Sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger

Transkript

1 Sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger 1

2 Indhold Indledning...3 Model 1 Tema...5 Model 2 Overvågning...8 Model 3 Proces og analyse... 12»Sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger«er produceret af Økologisk Landsforening med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv. Foto: Side 1, 2, 5, 9, 10, 16: Morten Telling; Side 1, 12: Karen Munk Nielsen; Side 1, 6: Peder Hovgaard, Side 7: Morten Priesholm. Layout: ph7 kommunikation Tryk: Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket. NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 2

3 Sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger Sundheden sættes i system, når landmand, dyrlæge og kvægbrugskonsulent indgår en aftale om sundhedsrådgivning. Udgifterne til forebyggende sundhedsrådgivning kan nemt tænkes at gå mere end lige op med sparede udgifter til helbredelse, og for alle parter er det en større og sjovere udfordring at holde dyrene raske end at lave brandslukning, når sygdommen har indfundet sig. Lige så stor en fornøjelse det er at arbejde med raske dyr, lige så træls er det, når der er sygdom i besætningen. Tyve økologiske landmænd og deres rådgivere har igennem to år deltaget i et projekt, hvor der er udviklet en rammeaftale for sundhedsrådgivning i økologiske besætninger. Sytten af de tyve valgte at fortsætte med sundhedsrådgivning for egen regning efter projektets afslutning. med sine mål for besætningen. Man bliver enige om, hvor ofte man mødes, hvem der indkalder, hvordan dagsorden bliver til, hvem der skriver referat, hvilke tal der skal trækkes, om man starter i stalden, hvor lange møderne er m.m. Først når det er på plads, kan man kaste sig over de faglige problemstillinger. Det eneste formelle krav til den økologiske sundhedsrådgivning er, at alle tre parter mødes minimum én gang om året. Ω Rammeaftalen er udviklet gennem to år af tyve økologiske landmænd og deres rådgivere. Skræddersyet til besætningen Rammeaftalen, der er et af resultaterne af projektet, giver mulighed for at interesserede mælkeproducenter kan etablere en sundhedsrådgivning, der skræddersyes til lige netop deres besætning. Aftalen udfyldes på det første møde. Landmanden kommer frem 3

4 Tre modeller Besætningerne, som deltog i projektet, var meget forskellige. Det afspejler sig tydeligt i de meget forskellige aftaler, som blev indgået. Alligevel kan de overordnet inddeles i tre modeller tema, overvågning og proces/analyse (blandt andet ud fra hvor tæt rådgiverne er tilknyttet besætningen). I denne folder er der et konkret eksempler på alle tre modeller. Sundhed ingen hindring Dyrenes sundhed kan altid forbedres. En aftale om sundhedsrådgivning er lige så aktuel for besætninger med store sygdomsproblemer som for besætninger, hvor det hele tilsyneladende fungerer. Det skulle det jo gerne blive ved med. Landmand, dyrlæge og kvægbrugskonsulent har hver deres besyv at give det bliver kun bedre af, at indsatsen koordineres. Tal på dyrevelfærd I projektet blev der lavet en måling af velfærden i besætningerne. Dyrevelfærdsregistreringen, som blev brugt til dette, er inspireret af et system fra Østrig og Tyskland (TGI), hvor der med et minimalt tidsforbrug sættes tal på husdyrvelfærden i en besætning. Denne registrering er en god inspiration til en diskussion af fremtidige mål for besætningen. Ω Med TGI kan der sættes tal på husdyrvelfærden med et minimalt tidsforbrug. 4

