Åben referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript

1 Åben referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. 15:50 Mødested: Rådhuset, mødelokale 265, 2. sal Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Klassedannelse Hjørring Nordvest og Sydøst skoler 2 2 Budgetproces BSU Økonomirapport 1 BSU behandling af Indsats- og Anbringelsespolitik og strategi 13 5 Underretnings- og anbringelsesstatistik 22 6 Orientering fra formanden 26 7 Orientering fra medlemmerne 26 8 Forvaltningen orienterer 26

2 Side P Klassedannelse Hjørring Nordvest og Sydøst skoler Resumé Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget behandler klassedannelsen på Hjørring Sydøst og Hjørring Nordvest skoler. Børne -, Skole og Uddannelsesudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der for skoleåret 2016/2017 skal dispenseres fra klasseoptimeringsprincippet på Hjørring Nordvestskole og Hjørring Sydøstskole. Sagsfremstilling I forbindelse med ændringen af skolestrukturen pr. 1. august 2015 blev det besluttet, at distriktslederen på skolerne i Hjørring Nordvest og Hjørring Sydøst skulle klasseoptimere på tværs af undervisningsstederne i hhv. Lundergård- Højene og Muldbjerg-Bagterp. Princippet afspejles ligeledes i den nye tildelingsmodel for skoleområdet, der blev godkendt af Byrådet d. 28. maj Idet klasseoptimeringsprincippet gælder på tværs af undervisningsstederne kan skolerne i klassedannelsesprocessen være nødsaget til at flytte elever imellem undervisningsstederne indenfor skolerne. I det følgende er det beskrevet, hvilke konsekvenser klasseoptimeringsprincippet ifølge skolerne har for eleverne. Nordvestskolen Ifølge Nordvestskolen bliver det med det kendte elevtal for skoleåret 2016/2017 nødvendigt at flytte elever på 1, 5, 7 og 8 årgang. I den kommende 1. årgang vil eleverne skulle deles på 3 klasser, hvilket betyder, at der skal flyttes 4 elever fra Lundergård Undervisningssted til Højene Undervisningssted, da der i 0. årgang i indeværende skoleår er 2 klasser med hver 30 elever. På den kommende 5. årgang ser det ud til, at der udløses 1 klasse mindre end indeværende skoleår. For at reducere klassetallet skal der enten flyttes 16 elever fra Højene Undervisningssted til Lundergård Undervisningssted eller 8 elever fra Lundergård Undervisningssted til Højene Undervisningssted. Her vil det være oplagt at flytte 8 børn fra Lundergård til Højene.

3 På den kommende 7. årgang ser det ud til, at der udløses 6 klasser, hvilket betyder, at klasseantallet skal reduceres med 1 klasse i forhold til indeværende skoleår. Konsekvensen bliver her, at der enten skal flyttes 7 elever fra Højene Undervisningssted til Lundergård Undervisningssted eller alternativt 14 elever fra Lundergård Undervisningssted til Højene Undervisningssted. Side 3. På den kommende 8. årgang ser det ud til, at der udløses 6 klasser, hvilket betyder, at klasseantallet reduceres med 1. For at klassetallet kan nedjusteres skal der enten flyttes 17 elever fra Højene Undervisningssted til Lundergård Undervisningssted eller 4 elever fra Lundergård Undervisningssted til Højene Undervisningssted. På 9. årgang forventes pt. 141 elever, hvilket udløser 6 klasser. Vælger 2 elever imidlertid en anden skole, betyder det, at der i stedet udløses 5 klasser. Sker dette bliver det også nødvendigt med elevflyt her. Generelt kan det siges, at det er alle klasser på det undervisningssted, hvor der nedlægges en klasse, skal der blandes på ny. Det vil påvirke alle eleverne i årgangen på det enkelte undervisningssted og ikke kun de elever, der flyttes fra et undervisningssted til et andet. Sydøstskolen Ifølge Sydøstskolen forventes det, med det klassetal der pt. kendes, ikke at være nødvendigt at klasseoptimere imellem undervisningsstederne for at sikre størst mulige klasser på årgangene. I forhold til skoleåret betød klassedannelsesprocessen, at samlet 20 elever fik besked på at skifte undervisningssted. Denne løsning har for Sydøstskolens vedkommende bevirket, at klassetallene på den enkelte årgang er uens, hvilket betyder, at et undervisningssted på en årgang er lukket for tilgang, hvorimod det andet undervisningssted har mulighed for at modtage elever, der ønsker at benytte sig af det frie skolevalg. Det samme gør sig gældende for elever, der flytter til distriktet. I indeværende skoleår er nye elever ligeledes fordelt mellem undervisningsstederne, der hvor der var plads på trods af deres fysiske bopæl. Dispensation fra klasseoptimering på tværs af undervisningssteder For at undgå elevflyt imellem undervisningsstederne kan klasseoptimeringen i stedet ske indenfor de enkelte undervisningssteder. I fald klasseoptimeringen skal ske indenfor de enkelte undervisningssteder og ikke på tværs af undervisningsstederne, betyder det med det forventede elevtal for skoleåret

