2. Ledelseskultur på KU og SCIENCE og den måde, som KU og SCIENCE bliver styret på (Drøftelse) Gæst: Professor Eske Willerslev, SNM

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE M Ø D E I N D K A L D E L S E 14. SEPTEMBER 2017 Forum Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Fredag d. 22. september 2017, kl Sted: Fakultetssekretariatet, mødelokale A126 Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Forslag til dagsorden (inkl. tentative tidsrammer): Kl Godkendelse af dagsordenen Kl Kl Kl Pause Kl Kl Kl Kl Kl Ledelseskultur på KU og SCIENCE og den måde, som KU og SCIENCE bliver styret på (Drøftelse) Gæst: Professor Eske Willerslev, SNM Korte meddelelser Høring af forslag til KU s strategi 2023 (Drøftelse) Dekanens afrapportering på uddannelseskvalitet til rektor (Orientering) Ansættelser på SCIENCE (Drøftelse) Kaldelser 8-ansættelser Forslag om præcisering af procedurer for skriftlig behandling/beslutning i SCIENCE Akademisk Råd (Beslutning) Doktorgrader på SCIENCE Justering af procedure Principelle overvejelser Forslag til SCIENCE prisopgaver 2018 (Godkendelse) BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: /

2 Kl KU s og fakultetets økonomi (Orientering) Fakultetets økonomi efter Q2 Egenkapital på KU og SCIENCE Regeringens forslag til Finanslov for 2018 Kl Forslag til mødeplan for Akademisk Råd i 2018 (Beslutning) Kl Gensidige orienteringer 13. Eventuelt SIDE 2 AF 2

3 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 2 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd (AR) I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Ledelseskultur på KU og SCIENCE og den måde, som KU og SCIENCE bliver styret på FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Akademisk Råd (AR) kan drøfte principielle spørgsmål vedr. ledelse og medinddragelse på universitetet, herunder medinddragelse af videnskabelige medarbejdere på højeste videnskabelige niveau. Professor Eske Willerslev, Statens Naturhistoriske Museum (SNM), og medlem af KU s bestyrelse som repræsentant for det videnskabelige personale, er inviteret til drøftelsen mhp. at give input til både problembeskrivelse og løsningsmuligheder. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Drøftelsen skal ses i lyset af den kritik, som har været rejst, om en negativ udvikling af corporate culture på KU og SCIENCE. Rådet har også drøftet de eksterne finansieringskilders indflydelse på universitetets faglige udvikling og ledelse. Ledelse og indflydelse har været drøftet blandt andet mellem fakultetsledelsen og de videnskabelige ledere af Danmarks Grundforskningsfonds centre på SCIENCE. På den baggrund inviterede dekanen på ARs vegne centerlederne og professorerne Dorthe Dahl-Jensen, Eske Willerslev og Lene Oddershede til en drøftelse med AR. Det lykkedes kun for Eske at finde tid, som passede i ARs mødekalender. Bilagsoversigt Bilag 2.1: Interview med Eske Willerslev og Dorthe Dahl-Jensen (Universitetsavisen, 3. november 2015)

4 ÿ"#$%&'%()ÿ*+,-ÿ.ÿ/01/ ÿ8ÿÿÿÿ

5 ' 7#$& $#!; #!ÿ)ÿ*%('+'%!/#ÿ!+.ÿ56780.%') #ÿ!$ÿ%&ÿ'%()*ÿ&$#)*(+(,)ÿ%-)$./! ))$#ÿ$,ÿ4 (!#.'#ÿ?)* #( ÿ+ÿ9:- #). ÿ!$0(%1( 1ÿ$,ÿ0#$& (;%1()ÿ<(+1 2ÿ)$3ÿ+ÿ'%,ÿ%(($(4 ))$#ÿ$,ÿ4 #)+!(!!)ÿ- #.')!=# #.)# 0BÿD4+!ÿ!#'C ÿ%;.8a (4 ÿ0#$3+( 2ÿA$;(ÿE/('=>ÿ?)* (!ÿ(%1(2ÿ0#$& (ÿ)!+. #ÿ$0ÿ0bÿ)%33 ))$#ÿ$,ÿ!+'.+, #). ÿ1%.,.+)! #ÿ.+)! # ÿ0#$' ()ÿ)0+')*%('+'%!> 2ÿ+ÿ:1#+,!ÿ)%33 *%(ÿ&$#ÿ&$#)*(+(, (ÿ3 > F#/('&$#)*(+(,)&$(' )! 9:-.+!/''%(( (;%1()ÿ<(+1.) 2ÿ)%,' #)+! ÿ'!ÿ)*%.ÿ,:# ÿ!$ÿ4 (! ÿ3 #.'# ÿ&$#ÿ # 2ÿ'%ÿ<(+%1+).+!&$#)*(+(,ÿ$, +('ÿ+ÿ- %;.8A '!ÿ1+) )!=# () ÿ!+.+'>ÿh,ÿ%!ÿ' (ÿ)%,'.)(2ÿ1+.ÿ1i# ÿ$,)b2ÿ%!ÿ. ()ÿb#)3:' (ÿ3b)* ÿ%!ÿ/'0 '.) ÿ1+,!+,)!,(ÿ)*%.ÿ;$.' ÿ+ÿg+1$.+ÿ9$(,# ÿ (ÿ(=ÿ# ÿ$0,%1 *!$#2ÿ' ÿ$0ÿ3 )4 2ÿ;1+)ÿ' #ÿ*%(ÿ*.%# 'ÿ%!ÿ*$(!#$. (ÿ3:'! #>ÿ@+. ÿ-.+1 ÿ)+,ÿ- ÿ' #). #ÿ1%.,! 3ÿ1 # 1ÿ$, ÿ$,ÿ+ '#' # JKLMNLMÿPQRSTMÿUÿLVWÿJKXYÿZX[ÿUÿ\]MTÿRÿ^TPQ_MTSPT[W `abcdÿ )$3ÿ/(+1!ÿ #)+! #ÿ(ÿ3!!)ÿ!%.,!ÿ*#+!+)*ÿ!+'ÿ&$#ÿ/(+1 #:#ÿ$1 #ÿ&$#ÿ#,#+(,#)+! (> 9:- -(=ÿ#,!='(+(,ÿ&$#2ÿ;1+.* #+(, *!$#2ÿ(B#ÿe%.&ÿf (;%1()ÿ<(+1 ()ÿ-)0%# #)+!.) ÿ1i#'+ 33+(,) #2ÿ$,ÿ&$#'+ÿ'!>#2ÿ' (ÿ)!$00 #ÿ-.+1 (ÿ*$33 #ÿ0#+$#+! #>ÿh,ÿ' ('!(ÿ(= #!ÿ-b'!ÿ+ÿ&# )!=# ÿ# ÿ0bÿ,#/('ÿ%& *!$#ÿ&b#ÿ%&,:# 3!+'.) ÿ)*%.ÿ1i., (ÿ0b (' ÿ ( 5+ÿ*$33 1+' *&%1$#+) #)! #(()*%-ÿ$,ÿ/(' (ÿ%&ÿ)=)! =' #.) ÿ #ÿ- g4 #>ÿ,, 3.!ÿiÿ%'3+(+)!#%!+$( (4 ÿ!$ÿ&#%ÿ #1+)(+(,>ÿH,ÿ( #ÿ'h!2ÿ' ÿ+(' g4 (ÿ&$#ÿ/('!ÿ+ÿ1+#*.(4!$0ÿ&$#)*(+(,ÿ$,ÿ/(' 84.+,; #1+)(+(,ÿ$,ÿ&$#)*(+(,ÿ$,ÿ):#, (ÿiÿ (!#'#ÿ!+.ÿ&$#ÿ%!ÿ/(' 2ÿ' (ÿ)*%.ÿ;%('. #ÿ&# 33 #ÿ ÿ$3>ÿ5+ÿ1+. #)!:! g4.(4 ÿ'!> #ÿ1$# ÿ+ ÿ&$#2ÿ%! ) ÿ8ÿÿÿÿ

