På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

Transkript

1 Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly Søholm og Asbjørn Molly, ATTRACTOR, har jeg uddraget følgende: Grundtanken i domæneteorien er, at man kan sortere sproglige handlinger ud fra forskellige logikker, der er retningsgivende for, hvordan vi forholder os til og taler om tingene. Disse logikker benævnes domæner. Maturana opstiller tre overordnede domæner: Det produktive, de mange forklaringers og det æstetiske. Disse tre domæner kan bedst forstås som grundtyper af kontekster i vores kommunikation og mellemmenneskelig interaktion. Det er vigtigt at pointere, at alle tre domæner er aktivt i spil i stort set enhver sammenhæng, hvor mennesker kommunikerer, men at et af domænerne altid vil dominere og på den måde sætte den afgørende forståelsesramme. I det følgende vil vi først opstille en kortfattet præsentation af domænerne og dernæst uddybe de forskellige former for refleksion, som udspiller sig i domænerne. Det produktive domæne "Det menneskelige liv ville ikke være muligt, hvis det ikke var for det faktum, at der er en række episoder, hvor vi handler uden selvrefleksion." (Lang et al, 1990: 41). Dette citat referer til det faktum, at vores liv består af en række implicitte sammenhænge, som vi handler efter, ofte uden at gøre os nogen tanker om, hvorfor vi gør, som vi gør. Disse sammenhænge kan være socialt, kulturelt eller kontekstuelt styrede og henviser alle til entydige antagelser om, hvordan verden hænger sammen. I det produktive domæne forstås verden ud fra en lineær logik: Når jeg gør X, så sker Y. Denne faste årsags-virknings-tænkning har som grundpræmis, at verden er simpel og objektiv; individet antager, at det bevæger sig rundt i et gennemskueligt univers, der bygger på enstemmigt vedtagne konventioner og regler for, hvordan tingene skal gøres. Det produktive domæne repræsenterer vores primære handlingsfelt, hvor vi bruger kommunikation uden selvrefleksion og handler ind i konteksten ud fra den overbevisning, at fordi vores handling tager udgangspunkt i et sæt fælles forståelser, er netop den måde at handle på, den eneste rigtige. Det skal ikke forstås negativt. Som citatet ovenfor siger, er det en forudsætning for at kunne agere og udføre et stykke arbejde, at man ikke konstant bremses af overvejelser om, hvorvidt det nu også er det rigtige at gøre, om man kunne gøre det på en anden måde eller lignende. Vi kan udlægge det som, at i det produktive domæne er det den tavse viden i organisationen, der finder udfoldelse; den form for viden, der er inkorporeret i den daglige arbejdsgang, der sidder på rygraden, og som ikke kræver nogen uddybende selvrefleksion for at blive effektueret. 1

2 Refleksiviteten i det produktive domæne foregår som en mere eller mindre bevidst korrektiv tilpasning til nye kontekster og relationer gennem en forsøg-fejle proces. Det æstetiske domæne Enhver menneskelig handling er en konstituerende stadfæstelse af den menneskelige verden. (Maturana et al., 1987). Det, der udtrykkes med dette citat, er en dobbeltbevægelse i vores handlinger: Enhver handling udspringer af menneskets forståelse af, hvordan verden er indrettet, og har til formål at bekræfte den forståelse: Samtidig er denne handling medskaber på den sociale verden, vi handler ind i. Enhver sproglig ytring er altså en konstituerende stadfæstelse af såvel sprogbærerens antagelser og værdier som den sociale verdens antagelser og værdier. Man kan således tale om, at vores identitet er i konstant udvikling, samt at individualiteten er en social præstation. Når vi udfører sproghandlinger, udtrykker vi altså implicit nogle værdibærende grundantagelser det kan være af følelsesmæssig, politisk, kulturel, trosmæssig eller af mere personlig karakter og det er disse, der er betydningen i det æstetiske domæne. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke faktorer der er med til at skabe disse grundantagelser. På samme måde som den nationale kulturarv i høj grad præger befolkningen i et givet land, forplanter en organisations værdisæt samt grundforståelser sig hos de enkelte medarbejdere. Den væsentlige pointe i denne sammenhæng er, at de etiske grundantagelser, som der udtrykkes og ageres ud fra i det æstetiske domæne, ikke er faste størrelser, der vokser frem indefra, men i høj grad er skabte og formede af de sammenhænge, vi bevæger os rundt i. De mange forklaringers domæne Netop samspillet mellem egne og andres sproghandlinger er fokuspunktet for det forklarende domæne. Her sker en kompleksitetsforøgelse i forholdet til omverdenen, fra det produktive domænes herskende forestilling om én sandhed og ét univers, over det æstetiske domænes vrimmel af grundantagelser og forståelser til en udtalt bevidsthed om, at der findes mange forskellige verdensanskuelser. Disse er at betragte som sandheder, der skal ses som ligeværdige, men måske ikke alle er lige ønskværdige.det, der karakteriserer det forklarende domæne, er forskellighed og mangfoldighed; mangfoldighed i tolkninger af og fortællinger om virkeligheden, som giver sig udslag i forskelligartede meninger, værdier, grundantagelser, oplevelser, opfattelser og forklaringer. Maturana har foreslået termen multivers om denne tilgang til verden. Med dette begreb opløses ethvert forsøg på monopolisering af virkelighedsopfattelser. Hvor virkeligheden i det produktive domæne opfattes som lineær og årsags-virknings-bestemt, forstås den her ud fra en cirkulær kausalitet som kompleks og åben. Vores sproglige virkelighed er ikke noget, der ligger fast, men noget vi konstant forhandler os frem til. En forhandling som tager 2

