DAGSORDEN. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen er godkendt. Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd godkender dagsordenen.

Transkript

1 Dekansekretariatet på Det Humanistiske Fakultet Fibigerstræde Aalborg Ø Sagsbehandler: Lene Hansen Telefon: hum-dekansekr@adm.aau.dk Dato: Sagsnr.: DAGSORDEN Møde: HUM Akademisk Råd Mødedato og tidspunkt: kl Sted: Fibigerstræde 5 lok. 35 / CPH ACM15 (A) Deltagere: Henrik Halkier (dekan), Falk Heinrich (formand), Hanne Bruun Søndergaard Knudsen, Hanne Tange, Jes Lynning Harfeld, Thomas Ploug, Jacob Bjerregaard Laursen (studerende), Laura Mary Jensen (studerende), Line Boye Danielsen (studerende), Lize Maria Daniel van Biesen (studerende), Lene Hansen (referent) Observatører: Lone Stoustrup (LÆR), Henrik Sand (KOM), Malene Karmisholt (CGS, suppleant) Gæster: Afbud: Mark Nicholas Grimshaw-Aagaard, Kathrin Otrel-Cass, Birthe Lund, Henriette Badsberg Jensen, Morten Søndergaard, Ditte Kolbæk 1. Godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Dagsordenen er godkendt. Referat Det indstilles, at Akademisk Råd godkender dagsordenen.

2 2. Godkendelse af referat Referatet er godkendt. Det indstilles, at Akademisk Råd godkender referat af mødet d. 27. november Referat Valg/genvalg af formand for Akademisk Råd Blandt Akademisk Råds valgte medlemmer vælges en formand for Akademisk Råd. Formanden vælges for et år ad gangen med mulighed for forlængelse (Forretningsorden for Akademisk Råd, 1, stk. 2). Falk Heinrich har tilbudt at fortsætte som formand og det vil fortsat være muligt at stille op som kandidat til formandsposten. Formanden spørger til, om der er nogen der ønsker at stille op som modkandidat. Det er der ikke. Til gengæld er der opbakning til, at Falk Heinrich fortsætter som formand. Det vedtages, at Falk Heinrich genvælges som formand for Akademisk Råd på Det Humanistiske fakultet i mødeåret Det indstilles, at Akademisk Råds valgte medlemmer vælger en formand. 4. Sammenlægning af CGS og Læring og Filosofi til nyt institut Kultur og Læring (arbejdsnavn) Punktets formål er en gensidig orientering om den trufne beslutning og medarbejdernes reaktioner og overvejelser. Hanne Tange orienterer kort om brevets indhold, motivation og ambition. Dekanen beretter om grunde, omstændigheder og de forventede effekter af sammenlægningen. Det indstilles, at Akademisk Råd informeres og foretager en faglig diskussion. 2. Mail fra Henrik Halkier, Organisationsændring på Institut for Kultur og Globale Studier og Institut for Læring og Filosofi/ Organisational changes, d. 9. januar Brev fra CGS medarbejdere, Vedr. nedlæggelsen af CGS, d. 14. januar Mail fra Henrik Halkier og Rasmus Antoft, Re_ Vedr. nedlæggelsen af CGS, d. 15. januar Brev fra Henrik Halkier og Rasmus Antoft, Svar på brev af 14. januar, d. 22. januar Hanne Tange har bedt om få punktet optaget på dagsordenen og præsenterer punktet. Hun gør opmærksom på, at der er indsamlet 86 underskrifter på brevet fra CGS medarbejderne (bilag 3) på blot to dage, hvilket viser, at der er en stor opbakning. Hanne Tange fremfører 3 punkter: 1. Beslutningsprocessen: Processen er blevet truffet henover hovedet på CGS medarbejdere og spørger til om CGS ledelsen er blevet hørt. 2. Vision: Er der præsenteret nogen vision? Hanne Tange mener ikke at have set en sådan. Hvorfor ikke bare kalde det en spareøvelse? Gymnasiefagene er meget bekymrede og oplever bl.a. at blive perifere. Er der tale om en udfasning af gymnasiefagene? Og hvad med de tværfaglige uddannelser kan man regne med der er jobs og kan studienævnene regne med at have folk? 3. Prisen: Hvem betaler? Groft sagt, hvor mange adjunkter kommer det til at koste? Hanne Tange overlader ordet til Malene Karmisholt. Malene Karmisholt oplever, at TAP-siden er utroligt kede af skulle splittes op. Man har arbejdet hårdt på at blive et institut. Hun mener, at TAP-gruppen arbejder rigtigt godt sammen og er gode til at sparre med hinanden. Man har udviklet specialister, dog med god mulighed for at dække ind for hinanden. Der er konstant udvikling med fokus på bedst mulig opgaveløsning. Man undrer sig over, at man på trods af ros ift. opgavehåndtering skal til at lave om og løse opgaver, som man gør på de SAMFinstitutter, som medarbejderne vil blive flyttet ud på. TAP-gruppen er derudover meget i tvivl om de får noget at sige i processen ift. bl.a. arbejdsopgaver.

