Diagnosen orofacial granulomatose (OFG) blev introduceret
|
|
- Harald Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1214 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Orofacial granulomatose Orofacial granulomatose (OFG) betegner en sygdomsgruppe med varierende kliniske manifestationer, der histologisk viser epiteloidcellegranulomer i fravær af fremmedlegemereaktion og erkendt granulomatøs almensygdom, herunder specielt morbus Crohn, sarkoidose, kronisk granulomatøs sygdom og tuberkulose. De tidligere selvstændige sygdomsenheder Melkersson- Rosenthals syndrom og cheilitis granulomatosa opfattes i dag som henhørende til OFG-diagnosen. Udredning for granulomatøse almensygdomme er indiceret, og positivt udfald heraf udelukker OFG. De kliniske manifestationer, differentialdiagnoser, diagnostiske tiltag og behandling diskuteres på baggrund af litteraturen, og tandlægers rolle i diagnostik og behandling beskrives. Orofacial granulomatose Jørgen Rostgaard, afdelingstandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Afsnit 2002, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Søren Krarup, uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Afsnit 2002, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Afdelingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Diagnosen orofacial granulomatose (OFG) blev introduceret af Wiesenfeld et al. i 1985 som forekomsten af persisterende hævelse af orofaciale væv, der histologisk præsenterer non-kaseøs granulomatøs inflammation, hvor granulomatøse almensygdomme som morbus Crohn og sarkoidose samtidigt kan udelukkes (1). Central nekrose i granulomerne ses typisk ved tuberkulose, der ligger uden for denne artikels emne. Granulomatøs inflammation i mundhulen, læberne og periorale region er associeret med en række lidelser (Tabel 1). De hyppigste differentialdiagnoser inkluderer fremmedlegemereaktion, infektion, morbus Crohn og sarkoidose (2-14). Labial hævelse, der er det oftest forekommende symptom ved OFG, kan tillige skyldes en række andre lidelser, hvoraf enkelte, herunder Quinckes ødem (angioødem), kræver akut behandling. Gennemgang af litteraturen viser, at det ofte er uklart, hvorvidt kasuistikker og samleopgørelser fastholder kriteriet om»fravær af erkendt granulomatøs almensygdom«, idet nogle forfattere synes at inkludere fx morbus Crohn og sarkoidose i sygdomsenheden OFG. Emneord: Granulomatosis, orofacial; granuloma, giant cell; Crohn disease; sarcoidosis Litteraturgennemgang På baggrund af en gennemgang af litteraturen og den aktuelt fremherskende opfattelse af OFG defineres sygdomsgruppen i nærværende artikel som betegnelse for en sygdomsgruppe med varierende kliniske manifestationer, der histologisk viser epiteloidcellegranulomer i fravær af fremmedlegemereaktion og erkendt granulomatøs almensygdom. OFG omfatter bl.a. de tidligere selvstændige sygdomsenheder Melkersson-Rosenthals syndrom (MRS) og cheilitis granulomatosa (CG) (9). Udredning for granulomatøse almensygdomme er indiceret, og positivt udfald heraf udelukker OFG. OFG er således på diagnosetidspunktet
