Prognose: Moderat økonomisk fremgang forude

Transkript

1 Økonomisk prognose - april 213 Prognose: Moderat økonomisk fremgang forude Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Økonomisk prognose - april 213 Moderat økonomisk fremgang forude af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra senioranalytiker Erik Bjørsted, chefanalytiker Martin Madsen, stud.polit Niels Stom Knigge Indhold 1 Resumé af prognosen 2 Moderat økonomisk fremgang forude 3 Scenarier for dansk økonomi 4 Økonmonisk politik 5 Prognosen i detaljer 6 Appendiks Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk

3 1 Resume af AE s forårsprognose 213 Dansk økonomi blev i 212 ramt af et nyt økonomisk tilbageslag. BNP faldt sidste år med ½ pct. og beskæftigelsen faldt med 8. personer. Årsagen til, at vi stadig hænger fast i krisen, skal primært findes i, at den hjemlige efterspørgsel har ligget underdrejet siden VKregeringen gennemførte Genopretningspakken for 1 kvartaler siden. Årsagen til den manglende vækst i dansk økonomi er derimod ikke et stort dansk konkurrenceevneproblem, som det ellers ofte bliver fremstillet i den økonomiske debat. Væksten faldt med ½ pct. i 212. Med en nedgang i BNP på ¾ pct. i 4. kvartal 212 samt forventningen om et relativt svagt 1. kvartal lander væksten for 213 kun på,4 pct. Det selvom prognosen forudser en gradvis mere positiv udvikling i BNP. I 214 tegner udsigterne med en forventet vækst på 1,4 pct. lidt bedre, men vi skal hen i 215, før der ventes vækst omkring 2 pct. Der er dermed udsigt til en moderat vækst fremadrettet, hvilket afspejles i, at BNP ved udgangen af 215 7½ år efter krisen for alvor satte ind stadig ligger under det niveau vi havde før krisen satte ind. Det fremgår af resumefigur 1, der viser udviklingen i det danske BNP. I 213 forventes en vækst på,4 pct. og i 214 på 1,4 pct. Resumefigur 1. Udviklingen i dansk BNP mia.kr 213-priser mia.kr 213-priser Kilde: AE s forårsprognose 213 Arbejdsmarkedet ventes i lyset af den beskedne vækst fortsat at være presset i 213. I 214 begynder det at se lidt bedre ud, men vi skal hen i 215 før vi for alvor venter fremgang i beskæftigelsen. Samlet ventes beskæftigelsen at falde med godt 1. personer i år. Næste år ventes en lille fremgang på nogle tusinde personer, mens der i 215 er en fremgang på godt 15. personer. Først i 215 forventes der for alvor en fremgang i beskæftigelsen Prognosen forudsætter, at den usikkerhed, der fortsat præger økonomien, gradvist vil aftage gennem prognoseperioden. Væksten drives af, at der kommer mere liv i det private forbrug, at erhvervsinvesteringerne kommer op i omdrejninger, at boliginvesteringerne stiger, samt at eksporten begynder at udvikle sig i en mere positiv retning afspejlende de prognoser der ligger for udlandet. Prognosen forventer, at den økonomiske usikkerhed gradvist vil aftage 1

4 Der er på den ene side risiko for, at krisen fortsætter: At væksten endnu engang bliver lavere i udlandet end ventet, og at forbrugere og virksomheder fortsat vil holde på pengene. På den anden side er der masser af vækstkrudt i dansk økonomi virksomhederne har sparet hundredvis af milliarder op efter krisen satte ind og husholdningerne har ekstremt mange penge til at stå i banken. Skifter stemningen, så forbrugere og virksomheder begynder at tage hul på opsparingen, kan der sagtens komme gang i dansk økonomi. Der er mange hundrede milliarder af vækstkrudt i dansk økonomi Stigende boligpriser, lav inflation, stigende realløn og vækstplan-dk er faktorer, der kan være med til at ændre stemningen i en mere positiv retning. Kommer der mere gang i forbrugsog investeringslysten, vil økonomien skifte vækstgear, så vi allerede fra næste år vil se vækstrater over 2 pct. Det vil medføre en mere markant vending på arbejdsmarkedet allerede i 214. Det er illustreret i prognosens positive scenario, der er illustreret i resumefigur 2a, der viser udviklingen i væksten og resumefigur 2b, der viser udviklingen i beskæftigelsen. Økonomien kan skifte vækstgear og vi kan opleve vækstrater på over 2 pct. allerede i 214 Får vi nye nedjusteringer af vækstbilledet i udlandet og slipper usikkerheden ikke sit tag i dansk økonomi med en fortsat underdrejet forbrugs- og investeringslyst til følge, risikerer vi at hænge fast i lavvækst med yderligere nedgang på arbejdsmarkedet nogen tid endnu. Det ses i resumefigur 2a og 2b. Slipper usikkerheden ikke risikerer vi lavvækst Resumefigur 2a. Vækst - scenarier Resumefigur 2B. Beskæftigelse pct. 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, pct. 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, 1. personer personer Negativ Prognose Positiv Negativ Prognose Positiv Kilde: AE s forårsprognose 213 Kilde: AE s forårsprognose 213 Danmarks to hovedudfordringer, er her og nu at få gang i vækst og beskæftigelse, samt på den lidt længere bane at øge produktivitetsvæksten. Derfor skal der fokus på investeringer i bl.a. infrastruktur, en bred uddannelsessatsning og en progressiv erhvervspolitik. Råderummet til en aktiv økonomisk politik, der øger efterspørgslen på den korte bane, er dog begrænset. Det er den manglende tillid, der bremser forbrugs- og investeringslysten, men med vækstplan-dk kan der komme en mere positiv stemning i dansk økonomi. Opsparingsoverskuddet i den private sektor er rekordhøjt og danskerne har nu mere end 6 mia.kr. til gode i udlandet. Vi er derfor ikke på vej ud over afgrunden eller har retning mod den. Der er således stort potentiale for at få gang i dansk økonomi igen. Det store spørgsmål er derfor blot, hvornår stemningen for alvor vender. Der er et stort potentiale for at få gang i dansk økonomi 2

