Dagsordenen er godkendt.

Transkript

1 Dekansekretariatet på Det Humanistiske Fakultet Fibigerstræde Aalborg Ø Sagsbehandler: Lene Hansen Telefon: hum-dekansekr@adm.aau.dk Dato: Sagsnr.: DAGSORDEN Møde: HUM Akademisk Råd Mødedato og tidspunkt: kl Sted: Fibigerstræde 5 lok. 35 / CPH ACM 15 (A) Deltagere: Henrik Halkier, Falk Heinrich, Birthe Lund, Mark Nicholas Grimshaw-Aagaard, Hanne Tange, Jes Lynning Harfeld, Thomas Ploug, Jacob Bjerregaard Laursen (studerende), Line Boye Danielsen (studerende) Observatører: Lone Stoustrup (LÆR), Henriette Badsberg Jensen (CGS), Henrik Sand (KOM) Gæster: Pkt. 2: Robert Chr. Thomsen (studieleder) og Kristian Westergaard Jensen (tidligere næstformand i SN for Psykologi), Pkt : Anette Therkelsen (prodekan) Afbud: Morten Søndergaard, Laura Mary Jensen (studerende), Lize Maria Daniel van Biesen (studerende), Hanne Bruun Søndergaard Knudsen Sagsfremstilling 1. Godkendelse af dagsorden (5 min.) Det indstilles, at Akademisk Råd godkender dagsordenen. Dagsordenen er godkendt. Referat

2 2. Gruppearbejdspladser (30 min.) I studentersamfundets AR netværk, på tværs af fakulteterne, har man debatteret gruppearbejdspladser og forsøger at få AAU bestyrelsen til at vedtage tiltag, som vil gavne de studerende i forhold til gruppearbejdspladser på alle fakulteterne (dog er nogle mere i mangel end andre). Studentermedlem Jacob Bjerregaard Laursen forestiller sig, at dette kan tage "lidt" tid, så derfor ønsker han, at Akademisk Råd kommer dette lidt på forkant ved at igangsætte/vedtage/brainstorme tiltag, der kan fremme gruppearbejdet særligt i projektperioden halvvejs inde i de forskellige semestre. Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter tiltag om "periodevis" indretning af rum/lokaler/områder, som ikke er booket, med det formål at skabe flere gruppearbejdspladser og dermed fremme forholdene for gruppearbejde (og styrke PBL progressionen). Jacob Bjerregaard Laursen fortæller om grunden til at invitere Kristian Westergaard Jensen til mødet. Kristian Westergaard Jensen har stået for et projekt på Psykologi på KST3, hvor de studerende oplevede mangel på arbejdspladser. Man ønskede samtidig at løfte det psykosociale arbejdsmiljø. Initiativet var studenterbåret initiativ og bestod i at man fik lov til at låne lokaler, når de ikke var booket, uden for undervisningstiderne. Det har taget en studerende 3-5 timer at finde de ledige lokaler. Tiltaget blev fulgt op med en analyse af brugen af lokalerne. Der var fire grundlæggende udfordringer med brug af lokalerne: Lokalernes indretning, idet lokalerne typisk er indrettet til envejs undervisning. Convenience, idet der må påregnes spildtid på transport til og fra KST3. Den evt. manglende mening for de studerende ift. hvad lokalet og fællesskabet skulle bruges til? Tiltaget fandt sted i månederne februar og marts, så behovet var muligvis ikke det største for de specialestuderende. Jakob Bjerregaard Laursen spørger til, hvordan man indretter/bruger lokalerne bedre set i lyset af, at de studerende oplever, at der mangler arbejdspladser, bl.a. på KST3? Formanden spørger til om studentermedlemmerne har snakket med instituttet/institutterne om problemstillingen? Jacob Bjerregaard Laursen svarer, at det ikke har været drøftet med institutterne, men med studentermedlemmer i Akademisk Råd for de andre fakulteter. Kristian Westergaard Jensen tilføjer, at det har været drøftet på en studiemiljødag, hvor institutleder Mikael Vetner deltog. I den forbindelse havde instituttet gjort opmærksom på, at man oplevede udfordringer med, at lokalerne ikke blev efterladt i en god nok stand, når de studerende havde lånt dem. Jes Lynning Harfeld spørger til om indretningen af undervisningslokalerne/manglen på arbejdspladser ikke skal tænkes ind i rokaden, da fakultet vel skal stå for ombygningen? Birthe Lund gør opmærksom på, at AUB i høj grad anvendes af masteruddannelserne samt mange andre studerende, og at der er mange gode arbejdslokaler på AUB. Hun pointerer vigtigheden af at understøtte de studerendes psykosociale miljø. Hun frygter, at AUB s flytning fra Langagervej til Kroghstræde vil betyde færre/mindre arbejdspladser for de studerende.