6 B/5ÿ1,ÿ/0ÿ-/02ÿ670-,ÿ1,ÿ/0ÿ67038/0/ÿ7.ÿ3:5/32ÿ-/+ÿ1,.+,.3+/ÿCAÿDE9/5?)153 F5,1/03,+/+ÿ/0ÿ)+ÿ;)1/ÿ670385,5.ÿ7.ÿ45-/01,35,5.< hijÿljmÿnolpqjrsqsÿstusmsvusÿjvwsvÿnpqÿxvwsqljrvjvy!"#$%&ÿ()*+,-,.ÿ/0ÿ-/+ÿ1,.+,.+2ÿ)+ÿ-/0ÿ3,--/0ÿ+45./ÿ67038/0/ÿ,ÿ9/3+:0/;3/52 ƒrzsÿ jmsqrmsl pyÿnpqrzvjvyÿpyÿr{qysÿnpq ÿo}ÿqsr}svÿonÿr~r}ss}ÿ owjvjr}qo}jpvsvÿ ÿsqÿ}jmÿnpqÿo}ÿxvwsqr}{}}sÿws} ÿ 1,.+,.+2ÿ)+ÿ-/0ÿ3,--/0ÿ*/55/38/02ÿ-/ÿ)5-0/ÿ,ÿ9/3+:0/;3/5ÿ1,;ÿ;:+/ÿ+,;< GHI%&ÿJ/+ÿ/0ÿ845ÿ+7ÿC;)-3/0ÿ,ÿ9/3+:0/;3/5ÿ+,;ÿ67038/05/<ÿJ/0670ÿ/0ÿ-/+ OPQÿSTUVWQXUYWYÿUZZWÿT[Zÿ\[Qÿ]YÿXYPYWÿ[^ÿ[_ÿẀUYW\[QXZTUTaÿẀẀQÿWbcẀẀTcWÿU K7./52ÿ37*ÿ6703+A02ÿ?1)-ÿ/LM/;/5M/N670385,5.ÿ7.ÿ45-/01,35,5.ÿ/0<ÿ=70-, \[QXZTUTaÿ[aÿSTdWQVUXTUTae J70+?/ÿ7.ÿ>/.ÿ87**/0ÿ60)ÿ-/ÿ*,;>E/02ÿ?)0ÿ1,ÿ57./+ÿ)+ÿ9:-/ÿCAÿ,ÿ-/5 GHI%&ÿJ/0ÿ/0ÿ+,5.2ÿ-/0ÿ8)5ÿ9;,1/ÿ9/-0/<ÿ(/ÿ670ÿ/83/*C/;ÿCA2ÿ? ÿ7C<ÿB)5./ÿ)6ÿ-/*ÿ/0ÿ?/0ÿ845ÿ/+ÿC)0ÿA02ÿ7.ÿCAÿ.045-ÿ)6 1,;-+ÿ./05/ÿ?)0ÿ1,;/+ÿ45-/01,3/ÿ7.ÿ.,1/ÿ57./+ÿ)6ÿ-/5ÿ1,-/52ÿ-/ÿ?)0ÿgÿ*/5 4-/5;)5-38/ÿ67038/0/2ÿ37*ÿ/0ÿ87**/+ÿ+,;ÿDE9/5?)153ÿF5,1/03,+/+ÿ7. -/ÿ?)0ÿ8455/+ÿ5aÿ)+ÿ3+)0+/ÿ45-/01,35,5./5<ÿj/+ÿ/0ÿ-a0;,.+ÿ670ÿ-/*2ÿ-a0;, ÿ8ÿÿÿÿ

7 {rmror kÿyotÿrmÿkj jnv tvrorkÿ rnr vrÿkj ÿrm qwmkow rormnrÿ rnr vr~ ÿƒÿ vqrÿ j rov r} hijkÿjmnkopqÿrosÿtkÿtnujmjvkotkjwmrmÿxtoÿyzrkÿvjkÿr{rk j}~ÿ{ÿnrkÿx m{roÿvtuurmÿurnÿrkÿvqornÿxr k ÿ8ÿÿÿÿ88 48( (ÿ/0*13(*(ÿ).6ÿ:;9(5<2-51ÿ=5.-(*1.)()>ÿ?.ÿ(*ÿ()ÿ)0@45.-(*1.)()A 5*>ÿBÿ.ÿC4*0@2Aÿ0,ÿ-.ÿ94*8(ÿ3455(ÿ).6)*733(ÿ*.,).,ÿ8D,).,(ÿ/0*13(*(>ÿE(5 (H(3).-(>ÿI0*ÿ8()ÿ258()ÿ).69D8(*ÿ-.ÿ.33(ÿ,08(ÿ503ÿ1)2*)@233(*ÿ/0*ÿ-0*(1 /0*ÿ8()ÿ/;*1)(ÿ(*ÿ-0*(1ÿ0@162,1Fÿ0,ÿ2517)(61(1@*0G(84*(*ÿ.33(ÿ17*6.,)!"#$%ÿ'()ÿ(*ÿ+(,()ÿ-.,).,)ÿ/0*ÿ01ÿ2)ÿ3455(ÿ).6)*733(ÿ8(ÿ9(81)( P2+9*.8,(Aÿ/Q*ÿ8(ÿ(5ÿ1)2*)@233(Aÿ8(*ÿ-.6ÿ50,()>ÿRJ(*ÿ(*ÿ()ÿ6290*2)0*.4+A 9(1;,(58(ÿ/0*13(*(>ÿJ-.1ÿ8(ÿ30++(*ÿ).6ÿCKJÿ.ÿLM*.G<ÿ(6(*ÿNO/0*8ÿ(6(* TUVWXYÿ[X\ÿV]^_VÿàaXÿbX\_Xc :;9(5<2-51ÿ=5.-(*1.)()> -.6ÿ-.ÿ2*9(S8(ÿ/0*>ÿ?.ÿ-.6ÿ,(*5(ÿ,;*(ÿ8()ÿ+(*(ÿ2)*23).-)ÿ2)ÿ-7*(ÿ/0*13(*ÿ-(8 <(*ÿ(*ÿ50,6(ÿ+(82*9(s8(*(ÿ0,ÿ50,6(ÿ@(5,(aÿ1qÿ84ÿ325ÿ16qÿ1).6.5,(*ÿ0@r>ÿ'() S0ÿ3(*5(D8(61(5>ÿ'()ÿ )*2).-(ÿ2@@2*2)1ÿ/0*5(++(1)(ÿ0@,2-(ÿ94*8( def$%ÿg0aÿ+(5ÿ8()ÿ(*ÿs0ÿ(5ÿ@*.0*.)(*.5,112,>ÿ=58(*-.15.5,ÿ0,ÿ/0*135.5,ÿ(* -7*(ÿ2)ÿ458(*1);)(ÿ8(ÿ)0ÿ/453).05(*>ÿE(5ÿ+.)ÿ.58)*D3ÿ(*Aÿ2) 13*(8ÿ<(6)ÿ,(5(*(6)ÿ/*2ÿ(5ÿ) (*()ÿ6(8(61(ÿ).6ÿ(5ÿ305)*06(*(58( 6(8(61(> g(,ÿ(*ÿ,08)ÿ362*ÿ0-(*aÿ2)ÿ26)ÿ8()ÿ<(*ÿ.33(ÿ345ÿ(*ÿ45.-(*1.)()()1ÿ13d68aÿ0,ÿ2) 8(*ÿ0,1Qÿ(*ÿ50,()Aÿ8(*ÿ96.-(*ÿ9(0*8*()ÿ/*2ÿ@06.).13ÿ<068>ÿE(5ÿS(,ÿ1D5(1A )*2).05(5ÿ<2*ÿ/Q()ÿ1.)ÿ(,()ÿ6.->ÿN,ÿ8()ÿ<75,(*ÿ12++(5ÿ+(8ÿ() +25ÿ1326ÿ).692,(ÿ).6ÿ8(5ÿ) (*(8(ÿ6(8(61(Aÿ<-0*ÿ<(6(ÿ14@@0*)F 2@@2*2)()ÿ<2586(*ÿ0+ÿ488255(61(5ÿ0,ÿ/0*135.5,(5>