5 2 Moderat økonomisk fremgang forude De foreløbige nationalregnskabstal for 212 viser, at dansk økonomi sidste år ikke kom i omdrejninger efter den økonomiske nedtur, der fulgte i kølvandet på dels det overophedede danske boligmarked og ikke mindst finanskrisen i slutningen af 28. Efter den ekstreme nedgang fra 2. kvartal 28 til 2. kvartal 29, hvor BNP faldt hele 8 pct., var der indtil sommeren 21 ellers pæn fremgang i BNP på 3½ pct. Men siden da har det danske BNP ligget mere eller mindre underdrejet i nu ni kvartaler. I 4. kvartal 212 lå det danske BNP 5¾ pct. under før-kriseniveauet svarende til et velstandstab på mere end 1 mia.213-kr. Det viser figur 1A. Figur 1A. BNP-udviklingen mia. 213-kr genopretningspakken mia. 213-kr Figur 1B. Indenlandsk eftersp. og eksport mia. 213-kr. mia. 213-kr genopretningspakken Indenlandsk efterspørgsel, 212-priser Eksport, 212-priser (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Årsagen til den sløje udvikling skal især findes i den hjemlige efterspørgsel (privat forbrug, offentlig efterspørgsel og private investeringer), der set under ét har ligget underdrejet siden 2. kvartal 21 (1 kvartaler), hvor den tidligere regering gennemførte den såkaldte Genopretningspakke. Eksporten er derimod i samme periode vokset pænt. Det viser figur 1B. Når det er sagt, har der i 2. halvår 212 været en nedadgående tendens i vores eksport, afspejlende den vækstmæssige situation i udlandet med opbremsning og/eller nedtur i BNP. Samlet viser nationalregnskabet foreløbig et fald i BNP på ½ pct. fra 211 til 212 hvilket var betydeligt dårligere end ventet i vores prognose fra september sidste år. Årsagen til den ringere økonomiske udvikling skyldes primært den indenlandske efterspørgsel (herunder lagrene) og kun i mindre grad nettoeksporten, idet både eksporten og importen steg mindre end ventet 1. En ting er, at BNP sidste år samlet set udviklede sig betydeligt svagere end ventet. Noget andet er, at BNP faldt markant i 4. kvartal 212 med ¾ pct. Udviklingen gennem 212 har været, som det fremgår af figur 1A, ekstremt svingende, og det store fald i 4. kvartal betyder, at udgangspunktet for BNPvæksten for 213 er så svagt, at vi alt andet lige starter året med en minus vækst på,4, jf. boks 1. 1 Efter offentliggørelsen af nationalregnskabet er der kommet reviderede udenrigshandelstal for 212. Her er importen revideret ned med ca. 7,7 mia.kr. Revisionen skyldes en import af private fly til Danmark, der ikke kan henføres til dansk aktivitet, som først antaget. Spejlbilledet til den lavere import er tilsvarende lavere erhvervsinvesteringer af transportmidler. Der er i tabellerne korrigeret for de nye oplysninger, men ikke i figurerne, da det er uklart, hvordan den lavere import præcis spreder sig ud over året. Korrektionen betyder, at importvæksten i 212 reduceres fra godt 2,5 til knap 1,7 pct. (knap,9 pct.enheder), mens væksten i erhvervsinvesteringerne realt reduceres fra 4¾ til ¾ pct. (4 pct.enheder). 3

6 Boks 1. Betydningen af udgangspunktet for BNP i 213 Den skuffende BNP-udvikling gennem 212 smitter alt andet lige af på årsvæksten for 213. Den ringe afslutning på 212 bevirker at 213-væksten, for uændret BNP gennem hele 213, vil lande på minus,4 pct. (det såkaldte underhæng), jf. figur A At underhænget reducerer årsvækstraten for 213 meget markant kan også illustreres ved, at væksten i 213, med en gennemsnitlig vækst gennem 213 på,4 pct. per kvartal nogenlunde svarende til normalvækst kun giver en årsvækst på,6 pct. fra 212 til 213 på det nuværende datagrundlag, jf. figur A. Til sammenligning illustrerer figur A også den vækst, der på det nuværende datagrundlag skal til for at ramme de 1,3 pct., der lå i Vækstplan DK for 213. Forløbet kræver en gennemsnitlig kvartalsvækst på ca.,65 pct. som gennemsnit per kvartal. Det er markant mere end normalvækst. Figur A. Tre BNP-scenarier mia. 25-kr mia. 25-kr Nul-vækst gennem 213 "normal-vækst" Vækstplan DK Kilde: Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Vækstplan DK. Figur B. BNP renset for lagre og diskrepans mia.25-kr. mia.25-kr BNP, ekskl. lagre og diskr. (kædet) BNP Det kan bemærkes, at underhænget blev reduceret fra minus,6 til minus,4 pct. fra den første til den anden offentliggørelse af nationalregnskabet fra 4. kvartal 212. Som det fremgår af figur B, var BNP sidste år meget svingende og meget mere svingende end efterspørgslen ekskl. lagre og diskrepans. Faktisk er der, når man ser bort fra lagre og diskrepans, INTET underhæng ved udgangen af 212 i BNP. Bortset fra industriens produktionsindeks og omsætning, der svinger en del fra kvartal til kvartal bl.a. som følge af vindmølleindustrien og på det seneste også medicinalindustrien, har vi svært ved at genfinde det stærkt svingende BNP i de økonomiske indikatorer gennem 212. Det virker meget voldsomt med først fald, stigning og så fald i BNP igen omkring,8 pct. de seneste tre kvartaler svarende til annualiserede vækstrater på 3¼ pct. I det lys vurderer vi det som meget sandsynligt, at kommende revisioner vil udglatte BNP-udviklingen gennem 212 med lavere underhæng ved udgangen af 212 til følge. En anden mulighed er, at der kan komme et vækstmæssigt rebound i starten af 213, så BNP igen kommer op og ramme udviklingen ekskl. lagre og diskrepans. Når vi på trods af underhænget skønner en BNP-vækst i 213 på plus,4 pct., skyldes det forventningen om, at BNP vil udvikle sig gradvist mere positivt gennem 213, dels at vi ved kommende revisioner anser det som sandsynligt, at nationalregnskabet vil reducere underhænget yderligere fra 212, så vi kommer tættere på den underliggende efterspørgsel ekskl. lagre og diskrepans, jf. boks 1 2. De hårde indikatorer har været noget blandede ind i 1. kvartal 213. Der har været positive tendenser at spore for industriproduktionen, mens eksporten fortsat ser ud til at udvikle sig sløjt. Den stigning, der er set i vareimporten (nominelt) ind i 1. kvartal 213, ser primært ud til at være trukket af energi og landbrugsvarer, mens importen af industrivarerne efter alt at dømme vil falde på linje med industrieksporten. Både eksporten og importen af tjenester ser nominelt ud til at falde, hvilket også peger på svag udvikling her, selvom noget af udviklingen også kan skyldes faldende priser. 2 Momsstatistikken fra februar 213 løftede salget i de danske virksomheder med knap,4 pct. svarende til godt 13 mia.kr. for 212 sammenlignet med udgivelsen i januar 213. Fra decemberudgivelsen til udgivelsen i januar 213 (mellem 1. og anden udgivelse af nationalregnskabet for 4. kvartal 212) skete der i forvejen et løft af salget på knap,4 pct. 4

