Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område

Transkript

1 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Center for HR Bilag 1 - Side -1 af 5 C/O Gentofte Hospital Kildegårdsvej Hellerup NOTAT Til: Forretningsudvalget/Regionsrådet Opgang Opgang 65, st. Afsnit Sekretariatet Telefon Direkte Mail anette.hinsby.frandsen@region h.dk Web Ref.: AFRA Dato: Kort beskrivelse af indsatser i Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område Handlingsplanens syv indsatser: 1. Understøttelse af ledere mhp. styrkelse af faglighed og læringsmiljø i en række pilotafdelinger 2. Employer branding: Målrettet brug af nye digitale medier 3. Styrkelse af vejlederkompetencer: Udvikling og udbud af tillægsmoduler til regionens Vejlederprogram 4. Godt på vej i sygeplejen (GPV): Forløb koordineret med nye studieordninger for sygeplejerskeuddannelsen samt medfinansiering mhp. kompetenceudvikling af nyuddannede nyansatte sygeplejersker på området 5. Udvikling af specialerettede introforløb: Udvikling og udbud af nye forløb 6. Specialerettet efter- og videreuddannelse på tværs af medicinske specialer 7. Styrkelse af forsknings- og læringskulturen i klinisk praksis: Kandidatmodul i Forskning, Læring og Udvikling i Klinisk Praksis samt intervention i en række pilotafdelinger Indsats 1: Lederunderstøttelse Der er ifm. denne indsats afholdt et kick off for handlingsplanen i Dansk Sygeplejeråd i juni 2017 med fokus dels på brugen af kliniske sygeplejespecialister i afdelingen og dels på kompetencevurdering. Der er afholdt masterclass den 18. januar 2018 om Magnet Hospitals - med særligt fokus på fastholdelse af medicinske sygeplejersker. Key note speaker var Linda Aiken fra USA; How can clinical specialist nurses bedside supervision contribute to maintaining the experienced nurses within the medical area? Ledelser fra en række pilotafdelinger, udpeget gennem hospitalsdirektionerne, og konsulenter fra Center for HR har i fællesskab identificeret problematikker og planlagt, hvad der skulle fokuseres på, så ledelsen under hensyn til de konkrete lokale behov kunne understøtte arbejdet med at styrke faglighed og læringsmiljøet i afdelingen og dermed rekruttering og fastholdelse af særligt erfarne sygeplejersker.

2 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 1 - Side -2 af 5 Pilotafdelinger 2017 Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk Afdeling Understøttelse af ledelserne i at udvikle et læringsmiljø, hvor refleksion er fremherskende forud for den kliniske beslutningstagning. Metoden er træning i refleksionsmetode til brug i afdelingens daglige 15 faglige minutter. Der er undervist og trænet først og fremmest 20 afdelingssygeplejersker og dernæst 46 sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister i refleksion Understøttelse af ledelserne i at udvikle og aftale en fælles implementeringsstrategi for alle 9 afsnit. Amager og Hvidovre Hospital, Hjertemedicinsk Afsnit Understøttelse af ledelsen i at afklare rammer og struktur for målsættende funktionsbeskrivelser/samarbejdssamtaler med et ressourceteam. Understøttelse af afdelingssygeplejersken, udviklingsansvarlige samt ressourceteamet ift. sårpleje i fællesskab udvikler en målsættende funktionsbeskrivelse/samarbejdsaftale Understøttelse af ledelsen i at opnå et større overblik over de eksterne muligheder for kompetenceudvikling via Professionshøjskolen Metropol (nu Københavns Professionshøjskole). Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Lungemedicinsk Afdeling Supervision af afdelingssygeplejerske for at forebygge stress og øge fastholdelse af mellemlederniveauet Temadag for afdelingsledelser og kliniske sygeplejespecialister med fokus på organisering af kompetencer i afdelingen. Formålet var, at der skulle udvikles en gennemsigtig struktur med tydelige ansvarsområder samt interne kommunikationsveje, således at der kunne skabes overskud til udvikling af et kliniknært læringsmiljø. Desuden skulle Bornholms Hospital have deltaget, men af forskellige årsager måtte hospitalet udgå af indsatsen. Pilotafdelinger 2018 Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk Afdeling (9 afsnit) En massiv implementeringsstøtte i klinisk praksis vedrørende facilitering af refleksioner i 15 faglige minutter. Den konkrete støtte og tilstedeværelse blev givet på i alt 13 medicinske afsnit. Ledelseslaget er løbende blevet orienteret om processerne gennem mødeaktiviteter med det formål at skabe ejerskab samt plan for videre proces. Herlev og Gentofte Hospital, Nefrologisk Afdeling I relation til omstrukturering fra stillinger i souscheffunktion til kliniske sygeplejespecialister, blev der for ledelseslaget og en specialistgruppe afholdt temadag med forventninger til de nye funktioner som omdrejnings- Kort beskrivelse af indsatser i Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område Side 2

3 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 1 - Side -3 af 5 punkt. Forud for temadagen lå en række mødeaktiviteter, fokusgruppeinterviews og observationsdage i klinisk praksis, med efterfølgende analyse samt videregivelse af resultater. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Lungemedicinsk Afdeling Med afsæt i særlige udfordringer i relation til det tværprofessionelle samarbejde, det være sig at få hjælp og støtte af lægegruppen i særlig tilspidsede situationer, f.eks. ved akut forværring i patienters tilstand samt ved modtagelse af nye patienter, blev der på temadage trænet anvendelse af ISBAR (Sikker mundtlig kommunikationsværktøj udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed). Forud for temadagen lå en række mødeaktiviteter, som havde til formål at finde relevante årsager til det udfordrede tværprofessionelle teamsamarbejde. For at optimere udbyttet samt anvendelse af ny viden og kompetencer efter et kursus, blev der på en temadag trænet elementer vedrørende transfer særligt ift. ledelsernes rolle. Et stort skift af ledelseslaget i en afdeling afstedkom et behov for individuel coaching af afdelingssygeplejerskerne. Coachingen var individuelle samtaler med en hyppighed fra 2-4 uger. Forløbet blev pga. vedvarende skift i ledelseslaget fastholdt i Amager og Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinske afdeling På baggrund af en udfordret mentorordning blev der med afsæt i observationer, fokusgruppeinterviews og mødeaktiviteter afholdt en temadag for ledelse, medarbejdere og mentorer. Formålet var at facilitere udvikling af selve redskabet samt at øge ejerskabet hos brugergruppen, for derigennem at øge motivationen til at tage mentorrollen. Indsats 2 Employer Branding Ny brug af digitale medier I 2017 kørte en kampagne på de digitale medier med intelligent branding ift. potentielle sygeplejersker til det medicinske område. Alle medicinske afdelinger var inviteret med i projektet næsten alle deltog. Annoncering på de digitale medier gav mulighed for klik til et site, hvor der kunne læses om medicinske sygeplejejobs, og hvor der igen kunne linkes til konkrete jobannoncer. Link til site: Erfaringerne fra pilotprojektet var, at brugen af disse nye digitale medier kan skabe interesse for de medicinske afdelinger og job, fx var klikraten fra annoncerne på de nye medier ind til den til formålet udviklede site på regionens hjemmeside pænt over, hvad der normalt ses. Der var endvidere gennemsnitligt lidt flere ansøgninger til stillinger, som var annonceret på sitet. Kort beskrivelse af indsatser i Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område Side 3

4 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 1 - Side -4 af 5 Effekten i forhold til ansættelser var vanskeligere at vurdere. Der blev rekrutteret til 2/3 af de opslåede stillinger og flere ansættelser end planlagt men 1/3 af de opslåede stillinger medførte ikke ansættelser. Evalueringen viste således, at medierne er meget brugbare til at skabe synlighed og interesse, men åbner for et nyt spørgsmål: Hvorfor afstedkommer interessen for afdelinger og jobs ikke de nødvendige ansøgninger og ansættelser til alle afdelinger? Der blev afsat midler i 2018 til lokale indsatser. Midlerne blev fordelt på hospitalerne til lokale indsatser. Indsats 3; Vejlederkompetencer Der er i samarbejde med klinikken udviklet og udbudt to tillægsmoduler til regionens Vejlederprogram. 1. Kursusforløbet Tværprofessionalitet - og patienten som aktiv medspiller skulle klæde vejlederne på til at øge de studerendes fokus på tværprofessionelt samarbejde og give viden og kompetencer inden for: a. Interprofesionel læring og samarbejde (IPLS), Facilitering, relationel koordinering, teamsamarbejde og feedback 2. Kursusforløbet Vejled studerende i at omsætte forskningsbaseret viden skulle gøre vejlederne i stand til at understøtte de studerendes færdigheder i at omsætte forskning til konkret sygepleje samt viden og kompetencer inden for: a. Litteratursøgning b. Videnskabsteori, forskningsbegreber og -metoder c. Kritisk læsning af forskningsartikler d. Datadrevet kvalitet i klinisk praksis e. Nationale kvalitetsmål og kliniske kvalitetsdatabaser f. Forbedringsmodellen Modulerne er udbudt to gange, men har måttet aflyses pga. for få tilmeldinger. Indsats 4, 5 og 6 Uddannelsesforløb Der er blevet arbejdet på at sikre en karrierevej/et uddannelsesforløb for såvel nye som erfarne sygeplejersker. Forløbet indeholder: Godt på vej i sygeplejen (for nyuddannede og nyansatte sygeplejersker), specialerettede introforløb (for sygeplejersker med nogen erfaring) og specialerettet efter- og videreuddannelse (for sygeplejersker med mindst 2 års erfaring). Med baggrund i et ønske fra de medicinske oversygeplejersker om af skærpe det Kliniske lederskab blandt erfarne sygeplejersker er der udviklet en ny efteruddannelse for medicinske sygeplejersker Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker. Uddannelsen indeholder et diplommodul på 5 ECTS fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Formålet med forløbet er at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at Kort beskrivelse af indsatser i Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område Side 4

5 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 1 - Side -5 af 5 arbejde udviklingsorienteret ved at lede samarbejdsprocesser, koordinere og løse komplekse problemer gennem egne og andres indsatser i relation til den komplekse medicinske patient. Efter et ønske fra enkelte oversygeplejersker er der også udviklet et kortere kursus Koordinering af sygeplejen til den medicinske patient for at sikre, at så mange som muligt kan opnå et løft af kompetencer med mindst muligt fravær fra klinikken. Kurset kører første gang i foråret 2019 over fem dage. Kurset er udviklet med baggrund i erfaringerne fra Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker og indeholder ikke diplommodulet. Som ved udvikling af de øvrige kursus- og uddannelsestilbud har der i forbindelse med udviklingen af såvel Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker som Koordinering af sygeplejen til den medicinske patient været nedsat arbejdsgrupper med repræsentation fra de medicinske afdelinger. Indsats 7: Styrkelse af forsknings- og læringskultur Region Hovedstaden har i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet et kandidatmodul i Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis (20 ECTS). Se mere om forløbet her: For det skræddersyede modul, har det været et skærende punkt at forbinde det akademiske med det praksisnære; studiet med klinikken. Derfor har de studerende både haft en vejleder på universitetet og en vejleder i klinikken. Der har deltaget 12 sygeplejersker fra 6 pilotafdelinger på modulet, og de har undersøgt konkrete problemstillinger og initieret læring og forandringsprocesser i tæt samarbejde med kollegerne i klinikken. Sygeplejerskerne har fået kvalifikationer til at iværksætte, lede og evaluere praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter med afsæt i kliniske problemstillinger. Hver afdeling har haft tilknyttet en forsker, som i løbet af foråret har besøgt afdelingerne for at danne sig et indtryk af, hvordan der blev arbejdet med forskning og læring. Forskerne har arbejdet med at inddrage afdelingernes basissygeplejersker i fokusgruppeinterviews, for bl.a. at afdække, hvordan de oplever afdelingens fokus på forsknings- og læringskulturen. De involverede afdelinger var: Nordsjællands Hospital Lunge- og infektionsmedicinsk Afdeling Bornholms Hospital Medicinsk Afdeling Amager Hospital Medicinsk Afdeling Hvidovre Hospital Gastroenheden afsnit 323 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Neurologisk Afdeling Kort beskrivelse af indsatser i Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område Side 5

6 Marst 2019 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske Region område Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 34 Evaluering af indsatser til fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medicinske område Udarbejdet af Enhed for Evaluering Udarbejdet af Kompetencecenter for Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA)

7 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -2 af 34 Evaluering af handlingsplan til fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medicinske område Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) Kristine Halling Kehlet Annette Hallum Knudsen Enhedschef Marlene Willemann Würgler Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), Region Hovedstaden, marts 2019 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Kristine Halling Kehlet Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: kopa@regionh.dk 2

8 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -3 af 34 Indholdsfortegnelse Indhold 1 Introduktion Formål Metode og materiale 7 2 Resultater Evaluering af den samlede indsats Den oplevede virkning af indsatserne Ønsket fokus for fremadrettede indsatser Andre vigtige indsatser Evaluering af de enkelte indsatser Indsats 1: Lederunderstøttelse Indsats 2: Employer Branding Indsats 3: Styrkelse af vejlederkompetencer Indsats 4: Godt på vej i sygeplejen Indsats 5: Specialerettede kursusforløb Indsats 6: Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Indsats 7: Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis 29 Bilag 1: Baggrund Metode og materiale Analyse 33 3

9 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -4 af 34 Resumé Resumé De medicinske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler har været præget af høj personaleomsætning og rekrutteringsvanskeligheder. Derfor besluttede Regionsrådet i maj 2016, at der skulle igangsættes indsatser på regionens medicinske afdelinger med henblik på at imødegå disse udfordringer. Der blev udviklet en handlingsplan med syv indsatser, der er forankret i Center for HR. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvorvidt sygeplejersker og ledere oplever, at indsatserne som helhed eller enkeltvis har givet og/eller kan give et fagligt og prestigemæssigt løft til det medicinske område, der på sigt kan gøre en forskel i forhold til at fastholde og rekruttere medicinske sygeplejersker. Evalueringen er baseret på fokusgruppeinterview samt individuelle telefoninterview med hhv. sygeplejersker, kliniske vejledere samt sygeplejefaglige ledere fra de afdelinger, der har været involveret i en eller flere af indsatserne. Derudover gør undersøgelsen brug af kvantitative data i form af spørgeskemabesvarelser samt data om brugen af digitale medier. Resultater Både ledere og sygeplejersker er grundlæggende tilfredse med, at regionen har valgt at sætte fokus på det medicinske område. De synes, at det er vigtigt, at der fra regionens side er blevet sat et arbejde i gang for at styrke rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område, således at indsatser ikke kun forgår lokalt. Både ledere og sygeplejersker synes, at det er vigtigt og nødvendigt, at der er uddannelsesmuligheder for medicinske sygeplejersker for at klæde dem på til de mange opgaver. Det er også vigtigt for at skabe udviklingsmuligheder. De sygeplejersker, der har været af på et uddannelses- eller kursusforløb, oplever også, at de har haft et godt udbytte, som de kan bringe med sig videre dels i afdelingen og dels i deres eget kliniske virke. Lederne pointerer dog, at ressourcer til kurser og uddannelsesforløb generelt er begrænsede. Lederne oplever også, at udbuddet af uddannelser og kurser ikke altid matcher afdelingernes behov indholds- og længdemæssigt, og at det lægger et stort pres på afdelingen, når flere sygeplejersker tages ud af klinikken. Særligt ser lederne et potentiale i uddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske Sygeplejersker (KLEM), fordi det dækker et hul, der har været i form af manglende uddannelses- og kursustilbud til de erfarne sygeplejersker. De fremhæver, at KLEM på den måde har åbnet op for en ny slags specialisering og tydeliggjort en ny karrierevej i form af den dygtige erfarne basis sygeplejerske. Derudover fremhæver lederne særligt Lederunderstøttelsesindsatsen, som de oplever har givet stor værdi, fordi den er skræddersyet den enkelte afdelings behov og tilpasset den kliniske hverdag og de muligheder, der er. Samtidigt foregår indsatsen i klinikken, så sygeplejersker ikke behøves at blive taget ud af klinikken. Ledere og sygeplejersker oplever, at indsatserne på nogle områder har været med til at tydeliggøre en karrierevej (i forhold til KLEM); men fremhæver også, at karriereveje ikke af sig selv bliver tydelige ved, at Regionen udbyder forskellige kurser og uddannelser. Det gør de i stedet ved, at afdelingerne aktivt arbejder med at tydeligere karrierevejene over for sygeplejerskerne. Hverken ledere eller sygeplejersker oplever, at indsatserne endnu har haft den store virkning på hverken prestige eller fastholdelse og 4

10 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -5 af 34 Resumé rekruttering. Nogle bemærker dog tegn på en bedring. Fx har en leder i Dansk Sygeplejeråd i Region Hovedstaden set tegn på, at både sygeplejersker og sygeplejestuderende har en anden måde at tale om det at være medicinsk sygeplejerske på. Lederne påpeger desuden, at den slags indsatser, som handlingsplanen repræsenterer, kun kan være understøttende, da de reelle forandringer sker i arbejdet med de konkrete indsatser i afdelingerne. De ønsker derfor at fremtidige indsatser, lige som Lederunderstøttelsesindsatsen, i højere grad tilpasses den kliniske virkelighed og afdelingernes arbejdsforhold og behov. Lederne ønsker derfor fremadrettet mere fokus på understøttelse af lederne i at få planlagt og gennemført fastholdelses- og rekrutteringsinitiativer, skræddersyet til den specifikke afdeling samt fokus på kliniknære indsatser, hvor sygeplejerskerne ikke i så stor grad skal tages ud af klinikken. Derudover ønsker lederne, at kurser og uddannelsesforløb er korte, så sygeplejerskerne er mindst muligt væk fra klinikken, samt at få implementeret læringen fra kurser og uddannelser i afdelingen. Så selv om handlingsplanens indsatser i teorien er gode, mener mange ledere og sygeplejersker ikke, at den tager fat om de største og væsentligste udfordringer. Ifølge ledere og sygeplejersker er disse udfordringer bedre normeringer, anderledes vagtplanlægningsrul, løn og tillægshonorering. De mener, at hvis fastholdelses- og rekrutterings-problematikkerne skal løses, er det nødvendigt at løfte disse udfordringer højere op i systemet. 5

11 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -6 af 34 Introduktion 1 Introduktion De medicinske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler har været præget af høj personaleomsætning og rekrutteringsvanskeligheder. Derfor besluttede regionsrådet i maj 2016, at der skulle sættes indsatser i gang på regionens medicinske afdelinger med henblik på at imødegå disse udfordringer. Først blev der lavet en kortlægning af området og derudfra blev nedenstående syv indsatser udvalgt. Indsatserne blev forankret i Center for HR (CHR). Figur 1.1 Syv indsatser for fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medicinske område 1. Lederunderstøttelse 2. Employer Branding 3. Styrkelse af vejlederkompetencer 4. Godt på vej i sygeplejen 5. Specialerettede introforløb 6. Efteruddannelse for Erfarne Medicinske Sygeplejersker 7. Styrkelse af forsknings- og læringskultur 1.1 Formål Erfaringerne fra nærværende evaluering vil ligge til grund for justeringer af de afprøvede indsatser, så de eventuelt kan videreføres i revideret form ved udformning af eventuelle kommende tilbud. Formålet med evalueringen er delt i to. Begge formål har et læringssigte: 1. LÆRINGEN FRA DET SAMLEDE PROJEKT MED DE SYV INDSATSER: Oplever sygeplejersker og ledere, at indsatserne som helhed har givet og/eller kan give et fagligt og prestigemæssigt løft til det medicinske område, der på sigt kan gøre en forskel i forhold til fastholdelse og rekruttering af medicinske sygeplejersker? 2. LÆRINGEN AF DE ENKELTE INDSATSER: Hver af de enkelte indsatser evalueres selvstændigt primært med fokus på udvikling af faglige kompetencer, læringsmiljø i afdelingen, tydeliggørelse af karriereveje samt fastholdelse og rekruttering. Under hver af indsatserne er indsatsens specifikke evalueringsspørgsmål udfoldet. Der måles ikke på decideret effekt, dels fordi flere af projekterne kun lige er afsluttet og derfor skal have tid til at blive forankret og udbredt, og dels fordi der er mange andre faktorer, der kan spille ind på personaleomsætningen, hvilket gør det vanskeligt at isolere effekten af indsatserne i denne handleplan. 6

12 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -7 af 34 Introduktion Indsats 6: Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske Sygeplejersker (KLEM) evalueres også i en selvstændig rapport med fokus på kvalitative uddybninger af, om og hvordan de deltagende sygeplejersker oplever, at de gennem uddannelsen udvikler deres kompetencer i relation til den komplekse multisyge medicinske patient. Rapporten vil foreligge i april I nærværende rapport berøres KLEM på et mere overordnet plan. 1.2 Metode og materiale Evalueringen er baseret på fokusgruppeinterviews samt individuelle telefoninterviews med hhv. sygeplejersker, kliniske vejledere samt sygeplejefaglige ledere fra de afdelinger, der har været involveret i en eller flere af indsatserne. Interviewene omhandlede såvel de enkelte indsatser som oplevelser af den samlede indsats. Derudover gør undersøgelsen brug af kvantitative data i form af spørgeskemabesvarelser. Denne metode anvendes til de indsatser, der allerede er afprøvet, og hvor der allerede findes viden af mere kvalitativ art om indsatserne. Derudover anvendes data i form af antal klik på stillingsannoncer, besøgsantal på hjemmeside (landingpage 1 ), antal ansøgninger pr. stillingsopslag mv. Nedenstående tabel giver et overblik over datagrundlaget for de forskellige dele af evalueringen. For en grundigere indføring i baggrunden for evalueringen, valg af metoder og analyse af data henvises til bilag 1. 1 Landingpage er en betegnelsen for den hjemmeside, besøgende ledes ind på via annoncering. 7

13 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -8 af 34 Introduktion Figur 1.2 Oversigt over metode og datagrundlag INDSATS DATAINDSAMLINGSMETODE INFORMANTER 2 fokusgruppeinterview 3 afdelingssygeplejersker 3 oversygeplejersker DEN SAMLEDE INDSATS Indsats 1: LEDERUNDERSTØTTELSE Indsats 2: EMPLOYER BRANDING 11 telefoninterview 4 telefoninterview Dokumenter 2 ledende oversygeplejersker 8 afdelingssygeplejersker 1 leder i Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden 2 oversygeplejersker 2 afdelingssygeplejersker Data, analyser og dokumenter fra Region Hovedstaden Indsats 3: STYRKELSE AF VEJLEDER- KOMPETENCER Indsats 4: GODT PÅ VEJ I SYGEPLEJEN Indsats 5: Specialerettede introforløb Indsats 6: EFTERUDDANNELSE FOR ER- FARNE MEDICINSKE SYGE- PLEJERSKER Indsats 7: STYRKELSE AF FORSKNINGS- OG LÆRINGSKULTUR 4 telefoninterview 4 afdelingssygeplejersker Spørgeskema i Kursusportalen Spørgeskema i Kursusportalen Spørgeskema i Kursusportalen 238 udsendte spørge skemaer 66 besvarelser Svarprocent = 28 % 19 udsendte spørgeskemaer 11 besvarelser Svarprocent 58 % 39 udsendte spørgeskemaer 25 besvarelser Svarprocent 64 % 2 telefoninterview 2 afdelingssygeplejersker 1 fokusgruppeinterview 1 Individuelt interview 3 sygeplejersker på FLUK-uddannelsen 1 sygeplejerske på FLUK-uddannelsen 8

14 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -9 af 34 Resultater 2 Resultater Resultaterne er inddelt i to hovedafsnit, der er struktureret efter evalueringens to formål hhv. læringen fra den samlede indsats og læringen fra de enkelte indsatser. 2.1 Evaluering af den samlede indsats Evalueringen af den samlede indsats er bygget op omkring to hovedoverafsnit Den oplevede virkning af indsatserne og ønsket fokus for fremadrettede indsatser. Hver afsnit besvarer hver sine evalueringsspørgsmål, se nedenstående figur 2.1. Figur 2.1 Evalueringsspørgsmål for den samlede indsats Den oplevede virkning af indsatserne a. Oplever sygeplejersker og ledere, at indsatserne som helhed har givet eller kan give et fagligt og prestigemæssigt løft til det medicinske område, og har eller kan indsatserne gøre en forskel i forhold til fastholdelse og rekruttering af medicinske sygeplejersker? Ønsket fokus for fremadrettede indsatser b. Hvilke indsatser eller elementer af indsatserne ser sygeplejersker og ledere et potentiale i fremadrettet, og hvilke andre typer af indsatser eller tilgange skal prioriteres? Den oplevede virkning af indsatserne Både ledere og sygeplejersker er tilfredse med at der er blevet sat et regionalt arbejde i gang for at rekruttere og fastholde sygeplejersker på det medicinske område. De synes det er vigtigt, at indsatserne ikke kun foregår lokalt. De synes også, at de udvalgte hovedområder, der blev identificeret i kortlægningen, er de rigtige. Når det kommer til selve indholdet af de syv indsatser, gennemførelsen af dem og virkningen af dem på henholdsvis karriereveje og prestige samt fastholdelse og rekruttering er ledere og sygeplejersker til gængæld mere henholdende. Tydeliggørelse af karriereveje sker i afdelingen En af intentionerne med handlingsplanen var, at de forskellige kurser og uddannelser (indsats 4, 5, 6 og 7) skulle bidrage til at skabe tydeligere karriereveje for de medicinske sygeplejersker. Lederne og sygeplejerskerne giver i interviewene udtryk for, at kurserne og uddannelsesmulighederne i sig selv ikke har skabt tydeligere karriereveje. Der, hvor det er lykkedes at skabe tydeligere karriereveje, er i de afdelinger, som selv har igangsat aktiviteter med det formål at tydeliggøre de forskellige karriereveje og muligheder, der er i netop deres afdeling, hvor handlingsplanens uddannelses- og kursustilbud også indgår. Dette er fx sket gennem lederunderstøttelsesindsatsen, hvor nogle af afdelingerne konkret har arbejdet med at kortlægge karrierevejene i deres afdeling, mens andre fortæller, at de allerede inden handlingsplanens indsatser selv har arbejdet med at tydeliggøre karrierevejene i deres afdeling. 9

15 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -10 af 34 Resultater Et sted, hvor lederne er enige om, at der er opstået en ny karrierevej, er i forbindelse med uddannelsen Klinisk Lederskab for den Erfarne Medicinske sygeplejerske (KLEM). Ledere og sygeplejersker påpeger, at der har manglet kompetenceudvikling til de mere erfarne sygeplejersker. Dette har betydet, at sygeplejerskerne efter 2-3 år har fået en oplevelse af, at de kan det, de skal kunne, og at der ikke er mere udvikling som basissygeplejerske på en medicinsk afdeling. Lederne nævner, at udviklings- og karrieremulighederne for sygeplejerskerne i stedet har ligget i at blive leder, undervise eller få en specialistfunktion. Lederne påpeger, at det er et problem, fordi vi har jo brug for at have en stor gruppe af dygtige sygeplejersker. På den måde oplever lederne, at KLEM-uddannelsen har været med til åbne op for en ny slags specialisering eller karrierevej inden for det medicinske område i form af den dygtige erfarne basis sygeplejerske. Lederne håber, at denne nye retning eller karrierevej kan være med til at gøre det mere interessant og attraktivt for sygeplejerskerne at blive længere på de medicinske afdelinger. Det, at der kommer det [KLEM] og nogle andre kurser, gør, at vi kan lave en kompetenceudviklingstrappe, som er længere for de medicinske sygeplejersker og gør det mere logisk at tænke, at det kan godt være, at jeg har været her i to år, og tror jeg kan det hele, men nu ligger der rent faktisk en kursusaktivitet, som kan bringe mig skridtet videre til endnu mere overblik og handlingsforståelse til at kunne drive patientforløb på et endnu højere niveau. Oversygeplejerske Hvis blikket i stedet rettes mod et større perspektiv, oplever en leder fra Danske Sygeplejeråd (DSR) Kreds Hovedstaden, at arbejdet med de forskellige indsatser i handlingsplanen har medvirket til, at Region Hovedstaden og DSR har fået et tydeligere overblik over de forskellige karriereveje, der er inden for den medicinske sygepleje. Fortællingen og prestigen knyttet til de medicinske afdelinger En af målsætningerne ved handlingsplanens indsats er at tilføre det medicinske område mere prestige ved bl.a. at ændre den fortælling, der er omkring de medicinske afdelinger. Både sygeplejersker og ledere oplever dog stadig, at der er en negativ fortælling om arbejdet på de medicinske afdelinger, som ikke nødvendigvis passer, men som influerer på sygeplejerskers lyst til at arbejde på en medicinsk afdeling. En del af fortællingen går på, at medicinske afdelinger er præget af dårligt arbejdsmiljø og overbelægning. Inden folk kommer her, tror de, at personalet går og græder, og patienterne ligger på gangene, og det er jo altså ikke tilfældet. Men vi er jo hårdt ramt af en historie om os, som ikke passer. Afdelingssygeplejerske En anden del af fortællingen om arbejdet som sygeplejerske på en medicinsk afdeling omhandler prestige. Både sygeplejersker og ledere oplever stadig, at sygeplejersker generelt synes, at arbejdet på medicinske afdelinger er mindre prestigefyldt end på afdelinger, der er specialiseret fx intensivafdelinger og anæstesiafdelinger. Videre oplever de, at specialiserede medicinske afdelinger fx hjertemedicinske afdelinger opleves som mere prestigefyldte end almene medicinske afdelinger. Sygeplejerskerne og lederne fremhæver, at prestige knytter sig til dybden i specialet og den faglighed, der er knyttet hertil, og her oplever de stadig, at det medicinske område i sygeplejerskers øjne halter efter. Overordnet set oplever ledere og sygeplejersker således, at det ikke er lykkedes at ændre eller rykke ved den dårlige fortælling og den lave prestige, der er knyttet til arbejdet på en medicinsk afdeling. Det 10

16 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -11 af 34 Resultater kan tolkes som, at denne del at handlingsplanens indsats ikke er lykkedes i hvert fald ikke endnu. Nogle ledere og sygeplejersker tror ikke, at handlingsplanens indsatser er de vigtigste i forhold til at give prestige til de medicinske afdelinger. De tror i stedet at det handler om, at den enkelte afdeling kan skabe prestige i deres specifikke afdeling. En oversygeplejerske beskriver, hvordan det, inden handlingsplanens fandtes, er lykkedes hos dem: Jeg tror ikke, det [prestige til det medicinske område] kommer af det her [handlingsplanens indsatser]. Det løft, der er kommet hos os, er på grund af det, vi selv har gjort. Vi har lavet en vision og mission for vores sygepleje. Og så har vi beskrevet, hvad den medicinske sygepleje kræver. Oversygeplejerske Omvendt fortæller flere af lederne, at for at give prestige til det medicinske område, så handler det om at få fortalt de gode historier og få sat fokus på de stærke sygeplejefaglige kompetencer, den enkelte sygeplejerske kan opnå gennem arbejdet på en medicinsk afdeling. På den måde understøtter ledernes egne forslag dele af Branding-indsatsens tilgang, hvilket kan tolkes som, at de tror på, at indsatsen på sigt kan komme til at virke. Der, hvor den primære indsats ligger i at gøre det attraktivt for nyuddannede sygeplejersker, er ved at få fortalt, at de får en kanon god uddannelse. Her er de i en situation, hvor de får en god backup, og de er i en situation, hvor de lærer en hulens masse ( ) De får en ballast, de får en robusthed i forhold til at have travlt og have mange bolde i luften og i forhold til at have dårlige patienter. Oversygeplejerske Ideen om at få fokus på de gode historier og få dem fortalt bakkes op at en leder fra DSR (Kreds Hovedstaden). Modsat de øvrige informanter observerer hun tegn på, at både sygeplejersker og sygeplejerskestuderende taler, om det at være medicinsk sygeplejerske, på en anden måde, og at de kan se vigtigheden af det. Sygeplejerskerne har fornemmet, at der er en anderledes platform for, at man kan tale om området og tale det op ( ), Også når de har været i praktik. Der har vi kunne se, at de siger: ej, her vil jeg gerne tilbage til. Leder DSR Kreds Hovedstaden Virkning på fastholdelse og rekruttering Problemstillingen med fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker til det medicinske område er ikke ny, og særligt lederne fortæller, at de enkelte afdelinger og hospitaler derfor længe har arbejdet med forskellige tiltag til at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Det er derfor svært for lederne at skille virkningen af handlingsplanens indsatser og de tiltag, som den enkelte afdeling og det enkelte hospital selv har sat i gang. Lederne er derfor generelt påpasselige med at udtale sig om virkningen af handlingsplanens indsatser på fastholdelse og rekruttering, da de synes, det er for tidligt at udtale sig. De få ledere og sygeplejersker, der udtaler sig, oplever situationer omkring fastholdelse forskelligt. Nogle ledere oplever ingen forbedring i fastholdelse på deres afdeling, mens andre synes, der er en lille forbedring at spore. I forhold til rekruttering oplever lederne ingen effekt. 11

17 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -12 af 34 Resultater Der er en tendens til, at de bliver lidt længere - et halvt års tid. Det er sket i løbet af det sidste halvanden års tid, og det hænger ikke udelukkende sammen med denne her indsats, men også med de andre indsatser vi laver. Oversygeplejerske Derudover fortæller lederne de oplever, at der er stor mangel på sygeplejersker og at de rekrutteringsproblemer, der var, da handlingsplanen blev iværksat, kun er blevet værre i den tid indsatserne har løbet. På den måde har udviklingen i tilgængelig arbejdskraft arbejdet imod selve indsatsernes chance for succes i forhold til rekruttering. Sådan et projekt har vanskelige kår, fordi det er kommet på et tidspunkt, hvor vi for alvor er blevet presset på vores muligheder for at rekruttere, så vi har jo en tid, der taler imod. Oversygeplejerske Ønsket fokus for fremadrettede indsatser Selvom sygeplejersker og ledere på nuværende tidspunkt ikke har oplevet, at handlingsplanens indsatser har ændret noget grundlæggende på fastholdelse og rekrutteringsproblematikkerne, peger de på forskellige indsatser i handlingsplanen eller bestemte elementer, som de synes har fungeret godt, og som de ser et potentiale i at arbejde videre med. Derudover har de også ønsker til andre fokusområder for kommende indsatser. Fokus på ledelse Særligt lederne fremhæver ledelse som et af de væsentligste forhold til fastholdelse og rekruttering. De fortæller, at der er mange forskellige forhold, som lederne kan arbejde med for at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Det kan være at skabe et interessant og udviklende miljø i afdelingen samt at vise de muligheder og karriereveje, der er i den enkelte afdeling. Det kan også være at inddrage sygeplejerskerne og give dem medejerskab i afdelingens forskellige projekter, samt at skabe et godt arbejdsmiljø og sikre, at der er plads til at være ny i en afdeling, fx ved et godt onboardingforløb 2. Vi skal sørge for at have nogle gode, velfungerende afdelinger, hvor der er godt at være, og hvor der sker noget faglig udvikling, og hvor vi har et godt arbejdsmiljø. Afdelingssygeplejerske Lederne pointerer, at handlingsplanens indsatser til hver en tid kun kan være understøttende, fordi CHR ikke har beslutningskompetence i den enkelte afdeling, og at det ikke er dem, der kan udføre de reelle handlinger og får forbedringer ført ud i afdelingen. Men det at man sidder i HR og laver en overordnet indsats, det kommer ikke den enkelte afdeling til gode, hvis afdelingen ikke griber indsatsen og går aktivt ind i den. Oversygeplejerske Det betyder, at hvis indsatserne skal virke, skal de planlægges og koordineres i samarbejde med ledelsen for at give mening, og derved skabe det ønskede resultat på afdelingen. Flere ledere og sygeplejersker påpeger fx, at det at sende en sygeplejerske på et kursus ikke i sig selv skaber en forandring i afdelingen. Det arbejde ligger først, når sygeplejersken kommer tilbage fra kurset. Her har ledelsen ansvaret 2 Onboardingforløb er en betegnelse for aktiviteter, der planlægges for nyansatte sygeplejersker i en afdeling, og som skal sikre, at den nyansatte føler sig velkommen og godt introduceret til afdelingen og opgaverne. 12

18 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -13 af 34 Resultater for, at sygeplejerskens ny viden og kompetencer kommer i spil og bliver spredt ud i afdelingen. Flere ledere og sygeplejersker efterlyser derfor også mere støtte til og viden om, hvad det kræver af dem, og hvordan de får båret læringen hos den enkelte sygeplejerske ud i den kliniske hverdag, så der bliver skabt en kobling mellem teori i form af fx kursusaktivitet og den kliniske hverdagspraksis. Ledere og sygeplejersker oplever, at dette aspekt har manglet særligt i forbindelse med kursus og uddannelsesaktiviteterne. Når man [Region H] sætter sådan noget her i gang, så bliver man ([Region H] nødt til at bære det til dørs på en helt anden hands-on-måde, end man har gjort her. Afdelingssygeplejerske Kliniknær tilgang tilpasset den enkelte afdelings behov Særligt lederne ønsker generelt, at de indsatser, der iværksættes, har fokus på den enkelte afdelings behov. Derfor har lederne også værdsat indsatsen med lederunderstøttelse, som de meget gerne så videreført, jf. afsnit om lederunderstøttelse. Noget mere lokalt hvor man kan ringe op. Vi vil gerne arbejde med vores psykiske arbejdsmiljø, vores omgangstone mm. Hvem kan hjælpe, som ikke koster en bondegård. Oversygeplejerske Indsatserne skal tilrettelægges sammen med afdelingen for at virkningen af indsatsen for alvor skal kunne manifestere sig. I sidste ende er det ledelsen og medarbejderne på afdelingen, der skal gøre noget på en anden måde for at skabe en forandring (jf. afsnit Fokus på ledelse). Lederne påpeger derudover, at de udfordringer, som de enkelte afdelinger står over for, ikke nødvendigvis er de samme, selv om der naturligvis kan være nogle fælles overordnede tendenser. Det, der skal batte, det er indsatser, der er tegnet og tilpasset den enkelte afdeling. Men ellers skal man ned i de enkelte afdelinger og se på; hvad er det, der er jeres udfordringer, og hvad skal der arbejdes med? Og IKKE på det generelle plan. Det gælder ikke om at lave en bred indsats til gavn for alle, men om at gå ud og se, hvad det er, de enkelte bokser med. Oversygeplejerske Derudover påpeger ledere og sygeplejersker, at i en tid, hvor der er mangel på sygeplejersker, er det svært for lederne at tage sygeplejersker ud af klinikken og væk fra patienterne, da det skaber øget arbejdspres i en allerede presset hverdag. Det siger jo sig selv, at når man har brug for en indsats for at rekruttere, så er det jo fordi, man mangler, og så kan vi ikke sende fire afsted. Afdelingssygeplejerske Særligt lederne ønsker derfor, at indsatserne er mere kliniknære, forstået på den måde, at indsatserne foregår i selve klinikken, så indsatsen på den måde også kan komme flere til gavn og planlægges, så det passer i arbejdsgangene på den enkelte afdeling. Korte kurser Ledere fortæller, at de gerne vil kompetenceudvikle sygeplejersker i forskellige funktioner. De ser kursusaktivitet, som et vigtigt element til at ruste og klæde sygeplejerskerne på til de mange opgaver. 13

19 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -14 af 34 Resultater Ledere og sygeplejersker fremhæver, at en kontinuerlig kompetenceudvikling kan føre til bedre fastholdelse. Dertil pointerer lederne, at for at sygeplejerskerne kan komme på kursus, så skal kurset ramme et behov i afdelingen, og det er derfor vigtigt at få tydeliggjort, hvad et kursus kan - ikke kun i relation til den enkelte sygeplejerske, men også i relation til afdelingen som helhed. Lederne efterspørger generelt, at de kurser, der tilbydes, ikke er for lange, men mere i omegnen af 3-6 dage. Typisk er det svært for afdelingerne at sende sygeplejersker på længerevarende kurser og uddannelser, da det er svært at undvære en medarbejder i en længere periode. Vi kan virkelig mærke, når det er lange kurser på fx 6 uger, fordi der er mange, der skal ind og have ekstra vagter. Det har været virkelig svært at få til at hænge sammen. Afdelingssygeplejerske En anden udfordring ved længerevarende kurser er, at afdelingerne ikke altid har økonomiske ressourcer til at sende særligt mange sygeplejersker af sted på et længerevarende kursus. Lederne fortæller, at kortere og billigere kurser og uddannelser vil have større værdi, fordi flere sygeplejersker så kan sendes afsted. Afslutningsvis pointerer lederne, at kurser eller uddannelser på diplomniveau ikke nødvendigvis er det, afdelingerne har behov for. De lægger dels vægt på at sygeplejerskeuddannelse allerede er en bacheloruddannelse, og at det akademiske niveau derfor er højt. Man skal ikke lave de store forkromede løsninger. For man kan jo ikke annoncere efter at fastholde sygeplejersker generelt ved at sige, at en gang hvert andet år kan jeg sende én sygeplejerske afsted på et kursus på 17 dage. Men det kan måske gøre det mere attraktivt, hvis jeg kan vise, at der ligger noget udviklingsaktivitet, og hvor der måske også er knyttet noget korterevarende kursusaktivitet på. Oversygeplejerske Andre vigtige indsatser Ledere og sygeplejersker peger på, at andre typer af indsatser er nødvendige, hvis fastholdelse og rekrutteringsproblematikkerne skal løses. Handlingsplanen kan ikke stå alene, og flere ledere og sygeplejersker påpeger også behovet for at løfte udfordringerne højere op i systemet, da udfordringerne ikke kun kan løses ved den type af indsatser, som handlingsplanen repræsenterer. Så selv om handlingsplanens indsatser i teorien er gode, så oplever ledere og sygeplejersker, at indsatserne ikke griber fat om de største og væsentligste udfordringer i form af bedre arbejdsforhold. Bedre arbejdsforhold En helt central faktor der skal adresseres, ifølge både sygeplejersker og ledere, er normeringen på de medicinske afdelinger. De oplever, at hvis arbejdspresset på afdelingerne skal lettes, er det nødvendigt, at afdelingerne får en bedre normering. Ellers flygter sygeplejerskerne fra afdelingen, og der opstår en ond spiral med mange nye medarbejdere, der hele tiden skal oplæres, hvilket øger arbejdspresset på afdelingen. Samtidigt bidrager det til de dårlige fortællinger om arbejdet i en medicinsk afdeling. Derudover påpeger nogle lederne også vigtigheden af den måde lønnen til sygeplejersker er skruet sammen på. Nogle ledere vægter nødvendigheden af en højere løn til sygeplejersker, mens andre er mere fokuserede på, hvordan honoreringen er sammensat. De forklarer, at vagter med særlige tillæg ikke er vanskelige at få besat, mens vagter i ydertider uden særlige tillæg er meget svære at få dækket. 14

20 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -15 af 34 Resultater Søndage, dem kan vi næsten altid få dækket, fordi der får man ekstra betaling, men fredag aften og lørdag, de er svære. Så hvis man honorerer bedre på nogle andre tidspunkter, kunne man måske også få dem dækket. Afdelingssygeplejerske Nogle ledere peger også på nødvendigheden af, at lederne på afdelingerne ændrer på det traditionelle vagtplanlægningsrul for at få arbejdsgangene til at passe bedre ind i det liv, som den enkelte sygeplejerske ønsker. Jeg tænker, at man [lederne] kan ændre på nogle af arbejdsvilkårene på hospitalerne. Jeg tænker fx en mulighed er, at man kan nøjes med at arbejde hver 3. weekend i en almindelig 8 timers vagt. Afdelingssygeplejerske OPSUMMERING Både ledere og sygeplejersker er grundlæggende tilfredse med, at regionen har valgt at sætte fokus på det medicinske område. De synes det er vigtigt, at der fra regionens side er blevet sat et arbejde i gang for at styrke rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område. I forhold til at tydeliggøre karriereveje, som var en fælles intention for de forskellige uddannelsesindsatser (4,5,6 og 7), oplever ledere, at uddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske Sygeplejersker (KLEM) er med til at skabe og derved tydeliggøre en ny karrierevej. Leder og sygeplejersker oplever eller ikke at, at uddannelserne i sig selv har tydeliggjort karriereveje. De pointerer, at det i stedet sker ved at lederne aktivt, italesætter karriereveje i afdelingen over for sygeplejerskerne. Med hensyn til prestige samt fastholdelse og rekruttering oplever hverken ledere eller sygeplejersker, at indsatserne endnu har haft den store virkning, selvom nogle bemærker tegn på en bedring. Fx har en leder i Dansk Sygeplejeråd Region Hovedstaden set tegn på, at både sygeplejersker og sygeplejestuderende har en anden måde at tale om det at være medicinsk sygeplejerske på. Lederne påpeger desuden, at den slags indsatser, som handlingsplanen repræsenterer, kun kan være understøttende, da de reelle forandringer sker i arbejdet med de konkrete indsatser i afdelingerne. De ønsker derfor, at fremtidige indsatser, lige som med Lederunderstøttelsesindsatsen, i højere grad skræddersys den enkelte afdelings behov og arbejdsforhold og fokuserer på at understøtte lederne i at få planlagt og gennemført fastholdelses- og rekrutteringsinitiativer samt fokuserer på kliniknære indsatser, hvor sygeplejerskerne ikke i så stor stil skal tages ud af klinikken. Derudover ønsker lederne, at kurser og uddannelsesforløb er korte, da sygeplejerskerne derved skal være kortere tid væk fra klinikken, og peger på, at ressourcerne til kurser og uddannelse er begrænset. Så selv om handlingsplanens indsatser i teorien er gode, mener ledere og sygeplejersker ikke, at den tager fat om de største og væsentligste udfordringer i form af arbejdsforholdene. Ledere og sygeplejersker peger på, at andre typer af indsatser i form at bedre normeringer, anderledes vagtplanlægningsrul, løn og tillægshonorering er nødvendige, hvis fastholdelse og rekrutterings-problematikkerne skal løses, og at det derfor er nødvendigt, at løfte udfordringerne højere op i systemet. 15

21 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -16 af 34 Resultater 2.2 Evaluering af de enkelte indsatser Resultatafsnittet om evalueringen af de enkelte indsatser er bygget op omkring hver af de enkelte indsatser, centreret omkring de specifikke evalueringsspørgsmål for indsatserne (se nederst i figuren for hver indsats) Indsats 1: Lederunderstøttelse Figur 2.2 Kort beskrivelse af Lederunderstøttelsesindsatsen FORMÅL Den lederunderstøttende indsats har haft til formål at understøtte de enkelte medicinske afdelinger i at udvikle og implementere tiltag, der kan udvikle den lokale læringskultur. Indsatserne er udviklet i tæt samarbejde med de lokale ledelser og kliniske specialister, og har alle taget afsæt i lokale behov. Forskellige elementer af indsatserne har haft som intension indirekte at øge rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker i det medicinske område. De fleste afdelinger har fokuseret på, hvordan de kan øge fastholdelse af erfarne medarbejdere, således at værdifulde kompetencer ikke forsvinder fra afdelingen. INDSATS Der er under den lederunderstøttende indsats bl.a. arbejdet med: Træning og implementering af refleksive arbejdsgange i klinisk praksis Udvikling og implementering af funktionsbeskrivelser for nøglepersoner i klinisk praksis Træning i anvendelse af sikker mundtlig kommunikation i klinisk praksis Træning i anvendelse af begrebet transfer, herunder hvordan anvender vi ny viden i praksis Udvikling og justering af vejleder- og undervisningsbeskrivelser i klinisk praksis Træning af leder i anvendelse af kursusportalen EVALUERINGSSPØRGSMÅL Styrker indsatsen ledernes mulighed for at udvikle sygeplejerskernes faglige kompetencer og læringsmiljøet i afdelingen også fremadrettet? Kompetente konsulenter med friske øjne Overordnet er de interviewede ledere meget tilfredse med lederunderstøttelsesindsatsen. De oplever konsulenterne som kompetente, og beskriver, at de har haft gavn af, at konsulenterne kommer med friske øjne som udefrakommende neutrale observatører, der ikke har noget i klemme. Samtidigt oplever lederne, at konsulenterne har haft stor erfaring og en god organisationsforståelse, der har gjort, at de har haft en respektfuld tilgang til de forskellige problemstillinger, der skulle adresseres i afdelingerne og en forståelse for, hvad der var muligt for den enkelte afdeling. 16

22 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -17 af 34 Resultater Det har været godt for mig, fordi jeg har fået sparring fra nogle konsulenter, som kommer med nogle lidt andre øjne.(.) De kommer med noget erfaring og en organisationsforståelse, men også som neutrale observatører, der kan komme med noget uvildig rådgivning, og fortæller os hvad de ser og pege i nogle retninger, vi skal være opmærksomme på. Afdelingssygeplejerske Tilpasset afdelingens behov Lederne oplever det som en fordel, at indsatsen på flere områder er tilpasset den enkelte afdeling. En fordel de fremhæver er, at indsatsen foregår i selve afdelingen, hvor en konsulent kommer og arbejder med ledere og medarbejdere in house frem for, at der skal tages personale ud af klinikken. En anden fordel, er, at tilbuddet er skræddersyet den enkelte afdelings behov og derved ikke en one size-fits all tilgang. Den konkrete indsats, der arbejdes med i afdelingen, er udvalgt og planlagt i samarbejde med lederen og eventuelt afdelingen som helhed og koncentreret om den enkelte leders konkrete behov i forhold til at styrke afdelingens læringskultur og derigennem fastholdelsen og rekrutteringen af sygeplejersker. Forbedret læringsmiljø Fra afdeling til afdeling er det forskelligt, hvilke indsatser der er blevet arbejdet med og på hvilken måde. Konsulenterne har typisk både arbejdet med lederen men også med andre grupper i afdelingerne som udviklingssygeplejerske, kliniske specialister m.fl. Lederne fortæller, at der er blevet arbejdet med lederunderstøttelse i forhold til konkrete projekter, og at projekterne på forskelligvis har bidraget til et styrke læringskulturen i afdelingen. En afdeling har fx haft fokus på, at der to gange om ugen, i det de kalder 15 faglige minutter, har en refleksion over en sygeplejefaglig problemstilling, der er aktuel i afsnittet. I drøftelserne inddrages evidensbaseret viden og konkrete erfaringer fra sygeplejerskerne. På den måde styrkes fagligheden, og der oparbejdes et læringsrum og en vidensdeling mellem sygeplejerskerne. En anden afdeling har bl.a. arbejdet med at udvikle, det de kalder et karrieretræ, der illustrerer de forskellige karriereveje, som er mulige at gå i deres afdeling, og hvor rødderne bestod af afdelingens værdier. Træet fungerer bl.a. som udgangspunkt for samtaler med sygeplejerskerne om deres ønsker til udvikling, læring og kompetenceudvikling. En leder fortæller konkret, hvordan læringsmiljøet i afdelingen er under udvikling. Det er min oplevelse, at sygeplejersker efterhånden, som de vænner sig til at stille spørgsmålstegn ved egen praksis, og kan tillade sig sige: er det i virkeligheden rigtigt, det jeg gør? Stille og roligt laver det ryk i retning af, at jeg er faktisk parat til at modtage ny viden. Jeg er faktisk parat til at erkende, at det jeg troede virkede dybest set ikke virker, jeg er nødt til at diskutere det med mine kolleger, jeg er nødt til at finde ud af, om der er andre måder at gøre tingene på. Og så har det betydet et ryk i tilgangen til at diskutere fag, til at gøre det mere interessent at udvikle sygeplejen og diskutere hvor er vi henne. Oversygeplejerske OPSUMMERING Lederne oplever stor gavn af, at konsulenterne kommer som neutrale observatører med friske øjne, og derfor kan se afdelingen på en anden måde. De værdsætter, at indsatsen er tilpasset den enkelte afdeling, dels ved at den foregår i selve afdelingen, og dels ved at den er skræddersyet den enkelte afdelings behov. Indsatserne og metoderne, der er arbejdet med, er derfor også forskellige fra afdeling til afdeling; men alle lederne oplever, at deres specifikke indsats har bidraget til at de bedre har kunnet arbejde med at styrke læringskulturen i deres afdeling. 17

23 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -18 af 34 Resultater Indsats 2: Employer Branding Figur 2.3 Kort beskrivelse af Employer branding indsatsen FORMÅL Employer brandingindsatsen har haft til formål at styrke synligheden af og interessen for det medicinske område som et godt sted at arbejde for sygeplejersker og bidrage til at øge rekruttering ved at få flere ansøgere til medicinske sygeplejejobs. INDSATS Indsatsen faldt i to dele: Del 1: Formidling af regionens medicinske sygeplejerskejobs ved brug af nye digitale medier. Formidlingen skete i form af videoer på Facebook, bannerannoncer på Jobindex og Dansk Sygeplejeråds hjemmeside (DSR), Link i DSR s nyhedsbrev og intelligent digitalt indkøb (reklamer på andre hjemmesider). Alle annoncer ledte ind til en landingpage (den side, besøgende ledes ind på via annoncering) med et samlet overblik over de fleste af regionens medicinske sygeplejerskejobs. På landingpagen var der bl.a. udviklet små film, interviews og viden om det medicinske område, der havde til hensigt at skabe en positiv og interessant beskrivelse af medicinske sygeplejerskejob. Pilotprojektet løb i en 10 ugers periode i slutningen af Del 2: kr. blev ligeligt fordelt mellem hospitalerne, ud fra et ønske om at bruge dem mere målrettet i forhold til de lokale udfordringer i relation til employer branding. Tiltagene blev udmøntet i 2018 på de enkelte hospitaler. Del 2 er ikke inkluderet i denne evaluering. EVALUERINGSSPØRGSMÅL Hvordan har indsatsen påvirket synlighed i form af visning, trafikken til landingpage og antallet af ansøgninger i indsatsperioden? Synlighed Figur 2.4 giver et overblik over synligheden genereret af de forskellige digitale medier. Intelligent digitale indkøbt bannerreklamer og videoer på Facebook har givet flest visninger, men også bannerreklamer på Jobindex har givet mange visninger og derved synlighed. Bannerreklamer på hhv. Jobindex og intelligente digitale indkøb har været de mest kosteffektive midler til at skabe synlighed, mens videoerne på Facebook har været en lidt dyrere løsning. Dansk sygeplejeråds (DSR) forskellige medier har givet færrest visninger, og er også de mindst kosteffektive middel i forhold til at skabe synlighed. 18

24 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -19 af 34 Resultater Figur 2.4 Tabel over synligheden genereret af de forskellige digitale medier MEDIE VISNINGER* UNIKKE VISNINGER** PRIS PR VISNINGER DRS.DK Banner: kr. JOBINDEX Banner: kr. INTELLIGENT DIGITALT INDKØB Banner: kr. FACEBOOK Video: kr MEDIE UDSENDTE ÅBNET PRIS PR VISNINGER DSR.DK Nyhedsbrev: kr Åbningsrate: 38,4 % 814 * Visninger er her antallet af gange banner eller video er blevet vist for brugere dvs. samme bruger kan have set bannerne flere gange **Unikke visninger er her antallet en specifik bruger har set banner eller video Trafik Videoreklamerne på Facebook er det medie, som har genereret flest klik, skabt den højest klikrate, (dvs. antallet klik divideret med antal visninger) og kostet mindst pr. klik. Nyhedsbrevet fra DSR giver den næsthøjeste klikrate, men har den højeste pris pr. klik sammen med bannerreklamen og fra DSR. 19

25 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -20 af 34 Resultater Figur 2.5 Tabel over trafikken genereret af de forskellige digitale medier MEDIE VISNINGER KLIK KLIKRATE % PRIS PR KLIK I KR DRS.DK Banner: kr. JOBINDEX Banner: kr. INTELLIGENT DIGITALT INDKØB Banner: kr. FACEBOOK Video: kr , ,15 20, ,09 36, ,01 6,44 MEDIE UDSENDTE KLIK KLIKRATE PRIS PR KLIK I KR DSR.DK , Ansøgninger I forhold til ansøgninger til de medicinske sygeplejerskestillinger viser data, at ansøgerfeltet fortsat ligger lavere (4,1 ansøgning pr. stillingsopslag) end ansøgerfeltet til alle sygeplejerskestillinger (5,6) (4. kvartal i 2017). Det svarer til 27 % færre ansøgninger til de medicinske sygeplejerskestillinger. Til sammenligning lå tallene i 4. kvartal i 2016 på hhv. 5,2 i forhold til 6,5, svarende til 20 % færre ansøgninger til de medicinske sygeplejerskestillinger. Der er således sket et generelt faldt i antallet af ansøgninger til sygeplejerske job i Region Hovedstaden; men faldet er større til sygeplejerskestillinger på de medicinske afdelinger. I alt 80 stillingsopslag blev vist på landingpage 3 i den 10 uger lange pilotperiode. Tallene viser, at der i denne periode gennemsnitligt er lidt flere ansøgninger til de medicinske sygeplejerskejobs, der har været vist på landingpage (gennemsnitligt 4,5), end til medicinske sygeplejerskejob, der ikke er opslået på landingpage (gennemsnitligt 3,8). Samlet set er der blevet rekrutteret til 2/3 af de opslåede jobs, mens 1/3 af de opslåede jobs ikke er blevet besat. OPSUMMERING Erfaringerne fra employer branding indsatsen er, at den målrettede brug af digitale medier kan skabe synlighed og interesse for de medicinske afdelinger og job. Særligt har videoreklame på Facebook og banner reklamer på henholdsvis Jobindex og intelligent digitalt indkøb skabt synlighed mens Facebook har været bedst til at skabe trafik til landingpage. Ansøgninger til sygeplejerskejob i medicinske afdelinger er derimod ikke steget markant. Det tyder derfor på, at selv om synligheden af afdelingerne og deres jobs er øget, bidrager det ikke til et øget ansøgerfelt. 3 Landingpage er en betegnelsen for den side, du leder besøgende ind på via annoncering 20

26 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -21 af 34 Resultater Indsats 3: Styrkelse af vejlederkompetencer Figur 2.6 Kort beskrivelse af Styrkelse af vejlederkompetencer Styrkelse af vejlederkompetencer har bestået af udvikling af to forskellige kursusforløb henvendt til daglige vejledere, der varetager opgaver i relation til uddannelsessøgende og har pædagogisk efteruddannelse, fx i form af grundmodulet i Region Hovedstadens vejlederprogram. Tillægsmodul 1: Tværprofessionalitet og patienten som aktiv medspiller. Formålet med tillægsmodulet har været at styrke vejledernes viden og kompetence med henblik på at øge de uddannelsessøgendes bevidsthed om og fokus på tværprofessionelt samarbejde med patienten som aktiv medspiller. Tillægsmodul 2: Vejled studerende i at omsætte forskningsbaseret viden. Formålet med tillægsmodulet har været at styrke vejledernes viden og kompetence i forhold til at understøtte uddannelsessøgendes opmærksomhed på og færdigheder i at omsætte forskning til konkret sygepleje. EVALUERINGSSPØRGSMÅL Begge kurser havde mindre end 12 tilmeldinger og blev derfor ikke gennemført som planlagt. Evalueringsspørgsmålet lyder derfor: Hvilke faktorer influerer på, at der ikke kom nok tilmeldinger til, at de to planlagte tillægsmoduler kunne gennemføres? Tillægsmoduler prioriteres ikke Nogle af de interviewede afdelingsledere giver udtryk for, at de synes at tillægsmodulerne virker relevante. De synes de to tillægsmoduler kan være en måde at kompetenceudvikle sygeplejersker, med vejledningsopgaver, som endnu ikke er klædt tilstrækkeligt på til opgaven. Uden de nødvendige kompetencer, oplever afdelingssygeplejerskerne, at vejledningsopgaven let kan blive stressende for sygeplejerskerne i en travl hverdag. Generelt er det en meget travl hverdag, så det er begrænset hvad de kan nå. Så jeg tænker, at med bedre redskaber eller værktøj så kan de bedre overkomme det og bliver ikke stressede af at have studerende. Afdelingssygeplejerske Ved at få klædt en større gruppe af sygeplejersker på til at vejlede de studerende ser afdelingssygeplejerskerne et potentiale i, at flere sygeplejersker kan være med til at skabe et meningsfuldt forløb for de studerende og på den måde være med til give et godt indtryk af afdelingen som eventuel kommende arbejdsplads og derved lette rekrutteringen. I forhold til de studerende tænker jeg, at de studerende vil få et langt bedre praktikforløb og derved vil være lettere at rekruttere. Afdelingssygeplejerske 21

27 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -22 af 34 Resultater De interviewede afdelingssygeplejersker beskriver dog, at der generelt ikke er så mange midler til kursusaktiviteter, hvilket betyder, at det er nødvendigt at prioritere mellem de kurser der tilbydes. Så selv om flere af afdelingssygeplejerskerne synes, at de to tillægsmoduler indholdsmæssigt virker relevante, har de valgt ikke at prioritere at bruge de tilgængelige kursusmidler på disse kurser. Afdelingssygeplejerskerne fortæller, at en af årsagerne er, at tillægsmodulerne tidspunktsmæssigt ikke har passet de sygeplejersker, de havde i tankerne til aktiviteten, og at andre kurser eller uddannelser er blevet vægtet højere, fordi de fx har været efterspurgt af sygeplejerskerne selv, eller fordi kurserne har dækket et konkret behov i afdelingen. Derudover begrunder afdelingssygeplejerskerne fravalget af de to tillægsmoduler med, at de er henvendt til sygeplejersker, der allerede har en pædagogisk efteruddannelse, fx i form i form af grundmodulet i Region Hovedstadens vejlederprogram, og at de derfor oplever, at de allerede er klædt på til den daglige vejlederrolle. Der er også nogle af de interviewede afdelingssygeplejersker, der er mere kritiske over for tillægsmodulerne, og mener, at de få tilmeldinger vidner om, at kurserne ikke er relevante for klinikken og indsatsens mål om at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Der er jo en grund til, at når man udbyder sådan nogle kurser, og der så ikke er nok tilmeldinger, så er man jo gået gal i byen Afdelingssygeplejerske OPSUMMERING Flere af de interviewede afdelingssygeplejersker synes, at tillægsmodulerne virker gode og relevante, mens enkelte ikke synes de er relevante. Afdelingssygeplejerskerne giver forskellige årsager til, at de har fravalgt de to tillægsmoduler. En årsag er, at de har vægtet at bruge deres tilgængelige kursusmidler på andre uddannelser eller kurser, som de synes var mere relevante her og nu, og en anden årsag er, at de synes, at de daglige vejledere, der har taget af grundmodulet i Region Hovedstadens vejlederprogram, allerede er godt klædt på til opgaven. 22

28 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -23 af 34 Resultater Indsats 4: Godt på vej i sygeplejen Figur 2.7 Kort beskrivelse af Godt på vej i sygeplejen Kurset er siden 2010 udbudt af Region Hovedstaden og udvikles og justeres løbende. Kurset er medtaget i handlingsplanen, fordi det i sammenhæng med handlingsplanens andre kurser og uddannelser (Indsats 5, 6 og 7) har skullet vise, hvilke muligheder for udvikling og dermed karriereveje der er for den enkelte sygeplejerske inden for det medicinske område. FORMÅL: Godt på vej i sygeplejen har til formål at styrke nyuddannede sygeplejerskers handlekompetencer i forhold til håndteringen af akutte og kritiske situationer. INDHOLD: Godt på vej i sygeplejen har fokus på patientsikkerhed ved at øge nyuddannede sygeplejerskers kompetencer i forhold til at planlægge, prioritere, koordinere og udføre sygepleje i hele patientforløbet. EVALUERINGSSPØRGSMÅL Hvordan vurderer de deltagende sygeplejersker kurset ud fra kursusportalens syv spørgsmål omhandlende tilfredsheden med og udbyttet af kurset som helhed? Evalueringen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra deltagere fra i alt ni Godt på vej i sygeplejen kursusforløb. I alt 238 sygeplejersker har deltaget i et af de ni kursusforløb, og i alt 66 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 28 %. Data fra de forskellige hold er analyseret og afrapporteret samlet. Henholdsvis 82 % og 85 % af kursisterne vurderer i meget høj eller høj grad, at kurset har levet op til deres forventninger, og at de vil anbefale aktiviteten til andre. 83 % af kursisterne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres samlede udbytte af kurset. Når det gælder andelen af kursister der har svaret i meget høj grad, er variationen større. Her svarer 63 % af sygeplejerskerne, at de i meget høj grad vil anbefale aktiviteten til andre, mens 47 % af sygeplejerskerne i meget høj grad oplever, at kurset har levet op til deres forventninger. I forhold til del-elementerne af kurset vurderer 86% af kursisterne, at de i meget høj grad eller i høj grad kan omsætte det, de har lært, til deres daglige praksis, og 84 % at de i meget høj grad eller i høj grad finder indholdet relevant i forhold til deres daglige arbejde. Også her er der variation inden for de to svarkategorier. Således vurderer 55 % af kursisterne, at indholdet af kurset i meget høj grad er relevant for deres arbejde, mens 43 % giver samme svar på spørgsmålet om de kan omsætte det de har lært i deres daglige praksis. 23

29 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -24 af 34 Resultater Figur 2.8 Besvarelser på spørgsmål i kursusportalen, opgjort i procent 1. Hvor tilfreds er du med aktivitetens faglige niveau? Hvor relevant er indholdet til dit daglige arbejde? Kan du omsætte det, du har lært, til din daglige praksis? Hvor tilfreds er du med undervisernes formidling? Har aktiviteten levet op til dine forventninger? Hvor tilfreds er du med dit samlede udbytte af aktiviteten? Vil du anbefale aktiviteten til andre? Svarskala for spørgsmål 1, 4 og 6 Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Svarskala for spørgsmål 2, 3, 5 og 7 I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Når det glæder undervisernes formidling og kursets faglige niveau vurderer hhv. 90% og 86% af sygeplejerskerne, at de er meget tilfredse eller tilfredse. I kommentarfelterne giver nogle af sygeplejerskerne udtryk for deres oplevelser af kurset. En kursist skriver Super fedt kursus, som især for nyuddannede sygeplejersker er rigtig relevant, mens en anden skriver Super godt at få repeteret en masse læring. Omvendt er der i kommentarfelterne også enkelte, der giver udtryk for en skuffelse i forhold til det faglige niveau: Der måtte godt have været lidt mere teori, og på et lidt højere niveau. OPSUMMERING I alt 66 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 28 %. Alle spørgsmålene vurderes positivt af mellem 82% til 90 % af kursisterne. Dog er der variation inden for de to positive svarkategorier. Flest kursister hhv. 63% og 59 % har vurderet spørgsmålene Vil du anbefale aktiviteten til andre og Er du tilfreds med dit samlede udbytte i den mest positive svarkategori i meget høj grad/ meget tilfreds. 24

30 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -25 af 34 Resultater Indsats 5: Specialerettede kursusforløb Figur 2.9 Kort beskrivelse af Specialerettede kursusforløb Region Hovedstaden tilbyder specialerettede kursusforløb inden for lungemedicin, infektionsmedicin, geriatri og endokrinologi. Disse specialerettede kurser giver sygeplejersker med ½-1 års erfaring viden og handlekompetencer inden for de fire specialer. I 2018 er det specialerettede kursusforløb i endokrinologi udbudt for første gang. Alle de specialerettede kursusforløb indgår i handleplanen, fordi de i sammenhæng med handlingsplanens andre kurser og uddannelser (indsats 4, 6 og 7) har skulle vise, hvilke muligheder for udvikling og dermed karriereveje, der er for den enkelte sygeplejerske inden for det medicinske område. Fokus i evalueringen er på det nye kursus i endokrinologi. FORMÅL: Kurset har som formål at klæde sygeplejersker på til at varetage specifikke endokrinologiske problemstillinger. INDHOLD: Undervisningen tager udgangspunkt i de mest almindelige tilstande hos patienter inden for endokrinologien og styrker herigennem kursistens færdigheder til at observere patienter med endokrinologiske sygdomme og kursistens kompetencer til at vurdere behovet for samt udføre sygeplejeinterventioner. EVALUERINGSSPØRGSMÅL Hvordan vurderer de deltagende sygeplejersker kurset ud fra Center for HR s spørgsmål omhandlende tilfredsheden med og udbyttet af kurset som helhed? Evalueringen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra et specialerettet kursusforløb i Endokrinologi. I alt har 19 sygeplejersker deltaget i kurset og 11 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene (svarprocent på 58 %). De begrænsede antal besvarelser er vigtigt at have i mente, når resultaterne af besvarelserne præsenteres, fordi et svar i en svarkategori kan flytte en procentandel med ca. 9 %. 25

31 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -26 af 34 Resultater Figur 2.10 Kursisternes tilfredshed med specialerettede kursusforløb i endokrinologi 1. Hvordan vurderer du det faglige niveau generelt? Hvordan vurderer du kursusvarigheden? Hvordan vurderer du indholdets relevans ifht dit daglige arbejde? Hvordan vurderer du det samlede udbytte? Hvordan vurderer du din indfrielse af kursusforventningerne? Hvordan vurderer du sandsynligheden for at du vil anbefale kurset til andre? Meget utilfreds: Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds: Ovenstående figur 2.10 viser kursisterne tilfredshed målt på seks forskellige spørgsmål. På fem af spørgsmålene fordeler kursisternes svar sig udelukkende i svarkategorierne tilfreds og meget tilfreds. Variationen ligger i hvor stor en andel, der har vurderet de enkelte spørgsmål i den bedste svarkategori. 73 % af kursisterne vil med meget høj sandsynlighed anbefale kurset til andre; mens 64 % er meget tilfredse med deres samlede udbytte af kurset, og 55 % er meget tilfredse med kursets faglige niveau. Ligeledes har 55 % fået indfriet deres forventninger til kurset, mens 36% vurdere at kurset indhold er meget relevant i forhold til deres daglige arbejde. Tilfredsheden med kurset er også afspejlet i kommentarerne fra kursisterne, hvor kursisterne udtrykker sig positivt om aktivitetsniveauet og brug af cases. De oplever, at der var gode budskaber, som de kunne tage med videre. Enkelte kursister peger i kommentarfeltet på, at selve koordineringen og tilrettelæggelse af kurset var dårlig og mangelfuld, hvilket skabte forvirring omkring formålet med dagen. OPSUMMERING I alt 11 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 58 %. På fem af de 6 spørgsmål fordeler sygeplejerskernes svar sig udelukkende i svarkategorierne tilfreds eller meget tilfreds. Variationen ligger i hvor stor en andel, der har vurderet de enkelte spørgsmål i svarkategorien meget tilfreds. Flest sygeplejerskerne (73%) har vurderet, at de med meget høj sandsynlighed vil anbefale kurset til andre; mens færrest sygeplejersker (36%) har vurderet at kurset indhold er meget relevant i forhold til deres daglige arbejde. 26

32 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -27 af 34 Resultater Indsats 6: Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Figur 2.11 Kort beskrivelse af Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Med baggrund i et ønske fra de medicinske oversygeplejersker om af skærpe det Kliniske lederskab blandt erfarne sygeplejersker er der udviklet en ny efteruddannelse for medicinske sygeplejersker Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker (KLEM). KLEM indgår i handleplanen i sammenhæng med handlingsplanens andre kurser og uddannelser (Indsats 4, 5 og 7), der tilsammen har skullet vise hvilke muligheder for udvikling og dermed karriereveje, der er for den enkelte sygeplejerske inden for det medicinske område. FORMÅL: Formålet med forløbet er at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at arbejde udviklingsorienteret ved at lede samarbejdsprocesser, koordinere og løse komplekse problemer gennem egne og andres indsatser i relation til den komplekse medicinske patient. INDHOLD: Uddannelsen indeholder to spor: Et diplommodul på 5 ECTS fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse samt et modul varetaget af Region Hovedstaden I foråret 2019 udbydes et kortere udgave af KLEM over 5 dage i Koordinering af sygeplejen til den medicinske patient, som er en tilpasset udgave af KLEM uden diplommodulet. EVALUERINGSSPØRGSMÅL Hvordan vurderer de deltagende sygeplejersker kurset ud fra Center for HR s spørgsmål omhandlende tilfredsheden med og udbyttet af kurset som helhed? KLEM evalueres også i en selvstændig rapport med fokus på kvalitative uddybninger af, om og hvordan de deltagende sygeplejersker oplever, at de gennem uddannelsen udvikler deres kompetencer i relation til den komplekse multisyge medicinske patient. Evalueringen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra i alt to KLEM forløb. I alt 39 sygeplejersker har deltaget i et af de to kursusforløb, og 25 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 64 %. Data fra de forskellige hold er analyseret og afrapporteret samlet. De spørgsmål der omhandler tilfredshed med selve uddannelsen (i forhold til forventninger og udbytte - spørgsmål 1 og 2) viser, at henholdsvis 97 % og 83% af kursisterne er enten tilfredse eller meget tilfredse. Flest kursister (97 %) er meget tilfredse eller tilfredse med deres samlede udbyttet af uddannelsen. Samlet set vil 85 % i høj grad eller i meget høj grad anbefale uddannelsen til andre. Kommentarer fra kursisterne i de åbne svarfelter vidner også om en overordnet tilfredshed uddannelsen. En kursist skriver: Det er altid godt at få tid, i en meget fortravlet hverdag, til fordybelse i sygeplejefaglige problemer og drøftelser. 27

33 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -28 af 34 Resultater Figur 2.12 Kursisternes tilfredshed med KLEM 1. Har uddannelsen levet op til dine forventninger? Hvor tilfreds er du med dit samlede udbytte af uddannelsen? Er du tilfreds med den information du har fået om uddannelsen? Har du fået støtte fra din afdelingsleder under uddannelsen? Er du tilfreds med understøttelsen fra de uddanelsesansvarlige? Vil du anbefale uddannelsen til andre? Svarskala for spørgsmål 2,3 og 5 Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Svarskala for spørgsmål 1,4 og 6 I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad De spørgsmål, der ikke omhandler selve udbyttet til uddannelsen, men de strukturelle faktorer omkring uddannelsen hhv. spørgsmål 3,4 og 5, scorer kursisterne generelt lavere. Andel af svar i de to højeste svar kategorier for de tre spørgsmål ligger på mellem 63 % til 78%. Spørgsmål 3 omhandler tilfredsheden med informationen om uddannelsen, og er det spørgsmål, som kursisterne scorer lavest og det eneste spørgsmål, hvor nogle kursister er meget utilfreds. En tredjedel af kursisterne oplever ikke at have fået tilstrækkelig støtte fra sin afdelingsleder, på trods af at der indledningsvis er lavet læringskontrakter med afdelingerne. I de åbne kommentarfelter beskriver kursisterne at deres utilfredshed særligt går på eksamensformen og vejledningen, samt på manglende information om uddannelsen og tidspunktet for studiedagene. Disse usikkerheder gjorde det svært for kursisternes ledere og skabte forvirring bland kursisterne. En kursist skriver: der var dårlig information om kursets længde, krav til opgaven, uoverensstemmelser over studiedage og hvordan disse skulle koordineres. Lederne giver i de kvalitative interviews også udtryk for, at de er glade for, at der er kommet et kursus som KLEM, fordi de oplever, at der har manglet kompetenceudvikling til de mere erfarne sygeplejersker. Lederne oplever, at KLEM har været med til åbne op for en ny karrierevej inden for det medicinske område i form af den dygtige erfarne basis sygeplejerske, der kan være med til at fastholde sygeplejerskerne længere i de medicinske afdelinger jf. afsnit OPSUMMERING I alt 25 kursister har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 64 %. Kursisterne er overordnet tilfredse med selve uddannelsen, mens de ser forbedringspotentialer i forhold til særligt informationen om uddannelsen. Leder udtrykker glæde ved, at der er kommet et kursus målrettet de erfarne sygeplejersker, og oplever at KLEM er med til at åbne en ny karrierevej for medicinske sygeplejersker.