4 2016/2017, at der udløses yderligere 4 klasser svarende til en årlig merudgift på ca. 2,7 mio. kr. Side 4. På Hjørring Sydøst vil der i 7. årgang udløses en klasse mere svarende til en årlig merudgift på 0,7 mio. kr. På Hjørring Nordvest udløses i 1., 5. og 8. årgang 1 klasse mere, hvilket medfører en årlig merudgift på ca. 2 mio. kr. I den sammenhæng skal det nævnes, at Børne- Skole og Uddannelsesudvalget på sit møde d. 7 marts 2016 besluttede at lægge 5 mio. kr. ud på skolerne til kompensation for udfordringer skabt som følge af den nye struktur - her de høje klassekvotienter. Som det fremgik af sagsfremstillingen ville skolerne i Hjørring Sydøst og Hjørring Nordvest få den største del af midlerne, da de i gennemsnit har de højeste klassekvotienter. Lovgrundlag LBK nr af 11/12/2015 (folkeskoleloven) 17; 25 Økonomi Hvis klassetildelingen på Hjørring Sydøstskole og Hjørring Nordvestskole sker pr. undervisningssted og ikke på tværs af undervisningsstederne medfører dette en forventet merudgift på 2,7 mio. kr. for skoleåret 2016/2017; fordelt med 1,1 mio. kr. i budget 2016 og 1,6 mio. kr. i budget I 2016 kan der anvises finansiering via afsatte midler til implementering af strukturændringen på skoleområdet. Finansiering af merudgiften i 2017 på 1,6 mio. kr. forventes håndteret via budgetlægningsprocessen for Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: "Bilag til styrelsesvedtægt for folkeskoler i "

5 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne- Skole og Uddannelsesudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal dispenseres fra klasseoptimeringsprincippet på tværs af undervisningsstederne Højene-Lundergård og Bagterp-Muldbjerg for skoleåret 2016/2017. Side 5. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøftede sagen og besluttede at udskyde beslutningen til 23. maj Udvalget besluttede sammen med administrationen at indbyde repræsentanter fra bestyrelserne for Hjørring Nordvest og Hjørring Sydøst til en drøftelse af udfordringer og løsningsmuligheder i forbindelse med klasseoptimering forinden sagen genoptages.

6 Side Ø Budgetproces BSU Resumé Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget drøfter temaer for budgettilpasninger i budgetforslaget for Det indstilles, at Udvalgets drøftelser indgår i det videre arbejde med budgetforslaget samt udmøntning af budgettilpasningerne. Sagsfremstilling Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget godkendte på mødet d. 4. april 2016 budgetproces og tidsplan for budgetlægningen Det fremgik heraf, at Udvalget på møderne d. 18. april, 9. maj og 23. maj 2016 fokuserer på forskellige temaer, der hver især indgår i den samlede udmøntning af de krav til budgettilpasninger, som Byrådet udmeldte d. 30 marts Som udgangspunkt er der lagt op til, at der drøftes budget-temaer indenfor områderne: Tidlig og forebyggende indsats Organisatorisk og administrativ omstilling Tilpasning af serviceniveau og effektivisering Som rammesætning for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets drøftelser på mødet d. vil Børne- og Undervisningsforvaltningen have forberedt en række oplæg, der overordnet præsenterer forslag til budgettilpasninger indenfor de nævnte budget-temaer. Fokus her vil primært være rettet imod de organisatoriske- og administrative omstillinger samt tilpasning af serviceniveau og effektivisering. På baggrund af Udvalgets drøftelser arbejder Børne- og Undervisningsforvaltningen videre med det samlede budgetforslag. Videre tidsplan forår 2016 : Videre drøftelse af budget-temaer 23. maj 2016: Videre drøftelse af budget-temaer og efterfølgende dialogmøde mellem bestyrelser og Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget omkring budget juni 2016: Mini-Budgetseminar og efterfølgende drøftelse i Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget med udgangspunkt i samlet forslag til

