NOTAT. Den Grønne Sti, tydeliggørelse

Transkript

1 NOTAT Den Grønne Sti, tydeliggørelse 4. juni 2013 Sagsbehandler: SBA Dok.nr.: 2012/ Vej- og Parkafdelingen Formål By- og Miljøudvalget besluttede den 24. september 2012 at omdisponere kr., som var afsat til by-og pendlercykelsystemet fra Cykelpakken 2012, til en gennemgang af Den Grønne Stis forløb i forhold til skiltning, afmærkning, oversigtsforhold og belysning. Herunder tydeliggørelse af ruteforløb igennem større kryds. Notatet er inddelt i tre temaer; trafikforhold, belysning og grønne tiltag. Baggrund Den Grønne Sti er en rekreativt grønt stiforløb, der slynger sig 3,8 km på tværs af Frederiksberg Kommune fra Ågade i nord, løber på tværs af Frederiksberg bymidte og frem til Roskildevej og Valby i syd. Stien er en del af en 9,2 km lang cykel- og gangsti igennem både Frederiksberg og Københavns kommuner, der strækker sig fra Lyngbyvej og løber over Nørrebro på den såkaldte Nørrebroruten, diagonalt gennem Frederiksberg og videre til Valby, hvor den har forbindelse til Vestegnens stisystem. Stien er blevet til i et samarbejde mellem Trafikministeriet, og Frederiksberg og Københavns kommuner for at få flere til at cykle og fremme sikker cykeltrafik. Den Grønne Sti er anlagt på gamle jernbanearealer; Vigerslevstracéet, der blev anvendt til passagerer og godstransport gennem Frederiksberg og København i årene 1864 til Stien er både cykel- og gangsti og løber i sit eget tracé, hvor den smukke stibro Åbuen over Ågade er den nordlige byport mod Frederiksberg. Undervejs passeres Fødevareministeriets dyrefold, Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE, de moderne Bymidtepladser omkring Frederiksbergcentret, Handelshøjskolen CBS og Campusområdet, Diakonissestiftelsen på Peter Bangs Vej, villaområdet ved Den Hvide By, kolonihaveområder, Solbjerg Parkkirkegård og munder ud i Aktivitetsgrunden i den sydlige del af kommunen. Cyklister og gående får dermed mange forskellige oplevelser og forbinder de meget varierende byrum og grønne områder undervejs. Den Grønne Sti blev udført i etaper over 10 år fra , hvor Åbuen og strækningen til Rolighedsvej blev sidste etape og dermed kronet på værket. Der blev afholdt en stor indvielse med deltagelse af borgmestre fra Frederiksberg- og Københavns Kommuner. I dag cykler samlet omkring 3000 cyklister i gennemsnit begge retninger på stien, så intensionen om at få flere til at cykle er lykkedes. Stien er også en del af den regionale rute nr. 51 og må benævnes med rutenavnet Den Grønne Sti på Frederiksberg. Trafikforhold Stivejvisning med rutenummer og rutenavn Generelt mangler der tydeligere skiltning på hele stien og ved de større kryds kan det være svært at orientere sig videre af stiens forløb. Den nye tydelige stivejvisning vil forbedre synligheden af Den Grønne Sti, hvor der henvises til det regionale rutenummer og rutenavn, samt kilometerangivelser til Åbuen, Frederiksberg C, Roskildevej. Når stien nærmer sig Åbuen i nord vil der også blive kilometerangivelse til Nørrebroparken og når den nærmer sig Roskil-

2 devej i syd, bliver der også kilometerangivelse til Valby Langgade. Skiltene bliver med frederiksberggrøn galge og med pileanvisninger, så rutens forløb gennem kryds bliver tydeligere. Specielt ved krydset Roskildevej/Dalgas Boulevard vil flere henvisningsskilte gøre det tydeligere for cyklister og gående, hvor Den Grønne Sti fører videre under broen og S-togsbanen ved Sofus Franks Vænge. Færdselstavlerne skal ifølge vejafmærkningsbekendtgørelsen adskilles fra stivejvisningstavlerne og er derfor sat på to galger henholdsvis på højre og venstre side af stien ved indkørsler fra vejkryds eller som for- og bagside ved de mindre lokalveje. Forvaltningen fik afslag på dispensation fra Vejdirektoratet i forhold til at lave et samlet skilt. Københavns