Ideer til fremmedsprogsfag

Transkript

1 Ideer til fremmedsprogsfag Find og anvend Før: a) Læreren har udvalgt ét sprogligt fænomen, der skal fokuseres på, fx ytringsverber, bindeord, tillægsord, uregelmæssige verber i datid osv. Det kan være hvad som helst, men det skal være et afgrænset fænomen. b) Læreren introducerer til fænomenet eller repeterer, hvis der er tale om et fænomen, som eleverne har arbejdet med tidligere. Form: Opgaven: Par eller individuelt 1) Eleverne skal kigge i den tekst, de netop har arbejdet med /er i gang med at arbejde med, og her skal de finde og farve alle tilfælde af fænomenet (par/individuelt). Tip: de første eksempler kan findes i fællesskab, så alle ved hvordan de skal gøre. Læreren kan desuden støtte yderligere ved fx at beskrive hvor i teksten eleverne skal lede. Tip: Læreren bør forinden tjekke, om fænomenet findes hyppigt nok i teksten. 2) Opsamling: Alle forekomster kan gennemgåes på tavlen /på overhead. 3) Eleverne skal nu anvende de ord, de har fundet og farvet i teksten: i par eller individuelt skriver eleverne en lille tekst med ordene. Tip: Hvis der er mange tilfælde af fænomenet, kan læreren evt. udvælge fx 5-8 ord, som eleverne skal have med i deres tekst. Tip: elever som skal udfordres yderligere, kan blive bedt om at lede efter samme fænomen i tekster klassen tidligere har arbejdet med. Tip: Det vil være hensigtsmæssigt at lade eleverne anvende ordene på flere måder, også mundtligt fx med strukturer fra cooperative learning. Hvad kan eleverne lære: Eleverne bliver opmærksomme på og bliver trænet i det fænomen, der arbejdes med. Når eleverne anvender ordene, er ordene på vej ind i elevernes aktive ordforråd. Læreren kan understøtte denne proces yderligere ved løbende Eksempel på et fænomen, der kunne sættes fokus på

2 at vende tilbage til ordene og opfordre eleverne til at anvende dem. Eksempel: Før: Læreren har valgt at sætte fokus på orddannelse, og efter hun har kigget i teksten, kan hun se, der er flere eksempler på ord der ender på ous og -al. Opgave: 1) Find ord i teksten, som slutter på ous og al og farv dem. 2) Plenum: ordene skrives i fællesskab op på tavlen, og klassen viser hvor de står i teksten. a. Kender I andre ord, der ender på ous eller al? Kig evt. i andre tekster vi har læst. (Form: par/smågrupper /fælles) b. Læreren medbringer to plancher, på den ene skrives alle ord med ous, på den anden alle ord med al. Plancherne hænges op i klassen. Der kan fremover løbende tilføjes ord på planchen. 3) Skriv en lille tekst med mindst 4 ord fra plancherne. (Form: par/individuelt) 4) Dobbeltcirkler (CL-struktur): Den ene elev læser sin tekst højt, den anden skal lytte efter hvilke ord fra plancherne der er med i teksten. Herefter bytter de. 5) Evt. flere mundtlige øvelser, hvor ordene bruges i mere spontan tale. Tip: Læreren kan afhængigt af elevernes klassetrin og niveau vælge at italesætte at disse ordendelser kan ændre et navneord til et tillægsord. Ofte vil det dog være mindst lige så effektivt at afvente at én af eleverne får øje på det af sig selv. Hvad kan eleverne lære: i dette eksempel bliver eleverne opmærksomme på de nævnte ordendelser. Denne opmærksomhed kan understøtte elevernes læsning og deres opmærksomhed på orddannelse generelt. Se desuden Hvad kan eleverne lære i beskrivelsen af aktiviteten ovenfor.

3 Afsnitsresumé Før: Eleverne har læst en tekst hjemme. Faktatekster er muligvis bedst bedst egnede til Afsnitsresumé. Form: Par Opgave: For hvert afsnit i teksten skriver eleverne et lille resumé. Aktiviteten fungerer særligt godt på kopierede tekster, fordi eleverne her kan skrive i margin. Tip: undgå at styre/rette elevernes afsnitsresumé, med mindre eleverne helt har misforstået tekstens indhold. Elevernes egne forståelser af teksten vil komme til udtryk i deres afsnitsresuméer, hvilket er et af målene med aktiviteten. Tip: start med at lade eleverne skrive resumé til de første to afsnit, og hør herefter alle resuméer i plenum. Understreg at der ikke er noget, der er mere rigtigt end noget andet. Alle elever kan suge ideer fra hinanden. Herefter fortsætter parrene med at skrive afsnitsresuméer til resten af teksten. Hvad kan eleverne lære? Først og fremmest tilegner eleverne sig en læsestrategi, som de kan benytte til faglig læsning i alle fag. Desuden nærlæser eleverne teksten, og får dermed bedre greb om indholdet. Når eleverne arbejder i par i denne aktivitet, kan de drage fordel af hinandens forståelse af teksten, og ved at tale sammen om indholdet, vil de opnå en bedre forståelse af indholdet, end de havde hver for sig. Når elever skal formulere et indhold med egne ord evaluerer de deres egen forståelse af teksten.

