Uddannelsesevaluering

Transkript

1 Uddannelsesevaluering Uddannelsens navn, bachelor Uddannelsens navn, kandidat Film- og medievidenskab Film- og medievidenskab Evalueringsår 2017 (perioden ) Studieleder og fagkoordinator Institutleder Henrik Søndergaard Mette Mortensen Maja Horst Institut Fakultet Dato for dekanens godkendelse Bilag MEF Det Humanistiske Fakultet 27. september 2017 Bilag 1: Kompetencematrix Bilag 2: Forskningsmatrix Bilag 3: Opfølgningsplan Bilag : Møde- og aftaledokument om opfølgningsplan 1

2 Indholdsfortegnelse DATAOVERSIGT... 2 Baggrundsdata... 2 Kvantitativt og kvalitativt datamateriale... 3 ANALYSE... 6 Status for uddannelserne... 6 Status for opfølgningsplaner Visioner og fremtidsperspektiver Eksterne eksperter Bilag 1.1: Kompetencematrix for BA i film- og medievidenskab Bilag 1.2: Kompetencematrix for KA i film- og medievidenskab Bilag 2: Forskningsmatrix Bilag 3: Opfølgningsplan Dataoversigt Baggrundsdata Bestand seneste tre år i perioden, bachelor Bestand seneste tre år i År 2014 År 2015 År

3 perioden, kandidat Antal grader seneste tre år i perioden, bachelor Antal grader seneste tre år i perioden, kandidat Antal udrejsende udveksling seneste tre år, bachelor Antal udrejsende udveksling seneste tre år, kandidat Kvantitativt og kvalitativt datamateriale Kvantitativt datamateriale Periodens resultater Målår 2014 Målår 2015 Målår 2016 Standarder for kvalitet Optag seneste tre år i perioden, bachelor Optag seneste tre år i perioden, kandidat Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Instituttet sætter selv kapacitetsmålene for det kommende år, dog ud fra de rammer som er udstukket af dekanen og ministeriet. Hvis en uddannelses optag afviger væsentligt (+/- 10 %) fra det fastsatte mål i forhold til tidligere optag, skal instituttet redegøre for forskellen. 3

4 Frafald seneste tre år i perioden år, bachelor Frafald seneste tre år i perioden år, kandidat Gennemførelse seneste tre år i perioden, bachelor Gennemførelse seneste tre år i perioden, kandidat Antal optagne internationale studerende på kandidatuddannelsen (full degree) seneste tre år i perioden Årgang ,9% (18) Årgang ,8% (12) Årgang ,9% (14) Årgang 2010 Årgang 2011 Årgang ,5% 18,8% 20,9% (26) (18) (19) Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang ,9% 9,3% 5,8% (12) (7) (7) Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang ,5% 11,8% 25,8% (27) (14) (46) 48,1 47,8 54,8 Årgang 2010 Årgang 2011 Årgang ,7% 24,0% 33,0% (36) (23) (30) Årgang 2010 Årgang 2011 Årgang ,3% 69,8% 71,5% (66) (67) (65) 35,4 35,2 49,5 Årgang ,7% (18) Årgang ,8% (14) Årgang ,0% (16) Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang ,6% 59,7% 65,2% (84) (71) (116) Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang Førsteårsfrafaldet på bacheloruddannelserne må ikke overstige 20 %. Frafaldet på bacheloruddannelserne må ikke overstige 32 %. Førsteårsfrafaldet på kandidatuddannelserne må ikke overskride 10 %. Frafaldet på kandidatuddannelserne må ikke overstige 15 %. ECTS-produktionen for bacheloruddannelserne skal være mindst 47 ECTS om året. Mindst 45 % af de studerende skal gennemføre bacheloruddannelsen på normeret tid. Mindst 60 % af de studerende skal gennemføre bacheloruddannelsen på normeret tid + 1 år. ECTS-produktionen for kandidatuddannelsen skal være mindst 40 ECTS om året. Mindst 25 % af de studerende skal gennemføre bacheloruddannelsen på normeret tid. Mindst 60 % af de studerende skal gennemføre bacheloruddannelsen på normeret tid + 1 år. Instituttet sætter selv kapacitetsmålene for kommende år. 4

5 Gennemsnitligt antal undervisningstimer på bacheloruddannelsen om ugen pr. semester seneste tre år i perioden ViP/DViP-ratio, årsværk, seneste år, bachelor ViP/DViP-ratio, årsværk, seneste år, kandidat Stud./ViP-ratio, årsværk, seneste år, bachelor Stud./ViP-ratio, årsværk, seneste år, kandidat Ledighedsstatistik seneste tre år i perioden, bachelor Ledighedsstatistik seneste tre år i perioden, kandidat Kvalitativt datamateriale Studiestart hele perioden (seks år) Internationalisering - hele perioden (seks år) 12,6 Antallet af undervisningstimer skal for den enkelte bacheloruddannelse være minimum 12 timer om ugen pr. semester. Et semester består af 14 uger (168 timer). 8,37 ViP/DViP-ratio må ikke være under 2,25. 30,72 28,94 Stud/ViP-ratio opgjort i årsværk må ikke overskride 20 for sproguddannelserne og 19,27 35 for øvrige uddannelser ved fakultetet. År 2014 År 2015 År 2016 Andelen af ledige 4. til 7. kvartal efter fuldført Dimission Dimission Dimission uddannelse må ikke overskride 22 %. 2,7% 2,5% 2,1% (5) Dimission 2012 (4) Dimission 2013 (3) Dimission ,6% (22) 26,7% (25) 25,1% (33) Evalueringsperiodens resultater Fakultetets standarder er overholdt Standarder for kvalitet Bachelorstudiestart Alle uddannelser tilbyder mindst tre introduktionsdage samt en hyttetur eller tilsvarende socialt arrangement. Kandidatstudiestart Alle uddannelser tilbyder en kandidatintroduktion af mindst én halv dags varighed. I 2016/2017 skal fakultetet have mindst 480 udrejsende studerende. 5