7 Der er derimod ikke tegn på hverken fald eller stigning i det private forbrug, ligesom vi ikke kan forvente noget nævneværdigt bidrag fra den offentlige efterspørgsel. På den positive side er byggebeskæftigelsen steget, hvilket tolkes som et tegn på, at aktiviteten på bygge- og anlægsområdet ikke er gået ned, som man kunne frygte. Endelig vurderer vi, at lagerinvesteringerne vil bidrage positivt til væksten i 1. kvartal 213, herunder i lyset af en stor stigning i energiimporten. Virksomhederne kan heller ikke blive ved at nedbryde lagre i det omfang, vi har set de senere år. Det er forventningen, at der kommer lidt liv i det private forbrug i den resterende del af 213, at erhvervsinvesteringerne kommer op i omdrejninger, at boliginvesteringerne stiger en smule, samt at eksporten begynder at udvikle sig i positiv retning, så vi begynder at få en udvikling, der mere flugter med de prognoser, der ligger for væksten i vores største samhandelslande. Importen ventes at vokse gennem hele året. Der ventes ingen bidrag gennem 213 fra den offentlige efterspørgsel, der ifølge nationalregnskabet lå på et højt niveau ved udgangen af 212, men målt på årsplan bidrager den offentlige efterspørgsel dog svagt positivt til væksten. Samlet er det den indenlandske efterspørgsel, der trækker væksten i 213, mens udenrigshandlen trækker ned. Det viser tabel 1. Det sidste afspejler, at importen forventes at stige mere end eksporten. Den meget lave eksportvækst i 213 kan dels henføres til den svage eksportudvikling i slutningen af 212, der giver et dårligt udgangspunkt (underhæng) for 213, samt den svage udvikling i starten af 213. Der er generelt, jf. tabel 1, tale om relativt lave vækstrater i både den indenlandske efterspørgsel og i udenrigshandlen i 213 Tabel 1. BNP-vækst, indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel * 213** 214** 215** realvækst procent BNP 1,1 -,5,4 1,4 2, Indenlandsk efterspørgsel,3 -,1,9 1,3 1,8 Eksport 6,5,9,2 4,2 5,2 Import 5,6 1,7 1,3 4,2 5, ændring 1. personer Beskæftigelse * Tallene for 212 er korrigeret for de nye oplysninger der er kommet efter udgivelsen af Nationalregnskabet hvad angår importen af fly med konsekvens for erhvervsinvesteringerne. ** Skøn, hvor vi har forlænget prognosen til 215 med et forløb der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Der er dog ændret lidt sammensætningen af væksten ligesom der er samt foretaget visse skaleringer. Kilde: AEs prognose april 214. I 214 skønnes en vækst på 1,4 pct. Fremgangen forventes at blive trukket af den hjemlige efterspørgsel, mens der ventes et svagt positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen. Opgearingen af den hjemlige efterspørgsel er trukket af det private forbrug samt af boliginvesteringerne, mens erhvervsinvesteringerne bremser en smule op i lyset af afskrivningsvinduets ophør. Eksporten gearer op sammen med prognoserne for udlandet, ligesom importen stiger mere samtidig med, at der kommer mere gang i den samlede efterspørgsel. I 215 har vi forlænget prognosen med et forløb, der i store træk ligner det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Det betyder, at både den hjemlige efterspørgsel og eksporten gearer yderligere op, så 5

8 vi nærmer os vækstrater på linje med eller lidt over normalen. Der er dog fortsat et stykke vej til de vækstrater, der kendetegner tidligere opgangsperioder. Der er i afsnittene nedenfor en yderligere uddybning af baggrunden for sammensætningen af prognosen, hvad angår udvikling i privat forbrug, offentlig efterspørgsel, erhvervsinvesteringer, boliginvesteringer samt udenrigshandel. Prognosen forudsætter, at den usikkerhed, der fortsat præger økonomien, gradvist vil aftage gennem prognoseperioden. Der er på den ene side risiko for, at usikkerheden forbliver stor, så der fortsat vil være tilbageholdenhed i både den hjemlige økonomi og i udlandet, herunder at de store spareplaner i mange europæiske lande fortsat vil præge udviklingen i EU. På den anden side kan vi også konstatere, at opsparingsoverskuddet i den private sektor i Danmark er rekordhøjt virksomhederne har sparet hundredvis af milliarder op de senere år, og husholdningerne har masser af penge stående i banken. Der er derfor stort potentiale for at få mere gang i dansk økonomi, når stemningen for alvor vender, jf. scenarierne nedenfor. Selvom der ventes fremgang i 213 og opgearing af væksten de kommende år, er der stadig tale om lave økonomiske vækstrater set i lyset af den store nedtur, og sammenlignet med de vækstrater vi har set i tidligere opgangsperioder. At genopretningen af dansk økonomi er meget langsom oven på krisen, fremgår med alt tydelighed af figur 2, der viser det stiliserede kvartalvise BNP-forløb frem til udgangen af 215. BNP ligger ved udgangen af 214 ca. 6 mia.kr. under før-kriseniveau, og selv med forlængelsen ligger BNP ved udgangen af 215 7½ år efter krisen for alvor satte ind stadig under førkriseniveau. Figur 2. Udviklingen i BNP mia.kr 213-priser mia.kr 213-priser Anm.: Den stiplede linje efter 4. kvartal 212 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE s aprilprognose 213. Prognosen er i 215 forlænget med den forudsatte vækst fra Vækstplan DK. Dette er markeret med den lodrette streg. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik I lyset af den svage vækst forventer vi fortsat nedgang på arbejdsmarkedet i 213. Konkret forventes beskæftigelsen at falde godt 1. personer fra 212 til 213. De seneste to år er beskæftigelsen faldet med godt 8. personer årligt. I 214 forventes en lille fremgang på nogle tusinde personer, 6