2 VIDENSKAB & KLINIK 1215 OROFACIAL GRANULOMATOSE Gingiva-affektion Fig. 1. OFG. Gingival slimhinde hos en 36-årig kvinde med rødme og hævelse svarende til den fastbundne slimhinde. Fig. 1. OFG. Gingival mucosa from 36-year old woman presenting erythema and swelling located on the attached gingiva. en sygdom med ukendt baggrund, men kan senere vise sig at være den initiale manifestation af en granulomatøs almensygdom, der endnu ikke kan erkendes eksempelvis pulmonalt (sarkoidose) eller gastrointestinalt (morbus Crohn) (9,15). Diagnosen betragtes derfor generelt som en eksklusionsdiagnose i lighed med eksempelvis leukoplaki. Klinik og epidemiologi Kliniske karakteristika (Tabel 2) er en persisterende smertefri hævelse af orofaciale væv, hyppigst læberne, der kan være uni- eller bilateralt volumenforøget eventuelt med vertikale fissurer. Intraoralt ses forandringer som generaliseret ødem og erytem (Fig. 1) samt overfladiske ulcerationer og papler, gingival hypertrofi og brostenslignende kindslimhinde. Endvidere er beskrevet hyperplasier i omslagsfolderne (Fig. 2), ofte i alle fire kvadranter sammen med lineære ulcerationer. Disse er dog næsten patognomoniske for Crohns sygdom i mundhulen (4). Forvrænget smagsperception, dysgeusi er ligeledes beskrevet hos en række patienter (2,5,6). Melkersson (1928) og Rosenthal (1932) beskrev en klassisk triade af labial/facial hævelse, facial paralyse og fissureret tunge efterfølgende benævnt Melkersson- Rosenthals syndrom (16,17). En tilstand, hvor læberne alene var involveret, er beskrevet af Miescher (1945) og benævnes cheilitis granulomatosa (18). Disse tilstande betragtes i dag af mange som hørende til begrebet OFG (Fig. 3). OFG er beskrevet for alle aldersgrupper uden sikker prædilektion for køn eller race. OFG synes oftest at debutere i års-alderen, men tilsyneladende uden øvre eller nedre grænse (2,5,6,19,20). Da det i litteraturen ofte er uklart, hvorvidt en senere udvikling af granulomatøs almensygdom fører til, at de orale forandringer klassificeres i henhold til almensygdommen, eller om diagnosen OFG opretholdes, er incidensen for OFG ukendt (2). Ætiologi og patogenese Ætiologien og patogenesen for OFG som en tilstand, der alene omfatter den orofaciale region, har længe været debatteret og er stadig uafklaret. Genetiske faktorer, fødevareallergi og allergi Granulomatøse inflammationstilstande Sygdom Orofacial granulomatose Melkersson-Rosenthals syndrom Cheilitis granulomatosa Granulomatøse almensygdomme Infektioner Andre Sarkoidose Morbus Crohn Kronisk granulomatøs sygdom Tuberkulose Lepra Histoplasmose Fremmedlegemer Årsag Gendefekt, flere undertyper Mycobacterium tuberculosis Mycobacterium leprae Histoplasma capsulatum Tabel 1. Hyppigste tilstande med granulomatøs inflammation i intraorale og periorale væv. Table 1. Conditions commonly associated with granulomatous disease in the oral cavity. Sutur, amalgam, rodfyldningsmateriale, hår mv.
3 1216 VIDENSKAB & KLINIK Kliniske karakteristika Region Klinik Læberne Labial volumenforøgelse Underlæbe Overlæbe Begge læber Median læbefissur Angulær cheilitis Intraoralt Ulcerationer Aftøse Lineære Brostenslignende slimhindeoverflade Gingivahyperplasi Tungefissurer Tungehævelse Mucosale tags Ekstraoralt Facial hævelse eventuelt med erytem Periorbitalt Kind-, hage-, zygomaregion Neurologisk Facialisparese Ændret smagsperception Glossodyni Migrænelignende hovedpine Blefarospasmer Tabel 2. Kliniske karakteristika ved orofacial granulomatose. Table 2. Clinical manifestations of orofacial granulomatosis. over for dentalmaterialer samt infektioner har været mistænkt som mulige årsager (10,11,13,21,22). En undersøgelse foreslår, at OFG repræsenterer en usædvanlig form for allergisk eller hypersensitiv reaktion, da % af patienterne med OFG er atopiske (5). Herudover er immunologiske faktorer nævnt som mulig årsag Lineær hyperplasi Labial hævelse OFG Fig. 2. Lineære hyperplasier i omslagsfolden hos patient med OFG. Fig. 2. Linear hyperplasia in the vestibular sulcus in a patient with OFG. Fig. 3. Labial hævelse hos patient med OFG. Fig. 3. Swelling in the upper lip in a patient with OFG.