7 reduktionskatalog og forslag til budgetbemærkninger samt anlægsprioriteringer 27. juni 2016: Afsluttende behandling af reduktionskatalog samt øvrigt budgetmateriale inden sommerferien. Side 7. Lovgrundlag BEK nr af 01/09/2015 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Budgettilpasningerne vil løbende blive drøftet på Område - MED for input i forhold til konsekvenser. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: Der er lukkede fortrolige bilag til punktet i et lukket dagsordenspunkt. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget drøfter budget-temaerne at Børne- og Undervisningsforvaltningen arbejder videre med budgetforslag og forslag til tilpasninger. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøftede budgettemaerne. Børne- og Undervisningsforvaltningen arbejder videre med temaerne frem til budgetseminaret i juni måned.

8 Side Ø Økonomirapport 1 BSU Resumé Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget fremlægger hermed Økonomirapport 1, der er en budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 samt skøn for forventet regnskabsresultat. For Udvalgsområdet forventes pr. 31. marts en mindreudgift på 11,6 mio. kr. Økonomirapporten fremlægges til Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets stillingstagen. Sagsfremstilling I følge tidsplan for økonomirapportering behandler Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget økonomirapport 1 på sit møde d.. Samlet forventes regnskabet for Udvalgets område at afvige med et mindreforbrug på ca. 11,6 mio. kr. Af det samlede mindreforbrug forventes 7,4 mio. kr. overført til I forbindelse med regnskabsafslutningen var forventningen en samlet overførelse til 2017 på 9,2 mio. kr. Forskellen skyldes primært en mindre overførelse på dagtilbudsområdet end oprindeligt disponeret. Generel status for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget

9 I det følgende beskrives de mest centrale punkter indenfor de enkelte Sektorer. For en mere uddybende beskrivelse henvises til den vedhæftede økonomirapport 1 (bilag 1) Side 9. Sektor Undervisning På Sektor Undervisning forventes et samlet mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Mindreforbruget relaterer sig primært til ikke disponeret statstilskud til efter- og videreuddannelse med samlet 3,6 mio. kr., samt mindreudgifter til bl.a. kørsel til specialklasser og diverse øvrige centrale konti med 1,8 mio. kr. På decentralt niveau forventes en samlet merudgift på 1,9 mio. kr. De ikke disponerede midler til efter- og videreuddannelse samt merudgiften på decentralt niveau forventes overført til Den samlede overførelse bliver her 1,7 mio. kr. I økonomirapporten er det endvidere indarbejdet, at der fra Sektor Undervisning overføres 0,4 mio. kr. til Sektor Dagtilbud til finansiering af integrationsindsatsen på dagtilbudsområdet jf. Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget beslutning d. 29. februar Derudover skal der fra Sektoren overføres 0,6 mio. kr. til arbejdsmarkedsområdet, da der i forbindelse med flyt af budget til Ungdommens Uddannelsesvejledning blev overført 0,6 mio. kr. for lidt. Endeligt er der på Sektor Undervisning indarbejdet 1,1 mio. kr., der er Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets andel af det særtilskud til to-sprogede som har modtaget for Midlerne er indarbejdet som en buffer i forhold til uforudsete udgifter i forhold til flygtningebørn, der kommer i løbet af Midlerne placeres som udgangspunkt på Sektor Undervisning, men gælder både for skoleområdet og dagtilbudsområdet. Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen arbejder videre med udvikling af koordinerede introduktionsforløb i forhold til sproguddannelse, arbejdsmarked, skole, dagtilbud og civilsamfund, således at nytilkomne familier får den bedst mulige indslusning i deres nye lokalsamfund, og der kan opnås en positiv synergi mellem de forskellige integrationsindsatser. Sektor Dagtilbud På dagtilbudsområdet forventes en samlet mindreudgift på 3,1 mio. kr. Mindreudgiften skal primært relateres til det decentrale niveau, hvor der samlet set på daginstitutionerne forventes et mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. Derudover forventes mindreforbrug på midler til kvalitetsudvikling samt IT med samlet 0,6 mio. kr. Det samlede mindreforbrug forventes overført til Der overføres samlet 3,6 mio. kr., hvilket er mere end afvigelsen i forhold til det korrigerede