3 Jes Lynning Harfeld gør opmærksom på, at Læring og Filosofi er dårligt repræsenteret i AR, men at han har spurgt sine kolleger om deres oplevelse af processen. De føler, at beslutninger er blevet truffet oppefra og ned, hvilket gør, at de er utrygge ved om sammenlægningen bliver lige sådan. Han vil derfor, på vegne af Læring og Filosofi, kraftigt tilskynde, at medarbejderne inddrages i processen. Formanden beder om man skelner mellem de påtænkte afskedigelser og sammenlægningen af CGS og Læring og Filosofi. Dekanen takker for spørgsmålene og mener, at de er vigtige at adressere. Han er enig i, at det har været en top-down proces - og at det har været med fuld overlæg. Som der også blev orienteret om på FSU mødet d. 7. januar 2019 har dekanerne for henholdsvis Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet besluttet, at institutterne på HUM og SAMF ikke længere skal være tværfakultære pr. 1. august Baggrunden for denne beslutning er et ønske om at skærpe fakulteternes profil og strategiske sigte. Der har bl.a. været en stærk interesse for at få forenet de internationale dele af SAMF. Derudover er der et stigende pres ovenfra ift. administrative opgaver og med fakultetskontorets nedlæggelse er der kommet et større pres på institutterne. Dekanerne vurderede, at det var uhensigtsmæssigt at have to forholdsvis små institutter og administrationer, der på sigt også ville være blevet mindre. HUM institutterne har brede fagligheder, der ikke ville kunne samles i en fælles administration (hvilket også ville forudsætte, at enhederne har en karakter af de professionsbaserede institutter), hvorfor det har været at foretrække at have to institutter; Institut for Kommunikation og Psykologi samt det nye institut Kultur og Læring (arbejdsnavn). Visionen er at sørge for at der både administrativt og ledelsesmæssigt er en robust platform under de faglige paletter. Dekanen oplever, at der er en masse forbindelser på CGS, men også en masse ikkeforbindelser. Det nye institut vil indeholde den samme grad af spraglethed, dog med et mere robust fundament for uddannelserne. Dette mener han, må være at foretrække og på sigt vil betydningen af dette være rimelig klar. Til spørgsmålet om hvad det kommer til at koste, svarer dekanen, at det er vanskeligt at gøre op på forhånd, hvad de samlede omkostninger beløber sig til. Hanne Tange mener, at det har kostet, at medarbejderne har været umotiveret i en måned. Formanden spørger til dekanens anvendelse af begrebet robusthed og hvad der menes med dette.