8 /0,'$45%'+ /,#82,'2%'ÿ3#ÿ%&'!3'$ÿ6ÿ*4 (# $%&'$ÿ $1ÿ30,'.ÿ'0,ÿ3.ÿ.3('ÿ!50ÿ.5,<ÿ=5ÿ%&32ÿ*34'ÿ'.ÿ%5!)'2.ÿ%8%.'!ÿ.52 (ÿ)*+,-%./,'$'0,'1ÿ234'$ÿ!30ÿ'0ÿ!3%%'ÿ3&.545.'.'$ÿ6ÿ#7 $ÿ!30ÿ%)9$('$ÿ%5(ÿ%'24:ÿ;43,ÿ'$ÿ,'.ÿ'('0.25( _[`XUÿbÿcUaVdXU^aU[ÿgb^ÿ^dVVUÿVb^fkÿlÿmaYUÿnb^UXa^Ug TUXe\XÿUXÿ`UVÿgbhVbhViÿ_Vÿ`UXÿab``UXÿjU[[UaYUXiÿ`U STUVÿUXÿYZ[ÿV\ÿ]^_`aUXÿbÿcUaVdXU^aU[ÿVb^ÿe\XaYUX[Uf $%&'ÿ ( 3,!505%.$3.5 ABCDEFGÿH>ÿIJK%ÿ*L'!!'%5,'ÿ43$ÿ,'$ÿ'0ÿ45,' $5(.5(ÿ%)M0,'0,'1ÿ 43$ÿ3.ÿ3$?'L,'ÿ5ÿ,'ÿ(3!2'ÿ?8(050('$1ÿ3.ÿ& /054'$%5.'.'.%ÿ%&900'ÿ%32'ÿ)>ÿN9$$'(3,'ÿ 0'01ÿ%!ÿ)$M%'0.'$','ÿ%50ÿ3$?'L,%)23,%+ÿ;/0ÿ(5&ÿ$/0,.ÿ5 2'('$0'ÿ43$ÿ( (ÿ# $.32.'1ÿ*4 ÿ!',ÿ'0ÿ3#ÿ,'ÿ30%3.'ÿ5.5,%)/0&.ÿ?2'4ÿ,'.ÿ0m40.1ÿ3.ÿ*/0ÿ43$ÿ(23,ÿ# (ÿ3.ÿ,'.ÿ43$ÿ'0ÿ3.$3&.54ÿ3$?'l,%)23,%+ÿo'0ÿ)>ÿ50.'. $ÿ3.ÿ3$?'l,'ÿ!',ÿ#,'1ÿ $ÿ#30.3%.5%&1ÿ,'.!30ÿ#/2,%.m0,5(.ÿ3.ÿ0m40'ÿ&'$0'4m$,5'$0'ÿ#,8(.5('ÿ%./,'$'0,'+ÿ>ÿ5ÿ'0ÿ)$m%' %45,' $ÿ3$?'l,%)23,%'0+ ÿ3#ÿ/054'$%5.'.'.1ÿ(2'!!'$ $%&'$'ÿ )(34'$0' *43,ÿQ$!3'.%ÿ&'$0'4M$,5'$ÿ43$1ÿ&/00'ÿ,'ÿ( P'(ÿ.$ $1ÿ3.ÿ*45%ÿ!30ÿ(5&ÿ*'0ÿ.52ÿ'0ÿ!',3$?'L,'$ÿ5ÿ@+H+ÿO92'$ÿ,.ÿ*/%&'ÿ,'.+ÿR'.ÿ'$ÿ'. (ÿ%)/$(.'1 (.52ÿ# *'2.ÿ5ÿ%5(ÿ%'24ÿ/,'0ÿ# '&%'!)'2ÿ)>1ÿ3.ÿ3,!505%.$3.5 2&ÿ#$3ÿ2','2%'01ÿ (ÿ,'ÿ&/00'ÿ5&&'ÿ%'1ÿ*43,ÿ,'$ÿ43$ÿ(32.ÿ!',ÿ,'0+ $?50,'2%'ÿ.521ÿ*43,ÿ'.ÿ/054'$%5.'.ÿ'$+ÿP'(ÿ45%.'ÿ45,' 0'0ÿ)>ÿ/054'$%5.'.'.ÿ*3$ÿ'.ÿ254ÿ (ÿ'.ÿ45$&' ' ÿ8ÿÿÿÿ88 STUVÿUXÿoU^ViÿoU^VÿpU[VX_^ViÿogUjÿ`UXÿc^bgUXÿXUYV\Xiÿ\h ogb^yuÿgqx`buxiÿ`u[ÿ]uxa\[ÿo_xfÿtuvÿgb^ÿgbÿhux[uÿgqxu ju`ÿvb^ÿ_vÿ]rgbxyufksÿmayuÿnb^uxa^ug

9 ÿ8ÿÿÿÿ88 (%ÿ)*+ÿ,-%ÿ$%./&0%1.%&*2.34.%+"%2ÿ5ÿ6-ÿ&4..%ÿ67ÿ*ÿ8/9/"8 /.$*2*":&/:*62 d6&"8%&2%ÿ"84.%&ÿ:*:ÿ7bÿ/.$*2*":&/:*62%2ÿ`.%2ÿ/:ÿ:!28%ÿ7baÿ/:ÿ.%2 Z[\]^ÿ_`ÿ"8/+ÿ.%:ÿ+*-%ÿ"*-%"aÿ/:ÿ.%&ÿ/+:*.ÿ0+*)%&ÿ"8`.:ÿ7bÿ/.$*2*":&/:*62c /.$*2*":&/:*)%ÿ04&.%ÿ86$$%&ÿe&/ÿ76+*:*"8ÿf6+.cÿ(%:ÿ%&ÿ*88%ÿ/+:*.ÿ26-%:aÿ.% *88%ÿ/+:aÿ.%&ÿ86$$%&ÿ6)%2e&/c /.$*2*":&/:*)%ÿ$%./&0%1.%&%ÿf/&ÿ%:ÿ)/+-ÿ6$8&*2-cÿg%2ÿ2b&ÿ.%:ÿ"bÿ%&ÿ"/-:a "bÿ%&ÿ.%&ÿ6-"bÿ/.$*2*":&/:*)%ÿ7&6h%.`&%&aÿ"6$ÿ%&ÿ&%"`+:/:%:ÿ/eÿ)/+-a `2*)%&"*:%:%:ÿ"%+)ÿf/&ÿ:/-%:cÿi/+-aÿ"6$ÿe/8`+:%:%&2%ÿ"%+)ÿf/&ÿ:/-%:cÿ(%:ÿ%&

