Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 31. maj Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 31. maj 2010 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager SSÆ - Budgettering, økonomistyring og overførselsadgang på Solvang og Bramsnæsvig SSÆ - Tilsynsredegørelse på ældrecentrene med høringssvar SSÆ - Høringssvar - Kvalitetsstandard Frit-Valg Nattevagt SSÆ - Høringssvar - Kvaitetsstandard for hjælpemidler 112 og SSÆ - Høringssvar Kvalitetsstandard støtte til køb af bil ØU - Forventet Regnskab ØU - Fælles sag - Fagudvalgenes budgetoplæg ØU - Lejre Kommunes Kvalitetskontrakt SSÆ - Eventuelt SSÆ - Ombygning af plejeboliger på Hvalsø Ældrecenter/Birkely ØU - Fælles sag - Sparekatalog

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/5 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt.

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager Sagsnr.: 10/6 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Der er 124 plejeboliger i Lejre Kommune. Den 11. maj 2010 var der 49 borgere på venteliste til en plejebolig. De havde i gennemsnit ventet i 219 dage, svarende til lidt under 7,5 måned. B. Visiterede timer - Bilag ligger også på Portalen Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Ventetid på plejeboliger - maj Antal borgere på venteliste til plejebolig - maj 2010 med flow 3. Visiterede timer frit valg 2010 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning.

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 3. SSÆ - Budgettering, økonomistyring og overførselsadgang på Solvang og Bramsnæsvig Sagsnr.: 10/10999 Resumé: Sagen omhandler fastlæggelse af overordnede principper for budgettering, økonomistyring og overførselsadgang for Bramsnæsvig og Solvang, der begge er institutioner under Den Sociale Rammeaftale. Sagen omhandler endvidere overførselsadgangen fra 2009 til 2010 samt håndtering af Kommunekontaktrådet (KKR) Sjællands anbefaling om, at taksterne på institutioner under rammeaftalen fra 2010 til 2011 maksimalt må stige med den generelle pris- og lønfremskrivning fratrukket 2 procentpoint. Sagsfremstilling: I Kommunalbestyrelsens behandling den 26. april 2010 af sag om overførsler fra 2009 til 2010 var overførsler for Solvang og Bramsnæsvig udeladt, idet der fra administrationens side blev rejst tvivl om den måde overførslerne hidtil er blevet opgjort på. Der er derfor foretaget en generel gennemgang af regler og hidtidig praksis for budgettering og regnskabsopgørelse vedrørende de to institutioner. Dette har resulteret i forslag til ændring af praksis vedrørende budgettering og regnskabsopgørelse, herunder håndtering af overførsler samt ændring i forhold til styringsmekanismerne i den daglige økonomistyring af virksomhederne. Lejre Kommune har siden sammenlægningen i 2007 været driftsherre for Solvang og Bramsnæsvig. Institutionerne er begge længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. Begge institutioner er underlagt Den Sociale Rammeaftale i Region Sjælland. Målet med Rammeaftalen er at styre udbud og efterspørgsel af pladser i regionen. Begge institutioner er takstfinansierede, og håndtering af takster og institutionernes regnskaber er reguleret efter principperne i en fælles takstaftale under rammeaftalen. Målet med takstaftalen er at medvirke til økonomisk rationel drift på institutionsniveau. Meget kort handler driften af de to institutioner om salg af pladser af den rigtige kvalitet og til den rigtige pris sat i forhold til efterspørgslen på pladser. Indtil nu har det kun været udgiftssiden, der har været en del af den styringsmæssige virkelighed på institutionerne, men da driften af institutionerne netop handler om salg af pladser - altså indtægter - foreslås indtægtssiden også indlemmet i den styringsmæssige virkelighed. Betydningen af dette fremgår nedenfor. Indtægter og udgifter som del af budget og regnskab Overordnet opereres der med to budgetter og to regnskaber pr. institution, nemlig et takstbudget og et driftsbudget samt et takstregnskab og et driftsregnskab. Begge budgettyper er nulbudgetter, hvilket vil sige, at udgifter og indtægter (over tid) balancerer. Forskellen mellem de to typer budgetter/regnskaber er meget kompleks og gennemgås ikke her. Praksis omkring takstbudget og -regnskab følger i dag principperne i takstaftalen. Det gør driftsbudgettet og -regnskabet ikke, hvorfor disse derimod foreslås ændret til både at indeholde udgifter og indtægter. Der fokuseres derfor primært på aspekter i forhold til driftsbudget og -regnskabet i sagsfremstillingen. Ændringen betyder, at forstanderen for den enkelte institution skal styre efter både udgifter og indtægter for at sikre en rationel drift.