4 Dekanen mener, at med robusthed er der tale om en solid administrativ understøttelse af det faglige virke, der kan varetage og indoptage nye opgaver. Med robusthed er der den fornødne dybde og de fornødne ressourcer tilgængeligt. Begge dekaner er meget opmærksom på, at det tekniske område er i høj kurs, samt at det humanistiske og samfundsvidenskabelige område risikerer at blive et halehæng. Med den organisatoriske konsolidering ønsker man at skabe den bedst mulig basis for tydelige profiler af områderne, herunder fakulteternes styrker og særkender. Hanne Tange mener, at CGS er meget SAMF-præget og spørger til, hvorfor man ikke bare laver ét fakultet. Dekanen pointerer, at det ikke kommer ikke til at ske. Fakulteterne har hver især en opgave, hvilket består i at uddanne inden for deres respektive fag. Det Humanistiske Fakultetets succes bliver målt i at kunne få hele Humaniora til at lykkes. Line Boye Danielsen spørger til, hvorfor man ikke har tænkt PBL ind i processen. Dekanen svarer, at det ville have skabt utrolig meget usikkerhed for organisationen, hvis man havde inddraget alle medarbejder i at finde løsninger, da mulighederne er utallige. Man kunne sagtens have forestillet sig andre måder at have dannet de to institutter på, men man har bl.a. ønsket to lige store institutter. Man har til gengæld ikke ønsket at reformere det administrative underlag for alle de humanistiske institutter. Jacob Bjerregaard Laursen gør opmærksom på, at de studerende er blevet lovet at deres undervisning og kvaliteten deraf ikke vil blive berørt, men det er de studerende alligevel bekymrede for. Dekanen svarer, at det er man meget opmærksom på. Man kan heller ikke være tjent med de gode relationer på HUM og SAMF forsvinder. Jes Lynning Harfeld spørger til muligheden for inddragelse af PBL ved sammenlægningen af institutterne, herunder inddragelse af og indflydelse fra medarbejderne i processen fremover (i modsætning til den hidtidige top-down proces). Dekanen svarer, at det ikke kun er muligt, men en nødvendighed. Man skal finde de bedst mulige løsninger for det nye institut. Det er vigtigt, at man får kigget på diversiteten og at man tager højde for at det nye institut er større. Dekanen fortæller, at der nedsat en overgangsledelse som skal sikre, at væsentlig ledelsesmæssig erfaring, kompetencer og lokalkendskab fra begge institutter indlejres i det nye institut, men der vil samtidig være brug for dialoger både på stort og småt,

5 både vedr. uddannelse og forskning. Overgangsledelsen træder sammen for første gang d. 8. februar 2019 for at påbegynde arbejdet med en procesplan for dannelsen af det nye institut, men gør opmærksom på, at der vil være en del tilløb til arbejdet. Der er desuden indgået samarbejde med ekstern konsulent for at facilitere overgangsledelsens arbejde. Formanden spørger til overgangsledelsens sammensætning. Dekanen fortæller, at overgangledelsen består af institutleder Keld Thorgård, administrationschef Lone Stoustrup, studieleder Robert Chr. Thomsen, samt viceinstitutlederne Lise-Lotte Holmgreen, Morten Misfeldt, og Anja Overgaard Thomassen. Formanden spørger til om den organisatoriske konsolidering kommer til at betyde noget for forskningsgrupperne; kan de falde fra hinanden? Hanne Tange svarer, at medarbejderne er urolige, da uddannelser og forskning kan blive skilt ad. Dekanen svarer, at det er et vigtigt spørgsmål og at det kan tackles på flere måder. Dekanerne er indstillet på, at der kan være tale om overflytning af enkelte medarbejdere, samt at det måske kunne være uddannelserne, der er bestemmende for placeringen af medarbejderne. Lone Stoustrup gør opmærksom på, at der er forskningsgrupper, der eksisterer på tværs af fakulteter og institutter. Jes Lynning Harfeld pointerer, at der er administrative restriktioner for tværfakultære forskningsgrupper, bl.a. på grund af BFI, og frygter at sådanne løsninger i sidste ende vil blive sparet væk. Formanden spørger dekanen om det ligger en faglig strategi til grund for den organisatoriske konsolidering, altså om man har ønsket at styrke de traditionelle disciplinære enheder ift. for eksempel funding. Dekanen svarer, at dette ikke er tilfældet og at det tværfaglige vil fortsat være der.. Jacob Bjerregaard Laursen spørger til løsningen med kompetencekort for TAP-ansatte på CGS. Dekanen svarer, at kompetencekortløsningen også blev brugt ifm. nedlæggelsen af Fakultetskontoret på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet. Tanken er, at det skal bruges som en indledende afklaring af kompetencer for derved at kunne afgøre hvilke medarbejdere, der skal på det nye institut og hvem der skal ud på et