10 budget, men det skyldes bl.a., at der fra Sektor Undervisning skal overføres midler til dækning af merudgifter til integrationsindsatsen på dagtilbudsområdet. Side 10. Sektor Børne- og Familie På Børne- og Familieområdet forventes et samlet mindreforbrug på ca. 5 mio. kr., der primært skyldes færre udgifter til anbringelsesområderne samt merudgiftsydelser på handicapområdet. På Ungecenter Nord viser prognosen en merudgift på samlet 1,8 mio. kr. Merudgiften er primært relateret til en lavere dækningsgrad på Ungecenteret end forudsat i budgettet. Det foreslås i økonomirapporten, at en del af merudgiften finansieres via det nævnte mindreforbrug på anbringelsesområderne. Hvis merudgiften skulle indregnes i taksten ville den blive forholdsmæssig høj. I økonomirapporten for Børne- og Familieområdet er det ligeledes foreslået, at finansiering af projekt "kom godt i gang" under Sundhedsplejen, hvor der i 2016 ikke er budgetmæssig dækning fra maj, også finansieres via mindreudgifter på anbringelsesområderne. Finansiering af projektet fra 2017 og frem vil indgå som del af budgetlægningen for Anlæg Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets rådighedsbeløb kan opgøres således: Oprindeligt anlægsbudget: 16,990 mio. kr. Overført fra : 23,354 mio. kr Korrigeret budget: 40,344 mio. kr Forventet regnskab: 26,915 mio. kr. Afvigelse: 13,430 mio. kr. Af afvigelsen forventes 16,958 mio. kr. overført til 2017, som er større end det forventede regnskabsresultat. Årsagen hertil er merforbrug på projekter, som forventes afsluttet i 2016, og dermed ikke overføres til Disse afvigelser forklares ved regnskabsaflæggelsen. De største afvigelser(merforbrug) vedrører Børnehaven Emmersbæk og Børnehaven Sindal. Der henvises i øvrigt til økonomirapport 1 for anlæg jf. bilag 2.

11 Lovgrundlag LBK nr. 769 af (Lov om kommunernes styrelse) Kapitel 5, 40 Principper for økonomistyring i. Side 11. Økonomi Med økonomirapporten nævnes en række omplaceringer indenfor og imellem Sektorerne under Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets område. Derudover omplaceres en række budgetmidler imellem Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget samt Økonomiudvalget. Omplaceringerne vedrører flyt af manglende midler til Ungdommens Uddannelsesvejledning med 0,6 mio. kr., fordeling af særtilskud angående tosprogede med 1,1 mio. kr. og endeligt regulering af energibesparende foranstaltninger med 0,2 mio. kr. Budgetomplaceringerne er samlet set udgiftsneutrale for Hjørring kommune. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: Bilag 1: Økonomirapport 1 BSU, drift Bilag 2: Økonomirapport 1 BSU, anlæg Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget godkender økonomirapport 1 at Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget til Byrådet indstiller, at der til Sektor Undervisning meddeles en negativ udgiftsbevilling på 0,600 mio. kr. i budget 2016 vedrørende budgetoverførelse af UU til arbejdsmarkedsområdet. at der til Sektor Dagtilbud meddeles en udgiftsbevilling på 0,400 mio. kr. i budget 2016 vedrørende integrationsindsatsen på dagtilbudsområdet og at bevillingen finansieres via mindreudgifter på Sektor Undervisning.

12 at der til Børne- Skole og Uddannelsesudvalget meddeles en udgiftsbevilling på 0,217 mio. kr. i budget 2016 angående efterregulering for energibesparende foranstaltninger og at bevillingen administrativt udmøntes på Sektorerne. at der til Sektor Undervisning meddeles en udgiftsbevilling på 1,100 mio. kr. i budget 2016 angående fordeling af statsligt særtilskud til tosprogede. Side 12. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkendte økonomirapport 1 og indstillingen om videresendelse til Byrådet jf. indstillingen.