34 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -29 af 34 Resultater Indsats 7: Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis Figur 2.13 Kort beskrivelse af Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis FORMÅL FLUK har som formål at ruste sygeplejersker til at arbejde med forskning, læring og udvikling i klinisk praksis og på den måde styrke forsknings- og læringskulturen i hele afdelingen. INDSATS FLUK er et kandidatmodul på 20 ECT point. På modulet har sygeplejerskerne undersøgt konkrete problemstillinger og initieret læring og forandringsprocesser i tæt samarbejde med kollegerne i klinikken. Sygeplejerskerne har fået kvalifikationer til at iværksætte, lede og evaluere praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter med afsæt i kliniske problemstillinger. EVALUERINGSSPØRGSMÅL Hvad bærer kursisterne af viden fra mastermodulet med ind i afdelingen, og hvad har det gjort/kan det gøre ved forsknings- og læringskulturen i afdelingen? Kan mastermodulet øge fagligheden og nysgerrigheden i forhold til at anvende forskningsbaseret viden ved relevante kliniske problemstillinger? Læring og faglig nysgerrighed Overordnet set har de sygeplejersker, der deltog i uddannelsen været glade for, at de har gennemført uddannelsen. De oplever generelt, at de har lært meget på uddannelsen og har haft et stort udbytte af den, hvilket fremover kan få betydning for deres måde at tilgå arbejdsopgaver på. De studerende beskriver fx, hvordan læring vil få betydning for den måde de superviserer på, deres tillid til at stole på egne evner og erfaring, deres forståelse af selve sygeplejerollen, deres tilgang til at skabe læringsprocesser i afdelingen og deres evne til at anskue en problemstilling akademisk. Uddannelsen har givet mig nogle redskaber og noget viden til, hvad jeg skal, og hvad jeg måske ikke skal være særligt opmærksom på. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg får ud af de metoder, jeg vælger. Sygeplejerske på uddannelse Der, hvor sygeplejerskerne på uddannelsen særligt oplever, at deres læring fra uddannelsen bliver båret ind i deres afdelinger, er i forbindelse med det implementeringsprojekt, som de studerende skulle gennemføre som en del af uddannelsen. Sygeplejerskerne på uddannelsen har skulle samle empiri i afdelingen og på den måde integrere uddannelsen i det daglige arbejde. Det er også i relation til implementeringsprojekterne, at de studerende begynder at se tegn på, at de andre sygeplejersker i afdelingen er nysgerrige på projektemnet og efterspørger mere viden. 29

35 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -30 af 34 Resultater Jeg oplever jo allerede nu, at der er nogle sygeplejersker fra sengeafsnittet, der ringer til mig og siger: Jeg har denne her patient, hvad gør jeg i forhold til palliation? Det er jo et stort skridt for mig, at der kommer nogle tegn på, at tingene rykker. Sygeplejerske på uddannelse Omvendt er det ikke ledernes oplevelse, at de studerende i løbet af uddannelsen i særlig stor grad har gjort brug af deres viden i afdelingen; men det er også ledernes klare forventning, at den viden, som de studerende har genereret i den afsluttende opgave, skal nyttiggøres i afdelingerne. Jeg ved, at de har brugt nogle teorier i deres opgave om prestige motivation og konkurrence. De har lavet nogle interviews og nogle spørgeskemaundersøgelser i afdelingen i forbindelse med opgaven, og jeg ved, at det har været spændende for dem. Pludselig har de kunnet se, at gud den kollega, det er sådan hun er, den kollega er sådan, og jeg er selv på den måde. Så jeg tror, at de har fået noget ballast til at kunne læse deres kolleger, og læse hvordan man måske skal gå til dem, når man skal implementere noget. Afdelingssygeplejerske Uventet tidskrævende Det har overrasket både ledere og sygeplejerskerne, at arbejdsbyrden på uddannelsen har været så stor og væsentligt mere tidskrævende end forventet. Sygeplejerskerne på uddannelsen oplever, at det har været meget presset at skulle passe et fuldtidsjob og læse samtidigt, selv om de alle arbejder i særlige stillinger med udviklingsopgaver og derfor ikke er på fuld tid i plejen. De har haft fri en dag om ugen til at skrive opgave, men har alligevel en oplevelse af, at det har været en meget presset en periode, hvor fritiden også er blevet inddraget. Vi har brugt al vores fritid på det. Der har ikke været en eneste weekend, hvor vi ikke har siddet både lørdag og søndag, og det gælder også i december måned. Jeg var nødt til at melde fra til alt det sjove i december. Hvis vi ikke havde haft en dag fri fra afdelingen om ugen, havde det ikke kunnet lade sig gøre. Sygeplejerske på uddannelse Også ledernes oplever, at det har krævet meget af sygeplejerskerne at være på uddannelsen. Lederne har derved skulle balancere sygeplejerskernes ønske om mere tid fri til uddannelsen og den betydning, det vil få for afdelingen og det øvrige personale i form af, at de i en periode har skullet tage et større slæb. Jeg ved, at det har været rigtig svært for dem. Og jeg tror ikke, at det har været en god proces, for de har været stressede. Det har været et kæmpe pres for dem, særligt omkring opgaven. Jeg synes, at det er helt urealistisk at forvente, i forhold til basissygeplejersker, der er i klinikken. Afdelingssygeplejerske Både de studerende og lederne efterlyser derfor, at der indledningsvist i processen er en forventningsafstemning om, hvad såvel ledere som studerende kan forvente af processen. 30

36 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -31 af 34 OPSUMMERING Sygeplejerskerne, der har deltaget i FLUK oplever, at de har lært en masse, som kan få betydning for deres måde at tilgå arbejdsopgaver på. De oplever særligt, at deres læring fra uddannelsen er blevet båret ind i afdelingen gennem det implementeringsprojekt, som de studerende skulle gennemføre som del af uddannelsen. Det er også i relation til implementeringsprojekterne, at de andre sygeplejersker i afdelingen udviser nysgerrighed og efterspørger mere viden. Omvendt oplever lederne ikke, at de studerende har nyttiggjort deres nye viden i afdelingen, men har en forventning om det kommer til at ske nu, hvor uddannelsen er afsluttet. Det er kommet bag på både de sygeplejerskerne, der har deltaget i FLUK, og deres ledere, at arbejdsbyrden på uddannelsen har været så stor og tidskrævende. Det har presset sygeplejerskerne der har deltaget i FLUK samt afdelingen som helhed, fordi det øvrige personale i en periode har skullet tage et større slæb. 31

37 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -32 af 34 Bilag 1: Bilag 1: Baggrund I 2016 besluttede Regionrådet i Region Hovedstaden at sætte en tværgående indsats i gang på regionens medicinske afdelinger med henblik på at imødegå udfordringerne med høj personaleomsætning og rekrutteringsvanskeligheder på de medicinske afdelinger. Indsatsen blev forankret i Center for HR (CHR), der som det første udfærdigede en kortlægning af det medicinske område. Kortlægningen indeholdt dels en analyse af arbejdskraftsituationen og dels en analyse af hvilke faktorer, der har betydning for rekruttering og fastholdelse af medicinske sygeplejersker. Dette med henblik på at komme med anbefalinger til indsatser, der kan styrke det medicinske område for herigennem at kunne fastholde og rekruttere sygeplejersker og tegne tydelige karriereveje. CHRs kortlægning pegede på, at udviklingsmulighederne lå inden for følgende fire hovedfelter: Patientkompleksitet & faglighed: Fundamentet for at understøtte det medicinske område er at forstå den medicinske afdelings karakteristika og de sygeplejefaglige opgaver på den medicinske afdeling. Her er patientkompleksitet nøgleordet. Kompetenceudvikling & karriereveje: Kompetenceudvikling og karriereveje er i regionens og medarbejdernes fælles interesse, da de understøtter regionens strategi om kontinuerlig høj faglig kvalitet, og imødekommer de ansattes motivation for faglige og personlige udviklingsmuligheder. Læringskultur: For at kunne oplære nye sygeplejersker og anvende den viden, der allerede findes, samt stimulere en vedvarende nysgerrighed, udvikling og læring skal der være en kultur for det i det daglige kliniske arbejde. Ressourcer & rammer: Rekruttering og især fastholdelse handler om mulighederne for at udvikle og levere faglig kvalitet i det daglige kliniske arbejde omkring patienterne. På baggrund af resultaterne fra CHRs kortlægning udviklede CHR i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd (Kreds Hovedstaden) en handleplan bestående af syv forskellige indsatser. Figur 0.1 Handlingsplanens syv indsatser for fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medicinske område 1. Lederunderstøttelse 2. Employer Branding 3. Styrkelse af vejlederkompetencer 4. Godt på vej i sygeplejen 5. Specialerettede introforløb 6. Efteruddannelse for Erfarne Medicinske Sygeplejersker 7. Styrkelse af forsknings- og læringskultur 32

38 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -33 af 34 Bilag 1: Indsatserne har alle spillet ind i formålet om at fastholde og rekruttere sygeplejersker ved at imødekomme et eller flere af de fire hovedfelter for udvikling, men også gennem indsatser med fokus på employer branding. Nogle af indsatserne har været konkrete uddannelsesinitiativer, mens andre omhandler udvikling og pilotafprøvning af koncepter på de enkelte afdelinger. Handlingsplanen løb i 2017 og 2018 med undtagelse af Klinisk beslutningstagning for erfarne sygeplejersker på det medicinske område (KLEM), der blev afsluttet primo Der er givet varige midler til at videreføre uddannelsesinitiativerne: Godt på vej i sygeplejen, Specialerettede introforløb og KLEM Metode og materiale Undersøgelsen er baseret på fokusgruppeinterview samt individuelle telefoninterview med hhv. sygeplejersker, kliniske vejledere samt sygeplejefaglige ledere fra de afdelinger, der har været involveret i en eller flere af indsatserne. I interviewene omhandlende de enkelte indsatser er der også spurgt ind til den samlede evaluering. De indsatser, der evalueres ved brug af kvalitativ metode, er denne tilgang valgt, fordi den giver mulighed for at komme i dybden med informanternes oplevelser, tanker, holdninger og erfaringer. De forskellige former for interviews kan give en dyberegående viden om, hvilke oplevelser om udbyttet informanterne har, dels om det samlede projekt og de enkelte indsatser dels om selve processen. Samtidig kan de kvalitative interviews give en forståelse for og læring ift. fx muligheder og udfordringer ved de forskellige tilgange og belyse vigtige opmærksomhedspunkter fremadrettet. Interviewene er gennemført ud fra en semistruktureret spørgeguide og optaget på diktafon. Efterfølgende er der skrevet referat af interviewene med transskribering af centrale passager. Derudover indgår kvantitative data i form af spørgeskemabesvarelser samt andre relevante dokumenter med kvantitative data i form af fx antal jobansøgninger, besøgsantal på landingpage, antal ansøgninger pr. stillingsopslag mv. Til de indsatser, der evalueres kvantitativt ved brug af spørgeskema, er denne metode valgt, fordi det er indsatser, der allerede er afprøvet, og der foreligger derfor allerede viden af mere kvalitativ art om indsatserne. Her giver den kvantitative tilgang i stedet mulighed for på at teste, vurdere og kvantificere allerede foruddefinerede spørgsmål Analyse Kvalitative data fra interviewene er analyseret vha. meningskondenserende analyse. I analysen er hvert enkelt interview gennemgået med henblik på at afdække mønstre i informanternes beskrivelser på tværs af interviewene. Datamaterialet er efterfølgende inddelt i temaer, der tilsammen giver et billede af informanternes oplevelser. De kvantitative data er indsamlet af CHR, og de er i rapporten blevet analyseret og er præsenteret i oversigtsfigurer, hvor procentandel samt antal besvarelser for det enkelte spørgsmål fremgår. Analysen suppleres med kvalitative svar fra åbne svarfelter i spørgeskemaerne. 33

39 Punkt nr Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Bilag 2 - Side -34 af 34 Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: eeb@regionh.dk

40 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -1 af 9 Akutberedskab Region Hovedstadens Akutberedskab NOTAT Til: Regionsrådet Telegrafvej Ballerup Opgang opgang 2, 3. sal Telefon Dato: 18. marts 2019 Status for Akuttelefonen I 2018 har der været et stort fokus ved Akuttelefonen 1813 på at forbedre overholdelsen af servicemålene. Dette arbejde resulterede i, at servicemålene om at 90 pct. af opkaldene tages indenfor 3 min. og 100 pct. indenfor 10 min. blev nået for første gang i november I den forbindelse fik regionsrådet en orienteringsmail. Derudover har Akuttelefonen 1813 igangsat en række projekter, som bl.a. skal forbedre deres tilbud for børnefamilier. I september 2018 udgav Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) en kortlægning af de regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813, som gav anledning til en national debat om de akutte tilbud i vagttid. Senest har Rigsrevisionen i et fortsat notat til Statsrevisorerne fulgt op på sagen om Akuttelefon 1813, som blev indledt med en beretning i For at følge op på de mange projekter, notater og undersøgelser, der har været i 2018 præsenteres i dette notat en samlet status for Akuttelefonen 1813 i 2018.

41 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -2 af 9 Figur 1 - Hovedpunkter opkald blev besvaret i Det er det højeste antal på et år nogensinde. Svartiderne er løbende forbedret det seneste år, og i november 2018 nåede Akuttelefonen 1813 servicemålene om at 90 pct. af opkaldene tages indenfor 3. min. og 100 pct. indenfor 10 min. Henvisningsmønstret er uændret, og ca. 43 pct. af alle opkald blev afsluttet i telefonen, og patienterne skulle således ikke ses på hospital. Patienttilfredsheden er høj på omkring 90 pct.. Der var 164 borgerklager, ud af de ca henvendelser. Det daglige samarbejde med akutmodtagelserne og kommunerne er styrket. Flere forskningsprojekter er afsluttet, herunder en ph.d. om borgerinddragelse, og nye udviklings- og forskningsprojekter er sat i gang. Flere opkald til Akuttelefonen 1813 Akuttelefonen 1813 besvarede i 2018 i alt opkald. Det er en stigning på ca opkald i forhold til Opkaldene fordeler sig forholdsvis jævnt over året, med en kendt årstidsvariation, jf. tabel 1 (side 3). Henvisningsmønstret er uændret I 2018 blev i alt ca. 43 pct. af samtlige opkald afsluttet i telefonen af en sygeplejerske eller læge ved Akuttelefonen pct. af samtlige opkald endte med en henvisning til en tid i det såkaldte behandlerspor på akutmodtagelserne og akutklinikkerne, mens 6 pct. blev henvist til først i kø (det såkaldte vurderingsspor på akutmodtagelserne og akutklinikkerne). 3,2 pct. fik umiddelbart hjælp med ambulance, der blev sendt. Henvisningsmønstret er stort set stabilt ift Servicemål for svartider blev nået i november I 2018 blev ca. 60 pct. ( opkald) af alle opkald besvaret inden for max 3 min,, mens ca. 85 pct. af alle opkald blev håndteret inden for 10 min. Det er de højeste tal siden start. I løbet af efteråret 2018 er svartiderne løbende forbedret, og i november opfyldte Akuttelefonen 1813 for første gang servicemålet, da 90,5 pct. af alle opkald blev besvaret inden for 3 minutter, og 99,8 pct. af alle opkald blev besvaret inden for 10 minutter, jf. tabel 1 nedenfor samt bilag 1 (se figur 1 og 2 sidst i notatet). Status for Akuttelefonen Side 2

42 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -3 af 9 Den positive udvikling har baggrund i en lang række initiativer, såsom: Styrket rekruttering af læger og sygeplejersker, Fokus på at nedbringe sygefraværet hos den enkelte medarbejder, Øget ledelsestilstedeværelse i vagttid, optimeret vagtplanlægning time for time, Styrket tværfagligt samarbejde blandt sygeplejerskerne og lægerne og driftsoptimering med bl.a. fokus på optimal pauseafvikling, Daglige tavlemøder om driftsmålstyring med medarbejderne og fokus på den enkelte medarbejders performance (effektivitet og kvalitet). I december, hvor der traditionelt er travlt, og hvor Akuttelefonen 1813 modtog det højeste antal opkald på en måned nogensinde, faldt overholdelsen af servicemålene jf. tabel 1. Tabel 1: Håndterede opkald nået inden for 3 min. og 10 min. i min 10-min Måned Håndteret 3 min % 10 min % Januar , ,2 Februar , ,6 Marts , ,7 April , ,3 Maj , ,0 Juni , ,8 Juli , ,7 August , ,3 September , ,8 Oktober , ,8 November , ,8 December , ,9 Særlig om perioden mellem jul og nytår 2018 I perioden fra den 21. december til og med den 31. december 2018, dvs. på 11 dage, blev der håndteret i alt opkald. Det er en stigning på ca. 21 pct. ift. 2017, hvilket gør det til den travleste juleperiode for Akuttelefonen 1813 nogensinde. I samme periode håndterede Akuttelefonen 1813 for første gang mere end opkald på et døgn. Henvisningsmønstret i perioden er tilsvarende mønsteret for det samlede år. Patienttilfredsheden er fortsat høj Tilfredshedsmålingen gennemføres dagligt via SMS til et antal brugere af Akuttelefonen Tilfredshedsmålingen viste gennem hele 2018 en stabil og høj tilfredshed, hvor ca. 90 pct. af de adspurgte brugere var overordnet til- Status for Akuttelefonen Side 3

43 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -4 af 9 fredse med deres kontakt til Akuttelefonen 1813, jf. bilag 1 (figur 3). En videnskabelig opgørelse af disse målinger viser, at de grupper der scorer absolut højest på tilfredshed er pårørende til psykisk syge og børnefamilier. Uændret antal klagesager Akuttelefonen 1813 modtog i 2018 i alt 164 borgerklager. Det er to borgerklager flere end i 2017, hvor der var ca færre opkald. Borgerklager håndteres fra dag til dag, hvor borgeren kontaktes per telefon og klagen uddybes. Eventuel læring bringes videre til de pågældende medarbejdere og/eller den samlede personalegruppe afhængigt af, om der er tale om personlige eller organisatoriske forbedrings- og læringspunkter. Derudover modtog Akuttelefonen 1813 i 2018 i alt 24 sager fra Styrelsen for Patientklager, og heraf blev 5 klager frafaldet efter dialogsamtale. I 2018 modtog Akuttelefonen 1813 ni afgørelser vedr. sager fra Styrelsen for Patientklager, og heraf blev der kun udtalt kritik i 4 sager. Det bemærkes, at afgørelser ikke nødvendigvis gives i samme år som klagen. Kvalitets- og forbedringsarbejdet Akuttelefonen 1813 har iværksat en række tiltag for at optimere kvaliteten yderligere i visitationerne for læger og sygeplejersker, bl.a. med udgangspunkt i gennemførte audits og månedlige tværfaglige undervisningsdage om problemstillinger på det akutte område. Derudover er der etableret et mere omfattende oplæringsforløb for læger. Endelig afholdes der løbende statussamtaler med sygeplejerskerne med udgangspunkt i den enkeltes faglighed, og der er iværksat målrettet supervision af læger med behov herfor. Call back til børnefamilier I december 2018 blev der etableret call back til børnefamilier. Baggrunden var, at en række sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813 havde gode erfaringer med at ringe tilbage til de forældre, som de har rådgivet. Call back indebærer, at sygeplejersken eller lægen efter få timer ringer tilbage til de forældre, som de har givet råd, for at følge op på barnets tilstand. Det kan f.eks. være rådgivning om væskeindtag, behandling med Panodil eller afklædning ved feber. Sygeplejersken og lægen aftaler opfølgning med forældrene, hvis det er relevant i forhold til barnets tilstand. Det er derfor ikke alle børnefamilier, der oplever at få tilbud om opfølgning. Forældrene vil blive ringet op af den sygeplejerske eller læge, som de har talt med i første omgang. Hvis det ikke er muligt på grund af vagtskifte, vil vagtlederen ved Akuttelefonen 1813 eller den rådgivende læge stå for opfølgningen. Formålet er at øge trygheden for børnefamilierne og undgå unødige besøg på børnemodtagelserne. Der kan endnu ikke udledes nogen målbar effekt af til- Status for Akuttelefonen Side 4

44 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -5 af 9 taget, men de foreløbige tilbagemeldinger fra sygeplejerskerne og lægerne peger på en høj tilfredshed fra de forældre, der bliver ringet op. Tiltaget gælder for børnefamilier med børn i alderen 0-18 år. Hjemmebesøg Formålet med de hjemmebesøg, som lægerne ved Akuttelefonen 1813 foretager, er at foretage en undersøgelse i hjemmet for de patienter, der enten ikke har mulighed for eller hvor det ikke er nødvendigt at komme til en akutmodtagelse til yderligere undersøgelse og behandling. Der blev i 2018 gennemført hjemmebesøg. Hovedparten af hjemmebesøg sker til ældre borgere, borgere på plejehjem, eller hvor der er en særlig social grund til at sende en læge hjem til vurdering i hjemmet. Der vil i 2019 være øget fokus på hjemmebesøg med henblik på at øge antallet, hvor det giver sundhedsfaglig mening eller er en ekstra service for borgerne. Styrket eksternt samarbejde Akuttelefonen 1813 arbejder på at udvide og forbedre det tværsektorielle samarbejde med såvel akutmodtagelser, praksislæger og kommuner til gavn for patientforløbene. Der arbejdes på større grad af kendskab giver venskab, og der er skabt øget dialog på tværs med henblik på fælles forbedring af patientforløbene. Akuttelefonen 1813 har i 2018 fået etableret et godt samarbejde med de kommunale akutfunktioner, hvor læger fra Akuttelefonen 1813 i tæt samarbejde med akutfunktionerne varetager borgernes behandling sammen i vagttid, hvor de praktiserende læger har lukket. Formålet er at styrke behandlingen, som foregår uden for hospitalerne og medvirke til forebyggelse af indlæggelser. Akuttelefonen 1813 har derudover etableret et netværk med lederne af de kommunale akutfunktioner, og Akuttelefonen 1813 er også opsøgende i samarbejdet med de kommuner, hvor akutfunktionerne fortsat er ved at konsolidere sig. Rådgivende læger I august 2018 udgav Implement Consulting Group rapporten Kompetenceniveau for rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813, hvor de undersøgte den rådgivende lægefunktion med fokus på afdækning og konsekvenser af kompetenceniveauet hos de læger, der varetager den rådgivende funktion. Det konkluderes overordnet, at det er lykkedes for Akuttelefonen 1813 at implementere en rådgivende funktion som et ekstra sundhedsfagligt og lægefagligt element i akuttelefonen. Den rådgivende lægefunktion varetages af en til to af de mest erfarne læger inden for det akut medicinske område. Status for Akuttelefonen Side 5

45 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -6 af 9 VIVE rapporten der sammenligner de fem regionale løsninger I september 2018 offentliggjorde VIVE rapporten Regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813 som følge af Rigsrevisionens ønske om sammenligning på tværs af landet. VIVE har i analysen kortlagt forskelle og ligheder mellem de fem forskellige ordninger i landet på en lang række parametre. Rapporten har for første gang givet et grundlag for direkte sammenligninger. Rapporten viser, at der ikke er to ordninger, men fem forskellige ordninger i Danmark. For Region Hovedstadens Akuttelefon fremgår det, at: Antal opkald per indbyggere svarer til de øvrige regioner, Visitation til fysisk konsultation er den samme i Region Hovedstaden som i øvrige regioner, Der gennemføres færre hjemmebesøg i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner (se særskilt afsnit om hjemmebesøg). Af rapporten fremgår det ligeledes, at der ved Akuttelefonen 1813 arbejdes med daglige tilfredshedsmålinger, audits og løbende kvalitetsmonitorering samt forsknings- og udviklingsarbejde. Rigsrevisionens opfølgning på sagen om Akuttelefonen 1813 fra 2017 Rigsrevisionen har i et fortsat notat til Statsrevisorerne fulgt op på sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813, som blev indledt med en beretning i Da Statsrevisorerne behandlede beretningen i 2017, fandt de det ikke tilfredsstillende, at Akuttelefonen 1813 i perioden ikke i tilstrækkelig grad opfyldte målene for ventetider og kvalitet. Statsrevisorerne fandt det desuden ubegrundet, at alle 5 regioner har organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på tværs af økonomi, bemanding mv. ikke er mulig. Rigsrevisionen finder i det fortsatte notat til Statsrevisorerne, at Region Hovedstaden i perioden har iværksat initiativer, som løbende og særligt siden sommeren 2018 har forbedret opfyldelsen af regionens 2 servicemål for svartider. Regionen har desuden gennemført alle planlagte eksterne audits. Dertil finder de, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Danske Regioner har fået udarbejdet en rapport, der kortlægger de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen 1813 med henblik på at vurdere ordningernes kvalitet, service og effektivitet. Rigsrevisionen konkluderer dermed, at Region Hovedstadens og Sundhedsog Ældreministeriets initiativer er tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Statsrevisorerne behandler det fortsatte notat fredag den 15. marts. Status for Akuttelefonen Side 6

46 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -7 af 9 Forskning og udvikling Forskning er et prioriteret område i Akutberedskabet. En række forsknings- og udviklingsprojekter er igangsat, og flere er afsluttet og sat i drift. I december blev et 3-årigt ph.d.-forløb godkendt til forsvar omhandlende borgerinddragelse, hvor borgerens egen vurdering af bekymringsgrad inddrages. I 2018 blev der publiceret to studier om borgerens egen vurdering af sygdomsgrad, og yderligere to publikationer er færdiggjort om borgernes tilfredshed og karakteristika. Akutknappen Et forskningsprojekt med test af en såkaldt akutknap, hvor borgere med et særligt hastende behov får mulighed for at springe forrest i køen, blev færdiggjort i 2018 i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Medicin i Region Midt. Resultatet var, at 2-3 pct. vælger at springe køen over. Forskningsresultaterne er indsendt til publikation. Som konsekvens af resultaterne har Akutberedskabet i slutningen af 2018 implementeret akutknaps muligheden i daglig drift, som et fast tilbud til borgerne. Videovisitationer Akuttelefonen 1813 arbejder på at få iværksat videovisitationer med børnefamilierne i Formålet er at undersøge, hvorvidt det kan give en højere grad af tryghed hos børnefamilierne og større faglig kvalitet i visitationerne, ligesom det kan betyde, at flere børn ikke behøver at blive tilset på hospital. Projektet er sat i gang som pilotprojekt og indgår i et fælles forskningsprojekt med en gruppe af børnelæger på hospitalerne. Kunstig Intelligens Yderligere er det planlagt at teste anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med samtaler som supplerende beslutningsstøtte til læger og sygeplejersker. Målet er at bruge kunstig intelligens til risikovurdering og til specifik mønstergenkendelse af særlige akutte tilstande. Akutberedskabet har testet anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med opkald og hjertestop, og resultaterne er lovende og er netop blevet offentliggjort i et førende internationalt akut medicinsk tidsskrift. Status for Akuttelefonen Side 7

47 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -8 af 9 Bilag 1 Figur 1: Antal opkald besvaret inden for 3 min. i 2017 og Figur 2: Antal opkald besvaret inden for 10 min. i 2017 og Status for Akuttelefonen Side 8

48 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 1 - Side -9 af 9 Figur 3: Tilfredshedsmåling for Akuttelefonen 1813 i Status for Akuttelefonen Side 9

49 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 2 - Side -1 af 7 Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813

50 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag Fortsat 2 - Side notat -2 af til Statsrevisorerne 7 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016) 1. marts 2019 RN 402/19 1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (herefter Akuttelefonen), som blev indledt med en beretning i Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 20. september Sagsforløb for en større undersøgelse Beretning Konklusion Region Hovedstaden har i perioden iværksat initiativer, som løbende og særligt siden sommeren 2018 har forbedret opfyldelsen af regionens 2 servicemål for svartider. Regionen har desuden gennemført alle planlagte eksterne audits. Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med Danske Regioner fået udarbejdet en rapport, der kortlægger de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen med henblik på at vurdere ordningernes kvalitet, service og effektivitet. Rigsrevisionen finder Region Hovedstadens og Sundheds- og Ældreministeriets initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende: Ministerredegørelse 18,stk.4-notat Fortsat notat Sagen afsluttes Du kan læse mere om forløbet og de enkelte step på Akuttelefonen har i perioden forbedret opfyldelsen af regionens 2 servicemål for svartider, så svartiderne nu opfylder servicemålene for ventetid. Akuttelefonen har i perioden fra gennemført alle planlagte eksterne audits. Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en rapport, der kortlægger de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen og dermed gør det muligt at uddrage læring om opgaveløsningen på tværs af regionerne.

51 Punkt nr Akuttelefonen Status for Bilag 2 - Side -3 af 7 I. Baggrund 2. Rigsrevisionen afgav i maj 2017 en beretning om Region Hovedstadens akuttelefon Beretningen handlede om, hvorvidt Akuttelefonen opfyldte mål for ventetid og kvalitet. 3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det ikke tilfredsstillende, at Akuttelefonen i perioden ikke i tilstrækkelig grad opfyldte målene for ventetider og kvalitet. Statsrevisorerne fandt det desuden ubegrundet, at alle 5 regioner har organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på tværs af økonomi, bemanding mv. ikke er mulig. 4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgende punkter: Et opfølgningspunkt afsluttes, når Statsrevisorerne på baggrund af indstilling fra Rigsrevisionen vurderer, at myndighedernes initiativer er tilfredsstillende. Opfølgningspunkt 1. Region Hovedstadens arbejde på at kunne indfri de fastsatte mål for ventetid. 2. Region Hovedstadens arbejde med at sikre, at alle planlagte interne audits fremover gennemføres. 3. Region Hovedstadens arbejde med at sikre højere målopfyldelse for servicemålene om ventetid ved telefonisk henvendelse til Akuttelefonen. 4. Region Hovedstadens arbejde med at sikre, at alle planlagte eksterne audits fremover gennemføres. 5. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioners rapport, der kortlægger de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen. Status Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne af 20 september Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne af 20. september Behandles i dette notat. Behandles i dette notat. Behandles i dette notat. 5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere er afsluttet. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på og på II. Region Hovedstadens initiativer 6. Vi gennemgår i det følgende Region Hovedstadens initiativer i forhold til de udestående opfølgningspunkter, som omhandler Region Hovedstadens arbejde med at sikre højere målopfyldelse for servicemålet om ventetid ved telefonisk henvendelse til Akuttelefonen og gennemførelse af eksterne audits. Gennemgangen er baseret på en redegørelse fra Region Hovedstaden.

52 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 2 - Side -4 af 7 3 Servicemål for ventetider 7. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at Akuttelefonen i perioden ikke i tilstrækkelig grad opfyldte servicemålene for ventetider. 8. Det fremgik af beretningen, at Region Hovedstaden har fastlagt et servicemål om, at 90 % af opkaldene til Akuttelefonen skal være besvaret inden for 3 minutter, og at alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter. 9. Region Hovedstaden har oplyst, at Akuttelefonen har arbejdet målrettet på at forbedre svartiderne, og at det har resulteret i forbedrede svartider siden sommeren Figur 1 viser opfyldelsen af de 2 servicemål for ventetid i perioden Figur 1 Opfyldelse af servicemål for ventetid i perioden % 100% 80% 60% 40% 20% 0% Januar 2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli 2017 August 2017 September 2017 Oktober 2017 November 2017 December 2017 Januar 2018 Februar 2018 Marts 2018 April 2018 Maj 2018 Juni 2018 Juli 2018 August 2018 September 2018 Oktober 2018 November 2018 Besvaret inden for 3 minutter Servicemål for 3 minutter Besvaret inden for 10 minutter Servicemål for 10 minutter Note: Opgjort pr. 29. november Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden. Det fremgår af figur 1, at Akuttelefonen i størstedelen af perioden har haft udsving i opfyldelsen af regionens servicemål for svartider. Akuttelefonen har dog siden sommeren 2018 haft en stabil fremgang for besvarelse af opkald og opfyldte begge servicemål i november Andelen af opkald, der blev besvaret inden for 3 minutter i perioden , varierede mellem 38 % og 90 %. Andelen af opkald, der blev besvaret inden for 10 minutter, varierede mellem 64 % og 100 %.

53 Punkt nr Akuttelefonen Status for Bilag 2 - Side -5 af Region Hovedstaden har oplyst, at den positive udvikling i svartider skyldes, at Akuttelefonen har iværksat en række initiativer, som skal sikre kortere svartider. Tabel 1 viser en oversigt over de initiativer, som Region Hovedstaden har iværksat. Tabel 1 Akuttelefonens iværksatte initiativer for at sikre bedre svartider Initiativ Nedbringelse af antallet af vakancer Fokus på nedbringelse af sygefravær Fokus på den enkeltes performance Ledelsestilstedeværelse Tavlemøder med medarbejderne Fokus på pauseafvikling Forbedret vagtplanlægning Styrkelse af det tværfaglige samarbejde Resultat Akuttelefonen har nedbragt antallet af vakancer. Antallet har tidligere varieret med ubesatte stillinger og med relativt få ansøgere. Akuttelefonen ligger nu stabilt med vakancer svarende til 7-8 årsværk. Samtidig har Akuttelefonen nu en lavere personaleomsætning og flere kvalificerede ansøgere. Akuttelefonens sygefravær er i perioden nedbragt gennem fokus på trivsel og konsekvent opfølgning på fravær hos hver enkelt medarbejder. Dette har medført en reduktion i forhold til kortvarigt fravær. Akuttelefonens sygefravær ligger dog stadig over regionens mål på 4,5 %. Dette skyldes primært langtidssygemeldte medarbejdere. Akuttelefonen har iværksat ledelsesmæssig opfølgning med de enkelte medarbejdere om betydningen af egen performance og kvaliteten i forhold til det samlede resultat, herunder samtaletid og antal opkald, som den enkelte medarbejder tager, og med fokus på, at den primære opgave er visitation. Akuttelefonen har sikret ledelsestilstedeværelse i både aftenog weekendvagter. Akuttelefonen har indført daglige tavlemøder med fokus på driftsmål med særligt fokus på svartider, hvor resultater gennemgås, og indsatser til forbedring aftales og afprøves. Akuttelefonen har haft øget fokus på pauseafvikling, og medarbejderne er nu selv gjort medansvarlige for styring af pauseafviklingen. Det har givet større tilfredshed blandt medarbejderne og reduceret risikoen for opbygning af ventetid for borgerne. Akuttelefonen har forbedret sin vagtplanlægning, idet bemandingen nu regnes på timebasis på baggrund af 4 års data om forventet opkaldsmængde. Akuttelefonen har skabt et tværfagligt øget samarbejde blandt sygeplejersker og læger. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden. Det fremgår af tabel 1, at Akuttelefonen har iværksat 8 initiativer for at sikre bedre svartider. Initiativerne omhandler både de overordnede rammer for de ansattes arbejde og de ansattes performance og interne samarbejde. 11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Akuttelefonen løbende har iværksat initiativer og siden sommeren 2018 har haft en stabil fremgang i opfyldelsen af regionens 2 servicemål for svartider, så svartiderne nu opfylder servicemålene for ventetid. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

54 Punkt nr Akuttelefonen Status for 2018 Bilag 2 - Side -6 af 7 5 Eksterne audits 12. Statsrevisorerne konstaterede, at Akuttelefonen systematisk følger udviklingen i kvaliteten af visitationen, men at Akuttelefonen i perioden ikke havde tilstrækkeligt fokus på at gennemføre de planlagte audits. 13. Det fremgik af beretningen, at Akuttelefonen siden 2014 har arbejdet systematisk med audit som et redskab til at øge patientsikkerheden og kvaliteten af patientforløbene, og audit indgår som et element i Akuttelefonens kvalitetsudvikling. Eksterne audits har fokus på det sammenhængende patientforløb, dvs. fra opkald til Akuttelefonen til fx besøg på akutmodtagelse. Det fremgik desuden af beretningen, at Akuttelefonens visitation til akut- og børnemodtagelser overordnet set ikke levede op til de fastsatte måltal. Audit Audit er en metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser vurderes på grundlag af konkrete patientforløb. Audit gennemføres som en stikprøvekontrol og er en proces, hvor data analyseres og vurderes, kvaliteten belyses, og hvor der fremsættes forslag til eventuelle forbedringstiltag. 14. Region Hovedstaden har oplyst, at Akuttelefonen har haft fokus på at sikre et tættere samarbejde med akut- og børnemodtagelser om afholdelse af auditmøder, så de planlagte audits nu gennemføres som planlagt. Akuttelefonen planlagde og gennemførte i alt 720 eksterne audits i 2017 og 650 eksterne audits i Alle planlagte eksterne audits blev for begge år gennemført. 15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Akuttelefonen har gennemført alle planlagte eksterne audits i perioden Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes. III. Kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen 16. Det fremgik af beretningen, at det er Rigsrevisionens vurdering, at Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner med fordel kunne igangsætte en analyse af regionernes visitation og rådgivning af akutte patienter, så der kan uddrages læring om opgaveløsningen på tværs af regioner og dermed sikre høj kvalitet under hensyntagen til en effektiv resursestyring af visitationen. 17. Statsrevisorerne fandt det ubegrundet, at alle 5 regioner har organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på tværs af økonomi, bemanding mv. ikke er mulig. 18. Sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen af 25. august 2017, at der kan være et uudnyttet potentiale for læren om bedste praksis, kvalitet og ventetid på tværs af regionerne i forhold til visitation og behandling af akutte patienter. 19. Det fremgår af den rapport, som Sundheds- og Ældreministeriet har fået udarbejdet, at formålet har været at få mere viden om de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen. Der er ikke tidligere foretaget større sammenlignelige beskrivelser af de 5 regioners ordninger, som giver et samlet overblik over ligheder og forskelle i ordningernes organisering, serviceniveau, kvalitet, økonomi mv. Det fremgår af rapporten, at den skal medvirke til at skabe et bedre vidensgrundlag for debatten om indretningen af det præhospitale område uden for dagtiden.

55 Punkt nr Akuttelefonen Status for Bilag 2 - Side -7 af Det fremgår af rapporten, at det har været muligt at kortlægge lægevagternes og Akuttelefonens organisering og tilrettelæggelse af opgaver, dokumentation, koordination og kommunikation mellem aktører, serviceniveau og kvalitet, aktivitet og økonomi. Det fremgår dog også af rapporten, at det er vanskeligt at sammenligne de regionale ordninger, da områderne grundlæggende er forskelligt organiseret og ikke har de samme kategorier af ydelser, opgaver, bemanding mv. 21. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er vanskeligt at sammenligne de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen, da ordningerne grundlæggende er forskelligt organiseret. Rigsrevisionen finder det dog tilfredsstillende, at der for første gang er udarbejdet en rapport, der samler viden om de regionale ordninger, som gør det muligt at uddrage læring om opgaveløsningen på tværs af regionerne. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes. Lone Strøm

56 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -1 af 63 Januar /2018 Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene

57 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -2 af 63 9/2018 Beretning om forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2019 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen og indhenter i den forbindelse en udtalelse fra regionsrådene. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i august Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

58 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -3 af 63 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Tlf.: statsrevisorerne@ft.dk Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls Lager og Logistik Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Tlf.: distribution@rosendahls.dk ISSN ISBN trykt ISBN pdf

59 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -4 af 63 Statsrevisorernes bemærkning Statsrevisorernes bemærkning Statsrevisorerne Beretning om forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene Ifølge sundhedsloven skal der være let og lige adgang til behandling af høj kvalitet på sygehusene. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har siden 2012 overvåget og skabt viden om regionernes behandlingskvalitet i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram. Denne viden har kortlagt eventuelle forskelle mellem regionernes og sygehusenes kvalitet og understøttet, at patienter på landsplan modtager ensartet behandling af høj kvalitet. Det er imidlertid ikke blevet analyseret, om patienter med ens behandlingsbehov, men med forskellig baggrund (fx alder, samlivsstatus, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet) får samme høje behandlingskvalitet, og om eventuelle forskelle har betydning for patienternes genindlæggelse og død. Rigsrevisionens registeranalyse viser, at der er betydelige ikke-begrundede kvalitetsforskelle i behandlingen af forskellige patientgrupper, og at en betydelig andel patienter ikke fuldt ud modtager den anbefalede behandling. Dette kan have betydning for patienternes risiko for genindlæggelse og død. 18. januar 2019 Henrik Thorup* Klaus Frandsen Henrik Sass Larsen Villum Christensen Frank Aaen Britt Bager * Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Statsrevisorerne bemærker, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet har udviklet sig negativt både på landsplan og i regionerne fra 63,5 % til 57,5 % i perioden Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i højere grad kunne have taget initiativ til at få viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. En sådan viden ville kunne bidrage til en større målretning og kvalitetssikring af behandlingen af den enkelte patient og dermed mindske ulighed i sundhed.

60 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag Statsrevisorernes 1 - Side bemærkning -5 af 63 Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse resultater fra Rigsrevisionens undersøgelse: at der, også når der tages højde for faktorer, som sygehusene ikke har ansvar for såsom livsstil, samlivsstatus og evne til at tage imod behandling, er statistisk sammenhæng mellem forskelle i opfyldelsen af procesindikatorer og patientens risiko for genindlæggelse og død at der i perioden var en betydelig andel patienter, der ikke fik opfyldt alle relevante procesindikatorer (mål for kvalitet af en behandlingsydelse) inden for sygdomsområderne hjertesvigt, slagtilfælde (apopleksi) og hoftenære lårbensbrud at de værst stillede patienter fik opfyldt alle relevante procesindikatorer i mindre grad end de bedst stillede patienter, hvilket er en indikation på uensartet behandling at der er statistisk sammenhæng mellem forskelle i opfyldelsen af alle relevante procesindikatorer og patientens risiko for genindlæggelse og død at undersøgelsen ikke viser systematiske forskelle mellem regionerne.

61 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -6 af 63 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning Implementering af behandlingskvalitet Rammer Organisering Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Forskelle Konsekvenser Bilag 1. Metodisk tilgang Bilag 2. Procesindikatorer anvendt i registeranalysen Bilag 3. Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau Bilag 4. Forskelle i sundhedskonsekvenser Bilag 5. Ordliste... 55

62 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -7 af 63 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter 2, stk. 1, nr. 1, jf. 3 i rigsrevisorloven. Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter 4, stk. 1, jf. 6 i rigsrevisorloven. Beretningen vedrører finanslovens 16. Sundheds- og Ældreministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Lars Løkke Rasmussen: november november 2007 Jakob Axel Nielsen: november februar 2010 Bertel Haarder: februar oktober 2011 Astrid Krag: oktober februar 2014 Nick Hækkerup: februar juni 2015 Sophie Løhde: juni november 2016 Ellen Trane Nørby: november Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

63 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -8 af 63 Introduktion og konklusion 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og konklusion 1. Denne beretning handler om behandlingskvalitet og ikke-begrundede forskelle heri på sygehusene. Beretningen dækker sygdomsområderne hjertesvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), slagtilfælde (apopleksi) og hoftenære lårbensbrud. 2. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed ved bl.a. at forebygge og behandle sygdomme hos den enkelte patient. Det kræver, at alle patienter har let og lige adgang til behandling af høj kvalitet. Behandlingskvalitet Behandlingskvalitet er i beretningen defineret som de kliniske retningslinjer og de indikatorer, kliniske eksperter har angivet som den anbefalede proces og det ønskede resultat i forhold til behandling af sygdomme. 3. OECD satte fokus på sundhedsvæsenet i en række europæiske lande i rapporten Health Care Quality (2013). OECD påpegede, at på trods af at landene havde høje og stigende udgifter til sundhedsvæsenet, så modtog nogle patienter en behandling af lav kvalitet. Der var derfor behov for at sætte fokus på, om midlerne til sundhedsvæsenet blev brugt effektivt. Formålet var at sikre, at der blev skabt mest mulig kvalitet for pengene. Det stiller bl.a. krav til gennemsigtighed. I rapporten Health Care Quality Denmark anbefalede OECD derfor Danmark at lave monitorering. Et af forslagene var at monitorere kvaliteten af sygehusbehandling, så det blev belyst, om det danske sundhedsvæsens kvalitetsindikatorer blev opfyldt for alle patienter uanset baggrund. 4. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har gennem en række initiativer haft fokus på geografiske forskelle i behandlingskvaliteten. Viden om behandlingskvaliteten er siden 2012 blevet monitoreret i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). RKKP belyser, om patienter modtager behandling i tråd med de kliniske retningslinjer. Herved skabes der viden om regionernes behandlingskvalitet og om, hvorvidt der er forskelle mellem regioner og sygehuse. Der har derimod ikke været en særskilt opmærksomhed på at anvende RKKP-data til at undersøge, om patienter med samme sygdom, men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskvalitet. Forskelle i behandlingskvalitet er ikke nødvendigvis et problem, hvis der er tale om et bevidst fagligt valg. Et bevidst fagligt valg tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, sygdommens alvorlighed, konkurrerende sygdomme og behandlingsbehov samt patientens egne behov og ønsker for behandling. Det er derimod et problem, hvis forskellene opstår som følge af, at der ikke er foretaget bevidste faglige valg. Sådanne forskelle er i beretningen karakteriseret som ikke-begrundede forskelle. Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer udarbejdes systematisk på nationalt niveau af de videnskabelige selskaber som en mængde evidensbaserede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer.

64 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 2 Introduktion og konklusion Bilag 1 - Side -9 af 63 Procesindikator En procesindikator er en målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten af en given proces i form af en behandlingsydelse. 5. I undersøgelsen anvendes data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som er de data, regionerne anvender til at følge op på kvaliteten på sygehusene. Disse data indgår desuden i Sundheds- og Ældreministeriets og Danske Regioners opgørelse af det nationale mål om behandling af høj kvalitet. Dataene er baseret på, at kliniske eksperter har fastlagt en række indikatorer, der angiver den anbefalede behandling, og som sygehusene registrerer opfyldelsen af. Undersøgelsen ser på opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, dvs. om patienten får opfyldt samtlige procesindikatorer, medmindre der er foretaget en faglig vurdering af, at én eller flere indikatorer ikke vil være relevante for patienten. 6. Beretningen sætter fokus på behandlingskvaliteten og ikke-begrundede forskelle heri inden for 4 udbredte folkesygdomme: hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Disse sygdomme er valgt, fordi de dækker et stort antal patienter og involverer de fleste af landets sygehuse. Behandlingskvaliteten inden for de 4 sygdomme er desuden blevet målt systematisk og med en høj dækningsgrad i flere år. Beretningen indeholder en registeranalyse af udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer inden for de 4 sygdomme. Analysen afdækker, om der er forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for patienterne, og om disse forskelle kan have en betydning for patienternes efterfølgende risiko for akut genindlæggelse (herefter genindlæggelse) og død. 7. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikkebegrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen: Har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne etableret tilstrækkelige rammer for at sikre ens behandlingskvalitet på sygehusene, der gør det muligt for regioner og sygehuse at afdække årsager til forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet og reducere ikke-begrundede forskelle? Er der ikke-begrundede forskelle i, om patienter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud? Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2017.

65 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -10 af 63 Introduktion og konklusion 3 Konklusion Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Det betyder, at ministeriet og regionerne ikke ved, om der er ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten, og om en eventuel forskel har effekt i forhold til patienternes efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. Undersøgelsens registeranalyse viser, at der i perioden var en betydelig andel af patienterne, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Dette gjaldt også for de bedst stillede patienter med hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, var dog stigende for hjertesvigt og apopleksi, mens den var konstant for KOL og faldende for hoftenære lårbensbrud. Resultaterne viser ingen systematiske forskelle mellem regionerne. Undersøgelsens resultater for KOL skal dog tolkes med forbehold, da der har været en mangelfuld registrering af sygdommens sværhedsgrad. Registeranalysen viser endvidere, at de værst stillede patienter i mindre omfang fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer sammenlignet med de bedst stillede patienter inden for alle 4 sygdomsområder. Disse forskelle blev ikke reduceret i perioden Tværtimod blev forskellene inden for hjertesvigt og hoftenære lårbensbrud øget. Resultaterne viser ingen systematiske forskelle regionerne imellem. Registeranalysen viser desuden, at forskellene mellem de værst stillede og de bedst stillede patienter genfindes for hovedparten af de individuelle procesindikatorer. Bedst og værst stillede patienter Undersøgelsen viser behandlingskvaliteten for 2 kategorier af patienter med forskellige karakteristika: de bedst og de værst stillede patienter i forhold til at få alle behandlingstrin, der er blevet vurderet som relevante i behandlingen inden for de 4 sygdomsområder. Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene. Registeranalysen viser herudover, at der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og risiko for genindlæggelse og død. Registeranalysen indikerer dermed, at effekten af forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer var, at det potentielt kunne have en betydning for de værst stillede patienters efterfølgende risiko for genindlæggelse og død for 3 af sygdomsområderne. Registeranalysen indikerer, at en del af genindlæggelserne og dødsfaldene formentlig kunne undgås eller udskydes for de værst stillede patienter med hjertesvigt, hvis der ikke var forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. For de værst stillede patienter med apopleksi ville dødeligheden i mindre grad kunne reduceres. For patienter med KOL ville genindlæggelserne formentlig kunne reduceres, men resultatet skal tolkes med forbehold. For patienter med hoftenære lårbensbrud kunne dødeligheden inden for 1 år og genindlæggelser for de værst stillede patienter formentlig ikke reduceres.

66 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 4 Introduktion og konklusion Bilag 1 - Side -11 af 63 Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes rammer ikke i helt tilstrækkelig grad sikrer ens behandlingskvalitet på sygehusene. Ministeriet og regionerne arbejder for at sikre, at behandlingskvaliteten er ensartet høj for alle patienter. Undersøgelsen viser, at der har været et fald i opfyldelsen af det nationale mål om høj behandlingskvalitet både på landsplan og for alle regioner i perioden Undersøgelsen viser, at ministeriet og regionerne følger op på, om der er regionale forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet, og hvad årsagerne hertil er. Der har imidlertid ikke i organiseringen af og opfølgningen på kvaliteten været særskilt opmærksomhed på, om patienter med ensartede behandlingsbehov, men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskvalitet. Det betyder, at ministeriet og regionerne ikke har viden om, hvorvidt der er forskelle i behandlingskvaliteten over for patienter med forskellig baggrund, og hvilken effekt en eventuel forskel har for patienternes risiko for genindlæggelse og død. Rigsrevisionen har ikke undersøgt, hvorfor der er forskelle i, at patienterne får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Rigsrevisionen anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne med passende mellemrum afdækker, om der er patienter med bestemte karakteristika, der i væsentligt omfang ikke får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. I givet fald kunne det danne grundlag for tiltag, der kunne forbedre behandlingskvaliteten for disse patienter og dermed fremme ministeriets og regionernes mål om, at behandlingskvaliteten er ensartet høj for alle patienter Baggrund 8. Det er væsentligt, at alle patienter får ens gavn af de løbende forbedringer af behandlingskvaliteten på sygehusene. Dette skyldes, at forskelle i behandlingskvaliteten kan skabe utilsigtede forskelle i resultaterne af behandlingen, som potentielt kan påvirke uligheden i danskernes sundhed. Ulighed i sundhed er en kompleks problemstilling, som har en række årsager, der i væsentligt omfang ligger uden for sundhedsvæsenet, fx faktorer i opvækst og beskæftigelsessituation. I sundhedsvæsenet spiller fx de kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser og almen praksis en væsentlig rolle i forhold til at reducere eller øge ulighed i sundhed. Sygehusenes behandling påvirker dog også patienternes sundhed. 9. Der har gennem en række år været opmærksomhed på de udfordringer, der er forbundet med ulighed i sundhed. Ulighed i sundhed er ikke blot et dansk, men et internationalt problem, som består i, at sundhedstilstanden er socialt skævt fordelt. Der er således systematiske forskelle i borgeres syge- og dødelighed, som relaterer sig til forskelle i forhold som fx uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er stor interesse i at forbedre behandlingskvaliteten for alle patienter. Hensigten er, at forbedringer i behandlingskvaliteten skal bidrage til at reducere sundhedskonsekvenserne, fx risiko for genindlæggelse eller død, og herigennem øge befolkningens generelle sundhedstilstand.

67 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -12 af 63 Introduktion og konklusion Opmærksomhed på høj kvalitet er et grundlæggende element, der indgår i udformningen af en lang række sundhedspolitiske initiativer fra Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne. Ministeriet og regionerne har typisk arbejdet med en kombination af indsatser for at sikre en høj behandlingskvalitet på sygehusene, der kan modsvare patienternes behandlingsbehov. For det første har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne arbejdet med en række indsatser for at standardisere behandlingsydelser over for patienter med ens behov og specificere universelle patientrettigheder, som enten bør eller skal opfyldes ens over for alle patienter. Eksempler herpå er kliniske retningslinjer, nationalt mål for høj behandlingskvalitet, kræftpakker samt udrednings- og behandlingsrettigheder. For det andet arbejder Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i stigende grad med differentierede indsatser. Det betyder, at man adresserer den enkelte patients behandlingsbehov individuelt og fx yder en ekstra indsats over for særligt sårbare patienter. 11. Vi har i beretningen en særlig opmærksomhed på arbejdet med kliniske retningslinjer og det nationale mål om høj behandlingskvalitet. Der er tale om brede indsatser, som har til formål at sikre en høj og ens faglig kvalitet i behandlingen af patienter med samme diagnose inden for en lang række sygdomsområder. Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger, som skal støtte det sundhedsfaglige personale i at træffe beslutninger om sundhedsfaglige ydelser i specifikke kliniske situationer. At anbefalingerne er evidensbaserede betyder, at de har en videnskabeligt dokumenteret effekt. Retningslinjerne udarbejdes i regi af de videnskabelige selskaber og er typisk målrettet behandlingen af specifikke sygdomme. Formålet med kliniske retningslinjer er at sikre høj behandlingskvalitet baseret på den bedste faglige viden, uanset hvor og over for hvilke patienter behandlingen udføres. 12. De kliniske retningslinjers anvendelse og effekt bliver monitoreret i regi af de kliniske kvalitetsdatabaser under RKKP. Monitoreringen er baseret på, at styregrupperne for de enkelte kliniske kvalitetsdatabaser har fastlagt en række målbare procesindikatorer for god behandlingskvalitet, som sygehusene er forpligtede til at levere data om opfyldelsen af. Procesindikatorerne bygger på nøgleanbefalinger i de landsdækkende kliniske retningslinjer, der er udarbejdet af de videnskabelige selskaber. Styregrupperne fastlægger derudover en række resultatindikatorer, som skal afspejle de ønskede resultater af behandlingskvaliteten. Boks 1 viser eksempler på proces- og resultatindikatorer for apopleksi. Videnskabelige selskaber Videnskabelige selskaber består af repræsentanter for klinikere inden for de enkelte speciale- og sygdomsområder. Selskaberne varetager de enkelte specialers faglige interesser og er bl.a. involveret i klinisk kvalitetsudvikling gennem initiering og udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningslinjer. Styregrupperne for de kliniske kvalitetsdatabaser De enkelte kliniske kvalitetsdatabaser administreres af en klinisk faglig styregruppe med udgangspunkt i de videnskabelige selskaber og faglige fora med særlig ekspertise og indsigt i det kliniske område, som databasen dækker. Styregruppen fastlægger og definerer det faglige indhold i databasen, herunder indikatorer og kvalitetsmål.

68 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 6 Introduktion og konklusion Bilag 1 - Side -13 af 63 Boks 1 Eksempler på proces- og resultatindikatorer (kvalitetsindikatorer) Procesindikatorer En procesindikator kan være trombolysebehandling af en patient med en blodprop i hjernen (apopleksi), der kommer på sygehuset inden for de første timer, efter blodproppen er opstået. Trombolysebehandling sker ved hjælp af blodpropopløsende medicin, der gives direkte i en blodåre. Den ønskede effekt af behandlingen er, at patienten undgår varige skader eller får færre og mindre varige skader som følge af blodproppen. Der er derfor et vigtigt behandlingselement, som kan have betydning for patientens efterfølgende risiko for genindlæggelser og død. Kvalitetsmålet er, at mindst 85 % af de relevante patienter skal have foretaget denne behandling inden for 1 time efter ankomst til hospital. En anden procesindikator inden for apopleksi er vurdering af patientens ernæringsrisiko, dvs. om patienten får vurderet sin ernæringsrisikoscore og sit behov for ernæringsterapi. Dette skal bl.a. sikre, at patienter med risiko for underernæring får lagt en individuel ernæringsplan. Det er derfor vigtigt, at vurderingen gennemføres tidligt i forløbet for alle relevante patienter uanset diagnose og indlæggelsessted. Kvalitetsmålet er, at 90 % af de relevante patienter skal have vurderet deres ernæringsrisiko inden for 2 indlæggelsesdøgn. Resultatindikatorer Resultatindikatorer kan fx være andelen af patienter med akut apopleksi, der genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehuset eller dør inden for 30 dage efter indlæggelse. Kvalitetsmålene er, at højst 15 % af patienterne bliver genindlagt eller dør, efter de er blevet udskrevet fra sygehuset. Kilde: National årsrapport for Dansk Apopleksiregister. 13. Styregrupperne fastsætter for hver proces- og resultatindikator et kvalitetsmål for, hvor høj opfyldelsen som minimum bør være. For procesindikatorer er de fastsatte kvalitetsmål typisk mellem 80 % og 90 %. For de procesindikatorer, der indgår i denne undersøgelse, er kvalitetsmålene i 2017 fastlagt til mellem 30 % og 35 % for 2 af indikatorerne, 75 % og 85 % for 7 af indikatorerne og 90 % og 95 % for 22 af indikatorerne. Dette afspejler, at det er tiltænkt, at anbefalingerne i vid udstrækning bliver opfyldt for alle relevante patienter med en given sygdomsdiagnose. Resultatindikatorerne omhandler typisk genindlæggelser og dødelighed, og hvor de fastsatte kvalitetsmål for indikatorerne er lavest mulige. For de 9 resultatindikatorer, der indgår i denne undersøgelse, er kvalitetsmålene i 2017 fastlagt til mellem 7 % og 18 % for 7 af indikatorerne, mens der ikke er fastsat kvalitetsmål for de sidste 2. RKKP indsamler løbende data om proces- og resultatindikatorerne og vurderer disse i henhold til de opsatte kvalitetsmål. 14. Sundhedsdatastyrelsen har ansvaret for at godkende de kliniske kvalitetsdatabaser. Styrelsen vurderer, om styregruppernes valg af proces- og resultatindikatorer er fagligt velbegrundet, og om indikatorerne belyser indholdet i de landsdækkende kliniske retningslinjer. Styrelsen har derudover et overordnet ansvar for at sikre, at data fra kvalitetsdatabaserne bidrager til løbende at udvikle og forbedre kvaliteten.

69 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -14 af 63 Introduktion og konklusion I 2015 fik opfyldelsen af proces- og resultatindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser en ny fremtrædende rolle som det primære fokus i et nyt nationalt mål om behandling af høj kvalitet. Målet var ét ud af 8 nye nationale mål for sundhedsvæsenet, der blev vedtaget i en politisk aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL. De 8 nationale mål skulle sætte en ny retning for udviklingen i sundhedsvæsenet via fokus på opfyldelse af få mål for sundhedsvæsenet Revisionskriterier, metode og afgrænsning 16. Undersøgelsens revisionskriterier tager afsæt i sundhedslovens formålsparagraf om bl.a. at sikre let og lige adgang til behandling af høj kvalitet. Kriterierne tager også afsæt i de konkrete initiativer, som Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har igangsat for i praksis at leve op til denne del af formålsparagraffen. 17. I kapitel 2 undersøger vi, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har etableret tilstrækkelige rammer for at sikre ens behandlingskvalitet på sygehusene. Vi undersøger, om rammerne gør det muligt for regioner og sygehuse at afdække årsager til forskelle i behandlingskvaliteten med henblik på at reducere ikke-begrundede forskelle. Vi har undersøgt dette ved at gennemgå arbejdet med de kliniske retningslinjer og det nationale mål om behandling af høj kvalitet. Vi har desuden undersøgt, om der i rammerne for kvalitetsarbejdet og organiseringen af arbejdet i praksis har været en tilstrækkelig opmærksomhed på, at alle patienter får ens gavn af de løbende kvalitetsforbedringer på sygehusene. Kriterierne i kapitlet bygger på formålet med de kliniske retningslinjer og det nationale mål om behandling af høj kvalitet. 18. I kapitel 3 undersøger vi, om der er forskelle i kvaliteten af sygehusenes behandling på sygdomsområderne: hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud på tværs af 2 patientkategorier. Vi undersøger, om der er forskelle i opfyldelsen af procesindikatorerne, som ikke skyldes faglige hensyn eller patienternes egne ønsker. Sådanne eventuelle forskelle må derfor karakteriseres som ikke-begrundet forskelsbehandling, der kan stride mod ønsket om lige adgang til behandling af høj kvalitet for alle patienter. Vi har undersøgt dette via en registeranalyse. Registeranalysen er baseret på data fra de kliniske kvalitetsdatabaser om behandlingskvaliteten på sygehusene. Kriterierne i kapitlet bygger derfor på, om sygehusene giver alle patienter en anbefalet behandling i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer.

70 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 8 Introduktion og konklusion Bilag 1 - Side -15 af 63 Metode 19. Undersøgelsen er baseret på en registeranalyse samt interviews med og materiale fra Sundheds- og Ældreministeriet og de 5 regioner. Materialet omfatter bl.a. analyserapporter, kliniske retningslinjer og konkrete beskrivelser af organiseringen af kvalitetsarbejdet på nationalt niveau, regionalt niveau og på sygehusniveau. Vi har gennemført interviews med ministeriets departement, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, repræsentanter for kvalitetsafdelingerne i de 5 regioner og sekretariatet for RKKP. Inden for hver af regionerne har vi desuden holdt møder på ét stort og ét mindre sygehus med repræsentanter for de afdelinger, der behandler de 4 sygdomsområder. Bilag 1 viser de 10 sygehuse og 43 sygehusafdelinger, som vi har holdt møder med. 20. Registeranalysen er udarbejdet i samarbejde med Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Analysen er baseret på data fra de kliniske kvalitetsdatabaser, som indgår i RKKP, samt andre relevante databaser, som indeholder oplysninger om patienternes baggrund, fx hustandsindkomst, uddannelsesniveau, samlivsstatus og bopæl. Registeranalysen omfatter alle sygehuse. I registeranalysens første del undersøges det, om der er systematiske forskelle i, hvor ofte procesindikatorerne i de kliniske kvalitetsdatabaser opfyldes på tværs af 2 patientkategorier. I registeranalysens anden del undersøges det, om der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og patienternes efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. 21. Forskellene i behandlingskvaliteten er i registeranalysen undersøgt ved at opstille 2 patientkategorier: de bedst og de værst stillede patienter. De 2 kategorier er fastlagt ud fra en række patientkarakteristika, hvis samlede betydning for at få opfyldt alle procesindikatorer er blevet undersøgt. Den valgte analysestrategi betyder, at det ikke er muligt at isolere de enkelte karakteristikas effekt på opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Det er kun muligt at se, hvilke kombinationer af karakteristika der indgår som samlede kendetegn for henholdsvis de bedst og de værst stillede patienter. Det er således kombinationen af patientkarakteristikaenes betydning for opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, der undersøges. Årsagen til dette metodiske valg er, at vi ønsker at vise den maksimale forskel, som en patient med en samlet pakke af karakteristika vil kunne møde. De 2 kategorier er opstillet på baggrund af en statistisk beregning af, hvilke patientkarakteristika der inden for hvert sygdomsområde hvert enkelt år typisk kendetegner de patienter, der har henholdsvis 10 % størst og 10 % mindst sandsynlighed for at få opfyldt alle procesindikatorer. De karakteristika, der kendetegner de 2 patientkategorier, kan dermed variere på tværs af sygdomsområder og over tid. Følgende patientkarakteristika indgår i opstillingen af de 2 patientkategorier: alder, køn, samlivsstatus, konkurrerende sygdom, uddannelsesniveau, husstandsindkomst, immigrationsstatus, sværhedsgrad af aktuel sygdom, arbejdsmarkedstilknytning, skrøbelighed (plejehjemsbeboer eller ej), region og kommunetype (udkantskommune eller ej).

71 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -16 af 63 Introduktion og konklusion Registeranalysen identificerer patientforløb inden for de 4 sygdomsområder. For at sikre at analysen kun omfatter patienter, hvor hovedparten af procesindikatorerne er relevante i behandlingsforløbet, er en række patienter frasorteret. Analysens population er derved reduceret til patientforløb fordelt på hjertesvigtpatienter, KOL-patienter, apopleksipatienter og patienter med hoftenære lårbensbrud. Anvendelsen af de 2 patientkategorier dvs. de henholdsvis 10 % bedst og værst stillede patienter indebærer, at registeranalysen således omfatter 20 % ud af det samlede antal på patienter, der blev behandlet for hjertesvigt, KOL, apopleksi eller hoftenære lårbensbrud i perioden Registeranalysens første del er baseret på den såkaldte all-or-none-tilgang. Allor-none-tilgangen indebærer, at det statistisk undersøges, om der er systematiske, patientrelaterede forskelle i, hvor hyppigt patienter med et bestemt sæt af karakteristika får opfyldt alle de procesindikatorer, der er vurderet som relevante i henhold til det pågældende sygdomsområde. De behandlingsforløb, som ikke har opfyldt alle, men kun én eller flere procesindikatorer, indgår som none. All-or-none-tilgangen har dermed fokus på sandsynligheden for at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. All-or-none-tilgangen står ikke alene, idet der er gennemført analyser for de individuelle procesindikatorer for at afdække, om resultaterne for disse afveg fra all-or-noneresultaterne. Der er desuden som en del af registeranalysen foretaget en række sensitivitetsanalyser, som viser analysens robusthed. Disse analyser er beskrevet i bilag Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne er ikke enige i undersøgelsens metode. Til registeranalysens første del har regionerne oplyst, at der efter deres opfattelse kan være mange berettigede grunde til, at ikke alle procesindikatorer opfyldes i hvert enkelt tilfælde. Regionerne har desuden oplyst, at undersøgelsen ikke tager højde for, at det er de kirurgiske behandlingsresultater ved hoftenære lårbensbrud, som er kerneydelsen. I forlængelse heraf er det ministeriets opfattelse, at der er et unødigt stort fokus på all-or-none-tilgangen, bl.a. fordi alle procesindikatorer vægtes ens, uanset om de går på selve den medicinske behandling eller på andre dele af behandlingen som fx måling og registrering af BMI eller deltagelse i patientundervisning. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes og ministeriets kritik er håndteret i analysen. Rigsrevisionens undersøgelse tager udgangspunkt i, at det skal registreres, hvis man fraviger den anbefalede behandling. Rigsrevisionen har også lagt til grund, at det er styregrupperne, der har fastlagt de indikatorer, som angiver den anbefalede behandling. Styregrupperne har ikke foretaget en vægtning af procesindikatorerne, fordi alle er vurderet som fagligt relevante. Styregrupperne har desuden fastlagt et højt kvalitetsmål for hovedparten af de procesindikatorer, der indgår i undersøgelsen, hvilket ligeledes indikerer, at de i vid udstrækning er tiltænkt at blive opfyldt for alle relevante patienter. Derudover har styregrupperne for hvert sygdomsområde defineret, hvilke relevante patienter der skal være inkluderet i den kliniske kvalitetsdatabase. Ligesom styregrupperne også for hver enkelt procesindikator har definereret, hvilke patienter indikatoren vil være relevant for. Styregrupperne har således forsøgt at afgrænse de patienter, som må forventes at drage fordel af de fastlagte procesindikatorer.

72 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 10 Introduktion og konklusion Bilag 1 - Side -17 af 63 Det sundhedsfaglige personale har mulighed for at registrere ikke relevant ud for en række procesindikatorer, hvis personalet vurderer, at det ikke er fagligt relevant at tilbyde behandlingen eller undersøgelsen til den pågældende patient. Registreringen ikke relevant vil medføre, at indikatoren udgår af opgørelsen af all-or-none for den pågældende patient. At en procesindikator registreres som ikke relevant medfører altså ikke i registeranalysen, at patientens behandling vurderes til ikke at have fulgt de overordnede anbefalinger. For patienter med hjertesvigt er det dog ikke muligt at registrere en indikator som ikke relevant i hjertesvigtdatabasen. 4 af de 6 indikatorer for hjertesvigt er så væsentlige, at de altid bør være opfyldt. 2 af indikatorerne vil ikke nødvendigvis være relevante for alle patienter, hvilket afspejles ved, at styregruppen har fastsat et lavt kvalitetsmål. Der er derfor foretaget sensitivitetsanalyser for at afdække, om forskellene i all-or-none mellem de bedst og værst stillede hjertepatienter var drevet af de 2 mindre relevante procesindikatorer, hvilket de ikke var. Der er følgelig ikke foretaget sensitivitetsanalyser på registeranalysens anden del. Til registeranalysens anden del har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne oplyst, at de ikke er enige i, at resultaterne for genindlæggelser og dødelighed kan tilskrives ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er muligt at påvise en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og risikoen for genindlæggelse og død. Det er således muligt at isolere sammenhængen mellem opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og genindlæggelser og død fra forhold uden for sygehusene. Den valgte metode er beskrevet i bilag 1. Undersøgelsen omfatter 4 sygdomsområder, hvor behandlingskvaliteten over flere år er blevet målt systematisk. Registeranalysen anvender data fra de afsluttede årlige registreringer, som er blevet valideret af sygehusene. Det betyder, at der er justeret for eventuelle registreringsfejl i løbet af året. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at kvaliteten af data er høj. 25. I registeranalysen er der anvendt et normalt statistisk signifikansniveau på 0,05, og forskellene kan dermed med en stor sikkerhed ikke forklares ved statistiske tilfældigheder. Vi har valgt kun at afrapportere de statistisk signifikante resultater. Vi har dog i bilaget afrapporteret alle resultater, også de få resultater, som ikke er statistisk signifikante. Det vil fremgå af teksten, hvor der skal tages forbehold. Der bør dog fortsat tages de forbehold, der sædvanligvis knytter sig til en registeranalyse af denne karakter. Ligesom vores undersøgelse har andre danske og internationale studier vist indikationer på, at der er forskelle i den behandling, patienter modtager på sygehusene. De har også vist indikationer på, at forskellene har betydning for patienternes efterfølgende sundhedskonsekvenser. Der har været et eksternt peer review af registerundersøgelsen. Der har i reviewet ikke været bemærkninger til det metodiske valg og til resultaterne. Endelig har registeranalysen og dens resultater været i høring hos sekretariatet for RKKP, der tilkendegav, at der var tale om en velfunderet rapport baseret på godt epidemiologisk og statistisk håndværk. Formændene for de 4 styregrupper har i forbindelse med høringen ikke ønsket at benytte muligheden for at fremsætte kommentarer.

73 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -18 af 63 Introduktion og konklusion Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf. bilag 1. Afgrænsning 27. Undersøgelsen fokuserer på behandlingskvaliteten på sygehusene inden for de 4 sygdomsområder i perioden Der er især opmærksomhed på, om der er ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Undersøgelsen indeholder ikke en vurdering af, hvad årsagerne til de ikke-begrundede forskelle er. Derimod undersøges det, om de ikke-begrundede forskelle kan have betydning for de sundhedskonsekvenser, målt som genindlæggelser og dødelighed, patienterne efterfølgende oplever. Undersøgelsen inddrager kun data for sygehusene og omfatter fx ikke kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser og almen praksis, selv om disse ligeledes er af væsentlig betydning for patienternes sundhed. 28. I registeranalysen undersøges, om der er ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser. Det undersøges, om en del af forskellene i genindlæggelser og dødelighed specifikt kan tilskrives disse ikke-begrundede forskelle. Registeranalysens opgørelser dækker udelukkende databaserne for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Disse sygdomsområder er valgt, fordi de i en lang årrække har haft en høj dækningsgrad og derfor har tilstrækkelig datavaliditet, hvor niveauet af registreringsfejl vurderes at ligge lavt. Desuden dækker de en stor mængde patienter og involverer hovedparten af sygehusene i alle 5 regioner. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 viser de procesindikatorer, der indgår i registerundersøgelsen. Bilag 3 viser registeranalysens regionale resultater. Bilag 4 viser forskelle i sundhedskonsekvenser (målt som genindlæggelser og dødelighed) inden for de 4 sygdomsområder. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

74 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 12 Implementering af behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -19 af Implementering af behandlingskvalitet Delkonklusion Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes rammer ikke i helt tilstrækkelig grad sikrer ens behandlingskvalitet på sygehusene. Rammerne gør det muligt at monitorere udviklingen i behandlingskvaliteten i regioner og på sygehuse samt afdække årsager til eventuelle forskelle heri. Det analyseres imidlertid ikke, om patienter med ens behandlingsbehov og forskellig baggrund får samme høje behandlingskvalitet. Det betyder, at ministeriet og regionerne ikke har viden om forskelle i behandlingskvaliteten for patienter med forskellig baggrund, og hvilken effekt en eventuel forskel har for patienternes risiko for genindlæggelse og død. Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med kliniske retningslinjer har skabt en understøttende ramme for, at patienter modtager en ensartet behandling af høj kvalitet på tværs af regioner. Regionerne og sygehusene har implementeret de landsdækkende og nationale kliniske retningslinjer, der skal være med til at sikre, at alle patienter modtager en høj behandlingskvalitet. Undersøgelsen viser, at RKKP og styregrupperne bag de enkelte kliniske kvalitetsdatabaser løbende monitorerer behandlingskvaliteten via opgørelser over sygehusenes opfyldelse af proces- og resultatindikatorer. Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne gennem det nationale mål om høj behandlingskvalitet har skabt en ramme, som følger op på, om der er regionale forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet. Undersøgelsen viser, at der har været et fald i opfyldelsen af det nationale mål i perioden , både på landsplan og i alle regioner. Der følges i forbindelse med opgørelsen af det nationale mål ikke op på, om patienter med ens behandlingsbehov, men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskvalitet. Undersøgelsen viser, at regionerne og sygehusene følger op på behandlingskvaliteten, hvis der ikke er målopfyldelse, og hvis der over tid er en negativ udvikling. For at afdække årsagerne hertil gennemfører sygehusene og afdelingerne audit. Audittene har typisk fokus på udfordringer i arbejdsgange og kapacitet. Sygehusenes og afdelingernes arbejde med audit har bidraget til et løft i behandlingskvaliteten. Det afdækkes dog ikke systematisk, om patienter med ens behandlingsbehov, men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskvalitet.

75 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -20 af 63 Implementering af behandlingskvalitet Dette kapitel handler om, hvorvidt Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har etableret tilstrækkelige rammer for behandlingskvaliteten, som understøtter sygehusenes arbejde med at levere samme høje behandlingskvalitet til alle patienter. Kapitlet handler desuden om, hvordan rammerne gør det muligt for regionerne og sygehusene at arbejde med de informationer, de modtager om behandlingskvaliteten fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Endelig handler kapitlet om, hvorvidt regionerne har organiseret arbejdet med kvalitetsudvikling, så der er fokus på at afdække, hvilke årsager der kan være til patientrelaterede forskelle i behandlingskvaliteten Rammer 30. Vi har undersøgt Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med kliniske retningslinjer og det nationale mål om høj behandlingskvalitet. Det er 2 brede initiativer, der skal understøtte og sætte fokus på, at der er en ens høj behandlingskvalitet for patienter inden for størstedelen af de sygdomsområder, der behandles på sygehusene. Vi har undersøgt, om arbejdet understøtter etableringen af rammer, der kan sikre samme høje behandlingskvalitet på sygehusene. Kliniske retningslinjer 31. Undersøgelsen viser, at de landsdækkende kliniske retningslinjer indtil 2012 udelukkende blev udviklet på et ikke-statsligt niveau af de videnskabelige selskaber. Med finanslovsaftalen for 2012 fik Sundhedsstyrelsen ansvaret for at udvikle 50 nye nationale kliniske retningslinjer (NKR). NKR blev i perioden udviklet som supplement til de kliniske retningslinjer fra de videnskabelige selskaber, hvor der ikke allerede forelå landsdækkende retningslinjer. Fokus har været på sygdomsområder, der går på tværs af specialer, faggrupper eller sektorer, og hvor ejerskabet derfor ikke har ligget naturligt hos et enkelt videnskabeligt selskab. 32. Vores gennemgang af regionernes oversigter over sygehusenes kliniske retningslinjer har vist, at der er udarbejdet regionale og lokale retningslinjer, som udmønter de landsdækkende og nationale kliniske retningslinjer på de 4 sygdomsområder, som indgår i undersøgelsen. Det har været en lokal afgørelse, om der har været behov for at tilpasse retningslinjerne til lokale forhold. Regionerne har generelt oplyst, at de er opmærksomme på, at lokale tilpasninger udelukkende har praktisk karakter i forhold til at adressere lokale behandlingsforhold på de enkelte afdelinger. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland er i gang med en proces med at lave regionale retningslinjer, der gælder for alle regionens sygehuse. I Region Hovedstaden og Region Sjælland har de både regionale retningslinjer, der omfatter alle regionens sygehuse, og tværregionale retningslinjer, der gælder for begge regioners sygehuse.

76 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 14 Implementering af behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -21 af 63 Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel var en akkrediteringsmodel, der var udarbejdet til danske forhold, og som alle danske sygehuse og andre dele af sundhedsvæsenet blev vurderet efter. Modellen indeholdt 104 kvalitetsstandarder, som sygehusene skulle leve op til. Kvalitetsmodellen blev udfaset i Figur 1 Nationale mål for sundhedsvæsenet Regionerne har oplyst, at afdelingsledelserne skal sikre, at de kliniske retningslinjer bliver implementeret og fulgt op på i de enkelte afdelinger. Regionernes opgave består i at holde øje med, hvad der kommer af nye og opdaterede kliniske retningslinjer fra de videnskabelige selskaber og fra Sundhedsstyrelsen. Regionerne vurderer løbende behovet for tilpasninger i dialog med de relevante sundhedsfaglige råd, kvalitetsfora o.l. Derudover er det regionernes opgave at sikre, at retningslinjerne fremgår af regionernes dokumentstyringssystemer, så de let kan anvendes af det sundhedsfaglige personale på sygehusene. Sygehusene var tidligere i regi af Den Danske Kvalitetsmodel underlagt krav om auditering af det sundhedsfaglige personales anvendelse af retningslinjer. Efter afskaffelsen af Den Danske Kvalitetsmodel bliver efterlevelse af de kliniske retningslinjer i dag monitoreret via de kliniske kvalitetsdatabaser. 33. I 2015 blev opfyldelsen af proces- og resultatindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser inddraget som en del af de nye nationale mål for sundhedsvæsenet. Nationale mål 34. Figur 1 viser de 8 nationale mål, der blev vedtaget mellem regeringen, Danske Regioner og KL i august 2015 som led i et nyt dansk kvalitetsprogram for sundhedsvæsenet. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

77 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -22 af 63 Implementering af behandlingskvalitet 15 Det fremgår af figur 1, at målet om behandling af høj kvalitet, som er markeret, er ét af 8 mål. Målet implementeres via indikatorerne opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser (RKKP) og indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres. Vi undersøger kun målet opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser, da målet viser, i hvilken udstrækning regionerne lever op til de faglige standarder i de kliniske retningslinjer. Målet opgøres ved en såkaldt kongeindikator, der viser, hvor stor en andel af proces- og resultatindikatorerne der er opfyldt på tværs af de kliniske kvalitetsdatabaser i forhold til de fastlagte kvalitetsmål. Alle indikatorer i alle databaser er uanset størrelse og karakter vægtet ens i den samlede opgørelse. 35. Tabel 1 viser resultaterne for kongeindikatoren, som fremgår af de årlige statusrapporter for de nationale mål. Det er ikke muligt at vurdere, om indikatoren i forhold til det nationale mål er tilfredsstillende. Det skyldes, at der ikke er fastsat konkrete succeskriterier for, hvor høj den samlede målopfyldelse bør være. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det er politisk besluttet, at man ikke vil fastlægge et måltal, da man lægger op til et lokalt ejerskab i forhold til den videre målformulering. Man vil i stedet have fokus på, om udviklingen går i positiv eller negativ retning, og på, hvordan de enkelte regioner præsterer i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 1 Opfyldelse af målet om behandling af høj kvalitet i perioden Kongeindikator fra det nationale mål 63,5 % 60,2 % 57,5 % Region Nordjylland 59,5 % 59,9 % 57,6 % Region Midtjylland 67,6 % 66,1 % 66,1 % Region Syddanmark 62,9 % 63,0 % 57,3 % Region Hovedstaden 60,3 % 54,4 % 48,8 % Region Sjælland 59,2 % 53,8 % 53,4 % Note: Opgørelsen viser opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser. Kilde: Statusrapport 2016, 2017 og 2018 for de nationale mål for sundhedsvæsenet. Det fremgår af tabel 1, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet er faldet i perioden Opfyldelsen af kongeindikatoren faldt fra 63,5 % til 57,5 % i perioden. Det fremgår desuden af tabellen, at alle regioner havde et fald i opfyldelsen af kongeindikatoren, og at regionernes opfyldelse varierede gennem perioden. 36. Det er regionernes ansvar at leve op til det nationale mål om behandling af høj kvalitet og sikre en meningsfuld lokal forankring på de enkelte sygehuse.

78 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 16 Implementering af behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -23 af 63 Vores gennemgang af regionernes strategier, målbilleder o.l. viser, at alle regioner har indarbejdet det nationale mål om behandling af høj kvalitet. Målet kommer til udtryk gennem ønsker om at basere indsatsen på nyeste viden og ved at stræbe efter den højeste faglige standard i behandlingen. Konkret udmøntes målet ved at fokusere på at fremme høj målopfyldelse af kvalitetsindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser. 37. De nationale mål understøttes af lærings- og kvalitetsteams, som udgør et andet vigtigt element i det nye kvalitetsprogram. Lærings- og kvalitetsteams skal fremme kvalitetsforbedringer på udvalgte områder med utilfredsstillende kvalitet eller med geografiske forskelle via videndeling og læring på tværs af regioner og sygehuse. Lærings- og kvalitetsteams består af tværregionale netværk af relevante afdelinger og en ekspertgruppe med bl.a. førende klinikere. Vores gennemgang af det nationale mål og arbejdet med lærings- og kvalitetsteams viser, at opmærksomheden er rettet mod den samlede behandlingskvalitet og de regionale forskelle. Der er ikke opmærksomhed på, om forskelle i behandlingskvaliteten afhænger af andre patientkarakteristika, fx alder, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Resultater Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med kliniske retningslinjer og det nationale mål om behandling af høj kvalitet understøtter sygehusenes arbejde med at levere ens behandling af høj kvalitet til alle patienter. Undersøgelsen viser, at regionerne og sygehusene har implementeret de landsdækkende og nationale kliniske retningslinjer. Det betyder, at det sundhedsfaglige personale har et ensartet evidensbaseret grundlag for behandlingen af patienter. Det bidrager til at sikre, at alle patienter modtager behandling af høj kvalitet. Undersøgelsen viser, at RKKP indirekte monitorerer, at retningslinjernes anbefalinger bliver implementeret. Det sker via sygehusenes opfyldelse af kvalitetsmål for procesog resultatindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser. Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes fælles fokus på det nationale mål om behandling af høj kvalitet betyder, at resultaterne bliver synlige. Ministeriet og regionerne får dermed viden om den samlede behandlingskvalitet, hvilket betyder, at de kan arbejde på at udligne kvalitetsforskelle mellem regioner og forbedre kvaliteten i hele landet. Undersøgelsen viser, at der har været fald i opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet i perioden på landsplan og i alle regioner. Undersøgelsen viser, at den samlede behandlingskvalitet og de regionale forskelle opgøres. Derimod opgøres det ikke, om der er forskelle i behandlingskvaliteten, som afhænger af patientkarakteristika, fx alder, uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning.