6 SAMF institut. Dernæst vil der være samtaler med en leder om de konkrete arbejdsopgaver. Malene Karmisholt spørger til meningen med, at der laves kompetencekort for de medarbejdere, der har en arbejdsprofil og nogle opgaver, der blot kan overføres til det nye institut. Lone Stoustrup forklarer, at det er for at få kendskab til medarbejdernes kompetencer, men også for at muliggøre eventuelle ønsker om at få en ny faglig profil. Der vil ikke blive lavet kompetencekort for TAP-ansatte på Institut for Læring og Filosofi, da hun har et indgående kendskab til medarbejdernes kompetencer, men de ansatte vil blive bedt om at give udtryk for eventuelle ønsker, de måtte have, ift. f.eks. nye arbejdsopgaver. Punktet afsluttes, på trods af at flere ønsker at komme på talerlisten, men formanden vurderer, at det nødvendigt for at nå de resterende punkter på dagsordenen. 5. Orientering fra dekanen Dekanen giver en kort status på Budget 2019 og de igangværende processer. Det indstilles, at Akademisk Råd informeres og foretager en faglig diskussion. Dekanen orienterer omkring status på afværgeforanstaltninger, den aktuelle økonomiske situation efter afværgeforanstaltninger samt omfanget af besparelser, herunder nødvendige afskedigelser. Indtægterne i 2019 er klart lavere end i Der forventes en nedgang i uddannelsesindtægter på 17 mio. kr. Man har pba. dette iværksat afværgeforanstaltninger i form af bl.a. frivillige fratrædelser, ansatte der ønsker at gå ned i tid samt seniorordninger. Selvom baggrunden for de frivillige fratrædelser og seniorordninger er ærgerlig, er dekanen tilfreds med resultatet, selvom det desværre har været langt fra nok. Restbesparelsen har man kun kunne opnå via uansøgte afskedigelser. Der er tale om 25 påtænkte afskedigelser og det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen af disse ansatte man ønsker at undvære. Der er tale om en pålagt besparelse (Lene Hansen eftersender mail udsendt d. 7. februar 2019, Påtænkte afskedigelser / Intended dismissals, til studentermedlemmerne). Yderligere besparelser er fundet ved, at institutterne slår færre stillinger op. Institutterne har samlet set reduceret deres stillingsplaner, i form af slettede/udskudte nye stillinger, for i alt 4,6 mio. kr. i Lige nu er der en partshøringsperiode på 14 dage, hvor de påtænkt afskedigede medarbejdere kan kommentere på afskedigelsen. Efter de 14 dage skal der tages stilling til, hvem der skal opsiges. De faktiske afskedigelser vil finde sted ultimo februar måned.

7 De berørte medarbejdere forventes at passe deres arbejde i opsigelsesperioden, og dette på en måde, der er i overensstemmelse med professionel praksis og gældende aftaler, hvilket er i lighed med, hvad der gælder for øvrige medarbejdere. Ledelsen er opmærksom på, at det kan være udfordrende for de berørte medarbejdere at bevare motivationen. Hvis man som studerende oplever, at underviser ikke møder op til undervisning eller vejledning, så bedes den studerende kontakte sin studiesekretær. Ved sygdom findes en vikar for underviseren. Formanden spørger om der vil komme flere drøftelser vedr. budgetmodellen. Dekanen bekræfter, at det vil der, men understreger, at budgetmodellen kun er en af komponenterne i den økonomiske situation, hvorimod nedgangen i uddannelsesindtægterne er den største grund. 6. Etisk komite til drøftelse på AR Det Strategiske Råd for Forskning og Innovation (SRFI) skal i løbet af foråret drøfte oprettelsen af en etisk komite på AAU. Som en del af forarbejdet til drøftelsen vil SRFI gerne inddrage tilkendegivelse og evt. input til organisering og opgaveportefølje fra Det Akademiske Råd for Det Humanistiske Fakultet. Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter pkt. 1 3 i oplægget, herunder rådets tilkendegivelse om behovet for en etisk komite. 6. Oplæg til de akademiske råd på AAU vedr. forarbejdet til en drøftelse på SRFI ang. en etisk komite på AAU, d. 23. januar Helene Møller Larsen (forskningsrådgiver i Dekansekretariatet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet). Rådet spørger til, hvad en evt. etisk komite skal dække over? Er det kun i forskningsøjemed? Thomas Ploug udtaler, at det er meget almindeligt i udlandet, at man har en etisk komite til at drøfte og rådgive vedr. både uddannelse- og forskningsetiske spørgsmål, herunder bl.a. god forskningspraksis. Der vil være mange spørgsmål, som et etisk komite vil kunne tage op på AAU. Det praksisudvalg der allerede eksisterer på AAU arbejder mere snævert med bl.a. plagiatsager. Jes Lynning Harfeld fortæller, at man på det Humanistiske Fakultet på KU har en lignende komite. Formanden spørger rådets medlemmer om de oplever, at Kontraktenheden kan vejlede ift. etiske problemstillinger, hvilket rådets medlemmer ikke mener er tilfældet. Jacob Bjerregaard Laursen mener, at de studerende ville kunne bruge komiteen til at få vejledning og sparring. Thomas Ploug sender sine argumenter og sin beskrivelse af hvad en etisk komite på AAU vil kunne bidrage med. Lene Hansen samler rådets bemærkninger og sender til Helene Møller Larsen. 7. Klyngevejledning Studentermedlemmerne i Akademisk Råd på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har indstillet et punkt til drøftelse i rådet vedrørende klyngevejledning. Studentermedlemmerne i Akademisk Råd på Det Humanistiske Fakultet ønsker at indstille samme punkt til drøftelse. Jacob Bjerregaard Laursen har, på vegne af studentermedlemmerne, bedt om få punktet optaget på dagsordenen og præsenterer punktet. De studerende på både det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Fakultet er forstående over for de besparelser, der skal findes, som følge af den nye budgetmodel og fald i indtægterne, men ønsker ikke at dette skal påvirke kvaliteten af uddannelserne eller vejledningen. De studerende ønsker, at der bliver nedsat en

