N O T A T. OFU Demografiregulering budgetberegning :

Transkript

1 April 2018 N O T A T OFU Demografiregulering budgetberegning : I forbindelse med behandling af budgetstrategien for 2019, anmodede udvalget på mødet den 3. april om en redegørelse for demografi beregningen på udvalgets område. For budget 2019 beregnes demografi efter de hidtidige modeller, men beløbet tildeles ikke automatisk på de områder, hvor befolkningstallet stiger, men samledes i en demografipulje. I henhold til budgetstrategien skal udvalget ansøge og begrunde behovet for demografiregulering, herunder hvilke overvejelser udvalget har gjort i henhold til at effektivisere, så serviceniveauet kan fastholdes selvom der er flere brugere. Fagudvalgene skal ansøge om tildeling fra demografipuljen inden budgetseminaret i august. Hidtidig gældende beregningsprincipper: 1: Ældreområdet: Ældreområdet er siden kommunalreformen demografireguleret efter følgende udgangspunkt (i øvrigt beskrevet i budgetbemærkninger til budget 2013): Statens Institut for Folkesundhed skriver i en artikel udgivet i uge 21, 2009 følgende: Ældre lever længere uden langvarig og belastende sygdom. Konklusionen er lavet efter en undersøgelse, som er baseret på Statens Instituttet for Folkesundheds nationalt repræsentative sundheds- og syglighedsundersøgelser fra 1994, 2000 og 2005, hvor interviewpersonerne blev spurgt om langvarig sygdom, og om sygdom var hæmmende i arbejdet eller dagligdagen. 1

2 Konklusionen er, at den forventede levetid uden sygdom er steget markant fra 1994 til På den baggrund er der udarbejdet en beregningsmodel, som tager udgangspunkt i ovenstående konklusion fra Statens Institut for Folkesundhed. Modellen tager udgangspunkt i befolkningssammensætningen i udvalgte alders kategorier/grupperinger, gennemsnitlig visiteret/leveret antal timer i ældreplejen i tidligere år i disse kategorier, vedtaget serviceniveau/budget samt omkostning pr. time til levering af en times hjælp i ældreplejen. Visiteret/leveret timer: Det sidst kendte vedtagne budget, som defineres som det af kommunalbestyrelsens vedtagne serviceniveau, fordeles på de enkelte aldersgrupperinger. Fordelingen sker efter visiterede/leverede timer i sidst kendte regnskabsår opgjort pr. aldersgruppering. Det forudsættes, at pleje pr. aldersgruppe også i budgetåret vil fordele sig som i det realiserede regnskabsår. Der er afsat timer svarende til ca timer. Der fremskrives således på ca timer, fordelt på aldersgrupper. Befolkningsantal: Udgangspunktet er befolkningen opgjort pr. 1. januar. Forventet befolkningsantal tages fra den senest kendte befolkningsopgørelse. Plejetyngde/gennemsnitlig visiterede antal timer: Plejetyngden er et udtryk for, hvor mange timer der gennemsnitlig leveres pr. borgere i de enkelte alderskategorier. Beregnes ved, at visiteret antal timer divideres med antal borgere i den udvalgte alderskategori. Der opgøres ikke statistik for leveret antal timer, hvorved det forudsættes, at alle visiterede timer også leveres. Omkostning pr. time: Her er anvendt den budgetterede timepris året før budgetvedtagelsen fremskrevet med pris og lønfremskrivningen. Den anvendte timepris udgør 401,60 kr. pr. time. ( niveau) På baggrund af forventning om længere levetid, regnes på at plejetyngden fremskrives på et mindre antal borgere end befolkningsprognosen. Optil 79 år er fremskrivningen samlet i 2