79 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -24 af 63 Implementering af behandlingskvalitet Organisering 38. Vi har undersøgt, hvordan data om behandlingskvalitet bliver indsamlet og formidlet som led i regionernes og sygehusenes arbejde med at sikre løbende kvalitetsudvikling. Vi har desuden undersøgt, om regioner og sygehuse i organiseringen af dette arbejde har opmærksomhed på at afdække årsager til forskelle i behandlingskvalitet. Indsamling af data til de kliniske kvalitetsdatabaser 39. De data, som indgår i kvalitetsdatabaserne, bliver indsamlet direkte ved de registreringer, som de kliniske afdelinger foretager i kvalitetsdatabaserne, og indirekte ved at generere data fra andre sundhedsregistre, fx Landspatientregistret (LPR). Ansvaret for, at afdelingens registreringer er korrekte og fyldestgørende for alle patienter, ligger hos én eller få af afdelingens læger, sygeplejersker eller lægesekretærer. Vores gennemgang af sygehusenes registreringspraksis viser, at hovedparten af afdelingerne registrerer oplysningerne direkte i regionens egne it-systemer eller på et papirskema, hvorefter oplysningerne tastes ind i databaserne. På nogle afdelinger bliver data automatisk overført til databaserne fra andre registreringer. 40. Vores undersøgelse viser, at hovedparten af klinikerne efterspørger, at data til de kliniske kvalitetsdatabaser bliver overført automatisk ud fra oplysningerne i de elektroniske patientjournaler. Det skyldes, at det er tidskrævende at registrere i de forskellige systemer. Derudover er automatiske datatræk et væsentligt værktøj til at minimere registreringsfejl. Flere regioner er opmærksomme på denne efterspørgsel. Region Nordjylland har fx oplyst, at regionen i 2016 iværksatte et projekt, der skal lede frem til automatisk indberetning til de kliniske kvalitetsdatabaser. Regionen forventer, at gevinsterne ved projektet bl.a. vil være mindre dobbeltregistrering, bedre registreringspraksis og bedre kvalitet i de indberettede data. Projektet forventes at strække sig over flere år. 41. Regionerne og klinikerne peger på, at særligt data, der genereres fra LPR, giver nogle udfordringer. Det skyldes, at der ikke altid er ensartede definitioner af, hvornår noget skal registreres. Fx er inklusions- og eksklusionskriterierne i RKKP s kliniske kvalitetsdatabaser og i LPR ikke ensartede, hvilket forudsætter, at der foretages en faglig klinisk vurdering af, om den enkelte patient skal registreres. Formidling af data fra de kliniske kvalitetsdatabaser 42. Styregrupperne for de 4 kliniske kvalitetsdatabaser udgiver hver en årsrapport, der viser indikatoropfyldelsen for den enkelte region og de enkelte afdelinger. Årsrapporten viser, hvilke regioner, sygehuse og afdelinger der afviger fra kvalitetsmålene, og dermed, hvor der er forskelle i forhold til de opstillede kvalitetsmål. Foruden årsrapporterne sender RKKP hver måned opgørelser til regionerne over indikatoropfyldelsen og de bagvedliggende variable, der bruges til at beregne indikatoropfyldelsen. Oplysningerne kan bruges i regionernes egne analyser til at se, hvilke registreringer der ligger bag resultaterne, og identificere, hvor og af hvilken karakter der har været kvalitetssvigt inden for regionen. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier definerer de diagnostiske kriterier for, hvornår en patient er omfattet af et givet sygdomsområde og skal registreres i databasen. Eksklusionskriterier definerer de diagnostiske kriterier for, hvornår en patient ikke er omfattet af et givet sygdomsområde og dermed ikke skal registreres i databasen. Typisk i form af undtagelsesregler i forhold til inklusionskriteriet.

80 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 18 Implementering af behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -25 af 63 Regionerne videreformidler dataene til det kliniske og administrative personale på sygehusene gennem regionens ledelsesinformationssystem. Hovedparten af afdelingerne oplyste, at de typisk tilgår data én gang om måneden. Enkelte afdelinger havde ikke kendskab til muligheden for at tilgå informationerne månedligt og orienterede sig derfor kun i årsrapporterne. De resterende afdelinger oplyste, at de tilgik dataene med en lavere frekvens. Årsagen hertil kunne være, at det var besværligt at tilgå systemerne og dermed arbejde med dataene, eller at de havde så få patienter, at det ikke var klinisk meningsfuldt. 43. Vores undersøgelse viser, at det kliniske og administrative personale generelt efterspørger mere tidstro data, og at data bør udsendes med en større hyppighed. Hyppigere data, fx ugentlige dataleverancer, vil efter deres opfattelse betyde, at afdelingerne hurtigere vil kunne rette op på en dårlig udvikling og få feedback på, om iværksatte initiativer har en effekt. Det varierer fra database til database, hvor tidstro data er. I nogle databaser er data til rådighed i kvalitetsarbejdet ca. 1 ½ måned efter, at behandlingen er udført. I andre er der en forsinkelse på op til 4-5 måneder. Årsagen hertil er bl.a., at det er forskelligt, hvordan indikatorerne er konstrueret, og om data udelukkende indberettes direkte til RKKP, eller om der også skal trækkes data fra eksterne registre. Et eksempel herpå er Dansk Hjertesvigtdatabase, hvor flere af procesindikatorerne går på, om et givent behandlingstrin er gennemført inden for 8 eller 12 uger. Det betyder, at sygehusafdelingerne først kan registrere et samlet patientforløb efter denne tidsramme, hvilket påvirker, hvor tidstro data i ledelsesinformationssystemerne kan være. Arbejdet med resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser 44. Vores gennemgang af regionernes materiale viser, at alle regioner har fastlagt, hvordan arbejdet med at følge op på resultaterne i årsrapporten og i de månedlige opgørelser er tilrettelagt. Regionerne har oplyst, at hovedansvaret for at følge op på behandlingskvaliteten er lagt ud til sygehusene og primært afdelingerne. Regionernes kvalitetskontorer bistår sygehusene med databehandling i konkrete situationer, hvis sygehusene ønsker det. 45. Regionerne har oplyst, at de gennemgår alle årsrapporterne for at afdække, om der er databaser, hvor behandlingskvaliteten er særligt udfordret. Hver region har etableret forskellige faglige fora, hvor udvalgte resultater bliver drøftet, og hvor det besluttes, om der skal afholdes en regional audit på en årsrapport. Om der skal iværksættes en regional audit, beror på en faglig vurdering, men følgende vil ofte være udslagsgivende: ved en markant ændring både negativ og positiv i resultaterne i forhold til året før databaser, hvor regionen klarer sig dårligere end de andre, og hvor der over tid ikke er sket forbedringer stor variation mellem sygehusene internt i regionen.

81 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -26 af 63 Implementering af behandlingskvalitet 19 Vores gennemgang viser, at der er stor forskel på, hvor mange audit regionerne har gennemført fordelt på alle databaserne i perioden Region Syddanmark har gennemført 14 audit, Region Midtjylland 33 audit, Region Sjælland 49 audit, Region Nordjylland 59 audit, og Region Hovedstaden skønner, at de har gennemført ca audit. Alle regioner har gennemført én eller flere audit på undersøgelsens 4 databaser. De regionale audit har i enkelte tilfælde resulteret i, at der er foretaget en omstrukturering af et sygdomsområde. Det skete fx i Region Nordjylland, hvor behandlingen for apopleksi blev centraliseret til Aalborg Universitetshospital i 2013, fordi man havde konstateret væsentlige kvalitetsforskelle på tværs af de enkelte behandlingsenheder inden for regionen. Det resulterede i et væsentligt løft i behandlingskvaliteten afspejlet ved en positiv udvikling i opfyldelsen af proces- og resultatindikatorerne. Regionerne følger derudover op på de månedlige opgørelser fra databaserne. Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland holder kvartalsmøder eller dialogmøder med sygehusledelsen, hvor udvalgte resultater bliver drøftet. Region Hovedstaden har ikke faste møder med sygehusledelsen. Sygehusenes og afdelingernes arbejde med kvalitetsdata 46. Sygehusene og afdelingerne oplyser, at de i deres kvalitetsarbejde også har fokus på de proces- og resultatindikatorer, hvor der er manglende målopfyldelse, og hvor der ikke ser ud til at ske en positiv udvikling. Afdelingerne trækker en mangelliste for de indikatorer, hvor der ikke er målopfyldelse. Det er typisk den ansvarlige læge for afdelingen, der gennemgår mangellisten for at foretage en første afdækning af, hvad der kan være årsag til, at der ikke er målopfyldelse. For de patienter, hvor en procesindikator mangler at blive udfyldt, bliver patientjournalen gennemgået. Det sker for at afklare, om patienten har modtaget og skulle have modtaget den behandling, der fremgår af procesindikatoren. Dvs. om der er tale om en registreringsfejl og ikke en lav behandlingskvalitet. Alle afdelinger har oplyst, at registreringsfejl udgør en fejlkilde, men der er ikke viden om, hvor stort omfanget er. Afdelingerne har fokus på at sikre en bedre registreringskultur, så antallet af fejl minimeres. Regionerne har oplyst, at de i mindre grad accepterer registreringsfejl som en forklaring på, at der ikke er målopfyldelse i forhold til tidligere. 47. Hvis manglende målopfyldelse ikke alene kan tilskrives registreringsfejl, gennemgås dataene yderligere, da der kan være indikationer på, at der er kvalitetsbrist på afdelingen. Det bliver vurderet, om der er behov for at gennemføre en intern eller ekstern audit. Valget afhænger typisk af, hvad man tror der kan være årsag til problemet. Sygehusene oplyser, at fordelene ved de eksterne audit er, at der kommer et andet blik på afdelingens processer. Både ved den interne og eksterne audit bliver patientjournalerne gennemgået for at afdække, om der kan findes et mønster i den manglende målopfyldelse. Der kigges efter, om der er systematiske kvalitetsbrist på afdelingen eller uhensigtsmæssige arbejdsgange, som er årsag til den manglende målopfyldelse.

82 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 20 Implementering af behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -27 af Undersøgelsen viser, at de interne og eksterne audit i en række tilfælde har løftet behandlingskvaliteten på de pågældende afdelinger. I boks 2 er eksempler på, hvordan audit og brugen af kliniske kvalitetsdata har givet anledning til en ændring af en arbejdsgang og dermed et løft i behandlingskvaliteten. Boks 2 Eksempler på, hvordan audit og brug af kliniske kvalitetsdata har bidraget til at løfte behandlingskvaliteten Intern audit Afsnittet for apopleksi på Aarhus Universitetshospital kunne konstatere, at de havde udfordringer i forhold til procesindikatoren trombolyse inden for 1 time. Alle processer ved trombolysebehandlingen blev gennemgået, og muligheder for at spare tid blev identificeret. Det resulterede i ændringer af arbejdsgange, fx at lægen nu modtager patienterne ved indgangen til hospitalet frem for på modtagestuen på neurologisk afdeling. Derudover indførte sygehuset et trombolysekørekort, så alle nye læger nu skal igennem et introduktionsprogram. Kilde: Region Midtjylland. Ekstern audit Ortopædkirurgisk Afsnit på Aalborg Universitetshospital kunne konstatere en negativ udvikling for resultatindikatoren dødelighed inden for 30 dage blandt patienter med hoftenære lårbensbrud. Der blev gennemført en audit med bistand fra kolleger fra Odense Universitetshospital. Auditten viste bl.a., at der var behov for at få nedbragt og have fokus på ventetiden til operation, da en for lang ventetid betød, at patienterne fik for mange fasteforløb til, at anlæggelse af nerveblokaden på patienterne gav den forventede gevinst. Der var desuden behov for at få mere fokus på mobilisering af patienterne efter operation. Auditten resulterede bl.a. i en udvidelse af operationskapaciteten, en justering af arbejdsgangene, så der er fokus på patienternes ventetid til en operation, så patienterne ikke faster unødigt forud for operationen, og mulighed for fysioterapi i weekenden. Kilde: Region Nordjylland. 49. Vores gennemgang af regionernes og sygehusenes auditrapporter viser, at audittene især undersøger arbejdsgange og kapacitet som en mulig forklaring på, at der ikke er målopfyldelse. Det bliver ikke afdækket, om den manglende målopfyldelse kan skyldes, at patienter med forskellige karakteristika og ens behandlingsbehov ikke får samme høje behandlingskvalitet. Regionerne peger i den forbindelse på, at oplysninger om patientens baggrund ikke fremgår af patientjournalen. Det er derfor ikke muligt at afdække, om patienter med forskellige karakteristika og ens behandlingsbehov får samme høje behandlingskvalitet. RKKP har oplyst, at RKKP s videnscenter og styregrupperne for de kliniske kvalitetsdatabaser har indledt en dialog om muligheden for løbende og systematisk at følge op de konstaterede patientrelaterede forskelle i regi af databasernes drift. RKKP peger dog på, at der er hjemmelsmæssige og tekniske udfordringer omkring den løbende adgang til socioøkonomiske baggrundsoplysninger. Det fremgår af RKKP s seneste udviklingsmål fra 2015, at der er behov for en klar og udvidet juridisk ramme for de kliniske kvalitetsdatabaser. En udvidet ramme vil betyde, at det bliver muligt at samkøre data om behandlingskvalitet med informationer om patientens øvrige forhold fra andre datakilder.

83 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -28 af 63 Implementering af behandlingskvalitet 21 Resultater Undersøgelsen viser, at hovedparten af afdelingerne foretager særskilte registreringer i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er stor efterspørgsel fra sygehusene efter at få automatiseret indberetningerne til de kliniske kvalitetsdatabaser. Det vil være med til at mindske dobbeltregistreringer samt sikre bedre registreringspraksis og bedre kvalitet i de indberettede data. Undersøgelsen viser, at kvalitetsarbejdet på afdelingerne kan styrkes ved at sikre hyppigere og mere tidstro data. Undersøgelsen viser, at regionerne og sygehusene følger op på udviklingen i kvalitetsindikatorerne. Hovedansvaret for at følge op på behandlingskvaliteten ligger hos sygehusene og primært afdelingerne. Sygehusene og afdelingerne har i dette arbejde opmærksomhed på indikatorer med manglende målopfyldelse og særligt indikatorer, der over tid har en negativ udvikling. Sygehusene og afdelingerne gennemfører audit for at afdække årsagerne til en manglende målopfyldelse. Dette arbejde har i flere tilfælde bidraget til væsentlige løft i behandlingskvaliteten. Undersøgelsen viser, at audit særligt undersøger arbejdsgange og kapacitet som en mulig forklaring på en manglende målopfyldelse. Det afdækkes ikke, om en forklaring på manglende målopfyldelse kan være, at patienter med forskellige karakteristika og ens behandlingsbehov ikke får samme høje behandlingskvalitet. Regionerne peger på, at baggrundsoplysningerne imidlertid ikke fremgår af patientjournalen, og at det derfor ikke er muligt at afdække disse forskelle. RKKP efterspørger en klarere og udvidet juridisk hjemmel, der kan muliggøre dette i det løbende kvalitetsarbejde.

84 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 22 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Bilag 1 - Side -29 af Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Delkonklusion Rigsrevisionen vurderer, at der er ikke-begrundede forskelle i, om patienter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Undersøgelsens registeranalyse viser, at der var en betydelig andel af patienterne, der tilsyneladende ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Dette gjorde sig også gældende for de bedst stillede patienter inden for hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, har dog været stigende for hjertesvigt og apopleksi, mens den har været konstant for KOL og faldende for hoftenære lårbensbrud. Resultaterne viser ingen systematiske forskelle regionerne imellem. Undersøgelsens resultater for KOL skal dog tolkes med forbehold, da der har været en mangelfuld registrering af sygdommens sværhedsgrad. Registeranalysen viser, at der var væsentlige forskelle imellem de bedst og de værst stillede patienter i forhold til, om de fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Disse forskelle blev ikke reduceret i perioden For hjertesvigt og hoftenære lårbensbrud blev forskellene derimod øget over tid. Resultaterne viser ingen systematiske forskelle regionerne imellem. Registeranalysen viser desuden, at forskellene mellem de bedst og de værst stillede patienter genfindes for hovedparten af de individuelle procesindikatorer. Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene. Registeranalysen viser herudover, at der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og risikoen for genindlæggelse og død. For patienter med hjertesvigt ville en del af genindlæggelserne og dødsfaldene inden for 1 år potentielt kunne undgås eller udskydes, hvis der ikke havde været forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. For patienter med apopleksi ville dødeligheden inden for 30 dage og inden for 1 år potentielt kunne reduceres. For patienter med KOL ville genindlæggelserne potentielt kunne reduceres, men resultatet skal tolkes med forbehold.

85 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -30 af 63 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder 23 For patienter med hoftenære lårbensbrud var det derimod hovedsageligt forhold uden for sygehusene, som bidrog til, at der var forskelle i genindlæggelser og dødelighed inden for 1 år. 50. Dette kapitel handler om, hvorvidt der er ikke-begrundede forskelle i, om patienter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Dette undersøges via en registeranalyse af ikke-begrundede forskelle i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf Forskelle 51. Vi har undersøgt, om der er ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer inden for 4 sygdomsområder: hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Dette har vi gjort ved at undersøge, hvad sandsynligheden er for at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, når man er henholdsvis blandt de bedst og de værst stillede patienter. Vi har også undersøgt, om der er ikkebegrundede forskelle, når man ser isoleret på de enkelte procesindikatorer. 52. Vi undersøger ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for 2 patientkategorier inden for hvert sygdomsområde. Patientkategorierne udtrykker et samlet sæt af patientkarakteristika, der gør patienterne henholdsvis bedst og værst stillet i forhold til at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer inden for et givent sygdomsområde et givent år. Figur 2 viser de samlede karakteristika, der kendetegner de bedst og værst stillede patienter i perioden

86 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 24 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Bilag 1 - Side -31 af 63 Figur 2 Samlede karakteristika for de bedst og værst stillede patienter i perioden Hjertesvigt KOL Apopleksi Hoftenære lårbensbrud Bedst stillede patienter mand mand mand kvinde år uklart billede af alder år år beskæftiget uden for arbejdsstyrken beskæftiget uden for arbejdsstyrken uddannet højere end grundskolen kun gennemført grundskolen uddannet højere end grundskolen kun gennemført grundskolen høj husstandsindkomst uklart billede af husstandsindkomst høj husstandsindkomst uklart billede af husstandsindkomst samboende samboende samboende enlig Værst stillede patienter uklart billede af konkurrerende sygdomme moderat hjertesvigt ved indlæggelse uklart billede af konkurrerende sygdomme sværhedsgraden af KOL ved indlæggelse er uklar ingen konkurrerende sygdomme mild apopleksi ved indlæggelse mand kvinde kvinde mand over 75 år uklart billede af alder år over 85 år uklart billede af konkurrerende sygdomme sværhedsgraden af hoftenært lårbensbrud ved indlæggelse er uklar uden for arbejdsstyrken uden for arbejdsstyrken uden for arbejdsstyrken uden for arbejdsstyrken kun gennemført grundskolen uddannet højere end grundskolen kun gennemført grundskolen kun gennemført grundskolen lav husstandsindkomst høj husstandsindkomst lav husstandsindkomst uklart billede af husstandsindkomst enlig enlig samboende enlig svær konkurrerende sygdom svær konkurrerende sygdom svær konkurrerende sygdom svær konkurrerende sygdom svært hjertesvigt ved indlæggelse svær KOL ved indlæggelse sværhedsgraden af apopleksi ved indlæggelse er uklar svært hoftenært lårbensbrud ved indlæggelse Note: viser sammenfaldende karakteristika for de bedst og værst stillede patienter inden for sygdomsområdet. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af figur 2, at de bedst og værst stillede patienter med samme sygdom og ens behandlingsbehov adskiller sig fra hinanden på en række karakteristika. Nogle karakteristika er dog sammenfaldende (markeret med trekant). Det fremgår endvidere, at der er en række karakteristika for de værst stillede patienter, der er ens på tværs af sygdomsområderne særligt for hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Det fremgår desuden af figuren, at KOL adskiller sig fra de andre sygdomsområder i forhold til, hvad der karakteriserer de bedst og værst stillede patienter. Karakteristika som fx høj uddannelse og indkomst, som man typisk vil forbinde med de bedst stillede patienter, knytter sig her til de værst stillede patienter.

87 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -32 af 63 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder 25 Undersøgelsen viser, at karakteristikaene for de 2 patientkategorier har ændret sig for KOL i perioden Således var de bedst stillede patienter i 2016 typisk ældre enlige med svær KOL, grundskole som højeste uddannelse og lav husstandsindkomst, hvilket ikke var tilfældet i Det skal dog bemærkes, at undersøgelsens resultater for KOL-patienter er behæftet med usikkerhed, fordi der har været en mangelfuld registrering af sygdommens sværhedsgrad i databasen. Derfor skal resultaterne for denne patientgruppe tolkes med forbehold. Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for de enkelte sygdomsområder 53. Vi gennemgår i det følgende undersøgelsens resultater for ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for hvert sygdomsområde opgjort ved all-or-none-metoden. Bilag 2 viser, hvilke procesindikatorer der indgår i undersøgelsen. Hjertesvigt 54. Undersøgelsen omfatter bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt patienter med hjertesvigt. Figur 3 viser udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for de bedst og de værst stillede hjertesvigtpatienter. All-or-none All-or-none-metoden beror på, om patienten har fået opfyldt samtlige relevante procesindikatorer (all), eller om én eller flere ikke er blevet opfyldt (none). Figur 3 All-or-none-opfyldelse for hjertesvigt i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 36 20% % % Bedst stillede patienter Værst stillede patienter Note: Tallene er afrundede. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af figur 3, at andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, lå på et lavt niveau i perioden Blandt de bedst stillede patienter var der ca. 42 %, som fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer i 2016, hvor det i 2009 var ca. 18 %. For de værst stillede patienter lå andelen mellem 1 % og 5 % i perioden

88 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 26 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Bilag 1 - Side -33 af 63 Det fremgår desuden af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier. Forskellene steg gennem perioden, og i 2016 udgjorde forskellen 36 %-point. 55. Undersøgelsen viser, at der var samme tendens i de ikke-begrundede forskelle, når de individuelle procesindikatorer gennemgås enkeltvist. Således var der for 3 af de 4 procesindikatorer for hjertesvigt med høje kvalitetsmål en forskel i opfyldelsen af procesindikatorerne mellem de 2 patientkategorier på mellem 14 og 40 %-point i Et eksempel på en procesindikator med betydelige ikke-begrundede forskelle var struktureret undervisningsprogram. Indikatoren afspejler, om patienten har påbegyndt et individualiseret undervisningsprogram, som kan indeholde følgende temaer: ernæring, fysisk træning, symptom-, medicin- og sygdomsforståelse og risikofaktorer, inden for 12 uger efter indlæggelse/første ambulante kontakt. At påbegynde undervisning betyder ikke nødvendigvis, at patienten gennemfører undervisningen. Undervisningen spiller dog en vigtig rolle i forhold til at sikre, at patienten kan forstå sin sygdom og i samarbejde med sundhedsvæsenet tilrettelægge og følge behandlingen bedst muligt. KOL 56. Undersøgelsen omfatter bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt patienter med KOL. Figur 4 viser udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for de bedst og de værst stillede patienter med KOL. Figur 4 All-or-none-opfyldelse for KOL i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% % 76 30% 20% 10% 0% Bedst stillede patienter Værst stillede patienter Note: Tallene er afrundede. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen.

89 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -34 af 63 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder 27 Det fremgår af figur 4, at de værst stillede KOL-patienter kun i lavt omfang fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer i perioden De bedst stillede patienter fik derimod generelt opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. I 2016 fik 93 % af de bedst stillede patienter opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, mens det samme kun gjorde sig gældende for 8 % af de værst stillede patienter. I 2012 faldt andelen af opfyldelse for begge patientkategorier som følge af, at indikatorsættet blev ændret. Det fremgår videre af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier. Forskellen var konstant høj gennem perioden. I 2016 var forskellen 85 %-point. Det skal bemærkes, at resultaterne i figur 4 er behæftet med usikkerhed vedrørende det reelle omfang af de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Det skyldes, at sværhedsgraden af sygdommen ikke er registreret systematisk. Sensitivitetsanalyserne, jf. bilag 1, har vist, at forskellene mellem de 2 patientkategorier i 2016 kun ville være på 5 %-point, hvis man ekskluderede de patienter, hvor der manglede oplysninger om sværhedsgraden af deres sygdom. Dermed ville 88 % af de værst stillede patienter få opfyldt alle procesindikatorerne. 57. Vores undersøgelse har vist, at der var samme tendens i de ikke-begrundede forskelle, når de individuelle procesindikatorer blev gennemgået enkeltvist. Således var der for 4 af de 5 procesindikatorer for KOL en konstant høj forskel i opfyldelsen af indikatorerne mellem de 2 patientkategorier, hvor forskellen i 2016 udgjorde mellem 76 og 86 %-point. Et eksempel på en procesindikator med store ikke-begrundede forskelle i hele perioden var ernæringstilstand. I 2016 var forskellen i opfyldelsesgraden mellem de 2 patientkategorier 79 %-point. Indikatoren afspejler, om patienten har fået målt og registreret sit BMI mindst én gang årligt. Registreringen gør, at de relevante tilbud om ernæringstilskud til de undervægtige og individuel ernæringsterapi formentlig bliver anvendt hyppigere.

90 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 28 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Bilag 1 - Side -35 af 63 Apopleksi 58. Undersøgelsen omfatter bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt patienter med apopleksi. Figur 5 viser udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer målt for de bedst og de værst stillede apopleksipatienter. Figur 5 All-or-none-opfyldelse for apopleksi i perioden % 90% 80% 70% 60% % 33 40% 25 30% 21 20% 10% 0% Bedst stillede patienter Værst stillede patienter Note: Tallene er afrundede. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af figur 5, at andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, overordnet set var stigende i perioden Der var dog en stor andel, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. I 2016 fik 75 % af de bedst stillede patienter opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, hvor det for de værst stillede patienter var 47 %. I 2008 var der et fald for begge patientkategorier, hvilket formentlig skyldes, at der blev tilføjet en ny indikator undersøgelse af halskar, hvor det tog nogle år at få indikatoropfyldelsen op på et stabilt højt niveau. Det fremgår desuden af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier. I 2016 udgjorde forskellen 28 %-point. De ikke-begrundede forskelle var forholdsvis stabile i perioden Undersøgelsen viser, at der var samme tendens i de ikke-begrundede forskelle, når de individuelle procesindikatorer blev gennemgået enkeltvist. Således var der for 9 af de 11 procesindikatorer for apopleksi en forskel på mellem 5 og 24 %-point i 2016.

91 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -36 af 63 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder 29 Et eksempel på en indikator med ikke-begrundede forskelle var AK-behandling. Denne afspejler, om en patient med en blodprop i hjernen og forkammerflimren bliver sat i blodfortyndende behandling inden for 14 dage. Indikatoren er kun relevant, hvis patienten ikke har kontraindikationer, dvs. symptomer eller konkurrerende sygdomme såsom demens eller faldtendens, der taler imod behandlingen. Hurtig iværksættelse og efterfølgende fastholdelse af blodfortyndende behandling er af stor betydning for patientens langtidsprognose, fordi patienten har stor risiko for at få nye blodpropper. Hoftenære lårbensbrud 60. Undersøgelsen omfatter bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt patienter med hoftenære lårbensbrud. Figur 6 viser udviklingen i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer for de bedst og de værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud. Figur 6 All-or-none-opfyldelse for hoftenære lårbensbrud i perioden % 90% 80% 70% 60% % % 28 30% 22 20% 23 10% 0% Bedst stillede patienter Værst stillede patienter Note: Tallene er afrundede. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af figur 6, at andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, har været svingende i perioden Siden 2014 har begge patientkategorier oplevet, at opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer er faldet. I 2016 fik kun 34 % af de bedst stillede patienter opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, hvor det for de værst stillede patienter var 11 %. Det var dermed en markant andel af patienterne, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer.

92 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 30 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Bilag 1 - Side -37 af 63 Det skal dog bemærkes, at der har været væsentlige udskiftninger i indikatorsættet i undersøgelsesperioden, som har påvirket opfyldelsen af indikatorerne. Vores gennemgang viser, at hvis man ser isoleret på de indikatorer, der ikke er blevet udskiftet i perioden, har opfyldelsen overordnet set været stigende i perioden. Det fremgår desuden af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier, som ikke er blevet reduceret siden I 2016 udgjorde forskellen 23 %-point. 61. Undersøgelsen viser, at der var samme tendens i de ikke-begrundede forskelle, når de individuelle procesindikatorer blev gennemgået enkeltvist. I 2016 var der ikkebegrundede forskelle for alle procesindikatorerne, hvor forskellen mellem de 2 patientkategorier udgjorde mellem 6 og 39 %-point. Et eksempel på procesindikatorer med ikke-begrundede forskelle var operationsdelay under 24 timer og operationsdelay under 36 timer. Indikatorerne handler om, hvorvidt patienten er blevet opereret senest 24 eller 36 timer efter ankomsten til sygehuset. Det er vigtigt for patientens samlede forløb, at der ikke går unødigt lang tid, før patienten opereres. Det skyldes bl.a., at patienten skal faste op til operationstidspunktet. Da der er tale om ældre patienter med et stort traume, er en lang fasteperiode ofte meget indgribende. Det kan påvirke patientens efterfølgende forløb og risiko for dødsfald negativt. Regionale resultater for udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer 62. Undersøgelsen viser, at der i flere tilfælde var betydelige forskelle mellem regionerne i forhold til opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Regionernes opfyldelse af procesindikatorer svingede dog mellem sygdomsområder og mellem de enkelte procesindikatorer, og man kan derfor ikke udpege en region, der havde entydigt værre eller bedre opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer end de andre. Undersøgelsen viser desuden, at der ingen systematiske forskelle var mellem de 5 regioner i forhold til omfanget af forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier. Dvs. at der ikke var nogen regioner, hvor der var systematisk større eller mindre ikke-begrundede forskelle end i andre regioner. Bilag 3 indeholder en nærmere gennemgang af undersøgelsens resultater fordelt på de 5 regioner. Resultater Undersøgelsen viser, at der overordnet set har været et løft i andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt og apopleksi i perioden Udviklingen i andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, har været konstant for KOL og faldende for hoftenære lårbensbrud. Undersøgelsen viser, at andelen af patienter, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, var betydelig inden for hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Denne tendens sås på tværs af de 5 regioner.

93 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -38 af 63 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder 31 Undersøgelsen viser, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer inden for sygdomsområderne hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Forskellene er ikke blevet reduceret over tid. Det betyder, at de værst stillede patienter i mindre omfang fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer sammenlignet med de bedst stillede patienter. For patienter med hjertesvigt og hoftenære lårbensbrud steg forskellene, mens de var konstante for patienter med KOL og apopleksi. Forskellene var i 2016 størst for patienter med hjertesvigt (36 %-point) og KOL (85 %-point). Resultatet for KOL skal dog tolkes med forbehold. Forskellene var mindre for patienter med apopleksi (28 %-point) og hoftenære lårbensbrud (23 %-point). Undersøgelsen viser desuden, at forskellene mellem de værst stillede og de bedst stillede patienter genfindes ved hovedparten af de individuelle procesindikatorer. Undersøgelsen viser, at der ingen systematiske forskelle var mellem de 5 regioner i forhold til forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem patienter med forskellig baggrund Konsekvenser 63. Vi har undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og sundhedskonsekvenserne for de værst og bedst stillede patienter. Sundhedskonsekvenser er opgjort i forhold til resultatindikatorerne genindlæggelse inden for 30 dage, dødelighed inden for 30 dage og dødelighed inden for 1 år. Det har dog for sygdomsområderne hjertesvigt og KOL ikke været muligt at opgøre dødeligheden inden for 30 dage. Det skyldes, at styregrupperne for disse 2 kvalitetsdatabaser ikke har udpeget dødelighed inden for 30 dage som en resultatindikator. 64. Det er ikke kun de ikke-begrundede forskelle i forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene, som har en betydning for patienternes sundhedskonsekvenser. Forhold uden for sygehusene, og som sygehusene dermed ikke har et ansvar for, spiller en væsentlig rolle for patienternes risiko for genindlæggelse og død. Forholdene kunne fx være den enkelte patients livsstil, evne til at reagere på symptomer efter udskrivelse fra sygehuset og indsatsen over for patienterne i kommunerne og i almen praksis. I bilag 4 fremgår resultaterne for henholdsvis de bedst og værst stillede patienters sundhedskonsekvenser samlet set. Det fremgår af bilaget, at hovedparten af de samlede forskelle i genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene. I dette afsnit undersøger vi, hvor stor en del af de samlede forskelle i genindlæggelser og dødelighed der statistisk kan henføres til de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Resultaterne giver en indikation på, hvilken betydning de ikke-begrundede forskelle har for de værst stillede patienters efterfølgende risiko for genindlæggelse og død.

94 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 32 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder Bilag 1 - Side -39 af 63 Tabel 2 viser, hvor meget de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer forøger risikoen for genindlæggelse og død inden for de 4 sygdomsområder. Tabellen opgør den relative risiko, dvs. hvor meget de værst stillede patienters risiko for genindlæggelse og død er forøget sammenlignet med de bedst stillede patienters som følge af de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Tabel 2 Betydning af ikke-begrundede forskelle for de værst stillede patienter Sygdomsområde Genindlæggelse Dødelighed inden for 30 dage Dødelighed inden for 1 år Hjertesvigt 20 % % KOL 19 % - - Apopleksi - 23 % 19 % Hoftenære lårbensbrud 6 % - 4 % Note: Tabellen indeholder kun resultater, der er statistisk signifikante. Der er derfor ikke resultater for dødeligheden inden for 1 år for KOL, for genindlæggelse for apopleksi og for dødeligheden inden for 30 dage for hoftenære lårbensbrud. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af tabel 2, at de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer potentielt kan have forøget risikoen for at blive genindlagt med 20 % blandt de værst stillede hjertesvigtpatienter sammenlignet med de bedst stillede patienter. For KOL kan risikoen for at blive genindlagt potentielt være forøget med 19 % blandt de værst stillede patienter som følge af ikke-begrundede forskelle, men resultatet skal tolkes med forbehold. Risikoen kan potentielt være blevet forøget med 6 % for hoftenære lårbensbrud. Det fremgår endvidere af tabellen, at de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer potentielt kan have forøget de værst stillede apopleksipatienters risiko for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse med 23 % sammenlignet med de bedst stillede patienter. Endelig fremgår det af tabellen, at de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer potentielt kan have forøget de værst stillede hjertesvigtpatienters risiko for at dø inden for 1 år med 133 % sammenlignet med de bedst stillede patienters. For apopleksi og hoftenære lårbensbrud kan risikoen potentielt være forøget med henholdsvis 19 % og 4 %. 65. Undersøgelsen indikerer, at de ikke-begrundede forskelle mellem de 2 patientkategorier i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer sandsynligvis havde en betydning for genindlæggelse og dødelighed. Undersøgelsen indikerer dermed, at forskellen i genindlæggelser og dødelighed mellem de 2 patientkategorier potentielt kunne reduceres, hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede patienter. Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i risikoen for genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene.

95 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -40 af 63 Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder 33 For hjertesvigtpatienterne ville dødeligheden blandt de værst stillede patienter sandsynligvis kunne reduceres, hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede patienter. Det ville samtidig betyde, at der sandsynligvis kunne være færre genindlæggelser blandt de værst stillede patienter. For KOL-patienter kunne forskellen i genindlæggelser mellem de værst og bedst stillede patienter sandsynligvis reduceres, hvis der ikke var ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Resultatet skal tolkes med forbehold. For apopleksipatienterne ville forskellen i dødeligheden mellem de værst og bedst stillede patienter sandsynligvis kunne reduceres, hvis der ikke var ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. For patienter med hoftenære lårbensbrud ville forskellen i genindlæggelser og dødelighed mellem de værst og bedst stillede patienter sandsynligvis ikke kunne reduceres, hvis der ikke var ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Resultater Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene. Registeranalysen viser herudover, at der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og risikoen for genindlæggelse og død. Registeranalysen indikerer dermed, at effekten af forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer var, at det potentielt kunne have betydning for de værst stillede patienters efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. Registeranalysen indikerer dermed, at risikoen for genindlæggelse og død inden for 1 år for de værst stillede patienter med hjertesvigt sandsynligvis ville kunne reduceres, hvis der ikke havde været ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. For patienter med apopleksi ville dødeligheden inden for 30 dage og inden for 1 år sandsynligvis kunne reduceres. For KOL ville genindlæggelserne sandsynligvis kunne reduceres, men resultatet skal tolkes med forbehold. For hoftenære lårbensbrud ville genindlæggelser og dødeligheden inden for 1 år formentlig ikke kunne reduceres. Rigsrevisionen, den 11. januar 2019 Lone Strøm /Claus Vejlø Thomsen

96 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 34 Metodisk tilgang Bilag 1 - Side -41 af 63 Bilag 1. Metodisk tilgang Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikkebegrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Derfor har vi undersøgt følgende: Har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne etableret tilstrækkelige rammer for at sikre ens behandlingskvalitet på sygehusene, der gør det muligt for regioner og sygehuse at afdække årsager til forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet og reducere ikke-begrundede forskelle? Er der ikke-begrundede forskelle i, om patienter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud? I undersøgelsen indgår Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. Derudover indgår alle 5 regioner, 2 sygehuse i hver region i delmål 1 og alle sygehuse i delmål 2. Undersøgelsens delmål 1 omhandler primært perioden Delmål 2, hvor registeranalysen indgår, omhandler perioden , fordi der inden for denne periode findes data med høj dækningsgrad i de kliniske kvalitetsdatabaser, der dækker de 4 sygdomsområder. Undersøgelsen bygger ud over registeranalysen på en gennemgang af dokumenter fra Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne. Vi har desuden interviewet Sundheds- og Ældreministeriet og de 5 regioner. Endelig har vi besøgt 2 sygehuse og en række sygehusafdelinger i hver af de 5 regioner. Tabel A viser de sygehuse og afdelinger, der indgår i analysen i kapitel 2. Kriterierne for valget af sygehusene har været, at både et større og et mindre sygehus fra hver region skulle indgå i undersøgelsen. Desuden skulle de valgte sygehuse udføre behandling inden for flest mulige af vores 4 sygdomsområder. Interviews Vi har holdt møder med følgende: Sundheds- og Ældreministeriet, hvor Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har deltaget på udvalgte møder de 5 regioner 10 sygehuse og behandlende afdelinger (jf. tabel A) ledelsen for Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Dansk Selskab for Patientsikkerhed Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) sundhedsfaglige eksperter.

97 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -42 af 63 Metodisk tilgang 35 Tabel A Sygehuse og afdelinger, der indgår i undersøgelsen Sygehus Afdelinger Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital Lungemedicinsk Afdeling Neurologisk Afdeling Hjerteafdelingen/Kardiologisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Neurologisk Afdeling Kardiologisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Region Sjælland Universitetshospital Sjælland, Roskilde Medicinsk Afdeling Neurologisk Afdeling Kardiologisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Slagelse Sygehus Medicinsk Afdeling 1 (bl.a. lungemedicin) Medicinsk Afdeling 2 (bl.a. kardiologi) Medicinsk Afdeling 3 (bl.a. neurologi) Ortopædkirurgisk Afdeling Region Syddanmark Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling Neurologisk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding Medicinsk Afdeling (bl.a. lungemedicin) Neurologisk Afdeling Kardiologisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling (lungesygdomme) Neurologisk Afdeling (neurologi) Neurokirurgisk Afdeling (hjerne og rygkirurgi) Kardiologisk Afdeling (hjertesygdomme) Ortopædkirurgisk Afdeling (ortopædkirurgi) Geriatrisk Afdeling (ældresygdomme) Hospitalsenhed Midt, Viborg Lungemedicinsk Afdeling Neurologisk Afdeling Diagnostisk Center, Silkeborg Kardiologisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder Klinik Hoved-Orto Lungemedicinsk Afdeling Neurologisk Afdeling Kardiologisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospital Nordjylland, Hjørring Lungemedicinsk Afdeling Kardiologisk Afdeling

98 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 36 Metodisk tilgang Bilag 1 - Side -43 af 63 Formålet med interviewene på sygehusene har været at opnå en forståelse af, hvordan der konkret arbejdes med at forbedre behandlingskvaliteten på sygehusafdelingerne. Registerdata Formålet med analysen af registerdata har været at undersøge, om der er ikke-begrundede forskelle i, om patienter med hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene. Formålet har desuden været at vurdere, om der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og de værst og bedst stillede patienters risiko for genindlæggelse og død. Undersøgelsen omfatter 4 sygdomsområder, hvor opfyldelsen af procesindikatorerne over flere år er blevet målt systematisk. Registeranalysen anvender data fra de afsluttede årlige registreringer, som er blevet valideret af sygehusene. Det betyder, at der er justeret for eventuelle registreringsfejl i løbet af året. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at kvaliteten af data er høj. Analysen er udført af Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Rigsrevisionen har på baggrund af registeranalysen udarbejdet de afsluttende analyser og konklusioner. Registeranalysen er baseret på data i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er herudover inddraget data fra Landspatientregistret, CPR-registret, Uddannelsesregistret, Familieindkomstregistret, Befolkningsregistret, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik og AEPI Ældredokumentation borgere på plejehjem (imputeret) med henblik på at konstruere en række variable for patienternes karakteristika. Analysen omfatter alle patienter, der er blevet behandlet på danske sygehuse for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud i perioden 1. januar december 2016 (dog først fra 2008 for hjertesvigt og fra 2010 for KOL). Der blev identificeret i alt patientforløb. For at sikre, at analysen kun omfatter patienter, som hovedparten af de inkluderede indikatorer er relevante for, er der frasorteret en række patienter. Fx patienter, hvor mindre end 50 % af de gældende procesindikatorer var relevante i behandlingsforløbet, og patienter, der var registreret på afdelinger med mindre end 10 forløb årligt. Analysen er dermed baseret på i alt patientforløb, der omfatter data for hjertesvigtpatienter, KOL-patienter, apopleksipatienter og patienter med hoftenære lårbensbrud. Prædiktiv modellering Prædiktiv modellering foregår ved at anvende statistiske metoder og sammensætte forskellig information på individniveau til at identificere og vægte faktorer, der er stærkest forbundet med en fremtidig hændelse, man ønsker at forudsige sandsynligheden af. Forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer er undersøgt mellem 2 patientkategorier. Til at konstruere patientkategorierne anvendes en prædiktiv modellering baseret på en logistisk regressionsmodel til at konstruere 2 patientkategorier de bedst og de værst stillede patienter for hvert af de 4 sygdomsområder og hvert år i undersøgelsesperioden. Hver patientkategori består af kombinationer af patientkarakteristika, der er forbundet med at have henholdsvis størst og mindst sandsynlighed for at få opfyldt alle procesindikatorer. De patientkarakteristika, som indgår i undersøgelsen, er: alder, køn, samlivsstatus, konkurrerende sygdom, uddannelsesniveau, husstandsindkomst, immigrationsstatus, sværhedsgrad af aktuel sygdom, arbejdsmarkedstilknytning, skrøbelighed (plejehjemsbeboer eller ej), region og kommunetype (udkantskommune eller ej).

99 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -44 af 63 Metodisk tilgang 37 Den valgte tilgang med at konstruere 2 patientkategorier betyder, at det ikke er muligt at isolere de enkelte karakteristikas effekt på sandsynligheden for at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Årsagen til dette metodiske valg er, at vi ønsker at vise den maksimale forskel, som en patient med en samlet pakke af karakteristika vil kunne møde. De logistiske prædiktionsmodeller viser dog, at alder og sværhedsgrad af aktuel sygdom er de karakteristika, der isoleret set havde de største effekter i forhold til at kunne forudsige, om patienten ville få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Registeranalysens første del anvender en all-or none-tilgang, som er hyppigt anvendt og anerkendt inden for den internationale litteratur. All-or-none-tilgangen står ikke alene, idet der er gennemført analyser for de individuelle procesindikatorer for at afdække, om resultaterne for disse afveg fra all-or-none-resultaterne. Registeranalysen beregner ud fra all-or-none-tilgangen, om der er statistisk signifikante forskelle mellem de 2 patientkategorier for den procentvise opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer. Ved all-or-none-tilgangen vil de behandlingsforløb, som ikke har opfyldt alle, men kun én eller flere procesindikatorer, indgå som none. Der er ikke i registeranalysen foretaget en vægtning af procesindikatorerne. Det skyldes, at styregrupperne bag de kliniske kvalitetsdatabaser har foretaget en faglig vurdering og udvalgt et sæt af procesindikatorer, som styregrupperne på baggrund af kliniske retningslinjer og eksisterende viden vurderer alle er relevante i et klinisk behandlingsforløb inden for de 4 sygdomsområder. Vores interviews med klinikere i de 5 regioner har bekræftet, at alle procesindikatorer er relevante. Styregrupperne har for hvert sygdomsområde defineret, hvilke relevante patienter der skal være inkluderet i den kliniske kvalitetsdatabase. Ligesom styregrupperne også for hver enkel procesindikator har definereret, hvilke patienter indikatoren vil være relevant for. Dermed har styregrupperne forsøgt at afgrænse de patienter, som må forventes at drage fordel af de fastlagte procesindikatorer. De in- og eksklusionskriterier, som afgrænser patienterne, kan variere på tværs af procesindikatorerne inden for de enkelte sygdomsområder. For nogle sygdomsområder, fx apopleksi, anvendes meget detaljerede in- og eksklusionskriterier. Desuden har det behandlende sundhedspersonale mulighed for eksplicit at angive, hvis en procesindikator ikke er relevant for en patient. Det kan fx være, hvis patienten får medicin for en anden sygdom og derfor ikke er egnet til at modtage den anbefalede behandling. For andre sygdomsområder, mest udtalt for hjertesvigt, anvendes bredere og mindre detaljerede in- og eksklusionskriterier for de enkelte indikatorer, hvilket skal ses i lyset af, at der overvejende er tale om meget basale procesindikatorer, fx fastlæggelse af sygdommens sværhedsgrad, hvilket skønnes at være relevant for næsten alle patienter. Derfor er det heller ikke for hjertesvigt muligt at angive ikke relevant ud for en procesindikator. Det gælder endvidere særligt for Dansk Hjertesvigtdatabase, at der anvendes ganske snævre kriterier for, hvornår en patient kan inkluderes i databasen. Dermed fås der en forholdsvis homogen patientgruppe, som i udgangspunktet bør have opfyldt alle procesindikatorerne. For 2 af de 6 indikatorer for hjertesvigt har styregruppen fastsat et lavt kvalitetsmål, hvilket indikerer, at disse indikatorer ikke vil være relevante for alle patienter.

100 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 38 Metodisk tilgang Bilag 1 - Side -45 af 63 Der er derfor foretaget sensitivitetsanalyser for at afdække, om forskellene i all-ornone mellem de bedst og værst stillede hjertesvigtpatienter var drevet af disse 2 indikatorer, hvilket de ikke var. Der er ikke foretaget sensitivitetsanalyser på registeranalysens anden del. Mediationsanalyse En mediationsanalyse er en modellering af, hvor meget af en effekt der går gennem et givent sæt af mediatorer (den naturlige indirekte effekt), og hvor meget af effekten der baserer sig på andre årsagsmekanismer (den naturlige direkte effekt). Registeranalysens anden del består af en analyse af, om de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, som blev undersøgt i første del, har en selvstændig statistisk betydning for patienternes sundhedskonsekvenser målt som risiko for genindlæggelse og død. Dette analyseres via en mediationsanalyse, hvorved det undersøges, hvor stor en del af forskellen i patienternes sundhedskonsekvenser der kan tilskrives de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Dette gøres ved, at man fratrækker den forskel i sundhedskonsekvenser, der ifølge modellen må forventes at være mellem patienter med forskellig baggrund, hvis de værst stillede patienter havde fået opfyldt samtlige relevante procesindikatorer lige så ofte som de bedst stillede. Den del af forskellene i sundhedskonsekvenser, der ikke skyldes den undersøgte sammenhæng mellem patienternes baggrund og opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, kaldes den naturlige direkte effekt. Omvendt kaldes den del af forskellen i sundhedskonsekvenser, som i mediationsanalysen kan henføres til ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, den naturlige indirekte effekt. Analysen er baseret på en statistisk sammenhæng, der er underbygget af den eksisterende videnskabelige evidens på området. Begge analyser er opgjort separat for hvert af de 4 sygdomsområder. Hovedparten af resultaterne er statistisk signifikante på 0,05-niveau inden for alle sygdomsområder i alle de undersøgte år. I bilag 4 er der enkelte tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, hvilket fremgår af teksten. Sensitivitetsanalyser Der har inden for alle 4 sygdomsområder i nogle tilfælde manglet oplysninger om patientens sværhedsgrad af sygdom. For at afdække, om det påvirker resultaterne, er der gennemført sensitivitetsanalyser, hvor patienter med manglende oplysninger om sværhedsgrad af sygdom er frasorteret. Analyserne for hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud viste kun små forskelle i resultaterne, afhængigt af om sværhedsgraden var taget med eller ej. For KOL viste sensitivitetsanalyserne imidlertid betydelige forskelle i resultaterne, afhængigt af om sværhedsgraden var inkluderet eller ekskluderet i analyserne. Her var der en stærk sammenhæng mellem registrering af sværhedsgrad af KOL og opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Der er gennemført analyser for de individuelle procesindikatorer for at afdække, om resultaterne for disse afveg fra all-or-none-resultaterne. Det gælder for hjertesvigtområdet, at 2 ud af 6 procesindikatorer havde markant lavere kvalitetsmål end de øvrige indikatorer (aldosteron, kvalitetsmål: 35 % og fysisk træning, kvalitetsmål: 30 %). All-or-none-analyserne vedrørende forskelle i brugen af anbefalet behandling hos patienter med hjertesvigt blev derfor også foretaget uden inklusion af disse 2 indikatorer. Resultaterne afveg kun meget lidt fra de primære analyseresultater, dvs. at forskellene i all-or-none mellem de bedst og de værst stillede patienter ikke var drevet af disse 2 indikatorer.

101 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -46 af 63 Metodisk tilgang 39 Standarderne for offentlig revision Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

102 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 40 Procesindikatorer anvendt i registeranalysen Bilag 1 - Side -47 af 63 Bilag 2. Procesindikatorer anvendt i registeranalysen Tabel A indeholder de procesindikatorer fra de 4 kliniske kvalitetsdatabaser, som indgår i registeranalysen. Procesindikatorerne er valgt ud fra et sæt af forhåndsfastlagte kriterier, som bl.a. indebærer, at procesindikatorerne skal kunne isoleres til sygehusenes behandling og således ikke kunne tilskrives indsatsen i almen praksis og kommuner. I tabellen præsenteres indikatorernes navne, indikatorbeskrivelserne, og i hvor stor en del af dataindsamlingsperioden de har været gyldige. Tabel A Inkluderede procesindikatorer fra de 4 kliniske kvalitetsdatabaser Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Gyldighedsperiode Dansk Hjertesvigtdatabase 1. Ekkokardiografi Andel af patienter, der får foretaget ekkokardiografi ACE-hæmmer Andel af patienter med nedsat systolisk funktion, der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist. 3. Betablokker Andel af patienter med nedsat systolisk funktion, der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med betablokker. 4. Aldosteron Andel af symptomatiske patienter med nedsat systolisk funktion, der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med aldosteron antagonist. 5. Fysisk træning Andel af patienter, der henvises til fysisk træning ved fysioterapeut og påbegynder denne enten på sygehus eller i kommunalt regi. 6. Patientundervisning Andel af patienter, der i ambulant opfølgning/under indlæggelse påbegynder et struktureret undervisningsprogram (ernæring, fysisk træning, symptom-, medicin- og sygdomsforståelse og risikofaktorer) Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 1. Lungefunktion Andel af ambulante KOL-patienter, som har fået målt og registreret FEV1 i % af forventet mindst én gang om året. 2. Ernæringstilstand Andel af ambulante KOL-patienter, som har fået beregnet og registreret BMI mindst én gang om året. 3. Rygestatus Andel af ambulante KOL-patienter, som er blevet forespurgt om og har fået registreret rygestatus mindst én gang om året. 4. Inhalationsteknik Andel af ambulante KOL-patienter behandlet med inhalationsmedicin, som får tjekket deres inhalationsteknik med relevante inhalatorer mindst én gang om året. 5. Rygestop Andel af ambulante KOL-patienter, der er rygere eller nyligt er stoppet med at ryge, som opfordres til rygestop mindst én gang om året. Dansk Apopleksiregister 1. Trombolyse inden for 1 time Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som bliver behandlet med trombolyse, hvor behandlingen er påbegyndt inden for 1 time efter ankomst til trombolyseenhed Indlæggelse på apopleksienhed 3. Trombocythæmmerbehandling Andel af patienter med akut apopleksi, der bliver indlagt i en apopleksienhed senest på 2. indlæggelsesdag. Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren, der sættes i trombocythæmmerbehandling senest på 2. indlæggelsesdag

103 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -48 af 63 Procesindikatorer anvendt i registeranalysen 41 Inkluderede procesindikatorer fra de 4 kliniske kvalitetsdatabaser Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Gyldighedsperiode 4. AK-beh nd ng Ande f p t enter med kut skæm sk pop eks og tr ef mren, der sættes nt ko gu nsbeh nd ng senest 14 d ge efter nd ægge sen Vurdering ved fysioterapeut 6. Vurdering ved ergoterapeut Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes af fysioterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering og tidspunkt for opstart af fysioterapi senest på 2. indlæggelsesdag. Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes af ergoterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for opstart af ergoterapi senest på 2. indlæggelsesdag Tidlig mobilisering Andel af patienter med akut apopleksi, der mobiliseres på indlæggelsesdagen Vurdering af Andel af patienter med akut apopleksi, der får vurderet ernæringsrisiko senest på ernæringsrisiko indlæggelsesdag. 9. Indirekte synketest Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes med indirekte synketest (vågenhed, evne til at hoste og synke) inden indtagelse af oral føde eller væske på indlæggelsesdagen Direkte synketest (vandtest) 11. Undersøgelse af halskar Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes med direkte synketest (vandtest med/uden fortykkelsesmiddel samt fast føde) på indlæggelsesdagen. Andel af patienter med akut apopleksi, der får foretaget ultralyd/ct-/mr-angiografi af halskar senest på 4. indlæggelsesdag. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Smerter Andel af patienter, der postoperativt i hvile og i forbindelse med mobilisering, systematisk får vurderet deres smerteintensitet ved hjælp af en valideret smerteskala Operationsdelay Andel af patienter, der opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset. under 24 timer Operationsdelay Andel af patienter, der opereres senest 36 timer efter ankomst til sygehuset. under 36 timer Tidlig mobilisering Andel af patienter, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer , Basismobilitet før brud 1) 6. Basismobilitet ved udskrivelse 1 Andel af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med Cumulated Ambulation Score (CAS) forud for aktuelle fraktur. Andel af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med CAS ved udskrivelsen , Ernæring Andel af patienter, hvor ernæringsplan er udarbejdet , Rehabilitering Andel af patienter, der inden udskrivelsen får udarbejdet en skriftlig genoptræningsplan, som indeholder både ADL funktionsvurdering forud for bruddet og ADL-funktionsvurdering inden udskrivelsen , Brudprofylakse Andel af patienter, der har fået taget stilling til tiltag med henblik på brudprofylakse Profylakse Andel af patienter, hvor der er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse. osteoporose Profylakse fald Andel af patienter, hvor der er taget stilling til behov for faldprofylakse Præoperativ optimering Andel af patienter, der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelsesforløbets sidste år med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan senest 4 timer efter ankomst til sygehus ) I perioden var indikatoren ikke specificeret til basismobilitet, men vurdering af funktionsniveau som helhed via funktionstest. Kilde: Årsrapporterne for de 4 databaser.

104 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 42 Procesindikatorer anvendt i registeranalysen Bilag 1 - Side -49 af 63 Gennemgang af de ikke-begrundede forskelle for de enkelte procesindikatorer Hjertesvigt For 2 af indikatorerne (4 og 5) steg den procentvise forskel mellem de bedst og værst stillede patienter i perioden fra 22 til 46 %-point (5) og fra 17 til 25 %-point (4), fordi opfyldelsen steg for de bedst stillede patienter, men var uændret for de værst stillede. For indikatorerne 2 og 3 var forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter stabilt i perioden på %-point for indikator 2 og %-point for indikator 3. For én af procesindikatorerne (6) steg opfyldelsen for begge grupper, hvorfor forskellene blev reduceret fra 63 til 40 %-point. For den sidste indikator (1) lå opfyldelsen stabilt omkring 100 %, og der var dermed ingen forskelle i opfyldelsen. Registeranalysen viser, at 2 (4 og 5) procesindikatorer spillede en væsentlig rolle i den samlede all-or-none-udvikling, hvor de ikke-begrundede forskelle har været stigende i perioden Det gjaldt dog for 5 (2, 3, 4, 5 og 6) af de 6 indikatorer, at der har været tydelige ikke-begrundede forskelle mellem de bedst og værst stillede patienter igennem hele perioden. KOL De ikke-begrundede forskelle i all-or-none-opfyldelsen genfindes, når opfyldelsen blev opgjort isoleret for 4 (1, 2, 3 og 4) af de 5 indikatorer, omend den maksimale forskel mellem de bedst og værst stillede patienter særligt for én af indikatorerne (2) har været marginalt faldende i perioden. For 3 af indikatorerne (1, 2, 3) havde de bedst stillede patienter en stabil høj opfyldelse på over 97 %, hvorimod de værst stillede patienter havde en opfyldelse på højst 27 %. Forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter lå derfor mellem 78 og 97 %-point. For endnu en af indikatorerne (4) var der en mindre stigning i den procentvise opfyldelse for begge patientkategorier. Opfyldelsen steg for de bedst stillede patienter fra 84 % i 2012 til 97 % i 2016, mens den steg for de værst stillede patienter fra 14 % i 2012 til 21 % i Forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter forblev dermed konstant over 76 %-point gennem perioden undtaget i For den sidste af indikatorerne (5) var opfyldelsesgraden for de værst stillede patienter væsentligt højere, og i 2012 og 2013 var den på niveau med opfyldelsesgraden for de bedst stillede patienter. Forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter på mellem 2 %-point i 2012 og 15 %-point i 2010 lå derfor væsentligt lavere end for de øvrige indikatorer. Apopleksi Der har for alle 11 indikatorer været en stigning i den procentvise opfyldelse for begge patientkategorier i undersøgelsesperioden med undtagelse af 2 indikatorer (9 og 10). For 7 af indikatorerne (2, 3, 4, 5, 6, 8 og 11) blev forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter reduceret i perioden, fordi den procentvise opfyldelse steg mere for de værst stillede end for de bedst stillede patienter.

105 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -50 af 63 Procesindikatorer anvendt i registeranalysen 43 For indikatoren (8) med det største fald mindskedes forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter fra 40 %-point i 2007 til 14 %-point i De ikke-begrundede forskelle var dog fortsat statistisk signifikante for alle 7 indikatorer. For 3 af indikatorerne (7, 9 og 10) lå den procentvise opfyldelse for de bedst stillede patienter stabilt højt mellem 87 % og 95 %, mens opfyldelsen for de værst stillede lå mellem 58 % og 79 %. Indikator 7 havde med 24 %-point i 2016 og 32 %-point i 2011 den største forskel mellem de bedst og værst stillede patienter. For den sidste af indikatorerne (1) var der ingen tydelig forskel i opfyldelsesgraden for de 2 patientkategorier. Hoftenære lårbensbrud Der har været en varierende procentvis opfyldelse af de 12 procesindikatorer inden for de 2 patientkategorier i perioden. For 4 af indikatorerne (1, 7, 10 og 11) var der tendens til stigende opfyldelse for de bedst stillede patienter, men et fald for de værst stillede patienter. Det betød, at den mindste procentvise forskel mellem de bedst og de værst stillede patienter var 30 %-point (10 og 11), og den største forskel var 39 %- point (7) i Et lignende billede tegnede sig også for 2 af indikatorerne (5 og 6), hvor opfyldelsen for de værst stillede patienter lå stabilt, mens den blev forbedret for de bedst stillede patienter. Herved voksede de ikke-begrundede forskelle mellem de bedst og værst stillede patienter til 11 %-point for den ene indikator (5) og 13 %-point for den anden (6) i Det gjaldt for alle indikatorerne med undtagelse af én (8), at der var en mere eller mindre markant ikke-begrundet forskel mellem de bedst og værst stillede patienter på mellem 11 %-point (3) og 39 %-point (7) i 2016.

106 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 44 Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau Bilag 1 - Side -51 af 63 Bilag 3. Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau Figur A-D viser de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for de 5 regioner inden for hvert sygdomsområde. De geografiske forskelle er målt ved forskel i den procentvise opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede patienter. Hjertesvigt Figur A Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede hjertesvigtpatienter i perioden (%-point) Landsgennemsnit Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Figur A viser, at der var væsentlige forskelle mellem regionerne inden for de enkelte år. Ingen regioner markerede sig dog systematisk som værende dårligere eller bedre end de øvrige gennem hele perioden med hensyn til forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Den største forskel var i 2016, hvor der i Region Nordjylland var en forskel på 62 %- point mellem den bedst og værst stillede patient. Forskellen i Region Nordjylland var øget med 47 %-point i forhold til i Udviklingen var dog generelt svingende, da Region Nordjylland i 2014 havde den næstmindste forskel på kun 3 %-point.

107 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -52 af 63 Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau 45 Den mindste forskel var i Region Sjælland i 2009, hvor der var en negativ forskel mellem opfyldelsen for de bedst og værst stillede på 3 %-point. Dvs. at de værst stillede patienter dette år faktisk fik opfyldt alle procesindikatorer 3 %-point oftere end de bedst stillede. Det kan lade sig gøre, fordi den statistiske konstruktion af de bedst og værst stillede patientkategorier udelukkende er foretaget på nationalt plan og ikke inden for de enkelte regioner. Det betyder, at den værst stillede patientkategori på nationalt niveau derfor godt kan få en bedre behandling end de bedst stillede inden for en enkelt region. I perioden efter 2009 blev forskellene i Region Sjælland forøget markant og var i 2014 på 46 %-point. I 2016 var forskellene reduceret til 29 %-point, hvilket dog stadig var en stigning på 13 %-point i forhold til niveauet i I Region Hovedstaden var udviklingen mere stabil, bortset fra udviklingen fra 2013 til 2014, hvor forskellen steg fra 17 %-point til 47 %-point. I 2016 var forskellen igen faldet til 23 %-point. I forhold til 2008-niveauet var der en stigning på 8 %-point i løbet af hele perioden. Region Midtjylland havde den mest stabile udvikling, men også her var der en tendens til øgede forskelle i løbet af perioden. I 2016 var forskellene mellem de bedst og værst stillede patienter 40 %-point mod 30 %-point i 2008, dvs. en stigning på 10 %- point over hele perioden. Samme tendens gjorde sig gældende for Region Syddanmark, omend forskellene øgedes mere markant. I 2016 var forskellen 39 %-point, mens den i 2008 var 14 %- point. Dvs. at der over hele perioden har været en stigning i forskellen på 25 %-point. De øgede forskelle i regionerne afspejles i udviklingen i landsgennemsnittet. Fra 2008 til 2016 var forskellen i landsgennemsnittet således øget fra 19 %-point i 2008 til 36 %-point i 2016, dvs. en stigning på 17 %-point.

108 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 46 Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau Bilag 1 - Side -53 af 63 KOL Figur B Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede KOL-patienter i perioden (%-point) Landsgennemsnit Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Figur B viser, at de geografiske forskelle synes konstante over årene. Tabellen viser, at de ikke-begrundede forskelle mellem patientkategorierne var konstant høj i alle regioner, men at der i perioden var begrænset geografisk variation. Ingen regioner markererede sig systematisk som værende dårligere eller bedre end de øvrige regioner gennem hele perioden. Resultater for KOL skal dog tolkes med forbehold. Den største forskel var i 2011, hvor Region Hovedstaden havde en forskel på 94 %- point mellem de bedst og værst stillede patienter. Region Syddanmark havde i 2012 den mindste forskel på 68 %-point. Generelt har udviklingen på tværs af de 5 regioner været relativt ens. Alle regioner havde store forskelle i 2010, hvorefter alle oplevede en reduktion i forskellene fra 2011 til Herefter steg forskellene igen. Kun Region Sjælland oplevede fra 2012 til 2016 en samlet reduktion i forskellen på 3 %-point. I 2016 var de ikke-begrundede forskelle mellem de bedst og værst stillede patienter næsten tilbage på niveauet fra 2010 i alle regioner. I perioden faldt forskellen i Region Hovedstaden med 4 %-point, i Region Midtjylland faldt den med 1 %- point, i Region Nordjylland steg forskellen med 1 %-point, og i Region Syddanmark steg forskellen med 6 %-point. Region Sjælland havde den mest positive udvikling fra 2010 til 2016 med en reduktion i forskellen på 9 %-point. Forskellen var dog også i Region Sjælland fortsat meget stor i 2016 (77 %-point). I hele landet blev forskellen reduceret med 2 %-point fra 2010 til 2016.

109 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -54 af 63 Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau 47 Apopleksi Figur C Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede apopleksipatienter i perioden (%-point) Landsgennemsnit Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Figur C viser, at der var væsentlige forskelle regionerne mellem i de enkelte år. Region Nordjylland havde generelt de største ikke-begrundede forskelle i starten af undersøgelsesperioden fra 2007 til 2010 og igen i Figuren viser derudover, at Region Sjælland generelt havde den mindste forskel set over hele perioden. Den største forskel var i Region Nordjylland i 2016, hvor forskellen var 49 %-point. Region Syddanmark havde den mindste forskel i 2008, hvor forskellen var 7 %-point. Udviklingen i både Region Nordjylland og Region Syddanmark har dog været præget af markante udsving. Bl.a. havde Region Nordjylland i 2013 den mindste forskel blandt alle regioner, men året efter i 2014 den næststørste forskel, kun marginalt lavere end forskellen i Region Midtjylland. Udviklingen i Region Midtjylland har også været præget af udsving, da regionen efter at have haft store forskelle i 2007 og i 2008 oplevede markante fald i forskellen fra 2008 til Regionen havde den mindste forskel i 2010 og Fra 2012 til 2016 steg forskellen dog igen og var den højeste i 2014 og 2015 og den næsthøjeste i Udviklingen i Region Hovedstaden har generelt været stabil og har i store træk fulgt landsgennemsnittet. I 6 af de 10 år havde regionen den tredjehøjeste forskel, og i de resterende 4 år havde regionen den næsthøjeste forskel. Region Sjælland har generelt haft de mindste forskelle set over hele perioden, da de i 5 ud af 10 år havde de mindste forskelle, og i de resterende 5 år de næstmindste forskelle.

110 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 48 Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau Bilag 1 - Side -55 af 63 Set over hele perioden fra 2007 til 2016 er det dog Region Syddanmark, der oplevede den mest positive udvikling. Region Syddanmark har fra 2007 til 2016 reduceret forskellen med 8 %-point, Region Hovedstaden har reduceret forskellen med 5 %- point, Region Sjælland har reduceret forskellen med 2 %-point, mens forskellen i Region Midtjylland steg med 3 %-point og i Region Nordjylland med 5 %-point. I hele landet blev forskellen reduceret med 5 %-point fra 2007 til Hoftenære lårbensbrud Figur D Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud i perioden (%-point) Landsgennemsnit Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Figur D viser, at der var væsentlige forskelle mellem regionerne inden for de enkelte år med hensyn til ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Det største udsving i forskellene var i 2010, hvor Region Midtjylland havde en markant lavere forskel end de øvrige regioner og faktisk gav de værst stillede patienter en bedre behandling end de bedst stillede. Det kan lade sig gøre, fordi den statistiske konstruktion af de bedst og værst stillede patientkategorier udelukkende er foretaget på nationalt plan og ikke inden for de enkelte regioner. Det betyder, at den værst stillede patientkategori på nationalt niveau derfor godt kan få en bedre behandling end den bedst stillede inden for en enkelt region. Ingen regioner markerede sig dog systematisk som værende dårligere eller bedre end de øvrige gennem hele perioden. Den største forskel var i 2014 i Region Nordjylland, hvor forskellen var 35 %-point. Den var dog kun marginalt (0,2 %-point) højere end Region Sjællands forskel i Region Midtjyllands forskel i 2010 var gennem hele perioden den mindste, da forskellen her var negativ med 8 %-point.

111 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -56 af 63 Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau 49 Udviklingen var i alle regionerne præget af flere markante udsving. Det var således forskelligt, hvilken region der gennem årene havde henholdsvis den største og den mindste forskel. Set over hele perioden har Region Hovedstaden haft den mest positive udvikling med en reduktion i forskellen på 4 %-point. De resterende 4 regioner har oplevet en stigning i forskellen fra 2007 til Region Midtjylland har haft den største stigning på 17 %-point. Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Syddanmark har haft en næsten ens stigning på henholdsvis 5, 5 og 4 %-point. I hele landet blev forskellen øget med 12 %-point fra 2007 til Regionale forskelle i den anbefalede behandling på indikatorniveau Registeranalysen viser, at der med få undtagelser ikke er systematiske regionale forskelle i den procentvise opfyldelse af enkeltindikatorer mellem de bedst og værst stillede patienter inden for nogen af sygdomsområderne. Inden for hjertesvigt var de regionale forskelle for indikatorerne ACE-hæmmer og betablokker mindre end for de øvrige 4 indikatorer. Ingen af regionerne klarede sig dog systematisk bedre eller dårligere end de øvrige gennem hele perioden i forhold til de 6 individuelle indikatorer. Inden for KOL havde Region Midtjylland en lavere forskel mellem de bedst og værst stillede patienter for indikatorerne lungefunktion og ernæringstilstand end de 4 øvrige regioner. Variationen mellem de 4 øvrige regioner var begrænset. Der sås ingen regional variation for indikatorerne rygestatus og inhalationsteknik, hvor den procentvise forskel var konstant høj i alle 5 regioner. For patienter med KOL sås den mindste forskel i procentpoint for indikatoren rygestop med en tendens til, at forskellen blev mindre over årene undtagen hos Region Midtjylland i Inden for apopleksi var der en tendens til, at Region Nordjylland for de tidligere år ( ) havde større forskelle mellem bedst og værst stillede patienter end de øvrige regioner for indikatorerne indlæggelse på apopleksienhed, vurdering af ernæringsrisiko og undersøgelse af halskar. Derudover synes der ikke at være en tydelig geografisk variation for de enkelte indikatorer mellem regionerne. For hoftenære lårbensbrud sås en øget variation mellem de enkelte regioner for indikatorerne profylakse fald, profylakse osteoporose og smerter. Det varierede dog fra år til år, hvilken region der havde de største eller mindste forskelle. Der var begrænset regional variation for indikatorerne operationsdelay under 24 timer og operationsdelay under 36 timer, tidlig mobilisering og brudprofylakse. For indikatorerne basismobilitet før brud og ernæring fandtes en begrænset regional variation i den første periode fra 2007 til 2009, mens den regionale variation i den sidste periode fra 2013 til 2016 var øget. For basismobilitet ved udskrivelse var variationen mellem regionerne begrænset i de første år for herefter at øges i de efterfølgende år, undtagen i 2016, hvor variationen svarede til de første år. For indikatoren rehabilitering var der minimal forskel mellem regionerne, som havde en konstant lav variation hen over årene.

112 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 50 Forskelle i sundhedskonsekvenser Bilag 1 - Side -57 af 63 Bilag 4. Forskelle i sundhedskonsekvenser De samlede sundhedskonsekvenser for alle 4 sygdomsområder Det interessante for vores undersøgelse er, hvor meget af forskellen i sundhedskonsekvenser der skyldes ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Figur A illustrerer, at patienternes risiko for genindlæggelse og død dels bliver påvirket af den behandling, som sygehusene giver (den indirekte effekt), dels af andre årsagsmekanismer, fx patientens livsstil og egenomsorg (den direkte effekt). Figur A Sammenhæng mellem patientkategori, behandlingskvalitet og sundhedskonsekvenser Direkte effekt (fx livsstil eller patientens evne til at håndtere egen sygdom) Patientkategori (bedst eller værst stillede patienter) Indirekte effekt Behandlingskvalitet (opfyldelse af procesindikator) Sundhedskonsekvens (genindlæggelse eller død) Kilde: Rigsrevisionen. Figur A viser, at den indirekte effekt er et udtryk for, hvilken betydning ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer har for de 2 patientkategoriers efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. Den direkte effekt udgøres af alle de forhold, som ikke er relateret til de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, og som sygehusene derfor ikke selv har entydig mulighed for at styre. Det kan fx være patienternes livsstil, som forværrer deres helbredelsesmuligheder, eller at nogle patienter er dårligere til at reagere på deres symptomer eller tage deres medicin. Vi har således i undersøgelsen modelleret, hvor stor en del af sundhedskonsekvenserne der passerer gennem de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer (indirekte effekt), og hvor meget der passerer via andre mekanismer (direkte effekt). Det har vi gjort ved at undersøge, hvor store forskellene i sundhedskonsekvenser ville være, hvis de værst stillede patienter havde fået samme behandling som de bedst stillede patienter. På den måde bliver det muligt at se, hvilken selvstændig betydning de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer har for patienternes sundhedskonsekvenser.

113 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -58 af 63 Forskelle i sundhedskonsekvenser 51 Ved at gange de direkte og indirekte effekter fås den samlede effekt, som i figuren er illustreret som sundhedskonsekvenser, der er opgjort i forhold til genindlæggelser og dødelighed. Effekten i de nedenstående tabeller er opgjort som en faktor, dvs. hvor mange gange er risikoen for at blive genindlagt eller dø for de værst stillede patienter i forhold til bedst stillede. Tallene kan omsættes til procenter, fx vil en faktor 1,23 svare til, at risikoen er øget med 23 %, hvor en faktor 1 vil svare til, at risikoen er øget med 0 %. I de følgende afsnit er resultaterne vist for de samlede, indirekte og direkte effekter. Resultaterne gennemgås enkeltvis for hvert sygdomsområde. De fleste af resultaterne er statistisk signifikante, og de steder, hvor det ikke er tilfældet, vil det fremgå af teksten. Hjertesvigt Tabel A viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og dødelighed mellem de bedst og værst stillede hjertesvigtpatienter. Tabel A Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 1 år for hjertesvigtpatienter Samlet effekt Direkte effekt Indirekte effekt Genindlæggelser 2,27 1,89 1,20 Dødelighed inden for 1 år 15,54 6,67 2,33 Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af tabel A, at de værst stillede hjertesvigtpatienter potentielt havde mere end dobbelt (2,27) så stor risiko for at blive genindlagt inden for 30 dage sammenlignet med de bedst stillede patienter. Hvis alle patienter i den værst stillede kategori modtog samme behandling som de bedst stillede, ville de værst stillede patienter potentielt have 1,89 gange så stor risiko for at blive genindlagt. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis genindlæggelser med 1,20. De værst stillede hjertesvigtpatienter havde potentielt 15,54 gange så stor risiko for dø inden for et år sammenlignet med de bedst stillede patienter. En væsentlig del af denne forskel skyldtes forhold, som sygehusene ikke havde et ansvar for. Hvis alle patienterne i den værst stillede kategori modtog samme behandling som de bedst stillede patienter, ville de værst stillede patienter potentielt have 6,67 gange så stor risiko for at dø som de bedst stillede. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 1 år med 2,33. For hjertesvigtpatienterne gælder således, at hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede patienter, så ville dødeligheden blandt de værst stillede patienter potentielt kunne reduceres markant. Det ville samtidig betyde, at der potentielt ville være færre genindlæggelser for de værst stillede patienter.

114 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 52 Forskelle i sundhedskonsekvenser Bilag 1 - Side -59 af 63 KOL Tabel B viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og dødelighed mellem de bedst og værst stillede patienter med KOL. Tabel B Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 1 år for KOL-patienter Samlet effekt Direkte effekt Indirekte effekt Genindlæggelser 1,13 0,95 1,19 Dødelighed inden for 1 år 1,22 1,00 1,22 1) 1) Resultatet er ikke signifikant. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af tabel B, at de værst stillede patienter potentielt havde 1,13 gange større risiko for blive genindlagt sammenlignet med de bedst stillede. Forhold, som sygehusene ikke havde et ansvar for, udgjorde med en faktor 0,95 kun en meget beskeden del af den samlede forskel. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis genindlæggelser med 1,19. De værst stillede patienter med KOL havde potentielt 1,22 så stor risiko for at dø inden for 1 år sammenlignet med de bedst stillede patienter. Forhold uden for sygehusene påvirkede ikke den samlede forskel, og hele forskellen skyldtes dermed ikkebegrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. De ikkebegrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 1 år med 1,22. Der skal dog tages forbehold for resultatet. For KOL-patienterne gælder det således, at hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede patienter, ville forskellen i genindlæggelser og dødelighed potentielt kunne fjernes, omend der må tages forbehold for bl.a. statistisk usikkerhed.

115 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -60 af 63 Forskelle i sundhedskonsekvenser 53 Apopleksi Tabel C viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og dødelighed inden for 30 dage og inden for 1 år mellem de bedst og værst stillede apopleksipatienter. Tabel C Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 30 dage og 1 år for apopleksipatienter Samlet effekt Direkte effekt Indirekte effekt Genindlæggelser 3,16 3,13 1,01 1) Dødelighed inden for 30 dage 24,60 20,00 1,23 Dødelighed inden for 1 år 19,84 16,67 1,19 1) Resultatet er ikke signifikant. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af tabel C, at de værst stillede patienter potentielt havde 3,16 gange så stor risiko for at blive genindlagt sammenlignet med de bedst stillede. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis genindlæggelser med 1,01. Der skal dog tages forbehold for resultatet. Forskellene mellem de bedst og værst stillede apopleksipatienters risiko for at blive genindlagt skulle derfor umiddelbart tilskrives forhold uden for sygehusene. De værst stillede apopleksipatienter havde potentielt 24,6 gange så stor risiko for at dø inden for 30 dage sammenlignet med de bedst stillede apopleksipatienter. En væsentlig del af denne forskel skyldes forhold uden for sygehusene, idet de værst stillede patienter stadig havde 20 gange så stor risiko for at dø inden for 30 dage, selv om de havde modtaget samme behandling som de bedst stillede. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 30 dage med 1,23. Det samme billede tegnede sig for dødeligheden inden for 1 år, hvor de værst stillede apopleksipatienter potentielt havde 19,84 gange så stor risiko for at dø inden for 1 år sammenlignet med de bedst stillede apopleksipatienter. Hvis alle patienter modtog samme behandling som de bedst stillede, så ville de værst stillede patienter fortsat have 16,67 gange så stor risiko for at dø inden for 1 år. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 1 år med 1,19. For apopleksipatienterne gælder således, at hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede, ville dødeligheden potentielt kunne reduceres, men der ville ikke umiddelbart ske ændringer i andelen af patienter, der genindlægges.