10 =-18)865(ÿ646)(<9ÿ>03ÿ6501ÿ,-*)?1(ÿ+(<.ÿ0)ÿ+(ÿ6501ÿ;0/(ÿ)818+ÿ)81ÿ-6ÿ-2ÿ)81. :(3+(182ÿ/82)82).ÿ;/0+ÿ*(5)-*ÿ682(*.ÿ-2ÿ;/-*+03ÿ*(5)-*ÿ02(*(*ÿ<(+ÿ+()!"#$%ÿ'()ÿ(*ÿ+(*,-*.ÿ/012()ÿ0,ÿ+(3ÿ34(ÿ*(5)-*ÿ(*ÿ67ÿ/82)82)9ÿ'()ÿ(*,-*ÿ(HE(1(3E(ÿ8ÿ:++033(16(ÿ-2ÿ,-* ÿ<(3ÿ+()ÿ/82)826)(ÿ(*ÿ+(3 BCD$%ÿ'-*);(ÿ;0*ÿ*()ÿ8.ÿ0)ÿ+()ÿ(*ÿ+()ÿ01(*<(6)ÿE(3)*01(9ÿF1)67.ÿ/8ÿ/81ÿ0*A(G+( A18/(*ÿ+(503(*9ÿ'(3ÿ183G(.ÿ*(5)-*ÿ1?22(*.ÿ+(3ÿ; ÿ-2ÿ+(ÿ/?*+8(*. ;(1).ÿ;(1)ÿE(3)*01).ÿ;/(<ÿ+(*ÿA18/(*ÿ*(5)-*.ÿ-2ÿ;/815(ÿ/?*+8(*.ÿ+(3ÿ=(*6-3 ;0*9ÿ'()ÿ/81ÿ/8ÿ2(*3(ÿ/?*(ÿ<(+ÿ)81ÿ0)ÿ=7/8*5(9 *(5)-*ÿ)01(*ÿ,-*.ÿ5-<<(*ÿ)81ÿ0)ÿ+*4==(ÿ3(+ÿ2(33(<ÿ;(1(ÿ646)(<()9ÿ'()ÿ(* yxy wrxyrž ÿ {yÿ q } yrvyr ƒyr q rvÿ rw y vw{y{ÿv tÿˆ rvyˆ yrvÿq~ opqrÿtuÿtqrÿvwxyzÿq{ÿ q}~ÿyttwrxvyrÿ x yrˆ Šq vqxyrÿ q ÿ q~{ÿœy{ÿv {ÿ y ÿ~ -6ÿ<(+.ÿ;/(<ÿ+(*ÿA18/(*ÿ+(3ÿ3?6)(9 KLMÿOPQÿROOLÿSPTLÿUVWLÿXLTÿPYÿZ[\WML]ÿ^Wÿ_ÿYRSẀLTZLÿXLTÿWLOYaWb clqÿzdÿopqÿxpqÿeaÿz[\wml]ÿfuptÿzopsÿtlqÿqvzylÿwloyawÿ`\wlÿurtlwlgÿamÿhupt ZOPSÿVQTWLZb!"#$%ÿ>03ÿ27*ÿG-ÿ0,.ÿ67ÿ/8ÿ643(6.ÿ+()ÿ(*ÿ<(*(ÿ83)(*(6603)ÿ0)ÿA(65?,)82( 6(1/,@12(182ÿ/?*()ÿj(35-k0l602(3.ÿ+(3ÿ)*-*ÿ855(.ÿ3-2(3ÿ;0*ÿ/?*()ÿ210+( BCD$%ÿi(2ÿ643(6.ÿ0)ÿJ01,ÿ>(<<8326(3ÿ;0*ÿ2G-*)ÿ<032(ÿ2-+(ÿ)8329ÿ'(*ÿ;0*,-*9ÿm(3ÿG(2ÿ5:33(ÿ2-+)ÿ)?35(ÿ<82.ÿ0)ÿ(HE(1(3E(l+(1(3ÿnÿ0)ÿ,-*653832(3-2ÿ:3+(*/863832(3ÿ6501ÿ1822(ÿ;(1)ÿ8ÿ)-=ÿnÿ6501ÿ/?2)(6ÿ;@G(*( ÿ8ÿÿÿÿ

11 2-,$%','ÿ'"ÿ$/!,/(=>=!?%!.'7ÿ$5ÿ)'ÿ%!"ÿ%9,'ÿ*ÿ2'8ÿ5,ÿ()'"ÿ!/ÿ25ÿ'" "6/',ÿ*%%'7ÿ"5,ÿ8!"ÿ$',ÿ!8',*%!"$%'ÿ("*+',$*/'/',7ÿ$-8ÿ.*+',ÿ"6' "-.'/7ÿ!/ÿ8!"ÿ.9,ÿ$-8ÿ:*)/*&ÿ-.ÿ$*.',;ÿ<(ÿ%!"ÿ25ÿ'/ÿ%-"/-,ÿ-.ÿ'/ÿ$%,*+'1-,) -.ÿ$5ÿ%!"ÿ)(ÿ$'&+ÿ.5ÿ*ÿ.!".ÿ8')ÿ!/ÿ$9.'ÿ='".'ÿ-.ÿ16..'ÿ"-.'/ÿ-=3ÿ<'/!"ÿ$%!&ÿ$'ÿ()ÿ*ÿ+',)'"ÿ-.ÿ/*&/,0%%'ÿ)'ÿ1')$/'ÿ2-&%3ÿ45ÿ"6/',ÿ)'/ÿ*%%' +',)'"7ÿ%!"ÿ+*ÿ*%%'ÿ&0".','ÿ$=*$'ÿ2-&%ÿ!2ÿ8')ÿ'/ÿ1-,)ÿ-.ÿ'"ÿ$/-&3ÿ45 %-88',ÿ)'ÿ)6./*.'ÿ2-,$%','ÿ*%%'ÿ&0".','ÿ/*&ÿA91'":!+"$ÿB"*+',$*/'/3ÿ<', 'D?'&'"?'ÿ*ÿ2-,$%"*".ÿ-.ÿ(")',+*$"*".ÿEÿ-.ÿ!/ÿ&')'&$'"ÿ=5ÿABÿ=,!%/*$',', %(""'ÿc'.ÿ.-)/ÿ/0"%'ÿ8*.7ÿ!/ÿ,'%/-,ÿ$&5,ÿ'/ÿ'")"(ÿ$/9,,'ÿ$&!.ÿ2-, B"*+',$*/'/ÿ$-8ÿ%-"$'%+'"$ÿ!2ÿN'"%-O!>$!.'"ÿ:!,ÿ:!2/ÿ)'/ÿ$+0,/ÿ-+',ÿ2-, B"*+',$*/'/ÿ8*$/')'ÿ$/!")*".ÿ=5ÿ.,(")ÿ!2ÿ)'"3ÿ<',2-,ÿ:!,ÿ+*ÿ8'.'/ÿ1,(. FGHIJKLÿ,'.',*".'"3ÿ<'/ÿ1&'+ÿ$'/ÿ$-8ÿ'"ÿ8'.'/ÿ)5,&*.ÿ$!.7ÿ-.ÿA91'":!+"$ '"ÿ&')'&$'$$/*&7ÿ:+-,ÿ8!"ÿ$/-&',ÿ=5ÿ2-&%ÿ-.ÿ*%%'ÿ%-"/,-&',',ÿ)'"3 $/!8='7ÿ"5,ÿ)'/ÿ.0&)',ÿ-8ÿ!/ÿ%-88("*%','ÿ+-,'$ÿ,'$(&/!/',3ÿU*ÿ',ÿ'/ "'8&*.ÿ2-,$%',"'ÿ-.ÿ)'ÿ$/()','")'3 PQRKLÿS.ÿ$-8ÿ:!,ÿ'"ÿ:9Cÿ$/!")*".ÿ1&!")/ÿ)'87ÿ+')%-88'")'ÿ$%!&ÿ&')'7 FGHIJKLÿT'.ÿ$6"'$ÿ-.$57ÿA91'":!+"$ÿB"*+',$*/'/ÿ:!,ÿ$/5'/ÿ2-,ÿ8'.'/ÿ* 8'.'/3ÿ46))!"$%ÿ-.ÿV!,:($ÿB"*+',$*/'/ÿ:!,ÿ+0,'/ÿ8'.'/ÿ1'),'ÿ/*&ÿ!/ $/!")*".ÿ-.ÿ)'"ÿ1')$/'ÿ2-,$%"*".ÿ*ÿ<!"8!,%7ÿ8'"ÿ+*ÿ2-,/0&',ÿ)'/ÿ*%%'ÿ,'/ =,-8-+','ÿ$*.ÿ$'&+3.!88'&/ÿ-.ÿ+'&,'"-88','/ÿ("*+',$*/'/7ÿ-.ÿ+*ÿ:!,ÿC-ÿ-.$5ÿ)'"ÿ:9C'$/' ÿ8ÿÿÿÿ88 cyÿh_\ÿibÿb^fjÿk[dÿhli[f][ÿf]_dkyd^ÿb^ÿk[dÿm[kf][ WXYÿ[\ÿ[]ÿ^_``[a]ÿb^ÿc[a\[db``[\[]ÿedYc[\fY][]gÿb^