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 Belægningsprocent Udgiftssiden i driftsbudgettet er fastsat ud fra en betragtning om, at der er fuld belægning, og budgettet fremskrives med KL s pris- og lønskøn. Indtægtssiden er fastsat ud fra de forventede takstindtægter. I beregningen af disse indgår faktoren "belægningsprocent", der fortæller, hvor stor en andel af institutionens pladser, som forventes at være besat i løbet af året. Belægningsprocenten skal sikre institutionen mod tomgangsudgifter i forbindelse med tomme pladser. Faktorens virkning på budgettet er således, at indtægter og udgifter balancerer. Det er den enkelte driftsherre, som fastlægger belægningsprocenten, men det er i regionen aftalt, at spændet mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Det foreslås, at Lejre Kommune i budgetlægningen benytter den gennemsnitlige belægningsprocent over de tre seneste år og samtidig fratrækker 1,5 procentpoint. På denne måde sikres driften af institutionerne mod større udsving et enkelt år og får på denne måde mulighed for kontinuerlige driftsbetingelser. Selvom der er denne sikkerhed i budgetteringen, betyder modellen med både udgifter og indtægter i driftsbudgettet, at den enkelte forstander skal være mere opmærksom på forholdet mellem indtægter og udgifter. Tegner belægningsprocenten til at blive lavere end den budgetterede, skal forstanderen nedjustere driftsudgifterne. Bliver den højere kan det betyde en økonomisk gevinst for institutionen. En forudsætning for denne tætte økonomistyring er, at taksterne opkræves månedligt, hvilket allerede i dag er praksis. Håndtering af over- og underskud Reglerne for håndtering af over- og underskud ligger fast med takstaftalen. I modellen med både indtægter og udgifter i driftsbudgettet kan overskud skyldes henholdsvis mindreforbrug og/eller merindtægter, ligesom underskud kan skyldes henholdsvis merforbrug og/eller mindreindtægter. De vedtagne regler i Region Sjælland for håndtering af over- og underskud er: Underskud indregnes i taksten senest 2 år efter. Teknisk set vil det sige, at et underskud i 2010 indregnes i taksten i 2012, mens underskuddet (fratrukket indirekte udgifter) overføres til institutionens driftsbudget året efter. Således oppebærer institutionen underskuddet det følgende år og kompenseres 2 år efter. Overskud overføres i henhold til kommunens regler dog højest 5 %. Det betyder, at et overskud inden for 5 % af det oprindelige vedtagne driftsbudget (udgiftssiden) i 2009 overføres til Hidtidig praksis har været i forhold til korrigeret budget, men på denne måde påvirker et overskud det ene år ikke størrelsen af et eventuelt overskud det næste år, hvilket er i tråd med takstaftalens hensigt om, at overskud ikke må akkumuleres over flere år. Det foreslås, at et eventuelt overskud inden for rammen på 5 % det efterfølgende år benyttes til udvikling af det enkelte tilbud. Dette sker for at sikre incitamenter for institution til effektiv drift og derigennem sikre midler, som kan bruges til at sikre tilbuddets kvalitet og indhold, således at der fortsat kan sælges pladser. Overskud over 5 % indregnes i taksten 2 år efter. Det vil sige at et overskud over 5 % i 2009 indregnes i taksten i De overskydende indtægter fra 2009 (fratrukket indirekte udgifter) overføres endvidere til institutionens driftsbudget i 2011 for at lukke gabet mellem indtægterne (som bliver færre, da taksten er sat ned) og driftsbudgettet, som er uændret. Reglerne skal som tidligere nævnt sikre, at budgettet over tid balancerer og at driften optimeres. Tillægsydelser