9 hvorfor vi givet det mellemfristede vækstforløb skal hen i 215, før der for alvor begynder at ske noget på det danske arbejdsmarked. Her er der en fremgang på godt 15. personer. Det viser tabel 1. Årsagen til de sløje arbejdsmarkedsudsigter i 213 og 214 er, at væksten i dansk økonomi fortsat er for lav til at trække ordentligt gang i arbejdsmarkedet. Den historiske sammenhæng (Okun-kurven) tilsiger, at væksten i BNP skal over 1¼ pct. (set over en toårig periode), før der kan forventes fremgang i beskæftigelsen. Der er vi først for alvor i 215 med det vækstforløb der ligger i prognosen. Oven i købet peger Okun-kurven på, at årene ligger marginalt højere, hvad angår beskæftigelsen, givet den vækst, der tegner sig. Det viser figur 3A. Det afspejler, at produktivitetsvæksten målt på BNP i 212 var svagt negativ, mens den i 213 fortsat er relativt svag. Først i 214 og 215 nærmer vi os produktivitetsvækstrater op imod 1½ pct. Figur 3A. BNP og beskæftigelse Beskæftigelse (ændring i pct.) y =,6242x -,7858 R2 =, BNP-vækst (pct.) Figur 3B. Indenlandsk eftersp. og beskæft Beskæftigelse (ændring i pct.) y =,4362x -,444 R2 =,6657 vækst indl. efetrsp (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Dvs., at observationerne for 21 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Den indenlandske efterspørgsel er i 212 korrigeret for de nye oplysninger angående importen af fly. Kilde: AE pba. ADAM s databank og egne beregninger. Figur 3B viser væksten i den indenlandske efterspørgsel og beskæftigelsesudviklingen. Her er sammenhængen historisk set lidt stærkere end målt på BNP, og der kræves en vækst i den indenlandske efterspørgsel (set over en 2-årig periode) på godt,9 pct., før der kan forventes fremgang i beskæftigelsen. Den grænse passeres i 214, hvorfor beskæftigelsesudviklingen i prognosen ligger pænt i tråd med væksten i den hjemlige efterspørgsel. Ved sammenligning af figur 3A og 3B står det samtidig klart, at hovedårsagen til den sløje arbejdsmarkedsudvikling de senere år skal findes i den underdrejede hjemlige efterspørgsel. Vores analyser på baggrund af Danmarks Statistiks input-output-tabeller 3 viser således også, at andelen af den danske beskæftigelse, der er knyttet direkte eller indirekte op på den hjemlige efterspørgsel, har ligget rimelig stabilt omkring ¾ gennem flere år. Resten (¼) af den danske beskæftigelse er således knyttet op på eksport. Man kan samtidig ikke finde tilsvarende sammenhæng mellem eksportvækst og beskæftigelse, som vi ser i figur 3A og 3B. Det betyder ikke, at eksporten ikke har betydning for den danske beskæftigelse. Det er blot ikke eksporten, der er drivende for udviklingen på arbejdsmarkedet på helt kort sigt. Tabel 2 og 3 viser nøgletallene fra AE s prognose april Se fx AE-analysen Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel. 7

10 Tabel 2. Nøgletal fra AE s økonomiske prognose april * 213** 214** 215** Realvækst i procent (kædede værdier) Bruttonationalprodukt -,5,4 1,4 2, Indenlandsk efterspørgsel -,1,9 1,3 1,8 - Privat forbrug,6,3 1,5 2,1 - Offentligt forbrug,2 1,2,4,5 - Offentlige investeringer 7,4-4,8-3,5-3,5 - Boliginvesteringer -9,5,5 4, 2, - Erhvervsinvesteringer.,7 5,5 1,9 4,6 - Lagerinv. (vækstbidrag) -,4,,, Eksport,9,2 4,2 5,2 Import 1,7 1,3 4,2 5,1 * Tallene for 212 er korrigeret for de nye oplysninger, der er kommet efter udgivelsen af nationalregnskabet, hvad angår importen af fly med konsekvens for erhvervsinvesteringerne. ** Skøn samt forlængelse af prognosen til 215 med et forløb, der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Der er dog ændret lidt i sammensætningen af væksten, ligesom der er foretaget visse skaleringer. Kilde: ADAM s databank og AE. Tabel 3. Nøgletal (fortsat) fra AE s økonomiske prognose april 213 Ændring i 1. personer 212* 213** 214** 215** Beskæftigelse Arbejdsstyrke personer Bruttoarbejdsløshed Betalingsbalance Offentlig saldo Privat opsparingsbalance Årlig stigning i pct. Forbrugerprisindeks 2,4 1,2 1,5 2, Boligpriser, en.fam. huse -3,4 2, 2,5 4, Effektiv obligationsrente 1,7 1,9 2, 2,3 Pct. Årlig stigning i pct. Produktivitet (BNP per besk.) -,2,8 1,3 1,4 * Tallene for 212 er korrigeret for de nye oplysninger, der er kommet efter udgivelsen af nationalregnskabet, hvad angår importen af fly med konsekvens for erhvervsinvesteringerne. ** Skøn samt forlængelse af prognosen til 215 med et forløb, der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Der er dog ændret lidt i sammensætningen af væksten, ligesom der er foretaget visse skaleringer. Kilde: ADAM s databank og AE. 8

11 2.1 Økonomisk usikkerhed fortsat stor men enormt vækstpotentiale i dansk økonomi Som det fremgår af 1A og 1B, er der et iøjnefaldende sammenfald med opbremsningen af BNPfremgangen efter det store krise-fald i BNP og den hjemlige efterspørgsel og så den tidligere regerings genopretningspakke. Det peger på, at opstramningen skete på et alt for tidligt tidspunkt inden der var kommet ordentligt gang i økonomien og ikke mindst arbejdsmarkedet. Der kan heller ikke herske tvivl om, at den store økonomiske usikkerhed er en af hovedårsagerne til, at dansk økonomi stadig hænger fast i krisen. Det illustreres for husholdningernes vedkommende helt klart ved, at udbetalingen af efterlønspengene sidste år for i alt 28½ mia.kr. overhovedet ikke påvirkede udviklingen i det private forbrug. Tværtimod ser det ud som om, danskerne har sat pengene direkte ind på bankbogen. Fra marts til oktober 212, hvor danskerne kunne melde sig ud af efterlønsordningen, blev der udbetalt i alt 28,4 mia.kr. I samme periode satte husholdningerne netto ca. 26,7 mia.kr. ind på bankbøgerne i de danske pengeinstitutter. Som figur 4A viser, var der en ret parallel udvikling mellem efterlønsudbetalingen og de penge, husholdningerne har sat i banken. I november og december 212 var der nogle efterbetalinger fra efterlønsordningen på samlet ca. 1 mio.kr., så det samlede udbetalte beløb kom op på 28½ mia.kr. Samtidig med efterlønsudbetalingen faldt det private forbrug realt med ¼ pct. fra 1. til 4. kvartal 212. Det viser figur 4B. Figur 4A. Akkumuleret indlån og udbetaling af efterlønsbidrag siden april 212 mia.kr mia.kr Figur 4B. Udviklingen i det private forbrug mia. kr. 212-priser mia. kr. 212-priser udbetaling af 28½ mia.kr. i i efterlønspenge mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 netto indsat i PI Efterlønspenge Anm.: Netto indsat i PI viser det samlede beløb husholdningerne (inkl. personligt ejede virksomheder, der ikke kan skilles ud her) har indsat på bankkonti fra 31. marts til 31. oktober 213 og den tilsvarende samlede akkumulerede tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Beløb indsat på bankkonti i pengeinstitutterne er målt ved transaktion i indlån, svarende til det beløb, husholdningerne aktivt har sat ind på indlån (netto). Der ses således bort fra kursændringer mv. Kilde: AE på baggrund af Nationalbanken og Danmarks Statistik. Det er bemærkelsesværdigt, at en så stor udbetaling fra den offentlige sektor til husholdningerne overhovedet ikke kan aflæses på udviklingen i det private forbrug, og det er derfor også svært at forstå, at man i Økonomisk Redegørelse, december 212 estimerer, at efterlønsudbetalingen sidste år løftede BNP-væksten med ca.,3 pct. 4 Kigger man på husholdningernes (ekskl. personligt ejede virksomheder) samlede ind- og udlån i de danske pengeinstitutter, er der sket markante ændringer over de senere år og især det seneste år. Som 4 I Økonomisk Redegørelse august 212 angives aktivitetsbidraget fra efterlønsudbetalingen til,2 pct. i Økonomisk Redegørelse december 212, fodnote 6 side 168 angives at aktivitetsbidraget er opjusteret med,1 pct. sammenholdt med augustredegørelsen. Det er overraskende, når man samtidig i kapitel 1 skriver, at udbetalingen af efterlønsbidragene i 212 primært ser ud til at have forøget indeståenderne i pengeinstitutterne. 9

