Ekstern evaluering af to modelprojekter på Amager om sundhedsforebyggende arbejde for kvinder og piger især med anden baggrund end dansk

Transkript

1 AmarZoner Ekstern evaluering af to modelprojekter på Amager om sundhedsforebyggende arbejde for kvinder og piger især med anden baggrund end dansk Forfatter: Majbrit Mouridsen Faglig ansvarlig: Laila Ottesen

2

3 AmarZoner Ekstern evaluering af to modelprojekter på Amager om sundhedsforebyggende arbejde for kvinder og piger især med anden baggrund end dansk Forfatter: Majbrit Mouridsen Faglig Ansvarlig: Laila Ottesen Institut for Idræt Københavns Universitet Marts 2008

4 AmarZoner. Ekstern evaluering af to modelprojekter på Amager om sundhedsforebyggende arbejde for kvinder og piger især med anden baggrund end dansk Majbrit Mouridsen og Laila Ottesen, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2008 Layout: Charlotte Rosendahl Haar Tryk: Danmarks Idræts-Forbund

5 indhold Indhold 1. Sammenfatning Motion og Sundhed kun for kvinder AmarZone idræt kun for piger Indledning Præsentation af de 2 projekter Projekternes baggrund Projekternes formål, mål og succeskriterier Motion og Sundhed kun for kvinder AmarZone idræt kun for piger Afgrænsning af projekternes målgrupper Motion og Sundhed kun for kvinder AmarZone idræt kun for piger Projekternes metoder og strategi Motion og Sundhed kun for kvinder Amarzone idræt kun for piger Projekternes organisering Økonomi Skitsering af evalueringen Formål Design og metoder Evalueringens tilgang Interview af deltagerne Analyse Validitet Vurdering af evalueringsprocessen Evaluering af modelprojektet for kvinder Procesevaluering af Motion og Sundhed kun for kvinder To procesbeskrivelser Gymnastik og Sund Mad - fra samlet pakke til separate tilbud Svømning fra rodløshed og lav deltagelse til 2 succesfulde svømmetilbud Analyse af projektets proces Rekruttering af deltagere fra målrettet til bred målgruppe Projektets tilgang til rekruttering find kvinderne, hvor de er Formidling og PR synligheden skaber vores virkelighed Aktivitetens lokalitet et kendt og trygt sted Tidspunktet passe ind i hverdagen Fastholdelse af deltagere fra kendskab til tætte relationer og tillid Projektkoordinator som fundament kvinderne nurses og involveres Betaling hold fast i at det koster noget Motion tag udgangspunkt i motivationen Kostundervisning som frit valg Faglighed i kostundervisning mød kvinderne hvor de er Den pædagogiske tilgang til motionstilbud og kostundervisning husk glæden Madlavning et kulturmøde skaber stemning Forankring fra projektansat til frivillige kræfter? Projektets fortsættelse en frivillig forening tager over

6 indhold Netværk og samarbejdspartnere opbyg fra starten Projektets organisering forskellighed skaber styrke Anbefalinger Resultatevaluering af Motion og Sundhed kun for kvinder Projektets effekt på målgruppen Kvantitativ vurdering af deltagelsen Kostundervisning succeskriterium Motion succeskriterium Andre resultater hos målgruppen Projektets effekt på lokalområdet succeskriterium Andre resultater i lokalområdet: Projektets ikke planlagte effekter Udbyttet for partnerne Projektets effekt på studerende og underviserne Projektets effekt på interessenter Evaluering af modelprojektet for piger Procesevaluering af AmarZone idræt kun for piger Rekruttering Skolerne som stabil samarbejdspartner Andre lokale samarbejdspartnere Målgruppen er piger Fastholdelse Drop outs og lav deltagelse Instruktørens rolle Tilhørsforhold og relationer Aktiviteterne Samarbejdet med foreninger Forankring Anbefalinger Resultatevaluering af: AmarZone idræt kun for piger Projektets effekt på målgruppen Kvantitativ vurdering af deltagelsen Pigernes udbytte af at deltage i aktiviteterne succeskriterium 1, 3 & Hvad tiltrækker pigerne ved idrætten? succeskriterium Integration i det danske idræts- og kulturliv succeskriterium Forankring succeskriterium Sammenhæng mellem kvinde- og pigeprojektet succeskriterium Konklusion Perspektivering Litteratur Bilagsoversigt