6 Hvis der ikke har været indeller udrejse på en aftale to år i træk, eller hvis der har været væsentlig ubalance i forholdet mellem ind- og udrejsende tre år i træk, skal instituttet redegøre for årsager og eventuelle tiltag. Analyse Status for uddannelserne Status for uddannelserne baseret på analyse af kvantitativt og kvalitativt datamateriale Film- og medievidenskab er det største mediefag ved danske universiteter og udgør desuden et af de mest populære humanistiske fag på Københavns Universitet. Studiet har i mange år oplevet en massiv søgning, hvilket har betydet, at det har nydt godt af fagligt meget dygtige og ambitiøse studerende, ligesom det har givet mulighed for et ganske stort optag på både BA og KA. Det store antal studerende har desuden skabt baggrund for rekruttering af forskere og undervisere, som har kunnet udbygge og fastholde et ambitiøst fagligt niveau og en nødvendig udvidelse af fagets genstandsområde. Det sidste er en vigtig forudsætning for, at et mediefag kan fastholde sin relevans i en medieverden under hastig forandring. Hvor BA-uddannelsen sigter mod at give de studerende en bred introduktion til fagets hoveddiscipliner (både de æstetiske, kulturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige samt visse praktiske færdigheder i av-produktion), rummer KA-uddannelsen dels en udbygning af disse discipliner og dels en række specialiseringer profiler som hver især er forankret i forskningsmiljøerne. Det skal nævnes, at flere af profilerne ligger tæt op ad større eksterne såvel som interne kollektive forskningsprojekter, som er med til at give dem forskningsmæssig tyngde og relevans. Grundlæggende er BA og KA i film- og medievidenskab velfungerende og præget af en stor faglig og forskningsmæssig bredde og et vellykket samspil mellem humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange. Vores uddannelser er kendetegnet ved et godt og fagligt udfordrende studiemiljø med en tæt tilknytning til fagets forskningsmiljøer. Ikke desto mindre er der, som det vil fremgå, visse problemer, især på kandidatuddannelsen, som instituttet har erkendt, og som vi arbejder målrettet på at løse uden at sætte de grundlæggende faglige ambitioner over styr. Hvad angår kravet om forskningsbaseret undervisning, opfylder både BA- og KA-uddannelsen klart fakultetets standarder for kvalitet. Der benyttes således hovedsagelig HVIP i undervisningen, som det fremgår af VIP/DVIP-ratioen, som på BA er væsentligt over fakultetets standard og endnu højere på KA, hvor næsten al undervisning varetages af aktive forskere. Af forskningsmatricen fremgår, at samtlige udbudte undervisningsmoduler på BA og KA, på nær de praktiske AV-kurser, varetages af forskere med forskningskompetencer inden for de fag, de underviser i. AV-kurserne varetages af studielektorer med de nødvendige faglige kompetencer, 6

7 som sikres ved, at de begge er tildelt tid til faglig udvikling. DVIP benyttes hovedsagelig på tilvalgskurser og på Åbent Universitet. Det skal dog for en ordens skyld nævnes, at den meget høje VIP-bemanding til dels hænger sammen med, at der som følge af forudgående nedskæringer på fakultetet ikke var ressourcer til brug af DVIP i det omfang, vi normalt regner med. De studerendes kontakt med vidensgrundlaget forstået som deres møde med aktive forskere fremgår ligeledes af stud./vip-ratioen, som er beregnet til 29 og 19 for hhv. BA og KA og dermed opfylder fakultetets kvalitets-standart. I begge tilfælde medregner vi forskningsandelen i VIP-timeopgørelsen, eftersom forskningsbaseret undervisning inkluderer den tid, der medgår til forskningsaktiviteter. Som det fremgår, er stud./vip-ratioen lavere på KA end på BA, hvilket dels beror på, at vi på KA opererer med lidt lavere holdstørrelser, og dels på omfanget af den individuelle vejledning, der medgår til specialeskrivning. På baggrund af kompetencematricen for BA og KA konstateres, at vores uddannelser har god kvalitet. På BA ses således en bredt sammensat kompetenceprofil, herunder en klar progression i løbet af uddannelsen, selvom flere af kompetencemålene i ét modul yderligere udbygges i et efterfølgende. På KA er progressionen baseret på, at de enkelte moduler hovedsagelig udbygger kompetencer erhvervet i BA-studiet, og at modulerne er tilrettelagt på en sådan måde, at der er tale om en progression i de erhvervede kompetencer fra uddannelsens første til dens fjerde semester. Optag, bestand og fremdrift Både på BA og på KA i film- og medievidenskab er antallet af studerende blevet reduceret i de seneste år, hvilket først og fremmest skyldes forøget studieaktivitet, som kommer til udtryk i voksende STÅ-produktion og en vækst i antallet af grader. Siden 2014 er bestanden af BAstuderende således blevet reduceret fra 321 til 248, mens antallet af BA-grader er steget fra 66 i 2014 til 110 i Tilsvarende er antallet af KA-studerende reduceret fra 369 til 302, mens den årlige kandidatproduktion er øget fra 114 til 155. Den store vækst i studieaktiviteten kan dog næppe fastholdes på længere sigt, da den afspejler, at et stort antal forsinkede studerende som følge af bl.a. fremdriftsreformen har intensiveret deres studieaktivitet. BA-optaget har ikke ændret sig væsentligt i de senere år, om end det som følge af dimensioneringen er sat noget ned, nemlig fra 94 i 2015 til 84 i Når dimensioneringen er fuldt gennemført i 2018, vil optaget være yderligere beskåret til 70. Det må derfor forventes, at karaktergennemsnit ved optag, som i forvejen er endog meget højt (knap 11 i 2016), vil stige yderligere, såfremt den nuværende høje søgning forbliver uændret. KA-optaget har tidligere været ganske højt (hele 178 blev optaget i 2013), hvorefter det er faldet noget for derefter igen at vokse: I 2014 blev der således optaget 75 KA-studerende, mens det i 2016 var vokset til 134 på trods af indførelse af skærpede optagelseskrav samme år. Som konsekvens af det store optag er størrelsesforholdet mellem BA og KA blevet ændret betydeligt siden 2014, idet KA-optaget nu er knap 60% større end BA-optaget. Når dimensioneringen er fuldt gennemført i 2020, vil KA-optaget være på 119, og dermed bliver KA-optaget hele 70% større end BA-optaget. En af de væsentligste konsekvenser af denne udvikling er, at en stor andel af de KA-studerende har en anden BA end vores egen, og at KA-uddannelsen derfor både fagligt og niveaumæssigt skal spænde noget videre, end det er sædvanligt for kandidatuddannelser. Her spiller det en særlig rolle, at studerende, der er blevet optaget på vores egen BA, har en væsentlig højere karakter i de adgangsgivende eksaminer, end tilfældet er med studerende optaget ved de BA-uddannelser, som er direkte adgangsgivende. Ganske vist er der ikke nogen entydig 7