3 årsintervaller, mens der er fremskrevet på alle aldersgrupper over 80 år, hvor plejetyngden forventes nedsat for borgere op til 90 år, mens 90+ årige forventes at have den samme plejetyngde som i tidligere år. Plejetyngden er som tidligere nævnt det gennemsnitlige antal visiterede timer pr. borger. Øvrige bemærkninger: Udgangspunktet for den samme plejetyngde pr. aldersgruppering er udelukkende foretaget som et skøn uden noget dokumentation. Der tages ikke højde for, om omkostningen pr. time i ældreplejen evt. vil ændres i overslagsårene, som følge af f.eks. mangel på arbejdskraft, ændring af sygefravær, forbedret/forringet planlægning af ruter, etc. Kommunens revision har oplyst, at den er bekendt med en undersøgelse, som viser at optil 75 % af de borgere, som bor på institution /modtager hjælp i dag, er demente. Demografifremskrivningen tager hensyn til stigende sundhed/levetid og det forudsættes, at plejetyngden er udtryk for at det antal demente der har modtaget hjælp i det foregående år, forholdsmæssigt forsætter og følger den stigende levealder. 2: Handicapområdet Området reguleres med virkning fra 2013 for forventet netto tilgang på området. Reguleringen foretages efter gennemsnitspris pr. borger gange med forventet tilgang af helårspersoner fratrukket forventet afgang. Tilgangen forventes at udgøre 8,0 mio.kr. pr. år. Der forventes stigende udgifter for 10 mio.kr. og afgang for 2,0 mio.kr. Begrundet behov: Ældreområdet: En beregning efter hidtidig anvendt princip og med en forudsætning om, at man bliver 1 år bedre på 4 år, viser behov for følgende demografi regulering: Der er derfor indregnet en tilførsel på 9,6 mio.kr. i 2019, 15,5 mio.kr. i 2020, 21,3 mio.kr., i 2021 og en tilførsel i 2021 på 27,1 mio.kr.. (budget 2018 tal - opdateres snarest). 3

4 Handicapområdet og Psykiatri: Der er foretaget en konkret beregning af tilgangen af nye 18 årige i 2019, beregnet ud fra kendte cpr.nr. Årsudgiften kan beregnes til kr. Beregningen er foretaget ud fra 18 kendte borgere. Derudover forventes erfaringsmæssigt, at yderligere nye 18 årige personer vil komme i betragtning til hjælp fra CHP, primært stu borgere i løbet af året. Disse indgår ikke i beregningen, da det ikke er muligt at beregne hvor meget de vil koste og om de vil koste noget. De kan bl.a være tale om borgere som får hjælp, men så lidt hjælp at det kan dækkes af uvisiterede væresteder, 85 inden for rammen etc. Der forventes en afgang på op til 2,0 mio.kr. Her er ikke tale om afgang fra Solgaven eller borgere som er udskrevet fra 85 inden for rammen. Samlet netto behov kan derfor opgøres til 7,8 mio.kr. op til et større beløb afhængig af netto tilgang af nye borgere. Samlet økonomisk konsekvens for udvalgets område: Demografi - gl. model Politikområde kr. Ældre (gl. beregning) Handicapområdet Psykiatri I alt Overvejelser om effektiviseringer, henholdsvis allerede gennemført effektiviseringer: Ældreområdet: Ældre- og Sundhedsområdet har målrettet arbejdet med effektiviseringer i de seneste år. 4