12 ~ ÿ y ÿ }ˆÿ ÿ yx x y ÿz}~ÿz ˆ Š ÿ ÿ xy ÿ Žˆ ~ Šÿ Œ z{ÿx~ÿ yž zÿ } yz} ÿž yÿ y z wxyz{ } ~ÿ}ÿ y{ƒÿ ÿ }ÿwxy ˆ yÿ ÿ}{{ ÿy ÿ8ÿÿÿÿ88 MPVÿWKMX ÿ!"#$%&#ÿ$ÿ'#()#*++&,-ÿ*,ÿ.&#ÿ!"*/ÿ%0#&ÿ+&#&ÿ.$#&",&ÿ.$*/()ÿ+&/&+!";#&,ÿ< =>?@ABCÿEFGÿHIJÿKGÿIJLIMÿNFÿOJPQKGLPMKMKMRÿHFÿHIJÿLSMKÿTKGKÿMPHKGÿIU 1(#!"&#&ÿ()ÿ!,2.&#&3.&4ÿ5%(#ÿ!"*/ÿ#&!!(2#6&#3&ÿ"(++&ÿ1#*7ÿ8&#ÿ9/$%&#ÿ:( YZ[BCÿ\GS]PLXÿ^KMÿKGÿ_`ÿKMÿQIVaXÿbKaÿcIGÿLJIddKMÿHKWÿd`VKaKGÿ`HÿWKMXÿEFG QPÿdPaaKGÿMPVeIaKÿNFRÿcQ`GÙGÿQPÿQIVaMKÿIMÿeVPQKÿÙGLdKGKRÿcIJWVKGÿWKMÿMPMÿ`H d`jug`jmimp`jlmphkgÿkj`ghmÿqpampakx dsumrÿ_kaÿqpvÿakgjkÿqsgkÿvpakl`hÿwpaxnÿ^kgùgÿkgÿwkÿwpgkdmk `aÿljiddkwkÿhkwÿhparÿpjlnpgkgkwkÿhpaÿ`aÿldÿhpaÿmpvÿimÿmsjdkiÿmj`vw WKMÿNKGL`JVPaKÿHfWKXÿgKVQUfVaKVPaÿeKMhWKGÿKJÿÙGKVSLJPJaÿ`aÿWKJLÿdQIVPMKM bkaÿkgÿvpakÿlmigmkmÿhkwÿimÿigek_wkÿcivqÿmpwÿnfÿoihegpwakrÿcq`gÿckvk J`aKMRÿHKJÿWKMÿIVKGQPaMPaLMKÿKGiÿjQKHÿQIGÿWKMRÿ_KaÿHfWMKkÿjQKHÿd`HÿcKJ LhLMKHKMÿKGÿehaaKMÿ`Nÿ`HdGPJaÿKJÿHKJM`G`GWJPJaXÿjQKGÿNG`UKLL`GÿcIGÿKJ ÙGKVSLJPJaKGJKRÿ`aÿL`Hÿ_KaÿdIJÿV`QKÿWPaÿÙGÿKGÿHPJWLMÿVPaKÿLFÿQPaMPaMÿL`H MPVÿ`aÿVSGKÿIVMÿpÿ`aLFÿIVMÿWKMÿPÿÙGLdJPJaLVPQKMRÿHIJÿPddKÿVSGKGÿ`HÿMPV cfjwuovwÿlmowkgkjwkrÿhijÿkgÿhkjm`gÿùgxÿg`hÿwkÿlmowkgkjwkÿdijÿd`hhk ^KMÿdOJJKÿQPÿcIQKÿa`WMÿIUÿNFÿqrXÿsaÿVPaKÿWtMRÿWKMÿKGÿKMÿLNfGaLHFVÿ`HÿMPWR PddKÿNKJaKX 5%(#.*37ÿu"*/ÿ23.&#%$!&#3&ÿ*#9&:.&ÿ+&#&ÿ2.&3ÿ*,ÿ1;ÿv&#&ÿ'&3)&ÿ1(#ÿ.&,7 WKMRÿHIJÿcfGKGÿPÿOJWKGQPLJPJaKJX

13 :'+;*(,(&'(ÿ7<ÿ<3).='-,&'ÿ<3)1')ÿ<3)ÿ8(*')6,.(,(&ÿ/2ÿ8(,6').,+'+'+>ÿ?'& B(ÿ+,(&ÿ')ÿ.,==')+4ÿ*8ÿ<2)ÿ,=='ÿ&-7*'ÿ3&ÿ'(&7&')'*'ÿ8(*')6,.')'ÿ6'*ÿ'+ =3(+)3-.;.+'1>ÿC6,.ÿ<3-=ÿ,=='ÿ6,.'.ÿ+,-,*ÿ3&ÿ.;('.ÿ31ÿ7+ÿ69)'ÿ/2ÿ*')'.!"#ÿ%&'(ÿ')ÿ*'+ÿ+,-ÿ*'-.ÿ'+ÿ./0)&.12-ÿ314ÿ563)*7(ÿ*8ÿ69-&')ÿ7+ÿ69&+' &'(')'-+4ÿ1'(ÿ12.='ÿ1')'ÿ'(*ÿ(3&'+ÿ7(*'+ÿ.+'*ÿ/2ÿ8(,6').,+'+'+4ÿ563) EFGHFHIÿIFKGLIMNOÿHMÿPQRSÿTÿUGÿPGVWOUÿMUXXUIYUGZÿ[VGÿTÿHWUG\HWURUPÿPQRÿPQO ]UIP^GUOIUIVG]U_RUP` <),5'*ÿ3&ÿ(;.&')),&5'*ÿ')ÿ'(ÿ&)8(*-9&&'(*'ÿ*),6=)7<+ÿ,ÿ7):'D*'+> D'&ÿ,=='ÿ.;(+'.4ÿ*'+ÿ67)ÿ6,&+,&+4ÿ576*'ÿD'&ÿ7-*),&ÿ.,**'+ÿ,ÿ*'(('ÿ5')ÿ.+3-ÿ3& &)8(*ÿ7<ÿ*'(ÿ=),.'4ÿ8(,6').,+'+'+ÿ')ÿ,4ÿ3&ÿ/2ÿ&)8(*ÿ7<ÿ67-&'+ÿ7<ÿ)'=+3)>ÿc ÿ1'*ÿ*,&>ÿb'(ÿD'&ÿ.;('.4ÿ67-&'+ÿ+,-ÿ:'.+;)'-.'(ÿ')ÿ6,&+,&+4ÿ:2*'ÿ/2!"#ÿ?'&ÿ+7&')ÿ1,&ÿ+,*4ÿ<3)*,ÿD'&ÿ.;('.4ÿ*'+ÿ')ÿ6,&+,&+>ÿ?'&ÿ-36')ÿ*,&aÿC6,. 7)+,='-4ÿ'-')ÿ7+ÿ*'(ÿ8*=311')ÿ.'(')'>ÿf-')ÿ3&.2ÿ:-,6')ÿ*'(ÿ(7+ÿ(3&'+ [WVRÿMNÿRdÿRGHFFUÿeHGÿVPÿeNÿPQR *'((,.>g5),.+,7(.'(h7*1>=8>*=!"#ÿ%ÿ:8(*ÿ3&ÿ&)8(*ÿ:'+;*')ÿ*'+4ÿ7+ÿ*')ÿ:-,6')ÿ.=)'6'+ÿ-,*+ÿ1,(*)'ÿ/2ÿ'( ÿ8ÿÿÿÿ