5 Model 1 Tema Kun når særlige problemer presser sig på, indkalder Niels Brink Nielsen dyrlæge og fodringskonsulent til en fælles snak. Og det er ikke ret tit. Sundhedsrådgivning er også for velkørende besætninger uden de store problemer, erfarer garvet landmand. Han er landmand af den type, der hellere forebygger end helbreder og har nok altid været det. Ikke desto mindre - eller måske netop derfor - fængede tilbuddet om sundhedsrådgivning hos Niels Brink Nielsen, der i snart 25 år har drevet sin kvægejendom sydøst for Bramming. - Vi havde ikke rigtigt nogen problemer i kostalden. Vi havde lige bygget ny løsdriftstald, omlagt til økologi og udvidet kotallet til 50, men det var faktisk gået over al forventning, så jeg ringede til Mette Vaarst for at høre, om sundhedsrådgivningen kun var for problembesætninger, husker Niels Brink Nielsen. Det var den ikke. Og derfor har Niels i dag to års erfaringer med sundhedsrådgivning efter økologisk model, hvor både dyrlæge og kvægbrugsrådgiver inddrages i en fælles rådgivning. Sjældne møder Men netop fordi der var styr på besætningen, har Niels Brink Nielsen valgt kun at indkalde rådgiverne, når han mener, der er særligt behov. Der kan derfor gå lang tid mellem møderne. - Fodringskonsulenten kom i forvejen hver anden måned, og dyrlægen kom, når der var noget at behandle, men vi havde aldrig snakket sammen alle tre, fortæller han om starten i Ω Sundhedsrådgivning er også for velkørende besætninger uden de store problemer. 5

6 ikke specielt god økonomi i det, men vi prøver at have det overskud, der skal til i hverdagen. Det betyder, at vi altid får givet råmælk til de nyfødte, og at der altid er tid til at strø ordentligt. Er man bagefter, er det den slags, man springer let over, forklarer han tilfreds. - Det tog lang tid for os at finde frem til, hvordan vi skulle køre det. Jeg troede, at Mette Vaarst og Torben Bennedsgård (deltagere i projektets styregruppe) ville komme og sige, hvad jeg skulle tage fat på, men det gjorde de ikke. Det skuffede mig noget. Jeg husker det første år som meget diffust, men så fik vi lavet velfærdsvurderingen, og efterhånden som vi fik trukket data ud om besætningen, havde vi noget konkret at holde os til. Overskud i hverdagen Som sagt har der ikke været de store problemer i Niels Brink Nielsens besætning. Blandt andet går der år imellem, at der er en kalv, der dør for ham. Hans egen forklaring på de gode resultater lyder ganske enkelt: overskud. Selv om andre måske synes, det ikke er nogen stor besætning, han har, har han valgt at have fast medhjælper. - Folk undrer sig, og der er da Noget for pengene En af de positive effekter af sundhedsrådgivningen, som Niels Brink Nielsen nævner, er, at dyrlægen ikke længere nøjes med at behandle det dyr, han er tilkaldt til, når han kommer i stalden. - Han kigger sig omkring, og hvis han ser noget, der ikke ser helt rigtigt ud, gør han opmærksom på det. Vi er blevet mere åbne over for hinanden, forklarer Niels Brink Nielsen. Selv om han kan se, at dyrlæge og konsulent supplerer hinanden, er han meget opmærksom på, om han får valuta for pengene, når de sammen sætter sig omkring bordet for at diskutere dagens emne, ikke mindst nu, hvor han selv skal betale. - Det er sværere at snakke her end ude i stalden. Den ene af dem bliver let for passiv. Jeg kan jo ikke lade være at tænke på, at dyrlægen skal have over kr. i timen for at sidde her. Så vil jeg også have noget ud af det, siger Niels Brink Nielsen, som ind imellem godt kunne tænke sig, at diskussionerne gik lidt højere. 6