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 I takstaftalen er der endvidere mulighed for tillægsydelser. Hensigten i aftalen er færrest mulige takster. Det betyder, at der bør være én takst pr. målgruppe, som det enkelte tilbud omfatter. Institutionen skal inden for taksten sikre, at der kan ske en fleksibel ressourceudnyttelse, så udsving i beboernes funktionsniveau, kan håndteres inden for de tilstedeværende ressourcer. Skulle dette ikke være muligt giver takstaftalen mulighed for at operere med tillægsydelser. Målet er dog, at der er færrest mulige tillægsydelser. Der beregnes faste timetakster for tillægsydelserne. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen, og den, der modtager. Der er i Region Sjælland igangsat et analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Der én fast takst for Solvang og én fast takst for Bramsnæsvig. Behovet for tillægsydelser forekommer ikke ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. Det foreslås, at Lejre Kommune - indtil der er lavet en fælles kommunalregional beregningsmodel - ved brug af tillægsydelser opretter selvstændige bevillinger hertil. Bevillingerne laves som nulbudgetter med fuld overførselsadgang mellem årene i ydelsens løbetid. Ved ydelsens ophør tilbagebetales modtageren et eventuelt overskud, mens et eventuelt underskud afkræves modtageren. På denne måde holdes tillægsydelserne i et lukket kredsløb, og det er enkelt at identificere økonomien i dem og adskille den fra den øvrige drift. Muligheden for at benytte tillægsydelser forudsætter, at basisydelsen er tilstrækkeligt defineret. Institutionerne arbejder allerede med at beskrive indholdet af eget tilbud og synliggørelse heraf. Overførsel fra 2009 til 2010 samt 2010 til 2011 Den foreslåede budgetterings- og regnskabsmetode vil først have fuld virkning fra regnskabsåret 2011, idet budgettet og taksten for 2010 allerede er bestemt. Overførslerne for 2009 til 2010 og 2010 til 2011 foreslås dog at følge de principper, der er beskrevet i nærværende sag. Dette igen under hensyntagen til dels den enkelte institutions muligheder for at indføre principperne med tilbagevirkende kraft, og dels til at midlerne, som indstilles til overførsel finansieres ved kassetræk, idet de allerede er lagt i kassen. Udfra disse betragtninger betyder det, at der overføres kr. til Solvang og kr. til Bramsnæsvig. Den store forskel mellem overførslerne på de to institutioner skyldes primært, at Solvang i 2009 har haft færre indtægter dels som følge af lavere belægning/flere tomgangsudgifter og dels som følge af regulering af taksten, der i 2009 blev sat ned på grund af merindtægter i KKRs anbefalede takststigning fra 2010 til 2011 KKR Sjælland har ligesom sidste år anbefalet kommunerne, at taksterne for institutioner inden for Den Sociale Rammeaftale maksimalt må stige med den generelle pris- og lønfremskrivning fratrukket 2 procentpoint. Dette skyldes bl.a., at der på landsplan har været konstateret budgetmæssige problemer, hvorfor området siden strukturreformen har været fulgt tæt. I Region Sjælland monitoreres området bl.a. gennem en omkostnings- og takstanalyse. Den seneste analyse viser, at Region Sjælland og kommunerne i regionen samlet set har indfriet sidste års målsætning vedrørende takststigninger. Lejre Kommune ønskede af principielle grunde ikke at godkende KKRs foreslåede stigning sidste år med henvisning til, at kommunen allerede havde nedsat taksterne året før (Kommunalbestyrelsens behandling af sag nr SSÆ - Forslag til Den Sociale

