende opfølgning på elevers og medarbejderes trivsel. Vi arbejder generelt med at forbedre skolemiljøet. Kompetenceudvikling af lærere, så de bliver mere kompetente i mødet med eleven, herunder også den sårbare elev. Vi arbejder med at skabe en pædagogisk filosofi og dermed at skabe nye undervisningsformer. Der afvikles kombinationsforløb med elever fra de to produktionsskoler i vort område. Samarbejdet med UU-center og produktionsskoler er i fuld gang og udvikler sig. Mentorordninger, kontaktlærer, systematisk opfølgning med samtaler. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for kontaktlærere og mentorer, så grænsefladerne mellem dem og studievejledningen er blevet tydeligere. Altid samtale med studievejleder inden afbrudt uddannelse, (hvis eleven møder op). Sammen med alle de andre tiltag, som alle er små brikker i et samlet spil, er det med til at fokusere på elevers gennemførelse. I 2009 har vi i forhold til denne handlingsplan arbejdet med kompetenceudvikling af lærerne, ungementorer, stamklasser, grundforløbspakker, og specielle forløb til sårbare unge. Vi har med andre ord haft fokus på at klæde lærerne på til at møde den unge, vi har arbejdet med de sociale sammenhænge, vi har øvet os i fokuseret opmærksomhed og omsorg mv. Elevgruppen er ikke så selvkørende som før. De skal hjælpes til at få faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi har igennem arbejdet med auto- og levnedsmiddelområderne konstateret, at det har en rigtig god fastholdelseseffekt på eleverne at være i den sociale sammenhæng en klasse udgør. De er trygge og glade og kender læreren. Begge afdelinger arbejder videre med at udvikle disse indsatser, men ikke i dette regi. Vi har også opnået gode erfaringer med fastholdelse af elever i specielle forløb, der skal gøre dem uddannelsesparate, og hvor der er koblet mentorer på. Det har været tungt at få gang i en ung-til-ung mentorordning indenfor de tekniske områder, hvorimod der er udviklet en velfungerende ordning på HG. De tekniske uddannelser har til gengæld gavn af en voksen-mentorordning, og det er så dét, vi har nået. Nogle af indsatsområderne har været svære at følge op på, fordi vort system ikke har kunnet følge det enkelte CPR-nummer, eller et bestemt hold. Det er vi i gang med at udvikle, så det kan lade sig gøre. Det betyder, at vi fra 2. kvartal 2010, vil have mulighed for at trække lister med frafald, hvor 2

5 man selv definerer målgruppe og tidsrum for frafaldet. Det glæder vi os til, fordi vi så bliver endnu bedre til opfølgning. I handlingsplanen for 2009 havde vi 6 indsatsområder: 1. Kompetenceudvikling af lærere 2. Ung til ung mentor 3. Stamklasser på autoområdet 4. Grundforløbspakker på mad til mennesker. 5. U-baSE 6. Fremtidsklassen. En unge-indsats på HG. I det følgende redegøres for den opnåede effekt af indsatsen. 1. Kompetenceudvikling af lærerne. Skolen har i 2009 gennemført kompetenceudviklingsaktiviteter med særligt fokus på fastholdelse indenfor 4 områder. De 4 områder uddybes nærmere nedenfor. Differentiering af undervisningen Der er gennemført kursus i Cooperative Learning (samarbejdsstrukturer i undervisningen) og pædagogiske temadage med udgangspunkt i bl.a. Dunn & Dunns læringsstile. Vi har med vilje ikke lagt os fast på en bestemt teori, men er inde i en fase, hvor underviserne har frie hænder til at eksperimentere under ansvar. Målet er at etablere læringsmiljøer, der bidrager til både de meget dygtige og de svage elevers læringsprocesser med udgangspunkt i deres forudsætninger og ressourcer. Vi er endnu ikke så langt i vores afprøvning af forskellige metoder, at vi kan dokumentere effekten ift. fastholdelse. At arbejdet med læringsstile har den effekt, er imidlertid dokumenteret af andre skoler (bl.a. CEU Herning), som vi har hentet inspiration fra. Fastholdelse af sårbare elever Vi har haft en gruppe lærere og ledere på psykiatrifondens kursus i Fastholdelse af elever med psykiske problemer. Det har betydet, at vi har fået værktøjer til at spotte og støtte de elever, der har brug for hjælp samt indblik i metoder til at forebygge mistrivsel og fremme trivslen blandt de sårbare elever. Vi har desuden gode erfaringer med implementering af mentorfunktionen i praksis som opfølgning på de mentorkurser, der blev gennemført i Pædagogisk anvendelse af IT 28 EUD-lærere har bestået eksamen i skolens interne kursus i pædagogisk IT, og har nu kompetencer, der er på niveau med EUD-IT. Det har været et succesfuldt forløb, som lærerne har været glade for, hvilket bl.a. afspejles i kvaliteten af eksamensopgaverne, der generelt var høj. Evalueringerne rummer bl.a. udsagn som: God indlæring og engagerede og kompetente undervisere, god vekselvirkning mellem at vi selv skulle arbejde og lytte, det ramte det niveau jeg var på, og bragte mig videre, godt at det var sammen med vores kolleger, relevant opdatering i alle relevante programmer. 19 lærere udfyldte evalueringsskemaerne, de 18 angav en, som udtryk for deres tilfredshed med kurset. Evalueringsværktøjer På skolens levnedsmiddelafdeling har vi gennemført et udviklingsprojekt, hvor målet har været at udvikle og afprøve et nyt evaluerings- og dokumentationsværktøj, samt skabe nye læringsformer og motivation blandt eleverne. Målgruppen har været nye elever på grundforløbet, som har arbejdet med portfolio og brug af fotos i dokumentations- og evalueringssammenhæng. Resultaterne viser, at værktøjet 3