7 Konsulenten og dyrlægen Dialogen, tværfagligheden og samarbejdet er de ting, som Mogens Aagaard og Knud Hansen samstemmende fremhæver på spørgsmålet om, hvilke erfaringer de har gjort med sundhedsrådgivningen. De er kommet som henholdsvis dyrlæge og konsulent hos Niels Brink Nielsen i projektforløbet. Og de mener det positivt. - Det, at vi sidder der sammen, dyrlægen og jeg, gør, at vi bedre kan se bedriften som en helhed. Jeg føler også et større ansvar for at give meldinger tilbage til Mogens Aagaard, hvis jeg har været ude i besætningen alene, og jeg synes, der er noget, han skal vide. Vi ringer og skriver simpelthen mere sammen. Vi lægger jo mærke til forskellige ting, når vi er i besætningen. Det betyder nok, at vi får grebet tidligere ind over for problemer og fulgt bedre op på dem, fortæller kvægbrugskonsulent Knud Hansen, der gerne ville have de gode erfaringer overført til sine øvrige kunder. - Jeg kunne godt tænke mig, at jeg kom ud på alle bedrifter sammen med dyrlægen bare en gang om året, tilføjer han. - Projektet har blandt andet også ført til, at Niels Brink Nielsen har taget alternative behandlingsstrategier ind og for eksempel bruger naturmedicin i de tilfælde, han vurderer, at det er tilstrækkeligt, fortæller Mogens Aagaard, der som dyrlæge selv er blevet inspireret af denne tankegang. - Jeg tror, man i en del tilfælde kunne klare sig uden antibiotika, men mit problem er, at jeg skal være meget sikker på effekt af den behandling, jeg foreskriver, så jeg synes, det er svært for mig at gå foran i denne sag. Det skal være landmandens eget valg og ansvar. Ω Nogle dyrlæger er begyndt at inddrage naturmedicin i behandlingen. 7

8 Model 2 Overvågning Kai Andresen havde som nyetableret nok at se til og inddrog dyrlæge og fodringskonsulent tæt i arbejdet med at sikre dyrenes sundhed og velfærd. Sundhedsrådgivning er kommet for at blive Kalvene skrantede, og celletallet var alt for højt, da Kai Andresen ved Tinglev i efteråret 1999 besluttede at deltage i projekt Økologisk Sundhedsrådgivning. Kai Andresen var nyetableret på gården og havde netop omlagt sin besætning på 120 SDM-køer, celletallet var højt, og for mange kalve døde, så det skortede ikke på opgaver at tage fat på ved det første sundhedsrådgivningsmøde, han holdt med sine rådgivere, dyrlæge Kris Nørregård og fodringskonsulent Kirstine Lauridsen. Siden har de mødtes på gården ca. en gang i kvartalet. Hertil kommer en aftale med dyrlægen om sundhedskontrol hver 14. dag, så kontakten til rådgiverne er tæt. - Det passer mig godt, at de kommer tæt på min besætning og kan se, hvis der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Jeg har ingen medhjælper og går alene med det, så det er fint, at der kommer nogle udefra med for- skellige input, siger Kai Andresen om den model for sundhedsrådgivning, han og rådgiverne følger. Slagtede celletallet ned Og sundhedsrådgivningen gav da også hurtigt målelige resultater i Kai Andresens besætning. - Vi snakkede om de forskellige problemer, men vi kunne ikke tage fat i det hele på en gang. Vi startede med det høje celletal. Jeg slagtede en del køer med det samme, og vi ændrede fodringen, så den blev knapt så tungt fordøjelig. Det hjalp på både ydelse og celletal, forklarer Kai Andresen. Ydelsen er steget fra til kg mælk, siden han overtog besætningen, og stigningen gør det muligt at slagte de køer, der har de største problemer med celler. Han er dog stadig ikke helt tilfreds. - Celletallet er et fast punkt på vores dagsorden, når vi mødes. Det er under nu, men mit mål er at komme ned på , forklarer han og erkender i samme åndedrag, at han selv er skyld i, at det ikke rykker hurtigere. 8

9 - Jeg behandler for yverbetændelse, men ikke for celler. Det er meningen, at jeg skal tage CMT-prøver af de køer, der viser forhøjet celletal ved kontrollen, men det får jeg ikke gjort. Det er svært at nå det hele, lyder det beklagende fra Kai Andresen. Bedre forhold for kalvene Også kalvene har været genstand for dyrlægens og fodringskonsulentens skarpe blik. Med en dødelighed omkring de 17 procent har det også været et nøgleområde for sundhedsrådgivningen. - En del af problemet har været, at jeg ikke var god nok til at sørge for, at kalvene fik råmælk nok. Det handler blandt andet om at få tingene stillet praktisk an i stalden, forklarer Kai Andresen og nævner muligheden for at fiksere nykælverne i et fanggitter som eksempel på en praktisk ændring, han har måttet lave i stalden. Men også de lidt større kalve gav problemer. - Vi havde et stort hold, der var utrivelige og uens i størrelsen, fortæller han om kalvene mellem tre og seks måneder. Før han begyndte med sundhedsrådgivningen, blev kalvene tre måneder gamle flyttet fra mælkefodring til ensilagefodring i en anden stald. - Det lavede vi om. Nu går de i kostalden og får kofoder i stedet 9