4 Stjæl teksten Før: Læreren har udvalgt et kort uddrag fra en tekst eleverne kender. Form: individuelt Opgave: 1. læs en sætning 2. dæk sætningen til (læg papir over) 3. skriv sætningen 4. kig i teksten og kontroller om du har skrevet rigtigt: har du alle ord med? Har du stavet hvert ord rigtigt? Ret din tekst. 5. Fortsæt med den næste sætning. Tip: læreren kan med fordel dele lange sætninger op i kortere bidder. Sætningerne kan deles sådan at hele sætningsled står samlet eller sådan at lange ordgrupper står samlet (se eksempel) Hvad kan eleverne lære? Aktiviteten hjælper eleverne med at få fokus på ordstilling og stavning. Dermed støtter aktiviteten både stavning, grammatik og indirekte læsning og forståelse af tekster. Aktiviteten giver en anden mulighed for at lære stavning og ordstilling end traditionelle fremmedsprogsmetoder. Elever som har svært ved at overføre viden fra grammatikundervisningen til aktiv tale og skrift, vil muligvis kunne lære grammatik m.m. med imitations-øvelser som Stjæl teksten. Hvis aktiviteten bruges til længere sætninger, som læreren har delt i sætningsled eller ordgrupper, bliver eleverne opmærksomme på hvilke ord der hænger sammen i en sætning. Der kan efterfølgende sættes yderligere fokus på dette i klassen, fx ved at forklare eleverne at det ikke er tilfældige steder, sætningen er delt, og overlade til eleverne at diskutere og forklare hvorfor sætningen er delt lige netop de steder. Eksempel på tekst til Stjæl teksten, hvor de lange sætninger er delt op i mindre dele. (fra Contexts, engelsk for 1g)

5 Fællesskrivning Form: plenum Opgave: Før eleverne skal skrive en opgave, skrives der en fælles tekst på tavlen. Eleverne foreslår hvad der skal skrives, og læreren skriver præcist hvad eleven har foreslået. Herefter er alle med til at redigere sætningen: - Er det det indhold, vi skal have nu? - Er sætningen godt formuleret? - Er der alternative formuleringer, som kunne lyde bedre? - Er ordene stavet og bøjet korrekt? Læreren stiller spørgsmålene, og eleverne kommer med ændringsforslag. Sætningen rettes til, og der fortsættes. Læreren må meget gerne tænke højt undervejs, fx hm, nu har vi startet sætningen med det samme ord to gange i træk, det kan godt blive lidt kedeligt at læse, kan vi ikke finde på noget andet? Læreren vurderer hvor længe aktiviteten fortsætter. Når den afsluttes, skriver hver elev sin egen tekst eller fortsætter den tekst, klassen har skrevet sammen. Variant: Ved skrivning af opgaver som også er indholdsmæssigt krævende for eleverne, kan indholdet først indkredses i fællessskab ved fx et mindmap på tavlen, og herefter kan indledningen til teksten skrives i fællesskab. Hvad lærer eleverne? Aktiviteten arbejder med elevernes skrivestrategier. Eleverne hører hvordan en dygtig skribent tænker om teksten og forholder sig til teksten. Eleverne lærer at forholde sig til og redigere deres tekster, mens de skriver. Desuden får eleverne inspiration til måder at formulere sig på. Hvis eleverne selv skal skrive teksten færdig, får eleverne et godt udgangspunkt for opgaven.