6 bl.a. fremmer det reflekterende samarbejde blandt eleverne, overbliksevnen over tid og har en positiv effekt på præstationsevnen i evalueringssammenhæng. Evalueringen rummer bl.a. flg. udsagn fra eleverne: Hvis jeg har taget 10 billeder i det samme tilberedningsforløb kan jeg nemmere slå ned, når jeg skal vise, hvad der gik galt. Det er godt at tage billeder, så er der noget at snakke om, og det hele bliver mere konkret. Med billeder kan jeg nemmere huske, hvad der skete ved en bestemt køkkengang. Det er godt for mig, når jeg skal evalueres. Jeg bliver mindre nervøs, når jeg har noget at læne mig opad i en evalueringssituation. Så bliver det hele ikke kun snak. Udvalgte lærere har medvirket i udviklingsforløbet. Projektet har betydet, at vi har udviklet et fundament med stort potentiale for videre implementering. Derfor er planen, at det gradvist skal tages i brug af resten af lærerne på levnedsmiddel og i andre afdelinger på skolen. Vi har opnået rigtig gode fastholdelsesresultater i en overordnet betragtning. Hvordan har en opkvalificering af lærernes kompetencer indvirket på det resultat? Og hvordan har lige præcis de fire områder, vi har fokuseret på gjort en forskel? Man kan ikke sige, at det helt konkret er lærernes kompetenceudvikling, der fastholder eleverne, men at lærernes kompetenceudvikling er en vigtig brik i det samlede billede af fastholdelsesindsatsen, så tallene nedenfor viser nok nærmere et resultat af skolens samlede fastholdelses indsats: Sum af elever GF , status 12 (Uni-C) Afbrud (mo) Afbrud (uo) Fuldført I gang Ukendt hovedtal 145 (13,0%) 248 (22,3%) 380 (34,1 %) 246 (22,1%) 95 (8,5 %) 1114 Sum af elever GF , status 12 (Uni-C) Afbrud (mo) Afbrud (uo) Fuldført I gang Ukendt hovedtal 157 (16,4%) 250 (26,1%) 339 (35,4%) 183 (19,1%) 29 (3,0%) 958 Her kan man konstatere, at afbrud med omvalg er blevet 3,4 % point lavere og afbrud uden omvalg er reduceret med 3,8 % point i forhold til sidste år. Fuldførelsesprocenten er blevet 1,3 % point lavere. Til gengæld er 3 % point flere stadig i gang 12 måneder efter skolestart. Det tyder på, at færre antal elever målt i procent - falder fra, eleverne bliver på skoleforløbene i længere tid. 2. Ung til ung mentor Den merkantile indgang. Fokuspunkterne her er: fremmøde, morgenvækning, lektielæsningshjælp, faglig og social opbakning samt støtte og motivering til praktikpladssøgning. Vi satte projektet i gang i 2007, hvor alle, der blev valgt som mentortovholdere på alle skolens 6 EUD indgange (produktion og udvikling - bil, fly og andre transportmidler - strøm, styring og IT - mad til mennesker bygge og anlæg og merkantil), fik en formel mentoruddannelse af to dages varighed. Vi ville have erfaringer fra HG før vi ville sætte en ung til ung mentorordning i gang på alle de tekniske områder. HG-klasselærerne deltog i noget at kurset for at få værktøjer og medejerskab. 4

7 HG-afdelingen har en mentortovholder, der hele tiden har kontakt med klasselærere, faglærere, mentorer og mentees. Det er klasse- og faglærere, der visiterer eleverne med behov for hjælp. I starten gik det trægt, men efterhånden vil elever med behov for hjælp gerne indrømme det og dermed blive i stand til at modtage hjælpen. Mentor og mentee går i samme klasse. I starten troede vi, at det var bedst, at de gik i hver sin klasse, men logistikken er for svær, og det har vist sig, at det er en god ide at matche elever i samme klasse. De kender hinanden, og er trygge ved at være mentee eller mentor. Tovholderen udformer kontrakt og handlingsplan mellem mentor og mentee, og hun holder samtaler med begge parter en gang om måneden. Mentoren får en madbillet en gang om ugen for sin indsats og begge parter får en trøje med ungementor. I afrapporteringen for 2009 har tovholderen blandt andet svaret: Spørgsmål: Svar: Hvad er det særlige ved mentorordningen? Hvad er den vigtigste erfaring / øjenåbner med mentorordningen? Har I sat nye, positive ressourcer i spil hos mentorer og mentees? Hvordan har ordningen været organiseret? Er ordningen nævnt i grundforløbspakker-ne? Hvordan er ordningen inkluderet i den pædagogiske praksis? Har mentorordningen plads i den samlede undervisning? Hvordan indgår uddannelsesaktiviteterne for mentorer? Hvordan anvendes lærerkræfter? Hvilke opgaver har lærerne? Blev resultaterne af mentorordningen som forventet, eller gik det anderledes end forventet? Hvorfor tror du, det gik sådan? Hvilken indflydelse har mentorordningen haft på skolemiljøet i al almindelighed? God støtte og fastholdelse til mentee, og et ekstra løft til mentorerne. Det er stadig nemt at finde mentorer, og det bliver nemmere og nemmere at finde mentees, efterhånden som eleverne kender ordningen. Eleverne går meget op i at hjælpe hinanden og nogle kommer selv og spørger, om de kan være med i ordningen. Vi organiserer det udelukkendeklassevis, da det fungerer bedst for os. Ja, den er nævnt. Faglæreren snakker det igennem med kontaktlæreren, før tovholderen kaldes ind. Ja, de elever, der hjælper hinanden i fagene, sidder sammen i de timer, det handler om. Via en opstartssamtale, en kontrakt og løbende samtaler med parrene hver måned. Faglærerne/kontaktlærerne indstiller de elever, der har brug for at komme med i ordningen til tovholderen. Faglæreren/kontaktlæreren taler også med de elever, der ønsker at være med. De holder også øje med parrene, når de er sat i gang. Vi gør som sidste år, så det er som forventet Eleverne er mere opmærksomme på hinanden. Hvad vil du gøre anderledes i fortsættelsen af mentorordningen? Hvorfor? Hvordan forbereder I en forankring af ordningen uden tilskud fra puljen? Afsætte mere tid til tovholder, da det er svært at nå det hele, når der er mange undervisningstimer. Vi skal ind og se, hvor mange elever vi har fastholdt via ordningen og om vi kan finansiere det selv 5