Politi har godkendt den nye skiltning. Eksisterende afmærkning Ved de fleste udkørsler fra Den Grønne Sti til krydsende veje blev der i 2007 etableret den samme gennemgående løsning med et mindre bump, hvor der blev udlagt skaktern på og lige før udkørsel en stopstreg, vigepligtssymboler og teksten STOP. For at skærpe trafiksikkerheden yderligere har vi udpeget følgende steder, hvor forskellige tiltag kan øge sikkerheden og tydeliggøre stiens forløb. Thorvaldsensvej Oversigtsforholdene på Thorvaldsensvej ved muren indtil LIFE s areal har politiet påtalt, at her er det svært for cyklister at overskue krydset og se de fodgængere, der kommer gående af Thorvaldsensvej vestfra. Cyklister suser ud over fortovet uden at se sig for. Forvaltningen har fået LIFE til at indvillige i at halvere den høje mur til en halvmur, så udsynet bliver bedre for cyklister ved udkørsel til Thorvaldsensvej. Hostrupvej Ved Hostrupsvej udmunder en mindre gangsti direkte ud i både Den Grønne Sti og cykelsuperstien Albertslundruten fra Christian Winthers Vej. Mange cyklister tager en genvej her trods eksisterende cykelforbud og politiet har påtalt behov for bomme. Her foreslår forvaltningen, at der opsættes bomme i begge ender af gangstien, så cyklisterne bliver tvungen til at stå af cyklen eller i det mindste komme ned i fart inden udkørsel til Den Grønne Sti/supercykelstien. Kejserinde Dagmars Plads Langs Den Grønne Sti står et stort træ tæt ved legepladsen og boldbanen mellem Hostrupvej og Kejserinde Dagmars Plads. Samtidig udgør de større eksisterende træer generelt et nuværende grønt element på stien, som nye unge træer ikke udgør endnu, så derfor er de større træer vigtige undervejs for at fastholde det rekreative forløb på Den Grønne Sti. Træet kan være svært at se ved mørkets frembrud og kan udgøre en trafiksikkerhedsrisiko. Ved belysning af træet kunne opmærksomheden skærpes omkring træets eksistens. Peter Bangs Vej/Diakonissestiftelsen Den Grønne Sti krydser Peter Bangs Vej ved Diakonissestiftelsen og i forbindelse med ny helhedsplan for området, er forvaltningen er med i planlægningen. Som det ser ud nu i helhedsplanen, bliver cyklisterne ledt mere direkte ud og ind tættere på krydset og ikke via ind/udkørsel til Diakonissens område som i dag. 2

3 Kronprinsensvej Ved krydsningen med Kronprinsensvej har cyklisterne vigepligt for bilisterne og da stien løber skråt ind på vejen, kan det være svært at overskue krydset. Løsningen kunne være at lukke Kronprinsensvej, hvor stien krydser. Lukningen ville dog kræve åbning af Kronprinsensvej mod Søndre Fasanvej eller en større overordnet trafikomlægning af dette kvarter. Kronprinsensvej kunne også indsnævres yderligere med en hævet flade, så kørebanen blev mindre og dermed blev bilisternes oversigtsforhold skærpede, dette kræver også et anlægsforslag. Ved kantopspringet ved Kronprinsensvej etableres en lille asfaltrampe mellem fortov og kørebane, som erstatning for de hjemmelavede træbrædder. Asfaltrampen vil øge cyklisternes komfort og reducere deres risiko for uheld ved påkørsel af kant. Det er forvaltningens vurdering, at asfaltrampen ikke vil øge cyklisternes hastighed ved krydsning af Kronprinsensvej, da cyklisterne i forvejen skal passere bump og chausséstensbelægning. Derudover foreslår forvaltningen eventuelle rumlestriber og vigepligtsskilt opsat. Forvaltningen foreslår ny opstribning med skaktern i den hævede flade på kørebanen, så bilisternes opmærksomhed også skærpes i forhold til krydsende cyklister. Solbjerg Parkkirkegård/Jyllandsvej Ved Solbjerg Parkkirkegård og kolonihaveforeningen ved Jyllandsvej slynger Den Grønne Sti sig udenom et stort markant træ, der er over 25 år gammelt og her har der været flere uheldige situationer, idet træet mindsker udsynet af de modkørende cyklister. Forvaltningen