Lokal handleplan for sprog. Daginstitution Dagnæs

Transkript

1 2013 Lokal handleplan for sprog Daginstitution Dagnæs Louise Ehland & Tilde Duus Frederiksen Daginstitution Dagnæs, Horsens Kommune Revideret d

2 Indhold Sammenhæng Mål Sproglig inklusion Læringssyn Læringsmål Læreplan for sprog, tiltag og tegn Sprogvejlederen Sprogteamet Sprogscreeninger Overgange og sammenhæng Evaluering og dokumentation S. 2

3 Sammenhæng Med udgangspunkt i Horsens kommunes Sprogpolitisk handleplan udarbejdes dagtilbuddets lokale handleplan for sprog. Handleplanen skal udmønte de fælleskommunale mål og skal tydeligt beskrive, hvordan vi løfter opgaven omkring sprog og sprogtilegnelse/støtte, i dagtilbuddet. På baggrund af handleplanen, laves evaluering og beskrives nye indsatsområder, bla. afrapporteret i kvalitetsrapporten Daginstitution Dagnæs beskriver indsats omkring sprog, med udgangspunkt i de netop færdigt reviderede læreplaner og tillægger desuden beskrivelse af både specifikke og generelle tiltag, som foregår dels i de enkelte afdelinger og grupper og på tværs af dagtilbuddet. Handleplanen skal ydermere ses i sammenhæng med handleplanen for samarbejde mellem skole og dagtilbud i distriktet. Vision I daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation og relationer, dannes grundlag for inkluderende fællesskaber med udviklingsmuligheder for alle. S. 3

4 Lærings-syn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. Læring kan foregå på mange måder fx, gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Man skal selv være aktiv, man lærer noget, når man arbejder selv. Man lærer noget, når man er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som man kan i forvejen. Lærings-mål for sprog De overordnede læringsmål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til og mod på at, bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. S. 4

5 Inklusion Inklusion er en overordnet politisk vision om et samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er en faglig målsætning om at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle har ret til og mulighed for at være aktive deltagere. Også i et sprogpolitisk og sprogfagligt perspektiv, må der være særligt fokus på barnets muligheder for at være aktivt deltagende i et fællesskab, at kunne udtrykke sig, og være deltagende, fordi: sproget er et redskab for kommunikation, sproget tilegnes i de relationer, som barnet indgår i, Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. Sproget berører barnets kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling og trivsel. Målet er, at barnet opnår optimale muligheder for sproglig deltagelse og dermed trivsel og læring. S. 5

6 Læreplan for sprog Tiltag og tegn. I daginstitution Dagnæs danner læreplanen grundlag for den daglige praksis omkring børnene. Vi har heri beskrevet mål for sprogindsatsen, konkrete handlemål og tiltag og hvilke tegn vi bla. gerne vil se på, at børnene udvikler sprog. Tiltag Styrke børnenes sprogtilegnelse gennem nærvær og dialog. At der skabes rammer for nærværende dialog, bl.a. ved at: børn og voksne lytter og barnets udsagn bliver bekræftet (fx til samlinger, i hverdagens dialog og fortællinger) de voksne gennem kommunikationen i hverdagen appellerer til dialog og at børnene i hverdagens sammenhænge opnår erfaringer med kommunikation, herunder turtagning, at lytte på hinanden m.v. vi tillægger børnenes spontane lyst til at fortælle stor værdi og prioriterer at være nærværende og deltagende i dialogen omkring børnenes historie/fortælling (herunder at børnene får lov til at fortælle historier og gengive oplevelser for hinanden) børnene oplever glæden ved at bruge sproget, at de herigennem også kan blive set, inddraget og forstået. Det enkelte barn oplever at få taletid og mulighed for at komme til orde, fx ved samling, omkring bordet når vi spiser madpakker, når vi læser historie. Styrke børnenes sprogtilegnelse gennem leg, aktivitet og eksperimentering. Skabe rammer for et inspirerende sprogmiljø i hverdagen bl.a. ved at: Skabe rammer for børnenes nysgerrige og eksperimenterende tilgang til sproget, herunder fx at digte historier, at lave vrøvleord og sange, højtlæsning og tilgængelige bøger, computer, tavler og materialer. At have sproglig opmærksomhed i hverdagen, både inde, ude og på ture S. 6