8 Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter klyngevejledning samt nedsættelse af en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge og udvikle vejledningsmulighederne. 7. Punkt-AR-SAMF. arbejdsgruppe, der har til formål at afsøge muligheder for forskellige former for vejledning. SAMF AR har netop vedtaget en tilsvarende arbejdsgruppe. Dekanen mener, at prodekanen for uddannelse, Hanne Dauer Keller, vil kunne stå i spidsen for en sådan arbejdsgruppe, men foreslår at de to arbejdsgrupper slås sammen. Jes Lynning Harfeld bakker op om forslaget, men opfordrer til at drøftelserne sker i samarbejde med studienævnene. Han mener, at studiestart 2019 er en meget kort tidsfrist. Jacob Bjerregaard Laursen foreslår at man kunne arbejde med en overgangsfase. Dekanen mener, at denne arbejdsgruppe skal sammensættes hurtigst muligt og påbegynde arbejdet dog med stærk inddragelse fra studienævnene og struktureret erfaringsudveksling på tværs af disse. Han vil bede Hanne Dauer Keller tage kontakt til studentermedlemmerne. 8. Fastlæggelse af temaer for møderne i Akademisk Råd 2019 Der fastsættes årligt en mødeplan for Akademisk Råds ordinære møder. På årets første møde aftales en foreløbig plan for, hvilke temaer der bør drøftes på årets møder i Akademisk Råd (Forretningsorden for Akademisk Råd, 3, stk. 2). Det indstilles, at Akademisk Råd fastlægger en foreløbig plan for, hvilke temaer der bør drøftes på årets møder. 8. Mødeplan med fastlæggelse af temaer for møderne i Akademisk Råd Formanden gennemgår mødeplanen og beder medlemmerne komme med input til temaer for møderne i Akademisk Råd April: Ph.d.-området ønsker at komme på dagsordenen. Lene Hansen beder om en mere uddybende beskrivelse fra strategisk rådgiver Merete B. Rasmussen og undersøger om Anette Therkelsen deltager. Hanne Tange foreslår at internationalisering drøftes i april. Lene Hansen undersøger om temaet God videnskabelige praksis kan skubbes. Juni: Funding ønskes drøftet og gerne med deltagelse af Anette Therkelsen. September: Jacob Bjerregaard Laursen foreslår at man drøfter muligheden for en projektbørs for HUM, måske under temaet employability. Line Boye Danielsen gør opmærksom på, at der efterspørges humanister med IT-kompetencer. Formanden beslutter at lade temaet for decembermødet være åbent for eventuelle emner/problemstillinger, der måtte dukke op i løbet af året. Dekanen opfordrer til, at der er opfølgning fra arbejdsgruppen (se pkt, 7), når dette foreligger. Lene Hansen tilføjer et bredt orienteringspunkt som næstsidste punkt på de kommende dagsordner samt tidsestimat for dagsordenspunkterne.

9 9. Eventuelt Intet til dette punkt.