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 Rammeaftale 2010 den 8. oktober 2009). Kommunen lå under den foreslåede takststigning, og bidrog således alligevel til at målsætningen blev indfriet. Det foreslås, at Lejre Kommune i år imødekommer KKRs anbefaling. Dette gøres ved at regulere belægningsprocenten på Bramsnæsvig fra 95 % i 2010 til 97,9 % i 2011 og på Solvang fra 95 % i 2010 til 97,1 % i Som beskrevet tidligere sættes taksten ned, når den budgetterede belægningsprocent sættes op. KKRs anbefaling efterleves således ved gennem mekanismerne i takstaftalen og ved at benytte dem som foreslået ovenfor. Lejre Kommune har i lighed med mange andre kommuner i regionen i de første år efter overtagelsen af institutionerne valgt at fastlægge belægningsprocenten til 95 %. Dette skyldes forsigtighed. Nu er der bedre overblik over omfanget af driften af de to institutioner, hvorfor tiden er moden til at regulere belægningsprocenten. Det får som nævnt ikke umiddelbare konsekvenser for driften af de to institutioner, hvis kommunen benytter en regulering af belægningsprocenten. Dette skyldes, at taksterne udregnes på baggrund af, hvad det koster at drive institutionen med en 100 % belægning, og hvor belægningsprocenten i takstberegningen indgår som en mekanisme, der blandt andet skal sikre den enkelte institution mod såkaldte tomgangsudgifter, når en plads står ledig i kortere tid. En mulig konsekvens for de to institutioner er dog, at et potentielt overskud på driftsregnskabet - hvis de budgetterede driftsudgifter holdes og belægningsprocenten overstiger den budgetterede - bliver mindre. Det er dog meningen, at udgifter og indtægter over tid skal balancere, hvad de også vil gøre, hvis principperne i takstaftalen bliver fulgt. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de nævnte forslag følger principperne i takstaftalen, som kommunen allerede har godkendt. Forslagene skaber samtidig klarhed over, hvordan kommunen forvalter principperne i takstaftalen, og gør det tydeligt, hvad pengene, køberne af pladser betaler, går til - nemlig tilbuddet. Administrationen mener, at implementering af forslagene både vil bidrage til grundlaget for en effektiv drift af kommunens institutioner under Den Sociale Rammeaftale, og kan samtidig medvirke til at sikre et fokus på udvikling af tilbuddene. Administrationen mener, at dette er vigtige forudsætninger, når udgangspunktet handler om salg af pladser. Forslagene stiller større krav til den enkelte forstanders styring af økonomien, men forslagene giver samtidig en længe ønsket klarhed over styringsmekanismerne. Det særlige fokus på det specialiserede socialområde, herunder KKR s anbefalinger om takststigninger, gør det endnu mere aktuelt at implementere forslagene. Økonomi og finansiering: Ingen yderligere bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udgifter og indtægter fra budget 2011 indgår i driftsbudgettet og -regnskabet for henholdsvis Solvang og Bramsnæsvig 2. at over- og underskud på den enkelte institutions driftsregnskab overføres til det kommende års driftsbudget som beskrevet i sagsfremstillingen

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 3. at et eventuelt overskud inden for overførselsrammen på 5 % bruges til udvikling af det enkelte tilbud 4. at der mellem 2009 og 2010 overføres kr. til Solvang og til Bramsnæsvig overføres kr. 5. at overførslen mellem 2010 og 2011 også gennemføres ud fra principperne i indstilling 2 og 3 6. at Lejre Kommune i tilfælde af tillægsydelser opretter selvstændige bevillinger ud fra de i sagen beskrevne principper 7. at Lejre Kommune i budgetlægningen fremover benytter den gennemsnitlige belægningsprocent over de tre seneste år og samtidig fratrækker 1,5 procentpoint 8. at Lejre Kommune imødekommer KKR Sjællands anbefaling om, at taksterne på Solvang og Bramsnæsvig i budget 2011 maksimalt må stige med den generelle pris- og lønfremskrivning fratrukket 2 procentpoint. Dette imødekommes ved i takstberegningen til budget 2011 at sætte belægningsprocenten på Solvang til 97,1 % og på Bramsnæsvig til 97,9 %. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales.