8 Hvilken effekt har mentorordningen haft på gennemførselsprocenten for grundforløbet for de, der har deltaget i ordningen? Ifølge vor egen statistik, har der i den ovennævnte periode været 606 elever i alt. Heraf har 492 gennemført grundforløbet og 47 elever har haft en ungementor. Ud af de 47, der har haft en ungementor, er de 7 stoppet på uddannelsen. 114 elever har haft afbrud med og uden omvalg, og 7 af dem med en ungementor. Omregner vi til procenter, har 81,2 % gennemført grundforløbet, 18,8 % er stoppet, 7,8 % har haft en ungementor. De 7 ungementorelever udgør 14,8 % af det samlede antal unge-mentorelever og 6,1 % af det samlede frafald. Det må siges at være et flot resultat, idet der er forhold, hvor de ikke er nok med en ungementor med ovennævnte fokuspunkter. Ungementorerne har gjort hvad de kunne for at fastholde mentees. Hvilken effekt vurderer skolen, at mentorordningen har haft på overgangsfrekvensen mellem grundforløb og hovedforløb? Indgåede aftaler (Tal fra Uni-C) Status 10 Ingen aftale Ingen aftale, men har haft 21 alm. 22 SKP Hovedtotal (63,13%) 9 80 (32,4%) (50,76%) 7 89 (45,6%) (48,83%) 12 (5,63 %) 97 (45,5%) (28,49%) 19 (5,10%) 240 (64,5%) Målet for 2009 var at opnå en samlet stigning i overgangen til hovedforløbet på 10 % på trods af økonomisk krise og manglende praktikpladser. Her må man sige, at målet er nået, idet der er en stigning i antallet af almindelige aftaler fra 45,5% i til 64,5% i Derudover er der indgået 7 skolepraktikaftaler. Der er også sket et procentvis fald i afbrudte aftaler fra 5,63 % i til 5,10 % i Fra 2005 og til nu er der sket en stigning af indgåede aftaler hvert år. Alle disse resultater er ikke kun sket som en konsekvens af ung-til-ung mentorordningen, idet man på afdelingen har sat ind på mange andre fronter med f.eks. voksenmentor, læsevejleder, pc er til alle og studiemiljø mm. Derudover har afdelingen sat mange ressourcer af til opsøgende arbejde. Ung til ung mentor på skolens tekniske indgange. Status: Der er uddannede mentortovholdere på alle indgange. De bruger de kompetencer i kontaktlærerfunktionen. Det har været en for stor og til tider meget umulig opgave at få etableret et ung-tilung-mentor miljø. Det er som om, at eleverne synes, at de er her for kort tid til, at de har interesser i at varetage en sådan opgave. For at sikre støtte til disse sårbare unge, har vi ansat voksen-mentorer. Det virker som om både elever og lærere er mere trygge ved den model. For at nå hele vejen rundt om de frafaldstruede unge, er der 1) udarbejdet funktionsbeskrivelser for involverede. (f.eks. kontaktlærer, studievejleder, mentor), så det er tydeligt, hvem der gør hvad. og 2) der er etableret et meget tæt samarbejde med interesserede virksomheder. Dette gøres for at støtte og motivere i forbindelse med praktikpladssøgningen. 3) Vi arbejder på at forbedre skolemiljøet. 6

9 3. Stamklasser i auto. I det forløbne år har afdelingen fastholdt strukturen med stamklasser. Eleverne placeres fra starten i en klasse, som følges ad, og har den samme faglærer, som også fungerer som kontaktlærer. Grundforløbet er opdelt i temabaserede 5-ugers moduler: motor, undervogn, el og et modul, hvor man arbejder med det afsluttende grundforløbsprojekt. Der foregår en løbende evaluering af elevens udvikling, idet lærere og uddannelseschef mødes hver uge til en opfølgning af hver enkelt elev. For de elever, der ikke når kompetencemålene i de enkelte moduler, er der tilbud om valgfrie supplerende moduler, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov for at kvalificere sig til det afsluttende projekt. Når eleverne skal følge disse valgfrie moduler fungerer stamklassen stadig som omdrejningspunkt. Kontaktlæreren følger en elev gennem samtlige moduler, hvilket vil sige, at når eleven skal i de valgfrie moduler, følger kontaktlæreren med. Nu har klassen en gennemgående faglærer og eleven en kontaktlærer (ofte er det den samme), som kan følge den enkelte elev, og har nemt ved at rådgive og vejlede. Eleven oplever, at der følges op, kontakten mellem fag- / kontaktlærer og elev udvikles og kvalificeres henover tiden. Der er direkte og løbende kontakt med en voksen, som man efterhånden får tillid til. Dette underbygges og kvalificeres af de ugentlige afdelingsevalueringssamtaler om eleverne, for alle lærere kender efterhånden alle elever. Vurderingen er, at lærernes holdning har flyttet sig fra, at det var vores elever til at det nu er mine elever. En væsentlig og vigtig holdningsændring i arbejdet med alle elever uanset om de er velfungerende eller, om de kræver særlig opmærksomhed. Når man ser på elevernes evalueringer, kan man også se, at de er glade for strukturen. Følgende kommentarer er hentet fra elevtrivselsundersøgelsen fra november Deres oplevelser skinner tydeligt igennem på trods af SMS-sprog og stavefejl: Hvad synes du er godt ved skolen? Min klasselære er altid glad. Der er en computer i hvert lokale og en kantine lærerne er sjove, godt miljø. Alt en masse har tidlig fri pigerne, maden, undervisningen. KANTINEN En fin skole, som tager hånd om hver enkelt elev Den ligger ikke så langt væk fra der hvor jeg bor der er gode lære flinke elev det hele det ved jeg ikke.. det er svært at sige, jeg er igang med min uddannelse som mekaniker, og det er mig selv der har vaglt det, og er på ingen måde i tvivl.. så syntes skolen er god fordi der er mulighed for at lære det man skal, det er dog lidt gamle ting mange af dem.. men syntes mulighederne er godt til det man skal lære.! men det er jo op til en selv hvad med gør skolen til, og hvor meget hvad selv gør for det skal være en god skaole, og det tror jeg har meget at sige hvadf med selv gør for det.. men jeg synes det er en god skol!! værkstedsfag meget godt VED DET IKK Min lære at det er ens eget ansvar at man lærer noget godt udvalg af værktøj og div. måle redskaber osv. at man kan få den uddanlse dejlige skole, Men nu bor jeg godt nok lang væk og skal tage bus og tog det er jeg meget træt af!... for venter over en time hver dag på bus og tog!! jeg kan godt lide skolens vand automat. 7