116 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 54 Forskelle i sundhedskonsekvenser Bilag 1 - Side -61 af 63 Hoftenære lårbensbrud Tabel D viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og dødelighed inden for 30 dage og inden for 1 år mellem de bedst og værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud. Tabel D Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 30 dage og inden for 1 år for patienter med hoftenære lårbensbrud Samlet effekt Direkte effekt Indirekte effekt Genindlæggelser 1,74 1,64 1,06 Dødelighed inden for 30 dage 2,74 2,63 1,04 1) Dødelighed inden for 1 år 2,36 2,27 1,04 1) Resultatet er ikke signifikant. Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af tabel D, at de værst stillede patienter potentielt havde 1,74 gange så stor risiko for at blive genindlagt end de bedst stillede havde. Selv om de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede, ville de fortsat have 1,64 gange så stor risiko for at blive genindlagt. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis genindlæggelser med 1,06 og bidrog dermed kun til en mindre del af forskellen. De værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud havde potentielt 2,74 gange så stor risiko for dø inden for 30 dage sammenlignet med de bedst stillede patienter. Forhold, som sygehusene ikke havde et ansvar for, udgjorde med 2,63 langt størstedelen af denne forskel. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 30 dage med 1,04. Der skal dog tages forbehold for resultatet. De værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud havde potentielt 2,36 gange større risiko for dø inden for 1 år sammenlignet med de bedst stillede patienter. Ligesom ved dødelighed inden for 30 dage var det forhold uden for sygehusene, som bidrog til forskellen, idet de værst stillede patienters risiko for at dø potentielt var 2,27 gange større end de bedst stillede patienter, selv om de modtog samme behandling. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 1 år med 1,04, og de bidrog dermed kun til en mindre del af forskellen. For patienter med hoftenære lårbensbrud gælder således, at selv hvis de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede patienter blev fjernet, ville forskellen i genindlæggelser og dødeligheden formentlig kun falde lidt.

117 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 1 - Side -62 af 63 Ordliste 55 Bilag 5. Ordliste All-or-none Apopleksi Audit Bedst stillede patient I analysen defineret som et samlet mål for opfyldelsen af procesindikatorer i hele patientens forløb. Patientforløb med alle relevante procesindikatorer opfyldt angives all, mens patientforløb med én eller flere procesindikatorer, der ikke er opfyldt, angives none. Blodprop eller blødning i hjernen, hvorved blodforsyningen til et større eller mindre område i hjernen stopper. Fagfolks systematiske vurdering af konkrete forløb ud fra opstillede rammer, mål og metoder, fx gennemgang af patienternes journaler med det formål at vurdere kvaliteten af en konkret praksis. Audit kan udføres internt eller eksternt. I analysen defineret som patienter med den 10 % højest prædikterede sandsynlighed for opfyldelse af all-or-none-procesindikatorer. Det nationale kvalitetsprogram Indgået i en politisk aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i 2015 som afløser for Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsprogrammet består af 3 hovedelementer: 8 nationale mål for sundhedsvæsenet, etablering af Lærings- og Kvalitetsteams på udvalgte områder og et nationalt ledelsesprogram. Andre elementer er systematisk inddragelse af patienter og pårørende, værdibaseret styring, arbejdet med bedre brug af sundhedsdata og et E-læringskursus om forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet. Evidens Hjertesvigt Hoftenære lårbensbrud Ikke-begrundede forskelle (i behandlingskvalitet) KOL Kliniske kvalitetsdatabaser Kliniske retningslinjer Kvalitetsmål Kvalitetsindikator Forskningsbaseret viden om videnskabeligt dokumenterede effekter. En tilstand, hvor hjertemusklen er svækket og derfor ikke i stand til at pumpe blodet tilstrækkeligt effektivt rundt i kroppen. Blodtilførslen til de enkelte organer bliver mindre, og typiske gener er besværet vejrtrækning og nedsat fysisk ydeevne. Fraktur på hoften, som typisk opstår ved større ulykker og kræver operation for reetablering af led og fiksation med skinner og skruer. Utilsigtet over- eller underbehandling af patienter med samme diagnose, hvor underbehandling må antages at have negativ betydning for behandlingsresultatet og dermed sundhedskonsekvenser. Samlebetegnelse for lungesygdomme med luftvejsobstruktion, som ikke er fuldt reversibel og dermed kronisk. Indsamler og behandler informationer (data) om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe. Informationerne kan give et billede af den samlede behandlingskvalitet. Det sundhedsfaglige personale på afdelingerne registrerer og indberetter informationerne til databasen. Konkret systematisk udarbejdet vejledning og beslutningsstøtte i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient i specifikke kliniske situationer. Kan bruges til at beskrive udredning og behandling af enkelte sygdomme eller kliniske procedurer. Er baseret på den bedst tilgængelige forskningsbaserede viden (evidens) eller i fravær af evidens på bedste kliniske praksis. Mål for kvalitet, som de enkelte styregrupper fastsætter for hver proces- og resultatindikator i de kliniske kvalitetsdatabaser. Målet angiver, hvor høj opfyldelsen af de enkelte indikatorer som minimum bør være. I analysen brugt som samlebetegnelse for proces- og resultatindikatorer.

118 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet 56 Ordliste Bilag 1 - Side -63 af 63 Landspatientregistret (LPR) Lærings- og kvalitetsteams Nationale mål Patientkarakteristika Patientkategorier Patientrelaterede forskelle (i behandlingskvalitet) Procesindikator Resultatindikator RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram) Styregrupper for de kliniske kvalitetsdatabaser Sundhedskonsekvenser Videnskabelig selskaber Værst stillede patient Indeholder data om danske patienters kontakt med sygehuse i Danmark. Når en person har været til undersøgelse eller været indlagt på et sygehus, registrerer sygehuset en række oplysninger om patienten i registret. Oplysningerne kan fx være, hvornår og hvor patienten er blevet indlagt, eller kan beskrive patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger og operationer mv. Det er således et meget omfattende register. Er etableret på tværs af regionerne og kommuner og består af et netværk af relevante afdelinger/ enheder og en ekspertgruppe med førende klinikere, eksperter i forandring, data mv. Lærings- og kvalitetsteams skal understøtte, at der sker kvalitetsforbedringer på udvalgte områder med utilfredsstillende kvalitet eller uønsket variation. 8 mål for sundhedsvæsenet, som blev indgået i en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i 2015 som led i et nyt nationalt kvalitetsprogram, der afløste Den Danske Kvalitetsmodel. For hvert mål er der udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Lokale mål og indsatser skal forankre de nationale mål i kommuner og regioner og adressere lokale kvalitetsudfordringer. Forskellige karakteristika for en patient, der bruges til at betegne patientens baggrund, fx uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, immigrationsstatus og sværhedsgrad af aktuel sygdom. Udtrykker et samlet sæt af patientkarakteristika, der gør patienterne henholdsvis bedst og værst stillet i forhold til at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer inden for et givent sygdomsområde et givent år. Forskelle i behandlingskvalitet, som systematisk kan henføres til en patients karakteristika. Målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten af en given proces i form af en behandlingsydelse. Målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten af resultatet af en given proces (behandlingsydelse). Resultatet opgøres typisk i forhold til genindlæggelser og dødelighed. Etableret i 2011, hvor bl.a. databaserne under NIP og kliniske databaser vedrørende kræft blev samlet under en fælles ledelse. De skal levere sygdomsspecifikke data på højt niveau som grundlag for regionernes og sygehusenes kvalitetsarbejde og den fortsatte udvikling af patientforløb. Alle kvalitetsdatabaser administreres af en klinisk faglig styregruppe med udgangspunkt i de lægevidenskabelige selskaber og faglige fora med særlig ekspertise og indsigt i det kliniske område, som databasen dækker. Styregruppen fastlægger og definerer det faglige indhold i databasen, herunder indikatorer og kvalitetsmål. De sundhedsmæssige konsekvenser patienter oplever som følge af deres sygdom. Måles ofte i form af resultatindikatorer for genindlæggelser og dødelighed. Består af repræsentanter for klinikere inden for de enkelte speciale- og sygdomsområder. Selskaberne varetager de enkelte specialers faglige interesser og er bl.a. involveret i klinisk kvalitetsudvikling gennem initiering og udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningslinjer. I analysen defineret som patienter med den 10 % laveste prædikterede sandsynlighed for opfyldelse af all-or-none-procesindikatorer

119 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Kongens Vænge Hillerød NOTAT Telefon Mail anne.thesbjerg.christensen@re gionh.dk Til: Regionsrådet Journal-nr.: Dato: Orientering vedr. Rigsrevisionsberetningen: Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene. Rigsrevisionen har i januar 2019 offentliggjort en rapport, der bl.a. indeholder en registerundersøgelse af forskellene i behandlingskvalitet inden for følgende behandlinger: - Apopleksi (blødning/blodprop i hjernen) - Hoftenære lårbensbrud - Hjertesvigt - Lungesygdommen KOL Rapporten undersøger, om patienterne får en optimal behandling ud fra, om behandlingen opfylder alle de kvalitetsmål for god behandling, der er fastsat i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er tale om mål for processer f.eks. henvisning til bestemte undersøgelse, genoptræning mv. Statsrevisorernes bemærkninger På baggrund af Rigsrevisionens rapport har Statsrevisorerne fremført følgende bemærkninger: at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne skal tage initiativ til at få mere viden om evt. forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Den viden skal bruges til at målrette og kvalitetssikre patientbehandlingen. at der er en statistisk sammenhæng mellem at en patient kun får opfyldt få af databasens kvalitetsmål og en øget risiko for akut genindlæggelse og død.

120 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 2 - Side -2 af 3 at der i perioden var mange patienter, der ikke fik opfyldt alle relevante kvalitetsmål for god behandling inden for de fire sygdomsområder. at de værst stillede patienter fik opfyldt færre kvalitetsmål for god behandling end de bedst stillede patienter, hvilket er en indikation på uensartet behandling. at undersøgelsen ikke viser systematiske forskelle mellem regionerne eller hospitaler. Der har været et fald i målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser fra Som opfølgning på rapporten, skal sundhedsministeren afgive en redegørelse til Statsrevisorerne, hvor det beskrives, hvordan ministeren vil imødekomme de anbefalinger, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er kommet med. Ministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse. Administrationen forelægger et udkast til udtalelse for Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i marts og april. Administrationens kommentarer til Rigsrevisionens beretning og analyse Rigsrevisionen konkluderer, at hovedparten af forskellene i patienternes risiko for genindlæggelser og død skyldtes forhold, som ligger uden for hospitalerne. Tilrettelæggelsen af behandlingen af patienterne på hospitaler, er dermed kun et mindre element i den samlede indsats for at forebygge genindlæggelser og død. Alle regioner har påpeget problemer og svagheder ved Rigsrevisionens analysemetode, og ved de konklusioner, Rigsrevisionen drager af analysen. Regionerne har bl.a. været meget kritiske over for, at analysen blanderikke-sammenlignelige faktorer, og fortolker tendenser og statistisk sammenhæng som årsagssammenhænge. Det er beklageligt, fordi det ville have været meget nyttigt med ny viden på området. Hovedparten af de statistiske sammenhænge mellem behandlingskvalitet og risikoen for genindlæggelser og død skyldes, at patienterne har varierende sværhedsgrad af deres sygdom (f.eks. KOL) og varierende grad af Side 2

121 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 2 - Side -3 af 3 multisygdom (f.eks. samtidig diabetes, kredsløbsproblemer, hjertesygdom, psykisk sygdom). Risiko for genindlæggelse og død hænger i langt højere grad sammen med disse forhold end med hvorvidt alle elementer i deres behandling sker inden for rammerne af de kliniske kvalitetsdatabaser. Analysen inddrager ikke, om forskelle i behandlingen kan skyldes en fagprofessionel vurdering af, hvilken behandling der er den relevant og bedste for den konkret patient. Arbejdet med kvalitet i behandlingen og ulighed i sundhed På tværs af Region Hovedstaden arbejdes der allerede i dag med at give patienter behandling af høj kvalitet, der er tilpasset den enkelte patients livssituation, ressourcer og ønsker. Det sker bl.a. i arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser, som er del af regionens fokus på at sikre høj kvalitet i behandlingen til alle patienter. Der kommer løbende resultater fra kvalitetsdatabaserne i ledelsesinformationssystemet FLIS, og der udgives årligt en rapport. Resultaterne bidrager til kvalitetsudviklingen på afdelingerne til gavn for den enkelte patient. Desuden følger de sundhedsfaglige råd op på data fra databaserne, bl.a. ved at lave audit, som er en metode der benyttes til at undersøge kvaliteten af en bestemt indsats. Målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser indgår i driftsmålstyringen og i De nationale mål for sundhedsvæsenet. Målopfyldelsen har meget stor bevågenhed i Region Hovedstaden. Der arbejdes desuden med ulighed i sundhed i en række projekter på hospitalerne, inden for en lang række områder og diagnoser. Der er bl.a. fokus på at få viden om, hvorfor nogle patienter udebliver fra konsultationer for at kunne forbedre patienternes fremmøde og dermed behandlingen af disse patienter. Desuden er der fokus på socialt udsattes kontakt med sundhedsvæsenet, herunder stofmisbrugere og alkoholikere. Det sker bl.a. som forskning og gennem konkrete projekter, der støtter op om socialt udsatte f.eks. sociolancen, socialsygeplejersker og indsatser på afdelingerne. Regionen har også fokus på at sikre, at medarbejder har de rette kompetencer i forhold til socialt udsatte, og har derfor lavet et grundkursus for sygeplejersker, der arbejder med socialt udsatte. Side 3

122 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 3 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Kongens Vænge Hillerød Dato: Til: Sundheds- og Ældreministeriet Udtalelse fra Region Hovedstaden vedr. Rigsrevisionsberetningen: Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene. Region Hovedstaden har den 12. februar 2018 modtaget en anmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet om en politisk godkendt udtalelse ang. Rigsrevisionsberetningen Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene. Regionsrådets kommentarer til Rigsrevisionens beretning og analyse Regionsrådets mener, at det er væsentligt at: Rigsrevisionen konkluderer, at hovedparten af forskellene i patienternes risiko for genindlæggelser og død skyldtes forhold, som ligger uden for hospitalerne. Tilrettelæggelsen af behandlingen af patienterne på hospitaler, er dermed kun et mindre element i den samlede indsats for at forebygge genindlæggelser og død. Alle regioner har påpeget problemer og svagheder ved Rigsrevisionens analysemetode, og ved de konklusioner, Rigsrevisionen drager af analysen. Regionerne har bl.a. været meget kritiske over for, at analysen blanderikke-sammenlignelige faktorer, og fortolker tendenser og statistisk sammenhæng som årsagssammenhænge. Det er beklageligt, fordi det ville have været meget nyttigt med ny viden på området.

123 Punkt nr Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet Bilag 3 - Side -2 af 2 Hovedparten af de statistiske sammenhænge mellem behandlingskvalitet og risikoen for genindlæggelser og død skyldes, at patienterne har varierende sværhedsgrad af deres sygdom (f.eks. KOL) og varierende grad af multisygdom (f.eks. samtidig diabetes, kredsløbsproblemer, hjertesygdom, psykisk sygdom). Risiko for genindlæggelse og død hænger i langt højere grad sammen med disse forhold end med hvorvidt alle elementer i deres behandling sker inden for rammerne af de kliniske kvalitetsdatabaser. Analysen inddrager ikke, om forskelle i behandlingen kan skyldes en fagprofessionel vurdering af, hvilken behandling der er den relevant og bedste for den konkret patient. Region Hovedstadens arbejde med kvalitet i behandlingen og ulighed i sundhed På tværs i Region Hovedstaden arbejdes der allerede i dag med at give patienter behandling af høj kvalitet, der er tilpasset den enkelte patients livssituation, ressourcer og ønsker. Det sker bl.a. i arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser, som er del af regionens fokus på at sikre høj kvalitet i behandlingen til alle patienter. Der kommer løbende resultater fra kvalitetsdatabaserne i ledelsesinformationssystemet FLIS, og der udgives årligt en rapport. Resultaterne bidrager til kvalitetsudviklingen på afdelingerne til gavn for den enkelte patient. Desuden følger de sundhedsfaglige råd op på data fra databaserne, bl.a. ved at lave audit, som er en metode der benyttes til at undersøge kvaliteten af en bestemt indsats. Målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser indgår i driftsmålstyringen og i De nationale mål for sundhedsvæsenet. Målopfyldelsen har meget stor bevågenhed i Region Hovedstaden. Der arbejdes desuden med ulighed i sundhed i en række projekter på hospitalerne, inden for en lang række områder og diagnoser. Der er bl.a. fokus på at få viden om, hvorfor nogle patienter udebliver fra konsultationer for at kunne forbedre patienternes fremmøde og dermed behandlingen af disse patienter. Desuden er der fokus på socialt udsattes kontakt med sundhedsvæsenet, herunder stofmisbrugere og alkoholikere. Det sker bl.a. som forskning og gennem konkrete projekter, der støtter op om socialt udsatte f.eks. sociolancen, socialsygeplejersker og indsatser på afdelingerne. Regionen har også fokus på at sikre, at medarbejder har de rette kompetencer i forhold til socialt udsatte, og har derfor lavet et grundkursus for sygeplejersker, der arbejder med socialt udsatte. Side 2

124 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -1 af 12 Åbne Ambulatorier i Region Hovedstaden - Erfaringer og gode råd til videre udbredelse af Åbne Ambulatorier I budget 2017 blev det fastlagt, at det er en politisk ambition, at der i regionen som udgangspunkt er Åbne Ambulatorier. Sundhedsudvalget har efterfølgende drøftet udbredelse og principper for det videre arbejde med åbne ambulatorier. Det skal bemærkes, at der ikke er afsat midler til projektet, hvorfor det skal gennemføres inden for de normale økonomiske rammer. I denne erfaringsopsamling beskrives mulige generiske indsatser der kan skabe mere fleksible ambulatorietilbud. Derudover beskrives generelle og konkrete opmærksomhedspunkter ved indførsel af Åbne Ambulatorietilbud. Opsamlingen baserer sig primært på interviews med medarbejdere der har erfaring med Åbne Ambulatorietilbud i Region Hovedstaden. Målgruppen for denne erfaringsopsamling er primært hospitaler og afdelinger der vil indføre Åbne Ambulatorier. Hvad er Åbne Ambulatorier? Åbne Ambulatorier er ikke et fast defineret koncept, men en tilgang til udformning af ambulatorietilbud, der tager afsæt i at patientens behov og ønsker skal være omdrejningspunktet for patientforløbet. Åbne Ambulatorier dækkes således over en lang række indsatser, hvor patienten sættes i centrum og oplever medinddragelse og større kontrol over egen sygdom, samtidig med at forløbet formes så det passer ind i patientens liv og hverdag. Formålet med Åbne Ambulatorier er at sikre, at patientens møde med sundhedspersonalet sker når det er relevant og er tilpasset patientens tilstand og behov. Dette opnås ved at behandlings- eller kontrolforløbet tilpasses, så det tilgodeser patientens præferencer, livssituation og ressourcer. Ved udbredelse af Åbne Ambulatorier, er det forventningen at vi kan højne patienttilfredsheden, behandlingskvaliteten og patienternes livskvalitet, samtidig med at der skabes rum og luft i ambulatorierne til at se patienterne når de har behov for det. Åbne Ambulatorietilbud i Region Hovedstaden Nedenfor beskrives en række konkrete eksempler på åbne ambulatorietilbud i Region Hovedstaden. Der er ikke tale om en udtømmende liste over åbne ambulatorietilbud. Mange andre tiltag, vil derfor ligeledes kunne betragtes som værende Åbne Ambulatorietilbud. Indsatserne er inddelt i tre hovedgrupper og kan enten implementeres enkeltvis, eller som en del af en større omlægning af afdelingens ambulatorietilbud. De forskellige indsatser vil desuden ofte være overlappende, og vil kunne supplere hinanden. Patientinitieret kontakt omfatter tilbud hvor patienten, i samarbejde med sundhedspersonalet, selv tilrettelægger deres forløb. Dette kan fx være behovsstyrede kontrolforløb, hvor patienten selv er med at vurdere hvornår de har behov for kontakt til hospitalet, og hvilken form denne kontakt skal have. Ligeledes er hvilende ambulante kontakter og selvbooking eksempler på patientinitieret kontakt. Disse tilbud ses ofte i kombination med tilbud om fleksibel adgang, der sikrer mulighed for hurtig kontakt til fagpersonale på hospitalet. 1

125 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -2 af 12 Patientstyret behandling dækker over indsatser hvor patienten styrer og eller udfører dele af behandlingen selv, enten i eget hjem eller på hospitalet. Dette kunne fx være patientudført behandling herunder fx hjemmedialyse eller telemedicinsk kontrol/behandling. Ofte vil disse tilbud også rumme elementer af patientinitieret kontakt og fleksibel adgang, hvor patienten efter vurdering behov kan kontakte hospitalspersonalet for råd og vejledning eller yderligere kontrol eller behandling. Fleksibel adgang omfatter tilbud der øger patientens mulighed for at tilpasse kontakt og besøg på hospitalet, så det passer ind i patientens liv og hverdag. Dette kan være tiltag der indebærer fleksible muligheder for besøg på hospitalet, fx drop-in tider og udvidede åbningstider. Ligeledes dækker tilbud under fleksibel adgang over tiltag der sikrer at patienten kan komme i kontakt med sundhedspersonalet, når patienten har behov for det. Kan for eksempel være sundhedsfagligt bemandede telefoner, øget tilgængelighed af speciallæger med kort varsel eller dedikerede akuttider og akutspor. EKSEMPER PÅ ÅBENE AMBULATORIER FÆLLES MEDICINSK AMBULATORIE PÅ BORNHOLMS HOSPITAL Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital har et fælles ambulatorie, med deltagelse fra 13 specialer dog ikke alle på én gang. Det giver mulighed for at patienter med flere sygdomme kan ses samme dag. Ambulatoriet har også mulighed for at give patienterne et tilbud om et lidt længerevarende dagsforløb, således at der startes med blodprøver mv, hvorefter de relevante specialers læger og sygeplejersker kan yde den nødvendige indsats. Implementeringen har krævet fokus på samarbejde mellem både de enkelte medicinske specialer og de forskellige faggrupper. Desuden er det en forudsætning at der er et hurtigt og smidigt samarbejde mellem ambulatoriet og laboratorier. Neden for uddybes de tre indsatsområder, herunder fordele, ulemper. Generelle opmærksomhedspunkter ved arbejde med Åbne Ambulatorier Ved af Åbne Ambulatorietilbud er der en generelle opmærksomhedspunkter man bør være opmærksom på i sin planlægning. 7 FOKUSPUNKTER VED INDFØRSEL AF ÅBNE AMBULATOREIER Tal med patienten det er dem der ved hvad de ønsker. Indsatserne skal tilpasses den enkelte afdeling og dennes patientpopulation. Åbne Ambulatorier er ikke en spareøvelse, men en forbedring af kvaliteten. Det er vigtigt at sikre stærk ledelsesopbakning og engagement i personalegruppen. Vær åben for løbende tilpasninger af indsatserne. Sørg for at personalet er klædt ordentligt på til at løfte opgaven. Der skal være de nødvendige ressourcer til implementering af de nye indsatser. One size doesn t fil all Der kan være stor forskel på patientsammensætning, organisering, arbejdsgangene og størrelse i de enkelte specialer og afdelinger. Der findes derfor ikke en samlet model for indførsel af åbne ambulatorietilbud som 2

126 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -3 af 12 vil passe alle steder. Hver afdeling bør derfor udvælge de tiltag, der passer til afdelingen og patientpopulationen, og tilpasse tilbuddet til de lokale forhold. Eksempelvis er der en række sygdomme hvor det er nødvendigt med faste kontroller, da patienten ikke selv kan mærke forværringer, og derfor har behov for fx blod- eller urin prøver med faste intervaller. I sådanne tilfælde vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføre kontrolforløb der alene bygger på patientens vurdering af, hvornår de har behov for kontakt til hospitalet. Man kan dog godt forestille sig en tilpasset version, hvor forløbet består af en kombination af faste og behovsstyrede besøg. Ligeledes kan antallet af patienter være afgørende for hvilke tiltage der er meningsfulde, samt hvordan de bedst muligt tilrettelægges. Udover tilpasninger på afdelingsniveau bør tilbuddet tilpasses den enkelte patients kompetencer, ønsker og behov. Nogle patienter vil selv efter grundig oplæring ikke være trygge ved, eller i stand til, at vurdere deres egen tilstand, og disse patienter har derfor behov for faste kontrolbesøg frem for et behovsstyret forløb. Derudover bør man altid tage patienten med på råd, og spørge ind til de gerne vil. Patienten skal således have mulighed for at sige nej tak til et åbent ambulatorietilbud. Endelig er det vigtigt at skabe plads til løbende tilpasninger og optimeringer af indsatsen. Det er derfor hensigtsmæssigt at både ledelse og personale fra implementeringens start, er indstillet på at måtte lave løbende tilretninger efterhånden som man bliver klogere på hvad der virker, og hvad der ikke virker. I den forbindelse er vigtigt at gennemføre løbende evalueringer i forbedringsøjemed. Her kan det være en fordel på forhånd at have planlagt hvordan der skal følges op på, herunder konkrete ting der skal indgå i evalueringen, både i forhold til patientoplevelse, personaleoplevelse, organisatoriske konsekvenser samt i forhold til kliniske effekter. Kulturændringer og ledelsesopbagning Omlægning til mere fleksible og åbne ambulatorietilbud sker ikke fra dag til dag, og det kræver både engagement og energi. Det er derfor vigtigt at ledelsen går forrest og sikrer prioritering, strukturering, motivation og allokering af resurser, både før under og efter implementeringen. Indførsel af Åbne Ambulatorier vil i mange afdelinger være en stor kulturforandring, som kræver omstillingsparathed hos både personale og patienter. Denne opstilling kan være vanskelig, og afhængigt af tiltagets karakter er det derfor vigtigt, at have fokus på hvordan man bedst muligt sikrer at alle parter føler sig trygge og er klædt godt på til opgaven. Det er derfor væsentligt at italesætte betydningen af omlægningen. Det er jævnfør ovenstående derfor vigtigt med ledelsesopbakning og det kræver vedholdenhed fra både ledelse og fra det øvrige personale. Det er en vanskelig opgave at ændre kultur og traditioner som fx hvordan vi betragter et ambulant forløb, de forskellige faggruppers roller, opgaver og forpligtelser, samt samarbejdet på tværs af faggrupper. Måske kræver det at lægerne skal turde give slip, og lægge opgaver over til andre faggrupper og patienten, og disse skal være parate til at overtage noget af ansvaret. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på hvilke personalemæssige holdninger der er i spil, og sikre sig at alle personalegrupper inddrages og føler ejerskab. Ligeledes skal der sikres enighed om fleksibilitet i forhold til for eksempel udvidede/ændrede arbejdstider, og nye arbejdsopgaver for personalet i afdelingen. Implementering af nogle former for Åbne Ambulatorietilbud fordrer en vis opgaveglidning, fx at sygeplejersker i endnu højere grad varetager patientkontakter. I disse tilfælde er det særligt vigtigt med en åbenhed og fleksibilitet fra alle faggrupper. 3

127 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -4 af 12 Derfor er det vigtigt at: Inddrage fagpersonale i udvikling og implementering for at skabe ejerskab og motivation. Sikre opbakning fra klinikledelsen, og at ledelsen sikrer fokus og engergement i hele afdelingen. Skabe god støtte både ledelsesmæssigt og i form af støttefunktioner særligt i starten. Alle personalegrupper skal være med på vognen. Huske fokus på formålet Vi gør det her sammen, for at skabe mere fleksible tilbud og sætte patienten i centrum. I forhold til patienterne, er det vigtigt at de både inddrages i processen og klædes ordentligt på, så de føler sig trygge ved det nye tilbud. Patienterne bør ligeledes systematisk inddrages i udvikling, implementering og evaluering, så tilbuddet tilpasses den relevante patientgruppe samt deres ønsker og behov. Hvis der nedsættes en styregruppe bag et nyt tilbud kan patienter med fordel sidde med dér. Ved nogle former for åbne ambulatorietilbud vil det derudover være nødvendigt med egentlig patientuddannelse. I disse tilfælde vil det være oplagt at inddrage patienter i tilrettelæggelsen af undervisningen. Uddannelse og opkvalificering Ved ændring af ambulatorietilbuddet er det er væsentligt at sikre, at personalet har de rette kompetencer, er klædt godt på til at varetage deres nye funktioner, og føler sig godt tilpas i deres nye roller. Der kan i den forbindelse være behov for kompetenceudvikling hos personalet. Dette kan fx være i form af undervisning, workshops eller sidemandsoplæring. Dette gør sig især gældende for brugerstyrede forløb, brugerstyret behandling og telefonkonsultationer, hvor personalets rolle for manges vedkommende vil ændres markant. Uddannelsen af relevant personale skal sikre, at personalet er klædt godt på til at varetage de nye opgaver. Afhængigt af indsatsens type og karakter kan det fx være at personalet har den fornødne viden til at kunne udvælge egnede patienter, kunne klæde patienterne på til at kan vurdere deres symptomer, kan oplære patienter i varetagelse af egen behandling, rådgive patienter ved usikkerheder og tvivlsspørgsmål, og kan vurdere hvornår patienten har behov for at komme til kontrol. Kommunikation og koordination Intern kommunikation og koordination: Ved implementering af Åbne Ambulatorietilbud bør man ikke underkende vigtigheden af kommunikationen omkring omlægningen, samt formålet med indsatsen, og budskaberne bør gentages jævnligt, så der sikres en fælles forståelse for mål og formål. Ved at huske hinanden på hvad det er vi er i gang med, hvorfor vi gør det og hvordan vi gør det, opnår man en højere motivationen og højere implementeringsgrad. Inden en indsats implementeres er det derfor væsentligt at både personale og patienter er tilstrækkelig informeret, samt at der er lavet en forventningsafstemning i forhold til hvad ledelse, personale og patienter forventer af hinanden. I den forbindelse er det væsentlig at have gennemgået afdelingens organisering, arbejdsgange og arbejdsfordeling. Eksempelvis kan der være behov for at afklare rammerne for sygeplejerskernes beføjelser, herunder hvad kan sygeplejerskerne gøre på egen hånd, og hvornår skal de involvere en læge. Rammerne og organiseringen bør aftales i samspil mellem ledelsen og de forskellige faggrupper. Man bør i den forbindelse overveje hvordan der kan skabes rammer og arbejdsgange der fremmer kommunikationen faggrupperne imellem fx faste aftaler for lægefaglig sparring på sygeplejefagligt bemandede telefonkonsultationer. 4

128 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -5 af 12 Patientinformation: Patientinformationen har stor betydning for patienternes tryghed, og deres evne til at gøre brug af de fleksible tilbud. Patientinformationen bør inkludere dialog med personalet, og bør således ikke alene være skriftlig. Den patientrettede information skal være overskuelig og må ikke kunne tolkes/misforstås. Den skal ligeledes være handleanvisende og ikke kun informerende. Man bør yderligere være opmærksom på hvordan patienterne får deres information, og der kan være en fordel at have flere forskellige kilder til information fx breve, flyers og plakater i afdelinger, apps etc. Inddragelse af netværk og øvrige instanser: Ved implementering af Åbne Ambulatorier bør man være opmærksom på inddragelse af relevante samarbejdspartner fx kommune samt patientens pårørende/ netværk. God kommunikation med disse parter kan optimere patientforløbet. Husk også at holde egen læge opdateret på patientens situation. Kapacitetsudnyttelse Flere af tiltagene omfattet af Åbne Ambulatorier kræver, at patienten har adgang til hurtig kontakt med relevant fagpersonale. Det er således nødvendigt at have ledige tider til akutte besøg. Dette kan potentielt betyde at personalets tid ikke udnyttes fuldt ud. Det er derfor væsentlig at overveje hvordan man kan tilrettelægge arbejdet, således at der ikke opstår unødig spildtid. Der er ikke nogen enkel løsning på dette problem, men det kan fx afhjælpes ved at lægen løse andre opgaver, hvis der skulle være en tid uden patienter eller at der vagtplanlægges med flyvende læger der er fritaget for program, men som kan se akutte patienter eller agere rådgivende funktion for sygeplejerskerne. Kom godt i gang Gode råd til en vellykket implementering af åbne ambulatorier Lav en plan for implementeringen og tænk alle aspekter af indsatsen igennem før I går i gang. Husk for eksempel: Kortlægning af patientforløb Stratificering af patientgruppe Afdækning af patenternes ønsker, kompetencer og behov Uddannelse af personale og for patienter og evt. pårørende Udvikling af støtteredskaber og patientinformation Afklaring af fremtidig organisering og planlægning af arbejdsgange Information og uddannelse af personale Evt.tilpasning af fysiske rammer og tekniske forhold Forberedelse af evaluering Det kan være en fordel, at lave en øvelse, hvor hele forløbet gennemgås ud fra både patientens og klinikkens perspektiv. Ved at gå ned i alle detaljer, kan der ofte opfanges svagheder, som ville blive overset i et rent skrivebord-projekt. Overvej sparring i forbindelse med implementering hvor kan man søge hjælp og vejledning, nogen der har prøvet det før? Start evt. med lavthængende frugter med høj succesrate. Succes avler succes og skaber motivation. Italesæt indsatsen som en omlægning ikke som et projekt. Implementering i perioder hvor der ikke er så travlt, kan give en bedre overgang til de nye rutiner. Hvis der indføres flere forskellige nye tilbyd, kan det overvejes at lave en trinvis implementering. 5

129 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -6 af 12 Patientinitieret kontakt Patientinitieret kontakt omfatter tilbud hvor patienten, i samarbejde med sundhedspersonalet, selv tilrettelægger deres forløb. Behovsstyrede forløb Ved behovsstyrede forløb erstattes faste kontrolbesøg af forløb hvor patientens selv overvåger sine symptomer, og løbende vurderer sin tilstand og kontakter hospitalet ved behov. Ofte vil der dog også være tale om faste kontroller, men færre end før. Behovstyrede forløb kan have mange forskellige udformninger og tilpasningsmuligheder. Et eksempel kan være at patienten overvåger sin tilstand, evt. ved brug af støtteværktøjer, der hjælper patienten med at vurdere hvornår der er behov for kontakt til hospitalet. Ved spørgsmål eller behov for kontrol kontakter patienten selv til hospitalet, og i samarbejde med det sundhedsfaglige personale aftaler det videre forløb. Nogle gange kan en telefonsamtale være nok, andre gange kan der være behov for et besøg hos en læge eller sygeplejerske. Behovsstyrede forløb kræver at patienten er i stand til at vurdere egen tilstand og behov for kontrolbesøg. Da ikke alle patienter har ressourcerne og kompetencerne til at vurdere egen tilstand, er det vigtigt at lave en grundig patientstratificering, evt. i samarbejde med egen læge, kommune eller pårørende. De patienter der har ønske om at blive omfattet af de åbne ambulatorietilbud, men af faglige grunde ikke vurderes at have gavn af det, skal informeres om hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt. Uddannelse Brug af behovstyrede forløb kræver en grundig uddannelse af både patienter og personale jf. tidligere afsnit. Patienterne skal bl.a. undervises i hvilke symptomer de skal være opmærksom på, hvornår de skal reagere, og hvordan de skal reagere. Patientuddannelsen skal være handleanvisende og gøre at patienterne bliver kompetente og trygge. I nogle tilfælde kan det eventuelt være relevant at uddanne de pårørende. Uddannelsen kan have mange former, fra vejledning, over gruppeoplæring, til patient til patient oplæring. Tryghed og opfølgning For at opnå gode forløb, er det vigtigt at patienten er tryg ved selv at monitorere deres tilstand. Det er erfaringen at gode relationer og personlig kontakt gør patienterne mere trygge og giver bedre forløb. Dette er særligt vigtigt under oplæring og introduktion, da det kan være voldsomt og utrygt for patienten selv at skulle have af del af ansvaret for overvågningen af sin sygdom. Ved behovstyrede forløb, er det patientens opgave løbende at vurdere deres tilstand og behov, men patienterne kan, særligt i begyndelsen, have behov for bekræftelse fra sundhedspersonalet i at det de mærker/tolker og den måde de reagerer på er korrekt. Det kan derfor være en fordel at etablere kontaktteams hvor patienten i videst muligt omfang ser det samme personale, samt indtænke den patientansvarlige læge når ordningen udbredes. Faste kontaktpersoner er også en mulighed, dette kan dog være mere følsomt ift. døgndækning, ferie og sygdom. Brug af kontaktteams kræver dog en større grad af koordination internt i teamet, og ansvaret for patienterne kan lettere falde mellem to stole. Selv om patienten selv vurderer det løbende behov for kontakt bør der holdes kontakt med patienterne fra afdelingens side. Dette gælder særligt ved sårbare eller socialt udsatte borgere, samt ved patienter med mindre velfungerende netværk, men kan også gøre sig gældende for velfungerende patienter hvor deres eller omgivelsernes forhold ændrer sig, så de ikke selv er i stand til at vurdere deres behov. Dette kan fx 6

130 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -7 af 12 gøres ved at en sygeplejerske der tager kontakt til patienterne hvis de ikke selv henvender sig over en kortere eller længere periode afhængigt af patientens tilsand. Nogle patienter vil, når de har en god og tryg relation til afdelingen, henvende sig med problemer af en karakter der ikke ligger inden for afdelingens behandlingsområde. Dette kan fx være andre lidelser, sociale problemstillinger el.lign. Det er derfor vigtigt at finde en balance omkring hvad der skal ses i ambulatoriet og hvad der skal ses af egen læge (både iht. den behandlede lidelse og andre lidelser). Derudover kan det være en fordel allerede ved forløbets opstart at tale med patienten om, hvordan man forestiller sig at forløbet skal være, og hvornår patienten forventeligt kan afsluttes, så patienten er klar over at de ikke nødvendigvis skal fortsætte deres forløb på hospitalet ud over en vis periode. Dette kan gøre det lettere og mere trygt for patienten at blive afsluttet, fordi det hele tiden har været planen. EKSEMPLER PÅ ÅBNE AMBULATORIER Patientinitieret kontakt: Behovsstyret ambulant forløb For flere KOL patienter er der sket en drejning væk fra de mange faste kontroller og over mod at patienten selv vurderer hvornår de har behov for kontakt til hospitalet, og kan få en hurtig tid på ambulatoriet, hvis der spores en forværring af sygdommen. Et eksempel på dette er hos Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital. I stedet for faste kontroller med fokus på de kliniske sider af sygdommen er er fokus er i højere grad på håndtering af livet med svær sygdom, lindring af symptomer end på objektive målinger, som prægede de tidligere kontroller. Der er mulighed for telefonkontakt og subakutte tider, når patienten har spørgsmål eller oplever en forværring. I stedet for faste kontroller afholdes som minimum en samtale mellem patient, eventuelt pårørende og kontaktsygeplejerske og læge ud fra patientens behov, herunder også patientens ønsker for fremtidig behandling. Mulighed for kontakt I mange tilfælde vil det være praktisk med en telefon-hotline hvor patienterne kan henvende sig ved behov, og tale med en sygejerske el.lign., der kan rådgive patienten. Dette fungerer ligeledes som gatekeeperfunktion, da sygeplejersken sammen med patienten vurderer behov for et eventuelt besøg hos en læge eller sygeplejerske, eller om vejledning over telefon er tilstrækkeligt. For at opnå den ønskede effekt kræver det, at det rådgivende personale har de rette kompetencer. Hvis personalet ikke har de fornødne kompetencer kan det fx medføre, at patienter tilbydes et besøg, selvom det kunne være klaret med en telefonsamtale, ligesom der skabes utryghed for patienterne. I mange tilfælde vil det være relevant at sygeplejersken kan konferere med en læge ved usikkerheder, hvorfor en lægelig bagvagt er nødvendig. Det er også muligt at lave dedikerede akutspor eller akuttider som sygeplejersker på telefonen kan visitere til. Forskellige behov forskellige forløb Nogle patienter eller patientgrupper har gavn af faste rammer for deres kontrolforløb. Dette kan enten være ved helt alm. faste kontrolbesøg, ved en kombination af faste og behovsstyrede kontrolbesøg, eller ved at patienten i tillæg til den løbende monitorering, med faste intervaller vurderer sin situation. Fx at pt. aktivt hver 3 måned skal tage stilling til deres situation og om de har brug for en lægekonsultation, en telefonkonsultation, en sygeplejerskekonsultation eller ingen konsultation. 7

131 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -8 af 12 Vurderingen kan evt. ske på baggrund af prøvesvar fra hospitalet, kliniske målinger foretaget af pt. selv (fx blodtryk eller blodsukker) og vurderingsskemaer. Ligeledes kan der laves forløb hvor patienten fx ses fast en gang om året, og derudover kun ses ved behov. I tilpasningen af patientforløbet skal man naturligvis være opmærksom på anbefalinger i de faglige retningslinjer. Fordele Patienten ses ved behov. Patienterne ses således når de er syge og ikke når de er raske, og unødvendige besøg undgås. Dette kan frigive tider til mere behandlingskrævende patienter. Potentielt ses patienterne hurtigere når nye symptomer opstår, fordi de ikke venter med at kontakte afdelingen til de alligevel har en tid, hvorved tilkomne komplikationer kan tages i opløbet. Kan potentielt reducere antallet af udeblivelser, sammenlignet med ambulatorier med faste tider. Mulighed for let kontakt til fagpersonale skaber tryghed for patienterne. Større fleksibilitet for patienterne. Patienterne tager ansvar for egen sygdom og bliver herre over eget forløb. Ulemper Risiko for at patienter kan blive tabt, hvis de ikke selv er i stand til at vurdere deres situation - Dårlige patienter kan måske ikke overskue at tage kontakt til afdelingen, hvilket kan resultere i at de ikke får den nødvendige behandling. Det kan derfor være nødvendigt med løbende opfølgning. Af hensyn til kapacitetsudnyttelsen kan det være problematisk at lade tider stå åbent til at se patienter akut, da man risikerer at de ikke bliver brugt. Kompleksiteten af patientforløb øges, da antallet af konsultationer blandt lette patienter udgår eller erstattes af telefonkonsultationer. Denne øgede kompleksiset kan have betydning for tidsramme pr. patient og for arbejdsmiljøet. Specialisternes kompetencerne udnyttes bedre, men kan potentielt skabe hårdere arbejdsmiljø for læger og sygeplejersker. Lægen og sygeplejerskerne ser ikke patienten så ofte, og har derfor mindre mulighed for at reagere ved ændringer i patientens tilstand, hvis patienten ikke selv er opmærksom på at tage kontakt. Husk også - Der kan være en del skjult arbejde i form af opfølgning på patientforløb og koordinering - Ved nogle sygdomme kan der være brug for støtteskemaer eller andre redskaber, der kan hjælpe patienten til at vurdere sin egen tilstand, samt hvornår der er behov for kontakt til hospitalet. - Patientrapporterede data og prøvesvar kan være nyttige redskaber til vurdering af patientens tilstand og behov for kontrol eller tilretning af behandling, men man skal være opmærksom på, at jo mere data man indhenter, des mere tid skal lægen bruge på forberedelse. Til gengæld vil lægen være bedre forberedt, og kan tilpasse besøget efter patientens behov. Hvilende ambulante forløb Ved hvilende ambulante forløb forstås åbne forløb hvor patienten ikke ses i ambulatoriet, men kan henvende sig direkte til afdelingen igen, uden at skulle forbi egen læge først. Dette kan skabe tryghed for patienterne og lette afslutningen. De hvilende forløb kan efter aftale med patienten lukkes hvis pt ikke har henvendt i fx et eller tre år. 8

132 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -9 af 12 Fordele Skaber tryghed for patienten og de pårørende, at de kan henvende sig igen uden at skulle via egen læge. Kan lette afslutningen af patienter. Ulemper Det kan medføre administrativt arbejde at skulle holde øje med hvilke patienter der skal afsluttes fra hvilende ambulante forløb. Patientstyret behandling Patientstyret behandling dækker over indsatser hvor patienten styrer og eller udfører dele af behandlingen selv, enten i eget hjem eller på hospitalet. Patientudført behandling Ved patientudført behandling varetager patienten selv hele eller dele af behandlingen enten i hjemmet eller i særlige ambulatorier på hospitalet, fx patienter i hjemmedialyse, hvilket skaber en langt mere fleksibel behandlingsform for patienterne. Lige som ved behovstyrede forløb, er patientens tryghed essentiel ved patientudført behandling. Det kan være skræmmende for patienten at stå med ansvaret for sin egen behandling, personalet har derfor en stor opgave I at sikre, at både patienter og pårørende er trygge. For at skabe tryghed er det yderligere vigtigt at, det sikres at patienterne kan kontakte afdelingen ved behov for vejledning, rådgivning eller assistance. Endeligt er det vigtigt med velfungerende patientuddannelse og oplæring af patienter og evt. pårørende i at varetage eller assistere ved behandlingen. Som ved behovsstyrede forløb skal patienten uddannes til at kunne vurdere sin egen situation, hvordan de reagerer på symptomer og bivirkninger, hvornår de skal tage kontakt til hospitalet og naturligvis hvordan behandlingen varetages. EKSEMPLER PÅ ÅBNE AMBULATORIER Patientstyret behandling: Hjemmedialyse Traditionelt foregår dialyse for nyrepatienter i ambulatoriet. Her kan patienten få hjælp af en sygeplejerske til hele forløbet. Mere erfarne patienter kan - efter et grundigt optræningsprogram primært selv blive ansvarlige for dialyseforløbene i ambulatoriet Når det er fagligt forsvarligt og patienten selv ønsker det, kan der installeres et dialyseapparat hjemme hos patienten. Også det kræver grundig optræning, men sparer patienten for mange og lange ophold på hospitalet. Og stiller patienten meget mere frit i forhold til at kunne bruge sin tid. Der er dog altid mulighed for at ringe til ambulatoriet, hvis der er behov for det. Og der vil typisk stadig være kontroller, hvis der skønnes behov for det Flere afdelinger har desuden oprettet et såkaldt Self Care Center. Her står dialyseapparatet på et hospital, men patienten kan komme og bruge det, når det passer med patientens hverdag Fordele Skaber stor fleksibilitet og gør det lettere for patienten at passe behandlingen ind i sit liv. Skaber større frihed for patienterne. 9

133 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -10 af 12 Ulemper Lægen og sygeplejerskerne ser ikke patienten så ofte, og har derfor mindre mulighed for at reagere ved ændringer i patientens tilstand. Kræver hotline eller anden form for akut kontaktmulighed, hvilket kan være ressourcekrævende Husk også - Opmærksomhed på inddragelse af relevante samarbejdspartner fx kommune og pårørende Fleksibel adgang Fleksibel adgang omfatter andre tilbud der øger patientens mulighed for at tilpasse kontakt og besøg på hospitalet, så det passer ind i patientens liv og hverdag. Drop-in tider Drop-in tider kan enten være fuldstændig frie så patienten kan komme når det passer dem inden for åbningstiden, eller mere fast, så patienter fx kan komme inden for et bestemt tidsinterval, eller på en bestemt dag, men ikke til en bestemt tid. Der kan også være mulighed for drop-in tider til afhentning af medicin. Det er vigtigt at gennemtænke de tekniske løsninger omkring tilbuddet. Der kan fx være behov for en tavle som den i akutmodtagelsen, der viser at patienten er kommet. Som ved flere af de øvrige indsatser kan det være vanskeligt at udnytte kapaciteten optimalt, da man ikke ved hvornår eller hvor mange patienter der kommer, hvilket man skal være opmærksom på i planlægningen. Fordele Skaber fleksibilitet for patienterne. Besøg kan lettere passes ind i deres hverdag fx i mellemtimer for studerende. Ulemper Svært at kapacitetstilpasse: Kan medføre ledige tider/tid hvor klinikerne går og venter på patienterne, men kan også skabe ventetid for pt. og mange pt. på samme tid. Udvidede åbningstider Ved at udvide åbningstiderne øges fleksibilitet for patienterne, da de kan møde på hospitalet uden for arbejdstid. Dette betyder at behandlings- eller kontrolforløbet bedre kan bedre tilpasses patienternes liv, og at patienterne reducerer fravær fra arbejde eller skole. Nogle ambulatorier har oplevet problemer med udeblivelser i ydertimerne, mens andre har oplevet at pt. har været glade for at kunne komme uden for alm. åbningstid, og hverken har oplevet problemer med at få fyldt tiderne ud, eller med udeblivelser. Hvis der etableres særlige ambulatoriespor med tider udenfor normal arbejdstid- skal man sikre sig, at personale, der udelukkende arbejder i dag-ambulatoriet, ikke opfatter det som at patienterne stjæles fra dem. 10

134 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -11 af 12 Fordele Fleksibilitet for patienterne Ulemper Kan medføre meromkostninger til aflønning af personale Husk også Det kan være nødvendigt med tilpasning af lokaler og faciliteter. Flere ting kan være anderledes når patienterne kommer uden for normal arbejdstid fx adgang til ambulatoriet, lys, varme og alarmer, mulighed for aflevering af prøver osv. Der kan også være behov for fx øget skiltning el.lign. Telefonkonsultationer og e-konsultationer I nogle tilfælde vil spørgsmål og vejledning af patienter kunne klares gennem en telefonsamtale med en sygeplejerske eller en læge. Inden man opretter en sundhedsfagligt bemandet telefonhot-line bør man overveje om funktionen alene skal agere gatekeeper eller om det skal være muligt at have få råd og vejledning eller reelle konsultationer. I nogle tilfælde kan patienterne skulle vente længe på at komme igennem på telefonen. Det kan derfor overvejes at indføre en call-back-funktion. Det kan ligeledes overvejes at oprette telefonsvarerfunktioner, hvor patienter har mulighed for at lægge besked, som personalet kan hurtigt kan vende tilbage på. I det omfang, det er teknisk muligt og fagligt meningsfuldt, kan man yderligere se på muligheden for e- konsultation, en mulighed mange patienter i forvejen har erfaring med fra fx praktiserende læger. Fordele Patienterne undgår transport frem og tilbage til hospitalet. Et besøg på 20 min kan hurtigt blive et heldagsprojekt for patienterne. Særligt dem der skal med flextrans el.lign. For nogle patienter er det krævende at skulle møde op, og det tager meget energi. Patienterne kan således være trætte og uoplagte når de endelig kommer ind hos lægen. Ulemper Patienten får ikke den sociale kontakt som de ellers ville have fået. Hvis der ikke er faste telefontider risikerer patienten ventetid, hvilket ikke er god service. Omvendt kan faste telefontider men få opkald medføre spildtid for personalet Selvbooking Mange afdelinger har allerede en høj grad af frihed/fleksibilitet ifm. booking af nye tider. Fx ved at patienterne selv booker en ny tid hos sekretæren når de forlader afdelingen. Hvor der findes en teknisk løsning på sigt også via. Min sundhedsplatform - er der mulighed for at patienterne fremover kan booke deres egen tider hjemme fra, som vi kender det fra nakkefoldscanninger og tidsbestilling hos mange alment praktiserende læger. Fordele Skaber større mulighed for fleksibilitet. 11

135 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -12 af 12 Kan aflaste telefonerne Ulemper Problemer i samspil mellem selvbooking og Sundhedsplatformen har været nævnt Med mindre arbejdet tilrettelægges fleksibelt, så der kan skiftes til andre opgaver, kan ikkeboookede tider være et problem Kan reducere kapacitetsudnyttelsen, da det gør det sværere at pakke dagen. Til sidst Denne erfaringsopsamling er ikke krav på at være en fuldt dækkende beskrivelse af de tilbud om Åbne Ambulatorier, der findes i Region Hovedstaden. Den indeholder beskrivelser af nogle af de mere udbredte former for åbne ambulatorier. Beskrivelserne bygger på de indmeldinger fra hospitalerne om tiltag, som de selv ser som Åbne Ambulatorietilbud, samt interview med klinikere fra Åbne Ambulatorietilbud på alle Regionens Hospitaler. Vigtigere er, at den indeholder en række erfaringer som ansatte på klinikkerne har gjort sig, da de opbyggede deres egne åbne ambulatorier. Erfaringer som forhåbentlig kan komme til gode, når der fremover formentlig skal arbejdes videre med Åbne Ambulatorier, for at give patienterne et endnu bedre tilbud og en endnu større indflydelse på eget forløb i sundhedsvæsenet. 12

136 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 2 - Side -1 af 1 Patientinddragelse i planlægning af kontrolforløb Akutte tider/spor eller mulighed for akutte tider Drop-in Patientinddragelse i tidsbestilling Telefontid, hotline eller telemedicin Tilgængelighed af speciallæger med kort Udvidede varsel åbningstider Sammedagsudredning og koordinerede forløb Hvilende ambulante kontakter Andre former for åbne ambulatorietilbud Amager- og Hvidovre Gastroenheden x x x x x Hospital Gynækologisk-obstetrisk ambulatorium x x x x* *Ambulant efterfødselsklinik Børneafdelingen x x Medicinsk enhed x x Infektionsmedicinsk afdeling x x Fysio- og ergoterapeutisk afdeling x Ortopædkirurgisk afdeling x Medicins afdeling M (Glostrup) x Geriatrisk funktion, Akutmodtagelsen x Medicins afdeling Amager x* x x *Fællesambulatorie Funktions- og billeddiagnostisk Enhed x Bispebjerg- og AK-ambulatoriet (Hjerteafdelingen) x x Frederiksberg Dermato-venerologisk afdeling og Videncenter for sårheling x x x Hospital Vaciantionsklinikken (Lungemedicinsk afdeling) x Endokrinologisk afdeling x x Ortopædkirurgisk afdeling x* x x *inkl. telefonkonsulatationer Neurologisk afdeling N x x* x x *Tidsbestilling i MinSP Klinisk biokemisk afdeling x Røntgenafdelingen x Abdominalcenter K x* x* *Tidsbestilling i MinSP og konsultationer i MinSP Lungemedicins afdeling x* *Telemedicinsk tilbud i form af video-konsultation mellem kommunal sygeplejer-ske og patient i samarbejde med KK Hjerteafdelingen x x x* x *Video-konsultation mellem hjertesvigtssygeplejerske og patient Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling og Dermatologisk Afdeling x Fælles medicinsk ambulatorium x *Fælles medicinsk ambulatorie * Alle ambulatorier tilbyder subakutte, hvortil der kan henvises pati-enter fra de praktiserende læger mv. med henblik på x* fremskyndet udredning samme dag eller dagen efter. Formålet er tilbyde udvalgte patienter et ambulant alternativ til akut Alle ambulatorier på hospitalet indlæggelse i form af et accelereret og fokuseret udrednings- og vurderingsforløb. Herlev og Børne- og ungeafdelingen x x x x x* *Arbejder på at indføre hvilende ambulante kontakter Gentofte Nefrologisk afdeling x x x x Hospital Onkologisk afdeling x x x x x x x Medicinsk afdeling, Gentofte x x x x x Medicinsk afdeling, Herlev x x x x x Neurologisk afdeling x x Brystkirurgisk afdeling x x x x Hud- og allergiafdelingen x x x x x Plastikkirurgisk afdeling x x x x x x x Hæmatologisk afdeling x x Gynækologisk afdeling x x x x Ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte x x x x x Ortopædkirurgisk afdeling, Herlev x x x x x x Urologisk afdeling, Gentofte x x x x Urologisk afdeling, Herlev x x x x x Radiologisk afdeling, Gentofte x Gastroenheden x x x x x x Hjertemedicinsk, Gentofte x x x x Hjertemedicinsk, Herlev x x x x Rigshospitalet Hjerteambulatoriet x x x Epilepsiklinikken, Neurologisk Klinik x x (fremtidigt) x Åbent ambulatorie, Apopleksienheden, Neurologisk Klinik x x Subakut-ambulatorium, Neurologisk Klinik. x Neurokirurgisk Klinik x x x (x) x x x (x) Klinik for Rygmarvsskade x* *For visse patientkategorier Tværfagligt Smertecenter, Neuroanæstesiologisk Klinik x x x x Ortopædkirurgi x (x) x x (x) Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling x (x) x x (x) x x Videnscenter for reumatologi og rygsygdomme (Shared Care, HovedOrtocenteret) x x x x x x x Nordsjællands Hospital Ortopædkirurgisk afdeling x x x x x Kirurgisk afdeling x x x x x x Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling (Projekt "Captain") x x x x (x) Onkologisk og palliativ afdeling (brystkræftpatienter) x x x x x (forår 2019) x Børne- og Ungeafdelingen x x x x Neurologisk afdeling x x x x x x x Øre-, Næse- og Halsafdelingen x x x x x x Hjertepateinter x x x x x Gynækologisk Obstetrisk afdeling x x x x x x* *Pakke- og filterforløb Endokrinologiske og nefrologiske kronikerforløb x x nefro x x x nefro x endo (midlertidigt) x* *Koordinerede forløb Bornholms Kardiologi x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisyge Hospital Endokrinologi x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisyge Neurologi x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisyge Gastroenterologi x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisyge Lungemedicin x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisyge Reumatologi x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisyge Nefrologi x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisyge Prøvetagning/Laboratorie x Røntgen/Skanning x Region Ambulatorier x x x Hovedstadens OP-teams x x Nye funktioner er markeret med grøn

137 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -1 af 6 Åbne Ambulatorier en kernefortælling Hvordan kan åbne ambulatorier være med til at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen? Flere og flere danskere lever med en kronisk sygdom, men at være patient i kortere eller længere tid kan være en udfordring for mange. Det kan påvirke både familie- og arbejdsliv at skulle gå til behandling og kontrol. Derfor skal det være patientens liv og behov, der styrer behandlingen og ikke omvendt. For partierne, der indgik forlig om budgettet for 2017 i Region Hovedstaden var det en klar ambition, at der som udgangspunkt er åbne ambulatorier på regionens hospitaler, hvor det er nemt for borgerne at komme i kontakt med afdelingen og få behandling, når behovet er der Der er ikke en fast definition af åbne ambulatorier, men et overordnet formål med åbne ambulatorier er at sikre, at patientens møde med sundhedspersonalet sker, når det er relevant og på vilkår, der er tilpasset patientens tilstand, behov og ressourcer. Hospitalerne i Region Hovedstaden har allerede mange forskellige tiltag på ambulatorierne, der gør det lettere at være patient. Det kan være udvidede åbningstider, så borgeren måske kan slippe for at tage fri fra arbejde for at gå til kontrol på hospitalet. Der er telefon-hotlines, så patienten altid kan få fat på en sygeplejerske eller læge, hvis der opstår akutte spørgsmål i forhold til sygdommen eller behandlingen. Eller at patienten skal til kontrol, når der er behov for det når han eller hun er syg eller oplever forværring fremfor en fast aftale hver 3., 6. eller 12. måned, hvor patienten måske slet ikke har brug for det. Der findes endnu ingen store undersøgelser, der viser, at patienttilfredsheden eller patientens livskvalitet bliver forbedret markant. Men sygeplejersker og læger kan allerede mærke forskel hos patienterne. Patienter fortæller dem eksempelvis om, hvordan de har fået mere frihed, tid til familien eller kan passe et arbejde, fordi de er i hjemmedialyse i stedet for dialyse på hospitalet. Andre patienter fortæller om, hvordan de har fået et løft og selv tager mere ansvar for deres egen sygdom, fordi de nu i højere grad bliver inddraget i planlægningen af behandlingsforløbet. Vi skal udnytte de teknologiske og digitale muligheder, der hele tiden bliver udviklet, for eksempel Sundhedsplatformen og telemedicin. Patientens MinSundhedsplatform letter patientens mulighed for at booke tider til besøg i ambulatoriet og giver patienten mulighed for at skrive egne helbredsoplysninger ind i MinSundhedsplatform til brug ved konsultationer og holde videokonsultationer med lægen eller sygeplejersken i stedet for et besøg på hospitalet. Telemedicin giver mulighed for eksempelvis selv at lave løbende kontroller derhjemme eller ligefrem klare dele af behandlingen selv derhjemme. På den måde kan man spare patienten for rejsetid til og fra hospitalet for blot at få et enkelt prøvesvar eller patienten kan styre og tilrettelægge behandlingen derhjemme, så det passer bedst muligt ind i hverdagen. Åbne ambulatorier er ikke lavet for at spare penge, men for at give patienterne et bedre behandlingsforløb. På sigt kan der måske komme nogle besparelser ud af det, hvis eksempelvis læger og sygeplejerskers tid kan planlægges og bruges bedst muligt eller udstyr kan udnyttes mest effektivt. Men den store gevinst for samfundet kommer, når vi kan give patienten bedre behandling, livskvalitet og mulighed for at bevare et godt hverdagsliv med familie og arbejde.

138 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -2 af 6 **CASE ** Rigshospitalet: Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme På Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet, Glostrup skal de fleste patienter med gigt kun møde op til to årlige, planlagte konsultationer i ambulatoriet, eller når de oplever, at deres symptomer bliver værre. For i Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har man gjort op med de faste kontrolbesøg hver 3. måned som tidligere var normen. Formålet er at skabe et åbent ambulatorium, hvor det er let at være patient. Ud med de faste tre måneders kontroller og ind med fleksible konsultationer og åben telefonrådgivning. For en patient med gigt giver det ofte ikke mening at gå i fast kontrol hver 3. måned. For udbrud i sygdommen er ofte uforudsigelig. Men hvis de planlagte konsultationer ligger på et tidspunkt, hvor sygdommen er i ro, hvad skal man så tale med lægen om? Hvis sygdommen så bryder ud to dage efter besøget, er der i princippet flere måneder til næste konsultation. I det åbne ambulatorium kan patienten nu bede om en tid, når deres gigt er i udbrud eller på vej til det. Hvis patienten har brug for vejledning undervejs, men ikke har brug for at blive tilset af en læge, kan patienten altid komme i kontakt med en sygeplejerske, der kan give gode råd på telefonen. Mange af de patienter, der er tilknyttet Åbent ambulatorium-projektet er erhvervsaktive, og tidligere har deres gigt påvirket deres dagligdag og arbejdsliv, fordi besøgene i ambulatoriet virkede forstyrrende i hverdagen. Nu melder patienterne om, at de bedre kan passe deres arbejde, da de både undgår nogle besøg i ambulatoriet og måske kan nøjes med en telefonkonsultation. Patientens behov, ikke skemaet, styrer systemet Selvom patienten nu kun bliver indkaldt til to årlige konsultationer, føler de ikke, at de bliver glemt. Nærmest tværtimod. For patienterne oplever det som let at få hjælp, når de har brug for det, både telefonrådgivning af en sygeplejerske og konsultation hos en speciallæge indenfor få dage. Når patienterne evaluerer Åbent ambulatorium, er der flere, der fremhæver det positive i, at der bliver handlet ud fra de behov, der opstår, frem for at følge et skema. På den måde oplever patienterne, at behandlingsforløbet bliver styret af patientens behov, og ikke af et skema. Patienter med kroniske sygdomme ved ofte rigtig meget om sin egen sygdom. Efter nogle år med en gigtsygdom kender patienten typisk symptomerne og ved, hvornår han eller hun skal reagere på dem. Og derfor bliver de faste kontroller oplevet som næsten overflødige af mange patienter. For patienten kan selv tjekke blodprøvesvar online inden og har derfor selv styr på deres blodprøver. Så er der ingen grund til at konsultere lægen for blot at få at vide, at alt ser normalt ud. Til gengæld oplever patienterne også, at der bliver taget hånd om situationen, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være. Lægen reagerer, hvis der eksempelvis er afvigende blodprøver. Ressourcer udnyttes bedst muligt Den patientstyrede tanke giver mening for patienterne. Patienttilfredsheden er steget, og patienterne melder om, at de føler sig mindre syge, når de ikke skal gå til konsultation på hospitalet så tit. Samtidig får afdelingen også mere tid til de patienter, der har brug for det.

139 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -3 af 6 Patienter i ambulatoriet har i forbindelse med tidligere faste konsultationer oplevet et unødvendigt tidsforbrug, bl.a. ventetid og spildtid. Nu vurderer patienter, at de både sparer egen og lægens tid, hvis de ikke skal møde i ambulatoriet unødvendigt. **CASE ** Region Hovedstadens Psykiatri: Åbne ambulatorier og F-ACT I Region Hovedstadens Psykiatri kan alle ambulatorierne i forskelligt omfang betragtes som åbne ambulatorier. Den første mødeindkaldelse patienten får, er den eneste aftale, patienten ikke selv har haft indflydelse på. Dog har patienten naturligvis altid mulighed for at få ændret tidspunktet, hvis det ikke passer godt. Ved det første møde tilrettelægges det videre forløb sammen med patienten og evt. de pårørende. Da der i forvejen er en gennemsnitlig udeblivelsesprocent på 20 procent af alle patientaftaler i de ambulante enheder, gør personalet en stor indsats for at tidspunktet for aftalerne og også ofte sted passer for patienten, så det ikke griber forstyrrende ind i patientens almindelige hverdagsliv. En del ambulante enheder arbejder udgående og opsøgende, hvilket vil sige, at afaler med patienten finder sted i patientens hjem eller nærmiljø. Hvis patienten udebliver fra en aftale, forsøger behandleren også at sikre sig kontakt til patienten. Hollandsk model sætter patientens behov i fokus Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2016 arbejdet efter den hollandske F-ACT-model, der står for Flexible Assertive Community Treatment og kan oversættes til Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet. I starten var det en forsøgsordning på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund og på Psykiatrisk Center København i Bispebjerg/Brønshøj, hvor man lagde de distriktspsykiatriske og Opsøgende Psykiatriske teams sammen. I 2018 blev ordningen så gjort permanent på de to centre, fordi tilbagemeldingerne fra både personale, patient og pårørende var så positive. Og samme år begyndte man implementeringen på de øvrige psykiatriske centre. F-ACT er både en måde at organisere medarbejderne på i teams, så man udnytter ressourcerne bedst muligt og det er en måde at arbejde sammen med patienter med svære psykiske lidelser på. F-ACT-modellen gør det bl.a. lettere at tilpasse intensiteten af behandlingen, så den passer til patientens aktuelle behov. Hvis patienten har det særlig dårligt, øges behandlingen eller støtten, så patienten får intensiv hjælp i hjemmet eller nærmiljøet, og i perioder hvor patienten har det godt og er stabil skrues der ned for indsatsen. På patientens præmisser Mange patienter i psykiatrien har ikke kun en psykisk sygdom. De har også problemer på andre punkter - i boligen, på jobcentret eller uddannelsesstedet eller hos familien. Så det at skulle møde op på et ambulatorium og sidde og tale om de her problemer inde på et kontor et behandlerrum - og så bagefter gå hjem til sig selv og sidde med alle tankerne om problemerne, er svært. Så i F-ACT-teamet kommer vi til patienterne i stedet for, at de skal

140 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -4 af 6 komme til os. Vi tager med på jobcentret, hjem til familien eller med i børnenes daginstitution, hvis der er der, patienten har nogle udfordringer, fortæller Anne Rosenquist, der er sygeplejerske og F-ACT-projektleder i Region Hovedstadens Psykiatri, og fortsætter: Grundlæggende handler det om, at vi er til stede, hvor patienten har brug for det. Der hvor patienten har problemer. Målet for behandlingen har patienten selv stor indflydelse på. Patienten definerer, hvor det er svært og hvor han eller hun vil have hjælp. Det kan ifølge Anne Rosenquist være helt lavpraktisk som at kunne stå op om morgenen. Ud fra det mål arbejder personalet og patienten sammen mod det mål. Bedre samarbejde gavner patienterne Anne Rosenquist har arbejdet indgående med F-ACT og kan kun se fordele for medarbejderne. Modellen, hvor personalet er inddelt i teams med forskellige faggrupper sammen, giver nemlig bedre mulighed for sparring og videndeling. Hvis én medarbejder oplever stilstand hos patienten hvis det ikke rigtigt er noget, der rykker sig - kan han eller hun altid få hjælp fra en kollega. Måske er der bare lige behov for et sæt nye øjne på situationen, så en kollega med en anden faglig baggrund, måske en socialrådgiver eller sygeplejersker, tager med ud til patienten og giver sit bud på hvad man kan gøre derfra. At vi har et helt team omkring patienten, giver stor fleksibilitet, både for patienten og for personalet. Og meldingerne fra patienterne er, at de er glade for det. De synes, det er rart, at de er i kontakt med flere forskellige faggrupper, siger Anne Rosenquist. **ANDRE GODE EKSEMPLER PÅ ÅBNE AMBULATORIER** Bispebjerg og Frederiksberg Hospital o Sub-akutte tider: Der er netop etableret sub-akutte tider i alle ambulatorier på hospitalet, hvortil praktiserende læger mv. kan henvise patienter til udredning samme dag eller dagen efter, hvis patienten ikke er så syg at der er brug for en akut indlæggelse. o Hjerteafdelingen Telemedicin i hjertesvigtklinikken: Telemedicinsk tilbud i form af videokonsultation mellem hjertesygeplejerske og patient i stedet for fremmøde i ambulatoriet. Tilbuddet benyttes af patienter med et fortsat aktivt arbejdsliv og sårbare patienter. Rigshospitalet o Hjerteambulatoriet Videokonsultationer forventes åbnet i løbet af foråret Der arbejdes på mulighed for, at patienten selv kan indtaste helbredsoplysninger i MinSundhedsplatform ved hjemmemålinger, bl.a. til brug ved videokonsultationer. o Neurokirurgisk Klinik Åbne telefoner hele dagen, så patienten altid kan komme i kontakt med en sygeplejerske eller sekretær.

141 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -5 af 6 Patienterne kan desuden skrive til klinikken døgnet rundt via MinSundhedsplatform. Drop-in konsultationer med en sygeplejerske, hvor patienten kan komme uden forudgående aftale. Patienter kan henvende sig til klinikken efter afsluttet forløb uden en ny henvisning. Amager og Hvidovre Hospital o Medicinsk Afdeling, Amager: Fællesambulatorie med specialerne lungemedicin, endokrinologi, geriatri og kardiologi, hvor patienterne kan få en subakut tid inden for det næste døgn, hvis de ikke har behov for en akut indlæggelse. Alle ambulatorier har åbne telefoner, så man altid kan komme i kontakt med afdelingen. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Ny efterfødselsklinik, der varetager opgaver, som tidligere har ligget i barselsafsnittet. Struktureres som i en ambulatoriefunktion. o Bl.a. mulighed for akutte tider for kvinder, der endnu ikke har haft besøg af sundhedsplejen. Herlev og Gentofte Hospital o Onkologisk Afdeling: Patienten inddrages i planlægning af patientforløb og ved tidsbestilling. Muligt at blive tilset akut, hvis det skønnes nødvendigt af den patientansvarlige læge. Dog er det ikke muligt for afdelingen at have akuttider stående åbne. Kontaktcenter, hvor patienten i dagtid altid kan komme i kontakt med afdelingen for at få råd og vejledning samt etablere kontakt til den patientansvarlige læge. Speciallæger altid tilgængelige i situationer, der kræver en speciallægevurdering. o Urologisk Afdeling: Tilgængelighed af speciallæger med kort varsel. Udvidede åbningstider med bl.a. aftenambulatorier på både Gentofte og Herlev matriklerne. Sammedagsudredning og koordinerede forløb. Afdelingen planlægger flere undersøgelser for patienten på samme dag, så patienten kan få afviklet sit udredningsforløb på kort tid. o Plastikkirurgisk Afdeling: Mulighed for akutte tider ved forvagt, supervisor (speciallæge/1. reservelæge) og sygeplejerske. Speciallæger kan tilkaldes med kort varsel. Supervisor kan tilkaldes i dagtiden. Udvidede åbningstider. Ambulatorier også på helligdage. Telefontider ved sygeplejerske. Sammedagsudredning og koordinerede forløb: Patienter med hudkræft kan, hvis muligt, opereres med det samme ved forundersøgelsen Nordsjællands Hospital o Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling:

142 Punkt nr Arbejdet med åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -6 af 6 o o o Dialysepatienter kan blive oplært til at modtage dialyse derhjemme eller i det særlige selfcare-afsnit på afdelingen, hvis deres sygdomsforløb og patientens egne behov og ressourcer tillader det. Her sørger patienten selv for at koble sig til dialysemaskinen. Ved selfcare-dialyse bestiller patienten tid til dialyse via MinSundhedsplatform, og det er muligt både at booke tider tidligt og sent på dagen samt i weekenden. Ortopædkirurgisk afdeling: Mindst to akutte tider i hvert ambulatorie I speciallægeambulatorierne er der altid skemalagt tid til telefonkonsultationer sidst på dagen. Patienter inddrages altid, når deres kontrolbesøg skal planlægges. Åbne telefoner, så patienter altid kan komme i kontakt med en sygeplejerske. Afdelingen anvender telemedicin i sårbehandlingen i dialog med hjemmeplejen. Infektions- og Lungemedicinsk ambulatorium: KOL-patienter i Captain-projektet har ikke længere forløb med faste kontroller. I stedet skræddersyes forløbet til den enkelte patient, og både patient og pårørende deltager i tilrettelæggelsen. Åbne telefoner, så patient eller pårørende altid kan komme i kontakt med afdelingen. Ved forværring af sygdommen kan der bookes tid hos en speciallæge til dagen efter. Onkologisk og Palliativ afdeling: Udvidede åbningstider til kl. 18 (fra foråret 2019). I første omgang for patienter i kontrolforløb ifm brystkræft. Patientinddragelse ved tidsbestilling i skranken. Akutspor i ambulatoriet med mulighed for telefonisk konsultation ved læge og sygeplejerske. Ved behov tilbydes patienten en tid i ambulatoriet med henblik på vurdering og evt. indlæggelse. Udenfor ambulatoriets åbningstid er der mulighed for telefonisk kontakt til sygeplejerske med specialviden på området med henblik på råd og vejledning. Mulighed for subakut tid hos speciallæge i onkologi. Koordinerede forløb: Sammedagsbehandling, dvs lægekonsultation med ordination af fx kemo, som gives samme dag i løbet af dagtimerne. Evt. behov for blodtransfusioner gives samme dag som kemoterapi. Bornholms Hospital o Fælles Medicins Ambulatorie: Ambulatorium med 13 deltagende specialer. Med det fælles ambulatorium gives der blandt andet mulighed for at patienter med flere sygdomme kan samle ambulatoriebesøg på én dag, hvis de ønsker det. Samarbejde mellem ambulatorium og laboratorium, der fx giver mulighed for hurtig blodprøvetagning og opfølgning på resultaterne.