8 sammenhæng mellem karakterkravet ved optag på BA og det faglige niveau, som de studerende opnår på uddannelsen, men vores erfaring er ikke desto mindre, at vores egne BA-studerende er særdeles dygtige, og at det faglige niveau på KA, hvor en stor del optages fra andre universiteter, er væsentligt mere ujævnt. Begrundelsen for at udvide KA-optaget ud over, hvad vores BA-uddannelse umiddelbart giver anledning til, har været instituttets strategi om at bidrage til KU s internationalisering gennem et øget optag af udenlandske full degree-studerende. Siden 2014 er optaget af udenlandske full degree-studerende ganske vist vokset fra 5 til 16 men dog langt fra i det omfang, instituttet havde forventet. Det er derfor under overvejelse, om det er hensigtsmæssigt fremover at arbejde videre med at øge internationa-liseringen, da det har vist sig vanskeligt at tiltrække tilpas mange kvalificerede ansøgere. Kun en mindre del af de udenlandske ansøgere har nemlig de fornødne kvalifikationer, og det er svært at se, hvad instituttet på kort sigt kan gøre for at ændre på dette. Det hører med i betragtningerne, at et relativt lille optag af udenlandske studerende gør det vanskeligt at skabe et attraktivt studiemiljø for disse studerende, så de på en god måde integreres i studiet. De centrale kvalitetsnormer for uddannelserne viser, at BA-uddannelsen fungerer væsentlig bedre end KA-uddannelsen formentlig på grund af det noget mere ujævne optag. PÅ BA overholder vi således standarden for både førsteårsfrafald og for frafald i det hele taget, og for begge deles vedkom-mende har der været tale om en positiv udvikling. Eksamens-aktiviteten målt som ETCS-produktion har været stærkt stigende og ligger væsentligt over fakultetets standarder. Til gengæld kniber det stadig med at få de BA-studerende færdige på normeret tid, om end det ser bedre ud, når det gælder studerende, der færdiggør sig med op til ét års forsinkelse, idet vi på dette parameter fuldt ud lever op til fakultetets normer. KA-uddannelsen halter noget bagefter BA-uddannelsen på de fleste kvalitetsparametre. Nok er førsteårsfrafaldet begrænset (kun knap 6% falder fra), mens det samlede frafald til gengæld er alt for højt, nemlig knap 26%. Det skal imidlertid ses på baggrund af et ekstraordinært stort KAoptag i Da vi senere har sat optaget ned og i den forbindelse har vurderet ansøgerne mere kritisk, er det en klar forventning, at frafaldet fremover vil blive noget mindre. Denne optimistiske formodning bygger desuden på, at vi har gennemført en række tiltag vedr. forbedret studie- og karrierevejledning og forbedring af studiemiljøet bl.a. i form af årgangskoordinatorer og HVIP på første semester som modvirker frafald. Også gennemførselstiderne er for lange på KA, og igen viser årgang 2013 sig at skabe problemer, idet kun 9% har færdiggjort deres studier på normeret tid. Til gengæld er andelen af studerende, der gennemfører med højest ét års forsinkelse, vokset, så den nu opfylder fakultetets standard. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at en meget stor del af de KA-studerende har studiejobs, som de (af gode grunde) prioriterer højt, og at dette i sagens natur står i vejen for, at væsentlig flere fremover vil gennemføre deres studium på normeret tid. På trods af forsinkelserne er den samlede eksamensaktivitet ganske høj og har tilmed været voksende i de senere år, hvorved fakultetets norm så rigeligt opfyldes. De studerendes faglige niveau Det faglige niveau som selvsagt er et af de allervigtigste kvalitetsmål for uddannelserne er ganske højt. Af eksamensstatistikken for sommer-eksamen 2015, vintereksamen 2016 og sommereksamen 2016 fremgår, at hele 47% af de BA-studerende, der gik til eksamen ved 8

9 sommereksamen i 2015, opnåede topkaraktererne 10 og 12. PÅ KA var det 43%, der opnåede tilsvarende karakterniveau. Ved vintereksamen 2016 var det hhv. 19% og 26%, der på BA og KA opnåede topkarakter, og ved sommereksamen var det 42% og 44%. Forskellen mellem sommerog vintereksamen beror bl.a. på, at der ved vintereksamen er flere eksaminer uden karaktergivning. Ser vi alene på de afsluttende opgaver for alle de tre eksamensperioder, opnåede 44% af BA-projekterne 10 eller 12, mens 20% dumpede eller afleverede blankt; for specialernes vedkommende bestod alle, og hele 66% opnåede de to øverste karakterer. Instituttet har nærmere forsøgt at belyse årsagerne til, at enkelte fag har lav eksamensdeltagelse (under 85% af de tilmeldte), og at der gives høje karakterer (i gennemsnit mere end 9,5). Der tegner sig et mønster, idet lav eksamensdeltagele primært er lokaliseret til tilvalgs- og sidefagsstuderende på BA, og på KA drejer det sig hovedsagelig om de obligatoriske fag på første år, hvilket indikerer, at netop første år af KA rummer en række problemer. Når det gælder karakterniveauet, er det stort set kun på KA, at der er gennemsnitskarakterer over 9,5, idet karaktergennemsnittet også samlet er lavere på BA end på KA. Den mere homogene sammensætning af studerende på BA betyder altså ikke, at der gives højere karakterer, snarere tværtimod, hvilket formodentlig skyldes, at der relativt set kan stilles højere forventninger til BA-studerende end til de studerende på KA grundet det mere homogene optagelsesmønster. Som grundlag for tilrettelæggelse af kursusudbuddet og den pædagogiske kvalitet indgår undervisningsevalueringerne med betydelig vægt. Hver kursus kvalitetssikres ved dels en mundtlig midtvejsevaluering, som danner baggrund for formativ feedback, og dels en skriftlig slutevaluering, som primært har betydning for studienævnets drøftelse af undervisningskvalitet og dermed for kommende semestres undervisning. Af de halvårlige sammenfatninger af undervisningsevalueringerne fremgår, at der er meget stor tilfredshed med stort set alle de udbudte kurser. Det fremgår bl.a., at der i særlig grad er tilfredshed med kurser, hvor gæsteforelæsere medvirker og i forløb, hvor der afveksles mellem underviseroplæg, dialog og gruppeøvelser. I en anden evaluering peges ligeledes på, at gæstelærere og afvekslende undervisningsformer skaber størst tilfredshed, men det betones også, at brugen af flere forskellige undervisere på samme kursus kan skabe koordineringsproblemer, som vi efterfølgende har adresseret gennem styrkelse af årgangskoordinatorernes rolle; et andet problem, der nævnes, er, at nogle studerende finder det udfordrende med fremmedsprogede undervisere, og at det mere generelt er mindre engagerende, når der undervises på store hold. Censorformandsberetningerne har indtil for nylig været ret lakoniske for film- og medievidenskabs vedkommende og har derfor kun i begrænset omfang informeret uddannelserne. Den seneste censorformandsberetning (indleveret i 2017) er imidlertid mere omfattende og systematisk, hvorfor det er værd at fremhæve nogle af de forhold, den behandler. Der peges på, at de studerende er teoretisk og analytisk meget dygtige, hvilket vi noterer med tilfredshed, men der efterlyses til gengæld større metodiske færdigheder. Instituttet er på den baggrund indstillet på i de relevante faglige organer at drøfte årsagerne til denne kritik og at lade den indgå både i den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen fremover og i kommende revisioner af studieordningerne. Studiemiljø og studiekultur Generelt er der udbredt tilfredshed med studiemiljøet på film- og medievidenskab. Af Studiemiljøundersøgelsen for 2016 fremgår således, at hele 79% af de adspurgte har det godt på uddannelsen, at 73% oplever at have god kontakt til underviserne, og at 58% er tilfredse med det 9

