FTF ernes syn på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Transkript

1 NOTAT MELA KONTAKT: Mette Langager - MELA@FTF.DK - TLF: FTF ernes syn på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet En FTF-panelundersøgelse viser, at kun hver fjerde FTF er forventer at fortsætte på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Der er en klar sammenhæng mellem psykisk og fysisk belastende arbejde og forventet tilbagetrækningsalder. Undersøgelsen viser derudover, at især arbejdsmiljøindsatser og mulighed for nedsat arbejdstid, herunder større fleksibilitet kan øge FTF erne tilbagetrækningsalder. Danskernes tilbagetrækningsalder er igen kommet på den politiske dagsorden. Først med det nu tilbagetrukne forslag om at hæve pensionsalderen yderligere et ½ år og dernæst med regeringens pensionsudspil, der blev lanceret sammen med regeringens 2025-plan. Det er FTF s udgangspunkt, at det for den enkelte og for samfundet er værdifuldt, at så mange som muligt arbejder indtil folkepensionsalderen og hvis det er muligt også længere end pensionsalderen. Det kræver, at rammer og arbejdsvilkår for lønmodtagerne giver reel mulighed for det. På den baggrund har FTF undersøgt, FTF ernes vurdering af mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, herunder en vurdering af FTF ernes fysiske og psykiske helbred og belastninger på arbejdet. Undersøgelsen afdækker derudover hvilke tiltag, der kan få FTF erne til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, og hvilke muligheder arbejdspladserne i dag tilbyder seniorerne for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Endelig spørger undersøgelsen ind til om der foregår aldersdiskrimination på FTF ernes arbejdspladser. Undersøgelsen er foretaget på FTF-panelet blandt FTF-organisationer med over medlemmer. Der er FTF ere, der har deltaget i undersøgelsen og svarprocenten er over 60 pct. Stor andel kan ikke blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalder Næsten hver fjerde FTF ere forventer ikke, at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Side 1 af 18

2 De yngste har sværest ved at fortsætte Andel FTF'ere, der kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen under 50 år år 60 år og Helt enig/delvis enig Helt uenig/delvis uenig Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg kan blive på arbejdsmarkedet frem til min pensionsalder Det er FTF ere under 60 år - og lidt mere udtalt for personer under 50 år - der i størst omfang vurderer, at de ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. For de 60- årige og derudover er andelen mindre, idet 16 pct. er helt eller delvist uenige i, at de bliver på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. En forklaring på, at de yngre aldersgrupper i størst omfang forventer ikke at kunne fortsætte frem til pensionsalderen er, at aldersgruppen typisk står over for en højere folkepensionsalder end de +60-årige. Det gælder særligt for personer under 50 år. En anden forklaring er, at det kun er de mest friske blandt de 60-årige, der fortsat er på arbejdsmarkedet, mens de nedslidte allerede har trukket sig tilbage på efterløn eller er visiteret til førtidspension. En opdeling på er viser, at 28 pct. af de kommunalt ansatte FTF ere og 26 pct. af de regionalt ansatte FTF ere er helt eller delvist uenige i, at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. For FTF ere ansat i staten er den tilsvarende andel 13 pct. og i den privat er andelen på 15 pct. Hver fjerde kan ikke fortsætte på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen Andel FTF'ere, der kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen Kommunal Regional Statslig Privat Helt enig/delvis enig Helt uenig/delvis uenig Ved ikke Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg kan blive på arbejdsmarkedet frem til min pensionsalder Selvom vurderingerne i forhold til at kunne forblive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen varierer mellem erne, viser undersøgelsen, at der i alle er et potentiale i forhold til FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 2 af 18