3 Lone Stoustrup kan berette, at studiemiljøet er blevet drøftet på Institutrådet, herunder brug af infoskærmene til visning af lokalernes beskaffenhed. De studerende var meget tilfredse med denne løsning, men da bygningen er slidt, kræver den meget opdatering så karakteren af studiepladserne bliver bedre. Derudover er der trangt med plads. Hun mener, at man ifm. ombygningen skal tænke mere kreativt og praktisk, herunder hvordan man bedst udnytter pladsen og gør det mere hyggeligt/indbydende. Jes Lynning Harfeld gør opmærksom på, at det primært er båsene, der bliver anvendt, hvilket nok er pga. afskærmningen. Dekanen kan huske, at lignende tiltag har været prøvet før og at det ikke gik. Han vurderer at det nok skyldtes, at man blot åbnede klasselokalerne for de studerende, men at der ikke var strøm til bærbare m.m. Han mener ikke, at man skal vente på ombygningen, idet den må forventes at tage en rum tid, og roser studentermedlemmerne for at gå foran i processen. Han anerkender problemstillingen med indretningen og foreslår, at man i de kommende semestre bør planlægge efter at nogle rum indrettes på en mere mobil måde, så man om efteråret kan reetablere lokalet til forelæsning. Jes Lynning Harfeld gør opmærksom på, at der er mange, der skriver deres speciale alene. Henrik Sand kan berette, at Institut for Kommunikation og Psykologi flytter 800 studerende ind til midtbyen ifm. rokaden og at der er særligt fokus på at skabe studiearbejdspladser. Instituttet er således orienteret om problemstillingen og arbejder fortløbende med at forbedre faciliteterne. Jacob Bjerregaard Laursen mener, at manglen på projektarbejdspladser ikke kun skal drøftes på institutniveau, da der skal være bedre løsninger for alle studerende. Birthe Lund mener, at der skal være dedikerede rum til de studerende. Dekanen svarer, at det ikke længere er muligt, hvorfor man må finde andre løsninger. Formanden konkluderer, p.b.a. drøftelserne, at Akademisk Råd indstiller til at der, ifm. indretningen af KST3, tages hensyn til behovet for gruppe- og specialearbejdspladser. Derudover indstilles det, at institutterne "periodevis" indretter rum/lokaler/områder, som ikke er booket, med det formål at skabe flere gruppearbejdspladser og dermed fremme forholdene for gruppearbejde.

4 Tilføjet til referatet efter mødet: Robert Chr. Thomsen var beklageligvis blevet indkaldt til en forkert dato af sekretæren. Han har eftersendt sine noter: Seminarrum til studiearbejdspladser (KS3; pilotprojekt på CGS i 2017) Ansøgt + modtog kr. fra PBL-strategimidlerne til inventar m.m. Workshop med en gruppe studerende om behovet CAS / indretningsarkitekt. Henriette Blegvad o Design m. semi-permanente båse (for at undgå make-shift) m. aflåselige hylde-rumdelere med lyddæmpning + whiteboards o Idéer til bookingsystem MEN: Grundpræmissen seminarrum står tomme holdt ikke. Udskudt undervisning, eksamener, gruppevejledning, EVU, forskningsseminarer m.m. => Mangel på sammenhængende ledig tid i tilstrækkeligt store lokaler: Ét (stort) lokale tilgængeligt tre uger, nov.-dec. DOG: Før dimensioneringen af mange uddannelser havde taget effekt -> færre stud. = mindre behov MEN: Lokale-rokade 2019: AUB, dagsuddannelsesundervisning (+ Masteruddannelse?) => svært / umuligt at finde seminarrum. Almindelig brug af seminarrum uden for undervisning CGS, L&F, K&P har netop rundsendt følgende (som hvert år på CGS): Vi er opmærksomme på, at behovet for gruppearbejdspladser fortsat er stort, og vi vil derfor opfordre til, at I bruger seminarrummene til mødelokaler, når de ikke benyttes til undervisning. Rummene kan ikke bookes, men via bookingsystemet ( vil I kunne orientere jer om, hvorvidt et rum er ledigt (brugernavn og password er guest ). Hvis et rum ikke er booket til undervisning e.l., vil I kunne benytte det. Det skal dog ske under hensyntagen til nogle få regler: I må sørge for at rydde op og gøre rent efter jer selv. Når I forlader rummet, skal inventaret stå præcis, som da I ankom.