7 Planlægge pædagogiske forløb med sprogligt fokus herunder fx storbøger (A3), højtlæsning med efterfølgende tegning / skrivning, historielæsning hvor der arbejdes med fokusord, rim og remser og sanglege. Arbejde med temaer i børnegruppen og herved skabe fælles opmærksomhed og udvide begrebsverdenen Benytte dialogisk oplæsning i børnegruppen, hvor der skabes dialog om historien og børnene er sprogligt aktive og deltagende. Styrke børnenes sproglige opmærksomhed og nysgerrighed og bruge sproget i mange former. Vi skaber rammer for barnets sprogudvikling og nysgerrighed bla. ved, at: Hverdagen italesættes og børnene inddrages i gøremål, hvor sproget er aktivt (herunder bruge sproget i hverdagens sammenhænge, som fx ved borddækning, i garderoben, i sandkassen m.v.) Lysten til at udvikle skriftsprog styrkes ved at vi f.eks. leger med de forskellige lyde i ordene, sætter bogstaver sammen og legeskriver på tegninger osv. Vi har opmærksomhed på en differentieret indsats og udfordrer børnene sprogligt, ved fx at bruge nuanceret sprog, en taburet er en taburet, ikke en stol osv, og taler med børnene om ord de ikke kender eller endnu forstår. Vi sætter ord på verden og lader børnene erfare og danne mening via sprog og sproglige sammenhænge. Min bror skal i skole.. det skal min dreng også og de skal gå i parallelklasse.. hva betyder parallel?? S. 7

8 Tegn At børnene leger med sproget, synger, kan lave egne rim og remser og sange og fortællinger. At børnene i deres leg, bruger sproget, digter historier og fortællinger, forhandler og argumenterer og oplever gensidighed, via den fælles sproglige opmærksomhed. At børnene efterspørger bøger og højtlæsning. At børnene overfører nye ord fra historien og kan bruge dem f.eks. i leg eller i egne fortællinger og udsagn. At børnene identificerer ukendte ord og begreber og udviser nysgerrighed og motivation ifht. til at lære og bruge ordet, kende ordets betydning. At børnene har et nuanceret sprog og at de kender overbegreber, som: køretøj, bestik og overtøj. At børnene kan beskrive og forklare. At børnene udvikler sig sprogligt og at de opnår sprogligt mod og tryghed, f.eks. i samling. At børnene griber til sprog og kan udtrykke følelser og behov. At børnene udviser nysgerrighed og motivation i sproglige læringssituationer, både ifht. til tale og skriftsprog. At de voksne i hverdagen udviser opmærksomhed på sproget, er lyttende i forhold til børnene og giver plads til sproget, herunder fokus på dialog, sang, vrøvleord, fortællinger m.v. S. 8