10 Uddannelsen med auto, Kantien og kameraterne mange flinke lærere og fint miljø lærene, værktøj er iorden. vi lære meget. Hvis jeg skal være ærlig så syntes jeg at det hele er godt. stort set det hele at alle tager imod en og hvis man har problemer kan man bare komme til læren undervisningen man kommmer ud og bruge hænderne meget mere end bare og side og kigge i en bog hvilket er meget vigtig for mig og for at kunne lærer. hjælpen man kan få omkring sin uddannels. og at man nu kan bruge visa electron. Jeg syntes det er godt at vi lære noget. Lærerne er gode og flinke. Syntes det hele er meget godt, og det en god skole. At man kommer til at lave det man gerne vil i mit tilfælde arbejde med biler, og så helt sikkert at nogle virkelig går op i at man for en god uddannelse. at der er nogle lærer der går op i den de laver det er nogle gode lærer. og at vi har værktøjet til at lave det vi skal lave De autoelever, der har skrevet kommentarer, kommer langt omkring i deres evaluering af, hvad der godt på skolen. Der tegner sig et billede af, at eleven oplever praksisnær undervisning med gode rammer og lærere, der tager sig af dem. Uddannelseschefen beskriver elevgruppen således: Der er mange, meget dygtige elever, der er velfungerende elever, og der er aldrig problemer med dem. De modtager undervisning og fungerer i den struktur, vi har fastlagt. Vi får relativt mange elever, der har behov for særlig undervisning. Nogle har ikke evnerne, de er uden faglige forudsætninger, har ikke skolekundskaber nok, er ikke parate til undervisning og uddannelse. Andre mangler sociale kompetencer. Disse elever er meget ressourcekrævende. De udfordrer de faglige lærerkompetencer. Deres adfærd og forudsætninger fordrer, at andre lærerkompetencer sættes i spil, og de fordrer en vilje til at samarbejde på andre måder om og med eleverne. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes med lærernes holdninger og evt. ændring af disse, hvilket ikke er en let proces, men en proces, der nemt kan skabe modstand, usikkerhed, ændring af vaner mm. Så her skal der arbejdes med små sikre sejre. Derfor er der i det kommende år fokus på tålmodighed og at holde fast. Samtidig med, skal der ske en yderligere strukturering af grundforløbet for at styrke stamklasserne. Derudover vil afdelingen arbejde på, at lærerne i deres evalueringer af eleverne lærer at give præcise udmeldinger både til hinanden og til eleverne. Det er ikke nok at sige: Han er en god dreng. Det skal eksemplificeres og kvalificeres. Ellers kan det ikke bruges til en evaluering af, om eleven har de fornødne kompetencer. Til dette arbejde bruges de værktøjer, der er i Elevplan. Status 12 Afbrud (mo) Afbrud (uo) fuldført I gang Ukendt Hovedtal = 24 % 16 = 22,5 % 31 = 43,6 % 3 = 4,2 % 4 = 5,6 % 71 elever = 28,6 % 22 = 26,1 % 36 = 43 % 2 = 2,3 % 84 elever = 35,4 % 21 = 21,2 % 40 = 40,3 % 3 = 3,03 % 99 elever = 14,6 % 23 = 18,7 % 58 = 47,2 % 21 = 17,1 % 123 elever Målet for 2009 var en øget gennemførelse på 10 %. I var der 40 elever, der gennemførte, så i , skulle 44 elever gennemføre grundforløbet. Det fremgår af ovenstående tal, at 58 elever har 8

11 fuldført, så resultatet må siges at være over al forventning. Derudover kan man også konstatere, at afbrud (mo) er faldet fra 35,4 % til 14,6 % og frafald (uo) er faldet fra 21,2 til 18,7 %. 4. Grundforløbspakker på Mad til mennesker I denne indsats for fastholdelse fokuseres på de elever, der starter i de skæve indtag i april og i oktober. Der har været en tendens til, at de i langt højere grad faldt fra end elever optaget i august og i januar. Der var som beskrevet sidste år en tendens til, at det var en anden og mere sårbar elevtype. I den mellemliggende periode har afdelingen arbejdet koncentreret på, at få udviklet og beskrevet nye forløb og nye projekter. Det vil sige, at der er udviklet forskellige grundforløbspakker i forhold til bekendtgørelserne, og hermed også særligt strukturerede grundforløb, der matcher uafklarede elever og elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger. Netop den målgruppe, som var aktuel i april- og i oktoberindtagene. Det betyder, at indsatsen på afdelingen ikke længere er specielt fokuseret på tidspunktet for indtag, men på alle de elever, der har behov for denne type grundforløbspakker. Der arbejdes konkret med uafklarede elever, elever, der ikke har det faglige, personlige eller det sociale kompetenceniveau, elever, der skal bruge længere tid på at nå kompetencemålene og elever, der har brug for at prøve ting på forskellige måder. Der arbejdes med afklarede og målrettede elever. De forskellige moduler er beskrevet i Elevplan. Ved skolestart kompetencevurderes eleverne altid med henblik på at få dem placeret i et for dem rigtigt grundforløb. Der arbejdes med et tidsperspektiv på uger. Kompetencevurderingen indeholder vurderinger i dansk, regning (matematik), køkkenpraktik og IT. Indholdsmæssigt drejer det sig f.eks. om mål og vægt, Office-pakken, evne til samarbejde, læringsstile. I køkkenet observeres og vurderes der på det praktiske håndelag og evne til at tage ansvar og initiativ. Herefter udarbejdes den individuelle uddannelsesplan sammen med kontaktlæreren. I april 2009 startede 30 elever. 9 (30 %)ud af dem har fuldført grundforløbet, og de resterende 21 er stoppet af en eller anden grund. I oktober 2009 startede 31 elever. 3 af disse elever havde et specielt forløb i samarbejde med Sydfyns Erhvervsforskole, og er stoppet på MM-indgangen, hvilket var deres oprindelige plan. 17 elever går stadig på grundforløbet. De sidste 11 har haft afbrud med og uden omvalg. Grundforløb Mad til mennesker (Uni-C ) Status 12 Afbrud (mo) Afbrud (uo) fuldført ukendt I gang Hovedtal (12,7 %) 45 (33,5 %) 42 (31,3 %) 9 (6,7 %) 21 (15,6 %) (9 %) 29 (29 %) 39 (39 % ) 21 (21 %) (12,9 %) 37 (36,6 %) 40 (39,6 %) 11 (10,8 %) (10 %) 34 (24,3 %) 51 (36,4 %) 22 (15,7 %) 19 (13,6 %) 140 Tallene er for hele indgangen, da det ikke har været muligt at følge de elever, der startede på de skæve tidspunkter og frem til nu. Fra til er afbrud (mo) faldet 2,9 % point, afbrud (uo) er faldet med 12,3 % point på en status 12. 3,2 % point færre har fuldført grundforløbet og 2,8 % point flere er i gang. I er der en ukendt på 15,7 %. Det giver et billede af, at eleverne er i gang i længere tid og at % vis færre elever falder fra både med og uden omvalg. 9