10 psykosociale miljø (side 4). Derimod er der, som på mange andre universitetsuddannelser, en vis usikkerhed om, hvilke faglige forventninger der stilles her mener kun godt halvdelen, at der gives klare informationer om forventningerne. I det hele taget er utilfredsheden størst, når det gælder kommunikation, da kun 37% er tilfredse (side 19). Det er et gennemgående træk, at stress udgør en af de vigtigste faktorer for negativ trivsel, især ved eksamen (77%), men også i dagligdagen (46%) lidt mere end på fakultetet som helhed og at især egne forventninger, usikkerhed om faglige forventninger, pres for at have det rigtige CV, samt bekymring om fremtidige jobmuligheder giver anledning til stress. Film- og medie-videnskabsstuderende er på disse parametre en smule mere bekymrede, end hvad der gælder for fakultetet som helhed, især for så vidt angår jobusikkerhed (58% mod 48%). Det hører med til billedet, at forholdsvis mange føler sig ensomme på studiet (22%), og at en ikke helt ubetydelig del af de studerende har en diagnosticeret funktionsnedsættelse (8%), hvoraf 60% har en psykisk lidelse. Stress bliver angivet som årsag til overvejelser om at opgive studiet (32%) eller forsinkelse (22%) og udgør derfor en væsentlig problemstilling i vores arbejde med studiemiljø, herunder ikke mindst årgangskoordinatorernes indsats for at fremme god studiekultur og skabe socialt sammenhold på årgangene. Det samme gælder vores bestræbelser på at organisere undervisningen omkring studiegrupper (59% af de adspurgte indgår i en studiegruppe), som i øvrigt også bidrager til at modvirke ensomhed. På kandidatuddannelsen har det imidlertid vist sig at være vanskeligt at få de studerende til at indgå i studiegrupper, fordi mange øjensynlig ikke er indstillet på at afse tid til dette. I arbejdet med at skabe et godt studiemiljø må vi desværre konstatere, at de studerende i det hele taget bruger ret få timer på deres studier. Kun 19 timer bruges ugentligt til undervisning, forberedelse og eksamen, hvilket er lidt mindre end på humaniora som helhed. Hovedforklaringen på den begrænsede tidanvendelse på studieaktivitet er givetvis erhvervsarbejde for en del af de studerende, men gennemsnitligt tegner det sig kun for 7 timer ugentligt og kan derfor næppe i sig selv ses som den afgørende forklaring. Institutledelsen har i 2016 igangsat et langsigtet strategisk arbejde med at styrke de studerendes engagement i undervisningen, bl.a. ved at styrke gruppearbejde og undervisningsformer, som støtter de studerendes aktive deltagelse i undervisningen. Det er vores forventning, at indsatsen på især første år på BA vil kunne skabe et mere aktiv og engageret studiekultur, som vil kunne bidrage til såvel bedre trivsel som et mere dybtgående fagligt engagement. Vores arbejde på at skabe et mere struktureret studieforløb på KA, bl.a. ved at indføre flere obligatoriske fag og en række profiler, udgør en del af denne bestræbelse. Når det gælder KA, må vi imidlertid erkende, at studiejobs i betydeligt omfang modarbejder vores ønske om at få de studerende til at afse mere tid til deres studier. Det er vores egen erfaring, at studiejobs og især de mere prestigegivende af slagsen spiller en noget større rolle for vores studerende, end den gennemsnitlige tidsanvendelse til formålet antyder. I et vist omfang er der allerede på BA-uddannelsen en udbredt opfattelse blandt de studerende, at et (tilpas attraktivt) studiejob er en vigtig del af den faglige identitet, og at studiet i sig selv ikke er nok. På KA, hvor der gives færre undervisnings-timer, er der en tendens til, at studiejobs fylder endnu mere, og at studiet udenfor eksamensperioderne reelt trænges i baggrunden som en sekundær aktivitet. Det er imidlertid tvivlsomt, om studiejobs i sig selv fører til studietidsforlængelser, da det tværtimod kan have en strukturende effekt på studiearbejdet, ligesom det medvirker til at forberede de studerende til arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng skal det også nævnes, at projekt-orienterede forløb indgår som en vigtig del af især KA- 10