13 Side A behandling af Indsats- og Anbringelsespolitik og strategi Resumé s Indsats- og Anbringelsesstrategi samt dertilhørende Indsatsstrategi indstilles til 2. behandling og godkendelse i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget. Nedenstående gengives første fremstilling og behandling fra Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget d. 7. marts 2016, samt hovedpunkterne i de indkomne tilbagemeldinger og høringssvar og rettelser foretaget på baggrund heraf. Sagsfremstilling Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres hermed om udarbejdelsen af Indsats- og Anbringelsespolitikken for samt heraf følgende Indsatsstrategi. Indsats- og Anbringelsespolitikken afløser den nuværende Anbringelsespolitik i, og Indsatsstrategien skal bidrage til en implementering og realisering af politikken. Indsats- og Anbringelsespolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i: Løbende drøftelser med Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget om retningen for Børne- og Familieområdet Anbefalinger fra Socialministeriets Task Force-enhed i forhold til revidering af anbringelsespolitikken Børne-, Unge- og Familiepolitikken Fælles Ansvar strategien Indsatsstrategien er udarbejdet i samarbejde med ledere og medarbejdere på henholdsvis Myndigheds- og Udførerområdet for at sikre strategien mest mulig bæredygtighed i det daglige arbejde med kommunens børn, unge og familier. Indsats- og Anbringelsespolitikken Indsats- og Anbringelsespolitikken afløser og udvider den allerede eksisterende politik s Anbringelsespolitik Det er et ønske, at Indsats- og Anbringelsespolitikken skal have et langt bredere sigte i forhold til tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder jf. Barnets Reform. For at leve op til Barnets Reform har vi behov for at revidere vores tænkning og handling i forhold til kommunens nuværende anbringelsespolitik. Samarbejdet med Socialstyrelsens Task Force-enhed har desuden skærpet fokus på, at den

14 kommende Indsats- og Anbringelsespolitik skal danne rammen for de konkrete initiativer, der skal føre frem til en bedre balance mellem de forebyggende indsatser og de indgribende foranstaltninger herunder anbringelser. Det betyder, at Indsats- og Anbringelsespolitikken skal danne grundlag for serviceniveaubeskrivelser samt igangsættelse og justering af indsatser på Børne- og Familieområdet. Side 14. s Indsats- og Anbringelsespolitik har et tredelt fokus; Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Indgribende foranstaltninger Der arbejdes ud fra Indsatstrappen (se figur 1), når der iværksættes foranstaltninger indenfor de tre indsatsområder: forebyggelse, hjemmebaserede indsatser og indgribende foranstaltninger. Ligesom der også arbejdes ud fra Indsatstrappen i forhold til at komme ned i graden af foranstaltningens indgriben i barnets- og familiens liv. Figur 1: Dialog og samspil Det bærende princip for Indsats- og Anbringelsespolitikken er, at der fortløbende

15 er et tæt samspil mellem det politiske og det forvaltningsmæssige niveau. En forudsætning herfor er, at der er et bredt politisk kendskab til Indsats- og Anbringelsespolitikken og en konsekvent politisk opbakning til administrationens omsætning af politikken. Tilsvarende efterlever Børne- og Undervisningsforvaltningen de politiske udmeldinger på området og sørger for gennemsigtighed i den daglige omsætning af Indsats- og Anbringelsespolitikken gennem det vedtagne serviceniveau på området tydeliggjort i hhv. den faglige og økonomiske indsatsstrategi. Side 15. Indsatsstrategien Indeværende strategi er en naturlig forlængelse af s Indsatsog Anbringelsespolitik. Strategien skal sikre en fælles retning for serviceniveauet i s Børne- og Familieafdeling i forhold til iværksættelse af indsatser herunder anbringelser uden for hjemmet. Hovedfokus i strategi for Indsatser og Anbringelser er Indsatstrappen. Indsatstrappen er et visuelt udtryk for de indsatsniveauer, der opereres med i s Børne- og Familieafdeling. Hvert trin i trappen visualiserer et større område, der kan indeholde forskellige indsatser indenfor hovedoverskriften. Indsatsstrategien uddyber de indsatser, der i løbet af 2016 og 2017 vil blive arbejdet på at beskrive og iværksætte. I indsatsstrategien angives ligeledes et estimat over de besparelser, der formodes at kunne gennemføres ved at skærpe og justere indsatsen indenfor de beskrevne områder. Da nogle af indsatserne er igangsat i slutningen af 2015, vil der allerede kunne ses et afkast i løbet af Den fulde gennemslagskraft forventes i Der skal arbejdes strategisk med at bringe foranstaltninger ned ad indsatstrappen igen, i det omfang den socialfaglige vurdering tilsiger det. Dette skal foregå gennem et kompetent socialfagligt arbejde, der hele vejen igennem sikrer fokus på barnets rettigheder. Samtidigt skal der jf. Børne-, Unge- og Familiepolitikken arbejdes ud fra et ressourcesyn, der tilgodeser udviklingen af barnets robusthed, livsduelighed og mestring af livet. Indsatstrappen skal være styrende for igangsatte foranstaltninger iværksat på baggrund af socialfaglige vurderinger på myndighedsområdet. Indsatstrappen danner grundlag for den udvikling og justering af tilbud som igangsættes på leverandørområdet på baggrund af det aktuelle myndighedsbehov. Der er et stærkt fokus på tæt opfølgning i myndighedsafdelingen på alle igangsatte indsatser i forhold til kontinuerligt at sikre en justering af indsatsen for det enkelte barn. Revision af Indsats- og Anbringelsespolitikken Indsats- og Anbringelsespolitikken, samt den tilhørende faglige og økonomiske