3 fx forebyggelsesindsatser og sporskiftsmuligheder inden for alle brancher og er 1. Det bliver yderligere relevant, hvis man ønsker at seniorer skal fortsatte på arbejdsmarkedet længere end deres pensionsalder. FTF ernes helbred er ikke i top Over hver femte FTF ere vurderer, at deres psykiske velbefindende er dårligt eller mindre godt. Samtidig vurderer 15 pct. af FTF ere - svarende til hver syvende - at deres fysiske helbred er dårligt eller mindre godt. Dertil kommer en stor gruppe på knap 40 pct., der oplever at det fysiske helbred og det psykiske velbefindende kun er godt frem for at være fremragende eller vældigt godt. For FTF-gruppen generelt er hverken det psykiske og fysiske helbred således i top. Hver femte FTF'ere oplever deres psykiske velbefindende er presset Andel FTF'ere fordelt efter hvordan de selv vurderer det fysiske helbred og psykisk velbefindende Fysisk helbred Psykiske velbefindende Fremragende/vældigt godt Godt Mindre godt/dårligt Spm: Hvordan synes du dit fysiske helbred/psykisk velbefindende er? Med psykisk velbefindende menes fx om du føler dig stresset, udmattet, trist, træt, eller lignende. Blandt de årige vurderer 17 pct., at deres fysiske helbred er mindre godt eller dårligt. Andelen for de under 50-årige er 13 pct. Der er således en tendens til, der frem til 60- årsalderen sker en fysisk nedslidning af FTF erne, men det fysiske helbred for +60-årige er bedre. Det kan som tidligere nævnt skyldes, at de svageste allerede har forladt arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at den psykiske nedslidning stort set har samme niveau for alle aldersgrupper. 1 En LO-undersøgelse (juni 2016) viser, at 17 pct. af LO erne er helt eller delvist uenige i, at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Det er en lavere andel end blandt FTF ere, hvor 23 pct. mener de ikke kan blive frem til pensionsalderen. Men de to undersøgelser kan ikke helt sammenlignes, da svarkategorierne i undersøgelserne er forskellige. I LO undersøgelsen har det også været muligt at angive, at man hverken er enig eller uenig i spørgsmålet, og 11 pct. svarer, at de hverken er enig eller uenig i, at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 3 af 18

4 Psykisk nedslidning har ingen alder Andel FTF'ere fordelt efter hvordan de selv vurderer det fysiske helbred og psykisk velbefindende Psykisk velbefindende dårligt eller mindre godt Fysisk helbred dårligt eller mindre godt Under 50 år år 60 år og Spm: Hvordan synes du dit fysiske helbred/psykisk velbefindende er? Med psykisk velbefindende menes fx om du føler dig stresset, udmattet, trist, træt, eller lignende. Der er generelt små forskelle mellem er i forhold til FTF ernes oplevelse af deres fysiske helbred og psykisk velbefindende. Undtagelsen er dog, at 16 pct. af de regionalt ansatte FTF ere angiver, at de har et dårligt eller mindre godt psykisk velbefindende. Det kan sammenlignes med, at 24 pct. af de kommunalt ansatte oplever, at deres psykiske velbefindende er dårligt eller mindre godt. Helbredet: små forskelle mellem er Andel FTF'ere fordelt efter hvordan de selv vurderer det fysiske helbred og psykisk velbefindende Psykisk velbefindende dårligt eller mindre godt Fysisk helbred dårligt eller mindre godt Kommunal Regional Statslig Privat Spm: Hvordan synes du dit fysiske helbred/psykisk velbefindende er? Med psykisk velbefindende menes fx om du føler dig stresset, udmattet, trist, træt, eller lignende. Undersøgelsen viser samtidig, at mange FTF ere går på arbejde med smerter. 40 pct. af FTF erne, angiver, at de har smerter, når de går på arbejde enten dagligt eller en til flere gange om ugen 2. Det er de årige, der hyppigst går på arbejde med smerter, hvor 22 pct. går på arbejde med smerter hverdag. Andelen for de under 50-årige er derimod 15 pct. Det bekræfter, at der med alderen sker en fysisk nedslidning af FTF erne. 2 En LO-undersøgelse (efterår 2016) viser, at blandt LO-medlemmer går omkring 50 pct. på arbejde med smerter dagligt eller en til flere gange om ugen. Store grupper blandt både FTF ere og LO ere har dermed daglige/ugentlige smerter, når de går på arbejde. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 4 af 18