7 Sammenfatning 1. Sammenfatning Rapporten evaluerer 2 sideløbende modelprojekter, AmarZone idræt kun for piger og Motion og Sundhed kun for kvinder, som er gennemført i Holmbladsgade-kvarteret på Amager i København. Målgruppen var inaktive kvinder og piger, primært med anden etnisk baggrund end dansk, i risikogruppe for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme. Indsamling af empiri foregik fra efteråret 2005 frem til projektets afslutning ved udgangen af 2007, se endvidere bilag 1 for en oversigt over det empiriske baggrundsmateriale for rapporten. Da projekterne er forskellige opdeles sammenfatningen, så de vigtigste erfaringer og resultater præsenteres for hvert projekt Motion og Sundhed kun for kvinder Kvinderne, som deltog i projektets motionsaktiviteter og kostundervisning, var særdeles positive overfor deres deltagelse i aktiviteterne. Gennem kvalitative interviews med kvinderne omkring motionstilbuddene, blev det meget tydeligt, at kvinderne virkelig havde oplevet personlige fysiske fremgange efter de var startet med at dyrke motion. Begejstringen over dette var tydelig at spore i samtalerne med kvinderne en særlig stolthed var til stede hos de kvinder, som havde tabt sig. Størstedelen af kvinderne ønskede en hård træning, hvor de svedte meget og gennem forskellige øvelser fik trænet alle musklerne i kroppen. Kostundervisning og sundhedsrelaterede emner skabte stor interesse hos kvinderne, når der blev taget udgangspunkt i deres spørgsmål og behov, eller når man lavede mad sammen i køkkenet. Hvis man arbejdede for teoretisk faldt interessen og deltagelsen hos kvinderne. Derfor udviklede man gennem hele forløbet undervisningsmaterialet til kost og sundhed i henhold til de behov og interesser, som underviserne mødte hos kvinder. Gode råd og ideer til, hvordan kvinderne kunne styrke familiens sundhed, var noget som kvinderne på forskellige måder prøvede af i hjemmet. Denne handlingsorienterede tilgang til kost og sundhed og personlige oplevelser af motionens positive fysiske og psykiske effekt motiverede kvinderne til at skifte til en sundere livsstil. Det lykkedes at rekruttere den ønskede målgruppe i den periode, hvor projektet foregik på AOF-sprogcentret, hvor målgruppen kom og havde været vant til at gå til gymnastik. Her var rammerne og tilhørsforholdet til stedet trygt og kendt, hvilket må siges at have stor betydning for rekruttering og fastholdelse af denne målgruppe. Et markant fald i antallet af deltagere på holdene og en forandret målgruppe var udslaget, da holdene blev flyttet fra AOF-sprogcentret til Prismen Idræts- og kulturcenter. Hvis den tiltænkte målgruppe skal bevæge sig udenfor de vante rammer, så er rekrutteringen og fastholdelsen af kvinderne langt mere krævende. Her slår frivillige kræfter ikke til. Det var afgørende at samarbejde med de foreninger og institutioner, som målgruppen benyttede for at møde kvinderne i deres miljø. Opbygningen af samarbejdsrelationer gav en længerevarende effekt for en af foreningerne, Multikulturel Kvindeklub, som forankrede 3 motionstilbud hos dem. Samtidig ønskede de også at fortsætte et samarbejde med FSK om sundhedsundervisning i deres klub. Flere af kvinderne, som var aktive i Multikulturel Kvindeklub havde allerede deltaget i projektaktiviteterne og projektkoordinatoren havde støttet klubbens frivillige gennem længere tid. Til de aktiviteter, hvor man endte med at få deltagere med både etnisk danske kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund oplevede man stor begejstring blandt deltagerne, som syntes, det skabte en god stemning og det var spændende at lære nogle kvinder at kende,

8 2 Sammenfatning som man ellers ikke var sammen med. Åbenheden for hinanden skabte mulighed for at skabe positive relationer. I løbet af projektet arbejdede projektlederen også intenst på at involvere kvinder i forskellige frivillige opgaver. En af virkningerne var at 2 ressourcestærke kvinder startede en svømmeklub kun for kvinder på Amager. Andre kvinder var på kurser. Et gymnastikkursus resulterede i at 4 kvinder blev frivillige trænere i projektet og på AmarZone idræt kun for piger. Det har stor betydning at have en koordinator, som kvinderne altid kan komme til, og som netop har interesse i at være med til at styrke kvinderne på forskellige planer. Hermed kan idræt blive en indgang til at nå kvinderne og udvikle dem i forhold til deres interesser AmarZone idræt kun for piger Projektet for pigerne startede op som et samarbejde med 3 lokale skoler, der havde observeret et behov for idrætsaktiviteter kun for piger med henblik på at få inaktive piger med anden etnisk baggrund til at dyrke idræt. Der var involveret en kontaktperson på hver skole, som skulle være med til at rekruttere pigerne til AmarZone. Dette var umiddelbart en god løsning og der kom også piger til idrætsaktiviteterne, men de inaktive piger fra specialklasserne var svære at motivere til at gå i AmarZone. Derfor startede AmarZone i samarbejde med Østrigsgade skole et hold, kreativ dans, på Østrigsgade skole, som var obligatorisk for pigerne i læseklassen. Her var trygge forhold for pigerne og deres egne lærere underviste dem. Pigerne på dette hold syntes, det havde været sjovt og det satte gang i en dialog med lærerne om, hvad de havde lyst til at dyrke af motion fremover. På denne baggrund blev et tilbud forankret i skolens idræts- og naturklub. Dans i AmarZone var populært hos pigerne og opvisningerne ved lokale festligheder viste sig at være en motivationsfaktor for de fleste. Herudover var pigerne meget begejstrede for at være på weekendtur til Jylland. Gennem sociale aktiviteter som disse fik pigerne opbygget et fællesskab gennem fælles oplevelser, hvilket havde betydning for pigernes fastholdelse. I perioder oplevede man flere piger, som stoppede pga. konflikter mellem grupper af piger. Dette var værst hos den ældre gruppe af piger, som ligeledes var sværest at fastholde og flere hold for de ældre piger blev lukket ned undervejs. Det var afgørende at instruktøren kunne tiltrække pigerne med aktiviteten og samtidig formå at håndtere konflikter på en pædagogisk måde. Flere piger kom over i det etablerede foreningsliv på Amager, mest succesfuld var projektet, da 7 piger startede i en volleyballklub. Baggrunden var en engageret træner i kidsvolley i AmarZone, som samtidig kendte pigerne fra skole og fritidsklub og var aktiv i volleyballklubben. Det blev ikke muligt at forankre tilbuddene i en idrætsforening, da der ikke var nogen, som havde interessen. Man kunne med fordel tidligere i forløbet have været med til at udvikle interesserede foreninger, så de blev i stand til at varetage opgaven. Multikulturel Kvindeklub tilbød forankring hos dem, hvis der var frivillige. Men der var ingen frivillige omkring pigerne, som ville gå ind i opgaven, hvilket signalerer at de frivillige skal involveres tidligere i processen for at få ejerskab.