16 indsatsstrategi, der beskriver det aktuelle serviceniveau, revideres hvert andet år. Næste revidering af politikken foreligger dermed i februar Side 16. Fremadrettet På baggrund af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets 1. behandling af Indsats- og Anbringelsespolitikken d.7. marts 2016 sendes Indsats- og Anbringelsespolitikken samt Indsatsstrategien til orientering og drøftelse i relevante MED-udvalg samt i Handicaprådet. Det gælder: Område MED Børne- og Undervisning Sektor MED for støtte- og specialfunktioner Arbejdsplads MED i Børne- og Familieafdelingen Arbejdsplads MED i Sundhedsplejen Arbejdsplads MED i PPR Handicaprådet Perioden til eventuelt indkomne kommentarer løber fra d. 8. marts april Herefter vil Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget igen blive orienteret om eventuelle kommentarer til politikken og strategien inden endelig vedtagelse. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøftede forslaget til Indsats- og Anbringelsespolitikken samt Indsatsstrategien d. 7.marts Udvalget besluttede at sende materialet til drøftelse i relevante MED-udvalg og til høring i Handicaprådet. Tilbagemeldinger på Indsats- og Anbringelsespolitikken Politikken og strategien blev d. 8.marts sendt til orientering og drøftelse i: Område MED Sektor MED Arbejdsplads MED i hhv. Sundhedsplejen, PPR, Børne- og Familieafdelingen og Leverandørområdet Derudover blev Indsats- og Anbringelsespolitikken og strategien sendt til høring i Handicaprådet. Der er i alt indkommet seks tilbagemeldinger. Sundhedsplejen har ikke haft kommentarer men har haft punktet til orientering på arbejdsplads MED-møde.

17 Tilbagemeldingerne er samlet i nedenstående skema under inddeling i henholdsvis Indsats- o0g Anbringelsespolitikken og Indsatsstrategien. Side 17. Indsats- og Anbringelsespolitikken Positive tilbagemeldinger på Indsats- og Anbringelsespolitikken Område MED Sammenhæng med Fælles Ansvar 2.0 Handicaprådet Positivt at der investeres i tidlig indsats Positivt at der indhentes inspiration fra andre kommuner Arbejdsplads MED; PPR Der bakkes op om politikken Arbejdsplads MED; Børne- Familie Afdeling Overordnet set mener MED udvalget, at Indsats og Anbringelsespolitikken og Indsatsstrategien er i tråd med udmeldinger fra ledelsen og kan benyttes som en overordnet ramme for arbejdet i BFA. Der ses en fin sammenhæng med Børne- Unge- og Familiepolitikken og Fælles Ansvar strategien. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med Indsats- og Anbringelsespolitikken Område MED Ledelsesmæssigt fokus og prioritering på tværfaglighed og helhedsorienteret indsats afgørende betydning for at lykkes med tidlig indsats Sektor MED Opmærksomhed på faglighed og ikke alene økonomi Kræver en prioritering af ressourcer til opfølgning i sagerne og til netværksmøder hos sagsbehandlerne Vigtigt at plejefamilierne uddannes Arbejdsplads MED; Leverandørområdet Fokus bør være på at vi lykkes med mindst indgribende indsats i familierne og inddragelsen af netværket Konkrete forslag til ændringer i Indsats- og Anbringelsespolitikken Arbejdsplads MED; MED-udvalget er bekymret for, om figur 1 i Børne- Familieafd. Indsats og anbringelsespolitikken kan skabe forvirring i forhold til sammenhængen mellem indsatstrappe, børnelinealen og almen områdets forståelse af grønne/gule/røde børn. Vi anbefaler, at det genovervejes om figur 1