5 40 pct. af FTF'ere går på arbejde med smerter hver dag eller ugentligt Andel FTF'ere fordelt efter hyppighed af smerter på arbejdet Hyppighed af smerter Dagligt 19 En eller flere gang om ugen 21 Et par gange om måneden 16 Sjældent 33 Slet ikke 11 Ved ikke Spm.: Hvor ofte oplever du smerte i kroppen i løbet af en arbejdsdag? Arbejdet er belastende FTF ere oplever i høj grad, at arbejdet både er fysisk og psykisk belastende. Næsten 50 pct. - svarende til hver anden FTF erne oplever, at arbejdet dagligt eller en eller flere gange ugentligt er psykisk belastende heraf oplever 17 pct. det hver dag. Samtidig har 25 pct. et arbejde, der dagligt eller ugentligt er fysisk belastende. 40 pct. oplever at arbejdet er psykisk belastende dagligt eller ugentligt Andel, FTF'ere der oplever at arbejdet er fysisk/psykisk belastende fysisk belastende Arbejdet er psykisk belastende Dagligt En eller flere gang om ugen Et par gange om måneden Sjældent Slet ikke 19 2 Ved ikke Spm.: Hvor ofte oplever du, at dit arbejde er fysisk/psykisk belastende Andelen, der oplever, at arbejdet er psykisk belastende er stor inden for alle aldersgrupper. Igen ses, at det er +60-årige, der mindst omfang oplever arbejdet som psykisk hårdt, og det samme gælder i forhold til arbejdets fysiske belastninger. Det hænger som tidligere nævnt sandsynligvis sammen med, at der blandt +60-årige er sket en selektion af aldersgruppen, FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 5 af 18

6 hvor kun de stærkest fortsat er på arbejdsmarkedet. Det belastende arbejde rammer alle aldergrupper Andel, der oplever at arbejde er fysisk og psykisk belastende dagligt eller en til flere gange om ugen. Under 50 år år 60 år og Psykisk belastende Fysisk belastende Spm.: Hvor ofte oplever du, at dit arbejde er fysisk/psykisk belastende Et psykisk belastende arbejde er tilstede i alle er. Det er blandt FTF ere i den kommunale, at det psykisk belastende arbejde er mest udbredt. Over halvdelen af de kommunalt ansatte FTF ere angiver, at de dagligt eller en til flere gange om ugen oplever arbejdet er psykisk belastende. Det fysiske belastende arbejde er mest udbredt blandt FTF ere i den regionale, hvor over 45 pct. dagligt eller ugentligt oplever arbejdet som fysisk belastende. Psykisk belastende arbejde mest udbredt i kommunerne Andel, der oplever at arbejde er fysisk og psykisk belastende dagligt eller en til flere gange om ugen. Kommunal Regional Statslig Privat Psykisk belastende Fysisk belastende Spm.: Hvor ofte oplever du, at dit arbejde er fysisk/psykisk belastende Der er en klar og signifikant sammenhæng mellem de psykiske og fysiske belastninger på arbejdet og forventning om at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Blandt FTF ere, der slet ikke har et psykisk belastende arbejde, angiver 92 pct. at de kan fortsætte på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Den andel er kun 52 pct. for de FTF ere, der dagligt har et psykisk belastende arbejde. Tilsvarende ses for FTF ere, der har et fysisk belastende arbejde. Her forventer 84 pct. at fortsætte frem til pensionsalderen, hvis arbejdet slet er fysisk belastende. For FTF ere, der dagligt har fysisk belastende arbejde er andelen kun 46 pct. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 6 af 18

7 Belastende arbejde øger risikoen for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Andel FTF'ere, der har fysisk/psykisk belastende arbejde og som helt eller eller devis enig i at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen Forventer at kunne fortsætte frem til pensionsalder: Fysisk belastende Pskykisk belastende Dagligt En eller flere gang om ugen Et par gange om måneden Sjældent Slet ikke Spm.: Hvor ofte oplever du, at dit arbejde er fysisk/psykisk belastende krydset hvor enig (helt enig/delvis enig) man er i at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet fremtil pensionsalderen. Kilde: FTF-panelundersøgelse om tilbagetrækning, forår 2017 En indsats både over for de psykiske og fysiske belastninger i arbejdet kan således forventes at have klare positive virkninger på FTF ernes tilbagetrækningsalder. FTF ernes tilbagetrækningsalder I undersøgelsen har FTF ere på 50 år og angivet, hvornår de forventer at gå på pension. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for gruppen er 65,3 år. Der er 33 pct.- svarende til hver tredje - der forventer at gå pension før 65-årsalderen. Omkring 20 pct. - eller hver femte - trækker sig tilbage, når de er 65 år. Ca. 35 pct. forventer at gå pension efter, at de fyldt 65 år. Over hver tredje FTF'ere forventer at arbejde længere end til 65 år FTF'ernes forventede tilbagetrækningsalder fordelt på aldersintervaller, andel Andel Før 65 år år 21 Efter 65 år 36 Ved ikke Spm.: Hvornår forventer du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er stillet til FTF'ere på 50 år og Den højeste forventede tilbagetrækningsalder har FTF ere ansat i regionerne. De forventer i gennemsnit at trække sig tilbage i en alder på 65,5 år. Det er næsten på niveau med ansatte i FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 7 af 18