foreslår en udvidelse af stien omkring træet, så svinget blødes op og dermed oversigtsforholdene øges. Samtidig foreslår vi en bedre belysning af træet, så oversigtsforholdene i alt bliver øget. Dalgas Boulevard/Roskildevej For at skærpe opmærksomheden omkring ind- og udkørsel for cyklister til Dalgas Boulevard/Roskildevej udover ny stivejvisning, vil forvaltningen foreslå en ny afmærkning på eksisterende cykelsti af svingbane med pile. Så bliver det tydeligere for cyklister, at de skal køre højre om forpladsen ved indkørsel fra Dalgas Boulevard og ikke venstre om imod kørselsretningen på cykelstien, som mange cyklister desværre gør i dag. En eksisterende rampe ved fodgængerfeltet vil kunne fræses af, så det undgås at cyklister cykler imod kørselsretningen på den halvcirkulære forplads. Roskildevej og Sofus Franks Vænge I dag løber Den Grønne Sti ud fra hjørnet af Dalgas Boulevard og fortsætter langs Roskildevej på almindelig cykelsti, under banen og ned af Sofus Franks Vænge, en mindre lokalvej uden afgrænset cykelsti eller afmærket cykelbane. Der vil her blive opsat ekstra stivejvisning, så forløbet bliver mere tydeligt igennem krydset. Der er planlagt et anlægsforslag til 2016 om at lave en stiunderføring i tunnel fra Borgmester Fischers Vej, under baneterrænet og frem til Sofus Franks Vænge. Det vil forbedre hele forløbet af Den Grønne Sti på denne strækning, så cyklister og gående kommer på sti i eget tracé uden bilister over en længere strækning og over den barriere, som baneterrænet er i dag. Belysning Generelt findes der fire typer af belysning på Den Grønne Sti; moderne aluminiumsmaster med LED-spots, ældre Albertslundsmaster med energitunge lyskilder, gamle træmaster med 3

4 ældre københavnerarmatur og endelig gamle galvaniserede vejmaster med energitunge lysstofrør. Målet er at få en smuk sammenhængende sti med ens belysning på hele forløbet igennem Frederiksberg med de moderne aluminiumsmaster med LED-spots, som dels er energilette lyskilder og dels kan skabe et mere målrettet lys på henholdsvis gang- og cykelsti. Den moderne belysning står på strækningen fra Åbuen til Rolighedsvej, på den nye strækning ved Hostrupvej, langs Bymidten (nu byggeplads for Cityringen), langs Campus og CBS fra Solbjergvej til Howitzvej og på forpladsen ved Orla Lehmanns Vej. Rolighedsvej til Hostrupvej Gangstien på Den Grønne Sti fra strækningen på Rolighedsvej til børneinstitutionen Spiloppen ud mod N. J. Fjords Allé fremstår i dag med gamle træmaster med forældede lysarmature og står til udskiftning, ifølge belysningspuljen i 2013, da det drejer sig om energitunge lysarmature. Denne del af gangstien vil vi foreslår prioriteret til opsætning af de nye alu-master med spots, som finansieres af belysningspuljen Cykelstistrækningen fra Rolighedsvej til Hostrupvej og gangsti fra Thorvaldsensvej til Hostrupvej består af ældre Albertslundsmaster, hvor lyskilderne står til løbende udskiftning 1:1 frem til 2018, hvor de skal være udfaset. Hvis alle master og armaturer skal udskiftes til nye alu-master vil det kræve et anlægsforslag. Kejserinde Dagmars Plads Fra Hostrupvej langs Kejserinde Dagmars Plads og frem til Falkonér Allé står i dag ældre Albertslundmaster. By- og Miljøudvalget godkendte den 18. februar 2013, at Trafiksikkerhedspuljen 2013 skal prioritere bedre belysning på træet langs Kejserinde Dagmars Plads, så fremt denne indstiiling bliver vedtaget. Så vil belysningspuljen 2013 finansiere yderligere to nye master med spots på resten af denne korte strækning, som ikke har den nye moderne alu-mastbelysning. Bymidten Når byggeriet med Cityringen er færdigt i 2018, skal metroselskabet reetablere de eksisterende forhold, som de overtog også på Den Grønne Sti. Til den tid vil Frederiksberg Kommune formentlig forhandle med metroselskabet om at genetablere