9 indledning 2. Indledning AmarZone et modelprojekt for idræt og integration blandt indvandrerpiger og Modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske kvinder er gennemført som to sideløbende sundhedsforebyggende modelprojekter især for kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Områderne kost, fysisk aktivitet og overvægt har været projekternes omdrejningspunkt for at arbejde sundhedsforebyggende. Projektet har taget udgangspunkt i deltagernes behov og interesser. I idrætsaktiviteterne har man lagt vægt på, at det skal være sjovt at bevæge sig, at man har det hyggeligt sammen og at man lærer nye mennesker at kende. Målsætningen var at forankre de igangsatte aktiviteter i lokalområdet og inddrage kvinder fra målgruppen i denne proces. Hjemstedet for projekterne var Holmbladsgade-kvarteret på Amager i København. Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade (FFIH) og Folkesundhed København (FSK) har i fællesskab stået bag projektet. Projektet for kvinder har skabt mulighed for at kvinder kunne deltage i gymnastik, afrikansk dans, kostundervisning, svømning og Walk and Talk. Derudover har der været afholdt ture, foredrag og madlavningsarrangementer, hvor man kunne lære at lave fedtfattig, sund og velsmagende mad. Formålet med aktiviteterne var: At give deltagerne viden og forståelse for sammenhængen mellem kost, motion og kropsligt velvære med henblik på at fremme sunde levevaner og vægttab, og dermed forebygge livsstilssygdomme, som fx. type 2 diabetes og hjerte- karsygdomme. I pigeprojektet kunne piger fra klasse deltage i idrætsaktiviteter som dans, kidsvolley og boldspil. Undervisningen blev varetaget af unge kvindelige instruktører om eftermiddagen på de lokale skoler, som var kendt af pigerne. Formålet med aktiviteterne var: Gennem idræt at fremme lysten til en permanent aktiv livsstil og integration i foreningslivet så deltagerne får en bedre trivsel i hverdagen. Da det er modelprojekter, skal man se indsatsen som en udviklings- og forsøgsperiode. Derfor er evalueringsrapportens primære opgave at formidle viden og erfaringer om, hvordan projekterne er forløbet og hvilke metoder og initiativer, som er afprøvet undervejs. Formålet er at give inspiration til andre, der allerede arbejder indenfor dette felt eller som ønsker at igangsætte lignende initiativer andre steder i Danmark. Idet Sundhedsstyrelsen økonomisk har støttet evalueringen af projektet for kvinder, vil der lægges mest vægt på denne del. Jeg vil kort skitsere rapportens opbygning, som fungerer som læsevejledning. Den første del giver en præsentation af projekterne, som de var tænkt fra projektstart. Dette afsnit giver læseren indsigt i baggrunden og tankerne omkring projekterne. Samtidig kan det bruges til at holde op imod, hvad der egentlig skete i praksis. I nogle afsnit beskrives de to modelprojekter under en samlet overskift, men oftest er de delt op, fordi de henvender sig til forskellige interessenter og for at sikre, at der er klarhed omkring, hvilket projekt og hvilken målgruppe, der skrives om. Efter præsentationen følger en beskrivelse af evalueringen, som sætter læseren ind i baggrunden for den indsamlede empiri og hvordan den er blevet anvendt i rapporten. Analysen af de to projekter er opdelt i hvert deres afsnit for at skabe sammenhæng for læseren. Kvindeprojektet og pigeprojektet er begge behandlet i henholdsvis en procesevalu-

10 indledning ering og en resultatevaluering. Resultatevalueringen forholder sig til de forventede resultater, som sammenlignes med, hvilken virkning de 2 projekter havde i praksis. Procesevalueringen fordyber sig i projekternes forløb og fokuserer på, hvordan det foregik og hvorfor det gik, som det gjorde. I procesevalueringen af kvindeprojektet beskrives 2 procesforløb af aktiviteter for at give læseren indblik i forløbet. Betydningsfulde faktorer for processen analyseres indenfor tre forskellige hovedområder: rekruttering, fastholdelse og forankring. Efter procesevalueringen opsamles anbefalinger til processens tre hovedområder. I resultatevaluering belyses konkrete resultater og effekter af projektet. Evalueringen for pigeprojektet, som er mindre omfattende, er struktureret på samme måde med en undtagelse. Pigeprojektets procesbeskrivelser af aktiviteterne inddrages i analysens 3 hovedområder frem for at beskrive dem i et selvstændigt afsnit. Sammenfatningen er en kort version af evalueringens pointer, som kan læses selvstændigt og giver læseren mulighed for hurtigt at få indblik i, hvad evalueringen handler om. Konklusionen følger op på, hvad man har opnået med projektet set ud fra et overordnet plan. Perspektiveringen fremstiller nogle fremtidige perspektiver på arbejdet indenfor forebyggende sundhedsarbejde kombineret med målgruppen etniske minoriteter. I denne opgave omtales projektet for piger også som AmarZone idræt kun for piger og projektet for kvinder som Motion og Sundhed kun for kvinder, disse benævnelser har projekterne haft i daglig tale og på de foldere, som er blevet trykt.