8 kommuner og i den private, hvor den forventede tilbagetrækningsalder er 65,3 år. Den laveste tilbagetrækningsalder på 64,9 år har statslige ansatte FTF ere. Forventet tilbagetrækningsalder: 65,3 år FTF'ernes forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fordelt på er Forventet gns. tilbagetrækningsalder Kommunal 65,3 Regional 65,5 Statslig 64,9 Privat 65,3 65,3 Spm.: Hvornår forventer du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er stillet til FTF'ere på 50 år og Kilde: FTF-panelundersøgelse om tilbagetrækning, forår 2017 I dag er folkepensionsalderen 65 år, men folkepensionsalderen stiger i de kommende år som følge af velfærdsaftalen, da folkepensionsalderen indekseres med udviklingen i levetiden. En opdeling af de +50-årige FTF ere i forhold til den folkepensionsalder, de vil stå overfor viser, at den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder er højest for de yngste årgange. En undtagelse er dog de årige, der har en høj forventet tilbagetrækningsalder. Det kan bl.a. hænge sammen med den tidligere nævnte selektionseffekt. Yngre forventer at trække sig senere tilbage FTF'ernes forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder sammenlignet med lovfast folkepensionsalder Nuværende alder Forventet gns. tilbagetrækningsalder Folkepensionsalder Afvigelse 50 år 66,3 69-2, år 65,8 68-2, år 64,9 67-2, år 64,9 66-1, år 66,1 65 1,1 Spm.: Hvornår forventer du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er stillet til FTF'ere på 50 år og Note: For personer, der i dag er mellem 62 og 63 år varierer tilbagetrækningsalderen mellem 65½ årog 67 år alt efter førdselstidspunktet. De angivet 66 år er derfor et gennemsnit for gruppen. Kilde: FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 8 af 18

9 Den højere forventede tilbagetrækningsalder for de yngre aldersgrupper blandt seniorer kan hænge sammen med, at de yngste seniorer generelt føler sig friskere og mindre nedslidte end de ældre seniorer i gruppen. Men det tyder ovenstående gennemgang umiddelbart ikke på. Det kan derfor ikke udelukkes, at forskellen i forventet tilbagetrækningsalder er udtryk for sund aldring forstået således, at de nuværende yngre seniorer forventer at være mere raske på pensionstidspunktet end de tidligere generation. Det kan denne undersøgelse ikke sige noget om. NFA s belastningsindeks viser dog, at de psykiske belastninger i arbejdet er stigende. Den sunde aldring stammer derfor ikke umiddelbart fra mindre psykiske belastninger i arbejdslivet, men kan skyldes andre forhold fx forbedrede behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet. En anden forklaring på højere forventede tilbagetrækningsalder for yngre seniorer kan være, at den stigende folkepensionsalder og de ringere efterlønsmuligheder allerede er indlejret i forventningsdannelsen. En sammenligning af den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med folkepensionsalderen for de forskellige aldersgrupper viser dog, at den forventede pensionsalder er lavere end folkepensionsalderen. Samtidig ses, at afstanden mellem folkepensionsalderen og FTF ernes forventede tilbagetrækning øges med stigningen i folkepensionsalderen Det indikerer, at der kan være behov for lovgivningsmæssigt initiativer og indsatser på arbejdspladserne, der kan motivere og mindske nedslidningen på arbejdsmarkedet, så flere FTF ere har mulighed og lyst til at blive på arbejdsmarkedet i takt med den stigende folkepensionsalder. Det er muligt at øge tilbagetrækningsalderen Der er gode muligheder for at øge tilbagetrækningsalderen ad frivillighedens vej. Der er kun 11 pct. af de over 50-årige FTF ere, der angiver, at der ikke er noget som kan få dem til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Undersøgelsen viser, at nedsat arbejdstid og arbejdsmiljøforhold som godt samarbejde, god ledelse og anerkendelse for indsats og erfaring ligger i top fem over forhold, som kan få FTF erne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Næsten 70 pct. angiver, at nedsat arbejdstid kan udskyde pensionstidspunktet og over 60 pct. svarer, at godt samarbejde med kollegaer og god ledelse kan få dem til at fortsatte på arbejdsmarkedet. Der er også en stor gruppe på mellem pct. som svarer, at fortsatte eller nye udfordringer i arbejde og gode muligheder for kompetenceudvikling kan få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 9 af 18