12 det fremgår af figur 5A, er husholdningernes indestående i pengeinstitutterne forøget med 53½ mia.kr., siden ultimo marts måned 212, hvor udbetalingen af efterlønspengene startede. Samtidig er udlånet fra pengeinstitutterne faldet med 2 mia.kr., hvorfor husholdningernes nettoindlån er forøget meget markant med 73½ mia.kr. Sammenlignet med før finanskrisen satte ind (juni 28) er indlånet forøget med knap 164 mia.kr., mens udlånet er formindsket knap 37 mia.kr. Nettoindlånet er derfor i alt forøget med ikke mindre end godt 2 mia.kr. Det viser figur 5A. Figur 5A. Husholdningernes Ind- og udlån i PI mia.kr Indlån udbetaling af 28 ½mia.kr. udlån (højre akse) mia.kr Figur 5B. Kriseomtale og forbrugertillid Nettotal januar 11 marts 11 maj 11 juli 11 september 11 Forbrugertillid, 2 mnd. gg Kriseomtale, 2 mnd. gg (h.a.) november 11 januar 12 marts 12 maj 12 juli 12 september 12 november 12 januar 13 Nettotal marts Anm.: Kriseomtale viser antal gange ordet krise eller gæld optræder i landsdækkende aviser og radio/tv. Både forbrugertillid og kriseomtae er 2 måneders glidende gennemsnit af ikke-sæsonkorrigerede tal. Kilde: AE pba. Nationalbanken, Danmarks Statistik samt infomedia. Selvom realkreditudlånet fortsat er vokset gennem krisen (knap 145 mia.kr.), vidner stillingen i pengeinstitutterne, hvor der nu er et indestående svarende til næsten kr. per dansker (fra olding til spæd), om, at der er masser af vækstkrudt i husholdningernes kældre. Bare det at nedbringe indeståendet på bankbøgerne til niveauet fra for et år siden svarer til et løft i det reale private forbrug på næsten 6 pct. Det er meget markant. Som det fremgår af figur 5A, er udviklingen med større indestående og lavere lån fortsat ind i 213 en understregning af, at husholdningerne også har været tilbageholdende i begyndelsen af Udover fortsat nedgang på det danske arbejdsmarked, et dansk boligmarked der fortsat er skrøbeligt, så smitter den europæiske og danske krisestemning givetvis også af på humøret i de danske husholdninger. Kigger man på sammenhængen mellem, hvor mange gange ordene krise eller gæld optræder i de danske medier, er der en rimelig pæn korrelation til udviklingen i den danske forbrugertillid. Det viser figur 5B (bemærk højreaksen er spejlvendt). Set over de seneste to år har der været tendens til faldende forbrugertillid, jo mere ordene krise eller gæld er blevet brugt i medierne. Der er selvfølgelig mange andre faktorer, der påvirker tilliden/forventningerne i økonomien, fx arbejdsmarked og boligmarked, men der kan ikke være tvivl om, at kriseomtalen også har spillet en væsentlig rolle for udviklingen: Får danskerne tudet ørerne fulde af krise, holder de på pengene. Retter vi blikket mod de danske virksomheder, har vi også klare beviser på stor tilbageholdenhed. Således ligger erhvervslivets investeringskvote dvs. investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen (BVT) i løbende priser på et set i historisk perspektiv meget lavt niveau. Vi skal tilbage til starten af 198 erne for at finde et lavere 5 Kigger man på den danske bruttogældskvote, er den ikke ekstraordinært høj i dag, sammenlignet med tidligere. Kigger man på husholdningernes nettoformue (formue minus gæld), ligger den fortsat på et historisk meget højt niveau. 1

13 niveau. Fra 28 til 212 er erhvervsinvesteringskvoten dykket med 5 pct. af privat BVT. Det viser figur 6. Faldet svarer til omkring 6 mia.213-kr. Figur 6. Erhvervsinvesteringer og opsparingsbalance i virksomheder (forskellig akseenhed) pct. af BNP 1 pct. af privat BVT 25, 5 2, , Opsparingsbalance private selskaber Erhvervsinvesteringskvote (højre akse) Anm.: Erhvervsinvesteringerne er korrigeret for nye oplysninger omkring importen af private fly. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Samtidig med faldet i erhvervsinvesteringerne er de private virksomheders opsparingsbalance steget meget markant som følge af krisen til et rekordhøjt niveau. I 27 var der et opsparingsoverskud på 1,3 pct. af BNP svarende til 25 mia.213-kr. I 212 var det steget til 9,8 pct. af BNP eller ca. 18 mia.213- kr. Det viser figur 6. Stigningen i opsparingsoverskuddet skyldes udelukkende, at de ikke-finansielle virksomheder er gået fra at have et opsparingsunderskud på 35 mia.kr. i 27 til i 212 at have et opsparingsoverskud på godt 115 mia.kr. I årene er der et samlet akkumuleret opsparingsskud i de ikke-finansielle virksomheder på ikke mindre end 35 mia.213-kr. Det store opsparingsoverskud i virksomhederne skyldes dels, at vores eksport er kommet relativt godt gennem krisen, og at der har været stigende indtægter fra vores investeringer i udlandet. Dels at virksomhederne har tilpasset omkostningerne, samt ikke mindst at erhvervsinvesteringerne er faldet markant og har ligget underdrejet. De underdrejede erhvervsinvesteringer skal bl.a. ses i sammenhæng med den store økonomiske usikkerhed, der følger fra Europa, hvor langt størstedelen af vores eksport fortsat afsættes. De må imidlertid også ses i sammenhæng med den overkapacitet, der har præget dansk økonomi efter krisen. Der har historisk været en relativ stor samvariation mellem på den ene side outputgab og kapacitetsudnyttelsen i industrien og så på den anden side erhvervsinvesteringerne. Det viser figur 7A og 7B. Her fremgår, at både oututgab, kapacitetsudnyttelsen i industrien og erhvervsinvesteringerne lå på et i historisk sammenhæng meget lavt niveau i