11 præsentation af de 2 projekter 3. Præsentation af de 2 projekter 3.1. Projekternes baggrund Foreningen til Fremme af idræt i Holmbladsgade-kvarteret var et af de initiativer, som startede i 2001 gennem en kommunal kvarterløftindsats i Holmbladsgade i perioden , hvor FFIH fik ansat en idrætskonsulent. I 2002 startede FFIH et gymnastikprojekt Gymnastik for kvinder og tilbød også svømning og cykelundervisning for kvinder. Disse initiativer blev opstartet i samarbejde med AOF Sprogcentret 2 og Projektbasen på Amager. Tilslutningen til og begejstringen for disse tilbud var tydeligvis udtryk for, at FFIH havde opfyldt et behov om aktiviteter kun for kvinder, hvor især kvinder med anden etnisk baggrund deltog. Kvinderne, som deltog, havde opbygget et tillidsforhold til instruktørerne, og de udtrykte deres behov for at lære mere om deres egen krop, dens funktioner, sund mad og motionsvaner. FFIH fik også dagligt opkald fra kvinder i kvarteret, som ønskede at dyrke motion, læger som manglede tilbud til kvinder og en beboerrådgiver, som ønskede at lave aktiviteter for kvinder i et socialt boligbyggeri. De positive erfaringer med motionstilbuddene, den kontinuerlige efterspørgsel på motionstilbud for kvinder og de aktive kvinders nysgerrighed på mere viden om kroppen, kosten og sundhed var baggrunden for, at FFIH ønskede at arbejdede videre med tilbud for målgruppen og videreudvikle både motionsdelen og andre sundhedsfremmende initiativer. En anden god grund til at arbejde videre med initiativerne var kendskabet til undersøgelser, som understøttede vigtigheden af initiativerne. Forskningen har konstateret at overvægt og inaktivitet er med til at øge risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som f.eks. type 2 diabetes og hjerte- karsygdomme. Dette er særligt relevant for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark, da overvægt og inaktivitet er særligt fremherskende hos denne målgruppe. Undersøgelser viser at incidensen for type 2 diabetes hos pakistanske kvinder er ca. 40 %, ca. 10 % hos tyrkiske kvinder og ca. 6 % hos etniske danskere (Projektbeskrivelsen for kvinder). FFIH fik i 2004 en direkte henvendelse fra en lærer fra Østrigsgade skoles sprogcenter på Amager om at lave idrætstilbud for inaktive piger. Lærerne, som arbejdede i skolens sprogcenter, hvor elever kunne få ekstra støtte til dansk, havde observeret, at mange piger med minoritetsbaggrund var særlig inaktive. Pigerne deltog ikke i skolens idrætsundervisning og var i det hele taget meget fysisk inaktive. Antagelsen var, at pigerne simpelthen manglede bevægelsesforum kun for piger. Ved at tage kontakt til FFIH håbede lærerne, at de i fællesskab kunne skabe nogle tilbud for pigerne for at styrke deres fysiske aktivitet og hermed afhjælpe risici for overvægt, sundhedsproblemer og på længere sigt livsstilsbetingede Foreningen til Fremme af idræt i Holmbladsgade-kvarteret (FFIH) er en lokalt baseret forening, der blev dannet i foråret 2001, med det formål at udbygge omfanget og kvaliteten af idræts- og fritidstilbud til beboerne i Holmbladsgade-kvarteret ved at bistå til etablering og organisering af lokale idræts- og fritidsaktiviteter, som retter sig mod lokalområdets beboere. 2 AOF Sprogcentret på Lyongade 25 på Amager er et sprog- og uddannelsescenter under Københavns Kommune, som tilbyder danskundervisning for voksne udlændinge, samt uddannelsesforløb der sigter mod job eller uddannelse. Projektbasen, som startede i 1994, står for det boligsociale arbejde i kvarteret omkring Holmbladsgade. Deres opgave er at forbedre det sociale miljø for de ca lokale beboere fordelt på 35 nationaliteter. De støtter, organiserer og finansierer projekter, aktiviteter og ideer, som lokale beboere, klubber og foreninger ønsker at realisere. Fra 2004 frem til udgangen af 2008 vil indsatsen hovedsageligt blive målrettet integration og kvarterets socialt udsatte grupper. Det vil sige socialt truede børn og unge, udsatte grupper blandt indvandrere og flygtninge, samt hjemløse, sindslidende og stofmisbrugere.

12 præsentation af de 2 projekter sygdomme. Samtidig blev FFIH kontaktet af lærere fra andre lokale folkeskoler, piger med minoritetsbaggrund og pigeklubber, som også efterspurgte idræts- og motionsaktiviteter kun for piger. Målgruppen var også interessant set i lyset af en undersøgelse i Københavns Kommune foretaget i 2001, som viste, at piger med minoritetsbaggrund deltog mindre i idrætsaktiviteter end piger med etnisk dansk baggrund (Ibsen, 2001). På baggrund af disse henvendelser, erfaringer og kendsgerninger igangsættes et projekt for piger, AmarZone et modelprojekt for idræt og integration blandt indvandrerpiger i efteråret 2004 og et projekt for kvinder, Modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske kvinder i efteråret Begge projekttiltag løb frem til udgangen af Da målgruppen hovedsageligt var piger og kvinder med anden etnisk baggrund, finder man det hensigtsmæssigt og praktisk at ansætte en projektkoordinator med ansvaret for begge initiativer. Initiativet for kvinderne blev etableret som et partnerskabsprojekt mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade-kvarteret (FFIH) og Folkesundhed København (FSK), mens projektet for pigerne blev varetaget af FFIH og DIF Projekternes formål, mål og succeskriterier Projekternes formål er at yde et stykke forebyggende sundhedsarbejde indenfor områderne kost, fysisk aktivitet og overvægt for at forbedre folkesundheden hos piger og kvinder med anden etnisk baggrund og hermed reducere den sociale ulighed i folkesundhed, som er påpeget af regeringens folkesundhedsprogram. Projekternes målsætning er, at tilbuddene forankres i lokalområdet og fortsætter efter endt projektperiode. I den forbindelse har man ønsket at engagere målgruppen eller ressourcepersoner omkring målgruppen i projektarbejdet, så disse kan være med til at forankre tilbuddene efter projekternes afslutning (Projektbeskrivelsen). Samtidig tjener projekterne også det formål at opsamle erfaringer og viden om, hvordan man laver en forebyggende indsats på sundhedsområdet i forhold til de to pågældende målgrupper, ved bl.a. at udvikle et undervisningsmateriale til kost- og sundhedsundervisning, som er tilpasset minoritetskvinders behov. Denne erfaringsdel og undervisningsmaterialet skal kunne bruges af andre eller skabe inspiration hos dem, som ønsker at starte lignende initiativer Motion og Sundhed kun for kvinder Formålet med denne indsats er At give deltagerne viden og forståelse for sammenhængen mellem kost, motion og kropsligt velvære med henblik på at fremme sunde levevaner og vægttab, og dermed forebygge livsstilssygdomme, som fx. type 2 diabetes og hjerte- karsygdomme. Følgende succeskriterier blev opsat for projektet: 1. At kvinderne efter forløbet har fået mere viden om sunde mad- og måltidsvaner. 2. At kvinderne har fået en bedre kropsbevidsthed og forståelse af betydningen af at være fysisk aktiv. 3. At kvinderne er blevet mere fysisk aktive efter forløbet 4. At aktiviteterne forankres i lokalområdet og fortsætter efter endt projektperiode Den kvantitative målsætning var at 200 kvinder skulle gennemføre et kursusforløb i kost og sundhed i løbet af den 3-årige projektperiode og at 200 kvinder skulle deltage i forskellige motionstilbud.