10 Dertil kommer en gruppe FTF erne, der kan blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre psykisk belastende. Det fremhæver ca. 25 pct. af FTF erne. Det er endvidere interessant at se, at en direkte opfordring fra lederen på arbejdspladsen kan få ca. 25 pct. af FTF ere til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Nedsat arbejdstid og bedre arbejdsmiljø kan få FTF'erne til at blive længere på arbejdsmarkedet Forhold, der kan øge tilbagetrækningsalderen for +50 årige FTF'ere, andel Nedsat arbejdstid Godt samarbejde med kollegaer God ledelse Mulighed for orlov, længere ferie, flere fridage Anerkendelse af min indsats og erfaring fra min leder/kollegaer Indflydelse på arbejds-/mødetid fx aften-, nat-, weekendvagter Fortsat/nye udfordringer i arbejdet Gode muligheder for kompetenceudvikling Øget hensyn og inddragelse ved forandringer Mindre psykisk belastende/krævende arbejde Direkte opfordring fra leder til fortsat at arbejde Mindre fysisk belastende/krævende arbejde Intet kan få mig til at blive længere på arbejdsmarkedet Andet Ved Ikke Spm.:Hvad kan få dig til at fortsætte længere på arbejdsmarkedet end du har planlagt? Kilde: I undersøgelsen, har det været muligt at angive flere muligheder til spørgsmålet om at udskyde tilbagetrækningstidspunktet, og det har mange af de adspurgte benyttet sig af. Det viser, at det kan være fordelagtigt at igangsætte en vifte af tiltag, hvis man ønsker at hæve tilbagetrækningsalderen. Undersøgelsen har fokuseret på indsatser, der frivilligt kan øge tilbagetrækningsalderen, som er relateret på arbejdspladsen fx arbejdstid, arbejdsmiljøforhold, udfordringer i arbejdet og kompetenceudvikling. Der er også muligt at overveje lovgivningsinitiativer, der kan fremme frivillig senere tilbagetrækning fx skattelettelser. Indsatser på arbejdspladsen i forhold til senere tilbagetrækning Det er særligt nedsat arbejdstid, herunder mulighed for orlov og længere ferie m.m., som FTF-arbejdsarbejdspladserne tilbyder seniorer for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Over 50 pct. af de +50-årige FTF ere oplyser, at det på deres arbejdsplads er muligt at nedsætte arbejdstiden med eller uden løn-/pensionskompensation. Dertil kommer 18 pct. som har mulighed for orlov, længere ferie eller flere fridage. Det stemmer godt overens med, at det er muligheden for nedsat arbejdstid som i størst omfang kan få FTF-seniorer til at fortsætte længere tid på arbejdsmarkedet end planlagt. Men FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 10 af 18

11 der er ikke fuld overensstemmelse mellem behovet og mulighederne, da næsten 70 pct. af FTF erne over 50-årige oplyser, at nedsat arbejdstid kan få den til at udskyde pensionstidspunktet. Mismatchet gælder også for orlov-/feriebehovet. Her er gabet næsten 40 pct. point mellem andelen som angiver, at orlovsmuligheder/længere ferie kan udskyde tilbagetrækningen og mulighederne på arbejdspladsen. Tilsvarende ses en forskel mellem behovet for indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen og mulighederne på arbejdspladsernes for indflydelse. Knap 15 pct. af FTF-seniorerne oplyser, at de har indflydelsen på placering af arbejdstid, mens 36 pct. oplyser, at indflydelse på placering af arbejdstid kunne udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Tilsvarende er der uoverensstemmelser mellem muligheder for nye udfordringer i arbejdet, kompetenceudvikling og mindre fysiske og psykiske belastninger i forhold FTF ere, der efterspørger disse indsatser og de muligheder, som arbejdspladsen tilbyder. Der er således et stort og uudnyttet potentiale for at øge tilbagetrækningsalderen blandt FTF erne af frivillighedens vej. Det handler om arbejdsmiljøindsatser og mulighed for nedsat arbejdstid herunder fleksibilitet. Mange muligheder for at øge FTF'ernes tilbagetrækningsalder Sammenligning af nuværende indsatser for FTF-seniorer med indsatser som kan påvirke tilbagetrækningsalderen, andel FTF'ere 50 år og Nedsat arbejdstid Mulighed for orlov, længere ferie, flere fridage Indflydelse på arbejdstider/mødetider fx færre Mulighed for nye udfordringer i arbejdet Muligheder for kompetenceudvikling Hensyn og inddragelse ved forandringer Mindre psykisk belastende/krævende arbejde Mindre fysisk belastende/krævende arbejde Nuværende indsatser på arbejdspladsen for seniorer Indsatser, der kan udskyde tilbagetrækningstidspunktet Kilde: FTF-panelundersøgelse om tilbagetrækning, forår 2017 FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 11 af 18