5 Hvad angår lydniveau og arten af aktiviteter, må I vise hensyn til evt. andre i lokalet; der vil ikke fra vores side være håndhævelse af specifikke regler desangående. 3. Ændrede regler og procedurer samt ny politik for Praksisudvalget (20 min.) De samlede retningslinjer for behandling af sager om brud på god videnskabelig praksis på AAU skal bestå af en politik samt af regler og procedurer, der udmønter og udfylder den vedtagne politik. Grundet tidspres i forbindelse med ikrafttræden af lov om videnskabelig uredelighed den 1. juli 2017 og den deraf følgende forpligtelse til at offentliggøre retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, blev arbejdet med udarbejdelse af en politik udsat. Praksisudvalget har nu udarbejdet forslag til politik, der beskriver de overordnede principper for håndtering af sager om mistanke om brud på god videnskabelig praksis på AAU. Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter forslagene til reviderede regler og procedurer samt forslag til politik og afgiver eventuelle bemærkninger hertil. Bilag 1. Sagsfremstilling til møde i Akademisk Råd Høring vedr. revision af regler og procedurer, d. 22. marts Forslag til reviderede regler for Praksisudvalget AAU. 3. Forslag til reviderede procedurer for Praksisudvalget AAU. 4. Forslag til politik for håndtering af sager om brud på god videnskabelig praksis. Anette Therkelsen gør rede for indstillingen, hvor Akademisk Råd er blevet bedt om at forholde sig til politikken for god videnskabelig praksis. Arbejdet har været lidt forsinket, hvorfor indstillingen først er blevet sendt til Akademisk Råd nu. Med den nye politik vil flere beslutninger skulle tages af dekanen, hvor det før var rektor. Henrik Sand spørger til, hvor meget Praksisudvalget bliver brugt? Anette Therkelsen svarer, at ph.d.-området ikke har indsendt noget. På HUM har der samlet set været indsendt to sager til behandling. Det er primært SUND der indsender til Praksisudvalget. Formanden spørger til, hvornår klagerne går til Praksisudvalget? Anette Therkelsen svarer, at alle sager sendes til Praksisudvalget, hvorefter det vurderes om der er tale om egentlig uredelighed. Hvis dette er tilfældet sendes klagen til Den Nationale Videnskabsetiske Komite. Men der kan være tilbageløb, hvis det vurderes, at der ikke er tale om egentlig uredelighed. Birthe Lund spørger til, hvem der anlægger en klagesag? Hvem udpeger medlemmerne til praksisudvalget? Hvad er forskerens sikkerhed? Hvor går grænsen for, hvad der er etik? Hun spørger til om Akademisk Råd kunne tænkes, at have en holdning til, hvem der skal sidde i dette råd? F.eks. et medlem fra et andet universitet med en faglig ekspertise. Skal man have fokus på udvælgelseskriterierne og have øje for evt. magtprincipper? Dekanen mener, at reglerne er klare ift. sammensætning af rådet. Anette Therkelsen er enig med dekanen og mener, at rådets sammensætning er givet ud fra praksisloven ift. god videnskabelig praksis, men hun vil gerne undersøge dette. Anette Therkelsen beretter, at man at på et møde for de 5 ph.d.-skoleledere (d. 2. april 2019) blev enige om at foreslå en ændring af håndtering af ph.d.-studerende ift. sager om god videnskabelig praksis. Vi kan ikke være bekendt, at vores ph.d.-studerende skal vente i 2-3 måneder (behandlingstiden for praksisudvalget) på en afgørelse omkring mulig tvivlsom forskningspraksis - og ofte med en udløbet ansættelse. På HUM og SAMF har man derfor indført en procedure, hvor man referencetjekker alle afhandlinger 20 dage før indlevering. Der er blevet fanget en lille håndfuld i selvplagiat. Det har givet langt færre sager, der bl.a. kan tilskrives den højnede opmærksomhed. Jurister har kigget ned i lovgivningen og har vurderet, at denne praksis er ok. Man indstiller således