14 Figur 7A. Outputgab og erhvervsinvest. Figur 7B. Kapacitet i industri og erhvervsinv. pct Output gab (Vismænd) Erhvervsinvesteringskvote (højre akse) pct. 25 Anm.: Erhvervsinvesteringerne er korrigeret for nye oplysninger omkring importen af private fly.output gabet mål er BNPs afvigelse fra det strukturelle/konjunkturneutrale niveau. Bemærk forskellige akseenheder. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og det økonomiske råd pct Kapacitet i industrien Erhvervsinvesteringskvote (højre akse) pct. af privat BVT 25 Anm.: Industriens produktionskapacitet hvor stor en andel af industrivirksomheder melder, om de har utilstrækkelig eller mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. En faldende kurve afspejler derfor, at flere virksomheder vurderer, at de har mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. Målt som gennemsnit over kvartalerne. Bemærk forskellige akseenheder. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og det økonomiske råd Investeringskvoten lå i 212 3½ pct. under den gennemsnitlige nominelle investeringskvote, der er set fra Det svarer til et investeringsgab i størrelsesorden 4 mia.213-kr. En lukning af dette gab, vil givet en normal sammensætning af erhvervsinvesteringerne med ca. 3 pct. bygge- og anlæg og ca. 7 pct. maskiner, inventar, transport mv. 6 isoleret set kunne løfte beskæftigelsen i dansk økonomi med op imod 28. personer 7. Investeringerne kan ikke blive ved med at ligge så lavt, der må også på denne front ligge et opsparet behov, jf. at kapitalapparatet tilsyneladende ikke er steget de senere år. Ud over at investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst og beskæftigelse, fordi danske virksomheder også producerer kapitaludstyr, bygger produktionsanlæg osv., så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. Flere investeringer giver en højere vækst i kapitalapparatet og dermed forøgelse af produktionsmulighederne på mellemfristet sigt. Samtidig ligger der nogle indirekte produktivitetseffekter, hvor virksomhederne gennem deres investeringer får adgang til ny og mere produktiv teknologi, der igen kan afføde innovation samt mere effektive arbejdsgange gennem omstillinger af arbejdsgange og processer. Ny og bedre teknologi udvikles løbende rundt om i verden og i virksomheder. Disse fornyelser går til spilde, såfremt de ikke indbygges i nye maskiner. Samlet peger virksomhedernes opsparingsoverskud og de mange penge husholdningerne har til at stå i banken på, at der også er et enormt potentiale for at få sat gang i den private efterspørgsel i dansk økonomi til gavn for vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser. Men det kræver, at vi kan få aktiveret erhvervslivets lyst til investeringer, og det kræver, at vi kan få aktiveret forbrugernes lyst til at bruge flere penge. Det er generelt ikke penge, der mangler i dansk økonomi det er tillid. 6 Svarende til den nominelle sammensætning fra Beregnet med udgangspunkt i ADAM, se endvidere AE-analysen Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer 7 Med en kraftigt faldende investeringspris relativt til prisen på egenproduktionen (BVT) i den private del af økonomien, er der dog et pres nedad på investeringskvoten. Det er derfor ikke givet, at det gennemsnitlige niveau fra afspejler normalen. 12

15 3 Scenarier Der er på den ene side risiko for, at krisen fortsætter i dansk økonomi: At forbrugere og virksomheder fortsat vil holde på pengene de kommende år, og at væksten endnu en gang bliver lavere i udlandet end ventet. På den anden side er der også masser af vækstkrudt i kælderen, der hvis forbrugere og virksomheder får taget hul på opsparingsbylden kan sætte godt gang i dansk økonomi. Det store spørgsmål er blot, hvornår stemningen for alvor vender i dansk økonomi. Konsekvenserne af disse to forløb illustreres i de følgende to scenarier. 3.1 Negativt Scenario: Fortsat stor tilbageholdenhed i husholdninger og virksomheder I det negative scenario ses der på situationen, hvor den økonomiske usikkerhed fortsætter på et højt niveau. Det manifesterer sig ved dels lavere vækst i udlandet og dels ved at den hjemlige efterspørgsel nogen tid endnu fortsætter den flade udvikling, vi har set det seneste godt 2½ år. Konkret ses der på en situation, hvor væksten for vores største eksportmarkeder ændres fra konsensus i 213 og 214, dvs. gennemsnit af alle bagvedliggende prognoser, til prognoserne, der ligger omkring den nederste tiendedel (1 pct. fraktilen 8 ). Væksten i udlandet i 215 reduceres nogenlunde parallelt med justeringen de to foregående år. Sammenholdt med prognosens grundforløb reduceres den sammenvejede BNP-vækst for de 1 største aftagerlande med,3-,5 pct.enheder over de kommende år. Eksporten vil i det lys isoleret reduceres med knap ½ pct. i 213 stigende til knap 1¼ pct. i 215, jf. tabel 4. Samtidig forudsættes i 213 og 214 en flad udvikling i det privatforbrug, uændrede erhvervsinvesteringer og uændrede boliginvesteringer, mens de tre poster i 215 antages at vokse på linje med prognosen for 214. Den offentlige efterspørgsel fortsætter på linje med prognosen, men bortset fra i 213 bidrager den offentlige efterspørgsel ikke til væksten. Vi får med andre ord en forskydning ud i tid for fremgangen i den hjemlige efterspørgsel. De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af den lavere vækst i udlandet og den fortsat underdrejede indenlandske efterspørgsel er vist i tabel 4. Således reduceres boliginvesteringerne ½ pct. i 213, med 4¼ pct. i 214, mens forskellen indsnævres lidt igen i 215 til 2,4 pct. Det private forbrug reduceres fra ¼ i 213 til 1¾ pct. i 214 og 2¼ pct. i 215. Erhvervsinvesteringerne reduceres med 5¼ pct. i 214 stigende til 9½ pct. 215 sammenlignet med prognosens grundforløb. Med afledte negative effekter giver det anledning til en reduktion af BNP på ½ pct. i 213, knap 1½ pct. pct. i 214 og 1¾ pct. i 215. Set i forhold til prognosen svarer det til en økonomisk vækstrate der i 213 er marginalt negativ, mens der i 214 og 215 er en vækst på ½ pct. henholdsvis 1¾ pct. Det viser figur 8A. 8 For Finland og Kina, hvor vi ikke har oplysninger om de bagvedliggende prognoser, reduceres BNP-væksten tilsvarende gennemsnittet af de øvrige prognoser på vækstraten, dvs.,3-,5 pct.enheder i begge år. 13