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 4. SSÆ - Tilsynsredegørelse på ældrecentrene med høringssvar Sagsnr.: 10/8247 Resumé: Efter reglerne om det særlige tilsyn på plejehjem og i plejeboliger mv. skal Kommunalbestyrelsen aflægge mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg årligt i disse bebyggelser jf. Servicelovens 151. Endvidere har Embedslægeinstitutionen fået til opgave at gennemføre et årligt uanmeldt sundhedsfagligt tilsynsbesøg i alle plejeboligenheder. I tilknytning til hvert tilsynsbesøg udfærdiges og offentliggøres en tilsynsrapport. Tilsynsrapporterne sendes til høring i Bruger- og Pårørenderådene samt i Ældrerådet. De enkelte brugere og pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Lejre Kommune har i løbet af 2009 haft disse lovpligtige tilsyn. Sundhedsstyrelsen har anbefalet visse ændringer, og plejecentrene har fulgt op med handlingsplan og kompetenceudvikling til den ønskede standard i dokumentation og pleje. Sagsfremstilling: Ældrecentrene i Lejre Kommune har hver modtaget et tilsyn fra Sundhedsstyrelsen samt et anmeldt og et uanmeldt tilsyn fra en uafhængig institution, Revas APS. Formålet med Sundhedsstyrelsens tilsyn er, at forbedre den sundhedsfaglige indsats overfor de ældre i plejehjem og plejehjemslignende boligenheder. Tilsynet bliver gennemført dels ved samtaler med lederen og personalet samt stikprøvekontrol af blandt andet den sygeplejefaglige dokumentation. Endelig besigtiges ældrecentrene og der tales med beboere og pårørende, hvis det er muligt. Ved afslutningen på tilsynet meddeles lederen den foreløbige konklusion der bygger på et samlet indtryk af det skriftlige materiale, resultatet af stikprøverne, samtale med ledelsen, personalet og beboerne samt besigtigelsen af ældrecentret. Formålet med tilsyn fra Revas er at påse at kommunen efterlever de aftaler der er indgået med borgerne. Det skal her efterstræbes at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse samt at indsatsen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Generelt leves der op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningens krav for området. Der arbejdes generelt bevidst efter kommunens overordnede værdigrundlag og/eller lokalt udarbejdede værdigrundlag, som er i overensstemmelse med de overordnede værdier. Sundhedsstyrelsens overordnede og samlede konklusion af tilsynene er, at der er: "fejl og mangler som indebærer patientsikkerhedsmæssige risici, men ikke alvorlige fejl og mangler" Sundhedsstyrelsen sammenligner med tilsyn fra 2008 og konstaterer, at der er sket væsentlige fremskridt på flere af ældrecentrene. Imidlertid skal alle tre centre fortsat have tilsyn i 2010.

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 Sundhedsstyrelsens anbefalinger rettede sig mod følgende hovedområder: Sundhedsadministrative forhold, blandt andet instrukser. Her modtog to ældrecentre anbefalinger, men samtidig fremgår det, at ældrecentrene bør opdatere instrukser på det sygeplejefaglige område. Sundhedsfaglige forhold, her sygeplejefaglige anbefalinger, hvor alle tre ældrecentre modtog anbefalinger. To ældrecenter modtog anbefalinger om medicinhåndtering. Adgang til sundhedsfaglige ydelser, der blandt andet omfatter patientrettigheder, som for eksempel informeret samtykke. Et ældrecenter modtog anbefalinger, fordi de sygeplejefaglige optegnelser ikke indeholdt disse oplysninger. Tre Ældrecentre modtog anbefalinger i relation til ernæring, herunder om de sygeplejefaglige optegnelser indeholder en vægtkurve eller hvorvidt borgeren er tilbudt vægtkontrol. Det er Revas vurdering, at der ydes kvalificeret hjælp der tager hensyn til den enkelte borger. Hjælpen ydes med god forståelse for handicap eller sygdom der ligger til grund for behovet for hjælp. Revas udtaler, at man har mødt engagerede medarbejdere og ledere, der har de relevante forudsætninger for at løse deres opgaver. Der er generelt en god atmosfære og god omgangstone i de enkelte enheder og samværet og samarbejdet med beboerne er præget af respekt for den enkelte. Denne vurdering deles af beboerne og deres pårørende og svarer til deres oplevelse af den støtte og måden de modtager den på. Revas konstaterer, at medarbejderne generelt udviser rummelighed, tålmodighed og besindighed i belastede situationer. Flere steder drøftes episoder efterfølgende på medarbejdermøderne med forebyggelse for øje. Her er dog ingen fælles praksis indenfor området. Revas har samlet fire anbefalinger: Medarbejderne er engagerede og udfører et kvalificeret arbejde af høj kvalitet. Det kan dog yderligere understøttes af uddannelse og metoder, der sikrer kvalitet i indsatsen og motivationen blandt medarbejderne og skabe grundlag for rekruttering og fastholdelse Fastholde aktivitetstilbud til beboerne En tids- og handleplan for, hvornår den skriftlige dokumentation fuldt ud skal være taget i brug og i hvilken takt