5 I nedenstående nævnes et par eksempler inden for forskellige kategorier, idet det samtidig understreges, at oplistningen ikke er udtømmende. Organisatorisk plan Ældreområdet er omorganiseret og sammensat i 4 store distrikter, som både økonomisk og fagligt er bæredygtige, hvilket understøtter effektivisering. Natdækningen hos borgere i eget hjem i alle fire distrikter varetages med samlet udgangspunkt i Distrikt Vest, herved sikres rationel og effektiv drift. Arbejdstilrettelæggelse I ældreområdet varetages ruteplanlægningen af specialister, således at ruterne pakkes effektivt og optimalt På Sundhedscentret er udført omfattende Lean gennemgange, hvilket resulterer i digitale, effektive og hurtige sagsgange. Alle Sundhedsområdets virksomheder har arbejdet med reduktion af afbud og udeblivelser, hvilket har bidraget til endnu mere effektiv drift og hermed mere borgerservice for samme penge. Digitalisering Nexus: Hele ældreområdet og store dele af sundhedsområdet er digitaliseret med fælles og rationel anvendelse af IT fagsystemet, Nexus. Tandplejen er fuldt ud digitaliseret bl.a. i form af digital røntgen, elektronisk journalsystem og aftalebog, automatisk udsendelse af SMS-reminder. Velfærdsteknologi Indførelse/udbredelse af loftlifte og højdejusterbare badestole i forflytninger. Effektivisering ved at gå fra 2 personale til 1 personale i forflytningssituationen. Ældreområdets budget er reduceret med 1 mio i forbindelse med indførelse af denne teknologi. Udbredelse af vaske-tørre toiletter og forebygge/udskyde behov for hjælp til toiletbesøg. Indførelse af løftestole til borgere, der falder. Effektivisering ved at kun sende 1 medarbejder ud til at løfte borger op eller IKKE købe ekstern assistance. Hjælpemidler til strømpe/støttestrømpe påtagning og aftagning, så borger kan klare sig selv, og derved undværre besøg fra plejen. Pilotprojekt og implementering af digitale medicinhusker. Effektivisering ved at borger bliver påmindet om at tage sin medicin af en teknologi i stedet for at få besøg til at blive påmindet. Teknologi i genoptræningen på Sundhedscentret, hvorved der i visse tilfælde kan spares på terapeutressourcer og kørselsudgifter. Afbureaukratisering Alle virksomheder i Center for Sundhed og Ældre arbejder fortløbende med afskaffelse af unødvendig og ikke-værdiskabende bureaukrati. Der arbejdes med i alt ca. 40 afbureaukratiseringsforslag. Fagligt fokus Rehabilitering indgår som bærende element i ældreområdets ydelser dels m.h.p. at højne livskvaliteten og selvstændigheden for den enkelte og ligeledes for at mindske udgiftspresset altså holde borgeren ude af systemet længst muligt. 5

6 Langt hovedparten af genoptræningsindsatsen på Sundhedscentret er organiseret i hold og hermed mindskes andelen af den væsentligt mere ressourcetunge individuelle træning. Kommende effektiviseringsindsatser Det vurderes, at de væsentligste effektiviseringsgevinster er høstet; men i sundheds- og ældreområdet arbejdes konstant og fortløbende med at identificere yderligere muligheder. I 2019 er følgende velfærdsteknologi under konkret overvejning / planlægning. Forventeligt vil gevinster ved disse nye tiltag være i størrelsesordenen ca. 1 mio. kr. samlet for sundheds- og ældreområdet. Konkret foreslås følgende indsatser iværksat og / eller yderligere udbredt. Udbredelse af digitale medicinhusker. Estimeret økonomisk gevinst skønnes at være ca kr. Indførelse at sensorbleer. Effektivisering ved at spare unødvendige bleskift og den rette bletype. Estimeret økonomisk gevinst skønnes at være kr. Handicapområdet: Handicapområdet har allerede gennemført en række effektiviseringstiltag. Der foretages løbende forhandling af priser med eksterne leverandører. På tilsvarende vis er taksterne på egen virksomheder blevet reduceret, hvilket har medført en effektivisering af driften, men også en reduktion i service. Egne virksomheder arbejder kontinuerligt med driftsoptimering i forhold til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. På tilsvarende vis arbejdes der målrettet med at tilpasse tilbudsstrukturen de enkelte botilbud - til de forandringer der finder sted inden for områdets målgrupper. En række ydelser, der tidligere blev givet som individuel støtte, tilbydes i forbindelse med de dag- og klubtilbud som borgerne benytter. I det omfang det er muligt, er it, i form af programmet Virtuel Bostøtte, integreret som en del af støtten til borgene. De styringstiltag, der allerede er implementeret, sammenholdt med de reduktioner som virksomhederne har gennemført, betyder at de reelle muligheder for yderligere effektiviseringstiltag er ved at være udtømte. Inden for udvalgets områder bliver der i 2018 arbejdet intensivt med den eksisterende boligmasse, og det er forventningen at der kan opnås en effektivisering af virksomhedernes driftsvilkår ved at samle mindre enheder til større. 6