3 udgangspunkt i en antagelse om, at der i enhver historie eller handling er indlejret et ocean af meninger. Det kommer f.eks. til udtryk i den fleksibilitet, som vi udviser i forbindelse med at skabe kompromiser eller forhandlingsløsninger. Der foregår på denne måde en konstant sproglig forhandling og koordinering i de menneskelige møder. Første og anden ordens refleksion Et vigtigt træk ved den kontekst, det forklarende domæne udgør for vores sproghandlinger, er graden af refleksivitet. I vores optik er dette helt afgørende for at opnå en forståelse af de mekanismer, der er i spil i dette domæne. Ofte bliver domæneteorien fremstillet således, at refleksion hører hjemme i det forklarende domæne nogle har sågar omdøbt domænet til det refleksive domæne. Det, mener vi, er lidt upræcist, da der derved impliceres, at refleksion er fraværende i de øvrige domæner. Det er naturligvis ikke tilfældet; forskellen ligger i refleksionens art, som den kommer til udtryk i domænerne. En nyttig sondring i den forbindelse er mellem første ordens refleksion og anden ordens refleksion, som vi vil illustrere med en kort skitsering af den refleksive proces, som den udfolder sig i de forskellige domæner: I det produktive domæne foregår en løbende refleksion rettet mod løsningen af arbejdsopgaver. Denne refleksion er skematiseret ud fra vante, tillærte modeller, rutiner, arbejdsgange etc. og er således en lineær refleksion, der er målrettet og løsningsorienteret. Der er altså her ikke tale om selvrefleksion; det er de kendte, velafprøvede værktøjer, der implementeres, og refleksionen er derfor af første orden. Anden ordens refleksionen henfører vi til det forklarende domæne. Som nævnt ovenfor er dette de mange verdeners domæne; her findes ingen entydig sandhed. Refleksionen har meta-karakter i forhold til objektet for refleksionen; i stedet for at anvende refleksion som redskab til at løse en arbejdsopgave, reflekteres der nu specifikt over den måde, opgaven plejer at blive løst på. I en Maturana-optik vil dette betyde en undersøgelse af den blinde plet, som nødvendigvis altid er forbundet med iagttagelser af verden. Opsummerende, og lidt mere konkret formuleret, er forskellen mellem første og anden ordens refleksion, at når vi i en arbejdssituation står over for et problem, som vi løser ved hjælp af erfaringstillærte metoder, anvender vi første ordens refleksion. Anden ordens refleksion er, når vi antager en iagttagende position og kommunikerer om vores umiddelbare iagttagelser og derigennem reflekterer over de antagelser og redskaber, som vi er uddannede og socialiserede til at reflektere ved hjælp af. Fokus for denne proces er, i et kollektivt rum at skabe fælles, sprogliggjort bevidsthed om de grundantagelser, der udtrykkes implicit i den kommunikation, vi har om en given opgaveløsning. Helt konkret sker dette ved en opmærksom undersøgelse af praksisformer, hvor rutiner trækkes frem i lyset og ses efter i sømmene med henblik på at finde ud af, om der findes bedre, mere tilfredsstillende og effektive måder at arbejde på. Det er med andre ord her, at der er mulighed for overskridende læring. 3