10 i den periode, og de ser meget bedre ud. Først når de er seks måneder kommer de over i ungdyrstalden på et foder af helsæd og græs. Han er ikke i tvivl om, at sundhedsrådgivningen i besætningen skal fortsætte, selv om projektet officielt er afsluttet, og det fremover skal foregå med fuld egenbetaling. - Jeg fortsætter, men jeg indkalder nok kun til fælles møde med dyrlæge og konsulent et par gange om året, lyder hans vurdering af fremtiden. Kvægbrugskonsulenten Kirstine Lauridsen er kvægbrugskonsulent på 22. år, og har gennem tiden været involveret i andre sundhedsaftaler, men denne har hun haft de største forventninger til. Og hun er ikke blevet skuffet. - Det har været en vældig lærerig proces for mig. Der har jo stået nogen på sidelinien, som har fulgt op på det, vi gjorde, forklarer hun med henvisning til de forskere, som har været involveret undervejs i udviklingen af rådgivningskonceptet. - De har stillet spørgsmål til 10

11 vores måde at gøre tingene på, så vi har udviklet vores rådgivning. Kirstine Lauridsen har været tilknyttet tre bedrifter i projektet, og dermed også tre vidt forskellige landmænd og dyrlæger, fastslår hun. - Det særlige ved Kai Andresens besætning er, at han var nyetableret, da vi startede projektet, så vores opgave har været at give ham al den opbakning, vi kunne, her i starten. Det har både dyrlægen og jeg været enige om, fortæller hun. Derfor mener hun også, det var naturligt, at Kai Andresen valgte den model for sundhedsrådgivning, hvor dyrlæge og fodringskonsulent fulgte besætningen tættest. Samarbejdet med dyrlægen er i øvrigt en af de ting ved projektet, som Kirstine Lauridsen fremhæver. Jeg ville ønske, at det element indgik i alle aftaler om sundhedsrådgivning. Alle landmænd burde have besøg mindst et par gange om året af dyrlægen og kvægbrugskonsulenten samtidig. Det afvikler misforståelser og sikrer, at vi arbejder mod samme mål, understreger hun. Dyrlægen Kai Andresens dyrlæge, Kris Nørregaard, kommer fast i besætningen hver 14. dag for at undersøge og følge med i køernes sundhedstilstand. Ved hvert besøg undersøger han alle nykælvere og giver dem huldkarakter, tjekker for ketose og børbetændelse og foretager de nødvendige drægtighedsundersøgelser. Det er en praksis, han gerne anbefaler alle landmænd. - Jeg tror, det er fremtiden for sundhedsrådgivningen. På denne måde kan jeg systematisk indsamle data om besætningen, så det, vi diskuterer, når vi mødes med kvægbrugskonsulenten, bygger på reelle oplysninger fra besætningen og ikke på tro og formodninger, forklarer han og giver ketose-problematikken som eksempel. - I de officielle statistikker finder man kun få tilfælde af ketose, fordi de ikke erkendes og behandles i besætningerne. Når jeg systematisk undersøger besætningen, finder jeg måske ti procent med ketose, og så har vi noget konkret at angribe sammen med fodringskonsulenten. Vi kommer på den måde til at diskutere mere reelle problemstillinger, og når vi erkender dem tidligt, kan vi nå at rette på for eksempel fodringen, inden problemet bliver for stort. Det fører til færre behandlinger i besætningen, vurderer Kris Nørregaard. 11