14 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 3 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR MOB Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. AR kan notere sig følgende priser og større bevillinger til medarbejdere på SCIENCE: Priser mm. Professor Susanne Ditlevsen, Institut for Matematiske Fag, er udpeget som Årets Underviser på SCIENCE Postdoc Svend Roesen Madsen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, og adjunkt Mads Fiil Hjorth, Institut for Idræt og Ernæring, har modtaget SCIENCE Erhvervspris for yngre forskere. Lektor Søren Stobbe, Niels Bohr Institutet har modtaget SCIENCE Erhvervspris Professor Minik Rosing, Statens Naturhistoriske Museum, er tildelt årets H.C. Ørsted Pris. Større bevillinger mm. ERC Starting Grants er tildelt følgende fire yngre forskere på SCIENCE, som hver modtager 11 mio. kr. over de kommende fem år til opbygning af egne forskergrupper: Postdoc Jonathan Shik, Biologisk Institut stla@science.ku.dk REF: STLA

15 Adjunkt Sebastian Marquardt, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Adjunkt Jacob Bourjaily, Niels Bohr Institutet Postdoc Hans Christian Steen Larsen, Niels Bohr Institutet Lektor Marianne Nissen Lund, Institut for Fødevarevidenskab, har modtaget 5,9 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd. SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt Ingen bilag

16 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 4 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd (AR) I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Høring om udkast til KU-strategi FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling AR drøfter udkast til KU s strategi 2023 med henblik på udarbejdelse af et høringssvar. Baggrund Som bekendt er der iværksat en høring af udkast til KU-strategi Der lægges derfor op til en drøftelse i AR, som kan munde ud i et høringssvar. Drøftelsen tænkes tilrettelægt som en plenumsdrøftelse, som indledes med en bordrunde, hvor alle medlemmer kan tilkendegive synspunkter på strategiudkastet. På baggrund af drøftelsen vil sekretariatet formulere ARs høringsudtalelse, som i en hurtig skriftlige procedure skal godkendes af ARs forretningsudvalg (Christian Kapel, Cilla Mansfeldt Villadsen, Kristian Bjergbakke og dekanen) inden høringsfristen d. 25. september. Det er dekanens ansvar at få samlet alle høringssvar fra SCIENCE, således at disse kan fremsendes til rektoratet senest d. 27. september, kl Rektoratet har bedt om, at samtlige høringssvar bliver udarbejdet ved brug af vedlagte skabelon. BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt 4.1 Høringsbrev 4.2 Udkast. Strategi Til høring på Københavns Universitet sommer Strategi 2023 Præsentation af udkast til KU s nye strategi 4.4 Skabelon til høringssvar vedr. første udkast til KU s strategi med arbejdstitlen Strategi 2023

17 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Høring om udkast til KU-strategi JUNI 2017 Kære dekaner og institutledere Endnu en gang vil jeg sige tak for gode diskussioner om og input til KU s kommende strategi. De har været afsæt for dette udkast til strategi, som vi nu sender i høring i de formelle ledelses- og samarbejdsfora. REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 DK-1017 KØBENHAVN K Fra fredag d. 30. juni 2017 er strategiudkastet tilgængeligt på KUnet ( Her vil det også være muligt for ansatte og studerende at afgive kommentarer til strategiudkastet. rektor@adm.ku.dk Formålet med strategien er at fokusere på, hvad vi gerne vil kræve af os selv og hvilke forandringer, vi vil gennemføre. Strategien er derfor primært internt rettet. Det ændrer naturligvis ikke på, at vi som universitet arbejder på at skabe værdi for samfundet og den verden, vi er en del af. Når strategien er vedtaget, vil der blive lavet en kort version målrettet samarbejdspartnere, beslutningstagere og andre eksterne interessenter. Med dette brev igangsættes en officiel høringsproces på fakulteter og institutter og i de KU-tværgående fora og organer. Hvem skal høres? Dekanerne gennemfører en dialogproces med følgende fora på fakultetet: Fakultetsledelsen Akademisk Råd Fakultetets samarbejdsudvalg Studenterdialogfora Evt. Advisory Board på fakultetet

18 Institutlederne gennemfører en dialogproces med følgende fora på instituttet: Samarbejdsudvalg Institutråd Studienævn Studenterdialogfora Evt. forsknings- og uddannelsesudvalg SIDE 2 AF 3 Til at understøtte drøftelserne i høringsfasen er vedlagt en PowerPointpræsentation, som I er velkomne til at anvende helt eller delvist, når I præsenterer strategien. De involverede ledelses- og samarbejdsfora udarbejder et høringssvar, som fremsendes til dekanen. Dekanerne sender den samlede pakke af høringssvar til rektoratet via mail (KU-strategi@adm.ku.dk). Fristen for at indsende den samlede pakke til rektoratet er onsdag d. 27. september kl Jeg vil bede om, at samtlige høringssvar bliver udarbejdet ved brug af vedlagte skabelon. De tværgående ledelses- og samarbejdsfora (Hovedsamarbejdsudvalget og Det Centrale Samarbejdsudvalg, Senatet og Studenterdialogforum) og tværgående strategiske råd som KU s Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), KU s Forsknings- og Innovationsråd (KUFIR) og KU s Strategiske Kommunikationsråd (KUSK) inviteres ligeledes til at drøfte strategiudkastet. Det videre forløb Når høringsfasen er afsluttet, vil rektoratet udarbejde en sammenfatning, som drøftes i relevante ledelsesfora, bl.a.: I Ledelsesteamet (rektorat, universitetsdirektør og dekaner) d. 11. oktober 2017 I bestyrelsen d. 24. oktober 2017 På L80-mødet d. 26. oktober 2017 Bestyrelsen behandler det endelige strategiudkast d. 11. december Udover at få skabt en god rammestrategi, der går på tværs af KU, er jeg optaget af, hvordan vi fra 1. januar 2018 sikrer implementering af og opfølgning på strategien. Jeg har nedsat en arbejdsgruppe under universitetsdirektørens ledelse og med deltagelse af to dekaner, en fakultetsdirektør og tre FA-vicedirektører. Arbejdsgruppen skal komme med

19 forslag til en konkret model for implementering og opfølgning på KU s strategi. SIDE 3 AF 3 I store træk bliver det en model med et årshjul for dialog og konkret opfølgning på strategien, som i ledelsesstrengen vil foregå mellem rektor og dekaner og mellem dekaner og institutledere, naturligvis med den rette inddragelse af ledelses- og samarbejdsfora. KU s fakulteter og institutter starter i foråret 2018 arbejdet med dynamiske handleplaner, der bliver tilpasset årligt. Vi arbejder samtidig på, at dette tænkes sammen med den strategiske rammekontrakt, som KU skal indgå med ministeriet i foråret Vi kan kun flytte og forbedre os som samlet universitet gennem en fælles indsats med aktiv inddragelse og deltagelse af medarbejdere og studerende, hvad jeg og vi i ledelsen derfor også vil have fokus på i arbejdet med at gøre strategien til virkelighed. I første omgang ser jeg og vi fra den samlede ledelses side frem til at læse høringssvarene og arbejde videre med at skabe en både ambitiøs og realistisk strategi for KU frem mod Med venlig hilsen Henrik C. Wegener Rektor