11 uddannelsen (hvor vi som noget nyt har indført 30 ECTS-projektorienteret forløb som en mulighed), hvilket på mange måder er nyttigt, for så vidt som det bidrager til, at de studerende får mulighed for at afprøve deres kompetencer allerede under studiet. Til gengæld kan de projektorienterede forløb i nogle tilfælde lægge så meget beslag på de studerendes tid, at studieaktiviteten forstyrres. Det skal dog her nævnes, at vi gennem kontrakter og vejledning forsøger at sikre os mod, at projektorienterede forløb optager mere tid, end studieordningen fastlægger. Internationalisering Det indgår i instituttets strategi, at film- og medievidenskab skal optage et betydeligt antal full degree-studerende, og det er samtidig et mål, at vores egne studerende skal tilbringe et semester i udlandet. De nyeste opgørelser viser, at der i 2015 var 28 film- og medievidenskabsstuderende indstillet til oversøiske studiepladser ejet af Københavns Universitet, og at dette tal året efter var vokset til hele 48 pladser. Det fremgår, at der årligt er omkring 40 indrejsende Erasmusstuderende på film- og medievidenskab, og at ca. 15 af vores egne studerende rejser ud på Erasmus-ophold. Det relativt lave antal udrejsende film- og medievidenskabsstuderende på Erasmus-aftaler skyldes, at der kun er få pladser på engelsksprogede universiteter, som har høj prioritet bland vores studerende. Når det gælder optaget af full degree-studerende, må vi konstatere, at det ikke er lykkedes os at nå de mål, vi havde sat os. Det har nemlig vist sig, at antallet af kvalificerede ansøgere er betydelig mindre, end vi havde regnet med, og at vi derfor har optaget færre end forventet. Af pædagogiske og ressourcemæssige grunde, især hensynet til økonomisk forsvarlige holdstørrelser, har vi ønsket at samle de udenlandske full degree-studerende på kun én af kandidatuddannelsens profiler, nemlig den i film og audiovisuel æstetik, hvor Danmarks internationale ry på film og tv-fiktionsområdet har kunnet fungere som trækplaster. Instituttet vil på den baggrund overveje, om vi fremover skal fastholde den nuværende internationaliseringsstrategi og i givet fald, hvordan vores full degree-uddannelse bedst kan organiseres. Dialog med aftagere og dimittender Vores dialog med aftagere foregår i flere forskellige sammenhænge, nemlig dels ved inddragelse af aftagere og dimittender ved studiestarts-arrangementer på både BA og KA, dels i de faste karrierevejlednings-arrangementer på KA og dels ved at invitere aftagere og dimittender til at gæsteundervise på BA og især på KA. Hertil kommer, at dialogen med aftagere udfoldes i forbindelse med de mange projektorienterede forløb, hvor de forskellige praktikpladser monitoreres af instituttets praktikkoordinator. Endelig er der en formaliseret aftagerkontakt i form af det årlige møde med instituttets aftagerpanel, MEF-panelet, som består af delpaneler for hvert af instituttets fag. Ved det seneste aftagerpanelmøde i oktober 2016 blev der især fokuseret på den relativt høje ledighed blandt kandidater i film- og medievidenskab og på den ofte vanskelige balance mellem studiejob (eller praktikophold) og studier. En af de centrale erkendelser er nok, at de studerendes fokus på studiejobs er velbegrundet og af aftagerne i mediebranchen tillige opfattes som nødvendigt for, at vores kandidater kan tilpasse sig arbejdsmarkedet. Til gengæld blev der peget på, at en egentlig erhvervsretning af uddannelsen næppe er en fordel, når det gælder kandidaternes beskæftigelsesmulig-heder, men at høje faglige kvalifikationer i sig selv er langt at foretrække. Det er en analyse, der peger på, at de dygtigste kandidater har relativt let ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og at ledighedsproblemet derfor snarere beror på, at der også 11

12 uddannes en del kandidater med svagere faglig (og personlig) profil. Panelets opfattelse af beskæftigelsesproblemerne kan derfor ikke udlægges som en opfordring til at ændre fagets opbygning og indhold, om end det blev fremhævet, at mere praksisnære projektforløb i form af egentligt feltarbejde, hvor de studerende løser konkrete opgaver for en arbejdsgiver, nok ville være en fordel. Der blev også peget på, at mange af de stillinger, som vores kandidater indtager, tilhører, hvad der omtales som anti-akademisk branche, og at der reelt er tale om stillinger, der ligger under kandidaternes faglige kompetenceniveau. I den sammenhæng blev der peget på, at det nok ville være en fordel, hvis vores kandidater i højere grad end tilfældet er i dag behersker kvantitative eller talmæssige analytiske færdigheder. Det er værd at hæfte sig ved, at aftagerpanelet på sit seneste møde også adresserede de forandringer, som den danske mediebranche i øjeblikket gennemgår, og i den sammenhæng drøftede, om disse ændringer burde føre til justeringer i fagets indhold. Der var imidlertid ikke noget klart svar på dette spørgsmål, men der er til gengæld ingen tvivl om, at det ændrede arbejdsmarked udgør en udfordring, som kræver nærmere analyse. Hvor arbejdsløsheden blandt bachelorer er ganske lav (2%), er den betydelig blandt kandidater, om end den er faldet en smule de seneste år, nemlig fra 29% i 2012 til 25% i 2016, hvilket i øvrigt må ses i lyset af, at kandidatproduktionen i samme periode har været stigende. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om den høje ledighed beror på, at vores kandidater er mindre attraktive (kvalificerede) sammenlignet med andre kandidater, eller om den skyldes, at arbejdsmarkedet har ændret sig, så efterspørgslen efter kandidater ikke er så stor, som vores nuværende kandidatproduktion. Instituttet vil som opfølgning på uddannelsesevalueringen igangsætte en udredning af dette spørgsmål. Universitetets Dimittendundersøgelse vedr. BA og KA i film- og medievidenskab, som er udarbejdet i foråret 2017, indgår som en vigtig kilde til vurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans. Undersøgelsen peger efter instituttets opfattelse på en række problemer vedrørende KAuddannelsen, navnlig for så vidt angår dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. I vores analyse af resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår imidlertid det væsentlige forbehold, at undersøgelsen i stort omfang bygger på udsagn fra studerende, der har læst under en meget anderledes studieordning, end den der gælder i dag, hvor den nugældende studieordning netop blev indført for at give uddannelsen en klarere, mere sammenhængende og erhvervsrelevant profil. Det er sket ved i 2013 at erstatte to separate KA-uddannelser i hhv. filmvidenskab og medievidenskab med en fælles KA i film- og medievidenskab og ved at oprette fire distinkte profiler, nemlig Journalistik, kultur og samfund, Kreative medieindustrier, Tværmedial kommunikation og Film og audiovisuel æstetik. Vores forventning er, at der med den nye studieordning allerede er taget væsentligt skridt til at løse nogle af de problemer, som dimittendundersøgelsen indikerer. Ikke desto mindre er der grundlag for at tage yderligere skridt, bl.a. fordi en række af de problemer, som dimittendundersøgelsen peger på, ikke alene har med uddannelsen og undervisningen at gøre, men også vedrører ændringer i kandidaternes arbejdsmarked. Det fremgår, at dimittenderne primært får beskæftigelse i den private sektor (66%), hvilket er usædvanligt højt for humanistiske uddannelser (hvor det kun drejer sig om knap 40%). Dette er i sig selv et positivt træk, som formentlig hænger sammen med, at mange af de arbejdspladser, vores kandidater søger beskæftigelse i, er private virksomheder. Hertil kommer, at forholdsvis 12