9 Sprogvejlederen Sprogvejlederen i dagtilbuddet skal fungere som faglig ressource, inspirator og rollemodel i personalegruppen, for ledelsen og i det lokale netværk. I praksis kunne dette omhandle: På skift i samlinger, i den pædagogiske fordybelsestid, iværksætte en pædagogisk aktivitet med sprogligt fokus (ex. dialogisk oplæsning), rundt på de forskellige stuer. Efterfølgende vil der være mulighed for kort fælles refleksion på stuen. I denne forbindelse skal der udarbejdes en kort skriftlig introduktion til faglige overvejelser omkring emnet. Deltage i stuemøder efter behov, med sprogligt fokus Fungere som sparringspartner når kollegaer er usikre eller undrende på et barns sproglig udvikling / udviklingsniveau. I det lokale netværk forventes sprogvejlederen, at lave oplæg, medbringe artikler m.v. Ligeledes kan der efter aftale laves oplæg på personalemøder o. lign. Udarbejde inspirationsmappe på Børne Intra, der henvender sig til h.h.v forældre og personale. Være sparringspartner for kollegaer i.f.h.t. sproglig indsats i hverdagen og udarbejdelse af sprogvurderinger, handleplaner, TRAS m.v. Viderebring og formidle mulige metoder til sprogstimulering, og have fokus på det sprogstimulerende læringsmiljø Efter behov kan sprogvejlederen inddrages i pædagogisk sparring og deltage i pprkonferencer. Evt. mødevirksomhed udover dette planlægges i samarbejde med ledelsen. S. 9

10 Konkrete opgaver (sprogvejleder) : Sprogvejlederen kommer kontinuerligt rundt på alle stuer med sproglig aktivitet. Udarbejdelse af materiale og implementering af It-baseret sprogværksted. Udarbejdelse af Handleplan for samarbejdet ml. skole og dagtilbud/sprog Udarbejdelse af Handleplan for dagtilbud/sprog Udarbejdelse af retningslinjer for arbejdet med nyt testmateriale, herunder udarbejdelse af pjece om lovgrundlaget, det vi kan og det vi skal! Sprogvejlederens arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at det er muligt at lave aktiviteter (være i praksis) og udføre øvrige opgaver, f.eks. udarbejde skrivelser, afholde møder, deltage i samtaler, give sparring, lave tests osv. Sprogteamet Sprogteamet består udover sprogvejlederen og ass. leder, af en sprogansvarlig pædagog fra hver afdeling. De sprogansvarlige pædagogers opgave er først og fremmest: At være sparringspartner for både sprogvejleder og stuepædagoger. At følge op på handleplaner og indsatser. At have et overordnet blik på det generelle sprogmiljø og sprogarbejde i afdelingerne. I sprogteamet arbejdes med De overordnede indsatser. Videndeling. Strukturering og koordinering af sprogopgaver. Projektarbejde. Nye indsatser og tiltag. Generel udvikling og sparring på området. S. 10

11 Sprogvurderinger i dagtilbuddet 3 og 5 årige børn De fleste børn vil have en naturlig sproglig nysgerrighed og udvikling og vi støtter denne ved et kvalitativt sprogligt læringsmiljø i daginstitutionen. Dialog omkring barnets sprogudvikling med forældrene, er afgørende. Ved at inddrage forældrene skabes sammenhæng for barnet og bla. denne skaber grundlag for læring og udvikling. I Horsens kommune er det politisk bestemt, at alle 3- og 5 årige børn skal gennemgå en sprogvurdering/test. I daginstitution Dagnæs vil testen, udover at give os et billede af barnets sproglige udvikling, danne grundlag for faglig refleksion over egen praksis og hvordan denne kan målrettes, dels i forhold til generel sprogindsats og dels i forhold til særlig/fokuseret sprogindsats for det enkelte barn. Testen er også et redskab til at få viden om barnets sproglige ressourcer, og særligt dette danner grundlag for at udarbejde og beskrive indsats og handleplaner. I slutningen af 2013 opstartes projekt omkring registrering af pædagogens formodning om testresultaterne. Formodningen registreres i et skema, inden barnet testes. På baggrund af disse formodninger undersøges - 1) generel grundfaglighed i daginstitutionen i forhold til børns sprogudvikling: kan vi lave kvalificerede vurderinger af barnets sproglige udvikling, uden at teste? 2) Når og hvis vi laver forkerte vurderinger/formodninger om testresultaterne, på hvilke sproglige områder er det så særligt, at vi drager forkerte konklusioner. Dette kan danne grundlag for opkvalificering af institutionens generelle sprogindsats og miljø. Der vil IKKE blive undersøgt på den enkelte pædagogs kvalifikationer. S. 11

