Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse

Transkript

1 Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse

2 Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Serieredaktion: Claus Holm og Mette Molbæk Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. 2 Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Serie: Læringsløft ISSN ISBN Varenr. 7389

3 Indhold Forord... 5 DEL 1 Diagnoser og teorier om aktuel skoleledelse... 7 Kapitel 1 Læringscentreret skoleledelse Forpligtende situationsfornemmelse Bogens struktur Kapitel 2 Forskningsinformeret skoleledelse Viden skal oversættes for at omsættes Tænketeknologier Kapitel 3 Forandringsvinde aktuelle betingelser for forandringsledelse i skolen.. 21 Forandring som vilkår Forandring som potentialitet Ledelse mod et mål, der hele tiden flytter sig Forandring som ideologi Forandringsledelse, der holder hus med affekter Forandring og stabilitet som hinandens forudsætninger Forandringsledelse version Kapitel 4 Fra styringsrationaler til læringspotentialer læringscentreret skoleledelse Fra styringsrationaler til læringspotentialer Pædagogisk skoleledelse version Læringscentreret skoleledelse opsummeret

4 DEL 2 Tre redskaber til læringscentreret skoleledelse Kapitel 5 Læringslakmusprøven Tre gennemgående ledelseskapabiliteter Ledelseskapabiliteter i spil Etablering af mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring af kvalitet i undervisningen Ledelse af læreres læring og udvikling Sikring af et velfungerende og trygt miljø Kapitel 6 Ledelseskompasset Opmærksomhedsfelt 1: Det moralske kerneformål Opmærksomhedsfelt 2: Forandringsforståelse Opmærksomhedsfelt 3: Relationer og relationsskabelse Opmærksomhedsfelt 4: Viden- og kapacitetsopbygning Opmærksomhedsfelt 5: Skabelse af sammenhæng(skraft) Kapitel 7 Læringslaboratoriet Skræddersyede læreprocesser Tips og tricks til design og proces Kapitel 8 Afsluttende ord Referencer

5 Forord Denne bog er skrevet ud fra ambitionen om at bringe forskningsviden i spil i relation til de aktuelle udfordringer og forandringsambitioner på skolens vegne, som skoleledelser står over for at skulle håndtere. Den er en udløber af en proces, hvor vi som forskere har samarbejdet med konsulenter fra professionshøjskoler og skoleledelser om at udvikle samspillet mellem forskningsviden og skoleudvikling. I løbet af arbejdet med bogen har der været forskellige overskrifter på de aktuelle forandringsambitioner og styringstiltag, som har meldt sig på skoleområdet. Inklusion, Ny Nordisk Skole og digitalisering er blevet suppleret med nye arbejdstidsregler og en gennemgribende skolereform, og inden vi har fået bogen i trykken, er der sikkert blevet føjet nyt til listen af områder, hvor skolen skal gøre mere, gøre det bedre eller gøre det, den er bedst til på helt nye måder. Mens listen af forandringsambitioner er blevet længere, er tusinder af lærere stået op hver dag for at møde og undervise et endnu større antal elever. Der er blevet knækket læsekoder, regnet med procenter og danset hiphop, lavet frikadeller, skrevet diktater og kommet plaster på sår, afholdt elevsamtaler, lektiecafeer og fordybelsesuger, uddelt reprimander, stjerner og karakterer, gennemført MUS og TUS og GRUS, afdelingsmøder, teammøder, pædagogiske rådsmøder, vasket gulv, malet rækværk og talt i telefon. Kort sagt alt det, der gør, at vi forandringer til trods stadig kan genkende en skole som en skole, både udefra og indefra, og at vi i 2014 fejrer folkeskolens 200 års jubilæum og endda tænker, at det er værd at forsøge at følge skolens historie tilbage til tiden før reformationen. Det er naturligvis et definitionsspørgsmål, hvornår og hvordan noget kan være identisk med sig selv. Et menneskes krop er for eksempel yngre end mennesket selv, fordi kroppens celler fornys og udskiftes kontinuerligt. På den måde er skolen konstitueret ved en samtidighed af noget nyt og noget gammelt (Bjerg og Knudsen 2007), men ikke desto mindre genkender vi stadig skolen som skole, og i hvert fald i nyere tid viser erindringer, hvordan konstituerende elementer i, hvad skolen er, hvad den gør, og hvordan den virker, er genkendelige på tværs af generationer (Bjerg 2011b), så en eller anden identitet og samstemmighed er der trods alt i skolen over tid. Desuden står sko- 5

6 len fortsat alene som den institution, hvortil vi som samfund uddelegerer de nye generationers læring og grunduddannelse, og i det perspektiv er den om ikke unik så i hvert fald med i en særlig gruppe af velfærdsinstitutioner, hvortil der også er uddelegeret uddannelsesopgaver. Det konkrete oversættelses- og udviklingsarbejde, der i denne bog er foretaget for at assistere den aktuelle skoleledelse og for fortsat at bære ved til et læringsløft post skolereformen 2014, er foregået i regi af Læringsløft 2020-konsortiet (tidligere kaldt 4:10 konsortiet), der består af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet og Professionshøjskolerne UCC, Metropol og VIA UC. Vi vil gerne takke de videnmedarbejdere, der har medvirket, faciliteret og tænkt med på læringslaboratorier, dialogfora og tematiske seminarer, hvor bogens diagnose og tænketeknologier er præsenteret og udviklet. Det drejer sig om lektor Tine Sofie Høyrup (UCC), pædagogisk konsulent Marianne Gram Thrane (VIA UC) og lektor Andy Højholt (Metropol). Ligeledes takker vi de tre ph.d.-studerende, der med krum hals har engageret sig i det efterfølgende analysearbejde og lyttet lydoptagelserne tynde. Tak til Lonni Hall (AU/UCC), Rikke Brown (AU/UCC) og Kia Wied (AU/UCC). Endelig vil vi takke de skoler, skoleledelser og lærere, som har formuleret og udført egne udviklingsprojekter on the edge og sideløbende bidraget ind i et partnerskab, hvor passioneret tænkning, diskussion og udvikling i forhold til, hvordan man kan lede for læring, næres af såvel praksisnærvær som forskning. Stor, stor tak for samarbejdet til ledelsesteam og lærere på Frederiksberg Ny Skole ved skoleleder Dorthe Junge, ledelsesteam og lærere på Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole ved Kurt Johannesen og ledelsesteam og lærere på Trørød Skole ved Suzanne Henningsen. Vi håber, at vores sammenfletning af de mange praktiske og teoretiske pointer, vi selv og vores samarbejdspartnere har bidraget med, kan assistere skoleledelser, når de skal løfte læring fremover. København, juni 2014 Docent, ph.d. Helle Bjerg, UCC Professor MSO, ph.d. Dorthe Staunæs, AU/IUP 6