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 10 og hvordan, herunder opfølgning generelt samt hvor borgerbøgerne skal opbevares Fælles retningslinjer for, hvorledes indberetninger om og Myndighedernes reaktion på magtanvendelse bør drøftes med læring og forebyggelse for øje. Detaljer fra Revas tilsyn og sammenfatningen af tilsyn i 2009 er vedlagt som bilag til denne redegørelse. Et plejecenter blev anmodet om at udarbejde handleplaner rettet mod anbefalingerne. Handleplanen blev formuleret så den rettede sig specifikt mod anbefalingerne. Desuden blev der orienteret om de tværgående initiativer på ældreområdet, såsom projekt Dokumentation, Kulturændring i hjemmeplejen, Marte Meo på Hvalsø Ældrecenter. Disse tværgående initiativer forventes at medvirke til reduktion i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i løbet af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre har bedt om en status på fremskridt i augustseptember Udtalelser: De samlede tilsynsrapporter fra Revas Aps og Sundhedsstyrelsen er sendt til høring i Ældreråd og Bruger- og Pårørenderådene. Bruger- og Pårørenderådet og ledelsen i Ammershøjparken, har taget rapporterne til efterretning, og vil som aftalt på de enkelte Bruger- og Pårørenderådsmøder arbejde på at efterkomme anbefalingerne. Bruger- og Pårørenderådet ved Hvalsø Ældrecenter tager Årsrapport fra Embedslægeinstitutionen og Revas Aps vedr. tilsyn på ældrecentrene i Lejre Kommune til efterretning. Bruger- og Pårørenderådet konstaterer, at forholdene på centret er tilfredsstillende og ønsker at anerkende medarbejderne for den måde de udfører deres arbejde på, under de givne forhold. Bøgebakkens Bruger- og Pårørenderåd har i tidligere høringssvar forholdt sig til de relevante tilsynsrapporter fra Embedslægeinstitutionen og fra Revas, hvorfor de tager årsrapporterne til efterretning. Ældrerådet tager de to årsrapporter til efterretning, idet de er bekendt med, at der er lavet handleplaner, som har til formål at stramme op omkring de punkter der i 2009 blev påtalt af Embedslægen, og som nævnes i Embedslægeinstitutionens årsrapport. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at tilsynene bidrager til at fremme niveauet af omsorg og pleje på ældrecentrene. Nogle af Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan tolkes, som at borgeren er patient mere end borger i egen bolig på et ældrecenter. Det er administrationens vurdering, at de projekter og den kompetenceudvikling der er sat i gang vil medvirke til at hæve niveauet af omsorg. Økonomi og finansiering: Ingen

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 11 Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at tilsynsredegørelsen for 2009 godkendes. Bilag: 1. Årsrapport 2009 fra Revas - Lejre Kommune 2. Informationsbrev Revas til årsrapport 2009 Lejre Kommune 3. Tilsynsredegørelse 2009 fra Sundhedstyrelsen vedr. plejehjem - Lejre 4. Sundhedsstyrelsen - Plejehjemsliste Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet Hvalsø Ældrecenter vedr. tilsynsredegørelse Høringssvar fra Ældrerådet vedr. Årsrapport Ældrecentrene 7. Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet Bøgebakken Årsrapport tilsyn 8. Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet/ledelsen fra Ammershøjparken 9. Tilsynsredegørelse 2009 Plejecentre Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt.