4 VIDENSKAB & KLINIK 1217 OROFACIAL GRANULOMATOSE med flere undersøgelser, der peger på en række lighedspunkter mellem OFG og morbus Crohn, uden at der hidtil har kunnet findes evidens for en sikker sammenhæng (3,6,7), når der ses bort fra de tilfælde, der senere udvikler morbus Crohn. Diagnostik og behandling Diagnosen OFG er vanskelig at stille både klinisk og histologisk, da det kliniske billede er overensstemmende med en række andre tilstande (Tabel 3). Labial hævelse, der forekommer som hyppigste kliniske symptom på OFG, kan tillige skyldes en række andre tilstande. Diagnostisk er det væsentligt, hvorvidt hævelsen er opstået akut eller over en længere tidsperiode. Akut læbehævelse kan være tegn på Quinckes ødem (angioødem) (Fig. 4), som er kendetegnet ved en pludselig hævelse af ansigtet omkring øjne, kinder og/eller læber, der oftest er udløst af allergi. Tilstanden kræver akut medicinsk behandling, da en alvorlig komplikation til Quinckes ødem er hævelse af de øvre luftveje med nedsat eller standset vejrtrækning til følge. Hævelse som følge af infektion, cyste- eller tumordannelse vil typisk være opstået over en længere tidsperiode, mens læbetraumer med deraf følgende ødem eller blødning vil fremgå af anamnesen. Endelig kan dermale fillers injiceret af kosmetiske grunde være årsag til læbehævelse. Histologisk er OFG på samme måde som sarkoidose og morbus Crohn karakteriseret ved epiteloidcellegranulomer af non-kaseøs type med eller uden multinukleære kæmpeceller (Fig. 5 og 6). Der vil derfor være behov for en række yderligere radiologiske og laboratoriemæssige undersøgelser. Eksempelvis vil SACE (serum angiotensin converting enzym) typisk være forhøjet ved sarkoidose og OFG, og S-jern, folinsyre og B12 vil typisk ligge under normalværdierne ved morbus Crohn. På baggrund af mulig allergisk genese vil priktest og eliminationsdiæt ligeledes kunne indgå KLINISK RELEVANS Tandlægen vil hyppigt være første kontakt til sundhedsvæsnet for patienter med de klassiske symptomer på orofacial granulomatose. Derfor er det vigtigt, at tandlægen har kendskab til sygdommen og differentialdiagnostiske lidelser. Tandlægen skal altid henvise patienter med symptomer på orofacial granulomatose til nærmere medicinsk udredning, specielt med tanke på diagnoserne morbus Crohn og sarkoidose, der kan have alvorlige konsekvenser for patienterne. Tandlægen kan bidrage i den diagnostiske udredning med biopsi af suspekte orale forandringer. Hvis almensygdom ikke konstateres, er det vigtigt, at tandlægen følger patienterne med henblik på eventuel senere udvikling af granulomatøs almensygdom. Behandlingen af OFG kan være kompleks og betragtes som en specialistopgave. i de diagnostiske tiltag (2,3). Behandling er ofte nødvendig, da spontan remission af OFG er sjælden (3,6), og den labiale hævelse kan antage et niveau, der er kosmetisk generende og vanskeliggør tale og fødeindtag. Da sygdommens ætiologi er ukendt, foreligger der endnu ingen specifik behandling (21). Behandlingsvalget vil typisk tage udgangspunkt i subjektive kriterier og omfatte forskellige administrationsformer af kortikosteroider. Intralabiale injektioner med kortikosteroider har i flere studier vist sig effektive, og en graduering med lokalbehandling til milde læbehævelser, intralæsionale injektioner til moderate og systemisk behandling Granulomatøse tilstande Sygdom Morbus Crohn Sarkoidose Miescher s cheilitis (cheilitis granulomatosus) (Variant af OFG) Melkersson-Rosenthals syndrom (Variant af OFG) Tuberkulose Kronisk granulomatøs sygdom Kliniske karakteristika Patienterne har oftest symptomer på tyndtarmslidelse og/eller rektal/intraoral involvering. Patienterne har hyppigst pulmonale symptomer. Herudover kan ses påvirkning af hud, tåreog spytkirtler samt neurologisk og/eller ossøs involvering. Alene manifest labial hævelse. Triade af labial hævelse, lingua plicata og (oftest) unilateral facial paralyse. Lokaliseret hævelse og ulceration, ofte på tungen. Sjældent labial affektion. Hyppigst hos patienter med HIV-infektion og patienter fra lande med udbredt TB. Histopatologisk ses oftest granulomer med kaseøs nekrose. Infektioner i luftveje, huden og indre organer. Kan forårsage kronisk inflammation i fx gingiva, mave-tarm-systemet og lymfoidt væv. Tabel 3. Granulomatøse tilstande med histologiske epiteloidcellegranulomer. Table 3. Granulomatous conditions with histological epithelioid cell granulomas.