20 Udkast Strategi 2023 Til høring på Københavns Universitet sommer 2017 Københavns Universitet Strategi

21 FORORD I 2023 vil vi være otte milliarder mennesker på Jorden, gensidigt afhængige af at skulle dele klodens stadig mere knappe ressourcer og følsomme økosystemer. Verden udvikler sig med stor hast. Digitalisering og integration af kunstig intelligens præger hverdagen. Miljø, demografi, kultur og samliv forandres på tværs af grænser. Som universitet skal vi gribe og begribe disse forandringer for at skabe en god og bæredygtig fremtid for alle. Og vi skal indstille os på at imødegå strømninger, der aktivt forsøger at nedbryde videnskabens væsen. Heldigvis er Københavns Universitet (KU) godt rustet. Et årti er gået, siden KU fik sin første samlede strategi. Universitetet har i den tid udviklet sig og opnået mange resultater. Men vi vil og kan gøre det endnu bedre og samfundet har brug for vores indsats. I den første strategiperiode havde vi blandt andet fokus på at udvikle den excellente grundforskning, som alle vores aktiviteter udspringer af. Vi har styrket vores internationale position og samtidig gjort det attraktivt for medarbejdere og studerende fra hele verden at være en del af KU. Udvikling af vores forskningsbaserede uddannelser var omdrejningspunktet i den anden strategiperiode, ikke mindst fordi vores mange dygtige kandidater spiller en afgørende rolle for universitetets bidrag til samfundet gennem den viden og de kompetencer, de bringer med sig til arbejdsmarkedet. I denne nye, tredje strategi, der løber frem til 2023, tilføjer vi et perspektiv: Vi vil udnytte den fulde styrke i KU s faglige bredde ved at fokusere på bedre sammenhænge. Det drejer sig om sammenhænge mellem forskning og uddannelse, mellem fagområderne og i de administrative processer. Men også om sammenhænge mellem universitetet og samfundets aktører, for eksempel mellem uddannelse og arbejdsmarked og mellem forskning og aftagere. Vi vil udnytte vores stærke internationale position til at skabe endnu tættere relationer og samarbejder med andre ledende universiteter til gavn for Danmark, Europa og resten af verden. 2 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

22 FREMSYNET SIDEN 1479 Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har forskere og studerende på KU siden 1479 gennem fri og nysgerrighedsdrevet grundforskning udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Vi stræber efter at levere forskning og uddannelse af højeste internationale kvalitet. Det gør vi, fordi det er den frie forsknings væsen at fordybe sig og ville forstå endnu mere og endnu bedre. Og fordi det er en af universitetets fornemmeste opgaver at sætte viden og nye indsigter i spil til gavn for det samfund og den verden, der til stadighed inspirerer og udfordrer os med sine komplekse problemstillinger. Det gør vi bedst ved selv at være blandt de bedste. Universitetets kerne er den excellente grundforskning. Den er udgangspunkt for at skabe de bedst mulige uddannelsesmiljøer. Den er afgørende for at tiltrække og udvikle talentfulde medarbejdere og studerende. Og den er en forudsætning for at sikre gode og stabile økonomiske rammer. Mange forskellige faktorer spiller ind i udviklingen af videnskaben. Der er stigende forventninger til, at vi skal vise værdien og relevansen af vores aktiviteter og krav om at åbne videnskaben og dele de mange forskningsdata og -resultater. Der er en stadig stigende international konkurrence om både forskningsmidler og talent. Og vores kandidater og forskningsmiljøer skal rustes bedst muligt til at tage del i den globale indsats for en fremtid baseret på innovative og forskningsbaserede løsninger. En seksårig strategiperiode kan ikke rumme alt, men må fokusere på udvalgte områder, hvor der er størst behov for forandring og udvikling. Denne strategi beskriver, hvad vi finder det særlig vigtigt at lægge vægt på i de kommende seks år, hvis KU skal kunne udnytte mulighederne i sin brede vifte af excellente forskningsmiljøer bedre. Universitetets videnskabelige resultater bliver skabt i de stærke faglige miljøer. Og det er her, grundlaget skabes for, at vi årligt uddanner flere tusinde dygtige kandidater og sætter gang i karrieren for fremtidens forskningstalenter. Frem mod 2023 vil vi derfor styrke universitetet gennem arbejdet med at tiltrække og udvikle talentfulde forskere, studerende og øvrige medarbejdere. Vi vil styrke forskningen yderligere og bringe forskning og uddannelse endnu tættere sammen. Med afsæt i vores forskningsmiljøer og dygtige kandidater vil vi sammen med andre universiteter samt private og offentlige aktører engagere os aktivt i samfundet og søge efter svar og løsninger på de mange komplekse problemstillinger, verden mere end nogensinde står over for. Klimaforandringer, ressourceknaphed, demografiske ændringer, globale konflikter, migration og nye digitale muligheder udfordrer mennesket og stiller nye og store krav til vores uddannelser og forskning. Det kalder på stærke kernefagligheder og på tværfaglige samarbejder. I denne strategiperiode vil vi også gøre en indsats for at udvikle viden og uddannelser gennem samarbejder på tværs af fag og landegrænser. Vores faglige bredde gør os i enestående grad i stand til at rumme både de nye teknologiske muligheder og den sociale og menneskelige ramme, de skal udvikles i. Det skal vi udnytte ved at vise lederskab i en tid med en rivende udvikling. Fremtidens kandidater skal rustes, så de er fagligt stærke inden for det område, hvor de er uddannet. Samtidig skal de i udstrakt grad kunne samarbejde om og bidrage med svar på spørgsmål, der ikke nødvendigvis er stillet inden for deres eget fagfelt. Vi vil derfor fokusere på at supplere solid, dyb kernefaglighed med helhedsorienterede tilgange og kreativitet i forskning og uddannelse, så både forskere og studerende forbedrer forholdet mellem deres kernefaglige og tværfaglige viden og kompetencer. 4 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

23 Skal disse indsatser lykkes, skal vi udnytte alle ressourcer bedst muligt, intellektuelle såvel som økonomiske og infrastrukturelle. Det gør vi i denne strategiperiode ved blandt andet at fokusere på de organisatoriske rammer, der hver eneste dag skal understøtte forskerne og de studerende i deres arbejde, og som derfor skal være så smidige som muligt. Med udgangspunkt i universitetets kerneopgaver vil vi forbedre administrative processer og systemer og fjerne barrierer for, at medarbejdere og studerende kan skabe ny viden og nye løsninger på tværs af fag og i samarbejde med andre. Fuld udfoldelse af talent til gavn for det danske samfund og verden kræver en fremragende arbejdsplads for medarbejdere og et inspirerende studie- og læringsmiljø for de studerende. Det skaber vi sammen. TILTRÆKNING OG UDVIKLING AF TALENT KU forsker og uddanner til højeste niveau. Universitetet skal være et attraktivt, digitalt og globalt orienteret forsknings- og læringsmiljø, der tiltrækker de bedste. Medarbejdere og studerende skal kunne udvikle sig, så de finder og udfolder deres fulde potentiale. Det kræver meget af KU og af den enkelte. Der skal være tilbud og opgaver til dem, der kan og vil mere end det sædvanlige. MISSION KU er en viden- og kulturbærende institution, der baseret på fri forskning og forskningsbaseret uddannelse på højeste niveau skaber rammer for kritisk tænkning, sandhedssøgen og indsigt til gavn for samfundet. Tiltrækning og udvikling af talent Kobling mellem forskning og uddannelse 1.1. Tiltrækning og udvikling af de dygtigste forskere og forskerstuderende Vi ønsker at tiltrække, fastholde og udvikle de største forskningstalenter. Excellent forskning kræver et miljø, hvor talenter mødes og bliver inspireret af hinanden. Derfor skal vi have globalt udsyn i vores rekruttering af de allerbedste forskere og samtidig skabe rammer, hvor de unge talenter kan udfolde deres potentiale til gavn for undervisning og forskning. VISION KU vil være blandt verdens bedste universiteter, målt på kvaliteten af forskning og uddannelse, og anerkendt for excellence og intellektuel kreativitet. Samfundsengagement Samarbejde på tværs Ét samlet og fokuseret universitet 6 Københavns Universitet Horizont 2023 Københavns Universitet Strategi