16 Tabel 4. Effekt af negativt scenario Boliginvesteringer, faste 25-kædede værdier procent -,5-4,3-2,4 Privat forbrug, faste 25-kædede værdier procent -,2-1,7-2,3 Erhvervsinvesteringerne, faste 25-kædede værdier procent -5,2-7, -9,4 Indenlandsk efterspørgsel, faste 25-kædede værdier procent -,8-2,1-2,5 Eksport, faste 25-kædede værdier procent -,5 -,9-1,2 BNP, faste 25-kædede værdier procent -,5-1,4-1,7 Beskæftigelse, 1. personer Betalingsbalance, mia. kr Offentlig saldo, mia. kr Privat opsparingsoverskud, mia. kr Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet. Kilde: AE beregning på ADAM-modellen. Som følge af den lavere vækst reduceres beskæftigelsen med 8. personer i 213, 23. personer i 214 og 33. personer i 215. Sammenholdt med prognosen får vi således en fortsat og mere markant nedtur på arbejdsmarkedet i 213 og 214, mens vendingen ind i 215 tegner relativt beskeden. Fra 212 til 215 er der et samlet fald i beskæftigelsen på samlet 25. personer. Det viser figur 8B. Figur 8A. Vækst negativt scenario Figur 8B Beskæftigelse negativt scenario pct. 2,5 pct. 2,5 1. personer personer , 2, ,5 1,,5, 1,5 1,,5, ,5 -, , , Grundscenario Negativ Grundscenario Negativ Kilde: AE s modelberegninger. Som følge af den lavere efterspørgsel med afledt lavere beskæftigelse forværres den offentlige saldo 5 mia. kr. i 213 stigende til godt 23 mia.kr. i 215. Betalingsbalancen påvirkes til gengæld positivt med 5 mia. kr. i 213 stigende til 14 mia. kr. i 215, idet importen sænkes som følge af de lavere investeringer samt private forbrug. Som det fremgår af tabel 2, øges det private opsparingsoverskud med 1 mia. kr. i 213, 28 mia. kr. i 214 og godt 35 mia.kr. i 215. Sammenholdt med prognosen vil det give betyde et privat opsparingsoverskud i 215 på knap 185 mia.kr. Det negative scenario er en klar illustration af hvilke konsekvenser det har for dansk økonomi, når ikke der er gang i den hjemlige efterspørgsel og vi igen får lavere vækst i udlandet end ventet. Det koster markant på vækst, beskæftigelse og de offentlige kasser. 14

17 3.2 Positivt scenario: Stemningen skifter i en mere positiv retning I det positive scenario ses der på situationen, hvor den positive tendens, der er registreret i boligpriserne fra midten af 212 fortsætter i gennem hele prognoseperioden. Det øger boligprisstigningerne med 2¾ pct.enheder i 213 og 214 og 1¼ pct. i 215 et samlet løft i niveauet på 7 pct. Den mere positive boligprisudvikling øger boliginvesteringerne, og samtidig øges stemningen i husholdningerne mere generelt, hvorfor der sættes mere gang i det private forbrug. Mens de øgede boligprisstigninger i modelberegningen får lov til at slå igennem på boliginvesteringerne er forbrugseffekten modelleret ved en fordobling af vækstraten. I 214 og 215 kommer vi således op på 3 og 4 pct. om året. Det er vækstrater, der mere svarer til det, der er set ved tidligere økonomiske omslag i opadgående retning. Endelig kommer der mere gang i erhvervslivets investeringer, fx ansporet af initiativerne i vækstplan DK, så vi får normaliseret investeringskvoten svarende et niveau som Nationalbanken vurderer, er konjunkturneutralt 9. De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af den større forbrugs- og investeringslyst er vist i tabel 5. Således løftes boliginvesteringerne 1¾ i 213 stigende til 4¾ pct. i 215. Det private forbrug løftes gradvist fra ¼ til 1¾ pct. i 214 og 3¾ pct. i 215. Erhvervsinvesteringerne øges med 4¼ pct., 8¼ pct. og 12 pct. i henholdsvis 213, 214 og 215 sammenlignet med prognosens grundforløb. Med afledte positive effekter giver det anledning til et løft i BNP på,4 pct. i 213, 1¼ pct. pct. i 214 og 2 pct. i 215. Set i forhold til prognosen hovedforløb svarer det til en økonomisk vækstrate på,8 pct. i 213 og 2,2 pct. i 214 og 2,9 pct. i 215. Det viser figur 9A. Tabel 5. Effekt af positivt scenario - sammenlignet med grundforløbet Boligpriser, procent 2,9 5,7 7, Boliginvesteringer, faste 25-kædede værdier procent 1,8 3,7 4,8 Privat forbrug, faste 25-kædede værdier procent,2 1,7 3,8 Erhvervsinvesteringerne, faste 25-kædede værdier procent 4,2 8,2 12, BNP, faste 25-kædede værdier procent,4 1,2 2, Beskæftigelse, 1. personer Betalingsbalance, mia. kr Offentlig saldo, mia. kr Privat opsparingsoverskud, mia. kr Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet. Kilde: AE beregning på ADAM-modellen. Som følge af den højere økonomiske vækst øges beskæftigelsen med 6. personer i 213 stigende til 33. personer i 215. Sammenholdt med prognosen får vi således en mere markant vending på arbejdsmarkedet allerede fra næste år. Det viser figur 9B, hvor det fremgår at beskæftigelsen samlet stiger med godt 4. fra 212 til Nationalbanken vurderer i kvartalsoversigt 4. kvt. 212 Virksomhedernes opsparing og investeringer at erhvervsinvesteringerne i 211 lå ca. 17 pct. under sit konjunkturneutrale niveau. Det svarer 3-35 mia.213-kr., hvilket vi omregner til en investeringskvote omkring 18½ pct. i 212. Til sammenligning lå erhvervsinvesteringskvoten som gennemsnit på 19½ pct. fra

18 Figur 9A. Vækst positivt scenario Figur 9B. Beskæftigelse positivt scenario pct. 3, pct. 3, 1. personer personer ,5 2, , 2, ,5 1, 1,5 1, ,5, , , Grundscenario Positiv Grundscenario Positiv Kilde: AE s modelberegninger. Som følge af den højere vækst og beskæftigelse forbedres den offentlige saldo med 4 mia. kr. i 213 stigende til 27 mia. kr. i 215. Betalingsbalancen påvirkes negativt med 6 mia. kr. i 213 stigende til 34 mia. kr. i 215, idet importen øges mærkbart som følge det øgede private forbrug samt erhvervsinvesteringerne. Som det fremgår af tabel 3, reduceres det private opsparingsoverskud med 1 mia. kr. i år stigende til godt 6 mia. kr. i 215. Sammenholdt med prognosen vil det give en reduktion af det private opsparingsoverskud fra 127 mia. kr. til 117 mia. kr. i 213, fra 135 til godt 1 mia. kr. i 214 og fra 148 mia.kr. til 87 mia.kr. i 215. Der vil med andre ord, på trods af den større fremgang i det private forbrug og i investeringerne, stadig blive sparet op i et massivt omfang. Det sætter størrelsen på den private opsparing vi har haft de senere år i yderligere perspektiv. 16