6 til, at man ikke skal bruge praksisudvalget til sager om selvplagiering. Ph.d.-skolerne ser selvfølgelig gerne, at Akademisk Råd støtter indstillingen inden den foreligges rektor. en sendes til skriftlig høring ved Akademisk Råd. 4. Internationalisering (40 min.) Området Internationalisering har siden august 2018 været præget af modsatrettede tendenser. På ledelsesniveau satser AAU på rekruttering og modtagelse af internationale forskere. Men det sker på et tidspunkt, hvor der sker en fordanskning af AAU s uddannelser, som ikke kan undgå at påvirke AAU s fremtidige muligheder for at internationalisere. Der indstilles, at Akademisk Råd debatterer temaet internationalisering med afsæt i et kort oplæg fra Hanne Tange og Anette Therkelsen samt flg. spørgsmål: Hvordan hænger den strategiske satsning i forhold til international rekruttering sammen med en organisatorisk udvikling, der peger mod afinternationalisering/fordanskning af vores læringsmiljøer? Hvordan kan vi bevare et globalt udsyn for Humanioras uddannelser og forskning, når balancen mellem danske/internationale studerende i vores studenterpopulation ændrer sig? Bilag 5. Notat om internationalisering til AR, d. 26. marts Formanden mener, at problematikken er fint opridset i oplægget, så Hanne Tange springer over den korte præsentation. Anette Therkelsen vurderer, at Distinguished Professors har haft en svær fødsel. På HUM har der været tale om to professorer, men at det kun er på Institut for Læring og Filosofi, at professoratet er blevet udmøntet. Barbara Simmons tiltræder til sommer. Hanne Tange mener, at der kan være problemer med rekrutteringen af Distinguished Professors, idet der være tale om et køb. Derudover virker ordningen uforbundet med uddannelserne, hvilket hun mener er et problem. Dekanen beretter, at Visiting Professors har været på AAU igennem flere år med forskellig finansiering, men det har været svært at se modellen blive foldet ud i Aalborg. På HUM og SAMF har det vist sig, at trangen til mobilitet ikke helt den samme som før den digitale udvikling. Hvor afhængig er man af at være tilstede på det pågældende universitet, når meget kan klares digitalt. Han kan sagtens se de potentielle risici, men mener at det har fundet sit leje. Hanne Tange mener, at afinternationalisering/fordanskning begynder at kunne mærkes i systemet. Det vil give en anden studerendeprofil. Hun mener, at det bliver et andet internationalt miljø, når man har fordansket miljøet. Formanden mener, at idet uddannelserne ikke længere er engelsksprogede vil det give en anden profil og man ved ikke om det ville give færre ansøgere og om det vil give andre studerendeprofiler. Kan de danske uddannelser blive undervist noget mere på engelsk? Det er svært for de studerende, hvis der ikke er en tradition for dette, men også for underviserne? Dekanen mener, at man i teorien kunne beslutte at have et strategisk tiltag ift. internationalisering. Men underviserne skal være villige og able. Og vil vi det lige nu? Hvad er det næste? Vi skal måske mere have fokus på Forhøjelsen af det det laveste taxameter, da det må siges at have overordentlig betydning for AAU s fremtid. Birthe Lund spørger til om internationalisering også kunne være forskerudveksling for medarbejderne? Samt at de udenlandske undervisere også tager del i de opgaver, som de danske undervisere løfter? Anette Therkelsen nævner, at der med internationaliseringsstrategien, der snart kommer ud, ikke er fokus på Distinguished Professors, men på funding og

7 internationalisering gennem samarbejde og netværk, da det bl.a. øger synligheden og muligheden for at få eksterne midler. Henrik Sand mener, at man med fordel kunne arbejde med nogle programmer om rokering af medarbejderne. Hanne Tange spørger til, hvorfor sprogunderviserne ikke tilbydes at vedligeholde deres sprogkompetencer og forskningsrelationer gennem rejser/udsendelser? Det må alt andet lige være billigere end ordningen med Distinguished Professors. Dekanen takker for de mange gode forslag. 5. Orientering fra dekanen (20 min.) Dekanen giver en kort status på opnåelse af budgetmålene i 2019 og de igangværende processer. Derudover orienteres Akademisk råd om høringsvaret, vedr. oprettelsen af en etisk komite på AAU, udarbejdet af Thomas Ploug på rådets vegne. Det indstilles, at Akademisk Råd informeres og foretager en faglig diskussion. Bilag 6. Orientering til FSU og Akademisk Råd vedr. placering af CGS VIP, d. 18. marts Høringsvar fra Akademisk Råd for Det Humanistiske Fakultet vedr. oprettelsen af en etisk komite på AAU, d. 21. marts Dekanen orienterer om indstillingsprocessen vedr. supplering af medlemmer til rådet. Der er indkommet et forslag, Oscar Garcia Agustin (CGS), som dekanen udpeger til rådet. Han gør opmærksom på, at der er to ledige pladser, da Ditte Kolbæk er stoppet på AAU og Kathrin-Marie Otrel-Cass har orlov. Han erindrer, at diskussionen gik på, om der var brug for flere medlemmer fra Institut for Læring Og Filosofi. Jes Lynning Harfeld forhører sig i forskningsmiljøet. Dekanen foretrækker en afklaring lige efter påske, så begge kan udpeges samtidig. Der opstår en ny situation pr. 1. august 2019 med dannelsen af det nye institut, men det ændrer ikke den måde rådet sammensættes på. Dekanen har ikke nogen stærk holdning til, hvordan rådet sammensættes, men har selvfølgelig interesse i, at der er spredning i den rådgivning han modtager. I forbindelse med det ordinære valg i efteråret 2019 kunne man gentænke sammensætningen for at få en repræsentativ sammensætning. Dette tages op som punkt på næstkommende møde. Dekanen orienterer om besparelserne og økonomiseringen af ressourcerne, samt at man har måtte foretage afværgeforanstaltninger og egentlige afskedigelser. Der er udmøntet 23 afskedigelser og der er lavet en nyt budget, så resultatmålene opnås i både 2019, 2020 og 2021 for at undgå en lignende proces. Pr. 1. august overflyttes medarbejderne fra HUM-delen af Institut for Kultur og Globale Studier det nye institut og SAMF-medarbejderne flyttes til et eller flere SAMF-institutter. Fordelingen af medarbejderne er nu på plads. Det har været svært da flere TAPmedarbejdere har haft tværgående arbejdsopgaver. Institutleder har puslet fordelingen af VIP-medarbejderne på plads. Der mangler kun det HR-tekniske ift. nyt ansættelsesbrev.