13 mange, nemlig 12% er selvstændige, herunder freelancere, mens dette for humanistiske kandidater fra Københavns Universitet kun er 7%, hvilket ligeledes afspejler det særlige arbejdsmarked for film- og medievidenskabelige kandidater, hvor mange jobs i mediebranchen varetages af freelance-beskæftigede. Dette underbygges af, at hver tredje har fundet sit job ved hjælp af personlige kontakter, hvor det på fakultetet som helhed kun er 23%. Det fremgår dog også, at langt de fleste af dem, der arbejder som selvstændige, ikke har andre ansatte end dem selv (82%), hvilket peger på, at det typisk drejer sig om freelance-virksomhed. Blandt de beskæftigede dimittender er det bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen vurderer, at deres ansættelse beror på, at de havde de rette personlige kompetencer, men at de rette fagspecifikke kompetencer spillede en mindre rolle (36%). Disse forhold er ikke i sig selv problematiske, men peger på, at der gælder særlige vilkår på arbejdsmarkedet for vores kandidater. Derimod er det problematisk, at kun 35% af kandidaterne har, hvad de selv angiver som et akademisk job, mens det for fakultetets kandidater som helhed drejer sig om 63%. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at kun 52% finder beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområde, hvor det for fakultetets dimittender som helhed drejer sig om 61%. Til gengæld er det kun 14%, der har et job, som slet ingen forbindelse har til uddannelsen (på fakultetet er det 12%). De ledige dimittender er i sagens natur nok det største problem, og her er det vigtigt at notere, at hele 41% af de ledige kandidater i film- og medievidenskab begrunder ledigheden med, at de ikke har de efterspurgte kompetencer, hvor det for fakultetet som helhed kun gælder 31%. Dog er det et positivt træk, at der blandt de ledige dimittender er noget færre med langvarig ledighed (41% med en ledighedsperiode på et år eller mere) end for fakultetet som helhed (her drejer det sig om 49%). Det mest problematiske er dog, at kandidater i film- og medievidenskab i ret ringe grad mener, at deres uddannelse har rustet dem godt til deres arbejdsliv. Hele 41% peger på, at de kun i ringe grad eller slet ikke er blevet rustet til arbejdslivet; på fakultetet som helhed drejer det sig om 26%. Der kan være flere forklaringer på dette. En forklaring kan være, at kandidaterne i film- og medievidenskab ender med at få jobs, som ligger ret langt fra, hvad de er uddannet til (eller mener at være uddannet til), og at de derfor ikke får opfyldt deres egne ambitioner. For dette taler, at forholdsvis få dimittender mener, at deres nuværende job i høj grad lever op til deres karriere-forventninger under uddannelsen. En anden forklaring kan være, at uddannelsens indhold er skævt i forhold til, hvad markedet efterspørger. For denne forklaring taler, at en betydelig del af dimittenderne har jobs, hvor de ikke bruger de fagspecifikke kvalifikationer. Begge forklaringer er mulige, og det er tænkeligt, at begge disse forhold spiller ind. På den ene side er det sandsynligt, at en del af dimittenderne ikke får indfriet deres erhvervsmæssige ambitioner, fordi efterspørgslen efter højt kvalificeret arbejdskraft i mediebranchen ganske enkelt er mindre end udbuddet af kandidater, ikke mindst fordi der i de senere år er sket en voldsom tilvækst i antallet af konkurrerende kandidater med en kommunikationsbaggrund. På den anden side er det sandsynligt, at forandringer i mediebranchen har medført, at vores kandidater er knap så efterspurgte som tidligere. I den sammenhæng er der dels tale om, at mediebranchen er økonomisk så presset, at faste stillinger i stigende grad konverteres til løsere projektansættelser, hvis ikke de ligefrem erstattes af praktikanter (herunder vores egne studerende). Dels er der tale om, at kvalifikationer inden for audiovisuelle medier formentlig er mindre efterspurgte, eftersom især tv-branchen er under forandring som følge af ændringer i mediestrukturen (navnlig overgangen fra broadcasting til forskellige former for streaming og den dermed forbundne reduktion af danske mediearbejdspladser). Da mange af vores dimittender er beskæftiget med 13

14 medieproduktion, vil de ændrede vilkår i tv-branchen medføre en begrænsning i ansættelsesmulighederne. Dimittendundersøgelsen peger på, at den vigtigste grund til, at en del af dimittenderne havner i arbejdsløshed, er, at der er stor konkurrence om de jobs, de søger (82%), mens væsentlig færre mener, at de mangler de efterspurgte kvalifikationer (41%). Ikke desto mindre drejer det sig om forholdsvis mange, hvilket indikerer, at det bør undersøges nærmere, om vi uddanner kandidater med de rette kvalifikationer. Det bekræftes i dimittendundersøgelsen, at studiejobs er overordentlig vigtige for dimittendernes beskæftigelse, idet hele 41% ender med at få ansættelse i den virksomhed, hvor de har haft studiejob. Ligeledes fremgår, at hovedparten af dimittenderne har været i praktik (56% - eller næsten dobbelt så mange som for fakultetet som helhed), og at en tredjedel af dem opnår efterfølgende ansættelse i den virksomhed, hvori de var i praktik. Det er således ikke uden grund, at vores studerende prioriterer studiejobs og praktik meget højt, og det er vores vurdering, at de studerende tidligt i deres studieforløb gør sig klart, at deres fremtidige beskæftigelses-muligheder er afhængig af aktiviteter, der ligger uden for studiet. I dimittendundersøgelsen vurderer dimittenderne kvaliteten af deres uddannelse, og her tegnes et ret kritisk billede af især kandidat-uddannelsen, idet en fjerdedel ikke mener, at undervisningen har været tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget, hvilket er mange sammenlignet med fakultetet som helhed. Desuden vurderer knap en tredjedel, at alle uddannelsens elementer ikke har bidraget til det samlede mål for læringsudbyttet. Denne vurdering hænger sandsynligvis i nogen grad sammen med, at kun knap halvdelen af de studerende på kandidatuddannelsen har en BA i film- og medievidenskab, og at undervisningen derfor skal kunne imødekomme studerende med noget ujævne faglige forudsætninger. Der peges dog også på, at uddannelsens struktur er problematisk, idet 40% vurderer, at den i mindre grad eller slet ikke har understøttet det samlede mål for læringsudbyttet. Disse vurderinger kan vanskeligt fortolkes som andet end en ikke ubetydelig utilfredshed med KA-studiet, noget som yderligere kommer frem, når man ser på, hvordan dimittenderne har vurderet undervisernes pædagogiske og faglige kompetencer. Også her tegnes et ret negativt billede, når man sammenligner med fakultetet som helhed, hvilket er påfaldende, al den stund vores løbende evaluering af undervisningen meget sjældent har identificeret hverken pædagogiske eller faglige kvalitetsproblemer snarere tværtimod. Der er derfor grund til at tro, at den forholdsvis kritiske vurdering af undervisningen snarere har sammenhæng med skuffede karriereforventninger end med undervisnings kvaliteten i sig selv, hvilket kan ses i sammenhæng med en generelt ret kritisk indstilling til studieaktiviteter blandt film- og medievidenskabsstuderende, hvor mange opfatter studiejobs som mere relevante for deres personlige karriere end studierne. Også BA-uddannelsen vurderes relativt negativt af en betydelig del af dimittenderne med hensyn til undervisernes pædagogisk og faglige kvalifikationer. Det er vores vurdering, at kritikken i højere grad kan henføres til helt konkrete omstændigheder på en BA-årgang end til generelle forhold. I studieåret har der nemlig været specifikke problemer med bemanding af to bestemte undervisningsmoduler på BA (bl.a. opsagde en af underviserne sin stilling midt i forløbet) samt en udbredt utilfredshed med en på det tidspunkt ny og krævende eksamensform. Problemerne er senere afhjulpet ved brug af andre undervisere og ved at ændre i eksamensformen, men for en enkelt årgang har der ikke desto mindre været tale om betydelige problemer, som givetvis har farvet deres vurdering af uddannelsens pædagogiske og faglige kvalitet. I vores kvalitetssikring er vi blevet meget opmærksomme på at fange problemer i 14