de grønne ledelys med nye LED-armature, så vi til den tid får den nyeste udvikling indenfor ledelys mod en eventuel medfinansiering. Kilen Forvaltningen har en dialog med CBS om mindre ændringer af belysningen på strækningen. Mange af de grønne ledelys er ude af drift og der er overvejelser om prioritering af nye tidssvarende ledelys til mere energirigtige og holdbare ledelys. Orla Lehmanns Plads til Roskildevej Strækningen fra Orla Lehmanns Plads til Roskildevej består af ældre Albertslundsmaster, hvor lyskilderne står til løbende udskiftning 1:1 frem til 2018, hvor de skal være udfaset. Hvis alle master og armaturer skal udskiftes til nye alu-master, vil det kræve et anlægsforslag. Borgmester Fischers Vej til Sophus Francks Vænge 4

5 Der er planlagt en stiunderføring til udførelse foreløbig i 2016 og det vil prioriteres at få den nye alu-mastebelysning med spots på denne strækning. I forbindelse med samme anlægsforslag vil der blive lavet en samlet løsning i.f.t. master på gang- og cykelsti på Sofus Franks Vænge. Grønne tiltag De halvcirkulære forpladser er blevet et kendetegn for Den Grønne Sti, så ved krydsning af flere større veje, munder stien ud eller starte stien fra en af disse forpladser. En ramme af klippet hæk og store træer skaber mulighed for ophold på bænke for de gående, som kommer af Den Grønne Sti eller for forbipasserende, der kan sidde og kigge på bylivet. Forpladserne er udlagt med flot halvcirkulært mønster med granitbelægningssten i to farver, så der opstår nogle fine bånd i belægningsmønsteret. Forplads Rolighedsvej Den nordlige forplads på Rolighedsvej er i dag udlagt i grus med hæk og træer i bagkant og indimellem bruges den til afsætning af børn fra biler til de to børneinstitutioner, der ligger langs stien mod Åbuen. Der kunne opstå farlige krydsende situationer mellem bilister og cyklister, som kommer kørende på enten Den Grønne Sti eller Rolighedsvej. Cyklisternes fokus ville være på krydsende cyklister og bilister på Rolighedsvej, og ikke nødvendigvis en parkerende bilist. På modsat side af Rolighedsvej er forpladsen udlagt i halvcirkulære mønstre i granitbelægningen. Hvis pladsen blev udlagt med en tilsvarende chaussestensbelægning, ville den ikke indbyde til parkering som en grusplads gør, og med opsætning af pullerter ville det helt kunne undgås. Samtidig vil det være identitetsskabende for Den Grønne Sti, at alle de halvcirkulære forpladser er udlagt med granitbelægning. Forplads Howitzvej Forpladsen ved Howitzvej er i dag udlagt i grus og savner helt grøn afgrænsning mod karrébebyggelsen på Nordre Fasanvej nr og Kilevej. Karrébebyggelsen havde en midlertidig overkørsel til parkering i gården over forpladsen ved Howitzvej, da stietapen mellem Howitzvej til Solbjergvej blev anlagt i Ved huludfyldningssagen på Kilevej 8 fik ejendommen anlagt indkørsel/udkørsel fra Kilevej og parkering mod hegn op af Den Grønne Sti. Området fremstår i dag meget åbent og ikke særligt grønt mod karrébebyggelsens ejendomme og gård. Her foreslår forvaltningen anlagt en halvcirkulær forplads, som netop kendetegner Den Grønne Sti med bånd i granitbelægningen, hæk og træer i bagkant som ramme for forpladsen. CBS/Kilen Ved bagsiden af Fasanvejens Station, ved Kilevej 8 og Kilen mangler der grøn rumlig afgrænsning mod Den Grønne Sti. Igen var det i forbindelse med huludfyldningssagen på Kilevej 8 at en del af Den Grønne Sti blev brugt som byggeadgangsvej og derfor blev der ikke plantet træer og beplantning her i anlægsperioden for stietapen mellem Howitzsvej og Solbjergvej. Forvaltningen foreslår en større beplantning af store træer og buske, som kan give den manglende grønne karaktér på Den Grønne Sti, der er omgivet af store bygninger, såsom Kilen, vandtårnet og 5-etagers karrébebyggelse. Stine Berg Andersen Landskabsarkitekt 5