6 Udvid ordgruppen Form: Plenum og par (evt. individuelt) Opgave: a) Vis eleverne et eksempel på hvordan en kort ordgruppe kan gøres længere (brug evt. eksemplet med drengen spiser is, eller formuler dit eget eksempel på det sprog du underviser i). b) Skriv en ny sætning på tavlen (fx damen læser en bog, men oversæt til det sprog du underviser i), og bed eleverne om at komme med forslag til hvordan man kan lave lange ordgrupper med damen og en bog. c) Skriv en ny kort sætning på tavlen, og bed eleverne om at gøre det samme parvist. Hvad kan eleverne lære? Eleverne får øje på lange ordgrupper. De bliver trænet i at formulere dem, hvilket er udgangspunktet for at de på sigt kan formulere sig med længere ordgrupper i mere spontane ytringer og i skriverier. Samtidigt støttes deres læsning gennem en øget opmærksomhed på at ord hører sammen i ordgrupper. Endelig kan aktiviteten bruges til at introducere begrebet ordgrupper, hvilket læreren senere kan bruge i undervisningen, fx i forbindelse med skriftlighed og arbejdet med autentiske faktatekster, hvor både sætninger og ordgrupper ofte er lange, og derfor kan være svære at læse. Variant: Se også Udvid sætningsleddet

7 Udvid sætningsleddet Før: Form: Evt. øv at finde på sætninger, der starter med Gestern. / Yesterday. eller In Aalborg plenum + par/individuelt Opgave: a) Vis eleverne et eksempel på korte, længere og rigtigt lange biordsled (tids-adverbial/steds-adverbial/ adverbielle led), jf. eksemplet på dansk til højre. Brug i første omgang enten tidsadverbialer eller stedsadverbialer vis ikke begge dele på én gang. b) Prøv i fællesskab (på tavlen) at finde på andre måder at begynde sætningen på, hvor man stadig fortæller om et tidspunkt. Skriv gerne eksemplerne op på tavlen. c) Udfordr eleverne til at formulere rigtigt lange adverbielle led (á la Mens min mor vaskede op i eksemplet herover) d) Skriv en ny sætning på tavlen og lad eleverne selv (i par) finde på korte, længere og rigtigt lange biordsled (adverbielle led). Læreren går rundt og hjælper. Tip: Elever som synes det er svært kan genbruge de formuleringer, I allerede har fundet på og skrevet op sammen. Variant: aktiviteten kan fortsættes med: e) skriv ordkort med adverbielle led, fx Um 5 Uhr / At 5 o clock og også længere led, fx When I do my homework osv. Giv eleverne blanke kort, og lad dem selv skrive de adverbielle led af fra tavlen. Læg ordkortene i en bunke, og dan smågrupper (2-4 elever). En elev trækker et kort, læser og siger sætningen færdig. De andre i gruppen siger ligeledes en sætning med samme start, fx Um 5 Uhr bin ich zu Hause, Um 5 Uhr spiele ich Fussball, Um 5 Uhr spreche ich kein mehr Deutch, weil dann spreche ich mit meine Freunden, und sie sprechen Dänisch. Hvad lærer eleverne: Eleverne træner at begynde sætninger med biordsled (adverbialer) der angiver tid eller sted. Derved trænes et mere varieret mundtligt sprog, og også et mere varieret skriftligt sprog. Samtidigt trænes ordstilling (læreren bør dog understrege at øvelsen handler om mere end korrekt ordstilling). Desuden illustreres det for eleverne, at en bisætning (ledsætning) udgør et sætningsled i hovedsætningen.

8 Eleverne får en øget opmærksomhed på foranstillede biordsled (adverbielle sætningsled), og kan derved lære at bruge dem mundtligt og skriftligt, og vil også have lettere ved at forstå tekster (lytte og læse), når der bruges lange adverbielle sætningsled. Stræk og bøj (ordforrådsøvelse) a. Grupper: brainstorm om et emne, fx skriv alle de ord I kender på tysk om sport. Hvis eleverne kun kender få ord om emnet, kan de evt. bruge en ordbog. b. Grupperne skriver ordene over på ordkort c. Grupperne sorterer ordene efter ordklasser d. Hver elev bøjer min. 5 ord i hver ordklasse (læreren kan tilpasse antallet af ord der skal bøjes efter elevernes klassetrin og niveau). e. Skriv ordene (udvalgte ord) på plancher som hænges op i klassen. En planche til hver ordklasse eller en planche til hvert underemne. Nu er disse ord tilgængelige for alle i hele forløbet. Læreren vender ofte tilbage til ordene på plancherne i hele forløbet, og opfordrer eleverne til at bruge dem. Flere ord kan tilføjes løbende. f. Interview hinanden ved hjælp af ordene + brug fx cooperative learning strukturer til at anvende ordene i interaktion mellem eleverne. Eleverne får mulighed for: - Hente viden frem (forforståelse) - Lære nye ord om emnet (kammeraternes ord) - Øget grammatisk forståelse ang. ordklasser og bøjninger - Mulighed for at træne bøjninger, på vej mod automatisering af ordenes bøjningsformer - Gøre passive ord mere aktive