5 1218 VIDENSKAB & KLINIK Labial hævelse Quinckes ødem Gingivabiopsi Fig. 4. Labial hævelse hos patient med Quinckes ødem (angioødem). Fig. 4. Labial swelling in a patient with angioedema. Fig. 6. Biopsi af gingiva, som viser granulomatøs inflammation i form af epiteloidcellegranulomer med Langhans kæmpeceller (pile). Fig. 6. Biopsy of gingiva showing granulomatous inflammation (epithelioid cell granulomas) with Langhans giant cells (arrows). Gingivabiopsi Kenacort-T-injektion Fig. 7. Samme patient som Fig. 3. Efter injektion af 0,5 ml Kenacort-T (40 mg/ml). Fig. 7. Same patient as Fig. 3. After injection of 0,5 ml Kenacort-T (40 mg/ml). Fig. 5. Biopsi af gingiva, som viser granulomatøs inflammation i form af epiteloidcellegranulomer. Fig. 5. Biopsy of gingiva showing granulomatous inflammation (epithelioid cell granulomas). til svære læbehævelser er beskrevet (Fig. 7) (3,23-27). Kirurgi anbefales alene til tilfælde, der er betydelig disfigurerende og medicinsk behandlingsrefraktære (3,28,29). Diskussion Siden Wiesenfeld et al. for 25 år siden introducerede diagnosen OFG, er tilstanden beskrevet i talrige patientkasuistikker og samleopgørelser. Gennemgang af litteraturen viser generelt
6 VIDENSKAB & KLINIK 1219 OROFACIAL GRANULOMATOSE Faktaboks Orofacial granulomatose Samlediagnose for sygdomsgruppe med varierende kliniske manifestationer, der histologisk viser epiteloidcellegranulomer. Diagnosen forudsætter fravær af granulomatøs almensygdom, herunder morbus Crohn og sarkoidose samt fremmedlegemereaktion eller infektion som årsag til granulomerne. I et ukendt antal tilfælde udvikler patienterne senere alvorlig almensygdom (morbus Crohn, sarkoidose). Behandlingen, der alene er symptomatisk, består primært af steroidtilførsel administreret lokalt, intralæsionalt eller systemisk og betragtes som en specialistopgave. Differentialdiagnosen Quinckes ødem (angioødem) kræver akut medicinsk behandling. manglende konsensus om, hvorvidt OFG kan betragtes som en selvstændig sygdomsenhed eller opfattes som en initial præsentation af anden granulomatøs sygdom, herunder specielt morbus Crohn og sarkoidose (6,9,30,31). Det er forfatternes holdning, at der findes behov for en overordnet stillingtagen til nomenklaturen i relation til orofacial granulomatose. Dette uanset at ætiologien i dag ikke er fuldt klarlagt, og at fremtidig indsigt i mekanismerne bag orofacial granulomatose kan tænkes at medføre ændringer i måden, hvorpå vi forstår og kategoriserer tilstanden. Da hovedparten af tidligere kliniske studier og samleopgørelser for OFG-lignende tilstande inkluderer patienter med hypersensitive reaktioner og morbus Crohn, bør resultaterne betragtes med en vis forsigtighed (1,10,32,33). På samme vis ses varierende opfattelser af klassifikationen for MRS, CG og OFG. Nogle forfattere betragter CG som en monomorfologisk variant af MRS (9,14,25,34), andre betragter tilstandene som værende forskellige sygdomsenheder (28,35). Ætiologien og patogenesen for OFG som en tilstand, der alene omfatter den orofaciale region, er ligeledes uklar (3,7). Grundet immunologiske og kliniske ligheder mellem OFG og morbus Crohn anbefaler enkelte forfattere terminologien»idiopatisk OFG«anvendt, idet tilstanden kan betragtes som den orale manifestation af morbus Crohn forud for eventuelle senere gastrointestinale symptomer (31). OFG viser ligeledes en række ligheder med andre granulomatøse lidelser, der kan afficere hoved- hals-området. Kronisk orofacial hævelse, med eller uden ulcerationer og inflammation af orale væv, kan ses ved sarkoidose, dybe svampeinfektioner, spedalskhed, tuberkulose, fremmedlegemereaktion og forsinkede hypersensitivitetsreaktioner. Da det fremherskende symptombillede og de laboratoriemæssige værdier for disse lidelser typisk er manglende hos OFG-patienter, betragtes ætiopatologien som værende forskellig (1). En række forfattere foreslår, at OFG repræsenterer et spektrum af lidelser, der strækker sig fra lokaliseret granulomatøs inflammation i læberne (CG), over orofaciale hævelser med mukosale ulcerationer til lidelser med tungefissurering og neurologiske udfald (MRS) (6,9,24,28). Labial hævelse er beskrevet som det hyppigst forekommende symptom og den hyppigste årsag til, at patienter med OFG henvender sig for behandling (2). Gennemgang af litteraturen