13 præsentation af de 2 projekter AmarZone idræt kun for piger Formålet med dette initiativ er ifølge projektbeskrivelsen gennem idræt at fremme lysten til en permanent aktiv livsstil og integration i foreningslivet så deltagerne får en bedre trivsel i hverdagen. Følgende succeskriterier blev opstillet for projektet: 1. At pigerne udvikler en glæde for det aktive liv i skole og foreningssammenhæng 2. At pigerne tiltrækkes af idrættens sociale, fysiske og psykiske aspekter 3. At pigerne får nogle positive oplevelser gennem idræt 4. At pigerne bliver bedre integreret i det danske idræts- og kulturliv og fungerer som rollemodeller for deres medsøstre. 5. Igennem nye aktive vaner forbedre sundheden og forebygge fremtidige sundhedsproblemer. 6. Gennem både pigernes og kvindernes involvering nå hele familien og skabe nye vaner for at føre et mere aktivt og sundt liv. 7. At projektet forankres i lokalområdet og fortsætter efter endt projektperiode Den kvantitative målsætning var at få involveret 150 piger mellem 9 17 år ( klasse) i løbet af projektperioden Afgrænsning af projekternes målgrupper Projekternes målgrupper var som udgangspunkt tænkt til at være meget specifikke, hvilket bliver en vigtig faktor i projektets proces Motion og Sundhed kun for kvinder Der bor ca kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i Holmbladsgadekvarteret, det er disse kvinder, som projektet ønsker at tiltrække. Inden indsatsen startede deltog ca. 100 kvinder allerede i FFIH s tilbud om svømning og gymnastik, disse kvinder kom fortrinsvist fra Pakistan, Marokko og Tyrkiet samt mindre grupper fra Iran og Irak. Med en allerede god kontakt til disse kvinder, skulle indsatsens nye tilbud først og fremmest præsenteres for dem. Herudover håbede man at tiltrække kvinder fra de lokale boligområder. Baggrunden, for at fokusere på denne målgruppe, var de erfaringer, man allerede havde gjort sig med målgruppen, hvor man fandt ud af, at der var et stort behov for at forbedre sundheden hos denne gruppe. Det særlige kendetegnende ved mange kvinder indenfor denne målgruppe er, at aktiviteterne skal være kun for kvinder, hvis de skal tiltrækkes. Dette stiller krav om særlige foranstaltninger og rammer, som skal medtænkes AmarZone idræt kun for piger Målgruppen er piger i alderen 9 17 år, som ikke benytter eksisterende foreningstilbud og ofte ikke deltager i skolens idrætsundervisning og som af sundhedsmæssige årsager vil have gavn af en mere aktiv livsstil. Folkeskolernes sprogcentre havde udtrykt, at de havde mange piger med minoritetsbaggrund indenfor denne målgruppe, derfor blev tilbuddet særligt rettet til piger med anden baggrund end dansk. Et krav hos mange af disse piger var ifølge skolelærerne, at tilbuddene skulle være kun for piger Projekternes metoder og strategi Strategien for at nå projekternes mål var at gennemføre ugentlige tilbud til kvinderne og pigerne, som i princippet skulle fungere ligesom almindelige tilbud i en forening eller klub

14 8 præsentation af de 2 projekter men med de særlige hensyn, som var nødvendige for at tiltrække og fastholde de pågældende målgrupper. For at skabe succes i projekterne og grobund for en videreførelse af tilbuddene var metoden at samarbejde og involvere lokale interessenter og samarbejdspartnere samt benytte de forskellige netværk og kapaciteter, som findes indenfor projektets partnerskab af DIF, FFIH og FSK. I forhold til de pædagogiske overvejelser, ønskede man at arbejde med en lystbetonet tilgang til idræt, motion og sundhed og samtidig lægge vægt på at opbygge positive relationer og skabe et forum, hvor det var rart at være. Da projekterne er tænkt som modelprojekter, lægges der vægt på, at man afprøver forskellige metoder og aktiviteter for at finde frem til dem, som skaber succes hos målgruppen Motion og Sundhed kun for kvinder Metoden ved denne indsats var at kombinere en motionsdel og en sundhedsdel. Ønsket var at få erfaringer med, hvordan disse 2 dele kunne spille sammen og gennemføres, så deltagerne ville få en bedre trivsel i hverdagen. Erfaringerne fra tidligere motionstilbud var nemlig, at kvinderne ønskede mere viden om kroppen, sundhed og kost. Motionsdelen skulle indeholde aktiviteter indenfor gymnastik, svømning, cykling og evt. styrketræning, yoga og walk and talk. Der skulle være mindst 3 ugentlige motionstilbud for kvinderne på forskellige tidspunkter på dagen. Motionstilbuddene skulle forløbe over 2 sæsoner fra september til december og fra januar til maj. I motionsundervisningen skulle der lægges vægt på, at det skulle være sjovt at bevæge sig. Samtidig ønskede man at skabe en hyggelig stemning blandt deltagerne, hvor de kunne lære andre kvinder at kende. Sundhedsdelen skulle bestå af kurser/undervisning i krop, kost og sundhed med erfaringer fra Folkesundhed Københavns spis-dig-slank kurser og pilotforsøg med undervisningsforløb for etniske grupper. Kurserne skulle være praktisk orienterede, temabaserede og bl.a. indeholde fællesindkøb og madlavning. I kostundervisningen, som skulle tilrettelægges af Folkesundhed København, ønskede man at arbejde ud fra kvindernes madkultur og madvaner. Et undervisningsforløb skulle bestå af 16 kursusgange med en ugentlig kursusdag. Metodemæssigt ville man lægge vægt på at undgå løftede pegefingre og formynderisk tilgang. Projektlederen har en vigtig rolle, sammen med instruktørerne, i forhold til at få ressourcepersoner fra målgruppen af kvinder inddraget som ambassadører for projektet og i det hele taget involvere de deltagende kvinder, så de begynder at tage ansvar for små opgaver som et afsæt til at skabe ejerskab og engagement blandt målgruppen. Det er afgørende, at dette startes tidligt i projektet for at opnå projektets målsætning om at fortsætte aktiviteterne i lokalt forankrede tilbud, hvor kvinder fra målgruppen er ansvarshavende Amarzone idræt kun for piger Projektet ønsker at tage udgangspunkt i de idrætter, som pigerne efterspørger, hvilket ved projektstart bl.a. var boldbasis, dans, gymnastik og svømning, men også at udvikle og ændre tilbuddene undervejs. Hold oprettes alt efter interesse og antal deltagere. Projektets filosofi er, at idræt skal være lystbetonet, da man forventer, at denne tilgang vil fremme lysten til at blive ved med at have en aktiv livsstil og evt. få motivation til at starte med at dyrke idræt i en forening. Skolelærere vil i høj grad være med i udformningen af initiativerne for pigerne, da de har efterspurgt tilbuddene og kender behovene gennem deres daglige kontakt med pigerne.