143 Punkt nr Ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse Bilag 1 - Side -1 af 5 Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 392 Offentligt 21. januar 2019 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20. marts 2019 kl Formål Regeringen ønsker at investere i moderne læge- og sundhedshuse. Hovedformålet med puljen er at medvirke til at understøtte bedre lægedækning i alle dele af landet samt medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og aktører. Puljen til læge- og sundhedshuse skal herudover understøtte en modernisering af organiseringen af almen praksis, herunder i forhold til de nye opgaver, almen praksis skal varetage i henhold til overenskomstaftalen om almen praksis for 2018 samt de nye opgaver en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. Puljens midler skal derfor blandt andet understøtte, at de praktiserende læger arbejder sammen i større enheder med tilknyttet praksispersonale og bor sammen med f.eks. speciallæger, kommunale sundheds-tilbud og udgående sygehusfunktioner. En bevægelse imod etablering af større praksis kan være medvirkende til at fremme rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis og derigennem understøtte kapaciteten i sektoren og sikre bedre lægedækning. Derudover skal puljen understøtte et stigende antal uddannelseslæger. Der ønskes en udvikling af almen praksis, hvor kvaliteten er høj og ensartet, uanset hvilken læge man vælger, hvor man bor i landet, og som er tilgængelig, når borgeren har brug for det. Borgere i hele landet skal have let adgang til almen praksis, både i by- og landområder, og det skal være muligt for den enkelte borger at vælge en praktiserende læge, når dette ønskes, eller når borgeren flytter. Derudover skal læge- og sundhedshuse medvirke til at styrke sammenhængen i det nære sundhedsvæsen og sikre bedre integration mellem almen praksis, kommunale sundhedsydelser og sygehusene. På den baggrund indkalder Sundheds- og Ældreministeriet med dette brev ansøgninger om støtte fra følgende pulje: 1. Etablering af læge- og sundhedshuse 2. Baggrund På Finansloven for 2017 er der afsat 800 mio. kr. over 4 år (200 mio. kr. årligt i ) til en pulje til læge- og sundhedshuse. De første midler fra puljen blev udmøntet i maj Med dette opslag udmøntes 200 mio. kr. for år 2019 til etablering af læge- og sundhedshuse i hele landet, etablering af flerlægepraksis i de større byer samt til etablering af 1

144 Punkt nr Ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse Bilag 1 - Side -2 af 5 pladser til uddannelseslæger. De resterende midler udmøntes ifm. regeringens Nærhedsfond. 3. Generelt om ansøgningspuljen Udmøntning af midlerne fra puljen varetages af Sundheds- og Ældreministeriet med involvering af Sundhedsstyrelsen. Puljen bliver udmøntet på baggrund af ansøgninger og i overensstemmelse med de beskrevne formål og kriterier. Midlerne vil ikke blive udmøntet efter en given fordelingsnøgle (kvote) i forhold til de enkelte regioner og kommuner. 4. Støtteberettigede parter Både regioner og kommuner er ansøgningsberettigede parter til denne pulje. Kommuner eller regioner, der fik tildelt midler fra puljen til læge- og sundhedshuse udmøntet i foråret 2018, kan ligeledes ansøge denne pulje, også i tilfælde hvor støtten ønskes til en ny fase af et allerede støttet projekt. Der kan dog ikke søges til allerede kendte og dækkede udgifter ifm. tidligere støttede projekter. De ansøgningsberettigede parter kan udarbejde ansøgning til puljen i fællesskab med andre relevante aktører (eksempelvis praktiserende læger) og hinanden. Det skal dog fremgå af ansøgningen, hvilken part der er administrativ projektejer. Midlerne kan anvendes til etablering eller renovering af læge- eller sundhedshuse, hvor myndighederne udlejer lokaler til praktiserende sundhedspersoner eller sundhedstilbud på markedsvilkår, jf. sundhedslovens 205 a-205c. Der kan også ydes støtte til projekter mellem private parter og det offentlige, fx i tilfælde, hvor en læge eller kreds af læger (eller andre sundhedsfaglige grupper) selv ønsker at eje sit praksislokale, og hvor projektet herudover indeholder regionale eller kommunalt ejede lokaler. I sådanne projekter kan der ydes etableringsstøtte til de offentlige lokaler, og evt. til indkøb af udstyr, der stilles til rådighed for f.eks. de alment praktiserende læger i egne lokaler. Udstyr, der stilles til rådighed for private parter, sker ligeledes på markedsvilkår, jf. SUL 205 a - c. 5. Støtteberettigede formål og kriterier Formålet med puljen er at investere i moderne læge- og sundhedshuse, der understøtter lægedækning i alle dele af landet samt sikrer den fornødne kapacitet til at håndtere et stigende antal opgaver i almen praksis samt et stigende antal uddannelseslæger. Læge- og sundhedshusene skal have fokus på at sikre bedre lægedækning og den rette kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Derfor skal der enten være alment praktiserende lægepraksis(ser) tilstede i huset eller sekundært være sikret et samarbejde med alment praktiserende læger, som således ikke nødvendigvis har til huse i læge- og sundhedshuset. Der kan søges om: Midler til etablering, renovering eller udbygning af moderne lægehuse og sundhedshuse, hvor alment praktiserende læger og evt. andre relevante faggrupper f.eks. speciallæger og kommunale sundhedstilbud arbejder sammen i større enheder. Midler til indkøb af nødvendigt udstyr/apparatur til varetagelse af behandlingsopgaverne i læge- og sundhedshusene. 2 Side 2

145 Punkt nr Ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse Bilag 1 - Side -3 af 5 Ved vurdering af ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende kriterier: Sammenhæng og samarbejde At der er tale om en koordineret indsats imellem relevante aktører (fx kommuner, regioner og almen praksis), hvor det prioriteres at undgå overlappende indsatser, og der lægges vægt på samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab til hinandens tilbud på tværs af sektorer. Ved etablering af nye sundhedstilbud, bør der desuden redegøres for, hvorfor dette tilbud er relevant at etablere, herunder en beskrivelse af, hvordan tilbuddet bidrager til det samlede sundhedstilbud i området. At der i læge- og sundhedshuset fokuseres på tværfaglig og tværsektoriel opgaveløsning med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb, fx gennem samarbejde med speciallæger og relevante sygehusafdelinger. Opgavevaretagelse At læge- og sundhedshusene tænkes ind i den regionale sundhedsplan og praksisplan, inden for såvel somatik og psykiatri, og understøtter den samlede akutdækning og behovet for nære sundhedstilbud i området ved at huse f.eks.: o flerlægepraksis, o vagtlægefunktion/almen medicinsk tilbud uden for egen læges åbningstid o praktiserende speciallæger, o andre ydere inden for praksissektoren (som f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer eller diætister), o kommunale funktioner (f.eks. forebyggelsestilbud, genoptræningstilbud, sundhedsplejerske, tandpleje, hjemmesygepleje, herunder akutfunktioner), o Civilsamfund, fx idræts- og patientforeninger. At der er sikret opbakning til projektets gennemførelse fra relevante sundhedsfaglige aktører på ansøgningstidspunktet gennem skriftlige interessetilkendegivelser fra de sundhedspersoner, som skal indgå i huset, herunder almen praktiserende læger. At der i læge- og sundhedshusene er fokus på øget brug af praksispersonale, herunder sygeplejersker, sekretærer, bioanalytikere m.fl. og samarbejde med kommunale sundhedstilbud. Kapacitet og tilgængelighed At læge- og sundhedshusene muliggør og understøtter faglighed, fleksibilitet og tilgængelighed. Eksempelvis ved: o Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og øget adgang til ikke-akutte konsultationer i ydertimerne, fx sen eftermiddag. o Mulighed for konsultation via tele- og videoudstyr. o Tilgængelighed for fx patienter med handicap og ældre patienter. At der i læge- og sundhedshuset er fokus på uddannelse af uddannelseslæger samt at sikre bedre fysiske rammer til uddannelseslæger, herunder eget konsultationsværelse. At der indtænkes fleksible fællesfunktioner og lokaleudnyttelser, herunder fælles administration, IT-løsninger, laboratorium mv., som kan skabe incitament til, at 3 Side 3

146 Punkt nr Ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse Bilag 1 - Side -4 af 5 de enkelte læge- og sundhedshuse (som både kan indeholde solopraksis og flerlægepraksis) øger deres samarbejde på en række områder, som skaber øget effektivitet og rentabilitet. Adgang til relevant og tidssvarende udstyr At læge- og sundhedshusene bliver forsynet med relevant og tidssvarende udstyr til undersøgelse og behandling (ikke inventar), f.eks. o udstyr til blodprøvetagning o laboratorium til akutte analyser o EKG- og røntgenudstyr evt. til udgående funktioner o telemedicinske muligheder for at få vurderet bl.a. EKG på et specialiseret sygehus, videokonferenceudstyr o genoplivningsudstyr, overvågningsudstyr m.v. Egenfinansiering At regioner, kommuner eller leverandører af almen medicinske ydelser selv bidrager til investeringen med en egenfinansiering. En egenfinansiering forventes særligt ved etablering af nye læge- og sundhedshuse samt en større renovering i eksisterende. 6. Ansøgningsprocedure og øvrige vilkår Efter fristen vurderes ansøgningerne af Sundheds- og Ældreministeriet under inddragelse af Sundhedsstyrelsen. Derefter vil ministeriet tilstræbe, at tilsagnsskrivelser senest er udsendt til regioner og kommuner ultimo april Ansøgningerne skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet pr. til sum@sum.dk og lsl@sum.dk. Ansøgningerne skal indeholde: Et udfyldt ansøgningsskema, se bilag X. En projektbeskrivelse kan, hvis det er relevant vedlægges som bilag. En tidsplan for projektet. Et specificeret budget for projektet. Der gøres opmærksom på, at alle ansøgninger skal være ekskl. moms. Ansøgninger kan indsendes med forbehold for politisk godkendelse. Ansøgninger med forbehold for politisk godkendelse vil blive vurderet på lige fod med øvrige ansøgninger. I disse tilfælde vil et evt. tilsagn dog være med forbehold for, at den politiske godkendelse kommer på plads og eftersendes hurtigst muligt til Sundheds- og Ældreministeriet. Bevillingen udmøntes som tilskud til dækning af de regionale og/eller kommunale udgifter, med fradrag af regional/kommunal egenfinansiering. Den konkrete tilskudsandel fastsættes i forbindelse med tilskuddet. Bevillingen udbetales i takt med finansieringsbehovet dog udbetales hele beløbet inden udgangen af Det skal bemærkes, at midlerne ikke kan anvendes før, at ministeriet har givet tilsagn. 4 Side 4

147 Punkt nr Ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse Bilag 1 - Side -5 af 5 7. Yderligere oplysninger Sundheds- og Ældreministeriet kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til puljen. Spørgsmål vedr. økonomi og administration: Kasper Dahl, T: , M: kda@sum.dk Generelle faglige spørgsmål: Louise Sevel Lundstrøm, T , M: lsl@sum.dk 5 Side 5

148 Punkt nr Retningslinjer for behandling af hjernerystelse Bilag 1 - Side -1 af 2 Neurologi ICPC N79 Forløbsbeskrivelse September 2016 Postcommotiosyndrom Postcommotiosyndrom betegner atypiske forløb af commotio, hvor symptomer varer ved i over 3 måneder. Typiske vedvarende symptomer er hovedpine, problemer med syn og balance, søvnforstyrrelser, træthed, kognitive klager, svimmelhed, ændret humør og affektive symptomer. I visse tilfælde oplevers betydelige begrænsninger i hverdagen og begrænset erhvervsevne. Det antages, at mellem 10 og 15 % har vedvarende symptomer 1 år efter commotio. Forløb i almen praksis Dage til uger efter commotio: Individuel vurdering og behandling af konkurrerende tilstande og ko-morbiditet, f.eks. behandlingskrævende hovedpine, depression, angst eller misbrug. Patienten bør tilbydes information både mundtligt og skriftligt - om typiske symptomer, at prognosen er god, og at normalisering af symptomer kan forventes inden for de kommende uger/måneder. Gradvis tilbagevenden til job/normalt aktivitetsniveau bør anbefales. Der bør også oplyses om redskaber til/rådgivning om at håndtere stress. For patienter der efter flere måneder oplever symptomer Ved væsentlig indskrænkning af daglig aktivitet, f.eks. endnu ikke genoptaget arbejde/uddannelse, bør der foretages ny vurdering og behandling af konkurrerende årsager til symptomer. Hvis fornyet rådgivning og beroligelse ikke skønnes at være tilstrækkelig, bør det anbefales at pt tager kontakt til hjemkommune mhp. psykosociale foranstaltninger f.eks. hjælp til arbejdsfastholdelse Evidensen for effekt af psykosociale og andre indsatser med henblik på at afhjælpe symptomer og f.eks. sikre arbejdsmarkedstilknytning, er fortsat sparsom. En række nationale og internationale studier peger dog enstemmigt på, at tværfaglige, individuelt tilrettelagt indsatser, der indeholde elementer af undervisning, rådgivning om kompenserende strategier og direkte støtte til erhvervs/uddannelse, kan have effekt. I Region Hovedstaden tilbydes denne form for indsatser på Center for Hjerneskade, Center for Kommunikation i Ballerup og Hillerød, HKI-Hans Knudsens Instituttet. Institut for Blinde Og Svagtseende (IBOS) foretager rådgivning om hjælpemidler, f.eks. i forbindelse med lysoverfølsomhed og problemer med at anvende PC. Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) tilbyde samtale baserede forløb (ikke tværfagligt). Henvisning Patienter med Postcommotiosyndrom kan ikke henvises til behandling i sundhedsvæsenet! 1

149 Punkt nr Retningslinjer for behandling af hjernerystelse Bilag 1 - Side -2 af 2 Neurologi ICPC N79 Forløbsbeskrivelse September 2016 Ved mistanke om subduralt hæmatom kan der henvises til CT. Link til lægehåndbogen ( Ved mistanke om neurologisk sygdom for eksempel demens, hjerneskade eller hjernekræft henvises til speciallæge i neurologi eller neurologisk afdeling. Ved mistanke om psykiatrisk sygdom kan det være relevant med psykiatrisk vurdering. Links Link til lægehåndbogen ( Link til patienthåndbogen ( ) Kasper Hvid og Hysse Birgitte Forchhammer Bjørn Perrild, faglig redaktør KAP-H 2

150 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -1 af 7 [UDKAST] Regional Udviklingsstrategi

151 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -2 af 7 Regionale løsninger på regionale udfordringer Region Hovedstaden er Nordens største internationale metropolregion med høje uddannelsesniveauer, unikke forskningsmiljøer, en sammenhængende og pålidelig infrastruktur med en af Nordeuropas største lufthavne. Tilsammen er dette med til at skabe høje vækstrater med store udviklingspotentialer og nye bosætninger. I hovedstadsregionen har borgerne trygge rammer, frihed, et balanceret arbejdsliv, levende bymiljøer, grønne og kystnære områder - og her er borgerne med til at skabe økonomisk velstand til gavn for hele landet. Den regionale udviklingsstrategi skal være med til at sikre, at Danmark også fremover har en velfungerende og international konkurrencedygtig hovedstadsregion med plads til flere borgere, som har ligelig adgang til uddannelse, arbejdspladser, rigt kulturliv, attraktive by- og landmiljøer og ikke mindst et godt og sundt liv. Vi skal udvikle de stærke viden- og innovationsmiljøer, som vi er kendt for ude i verden. De knytter sig typisk til vores måde at leve på med en tradition for bl.a. at tage hånd om miljøet, have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, en digitaliseringsparathed og åbenhed for udnyttelse af nye teknologiske muligheder. I hovedstadsregionen har vi et stort privilegium her skabes nye arbejdspladser, nye uddannelsespladser og flere vælger at bosætte sig i regionen. Her er et godt grundlag for selv at vælge, hvordan man vil indrette sit liv og sin hverdag. Men på tværs af regionen oplever vi også store skel ift. uddannelse, sundhed, støj, forurening og kollektive transportmuligheder. Med en årlig stigning på næsten nye indbyggere vil næsten 2,2 mio. mennesker bo i vores region i Det giver et pres på ressourcer og kapacitet på fx sygehuse, vandforsyning, råstoffer, ungdomsuddannelser og ikke mindst infrastrukturen, hvor trængslen, CO2-udledningen og støjen fra vejene stiger. En bæredygtig vækst i hovedstadsregionen handler derfor om at kunne håndtere og udnytte mulighederne i den forventede befolkningsvækst på en måde, der ikke ødelægger kvaliteterne i regionen, særligt naturværdierne og tilgængeligheden. De globale klimaforandringer stiller krav til vores måde at håndtere fx havstigninger, stormflod og skybrud. Region Hovedstaden vil derfor på et regionalt niveau medvirke til, at mulighederne ved klimatilpasning udfoldes, og at vand og klimasikring tænkes ind som et rekreativt element i byudvikling. Det kræver en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet, hvor der bl.a. arbejdes med en cirkulær anvendelse af regionens fysiske ressourcer, hvor land og by hænger sammen, og hvor der skabes viden og udvikling, som giver værdi for landet, regionen og borgerne. Den regionale udviklingsstrategi skal bidrage til at sikre en bedre balance i hovedstadsregionen, så der også i fremtiden er de bedste livsmuligheder for borgerne og de kommende generationer. Derfor handler denne strategi om, at der på et regionalt niveau samarbejdes om de bedste rammer for bl.a. at sikre rent drikkevand, bæredygtig udvikling og ressourceudnyttelse, modtræk til klimaforandringer, mobilitet til arbejde og uddannelse på tværs af lande- og myndighedsgrænser, bedre teknologi og behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet, uddannelsesløft til alle og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. s.2 s.3

152 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -3 af 7 Vision Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. FN s Verdensmål I Region Hovedstaden arbejder vi fokuseret på at bidrage til FN s verdensmål for bæredygtighed, og med de udfordringer, som eksisterer lokalt og globalt. Vi vil arbejde for en verden, hvor vi kan leve et godt liv nu og samtidig give verden videre i ordentlig stand til de kommende generationer. Derfor vil vi fremme løsninger, der bidrager til en bæredygtig fremtid hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling integreres. Det kræver, at vi agerer helhedsorienteret og i partnerskaber. FN s Verdensmål er pejlemærke for hele strategien. Region Hovedstaden arbejder for at sikre: Uddannelser og kompetencer til fremtiden Effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen Klima og miljø i balance Gode muligheder for et sundt liv Vi skaber resultater gennem......partnerskaber Stærke partnerskaber er afgørende for, at vi er godt rustet til at løse nuværende og fremtidige udfordringer, og at vi samtidig kan gribe de mange udviklingsmuligheder, som er til stede i en international metropolregion. Region Hovedstaden vil inden for strategiens indsatsområder samle de centrale aktører, og koordinere fælles finansiering og fundraising af midler til fælles initiativer. Vi bidrager selv med medarbejderressourcer, viden og finansiering. Vi har særligt fokus på samarbejdet inden for Greater Copenhagen-geografien (Sjælland, Skåne og Halland), hvor vi på tværs af kommuner, regioner, uddannelses- og videninstitutioner og andre relevante aktører arbejder for vækst og udvikling i hele metropolen Greater Copenhagen....innovation Hvis vi vil skabe forandring og løse de udfordringer, vi som samfund står overfor, kan vi ikke fortsætte på samme måde som i dag. Vi skal udnytte de muligheder som ny teknologi, digitalisering og anvendelsen af data giver, så vi får de bedste og mest effektive løsninger til gavn for borgerne. I Region Hovedstaden er vi allerede langt fremme med digitalisering. Eksempelvis i forhold til at mindske trængsel gennem anvendelse af smart-city-løsninger, rense forurenet jord ved hjælp af nye innovative metoder eller udvikle bedre behandlingsmetoder på regionens hospitaler ved at anvende data og kunstig intelligens. Det er ambitionen, at hele hovedstadsregionen skal være frontløber, når det gælder innovation, anvendelsen af data og digitalisering, som derfor er gennemgående temaer inden for alle strategiens områder, og afgørende for at vi kan høste de gevinster, der kan være ved at udvikle digitale løsninger, som kobler data på tværs....internationalisering I Region Hovedstaden arbejder vi målrettet på at være blandt de førende i verden inden for vores arbejdsområder og udfordrer vores regionale viden og erfaringer i en global arena. Det gælder fx når det handler om håndtering af jordforurening, sikring af grundvandet, attraktive mobilitetsløsninger for borgerne, et innovativt sundhedsvæsen osv. Skal vi lykkes med det, kræver det internationalt udsyn. Som relativ lille metropolregion i international sammenhæng er vi afhængig af at samarbejde og hente den nyeste viden ind fra de steder ude i verden, der er førende inden for de enkelte områder. Vi prioriterer de nære samarbejder i Greater Copenhagen og højt, men arbejder også aktivt for et større samarbejde inden for strategiens områder med andre metropoler i Europa og resten af verden. Gennem Copenhagen EU-office arbejder vi på at sikre funding til vores indsatser, og etablere samarbejde og netværk med andre metropoler i Europa. s.4 s.5

153 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -4 af 7 Uddannelser & kompetencer til fremtiden Det er vores mål, at borgerne i Region Hovedstaden skal have de bedste uddannelser og kompetencer til at skabe sig et godt liv og bidrage til, at hovedstadsregionen er en grøn og innovativ metropol. Der skal være god tilgængelighed til attraktive uddannelser for alle, så vi sikrer, at kommende generationer og medarbejdere er klar til fremtiden, og at alle er med. I Region Hovedstaden er det en kerneopgave at sikre de rette uddannelser og kompetencer. Særligt skal vi gøre uddannelsesvalget inden for mangelområder attraktive og sikre gode muligheder og læring hele livet til alle borgere i hovedstadsregionen. Det skal vi gøre sammen med kommuner, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og andre centrale regionale og statslige aktører for at sikre knivskarpe løsninger, der tilsammen kan geares til et endnu højere niveau med de bedste resultater. Her sætter vi ind... Attraktive uddannelser til alle og læring hele livet Vi arbejder for, at der er et bredt uddannelsestilbud til alle i hele regionen, og en god tilgængelighed, som giver de bedste muligheder for at få uddannelser og kompetencer til fremtidens behov. Det gælder unge, som har brug for gode ungdomsuddannelser, medarbejdere som har brug for opkvalificering og efteruddannelse, samt sårbare og udsatte borgere som har brug for lidt ekstra støtte for at komme videre i job eller uddannelse. Vi skal have alle med, uanset hvor de er i livet, og hvilke behov og forudsætninger de har, og vi skaber de bedste rammer for at styrke den enkelte borgers potentialer og muligheder. Det giver flere handlemuligheder i livet og større livskvalitet. Flere STEM-kompetencer og flere faglærte Vi arbejder for, at vi får flere STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Math) på alle uddannelsesniveauer. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og udviklingen stiller nye krav til fremtidens medarbejdere og de digitale kompetencer på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi for, at borgerne har de rette uddannelser og kompetencer til at kunne begå sig både på job og privat. Vi skal have alle med, fordi det har stor betydning både for den enkeltes livskvalitet og handlemuligheder. Vi arbejder også for, at vi får flere faglærte, og at flere praktikpladser bliver besat af elever inden for mangelområderne. Metropolregionen som attraktiv karrieredestination Vi arbejder for, at hovedstadsregionen tiltrækker endnu flere internationale medarbejdere, som bidrager til at sikre balance mellem metropolens udbud og efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere, fx indenfor life science og forskning. Vi udnytter Greater Copenhagens brand som en international attraktiv karrieredestination i indsatsen for at sikre de rette kompetencer på hele metropolens arbejdsmarked medarbejdere med de rette kompetencer vil i 2025 mangle alene i hovedstadsregionen. På landsplan vil mere end medarbejdere med de rette kompetencer mangle. Og det gælder alle uddannelsesniveauer unge i hovedstadsregionen står uden job eller uddannelse. Det svarer til, at hver 3. af landets unge uden job eller uddannelse bor i hovedstadsregionen udlændinge i arbejdsstyrken frem til 2025 får Danmark yderligere brug for for at sikre væksten. Behovet for medarbejdere med de rette kompetencer er så stort, så vi - udover indsatsen for at uddanne dansk arbejdskraft - må supplere med internationale medarbejdere. s.6 s.7

154 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -5 af 7 Effektiv & bæredygtig mobilitet i hverdagen Det er vores mål, at borgere i Region Hovedstaden nemt kan vælge effektive og bæredygtige transportmidler til og fra arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter eller hvis en behandling på hospitalet er nødvendig. I hovedstadsregionen er busser, lokaltog, regionaltog, S-tog, letbane og metro rygraden i det kollektive transportsystem. Men for at optimere det samlede transportsystem bedre og bidrage til en grøn omstilling i regionen, skal det være attraktivt at cykle og kombinere den daglige tur med nye fleksible fossilfrie mobilitetsløsninger, der tilpasser sig transportbehovet for den enkelte - uanset om man bor i byen eller på landet. I Region Hovedstaden er det en kerneopgave at fremme en bæredygtig og effektiv transport for borgerne. Regionen bidrager gennem trafikbestillinger, analysearbejde og konkrete tværgående udviklingsprojekter til en velfungerende og sammenhængende mobilitet i regionen, der aflaster trængselsproblemer og sikrer en grøn mobilitet på tværs af regionen til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, fritidsaktiviteter og hospitaler. Hovedstadsregionen er en central del af Greater Copenhagen. Derfor bakker Region Hovedstaden op om at sikre gode forbindelser til lufthavnen og mellem naboregionerne, da det skaber bedre rammer for et fleksibelt arbejdsmarked og generel vækst. Vi sikrer sammenhænge og planlægning af de regionale busser, lokaltog og den kommende letbane inden for et budget på ca. ½ mia. kr. årligt. Derigennem arbejder vi tæt sammen med kommuner og trafikselskaberne om at sikre et samlet udbud og udviklingen af nye tiltag i den kollektive trafik. Her sætter vi ind... Kollektiv transport som førstevalg for flere For at undgå unødigt tidsspild i endeløse bilkøer skal bus, tog, lokaltog, letbane og metro inkl. de offentlige flextrafik-tilbud være et attraktivt førstevalg for de fleste borgere. Dette skal suppleres med individuelle kombinationsrejser med cykel, deletjenester og samkørsel. Knudepunkter er en katalysator og samlingssted for udviklingen af netop kombinationsrejser og nye mobilitetsløsninger. Gennem analyser, nye samarbejder og en målrettet trafikbestilling vil regionen udvikle knudepunkter, så borgerne får de bedre mobilitetstilbud. Teknologi og data gør hverdagens transport nemmere og grønnere De teknologiske muligheder og brug af data skal understøtte en gnidningsfri rejse på tværs af transportmidler og gøre det nemmere at udnytte infrastrukturen bedre. Her kan Mobility as a Service (abonnement på transport) og bedre trafikinformation gøre den kollektive transport, med mobilitetsløsninger på tværs af de offentlige og private udbud, mere attraktivt at benytte i hverdagen. Sådanne nye løsninger skal i højere grad kunne tilpasses den enkelte borger og bidrage til at reducere miljøbelastningen og dermed også de globale klimaforandringer, og er derfor også en central del af Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen. Bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen Velfungerende og robust transportinfrastruktur gør det lettere for borgere at komme til, fra og rundt i Greater Copenhagen. Mange virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere og internationalt højtuddannet arbejdskraft. Derfor vil Region Hovedstaden sammen med partnerne i Greater Copenhagen-samarbejdet arbejde med at fjerne grænsehindringer, gøre pendling lettere og øge mobiliteten med bedre og grænseløs kollektiv trafik. 20% flere rejser i 2035 grundet væksten i indbyggere og arbejdspladser. Det lægger et pres på hele trafiksystemet. Hvis der ikke gøres noget, kan det betyde mere trængsel på vejene, og det er dyrt for samfundet. 16,7 mio. timer spildte bilisterne i hovedstadsregionen i trafikken på grund af trængsel. Prognoserne forudser en fordobling til 33,4 mio. timer i s.8 s.9

155 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -6 af 7 Klima & miljø i balance Det er vores mål at medvirke til en bæredygtig udvikling og reducere klimaforandringer til gavn for borgerne i hovedstadsregionen og for kommende generationer. Vi tager hånd om natur og miljø ved at arbejde for omstilling af forbrug og produktion til cirkulær økonomi, at energien til el, varme og transport kommer fra vedvarende energikilder, og ved at sikre at jordforureninger ikke skader borgernes sundhed eller spreder sig til grundvandet. Når der skal klimatilpasses, er det vores mål at tænke de ændrede vandmængder sammen med rekreative løsninger, som giver borgerne bedre byer at leve i. I Region Hovedstaden er en af vores kerneopgaver at sikre miljøet for borgerne og de næste generationer. Vi skal genopfinde vores samfund og udvikle bæredygtige løsninger, som giver gode rammer for høj livskvalitet i hovedstadsregionen. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Derfor samler vi nøgleaktører til dialog og nye partnerskaber med fokus på at identificere barrierer samt udvikle, afprøve og demonstrere mulige løsninger og nye veje. Sammen kan vi udfolde det potentiale, der ligger i en grøn omstilling. Her sætter vi ind... Reducering af klimaforandringerne og tilpasning til et ændret klima Vi skal reducere vores CO2-udledninger for at forebygge klimaforandringer. Det er afgørende, at energi- og transportsektoren omstilles til at bruge vedvarende energi og at vi udnytter energien effektivt. Det kræver store investeringer. Derfor arbejder vi for, at omstillingen bliver koordineret og effektiv og dermed så billig som muligt for borgerne i hovedstadsregionen, og at de grønne transportvalg for den enkelte bliver attraktivt og nemt. Når vi arbejder med klimatilpasning, har vi fokus på, at de ændrede vandmængder bliver brugt til at skabe attraktive bymiljøer og rekreative løsninger. Vand flyder over administrative grænser, og derfor arbejder vi på at samle kommuner, forsyninger, vidensinstitutioner og flere andre aktører til at indgå i helhedsløsninger og samarbejder. En bæredygtig hovedstadsregion Vi arbejder for at udnytte de begrænsede ressourcer bedre og lægge grundstenen til en cirkulær økonomi. I en nær fremtid kan der opstå knaphed på råstoffer. Vi indgår i partnerskaber med for eksempel affaldssektoren, erhvervslivet, videnscentre og kommuner, for at samarbejde om en fælles regional plan for en cirkulær omstilling af affaldssektoren, samt understøtte udviklingen af et velfungerende marked for sekundære råstoffer, oparbejdet byggeaffald m.v. Dermed passer vi på vores knappe ressourcer og sikrer en bæredygtig udvikling af hovedstadsregionen. Sikring af grundvandet Vi arbejder for at sikre, at borgerne i hovedstadsregionen har rent drikkevand. Vi udvikler smartere, grønnere og billige metoder til jordrensning, og vi renser jorden, hvor der er risiko for mennesker eller miljø. Klimaforandringer påvirker det arbejde, fordi stigende grundvand kan aktivere forureninger og udgøre en sundhedsrisiko. Der er brug for, at vi udvikler nye innovative løsninger, så vi er på forkant med fremtidens udfordringer. 4,2 jordkloder er der behov for, hvis hele verden har et forbrug som os danskere. 19 tons CO2 udleder hver dansker om året. For at reducere klimaforandringerne skal vi ned på max 2 tons om året. 710 borger pr. km2 i hovedstadsregionen. Den høje befolkningstæthed er en særlig udfordring, når grundvand skal beskyttes og ændret nedbør skal håndteres. s.10 s.11

156 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -7 af 7 Nye muligheder for et sundt liv Det er vores mål, at livskvaliteten og folkesundheden er i top i hovedstadsregionen. Borgere skal have adgang til ren luft, grønne områder og kulturelle oplevelser. Borgerne skal let komme fra A til B og bevæge sig mere, fordi vi har indrettet byerne hertil. Forskning og udvikling af nye sundhedsløsninger gør, at patienter får en god behandling hos lægen, kommunen og på hospitalet. Ny teknologi og personlig medicin gør behandling mere målrettet og kan udføres tættere på, hvor patienterne bor. Region Hovedstaden har som kerneopgave at øge folkesundheden ved at behandle og forebygge patienter og borgere. Sammen med andre udvikler vi regionen inden for miljø, trafik, uddannelse og kultur. Vi skaber kort vej fra banebrydende forskning til implementering af ny og bedre behandling, ny teknologi og datadrevne løsninger ved at fremme innovative samarbejder med stat, kommuner, praksis, vidensmiljøer og virksomheder også internationalt, konkret også om funding, jura, etik, matchmaking mv forskere, der forsker for ressourcer svarende til 2 mia. kr. årligt, hvoraf halvdelen er eksternt finansieret samt en life science industri med ansatte gør hovedstadsregionen til en førende metropol på det globale marked indenfor udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr. Vi har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, når der indrettes ny infrastruktur, byer og bygninger samt i oplysningen, dvs. ikke kun gennem god behandling i sundhedsvæsenet. En styrket folkesundhed giver færre og kortere indlæggelser og mindsker presset på sundhedsvæsenet. Mere forebyggelse og behandling målrettet den enkelte patient Borgere og patienter skal have gavn af personlig medicin, sundhedsdata, genanalyser, kunstig intelligens, ny teknologi mv. Danmark har en hel unik position med nogle af de mest detaljerede sundhedsdata og -registre i verden. Det er en forudsætning, at datasikkerhed, gennemsigtighed og etik er i top, når vi udnytter data til at forebygge, diagnosticere og behandle patienter mere målrettet, fx hjerte-, kræftpatienter og kronikere også i eget hjem. Dermed styrker vi nærhed og får patienten mere i centrum. 20% Her sætter vi ind... Øget folkesundhed hos borgerne Vi arbejder for at styrke borgernes livskvalitet og sundhed psykisk og fysisk. Det skal være let at bevæge sig og komme rundt, og flere skal vælge cyklen frem for bilen. Vi styrker adgangen til rekreative områder samt til kulturelle oplevelser, hvor mangfoldigheden kan blomstre. Sundere borgere via samarbejde om forskning og innovation Vi arbejder på, at borgere får adgang til de nyeste behandlinger samt arbejdspladser, som vi fremmer gennem forskning, innovation og implementering. Det skal være mere attraktivt at gennemføre forskning og innovation i Danmark i samarbejde mellem hospitaler, universiteter, kommuner, virksomheder, organisationer og patienter. Vi identificerer udfordringer og udvikler et sundhedsvæsen til fremtidens behov. flere ældre over 70 år om 10 år samt flere kronikere i hovedstadsregionen. Med et stramt budget betyder det, at sundhedsvæsenet er under pres. 13,7% af borgerne i hovedstadsregionen havde i 2017 dårligt mentalt helbred. Det er en stigning på 2,5 procentpoint i forhold til Andelen af borgere med højt stress niveau er i samme periode steget fra 20,6% til 25,3% 25,9% af regionens borgere lever ikke op til minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. s.12 s.13

157 Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling NOTAT Journal-nr.: Dato: 25. marts 2019 Sproglig tilretning af RUS-udkast inden offentlig høring Høringsudkastet til den regionale udviklingsstrategi (RUS) har været behandlet i Erhvervs-, vækst-, forskningsudvalget, Miljø- og klimaudvalget samt Trafikudvalget, som alle anbefaler en godkendelse overfor forretningsudvalget og regionsrådet. I forbindelse med behandlingen i udvalgene fremkom nogle bemærkninger af mere sproglig karakter, som administrationen vil følge op på. Det drejer sig bl.a. om anvendelsen af forkortelser og læsevenlighed. På den baggrund foretages følgende justering af strategiudkastet inden det sendes i offentlig høring: Læsevejledning indsættes i strategiens indledende del, så det bliver mere klart, at strategien er Region Hovedstadens ambitioner for, hvordan regionen inden for nogle af vores opgaveområder vil medvirke til den fremtidige udvikling af hovedstadsregionen. Ligeledes vil det fremgå, at strategien følges op af handlingsplaner med konkrete indsatser, som søges gennemført i partnerskaber med andre relevante parter. Sproglig gennemskrivning med henblik på at gøre strategien mere læsevenlig. Til orientering har administrationen foretaget en række mindre rettelser i det foreliggende udkast i forhold til udvalgenes bemærkninger (primært omkring forkortelser og korrektur), men det har ikke været muligt at nå en mere omfattende sproglig gennemskrivning forud for udsendelsen af dagsordenen til forretningsudvalget og regionsrådet. Derfor følges der op på dette efterfølgende.

158 Region Hovedstaden Punkt nr Godkendelse af høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Bilag 3 - Side -1 af 1 Tidsplan for færdiggørelse af RUS Regionsrådet godkender udkast 9. april Høring af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (lovpligtig) Offentlig høring (lovpligtig 8 uger) Regionsrådet godkender endelig strategi juni/juli 13. maj September 8 uger lovpligtig Mulig justering af strategien i forhold til eventuelle bemærkninger fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Udarbejdelse af høringsnotat, herunder eventuelle ændringsforslag Forberedelse af udkast til handlingsplan med konkrete indsatser. Forventes klar til godkendelse i regionsrådet i september. 1

159 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 1 - Side -1 af 6 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Til Erhvervsstyrelsen Telefon Mail regionsraadsformand@regionh. dk Web Fingerplanrevision@erst.dk Dato: XX marts 2019 Udkast til høringssvar om forslag til Fingerplan 2019 Region Hovedstaden har modtaget regeringens forslag til revideret fingerplan - Fingerplan 2019 i høring. Revision af fingerplanen sker blandt andet som følge af regeringsudspillet for Hovedstadsområdet 2030 Danmarks hovedstad - initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Region Hovedstaden er overordnet positiv overfor regeringens forslag til Fingerplan 2019, som i forhold til udlæg af flere arealer til boliger og erhverv giver mulighed for at imødekomme den positive udvikling hovedstaden står over for. Regionens høringssvar indeholder bemærkninger, input og konkrete forslag inden for områderne trafik og mobilitet, infrastruktur, klimatilpasning samt råstofforsyning. Vi håber høringssvaret kan være til inspiration for det videre arbejde med fingerplanen. Regionalt helhedsperspektiv Fingerplanen er kendt for at være et stærkt og fremsynet overordnet redskab i vores byudvikling og bør derfor helt naturligt ses i et regionalt helhedsperspektiv. I Region Hovedstaden er vi optaget af, at borgere i Region Hovedstaden nemt kan vælge effektive og bæredygtige transportmidler til og fra arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter, eller hvis en behandling på hospitalet er nødvendig. I hovedstadsregionen er busser, lokaltog, regionaltog, S-tog, letbane og metro rygraden i det kollektive transportsystem. Men for at optimere det samlede transportsystem bedre og bidrage til en grøn omstilling i regionen, skal det være attraktivt at cykle og kombinere den daglige tur med nye fleksible fossilfrie mobilitetsløsninger, der tilpasser sig transportbehovet for den enkelte - uanset om man bor i byen eller på landet. Derfor er det vigtigt at arbejde med regionale løsninger på regionale udfordringer. I statens forslag til Fingerplanen 2019 er der medtaget en række ønsker fra kommunerne, hvor de naturligt har taget udgangspunkt i lokale behov, som de hver især ønsker at fremme. Region Hovedstaden bakker overordnet op om kommunernes ønsker. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at succesfulde regioner i verden er attraktive bl.a. fordi, de har formået at skabe en sammenhængende infrastruktur og en bæredygtig balance mellem vækst, ressourcer og levevilkår.

160 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 1 - Side -2 af 6 Derfor er det af stor regional interesse, at der sker en samlet bymæssig udvikling i hele hovedstadsområdet og ikke kun i de enkelte kommuner eller i centralkommunerne. Regionale byudviklingsområder skal ses i et regionalt helhedsperspektiv og trafikalt betjenes mere optimalt end i dag, såfremt de store potentialer skal udnyttes. Dette fremgår også af Trængselskommissionens arbejde, som viser, at der bl.a. er et stort behov for bedre forbindelser på tværs og i nogle af fingrene. Vigtigt at fastholde stationsnærhedsprincippet Stationsnærhed er et helt centralt element i en sammenhængende og funktionel byudvikling, hvor der kan skabes gode, sammenhængende bystrukturer og fordre til benyttelse af den kollektive trafik. Nye undersøgelser fra Aalborg Universitet viser, at hvis der er mindre end 400 meter til stationen, er det 36 %, der bruger kollektiv transport, mens det kun er 15 %, hvis der er mere end 1000 meter. Alene derfor bør stationsnærhedsprincippet fastholdes. Med statens forslag til Fingerplan 2019, hvor stationsnærhedsprincippet lempes og der samtidig åbnes op for etablering af intensivt erhvervsbyggeri, som ikke er stationsnært, vil det komme til at betyde mere trængsel og spildtid i trafikken. Dette påpeger COWI også i miljøvurderingen af Fingerplan Regionen ser dog positivt på forslaget om en forsøgsordning med stationsnærhed omkring standsningssteder på BRT-linjer i forhold til udvikling af den kollektive bustrafik. Region Hovedstadens bakker også op om forslaget om, at udpege særlige lokaliseringsområder i hhv. Nærum og Kvistgård, da disse områder grundet deres gode kollektive betjening er oplagte erhvervsudviklingsområder Trafik- mobilitet og infrastruktur Infrastruktur og mobilitet bør fylde væsentlig mere i Fingerplanen. Infrastruktur og mobilitet er nøgleparametre, når vi udvikler vores byer og byområder. Mobilitet er et væsentligt rammevilkår for udvikling og vækst. Foruden stationsnærhedsprincipper og udlæg til transportkorridorer etc. bør Fingerplanen sætte fokus på at imødekomme fremtidens udfordringer og fremme, at der skabes bedre tværgående forbindelser og knudepunkter. Derfor bør Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og relevante myndigheder med ansvar for trafikplanlægning involveres tæt i arbejdet. Til videre inspiration vedlægger vi den forslag til den regionale Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen (udkast februar 2019), som planlægges behandlet af er godkendt i regionsrådet 9. aprilmarts 2019 (afventer endelig godkendelse 12. marts). Trafik- og mobilitetsplanen er et fyrtårnprojekt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi og er udarbejdet i af Region Hovedstaden i samarbejde med 20 kommuner og KKR Hovedstaden. Planen videreføres i regionens kommende Regionale Udviklingsstrategi, hvor elementerne kan indgå i handlingsplanen for udviklingsstrategien. Side 2

161 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 1 - Side -3 af 6 Hovedstadsområdets trængselsudfordringer Som landets eneste region klarer halvdelen af borgerne i hovedstadsregionen hverdagens gøremål uden en bil og andelen af cykel- og kollektive rejser er markant større her i forhold til resten af landet. Men det er også i hovedstadsområdet, at trængslen er størst og den stiger i takt med befolkningstilvæksten på borgere om året frem mod Det betyder, at der allerede i 2025 samlet set vil bo op mod 2,2 mio. indbyggere i hele hovedstadsregionen. Ifølge analyserne, som ligger bag Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen (udkast februarmarts 2019), vil væksten i indbyggere og arbejdspladser betyder, at der skal håndteres 20% flere rejser i 2035, hvilket lægger et pres på hele trafiksystemet. Hvis der ikke gøres noget, kan det betyde mere trængsel både på veje, skinner og i tog, og det er dyrt for samfundet. I 2015 spildte bilisterne i hovedstadsområdet 16,7 mio. timer i trafikken på grund af trængsel, og prognoserne forudser en fordobling til 33,4 mio. timer i Og selvom der i analyserne er indlejret planlagte og foreslåede infrastrukturprojekter, så er konklusionen, at det ikke vil være muligt alene at bygge sig ud af trængselsproblemerne på vejene. Trængslen på banenettet betyder, at der er flere strækninger, hvor kapaciteten på skinnerne i myldretiden stort set er udnyttet fuldt ud, samt strækninger hvor flere tog i myldretiden er overbelagte, dvs. hvor passagerne ikke kan få en siddeplads. Analysen af belægningen af siddepladserne viser, at de største udfordringer for fjern- og regionaltog med overbelægning er i Roskilde-fingeren. Men også S-tog og Kystbanen er udfordret. Trafikanalysen viser, at rejsebehovet på tværs af fingrene er stigende, øgede muligheder for byudvikling vil forstærke denne tendens. Den kommende letbane på Ring 3 understøtter trafikken på tværs i ringbyen, men det er en udfordring at sikre gode kollektive forbindelser på tværs af fingrene længere ude i geografien. Region Hovedstaden foreslår med Trafik- og mobilitetsplanen (udkast, februar 2019) et øget fokus på det kollektive system så dette kan optage en større del af væksten i antallet af ture. Fingerplanen en central del af Greater Copenhagen I en regional sammenhæng er Fingerplanens geografi blevet overhalet af Greater Copenhagen. En metropols geografi har betydning for vækstmulighederne og forskning viser, at større metropoler generelt er mere produktive. Hovedstadsområdet er udfordret af, at Fingerplanen fokuserer på hovedstaden og ikke på sammenhængene til det sjællandske pendlingsopland og til naboregionerne i Skåne og Nordtyskland. Derfor er der behov for, at stat, regioner og kommuner sammen udarbejder et fælles fysisk plandokument for den danske del af Greater Copenhagen, som mere og mere fremstår som en funktionel sammenhængende region. Side 3

162 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 1 - Side -4 af 6 Forslag til konkrete tiltag: Der bør gives bedre mulighed for at bygge nye tværgående infrastrukturforbindelser i hovedstadsområdet og Greater Copenhagen og skabe sammenhænge på tværs. Fortsat prioritering i af investeringer i fremtidens kollektive transport. Den kollektive transports styrke er, at den kan transportere mange personer effektivt, klimavenligt og på mindre plads, hvilket bliver afgørende i en fremtid med befolkningsvækst og øget pres på trafiksystemet. Der er derfor et potentiale for at styrke den kollektive transports hovednet. Den teknologiske udvikling har desuden skabt grundlag for nye mobilitetstilbud (delebiler, delecykler, samkørselstjenester, fjernbusser etc.). Ved at sammentænke private tilbud med den kollektive transport i én service (Mobility as a Service) kan der tilbydes en effektiv og sammenhængende dør-til-dør transport til fremtidens mobilister. Danmark og Hovedstaden som cykel foregangsland bør videreudvikles. Cyklen er fleksibel, pladsbesparende, sundhedsfremmende og ikke mindst klimavenlig. Der er et stort potentiale for endnu flere pendlerrejser på cykel særligt med elcyklens stigende popularitet. Det handler både om cykelpendling hele vejen til job eller uddannelse, og der hvor cyklen indgår som en del af en kombinationsrejse. Cyklen som transportform til/fra stationen udvider det geografiske område, hvor den kollektiv transport er konkurrencedygtig overfor bilen målt på rejsetid. Baseret på regionens egne erfaringer fra Lokaltog opfordrer vi til, at man gør cykelmedbringning gratis på Kystbanen som det er i S-toget og lokaltoget. De trafikale knudepunkter bør styrkes og dermed skabe sammenhæng og øge muligheden for kombinationsrejser og deletransport. Hvis en større andel af rejserne i 2035 skal ske i den kollektive transport, er det vigtigt at optimere knudepunkternes trafikale funktion, skabe sammenhæng mellem transportformerne og sikre nemme skift. Men det er også vigtigt at styrke knudepunkternes bymæssige funktion og udnytte potentialet for at lokalisere arbejdspladser, boliger og hverdagsfunktioner tæt på stationen. Fremme af deletransport og samkørsel kan både være med til at reducere trængslen på de mest belastede vejstrækninger i regionen, og være et supplement til den kollektive trafik især i yderområderne. Samarbejde på tværs af myndigheder om bedre trafikinformation bør styrkes. En målrettet udnyttelse af data og opbygning af digitale løsninger er vigtig for at forbedre mobiliteten. Opdateret trafikinformation både før og under rejsen og realtidsdata om trafikken kan forbedre muligheder for at optimere trafikflowet og håndtere hændelser i trafikken. Side 4

163 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 1 - Side -5 af 6 Klimatilpasning Det er bekymrende, at der i forslag til Fingerplan 2019 ikke er taget stilling til, hvordan klimaforandring og ændrede vandmængder vil påvirke udviklingen af Hovedstadsområdet i fremtiden. Dertil bemærkes det, at det i forslag til Fingerplan 2019 og i regeringens hovedstadsudspil fremgår, at planlægning for klimatilpasning er lodsejernes ansvar, og den tværkommunale klimatilpasning kun er en mulighed og ikke en bunden opgave. Der er behov for, at planlægning af klimatilpasning er en obligatorisk opgave, som skal løses på tværs af kommunegrænser, da vand løber på tværs af grænser og vil påvirke alle borgere i hovedstadsområdet. Det bemærkes også, at der i forslaget til Fingerplan 2019 er udlagt nye områder til bebyggelse og vejområder, dette forstærker behovet for klimatilpasningsløsninger til håndtering af ændrede vandmængder som konsekvens af klimaforandringerne. Det er positivt, at man ønsker, at anlæg til klimatilpasning ikke må forringe og i videst muligt omfang skal styrke natur og fritidslivet i de grønne kiler jf. 18 stk. 5, og at de grønne områder i det indre storbyområde, som nævnes i 6 stk. 6, kun kan anvendes til klimatilpasning, hvis det er foreneligt med hovedanvendelsen og fredningsbestemmelserne. Men ønsket om at begrænse anlæg til klimatilpasning i grønne områder forudsætter, at klimatilpasnings løsninger muliggøres andre steder, eller der fastlægges andre arealområder til anlæg for klimatilpasningsløsninger. Råstofforsyningen i regionen Adgangen til råstoffer har væsentlig betydning for hovedstadsområdets udvikling. Det er derfor vigtigt at have fokus på fastholdelse af de større havnes funktion som losningssted for råstoffer, idet der stadig er behov for vækst og udvikling i form af nye bygge- og anlægsprojekter, selvom der sker en samfundsudvikling hen imod et service- og videnssamfund. I og med at råstofressourcerne på land er under pres, vil en større del af råstofforbruget skulle dækkes fra havet, og der skal være mulighed for at losse disse råstoffer tæt på, hvor de skal benyttes, med henblik på at minimere generne og klimabelastningen ved lang transport over land. Regionen har derfor kommentarer til de elementer i forslag til Fingerplan 2019, der drejer sig om: Prøvestenen (Københavns Kommune) og Avedøre Holme, Råstofhavnen (Hvidovre Kommune). Vedrørende Avedøre Holme er det positivt, at der i forslag til Fingerplan 2019 er fokus på, at havnen har særlig betydning for hovedstadsområdets råstofforsyning, men det er væsentligt, at reduktionen i arealreservationen til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og transport- og logistikerhverv ikke medfører begrænsning af de fremtidige muligheder for losning af råstoffer i havnen, men heller ikke for en eventuel udvidelse af aktiviteterne. Side 5

164 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 1 - Side -6 af 6 Vedrørende Københavns Havn er det væsentligt, at de fremtidige muligheder for losning af råstoffer i havnen sikres, men også at en eventuel udvidelse af aktiviteterne muliggøres. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Side 6

165 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -1 af 70 T S A K UD Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen

166 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -2 af 70 Læsevejledning Planen består af følgende kapitler: Kapitel 1 er et indledende kapitel og beskriver rammer, grundlag og mål for trafikog mobilitetsplanen. Kapitel 2 giver et overblik over de megatendenser, som kan påvirke fremtidens mobilitet. Kapitlet beskriver også de usikkerheder, der er forbundet med udviklingen, fx usikkerheden om, hvordan befolkningsvæksten vil fordele sig i hovedstadsområdet, og hvordan førerløse biler og delebiler vil påvirke fremtidens mobilitet. Kapitel 3 opsummerer konklusioner af de gennemførte analyser, der undersøger flere fremtidsscenarier i tre trafikale hovedudfordringer, som planen skal imødegå: Trængslen stiger og øget transportbehov på tværs, den kollektive transports konkurrenceevne er under pres og CO 2 -aftrykket fra transporten stiger. Kapitel 4 udpeger det regionale trafik- og mobilitetsnet bestående af knudepunkter og korridorer, der går på tværs af transportformerne. Her skal sikres bedre sammenhæng, effektivitet og pålidelighed gennem målrettede indsatser. Kapitel 5 beskriver de strategiske udviklingsområder, der er behov for at fokusere på for at imødegå de tre hovedudfordringer. Kapitel 6 viser et katalog af forslag til konkrete indsatser, der kan bringes i spil i det videre arbejde med mobiliteten i hovedstadsområdet. Hver indsats understøtter ét eller flere af de strategiske udviklingsområder. Kildeliste findes bagest i rapporten. Trafik- og mobilitetsplanen er udarbejdet af Region Hovedstaden med bistand fra Rambøll og Urban Creators. Udkast, Februar 2019.

167 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -3 af 70 Indhold 1 En helhedsplan for regional mobilitet Trafik- og mobilitetsplanens mål Afsæt i eksisterende planer Hvordan er trafik- og mobilitetsplanen blevet til? Fokus på pendlerrejser 8 2 Tendenser og fremtidens mobilitet 10 3 Hovedstadsområdets trafikale udfordringer nu og i fremtiden Tre udfordringer for fremtidens mobilitet Undersøgelse af alternative scenarier for fremtiden 19 4 Et sammenhængende, effektivt og pålideligt trafik- og mobilitetsnet Det regionale trafik- og mobilitetsnet 22 5 Strategiske udviklingsområder Fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere Trafikinformation og mobilitetsservice med brugeren i centrum Knudepunkter der skaber sammenhæng Flere cykelpendlere Attraktiv deletransport Indsatser 43 Bilag 57 Kilder 69 3

168 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -4 af 70 1 En helhedsplan for regional mobilitet Bedre rammer for et sammenhængende hverdagsliv Denne trafik- og mobilitetsplan er et fyrtårnsprojekt under Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) fra Planen har særligt fokus på at sikre en bedre mobilitet til borgere, der er bosat i hovedstadsregionen samt pendlere udefra, når presset på det samlede transportnet i regionen er størst. Planen giver et fælles overblik og forståelse af de trafikale udfordringer i hovedstadsregionen. Gennem analyser og debat med centrale aktører har arbejdet med planen identificeret strategiske udviklingsområder og indsatser, der kan reducere den stigende trængsel og skabe et sammenhængende transportsystem. Planen skal danne grundlag for at igangsætte partnerskaber mellem offentlige aktører og invitere private aktører med ind for at udvikle fremtidens løsninger. Indsatserne i planen skal bidrage til at skabe bedre rammer for sammenhængende hverdagsliv uden unødig spildtid i den daglige transport og bidrage til en grøn omstilling af persontransporten. God mobilitet for regionens borgere og pendlere udefra er også med til at skabe gode rammer for et fleksibelt arbejdsmarked, bosætning og handel og giver bedre adgang til uddannelser, behandlingstilbud og fritidsaktiviteter. 20 % flere rejser i 2035 Som landets eneste region klarer halvdelen af borgerne i hovedstadsregionen hverdagens gøremål uden en bil 1) og andelen af cykel- og kollektive rejser er markant større her i forhold til resten af landet. Men det er også i hovedstadsområdet, at trængslen er størst og den stiger i takt med befolkningstilvæksten på borgere om året frem mod Det betyder, at der allerede i 2025 samlet set vil bo op mod 2,2 mio. indbyggere i hele hovedstadsregionen. Væksten i indbyggere og arbejdspladser betyder, at der skal håndteres 20 % flere rejser i 2035, hvilket lægger et pres på hele trafiksystemet. Hvis der ikke gøres noget, kan det betyde mere trængsel på vejene, og det er dyrt for samfundet. I 2015 spildte bilisterne i hovedstadsområdet 16,7 mio. timer i trafikken på grund af trængsel, og prognoserne forudser en fordobling til 33,4 mio. timer i Og selvom der i analyserne er indlejret planlagte og foreslåede infrastrukturprojekter, så er konklusionen, at det ikke vil være muligt alene at bygge sig ud af trængselsproblemerne på vejene. 4

169 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -5 af 70 En helhedsorienteret tilgang Trafikale behov og tilbud varierer over regionens forskellige geografier. Samtidig har regionen en høj indpendling ude fra, såvel fra det øvrige Sjælland som fra Skåne. Dette betyder, at der skal flere forskellige løsninger til for at skabe god mobilitet på tværs af regionen. Fremtidens trængselsproblemer skal løses med en mere helhedsorienteret og tværgående tilgang til trafikplanlægning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes rejsebehov. Her sættes mobilisten i centrum og fokus på behovet for at kunne vælge forskellige transportformer og kombinationer af transportmidler alt efter behov og ønsker. En væsentlig faktor for at få mobilitet i hovedstadsregionen til at fungere optimalt er, at det kollektive trafiksystem er et attraktivt tilvalg for flest mulige pendlere på daglig basis, ligesom bilparken skal udnyttes bedre gennem deletransport. For pendlere i busser og tog, er det afgørende for rejsens attraktivitet, at helt basale elementer skal være i orden, altså at bussen og toget kommer til tiden, at man kommer hurtigt frem samt overskuelig prisstruktur og nemme skift mellem ruter. Men skal det stå mål med fx en biltur eller en cykeltur, så er den samlede kundeoplevelse afgørende, så pendlere kommer til at føle den samme frihed, kontrol og fleksibilitet uanset transportform. Tendenserne viser, at fremtidens metropoler kommer til at tilbyde fleksible mobilitetsløsninger og forretningsmodeller, der tilpasser sig transportbehovet for den enkelte. Det betyder, at der kommer flere delebiler, nye taxatjenester, flexture, samkørselsordninger, on demand tilbud og førerløse køretøjer. Nye transportløsninger og flere aktører på markedet gør også transportområdet mere komplekst, hvilket kan være svært for pendleren at navigere i. For at imødegå udfordringerne, gribe nye muligheder og skabe attraktive mobilitetsløsninger for borgere, besøgende og virksomheder, skal der derfor dannes nye samarbejder, partnerskaber og alliancer på tværs af såvel region, kommuner som sektorer, trafikselskaber og aktører. 1.1 Trafik- og mobilitetsplanens mål Trafik- og mobilitetsplanen er en langsigtet plan, der frem til 2035 skal bidrage til, at hovedstadsområdet kommer til at hænge bedre sammen trafikalt. Planen er første skridt til den samlede mobilitetsplanlægning for hovedstadsområdet, og er blevet efterspurgt som et nødvendigt grundlag for at imødegå fremtidens udfordringer med øget transportbehov og stigende trængsel. Trafik- og mobilitetsplanens overordnede mål er at udpege strategiske udviklingsområder og konkrete indsatser, der kan bidrage til: at imødegå den stigende trængsel og understøtte god mobilitet for borgere, arbejdstagere og besøgende i regionen at borgere skal kunne pendle mellem bolig og arbejde/uddannelse på tværs af regionen uden unødig spildtid på en måde, der bidrager til en sund, attraktiv og klimavenlig hovedstadsregion. Trafik- og mobilitetsplanen har fokus på pendlerrejser og skal sikre en sammenhængende, effektiv, grøn og pålidelig mobilitet i fremtiden. 5

170 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -6 af Afsæt i eksisterende planer Trafik- og mobilitetsplanen præsenterer indsatser, som kan skabe bedre sammenhæng i planlægningen på tværs af myndighedsgrænser og udnytte de teknologiske muligheder. Grundlæggende bygger planen på og understøtter de eksisterende aktuelle planer (såvel Region Hovedstadens egne som andre myndigheders), målsætninger og strategiske net. Desuden indgår KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles udpegede infrastrukturprojekter som et centralt grundlag for planen. Disse omfatter syv VIP-projekter og tre andre projekter, der skal undersøges nærmere. Projekterne løser hver især konkrete trafikale udfordringer og sigter mod at øge kapaciteten eller forbedre rejsetiden på vej- og banenettet, se figur 4.6 i kapitel 4. Planen bygger videre på en lang række planer, samarbejder og initiativer bl.a.: Greater Copenhagen herunder det fælles trafikcharter Fingerplan 2017 Movias Forretningsplan, Mobilitetsplan samt Bynet 19 Trafikplan for den statslige jernbane Det strategiske vejnet Visionsplan for Supercykelstier Strategi for DOT Din Offentlige Transport Strategi for Rejseplanen Initiativer om grøn mobilitetsplanlægning bl.a. Moving People VIP-infrastrukturprojekterne Kommuner og region i hovedstadsområdet er enige om følgende syv prioriterede infrastrukturprojekter: Færdiggørelse af Hillerød- og Frederikssundsmotorvejene de nuværende landeveje er stærkt trafikerede og folk holder i lange køer. Forbedringer af Kystbanen der er store tekniske udfordringer og lav kundetilfredshed. Ring 5 syd motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej til Køge afgørende for at forbedre fremkommeligheden omkring hovedstadsområdet. Automatisering af S-tog giver markant bedre betjening for passagerne med højere frekvens, punktlighed og færre aflyste afgange. Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro skaber en grøn kollektiv trafikforbindelse mellem metroen og den kommende letbane i Ring 3. Østlige ringvej vil aflaste trafikken i indre København, sikre bedre adgang fra det nordlige Sjælland til Københavns Havn og Københavns Lufthavn. Direkte togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn vil aflaste Københavns Hovedbanegård og skabe bedre adgang fra det vestlige hovedstadsområde til Kastrup Lufthavn. Derudover er region og kommuner i hovedstadsområdet enige om, at der brug for at kigge nærmere på følgende tre yderligere projekter: Ombygning af Hillerød station så passagerer fra hele Nordsjælland kan komme direkte til Nyt Hospital Nordsjælland Forlængelse af metroen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital Forlængelse S-banen fra Farum til Hillerød. 6

171 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -7 af Hvordan er trafik- og mobilitetsplanen blevet til? Planen er blevet til i dialog med en partnergruppe bestående af 20 kommuner, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Der er i forbindelse med arbejdet gennemført en række analyser. Partnergruppen og et panel af eksperter har løbende givet deres input til flere af analyserne, diskuteret resultaterne og har bidraget til at skabe et fælles overblik over dagens og fremtidens mobilitetsudfordringer. Der er mange aktører der har bidraget til analyser og udviklingen af planen. Følgende aktører har givet input til arbejdet: Cyklistforbundet, Dansk Industri, Supercykelstisekretariatet, Dansk Erhverv, Vognmandslauget, Horesta, Concito, Rådet for bæredygtig trafik, IDA, DTU Transport, Roskilde Universitet, Gate21, Øresundsinstituttet, Niels Buus, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Vejdirektoratet, Trafik- Bygge og Boligstyrelsen, Banedanmark, DOT, Movia, DSB, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Analysearbejdet bag Trafik- og mobilitetsplanen: I forbindelse med udviklingen af planen er gennemført følgende analyser: Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan 2018 En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid, Incentive 2018 Mobilitet i hovedstaden, Rambøll 2018 Bedre trafikinformation og fælles trafikledelse i hovedstadsregionen, KPMG 2018 Fremtidens Kollektive Transport, et diskussionsoplæg, Urban Creators 2018 Fremtidens Kollektive Transportknudepunkter Del 1, Urban Creators 2018 Fremtidens Kollektive Transportknudepunkter Del 2, Atkins og MOE Tetraplan 2018 Fremtidens kollektive transportknudepunkter Del 3, Urban Creators 2018 Inspirationskatalog til Trafik- og Mobilitetsplanen for Region Hovedstaden, Urban Creators 2018 Tidligere har regionen gennemført følgende analyser: Transport for Copenhagen, Stuensee & Co december 2015 Større sammenhæng i den kollektive trafik i Greater Copenhagen, Stuensee & Co 2016 Megatendenser Fremtidens kollektive transport i hovedstadsområdet, Urban Creators 2017 Hvordan får vi mere og bedre kollektiv trafik for pengene? af Lektor Per Homann Jespersen, Roskilde Universitet (RUC) et al Analyserne findes på Region Hovedstadens hjemmeside. 7

172 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -8 af Fokus på pendlerrejser Trafik- og mobilitetsplanen har fokus på regionale pendlerrejser. Det omfatter rejser til arbejde og uddannelse, som samtidig er rejser på tværs af kommunegrænserne, rejser til og fra regionen fra det øvrige Sjælland og Sverige samt rejser gennem regionen. I 2035 forventes der ifølge trafikmodelberegninger at være 1,9 mio. pendlerture pr. døgn og modellen beregner den gennemsnitlige pendlingsafstand til at være ca. 11 km. Fordeling af pendlerture 2035 Gennemsnitlig pendlingsafstand 24 % 32 % 44 % Km 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 6,6 12,8 13,2 10,9 2,0 0,0 Cykel Kollektiv Bil Cykel Kollektiv Bil Alle Figur 1.1. Pendlerture i 2035 fordelt på transportmiddel og pendlingsafstande 2). 8

173 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -9 af 70 Ses der på dagens trafik, så viser DTU's transportvaneundersøgelsen (TU), at pendlerrejserne udgør 25 % af alle ture i hovedstadsregionen og 30 % af de kørte km. Formålsfordeling (andel af ture per dag) 2016 og 2017 Ærindeture udgør 33 % af turene, men kun 15 % af de kørte km. Ærindeture er fx ture, hvor man henter/bringer andre, køber ind, besøg hos offentlige myndigheder, læger mv. En stor del af disse ture vil være lokale ture, som fremadrettet med fordel vil kunne indgå som en del af pendlerturene, hvis der sker en hensigtsmæssig lokalisering af de pågældende funktioner i forhold til det overordnede trafik- og mobilitetsnet. Slutteligt er der fritidsturene, der udgør hele 38 % af turene i regionen og 43 % af de kørte km. Fritidsture er fx ture til idræt, kultur, besøg og sommerhus. Næsten 85 % af disse ture er under 10 km og er derfor i høj grad lokale ture. Fritidsture er også mere spredt tidsmæssigt end pendlerture, ligesom destinationerne også er mere spredte. 4 % 19 % 6 % 38 % 33 % Arbejdsplads Uddannelsessted Ærinde Fritid Erhverv Pendlerturene udgør således kun en fjerdedel af alle ture i regionen, men det er alligevel væsentligt at fokusere på disse ture. Dels er pendling afgørende for, at arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner kan fungere, dels er det i myldretiderne, hvor pendlingen foregår, at trængslen er størst og fremkommeligheden er dårligst. Transportmiddelvalget for pendlerture påvirker også transportmiddelvalget for de øvrige ture. Hvis man har behov for at have en bil til den daglige pendling, så er der stor sandsynlighed for, at bilen også i højere grad anvendes til fritidsture/ ærindeture og omvendt. Muligheden for lettere at komme til arbejde og uddannelse er afgørende for at gøre regionen attraktiv for både indbyggere og erhvervsliv. Transporten af varer og gods er også afhængig af god fremkommelighed på vej- og banenettet, og påvirkes af trængsel, primært forårsaget af personpendlertrafikken. Indsatser for at reducere pendlertrafikken vil således også gavne godstrafikken. Formålsfordeling (andel af km per dag) 2016 og % Ærinde 12 % Arbejdsplads Fritid 25 % 15 % 5 % Uddannelsessted Erhverv Figur 1.2. Andel og km ture pr. dag i regionen i 2016/2017 (TU-data). 9

174 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -10 af 70 2 Tendenser og fremtidens mobilitet For større infrastrukturprojekter går der typisk år fra beslutningen bliver taget, til anlægget står klar. Herefter skal anlægget typisk kunne holde i år. Det stiller krav til, at beslutningstagerne kan prioritere og investere ud fra en forståelse for den usikre fremtid og for, hvad der kommer til at påvirke fremtidens mobilitet. Et blik på tendenserne kan medvirke til at give indsigt i usikkerheder forbundet med fremtidens udvikling. I perioden frem til 2035 vil der ske store forandringer i samfundet, som vil påvirke transportbehovet. Analysen Megatendenser og fremtidens kollektive transport i hovedstadsområdet udpeger urbanisering, hastig teknologisk udvikling og klimaforandringer, som de vigtigste megatendenser for transportområdet. Derudover fokuseres der også på livsstils-, adfærds- og holdningsændringer som en vigtig tendens. Tendens 1: Urbanisering Alt tyder på, at hovedstadsområdet vil fortsætte med at vokse og tiltrække nye beboere og arbejdspladser. Urbaniseringen forstærkes af globaliseringen, hvor de centre, der er bedst forbundet internationalt (bl.a. med lufthavn), har den største befolkningsvækst. Hvordan væksten i befolkning og antal arbejdspladser på længere sigt vil fordele sig i regionen, er svært at forudsige, men har stor betydning for mobilitetens udfordringer og løsninger. Vil den nuværende vækst i København fortsætte, eller vil vi i højere grad se en forskydning mod forstæderne? Her kan udviklingen i boligpriser og befolkningens bopælspræferencer blive afgørende. Hvis væksten fortsætter i de tætteste byområder, skaber det øget grundlag for højklasset kollektiv transport i disse områder. Til gengæld giver det en stor udfordring i at betjene yderområderne, hvor kundegrundlaget bliver mindre. Tendens 2: Fart på den teknologiske udvikling Flere eksperter peger på, at den teknologiske udvikling med blandt andet førerløse biler, big data, delebiler og elbiler vil ændre transportområdet drastisk i de kommende år. Den teknologiske udvikling danner grundlag for introduktion af nye mobilitetstilbud på markedet. Disse vil være drevet på forretningsmæssige vilkår. Det betyder oftest, at nye koncepter (fx bybiler) vil blive introduceret der, hvor der er flest kunder. Spørgsmålet er derfor, om yderområder, hvor befolkningskoncentrationen er lav, vil få ligeså stor gevinst af den teknologiske udvikling? De nye teknologiske muligheder kan både true den kollektive transports markedsandel og skabe helt nye muligheder for at samtænke de nye services med den kollektive transport. Nedenfor er fremhævet betydningsfulde teknologiske nybrud indenfor transportområdet. Førerløs teknologi Der er tre spor i udviklingen af førerløs teknologi, der er interessant i forhold til fremtidens mobilitet i hovedstadsområdet. Det ene spor er den gradvise automatisering af privatbiler, hvor det allerede i dag er teknologisk muligt for føreren at slippe rattet og lade bilen køre førerløst. Der er stor usikkerhed forbundet med, hvornår fuldt førerløse biler for alvor vinder indpas i salget af nye biler i Danmark, formentlig er det først omkring I en tidshorisont frem til 2035 forventes førerløse biler derfor kun delvist at påvirke mobiliteten. Det andet spor er biler, der udvikles som førerløse fra starten bl.a. førerløse taxaer, der bliver testet flere steder i USA 3). 10 Det tredje spor er førerløs kollektiv trafik, hvor regeringen har taget en beslutning om, at S-tog skal være førerløse i fremtiden, ligesom trafikselskaberne igangsætter de første forsøg med førerløse busser.

175 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -11 af 70 Delebiler og samkørsel I Danmark er der en voksende interesse for delebiler og samkørsel, og tjenester som DriveNow, LetsGo, GoMore og GreenMobility er allerede veletablerede i hovedstadsområdet. Samtidig er der en tendens til, at der sidder færre personer i hver bil, og samkørselsturene udgør kun en meget lille del af det samlede antal kørte kilometer i Danmark. En af udfordringerne er, at der ikke er noget økonomisk incitament for chaufføren i at medtage passagerer på de korte ture. Det er derfor usikkert, hvor meget deletransport vil vokse i fremtiden. Mobility as a Service (MaaS) MaaS er et koncept, hvor brugerne ikke har ejerskab til transportmidlet, men i stedet abonnerer på en transportservice. Brugeren kan via en app planlægge og betale rejser på tværs af udbydere og transportformer. Udvikling af MaaS koncepter sker i hele verdenen, men på forskellige niveauer. Det kan ske både som fuldt abonnement og som forskellige grader af det, fx en multimodal rejseplanlægger eller pay-as-you-go MaaS. Her er transporttilbuddene samlet på én platform, hvor brugeren booker og betaler via platformen for de transportydelser, de vælger. E-mobilitet I 2018 udgjorde elbiler og opladningshybridbiler 1,9 % af det samlede bilsalg 4). Det er den højeste andel siden 2. halvår 2015, lige inden der blev lagt afgifter på elbiler. Prisen på batterier forventes at falde markant de kommende år og elbilen kan derfor prismæssigt blive et konkurrencedygtigt alternativ til benzin- og dieselbiler indenfor en ti-årig periode 3). Elcyklen er også i vækst. I 2016 stod den for 11 % af det danske cykelsalg 5). Dette tal var kun 4 % i Nye typer elcykler, der kan køre 45 km/t, vinder også frem på markedet. Stigende e-handel Butikshandelen i bymidterne har i mange år været presset af stadig større butiksenheder og decentralisering af handelen til perifert beliggende centre. Væksten i e-handel øger denne tendens, hvor selv større byer må kæmpe for at holde liv i deres hovedgader. Det er usikkert, hvilken effekt e-handel vil have på borgernes transportbehov. Men der ses et potentiale for at samtænke kollektive transportknudepunkter med detailhandel for at styrke den kollektive transports bymæssige opkobling og understøtte nye mødesteder. 11

176 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -12 af 70 Tendens 3: Klimaforandringer Transportsektoren står for mere end 1 / 3 af CO 2 udledningen i Danmark 6). Der er en stor usikkerhed forbundet med udviklingen i befolkningens klimabevidsthed. Markedet for elbiler udvikler sig eksplosivt i disse år, men der er stadig et stykke vej for omstillingen af den private bilpark samt den kollektive transport. Overordnet set er gang, cykel og kollektiv trafik de mest klimavenlige transportformer. Tendens 4: Livsstils-, adfærds- og holdningsændringer Udover ovenstående langsigtede megatrends ser vi også en række nye tendenser i mobilitetsadfærden, som dels skyldes nye teknologier, men også livsstils- og holdningsændringer. Flere steder i udlandet bliver der kørt færre kilometer i bil og færre unge tager kørekort. Hvis der er tale om et permanent skift i både ejerskab og brugen af biler, bør tendensen slå først igennem herhjemme hos de yngre generationer i byerne, hvor de alternative transportmuligheder er bedst. Tal fra Transportvaneundersøgelsen for de årige indikerer dog ikke et faldende bilbrug for disse aldersgrupper i hovedstadsområdet. Det er derfor usikkert, om fremme af deletransport og Mobility As a Service alene kan vende udviklingen, så bilejerskabet falder i fremtiden. 12

177 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -13 af 70 3 Hovedstadsområdets trafikale udfordringer nu og i fremtiden Region Hovedstaden har gennemført en analyse af trafikudviklingen7), der tager udgangspunkt i den gældende prognose for befolkningstilvækst og placering af nye arbejdspladser frem til På baggrund af de gennemførte analyser er der særligt tre udfordringer for fremtidens mobilitet, som trafik- og mobilitetsplanens indsatser skal være med til at imødegå: Trængslen på vej- og banenettet stiger, der kommer et øget transportbehov på tværs af fingrene Den kollektive transports konkurrenceevne er under pres CO2-aftrykket stiger. I de følgende afsnit er udfordringerne beskrevet. Tal og illustrationer stammer fra analysen. I analysen arbejdes der med en geografisk opdeling af hovedstadsområdet i centralkommuner, ringbyen, fingerbyen og øvrige områder (som vist på figur 3.1). I beskrivelser og vurderinger tages der udgangspunkt i denne opdeling. er ik ss un Ringbykomm d Roskilde Helsingør ød ler Hil Fr ed erne un Ringbykommunerne: Lyngby-Tårbæk, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Glostrup,Rødovre, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund, Ishøj, Tårnby og Dragør Centralkommunerne: København og Frederiksberg Centralkommunerne e g Kø Figur 3.1. Geografisk opdeling af hovedstadsområdet i centralkommuner, ringbyen, de fem fingre og øvrige områder7). 13

178 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -14 af Tre udfordringer for fremtidens mobilitet Udfordring 1 Trængsel på vej- og banenettet stiger, og der kommer et øget transportbehov på tværs af fingrene Trængslen på de største korridorer i myldretiden er allerede steget betydeligt siden Trængselskommissionens betænkning fra Befolkningstilvækst og økonomisk vækst betyder, at der skal håndteres 20 % flere rejser i Hvis trængslen ikke skal stige, skal en del af væksten optages i den kollektive transport, der allerede er presset på kapaciteten flere steder. Der allerede i dag et stort rejsebehov på tværs af fingrene dette vil stige i fremtiden. Trængsel på vejnettet i dag Trafikberegninger viser, at trafikanterne i hovedstadsområdet i 2015 samlet set spildte ca. 16,7 mio. timer i trafikken pga. kø-kørsel. I 2010 var dette tal 13,5 mio. timer. Trængselsudfordringer i hovedstadsområdet er således steget betydeligt siden Trængselskommissionens betænkning. For morgenmyldretiden viser analysen, at især bilrejsende, der skal via Hillerød-, Køge-, og Helsingørfingrene ind til ringbyen eller centralkommunerne, tilbringer mere end 30 % af deres samlede rejsetid i kø. Trængsel i myldretiderne er primært en udfordring i de tætte bydele og i kommunerne i ringbyen. Som følge af dette er der en tendens til, at bilisterne vælger at undgå de mest belastede hovedveje og søger mod de mindre veje mellem korridorerne. Dette gælder særligt mellem Roskilde og Frederikssundkorridoren, men også vejnettet mellem Roskilde og Køge, samt Roskilde og Ringsted, er stærkt belastet i myldretiderne. Trængsel på banenettet i dag Trængslen på banenettet betyder, at der er flere strækninger, hvor kapaciteten på skinnerne i myldretiden stort set er udnyttet fuldt ud (se figur 3.2). Trængsel for banetrafikken handler også om, at der er flere tog i myldretiden, som er overbelagte, dvs. hvor passagerne ikke kan få en siddeplads. Analysen af belægningen af siddepladserne viser, at de største udfordringer for fjern- og regionaltogene med overbelagte tog er i Roskilde-fingeren. Men også Kystbanen er udfordret. 14 Når den en nye bane mellem København og Ringsted åbner i 2019 frigives kapacitet til den lokale og regionale togtrafik på strækningen Roskilde-København (Ny Ellebjerg), hvilket vil afhjælpe de nuværende kapacitetsproblemer på denne strækning.