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Høringssvar - Kvalitetsstandard Frit-Valg Nattevagt Sagsnr.: 10/6267 Resumé: Kvalitetsstandarden for nattevagtsydelser blev drøftet på Udvalget for Social, Sundhed og Ældres møde den 6. april 2010, hvor det blev godkendt at sende standard for nattevagtsydelser til høring i Ældreråd og Handicapråd. Kvalitetsstandarden for nattevagtsydelser 2010 skal ses i forhold til udmøntning af omorganisering og besparelser på nattevagtsområdet i Der er derfor udarbejdet en kvalitetsstandard der gælder for den nuværende driftmæssige normering, og med tilpasning af service niveauet. Der er ikke tidligere udarbejdet en kvalitetsstandard for nattevagtydelser i Lejre Kommune. Sagsfremstilling: Kvalitetsstandarden for nattevagtsydelser 2010 anvender et konkret styringsredskab i forhold til budgettet for området. Kvalitetsstandarden for nattevagternes ydelser er redskabet til at forstå kommunens serviceniveau i forhold til den personlige og praktiske hjælp, der skal gives om natten. Direktionen har i september 2009 indstillet: At serviceniveauet reduceres således, at der om natten leveres nødberedskab og nødvendige visiterede opgaver At organisationsændringen tages til efterretning. Godkendelsen af nattevagtsstandarden i 2009 indebar en organisationsændring og ændring i ydelser: Centrene har 2 nattevagter på hvert center og demensenhederne er fortsat uændret Der blev reduceret til 5 udkørende nattevagter per nat Lejre Kommune blev opdelt i to distrikter i stedet for tre, hvilket betyder at nattevagterne kører mere på tværs i kommunen og dermed har mere transporttid Ofte organiseres det således, at medarbejderne kører alene til besøg hos borgerne om natten, bortset fra besøg hos borgere hvor det af forskellige grunde kræves at der møder to nattevagter. Organiseringen af opgaverne for nattevagtsydelserne betyder, at den centrale visitation, sygeplejerskerne samt centrene vurderer behovet for serviceydelser om natten meget nøje. For eksempel kan hjælp til at blive lagt i seng, tilsyn og lignende, hjælp til at klargøre borgerne til tidlig afhentning til undersøgelse og behandling blive visiteret til et andet tidspunkt på døgnet. Udtalelser: Ældrerådet har i deres høringssvar udtalt følgende: "Ældrerådet ser med bekymring på de nedskæringer der er foretaget og vil holde sig orienteret om udviklingen på området. Vi taget forslaget til kvalitetsstandard vedrørende Frit-Valg Nattevagt til efterretning"

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 Lejre Kommunes Handicapråd har i deres høringssvar vedrørende Kvalitetsstandard for Frit Valg nat udtrykt følgende: "Handicaprådet har følgende kommentarer til det fremsendte udkast til kvalitetsstandarden: Der mangler henvisning til relevante lovbestemmelser i Sundhedsloven (når der er henvisning til den relevante paragraf i Lov om Social Service, bør det også være tilfældet for henvisning til Sundhedsloven). Der mangler oplysninger om, i hvilket tidsrum nattevagterne arbejder (hvornår begynder natten?). Standarden giver en god beskrivelse af, hvilke ydelser der gives, og hvilke ydelser der ikke gives i nattevagt. Er der taget højde for, at det ikke kun er ældre borgere, men også yngre borgere med handicap, som kan have brug for døgnpleje, her tænkes særligt på smidighed med hensyn til tidspunkt for seneste besøg, og første besøg om morgenen? Ellers er kvalitetsstandarden udtryk for de besparelser, som blev vedtaget i september Handicaprådet har vedlagt udtalelse fra DH-Lejre som bilag til rådets høringssvar. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at beskrivelsen af kvalitetsstandarden for service om natten er tilpasset omorganiseringen af nattevagten i september Det bør nævnes, at tidlig udskrivelse efter hospitalsbehandling medfører behov for øget service om natten. I 2006 var der således sengedage fra Lejre Kommune. I 2009 er der et fald i sengedage til Det betyder, at indlæggelsestiden er kortere og efterbehandlingen er mere kompleks. Det er derfor borgere med særlige behov der modtager ydelser om natten. Kvalitetsstandarden tager udgangspunkt i hele sundhedsloven, og henvisning til specifikke kapitler og paragraffer, vurderes at være uden for kvalitetsstandardernes funktion som en overordnet angivelse af kommunens serviceniveau. Ønsket om specifik oplysning om tidsrum og angivelse af hvornår nattevagten begynder, vurderes at være udenfor kvalitetsstandardernes funktion og kan tilsidesætte mulighed for fleksibilitet i service og omsorgsopgaverne. Økonomi og finansiering: Omorganiseringen i september 2009 indebar en reduktion i lønbudgettet for 2010 på kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller:

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side at høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet tages til efterretning 2. at kvalitetsstandarden for nattevagtsydelser 2010 godkendes. Bilag: 1. Kvalitetsstandard Frit Valg Nattevagt 2. Handicaprådets høringssvar vedr kvalitetsstandard Frit Valg nat DH-Lejre kommentar til Handicaprådets høringssvar vedr. Kvalitetsstandard 83 nat godkendt 4. Høringssvar fra Ældrerådet - Frit valg - Nattevagt Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Sagen sendes tilbage til administrationen. Der anmodes om, at der udarbejdes et forslag til kvalitetsstandard, hvor høringssvar fra Handicaprådet om tidsangivelse for nattevagtsperioden indgår.