15 præsentation af de 2 projekter 3.5. Projekternes organisering Projektet for kvinderne blev organisatorisk sat op som et partnerskab mellem Folkesundhed København (FSK), Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade-kvarteret (FFIH) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF), mens DIF og FFIH stod bag indsatsen for pigerne. Disse partnere var valgt, fordi de hver især kunne bidrage med noget forskelligt. FSK fik ansvar for den kostfaglige del, udvikling af undervisningsmateriale, løbende projektledelse og undervisning på kost- og sundhed. DIF og FFIH skulle stå for faglig sparring og udvikling på motionsdelen og andre initiativer for kvinderne og pigerne. En overordnet styregruppe blev nedsat med repræsentanter fra de 3 partnere, mens en følgegruppe for kvindeprojektet med 3 lokale ressourcestærke kvinder blev etableret til at give input undervejs. I pigeprojektet blev kontaktpersonerne fra de forskellige skoler (Østrigsgade skole, Sønderbro skole, Sundpark skole) inddraget og inviteret med til instruktørmøderne. Der blev ansat en projektleder, som var den daglige koordinator og skulle samarbejde med lokale netværk, finde ressourcepersoner fra målgruppen, igangsætte og udvikle aktiviteter, koordinere partnerskabet og formidle projektet. Projektlederen blev placeret i kvarterhuset i Holmbladsgade-kvarteret, som også er tilhørssted for mange andre organisationer, foreninger, projekter og netværk, som var relevante projekterne. Det var også tænkt ind at engagere frivillige trænere og foreningsledere fra det frivillige foreningsliv. Deltagerne: Kvinder og piger især med anden etnisk baggrund end dansk Følgegruppe for kvindeprojektet: 3 lokale kvinder med anden etnisk baggrund end dansk Projektleder Styregruppe: FFIH DIF FSK Sundhedsfaglige samarbejdspartnere: Praktiserende læger, sundhedsplejersker, Folkesundhed København, og Service Butikkens slankekonsulent Pædagogiske samarbejdspartnere: Skolelærere, DIF, idrætsinstruktører og AOF Sprogcenter Andre lokale samarbejdspartnere: Agenda centeret, Service Butikken, Projektbasen, Kulturcaféen, den boligsociale rådgiver, Partnerskabet, kvinde- og pigeklubber Organisationsmodellen giver et overblik over projekternes organisatoriske ramme. De sundhedsfaglige samarbejdspartnere skulle sørge for at sætte rammerne for og udvikle på undervisningen i kost og andre sundhedsrelaterede emner. Projekternes pædagogiske samarbejdspartnere var vigtige i forbindelse med kontakten til og viden om målgruppen, samt udvikling af struktur og metode omkring aktiviteterne. De øvrige lokale samarbejdspartnere blev inddraget til lokal opbakning, sparring, deltagelse og udvikling. Der blev lagt

16 10 præsentation af de 2 projekter meget vægt på, at projektet i særlig grad skulle involvere dem, som havde kontakt med målgruppen, for i første omgang at kunne rekruttere målgrupperne og senere i forløbet for at disse kunne støtte op om deltagernes fastholdelse i aktiviteten Økonomi Mange har støttet projektet, hvilket vidner om, at det er et område, som mange forskellige bidragsydere har interesse i at understøtte og udvikle (se bilag 9). Der har for hver støttebidrager været en klar aftale, om hvad deres midler skal bruges til. Denne måde at finansiere et projekt på er ressourcekrævende, fordi man skal skrive forskellige ansøgninger til forskellige dele af projektet. Samtidig tiltrækker det også mange interessenter til området, som ikke ville have bidraget, hvis de skulle støtte hele projektet. På den måde er det med til at få flere forskellige interessenter i spil og ved at involvere sig økonomisk få mere tilknytning og interesse i området som helhed.

17 Skitsering af evalueringen Skitsering af evalueringen 4.1. Formål Da projekterne er gennemført som modelprojekter, skal man se indsatsen som en udviklings- og forsøgsperiode, hvor målet har været at afprøve K apitel forskellige oversigt metoder og aktiviteter for at finde frem til, hvad der skal til for at skabe en hensigtsmæssigt sundhedsforebyggende indsats for målgruppen og samtidig opnå lokal forankring af indsatsen efter endt projektperiode. Evalueringens vigtigste formål er, at opsamle modelprojekternes erfaringer fra denne proces, som skal være med til at skabe inspiration og ideer til praktisk anvendelse blandt andre netværk og mennesker, som arbejder indenfor samme område. Rekruttering, fastholdelse og forankring er valgt ud som fokusområder i procesevalueringerne, da håndteringen af disse områder har haft markant betydning for, hvordan det er gået i de 2 projekter. At have de enkelte hold fyldt op med deltagere har været en forudsætning for projekternes eksistens og i særlig grad for forankringen af tilbuddene, da tilbuddene skal kunne køre rundt økonomisk. Denne forudsætning har gennem hele forløbet været en udfordring. Derfor vil denne problematik behandles og anskues i mange sammenhænge for at forstå, hvad der har indflydelse på dette, og hvordan man kan få succes med rekruttering og fastholdelse af deltagere. Da Sundhedsstyrelsen skal bruge evalueringen i deres videre arbejde med minoritetskvinder, er det vigtigt at komme med nogle erfaringer, som bidrager til indsigt i, hvilke forhold som eksisterer i praksis og komme med anbefalinger til, hvordan man arbejder hensigtsmæssigt med målgruppen. Herudover er formålet at belyse, hvad man kan forvente, der kommer ud af et projekt som dette og finde frem til, hvor kvindernes behov og interesse ligger i forhold til sundhed for med denne viden at forbedre fremtidige indsatser på området. Forløb og metoder i projekterne indenfor: rekruttering fastholdelse forankring Virkningen af projekterne i forhold til: målgruppen lokalområdet andre involverede 4.2. Design og metoder Evalueringen er en ekstern evaluering lavet af Institut for Idræt, Københavns Universitet, med lektor Laila Ottesen som faglig ansvarlig. Indsamling af empiri og rapportskrivning er foretaget af cant.scient. i idræt Majbrit Mouridsen. Indsamling af empiri startede i efteråret 2005 og fortsatte frem til udgangen af 2007 og har således strakt sig over 2½ år. Evalueringen bygger på det empiriske materiale, som er skitseret i bilag Evalueringens tilgang Evalueringens design tager udgangspunkt i den sociale og humanistiske videnskab og har karakter af en forstående undersøgelsestype, hvor man ønsker at forstå hensigten og baggrunden for individets handlinger. Dette kræver i nogle situationer, at evaluatoren fortolker de svar, som fremkommer, f.eks. hvis evaluatoren vurderer, at informanten bevidst skjuler hensigten med sine handlinger eller ikke selv er bevidst om disse. Empirien er primært kva-