4 Videnspiraler - fra tavs til delt viden i organisationer " god udviklingsledelse på niveau med organisationens nuværende tilstand handler i virkeligheden om at skabe gode diskussioner på alle niveauer; ved at bringe gamle anvisninger frem, stille spørgsmål ved disse og erstatte dem med nogle nye. von Krogh & Roos (1995) Megen viden ligger gemt i rutiner og vaner som tavs viden, og det er en opgave i den lærende organisation at eksplicitere den tavse viden, så den bliver til delt viden, og samtidig undersøge, om der er andre og mere hensigtsmæssige måder at gøre tingene på. Nye og mere hensigtsmæssige måder kan så rutiniseres og bliver derved til ny tavs viden, og således kan viden emergere i en fortsat spiralformet bevægelse. Videnspiralmodellen er udviklet af ledelsesteoretikerne Georg von Krogh og Ikojiro Nonoka som et redskab til at understøtte denne bevægelse. Nonaka & Takeuchi s vidensspiral består af 4 videndeling processer, som skaber ny viden / sikrer videndeling og dermed øger kvaliteten i videndelingen. 4

5 På lederweb.dk skriver man følgende om domæneteorien Opmærksomhed på kontekst Kontekstafklaring er et systemisk nøglebegreb. Mange samtaler løber af sporet, fordi konteksten/forståelsesrammen ikke er afklaret. Den systemisk tænkende leder sørger altid for at kontekstafklare. Hvor er vi? Hvad er situationen? Hvad er formålet? Hvilke sammenhænge systemer indgår vi i? Hvem er involveret? Når konteksten er afklaret, er det muligt at lave kontekstspring. Dvs., man bevidst anbringer "problemet", man arbejder med, i en anden kontekst for at undersøge, om det åbner op for andre nyttige måder at tænke om problemet på. Eksempelvis kan det måske være berigende at se problemet belyst og analyseret ud fra Gentofte Kommunes Virksomhedsmodel eller se problemet i en æstetisk kontekst, f.eks. fortalt som et eventyr eller lave et kontekstspring et år frem i tiden med spørgsmålet: Nu har vi ikke haft dette problem et helt år hvad var det dog, vi fik udviklet? I den systemiske tænkning ligger også en tanke om, at alt er ordnet i hierarkier. Der er altid et højere niveau. Når vi skal forklare noget, et vi på et højere niveau end det, vi forklarer. Gregory Bateson taler om logiske typer og siger: "Enhver idé er underordnet en højere idé og er samtidig en del af denne. En anden måde at ændre konteksten på, er derfor at udvide det betragtede system. Vi kan udvide det betragtede system ved at løfte det op på et højere niveau. Et problem har som regel sit afsæt i et udsagn (niveau 1), der udvikler sig til en episode (niveau 2) og på institutionsniveau bringes det måske hurtigt op på et niveau, der handler om positionering i relationer (niveau 3). I relationerne mellem f.eks. nogle medarbejdere er der noget, som nogen ønsker skal være anderledes. Medarbejderne har udvekslet meninger og holdninger og på den måde positioneret sig i forhold til hinanden. Men kan ikke komme videre. De er på niveau 3 i det betragtede system, som bliver undersøgt. Den systemisk tænkende leder ved, at man ikke altid kan forstå den adfærd, man kan iagttage, hvis man ikke udvider det betragtede system. Derfor stiller hun spørgsmål til medarbejdernes personlige præmisser/deres livsmanus (niveau 4) 5

6 og måske er netop synliggørelsen af disse livshistorier med til at alle ser nye mønstre og sammenhænge i forståelsen af det, de ønsker skal være anderledes. Måske skal lederen også medtænke kulturniveauet (niveau 5) i kontekstspringene. At udvide det betragtede system foregår sommetider pr. automatik, dvs. uden nogen bevidst styring. Men for den systemisk tænkende leder er det vigtigt at være klar over, hvilket kontekstniveau samtalerne befinder sig på. Der skiftes måske hurtigt fra iagttagelser af adfærd til fortolkninger af adfærd fra her og nu til et historisk forløb fra få personer til mange personer. Men på hvilket kontekstniveau skal der handles? Domæneteorien Et nyttigt redskab i den sammenhæng er Maturanas domæneteori, som går ud på, at menneskers sproglige handlinger udfolder sig i tre forskellige domæner, nemlig æstetikkens, refleksionens og produktionens domæne. De tre domæner kan forstås som tre typer af kontekster og i en given situation eksisterer alle tre domæner samtidig, men da det ikke er muligt at anlægge tre forståelsesrammer samtidig, vil et af dem træde frem som styrende for det, der foregår. I produktionens domæne betragtes den objektive virkelighed. Praksis i produktionens domæne udspringer af veldefinerede teknologier, som baserer sig på konventioner, der er bred enighed om. Personundersøgelser, som udføres af socialrådgivere, diagnoser som udføres af læger i det hele taget mange af de jobs, som udføres på baggrund af veletableret viden, kendte metoder og rutiner, er eksempler på aktiviteter, der finder sted i produktionens domæne. Der er én sandhed, og det er den, det gælder om at finde frem til. Klarheden og entydigheden og en enten/eller tankegang er fremherskende i produktionens domæne. Refleksionens domæne er kendetegnet ved, at der er mange versioner af virkeligheden. Der er ingen endelige svar, og der udvikles mange hypoteser. I dette domæne er der en mangfoldighed af ligeværsige historier og perspektiver. Den cirkulære forståelsesform er fremtrædende, og det er vigtigt at udforske, hvorledes følelser, tanker og handlinger påvirker og påvirkes af andre. I æstetikkens domæne er det idéer og værdier så som skønhed, harmoni, overensstemmelse, moral og etik, der er fremherskende. 6