12 FTF ere: Arbejdspladserne opfordre ikke seniorerne til at blive Undersøgelsen afdækker hvorledes FTF erne oplever ledelsens holdning til seniorers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er særligt interessant, da ca. 25 pct. af de +50-årige seniorer vil udskyde tilbagetrækningstidspunktet ved en direkte opfordring fra ledelsen på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser imidlertid, at kun 7 pct. af FTF erne arbejder på arbejdspladser, hvor ledelsen opfordrer de ansatte til at arbejde så længe som muligt. Andelen er også lav blandt +60-årige, som er den direkte målgruppe for en opfordring. Der er ingen markante forskelle mellem erne. Lederne er passive i forhold medarbejdernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Andel FTF'ere i forhold til ledernes holdning til medarbejdernes tilbagetrækning fra arbejdsmarket Ledelsen opfordrer seniorer til at fortsætte med at arbejde så længe som muligt Forventning om, at seniorer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de når efterlønsalderen Forventning om, at seniorer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de når folkepensionsalderen Ledelsen udtrykker ingen holdning til tidspunktet for seniorers tilbagetrækning Under 50 år år 60 år og Der er en fast fratrædelsesalder for min faggruppe Ved ikke Kommunal Regional Statslig Privat Ledelsen opfordrer seniorer til at fortsætte med at arbejde så længe Spm.: Hvilken holdning har ledelsen på din arbejdsplads til seniorers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Kilde: Samtidig viser undersøgelsen, at holdningen til seniorer tilbagetrækningstidspunkt fylder meget lidt på FTF-arbejdspladserne. Det giver sig først og fremmest udslag i, at næsten 40 pct. af FTF erne angiver, at ledelsen ikke udtrykker nogen holdning til seniorers tilbagetrækning, og blandt +60-årige er andelen over 60 pct. Men lige så vigtigt er det, at næsten halvdelen af FTF erne svarer ved ikke til spørgsmålet om hvilke holdning ledelsen har til seniorers tilbagetrækning. Det viser, at ledelserne på FTF-arbejdspladserne ikke aktivt bruger deres lederrolle til at få medarbejderne til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Undersøgelsen afdækker dog samtidig, at FTF erne ikke oplever, at ledelsen forventer at de ansatte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hverken når de nå efterløns- eller folkepensionsalderen. Det er kun 5 pct. af FTF erne der er af den opfattelse. Det viser, at arbejdsgiverne FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 12 af 18