15 opløbet, så der ikke opstår mere omfattende utilfredshed på holdene, da det har vist sig vanskeligt at genoprette et godt studiemiljø, når først skaden er sket. Status for opfølgningsplaner Status for opfølgningsplaner for den seneste uddannelsesevaluering eller -redegørelse. I uddannelsesredegørelsen for 2016 indgår en række målsætninger og opfølgningsplaner med relevans for film- og medievidenskabs-uddannelserne. Disse målsætninger er blevet drøftet med prorektor og US den og er sammenfattet i et aftaledokument fremsendt den Hovedpunkterne er her: årligt fælles møde for instituttets aftagerpaneler, opsamling på indsatsen mod frafald, fastsætte standart for internationalt optag, indsamle erfaringer med årgangsansvarlige, fokus på tutorrekruttering, indsats for studenteraktiverende undervisning. Der er i oktober 2016 for første gang gennemført et fælles årligt møde for aftagerpanelerne ved MEF bestående af en fælles introduktion, efterfulgt af møder i de enkelte fags paneler, inden delpanelerne til sidst blev samlet til en forelæsning ved Vincent Hendricks om boblestudier. Vores erfaringer med at afholde det årlige aftagerpanelmøde på denne måde er overordentlig positive, og vi har besluttet at fortsætte denne tradition. Der arbejdes pt. i studienævnet med at revidere listerne over panelmedlemmer, bl.a. med henblik på at rekruttere nye medlemmer. MEF s indsatser mod frafald har vi fulgt op på i et løbende arbejde, som omfatter: Bedre informationsmateriale til kommende studerende. Her har vi for film- og medievidenskabs vedkommende prioriteret at informere tydeligere om beskæftigelsesmuligheder ved Åbent Husarrangement. Tidlig afvikling af studiestartsprøve: Ny prøveform er vedtaget af studienævnet den En omfattende kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af årsager til og mønstre i frafald ved instituttets uddannelser er under udarbejdelse og forventes at være færdig i løbet af maj Resultaterne vil blive afrapporteret i instituttets ledende organer og vil indgå i det fortsatte arbejde på at nedbringe frafald. Kompetenceløft til undervisere på første studieår: Vi har i november 2016 afholdt et seminar for førsteårsundervisere og førsteårsstuderende med medvirken af TEACH. Desuden har MEF med virkning fra efteråret 2015 indført en ny organisering af koordineringen af undervisningen på første studieår på alle vores uddannelser, idet vi på baggrund af et analysearbejde udført af en særlig task force nedsat i forbindelse med fremdriftsreformen har oprettet funktionen som førsteårskoordinatorer, der er ansvarlige for: 1) koordinering af kurser på første studieår gennem møder med involverede undervisere, 2) organisering og vedligeholdelse af obligatoriske studiegrupper, 3) faglig integration af nye studerende gennem indførelse i studieteknik og drøftelse af tilrettelæggelse af arbejdet som studerende, 4) social integration ved at fungere som kontaktperson til de førsteårsstuderende på hvert fag og ved at stå for studiesociale aktiviteter (f.eks. debatmøder og cafémøder). Arbejdet med årgangskoordinatorer har været genstand for en intern evaluering, som viser, at der generelt er positive erfaringer med funktionen, men at den fremover skal defineres lidt klarere og at der bl.a. skal defineres en række faste temaer, som møderne med årgangskoordinatorerne kan tage udgangspunkt i. Undersøgelsen viser også, at udbyttet af at have årgangskoordinatorer i høj grad hænger sammen med koordinatorernes 15