12 5. U-baSE- projekt på de tekniske erhvervsuddannelser Hvordan er det gået: Siden februar 2009 har der kontinuerligt kørt hold på dette valgfrie forløb, som nu efter elevernes ønske hedder U-baSE. U-baSE startede som et pilotprojekt i Strøm, styring og IT. Vi ville have en fornemmelse af forløbets bæredygtighed, inden vi intensiverede markedsføringen i organisationen. Det viste sig, at eleverne på U- base var rigtig glade for at få denne mulighed for et pusterum. Det har været vigtigt, at skabe en stram struktur, faste rammer og klare regler for målgruppen, og det har været vigtigt, at få dét meldt ud i organisationen. Vi udarbejdede brochure, informerede på skolens intranet og fortalte om forløbet på chef og lærermøder, sådan at vi nåede ud til en stor medarbejdergruppe. Vi arbejder meget målbevidst med, at det ikke bliver en skraldespand i elevernes og i medarbejdernes øjne.. Efterhånden er U-baSE blevet mere synlig i uddannelsestilbuddene. Rekrutteringen sker gennem kontaktlærere, undervisere, studievejledere og fra mund til mund. Vi har med vilje ikke lavet en alt for formel organisation, da U-baSE meget gerne skal samle disse sårbare unge op, inden de falder fra. Eleverne spottes ofte ved for meget fravær, nogle gange kommer kontaktlæreren andre gange kommer eleven selv. De ved, at U-baSE kunne være et alternativ til udsmidning. Eleverne kommer fra flere indgange, men har stadig tilknytning (evt. undervisningsdage) til - og kontaktlæreren fra den aktuelle indgang. Vi har meget fokus på, at eleverne er i stand til klare sig, når de kom væk fra dette pusterum, sådan at de fortsætter i uddannelse. Læreren siger: (evalueringssamtale) Vi har fået skabt en stram struktur, faste rammer og klare regler. De fleste elever her magter ikke gråzoner. Det skal være sort-hvidt. Klar tale med hensyn til musik, telefon, sygdom, oprydning. Der er konsekvens, og der følges op. Der er progression i undervisningen, og der er et fast punkt på fredagens program. Her skal eleven fremlægge ugens arbejde. Det har to overordnede formål: 1) Eleven skal lære arbejdstilrettelæggelse og at holde fast i et projekt (arbejdsopgave), og 2) eleven skal lære at præsentere sig selv, være udadvendt. Hver dag starter med fælles morgenmad, og eleverne får frugt. Så har de et fundament til at møde dagen. Mange af eleverne skal lære at møde om morgenen, de skal lære at gå i skole uden at blive sure. De mangler sociale og personlige kompetencer, og skal derfor arbejde med, hvordan de taler sammen, og hvordan de tænker om sig selv. Deres selvværd er lavt. De skal lære, at skolen kan være et sted, hvor det er rart at være, underviseren lytter til mig, og har lyst til at være sammen med mig. Det handler om, at eleven skal oparbejde tillid til sig selv, og til den voksne, der er i U-baSE, så han/hun bliver i stand til at træffe et rigtigt uddannelsesvalg og gennemføre det. Den proces tager tid. I starten havde vi et 5-ugers forløb, men erfaringen viser, at nogle elever har brug for længere tid. Derfor laves der altid individuelle uddannelsesplaner, så eleven kan få ro i sin læreproces uden at skulle føle det som et nederlag, at de ikke er kommet videre i løbet af 5 uger. Vi startede med indtag hver 5. uge, men må se i øjnene, at det ikke matcher frafaldstruede unge. De skal kunne starte med det samme, hvis der er behov for dét. De spekulerer ikke i, at det skal passe på en bestemt dato. Det er meget vigtigt, at læreren udover de faglige kompetencer er i besiddelse af følgende kompetencer: Skal kunne lytte til eleven, skal agere uden fordomme / uden fordømmelse, skal skabe plads og rum til alle, skal være tålmodig. Eleverne er ofte uden nære familierelationer og uden netværk. De prøver grænser for at undersøge, om de endnu en gang bliver svigtet, eller om læreren vil mig uanset hvad. 10

13 Eleverne siger: (elevtrivselsundersøgelse november 2009) Hvad synes du er godt ved skolen? - Kan godt lide vores lærer...og synes det er godt man kan afprøve de forskellige uddannelser - Jeg synes skolen er god, da vi har nogle gode lærer. På mit grundforløb havde vi en del forskellige lærer med hver deres indlæringsmetoder, hvilket jeg fandt godt, fordi så kunne man selv henvende sig til den person man bedste fik noget viden ud af! Derud over er jeg glad for det socialle sammenhold der er. - den måde skolen er styret på... ellers er det et godt fællesskab - at vi får morgenmad og frugt i klassen, det giver en lyst til at ta' i skole fordi man så ikke skal stresse over at lave madpakke og nå at spise morgenmad derhjemme for at nå i skole til tiden - også har jeg gode klassekammerater - Kantinen - at de lærer jeg har er venlige mod en selvom de godt kan være stresset engang imellem og at de vil lytte til en når man har brug for det:) og der ikke er mobning på skolen og hvis det finder sted tag i hurtig hånd om det:) - JEG SYNES DET GODT VED SKOLEN ER AT MAN LÆRE NOGET HVER DAG. HVIS MAN VIL TAGE SIG SAMMEN I SKOLEN. - Lige pt er der ikke så meget... hverken godt eller skidt at sige. Hvor lang tid er eleverne i U-baSE: Under 5 uger 8 elever 5 10 uger 12 elever uger 11 elever uger 2 elever Over 20 uger 2 elever Hvilken effekt har denne indsats haft? Elever i alt i Stoppet for at gå i gang med ordinær uddannelse 23 (65,7 %) Stoppet til arbejde 2 (5,7 %) Stoppet til ingenting 7 (20 %) Er på U-base endnu / igen 3 (8,6 %) Her ses en tydelig effekt. Man kan spørge sig selv, om de 35 elever ville være faldet fra, hvis vi ikke havde lavet dette forløb. Sandsynligheden er stor. I stedet har vi ovenstående resultat. 7 elever (20 %) er faldet fra til ingenting, men for de 4 af dem gælder, at de have et frafald, der skyldes årsager, vi ikke kan ændre på: 3 af dem stoppede, fordi de skulle i fængsel, 1 havde et stort misbrug. De sidste 3 var efter lærerens udsagn for dovne. Der er chance for, at de vender tilbage. Vi er stolte over, at have givet 80 % motivation til at være i gang - enten med U-baSE, arbejde eller ordinær uddannelse. Vores vurdering er, at vi med denne indsats, hvor der er fokuseret opmærksomhed på denne elevgruppe, kan komme langt, og derfor fortsætter vi i 2010 også. 11