12 Den 3- årige. Når barnet starter i børnehaven som 3-årig foretages den obligatoriske sprogvurdering. Forældre informeres om sprogvurderingen i det velkomst-materiale der udleveres når barnet starter. Vurderingen laves på et, for barnet passende tidspunkt, dog senest når barnet er 3,4 år. Testen foretages af barnets stuepædagog. Inden barnet testes, udfyldes vores interne formodningsskema. Dette afleveres til ass. leder og hun sørger for at skemaet scannes og lægges sprogteamets mappe, på intra. Viser vurderingen/testen, at der skal være særlig opmærksomhed på barnets sprogudvikling, inddrages forældre, sprogvejleder og/eller afdelingens sprogpædagog. Handleplan udarbejdes og denne underskrives af forældre, stuepædagog og ass. leder og lægges i barnets sprogmappe på intra. Ass. leder registrerer desuden, at barnet er testet og hvad resultatet var. Dette påføres sprogteamets interne skema og lægges i sprogteamets mappe på intra. Alt øvrigt skriftligt materiale der udarbejdes lægges, af stuepædagogen, i barnets sprogmappe på intra. Den 5- årige (kommende skolestartere) Fra ca. 15. september og frem mod 1. november, foretages test af de kommende skolebørn. Samme procedurer som ved 3års testen følges i forhold til formodninger, registreringer mv. Viser testen at der skal være særlig eller fokuseret sprogindsats omkring barnet, påføres dette senere overleveringsskemaet og diverse handleplaner mv. vedlægges som bilag (skolen vil kunne hente resultaterne/rapporterne i Rambøll results, men der kræves forældresamtykke til overlevering af alt skriftligt materiale udarbejdet i daginstitutionen) S. 12

13 Generelt i forbindelse med særlig opmærksomhed på barnets sprogudvikling Ved særlig opmærksomhed på et barns sprogudvikling inddrages forældrene i denne opmærksomhed og der rettes henvendelse til afdelingens sprogpædagog og/eller sprogvejlederen. Den ledelsesansvarlige informeres (ass. leder). Forældrene inddrages i udarbejdelse af handleplanens indhold og der laves aftaler om indsats i henholdsvis hjem og dagtilbud. Efter 3 mdr. laves intern evaluering på handleplan (stuemøde). Ass. leder og sprogvejleder deltager evt. i denne. Det vurderes, i et samarbejde med forældre og evt. sprogvejleder, om der er behov for yderligere vejledning og evt. samarbejde med tværfaglige instanser, f. eks talepædagog/ppr eller to-sprogskonsulenten Forældrene inddrages og informeres løbende i observationer og tiltag. Efter 6 måneder evalueres og redigeres og der beskrives nye mål. Forældrene og evt. sprogvejleder inddrages i dette. Fra ca. 15. september og frem mod 1. november, foretages test af de kommende skolebørn. Herefter udarbejdes handleplaner i samarbejde med forældre og evt. sprogvejleder / sprogpædagoger/ ass. leder. Hvis forældrene samtykker, videregives handleplaner mv (f.eks. Tras) til skolen, i forbindelse med øvrige overleveringsprocedurer. Se i øvrigt indsatsområder for S. 13