12 Model 3 Proces og analyse Olaf Hansen og hans rådgivere har valgt et samarbejde, der bygger på faste besøg af dyrlæge og konsulent to-fire gange om året. Ved disse besøg gennemgås besætningen systematisk, problemerne prioriteres, og opfølgningen uddelegeres til parterne. System på sundheden Stemningen i køkkenet er god lige som kaffen, og de tre om køkkenbordet kommer hurtigt til sagen. Det er tydeligt, at det ikke er første gang, de sidder her, landmanden, dyrlægen og kvægbrugskonsulenten. Det er sundhedsrådgivning, det er 80 sortbrogede køer med opdræt, og værten er Olaf Hansen, Gram. - Først det positive. Vi har næsten ikke haft nogen yverbetændelser i tre måneder. Celletallet er stadig højt, men jeg synes, vi har styr på det nu. Olaf Hansen lægger ud. Der er ingen tvivl om rollerne. Han»sidder for bordenden«, som han siger, og det er også ham, der har lavet den skriftlige dagsorden, som er sendt til de to andre dagen før. I løbet af de næste to timer når de rundt om så forskellige ting som kalvefodring, flueproblemer, selenmangel, velfærdsvurderinger, årets sygdomsregistreringer og problemer med for lav ydelse. Tal på sygdom og sundhed Olaf Hansen vil gerne have sat fokus på den alt for lave ydelse, som han ikke umiddelbart kan finde grunden til. Ydelsen faldt i sin tid, da han gik fra bindestald til dybstrøelsesstald, og siden er den ikke rigtigt kommet op igen. Dyrlæge Kurt Hansen sætter tal Ω Landmanden for bordenden. 12

13 på. Han har medbragt en anselig stak udskrifter fra kvægdatabasen. Nu kommer alle indberetningerne gennem året til sin ret. Her er blandt andet et udtræk, der viser køernes ydelse opdelt efter laktation og tidspunkt i laktationen. Det viser sig, at de gamle køer yder som forventet, mens det kniber meget for førstekalvskøerne og især i starten af laktationen. Konklusionen bliver, at de skal kigge nærmere på fodringen. Vinterfoderplanen er først lige taget i brug, så Olaf og kvægbrugskonsulenten Anette Bay aftaler at se på det om 14 dage. Prioriterer opgaver Dyrlægen dykker ned i bunken af dataudtræk. Han har flere med end normalt og gennemgår de vigtigste oplysninger, og hvad de kan bruge dem til. Sygdomsregistreringerne bliver gransket nøje. Olaf lytter, konsulenten stiller af og til uddybende spørgsmål. Dyrlægen synes ikke, Olaf skal slå sig til tåls med celletallene, som stadig ligger højt. Han vender flere gange tilbage til emnet, og hiver en»hitliste«over yversundhed frem. Computeren har rangordnet køerne efter sandsynligheden for, at de står med en yverinfektion og forhøjet celletal. - Du kan bruge den til at prioritere udsætning efter, siger han og konstaterer, at der er alt for mange køer med meget stor sandsynlighed for infektion på listen. Mystiske dødsfald Men Olaf vælger at holde fast i, at der er andre problemer, der skal prioriteres højere lige nu. Ydelsen blandt andet, men også nogle problemer med kalvedødelighed og nogle store kvier, der døde af uforklarlige grunde. - Pludselig skrumper de ind. Det kan ske i løbet af en uge, og så dør de, forklarer han konsulenten, som har haft orlov og skal opdateres. - Man skulle tro de havde været i Dacchau, supplerer dyrlægen malende. Ω Foderplanen kan måske give et fi ngerpeg om årsagen til en ydelse, der er for lav. Ω Køernes yversundhed kan vurderes ud fra dyrlægens dataudtræk. 13