18 12 Skitsering af evalueringen litativ evaluering, som lægger vægt på den forstående og fortolkende evaluator (Andersen, 2003: 25). Det grundlæggende for denne tilgang er, at viden og indsigt i sociale forhold bygger på forståelse og indlevelse i de sociale fænomener, som undersøges, hvilket opnås ved at lytte til deltagerne og observere deres handlinger. Med denne tilgang forventes ikke at finde frem til en fælles forståelse af en indsats, men i stedet at belyse forskellige forståelser og oplevelser af indsatsen. Derfor er det vigtigt, at mange forskellige informanter bliver hørt. Dette er opnået gennem interviews med kvinderne og pigerne, som har deltaget i projektaktiviteterne. Evalueringen anskues samtidig ud fra en social konstruktivistisk tankegang, hvor viden skabes og ikke indfanges. Det betyder, at den måde, som der evalueres på, har stor betydning for, hvad der kommer ud af det. Evaluatoren påvirker således evalueringen. Derfor har det også betydning, at evaluatoren tidligere har arbejdet med målgruppen fra lignende initiativer og på den baggrund har kendskab til målgruppen (Kvale, 1997). Statusrapporter og mødereferater er brugt til at få indsigt i, hvordan man gennem hele perioden anskuede metoderne, som blev benyttet og forandret for at gennemføre projektet samt fordele og ulemper ved indhold, struktur og organisering. Der er lagt stor vægt på at opsamle forankringsprocessen, som gennem hele projektforløbet blev overvejet og tænkt ind. Mødereferater og statusrapporter er i høj grad med til at give indsigt i projektets proces, baggrunden for at foretage forandringer undervejs samt deres betydning. Denne information er primært foretaget af projektkoordinatoren, som selv er involveret i alle projektets dele Interview af deltagerne Med ovenstående tilgang er kvinderne og pigerne i projekternes aktiviteter blevet interviewet, for at få deltagernes egne ord på og personlige holdninger til, hvad der har haft betydning for deres deltagelse. Interviewsvarene danner i høj grad grundlag for at vurdere kvindernes og pigernes udbytte af indsatsen. Dette har været med til at give forståelse for indsatsen effekt og finde ideer til nye metoder for at tiltrække og fastholde målgruppen. I hver sæson er der foretaget observation af aktiviteter og kvalitative interviews med henholdsvis kvinder og piger på alle holdene. Alle de piger og kvinder, som har været til stede den pågældende dag er blevet interviewet. Over hele perioden er der foretaget gruppeinterviews med 26 kvinder og 64 piger. Herudover er der foretaget individuelle interviews med i alt 34 kvinder. Det blev fravalgt at optage interviewene, da det skaber en mere formel situation, hvilket kan påvirke informanterne og deres udtalelser. Ønsket var at få en afslappet dialog, hvor alle kunne føle sig trygge og godt tilpas. Begrundelse for at benytte kvalitative interviews: l Giver mulighed for at tilpasse spørgsmålene den enkelte persons sprogkundskaber, få uddybet svar og stille tjekspørgsmål. l Hurtig, effektiv og troværdig metode frem for spørgeskemaer, som skal udleveres, forstås, udfyldes og indsamles. l Dialogen, som opstod i interviewsituationen påvirker deltagerens refleksion omkring effekten af aktiviteten og giver deltageren en følelse af at blive hørt i forhold til områder, som deltageren synes, der kan forandres til noget bedre. Hos pigerne er der foretaget fokusgruppeinterviews, da denne metode har været tilstrækkelig til at indhente de nødvendige informationer. Disse interviews blev foretaget som afslutning på sæsonen. Stemningen ved fokusgruppeinterviews var hyggelig, og projektkoordinatoren