14 Særlige tiltag Brobygger: Brobygger projektet formål: tiltag ifht. at forberede børnenes møde med skolen og bygge bro mellem de forskellige personalegrupper, der arbejder med små og mindre børn.. Projekt på tværs af Folkebibliotek, skolen og daginstitution. (læs mere bilag 1: projektrapport) It-baseret sprogværksted: Med pædagogisk fokus på børnenes sprogtilegnelse vil vi etablere et It-baseret sprogværksted for børnene i daginstitutionen. Sprogværkstedet skal være mobilt, således det kan benyttes af alle børnegrupperne på tværs i institutionen. Institutionens sprogvejleder og sprogteam er omdrejningspunktet i dette projekt. Nye testprocedurer og i forbindelse med dette: opstart af projekt omkring reg. af formodning, og intern opkvalificering af pædagoger via workshops om sprogvurderinger. Indsatser Udarbejdelse af 10 spørgsmål til professoren omkring børns sproglige udvikling og status, til brug ved afklaring af hvilke børn der skal sprogscreenes. Udarbejdelse af folder(vejledning til pædagogerne), pixi-udgave af lovgrundlaget og lokale procedurer ifht. sprogscreeninger. Opkvalificering, viden og praksis, af to-sprogsindsatsen ( ) Metodeudvikling, dokumentation og evaluering I slutningen af 2013 opstartes projekt omkring registrering af pædagogens formodning om testresultaterne. Det er på baggrund af indsatser, at der laves afrapportering i kvalitetsrapporten. S. 14

15 Overgange og sammenhæng samarbejde i distriktet MÅL: At vi ved et udviklende og forpligtende samarbejde ml. skole og dagtilbud, skaber bedst mulige betingelser for barnets fortsatte sproglige udvikling og motivation, i overgangen fra dagtilbud til skole. INDSATSOMRÅDER: Kvalificere og udvikle samarbejdet mellem skole og dagtilbud, med særligt fokus på fælles evaluering og faglig udveksling og udvikling Udvikle samarbejde mellem sprogvejleder og læsevejleder i distriktet, særligt herunder kendskab til hinandens praksis og mulighed for vidensdeling. Udvikle og kvalificere en mere metodeorienterede overlevering fra dagtilbud til skole Dokumentation Vi arbejder med praksisfortællinger som en central dokumentationsform. Praksisfortællinger er for os et redskab til: at synliggøre og dokumentere, at vi gør det, som vi siger, vi gør. at opnå nye forståelser og handlemuligheder, og dermed videreudvikle vores pædagogiske praksis. Praksisfortællinger er ifølge Susanne Idun Mørch fortællinger om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra det pædagogiske arbejdes hverdagslivspraksis, oplevet og fortalt af de mennesker, der arbejder i denne praksis med henblik på at forstå, udvikle eller dokumentere denne praksis. Praksisfortællingerne er desuden centrale dokumenter for evalueringsdelen, idet det er i praksisfortællingen, at konkrete indsatser, specifik udvikling (hos enkelte børn) osv., beskrives og fastholdes som viden. Praksisfortællinger sprogligt fokus, udarbejdes minimum 1 gang årligt, i forbindelse med evaluering på stuemøde. S. 15

16 Evaluering 3 trin I sprogteamet og evt. på personalemøder: evalueres på den generelle sprogindsats, på sprogmiljøet i dagtilbuddet, med udgangspunkt i den fælles læreplan. Ud fra egen (institutionens) best practice, altså hvad tror vi på virker i praksis, hvad erfarer vi i praksis, hvad lykkes bedst og hvordan/hvornår, reflekterer og opstiller vi nye mål og planlægger nødvendige indsatser og tiltag. Assisterende leder er, i samarbejde med sprogteamet, ansvarlig for, at evalueringen planlægges og gennemføres 1 gang årligt. På stuemøder og ved sparring med sprogvejleder: evalueres på stuens eget sprogmiljø, de voksne som sproglige rollemodeller, praksis ved planlagte aktiviteter og hverdagspraksis. I samarbejde med sprogpædagogen og assisterende leder, er stuen personale, ansvarlige for, at evalueringen planlægges og gennemføres, mindst 1 gang årligt. Ved sparring og/eller individuelle vejledning mellem stuepæd/ass. leder/sprogvejleder: evalueres på indsats og effekt, f.eks. via handleplaner, på indsats ifht. enkelte børn eller børnegrupper. Stuepædagog og assisterende leder er ansvarlige for, at planlagte evalueringer/opfølgninger gennemføres. S. 16