16 personlige engagement. Desuden kan vi konstatere, at især førsteårskoordinatorerne spiller en vigtig rolle, noget som allerede har medført, at disse knyttes tættere til hele studiestarten. 1) Obligatoriske studiegrupper. Vi har arbejdet med organisering og vedligeholdelse af studiegrupper, idet opgaven er blevet pålagt de årgangsansvarlige på første studieår. Vores erfaring er, at det er positivt, at årgangskoordinatorerne påtager sig denne opgave, men at der skal gøre med for at få gruppernes arbejde tættere integreret med undervisningen. 2) Social og faglig integration på KA er en særlig stor udfordring på film- og medievidenskab på grund af det meget brede optag, hvor vi optager mange studerende med anden baggrund end vores egen BA. Opgaven løses af KA-årgangskoordinatoren og koordinatoren for internationale studerende i samarbejde med tutorer ved selve KAintroduktionen og instituttets karrierevejleder. Vores erfaring er, at arbejdet er vanskeligt, fordi fremmødet til de planlagte møder er forholdsvist beskedent, og at det ofte primært tiltrækker de stærkeste studerende, som har mindst brug for studie-social støtte. Vi er imidlertid indstillet på at fastholde denne indsats, da vi regner med, at den i længden vil bære frugt. Det skal i den sammenhæng også nævnes, at instituttet også på andre måder støtter et bedre studiemiljø på kandidatuddannelsen, bl.a. ved økonomisk støtte til en række studentersociale aktiviteter, eksempelvis studentercafé, fagråd og studentertidsskiftet Ordet. Visioner og fremtidsperspektiver Visioner og fremtidsperspektiver for uddannelsen, herunder opfølgningsplan Vores vision for uddannelserne i film- og medievidenskab er primært at sikre, at uddannelserne på den ene side kan fastholde det høje faglige niveau, som svarer til fagets omfattende forskningsindsats, og på den anden side opnå en større grad af relevans for vores dimittender, så den nuværende arbejdsløshed bringes mærkbart ned. Det snævre optag på BA, hvor vi hovedsagelig optager meget dygtige studerende, bør også afspejle sig på KA, så de kandidatstuderende i højere grad, end tilfældet er i dag, oppebærer samme høje faglige niveau, som de studerende på BA-uddannelsen, og dermed afspejler en ambition om at tilbyde den bedste medievidenskabelige uddannelse i Danmark. Hvor BA-uddannelsen i kraft af sit snævre optag og store søgning fungerer som en slags eliteuddannelse, vil det være et mål, at kandidatuddannelsen kan opnå en lignende status. Derved vil vi sikre, at vores egne BA-studerende i højere grad finder det attraktivt at fortsætte på KA og dermed bidrage til at fastholde et højt faglig niveau og en tydeligere faglig progression. Arbejdet med at gøre KA-uddannelsen bedre og mere relevant vil foregå i flere trin. Første trin er at nedsætte en arbejdsgruppe, der får til opgave at undersøge, hvordan arbejdsmarkedet for vores kandidater har ændret sig, med henblik på at skabe et forholdsvist solidt grundlag for en vurdering af, om ændrede krav på arbejdsmarkedet bør føre til ændringer i studieordningen og/eller i den måde, som undervisningen i fagets enkelte moduler udformes på. Næste trin i processen vil bestå af en kritisk gennemgang af såvel studieordningen som i måden, undervisningen tilrettelægges på, herunder at inddrage viden om, hvordan tilsvarende uddannelser er udformet i Danmark og ved førende udenlandske universiteter med det formål at kunne tilbyde en mere relevant og faglig ambitiøs uddannelse, som tager højde for de mange og hastige forandringer i medierne og i det mediefaglige arbejdsmarked. Det er et foreløbigt mål, at flere opnår akademiske stillinger, idet vi forventer, at andelen af egentlige produktionsjobs vil 16

17 blive reduceret eller omdannet til praktiske stillinger, som lige så godt (og billigere) kan varetages af andre faggrupper. Det kan være et mål i denne sammenhæng at styrke netop de kompetencer, som mest direkte relaterer sig til akademisk arbejde, eksempelvis analytiske og metodemæssige kompetencer, hvor kompetencer inden for kvantitativ analyse, informationsteknologi og medieøkonomiske forhold formentlig vil være centrale. Tredje trin i arbejdet vil, antager vi, bestå i en dimen-sionering af optaget på kandidatuddannelsen, således at vi optager færre, men fagligt set stærkere studerende. Det vil for det første medvirke til, at det faglige niveau, herunder progressionen, på KA kan hæves, så de færdige kandidater ganske enkelt er dygtigere, end tilfældet er i dag, og alene derved have lettere ved at begå sig på arbejdsmarkedet; for det andet vil det betyde, at kandidatproduktionen sættes ned, så det samlede udbud af kandidater bedre svarer til markedets efterspørgsel. Som led i arbejdet med at hæve kvaliteten af vores kandidatuddannelse vil vi tage særskilt stilling til, om vi vil fortsætte med at optage udenlandske full degree-studerende. Som tidligere nævnt består udfordringen i, at der er for få kvalificerede ansøgere, hvilket gør det vanskeligt at skabe et tilpas attraktivt studiemiljø, som står mål med de meromkostninger, der er forbundet med at drive en international uddannelse. Ganske vist kan udenlandske studerende bidrage til et højt fagligt niveau, men med det relativt begrænsede optag, der hidtil har vist sig muligt, bliver en sådan effekt tvivlsom. Det må derfor vurderes, om og i givet fald hvordan vi kan sikre et tilpas stort antal kvalificerede ansøgere, idet det ellers må overvejes, om ikke vi kan bruge vores ressourcer bedre på andre dele af uddannelsen. Eksterne eksperter Inddragelse af eksterne eksperter Eksterne eksperter: Keld Reinicke, mediekonsulent, dimittend- og mediefaglig ekspert. Unni From, lektor og centerleder (CJU) Aarhus Universitet, kernefaglig ekspert. Espen Højlund, CEO & Partner, Advice, dimittend og aftagerekspert. Eksperterne er inddraget i dialog med uddannelsens fagmiljø, studerende, institut- og studieledelse til evalueringsseminar den 8. juni og den 13. juni Før dialogen er tilsendt materiale i form af uddannelsesevalueringen, dimittendundersøgelser og program med temaer og spørgsmål fra uddannelsen. Efter evalueringsseminariet er opfølgningsplanen sendt til kommentering hos eksperterne og efterfølgende inddraget i dialogen mellem prodekan for uddannelse og institutterne. 17

18 Bilag 1.1: Kompetencematrix for BA i film- og medievidenskab Skemaets indhold tager udgangspunkt i BA-ordningen for Film- og Medievidenskab 2015-ordningen, justeret og rettet i 2015, men foretager også et skøn over, hvilke kompetencemål der i praksis optrænes i de forskellige moduler. Man skal være opmærksom på, at der ikke er fuld kongruens mellem de kategorier, man finder i anden kolonne (kompetenceprofil) og de specifikke kompetencemål, man finder ved de respektive moduler i den pågældende studieordning; enkelte moduler angiver en række yderligere kompetencemål. Kvalifikationsramme Kompetenceprofil De konstituerede studieaktiviteternes målbeskrivelser Kultur- og kommunikationsteori Intro til audiovisuel teori og analyse Mediehistorie Fiktionsteori- og analyse Filmhistorie AV-formidling: Fiktion og fakta AV-formidling: Web AV-formidling: Fri produktion Film- og mediesociologi Faktateori- og analyse BA-projekt (Ingen x er) + BA-tilvalg (kan være diverse; ingen x er) Viden og En BA i FM forståelse har viden om og forståelse af: Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis Filmens og mediernes historiske udvikling og samspillet x x x x x x x 18