viser dog, at det kliniske billede ved OFG kan være yderst variabelt og dynamisk over tid hos den enkelte patient og tillige omfatte affektion af mundslimhinden samt det kraniofaciale nervesystem (1,5,14,24) (Tabel 2). Symptombilledet synes ofte progressivt med udvikling af yderligere kliniske symptomer over tid. Mignogna et al. (2003) angiver, at omkring halvdelen af deres OFG-patienter (9/19) debuterede med andre symptomer end den labiale hævelse, der dog senere udviklede sig hos de fleste af individerne (24). Zimmer et al. (1992) rapporterede, at af 42 undersøgte OFG-patienter udviklede 74 % labial hævelse over tid fra de 43 %, der debuterede med labial hævelse (14). Et nyligt studie med 49 OFG-patienter viser, at facial, herunder labial, hævelse (53 %) og orale ulcerationer (29 %) er de hyppigste initiale manifestationer på OFG. De fleste patienter (86 %) udvikler yderligere faciale og/eller intraorale manifestationer over år (4). Forekomsten af neurologiske symptomer hos OFG-patienter er rapporteret yderst variabelt fra 8,3 % til 57,1 % (1,24,36,37). Al Johani et al. (2009) finder, at patienter, der ikke i tidligt stadie viser neurologiske symptomer, sjældent udvikler disse senere, da samtlige i deres patientmateriale (8 %) havde disse som primært symptom (5). Usikkerheden omkring nomenklaturen kan således skyldes flere forhold, dels er der flere tilstande (tuberkulose, fremmedlegemereaktion, morbus Crohn mfl.), der kan vise samme symptombillede fænotypisk sammenfald, dels er der tilfælde, hvor man ikke kan klarlægge årsagen. Endvidere kan det bidrage til forvirringen, at der i de tilfælde, hvor man ikke kan klarlægge årsagen til et OFG-lignende symptombillede, kan være tale om første tegn på en senere udvikling af systemisk sygdom. Konklusion Det er forfatternes opfattelse, at diagnosen OFG repræsenterer en sygdomsgruppe med varierende kliniske manifestationer, der histologisk viser epiteloidcellegranulomer i fravær af fremmedlegemereaktion og erkendt granulomatøs almensygdom. OFG omfatter hermed de tidligere selvstændige sygdomsenheder MRS og CG. Såfremt der senere konstateres systemisk granulomatøs lidelse, bør diagnosen OFG frafaldes. OFG repræsenterer således et sygdomsbillede med mulig heterogen ætiologi, ukendt incidens, og hvor relationen til mulig udvikling af systemisk sygdom er usikker. Upåagtet dette forhold er tandlægers mulighed for at bidrage til tidlig diagnostik væsentlig, da følgetilstande af de granulomatøse lidelsers systemiske manifestationer kan være alvorlige.
7 1220 VIDENSKAB & KLINIK Taksigelser Manuskriptet er gennemset af professor, dr.odont. Jesper Reibel, som hermed takkes for bidrag. Professor, odont.dr. Mats Jontell takkes for bidrag med udlån af kliniske fotos til figurerne 2-4 og 7. Abstract (English) Orofacial granulomatosis Orofacial granulomatosis (OFG) comprises a group of conditions showing varying clinical manifestations, but always characterized by non-caseating granulomatous inflammation in the absence of foreign body reaction or diagnosable systemic granulomatous disease, e.g. Crohn s disease, sarcoidosis, chronic granulomatous disease or tuberculosis. Melkersson-Rosenthal Syndrome and cheilitis granulomatosa, previously thought of as separate diseases, are now considered part of the same entity OFG. The diagnostic approach to and the treatment of OFG are reviewed based on the current literature and the challenges the dentist face is described. Litteratur 1. Wiesenfeld D, Ferguson MM, Mitchell DN, MacDonald DG, Scully C, Cochrank K et al. Orofacial granulomatosis a clinical and pathological analysis. Q J Med 1985; 54: Alawi F. Granulomatous diseases of the oral tissues: differential diagnosis and update. Dent Clin North Am 2005; 49: , x. 3. Grave B, McCullough M, Wiesenfeld D. Orofacial granulomatosis a 20-year review. Oral Dis 2009; 15: Schiødt M. Mundhulens sygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H, eds. Medicinsk kompendium. 