19 4 Økonomisk politik Dansk økonomi er ikke på vej ud over afgrunden, endsige har retning mod den, men vi har aktuelt et stort problem med at få gang i økonomien. Det er helt åbenlyst, at problemet ligger i den hjemlige efterspørgsel. Årsagen til den manglende vækst er ikke et stort dansk konkurrenceevneproblem et synspunkt der nu bakkes op af Phillip Schröder medlem af Produktivitetskommissionen 1. Der er overordnet set masser af penge i dansk økonomi, men manglende tillid bremser forbrugs- og investeringslysten. Danmarks to hovedudfordringer, er her og nu at få gang i vækst og beskæftigelse, samt på den lidt længere bane at øge produktivitetsvæksten. Derfor skal der fokus på investeringer i bl.a. infrastruktur, en bred uddannelsessatsning og en progressiv erhvervspolitik. Råderummet til en aktiv økonomisk politik, der øger efterspørgslen på den korte bane, er meget begrænset, men ikke desto mindre fortsat meget relevant. Dels fyres der noget krudt af på Vækstplan DK, og dels er vi underlagt bindingerne fra EU. Det er dog forventningen, at den EU-henstilling, vi er underlagt, udløber i år. Det er vigtigt for væksten og beskæftigelsen, at kommunerne bruger de penge, der er afsat. Derfor må der holdes øje med, at vi ikke får gentaget udviklingen fra både 211 og 212, hvor et markant underforbrug i især kommunerne har bremset den danske vækst til skade for arbejdsmarkedet og formentlig også stemningen i dansk økonomi, jf. at der faktisk var en lille fremgang på det private arbejdsmarked i både 211 og 212. Når stigningen i ledigheden ikke har været større på trods af den fortsat sløje økonomiske udvikling, skyldes det bl.a., at flere unge uddanner sig. Men også flere voksne skal efteruddannes, og flere praktikpladser skal sikres. Desuden kan uddannelsesorlov bidrage til, at ufaglærte kan løftes til faglærte, og faglærte kan løftes til tekniker- og KVU-niveau. Det vil give flere jobåbninger på kort sigt til glæde for de ledige, og det vil give højere kvalifikationer på længere sigt. En bredt anlagt uddannelsessatsning vil både være til glæde og gavn for den enkelte og i særdeleshed også for samfundet både på kortere og længere sigt. Bidraget fra Vækstplan DK vil isoleret set ikke ændre meget på vækstbilledet de kommende år. Den vil dog indebære lidt større vækst og beskæftigelse i den private sektor, men det sker på bekostning af mindre vækst og beskæftigelse i den offentlige sektor. Vækstplan DK vil forhåbentligt være med til at ændre stemningen i de danske virksomheder og hos forbrugerne, så investeringslysten stiger, og vi får den enorme opsparing ud og arbejde, jf. scenariet ovenfor. De branchespecifikke erhvervsstøtteordninger (lempelig beskatning af landbruget, støtte til frikøb af hyrevogne og nulmoms på aviser) bør desuden tages op til revision igen. Her bør kunne findes finansiering til bedre afskrivningsmuligheder for erhvervslivet, som er målrettet til virksomheder, der investerer og skaber job, samt fødselshjælp til erhvervsobligationer målrettet små og mellemstore virksomheder. I dag er virksomhedernes investeringslyst i bund, mens der omvendt er et rekordstort opsparingsoverskud. Sagt på en anden måde, så er der krudt i kælderen til at få gang i væksten, hvis 1 Således udtaler Professoren til Jyllandsposten den : Konklusionen er, at enten har alle de her lande et stort problem, eller også er vi stadig i godt selskab. Vi har ikke et konkret konkurrenceevneproblem«17

20 virksomhedernes investeringer kan skubbes i gang. Det vil på den korte bane være med til at sikre, at der kommer flere job i Danmark, og på den længere bane vil nye investeringer bidrage til øget produktivitet. Det ville også hjælpe gevaldigt på det økonomiske klima i EU, hvis EU ikke agerede så rigidt i forhold til stramningskravene til de europæiske lande. Dels så de primært sydeuropæiske gældsplagede lande fik lov til at sprede de finanspolitiske opstramninger ud over længere tid og dels, at de lande, der har råderum, fik mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik til gavn ikke kun for dem selv men for hele EU. Det gælder særligt de nordeuropæiske lande, der har relativt sunde offentlige finanser og store betalingsbalanceoverskud. 18

21 5 Prognosen i detaljer I det følgende gennemgås forsyningsbalancen i hovedtræk, ligesom der ses på de udsigter for udlandet, som ligger til grund for prognosen. Endelig afsluttes med et uddybende afsnit om arbejdsmarkedet. 5.1 Det private forbrug Det private forbrug ventes at vokse ¼ pct. i år og 1½ pct. i 214. I 215 er der forudsat en udvikling på linje med det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK, dvs. 2 pct. Den relativt svage udvikling skyldes, at husholdningerne stadig er tynget af krisen. Krisens tag på husholdningerne udmøntede sig i, at det private forbrug faldt en smule gennem hele 212. Det fremgår af figur 1. Faldet var på trods af, at der sidste år blev udbetalt 28½ mia. kroners efterlønsmidler. Figur 1. Det private forbrug Mia. 25- kr Mia. 25- kr Privat forbrug Prognose 7 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Efterlønspengene er i stedet endt på husholdningernes bankbøger. I efterlønnens udbetalingsperiode indsatte husholdningerne nemlig netto knap 27 mia.kr. i banken. Det ses af figur 11A. Ønsket om at konsolidere privatøkonomien har været et generelt fænomen i husholdningerne siden krisens udbrud. En del af konsolideringen er formentlig en naturlig reaktion på et lånefinansieret overforbrug i de gode tider før krisen. Men når en stimulans på 28½ mia.kr. ikke kan rykke privatforbruget det mindste, vidner det om en yderst underdrejet forbrugslyst og en stor økonomisk usikkerhed. Figur 11A. Efterlønspenge og nettoindsat i PI Figur 11B. Privat forbrug og forbrugertilliden Mia. kr. Mia.kr. Pct. (å/å) Nettotal mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt Nettoindsat i PI Kilde: AE pba. Danmarks Nationalbank. Efterlønspenge Privatforbrug Prognose Forbr.tillid (ha) Anm.: Det private forbrug er angivet i vækstrater fra samme kvartal året før. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 19