179 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -15 af 70 For S-togene er andelen af overbelagte afgange i myldretiden især koncentreret på de dele af banenettet, der ligger inden for centralkommunerne (København og Frederiksberg) og ud til ringbyen. Rejser med Metro er ofte kortere og derfor betyder det ikke lige så meget for passagererne at få en siddeplads. I Metroen er kapacitetsgrænsen på flere delstrækninger i myldretiden dog nået, hvilket medfører, at der er afgange, hvor toget er fyldt og passagerer må vente til næste afgang, der typisk er indenfor 2 4 min. Trængsel på vej- og banenettet i fremtiden Væksten i befolkning og arbejdspladser samt den økonomiske vækst medfører, at der vil blive foretaget ca. 20 % flere rejser i hovedstadsområdet i 2035 i forhold til i dag. Det øger presset både på vej- og på banenettet. Trængslen på vejnettet i centralkommunerne og på de store tværgående vejforbindelser i ringbyen vil således fortsat være en udfordring. I den kollektive trafik vil der også være passagerstigninger både på metronettet, regionaltognettet og i mindre grad på S-tognettet. En stigning i antal passagerer i den kollektive transport betyder også, at stationerne skal kunne håndtere mange flere passagerer i fremtiden. Større rejsebehov på tværs Selvom centralkommunerne stadig er et vigtigt rejsemål, går trafikken i højere grad på kryds og tværs i hele hovedstadsområdet. En fortsat sammenlægning af offentlige funktioner, som fx hospitaler, skoler, ungdoms- og videregående uddannelser samt en større arbejdsdeling i området, kan betyde, at dette rejsemønster fortsætter i fremtiden. Trafikanalysen viser, at rejsebehovet på tværs af fingrene (men ikke i ringbyen) er bilog kollektiv ture i døgnet. Til sammenligning er rejsebehovet mellem fingerbyerne og centralkommunerne (København og Frederiksberg) ca ture i døgnet Den kommende letbane på Ring 3 understøtter trafikken på tværs i ringbyen, men det er en udfordring at sikre gode kollektive forbindelser på tværs af fingrene længere ude i geografien. Figur 3.2. Figuren til venstre viser banestrækninger med flere overbelagte tog i myldretiden og figuren til højre viser banestrækninger, der i dag har en høj kapacitetsudnyttelse, dvs togene kører tæt på skinnerne 8). 15

180 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -16 af 70 Udfordring 2 Den kollektive transports konkurrenceevne er under pres For rejser på tværs af fingrene og i yderområderne er den kollektive transport udfordret pga. lange rejsetider sammenlignet med bilen. Kundetilfredsheden i den kollektive transport ligger lavt i hovedstadsområdet sammenlignet med andre storbyregioner. Private forretningskoncepter vinder frem og kan udfordre den kollektive transport, hvis ikke private og offentlige løsninger spiller sammen. Koordinering og sammenhæng i den kollektive transport vanskeliggøres af, at opgaverne er fordelt på flere trafikselskaber, og der er en stor ejerkreds. Konkurrenceforhold mellem kollektiv transport og privatbilisme målt på rejsetid Trafikanalysen viser, at den kollektive transport har meget lange rejsetider sammenlignet med bilen til og fra yderområderne. Bilen er derfor det oplagte valg for de fleste af de rejser, der starter eller slutter i disse områder. På figur 3.3a ses forskellen i rejsetid mellem en kollektiv rejse og en bilrejse til København H i myldretiden. Bortset fra områderne tæt på destinationen, er det omkring stationerne på regionalog fjerntogsnettet, at den kollektive rejse er hurtigere end bilrejsen. Her er det togets relativt høje rejsehastighed, som slår igennem. Helt den samme effekt ses ikke omkring S-togsstationerne, da S-toget på grund af de mange stop har en lavere rejsehastighed. Dog står S-toget stærkt i de fingre/korridorer, hvor den parallelle vejforbindelse er trængselsramt fx i Frederikssundkorridoren. Kombineret med cyklen (Figur 3.3b) er den kollektive transport betydeligt hurtigere, når det gælder dør-til-dør-transport. Dette ses ved, at de grønne områder er betydeligt større på figuren. Cykel som tilbringertransportform udvider det kollektive hovednets attraktion. Fælles for figur 3.3a og 3.3b er, at der ikke er indregnet parkeringstid for bilerne. For at afspejle trængslen er der indregnet en generel reduktion i rejsetider med bil på vejnettet i Københavnsområdet. 16

181 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -17 af 70 Figur 3.3a. Forskel i rejsetid mellem kollektiv transport og bil fra alle steder i hovedstadsområdet til København H med gang som tilbringertransport 9). Figur 3.3b. Forskel i rejsetid mellem kollektiv transport og bil fra alle steder i hovedstadsområdet til København H med cykel som tilbringertransport 9). 17

182 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -18 af 70 CO 2 CO 2 -aftrykket stiger Udfordring 3 Transportsektoren har ikke opnået de samme CO 2 -reduktioner som andre sektorer (fx bygge- og boligbranchen). Trafikken stiger og det tager lang tid at udskifte bilparken til grønne drivmidler. Forventet stigning i salg af elektrificerede køretøjer frem mod 2030 Transportsektoren står for mere end 1 / 3 af CO 2 -udledningen i Danmark. Udledningen kommer primært fra vejtransport, hvoraf udledninger fra personbiler udgør halvdelen. Transporten er en af de sektorer, hvor Danmark endnu ikke for alvor har formået at reducere udledningen af drivhusgasser. Som led i EU s klimapolitik skal Danmark frem mod 2030 mindske udledningen af drivhusgasser med 39 % i forhold til Forpligtelsen omfatter de såkaldt ikke-kvoteomfattede sektorer, dvs. især transport, landbrug og individuel boligopvarmning 10). Salget af elektrificerede køretøjer (elbiler, plug-in hybridbiler og brintbiler) forventes at stige frem mod 2030, som følge af teknologisk udvikling og faldende teknologiomkostninger, og forventes i 2030 at udgøre 22 % af det samlede nybilsalg under fravær af nye tiltag. Dette centrale skøn bevirker, at elektrificerede køretøjer vil udgøre 7 % af den samlede bestand af person- og varebiler i ). Omstilling af transportsektoren til grønne drivmidler tager derfor relativt lang tid. Der er derfor også behov for andre tiltag til at understøtte klimavenlig transport. 18

183 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -19 af Undersøgelse af alternative scenarier for fremtiden Som beskrevet i kapitel 2 er der en række usikkerheder, der gør det vanskeligt at pege på hvilken vej udviklingen vil gå. Disse usikkerheder er blevet undersøgt gennem en scenarieanalyse 12), der bl.a. ser på effekterne af en række infrastrukturprojekter (se figur 4.6 og 4.7). Analysen ser bl.a. på tre forskellige scenarier for, hvor væksten i befolkning og arbejdspladser kommer til at ske. Alle byvækstscenarier peger på stigende trængsel. Samtidig viser analysen, at det ikke er muligt at bygge sig ud af trængselsproblemerne, ligesom at førerløse køretøjer og delebilsordninger heller ikke vil løse udfordringerne. Der kommer mere trængsel uafhængigt af, om befolkningsvæksten primært sker i centralkommunerne, i ringbyen eller stationsnært i fingerbyen. Der er stort set ikke forskel i det overordnede billede af, hvor trængselsproblemerne vil være størst for de tre byvækstscenarier. Trængslen stiger i alle byvækstscenarier Der er usikkerhed forbundet med at beskrive, hvor befolkningsvæksten sker i fremtiden. Udfordringerne beskrevet tidligere i dette kapitel tager udgangspunkt i en fremskrivning af den nuværende situation, hvor størstedelen af væksten sker i centralkommunerne. Dette er det mest sandsynlige scenarie, men for at vise hvad andre fordelinger af den forventede befolkningsvækst i hovedstadsområdet betyder for de trafikale udfordringer, er der gennemført beregninger af to andre scenarier for befolkningstilvæksten. I det ene scenarie er det forudsat, at byvæksten foregår stationsnært i ringbyen i stedet for i centralkommunerne. Dette scenarie medfører endnu flere ture mellem fingrene og ringbyen, men til gengæld færre ture mellem fingrene og centralkommunerne. Det samlede trængselsbillede er stort set det samme, som i fremskrivningen af dagens situation. I det andet scenarie forudsættes, at størstedelen af væksten i arbejdspladser og befolkning foregår stationsnært i fingrene i stedet for i centralkommunerne. Det giver flere ture på tværs af korridorerne sammenlignet med ringbyscenariet, og forstærker dermed udfordringerne i forhold til håndtering af trafikken på tværs. Det samlede trængselsbillede forbliver dog det samme som fremskrivningen af dagens situation. Vi kan ikke bygge os ud af trængslen De udpegede infrastrukturprojekter både på vej- og bane kan ikke løse de fremtidige trængselsudfordringer. Vejprojekter som fx Ring 5 Syd og en Østlig Ringvej har en stærkt aflastende effekt på dele af vejnettet, men øger også bilkørsel i forhold til en situation, hvor der kun realiseres store baneprojekter. Scenarieanalysen undersøger effekten af en længere række af infrastrukturprojekter på den fremtidige trafik. Både allerede besluttede, finansierede projekter og suppleret med en række foreslåede projekter 13). Bortset fra projektet med førerløse S-tog er der tale om rene infrastrukturprojekter. Analysen viser, at den øgede kapacitet, som vejprojekterne giver på vejene i myldretiderne, hurtigt bruges op, bl.a. fordi trafikken flytter sig fra andre tidspunkter til myldretiderne. Uden for myldretiderne skaber vejprojekterne betydeligt mere kapacitet, som slår igennem på det samlede tidsforbrug. 19

184 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -20 af 70 Vejprojekterne får ikke kun trafikanterne til at foretage flere bilture, men bilerne kører også betydeligt flere kilometer. Vejprojekter får størst betydning i områderne uden for ringbyen, hvor vejprojekterne bidrager til en overflytning af trafik fra det sekundære vejnet til det højklassede vejnet (motorvejsnettet). Dette giver en aflastning på det kommunale vejnet uden for ringbyen og centralkommunerne. Førerløse biler og delebilsordninger vil ikke løse trængselsudfordringerne Selvom førerløse biler forventes at kunne udnytte vejenes kapacitet bedre, bidrager de samlet set til øget trængsel. Flere husholdninger vil anskaffe sig bil, og personer, der i dag ikke kan køre bil, kan anvende en førerløs bil i fremtiden. Delebiler betyder, at den samlede vognpark kan udnyttes bedre, men antallet af ture i bil forventes at stige og vil derfor ikke reducere trængselsudfordringerne. Det er svært at forudse, hvordan fremtidige forretningskoncepter for førerløse biler og delebiler vil påvirke borgernes transportvalg. Region Hovedstaden har gennemført en trafikberegning af scenarier, der belyser betydningen af hhv. førerløse biler og delebilsordninger i en fremtid, hvor disse ikke er tænkt sammen med den kollektive transport. Førerløse biler Scenariet med førerløse biler bygger på følgende forudsætninger: Der er næsten lige mange almindelige og førerløse biler i 2035 Rejsetiden i førerløse biler opleves kun halvt som tabt tid i forhold til at køre i en almindelig bil, fordi rejsetiden bedre kan udnyttes til andre formål som arbejde, samtaler m.m. Især yngre personer køber og kører med førerløse biler Især husstande med mellemhøj og høj indkomst køber førerløse biler Især husstande, som har en stor afstand mellem bopæl og arbejde, køber førerløse biler Alle førerløse køretøjer er privatejede. Analysens resultater peger på, at der generelt foretages flere ture i bil, og at bilturene vil være længere. Bilejerskabet vil stige, og der vil generelt sidde færre personer i hver bil. Desuden viser beregningerne, at førerløse køretøjer forventes at få flere personer til at fravælge at cykle og gå til den kollektive trafik. Delebiler Analysen indikerer, at delebiler giver flere personture med bil, mens brug af alle andre transportmidler falder. Især brug af kombinerede transportløsninger fx cykel i kombination med kollektiv trafik, falder relativt stærkt. Dette skyldes, at delebiler åbner mulighed for, at folk uden tidligere adgang til bil nu kan benytte bil på den samlede rejse. I fremtidsscenariet med delebiler stiger den samlede biltrafik derfor væsentligt i hovedstadsområdet. Der bliver altså kørt flere kilometer i bil på vejnettet, men det sker med færre biler og dermed med en bedre udnyttelse af vognparken. 20 Det lavere bilejerskab medfører også færre parkerede biler, og dermed et mindre pres på byens rum.

185 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -21 af 70 4 Et sammenhængende, effektivt og pålideligt trafik- og mobilitetsnet Der er behov for at styrke et regionalt trafik- og mobilitetsnet, der vil være rygraden i fremtidens mobilitet i hovedstadsområdet. Nettet vil samtidig definere arbejdet med at håndtere de tre udpegede hovedudfordringer for regionens mobilitet: Trængslen på vej- og banenettet stiger, og der kommer et øget transportbehov på tværs af fingrene, den kollektive transports konkurrenceevne er under pres og CO 2 -aftrykket stiger. Trafik- og mobilitetsnettet skal være med til at sikre en effektiv og sammenhængende transport med fokus på: den enkelte pendlers rejsebehov et samlet transportsystem på tværs af transportformerne muligheder for problemfrie skift mellem de enkelte transportmidler. Planlægningen i hovedstadsområdet har i mere end 70 år været styret af fingerplanen, der løbende er blevet opdateret. Trafik- og mobilitetsnettet bryder ikke med denne historik, men supplerer fingerplanens fingre med styrkede tværforbindelser mellem fingrene og korridorer i forlængelse af fingrene i regionens nordlige dele. Dermed understøtter det regionale net det stigende rejsebehov på tværs af fingrene og mobiliteten i yderområderne. Udgangspunktet for transportinfrastrukturen i trafik- og mobilitetsnettet er det trafiknet, vi har i dag for alle trafikantgrupper. De forudgående analyser til trafik- og mobilitetsplanen viser, at man ikke kan nøjes med at bygge sig ud af trængslen på nettet. Trafik- og mobilitetsnettet skal derfor også skabe rammerne for, at det i fremtiden bliver muligt at bruge nettet smartere og mere fleksibelt. Det kan fx være ved at bruge en højere grad af kollektiv transport og cykler, kombinere transportmidlerne, transportere os på andre tidspunkter end i myldretiden eller helt undgå ture ved en øget grad af samlokalisering. Trafik- og mobilitetsnettet skal kunne tilbyde fleksible mobilitetsløsninger til trafikanterne, der omfatter alle de kendte og anvendte transportmidler, men også understøtte mindre anvendte løsninger som delebiler, samkørsel, førerløse busser etc. Nettet skal også i høj grad sammenbindes/suppleres af de nye fremtidige teknologiske muligheder og nye forretningsløsninger indenfor mobilitetsløsninger. Trafik- og mobilitetsnettet er der, hvor der er behov for et regionalt fokus på at: forbedre sammenhængen i nettet give gode alternative rejsemuligheder til bilen udbedre de væsentligste flaskehalse og missing links. 21

186 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -22 af Det regionale trafik- og mobilitetsnet Det regionale trafik- og mobilitetsnet er defineret som et net bestående af knudepunkter og trafikkorridorer. Trafikkorridorerne er de primære trafikårer mellem knudepunkterne samt til og fra regionen. Trafikkorridorernes centrale funktion er at sikre effektive muligheder for at transportere sig mellem knudepunkterne med forskellige transportmidler bil, bus, tog og cykel. Transportudbuddet vil variere fra korridor til korridor afhængig af transportbehovet og infrastrukturen. Gang skal i regional sammenhæng ses som en del af en rejsekæde og har derfor en vigtig funktion som til- og frabringer til den kollektive trafik. Gode gangforbindelser til knudepunkterne er et væsentligt fokusområde, for at gøre den kollektive trafik konkurrencedygtig. Analyser viser bl.a., at man er villig til at gå længere i et attraktivt bymiljø. Knudepunkterne er stationer/terminaler, som har to primære funktioner, og vægten mellem disse er forskellige fra knudepunkt til knudepunkt: 1. Knudepunktet er udgangspunkt og mål for en stor del af turene i regionen. 2. Knudepunktet giver mulighed for at skifte mellem transportmidler både kollektiv og individuel og er derfor et af de centrale elementer i at sikre muligheden for sammenhæng i transporttilbuddet på tværs af transportformer. De knudepunkter, der indgår i trafik- og mobilitetsnettet er knudepunktsstationer fra Fingerplan 2017 suppleret primært med knudepunkter, hvor linjer i det strategiske kollektive net krydser. Knudepunkterne udenfor centralkommunerne ses på figur 4.1 med angivelse af forventede antal påstigere og skift i I centralkommunerne ligger knudepunkterne meget tæt, og de betjener et meget stort antal rejsende, se figur 4.2. Det er valgt at betragte centralkommunerne som ét samlet knudepunkt i trafik- og mobilitetsnettet. Udpegningen af trafik- og mobilitetsnettet er som nævnt baseret på den hidtil gældende planlægning og de overordnede trafiknet, som vi har i dag for alle trafikantgrupper illustreret i figur I tillæg hertil indgår VIP-projekterne samt en række andre infrastrukturprojekter, som er udpeget i forarbejdet til trafik- og mobilitetsplanen og illustreres i figur 4.6 og 4.7. Figur 4.8 viser det samlede regionale trafik- og mobilitetsnet. Trafik- og mobilitetsnettet indeholder, som nævnt, en række udpegede knudepunkter og transportkorridorer, som samlet udgør det regionale trafik- og mobilitetsnet. De stationer og trafiktilbud, som ikke indgår i det regionale trafik- og mobilitetsnet vil fortsat have en vigtig funktion til betjening af de mange lokale ture og som tilbringer til det regionale net. Således medfører udpegning af det overordnede regionale net ikke samtidig en nedprioritering af det øvrige net. Baggrunden for udpegning af knudepunkter og trafikkorridorer er beskrevet mere detaljeret i bilag. 22

187 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -23 af 70 < 1 Gilleleje 1 Græ sted 17 Helsingør 2 Helsinge 3 Fredensborg 2 Hundested 2 Frederiksvæ rk 26 Hillerød 1 Gørløse 14 Favrholm St. 10 Allerød Hørsholm 6 Kokkedal 6 Frederikssund Slangerup Rutebil st 3 Ølstykke 1 Kildedal 15 Ballerup 7 Farum 6 Væ rløse 11 Birkerød St. 6 Bagsvæ rd 28 Herlev St. 35 Lyngby 15 Buddinge 9 Gladsaxe Trafikplads 1 Næ rum 1 DTU 8 Jæ gersborg 3 Klampenborg 44 Hellerup 9 Rødovre 7 Trekroner 70 Glostrup 2 Hvidovre Hospital 38 Roskilde 25 Høje Taastrup 16 I shøj 14 Vallensbæ k 9 Avedøre 12 Friheden 9 77 Tårnby Lufthavnen 11 Hundige Dragør 9 Greve 6 Solrød Strand Påstigninger/skift i den kollektive trafik Køge N Passagerer i 1000 pr. døgn Påstigere 16 Køge Skift Figur 4.1. Antal påstigere samt passagerer, der skifter mellem to kollektive transportmidler (cirklens størrelse med tilhørende tal) samt andel skift i den kollektive trafik i infrastrukturscenariet Kortet viser knudepunkter udpeget som en del af trafik- og mobilitetsnettet. (Passagertal er alene angivet for togstationer). 23

188 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -24 af Ryparken 15 Svanemøllen 37 Nordhavn 88 Nørrebro 113 Østerport 39 Flintholm 60 Frederiksberg 20 Vesterport 146 Nørreport 27 Rådhuspladsen 165 Kongens Nytorv 399 Hovedbanegården 16 Danshøj 79 Valby 20 Dybbølsbro 55 Islands Brygge 19 Universitet 73 Ny Ellebjerg 64 Ørestad Påstigninger/skift i den kollektive trafik 2035 Centralkommunerne Passagerer i 1000 pr. døgn Påstigere Skift Figur 4.2. Antal påstigere samt passagerer, der skifter mellem to kollektive transportmidler (cirklens størrelse med tilhørende tal) samt andel skift i den kollektive trafik i infrastrukturscenariet De viste stationer er stationsknudepunkter i centralkommunerne udpeget i Fingerplan

189 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -25 af 70 Strategisk vejnet Niveau 1: Veje, der forbinder og fordeler trafikken i hele landet, og som er væsentlige veje for den samlede fremkommelighed. Niveau 2: Veje som forbinder det regionale eller lokale vejnet og har høj eller middelhøj trafikbelastning. Niveau 3: Veje udpeget som alternative ruter til niveau 1 eller 2 og som i perioder fungerer som forbindelseseller fordelingsveje. Figur 4.3. Det strategiske vejnet, som er udpeget af Vejdirektoratet sammen med kommuner og politiet, samt Frederikssundsmotorvejen og den nye fjordforbindelse ved Frederikssund. Udpegningen af det strategiske vejnet har taget udgangspunkt i vejenes trafikbelastning, deres trafikale betydning og dermed også deres samfundsøkonomiske værdi 14). 25

190 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -26 af 70 Strategisk kollektivnet Movias strategiske net A-Bus Bane (eksisterende/ under anlæg) C-Bus R-Bus S-Bus Øvrige mellembys linjer 26 Figur 4.4. Det strategiske kollektive trafiknet består af Movias strategiske net samt de øvrige eksisterende baner inkl. baner under anlæg. Movias strategiske net er udpeget i Movias Forretningsplan 2016, og omfatter de vigtigste buslinjer og lokalbaner i Movias område, med ekstra høje krav til frekvens og forudsigelighed. Det strategiske net har stor betydning for mobilitet, bosætning, erhvervsudvikling mv. Det strategiske net tegner sig for ca. 70 % af kollektivpassagerne i Movias område 15).

191 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -27 af 70 Supercykelstier Eksisterende Kommende Endnu ikke finansieret Figur 4.5. Eksisterende og planlagte supercykelstier (finansierede såvel som ikke-finansierede). Supercykelstierne er planlagt af Region Hovedstaden og et flertal af kommunerne, så de forbinder arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boligområder i et sammenhængende net målrettet pendlerrejser 16). 27

192 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -28 af 70 VIP-projekter Automatisering af S-tog S-bane Farum-Hillerød Hillerød St Forbedringer af kystbanen Tog Roskilde Kastrup lufthavn Metro Ny Ellebjerg-Hvidovre Hospital Letbane Gladsaxe Nørrebro Færdiggørelse af Hillerødmotorvejen Færdiggørelse af Fredrikssundmotorvejen Ring 5 Syd Østlig Ringvej 28 Figur 4.6. VIP-projekterne er store infrastrukturprojekter, der løser konkrete trafikale udfordringer og sigter mod at øge kapaciteten eller forbedre rejsetiden. Projekterne er udpeget af KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden, som arbejder på at sikre finansiering af projekterne især via statslige midler. Tre af projekterne (ombygning af Hillerød Station, forlængelse af metroen fra Ny Ellebjerg samt forlængelse af S-banen Farum-Hillerød) er der behov for at analysere nærmere.

193 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -29 af 70 Infrastrukturprojekter på vej og bane som indgår i infrastrukturscenariet Stationer Vej Jernbane Letbane Metro Førerløse S-tog Figur 4.7. Infrastrukturprojekter på vej og bane, der indgår i infrastrukturscenariet for 2035, som analysegrundlag for Trafik- og mobiltetsplanen. Projekterne omfatter allerede besluttede og finansierede projekter, VIP-projekterne (med undtagelse af forlængelsen af S-banen Farum-Hillerød), se figur 4.6 samt en række yderligere projekter. 29

194 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -30 af 70 Mobilitetsnet Stjerneknudepunkt Netværksknudepunkt Byknudepunkt Sammenhængende knudepunkt Hoved-trafiknet Øvrige korridorer Bane (eksisterende, under anlæg eller VIP) Movias strategiske Net 30 Figur 4.8. Det regionale trafik- og mobilitetsnet, som består af knudepunkter og trafikkorridorer. Knudepunkterne skal give mulighed for effektive skift mellem transportmidlerne, og skaber dermed sammenhæng i nettet. Trafikkorridorerne skal give effektive muligheder for at transportere sig mellem knudepunkterne med forskellige transportmidler bil, bus, tog og cykel. Den enkelte korridors bredde er tilpasset, så den omfatter korridorens infrastruktur.

195 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -31 af 70 5 Strategiske udviklingsområder For at nå målet om at sikre en bedre sammenhængende og grønnere regional mobilitet med mindre trængsel og mere sundhed kræver det en overordnet plan og et godt samarbejde mellem Region Hovedstaden, hovedstadskommunerne og Staten. Det udpegede regionale trafik- og mobilitetsnet skal prioriteres, så det bedre kan håndtere den stigende trafik og bidrage til en grøn omstilling af persontransporten. Infrastrukturprojekter og andre fysiske tiltag bidrager til at forbedre kapaciteten og skabe sammenhæng i trafik- og mobilitetsnettet, de kan også styrke den klimavenlige transport og knudepunkter men de løser ikke de fremtidige trængselsudfordringer. Der skal mere til. Data og ny teknologi kan give helt nye muligheder for at give borgerne en bedre service gennem et samlet mobilitetstilbud, og kan dermed bidrag til at påvirke adfærden. En bedre udnyttelse af ressourcerne både bilparken (samkørsel) og selve infrastrukturen (trafikledelse) vil ligeledes kunne forbedre mobiliteten. Udnyttelse af ressourcerne handler også om, hvordan den kollektiv transport kan fungere bedre på tværs af geografi og organisationer. DATA OG NY TEKNOLOGI RESSOURCER FYSISKE TILTAG Figur 5.1. Mulighedsrum for handlinger. I dette kapitel er opstillet fem strategiske udviklingsområder for den regionale mobilitet i hovedstadsregionen. Udviklingsområderne er vigtige pejlemærker for, hvordan der kan sikres en sammenhængende, pålidelig og grønnere mobilitet i hovedstadsområdet. Udviklingsområder er defineret i dialog med kommunerne og partnerkredsen. De strategiske udviklingsområder supplerer og understøtter VIP-infrastrukturprojekterne, som kommunerne og regionen er enige om at prioritere (se figur 4.6, kapitel 4). De fem strategiske udviklingsområder, som rammesætter mulighederne for fremtidens indsatser, der kan imødegå de centrale udfordringer er vist i figur

196 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -32 af 70 Fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere GRØN OMSTILLING Attraktiv deletransport REGIONAL MOBILITET En sammenhængende, pålidelig, effektiv og grøn mobilitet A B Flere cykelpendlere Trafikinformation og mobilitetsservice med brugeren i centrum DATA OG NY TEKNOLOGI Knudepunkter der skaber sammenhæng Figur 5.2. De fem udviklingsområder og deres sammenhæng. De fem udviklingsområder er tæt forbundet og skal derfor tænkes sammen i den fremtidige udvikling af den regionale mobilitet. Udviklingen bør samtidig ske i sammenhæng med en gennemgående indsats, som handler om at udnytte tilgængelige data og ny teknologi fx til mere pålidelig rejseinformation både før og under rejsen. Desuden vil udviklingsområderne bidrage til grøn omstilling, når flere pendlere skifter bilen ud med nye kombinationer af kollektiv trafik, grøn delemobilitet, gang og cykel. Til hvert af de fem strategiske udviklingsområder er der listet forslag til konkrete indsatser. Flere af indsatserne går på tværs af udviklingsområderne og bidrager således til at imødegå udfordringerne inden for flere områder. Indsatserne er beskrevet enkeltvis i kapitel 6. De fem strategiske udviklingsområder er beskrevet på de kommende sider. 32

197 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -33 af Fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere Den kollektive transports styrke er, at den kan transportere mange personer effektivt, klimavenligt og på mindre plads, hvilket bliver afgørende i en fremtid med befolkningsvækst og øget pres på trafiksystemet. Andelen af pendlere, som transporterer sig alene i bil, skal bringes ned, og den kollektive transport skal optage en del af væksten i transportbehovet i regionen. 0,7 % 21,6 % 45,6 % 2,4 % 21,4 % 8,3 % Cykel Kombi Gang Kollektiv Personbil Andet Figur 5.3. Fordeling af transport opgjort på ture i ). Den teknologiske udvikling har skabt grundlag for nye mobilitetstjenester og forretningsmodeller, som allerede i dag udvisker grænsen mellem traditionel kollektiv transport og private transportformer fx delebiler, delecykler, samkørselstjenester og fjernbusser. Fremkomsten af de mange nye transporttilbud viser, at danskerne efterspørger flere valgmuligheder. De private tilbud understøtter samtidig den samlede rejse fra dør til dør, som den offentlige kollektive trafik ikke på egen hånd kan tilbyde og kan derfor være et vigtigt redskab til at få flere bilpendlere til at skifte bilen ud med et rejsekort eller MaaS-abonnement. Udviklingen giver derfor flere muligheder for at samtænke de nye transportformer med den kollektive transport, så der som et reelt alternativ til bilen tilbydes en effektivt, pålidelig og sammenhængende dør-til-dør transport til fremtidens mobilister. Den kollektive transport er i dag udfordret af en stor ejer- og aktørkreds, der gør det vanskeligt at koordinere strategiske udviklingsprojekter og skabe sammenhæng på tværs af trafikselskaberne. Kundetilfredsheden ligger desuden relativt lavt sammenlignet med de andre storbyregioner i Norden, og bilen er stadig den foretrukne transportform i store dele af hovedstadsområdet. 33

198 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -34 af 70 Fokus for indsatsen er derfor både at udvikle transportudbuddet, styrke samarbejdet og organiseringen, og forbedre de kunderettede aktiviteter. Målbillede Jeg cykler næsten hver dag et par kilometer ned til S-toget, når jeg skal på arbejde. Jeg behøver ikke at planlægge min rejse i det daglige. Når jeg har stillet cyklen ved stationen ved jeg, at der altid kommer et tog inden for få minutter. Hvis min app på telefon varsler regn, vælger jeg dog ikke at cykle til stationen, derfor booker jeg en delebilstur med fast lav pris via samme mobilitets-app, og kommer tørskoet hen til S-toget. Udviklingsområdet peger på følgende indsatser: Indsats 1 Styrket kollektivt hovednet. Indsats 2 Tværgående samarbejde om udvikling af den kollektive transport. Indsats 3 Mobility as a Service (MaaS). Indsatserne er nærmere beskrevet i kapitel 6 Mulige aktører Der er en lang række mulige aktører, som er relevante for dette udviklingsområde. Her kan bl.a. nævnes: Staten, Region Hovedstaden, kommuner og trafikselskaber, aktører inden for kollektiv transport og udbydere af mobilitetstjenester og services. Også Rejseplanen/Rejsekort og DMI har her en vigtig rolle i hverdagens mange valg. 34

199 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -35 af Trafikinformation og mobilitetsservice med brugeren i centrum Dette udviklingsområde handler om at give pendlere større fleksibilitet og bedre muligheder for at træffe et grønt og effektivt transportvalg på baggrund opdateret trafikinformation både før og under rejsen. Mange andre storbyregioner i Europa arbejder målrettet med at udnytte data og opbygge digitale løsninger, hvor man kan abonnere på en stor palet af kollektiv trafik, taxi og mobile deletjenester via Mobility as a Service (MaaS), hvor brugeren med en app på telefonen kan planlægge og betale rejser på tværs af udbydere og transportformer. Eksempler fra Helsinki, Stockholm og Wien viser, at flere fravælger privatbilen efter MaaS er blevet tilgængelig. I hovedstadsområdet er der allerede et stort udbud af både kollektiv trafik og forskellige mobilitetsløsninger og borgerne har allerede i dag forskellige digitale smarte tjenester på deres mobiltelefoner. Derfor er det oplagt, at udviklingen af MaaS sker i hovedstadsregionen og dermed sætter nye standarder for mobilitetsservices, som gør kollektiv trafik, cykling og delemobilitet til et attraktivt førstevalg. Udviklingen af MaaS kræver et målrettet arbejde for at sikre åbne data og en fælles platform. Her vil det være oplagt at tage udgangspunkt i Danmarks Nationale adgangspunkt, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fået til opgave at sikre, så Danmark lever op til sine EU-forpligtelser. I praksis betyder det, at Danmark er pålagt at stille en national dataplatform til rådighed for udviklere og andre, som vil have indsigt i køreplaner, priser og andre rejsedata fx realtid for busser, tog og trafikflow. Platformen skal derigennem samle bestemte trafikrelevante data og gøre dem tilgængelige, så der opnås en bedre udnyttelse og deling af eksisterende data. Den kan endvidere udbygges, så der på baggrund af historiske data og realtid kan udsendes prognoser for trafikken ned på timebasis. I EU-Kommissionens overordnede ITS-direktiv er der vedtaget seks retsakter på transportområdet, hvoraf Retsakt A blev vedtaget i maj 2017, som vedrører datadeling inden for transport og fremme af multimodale rejseinformationstjenester. Formålet med Retsakt A er at gøre rejseplanlægning tilgængelig på tværs af transporttilbud. Dette skal gøres i et fælles format i alle EU-medlemsstater. Retsakten stiller krav om et nationalt adgangspunkt (NAP) med krav til, hvilke datatyper og formater der skal deles, samt hvordan de skal deles. Den 1. december 2019 skal et NAP være i drift, og de følgende år vil NAP blive udvidet yderligere med flere transportdata, som gør det muligt for brugere (fx en udbyder af rejseinformationstjenester eller MaaS-udbydere) at tilgå data fra en eller flere forskellige dataleverandører ét samlet sted. NAP fungerer som et katalog, hvor brugeren kan hente de ønskede data, fx om rejsetider, køreplaner, priser, uheld og forstyrrelser i trafikken mv. Med dette udgangspunkt har MaaS gode forudsætninger for at kunne folde sig ud i hovedstadsregionen med fx en videreudvikling af Rejseplanen/Rejsekortet som via fusioneringen kan udvikle smarte digitale mobilitetstjenester på tværs af transportformer. 35

200 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -36 af 70 Dette udviklingsområde handler også om at sikre en effektiv udnyttelse af det samlede mobilitetsnet gennem trafikledelse på tværs af administrative grænser. I dag tegner der sig et billede af, at trafikledelse i hovedstadsregionen primært er bundet op på den enkelte transportaktørs opgaver og opdrag. Ny teknologi (machine learning) gør det muligt at behandle mange flere data og fx levere prognoser time for time eller minut for minut for trafikudviklingen. Dette giver helt nye redskaber til at få overblik over trafiksituationen, informere trafikanterne eller ændre på indstillingerne i trafiksignalerne. Der er således et potentiale for en mere effektiv trafikledelse, hvis den tænkes endnu mere på tværs af aktører. Derfor er det ikke nok at have en fælles dataplatform. Der er også behov for et styrket samarbejde på tværs af administrative grænser samt fælles procedurer og redskaber til at reagere på hændelser. Det kan fx være en fælles aktionsplan, når der er sket trafikuheld eller teknisk nedbrud på en vigtig vej- eller banestrækning. Målbillede Det er blevet super let for mig at komme fra a til b og jeg får rigtig meget ud af mit MaaS-abonnement, hvor jeg får anbefalinger til, hvordan jeg nemmest kommer på arbejde og rundt til kunder. Min smartphone kommer også hver morgen med forslag til, hvordan jeg kommer rundt baseret på dagens trafikbillede, og jeg vælger den transport, jeg skal bruge fra dag til dag. Ofte er det en kombination af fx bus, tog, metro og delecykel, men nogle gange snupper jeg en bybil, hvor jeg bliver guidet gennem trafikken. Det vigtigste for mig er, at jeg når frem til den tid jeg forventer. Skulle noget ændre sig undervejs, så får jeg hurtigt besked på mobilen og hjælp til at komme videre. Udviklingsområdet peger på følgende indsatser: Indsats 3 Mobility as a Service (MaaS). Indsats 4 Kørselsafgifter. Indsats 5 Trafikprognoser og trafikinformation. Indsats 6 Intelligent signalstyring og trafikledelse. Indsatserne er nærmere beskrevet i kapitel 6 Mulige aktører Mulige aktører kan være udbydere af mobilitetsservices, Rejsekortet og Rejseplanen, trafikselskaber, kommuner, Region Hovedstaden, staten og Vejdirektoratet. Desuden er operatører, der udvikler og driver MaaS løsninger, vigtige aktører. 36

201 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -37 af Knudepunkter der skaber sammenhæng Regionale transportknudepunkter (stationer, større busstop, samkørselspladser, hospitaler og erhvervsområder etc.) spiller en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem transportformerne og understøtte nemme skift. Men de kan også skabe merværdi for den omkringliggende by. Flere steder i Danmark og i udlandet udvikles i dag levende og attraktive bymiljøer omkring stationer. Integration af bymæssige funktioner i og omkring knudepunktet (fx indkøb, læge, café, faciliteter til sport og bevægelse) kan gøre valget af kollektiv transport mere attraktivt. En koncentration af sådanne funktioner understøtter også det nemme hverdagsliv ved at mindske borgerens transportbehov. Desuden kan mere aktivitet i knudepunktet bidrage til en større tryghed, da det giver øjne på gaden i de mørke timer. Ved lokalisering af arbejdspladserne inden for gangafstande på op til maksimalt 600 meter, dog op til 700 til 800 meter i egentlige bymæssige omgivelser, er der væsentlig flere af de ansatte, der benytter kollektiv transport, og færre der benytter bil, end til og fra tilsvarende arbejdspladser i større afstand fra en station, uanset om arbejdspladserne er godt busbetjente med højklassede løsninger 18). Så tendensen er, folk er villige til at gå længere, hvis de bevæger sig i et attraktivt bymiljø. Et godt bymiljø omkring en station kan således få flere til at vælge den kollektive transport. Over lidt længere afstande kan stationer med gode cykelfaciliteter være med til at få pendlere til at kombinere den kollektive transport med cyklen og gør den samlede rejse mere konkurrencedygtig på tid end bilture, når det gælder dør-til-dør-transport fra områderne langs hovedkorridorerne. Hvis en større andel af rejserne i 2035 skal ske i den kollektive transport, er det vigtigt at styrke transportknudepunkternes trafikale funktion og optimere skift. Men det er også vigtigt at se på knudepunkternes bymæssige funktion og potentialet for at lokalisere arbejdspladser, boliger og hverdagsfunktioner tæt på stationen. Her er det relevant at arbejde videre med en opdeling af knudepunkter, så det er tydeligt, hvilke knudepunkter der har en særlig rolle i at betjene det kollektive net, og hvilke der i højere grad betjener lokalområdet. Knudepunkters udvikling og forankring i den regionale mobilitet skal imødekommes på flere niveauer: Både fysisk, strategisk og organisatorisk. 37

202 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -38 af 70 Målbillede Det betyder meget i en travl hverdag, at jeg kan nå at handle, dyrke sport eller få en kop kaffe med veninderne i stationscentret efter arbejde. Det er et virkelig rart sted med gode indkøbsmuligheder, hyggelige cafeer og adgang til en masse services. Når jeg har handlet, kan jeg gå direkte ud i cykelparkeringen og hente min elcykel i ladestativet med mindre det er rigtigt møgvejr, så kan jeg nemlig godt finde på at tage en bybil hjem i stedet for. Udviklingsområdet peger på følgende indsatser: Indsats 7 Dialogværktøj til udvikling af knudepunkter. Indsats 8 Udvikling af transportorienterede byudviklingsmetoder. Indsats 9 Nemme skift og attraktive first/last mile løsninger. Indsats 10 Kombinationsrejser med cykel. Indsats 13 Samkørselsknudepunkter for multimodale rejser. Indsatserne er nærmere beskrevet i kapitel 6 Mulige aktører I og omkring knudepunkter er der mange private og offentlige aktører, som både er ejere, lejere, operatører og som står for drift og vedligehold. For at sikre helhedstænkning i udviklingen af knudepunkter skal samarbejdet styrkes bl.a. mellem følgende aktører: De enkelte kommuner, Region Hovedstaden, DSB, Banedanmark, trafikselskaberne og lokale aktører samt private mobilitetsservices som fx GoMore eller Let s Go. 38

203 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -39 af 70 A B 5.4 Flere cykelpendlere Dette strategiske udviklingsområde skal gøre det attraktivt at pendle på cykel. Det handler både om cykelpendling hele vejen til job eller uddannelse, og der hvor cyklen indgår som en del af en kombinationsrejse. Cyklen som transportform til/fra stationen udvider det geografiske område, hvor den kollektive transport er konkurrencedygtig overfor bilen målt på rejsetid. Cykelområdet har de seneste årtier taget nogle store udviklingsspring, som har givet jernhesten ny opmærksomhed i forhold til at løse de regionale mobilitetsudfordringer. Udviklingen skyldes bl.a. nye tiltag og ny teknologi. De almindelige elcykler er i vækst, og nye cykeltyper vinder frem. Disse nye muligheder kan give cyklen en øget rækkevidde i landskabet og dermed også en større rolle i den regionale mobilitet. Beregninger viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand mellem bolig og arbejde vil være ca. 11 km. i Dette er en realistisk distance for den fremtidige cykelpendler, der er kørende på en prioriteret supercykelsti til et kollektivt transportknudepunkt eller hele vejen til arbejdspladsen eller uddannelse, siddende på sin elcykel. Transportbehovet på tværs af fingerkorridorerne stiger, og her er cyklen flere steder hurtigere end den kollektive transport i dag, hvilket også gælder i yderområder ved rejser til udvalgte interessepunkter. Netop disse rejser på tværs og i yderområderne er interessante at få aktiveret som cykelpendlerstrækninger i fremtiden. Cyklen er fleksibel, pladsbesparende, sundhedsfremmende og ikke mindst klimavenlig. En realisering af de 45 planlagte supercykelstier har potentiale til at reducere antallet af sygedage med dage om året, sikre en mio. færre bilture om året og en årlig reduktion i CO 2 -udslip på tons (svarende til næsten 200 danskeres årlige udslip). I 2016 var cyklens markedsandel blandt borgerne i regionen 58 % for pendlerture under 5 km, og 24 % for pendlerture mellem 5 og 20 km. Men der skal flere pendlere på cyklen for at imødegå trængsels- og klimaudfordringer, og det kan kun opnås ved en målrettet indsats. Cyklen har et uforløst potentiale både som selvstændigt transportform og i sammenhæng med den kollektive transport 19). 39

204 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -40 af 70 A B Målbillede Egentlig synes jeg, at der er for langt at cykle til arbejde, men nu har jeg fået en elcykel stillet til rådighed fra min arbejdsplads, og er blevet ret vild med det. Jeg cykler 22 km til og fra job hver dag, og nyder turen ad de brede supercykelstier. Det er også sjovt at følge med på mobilen undervejs. Min mobilitets-app viser nemlig både tempo, tid og kalorieforbrug og når det er vinter bliver jeg varslet, hvis der kan være isglat. Jeg kan også nemt finde servicestationer til cyklen og information om, hvor jeg nemmest tager cyklen med i bussen eller toget, hvis det regner. Udviklingsområdet peger på følgende indsatser: Indsats 9 Nemme skift og attraktive first/last mile løsninger. Indsats 10 Kombinationsrejser med cykel. Indsats 11 Udbygning af supercykelstinettet. Indsatserne er nærmere beskrevet i kapitel 6 Mulige aktører Staten, Region Hovedstaden, kommunerne og Vejdirektoratet er centrale aktører i tæt samarbejde med Rejseplanen/Rejsekort. Det vil være en fordel, at sekretariatet for supercykelstier fortsat driver udviklingen og implementeringen af supercykelstier, styrker det tværkommunale samarbejde og arbejder målrettet på at skaffe finansiering. Desuden er private virksomheder og interessenter også mulige aktører i arbejdet med at realisere ruterne og markedsføre dem. 40

205 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -41 af Attraktiv deletransport Dette udviklingsområde handler om at gøre det attraktivt at dele den store transportkapacitet, som i dag findes i form af tomme bilsæder. Det skal være attraktivt og nemt at opbygge partnerskaber omkring dele- og samkørselstjenester, og der skal være gode faciliteter for dem, som vælger at indfri deres transportbehov via sådanne ordninger. Fremme af deletransport kan både være med til at reducere trængslen på de mest belastede vejstrækninger i regionen og være et supplement til den kollektive trafik især i yderområderne. For pendlerture til arbejdspladser sidder der på landsplan i gennemsnit 1,05 person pr. bil 20) og der er derfor et kæmpe potentiale for at udnytte bilernes transportkapacitet ved øget brug af deletransport. Hvis øget deletransport kan medføre, at der kommer én ekstra person i alle personbiler, vil vejenes transportkapacitet således stige med 95 % i myldretiderne. Indfrielse af mobilitetsbehovet ved brug af kollektiv transport er kun samfundsøkonomisk rentabelt, når antallet af passagerer overstiger et vist niveau. Dette er en typisk situation i de tætte byområder, samt i det centrale regionale trafik- og mobilitetsnet. Udenfor disse områder kan det være urentabelt at dække mobilitetsbehovet med kollektiv transport alene, og deletransport kan være et supplement til et mere begrænset kollektivt transporttilbud udenfor hovednettet. Deletransport kan være aktuelt i flere sammenhænge: Grupper af pendlere som i mere eller mindre faste grupperinger kører til/fra en fælles arbejdsplads eller erhvervsområde. Enkeltstående rejser enten booket som samkørsel hos fremmede via nogle af de services, som findes på internettet eller ved egen kørsel i en delebil Uformelle partnerskaber fx omkring fælles transport af børn til/fra sport- og fritidsaktiviteter Incitamenter for brug af deletransport kan være som et alternativ til andre mindre gode transportmuligheder, det kan være rent økonomiske incitamenter ved enten ikke at skulle eje en bil eller ved at dele transportomkostningerne med andre, hvis man er bilejer. Endelig kan der for nogle være sociale incitamenter ved at møde nye mennesker eller ved at være sammen med allerede kendte kollegaer i mindre formelle rammer. 41

206 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -42 af 70 Målbillede Jeg bor i en landsby tæt på vandet og elsker det men min uddannelse er ca. 40 km væk fra min bopæl, og her skal jeg hen ca. tre gange om ugen. Der kører ikke direkte busser eller tog, da turen går langt uden om København. Jeg synes, at det er alt for dyrt at køre i og eje en bil derfor booker jeg for det meste en tur via min samkørselsapp det er både hurtigt og billigt. Desuden arbejder jeg lidt freelance ved siden af studiet, som jeg nemt klarer hjemmefra via nettet. Når jeg skal ind til byen, er det nemmest bare at booke en plads i en flexbus, som kører mig til og fra S-togsstationen. Desuden har jeg mulighed for at booke en af landsbyens delebiler hvis jeg vil besøge min familie i Jylland eller skal en tur i IKEA. Udviklingsområdet peger på følgende indsatser: Indsats 12 Udbygning af dele- og samkørselstjenester uden for de store byer. Indsats 13 Samkørselsknudepunkter for multimodale rejser. Indsatserne er nærmere beskrevet i kapitel 6 Mulige aktører Region Hovedstaden og kommunerne skal sammen med Movia og Rejseplanen/Rejsekortet lægge en strategi for, hvordan deletjenester, taxi og samkørsel kan blive en del af fremtidens mobilitet. 42

207 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -43 af 70 6 Indsatser Region Hovedstaden og kommunerne kan ikke alene igangsætte eller løfte alle indsatserne. Det kræver et samarbejdet med såvel private som statslige og semioffentlige aktører. Men indsatserne er de handlinger, der bidrager til at nå målsætningerne om at skabe bedre mobilitet og mindske stigningen i trængslen. Til hvert af de fem strategiske udviklingsområder er der listet forslag til konkrete indsatser, der kan sættes i gang for at imødegå de udfordringer, som der adresseres i denne Trafik- og mobilitetsplan. Flere af indsatserne går på tværs af udviklingsområderne, og bidrager således til at imødekomme udfordringerne inden for flere områder. Indsatserne er: 1) Styrket kollektivt hovednet 2) Tværgående samarbejde om udvikling af den kollektive transport 3) Mobility as a Service (MaaS) 4) Kørselsafgifter 5) Trafikprognoser og trafikinformation 6) Intelligent signalstyring og trafikledelse 7) Dialogværktøj til udvikling af knudepunkter 8) Udvikling af transportorienteret byudviklingsmetoder 9) Nemme skift og attraktive first/last mile løsninger 10) Kombinationsrejser med cykel 11) Udbygning af supercykelstinettet 12) Udbygning af dele- og samkørselstjenester uden for de store byer 13) Samkørselsknudepunkter for multimodale rejser. A B Fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere Trafikinformation og mobilitetsservice med brugeren i centrum Knudepunkter der skaber sammenhæng Flere cykelpendlere Attraktiv deletransport 43

208 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -44 af 70 Indsats 1 Styrket kollektivt hovednet Denne indsats handler om at styrke og promovere et kollektivt hovednet, der tilbyder høj frekvens og god fremkommelighed på tværs. Nettet består af eksisterende lokalbaner, regional- og fjerntog samt S-tog, metro og den kommende letbane på Ring 3 samt de regionale buslinjer. Hovednettet suppleres af direkte buslinjer, der kobler byer og udvalgte lokaliteter til hovednettet. I hovednettets knudepunkter skal skiftene mellem de forskellige transportformer være gnidningsfri og intuitive. Nettet skal, særligt i yderområderne, suppleres af fleksible og relativt billige first/last mile koncepter med fx førerløse busser on-demand, eldrevne delecykler eller -biler og samkørselstjenester. A B Anbefalinger Det anbefales, at det fælles samarbejdsforum (se indsats 2) igangsætter følgende handlinger: Analyse af, hvor der er behov for at opgradere hovednettet eller knudepunkter. Definere servicemål på tværs af trafikselskaber og aktører gennem regionernes og kommunernes trafikbestilling til Movia. Fastlægge en fælles kommunikationsstrategi for promovering af det samlede hovednet. Kortlægge effekter af førerløse S-tog og effektive BRT-løsninger eller letbaner. Etablere partnerskaber med private mobilitetsudbydere, der tilbyder first/ last mile løsninger og samkørsel. Videreudvikle funktioner i knudepunkter med gode kollektive skift, cykelfaciliteter, delebilspladser og samkørselsstop samt by/handel/servicefunktioner, der understøtter gang. Barrierer og udfordringer Stor ejer- og aktørkreds og tendens til suboptimering hos de enkelte trafikselskaber, der har del i hovednettet. Omkostninger og gevinster af konkrete tiltag falder på forskellige parter. Regulering af deleøkonomiske services er stadig præmatur, fx mht. skat og fradrag. 44

209 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -45 af 70 Indsats 2 Tværgående samarbejde om udvikling af den kollektive transport Formålet med denne indsats er, at der i det etablerede samarbejdsforum i DOT-regi arbejdes på at skabe en fælles retning for den fremtidige kollektive transport gennem en struktureret strategiproces. Desuden er det formålet at sikre en fælles prioritering af det kollektive hovednet og en sammenhængende indsats på tværs af ejere, trafikselskaber og aktører. Lovmæssigt er der ikke noget til hinder for, at der i DOT-regi sker en mere strategisk planlægning og koordinering af den kollektive trafik. Det nuværende samarbejdsforum bag DOT kan med en række ændringer som loven giver hjemmel til gøre det muligt at geare DOT-samarbejdet til at løfte en større opgave her er Transport for London en inspiration. A B Anbefalinger Samarbejde på tværs af kommuner og regioner på Sjælland med forankring i en politisk organisering med repræsentanter fra regioner og kommuner som kan følge op på strategien i DOT og komme med nye indspil til trafikselskaberne. Således kan man arbejde sammen om at definere en fælles vision og strategi for den fremtidige kollektive transport i hovedstadsområdet om, hvordan man kan gøre kollektiv trafik førstevalg for flere. Denne fælles vision og fortælling kan også danne afsæt i beslutninger med konkrete tiltag, der kan styrke det kollektive hovednet og arbejde hen mod at samle trafikselskaberne og trafikledelsen på tværs af kommunegrænserne og forskellige transportformer. Den samme politiske organisering kan også pege på konkrete indsatser, som kan lette trængslen eller gøre kollektive rejser mere attraktive og emner som kørselsafgift, supercykelstier, delemobilitet, Parker & Rejs-anlæg, Mobility as a Service og udviklingen af Rejsekort/Rejseplanen vil kunne tages op og danne grundlag for politiske diskussioner og prioriteringer i regioner og kommuner. Barrierer og udfordringer Koordinering mellem aktørerne (stat, regioner og kommuner) er kompliceret. Det skyldes ikke alene trafikkens omfang, men også trafikselskabernes meget forskellige ejerkredse, organisering og strategier. Forskellige forretningsstrategier og incitamentsstrukturer mellem private og offentligt ejet kollektive trafikselskaber. 45

210 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -46 af 70 Indsats 3 Mobility as a Service Udviklingen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet halter bagefter andre metropolområder som fx Stockholm og Helsinki. Her er man længere fremme, når det handler om at sammenkæde forskellige transportformer på rejsen, hvor det er nemt og gnidningsløst at få information og betale, når rejsende fx vil kombinere bycykel, flextrafik, delebil eller taxi med den kollektive trafik. I Danmark har Region Hovedstaden sammen med Region Nordjylland bidraget til at udvikle Rejseplanen, så den kan blive en bedre platform for kombinationsrejser. Der er stor enighed blandt parterne bag Rejseplanen om, at det er den oplagte platform til at rulle MaaS ud i Danmark, da det er her, al data fra trafikselskaberne samles og deles. Desuden er Rejseplanens mobilapplikation en af de mest foretrukne blandt danskerne på linje med Facebook, Instagram og MobilePay. Men udviklingen går stadig langsomt, og den kollektiv trafik forbindes ofte med offentligt finansierede transporttilbud, og leder tankerne hen på de regionale og kommunale busnet eller det statslige jernbanenet. Men moderne kollektiv trafik rækker videre end det, både hvad angår transporttilbud, forretningsmodeller og, hvordan transporttilbuddene tilgås og kobles. Fremkomsten af de mange nye transporttilbud viser, at danskerne efterspørger flere valgmuligheder. De private tilbud understøtter samtidig den samlede rejse fra dør til dør, som den offentlige kollektive trafik ikke på egen hånd kan tilbyde. A B Anbefalinger Det nuværende samarbejdsforum bag DOT tager en aktiv rolle i at fjerne barrierer og kickstarte udviklingen af MaaS i dialog med centrale aktører såsom Rejsekort/Rejseplanen og Trafikstyrelsen. Bredt samarbejde mellem myndigheder og trafikselskaber samt private trafik/ mobilitetsudbydere, for at sikres fælles standarder for alle typer trafikdata med udgangspunkt i den fælles dataplatform, som er EU-bestemt: Nationalt adgangspunkt. Data fra alle transportleverandører, private og offentlige, standardiseres med høje krav til kvalitet og åbenhed. Samkøring af rejsedata, vejrdata, trafikinformation mv. er en forudsætning for MaaS MaaS indgår i det videre arbejde med at sammenlægge og udvikle Rejseplanen og Rejsekort. Barrierer og udfordringer Erfaringerne fra udlandet viser, at mange forskellige transportaktører kan betyde modsatrettede incitamenter, hvilket kan føre til en langsom implementering af MaaS. Der er en række juridiske, forretningsmæssige, organisatoriske og myndigheds barrierer, som skal brydes førend MaaS kan blive en realitet. Bl.a. skal persondata sikres. 46

211 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -47 af 70 Indsats 4 Kørselsafgifter Ekspertgruppen for mobilitet for fremtiden pegede i deres afrapportering fra marts 2018 på at de trafikale gevinster ved kørselsafgifter bliver større i en fremtid med forøget trængsel, og teknologiskudvikling vil gøre implementeringen enklere. Kørselsafgifter kan flytte folks transport geografisk, tidsmæssigt eller til en anden transportform eller påvirke folk til helt at undgå turen. Tidligere analyser (fx Trængselskommissionens betænkning og Ekspertgruppens arbejde) har påvist, at trængselsafgifter dels vil ændre turtidspunkter og ruter for bilisterne, hvorved vejnettets kapacitet udnyttes bedre. Derudover vil det skærpe incitamenterne til at benytte kollektiv transport samt cykel og gang, samkørsel i private biler og på sigt også førerløse taxa koncepter. På lang sigt kan stor udbredelse af førerløse køretøjer nødvendiggøre omfattende regulering, fx i form af høj betaling, for at undgå trafiksammenbrud i myldretiderne i de største byer. Samtidig er teknologien klar og enkelte elementer af teknologien (fx automatisk nummerpladegenkendelse) er allerede i brug i Danmark, hvorfor der er grund til at tro, at trængselsafgifter nærmer sig realisering, også i Danmark. Det giver derfor mening, at der tages initiativ til at afklare, hvordan man konkret vil bruge muligheden. A B Anbefalinger Mulighederne for at anvende kørselsafgifter som middel til at påvirke valg af transportmiddel, samt fordele og ulemper ved forskellige målsætninger som fx reduktion af trængsel, fremme af miljørigtige køretøjer, betaling af infrastrukturanlæg o.lign., undersøges Undersøgelse af hvordan forskellige zoner og korridorer med forskellige priser vil påvirke trafikanternes adfærd og, hvordan dette vil kunne påvirke valg af transportmiddel og overflytning af biltrafik/parkering mellem kommuner. Undersøgelsen omfatter anvendelse af et eventuelt provenu til trængselsreducerende tiltag. Konkrete forsøg med simuleringer med både kørselsafgifter og positive økonomiske incitamenter til ændret mobilitetsadfærd. Heri ligger en opsamling af udenlandske erfaringer samt afsøgning af nye ideer, der kan medvirke til at løse de identificerede mobilitetsproblemer i regionen. Barrierer og udfordringer Kommunerne i Region Hovedstaden kan som udgangspunkt have modstridende ønsker mht. anvendelsen af kørselsafgifter. Nogle af forsøgene kan potentielt kræve dispensationer, der kan være meget tidskrævende. 47

212 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -48 af 70 Indsats 5 Trafikprognoser og trafikinformation Kan man forestille sig, at det bliver muligt at lave vejrudsigten for trafikken 2 3 dage frem? Eller at få præsenteret den mest ideelle rejse gennem byen på tværs af bus, metro og delecykel ved et enkelt tryk på en app? Kan man forestille sig at køre til arbejde i grønne bølger på tværs af kommunegrænser? Mange af de teknologiske værktøjer findes allerede i dag så måske ligger disse muligheder og rejser ikke langt ude i fremtiden. Baggrunden for at prioritere trafikinformation og trafikledelse er, at flere undersøgelser viser, at det har en signifikant effekt på rejseadfærd og afvikling af trafikken. Til eksempel viser en brugerundersøgelse foretaget af TNS Gallup i julen 2016, at 1 /3 af de bilister, som færdedes på landets mest trafikerede veje, aktivt søgte trafikinformation. Af dem valgte 85 % at ændre deres rute eller kørselstidspunkt på baggrund af trafikinformationen. Forsøg med adaptive intelligente trafiksignaler i Danmark har ligeledes vist markante resultater i forhold til nedbringelse af rejsetid, kø-dannelse, antal stop-start og brændstofforbrug. A B Anbefalinger Udpegning af en myndighed, som er tovholder og ansvarlig for at sikre et set-up for dataindsamling mv. Dette gælder både for dets etablering og for dets løbende opdatering og vedligeholdelse. Intelligente og integrerede transportnetværk og trafikledelsessystemer skal løbende måle efterspørgsel og performance og monitorere de fysiske aktivers tilstand. Intelligente systemer skal løbende justere kapacitet og forudse og undgå fejl. Netværksteknologi og informationssystemer vil forbedres i forhold til bedre at kunne levere værdifulde data til transportaktørerne, der bl.a. kan anvendes til bedre trafikinformation og trafikledelse. Transportaktørerne bør gå sammen om at etablere et fælles setup for fordeling af trafikdata, fx via en datasø med en fælles governance-struktur. Bedre datadeling, dataåbenhed og datatilgængelighed for både offentlige og private aktører vil skabe en mere datadreven transportsektor i hovedstadsregionen. Åbne data vil føre til en mere effektiv og målrettet brug af data til gavn for trafikinformationen, trafikledelsen og mobiliteten på det samlede transportnetværk i hovedstadsregionen. Barrierer og udfordringer En udfordring i forbindelse med anvendelsen af data er, at der i dag ikke eksisterer åben og fri datadeling og dataanvendelse på tværs af transportoperatører, infrastrukturudbydere og brugere. Datadeling bliver i stigende grad en kritisk succesfaktor for anvendelse af nye teknologiske muligheder, bedre operativ trafikstyring og sammenhængende trafikplanlægning. En anden udfordring, som er uundgåelig, når muligheden og nødvendigheden for at indhente og dele data bliver større, er cybersikkerhed og privacy. Datasikkerhed er essentiel for at kunderne kan opretholde tilliden til transportselskaber og myndigheder. 48

213 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -49 af 70 Indsats 6 Intelligent signalstyring og trafikledelse Der er i dag et uudnyttet potentiale i samordning af trafiksignaler og trafikledelse på tværs af kommunegrænser. Indsatsen kan forankres og styres fra Trafiktårn Øst, hvor Vejdirektoratet og Københavns Kommune allerede har etableret et samarbejde. Københavns Kommune har desuden taget initiativ til at udvikle en strategisk trafikmodel for hele hovedstadsområdet. Den kan give input til optimering af trafiksignaler og benyttes til små og store beslutninger om fremkommelighedstiltag. A B Anbefalinger En fælles strategi og implementeringsplan for signaloptimering på tværs af myndighedsgrænser i hovedstadsområdet. Her ses der særligt på, hvor bussernes fremkommelighed og regularitet kan forbedres. Det nedsatte Fremkommelighedsudvalgs anbefaleringer bliver retningsgivende for dette arbejde. Opstilling af business cases, der beskriver de forventede besparelser pr. vejmyndighed, CO 2 -nedbringelse og forbedrede rejsetid for udvalgte strategiske strækninger. Udvikle et værktøj, som kan forudsige trafikken på tværs af trafik- og mobilitetsnettet og udarbejde scenarier og handleplaner for en fælles trafikledelse i de situationer, der typisk giver de største fremkommelighedsudfordringer. Samarbejde med Københavns Kommune om anvendelsen af deres bud på en strategiske trafikmodel for hele hovedstadsområdet, som forventes klar i Modellen bliver aktivitetsbaseret, hvilket er et paradigmeskift i forhold til den nuværende OTM trafikmodel og kan derfor også indeholde scenariebaseret trafikafvikling. Barrierer og udfordringer Det er en barriere, at signaler, data og trafikledelse i dag er fordelt på mange organisationer med hver deres politiske målsætninger, da det gør det vanskeligt at gennemføre tværgående tiltag. Trafikledelse og signaloptimering er usynlige tiltag og kan derfor blive nedprioriteret politisk på trods af, at effekterne kan være store. I nogle kommuner er der ikke kendskab til, hvor stor effekt man kan få af signaloptimering og aktiv trafikledelse og der mangler kortlægning af signaltyper, programmer og adgang til data mv. 49

214 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -50 af 70 Indsats 7 Dialogværktøj til udvikling af knudepunkter Fremtidens knudepunkter bliver mere komplekse i deres udformning og organisering end i dag, da de trafikalt skal understøtte flere transportformer og bymæssigt skal rumme mere. Dette kan vanskeliggøre udviklingen af en helhedsløsning for knudepunkterne. Der er derfor brug for et fælles redskab. I Storbritannien har Transport for London succes med at udvikle et redskab til at hjælpe aktører og interessenter til en fælles dialog. Redskabet indeholder en evalueringsmodel til at vurdere, hvor godt knudepunktet fungerer i dag og nogle designmæssige principper til indretning og udvikling af knudepunktet i fremtiden. I London har dialogværktøjet bidraget til en struktureret viden om forskellige interessenter, operatører og brugergruppers behov. Desuden har det sat fokus på, hvad der skal i spil, for at de enkelte knudepunkter bliver effektive, brugervenlige, forståelige og af høj kvalitet. Movia har også udviklet et screeningsværktøj til opgradering af stoppesteder, som kan inddrages i indsatsen, og Region Hovedstaden har allerede igangsat udviklingen af et dialogværktøj, der kan skabe en fælles forståelse for de trafikale og bymæssige behov, der er i et givent knudepunkt og pege på konkrete løsninger. A B Anbefalinger Udvikling et dialogværktøj i samararbejde mellem Region Hovedstaden, Movia og Hovedstadens Letbane, så det også kan benyttes til benchmarking eller rangering af knudepunktet, dvs. hvor godt de lever op til en række udvalgte principper. Værktøjet skal sikre, at løsningerne for knudepunkterne er fremtidssikrede og fleksible til at understøtte nye transportformer i fremtiden. Her er der fx behov for at indsamle viden om, hvilke krav der skal stilles til en stationsforplads, hvis den i fremtiden skal facilitere førerløse busser. Barrierer og udfordringer Der er ofte flere offentlig og private aktører involveret i udvikling af knudepunkter. De har forskellige arbejdsgange, budgetter, politiske processer og målsætninger, hvilket skaber organisatoriske barrierer for at udvikle helhedsløsninger. 50

215 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -51 af 70 Indsats 8 Udvikling af transportorienteret byudviklingsmetoder Der findes mange gode eksempler på, hvordan der kan opnås en økonomisk gevinst og en positiv byudvikling ved at etablere flere servicefunktioner i knudepunkter eller ved at byudvikle i knudepunktets nærområde. Men ombygning af stationer og udvikling af gode byrum omkring stationer kræver ofte finansiering fra flere parter, og der er kun få erfaringer og eksempler på offentlig-private partnerskaber til knudepunktsudvikling. Med fx Business Improvement Districts (BID) modellen, som en organisatorisk ramme, kan der fremmes lokalt engagement og tilføjes ressourcer til et område gennem et etableret og forpligtigende samarbejde. Det kan sikre ressourcer og en dedikeret indsats i en 5-årig periode ad gangen. Men der er også andre former for offentlig-privat samarbejde, der kan være relevant i forbindelse med udvikling af knudepunkter. A B Anbefalinger En screening af mulige partnerskabsmodeller og en opstilling af forretnings- og finansieringsmodeller for udvikling af udvalgte knudepunkter. Region Hovedstaden og Hovedstadens Letbane afdækker sammen med en række kommuner mulighederne for nye forretnings- og finansieringsmodeller såsom BID-fællesskaber, der kan skabe et økonomisk fundament og dialog på tværs af instanser. Herved engageres erhvervslivet til at løfte fx byrummet eller kvarteret omkring stationen sammen med en offentlig støtte. Men der er nogle lovgivningsmæssige barrierer, der skal undersøges nærmere, og der er behov for flere test af den type modeller i Danmark. Opbygning af partnerskaber mellem trafikselskaberne og de private mobilitetsudbydere såsom delebiler og samkørselstjenester. Barrierer og udfordringer De mange aktører, der skal samarbejde strategisk, fysisk og organisatorisk mod ét mål om at skabe fremtidens regionale knudepunkter, er en udfordring både juridisk og ejerskabsmæssigt. Nye forretnings- og finansieringsmodeller kan være svære at løfte inden for den nuværende lovgivning. 51

216 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -52 af 70 Indsats 9 Nemme skift og attraktive first/last mile løsninger Effektive skift i knudepunkter og gode faciliteter for tilbringertransportformer styrker sammenhængen i rejsekæden. Der har de seneste år været et særligt fokus på den første og sidste del af rejsen kaldet first og last mile. Disse first/last mile-løsninger skal hjælpe til at skabe en gnidningsfri dør-til-dør service i kombinationsrejserne. De kendte tilbringertransportformer til stationen, gang, cykel, bus, taxa og bil, suppleres i højere og højere grad af bl.a. løbehjul, bycykel, delebil, og samkørsel. Men der kan i fremtiden også komme nye former for on-demand transportløsninger, såsom førerløse biler, -busser eller -taxaer, som kan stille ny krav til indretningen af knudepunkter i fremtiden. A B Anbefalinger Støtte Movias aktuelle forretningsstrategi som udgangspunkt for en fælles strategi for til- og frabringertrafik (first/last mile) til det kollektive hovednet herunder mulighederne for at indgå partnerskaber med private mobilitetsudbydere. Denne strategi skal faciliteter forbedring af serviceniveau i selve knudepunktet og forslag til forbedrede adgangsmuligheder (fx nye stikrydsninger, optimering af trafiksignaler, forbedring af gåmiljø etc.). Barrierer og udfordringer Manglende plads i de fysiske rum på/ved knudepunkterne til tilbringertransportformer fx delebiler, cykelparkering osv. De forskellige transportudbydere benytter forskellige IT-systemer. Derfor kan det være svært at koordinere transportmidlerne i et knudepunkt for at forbedre serviceniveauet. Udvikling af retningslinjer for indpasning af nye transportformer (fx førerløse busser), som stadig er på teststadiet, ved knudepunkter. Forbedring af den kollektive transports serviceniveau og information om knudepunkterne fx med nye parkeringsfaciliteter, tavler med realtidsdata og forbedret køreplanskoordinering. 52

217 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -53 af 70 Indsats 10 Kombinationsrejser med cykel Cyklen kan spille en endnu større rolle i kombination med kollektiv transport i fremtiden. Udviklingen af knudepunkterne med bedre cykeladgang og parkeringsfaciliteter betyder, at mobilisten i fremtiden trygt kan stille cyklen på alle tider af døgnet og få opladet sin elcykel på stationen. Desuden skal indsatsen sikre, at der flere steder bliver nem adgang til dele-, pendler- og bycykler på stationer, ved større stoppesteder og i større erhvervsområder, samt at det forsat er nemt at tage cyklen med i tog og evt. også i busser på udvalgte strækninger. A B Anbefalinger Målrettet arbejde på tværs af aktører med at skabe attraktiv cykelparkering, inkl. mulighed for opladning af elcykler, ved de kollektive transportknudepunkter. Cykelparkeringen skal være indrettet, så det føles trygt og sikkert på alle tider af døgnet at efterlade cyklen på stationen. Flere gode stiforbindelser til knudepunkterne så cyklisternes fremkommelighed er prioriteret på ruterne, der forbinder knudepunktet med den omkringliggende by. Dette er med til at understøtte den effektive kombinationsrejse. Barrierer og udfordringer Dårlige stiforbindelser og vanskelige adgangsforhold til stationen samt en utryg eller utilstrækkelig cykelparkering kan være nogle af de fysiske barrierer, der gør kombinationsrejsen mindre attraktiv. I myldretiden er togets kapacitet til cyklemedtagning under pres. Mulighederne for kombinationsrejser kræver en helhedsorienteret tilgang og samarbejde på tværs af mange aktører (planmyndighed, trafikselskab, grundejer, detailhandel etc.), hvilket i dag kan være en udfordring. Mere plads til cykler i toget og med prognoser og realtidsdata om ledige pladser til cyklen i togvognen, som tilføjes Rejseplanen. 53

218 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -54 af 70 Indsats 11 Udbygning af supercykelstinettet En lang række kommuner og Region Hovedstaden har i over 10 år arbejdet sammen om at udvikle et net af supercykelstier, der skal skabe optimale forhold for cykelpendlere i hovedstadsregionen. Supercykelstierne har vist sig at være et stærkt greb til at tiltrække flere cykelpendlere. Cykelpendlerne sætter især pris på komforten, fremkommeligheden, designet og genkendeligheden. De otte ruter, der er etableret, er primært placeret i fingerkorridorerne samt i centralkommunerne. Cyklen bliver et endnu mere attraktivt transportalternativ til bilen, hvis supercykelstinettet i større grad kommer til at omfatte ruter på tværs af fingerkorridorerne og i de øvrige korridorer i yderområderne. Sekretariatet for Supercykelstier har i sin visionsplan for et forslag til et rutenet bestående af 45 supercykelstiruter, som strækker sig ind i Region Sjælland. Dette vil betyde en fordobling af det eksisterende net. A B Anbefalinger Fælles finansiering til realisering af nye ruter. Her har de statslige puljer indtil nu haft stor betydning for udbygningen af cykelnettet. Løbende revurdering af designet af supercykelstierne. Dette arbejde skal fortsætte og bliver endnu vigtigere i fremtiden set i lyset af de seneste års udvikling af nye cykeltyper. Her sættes der særligt fokus på trafiksikkerhed, og det vil løbende blive undersøgt, hvilke krav nye cykeltyper stiller til designet af cykelruterne, så alle cykelpendlere også i fremtiden oplever supercykelstierne som sikre og trygge. Fortsat udbygning af supercykelstinettet i korridorerne og på tværs af fingrene. Vedligeholdelse af etablerede strækninger. Arbejdspladsrettet indsats. Barrierer og udfordringer En styrke ved supercykelstierne er, at de er en samlet rute med samme kvalitet på tværs af kommuner, men det er samtidig en udfordring at finde midler til supercykelstiernes kvalitetskrav på tværs af kommunerne. Investeringerne ligger i den enkelte kommune. 54

219 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -55 af 70 Indsats 12 Udbygning af dele- og samkørselstjenester uden for de store byer Nye mobilitetsteknologier vokser frem på et kommercielt marked i byerne, men de bider sig ikke fast i yderområder, bl.a. fordi kundegrundlaget er mindre her og adgangen til privatbiler større. Samtidig er kollektiv transport i landdistrikter i dag en dyr løsning i en tid med besparelser. I denne indsats skal der afdækkes muligheder for fleksible mobilitetsløsninger, hvor grænserne mellem kollektive og private tilbud opløses. Indsatsen arbejder med at fremme delemobilitet og fremme brugen på tværs af brugergrupper, således at der skabes et økonomisk grundlag for ordningerne. Delebiler skal kobles op og hænge sammen med det kollektive trafiktilbud og være med til at styrke det regionale trafik- og mobilitetsnet. A B Anbefalinger InterReg-projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet i Greater Copenhagen vil med use-case Nye kollektive transportløsninger i yderområder frembringe ny viden og erfaring via et pilotforsøg på Lolland, som kan bidrage til denne indsats. Pilotforsøg sammen med delebilstjenester i Region Hovedstadens geografi for at vurdere perspektiverne ved at tilbyde nye on demand mobilitetsydelser, som kan supplere den kollektive transport. Barrierer og udfordringer Kundegrundlaget i tyndt befolkede områder er så begrænset, at tjenesterne økonomisk ikke kan hænge sammen. Lokale/private mobilitetsydelser og -ordninger kan være svære at integrere med det offentlige trafikudbud. Movias forretningsplan udvikler samarbejder med de private virksomheder. På Sjælland er der cirka 15 busoperatører, der kører Movias buslinjer og godt 180 vognmænd, der kører flextrafik på kontrakt med Movia det er et mål at udvikle nye opgaver og samarbejder med vognmænd og operatører, så forretningerne kan levere mobilitetsservices i et godt og tæt offentligt privat samarbejde. 55

220 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -56 af 70 Indsats 13 Samkørselsknudepunkter for multimodale rejser Samkørsel er med til at udnytte den samlede transportkapacitet på vejene bedre, og denne indsats vil gøre det nemmere for bilisten at optage og afsætte passagerer. Det skal både være nemmere at finde ud af hvor samkørselsknudepunkterne er (ved skiltning og oplysning) og give nemmere fysisk adgang til dem. Dette kan ske gennem styrkelse af eksisterende samkørselsknudepunkter og etablering af nye, med fokus på multimodale rejser. Det skal være let at skifte mellem de forskellige transportmidler kollektiv, cykel, gang og bil ligesom tilgængeligheden til knudepunkterne for disse trafikanter skal indtænkes, så adgangen ikke bliver en barriere for samkørsel. A B Anbefalinger En samlet plan for placering og udformning af fremtidige samkørselsknudepunkter, som kan betjene flere transportformer samt et koordineret samarbejde mellem region, kommuner og stat om fælles finansiering og etablering af samkørselsknudepunkter. Forbedring af tilgængelighed til samkørselsknudepunkter og bedre information fx gennem skiltning, kampagner o.lign. Opsamling og strukturering af data om samkørselsknudepunkter bl.a. for at informere bedre via apps, hjemmesider og på korttjenester. Supplering af Vejdirektoratets database med øvrige samkørselsknudepunkter i regionen som grundlag for kommunikation og informationstjenester fx i en ny MaaS-løsning eller til eksisterende kendte digitale kort som Trafikinfo, Google Maps, TomTom mv. Barrierer og udfordringer Der er endnu ikke kultur for samkørsel i Danmark og det kan blive svært at overbevise trafikanterne om fordelene herved. Samkørselsknudepunkter vil skulle etableres i andre kommuner end der, hvor de skal medvirke til at afhjælpe trængselsproblemer. Det kan give problemer i forhold til finansiering mv. Tilgængeligheden til eksisterende samkørselsknudepunkter er ofte dårlig for alle andre transportmidler end bil. Det begrænser muligheden for skift mellem forskellige kollektive transportmidler og cykel. 56

221 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -57 af 70 Bilag 1 Knudepunkter og korridorer, der ligger til grund for trafik- og mobilitetsnettet.