17. udg. København: Nyt Nordisk Forlag, 2009; Al Johani K, Moles DR, Hodgson T, Porter SR, Fedele S. Onset and progression of clinical manifestations of orofacial granulomatosis. Oral Dis 2009; 15: Sciubba JJ, Said-Al-Naief N. Orofacial granulomatosis: presentation, pathology and management of 13 cases. J Oral Pathol Med 2003; 32: Tilakaratne WM, Freysdottir J, Fortune F. Orofacial granulomatosis: review on aetiology and pathogenesis. J Oral Pathol Med 2008; 37: Mignogna MD, Fedele S, Lo Russo L, Lo Muzio L. Orofacial granulomatosis with gingival onset. J Clin Periodontol 2001; 28: Kauzman A, Quesnel-Mercier A, Lalonde B. Orofacial granulomatosis: 2 case reports and literature review. J Can Dent Assoc 2006; 72: Patton DW, Ferguson MM, Forsyth A, James J. Oro-facial granulomatosis: a possible allergic basis. Br J Oral Maxillofac Surg 1985; 23: Guttman-Yassky E, Weltfriend S, Bergman R. Resolution of orofacial granulomatosis with amalgam removal. J Eur Acad Dermatol Venereol 2003; 17: Challacombe SJ. Oro-facial granulomatosis and oral Crohns disease: are they specific diseases and do they predict systemic Crohn s disease? Oral Dis 1997; 3: Saalman R, Mattsson U, Jontell M. Orofacial granulomatosis in childhood-a clinical entity that may indicate Crohn s disease as well as food allergy. Acta Paediatr 2009; 98: Zimmer WM, Rogers RS 3rd, Reeve CM, Sheridan PJ. Orofacial manifestations of Melkersson- Rosenthal syndrome. A study of 42 patients and review of 220 cases from the literature. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1992; 74: Girlich C, Bogenrieder T, Palitzsch K D, Schölmerich J, Lock G. Orofacial granulomatosis as initial manifestation of Crohn s disease: a report of two cases. Eur J Gastroenterol Hepatol 2002; 14: Melkersson E. Case of recurrent facial paralysis with angioneurotic oedema. Hugiea 1928; 90: Rosenthal C. Klinisch-erbbiologischer Beitrag zur constitutions- Patologie: Gemeinsames Aiftreten von rezidivierender familiarer, Fazialislahmung, angineurotschem Gesichtsodem und Lingua plicata in Arthrismusfamilien. Ztschr Neurol Psych 1932; 131: Miescher G. Uber essentielle granulomatose Makrocheilie (cheilitis granulomatosa). Dermalogica 1945; 91: Lourenço SV, Lobo AZ, Boggio P, Fezzi F, Sebastião A, Nico MM. Gingival manifestations of orofacial granulomatosis. Arch Dermatol. 2008; 144: Al Johani KA, Moles DR, Hodgson TA, Porter SR, Fedele S. Orofacial granulomatosis: clinical features and long-term outcome of therapy. J Am Acad Dermatol 2010; 62: Rogers RS 3rd. Granulomatous cheilitis, Melkersson-Rosenthal syndrome, and orofacial granulomatosis. Arch Dermatol. 2000; 136: Ramesh V. Orofacial granulomatosis due to tuberculosis. Pediatr Dermatol 2009; 26: Mignogna MD, Fedele S, Lo Russo L, Adamo D, Satriano RA. Effectiveness of small-volume, intralesional, delayed-release triamcinolone injections in orofacial granulomatosis: a pilot study. J Am Acad Dermatol 2004; 51: Mignogna MD, Fedele S, Lo Russo L, Lo Muzio L. The multiform and variable patterns of onset of orofacial granulomatosis. J Oral Pathol Med 2003; 32: Allen CM, Camisa C, Hamzeh S, Stephens L. Cheilitis granulomatosa: report of six cases and review of the literature. J Am Acad Dermatol 1990; 23: Sussman GL, Yang WH, Steinberg S. Melkersson-Rosenthal syndrome: clinical, pathologic, and therapeutic considerations. Ann Allergy 1992; 69: Leão JC, Hodgson T, Scully C, Porter S. Review article: orofacial granulomatosis. Aliment Pharmacol Ther 2004; 20: El-Hakim M, Chauvin P. Orofacial granulomatosis presenting as persistent lip swelling: review of 6 new cases. J Oral Maxillofac Surg 2004 Sep; 62: Rogers RS 3rd. Melkersson- Rosenthal syndrome and orofacial granulomatosis. Dermatol Clin 1996; 14: Lloyd DA, Payton KB, Guenther L, Fr ydman W. Melkersson- Rosenthal syndrome and Crohn s disease: one disease or two? Report of a case and discussion of the literature. J Clin Gastroenterol 1994; 18: Sanderson J, Nunes C, Escudier M, Barnard K, Shirlaw P, Odell E et al. Oro-facial granulomatosis: Crohn s disease or a new inflammatory bowel disease? Inflamm Bowel Dis 2005; 11: James J, Ferguson MM. Orofacial granulomatosis presenting clinically as tuberculosis of cervical lymph nodes. Br Dent J 1986; 161: Williams AJ, Wray D, Ferguson A. The clinical entity of orofacial Crohn s disease. Q J Med 1991; 79: Worsaae N, Christensen KC, Schiødt M, Reibel J. Melkersson- Rosenthal syndrome and cheilitis granulomatosa. A clinicopathological study of thirty-three patients with special reference to their oral lesions. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1982; 54: van der Waal RI, Schulten EA, van der Meij EH, van de Scheur MR, Starink TM, van der Waal I. Cheilitis granulomatosa: overview of 13 patients with long-term followup results of management. Int J Dermatol 2002; 41: Armstrong DK, Biagioni P, Lamey PJ, Burrows D. Contact hypersensitivity in patients with orofacial granulomatosis. Am J Contact Dermat 1997; 8: Kanerva M, Moilanen K, Virolainen S, Vaheri A, Pitkäranta A. Melkersson-Rosenthal syndrome. Otolaryngol Head Neck Surg 2008; 138:
Morbus Crohn (MC) er en kronisk inflammatorisk
VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik ABSTRACT Morbus Crohn kan også manifestere sig i mundhulen Baggrund Morbus Crohn er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom med ukendt ætiologi, der kan forekomme overalt i fordøjelsessystemet
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereNoter til. Nogle almensygdommes mundhulesymptomer
Noter til Nogle almensygdommes mundhulesymptomer Tandlægeforeningens Symposium Oral Medicin Generelle sygdomme med symptomer i mundhulen Peter Marker Kæbekirurgisk Afdeling K Odense Universitetshospital
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Morten Schiødt : Nekrotiserende sialometaplasi This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:dbc@dbc.dk 556
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereAnafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014
Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Henrik Nielsen : Spytkirteltumorer : en sjælden, men vigtig tumorgruppe i mundhulen Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePersonlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereHistologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit
Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereMundtørhed Rødme Ødem Belægninger
1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer
Læs merePatientinformation. Lichen Planus
Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereNethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten
1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereKonference 2015 for klinikassistenter
Efteruddannelse Konference 2015 for klinikassistenter Den akutte patient 13. november 2015 Aalborg ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE VELKOMMEN til Tandlægeforeningens KONFERENCE 2015 for klinikassistenter
Læs mereHvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd?
Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Oplæg udarbejdet af: Trine Ingemann Klinisk sygeplejespecialist Jette Skiveren Klinisk Oversygeplejerske Carole Cunneely Sygeplejerske Disposition Fotoferese,
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereForslag til fagpakke i Molekylær ernæring
Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereOtorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af
Dokumentegenskaber: Udkast 2013 ver.1 Gældende for Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab under DSOHH Opdateringsdato 01.02.14 Faglig ansvarlig
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereSTUDIEREFORM KANDIDATDEL HOVED-NEUROGRUPPEN
Dagsorden for 1. møde: Præsentation af gruppens deltagerne Præsentation af kommisorium Diskussion af og forslag til formål og mål Diskussion af og forslag til indhold Eventuelt STUDIEREFORM KANDIDATDEL
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereSiderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.
Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereKronisk rhinosinuitis
Øre-næse-hals-serie Kronisk rhinosinuitis Diagnosen bihulebetændelse er udryddet Af Thomas Qvist Barrett og Claus Gregers Petersen Biografi Thomas Qvist Barrett er kandidat fra Aarhus Universitet 1997.
Læs mereGINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK
PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereBehandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme
Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs merePatientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet
Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereDen kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing
Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereF YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)
F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereReumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mere