18 skal revideres. MED-udvalget er bekymret for, om benævnelsen indgribende foranstaltninger kan skabe forvirring i forståelsen af begrebet, da vi læser det som om, at det kun omfatter div. former for anbringelse. Benævnelsen indgribende foranstaltning bliver heller ikke videreført fra politikken til strategien. Side 18. Indsatsstrategien Positive tilbagemeldinger på Indsatsstrategien Handicaprådet Positivt at der investeres i tidlig indsats Positivt at der indhentes inspiration fra andre kommuner PPR Positivt at der er fokus på mål, og at de er så tilpas defineret og konkrete, at de er målbare. Positive tilkendegivelser af, at der er afsat ressourcer til opfølgning på handleplanerne kan tilslutte sig de overordnede principper for s Indsats- og anbringelsesstrategi Opmærksomhedspunkter i forbindelse med Indsatsstrategien Handicaprådet Det forventes, at der føres kontrol med kvaliteten af plejefamilierne Det bør fremadrettet overvejes at inddrage børn/ungeområdets indsatsmodtagere Arbejdsplads MED; Børne- Familie Afd. I modellen strategiske indsatsområder i forhold til at gå ned af trappen synes vi, der kan mangle en sammenhæng mellem det, der er beskrevet i kasserne og det at gå ned af trappen. f.eks. hvad tanken er bag, at mindre brug af eksterne ansættelser kan lave en bevægelse ned af trappen fra "Forebyggelse" til "Ingen indsats". Hvad er tanken bag, at generel fokus på vederlag kan lave en bevægelse ned af trappen fra "Plejefamilie" til "Netværksplejefamilie". Der ønskes en nærmere uddybning af, hvad der fagligt skal til for, at bevægelsen ned af trappen kan ske. Generelt kunne vi tænke os, at modellen strategiske indsats områder i forhold til at gå ned af trappen blev

19 revideret. Der bør ligeledes være et fokus på, hvad der skal til for ikke at gå op ad indsatstrappen fx ved at sikre stabilitet omkring en indsats, der virker efter hensigten således kan det også være en succes, at der ikke sker bevægelse op ad trappen (ikke kun når der sker bevægelse ned ad trappen). Side 19. Arbejdsplads MED; Leverandørområdet Der efterlyses noget mere om hvad Familiehuset Kløvergården bidrager med i indsatsstrategien Arbejdsplads MED; Børne- Familieafd. Implementeringsforslag til Indsatsstrategien Yderligere konkretisering af de enkelte indsatsområder i indsatsstrategien, således at det bliver mere klart for den enkelte medarbejder at gennemskue, hvad de enkelte indsatser indeholder. Beskrivelserne må gerne uddybes. (medarbejdere involveres i processen med at få tydeliggjort de forskellige indsatser under hvert indsatsområde, således der samtidig skabes mening og ejerskab. Der er behov for at skabe en fælles forståelse og definition af begreberne i indsatstrappen - særligt hjemmebaseret indsatser og forebyggelse hvordan differentierer de 2 trin sig fra hinanden? Som følge af tilbagemeldingerne fra MED-organisationen og høringssvaret fra Handicaprådet er figur 1 i politikken ændret, så farveskalaen grøn, gul, rød ikke længere fremgår. Dette er for at mindske forvirringen til anden brug af farverne i forvaltningens arbejde. Derudover er fokusområdet omkring ikke at bevæge sig "op ad trappen" skrevet ind i Indsatsstrategien. Forvaltningen ønsker endvidere at forholde sig positivt til de implementeringsforslag, der er indkommet, i et efterfølgende implementeringsarbejde.