14 6. Fremtidsklassen: En unge-indsats. Afklaring og opkvalificering til en erhvervsuddannelse på HG. Vi har i 2009, med midler fra LBR, kørt et pilotprojekt målrettet unge, der har svært ved at fastholdes i uddannelse/arbejde. Formålet med projektet er, at deltagerne udsluses til ordinær uddannelse, beskæftigelse eller dette afklares i de tilfælde, hvor der fremkommer massive problemer. Det sker i samarbejde mellem Erhvervsskolen og Jobcenter Svendborg. De centrale elementer i projektet er udformning af kontrakter mellem deltageren og mentor om de mål, der skal nås og løbende opfølgning på det. Formålet er også at udvikle pædagogiske metoder til motivation og fastholdelse i fremtidig uddannelse /arbejdsforhold. Fakta: Gennemsnitsalderen for deltagerne i 2009 er 23 år. 85 % er unge mænd af dansk herkomst 15 % er kvinder. Der er visiteret 8 fra matchgruppe 4, hvoraf de 2 har helbredsmæssige problemer. De øvrige har domme og misbrug. En stor del af gruppen, 75 %, er nået til et punkt i deres liv, hvor de gerne vil noget andet nemlig have struktur og tydelighed omkring de handlinger, der er nødvendige for at få energi til at gennemføre en uddannelse. Da alle har stor mistro til voksne mennesker, har det taget ca. 1 måned at få skabt tillid. Det har været nødvendigt for at kunne coache dem til en aktiv adfærd. Deltagerne kommer fra mange forskellige miljøer alle socialgrupper er repræsenteret. Det er kendetegnende, at forældrene har givet op på et tidspunkt, hvor de unge har haft brug for omsorg og retningslinjer. De unge har derfor tidligt haft kontakt til det offentlige system, hvilket præger dem. Kompetencer: Deltagerne får løbende redskaber til at udvikle: Temaer: Boglige kompetencer ved brug af tests, sociale kompetencer, almene kompetencer. Mig og samfundet, mig og min økonomi, sundhed og livsstil, mig og arbejdsmarkedet, praksisnær undervisning Resultater pr. 15.november henviste 37 er startet i Fremtidsklassen 6 er i gang med uddannelse, 4 er i ordinært arbejde, 3 er optaget på uddannelse pr. 1. januar 2010, 1 er på barsel, 4 er retur til jobcentret og ommatchet. 50 % er udsluset eller afklaret Det forventes at yderligere 2 starter ordinær uddannelse pr. 1. januar Mentors vurdering: Fremtidsklassen er et tilbud, som 36 unge mennesker har benyttet sig af. De har alle, uden undta- 12

15 gelse, ændret adfærd og opnået en større positivitet i deres tilværelse. Der har været en fastholdelsesprocent på 90 % hvilket overgår vore forventninger. Stabiliteten i klassen er i gennemsnit 63 %, hvilket er højt set i forhold til målgruppen. Der arbejdes løbende med at hæve procenten. Deltagerne er blevet gode til at give besked om fravær. Ligeledes er de blevet gode til at møde, selv om de ikke har nået bussen eller sovet over sig. Mentor er et fast holdepunkt, hvilket er vigtigt for målgruppen, da tilliden derigennem opbygges og fastholdes. Det giver et godt grundlag for at coache og støtte i forandringsprocesserne. Udover fastholdelse gives der mulighed for at tage problemer op nu og her. Det kan kun lade sig gøre ved en fuldtids mentor, som er der hele tiden sammen med en underviser. Mentor har mulighed for at være bisidder ved kommunen eller boligselskaber for at guide i, hvordan der for eksempel laves afdragsaftaler. Mentor har mulighed for at samtale omkring personlige problemer om f.eks. bolig, økonomi, kærestesorger, dårligt ry, kontakt til familien, konsekvenser af forskellige valg. STYRKEN I FREMTIDSKLASSEN er, at der er et team, hvor alle forstår de unge og kan forstå, hvorfor de vælger som de gør - kan se, høre og forstå dem. At der er tilknyttet en ekstra person, som ikke er skemalagt til andet end at være omkring fremtidsklassen. Jo vi mener, vi er en succes. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Skolen kan her knytte an til sin handlingsplan for 2009 og således bygge videre på analysen og indsatsen her. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2007/08 UNI-C data 2008/09 UNI-C data 2009/10 (eget skøn) 2010/11 (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Der er en tendens til, at vi får flere grundforløbselever år for år, samtidig med at elevantallet på hovedforløbene falder. De unge har fundet ud af, at det er nødvendigt med uddannelse eller de bliver henvist fra kommunen. Det er ikke længere så let at få ufaglært arbejde, som det var før krisen. Det er dejligt, at vi får mange elever, men det er jo i sig selv et paradoks, at vi får flere elever på grundforløbet og færre på hovedforløbene, og at elever ikke kan gøre deres uddannelse færdig på grund af økonomisk afmatning på arbejdsmarkedet. Kan vi gøre noget ved praktikpladssituationen? Vi gør, hvad vi kan. Vi arbejder hårdt på at skaffe praktikpladser, få god kontakt til mestre, informere dem om alle muligheder og gøre det så let for dem, som overhovedet muligt. Vi har igen fået muligheden for skolepraktik, og udnytter den til fulde, selv om det også giver en yderligere belastning på skolens bygninger, maskiner og leder- 13