9 Tipskupon ved fremlæggelser Eksempel fra tysk 2g (hhx) Situation: Hvordan: Klassen har lavet projekter om tyske virksomheder, og hver gruppe skal præsentere deres virksomhed. Der bliver 10 fremlæggelser som hele klassen skal høre. Inden fremlæggelserne sender hver gruppe et spørgsmål og tre svarmuligheder til læreren. Spørgsmålet skal kunne besvares, hvis man lytter til deres præsentation. Læreren sætter alle spørgsmålene sammen til en tipskupon. Under fremlæggelserne skal resten af klassen lytte efter svaret på spørgsmålet og sætte kryds på tipskuponen. Eleverne får mulighed for: Aktiviteten understøtter at alle elever lytter aktivt til alle fremlæggelser.

10 Fokuseret mundtlig træning Eksempel fra fransk, 2g (stx) Situation: Klassen er i gang med at læse en længere tekst (prosa). Samtidigt har de netop haft om udtryk for svar/udbrud som fx: Selvfølgelig! Lige præcis! Ja, måske. Opgave: Eleverne arbejder sammen i grupper á tre. Hver gruppe får en række sedler med udsagn om prosateksten. Hver elev har hver sin opgave: Elev A: læser sedlen højt Elev B: svarer / siger sin mening (benytter de ovenfor nævnte svar/udbrud) Elev C: kommenterer Opgaverne går på tur, så eleverne hele tiden skiftes til at have de tre roller. Eksempel Elev A: (læser) La mère de Momo est morte Elev B: Peut-être. Ou parce que elle travaille tres boucoup. Elev C: Je croix, que la mère de Momo est la dame qui travaille de Madame Rosa. Eleverne får mulighed for: at anvende de udtryk, som de netop har lært. Desuden giver øvelsen eleverne mulighed for at anvende og træne sprog på forskellig vis: Elev A: øver højtlæsning og udtale. Elev B: øver de udtryk, som er i fokus. Kan desuden udbygge sit svar, som i eksemplet ovenfor, og træner dermed sin udtryksfærdighed. Træner lyttekompetence (lytter til oplæsning). Elev C: øver at udtrykke sig ved at give udtryk for sin mening. Træner lyttekompetence (lytter til elev A og B). Endvidere giver øvelsen god mulighed for differentiering: den elev, som synes det er svært, har mulighed for at holde sig til de netop lærte udtryk og kendte fraser, og arbejde med at automatisere dem. Andre elever kan let udfordre sig selv ved at skulle udtrykke sin mening og udbygge sine svar. Undervejs kan vi høre, at eleverne anvender de udtryk, som der er fokus på, og samtidigt strækker deres sprog ved at forsøge at udtrykke sig med grammatiske former m.m., som de har lært om, men endnu ikke automatiseret. Hver elev kan med andre ord deltage på sit eget niveau og udfordre sig selv.

11 Marginspørgsmål Tekstlæsning Marginspørgsmål er spørgsmål som er placeret i tekstens margin. Ordet, frasen, sætningen eller afsnittet som spørgsmålet refererer til, er præcist udpeget. I modsætning til traditionelle forståelsesspørgsmål fokukserer marginspørgsmål ikke på tekstindholdet, men på at opfordre til brug af nyttige læsestrategier. Spørgsmålene opfordrer især læseren til at bruge de nøgler/spor der er tilgængelige i teksten, til at finde ud af tekstens mening. Hvert marginspørgsmål har derfor en klar begrundelse og et helt specifikt formål. Eksempel (HF-niveau) Variant: På sigt kan opgaven med at stille spørgsmål gradvist flyttes over til eleverne selv, fx i følgende form (der går mindst en undervisningsgang mellem hvert punkt): 1. Læreren stiller spørgsmålene som i eksemplet herover. 2. Læreren gør opmærksom på, at den aktive læser altid stiller sig selv sådanne spørgsmål, mens hun læser og det skal eleverne også vænne sig til. 3. Eleverne får en tekst uden marginspørgsmål, men får samtidigt 3 post-its, som de skal placere i teksten. På post-its ene skal de skrive, hvad de kommer til at tænke på, mens de læser, fx Det forstår jeg ikke, Nu kan jeg se hvordan han ser ud, Sådan en person kender jeg også, Det er lidt ligesom den anden tekst vi læste... osv. 4. Eleverne får en ny tekst, og læreren markerer steder i teksten, hvor hun ville stille spørgsmål. Eleverne skal stille spørgsmålene.

12 5. Fælles: a. Hvilke spørgsmål har I stillet til teksten? (skrives på tavlen) b. Hvilke typer af spørgsmål hjælper os mest med at forstå tekster? (fælles drøftelse)