19 Skitsering af evalueringen 13 sørgede for at tage noget frugt med til pigerne. Pigerne sad i en rundkreds på gulvet med instruktør, projektkoordinator og evaluator. Evaluatoren havde udformet spørgsmålene i henhold til at stille spørgsmål, som kunne give svar på, hvorvidt succeskriterierne for indsatsen for pigerne var blevet opfyldt. Det var projektkoordinatoren, som kender pigerne godt, der stillede spørgsmålene til pigerne, mens evaluatoren skrev svarene ned og eventuelt supplerede med spørgsmål. Dette skabte stor tryghed og talestrøm hver gang, der blev gennemført interviews. Hos kvinderne gennemførtes enten individuelle interviews eller fokusgruppeinterviews alt afhængigt af, hvor mange, der var på holdene. Interviewspørgsmålene blev udarbejdet af evaluatoren med input fra partnerne for projektet til et styregruppemøde. Hovedformålet var, at stille spørgsmål, som indikerede, hvordan det gik med succeskriterierne og hvordan kvinderne oplevede aktiviteterne og strukturen omkring projektet. Projektkoordinator og evaluator har begge gennemført interviews og skrevet svarene ned. Interviews blev foretaget som en afsluttende begivenhed på sæsonen og hermed gav det deltagerne mulighed for at komme med forslag til forbedringer. For at skabe en god stemning havde projektkoordinatoren frugt med til kvinderne og oftest fik kvinderne en blomst for at deltage. Da tiden til interviews skulle tages fra aktiviteten var kvinderne ofte lidt utilfredse, men det hjalp med en blomst som kompensation. Samtidig blev der gjort meget ud af at fortælle, at disse snakke blev holdt, for at de kunne komme med ideer til forbedringer, så projektkoordinatoren kunne udvikle tilbuddene. Når kvinderne kom i gang med at fortælle, virkede de oftest meget villige, åbne og positive i forhold til at skildre deres oplevelser og udbytte af at deltage i aktiviteterne Analyse Der foretages en procesevaluering og en resultatevaluering, som har til formål at supplere hinanden. Formålet med procesevalueringen er at opsamle på, hvordan projekterne er forløbet. Der sættes fokus på, hvordan projekterne er blevet gennemført og hvordan metoderne har påvirket interventionen. Procesevalueringen vil bringe os frem til nogle anbefalinger i forhold til at arbejde med lignende indsatser i andre projekter. Formålet med resultatevalueringen er at se på, hvad indsatsen har ført med sig i forhold til projektets hensigt og succeskriterier, men også i forhold til de ikke planlagte resultater og effekter, der er kommet ud af projektet. Målgruppernes udbytte af projektet vurderes primært ud fra en forstående metode til interview. Udbyttet for lokalområdet og andre involverede vurderes ud fra analyse og fortolkning af mødereferater og statusrapporter. Den måde, som analysen eller fortolkningen af interviews gennemføres på, vil være en blanding af to forskellige måder Selvforståelse og Kritisk common sense-forståelse. Ved Selvforståelse forsøges at give en tro sammenfatning af interviewpersonens udsagn ud fra personens egne synspunkter, men stadig således som fortolkeren har forstået dem. Ved Kritisk common sense-forståelse fortolkes videre end blot en omformulering af interviewpersonens svar. Her vil man fortolke på det, som interviewpersonen siger ved at forholde sig kritisk til, hvad der bliver sagt her kan fokuseres på indholdet eller den person, som siger det (Kvale, 1997: 211) Validitet Validiteten handler om undersøgelsens gyldighed og relevans i forhold til det område, som undersøges. I kvalitative undersøgelser er svarene og resultaterne i høj grad kontekstafhængige og derfor arbejdes der ikke med generalisering af bestemte felter (Kvale, 1997: 231).

20 14 Skitsering af evalueringen Ved interviews er der mange faktorer, som spiller ind på de svar, som man får, f.eks. omgivelserne, informanternes baggrund, hvilke spørgsmål som stilles og hvordan de stilles. Informanternes humør har også betydning for svarene, hvilket blev erfaret da nogle af kvinderne var utilfredse over at de skulle bruge tid fra gymnastik til interview. Vilkårene for evalueringen har været afhængig af praksis, indbefattet at underviserne har indsamlet informationer om deltagerne og afkrydset dem på lister i forhold til at vurdere antal af deltagere. Denne monitorering har oftest fungeret, fordi projektkoordinatoren har gjort et stort stykke arbejde ud af at informere underviserne om vigtigheden af dette. Men der er tilfælde, hvor sedlerne er blevet væk og i perioder, hvor instruktører er skiftet ud, har der været problemer med at afkrydse deltagerne, hvilket er med til at give unøjagtigheder i forhold til med sikkerhed at sige, hvor mange kvinder, der reelt deltog. Spørgeskemaer er fravalgt, da sproget er en barriere for mange. Nogle ville ikke kunne læse eller skrive på dansk. Herudover er spørgsmålene omkring sundhed og motion et område, hvor der er tendens til, at folk ikke svarer i overensstemmelse med virkeligheden, men hellere svarer det, som de regner med, er det rigtige svar ud fra velkendte normer om sundhed og motion. I disse tilfælde har svarene fortalt noget om, hvad informanterne ved om, hvad der er vigtigt indenfor sundhed. Denne fejlkilde er der også ved interviews, men her er der mulighed for at spørge ind til svarene og få dem uddybet for at gennemskue og fortolke, hvordan den interviewede i virkeligheden handler. Sproget har været en begrænsende faktor hos flere af kvinderne, som derfor svarer meget kortfattet eller i andre tilfælde venter på, at den der interviewer formulerer et spørgsmål, som de kan svare ja eller nej til. Det kræver erfaring, teknik og tålmodighed hos intervieweren ikke at stille ledende spørgsmål i sådanne situationer. Indenfor sundhedsområdet er der tendens til stille ledende spørgsmål, når man skal simplificere spørgsmålet og så er det svært at få informanten til at uddybe og eksemplificere deres tankegang og handlinger Vurdering af evalueringsprocessen Evaluatoren deltog i et undervisermøde i efteråret 2005, hvor hun fortalte om evalueringen og meddelte underviserne, hvad de skulle gøre og hvorfor. Underviserne havde også mulighed for at komme med ideer til området og kommentarer til deres indsats. Instruktørerne skulle registrere deltagere, have en undervisermappe med indhold og metode og en instruktørdagbog med erfaringer og citater. Projektkoordinator skulle registrere kvindernes motivation for at starte og hvor kvinden havde hørt om tilbuddet. Herudover skulle projektkoordinatoren have en projektkoordinatordagbog, hvor gennemførte ændringer skulle beskrives. Evaluatoren skulle formulere interviewspørgsmål, lave observationer på holdende og have uformelle samtaler med instruktørerne. Erfaringer og indhold af kostundervisning blev også beskrevet af kostunderviseren fra FSK ligesom FSK har foretaget en evaluering af kostdelen. En anden vigtig opgave var at underviserne skulle forberede kvinderne og pigerne på, når evaluatoren og projektkoordinatoren skulle komme, så de ikke blev sure over, at der gik tid fra deres træning. For at få opsamlet processen af indsatsen fra praksis har det været afgørende at instruktørerne med kontakt til målgruppen, kontinuerligt gennemførte de forventede opgaver. Desværre har instruktørerne sjældent skrevet noter om, hvordan det gik i undervisningen. De blev først og fremmest ansat til at være instruktører og det var den opgave, de kom for at gennemføre. Instruktørerne blev ofte skiftet ud og det var svært at finde nye frivillige instruktører, i denne rekruttering var det vigtigste og første kriterium, at instruktøren var god som underviser. Nogle instruktører har også følt det som en slags ubehagelig kontrol, når evaluatoren kom, og når de har fået evalueringsskemaer, som de skulle udfylde. En instruktør mente, at det var et brud på hendes tavshedspligt overfor kvinderne