Økonomistyring i teori og praksis. Økonomikonsulenternes årsmøde 12. marts 2019

Transkript

1 Økonomistyring i teori og praksis Økonomikonsulenternes årsmøde 12. marts

2 Disposition 1. Hvad ved vi om økonomistyring? 2. Lidt teori. 3. Virker den statslige styring? 4. Gør økonomistyringskulturen nogen forskel? 5. Hvad skal vi med politikerne? 6. Den administrative struktur og økonomistyringen. 7. Regler for økonomistyring (budgetinstitutioner). 8. Sammenfatning vedr vækst, budgetoverholdelse og driftsresultat. 9. Konklusion 2

3 Økonomistyring er vel nemt nok? Man skal vel bare have et godt beslutningsgrundlag, kompetente ledere og ansvarlige politikere? Men hvorfor har styringen så forandret sig så meget: Meget stærkere central styring, både på landsplan og i den enkelte kommune Den administrative forberedelse har fået en langt stærkere placering Der er indført målstyring, videreførelsesadgang, overordnede rammer, taxameterstyring. 3

4 Udfordringer i økonomistyringen Kommunal handlefrihed eller tæt statslig kontrol? Styring fra rådhuset eller institutioner, der må selv? Den politiske og administrative ledelses respektive roller. Gør økonomistyringskulturen en forskel? Virker reglerne for budgetlægning? 4

5 Ved vi, hvad der virker? 1. Megen forskning, både her i landet og andre steder 2. Der er ikke fuldstændig enighed 3. Enighed om, at økonomistyringen beror på et samspil mellem flere faktorer: den statslige styring, økonomistyringskultur, organisation, budgetregler 5

6 Hvad kan en økonomikonsulent bruge forskningen til 1. Bedre forståelse af, hvordan f.eks. den politiske og administrative organisation påvirker ens arbejde, også selv om man ikke kan gøre noget ved det 2. Viden om, hvordan forskellige instrumenter virker, eks. overførselsadgang eller opstilling af et økonomisk mål. 6

7 Økonomistyring er så meget.1. Tre aspekter: Udgiftsvækst Budgetoverholdelse Driftsresultat 7

8 Økonomistyring er så meget.2. Forklaringsfaktorer: 1. Socioøkonomiske vilkår 2. Statens styring 3. Økonomistyringskultur 4. Politisk/administrativ struktur 5. Budgetregler (budgetinstitutioner) 8

9 Modellen Statens styring Økonomi styringskultur Magtforhold mellem vogtere og advokater Udgiftsvækst Driftsresultat Budgetoverholdelse Politisk og administrativ struktur Budget-institutioner Socioøk. vilkår 9

10 Virker det statslige styringssystem? 1. Budgetloven virker. Væksten er mindre, budgetoverholdelsen (langt) bedre og driftsresultatet større efter Men tidligere forsøg på indgreb har ikke virket, eller i alt fald kun virket kortvarigt 3. Hvorfor virker det så nu? Skyldes måske at troværdigheden er større, bl.a. som følge af det brede flertal bag budgetloven. 10

11 Gør økonomistyringskulturen nogen forskel? 1. Den klassiske økonomistyringskultur (vi holder på pengene) spiller en rolle. Væksten er mindre, budgetoverholdelsen bedre og driftsresultatet er større, hvis der er en stærk kultur. 2. Den økonomiske målsætning betyder mindre, hvis kulturen er stærk. 11

12 Hvad skal vi med politikerne? 1. Jo stærkere borgmesteren står politisk, des lavere vækst, des bedre budgetoverholdelse og des større driftsresultat. 2. Ingen effekt af partipolitisk spredning. 3. Hvad angår antallet af udvalg, ser det ud til (mod forventning), at mange udvalg resulterer i lavere vækst og større driftsresultat. 4. Et stort budgetflertal ser ud til at føre til større vækst, men effekten er lille. 5. Den stramme styring har ikke gjort politikerne ligegyldige. 12

13 Den administrative struktur og økonomistyringen Om man har en direktion har indflydelse på, hvor stort overskuddet er. Men ingen betydning for vækst og budgetoverholdelse. 13

14 Betyder det noget, hvilke regler for økonomistyring, man har? Det at have en økonomisk målsætning begrænser væksten og øger overskuddet Den økonomiske målsætning betyder mindre, hvis kulturen er stærk Adgang til at videreføre bevillinger forbedrer budgetoverholdelsen En lokal økonomisk ramme er næsten uden betydning 14

15 Sammenfatning, vækst Har man en stærk borgmester, bliver væksten lavere. Er der mange fagudvalg, bliver væksten lavere. Hvis mange fagudvalgsformænd sidder i økonomiudvalget, er væksten lavere. Et stort flertal bag budgettet øger væksten, men ikke meget. En stærk økonomistyringskultur fører til lavere vækst. En klar økonomisk målsætning fører til lavere vækst. Om man har en direktion betyder ikke noget. 15

16 Sammenfatning, budgetoverholdelse Den statslige styring har stor betydning. Har man en stærk borgmester, er det lettere at holde budgettet. Det betyder ikke noget for budgetoverholdelsen, om der er mange udvalg og heller ikke noget, at budgetflertallet er stort. Det betyder ikke noget, om man har en direktion. En stærk kultur gør det lettere at holde budgettet. Adgang til videreførelse af uforbrugte bevillinger gør budgetoverholdelsen bedre. 16

17 Sammenfatning, skattefinansieret driftsresultat. Har man en stærk borgmester, er driftsresultatet større. Har man mange udvalg, er driftsresultatet større. Har man en direktion, bliver driftsresultatet klart større. En stærk økonomistyringskultur forøger driftsresultatet. 17

18 Og hvad kan man bruge det til? Det hele beror ikke på økonomifunktionen, SELV OM DEN ER VIGTIG. Respekt for politikere de er ikke så ringe endda Det er godt at have en direktionsmodel, men det løser ikke alle problemer. Konsulenternes, KLs og Moderniseringsstyrelsens råd er af og til fornuftige. Godt at have mål, godt at have overførselsadgang. Men pas på med at centralisere beslutningsprocessen alt for meget institutionslederne betyder noget. Lad dem få en chance. 18

19 Men kan vi nu være helt sikre? Nej! Der vil komme nye resultater, måske med andre konklusioner. Men det er bedre at basere sin økonomistyring på analyser og forskning end på modeluner. TAK FOR I DAG. 19