7 Vores individuelle liv, holdninger, meninger, følelsesliv og personlige dilemmaer er inden for æstetikkens domæne. Den systemisk tænkende leder gør sig tanker om, i hvilket domæne hun/han bevæger sig sammen med medarbejderne i forhold til en given sag. Er der for meget spildtid i arbejdets udførelse, skal der måske foretages en arbejdsgangs-analyse, og så er vi måske primært i produktionens domæne. Er der derimod samarbejdsproblemer blandt medarbejderne, kan der være behov for at undersøge og synliggøre over for hinanden, hvorledes forskellige positioner og perspektiver i organisationen tager sig ud, og så er vi en stor del at tiden i refleksionens domæne. Domæneteorien kan være et godt redskab som hjælp til at få overblik og træffe fornuftige valg, og den systemisk tænkende leder vil gennemtænke domænerne i forhold til en given situation og skabe bevægelse mellem dem. Hun/han vil have øje for, hvornår der skal træffes beslutninger og derfor tage initiativ til at omsætte den indsigt, der er udviklet i refleksionens domæne, til beslutninger og handlinger. Branchearbejdsmiljørådet skriver på sin hjememside følgende: Det er vigtigt, at alle på arbejdspladsen får en fælles forståelse af domæneteorien. Det personlige domæne er dit domæne. Det er den enkeltes holdninger, værdier og smag. Når vi taler ud fra det personlige domæne, så handler det om, hvad vi synes om og ikke synes om. På en arbejdsplads er der brug for, at vi taler sammen ud fra vores personlige domæne. Det er her, vi lærer hinanden at kende. Men det giver vanskeligheder, hvis vi bliver hængende i det personlige domæne. Teorien om de tre domæner betoner, at I ikke kan flytte jer, når I er i det personlige domæne. Forudsætning for at flytte sig er, at man bevæger sig over i refleksionen domæne. Når I taler eller handler ud fra refleksionens domæne er I optaget af at undersøge hvad andre mener, hvorfor de mener det de gør og hvordan I kan søge løsninger sammen. Fx: Jeg kan høre, at du er optaget af at lave om på vores temauger. Fortæl lidt mere om det! Du mener vi bør overveje vores samarbejde om Hvordan oplever du det? Hvilke muligheder for løsninger ser du? 7

8 I dette domæne er der ingen udsagn, der vægter tungere end andres dette gælder også i forhold til lederen. I refleksionens domæne har I mulighed for indsigt i og forståelse for hinandens idéer, holdninger og motiver. Samtaler i refleksionens domæne kan tydeliggøre forskellighed i synspunkter og holdninger og få sam-konstrueret mulige løsninger i stedet for at få konflikter indbyrdes. For at skabe udvikling og nytænkning på en arbejdsplads er det nødvendigt, at I giver jer tid til at lytte til hinanden i refleksionens domæne, i hverdagen og ved særlige lejligheder. Supervision, kollegial feedback og mere dybtgående drøftelser af pædagogisk karakter foregår helt overvejende i refleksionens domæne. Der er ikke et af domænerne, der er vigtigere end et andet. Det vigtige er, at I er i det rette domæne til rette tid, og at I kommer rundt i alle domænerne. Kommer I ikke rundt i domænerne føre det til frustration og ineffektivitet. Er kommunikation alene eller overvejende i det personlige domæne, er der risiko for at øge interne konflikter og at udvikle dårlige relationer, mangel på fælles løsninger af opgaver og problemer m.v. Er kommunikation overvejende i produktionens domæne, er der risiko for en meget formel omgangstone og et stift og statisk samarbejde. Der træffes beslutninger uden gyldighed og ejerskab hos den enkelte. Er jeres kommunikation alene eller overvejende i refleksionens domæne er der risiko for, at I får talt meget, men at tanker ikke fører til beslutninger og handling, og at resultatet bliver frustration. 8