20 Lovgrundlag Serviceloven, Barnets Reform Side 20. Økonomi Rammebesparelse budget : 0,365 mio. kr. (beløbet er reduceret med rulninger fra 2015 fra 3,6 mio. kr. til 0,365 mio. kr.) 2017: 4,4 mio. kr. 2018: 12,775 mio. kr. 2019: 14,275 mio. kr. Det forventes, at der i 2018 samlet er opnået en besparelse på 14 mio. kr. Besparelsen findes ved strategisk at arbejde med de beskrevne områder i indsatsstrategien og er inklusive de allerede opnåede afkast af indsatsstrategiens arbejde. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Hørringssvar Indsats og Anbringelsespolitiken 2. Indsatsstrategi april Indsats- og Anbringelsepolitik

21 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Indsats- og Anbringelsespolitikken og strategien godkendes med de nævnte ændringer Side 21. Historik Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkendte Indsats- og Anbringelsespolitikken samt strategien med de i sagsfremstillingen nævnte ændringer.

22 Side G Underretnings- og anbringelsesstatistik Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om underretnings- og anbringelsesstatistikken for s børne- og ungeområde. Sagsfremstilling Underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Som borger, fagperson, familiemedlem har man pligt til at lave en underretning til kommunen, når der er mistanke om svigt eller overgreb mod et barn eller ung under 18 år. Det kan ske både via telefon og digitalt til kommunen. Underretningen kan også dreje sig om et ufødt barn, hvor der umiddelbart efter fødslen kan være behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold. har pligt til jf. Serviceloven rettidigt og systematisk at vurdere alle underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning skal sagsbehandlere/leder vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Nedenstående graf viser det totale antal af underretninger for 2012 til Det forventede antal underretninger for 2016 er baseret på, at der var 339 underretninger i første kvartal af 2016 og at denne stigende tendens i antallet af underretninger fortsætter resten af 2016.

23 Side 23. Nedenstående tabel viser antallet af underretninger i 1. kvartal 2016, fordelt på nye og eksisterende sager og opdelt på hvor underretningerne er kommet fra. Til sammenligning er der medtaget en kolonne for det totale antal underretninger for Anbringelsesstatistik Nedenstående tabel og graf viser det budgetterede antal anbringelser i forhold til det forventede antal anbringelser 1. kvartal Der er fra årets start, jf. budgetvedtagelsen, indarbejdet en forventning om 3 nye socialpædagogiske anbringelser samt 3 nye handicapinstitutionsanbringelser.

24 Med denne opgørelse forventes der et fald i antallet af anbringelser i forhold til det budgetterede niveau. Faldet i antallet af anbringelser er primært på plejefamilieområdet, hvor tendensen fra sidste halvår 2015 forventes at fortsætte, denne udvikling er tegn på at aktiviteterne i forbindelse med indsatsstrategien begynder at give resultater. Side 24. Nedenstående tabel og graf viser udviklingen i gennemsnitpriser på de tre største anbringelsesområder. Stigningen i gennemsnitsprisen på plejefamilier skyldes, at det er mindre omkostningstunge anbringelser der afsluttes, hvilket giver en stigning i gennemsnitspriserne, når antallet af anbringelser falder. Gennemsnitspriserne på socialpædagogiske anbringelser forventes at falde, hvilket skyldes at vi på nuværende tidspunkt i 2016 har et mindre antal af særligt dyre og akutte anbringelser, i forhold til niveauet i Stigning i gennemsnitspriserne på handicapinstitutioner skyldes, at der i budgetberegningen af gennemsnitsprisen indgik 4 unge med en forholdsmæssig lav gennemsnitspris, de fire unge er i 2016 overgået til voksenområdet, hvilket gør at gennemsnitsprisen på området stiger.

25 Side 25. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

26 Side G Orientering fra formanden Sagsfremstilling a. Orienterede om henvendelse fra skolebestyrelsen fra skoledistrikt Sydøst G Orientering fra medlemmerne G Forvaltningen orienterer Sagsfremstilling a. Orienterede om henvendelse vedrørende skolerejser. b. Orienterede om at har modtaget yderligere ressourcer på 3,3 mio. kr. i 2016 fra staten til udgifter til flygtninge. c. Orienterede om tilsyn fra Arbejdstilsynet. d. Orienterede om Folkemødet på Bornholm i 2017.

27 Side 27. Underskrifter Dan Andersen Svenning Christensen Jette Kirkeby Mai-Britt Beith Jensen Tim Jensen Bjarne Mølgaard Kasper Maarup Andersen