8 Der pågår udviklingsarbejde for det nye institut og der er nedsat en overgangsledelse. Det nye institut er så småt begyndt at tegne de første streger for, hvordan det skal se ud. VIP-medarbejderne vil opdage at meget er uændret. Hanne Tange orienterer Akademisk Råd om, at et medlem af samarbejdsudvalget har gjort opmærksom på, at der ikke har været institutråds- eller samarbejdsudvalgsmøde siden januar. Lone Stoustrup gør opmærksom på, at det er indkaldt til et fællesmøde for de to nuværende institutråd d. 26. april 2019 og at der afholdes fællesmøde i de to nuværende SU d. 20. maj Der indkaldes til HAMiU snarest. Dekanen må desværre erkende, at dekanerne havde fejlberegnet, at forskningsgrupperne ville være de eneste kollektiver, der skulle tages hensyn til, men at der er flere af disse slags. Birthe Lund mener, at det kræver en vist robusthed for medarbejderne at skulle beslutte, hvor de skal høre til og hvor de skal være henne. Formanden svarer, at medarbejderne vel selv har kunnet bestemme, hvor de ville hen? Hanne Tange vurderer ikke, at grupperne er blevet rykket fra hinanden. Medarbejderne har dog skulle finde hinanden igen i denne proces. Jes Lynning Harfeld spørger til om, der er nogen yderligere udmeldinger vedr. rokaden. Dekanen svarer, at nej, der er ingen yderligere udmeldinger, men at der er tale om en fast beslutning. Han orienterer om, at der er modtaget en bevilling fra Bygningsstyrelsen til renovering af KST3, hvilket betyder, at der er midler til at opdatere bygningen, uden at det belaster fakultetets budget. 6. Tildeling af ph.d.-grader (5 min.) Dennis Puorideme, Institut for Kultur og Globale Studier, ph.d.-program Interdisciplinary Discourse Studies, har forsvaret sin ph.d.-afhandling den 20. marts 2019, med ph.d.-titel: Social Protection and Gender at the Intersection of Discourses and Governmentality. A Critical Discourse Study of the LEAP Cash Transfer Programme in Ghana. Et enstemmigt Akademisk Råd godkender, at Dennis Puorideme tildeles ph.d.-graden. Tillykke! Det indstilles, at Dennis Puorideme tildeles ph.d.-graden. Bilag 8. Sagsfremstilling -Tildeling af ph.d.-grader, d. 26. marts 2019.

9 9. af ph.d.-afhandling til forsvar/recommendation of PhD thesis for defence, d. 20. marts Eventuelt Jacob Bjerregaard Laursen spørger, på vegne af studentermedlemmerne, om det vil være muligt at møderne afholdes i henhold til undervisningsslot. Sekretæren undersøger og ændrer mødetidspunkterne, hvis det er muligt. Lone Stoustrup beder dekanen have sin opmærksomhed på, at der ikke etableres gruppearbejdspladser, hvor der pågår ombygning, både pga. støj og idet der er tale om en langstrakt periode på muligvis 1½ år. Der vil muligvis skulle tages de samme hensyn ift. seminarierum. Henrik Sand orienterer rådet om, at Institut for Kommunikation og Psykologi flytter ud af KST3 inden sommerferien.