14 De leder i fællesskab efter mulige årsager, men er desværre næsten på bar bund. De enes dog om, at Olaf skal tilkalde dyrlægen næste gang, han tager kvier på stald, så de kan tage blod- og gødningsprøver af fem kvier. Selenmangel kan være årsagen, men måske også paratuberkulose. Og så må de igen til at granske papirerne, denne gang Plantedirektoratets økologivejledning. For hvordan er det med selen? Hvilken type må de få, og tæller det som en behandling? Diskussionen drejer over på den nye regel om, at dyr, der behandles mere end tre gange om året, skal lægges om på ny. Konsulenten frygter, at ikke alle landmænd vil få deres dyr behandlet rettidigt. Dyrlægen er ikke så nervøs. De skal nok blive behandlet, mener han. Og sådan når snakken langt omkring, inden konsulenten - dagens pennefører - lukker mødet med at opsummere beslutningerne. Alle har fået opgaver, der skal løses inden næste møde. Landmanden - Jeg gik med i projektet af to grunde. Dels for at få nedsat forbruget af medicin i besætningen, dels for at få flere øjne til at se på problemerne. Så finder man lettere en løsning. Olaf Hansen mødes med sin dyrlæge og kvægbrugskonsulent hver tredie måned for at diskutere både aktuelle problemer og langsigtet forebyggelse i besætningen. I starten mødtes de hver måned. - Jeg er overbevist om, at ideen med sundhedsbesøg er god. For mig har det betydet, at jeg har øget opmærksomheden på den enkelte ko og fået rettet nogle rutiner i stalden, som ikke var gode nok. Helt konkret kan jeg se, at jeg bruger mindre medicin nu end før. Men vi er kun på vej, der er stadig mange ting, vi skal have fat i. Dyrlægen - Den gamle type dyrlæge, som kun kommer ud til landmanden, når et sygt dyr skal behandles, vil uddø i løbet af få år, vurderer Kurt Hansen. Han er dyrlæge i Gram og har deltaget i det økologiske sundhedsrådgivningsprojekt med to af sine kunder. - I det konventionelle landbrug er sundhedsrådgivning meget udbredt, men det kniber at få økologerne med, siger han. - Økologerne ser mest på dyrlægeregningen. Når bare den er lav, og der ikke er mange syge dyr, så er de fleste tilfredse, også selv om de måske har problemer med celletal eller for lav ydelse, lyder Kurt Hansens erfaringer. - De forventer en ydelsesnedgang, når de bliver økologer, og derfor er de ikke så opmærksomme på alle de andre faktorer, der 14

15 kunne være årsagen til den lave ydelse, og som de kunne gøre noget ved, funderer han. - Derfor er projektet her en super ide! Hvis vi kan få lavet en køreplan for økologisk sundhedsrådgivning, vil det være rigtig godt. Han ser projektet som en elefant, der tramper en sti, så andre lettere kan komme frem. - Sundhedsrådgivning betaler sig på langt sigt. Det er ikke noget, der giver gevinst her og nu. Det skal økologerne se, og det tror jeg, projektet her kan være med til at vise. Konsulenten - Det er et godt projekt, fordi det kobler dyrlægen og konsulenten sammen. Dyrlægen kommer oftere i besætningerne end konsulenten, og han har en viden om besætningen, som jeg ikke har, men som jeg har brug for i fodringsrådgivningen, fortæller Annette Bernhoff Bay, der er Olaf Hansens fodringskonsulent. - Men for at sundhedsrådgivning skal lykkes, er det vigtigt, at de to rådgivere ikke kører hver deres show og begynder at konkurrere om, hvem der er klogest, tilføjer hun. Det er dog ikke et problem i det konkrete samarbejde, hun har med Kurt Hansen og Olaf Hansen. - I dette projekt er der lagt vægt på, at landmanden fører ordet og bestemmer, hvad der skal snakkes om. Det skal rådgiverne respektere, men det kan da være svært nogle gange. Vi er jo vant til at tage ordet. 15

16 Flere oplysninger Vil du vide mere om sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger? Ønsker du en rammeaftale eller et idékatalog fra projektet tilsendt? Er du interesseret i at få ekstern hjælp til opstart af sundhedsrådgivning (i år 2002 fi nansieret af Direktoratet for FødevareErhverv)? Så kontakt: Thorkild Nissen Økologisk Landsforening Frederiksgade Århus C Tlf Mail: tbn@okologiens-hus.dk 16