222 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -58 af 70 B1 Det regionale trafik- og mobilitetsnet Det regionale trafik- og mobilitetsnet er defineret som et net bestående af knudepunkter og trafikkorridorer. Knudepunkterne er stationer/terminaler, som har to primære funktioner, og vægten mellem disse er forskellige fra knudepunkt til knudepunkt: 1. Knudepunktet er udgangspunkt og mål for en stor del af turene i regionen. 2. Knudepunktet giver mulighed for at skifte mellem transportmidler både kollektiv og individuel og er derfor et af de centrale elementer i at sikre muligheden for sammenhæng i transporttilbuddet på tværs af transportformer. Trafikkorridorerne er de primære trafikårer mellem knudepunkterne samt til og fra regionen. Trafikkorridorernes centrale funktion er at sikre effektive muligheder for at transportere sig mellem knudepunkterne med forskellige transportmidler bil, bus, tog og cykel. Transportudbuddet vil variere fra korridor til korridor afhængig af transportbehov og infrastrukturen. Knudepunkterne spiller en central og strategisk vigtig rolle i forhold til at dække det fremtidige mobilitetsbehov. 58

223 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -59 af 70 B2 De regionale knudepunkter De skal skabe sammenhæng mellem fleksible tilbringertransportformer som egen bil, delebiler, samkørsel, cykling, gang m.m. og de kollektive transportsystemer som bus, letbane, metro og tog. Det er derfor vigtigt at styrke knudepunkternes trafikale funktion og optimere skiftemulighederne for samlet set at styrke den kollektive trafiks konkurrenceevne. Det er også vigtigt at styrke knudepunkternes bymæssige funktioner, og potentialerne for at lokalisere boliger og arbejdspladser tæt ved knudepunkterne, og dermed være med til at skabe de bedste forudsætninger for, at den kollektive trafik bliver det naturlige førstevalg for flere. Fastlæggelse af de regionale knudepunkter Kategorisering og valg af de regionale knudepunkter, der indgår i trafik- og mobilitetsnettet er baseret på den analyse af fremtidens kollektive transportknudepunkter, som Region Hovedstaden igangsatte i januar ). Projektet omhandler transportknudepunkter i fingerbyen og i ringbyen. De knudepunkter, som indgår i det regionale trafik- og mobilitetsnet er: knudepunktsstationer udpeget i Fingerplan øvrige knudepunkter, der er vurderet at have en regional trafikal betydning i forhold til skiftemuligheder mellem transportmidlerne. øvrige knudepunkter, som er endepunkter for de udpegede trafikkorridorer (Dragør og Hundested). I Fingerplan 2017 er der udpeget 50 nuværende og fremtidige knudepunktsstationer, som dermed har regional betydning. Af fingerplanen fremgår det, at kommunerne gennem kommuneplanlægningen skal sikre, at byfunktioner af regional karakter fortrinsvis skal lokaliseres stationsnært ved knudepunktsstationer, og det skal tilstræbes, at en del af de stationsnære byggemuligheder forbeholdes regionale funktioner bl.a. kontorerhverv. 19 af de 50 knudepunktsstationer er beliggende i centralkommunerne, men disse knudepunktsstationer ikke vist som en del af det regionale trafik- og mobilitetsnet. Knudepunkterne i centralkommunerne er beliggende meget tæt og hovedparten betjener et meget stort antal rejsende. Det er derfor valgt at betragte centralkommunerne som et stort knudepunkt. De udpegede knudepunktsstationer i fingerplanen understøtter i høj grad trafikken langs fingrene samt i centralkommunerne. For især at understøtte trafikken dels i den nordlige del af regionen og dels på tværs i regionen er der suppleret med knudepunkter, som i kraft af at være krydsningspunkt imellem buslinjer eller baner i det strategiske kollektive net, vurderes at have et potentiale for at understøtte den kollektive trafik. Knudepunkterne har meget forskellige trafikale og bymæssige funktion og deres rolle i trafik- og mobilitetsnettet vil derfor også være forskellige, ligesom de greb, der skal til for at styrke knudepunkterne vil være forskellige. Derfor er knudepunkterne i projektet Fremtidens kollektive transportknudepunkter blevet inddelt i fem kategorier afhængig af deres trafikale og bymæssige funktion/potentiale, og om de ligger i fingerbyen eller ringbyen. I fingerbyen er de opdelt i stjerneknudepunkter, destinationsknudepunkter og forstadsknudepunkter, og i ringbyen er de opdelt i netværksknudepunkter og ringbyknudepunkter. 59

224 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -60 af 70 I trafik- og mobilitetsnettet arbejdes der alene med tre typer af knudepunkter i stedet for fem, hvor knudepunkter med ensartet funktionalitet er lagt sammen for overskuelighedens skyld. Det betyder, at destinationsknudepunkter, forstadsknudepunkter og ringbyknudepunkter er slået sammen i én kategori kaldet byknudepunkter. Det arbejdes med følgende typer: Stjerneknudepunkter, som primært er beliggende yderst i fingrene. De har et stort opland til stationen og en by med et bredt udbud af byfunktioner. Desuden er der en stor andel af skift mellem kollektive transportmidler og dermed har de en central funktion i det kollektive net. Netværksknudepunkter, som er beliggende i ringbyen. De har en central rolle i det kollektiv net med en stor andel af skift mellem kollektive transportmidler og betjener desuden den omkringliggende by. Byknudepunkter, som primært betjener transport til/fra de lokale områder omkring knudepunktet. Knudepunkterne Køge og Køge Nord betragtes som et sammenhængende knudepunkt ligesom Roskilde og Trekroner samt Hillerød og Favrholm. Disse er så tætbeliggende, at det evt. kan være hensigtsmæssigt at arbejde målrettet med at give dem forskellige funktioner i nettet især i forhold til skiftemuligheder fx parker og rejs. En af de parametre, der ligger til grund for opdelingen af knudepunkterne er antallet af påstigende og skiftende passager i den kollektive trafik samt andelen af skift. Disse parametre for de forventede passagermængder i infrastrukturscenariet i 2035 er vist på figur 4.1 og 4.2. Som en del af den fremtidige indsats for at skabe et sammenhængende, effektivt og pålideligt trafik- og mobilitetsnet skal knudepunkterne analyseres for yderligere at kortlægge deres fremtidige rolle i nettet. Der kan yderligere vise sig et behov for, at knudepunkterne suppleres med andre knudepunkter fx knudepunkter, der understøtter muligheder for samkørsel eller en ændret klassificering af nogle af knudepunkterne. 60

225 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -61 af 70 B3 De regionale trafikkorridorer Trafik- og mobilitetsnettet skal sikre god mobilitet mellem trafikanternes start- og slutmål. God mobilitet skabes bl.a. af et stort og varieret udbud af trafikale services. For at kunne tilbyde et stort udbud af trafikale services er det samfundsøkonomisk optimalt at samle transporten i korridorer, hvor udbuddet af trafiktilbud kan være høje, hurtige/direkte og hvor mulighederne for at kombinere forskellige transporttilbud kan optimeres. Trafikkorridorerne centrale funktion er at sikre effektive muligheder for at transportere sig mellem knudepunkterne med forskellige transportmidler bil, bus, tog og cykel. Transportudbuddet vil variere fra korridor til korridor afhængig af transportbehovet. I Trafik- og mobilitetsplanen vil hovedfokus være på kollektiv trafik og cykling, fordi det er helt nødvendigt at flytte bilister til disse transportmidler for et reducere trængslen. Som de forudgående analyser viser, er det ikke muligt at løse mobilitetsudfordringerne ved udbygning af vejnettet. Udpegning af de regionale trafikkorridorer Trafikkorridorerne er fastlagt ud fra den eksisterende overordnede vej-, sti- og baneinfrastruktur suppleret med allerede besluttede og finansierede fremtidige udbygninger og forbedringer af infrastrukturen samt de projekter, der indgår i infrastrukturscenariet 2035 herunder VIP-projekterne, se afsnit 1.2. samt figur 4.6 og 4.7. Der tages udgangspunkt i det eksisterende banenet, Movias strategiske net omfattende de vigtigste buslinjer og lokalbaner, det etablerede og planlagte supercykelstinet samt det strategiske vejnet (se figur ). Der er allerede i dag samarbejder omkring disse net på tværs af kommunerne samt mellem regionen og kommunerne. Trafikkorridorerne består af følgende kategorier af korridorer: De fem fingerkorridorer, som betjener fingerplanens fingre Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. De betjener i dag og i fremtiden de store trafikstrømme i regionen, som er rettet mod ringbyen og centralkommunerne. De fire ringkorridorer i Ring 2, Ring 3 og Ring 4 samt Amagerkorridoren. En meget stor del af trafikken i centralkommunerne og i ringbyen samt mellem fingrene foregår i disse korridorer og i fremtiden vil Østlig Ringvej komme til. De ydre tværkorridorer, som betjener rejseaktiviteten mellem de mellemste og yderste dele af fingerkorridorerne. Disse korridorer forventes suppleret af Ring 5 Syd. Nordlige korridorer, som skal sikre god mobilitet i den nordlige del af regionen. De fem fingerkorridorer samt ringkorridorerne er hovednettet i det regionale trafik- og mobilitetsnet, hvor der er højklassede forbindelser med både kollektiv trafik, cykel og bil. 61

226 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -62 af 70 Udpegningen af korridorerne er desuden understøttet af en analyse af turendepunkter for pendlingsrejser i 2035 baseret på trafikmodellens infrastrukturscenarie, se figur B.1. Som det ses af figuren ligger en meget stor del af turendepunkterne i de udpegede korridorer, hvilket indikerer, at trafikkorridorerne geografisk må forventes at kunne dække størstedelen af transportbehovet i regionen i Der er forskelle på de trafikale udfordringer og mulige indsatser i de forskellige typer af korridorer. Det betyder fx, at der i de ydre tværkorridorer kan være fokus på gode og direkte forbindelser for kollektiv trafik og cykel, mens der i de nordlige korridorer kan være fokus på gode tilbringermuligheder til fingerkorridorerne. På de følgende sider er nettets forskellige typer af korridorer beskrevet med trafiktilbud samt trafikale udfordringer og muligheder. De beskrevne trafikale udfordringer samt de planlagte forbedringer på vej- og banenettet er baseret på de tidligere analyser herunder især projektet Trafikale scenarier for hovedstadsområdet 22). De beskrevne forbedringer på vej- og banenettet indgår i infrastrukturscenariet 2035 i førnævnte projekt (se figur 4.7). Centralkommunerne spiller en vigtig rolle i hovedstadsregionen, men der er ikke udpeget egentlige korridorer her. Se i øvrigt afsnit B4. 62

227 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -63 af 70 De fem fingerkorridorer Transporttilbud De fem fingerkorridorer udgør sammen med ringkorridorerne, Amagerkorridoren og den planlagte Østlig Ringvejkorridor hovedkorridorerne i trafik- og mobilitetsnettet. De fem fingertrafikkorridorer betjener både i dag og i fremtiden de store trafikstrømme i regionen, som er rettet mod ringbyen og centralkommunerne. Korridorerne betjenes i dag af et højfrekvent banenet, som planlægges forbedret dels med forbedringer og forlængelser af flere banestrækninger og nye/forbedrede stationer samt med indførelse af førerløse S-tog. Det omfatter bl.a. en ny bane mellem København og Ringsted samt nye stationer i Favrholm og Vinge. Ligeledes omfatter det VIP-projekterne: Forbedringer på Kystbanen, førerløse S-tog, direkte tog Roskilde-Kastrup, ombygning af Hillerød station samt forlængelse af S-banen fra Farum til Hillerød. Slutteligt omfatter det også flytning af Herlev station. De fem fingerkorridorer betjenes i dag af et højklassede vejnet, som planlægges udbygget, så fingrene betjenes med motorveje på hele strækningen fra centralkommunerne. De væsentligste Gilleleje Tæthed af turendepunkter i trafik- og mobilitetsnettets korrridorer Antal pendlerture i 2035 som starter eller slutter indenfor 600 m fra et givent punkt16) Græ sted Helsingør Helsinge Espergæ rde Fredensborg Hundested Humlebæ k Frederiksvæ rk Nivå Hillerød Hørsholm Lillerød Birkerød Slangerup København Trørød Frederikssund Farum Ølstykke Væ rløse Stenløse Jyllinge Buddinge Måløv Ballerup Rødovre Glostrup Fløng Taastrup Roskilde Charlottenlund Gladsaxe Herlev København Hvidovre Vallensbæ k Tårnby I shøj Hundige Greve Solrød Strand Køge Ringsted Dragør Tårnby Tæthed af turendepunkter i trafik- og mobilitetsnettets korrridorer Antal pendlerture i 2035 som starter eller slutter indenfor 2,5 km fra et givent punkt15) Figur B.1. Tæthed af turendepunkter for pendlerture i trafikmodellens infrastruktur-scenarie i 2035 for hhv. hovedstadsregionen udenfor centralkommunerne og centralkommunerne indenfor ring 2. 63

228 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -64 af 70 udbygninger er etablering af Fjordforbindelsen, udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen fra Solrød Syd til Køge samt forlængelserne af Hillerødmotorvejen og Frederikssundmotorvejen. Der er eksisterende eller kommende supercykelstier i alle fingerkorridorerne bortset fra strækningerne fra Allerød til Hillerød og fra Lyngby til Helsingør, som indgår i det planlagte net af supercykelstier og strækningen fra Ishøj til Køge, som ikke indgår i det planlagte net af supercykelstier. Trafikale udfordringer Både på vej- og banenettet er trængslen i 2015 stor i myldretiderne, men der er næsten ingen trængsel udenfor myldretiderne. Bilen er det hurtigste transportmiddel, og selv i myldretiden er bilen ca. 50 % hurtigere end kollektiv transport i dagens situation 24). Til trods for de planlagte udbygninger af infrastrukturen frem til 2035 vil der ske en meget lille tidsbesparelse i myldretiden, hvilket skyldes, at befolkningen rejser mere og flere vil vælge at rejse i myldretiderne. Vejprojekterne vil dog reducere trængslen i korridorerne især Køge og omkring Roskilde. Der vil fortsat være trængselsudfordringer i myldretiden i 2035 på den største del af motorvejsnettet. De planlagte baneprojekter vil alene flytte meget få bilister over i den kollektive transport. Der vil være trængselsproblemer på Hillerødbanen og Fjernbanen mellem Valby og Høje Taastrup. En evt. forlængelse af S-banen fra Farum til Hillerød er dog ikke indarbejdet i de udførte analyser. Trafikale muligheder De eksisterende og planlagte mobilitetstilbud giver mulighed for højklasset betjening med både cykel, kollektiv trafik og bil i korridorerne. De trafikale analyser viser, at der især på vejnettet vil være trængsel i 2035 til trods for udbygning af både vej- og banenet. Der bør derfor fokuseres på dels at overflytte bilture til kollektiv trafik og cykeltrafik, og dels på at øge antallet af personer i bilerne. Ringkorridorerne Transporttilbud Trafikkorridorerne i Ring 2, Ring 3 og Ring 4 er en del af hovedkorridorerne i trafik- og mobilitetsnettet sammen med fingerkorridorerne, Amagerkorridoren samt den planlagte Østlig Ringvejkorridor. En meget stor del af trafikken i centralkommunerne og i ringbyen samt mellem fingrene foregår i korridorerne i Ring 2, Ring 3 og Ring 4 og i fremtiden vil Østlig Ringvej komme til. Ringkorridorerne betjenes i dag dels af S-tog i Ring 2 samt S-busser i Ring 3 og Ring 4. Denne betjening forbedres med etablering af letbane i Ring 3 samt planlagte førerløse S-tog og metro mellem Ny Ellebjerg og Emdrup. 64

229 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -65 af 70 Ring 3 og den sydlige del af Ring 4 betjenes af højklasset motorvej, mens Ring 2 og den nordlige del af Ring 4 betjenes af 2-4 sporede kommuneveje. Der planlægges trinvise forbedringer af den nordlige del af Ring 4 samt mulighed for kørsel i nødsporet på Motorring 3. Der er etableret supercykelsti i Ring 4, mens supercykelstier langs den vestlige del af Amagermotorvejen, i Ring 2 og i Ring 3 indgår i det planlagte net af supercykelstier. Trafikale udfordringer I dag er den kollektive transports konkurrenceevne dårlig sammenlignet med bilen. En analyse af rejser på tværs i regionen viser, at rejsetiden med den kollektive trafik ca. er 150 % højere end i bil i myldretiderne. På cykel er rejsetiden ca. dobbelt så høj som i bil 24). I 2015 er Amagermotorvejen, den nordlige del af Ring 3 samt en mindre strækning af Ring 4 mellem Hillerødmotorvejen og Frederikssundsvej samt mellem Ballerup og Høje Taastrup udpeget som trafikale udfordringer. Amagermotorvejen, den nordlige del af Ring 3 samt Ring 4 mellem Hillerødmotorvejen og Høje Taastrup er udpeget som trafikale udfordringer i Trafikale muligheder De eksisterende og planlagte udbygninger af infrastrukturen giver mulighed for et højklasset mobilitetstilbud med både cykel, kollektiv trafik og bil i korridorerne. Analyserne viser, at der fortsat vil være trængsel på dele af vejnettet i 2035 til trods for de planlagte udbygninger af både vej- og banenet. Der bør derfor også her fokuseres på dels at overflytte bilture til kollektiv trafik og cykeltrafik, og dels på at øge antallet af personer i bilerne. Tværforbindelser Transporttilbud Selvom hovedtrafikstrømmene i hovedstadsregionen er rettet mod ringbyen og centralkommunerne, er der også en forholdsvis stor rejseaktivitet på tværs mellem de fem fingerkorridorer. En stor del af den rejseaktivitet foregår mellem de inderste og mellemste dele af de fem fingerkorridorer, som betjenes af Ring 3 og Ring 4. Til at betjene rejseaktiviteten mellem de mellemste og yderste dele af fingerkorridorerne er der udpeget en række trafikkorridorer, som skal være det primære net til at dække disse regionale tværgående rejser. Der kører enten lokalbaner eller S/R-busser på alle tværforbindelserne. Tværforbindelserne betjenes af statsveje og kommuneveje, som indgår i det strategiske vejnet med undtagelse af kommunevejsforbindelserne mellem Kokkedal-Birkerød, Birkerød-Slangerup, Farum-Ballerup samt til Dragør. Disse veje indgår ikke i det strategiske vejnet. Der er etableret supercykelsti i tværforbindelsen mellem Farum og Ballerup, mens supercykelstier i de øvrige tværforbindelser med undtagelse af Dragør indgår i det planlagte net af supercykelstier. 65

230 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -66 af 70 Trafikale udfordringer Den kollektive transports konkurrenceevne er dårlig sammenlignet med bilen. En analyse af rejser på tværs i regionen viser, at rejsetiden i den kollektive trafik i dagens situation ca. er 150 % højere end i bil i myldretiderne. På cykel er rejsetiden ca. dobbelt så høj som i bil 25). Trængsel i myldretiderne i de tætte bydele og i kommuner i ringbyen medfører en tendens til, at bilisterne vælger at undgå de travle hovedveje og i stigende grad vælger de mindre veje mellem korridorerne. Det gælder særligt mellem Roskilde og Frederikssundkorridoren samt på vejnettet mellem Roskilde og Køge og Roskilde og Ringsted. De planlagte VIP-projekter på vejnettet er med til at lede biltrafikken til de store veje og aflaste den kommunale infrastruktur, der ikke er indrettet til store mængder gennemkørende trafik. Etablering af Ring 5 Syd vil især være medvirkende til at aflaste vejnettet omkring Roskilde og i Køgekorridoren. Tværvej mellem Frederikssundmotorvejen og Frederikssundsvej er udpeget som en trafikal udfordring i 2035 i Infrastrukturscenariet. Trafikale muligheder Analyserne viser dels at der er et øget behov for at færdes på tværs i regionen, dels at den kollektive trafiks tidsmæssige konkurrenceevne overfor bilen er dårlig. Der bør derfor arbejdes med at styrke den kollektive trafik i disse forbindelser, samt med at styrke forholdene for cyklister og for nye kollektivløsninger fx samkørsel. Rejsebehovene i tværforbindelserne vil i de fleste tilfælde være for små til ny kollektiv banebetjening, men andre højklassede kollektive tilbud fx i form af BRT kan være relevant her. 66 De nordlige trafikforbindelser Transporttilbud De nordlige trafikforbindelser skal sikre mulighed for god mobilitet mellem de største byer i den nordlige del af regionen. Forbindelserne betjenes i dag af enten lokalbaner eller R-busser. Forbindelsen Hillerød-Frederiksværk-Hundested betjenes i dag af en statsvej, som indgår som en del af det strategiske vejnet, mens forbindelsen Frederikssund-Frederiksværk betjenes af en statsvej, som ikke indgår i det strategiske vejnet. Forbindelserne Helsingør-Gilleleje samt Hillerød-Helsinge-Gilleleje betjenes af kommuneveje, som ikke indgår i det strategiske vejnet. Der planlægges etableret en motortrafikvej mellem Helsinge og Gilleleje samt vej mellem Kregme og Hillerød. Der er i dag ikke etableret supercykelstier i den nordlige del af regionen, men supercykelstier fra Hillerød til Frederiksværk, Helsinge og Græsted indgår i det planlagte net af supercykelstier. Trafikale udfordringer Den kollektive transports konkurrenceevne er i dag dårlig sammenlignet med bilen. En analyse af rejser i yderområderne viser, at bilen er 159 % hurtigere end kollektiv transport og 150 % hurtigere end cykel kl. 8 26).

231 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -67 af 70 Der er i de udarbejdede analyser ikke kortlagt yderligere udfordringer i 2015 og der er ikke kortlagt nye udfordringer i Trafikale muligheder Forstærket brug af alternative mobilitetsløsninger som samkørsel, delebiler, elcykler samt på længere sigt selvkørende køretøjer, som supplement til den eksisterende kollektive trafik samt som tilbringertransport til hovednettet, vil kunne forbedre og styrke den bæredygtige mobilitet i disse områder. 67

232 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -68 af 70 B4 Centralkommunerne I trafik- og mobilitetsnettet betragtes centralkommunerne som ét samlet knudepunkt, som er mål for en meget en stor del af rejserne i regionen. Trafikmodelberegningerne viser, at der i 2035 vil der være godt 1 mio. daglige bil- og kollektiv ture mellem centralkommunerne og ringbyen/fingerbyen, mens der vil være godt 1,2 mio. daglige ture internt i centralkommunerne 27). Det svarer til omkring 40 % af alle turene i regionen. Der er således en meget stor koncentration af rejsemål og transporttilbud i centralkommunerne og problemstillingerne adskiller sig på væsentlige punkter fra problemstillingerne i den øvrige region i form af store behov, stort udbud og kapacitetsproblemer også på cykelstierne. Centralkommunerne indgår kun i begrænset omfang i trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen. Det skyldes dels at der her allerede gøres store indsatser for at forbedre mobilitetstilbuddene i form af fx nyanlæg af højklasset kollektiv infrastruktur og forbedringer af cyklisternes forhold, dels at en meget stor del af turene ikke kan betragtes som regionale rejser. Transportmiddelfordelingen i centralkommunerne adskiller sig fra den øvrige del af hovedstadsregionen ved at have en større andel af ture til fods, på cykel og i kollektiv trafik. Både i København og på Frederiksberg blev omkring 30 % af turene foretaget på cykel i ). Den høje andel af ture på cykel skyldes i høj grad, at cyklen er et attraktivt transportmiddel i meget trængselsramte områder med relativt korte rejseafstande, men også mange års fokus på udvikling af cykelinfrastruktur med bl.a. supercykelstierne. Kommende ruter som Københavnerruten, Fasanvejsruten, Roskilderuten, Avedøreruten og Helsingørruten vil yderligere styrke cykeltrafikken. Ligeledes har udbygningen af Metroen stor betydning for indsatsen med at reducere andele af bilrejser. Cityringen og metrolinjer til Nordhavn og Sydhavnen vil gøre det væsentligt lettere at nå mål i centralkommunerne med offentlig transport. Dertil kommer også VIP-projektet med en letbane mellem Gladsaxe og Nørrebro. Et andet VIP-projekt Østlig Ringvej vil aflaste store dele af vejnettet i de centrale bydele i København. Arbejdet med at reducere trængsel i hovedkorridorerne udenfor centralkommunerne vil kunne få en positiv effekt på trængslen inde i centralkommunerne. 68

233 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -69 af 70 Kilder Side 4 1) Familiernes bilrådighed, Danmarks Statistik 2018, Side 8 2) Data fra OTM-beregningen for Infrastrukturscenariet Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan, 2018 Side 11 3) Statistik, Dansk Elbilalliance, ) Mobilitet for fremtiden,transport, Bygnings- og Boligministeriet, ) Danske Cykelhandlere Side 12 6) Sammen om en grønnere fremtid, Regeringen, 2018 Side 13 7) Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan, 2018 Side 15 8) Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan, 2018 Side 17 9) Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan, 2018 Side 18 10) Sammenfatning og anbefalinger, Formandskabet for De Økonomiske Råd, ) Basisfremskrivning, Energistyrelsen Side 19 12) Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan, ) Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan, Annex A. Side 25 14) Side 26 15) Movia mobilitetsplan Arbejdsnotat. Det strategiske net. Side 27 16) Side 33 17) Det regionale cykelregnskab 2016 Side 37 18) Kampen om stationsnærhedspolitikken: Bedre målopfyldelse med forenkling af Fingerplanens regler. Hartoft-Nielsen, P. (2018). Aalborg Universitetsforlag Side 39 19) Det regionale cykelregnskab og Strategi for Supercykelstier Side 41 20) Antal personer pr køretøj 2014, TU-data Side 59 21) Fremtidens kollektive transportknudepunkter Del 1, Urban Creators 2018 Side 62 22) Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet. Atkins og MOE Tetraplan, 2018 Side 64 23) En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid, Incentive 2018 Side 65 24) En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid, Incentive 2018 Side 66 25) En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid, Incentive ) En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid, Incentive 2018 Side 68 27) Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet, Atkins og MOE Tetraplan, ) Københavns Kommunes Cykelregnskab 2016 og Frederiksberg Kommunes Cykelregnskab

234 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 2 - Side -70 af 70 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon: regioh@regioh.dk

235 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -1 af 59 Januar 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

236 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -2 af 59 Indhold Forord... 3 Forslag til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning... 7 Kapitel 1 Hovedstadsområdet... 7 Kapitel 2 Hovedstruktur... 7 Kapitel 3 Det indre storbyområde (fingerbyens håndflade)... 7 Kapitel 4 Det ydre storbyområde (byfingrene)... 9 Kapitel 5 De grønne kiler Kapitel 6 Det øvrige hovedstadsområde Kapitel 7 Tværgående emner Kapitel 8 Ikrafttræden Vejledning til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning Almindelige bemærkninger Bemærkninger til de enkelte regler Kapitel 1 Hovedstadsområdet Kapitel 2 Hovedstruktur Kapitel 3 Det indre storbyområde (fingerbyens håndflade) Kapitel 4 Det ydre storbyområde (byfingrene) Kapitel 5 De grønne kiler Kapitel 6 Det øvrige hovedstadsområde Kapitel 7 Tværgående emner Kapitel 8 Ikrafttræden Appendiks... 35

237 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -3 af 59 Bilag og kortbilag A Hovedstadsområdet og de fire geografiske områdetyper B Grønne kiler oversigt C Mulige placeringer af friluftsanlæg mv. i grønne kiler D Grøn kystkile ved Køge Bugt Strandpark E Grøn kile og byudvikling ved Byvej i Hvidovre F Grønne bykiler G Eksisterende og besluttede stationer oversigt H Linjeføring og stationer på kommende letbane i Ring 3 I Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og til transport- og distributionserhverv J Område til containerterminal mv. i Københavns ydre Nordhavn K Arealer som Københavns Kommune kan overføre til byzone L Område på Avedøre Holme forbeholdt produktionsvirksomheder M.1 Særlige lokaliseringsområder i Kvistgård, Nærum og Vallensbæk M.2 Forskerpark og DTU Risø Campus M.3 Sportsbyen Brøndby N Reservationer til transportkorridorer O Reservationer til overordnede kollektive trafikanlæg P Reservationer til overordnede vejanlæg Q Reservationer til overordnede cykelstier, herunder supercykelstier R Reservationer til overordnede rekreative stier S Reservationer til overordnede energiforsyningsanlæg S.1 Ændring af tracé for naturgashovedtransmissionsledning T.1 Restriktionsområder ved Københavns Lufthavn, Kastrup T.2 Støjzone ved Københavns Lufthavn, Kastrup U V Støjzone ved Københavns Lufthavn, Roskilde Sommerhusområder der kan overføres til byzone 2

238 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -4 af 59 Forord Regeringen ønsker et stærkt hovedstadsområde til gavn for hele landet. Det er hovedmålsætningen med det nye regeringsudspil for Hovedstadsområdet 2030 Danmarks hovedstad initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet, der blev offentliggjort den 24. januar 2019, og for dette forslag til Fingerplan Efter flere års fremgang står hovedstadsområdet i dag stærkt i den internationale konkurrence med andre storbyområder. Det er i mine øjne dog ingen naturlov. For blot få årtier siden var situationen i hovedstadsområdet en helt anden. Dengang var udviklingen stort set gået i stå med tilbagegang i indbyggertallet, en nedslidt infrastruktur og virksomheder og investeringer, der valgte hovedstadsområdet fra. Initiativerne i Danmarks hovedstad initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet er en solid vitaminindsprøjtning til hovedstadsområdet, som skal bidrage til, at Danmark også fremover har et velfungerende og internationalt konkurrencedygtigt hovedstadsområde, med plads til flere borgere, attraktive bymiljøer og natur, gode arbejdspladser og et stærkt erhvervsliv, der skaber vækst og udvikling i hele Danmark. Hovedstadsområdet har i dag over 2 mio. indbyggere og forventes frem mod år 2030 at vokse med ca indbyggere. En god og udviklingsorienteret fysisk planlægning er af afgørende betydning, hvis det tæt befolkede område fortsat skal være attraktivt for borgere, virksomheder og besøgende fra nær og fjern. Udspillet for Hovedstadsområdet 2030 omfatter derfor et forslag til en revideret Fingerplan, der som supplement til planloven fastlægger rammerne for kommunernes fysiske planlægning i hovedstadsområdet. Fingerplanen indebærer, at kommunerne i hovedstaden er underlagt særlige regler for deres planlægning, som ikke gælder kommunerne i resten af landet. Fingerplanen og fingerbystrukturen har siden 1947 medvirket til at sikre mange af de kvaliteter, der gør hovedstadsområdet til et særligt storbyområde: Nem og hurtig adgang til attraktive grønne områder, en koncentration af boliger og arbejdspladser omkring en velfungerende infrastruktur og bysamfund, plads til forskellige typer virksomheder, udviklingsmuligheder for de strategisk vigtige lufthavne osv. Det er derfor ikke uden grund, at Fingerplanen i international sammenhæng ofte fremhæves som et godt eksempel på god fysisk planlægning. Med et hovedstadsområde i hastig forandring og vækst oplever mange kommuner, at der er behov for at se Fingerplanen efter i sømmene. Regeringen har derfor igangsat en revision af Fingerplanen, der har forløbet i to spor: Spor 1, der resulterede i Fingerplan 2017, og spor 2, der afsluttes med dette forslag til Fingerplan I den forbindelse har regeringen inviteret de 34 kommuner i hovedstadsområdet til at indsende forslag til at videreudvikle planen. Der er til revisionens spor 2 indsendt i alt 132 forslag vedrørende Fingerplanen, foruden 18 forslag på øvrige områder i alt 150 forslag. De mange forslag er i mine øjne et udtryk for et stort fælles engagement i opgaven med at videreudvikle Fingerplanen og hovedstadsområdet. Med forslaget til Fingerplan 2019 lægger regeringen op til at imødekomme 80 af kommunernes forslag, mens der igangsættes opfølgende arbejder mht. transportkorridoren og planlægning rundt omkring Københavns Lufthavn, der skal afdække mulighederne for at imødekomme yderligere 23 forslag. Dermed skabes en række nye udviklingsmuligheder, hvor jeg især vil fremhæve følgende: Nye byudviklingsmuligheder Med fingerplanrevisionen lægges der op til at give nye byudviklingsmuligheder for at imødekomme udfordringen med at skabe plads til flere boliger. 3

239 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -5 af 59 Køge Bugt-byfingeren forlænges til Herfølge; der foretages mindre udvidelser af byfingrene sydvest for Køge, ved Solrød, i den sydlige del af Roskilde, i den sydvestlige del af Hillerød og i den vestlige del af Helsingør. Med fingerplanrevisionen er der endvidere lagt op til at opdatere støjzonen omkring lufthavnen i Roskilde, med henblik på at give kommunerne nye muligheder til at skabe plads til ny byudvikling. Den nuværende støjzone omkring lufthavnen i Roskilde bygger på et forældet grundlag, som unødigt begrænser kommunernes mulighed for ny byudvikling. Med en opdatering af støjzonen forbedres kommunernes mulighed for at planlægge samtidig med, at lufthavnen fortsat har mulighed for at udvikle sig. Samtidig gøres rammerne for boligudvikling i det øvrige hovedstadsområde, dvs. i hovedstadsområdets landområder, hvor reglerne for byudvikling i dag er restriktive, mere fleksible, så kommunerne i disse dele af hovedstadsområdet også i højere grad får mulighed for at imødekomme den stigende udfordring med at skabe plads til flere borgere i hovedstadsområdet. Endeligt er det aftalt, at Københavns Kommune kan gennemføre en zonering af industriområdet på Prøvestenen på Amager, så der åbnes op for udvikling af de nærtliggende arealer i forlængelse af regeringens principaftale med kommunen om etablering af Lynetteholmen. Nye erhvervsudviklingsmuligheder Regeringen har et ønske om et samlet stærkt hovedstadsområde. Det betyder, at udviklingsmulighederne uden for det centrale hovedstadsområde skal styrkes. Med fingerplanrevisionen lægges derfor op til at give nye erhvervsudviklingsmuligheder uden for det centrale hovedstadsområde. Fingerplanens regler om stationsnær placering af større byggeri med mange brugere fastholdes, men der foretages konkrete lempelser, som vil give kommunerne mere frihed til at planlægge for større erhvervsbyggeri med mange brugere op til 1000 meter fra stationerne i de fem købstæder Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge samt i Høje-Taastrup. Derudover åbnes i Fingerplanen mulighed for en forsøgsordning, der sigter på at fremme udviklingen af nye former for højklasset, kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Forsøgsordningen betyder, at der i tilknytning til standsningssteder ved op til tre hurtigbuslinjer i eget tracé (BRT) kan udpeges nye stationsnære kerneområder for at styrke erhvervsudviklingen omkring BRT-linjerne. Der åbnes samtidig mulighed for at planlægge for større byggeri til offentlige institutioner med en stærk lokal forankring (fx rådhuse) udenfor stationsnære områder. Sidst men ikke mindst udpeges tre særlige lokaliseringsområder i Nærum, Kvistgård og Vallensbæk, hvor der også gives mulighed for at planlægge for større erhvervsbyggeri med mange brugere. Grønne områder attraktive grønne kiler De grønne kiler er vigtige for befolkningens adgang til større sammenhængende grønne og rekreative områder. Derfor er udgangspunktet, at de grønne kiler grundlæggende fastholdes, men der åbnes med fingerplanrevisionen op for at styrke de grønne kilers rekreative værdier. Samtidig foretages i forbindelse med de fortrinsvis mindre udvidelser af byfingrene væsentligt større udvidelser af Fingerplanens grønne kiler, der samlet vokser med over 400 ha. I 2019 igangsættes herudover partnerskabsprojekter med kommuner og relevante organisationer om frivillig etablering af flere nye grønne kiler, der kan åbne nye rekreative muligheder og eventuelt kan indgå i klimatilpasningstiltag. 4

240 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -6 af 59 En række kommuner har ønsket udtag af konkrete og typisk mindre arealer fra grøn kile med henblik på byudvikling og erhvervsudvikling. For at imødekomme ønskerne fra disse kommuner, men samtidig bevare og styrke de grønne kiler, er der som en del af revisionen åbnet op for, at kommunerne i konkrete tilfælde kan bytte kilearealer, som har en beskeden rekreativ værdi, fx arealer indeklemt mellem jernbane og motorvej, med nye og mere attraktive kilearealer ud fra et 1:1-princip. I alt omfordeles ca. 160 ha grøn kile på denne måde. Samtidig åbnes mulighed for at ændre anvendelsen af større eksisterende bygninger i grøn kile med henblik på bl.a. at muliggøre en fremtidssikring og bedre anvendelse af flere værdifulde bygninger i grønne kiler under forudsætning af, at kilerne ikke påvirkes negativt. Kommuner får samtidig mulighed for at planlægge for støjvolde i grønne kiler hvilket bl.a. muliggør realiseringen af et visionært projekt i grøn kile ved motorvejen i Albertslund Kommune, der skaber et stort rekreativt område og støjbeskytter ca eksisterende boliger. Sidst men ikke mindst får kommunerne bag Køge Bugt Strandpark mulighed for at videreudvikle strandparken og dens havne som et attraktivt rekreativt område af regional betydning. Yderligere arealreservationer til bl.a. transport- og logistikerhverv Transport- og logistikerhvervene ændrer sig markant i disse år bl.a. på grund af den stigende e-handel og efterspørgsel efter varer. Kunderne forventer hurtig og effektiv levering. Der er stor efterspørgsel efter arealer til transport- og distributionserhverv i hovedstadsområdet, hvor udbuddet i dag er lavt. I lyset af en øget efterspørgsel efter velplacerede arealer til transport- og logistikerhverv indarbejdes i Fingerplan 2019 tre nye arealreservationer til denne type erhverv ved Vassingerød, Nivå og Greve. Med hensyn til yderligere arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav vil regeringen fortsætte drøftelserne med Hvidovre Kommune om realisering af det store projekt om udvidelse af industriområdet ved Avedøre Holme med henblik på indarbejdelse i Fingerplanen, når projektet er længere fremskredent. Endelig skal det fremhæves, at regeringen med Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet fra december 2018 har muliggjort en styrket detailhandelsudvikling i hovedstadsområdet gennem udlæg af fire nye aflastningsområder i Hillerød, Ishøj, Lyngby, Ballerup, udvidelse af aflastningsområdet i Helsingør og en ny bymidte i Kokkedal. Undersøgelse af arealreservationer i transportkorridorer Transportkorridorer er en arealreservation til fremtidige energiforsyningsanlæg og overordnet transportinfrastruktur. Korridoren er op til 1 km bred og strækker sig fra Helsingør i nord til Køge i syd og fra Amager i øst til Lejre i vest. En række kommuner har anført, at transportkorridoren lægger beslag på et større areal, hvor der i dag som hovedregel ikke kan opføres anden nybyggeri end nødvendige driftsbygninger for landbrug, skovbrug og fiskeri. Regeringen igangsætter derfor en forundersøgelse af Fingerplanens nord-sydgående transportkorridor (Ring 5) for at undersøge linjeføringen for en fremtidig motorvejsforbindelse i syd fra Køge til Frederikssundsmotorvejen. Samtidig igangsættes en planlægningsundersøgelse i den nordlige del af Ring 5- transportkorridoren med henblik på at forbedre beslutningsgrundlaget for en eventuel indsnævring eller ophævelse af korridorens bredde. Endelig igangsættes et servicetjek af reglerne om byggeri i både den nordsydgående samt øst-vestgående transportkorridor for at undersøge, om der kan åbnes flere muligheder for byggeri i korridorerne. Stigende trafik og trængsel er en af hovedstadsområdet udfordringer. Regeringen har derfor med hovedstadsudspillet fokus på den langsigtede infrastruktur for at forbedre fremkommeligheden på vejene med undersøgelser for at udvide og øge kapaciteten på Ring 3, Ring 4, Øresundsmotorvejen, Frederikssundsmotorvejen og Amagermotorvejen. 5

241 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -7 af 59 Derudover vil regeringen sikre metrobetjeningen af Lynetteholmen. Der vil blive fulgt op på Fremkommelighedsudvalgets forslag om optimering af trafikstyringen samt øge kapaciteten på S-togsnettet med automatisk drift. Dertil kommer, at det i den netop indgåede finanslovsaftale er aftalt, at regeringen vil komme med et oplæg til en infrastrukturplan for hele landet med henblik på drøftelse af langsigtede prioriteringer i løbet af foråret Planlægning omkring Københavns Lufthavn Flere kommuner har ønsker om at kunne byudvikle omkring Københavns Lufthavn, Kastrup. Dette er i dag ikke muligt på grund af støjzonen omkring lufthavnen, som har til formål at sikre færrest mulige konflikter mellem lufthavnen og dets naboer. Københavns Lufthavn har betydning for hele Danmark, idet den giver mulighed for at komme rundt i landet og skaber adgang til og fra udlandet. Regeringens luftfartspolitiske strategi støtter lufthavnens ambitiøse vision for udbygning. Det er på den ene side vigtigt at sikre lufthavnens udviklingsmuligheder, samtidig skal vi også være opmærksomme på de omkringliggende lokalsamfund og deres beboere. Når der er kommet større klarhed over de fremtidige udviklingsplaner, vil regeringen derfor fortsætte dialogen med kommunerne om fremtidige byudviklingsmuligheder omkring lufthavnen. Jeg vil afslutningsvis gerne takke de mange aktører, der har engageret sig i arbejdet med at revidere Fingerplanen navnlig de 34 kommuner i hovedstadsområdet, der med mange gode forslag og i konstruktiv dialog har ydet et afgørende bidrag. Jeg håber, at I alle vil tage godt imod forslaget til Fingerplan 2019 Rasmus Jarlov Erhvervsminister 6

242 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -8 af 59 Forslag til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 1 ) I medfør af 3, stk. 1, og 5 j, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, fastsættes: Kapitel 1 Hovedstadsområdet 1. Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden (bortset fra Bornholms Kommune) samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. 2. Hovedstadsområdet er opdelt i 4 geografiske områdetyper: 1) det indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler, og 4) det øvrige hovedstadsområde. Stk. 2. Afgrænsningen af de 4 områdetyper er vist på kortbilag A. Der gælder særlige regler for den kommunale planlægning i hver af de 4 områdetyper, jf. kapitlerne 3-6. Kapitel 2 Hovedstruktur 3. Kommuneplanlægningen skal ske på grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Kommuneplanlægningen skal sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Kommuneplanlægningen skal derfor sikre: 1) At byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker i det indre og ydre storbyområde. 2) At byudvikling og byomdannelse af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. 3) At udlæg af ny byzone begrænses. 4) At rækkefølgebestemmelser bidrager til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede trafikale infrastruktur og den kollektive trafikbetjening, et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede behov for nybyggeri i hovedstadsområdet i planperioden og en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. 5) At der ikke udlægges nye sommerhusområder. 4. Forslag til kommuneplaner skal ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med hovedstrukturen. Forslag til kommuneplaner skal ligeledes ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Kapitel 3 Det indre storbyområde (fingerbyens håndflade) 5. Afgrænsningen af det indre storbyområde fremgår af kortbilag A. 6. Kommuneplanlægningen i det indre storbyområde skal sikre: 1) At byudvikling, byomdannelse og lokalisering af byfunktioner sker inden for den eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening. 2) At byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres inden for stationsnære områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder. Erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end etagemeter, kan placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Større, tæt boligbyggeri kan ligeledes placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Endelig kan større, offentlige institutioner, der overvejende betjener kommunens borgere, også placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. 3) At stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. 1 Forslaget er sendt i offentlig høring den 24. januar Høringsmaterialet kan tilgås via Høringsportalen.dk. 7

243 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -9 af 59 4) At de områder, som er nævnt i stk. 7, forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7), og at der ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for denne type virksomheder og sikre eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. 5) At det område, som er nævnt i stk. 8. (Prøvestenen), forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og transport- og distributionserhverv (miljøklasse 6 og 7 og lavere miljøklasser). Den kommunale planlægning kan anvende zonering af området i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for lokalisering af virksomheder denne type virksomheder og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. 6) At de områder, som er nævnt i stk. 9, fastlægges som grønne bykiler af regional betydning. Områderne skal overvejende forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål, idet de fredede områder kan anvendes i overensstemmelse med fredningerne. Forudsat at fredningsbestemmelserne respekteres, kan der opføres mindre bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdernes anvendelse til frilufts- og fritidsformål. Endvidere kan eksisterende bygninger anvendes til særlige formål, som er forenelige med kilernes karakter af grønt område og almene tilgængelighed. Områderne kan anvendes til klimatilpasning, hvis det er foreneligt med hovedanvendelsen og fredningsbestemmelserne. Stk. 2. Afgrænsningen af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder sker i den kommunale planlægning. Stationsnære områder og stationsnære kerneområder kan afgrænses omkring alle eksisterende og besluttede stationer på det overordnede banenet bestående af S-banerne, Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, metroen og letbaner. Bilag G og H angiver de stationer, som er udgangspunkt for afgrænsning af stationsnære områder og stationsnære kerneområder. Når der er truffet politisk beslutning om nye stationer på det overordnede banenet optages de umiddelbart i bilag G eller H. Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære område kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i et principielt m cirkelslag. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og fra byfunktioner i de ikke-stationsnære områder. Stk. 3. Som led i en forsøgsordning kan erhvervsministeren og transport-, bygge- og boligministeren godkende, at der afgrænses stationsnære kerneområder omkring standsningssteder for BRT-linjer (Bus Rapid Transit) fordelt på op til i alt 3 BRTlinjer i det indre og/eller ydre storbyområde med op til 3 standsningssteder pr. linje. Når de nævnte ministre har truffet politisk beslutning om standsningssteder for BRT-linjer, og der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af linjerne, optages standsningsstederne i bilag H. Stk. 4. Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, omfatter bl.a. større kontor- og serviceerhverv, større beskæftigelsesintensive produktionserhverv, større offentlige institutioner, udstillings- og konferencecentre, større idrætsanlæg, multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller o. lign. Stk. 5. Såfremt den kommunale planlægning giver mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som fx direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv. Der kan dog uden videre planlægges for større kontorbyggeri over etagemeter i det stationsnære område i større afstand fra stationerne end de 600 m, hvis én af følgende situationer gør sig gældende: 1) Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde (600 m) i den pågældende egn (dvs. inklusive ved stationer i nabokommuner på samme banestrækning). 2) Eller kommunen fastlægger normer for maksimalt antal parkeringspladser, som afhænger af stationens beliggenhed i fingerbystrukturen: I centralkommunerne (København og Frederiksberg kommuner) højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhvervsbyggeri, uden for centralkommunerne højst 1 parkeringsplads pr. 75 m² etageareal erhvervsbyggeri. 3) Eller det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar Stk. 6. Allerede etablerede regionshospitaler kan udvides til hospitalsformål, uanset om de ligger uden for de stationsnære områder. Stk. 7. Områder som er udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav: Delområder på Refshaleøen (på og ved Renseanlæg Lynetten) og på Amagerværket/Amager Forbrænding (alle i Københavns Kommune). På Prøvestenen kan der lokaliseres havnerelaterede transporterhverv. Områderne er vist på kortbilag I. Stk. 8. Område som er udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav og transport- og distributionserhverv: Prøvestenen (Københavns Kommune). På Prøvestenen kan der lokaliseres havnerelaterede transporterhverv. Området er vist på kortbilag I. Stk. 9. Områder, som er udpeget som grønne bykiler af regional betydning, omfatter: Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, H. C. Ørstedparken, Tivoli, Christianshavns Voldanlæg, Søerne, Kløvermarken, Grøndalsparken, Nørrebroparken, Assistens Kirkegaard, Bispebjerg-Ryvangforløbet, Emdrup Sø, Kongens Have, Fælledparken, Valbyparken og Kastrup Fort (alle Københavns Kommune), Frederiksberg Have og Søndermarken (Frederiksberg Kommune), Bellevue Strandpark, Bernstorffsparken, Charlottenlund Skov, Fort og Strandpark, Gentofte Sø og Brobæk Mose (Gentofte Kommune) samt Skaftet og Trekanten (Tårnby Kommune). Områderne er vist på kortbilag F. Stk. 10. I Københavns Kommune fastlægger lov nr. 632 af 14. juni 2011 anvendelsen af et nærmere angivet ca. 100 ha stort areal ved Ydre Nordhavn til henholdsvis containerterminal, rekreativ anvendelse mv. Loven overfører arealet til byzone, fastlægger anvendelsen i 3 delområder, og fastlægger at anvendelsen kun kan ændres ved lov. Området og de 3 delområder er vist på kortbilag J. Stk. 11. I Københavns Kommune kan de arealer, som er vist på kortbilag K, overføres fra landzone til byzone. 8

244 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -10 af 59 Grønne bykiler langs Ring 3 7. I Gladsaxe Kommune skal kommuneplanlægningen sikre, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål, jf. stk. 2. Stk. 2. Plangrundlaget for de grønne bykiler skal bidrage til at sikre: 1) At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i Ring 3-korridoren. 2) At det grønne og vandet integreres i byomdannelsen. 3) At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder til de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder ( grønne kiler ) og grønne bykiler. 4) At hensyn til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne tilgodeses. 5) At der skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. 6) At de grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for friluftsliv. Stk. 3. De i kommuneplanerne fastlagte grønne bykiler indarbejdes i en efterfølgende revision af Fingerplanen. Rækkefølge 8. Kommuneplanlægningen i det indre storbyområde skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for gennemførelsen af byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed. Stk. 2. Ved fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes. Kapitel 4 Det ydre storbyområde (byfingrene) 9. Afgrænsning af det ydre storbyområde fremgår af kortbilag A. Det ydre storbyområde består af et byområde og et landområde. 10. Der kan i den kommunale planlægning udlægges ny byzone i det afgrænsede landområde i byfingrene, når det følger planlovens regler om byvækst og reglerne i 11 og 16 og der herudover foretages en afvejning mellem byudviklingsinteresser og øvrige overordnede arealinteresser. 11. Kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde skal sikre: 1) At byudvikling, byomdannelse og lokalisering af byfunktioner placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening. 2) At byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder. Erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end etagemeter, kan placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Større, tæt boligbyggeri kan ligeledes placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Endelig kan større, offentlige institutioner, der overvejende betjener kommunens borgere, også placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. 3) At stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. 4) At ny byudvikling sikrer sammenhæng med de eksisterende byområder og en klar grænse mellem by og land. 5) At de områder, som er nævnt i stk. 6, forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7), og at der ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for denne type virksomheder og sikre eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. 6) At de områder, som er nævnt i stk. 7., forbeholdes transport- og distributionserhverv (miljøklasse 6 og 7 og lavere miljøklasser). Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for lokalisering af denne type virksomheder og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. Der kan i forbindelse med transport- og distributionsvirksomheder med mere end etagemeter etableres kontorlokaler med mere end etagemeter til egen administration. Stk. 2. Afgrænsning af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder sker i den kommunale planlægning. Stationsnære områder og stationsnære kerneområder kan afgrænses omkring alle eksisterende og besluttede stationer på det overordnede banenet bestående af S-banerne, Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, metroen og letbaner. Når der er truffet politisk beslutning om nye stationer på det overordnede banenet, optages de umiddelbart i bilag G eller H. Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande på m omkring købstadsstationerne i Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge og ved stationen i Høje-Taastrup. Ved alle øvrige stationer skal den afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære område kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i et principielt m cirkelslag. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og fra byfunktioner i de ikke-stationsnære områder. 9

245 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -11 af 59 Stk. 3. Som led i en forsøgsordning kan erhvervsministeren og transport-, bygge- og boligministeren godkende, at der afgrænses stationsnære kerneområder omkring standsningssteder for BRT-linjer (Bus Rapid Transit) fordelt på op til i alt 3 BRTlinjer i det indre og/eller ydre storbyområde med op til 3 standsningssteder pr. linje. Når de nævnte ministre har truffet politisk beslutning om standsningssteder for BRT-linjer, og der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af linjer, optages standsningsstederne i bilag G. Stk. 4. Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, omfatter bl.a. større kontor- og serviceerhverv, større beskæftigelsesintensive produktionserhverv, større offentlige institutioner, udstillings- og konferencecentre, større idrætsanlæg, multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller o. lign. Stk. 5. Hvis den kommunale planlægning giver mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som fx direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv. Der kan dog uden videre planlægges for større kontorbyggeri over etagemeter i det stationsnære område, uden for det stationsnære kerneområde, hvis én af følgende situationer gør sig gældende: 1) Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde i den pågældende egn (dvs. inklusive ved stationer i nabokommuner på samme banestrækning). 2) Eller kommunen fastlægger normer for maksimalt antal parkeringspladser på højst 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal erhvervsbyggeri. 3) Eller det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar Stk. 6. Områder som er udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav: Avedøre Holme, Råstofhavnen (Hvidovre Kommune), Rørtang (Helsingør Kommune), og Hedehusene Vest (Høje-Taastrup Kommune). Områderne er vist på kortbilag I. Stk. 7. Områder som er udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for transport- og distributionserhverv: Greve Main (Greve Kommune), Kildebrønde Syd, Ventrupparken og Greve Olsbæk (Greve Kommune), nyt Trekantområde (Ishøj Kommune), Kvistgaard Nord (Helsingør Kommune), Hedehusene Vest ved Nymølle og Høje-Taastrup Transport Center (Høje-Taastrup Kommune), Nordhøj (Køge Kommune), Solrød (Solrød Kommune) og Teglbuen (Fredensborg Kommune). Områderne er vist på kortbilag I. Udpegningen forudsætter, at arealinteresserne, herunder grundvandsinteresser, afvejes i kommuneplanlægningen. Stk. 8. Allerede etablerede regionshospitaler kan udvides, uanset om de ligger uden for de stationsnære områder. Stk. 9. Kommunal planlægning for areal mellem Favrholm, Solrødgaard og Lyngevej (Hillerød Kommune, matr. 20, 6b, 6n, 34b, 34a Herlev By, Nr. Herlev samt vejlitra n samt del af: 7g, 66 og 1ln Herlev By, Nr. Herlev samt vejlitra u og b) skal sikre, at arealet forbeholdes særligt arealkrævende og strømforbrugende erhverv i miljøklasse 3-5 med tilhørende service-, administration-, logistik- og forsyningsfunktioner, som er nødvendige for driften. Stk. 10. På det på kortbilag L viste areal på Avedøre Holme (Hvidovre Kommune) skal kommuneplanlægningen sikre, at der alene planlægges for produktionsvirksomheder, herunder transport- og logistikvirksomheder, som er omfattet af definitionen for produktionsvirksomheder. Endvidere skal kommuneplanlægningen sikre, at eksisterende virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og eksisterende transport- og logistikvirksomheder kan fastholde deres aktiviteter. Stk. 11. Efter aftale med staten kan der i den kommunale planlægning i helt særlige tilfælde udlægges ny byzone ved overordnede energiforsyningsanlæg i det ydre storbyområde. Det forudsættes, at sådanne udlæg er til særligt strømforbrugende og arealkrævende erhverv i miljøklasse 3-5 med tilhørende service-, administrations-, logistik- og forsyningsfunktioner, at placeringen ved et overordnet energiforsyningsanlæg er afgørende for erhvervets drift, og at udlægget ikke strider mod væsentlige nationale interesser i kommuneplanlægningen og planlovens byvækstregler. Grønne bykiler langs Ring I Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommuner skal kommuneplanlægningen sikre, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål, jf. stk. 2. Stk. 2. Plangrundlaget for de grønne bykiler skal bidrage til at sikre: 1) At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i Ring 3-korridoren. 2) At det grønne og vandet integreres i byomdannelsen. 3) At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder til de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder ( grønne kiler ) og grønne bykiler. 4) At hensyn til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne tilgodeses. 5) At der skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. 6) At de grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for friluftsliv. Stk. 3. Når der i kommuneplaner er fastlagt grønne bykiler i Ring 3-korridoren, indarbejdes de i en efterfølgende revision af Fingerplanen. 10

246 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -12 af 59 Scion-DTU / Forskerparken, Kvistgård, Nærum og Vallensbæk 13. Ved Scion-DTU / Forskerparken (Rudersdal Kommune) kan den allerede lokalplanlagte restrummelighed udnyttes, herunder til større byggeri over etagemeter til forsknings-, undervisnings- og kontorformål. I særlige lokaliseringsområder i Kvistgård, (Helsingør Kommune), Nærum (Rudersdal Kommune) og Vallensbæk (Vallensbæk Kommune) kan der placeres byfunktioner, der på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter. De særlige lokaliseringsområder er vist på kortbilag M.1. DTU Risø Campus og Forskerparken 14. Forskerparken ved DTU Risø Campus (Roskilde Kommune) forbeholdes produktion, forskning og udvikling samt hertil knyttet administration inden for clean-tech med relationer til DTU Risø Campus. Der kan samlet for DTU Risø Campus og forskerparken maksimalt opføres etagemeter, herunder større kontorbygninger med mere end etagemeter inden for en ramme på op til etagemeter til de anførte formål. Der kan etableres hertil knyttede fællesfaciliteter. Inden for en ramme på etagemeter kan huses tilknyttede serviceerhverv og lignende, ligesom der kan etableres daginstitutioner for børn, boliger til gæsteforskere, kursus o.l. Den kommunale planlægning skal fastlægge en rækkefølge for udbygningen. Arealerne, som er omfattet af forskerparken, er vist på kortbilag M.2. Sportsbyen Brøndby 15. Sportsbyen (Brøndby Kommune) forbeholdes idrætsrelaterede byfunktioner, der har en intensiv karakter og betjener et regionalt opland. Disse idrætsrelaterede byfunktioner kan bl.a. omfatte idrætsrelateret kontorbyggeri med over etagemeter. Arealanvendelse, byggeri og rækkefølge for Sportsbyen skal præciseres og fastlægges på grundlag af en regional vurdering og efter forudgående aftale mellem kommunen og staten. De af Sportsbyens arealer, der er omfattet af nærværende bestemmelse, er placeret omkring det eksisterende Brøndby Stadion og vist på kortbilag M.3. Rækkefølge 16. Kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for gennemførelsen af byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed. Stk. 2. Ved fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes. Rækkefølge af nyudlæg skal bidrage til, at der skabes bymæssige sammenhænge inden for storbyområdet. Stk. 3. Udlæg af ny byzone i landområderne i ydre Hillerødfinger og ydre Frederikssundsfinger forudsætter, at de berørte kommuner i hver af de ydre byfingre med staten har aftalt et grundlag for at fastlægge afgrænsning og anvendelse af nye grønne kiler langs med og på tværs af byfingrene, som er koordineret på tværs af kommunegrænserne. Afgrænsning og anvendelse af de nye grønne kiler indarbejdes i en efterfølgende revision af Fingerplanen. Kapitel 5 De grønne kiler 17. Afgrænsning af de grønne kiler fremgår af kortbilag B. De grønne kiler består af de indre grønne kiler og kystkilerne i byfingrene (de gamle grønne kiler) og de ydre grønne kiler. Der gælder forskellige regler for placering af anlæg til fritidsformål i de indre og ydre kiler. Indre grønne kiler og kystkiler 18. Kommuneplanlægningen i de indre grønne kiler og i kystkilerne i byfingrene skal sikre: 1) At områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. 2) At områderne ikke inddrages til byzone. 3) At områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. 4) At områderne friholdes for yderligere etablering og udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg som har en lukket karakter i forhold til almen brug. 5) At der ikke placeres støjende friluftsanlæg, medmindre der er tale om allerede støjbelastede arealer, der ikke kan støjbeskyttes. 6) At arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, herunder støjfølsom anvendelse, ikke er en hindring for udnyttelsen af de overordnede reservationer til transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål, som angivet på kortbilag N, O, P, Q, R og S. Stk. 2. I følgende lokaliseringsområder kan der uanset reglerne i stk. 1, nr. 1-5, placeres specifikke fritidsanlæg: Vestamager (Københavns Kommune), Hjortespringskilen (Egedal Kommune), Vestskoven (Ballerup Kommune), Albertslund Golfbane (Høje- Taastrup Kommune). På et areal ved Frederikssundmotorvejen (Glostrup Kommune) kan der, uanset reglerne i stk. 1, etableres kolonihaver. På et areal ved Holbækmotorvejen (Brøndby Kommune) kan der, uanset reglerne i stk. 1, etableres bygninger og anlæg til bymæssige fritidsformål. Alle de nævnte lokaliteter er markeret på kortbilag C. 11

247 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -13 af 59 Stk. 3. Der kan etableres mindre anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv og ske mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene friluftsliv. Stk. 4. Der kan undtagelsesvis ske udvidelser af eksisterende kulturinstitutioner, som allerede er placeret i kilerne. Stk. 5. Der kan i de dele af de indre grønne kiler og kystkilerne, som ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. 24, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at det ikke forringer og i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv. Stk. 6. Der kan i de dele af de indre grønne kiler og kystkilerne, som grænser op til støjende infrastrukturanlæg og ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. 24, etableres støjafskærmning med jordanlæg, forudsat: 1) At afskærmningen fortrinsvis placeres umiddelbart op til infrastrukturanlæg og i randen af grøn kile. 2) At afskærmningen forbedrer mulighederne for den almene, ikke bymæssige friluftsanvendelse af de kilearealer, som anlægget placeres i. 3) At afskærmningen bidrager til en væsentlig reduktion af støjbelastningen af både de tilgrænsende grønne kiler og større byområder med støjfølsom anvendelse. Begge disse forudsætninger skal opfyldes. 4) At øvrige statslige arealinteresser, herunder grundvandsinteresser, fredninger, landskabelige værdier mv., afvejes i forbindelse med planlægningen. Stk. 7. Uanset reglerne i stk. 1. nr. 1 og 3 kan der i de dele af de indre grønne kiler og kystkiler, som ikke er omfattet af arealreservationer til transportkorridorer, jf. 24, lokalplanlægges for ændret anvendelse af eksisterende bygninger forudsat: 1) At bygningerne repræsenterer en særlig samfundsmæssig, arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, hvis langsigtede fastholdelse vurderes at kræve en ændret planlægning. 2) At der er tale om eksisterende bygninger, der må anses egnede til det formål, som der planlægges for. 3) At der ikke foretages væsentlige om- eller tilbygninger til de eksisterende bygninger, og at eksisterende arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter bevares. 4) At nye boligenheder ikke er omfattet af retten til at udvide til 500 kvadratmeter efter planlovens 36, stk. 1, nr. 10, og ikke kan overgå til anvendelse til fritidsboliger efter 36, stk. 1, nr ) At bygninger i landzone ikke må overføres til byzone. 6) At der på tilgrænsende arealer omkring bygningerne overvejende planlægges for grønne områder med almen friluftsanvendelse, og at offentlighedens fri adgang til disse grønne områder sikres. 7) At en ændret anvendelse af bygningerne ikke medfører en væsentlig forøget trafikbelastning og støj samt behov for nye vejanlæg. 8) At der ikke gives mulighed for udendørs oplag. Stk. 8. Der kan i de indre grønne kiler og kystkilerne etableres cykelstier, herunder supercykelstier, forudsat, at det sker under hensyntagen til de grønne kilers formål og med udgangspunkt i en konkret vurdering af det areal i grøn kile, hvor cykelstien påtænkes anlagt. Stk. 9. De på kortbilag E markerede arealer 1 og 2 ved Byvej (Hvidovre Kommune) kan tages ud af de indre grønne kiler og overføres til ydre storbyområde, landområde. En overførsel af arealerne til ydre storbyområde, byområde, og byudvikling på arealerne forudsætter, at areal 3 permanent overgår fra jordbrugsformål til et grønt område til almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse. Endvidere forudsætter en overførsel, at der sikres grønne forbindelser og stiforbindelser fra areal 3 vestpå i retning af de grønne kiler ved Vestvolden. De anførte forudsætninger vedr. areal 3 skal være opfyldt indenfor 48 måneder fra ikrafttræden af Fingerplan Ellers tilbageføres areal 1 og 2 til de indre grønne kiler. Grøn kystkile ved Køge Bugt Strandpark 18 a. Uanset reglerne i 18, stk. 1. nr. 1, 3 og 4, kan der i Køge Bugt Strandpark, som er vist i kortbilag D, lokalplanlægges for mindre bymæssige fritidsanlæg og større, midlertidige bymæssige fritidsanlæg på nærmere afgrænsede områder, hvis det understøtter fastholdelsen og videreudviklingen af strandparkens funktion, som et rekreativt område af regional betydning. Stk. 2. Planlægningen skal holdes inden for rammerne af relevant lovgivning, herunder lov om naturbeskyttelse. Det forudsættes, at strandparken fastholdes som et område med store landskabelige og naturmæssige værdier, og at planlægningen sker under hensyntagen til disse værdier. Det forudsættes endvidere, at den almene adgang til strandparken fastholdes. Stk. 3. Beliggenhedskommunerne (Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Hvidovre) skal i den kommunale planlægning afgrænse 1) natur- og strandområder, 2) bynære strandområder og 3) havne. Stk. 4. I natur- og strandområderne kan der lokalplanlægges for etablering af mindre, bymæssige fritidsanlæg, der fremmer tilgængeligheden til strandparken, mindre bymæssige fritidsanlæg, der muliggør etableringen af naturbaner og større, midlertidige, bymæssige fritidsanlæg til tilskuerarrangementer af kortere varighed. Med hensyn til de større midlertidige, bymæssige fritidsanlæg til tilskuerarrangementer forudsættes, at anlæggene alene muliggør midlertidige tidsbegrænsede arrangementer, og at natur- og strandområderne i videst muligt omfang fremstår uberørte af anlæggene, når arrangementerne ikke finder sted. Stk. 5. I de bynære strandområder kan der lokalplanlægges for etablering af mindre, bymæssige fritidsanlæg, der fremmer tilgængeligheden til strandparken og mindre, bymæssige fritidsanlæg anlæg, der muliggør bymæssig fritidsanvendelse af nærmere afgrænsede strandområder i tilknytning til navnlig havneområder. Stk. 6. På havneområderne kan der lokalplanlægges for mindre bymæssige fritidsanlæg, der understøtter det maritime friluftsliv og turisme, for mindre restauranter, cafeer, kiosker o. lign. og for mindre overnatningsfaciliteter. Stk. 7. Der kan lokalplanlægges for overførsel af Greve Marina til byzone. 12

248 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -14 af 59 Ydre grønne kiler 19. Kommuneplanlægningen i de ydre grønne kiler skal sikre: 1) At områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. 2) At områderne ikke inddrages til byzone. 3) At områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. 4) At areal- og bygningskrævende friluftsanlæg kan placeres eller udvides under hensyntagen til stedets landskabs-, naturog kulturværdier. 5) At støjende friluftsanlæg i videst muligt omfang undgås, men i givet fald placeres således, at de ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder og i fornødent omfang støjbeskyttes. 6) At arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, herunder støjfølsom anvendelse, ikke er en hindring for udnyttelsen af de overordnede reservationer til transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål, som angivet på kortbilag N, O, P, Q, R og S. Stk. 2. I følgende lokaliseringsområder kan der uanset reglerne i stk. 1, nr. 1-5, placeres specifikke fritidsanlæg: Hedeland (Roskilde og Høje-Taastrup kommuner), Farum Kasernes øvelsesterræn (golfbane) og Flyvestation Værløse, begge i Furesø Kommune. Områderne er vist på kortbilag C. Stk. 3. Der kan i de dele af de ydre grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. 24, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at det ikke forringer og i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv. Stk. 4. Der kan i de dele af de ydre grønne kiler, som grænser op til støjende infrastrukturanlæg og ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. 24, etableres støjafskærmning med jordanlæg, forudsat: 1) At afskærmningen fortrinsvis placeres umiddelbart op til infrastrukturanlæg og i randen af grøn kile. 2) At afskærmningen forbedrer mulighederne for den almene, ikke bymæssige friluftsanvendelse af de kilearealer, som anlægget placeres i. 3) At afskærmningen bidrager til en væsentlig reduktion af støjbelastningen af både de tilgrænsende grønne kiler og større byområder med støjfølsom anvendelse. Begge disse forudsætninger skal opfyldes. 4) At øvrige statslige arealinteresser, herunder grundvandsinteresser, fredninger, landskabelige værdier mv., afvejes i forbindelse med planlægningen. Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1. nr. 1 og 3 kan der i de dele af de ydre grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. 24, lokalplanlægges for ændret anvendelse af eksisterende bygninger forudsat: 1) At bygningerne repræsenterer en særlig samfundsmæssig, arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, hvis langsigtede fastholdelse vurderes at kræve en ændret planlægning. 2) At der er tale om eksisterende bygninger, der må anses egnede til det formål, som der planlægges for. 3) At der ikke foretages væsentlige om- eller tilbygninger til de eksisterende bygninger, og at eksisterende arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter bevares. 4) At nye boligenheder ikke er omfattet af retten til at udvide til 500 kvadratmeter efter planlovens 36, stk. 1, nr. 10, og ikke kan overgå til anvendelse til fritidsboliger efter 36, stk. 1, nr ) At bygninger i landzone ikke må overføres til byzone. 6) At der på tilgrænsende arealer omkring bygningerne overvejende planlægges for grønne områder med almen friluftsanvendelse, og at offentlighedens fri adgang til disse grønne områder sikres. 7) At en ændret anvendelse af bygningerne ikke medfører en væsentlig forøget trafikbelastning og støj samt behov for nye vejanlæg. 8) At der ikke gives mulighed for udendørs oplag. Stk. 6. Der kan i de ydre grønne kiler etableres cykelstier, herunder supercykelstier, forudsat, at det sker under hensyntagen til de grønne kilers formål og med udgangspunkt i en konkret vurdering af det areal i grøn kile, hvor cykelstien påtænkes anlagt. Stk. 7. Der kan i to konkrete ydre grønne kiler ved Greve (Greve Kommune) og Hillerød (Hillerød Kommune) efter aftale med staten etableres én vejforbindelse gennem grøn kile forudsat at øvrige statslige arealinteresser afvejes i forbindelse med planlægningen. Kapitel 6 Det øvrige hovedstadsområde 20. Afgrænsning af det øvrige hovedstadsområde fremgår af kortbilag A. 21. Der kan i den kommunale planlægning udlægges ny byzone i det øvrige hovedstadsområde, når det følger planlovens regler om byvækst og reglerne i 22 og 23 og der herudover foretages en afvejning mellem byudviklingsinteresser og øvrige overordnede arealinteresser. 22. Kommuneplanlægningen i det øvrige hovedstadsområde skal sikre: 1) At byudvikling er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. 2) At eksisterende sommerhusområder fastholdes som rekreative områder til ferieformål. 3) At bymæssige fritidsanlæg placeres i byzone. 13

249 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -15 af 59 4) At de områder, som er nævnt i stk. 4, forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7), og at der ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for denne type virksomheder og sikre eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. 5) At det område, som er nævnt i stk. 5., forbeholdes transport- og distributionserhverv (miljøklasse 6 og 7 og lavere miljøklasser). Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for lokalisering af denne type virksomheder og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. 6) At de områder, som er nævnt i stk. 6., forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og transport- og distributionserhverv (miljøklasse 6 og 7 og lavere miljøklasser). Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for lokalisering af denne type virksomheder og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. Stk. 2. Kommunecentre udpeges i den kommunale planlægning. Stk. 3. Ved byudvikling af lokal karakter forstås udvikling med erhverv og byfunktioner, som betjener et opland, der omfatter kommunen og nabokommuner, men ikke et regionalt opland svarende til større dele af hovedstadsområdet. Tilsvarende skal boligudbygning begrundes i lokale behov. Stk. 4. Områder som er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 6 og 7 virksomheder): Gadstrup Erhvervspark (Roskilde Kommune) og Uvelse (Hillerød Kommune). Områderne er vist på kortbilag I. Området i Uvelse består af to arealer (matr. 12d og 12a) i Uvelse By. For begge arealer gælder, at de alene må anvendes til behandling af bygningsaffald. Til dette formål samt dertil knyttede kontor- og fællesfaciliteter, må der på det ene areal (matr. 12d) maksimalt være et samlet bygningsareal svarende til de eksisterende knap etagemeter, mens der på det andet areal (matr. 12a) maksimalt må opføres etagemeter. Sidstnævnte må alene ske med henblik på udvidelse af den eksisterende virksomhed i området. Udpegningen forudsætter, at arealinteresserne, herunder grundvandsinteressen og interesser med hensyn til trafik, afvejes i kommuneplanlægningen. Områderne er vist på kortbilag I. Stk. 5. Område som er forbeholdt transport- og distributionserhverv: Bjæverskov Vest (Køge Kommune). Området er vist på kortbilag I. Stk. 6. Område som er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav og transport- og distributionserhverv: Vassingerød og Ny Vassingerød Nordøst/Farremosen (begge Allerød Kommune). Områderne er vist på kortbilag I. Stk. 7. Eksisterende sommerhusområder, der ligger i kystnærhedszonen og i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone, hvor kommunerne har mulighed for, i et tidsrum på op til 18 måneder fra ikrafttrædelsen af Fingerplan 2019, ved lokalplan at overføre områderne til byzone: Asserbo Syd og Hanehoved (begge i Halsnæs Kommune). Områderne er vist på kortbilag V. Stk. 8. I det øvrige hovedstadsområde, landzone, kan der efter aftale med staten åbnes mulighed for etablering af ét arresthus. Stk. 9. Efter aftale med staten kan der i den kommunale planlægning i helt særlige tilfælde udlægges ny byzone ved overordnede energiforsyningsanlæg i det øvrige hovedstadsområde. Det forudsættes, at sådanne udlæg er til særligt strømforbrugende og arealkrævende erhverv i miljøklasse 3-5 med tilhørende service-, administrations-, logistik- og forsyningsfunktioner, at placeringen ved et overordnet energiforsyningsanlæg er afgørende for erhvervets drift, og at udlægget ikke strider mod væsentlige nationale interesser i kommuneplanlægningen og planlovens byvækstregler. Rækkefølge for byudvikling 23. Kommuneplanlægningen i det øvrige hovedstadsområde skal sikre, at der for ny byudvikling fastlægges rækkefølge. Rækkefølgeangivelserne skal medvirke til, at byudviklingen i det øvrige hovedstadsområde alene har lokal karakter, at der skabes sammenhæng med de eksisterende byområder, og at byudviklingen bidrager til at fastholde en skarp grænse mellem by og land. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed. Kapitel 7 Tværgående emner Transportkorridorer 24. Den kommunale planlægning skal sikre: 1) At den langsigtede reservation af transportkorridorer til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg fastholdes. 2) At transportkorridorernes landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme. 3) At udnyttelse af byzonearealer i transportkorridorerne ikke intensiveres eller sker i strid med konkrete infrastrukturformål, jf. 25, 26 og 29. Stk. 2. Transportkorridorerne er vist på kortbilag N. Stk. 3. Fremtidige trafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorridoren skal placeres og udformes med hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdier. 14

250 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -16 af 59 Overordnede arealreservationer til trafik- og forsyningsanlæg 25. Den kommunale planlægning skal respektere følgende mulige, fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg: 1) En skinnebåren kollektiv trafikforbindelse fra Lundtofte til Ishøj med mulig afgrening mod Brøndby Strand (Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj kommuner). 2) S-togsstation Favrholm (Hillerød Kommune). 3) S-togsstation Priorparken (Brøndby Kommune). 4) S-togsstation Trylleskoven (Solrød Kommune). 5) Overhalingsspor på S-bane mellem Hellerup og Holte (Københavns, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner). 6) S-togsstation Vinge (Frederikssund Kommune). 7) Anden etape af metrobetjeningen af Nordhavn til stationerne Levantkaj og Krydstogtskaj (Københavns Kommune) Stk. 2. Anlæggenes placering og forløb er principielle og vist på kortbilag O. 26. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservation til følgende mulige fremtidige overordnede vejanlæg: 1) Forlægning af Billesborgvej nord om Herfølge (Køge Kommune). 2) Frederikssundssmotorvejen med forudsatte lokale forbindelsesveje (Egedal, Roskilde og Frederikssund kommuner). 3) Udvidelse af Helsingørmotorvejen Øverød-Isterød til 6 spor (Rudersdal og Hørsholm kommuner). 4) Forlægning øst om Strøby Egede (Stevns Kommune). 5) Udbygning af Hillerødmotorvejen fra 4-6 spor mellem Motorringvej 3 og Værløse (Gladsaxe og Furesø kommuner). 6) Ring 5, Tværvej mellem Holbækmotorvejen og Måløv (Høje-Taastrup og Egedal kommuner). 7) Ring 5, Tværvej mellem Frederikssundsvej og Nymøllevej (Ballerup, Egedal og Allerød kommuner). 8) Ring 5, Nymølle-Isterødvej, kapacitets- og sikkerhedsforbedringer (Allerød og Hørsholm kommuner). 9) Ring 5, Isterød-Helsingørmotorvejen (Hørsholm Kommune). 10) Isterødvej, 3 spor (Hørsholm, Fredensborg og Hillerød kommuner). 11) Ring 6, Overdrevsvejens forlængelse, Hillerød-Humlebæk (Hillerød og Fredensborg kommuner). 12) Udbygning af Hillerødmotorvejen fra motortrafikvej til 4 sporet motorvej mellem Allerød og Hillerød (mellem Nymøllevej ved Allerød og Isterødvejen ved Hillerød Allerød og Hillerød kommuner). 13) Frederiksværk-Hillerød, 3 spor (Halsnæs og Hillerød kommuner). 14) Frederiksværk-Frederikssund, 3 spor (Halsnæs og Frederikssund kommuner). 15) Helsinge-Gilleleje vejen (Gribskov Kommune). 16) Slangerup-Værebro, 3 spor (Egedal og Frederikssund kommuner). 17) Ring 5, Tværvej mellem Tune Landevej og Sydvej (Greve, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner). 18) Tune Landevej, udvidelse mellem Tværvej og Køge Bugt Motorvej (Greve Kommune). 19) Ny vej nord og øst om Trekroner (Roskilde Kommune). 20) Salløvkrydset-Solrød 2+1 vej (Solrød og Roskilde kommuner). 21) Omfartsvej Ll. Skensved (Køge Kommune). 22) Omfartsvej Borup (Møllevej-Ryeskovvej), (Køge Kommune). 23) Omfartsvej fra det nordlige Stevns udenom Køge (Køge og Stevns kommuner) 24) Nordhavnstunnel (Københavns Kommune) Stk. 2. Anlæggenes forløb er principielle og vist på kortbilag P. 27. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til overordnede cykelstinet for pendlere. Stk. 2. Anlæggenes forløb er principielle og vist på kortbilag Q. 28. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til overordnede, rekreative stinet. Stk. 2. Anlæggenes forløb er principielle og vist på kortbilag R. 29. Den kommunale planlægning skal respektere eksisterende og følgende mulige fremtidige, overordnede energiforsyningsanlæg: 1) Højspændingsanlæg: a) 400 kv forbindelse fra Hovegaard til Bjæverskov (Egedal, Roskilde, Høje-Taastrup, Ishøj, Greve, Solrød og Køge kommuner). b) 400 kv forbindelse fra H. C. Ørstedsværket mod Sverige via Amagerværket (København, Gladsaxe og Gentofte kommuner). 2) Naturgasanlæg: Kompressorstation på Avedøre Holme (Hvidovre Kommune). Stk. 2. Anlæggene er vist på kortbilag S. 30. Vedr. naturgassystemet på Avedøre Holme ophæves 7, 11 og 13, stk. 2 i Miljøministeriets cirkulære nr. 16 af 25. januar 2002 og erstattes af følgende: 1) Der udlægges areal til en kompressorstation på Avedøre Holme, Hvidovre Kommune, samt til en transmissionsledning fra Ventilstation Hvidovre til kompressorstationen som vist på Kortbilag S.1. Ledningen dimensioneres som en dobbeltledning på 2x0,5 m, der både opfylder kravet til transmissionsledninger på 80 bar og fordelingsledninger på 19,6 bar. 2) Omkring kompressorstationen fastsættes følgende sikkerhedsafstande omkring 80 bar overjordiske trykbærende anlæg: En indre sikkerhedszone på 100 m og en ydre sikkerhedszone på 200 m. a) Inden for de 100 m må der ikke planlægges for eller gives tilladelse til byggeri eller anlæg. 15

251 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -17 af 59 b) Inden for de 200 m må der ikke planlægges for eller gives tilladelse til boligbyggeri eller institutioner. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer. c) Reglerne i pkt. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, som er en del af Energinet.dk s og DONG Energy s samlede energianlæg på Avedøre Holme. Sikkerhedsforholdene for disse anlæg underkastes én samlet risikovurdering i henhold til risikobekendtgørelsen. 3) Der tinglyses servitutter for en sikkerhedszone på 40 m omkring ledningernes midte med forbud mod at opføre bygninger til ophold for mennesker samt fastsættes en planlægningszone på 400 m inden for denne zone skal Energinet.dk høres om planforslag. Støjzone omkring Københavns Lufthavn, Kastrup 31. Den kommunale planlægning i by- og landzone skal respektere støjzoner ved Københavns Lufthavn, Kastrup, som er vist på kortbilag T.1 og T Københavns Lufthavns arealer i Kastrup er vist med tæt skravering på kortbilag T.1. Arealerne skal anvendes til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner og trafikanlæg, som fastlagt i Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt til anlæg af spor- og stationsanlæg til Østamagerbanen. Området med åben skravering er arealer uden for lufthavnens område, hvor der er særlige restriktioner på grund af støj. Ny bebyggelse placeret på lufthavnens område skal i videst muligt omfang placeres således, at den bidrager til at beskytte boligområderne omkring lufthavnen mod støj. Inden for det med åben skravering viste område på kortet over lufthavnen og restriktionsområderne gælder følgende bestemmelser: 1) Der må ikke udlægges yderligere byzone eller sommerhusområder. 2) Byzonearealer, der ikke er bebygget med boligbebyggelse, må ikke i en kommuneplan eller i en lokalplan udlægges til boligbebyggelse. 3) Arealanvendelsesbestemmelserne for byfornyelsesområder og for større ubebyggede arealer, der i endeligt vedtagne eller godkendte planer er udlagt til bolig- og sommerhusbebyggelse, skal søges ændret, således at disse områder forbeholdes ikkestøjfølsom bebyggelse eller anvendelse samt servicefunktioner til forsyning af det nuværende bysamfund. Støjzone omkring Københavns Lufthavn, Roskilde 33. Den kommunale planlægning i by- og landzone skal respektere støjzonen omkring Københavns Lufthavn, Roskilde, som er vist på kortbilag U. 34. Inden for støjzonen ved Københavns Lufthavn, Roskilde, i landzone, skal det i forbindelse med meddelelse af landzonetilladelse sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra lufthavne kan overholdes inden for de støjkurver, der er vist på kortbilag U, medmindre det efter en konkret vurdering kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed. Kapitel 8 Ikrafttræden 35. Landsplandirektivet træder i kraft den [X. X. 2019]. Landsplandirektivet gælder ikke for planforslag, som inden landsplandirektivets ikrafttræden er sendt i offentlig høring efter 24 i lov om planlægning. Sådanne planforslag behandles efter det landsplandirektiv, som var gældende på det tidspunkt, kommunalbestyrelsen traf beslutning om planforslaget. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2017 om hovedstadsområdets planlægning ophæves. 16

252 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -18 af 59 Vejledning til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 landplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) Almindelige bemærkninger Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2019 udstedes efter regler i planlovens 3 stk. 1, og 5 j, stk. 4. Planlovens 5 j, stk. 4, bemyndiger erhvervsministeren til efter 3, stk. 1, at fastlægge regler, der konkretiserer de i 5 i og 5 j, stk. 1 og 3, nævnte overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet. Fingerplan 2019 erstatter reglerne i Fingerplan Fingerplan 2019 indeholder ikke regler vedrørende detailhandel i hovedstadsområdet. Disse regler er fortsat fastlagt i Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet (11. december 2018). Bemærkninger til de enkelte regler Kapitel 1 Hovedstadsområdet Ad 1 Hovedstadsområdet er defineret i planlovens 5 h og omfatter Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner i Region Sjælland. I alt 34 kommuner. Ad 2 Planlovens 5 j fastlægger, at der gælder særlige bestemmelser for hvert af de 4 geografiske områder, og at erhvervsministeren fastlægger en afgrænsning af dem. Det indre storbyområde ( håndfladen ) og det ydre storbyområde ( byfingrene ) benævnes tilsammen ofte fingerbyen. Det indre storbyområde omfatter Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner samt de dele af de nære forstadskommuner, der er beliggende inden for Motorvejsring 3, Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen. Det drejer sig om dele af Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Brøndby, Hvidovre og Tårnby kommuner. Der kan ikke udlægges yderligere byzone i området, som til gengæld er karakteriseret ved store byomdannelsesmuligheder. Københavns Kommune har imidlertid mulighed for at foretage mindre justeringer af byzonen, jf. kortbilag K. Det ydre storbyområde omfatter dels de eksisterende byområder (bebyggede og ubebyggede) i byfingrene fra det indre storbyområde ( håndfladen ) langs de radiale baner til og med Helsingør, Hillerød, Farum, Frederikssund, Roskilde og Køge samt på Amager, dels nogle landområder, hvor kommunerne efter nærmere angivne regler har råderum til at udlægge ny byzone. De ydre dele af byfingrene omfatter dels de eksisterende byområder (bebyggede og ubebyggede), dels landområder inden for et 2 kilometer bredt bælte på begge sider af de radiale baner. Kommunerne har råderum til selv at udlægge ny byzone i det principielt afgrænsede landområde efter nærmere angivne regler. Det ydre storbyområde indgår som delområder i Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg, Helsingør, Hillerød, Allerød, Furesø, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Roskilde, Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød og Køge kommuner. Med Fingerplan 2019 udvides det ydre storbyområde sydøst for Køge (Hastrup Ø). Der sker endvidere en forlængelse af det ydre storbyområde fra Køge til Herfølge. Endelig sker der mindre udvidelser af det ydre storbyområde ved Solrød Landsby, sydvest for Roskilde, sydvest for Hillerød og vest for Helsingør. Ved udvidelser af det ydre storbyområde er der stillet krav om, at der samtidigt udlægges nye grønne kiler, så byudviklingsmuligheder og udviklingen af grønne kiler går hånd-i-hånd. På den baggrund udpeges der med Fingerplan 2019 ca. 400 ha. ny grøn kile i de kommuner, hvor der sker udvidelser af det ydre storbyområde. 17