16 /lærerressourcer. Det SKP-koncept vi har udviklet, afvikles under arbejdspladslignende forhold, og eleverne har en rigtig god læreplads. Der er intet, der indikerer, at elever med anden etnisk herkomst har større frafald end danske, eller at der er en kønsmæssig forskel. Der er i år, ligesom sidste år, tale om flere typer af frafaldstruede elever: - Elever med dårlige, faglige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. De har enten manglende evner eller manglende skolekundskaber. - Elever med personlige problemer som manglende socialt netværk, familieproblemer, psykiske problemer eller misbrug. - Elever, der har fokus på deres økonomiske situation. De cirkulerer rundt mellem forskellige uddannelser for at få SU, eller kommunen har sendt dem i uddannelse. Det udgør konstant 10 % af dem, der falder fra. - Elever, der er, eller har været, kriminelle. De kommer typisk fra opholdssteder, udslusningssteder eller fængsler. Siden sidste år, har vi oplevet, at der er rigtig mange fejlhenvisninger fra kommunen. Der kommer for mange unge, der ikke har kompetencerne i orden, de bliver placeret i forkerte indgange, og/eller de kommer til et system, som de ikke er parate til. De har ikke forudsætningerne for at agere i det, idet de mangler faglige, personlige eller sociale kompetencer. Der er en stigning i antallet af elever med en psykisk sygdom, og de er, som følge af den, nødt til at blive væk fra skolen i perioder. Det betyder skruen uden ende for dem, for når de så kommer tilbage på skolen, er de bagud, de får det svært, derfor bliver væk igen etc. Vores vurdering er, at kommunerne ikke har et alternativ til erhvervsuddannelserne, og derfor sender de de unge hertil, uanset om de er uddannelsesparate eller ej. Studievejledningen registrerer frafaldsårsagen. Ved registrering af frafald benyttes de af UVM fastlagte frafaldskoder. Ved gennemgang af frafaldet for hele 2009, kan vi konstatere, at det frafaldsårsagerne fordeler sig nogenlunde således: Fortrudt uddannelse 40 %, personlige forhold 30 %, ej uddannelsesparat 10 %. De resterende 20 % er jævnt fordelt over skiftet skole, flyttet, ikke kontakt og ny uddannelseskode" Under hver kode gemmer sig mange årsagsforklaringer. 3. Særlige indsatsområder i 2010 Indsatsområder: Med baggrund i beskrivelsen af frafaldsårsager og elevtyper konkluderer vi, at indsatsen for de elever, der ikke er uddannelsesparate skal styrkes. Derfor viderefører vi to af indsatsområderne fra 2009, nemlig U-baSE og Fremtidsklassen. Målgrupperne her kan relateres til fortrudt uddannelse, personlige årsager og ikke uddannelsesparat, som dokumenteret i ovenstående dækker 80 % af vort samlede frafald i

17 Her søger vi om medfinansiering. Beskrivelse af indsatsområde 1: U-baSE: Beskrivelse af problemstillingen: Overordnet mål: - at gøre uafklarede elever uddannelses-/grundforløbsparate, samt fastholde de frafaldstruede og sårbare unge i uddannelse. Hvorfor: Vi fortsætter og udvikler dette koncept i 2010, fordi det har været en kanonsucces i Det har givet resultater, og det har gjort målgruppen uddannelsesparate. Som et led i fastholdelse af eleverne fortsætter vi et valgfrit forløb, der bygger på grundfaget Læring, Kommunikation og Samarbejde (herefter LKS), hvor eleverne kan arbejde med individuelle projekter en del af tiden, men samtidig udvikle kompetencer i fælles, obligatoriske grundfag som dansk, matematik og LKS, hvor LKS skal fylde mest. Informationsteknologi er et vigtig element i forløbet, men opføres ikke som et egentligt grundfag, da det integreres i alle lektioner. Målgrupper: De elever der kan optages på/følge dette forløb er frafaldstruede elever, elever med sociale udfordringer, umotiverede elever, elever, der ønsker at udvikle personlige kompetencer eller elever, der er uafklarede. Initiativer/redskaber: Hvornår: - eleverne kan vælge dette forløb enten inden grundforløbsstart eller midt i et forløb, hvor det af eleven og/eller underviserne vurderes at det vil være et godt værktøj til at klare det videre uddannelsesforløb. Hvordan: - eleverne skal i løbet af en periode opnå kompetence i LKS, hvor målet for en uges vejledende uddannelsestid er, at eleven 1. kan anvende viden om læreprocesser til styrkelse af egen læring 2. kan anvende selvevalueringsværktøjer 3. kan udvise medansvar for egen læreproces 4. kan fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer 5. kan forholde sig til sine arbejdsprocesser Ud fra de erfaringer vi har gjort i 2009, vil vi udvikle undervisningen, så den i stedet for at være et femugers forløb med indbygget progression, bliver til ugeprojekter. Det vil betyde, at vi kan have løbende indtag, og dermed for alvor bliver i stand til at modtage sårbare unge, når den unge har brug for det. Vi forestiller os, at eleverne skal arbejde med ugeprojekter, der for eksempel omhandler: Kost og motion, kultur, logodesign, 24 timer (fortæl om dig selv), Follow that man (følg en person efter eget valg i en dag, og fortæl via billeder og anden dokumentation), samarbejde, hjemmeside, graffiti, musik. Vi vil gerne bruge BrainGym metoden i arbejdet med at fastholde og udvikle svage elever. BrainGym er et system af 26 specialudviklede bevægelsesøvelser, der styrker hjernen og understøtter indlæringsprocesser. Disse særlige, fysiske øvelser giver ufokuserede elever fokus og overblik og svage elever mulighed for at overvinde indlæringsvanskeligheder. Silkeborg Handelsskole har stor succes med at bruge denne utraditionelle metode. Elevernes starter dagen med fælles morgenmad, og de får frugt. Dette for at sikre en god start på dagen, og give et godt fundament for den indlæring, der skal finde sted. Vi vil gerne have ansat en ressourceperson, der kan være et fast holdepunkt for gruppen, da det er vigtigt for at få opbygget og fastholdes. Det vil skabe et godt udgangspunkt for at coache og støtte i forandringsprocesserne. Det giver også mulighed for at tage problemer op nu og her. Denne person skal hele tiden være til stede udover underviseren. 15

18 Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Hvor mange elever skal vi have i U-baSE? I princippet kunne vi have alle frafaldstruede elever på de tekniske uddannelser., der havde brug for et pusterum. Det er dog ikke alle elever, der er villige til den indsats. Derfor er et mål at blive bedre til at rekruttere de sårbare unge ved at intensivere samarbejdet med kontaktlærere, studievejledere, chefer og mentorer. Der kan skabes fokus på denne aktivitet ved at beskrive det som et mål i afdelingernes handlingsplaner Målet er at fastholde og motivere målgruppen til uddannelse. Det skal ske ved at give eleverne værktøjer til at fungere som menneske og som elev, og at de har det godt med det. De skal føle selvværd og have selvtillid til at klare verden. De skal lære at fungere i uddannelse og i livet. Det er ikke nok, at de fungerer, mens de er i U-baSE. Store mål, der er svære at måle. Hvordan måler vi det? I år har vi haft 35 elever i U-baSE. Vi havde et frafald (uo) på 20 %. I 2010 vil vi have et frafald (uo) på max. 10 %, hvilket vil sige, at 90 % af de elever, der forlader U-baSE enten skal være i uddannelse eller job. Varighed: Budget: ½ ressourceperson, der følger op, når eleverne har brug for det Transport, leje af sportsfaciliteter Morgenmad, frugt på BrainGym kursus I alt Beskrivelse af indsatsområde 2: Fremtidsklassen: Beskrivelse af problemstilling: Mange unge dropper ud af et uddannelsesforløb for efter en periode at starte igen. De zapper rundt, og gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. En stor del af gruppen - 75 % - er nået til et punkt i deres liv hvor de gerne vil noget andet have struktur og tydelighed omkring de handlinger der er nødvendige for at få energi til at gennemføre en uddannelse. Målgruppe: Målgruppen i denne forbindelse er unge mellem 18 og 29 år. De har manglende kompetencer, arbejderfaring, netværk og skolekundskaber. De har svært ved at koncentrere sig og de har svært ved at løse de problemstillinger, der er en barriere for at gennemføre en uddannelse eller fastholde et ordinært arbejde. Fakta: Gennemsnitsalderen for deltagerne i 2009 er 23 år. 85 % er unge mænd af dansk herkomst 15 % er kvinder. 16