13 ikke presser seniorerne ud af arbejdsmarkedet, når de ansatte når efterløns- eller folkepensionsalderen. Få har en seniorpolitik eller afholder seniorsamtaler Hovedparten af FTF erne angiver, at de er ansat på arbejdspladser, hvor der ikke findes en personalepolitik eller retningslinjer for seniorer. Det samme gælder i forhold til afholdelse af seniorsamtaler. Hvis der er en positiv sammenhæng mellem at have en seniorpolitik herunder afholdelse af seniorsamtaler og mulighederne for at fastholde seniorer længere på arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen, at her kan arbejdspladserne gør en indsats for at fremme en senere frivillig tilbagetrækning. Helt konkret viser undersøgelsen, at kun hver tredje FTF ere angiver, at arbejdspladsen har en personalepolitik eller retningslinjer, der er målrettet seniorer. En stor andel på over 40 pct. har svaret ved ikke til spørgsmålet. Det viser, at der er stor uvished om tilstedeværelsen af en seniorpolitik. Det indikerer, at selvom en arbejdsplads måske har en seniorpolitik er det ikke en politik, der lever blandt ledelsen og medarbejderne. Det bekræftes af, at andelen der har svaret ved ikke også er stor blandt de +60-årige, hvor det må forvente, at kendskabet til en seniorpolitik vil være størst. Kun hver tredje FTF'ere arbejder på en arbejdsplads med en seniorpolitik Andel FTF'ere, hvor der på arbejdspladsen er en seniorpolitik Under 50 år år 60 år og Har en seniorpolitik Har ikke en seniorpolitik Ved ikke Spm.:Har din arbejdsplads en personalepolitik/retningslinjer for seniorer på arbejdspladsen? Kilde: FTF-panelundersøgelse om tilbagetrækning, forår 2017 Sammen mønster tegner sig i forhold til om arbejdspladsen afholder seniorsamtaler. Det er kun hver femte FTF ere, der er ansat på arbejdsplads, hvor der afholdes seniorsamtaler. Seniorsamtaler afholdes i lige stort omfang for de +55-årige og +60-årige, men kun i meget lille omfang for de +50-årige. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 13 af 18

14 Få FTF'ere arbejder på arbejdsplads med seniorsamtale Andel FTF'ere med afholdelse af seniorsamtaler på arbejdspladsen Under 50 år år 60 år og Afholder seniorsamta for over 50 årige for over 55 årige for over 60 årige Afholder ikke seniorsa Ved ikke Spm.:Afholder din arbejdsplads seniorsamtaler? En seniorsamtale er en samtale, hvor senioren og lederen drøfter muligheder og barrierer på arbejdsmarkedet frem til det tidspunkt, hvor senioren planlægger at stoppe med at arbejde. Kilde: FTF-panelundersøgelse om tilbagetrækning, forår 2017 En opdeling på er viser, at udbredelsen af seniorpolitikker og seniorsamtaler er lav i alle er. Det gælder dog særligt i den kommunale, hvor kun 27 pct. af de kommunale ansatte FTF ere arbejder på en arbejdsplads med en personalepolitik for seniorer og kun 14 pct. har kendskab til at, der afholdes seniorsamtaler. Lidt bedre ser det ud i regionerne og den private, idet godt 40 pct. af FTF ere i regionerne og den private er ansat på arbejdspladser med en seniorpolitik. Seniorsamtaler er mest udbredt i den private og statslige, hvor pct. af de ansatte bekræfter, at der afholdes seniorsamtaler. Den lave andel FTF ere, der angiver at der afholdes seniorsamtaler er bemærkelsesværdig set i lyst af, at ældre medarbejdere ifølge aftaler på det kommunale, regionale og statslige område skal have tilbud om en seniorsamtale. Undersøgelsens resultater kan bl.a. være et udtryk for at ældre FTF ere får tilbud en samtale, men ikke finder tilbuddet relevant, at seniorsamtalen indgår i den almindelige årlige medarbejderudviklingssamtale eller at rammeaftalen ikke til fulde bliver efterlevet på FTF-arbejdspladserne. Undersøgelsens resultater peger på, at der kan være grund til at få afdækket området nærmere. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 14 af 18

15 Seniorpolitk mest udbredt i den private Andel FTF'ere, hvor der på arbejdspladsen er en seniorpolitik Kommunal Regional Statslig Privat Har en seniorpolitik Har ikke en seniorpolitik Ved ikke Spm.:Har din arbejdsplads en personalepolitik/retningslinjer for seniorer på arbejdspladsen? Kilde: FTF-panelundersøgelse om tilbagetrækning, forår 2017 Seniorsamtaler mindst udbredt i kommunerne Andel FTF'ere med afholdelse af seniorsamtaler på arbejdspladsen Kommunal Regional Statslig Privat Seniorsamtaler i alt Ja, for over 50 årige Ja, for over 55 årige Ja, for over 60 årige Afholder ikke seniorsa Ved ikke Spm.:Afholder din arbejdsplads seniorsamtaler? En seniorsamtale er en samtale, hvor senioren og lederen drøfter muligheder og barrierer på arbejdsmarkedet frem til det tidspunkt, hvor senioren planlægger at stoppe med at arbejde. Kilde: FTF-panelundersøgelse om tilbagetrækning, forår 2017 Seniorer oplever aldersdiskrimination Hver fjerde FTF ere oplever, at der på FTF-arbejdspladserne sker aldersdiskrimination og blandt +60-årige drejer det sig om hver tredje. Det er de færreste, der angiver at aldersdiskriminationen sker i høj grad. En større andel oplever det foregår delvist eller i mindre grad. Selv de færrest angiver, at aldersdiskrimination er et udtalt problem på arbejdspladsen, så viser tallene, at en del - især over 50-årige oplever at alder har betydning på arbejdspladsen. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 15 af 18