253 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -19 af 59 Med Fingerplan 2019 udtages ca. 160 ha. grønne kiler for at åbne muligheder for byudvikling. Der er i de fleste tilfælde tale om grønne kiler med en beskeden rekreativ værdi fx arealer indeklemt mellem jernbaner og motorveje. Ved disse udtag er der som hovedregel stillet krav om, at de grønne kiler, der tages ud, erstattes af andre arealer af minimum samme omfang og kvalitet. På den baggrund udpeges med Fingerplan 2019 yderligere ca. 160 ha. grøn kile, som erstatningsarealer. Planlovens 5 j, stk. 1, nr. 3, fastslår, at de grønne kiler ikke må inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Der skelnes mellem de indre og ydre grønne kiler. Kapitel 5 fastlægger hvilke typer fritidsanlæg, der kan placeres i hhv. de indre og de ydre grønne kiler. Der er grønne kiler i alle hovedstadsområdets kommuner, bortset fra Frederiksberg, Gribskov, Halsnæs, Lejre og Stevns kommuner. Det øvrige hovedstadsområde er fastlagt som områderne uden for købstadsringen og de dele af landområdet mellem byfingrene, som ikke indgår i landområdet i det ydre storbyområde. Planlovens 5 j, stk. 1, nr. 4, fastlægger, at den kommunale planlægning i det øvrige hovedstadsområde skal sikre, at byudvikling er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Det øvrige hovedstadsområde omfatter Gribskov, Halsnæs, Lejre og Stevns kommuner samt dele af Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Hillerød, Allerød, Egedal, Frederikssund, Høje-Taastrup, Roskilde, Dragør, Ishøj, Greve, Vallensbæk, Solrød og Køge kommuner. Kapitel 2 Hovedstruktur Ad 3 Hovedstadsområdet udgør ét byområde med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder og fælles regionale fritidsområder og grønne områder. Derfor indeholder planloven særlige bestemmelser for hovedstadsområdets planlægning. Planloven fastslår, at hovedprincipperne i fingerbystrukturen skal videreføres, og at den kommunale planlægning skal ske ud fra en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Fingerbystrukturen fastlægger, at byudvikling overvejende skal ske i det indre og ydre storbyområde (håndfladen og byfingrene) i tilknytning til en trafikal infrastruktur bestående af banebetjening med S-tog, regionaltog, metro og letbaner samt et tilknyttet overordnet vejnet, mens arealerne mellem byfingrene friholdes som grønne kiler til regionale friluftsformål og jordbrug. Fingerbystrukturen har sikret, at trafikafviklingen i hovedstadsområdet foregår mere smidigt end i mange andre storbyregioner, og at de offentlige investeringer i trafikal infrastruktur udnyttes bedst muligt. Den har bidraget til at hindre byspredning og at sikre, at områder mellem byfingrene kan friholdes som regionale friluftsområder, som er let tilgængelige for alle storbyområdets beboere, herunder beboerne i de tættest befolkede byområder. Dermed har fingerbystrukturen medvirket til at sikre hovedstadsområdets kvaliteter som metropol og leve- og arbejdssted. Ad 3, nr. 1 At fastholde og videreudbygge fingerbystrukturen indebærer, at byudvikling og byomdannelse af regional betydning skal ske i det indre og ydre storbyområde. Det er således i det indre og ydre storbyområde, at hovedparten af det fremtidige nybyggeri skal ske, og det er i det indre og ydre storbyområde, at hovedparten af hovedstadsområdets fremtidige vækst i befolkning og arbejdspladser skal finde sted. Byudvikling i det øvrige hovedstadsområde skal derimod være af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre og andre bysamfund, jf. planlovens 5 j, stk. 1 nr. 4. Det indebærer, at større byudvikling i det øvrige hovedstadsområde forudsætter udvidelser af Fingerplanens ydre storbyområde, og at dette, jf. 3, stk. 1, nr. 2, koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder trafikbetjening med højklasset kollektiv trafik. Ad 3, nr. 2 Planloven fastlægger, at byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Det forudsættes dermed, at byudviklingen sker i tilknytning til den eksisterende og besluttede trafikale infrastruktur. Byudviklingen skal understøtte de offentlige investeringer i trafikal infrastruktur i baner og veje og bidrage til at begrænse behovet for nyinvesteringer i vejnet og den kollektive transport. Stationsnær lokalisering af byfunktioner af intensiv karakter er det væsentligste instrument til at sikre koordineringen mellem byudvikling og den kollektive trafikbetjening. Rækkefølgeplanlægningen skal, jf. 3, stk. 1, nr. 4 og 8 og 16, bidrage til at fremme stationsnær lokalisering. Samtidig kan rækkefølgeangivelser anvendes til at sikre, at planlægning af større byudvikling og byomdannelse først kan ske, når der er truffet politiske beslutninger om anlæg af trafikal infrastruktur. 18

254 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -20 af 59 Ad 3, nr. 3 I hovedstadsområdet skal kommunernes planlægning for udlæg af nye arealer til byzone overholde de generelle regler om udlæg af ny byzone efter planloven og tage afsæt i en opgørelse af kommunens behov for at inddrage nye arealer, jf. bekendtgørelse nr. 940 af 2017 om planlægning af byvækst. I sammenhæng med bekendtgørelsen har Erhvervsstyrelsen i oktober 2017 offentliggjort en vejledning med titlen Vejledning om byvækst. Vejledningen præciserer, hvordan kommunerne skal redegøre for behovet for at inddrage nye arealer til byvækst. I hovedstadsområdet skal planlægning for udlæg af ny byzone tillige overholde de særlige regler om hovedstadsområdets planlægning i planlovens kap. 2 c og regler om hovedstadsområdets planlægning udstedt i medfør af 3, stk. 1, og 5j, stk. 4, det vil sige nærværende landsplandirektiv (Fingerplan 2019) samt øvrige landsplandirektiver for arealer i hovedstadsområdet, herunder Landplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. Planlægningen skal samlet sikre, at der er et godt og varieret udbud af byggemuligheder til forskellige formål i hovedstadsområdets forskellige egne, og at en stor del af mulighederne findes på arealer, som allerede er inddraget til byformål. Moderne storbyvækst behøver ikke at medføre en stor vækst i arealforbruget til byformål. Fx indebærer udviklingen fra industritil service- og videnssamfund, at mange byområder mister deres hidtidige funktioner, fx som havne-, industri- eller baneområder. Disse byområder kan omdannes til andre byformål. Ligesom det er vigtigt at fastholde kvaliteterne i storbyens landskab og friluftsområder, er det vigtigt for det samlede storbyområdes attraktivitet, at forladte, nedslidte eller omdannelsesmodne byområder ikke forfalder, men får del i udviklingen gennem fornyelse eller omdannelse. Gode rammer for byomdannelse og fortætning kan bidrage til at begrænse udlægning af nye arealer til byformål og dermed til at sikre natur og landskabelige kvaliteter i storbyområdet samt muligheder for at drive jordbrug. Ad 3, nr. 4 Rækkefølgebestemmelser skal bidrage til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres med hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Ved fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes. Rækkefølgebestemmelser skal endvidere bidrage til at sikre et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede behov for nybyggeri i hovedstadsområdet. Endelig skal rækkefølgebestemmelser bidrage til at sikre en balanceret udvikling mellem forskellige egne af hovedstadsområdet i planperioden, herunder at der ikke sker en forholdsmæssig forskydning af bolig- og erhvervstilvæksten fra det indre og ydre storbyområde til det øvrige hovedstadsområde. Rækkefølgebestemmelser kan bruges på flere måder. Et eksempel er, når byudvikling eller byomdannelse bliver betinget af beslutninger om eller anlæg af trafikal infrastruktur eller en given standard for den kollektive trafikbetjening i planperioden. Et andet eksempel er, når der åbnes op for byudvikling eller byomdannelse af forskellige arealer i kommunen på forskellige tidspunkter i planperioden. Et tredje eksempel er, når rækkefølgebestemmelser anvendes ved byudvikling eller byomdannelse af ét større samlet område i planperioden. Rækkefølgebestemmelser kan her angive, at en del af området forudsættes udbygget før andre dele, fx at udviklingen af et nyt byområde skal ske indefra og ud eller i tilknytning til et sammenhængende byområde, eller at udbygning af arealerne nærmest en station skal ske før udbygning af arealer, som ligger længere fra stationen. Rækkefølgeplanlægning er kun mulig indenfor den periode på 12 år, som kommuneplanlægningen ifølge planloven skal omfatte. Udover den 12-årige planperiode kan der alene udpeges perspektivarealer. Ad 3, nr. 5 Bestemmelsen er videreført fra Fingerplan 2017, 2013 og 2007 samt HUR s Regionplan Ad 4 Planlovens 5 i, stk. 1, fastlægger, at kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede planlægning videreføres. En kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan efter planlovens 29 b, stk. 2, fremsætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Det er baggrunden for, at forslag til kommuneplaner skal ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med hovedstrukturen. 19

255 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -21 af 59 Planlovens bestemmelser for hovedstadsområdets planlægning fokuserer i særlig grad på koordineringen mellem byudvikling og trafik. Det er baggrunden for, at forslag til kommuneplaner skal ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser for hele hovedstadsområdet. Kapitel 3 Det indre storbyområde (fingerbyens håndflade) Ad 5 Afgrænsningen beskrives i bemærkningerne til 2 og fremgår af kortbilag A. Ad 6 Planloven fastlægger, at byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening. Der kan således ikke udlægges ny byzone i det indre storbyområde. Der kan alene ske mindre justeringer af grænsen mellem by og vand i forbindelse med havneomdannelser. Større justeringer forudsætter lovgivning, jf. ny containerterminal i Københavns Ydre Nordhavn (se kortbilag J). Lidt større, men fortsat mindre justeringer, forudsætter et landsplandirektiv, jf. justeringer vist i kortbilag K og landsplandirektivet for en ny krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn (15. januar 2010). Helt små justeringer kan ske i den kommunale planlægning. Fingerplan 2013, 2007, HUR s Regionplan 2005 og tidligere regionplaner har også haft som mål at understøtte mulighederne for at styrke den kollektive transport. Stationsnær lokalisering af byfunktioner, som egner sig til at udnytte arealer intensivt, og som skaber megen persontransport, har været det væsentligste instrument til at sikre den sammenhæng. Det er baggrunden for bestemmelserne i 6. Ad 6, stk. 1, nr. 2 Med Fingerplan 2019 åbnes der mulighed for at planlægge for større, offentlige institutioner uden for de stationsnære områder. Det forudsættes, at institutionerne overvejende betjener kommunens borgere. Det kan fx være et rådhus. Såfremt der planlægges for større offentlige institutioner uden for de stationsnære områder, bør der sikres gode forbindelser med cykel og kollektiv transport til en nærliggende station og arbejdes med andre tiltag, der fremmer brugen af cykel og kollektiv transport, fx et begrænset udbud af parkeringspladser. Ad 6, stk. 1, nr. 4 Den gode tilgængelighed med kollektiv transport i de stationsnære områder bør udnyttes, således at mange rejsemål samles inden for gangafstand fra stationerne. Det anbefales derfor, at der i kommunernes planlægning er opmærksomhed omkring bebyggelsestætheder i de stationsnære områder og bymæssige kvaliteter, der gør de stationsnære områder attraktive som arbejds- og bosted, herunder arkitektur, kulturarv, byrum mv. Minimumsnormer for bebyggelsestætheder kendes fra andre storbyer, fx i England og Holland. Det er ønskeligt, at der ved de bedst betjente stationer skabes gode rammer for regionale funktioner, herunder større kontorerhverv, som modtager arbejdskraft og besøgende fra et større opland, og at dele af de stationsnære områder ved knudepunktsstationer fastholdes til sådanne formål, selv når der er et udbygningsmæssigt pres for andre byfunktioner. Ad 6, stk. 1, nr. 4-5 Det er vigtigt for hovedstadsområdets konkurrenceevne og funktionalitet, at der findes lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og transport- og logistikerhverv, som kan være i miljøklasse 6 og 7 og lavere miljøklasser. Det kan fx være virksomheder, der udleder store mængder spildevand eller har et højt energiforbrug samt virksomheder, der enten støjer eller påvirker omgivelserne med forskellige former for luftforurening. Det kan også være virksomheder med megen tung trafik eller virksomheder, som har større oplag af entreprenørmaskiner og byggematerialer. Endelig kan det være anlæg til hovedstadsområdets fælles forsyning, fx spildevandsanlæg, affaldshåndteringsanlæg og forbrændingsanlæg, der er underlagt særlige lokaliseringskrav. Brancheudviklingen, tekniske løsninger og krav til miljøgodkendelser har betydet, at mange virksomheder, som tidligere havde behov for en særlig beliggenhed, nu kan lokaliseres i almindelige erhvervsområder. På den baggrund har flere af de udpegede områder gennem årene udviklet sig således, at kontorbygninger eller andre erhvervsbygninger, som ikke har særlige lokaliseringsbehov, udgør en stigende del af områderne, hvilket kan give anledning til nabokonflikter. På den baggrund giver Fingerplanen kommunerne mulighed for at zonere de udpegede arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, således at mindre delområder kan forbeholdes til virksomheder i lavere miljøklasser. Formålet med zoneringen er at undgå nabokonflikter i områderne, at sikre fortsatte lokaliseringsmuligheder for miljø- og transporttunge virksomheder og udviklingsmulighederne for eksisterende virksomheder af denne type. Zoneringen fastlægges i den kommunale planlægning. 20

256 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -22 af 59 Ad 6, stk. 1, nr. 6 Fingerplan 2013 introducerede begrebet grønne bykiler i hovedstadsområdets planlægning. Formålet med de grønne bykiler er at sikre større grønne områder i det indre storbyområde (håndfladen) som overvejende offentligt tilgængelige regionale friluftsområder for hele storbyens befolkning. De grønne bykiler er af regional betydning, da de omfatter både de mest attraktive og velbesøgte parker og de større grønne områder og strøg, der sammen med grønne stiruter kan indgå i en samlet grøn struktur i storbyens centrale del. De grønne bykiler har status som en del af Fingerplanens byområde og byzone, da de er integreret i tætte bymæssige omgivelser og ofte har indpasset bymæssige fritidsanlæg til forskel fra de store grønne kiler mellem byfingrene uden for det indre storbyområde. De grønne bykiler har lidt forskellig grad af offentlig tilgængelighed. Visse områder er nødt til at være lukkede om natten, og cykling er ikke tilladt. Det skyldes bl.a. hensyn til risikoen for hærværk og konflikter mellem gående og cyklende. Hovedparten af de grønne bykiler er omfattet af fredninger, som indeholder bestemmelser for bebyggelse og arealanvendelse. Fingerplan 2019 tilsidesætter ikke bestemmelser i gældende fredninger eller lokalplaner. Enkelte af de udpegede bykiler omfatter arealer, der ikke er fredet. I disse tilfælde skal arealanvendelsen respektere områdets karakter af grøn kile, idet der kan etableres mindre anlæg til alment friluftsliv. Bestemmelsen om at de grønne bykiler overvejende forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål betyder, at der i særlige tilfælde kan ske ændret anvendelse og nybyggeri. I Botanisk Have er der således mulighed for en udbygning til museumsformål o.l. I Tivoli er opførelse af bebyggelse og anlæg til forlystelser mulig under forudsætning af, at områdets karakter af grønt område forlystelseshave bevares. Tivoli er udpeget som grøn bykile i kraft af sin helt specielle attraktion som friluftsområde for hele storbyen, uanset at adgang til området kræver betaling. Ved Fælledparken og Assistens Kirkegård skal der kunne ske anlæg af de planlagte metrostationer. Assistens Kirkegård kan fortsat opretholdes som kirkegård med rekreativ værdi og offentlig adgang. Ved Bispebjerg-Ryvangsforløbet skal der kunne indpasses 2 genbrugsstationer. Ved Christianshavns Vold skal der være mulighed for at indrette boliger og erhverv i eksisterende bebyggelse og for at bibeholde særlige boliger i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan Ad 6, stk. 2 For større byfunktioner i hovedstadsområdet (dog ikke boliger), der på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter fx store kontorbygninger og hotel- og kongrescentre med mange daglige brugere gælder Fingerplanens regler om stationsnær placering. Disse regler kaldes også stationsnærhedsprincippet. Ifølge reglerne skal planlægningen for denne type byfunktioner fortrinsvis ske indenfor 600 m gangafstand (stationsnært kerneområde) fra eksisterende eller planlagte stationer på S-banerne, Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, Metroen og den kommende Ring 3-letbane. Disse stationer fremgår af bilag G og bilag H. Under særlige forudsætninger kan planlægningen række ud over det stationsnære kerneområde og ske med udgangspunkt i et principielt cirkelslag på op til m fra førnævnte stationer (stationsnært område). Det er kommunernes opgave at afgrænse stationsnære kerneområder og stationsnære områder. Reglerne om stationsnær placering har primært til formål at mindske trængsel og tabt tid på vejene ved at gøre det nemt at bruge kollektiv transport. Undersøgelser viser således, at lokalisering af arbejdspladser inden for acceptable gangafstande fra en station med hurtig og højfrekvent kollektiv trafik har en betydelig effekt på transportadfærden og dermed på både trængsel på vejene, økonomien i den kollektive transport samt miljø- og klimabelastning fra biltrafik. Ad 6, stk. 3 I rammerne af en forsøgsordning kan kommuner søge erhvervsministeren og transport-, bygge og boligministeren om mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder omkring standsningssteder for BRT-linjer. Ved vurderingen af ansøgninger om at etablere BRT-buslinjer vil der overordnet blive lagt vægt på, om en given BRT-linje vurderes at være et reelt alternativ til biler og have positive trafikale effekter. Specifikt vil der bl.a. blive lagt vægt på linjeføring, frekvens, opkoblingen til det overordnede banenet og hastighed, herunder om en given hurtigbuslinje er anlagt i eget tracé mv., jf. vejreglerne i Håndbog om kollektiv bustrafik og BRT. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at den kommunale planlægning skaber incitamenter til brug af BRT-linjen, fx ved fastlæggelse af normer for et maksimalt antal parkeringspladser i nærområdet, planlægning for gode adgangsforhold til standsningssteder mv. Ansøgningsprocessen afvikles én gang og forventes igangsat inden udgangen af I den forbindelse vil oplysninger om proces, ansøgningskriterier mv. blive sendt til kommunerne og gjort offentligt tilgængelige. Der gives først mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder omkring standsningssteder, når ansøgningsrunden er afsluttet, og der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af BRT-linjer. Først herefter vil standsningsstederne blive optaget på bilag G. 21

257 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -23 af 59 Der kan afgrænses stationsnære kerneområder omkring standsningssteder fordelt på op til i alt 3 BRT-linjer i det indre og/eller ydre storbyområde med op til 3 standsningssteder pr. linje. Den nærmere afgrænsning af stationsnære kerneområder omkring standsningssteder sker efter aftale med staten. De stationsnære kerneområde kan ikke overstige 600 meters gangafstand og kan, på baggrund af en konkret vurdering, afgrænses i mindre gangafstand. Der vil ikke kunne afgrænses stationsnære områder, der rækker udover det stationsnære kerneområde. Ad 6, stk. 4 Hvis den kommunale planlægning åbner op for, at der kan ske lokalisering af kontorbyggeri eller andet arealintensivt erhvervsbyggeri med mere end etagemeter i det stationsnære område uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der kan opnås trafikale effekter svarende til en lokalisering inden for kerneområdet. Der peges i den sammenhæng på maksimumnormer for antal parkeringspladser som et effektivt middel, der kan suppleres med forskellige former for mobility management. Redegørelsen skal indeholde: En begrundelse for nødvendigheden af at planlægge for større kontorbyggeri i det stationsnære område, uden for det stationsnære kerneområde, dvs. uden for de 600 m. En beskrivelse af de trafikale effekter. En angivelse af, hvorledes der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler (parkeringsnormer, gangstier, firmacykler, tilbringerordninger med bus osv.) med henblik på at sikre effekter svarende til effekter ved en lokalisering inden for kerneområdet. Hvis følgende normer anvendes, kan der uden videre planlægges for større kontorbyggeri også i det stationsnære område uden for det stationsnære kerneområde. I centralkommunerne (København og Frederiksberg) må der i de afgrænsede stationsnære områder uden for kerneområdet højst anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhvervsbyggeri. Uden for centralkommunerne i håndfladen må der i de afgrænsede stationsnære områder uden for kerneområdet højst anlægges 1 parkeringsplads pr. pr. 75 m² etageareal erhvervsbyggeri. De ovenfor angivne eksempler på parkeringsnormer for erhvervsbyggeri svarer til 2 parkeringspladser for hver 5 ansatte ved stationer uden for centralkommunerne og 2 parkeringspladser for hver 6 ansatte ved stationer i centralkommunerne. De er fastlagt således, at der ved lokalisering i det stationsnære kerneområde erfaringsmæssigt ville være parkeringspladser til dem, der trods den gode tilgængelighed med kollektiv transport, benytter bil i den daglige pendling. Parkeringsnormer kendes herhjemme bl.a. fra Københavns Kommuneplan. De kendes også fra flere andre europæiske byer. Ad 6, stk. 6 Region Hovedstaden gennemfører en modernisering af regionshospitalerne. Hovedparten af de eksisterende hospitaler ligger uden for de stationsnære områder. Bestemmelsen giver det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af eventuelle udvidelser. Ad 6, stk. 9 Amager Strandpark og Kastrup Strandpark bibeholdes fortsat som grøn kile i Fingerplan 2019 på grund af områdernes karakter af et selvstændigt sammenhængende og åbent kystlandskab. Ad 7 Som noget nyt introducerede Fingerplan 2013 grønne bykiler som element i planlægningen af omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3. De grønne bykiler kan i kombination med grønne cykel- og gangruter indgå i en struktur af sammenhængende grønne og blå træk, der kan tilføre de omdannede byområder en attraktiv og fælles identitet og helhedspræg. Fingerplan 2013 gav mulighed for indpasning af nye bymæssige fritidsanlæg i de grønne bykiler til fremme af et varieret bymiljø med en blanding af forskellige byfunktioner. Denne mulighed fastholdes med Fingerplan 2019 Ad 7, stk. 2 Reglerne sigter mod, at kommunerne gennemfører en planlægning, der i videst muligt omfang integrerer rekreative arealer og anlæg, forbedring af naturmæssige træk og biodiversitet samt klimatilpasnings-foranstaltninger i byomdannelsen. Det er et overordnet regionalt perspektiv, at der i forbindelse med de nye byområder sikres sammenhængende, rekreative stiforbindelser igennem byen og ud til naturområderne i de grønne kiler samt til det øvrige overordnede rekreative stinet i hovedstadsområdet. Ad 7, stk. 3 I forbindelse med et projektsamarbejde mellem Ringbykommunerne og staten er der i 2014 udarbejdet en fælles Grøn-blå strategi for byomdannelsen langs Ring 3. Når kommunerne har fastlagt de fremtidige grønne områder og forbindelser, indarbejdes disse i en efterfølgende revision af Fingerplanen. 22

258 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -24 af 59 Ad 8 Bemærkningerne til 3 begrunder rækkefølgebestemmelser. Alle nye større byudviklings- og byomdannelsesområder af regional betydning skal have rækkefølgebestemmelser. Rækkefølge fastlægges i den kommunale planlægning ud fra såvel overordnede som kommunale hensyn, herunder de formål som er angivet i 3 stk. 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed. Om en byudvikling eller en byomdannelse er af regional betydning, afhænger af det konkrete sted og volumen. Ved fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes, således som det fremgår af stk. 2. Kapitel 4 Det ydre storbyområde (byfingrene) Ad 9 Afgrænsningen beskrives i bemærkningerne til 2 og fremgår af kortbilag A. Ad 10 Kommunernes planlægning for ny byvækst i det ydre storbyområde skal følge de generelle regler om udlæg af ny byzone efter planloven og tage afsæt i en opgørelse af kommunens behov for at inddrage nye arealer, jf. bekendtgørelse nr. 940 af 2017 om planlægning af byvækst. I sammenhæng med bekendtgørelsen, har Erhvervsstyrelsen i oktober 2017 offentliggjort en vejledning med titlen Vejledning om byvækst. Vejledningen præciserer, hvordan kommunerne skal redegøre for behovet for at inddrage nye arealer til byvækst. Endvidere skal kommunernes planlægning for udlæg af ny byzone overholde de særlige regler for den kommunale planlægning i det ydre storbyområde, jf. 11, og fastlægge rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning, jf. 16. Endelig skal der i den kommunale planlægning for det ydre storbyområde herudover foretages en afvejning mellem byudviklingsinteresser og øvrige arealinteresser, fx hensyn til natur, landskab, oversvømmelsesrisiko og drikkevand. De principielle afgrænsninger af det ydre storbyområde er fastlagt som bælter på 4 km omkring de radiale baner i de ydre dele af byfingrene 2 km på hver side suppleret med en række konkrete områder med ligeledes principielle planlægningsmuligheder i de indre dele af byfingrene. Afgrænsningerne giver kommunerne mulighed for at foretage en langsigtet planlægning af byudviklingen. Nogle muligheder for byudvikling er strategisk mere velbeliggende end andre. Den kommunale planlægning skal derfor følges op med rækkefølgebestemmelser, som kan bidrage til en balanceret udvikling i hovedstadsområdet, og som kan bidrage til at sikre, at der opnås en tilstrækkelig volumen i besluttede byudviklingsområder. Der bør gives høj prioritet til udbygning af ny by ved nye stationer på banenettet. Ad 11, stk. 1, nr. 1 Det fremgår af planloven, at byudvikling og nye byfunktioner i det ydre storbyområde (byfingrene) skal placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at styrke den kollektive trafik. I de indre dele af byfingrene, som grænser op til de regionale grønne kiler, er der ingen muligheder for at øge byzonen, idet arealerne allerede er taget i brug til byformål. Der er potentiel rummelighed på ældre erhvervsarealer, hvor en omdannelsesproces er i gang. Den kommunale planlægning bør medvirke til, at omdannelsesområderne ikke forslummer. I de ydre dele af byfingrene ligger udviklingsmulighederne dels i forbindelse med kommunernes mulighed for overførsel af nye arealer til byzone, dels i forbindelse med omdannelse, herunder fortætning af velbeliggende stationsnære byarealer. Ad 11, stk. 1, nr. 2 Med Fingerplan 2019 åbnes der mulighed for at planlægge for større, offentlige institutioner uden for de stationsnære områder. Det forudsættes, at institutionerne overvejende betjener kommunens borgere. Det kan fx være et rådhus. Såfremt der planlægges for større offentlige institutioner uden for de stationsnære områder, bør der sikres gode forbindelser med cykel og kollektiv transport til en nærliggende station og arbejdes med andre tiltag, der fremmer brugen af cykel og kollektiv transport, fx et begrænset udbud af parkeringspladser. 23

259 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -25 af 59 Ad 11, stk. 1, nr. 3 Byudvikling og byomdannelsen i det ydre storbyområde skal med hensyn til intensiteten af områdernes udnyttelse tage udgangspunkt i områdernes beliggenhed i forhold til den eksisterende og den besluttede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafikbetjening. Der har i perioder været et betydeligt forbrug af stationsnære arealer til ekstensive formål, herunder parcelhuse og traditionel industri. Det bidrager ikke til en optimal udnyttelse af den særlige beliggenhed og gode tilgængelighed med kollektiv transport og til udnyttelsen af de store offentlige investeringer i trafikal infrastruktur. Se også bemærkningerne til 6, stk. 1, nr. 4. Ad 11, stk. 1, nr. 4 Udbygning af byfingrene er en langsigtet opgave. Det er derfor vigtigt, at udbygningen planlægges således, at der etableres sammenhæng med eksisterende bysamfund, og at den klare grænse mellem by og land også kan opleves, mens udbygningen finder sted. Rækkefølgebestemmelser kan bidrage hertil. I 16, stk. 3, fastlægges, at udlægning af ny byzone i ydre Hillerødfinger og ydre Frederikssundsfinger skal koordineres med fastlæggelse af nye grønne kiler. Ad 11, stk. 1, nr. 5-6 Se bemærkninger til 6, stk. 1, nr Ad 11, stk. 2 Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande på m omkring købstadsstationerne i Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge og ved stationen i Høje-Taastrup. Ved alle øvrige stationer i det ydre storbyområde skal det stationsnære kerneområde afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande på 600 m. I det ydre storbyområde kan det stationsnære område afgrænses med afsæt i et principielt cirkelslag på op til m. Se også bemærkningerne til 6, stk. 2. Ad 11, stk. 3 Se bemærkningerne til 6, stk. 3. Ad 11, stk. 4 Se bemærkningerne til 6, stk. 4 Ad 11, stk. 5 Se bemærkningerne til 6, stk. 5. Redegørelsen skal som i det indre storbyområde indeholde: En begrundelse for nødvendigheden af at planlægge for større kontorbyggeri i det stationsnære område, uden for det stationsnære kerneområde, dvs. uden for de 600 m. En beskrivelse af de trafikale effekter. En angivelse af, hvorledes der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler (parkeringsnormer, gangstier, firmacykler, tilbringerordninger med bus osv.) med henblik på at sikre tilsvarende effekter som ved en lokalisering inden for kerneområdet. Stationsnær lokalisering må forventes at have en lidt mindre effekt i byfingrene end i håndfladen, specielt i centralkommunerne, således som det er angivet i bemærkningerne til 6, stk. 4. Der kan uden videre planlægges for større kontorbyggeri også i det stationsnære område uden for det stationsnære kerneområde, såfremt der maksimalt anlægges 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal erhvervsbyggeri. Det svarer til, at der i de stationsnære områder højst må anlægges 2 parkeringspladser for hver 3 ansatte. Normen er fastlagt, således at der ved lokalisering i det stationsnære kerneområde erfaringsmæssigt ville være parkeringspladser til alle dem, der, trods den gode tilgængelighed med kollektiv transport, vælger at benytte bil i den daglige pendling. Ad 11, stk. 6 Med Fingerplan 2019 reduceres udpegningen af dele af Avedøre Holme til alene at omfatte råstofhavnen. Ad 11, stk. 7 Med Fingerplan 2019 nyudpeges motorvejsnære arealer ved Nivå og Greve til transport- og distributionserhverv, mens udpegningen ved Kvistgård og Oldenvej Erhvervsområde reduceres til ubebyggede matrikler, der fortsat vurderes egnede til eventuel etablering af transport og distributionserhverv. Udpegningerne skal sikre, at der er velbeliggende motorvejsnære arealer til transport- og distributionserhverv ved portene til hovedstadsområdet i syd, vest og nord. Trekantområdet i Ishøj ligger nær transmissionsnettet. Der kan derfor placeres tekniske anlæg o.l., som kan udnytte denne nærhed. Nyudpegningerne i Nivå og Greve forudsætter, at arealinteresserne, herunder grundvandinteressen, afvejes i kommuneplanlægningen. 24

260 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -26 af 59 Ad 11, stk. 8 Region Hovedstaden og Region Sjælland gennemfører en modernisering af regionshospitalerne. Hovedparten af de eksisterende hospitaler ligger uden for de stationsnære områder. Bestemmelsen giver det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af eventuelle udvidelser. Ad 11, stk. 9 Bestemmelsen sigter navnlig på at muliggøre eventuel lokalisering af datacentre på en konkret lokalitet. Ad 11, stk. 10 I tidligere fingerplaner var en del af Avedøre Holme reserveret til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og transport- og logistikerhverv. Med Fingerplan 2019 ophæves størstedelen af denne reservation. Dog fastholdes reservationen af råstofhavnen, som har en særlig betydning for hovedstadsområdets råstofforsyning. Det areal, hvor reservationen ophæves, skal kommuneplanlægningen sikre, at der fremadrettet alene planlægges for produktionsvirksomheder, herunder transport- og logistikvirksomheder, som er omfattet af definitionen for produktionsvirksomheder, jf. Vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen. Endvidere skal kommuneplanlægningen sikre, at eksisterende virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og eksisterende transport- og logistikvirksomheder kan fastholde deres aktiviteter. Dette skal ske via rammer for erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder. Arealet kan ses på kortbilag L. Ad 11, stk. 11 Bestemmelsen sigter navnlig på at muliggøre eventuel lokalisering af datacentre. Ad. 12 Se bemærkningerne til 7. Ad 13 Bestemmelsen viderefører mht. Scion-DTU / Forskerparken den allerede lokalplanlagte restrummelighed og sikrer, at der inden for denne ramme kan vedtages nye lokalplaner, der muliggør større byggerier end etagemeter til de anførte formål. Kommunerne skal som led i den kommunale planlægning redegøre for, hvorledes der kan sikres en trafikal adfærd blandt brugerne af de særlige lokaliseringsområder svarende til, at virksomhederne var lokaliseret inden for gangafstand til en station på det overordnede banenet. Kommunerne skal i takt med udbygningen og efter aftale med staten evaluere de implementerede virkemidlers trafikale effekter og effekter på miljø- og klimabelastning i hovedstadsområdet. Ad 14 Området, som fastlægges til Forskerpark, udgør med justeringer det areal, som indgik i tidligere regionplaner siden starten af 1990 erne, og som i Fingerplan 2007 indgik som byområde i det øvrige hovedstadsområde. Hensigten med bestemmelsen er at udnytte synergimuligheder mellem den offentlige forskning og private erhverv, herunder gennem udnyttelse af DTU Risø s testog demonstrationsfaciliteter. Roskilde Kommune skal som led i den kommunale planlægning redegøre for, hvorledes der kan sikres en trafikal adfærd blandt de ansatte på virksomheder i DTU Risø Campus og Forskerparken svarende til, at virksomhederne var lokaliseret inden for gangafstand til en station på det overordnede banenet, fx ved Trekroner Station. Roskilde Kommune skal i takt med udbygningen og efter aftale med staten evaluere de implementerede virkemidlers trafikale effekter og effekter på miljø- og klimabelastning i hovedstadsområdet. Ad 15 Hensigten med bestemmelsen er at udnytte synergimuligheder mellem eksisterende og nye idrætsrelaterede byfunktioner i Sportsbyen. De idrætsrelaterede byfunktioner skal, henset til arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønstre, have en intensiv karakter, og de skal betjene et regionalt opland, det vil sige et opland, der rækker ud over kommunen og nabokommunerne. Et eksempel på sådanne idrætsrelaterede byfunktioner er idrætsorganisationer. Et andet eksempel er uddannelses-, forsknings-, sundheds- eller rehabiliteringsinstitutioner med en tæt relation til idræt. Et tredje eksempel er oplevelsesøkonomiske virksomheder, der hovedsageligt arbejder med oplevelser inden for idræt. Lokale idrætsrelaterede byfunktioner, fx lokale amatørsportsklubber, kan fortsat placeres i Sportsbyen, hvis de kan medvirke til at udnytte synergimuligheder og kan bidrage til en optimal udnyttelse af områdets faciliteter. Sportsbyen er dog primært tiltænkt regionale, idrætsrelaterede byfunktioner. Brøndby Kommune skal som led i den kommunale planlægning præcisere arealanvendelsen i Sportsbyen, herunder sikre en balance mellem regionale og lokale idrætsrelaterede byfunktioner, hvor de regionale byfunktioner, jf. ovenstående, har forrang. 25

261 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -27 af 59 Den kommunale planlægning skal endvidere fastlægge et maksimalt antal etagemeter til byggeri (herunder idrætsrelateret kontorbyggeri) i Sportsbyen samt fastlægge rækkefølge for udbygningen. Arealanvendelse, byggeri og rækkefølge skal præciseres og fastlægges på grundlag af en regional vurdering og efter forudgående aftale mellem kommunen og staten. Ligeledes skal kommunen i kommuneplanlægningen sikre, at der i Sportsbyen fastlægges grønne bykiler, jf. 12. Brøndby Kommune skal som led i den kommunale planlægning endelig redegøre for, hvordan kommunen vil arbejde med virkemidler, som for Sportsbyen sikrer trafikale effekter svarende til stationsnære kerneområder. Det kan for eksempel være et begrænset udbud af parkeringspladser, forskellige former for mobilitetsfremmende foranstaltninger, samt at kommunen, i takt med en udbygning af Sportsbyen, sikrer en højere grad af direkte tilgængelighed til kollektiv trafik. Brøndby Kommune skal i takt med udbygningen og efter aftale med staten evaluere de implementerede virkemidlers trafikale effekter og effekter på miljø- og klimabelastning i hovedstadsområdet. Ad 16 Bemærkningerne til 3 og 10 begrunder rækkefølgebestemmelser. Alle nye større byudviklings- og byomdannelsesområder af regional betydning skal have rækkefølgebestemmelser. Rækkefølge fastlægges i den kommunale planlægning ud fra såvel overordnede som kommunale hensyn, herunder de formål, som er angivet i 3 stk. 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger og i bemærkningerne til 10. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed. Om en byudvikling eller en byomdannelse er af regional betydning afhænger af det konkrete sted og volumen. Ved fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes. Ved nyudlæg skal rækkefølge bidrage til at sikre, at der skabes bymæssige sammenhænge inden for storbyområdet, således som det fremgår af stk. 2. Ad 16, stk. 3 Fingerplan 2013 fastlagde, at der parallelt med planlægning for ny byudvikling i de ydre dele af byfingrene skal ske en planlægning for udbygning af de grønne kiler langs med og på tværs af byfingrene. Afgrænsninger og anvendelse af de grønne kiler skal indarbejdes i en efterfølgende revision af Fingerplanen. I Fingerplan 2017 blev der på den baggrund indarbejdet nye grønne kiler omkring Vinge ved Frederikssund. Kapitel 5 De grønne kiler Ad 17 Afgrænsningen beskrives i bemærkningerne til 2 og fremgår af kortbilag A og B. Der gælder fortsat forskellige bestemmelser for hhv. de gamle og de nye grønne kiler. Mulighederne for at placere areal- og bygningskrævende anlæg til bl.a. organiserede rekreative formål er forskellige i de indre (inkl. kystkilerne) og ydre kiler. Det skyldes, at de indre kiler i vidt omfang allerede er blevet udnyttet til at placere lokale bymæssige fritidsanlæg og arealkrævende friluftsanlæg såsom golfbaner, større ridecentre, fodboldbaner, koloni- og nyttehaver, spejderhytter mm. Disse anlæg virker begrænsende for de almene adgangs- og opholdsmuligheder. Der vurderes derfor ikke at være plads til flere arealkrævende rekreative anlæg eller rekreative anlæg, der udelukker almen tilgængelighed, hvis de indre kiler og kystkilerne fortsat skal have en almen rekreativ funktion. Muligheden for at etablere sådanne anlæg i de ydre grønne kiler skal bidrage til at lette presset på de indre grønne kiler. Ad 18 Planlovens 5 j fastlægger, at de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Fingerbystrukturen indebærer således, at områderne mellem byfingrene friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige formål og fastholdes som grønne kiler til regionale fritidsformål. De grønne kiler har som hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv, hvilket indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har højeste prioritet. Det gælder i de indre og ydre kiler samt kystkilerne på tværs af Helsingør- og Køge-fingeren. For en række delområder af de indre kiler og enkelte kystkiler er der gennem tiderne udarbejdet planer og gennemført fredninger, der giver nærmere anvisninger for den almene rekreative anvendelse. Med ikke-bymæssig friluftsanvendelse menes arealer og anlæg, der er naturligt knyttet til en placering i landområdet, mens anlæg til bymæssige fritidsformål omfatter anlæg, som forudsætter landzonetilladelse eller en lokalplan til bebyggelse og anlæg. Det gælder bl.a. sportshaller, hotellignende overnatningsanlæg samt institutioner. Eksisterende kulturinstitutioner, som allerede er placeret i kilerne, kan undtagelsesvis udvides. Kilerne skal friholdes for yderligere sommerhuse, bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. 26

262 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -28 af 59 I landsbyer kan kun foregå byggeri og anlæg af begrænset omfang som huludfyldning og tilpasset stedets landskab, natur- og kulturværdier. De grønne kiler skal som udgangspunkt friholdes for vindmøller, solcelleanlæg, jorddeponi og lignende. Der hvor de rekreative værdier i forvejen er udfordrede, kan der efter aftale med staten laves en aftale om en undtagelse. Det kan fx være i restarealer, som er lukket inde mellem store trafikanlæg. Udgangspunktet er, at de grønne kilers rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi ikke forringes af dominerende anlæg. Der bør generelt ikke placeres støjende friluftsanlæg såsom motorsportsbaner, støjende vandsport, skydebaner o.l. i de indre grønne kiler. Eksisterende støjende fritidsanlæg inden for beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelsesloven bør afvikles. Enkelte steder i kilerne, fx langs motorvejsstrækninger, er der arealer, som i forvejen er støjbelastede, og som ikke kan beskyttes ved støjvolde eller på anden måde. På sådanne arealer kan der efter nærmere planlægning og vurdering placeres mindre, støjende anlæg. Jordbrugsmæssig anvendelse skal være mulig i kilerne, bl.a. som del af et varieret landskab. I forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold skal der dog foretages en konkret vurdering af mulige konsekvenser for friluftslivet. Ad 18, stk. 1, nr. 4 I de indre grønne kiler vurderes der ikke at være plads til flere store areal- og bygningskrævende anlæg, der har en lukket karakter, hvis muligheden for almen rekreativ anvendelse ikke skal udelukkes eller begrænses yderligere. Det drejer sig navnlig om golfbaner, ridecentre, kolonihaveområder og idrætsanlæg. Ad 18, stk. 2 Områderne, kan, med undtagelse af et areal ved Statenevej (Glostrup Kommune) anvendes til forskellige friluftsanlæg mv., der kræver større bygninger eller er arealkrævende, fx golfbaner eller rideanlæg. Lokaliseringsområdet på Vestamager er fastlagt til friluftsaktiviteter, som forudsat i de gældende fredninger. Giver fredningerne mulighed herfor, kan der alternativt etableres flere mindre anlæg. På et areal ved Frederikssundmotorvejen og Statenevej (matr. 13a Ejby By, Glostrup Kommune) kan der etableres kolonihaver. Arealet skal bibeholdes i landzone, og kolonihaverne skal etableres i overensstemmelse med kolonihaveloven, så den rekreative værdi og offentlig adgang til området sikres. På et areal ved Holbækmotorvejen og Voldgaden (matr. 14a og 15a, Brøndbyøster By, Brøndby Kommune) kan der etableres bygninger til bymæssige fritidsformål i tilknytning til eller som erstatning for eksisterende bygninger på adressen Voldgaden. Endvidere kan der etableres anlæg til bymæssige fritidsformål på arealet. Begge del forudsætter fredningsmyndighedernes tilladelse. Arealet skal bibeholdes i landzone, og bygninger og anlæg skal etableres, så den rekreative værdi og offentlig adgang til området sikres. Arealet er fredet. Det forudsættes derfor, at etablering af bygninger og/eller anlæg kan godkendes af Fredningsnævnet. Ad 18, stk. 5 I de dele af de indre grønne kiler og kystkiler, som ikke er omfattet af arealreservationer til transportkorridorer, kan der etableres anlæg til klimatilpasning. Det forudsættes, at sådanne anlæg ikke forringer og i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv. Det kan fx være regnvandssøer og kanaler, der kan bidrage til en øget rekreativ værdi af de grønne kiler, eller nedgravning af tekniske anlæg, fx spildevandsanlæg og jordvarmeanlæg, som kun i beskedent omfang kræver synlige installationer på overfladen. En midlertidig deponering af regnvand i de grønne kiler kan fungere som midlertidige nedsivningsanlæg og medvirke til en sikring af den fremtidige grundvandsressource. For arealer i grønne kiler inden for transportkorridorer må de statslige anlægsmyndigheder og Energinet.dk høres ved eventuelle kommunale planer om anlæg til klimatilpasning. Anlæg, der væsentligt vanskeliggør eller fordyrer eventuelt senere infrastrukturanlæg, pålægges normalt en fjernelsesklausul. Ad 18, stk. 6 Nogle af Fingerplanens grønne kiler er belastet med trafikstøj, dvs. støj fra motorveje, jernbaner m.v. Trafikstøj kan forringe den rekreative oplevelse af de grønne kiler, og støjen kan forringe livskvaliteten for mennesker i de tilgrænsende byområder. På den baggrund muliggøres etablering af støjafskærmning med jordanlæg i grønne kiler, forudsat at dette både forbedrer mulighederne for friluftsanvendelse af de pågældende grønne kiler og bidrager til væsentlig reduktion af støjbelastningen af grønne kiler og større boligområder bag støjafskærmningen. Det er alene i de tilfælde, hvor begge disse forudsætninger er opfyldt, at der kan planlægges for etablering af støjafskærmning med jordanlæg i grøn kile. Ad 18, stk. 7 Tiltag, der umiddelbart er tilladt i henhold til planlovens 36 og 37, stk. 1 og 2 om umiddelbare rettigheder er siden den moderniserede planlovs ikrafttræden også gældende for landzoneområder i Fingerplanens grønne kiler. Tiltag, der forudsætter landzonetilladelse, vil derimod fortsat skulle vurderes med afsæt i planlovens landzonebestemmelser og Fingerplanen. 27

263 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -29 af 59 I henhold til Fingerplanen skal de grønne kiler som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige formål, som boliger, erhverv og andre bymæssige formål. Det indebærer bl.a., at der efter de hidtidige bestemmelser i Fingerplanen ikke er muligt at planlægge for en ændret anvendelse af en række større eksisterende ejendomme, fx større landsteder, kursusejendomme, nedlagte skoler m.v. i de grønne kiler, når den eksisterende anvendelse ophører. Ud fra en værdispildsbetragtning vurderes det at være uhensigtsmæssigt. Sigtet er overordnet at muliggøre lokalplanlægning for ændret anvendelse af bygninger i grøn kile, der repræsenterer en særlig samfundsmæssig, arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, hvis langsigtede fastholdelse vurderes at kræve en ændret planlægning og inddragelse af offentligheden. For at undgå, at der planlægges i strid med planlovens bestemmelser om, at grønne kiler ikke kan overføres til byzone (planlovens 5 j), og for at minimere påvirkningen af de grønne kiler, ses der imidlertid at være et behov for at fastlægge klare rammer for, hvornår og hvordan en ændret anvendelse kan muliggøres. Det gælder bl.a. med hensyn til eventuel planlægning for boliger. En forudsætning for en eventuel planlægning for boliger er, at den eksisterende bygning er egnet til boligformål, og at boligenheder kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. Der kan fx. være tale om en tidligere skole eller mejeri, hvorimod overflødiggjorte landbrugsbygninger fx stalde og lader vil være vanskeligere at omdanne til boligformål uden væsentlige ombygninger. Beliggenheden i en grøn kile betyder, at den almene tilgængelighed til kilearealerne ikke må hindres ved hegning eller anden form for landskabelige ændringer, og at der ikke sker en væsentlig forøget trafikbelastning og støj som følge af den ændrede planlægning. Ad 18, stk. 8 Der kan etableres cykelstier, herunder supercykelstier, forudsat, at det sker under hensyntagen til de grønne kilers formål og med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af det areal i grøn kile, hvor cykelstien påtænkes anlagt. Fx kan det komme på tale at variere cykelstiers forløb for at tilpasse dem landskabet i en grøn kile, tage hensyn til beplantning eller sikre en lav hastighed. Det kan fx også komme på tale at tilpasse belysningen, så den ikke påvirker landskab og tager hensyn til dyreliv. Ad 18, stk. 9 På areal 1 kan der efter aftale med staten etableres mindre anlæg til bymæssige fritidsformål, der er alment tilgængelige og kan styrke anvendelsen af arealet til friluftsformål. Ad 18 a Køge Bugt Strandpark, som er vist i kortbilag D, varetager med sine natur- og strandområder og fire lystbådehavne en central funktion, som et rekreativt område af regional betydning. Udpegningen som grøn kystkile i Fingerplanen har på den ene side skabt gode forudsætninger for at strandparken siden indvielsen i 1980 har udviklet sig til et område med stor naturmæssig og rekreativ værdi. Udpegningen indebærer imidlertid også begrænsninger fx ift. en bredere, rekreativ udnyttelse af havne- og strandområder. På den baggrund indarbejdes bestemmelser i Fingerplanen, der åbner mulighed for at lokalplanlægge for mindre bymæssige fritidsanlæg og større, midlertidige bymæssige fritidsanlæg på nærmere afgrænsede områder, hvis det understøtter fastholdelsen og videreudviklingen af strandparkens funktion, som et rekreativt område af regional betydning. Ad 18 a, stk. 2 Det forudsættes, at planlægningen sker inden for rammerne af relevant lovgivning, herunder lov om naturbeskyttelse, og at planlægningen tager meget udstrakt hensyn til strandparkens landskab og natur. Ad 18 a, stk. 3 Det forudsættes, at den overvejende del af strandparken også fremadrettet vil bestå af natur- og strandområder, som friholdes for bymæssige fritidsanlæg. Ad 18 a, stk. 4 I natur- og strandområderne kan der lokalplanlægges for etablering af mindre, bymæssige fritidsanlæg, der fremmer tilgængeligheden til strandparken, fx anlæg der forbedrer tilgængelighed for barnevogne og gangbesværede. Der kan endvidere planlægges for mindre bymæssige fritidsanlæg, der muliggør etableringen af naturbaner for eksempelvis svømmere og roere, fx broer, slæbesteder, mindre omklædnings- og toiletfaciliteter o. lign. Endelig kan der planlægges for større, midlertidige, bymæssige fritidsanlæg til tilskuerarrangementer af kortere varighed fx mobile tribuner og tilskuerfaciliteter til ro- eller svømmestævner. Med hensyn til de større midlertidige, bymæssige fritidsanlæg til tilskuerarrangementer forudsættes, at anlæggene alene muliggør tidsbegrænsede arrangementer af kortere varighed, og at natur- og strandområderne i videst muligt omfang fremstår uberørte af anlæggene, når arrangementerne ikke finder sted. 28

264 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -30 af 59 Ad 18 a, stk. 5 I de bynære strandområder kan der lokalplanlægges for etablering af mindre, bymæssige fritidsanlæg, der fremmer tilgængeligheden til strandparken, fx anlæg der forbedrer tilgængelighed for barnevogne og gangbesværede. Der kan endvidere planlægges for mindre, bymæssige fritidsanlæg, der muliggør bymæssig fritidsanvendelse af mindre, nærmere afgrænsede strandområder i tilknytning til navnlig havneområder. Fx med faciliteter til vinterbadere, udendørsservering og udstyrskrævende friluftsaktiviteter som windsurfing og roning o. lign. Ad 18 a, stk. 6 På havneområderne kan der lokalplanlægges for mindre bymæssige fritidsanlæg, der understøtter det maritime friluftsliv og turisme, fx faciliteter til vinterbadere og udstyrskrævende friluftsaktiviteter som sejlsport, windsurfing og roning. Endvidere kan der lokalplanlægges for mindre restauranter, cafeer, kiosker o. lign. Endelig kan der planlægges for mindre overnatningsfaciliteter. Ad 18 a, stk. 7. Alle fire lystbådehavne i strandparken er, bortset fra Greve Marina, i byzone. Det muliggøres, at der kan lokalplanlægges for overførsel af Greve Marina til byzone, så zonestatus for strandparkens fire lystbådehavne er ens. Ad 19 Tankegangen med de ydre grønne kiler er, at den grønne struktur skal udvikles i takt med udbygning og afgrænsning af byfingrene. Også for de ydre grønne kiler gælder, jf. Planlovens 5 j, at de ikke må inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Kilerne skal friholdes for yderligere sommerhuse, bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. I landsbyer kan der kun foregå byggeri og anlæg af begrænset omfang som huldudfyldning og tilpasset stedets landskab, naturog kulturværdier. De grønne kiler skal som udgangspunkt friholdes for vindmøller, solcelleanlæg, jorddeponi og lignende. Der, hvor de rekreative værdier i forvejen er udfordrede, kan der efter aftale med staten laves en aftale om en undtagelse. Det kan fx være i restarealer, som er lukket inde mellem store trafikanlæg. Udgangspunktet er, at de grønne kilers rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi ikke forringes af dominerende anlæg. I forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold skal der foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. De ydre grønne kiler har som de indre grønne kiler til hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv. Det indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har højeste prioritet, og at der generelt vises tilbageholdenhed med placering af anlæg til organiserede fritidsaktiviteter, der kun er for medlemmer og har en lukket karakter med hegning o.l. For at fremme etableringen og udnyttelsen af rekreative støttepunkter i tidligere grusgrave, der er fastlagt som grønne kiler, skal det være muligt at placere egnede kommercielle frilufts- og fritidsanlæg i dele af disse områder, såfremt de ikke ligger i transportkorridorer, der er reserveret til fremtidige trafik- og forsyningsanlæg. Det er en forudsætning, at grusgravsområderne i størst muligt omfang bevarer en overvejende almen rekreativ karakter og tilgængelighed. I de ydre grønne kiler er der imidlertid i modsætning til i de indre grønne kiler mulighed for at placere enkelte anlæg til det organiserede friluftsliv. Areal- og bygningskrævende anlæg skal placeres under hensyntagen til stedets landskabs, natur- og kulturværdier. Det samme gælder eventuelt støjende anlæg, som skal placeres og udformes så støjbelastningen minimeres og overholder gældende bestemmelser om støj. Ad 19, stk. 1, nr. 5 Bestemmelsen giver mulighed for i ganske særlige tilfælde at indpasse støjende friluftsanlæg, såfremt støjbelastningen minimeres, fx ved allerede støjbelastede arealer ved motorveje eller i færdiggravede grusgravskratere, hvor terrænet har en sådan karakter, at omgivelserne ikke støjbelastes yderligere. Ad 19, stk. 2 Bestemmelsen opretholder reservationer af konkrete lokaliseringsmuligheder i HUR s Regionplan Vedrørende Flyvestation Værløse henvises til Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse (1. juli 2009). I Hedeland kan der indpasses et feriecenter. Ad 19, stk. 3 Se bemærkninger til 18 stk. 5. Ad 19, stk. 4 Se bemærkningerne til 18, stk. 6. Ad 19, stk. 5 Se bemærkningerne til 18, stk

265 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -31 af 59 Ad 19, stk. 6 Se bemærkningerne til 18, stk. 8. Ad 19, stk. 7 Der er tale om grøn kile sydvest for Hillerød ved Solrødgård (Hillerød Kommune), hvor den eksisterende mindre vejforbindelse over Havelse Å kan fastholdes eller kan erstattes af en anden mindre vejforbindelse. Der er endvidere tale om grøn kile mellem Køge Bugt Motorvejen og Ringstedbanen (Greve Kommune), hvor der efter aftale med staten kan etableres en vejforbindelse gennem grøn kile over Olsbækken. Kapitel 6 Det øvrige hovedstadsområde Ad 20 Baggrunden for afgrænsningen fremgår af bemærkningerne til 2. Ad 21 Kommunernes planlægning for ny byvækst i det øvrige hovedstadsområde skal følge de generelle regler om udlæg af ny byzone efter planloven og tage afsæt i en opgørelse af kommunens behov for at inddrage nye arealer, jf. bekendtgørelse nr. 940 af 2017 om planlægning af byvækst. I sammenhæng med bekendtgørelsen, har Erhvervsstyrelsen i oktober 2017 offentliggjort en vejledning med titlen Vejledning om byvækst. Vejledningen præciserer, hvordan kommunerne skal redegøre for behovet for at inddrage nye arealer til byvækst. Endvidere skal kommunernes planlægning overholde de særlige regler for den kommunale planlægning i det øvrige hovedstadsområde, jf. 22, og fastlægge rækkefølge for byudvikling, jf. 23. Endelig skal der i den kommunale planlægning herudover foretages en afvejning mellem byudviklingsinteresser og øvrige arealinteresser, fx hensyn til natur, landskab, oversvømmelsesrisiko og drikkevand. Ad 22, stk. 1, nr. 1 Planloven skelner mellem byudvikling af regional karakter og byudvikling af lokal karakter. Ifølge planloven må byudvikling af regional karakter udelukkende ske i det indre og ydre storbyområde (håndflade og byfingre). Byudvikling i det øvrige hovedstadsområde skal være af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre, der udpeges i den kommunale planlægning, eller som afrunding af andre bysamfund. Planloven fastlægger således, at byudvikling skal koncentreres i det indre og ydre storbyområde. Det indebærer bl.a., at der i de 12-årige planperioder ikke må ske en relativ forskydning af byudviklingen fra fingerbyen til det øvrige hovedstadsområde, og at lokal byvækst i det øvrige hovedstadsområde primært skal ske i eller i umiddelbar tilknytning til kommunecentre. Rækkefølgebestemmelser kan bidrage til at sikre dette. Baggrunden for planlovens bestemmelser om byudvikling i hovedstadsområdet er ønsker om at undgå byspredning i det øvrige hovedstadsområde og fastholde en klar grænse mellem by og land, ønsker om at fastholde landskabelige og rekreative kvaliteter og ønsker om at sikre gode betingelser for skov- og jordbrug. Baggrunden er endvidere ønsker om at fastholde og videreudvikle fingerbystrukturen med dens tætte kobling mellem byudvikling og trafikal infrastruktur, herunder en effektiv kollektiv trafikbetjening, der kan begrænse trængsel og tab af tid på vejnettet, mindske miljøbelastningen fra biltrafik og understøtte en effektiv udnyttelse af investeringer i bl.a. veje og højklasset kollektiv trafik. Ved byudvikling af lokal karakter forstås byudvikling med erhverv, boliger og andre byfunktioner, som betjener et opland, der omfatter kommunen og nabokommuner, men ikke et regionalt opland svarende til større dele af hovedstadsområdet. Byudviklingen skal begrundes i lokale behov. Som anført skal byudviklingen ske i tilknytning til kommunecentre, der udpeges i den kommunale planlægning, eller som afrunding af andre bysamfund, dvs. byzonelandsbyer og lokalcentre i byzone. Ved afrunding forstås overordnet en afrunding af byen set i forhold til dens udstrækning og det omgivende landskab. Afrunding indebærer, at der sigtes mod en naturlig byafgrænsning, og at byvæksten er beskeden i forhold til den eksisterende bebyggelse og tager hensyn til landskabet. I landzonelandsbyer kan der i overensstemmelse med planloven opføres enkelte bebyggelser inden for landsbyens afgrænsning, fx i form af huludfyldning mellem eksisterende bygninger. Vurderingen af de konkrete muligheder for byudvikling af lokal karakter i kommunecentre og andre bysamfund beror på en konkret vurdering af flere forhold, herunder navnlig: en given kommunes behov for at inddrage nye arealer til byvækst i en given planperiode, herunder mulighederne for byomdannelse og fortætning af allerede udnyttede arealer, 30

266 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -32 af 59 om kommunen alene har byudviklingsmuligheder i det øvrige hovedstadsområde eller tillige har byudviklingsmuligheder i det ydre storbyområde, om byudvikling påtænkes at ske med nyudlæg eller ved omdannelse og fortætning, kommunens bymønster og planer for fordeling af byvækstmuligheder mellem kommunens byer, om en given by er kommunecenter eller andet bysamfund, byens indbyggertal og befolkningsudvikling, byens placering ift. infrastruktur, herunder kollektiv trafikbetjening, offentlige investeringer, serviceudbud, detailhandel mv. i byen og den eksisterende bystruktur og byens landskabelige placering. Ad 22, stk. 1, nr. 2 og 3 Bestemmelserne er videreført fra Fingerplan Bymæssige fritidsanlæg omfatter bl.a. større eller mindre idrætsanlæg, klubhuse, svømme- og ridehaller, overnatningsanlæg mv. Ad 22, stk. 1, nr. 4-6 Se bemærkningerne til 6, stk. 1, nr Ad 22, stk. 2 Se bemærkningerne til 22, stk. 1, nr. 1. Med kommunesammenlægningerne fra 1. januar 2007 er det naturligt, at antallet af kommunecentre på sigt reduceres. Det gælder i særlig grad kommunecentrene i de kommuner, som nu er sammenlagte med købstadskommunerne Køge, Roskilde, Frederikssund og Hillerød. Ad 22, stk. 3 Se bemærkningerne til 22, stk. 1, nr. 1. Ad 22, stk. 6 Udpegningen af Ny Vassingerød Nordøst/Farremosen (Allerød Kommune) videreføres i Fingerplan 2019 uændret fra Fingerplan 2013 og Med Fingerplan 2019 udvides udpegningen af erhvervsområdet Vassingerød (Allerød Kommune) fra et område forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav til et område forbeholdt både virksomheder med særlige beliggenhedskrav og transport- og distributionserhverv. Ad 22, stk. 7 En eventuel overførsel af sommerhusområderne til byzone forudsætter, at der i en forudgående forhandling mellem staten og kommunerne fastlægges rækkefølge for byudvikling. En overførsel forudsætter endvidere, at kommunalbestyrelsen forinden skal redegøre for de konsekvenser, som en overførsel kan have for den enkelte grundejer. En overførsel forudsætter endeligt, at mindst ¾ af de berørte grundejere stiller sig positive over for en overførsel. Ad 23 Bemærkningerne til 3, 21 og 22 begrunder rækkefølgebestemmelser. Rækkefølge fastlægges i den kommunale planlægning. For de kommuner som både har arealer beliggende i det ydre storbyområde (byfingeren) og det øvrige hovedstadsområde skal de enkelte udlæg i det øvrige hovedstadsområde ske ud fra hensynet om, at byvæksten skal koncentreres i Fingerbyen og der som udgangspunkt ikke skal ske en forskydning af bolig- og erhvervstilvæksten fra det ydre storbyområde til det øvrige hovedstadsområde. Rækkefølgebestemmelser kan bidrage til at sikre, at den byudvikling af regional karakter sker i ydre storbyområde (byfingrene). Kapitel 7 Tværgående emner Overordnede arealreservationer til trafikal infrastruktur, tekniske anlæg mv. Transportkorridorer, 24, og reservationerne 25 30, skal sikre areal i kommuneplanlægningen med fremføringsmuligheder for infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdets trafikbetjening og energiforsyning. Transportkorridorer skal sikre fremføringsmuligheder for endnu ikke kendte anlæg. Reservationerne gælder planlagte anlæg nogle med et vist forløb af principiel karakter, hvor linjeføring ikke er nærmere fastlagt. Ad 24 Transportkorridorer er arealer med bestemmelse om transportkorridorformål, og har indgået i den bindende fysiske planlægning for hovedstadsområdet siden Transportkorridorerne er en langsigtet arealbestemmelse af hensyn til fremtidige, i dag ikke kendte overordnede infrastrukturanlæg af betydning for hele hovedstadsområdet. Formålet er at sikre mulighed for fremføring af større trafikanlæg og tekniske anlæg centralt i fingerbystrukturens storbyområde med de mindst mulige samfundsmæssige omkostninger og miljøgener. 31

267 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -33 af 59 Eventuelle samfundsmæssigt nødvendige, fremtidige infrastrukturanlæg eller tekniske anlæg i transportkorridoren bør så vidt muligt ved placering og udformning tilpasses rekreative og landskabelige værdier i de områder, der berøres. Midlertidige bygninger og anlæg ud over nye bygninger og anlæg nødvendige for landbrugsformål kan placeres i transportkorridoren, når der i forbindelse med landzonetilladelsen tingslyses vilkår for de pågældende bygninger og anlæg, så de kan fjernes uden udgift for det offentlige, hvis arealet senere tages i brug til anlæg af konkret planlagt overordnet trafikal infrastruktur eller tekniske anlæg. Udnyttelsen af byzonearealer indenfor transportkorridorerne må ikke intensiveres. Nærmere retningslinjer for administration af transportkorridorerne fremgår af den tidligere Naturstyrelses Vejledning om administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet (VEJ nr. 50 af 24/06/2011). Kortbilag N er retningsgivende for administration af transportkorridorerne. Som led i regeringsudspillet for Hovedstadsområdet 2030 Danmarks hovedstad - initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet forventer regeringen at gennemføre en planlægningsundersøgelse af Fingerplanens nord-sydgående transportkorridor (Ring 5) for at fastlægge linjeføringen for en fremtidig vejforbindelse i syd og forbedre beslutningsgrundlaget for en eventuel indsnævring eller ophævelse af korridorens bredde i nord. Endvidere forventer regeringen at igangsætte et servicetjek af reglerne om byggeri i både den nord-sydgående og den øst-vestgående transportkorridor med henblik på at undersøge, om der kan åbnes flere muligheder for byggeri i korridorerne. Transportministeriet har i samarbejde med svenske myndigheder igangsat en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. En fast HH-forbindelse kan øge tilgængeligheden og binde Øresundsregionens erhvervsliv og arbejdsmarkeder tættere sammen. Undersøgelsen forventes afsluttet i Eventuelle beslutninger om arealreservationer i Fingerplanen til infrastrukturanlæg afventer undersøgelsens resultater. Ad 25 Landsplandirektivets kortbilag O er retningsgivende for administrationen af reservationer til overordnede kollektive trafikanlæg. Ad 26 Det forudsættes at vejplanlægningen som sektorplanlægning koordineres med arealplanlægningen og den fysiske planlægning i øvrigt. Der kan ikke kommuneplanlægges i strid med overordnede vejplaner, og der skal i kommuneplanerne medtages arealreservationer til de påtænkte vejanlæg, herunder disses forudsatte side- og tilslutningsanlæg, lokale forbindelsesveje mv. i henhold til vejbestyrelsens planer. Landsplandirektivets kortbilag P er retningsgivende for administration af reservationer til overordnede vejanlæg. Ad 27 Stinettets hovedformål er at tilbyde så direkte og hurtige ruter som muligt for cykeltransport fra bolig til arbejde. Stinettet består i den centrale del af storbyområdet af de såkaldte supercykelstier, som 23 kommuner og Region Hovedstaden har tilsluttet sig (inkl. muligheder for enkelte alternative linjeføringer). I de øvrige kommuner i hovedstadsområdet er udgangspunktet det overordnede regionale trafikstinet, som blev fastlagt i den tidligere regionplan. Cykelstinettet er angivet med en principiel linjeføring i kortbilag Q. Det betyder, at der i kommuneplanlægningen kan fastlægges alternative linjeføringer på udvalgte strækninger. Det er dog en forudsætning, at stiføringen overholder Fingerplanens principper for stiplanlægning, jf. appendiks. Det er blandt andet et væsentligt kriterium, at stinettet sikrer cykelpendlere direkte forbindelse til overordnede trafikmål såsom bolig- og arbejdspladskoncentrationer, trafikterminaler mv. Fingerplanens fastlæggelse af principielle stiføringer er en planlægningsmæssig arealreservation, som skal respekteres i den kommunale planlægning, således at muligheden for stiernes gennemførelse bevares og ikke hindres. Detaljeret planlægning og anlæg af stier er en kommunal kompetence. Det principielt fastlagte supercykelstinet åbner mulighed for, at der i de berørte kommuners videre fælles planlægning kan ske en nærmere afklaring og fastlæggelse af stiernes linjeføringer. Ad 28 Fingerplan 2013 fastlagde regler for planlægning af et sammenhængende overordnet rekreativt stinet, som på tværs af kommunegrænser kan forbinde de større byområder med grønne kiler, kyst og værdifulde landskaber og naturområder. Stinettets hovedformål er at skabe størst mulig regional offentlig tilgængelighed til alle hovedstadsområdets attraktive grønne områder. De grønne kiler mellem byfingrene og de nye grønne bykiler i storbyens håndflade udgør i kombination med de overordnede rekreative stier en samlet grøn struktur for hovedstaden. Den grønne struktur skal sikre adgang til både de attraktive grønne områder inde i storbyen og de store grønne kiler uden for, men tæt på storbyen. Det rekreative stinet består i centralkommunerne af udvalgte dele af kommunernes Grønne Cykelruter. I den øvrige del af hovedstadsområdet er udgangspunktet med enkelte ajourføringer de overordnede rekreative stier i den tidligere regionplan. 32

268 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -34 af 59 Det rekreative stinet, der er vist i kortbilag R, er også angivet med en principiel linjeføring, jf. bemærkningerne til 27. Kommunale forslag til alternative linjeføringer skal respektere principperne for planlægning af overordnede rekreative stier, jf. appendiks. Ruterne skal være sammenhængende og tilrettelægges med henblik på rekreativ anvendelse og oplevelse. Visse steder i hovedstadsområdet mangler der stistrækninger, for at der er sikret tilstrækkelig sammenhæng i det rekreative stinet. Fingerplan 2019 angiver disse strækninger som missing links, hvor kommuneplanerne skal sikre sammenhæng, eventuelt i første omgang ved at fastlægge en principiel linjeføring. Ad 29 Reservationerne er principielle, da linjeføringer ikke er fastlagt. Ad 30 Fingerplan 2013 ændrede naturgassystemet på Avedøre Holme, som det blev fastlagt i Landsplandirektiv Ændringen skete for at muliggøre eventuelt senere anlæg af en letbane til Avedøre Holme. Ændringen bestod i, at gasledningstracéet blev flyttet, så det ikke hindrer en mulig linjeføring af letbanen ad Stamholmen, jf. kortbilag S og S.1. Ad Det er en national interesse, at langsigtede udviklingsmuligheder for Københavns Lufthavn i Kastrup og i Roskilde fastholdes. I den kommunale planlægning skal det derfor sikres, at de vejledende grænseværdier for støj i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1994 "Støj fra flyvepladser" vil kunne overholdes ved en fuld udbygning af kapaciteten på Københavns Lufthavn i Kastrup og i Roskilde. De vejledende grænseværdier for støj benyttes både ved miljøgodkendelse af flyvepladser og lufthavne og ved planlægning. Støjzonerne omkring Københavns Lufthavn i Kastrup fremgår af kortbilag T.1 og T.2, mens de for Københavns Lufthavn i Roskilde fremgår af kortbilag U. Ad Støjzonen skal sikre, at den kommunale planlægning for byudviklingen ikke kan medføre begrænsninger i Københavns Lufthavn, Roskildes langsigtede udviklingsmuligheder. Støjzonen er på kortbilag U afgrænset med støjkurver for støj på 50 db, 55 db og 60 db og omfatter således støjintervallerne 50 db-55 db, 55 db-60 db og støj over 60 db. Både ved planlægning og ved meddelelse af enkelttilladelser i landzone og byzone skal kommunerne respektere den udlagte støjzone omkring lufthavnen, og i dette indgår, at det skal sikres, at den nye anvendelse vil kunne overholde de vejledende grænseværdier for flystøj i den gældende vejledning om støj fra lufthavne og flyvepladser fra Miljøstyrelsen. I områder, hvor støjbelastningen kan overstige 50 db, kan der i kommuneplanlægningen ikke udlægges nye rekreative områder til overnatning (kolonihaver, campingpladser og lignende), idet Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra lufthavne er 50 db for denne anvendelse. Der kan planlægges for øvrige rekreative områder, herunder områder med shelters, toiletter, bålhytter og lignende. Som en særlig sikkerhed mod støjbelastning af nye boliger anbefales, at indendørs grænseværdier så vidt muligt holdes under følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30dB og LAmax = 45 db. I områder, hvor støjbelastningen vil kunne overstige 55 db, kan der i kommuneplanlægningen ikke planlægges for boliger og anden støjfølsom anvendelse, idet Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra lufthavne på 55 db for boliger og øvrige støjfølsomme formål (skoler, hospitaler, plejehjem, o.l.) vil være overskredet. Boliger i allerede planlagte boligområder kan tillades, men der kan i kommuneplanlægningen ikke planlægges for nye arealer til boliger. Støjfølsomme institutioner skal vurderes konkret. Der kan derimod opføres virksomheder og liberale erhverv. Der kan inden for denne zone være ønske om at udlægge nye grønne områder omkring eksisterende boliger. Det præciseres derfor, at sådanne nye grønne områder i planlægningen ikke kan tillægges status af rekreative områder, da dette vil have konsekvenser for støjgrænser. Hvis støjbelastningen overstiger 55 db, kan der endvidere ikke gives landzonetilladelse til nye boliger. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Virksomheder, liberale erhverv (hoteller, mv.) samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres. Hvis støjbelastningen overstiger 60 db, kan der ikke i kommuneplanlægningen udlægges nye arealer til liberale erhverv (hoteller, kontorer, m.v.), idet Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for flystøj er 60 db for liberale erhverv såsom hoteller og kontorer. Hvis støjbelastningen overstiger 60 db, kan der endvidere ikke gives tilladelse til spredt bebyggelse i det åbne land. Ved landzonetilladelse til boliger bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30dB og LAmax = 45 db. 33

269 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -35 af 59 Kapitel 8 Ikrafttræden Ad 35 Fingerplan 2019 erstatter Fingerplan 2017, som samtidig ophæves. 34

270 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Forslag til Fingerplan 2019 Bilag 3 - Side -36 af 59 Appendiks Overordnede principper for planlægning af regionale stinet Fingerplanens overordnede, rekreative stinet omfatter stier, der har særlig betydning for de rekreative muligheder for friluftsoplevelser og friluftsaktivitet i hovedstadsområdet. Stierne kan anvendes til længere vandre- eller cykelture, men retningslinjerne omfatter ikke specielle, rekreative stier, såsom ridestier, handicapstier, rulleskøjtestier osv. Det nationale net af cykelruter indgår i det overordnede, rekreative cykelstinet. Fingerplanens overordnede cykelstinet, herunder supercykelstierne, tager sigte på især pendling med cykel mellem bolig og arbejdsplads ad en så direkte og hurtig rute som muligt, foruden længere cykelture inden for eller mellem større bysamfund. Fælles hovedprincipper for Fingerplanens overordnede stinet Stinettet skal have kontakt med trafikknudepunkter og togstationer for at understøtte mulighederne for at kombinere rejser. Stinettet skal koordineres med den stiplanlægning, som foregår uden for hovedstadsområdet. Stinettet skal udpeges konkret i kommuneplanerne og tage udgangspunkt i Fingerplanens overordnede stinet. Stierne skal respekteres i kommune- og lokalplanlægning og i landzoneadministration. Manglende strækninger skal udpeges principielt i kommuneplanen, hvis der endnu ikke er gennemført en fastlæggelse af detaljeret linjeføring. Stinettet skal danne grundlag for etablering og afmærkning af stier og stiruter. Principper for det overordnede, rekreative stinet Der skal være mindst en sti i hver grøn kile fra Fingerplanens håndflade til kysten og til hovedstadsområdets grænse i vest og syd. Der skal være gang- og cykelstier i de grønne ringe på tværs af Fingerplanens byfingre og ud til kysten. Der skal være en sti langs kysten, inklusive havneløbet i København. Stier omkring de store søer, Arresø, Esrum Sø, Buresø og Sjælsø, skal indgå i det overordnede, rekreative stinet. Der skal være stier, som skaber rekreativ stiadgang til værdifulde naturområder og landskaber i Nationalpark Kongernes Nordsjælland samt skov- og herregårdslandskaberne i hovedstadsområdets sydvestlige del. Der skal være sti i Ring 3. Der skal være stier til kysterne fra købstæderne i de yderste dele af byfingrene. Principper for det overordnede cykelstinet Cykelstinettet skal primært tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og er primært placeret langs de større veje. Cykelstinettet skal medvirke til at give pendlere forskellige muligheder for valg af transportmiddel. Cykelstinettet skal forbinde store befolknings- og arbejdspladskoncentrationer. Cykelstinettet skal give god adgang til større trafikterminaler. Cykelstierne skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte rute, vintervedligeholdelse, god belægning og belysning osv. Stiforbindelserne skal koordineres med kommunerne uden for hovedstadsområdet. Cykelstier føres videre fortrinsvis ad hovedlandeveje eller andre større veje for at undgå missing links ved grænserne til kommunerne uden for hovedstadsområdet. Principper for Supercykelstier Stierne skal forbinde hovedstadskommuner i et cykelstinet af høj kvalitet. Stierne skal yde et højt serviceniveau til cyklisterne. Stierne skal omfatte nyskabende løsninger, som forbedrer cyklisternes vilkår. Stierne skal øge antallet af borgere, der cykler dagligt på strækninger over 5 km. Udformning af overordnede, rekreative stier De overordnede, rekreative stier skal være egnede for både cyklende og gående. Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stierne findes på begge sider. Kommunerne bør planlægge for og anlægge passage af barrierer på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafiklarm osv. På mindre trafikerede steder kan der vare tale om midterhelle, lysregulering osv., mens der ved nye større veje og baner skal påregnes anlæg af tunnel eller bro. I byerne passerer stierne mange steder meget trafikerede veje, hvor det er teknisk vanskeligt at etablere niveaufri skæringer. Her må stierne sikres bedst muligt. De forskellige anlægsmyndigheder bør tage højde for passage af eksisterende og planlagte overordnede stier i nye anlægsprojekter. 35

271 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -37 af 59

272 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -38 af 59

273 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -39 af 59

274 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -40 af 59

275 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -41 af 59

276 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -42 af 59

277 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 G: - Eksisterende Side -43 af og 59 besluttede stationer Aksel Møllers Have Albertslund Allerød Amager Strand Amagerbro Avedøre Bagsværd Ballerup Bella Center Bernstorffsvej Birkerød Bispebjerg Brøndby Strand Brøndbyøster Buddinge Carlsberg Charlottenlund Christianshavn Danshøj DR Byen ( Universitetet ) Dybbølsbro Dyssegård Egedal Emdrup Enghave Brygge Enghave Plads Espergærde Farum Fasanvej (Solbjerg) Favrholm Station Femøren Flintholm Forum Frederiksberg Frederiksberg Allé Frederikssund* Friheden Fuglebakken Gammel Strand Gentofte Glostrup Greve Grøndal Hareskov Havneholmen Hedehusene Hellerup Helsingør* Herlev Hillerød* Holte Humlebæk Hundige Husum Hvidovre Høje-Taastrup* Ishøj Islands Brygge Islev Jersie Jyllingevej Jægersborg Karlslunde Kastrup ( Den Blå Planet ) KB Hallen Kildebakken Kildedal Klampenborg Kokkedal Kongens Nytorv Krydstogtskaj København H Københavns Lufthavn Køge* Køge Nord Langgade Lergravsparken Levantkaj Lindevang Lyngby Malmparken Marmorkirken Mozarts Plads Måløv Station Nivå Nordhavn Nuuks Plads Ny Ellebjerg Nørrebro Nørrebros Runddel Nørreport Ordrup Orientkaj Peter Bangsvej Poul Henningsens Plads Roskilde* Rungsted Kyst Ryparken Rødovre Rådhuspladsen Sjælør Skjolds Plads Skodsborg Skovbrynet Skovlunde Sluseholmen Snekkersten Solrød Strand Sorgenfri Stengården Stenløse Sundby Svanemøllen Sydhavn Trekroner Trianglen Tårnby Taastrup Valby Vallensbæk Vangede Vanløse Vedbæk Veksø Vestamager Vesterport Vibenhus Runddel Vigerslev Allé Vinge Station Virum Værløse Ølby Ølstykke Ørestad Øresund Østerport Ålholm Åmarken Priorparken** Note: Navngivning og placering af standsningssteder på den kommende Ring 3-letbane fremgår af kortbilag H. *Stationer med udvidet stationsnært kerneområde. **Der er ikke truffet beslutning om anlæg af en eventuelt kommende station ved Priorparken og stationen afkaster ikke stationsnære byggemuligheder.

278 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -44 af 59

279 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -45 af 59

280 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -46 af 59

281 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -47 af 59

282 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -48 af 59

283 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -49 af 59

284 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -50 af 59

285 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -51 af 59

286 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -52 af 59

287 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -53 af 59

288 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -54 af 59

289 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -55 af 59

290 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -56 af 59

291 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -57 af 59

292 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -58 af 59

293 Punkt nr Høringssvar vedr. forslag til Fingerplanen 2019 Bilag 3 - Side -59 af 59