19 Der er visiteret 8 fra matchgruppe 4, hvoraf de 2 har helbredsmæssige problemer. De øvrige har domme og misbrug. Generelt om målgruppen: Unge der er flyttet hjemmefra i en meget tidlig alder år. Unge uden nogen form for netværk. Unge der har stor mistro til mennesker og systemer. Unge med kaos omkring økonomi, boformer og ganske almene kompetencer. Unge der har svært ved at koncentrere sig. Unge der har en dårlig hukommelse (en stor del grundet tidligt misbrug eller psykiske problemer). Initiativer / redskaber: Der er ansat en projektlærer/ social mentor, som har den daglige kontakt og arbejder sammen med eleverne om at udvikle de personlige og faglige kompetencer, mønsterbrydning, at oparbejde tillid til en voksen person. Eleverne følges tæt af involverede lærere og mentor. I undervisningen arbejdes der med: Hjælp til selvhjælp, at fastholde eleverne, skabe forståelse for de samfundsmæssige regler, give redskaber til udvikling af de personlige kompetencer og kompetencegivende undervisning. Der vil blive udarbejdet en kontrakt mellem elev og mentor med angivelse af mål og tidshorisont. Der vil undervejs være meget tæt kontakt til UU-center, Jobcenter og det lokale erhvervsliv. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Gennem strukturerede opgaver der tager udgangspunkt i interesser viser det sig, at de i nogen grad kan vise koncentration og engagement. De oplever ligeledes, at det er nødvendigt med stabilitet for at kunne være med i løsningen af opgaverne. Der er en rimelig god selvjustits i grupperne. De deltagere, der er meget ustabile, ønskes ikke i grupper med en høj stabilitet. Gennem fremlæggelser opøves kommunikation. Det er kendetegnende for gruppen at deres ordforråd og nuancer er mangelfulde. Ligeledes bruges der meget slang af mindre pæn karakter. Det er målet, at fastholde de unge i Fremtidsklassen indtil de er uddannelses- eller arbejdsparate. Det har vist sig, at de hele tiden rykker sig i den rigtige retning, men at det ofte tager længere tid end beregnet. Vi konstaterer, at de unge profiterer af at være i et forløb, der har et længere tidsperspektiv end de aktiviteter, de tidligere har været præsenteret for. Målet er cirka 50 deltagere i 2010, og at 50 % af dem udsluses til ordinær uddannelse eller arbejde. De resterende 50 % skal fastholdes i forløbet indtil de er afklaret. De har massive problemer. Varighed:

20 Beskrivelse af indsatsområde 3: Eksterne mentorer i overgangen mellem folkeskole og erhvervsskole. Beskrivelse af problemstilling: I bekendtgørelserne om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv fremgår det, at kommunen gennem UU skal etablere en mentorordning for de elever i 9. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til de erhvervsrettede uddannelser. I forhold til de elever, der startede i august 2009, havde vi lavet en aftale med UU-center Sydfyn om, at de skulle fortsætte som mentorer frem til efterårsferien. For at sikre, at overgangen blev så problemfri som muligt for målgruppen arbejdede den eksterne mentor og elevens kontaktlærer tæt sammen. Der var 19 elever tilmeldt ordningen, og vi har gjort status og evalueret to gange. Den ene gang ved efterårsferien, og den anden gang ved udgangen af Resultatet er det samme: af de 19 elever udmeldte 2 elever sig (den ene har ADHD), den ene i oktober og den anden i november. En tredje elev påbegyndte ikke en uddannelse. 17 elever er stadig aktive. På baggrund af den succes, vil vi fortsætte initiativet i 2010, men udvide det til også at omfatte elever fra 10. klasse. Målgruppe: Elever fra 9. og 10. klasse, som søger erhvervsrettet uddannelse. Elever som UU-vejlederen i samarbejde med grundskolen vurderer, har brug for støtte, der ligger uden for almindelig vejledning. Elever og forældre giver skriftligt deres samtykke til at få en mentor. Der udarbejdes en kontrakt. Vi prioriterer elever, som skønnes at have større muligheder for at gennemføre en erhvervsrettet ungdomsuddannelse med udvidet støtte fra UU-vejlederen. I særlige tilfælde kan der ske en matchning med en (mentor)person uden for UU-centerets regi. Disse skal godkendes og refererer til UU-center Sydfyn. Initiativer / redskaber: Når den skriftlige kontrakt foreligger, får eleven ekstra vejledning i foråret, og det er en del af aftalen, at mentor er med i starten af ungdomsuddannelsen frem til efterårsferien. Der foretages en personlig overdragelse til vores kontaktlærere ved skolestart. Vore kontaktlærere samarbejder tæt med de eksterne mentorer, og har derfor ekstra fokus på målgruppen. Der er udarbejdet en konkret tids- og køreplan for mentors arbejdsopgaver. Kontaktlærere og mentorer mødes til afsluttende evaluering og overdragelse i uge 41. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Målet med mentorordningen er at støtte og fastholde eleven i perioden frem mod afslutningen af 9. og 10. klasse og at lette overgangen til et grundforløb. Vi har budgetteret med, at 35 elever deltager i denne ordning. Målet er i princippet at fastholde hele målgruppen, idet de af UU-vejlederne er vurderet til at være uddannelsesparate under forudsætning af, at de får denne ekstra støtte. Ved et forsigtigt skøn siger vi, at vi maksimalt må have et frafald i målgruppen på 10 %. Dette gøres ud fra dette års resultat, hvor vi havde et frafald på 15 %. Vi gør status ved efterårsferien og ved årsskiftet Varighed: Fra foråret 2010, når eleverne er tilmeldt erhvervsuddannelserne og frem til årsskiftet, hvor vi gør status på, om eleverne stadig er tilmeldt erhvervsskolen. 18