16 Hver fjerde FTF'ere oplever i større eller mindre omfang aldersdiskrimination på arbejdspladsen Andel FTF'ere, der oplever aldersdiskrimination på arbejdspladsen Under 50 år år 60 år og aldersdiskrimination I høj grad Delvist I mindre grad Slet ikke Ved ikke Spm.:Oplever du, at der sker aldersdiskrimination på din arbejdsplads? Der er markant forskel mellem erne i forhold til aldersdiskrimination. Over 40 pct. af FTF ere, der arbejder i den statslige angiver, at der i større eller mindre omfang finder alderskrimination sted. I kommuner, regioner og den private er andelen mindre og ligger mellem pct. Aldersdiskrimination mest udbredt i staten Andel FTF'erer, der oplever aldersdiskrimination fordelt på Kommunal Regional Statslig Privat aldersdiskrimination I høj grad Delvist I mindre grad Slet ikke Ved ikke Spm.: Oplever du, at der sker aldersdiskrimination på din arbejdsplads? Undersøgelsen afdækker to aspekter af aldersdiskrimination aldersdiskrimination ved fyring og ansættelse af seniorer. Der tegner sig et tydeligt billede af, at FTF ere i højere grad oplever, at der sker aldersdiskrimination i forhold ansættelse af seniorer frem for afskedigelse af seniorer. Præcis hver tredje FTF ere er helt enig eller enig i, at det er sværere for seniorer end yngre ansøgere at blive ansat på arbejdspladsen. Andelen er væsentlig højere, når man spørger seniorerne. 40 pct. af seniorerne mener, at der sker aldersdiskrimination i forhold til nyansættelser på deres arbejdsplads. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 16 af 18

17 Problemet er størst i staten og den private. Her oplever omkring 40 af samtlige ansatte at seniorer har sværere ved at blive ansat end yngre medarbejdere. Seniorer har sværere ved at blive ansat Andel FTF'ere, der oplever at det er sværere for seniorer end for yngre ansøgere at blive ansat på arbejdspladsen under 50 år år 60 år og Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Helt uenig/uenig Ved ikke Kommunal Regional Statslig Privat Helt enig/enig Spm.: Hvor enig eller uenig i at, det er sværere for seniorer end for yngre ansøgere at blive ansat på din arbejdsplads Selvom aldersdiskrimination ved afskedigelser ikke finder sted i samme omfang som ved ansættelser er 14 pct. af FTF ere - svarende til hver syvende helt enig eller enig i, at ved en evt. fyringsrunde på arbejdspladsen vil seniorer have større risiko for at blive afskediget end yngre medarbejdere. Igen ses, at problemet er mest udbredt i den statslige og private, Den private er topscore med en andel på 28 pct., der er enig i, at seniorer har større risiko for at miste arbejdet ved en fyringsrunde. Én ud syv mener, at seniorer står forrest ved fyringer Andel FTF'ere, der oplever at seniorer større risiko for at blive afskediget end yngre medarbejdere ved en ect. Fyringsrunde Under 50 år år 60 år og Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Helt uenig/uenig Ved ikke Kommunal Regional Statslig Privat Helt enig/enig Spm. Hvor enig eller uenig er du i, at ved en evt. fyringsrunde på din arbejdsplads har seniorer større risiko for at blive afskediget end yngre medarbejdere Undersøgelsens resultater viser, at der kan være behov for at undersøge nærmere hvorfor mange arbejdsgiverne i forbindelse med ansættelser og især ved evt. fyringsrunder fravælger FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 17 af 18

18 de ældre medarbejdere. Dertil kommer, at seniorer kan have behov for særlige indsatser under ledighedsperioder, da de har større risiko for langtidsledighed som følge af arbejdsgivernes adfærd. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 18 af 18