24 KU FREM MOD 2023 VI VIL Tiltrækker og fastholder fremragende talenter Hjemtager flere eksterne midler Udnytte et internationalt genkendeligt og attraktivt rekrutterings- og karrieresystem, herunder tenure-track og åbne opslag ved alle forskerstillinger Arbejde mere systematisk med performance-review af forskere og forskningsenheder Ruste institut- og forskningsledere bedre til at varetage talent- og karriereudvikling af yngre forskere Blive bedre til at hjemtage eksterne midler også fra internationale kilder og tværgående programmer 1.2. Rekruttering og udvikling af talentfulde studerende KU s forskningsbaserede uddannelser skal levere landets bedste kandidater. KU skal derfor tiltrække de bedste studerende, afklare forventninger, løfte kvaliteten, forkorte gennemførelsestiden og reducere frafaldet. De studerende skal leve op til de høje krav, KU stiller til dem. Internationalt skal vi sikre gode relationer til de bedste universiteter og deres dygtige studerende. Nationalt er brobygning til de gymnasiale uddannelser og en bedre forventningsafstemning med kommende studerende essentiel for at sikre en høj kvalitet i uddannelsen af fremtidige generationer. KU FREM MOD 2023 VI VIL Tiltrækker og udvikler de bedste studerende både nationalt og internationalt Arbejder systematisk med brobygning til de gymnasiale uddannelser og bidrager til at sikre fagligt dygtige, opdaterede og inspirerende gymnasielærere Aktivt rekruttere dygtige studerende fra de bedste internationale universiteter Bidrage til at sikre forventningsafstemning og studieparathed på gymnasieniveau Udvikle en model for et bredere bidrag til efteruddannelse af gymnasielærere Understøtte studerendes karriereplanlægning og tydeliggøre, hvordan uddannelserne kan bruges, så den enkelte kan udfolde sit talent Etablere talentprogrammer i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere 8 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

25 1.3. Vægt på mangfoldighed Talent kender ingen grænser. Vi ønsker at tiltrække de dygtigste studerende og medarbejdere uanset baggrund og ser diversitet og mangfoldighed som en styrke. Det kræver en rummelig og anerkendende kultur, hvor alle talenter vokser. KU FREM MOD 2023 VI VIL Har fokus på ligestilling og mangfoldighed og har et inkluderende arbejdsmiljø Har et internationalt arbejds- og studiemiljø med både dansk og engelsk som arbejdssprog Udforme en ny indsats for mangfoldighed efter udløbet af Handlingsplan for Karriere, Køn og Kvalitet Arbejde systematisk med at fremme en parallelsproglig arbejdskultur (dansk og engelsk) TÆTTERE KOBLING MELLEM FORSKNING OG UDDANNELSE KU ønsker at skabe mere kreative læringsmiljøer og udvikle uddannelser. Forskningen skal gennemsyre alle uddannelser, og de studerendes engagement og aktive deltagelse skal præge og bidrage til forskningen. Studerende, forskere, ledere og administrative medarbejdere har sammen ansvaret for at udvikle universitetets stærke studie-, lærings- og forskningsmiljøer både i og uden for undervisningslokalerne Inspirerende forskningsbaseret undervisning KU s fastansatte forskere (faculty) er forpligtet af opgaven med både at forske og undervise. Det er her, koblingen mellem forskning og uddannelse sker. Forskerne og den akademiske ledelse skal være tæt på uddannelserne og i samspil med de studerende skabe nytænkende og kreative læringsmiljøer med tæt kobling mellem uddannelse og forskning. Vedtage en sprogpolitik for undervisning på dansk, engelsk og andre sprog og med fokus på sprog som væsentlig studiekompetence 10 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

26 KU FREM MOD 2023 Skaber rammer for, at de studerende gennem hele deres studium oplever at være en del af et forskningsbaseret uddannelsesmiljø Sikrer løbende udvikling af undervisningskompetencer Sikrer, at alle fagmiljøer og centre bidrager til den forskningsbaserede uddannelse Har døgnåbne campusmiljøer, der inspirerer og faciliterer individuel fordybelse og møder på tværs mellem forskere og studerende 2.2. Innovative læringsmetoder KU vil være førende inden for udvikling af innovative læringsmetoder, når det gælder forskningsbaseret uddannelse, og vi vil bruge metoderne i praksis i alle vores uddannelser. Forskerne og de eksterne undervisere skal vække de studerendes faglige interesse gennem inspirerende undervisning, hvor de studerende bliver aktive medskabere af læringen. KU FREM MOD 2023 Sikrer, at alle der underviser har en kompetenceudviklingsplan, der løfter de pædagogiske, didaktiske og faglige kompetencer Er anerkendt for inspirerende undervisning og innovative læringsmetoder VI VIL Tydeligt anerkende excellent undervisning og læring Udnytte KU s kvalitetssikringssystem til at løfte uddannelseskvaliteten og bidrage til videndeling Skabe gode rammer for alle fagmiljøers bidrag til forskningsbasering af uddannelserne Bygge videre på universitetets mangeårige studiemiljøsatsning VI VIL Styrke og koordinere KU s indsatser inden for pædagogik og didaktik til gavn for hele KU Udvikle nye læringsmetoder, herunder digitale værktøjer, feedback, tutorials med videre 12 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

27 2.3. Vægt på de studerendes bidrag til forskningen KU ønsker at give de studerende en mere aktiv rolle i udvikling af forskningen som led i deres uddannelse. Forskere skal opleve glæden ved sammen med studerende at udvikle og udfordre forskningsområder, og vi skal udnytte styrken i at trække på nye generationers visioner om fremtiden. KU FREM MOD 2023 Inddrager flere studerende i forskningsprojekter og skaber grundlag for, at forskere og studerende idéudvikler i forbindelse med nye forskningsprojekter SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Ny viden bliver ofte skabt i grænselandet mellem fag, og en række af verdens store udfordringer kalder på tværfagligt samarbejde. Med udviklingen inden for eksempelvis migration, ændret demografi, klima og globale konflikter står vi over for accelererende komplekse problemstillinger. KU skal udnytte sin faglige bredde og bidrage til at løse de udfordringer, Danmark, Europa og resten af verden står over for. Det kræver solid kernefaglighed, nytænkning og problemløsning på tværs af fagligheder. En interdisciplinær tilgang og tværfaglige kompetencer vil bidrage til excellent frontlinjeforskning og til uddannelse af kandidater med kvalifikationer, der afspejler fremtidens behov. VI VIL Sikre, at flere studerende systematisk bliver inviteret til faglige seminarer og konferencer for forskere Videreudvikle modeller for inddragelse af studerende i forskningsprojekter og gøre det meritgivende i uddannelsen 3.1. Løsninger på det globale samfunds nye udfordringer Solid kernefaglighed og stærke kompetencer til at samarbejde på tværs er en forudsætning for at sikre en bæredygtig og positiv udvikling i Danmark og globalt. Universitetet har et ansvar for at bidrage til at løse det danske samfunds og verdens udfordringer. Vi skal bidrage til, at mulighederne i den digitale udvikling udnyttes, og vi skal udforske de etiske, sociale og kulturelle problemstillinger, der følger med digitalisering og globalisering. Open Science, som blandt andet omfatter open access, open data og citizen science, vil være et omdrejningspunkt for samarbejde med omverdenen om løsning af de globale udfordringer. 14 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

28 KU FREM MOD 2023 Forsker for at bidrage til at løse verdens globale udfordringer, som de blandt andet er defineret i FN s verdensmål Uddanner studerende og forskere, der kan sætte viden i spil på tværs af fagområder og i en ny digital virkelighed Prioriterer Open Science og giver åben adgang til viden gennem digitalisering af forskningsdata 3.2. Uddannelser på tværs af fagligheder KU skal uddanne kandidater og forskere, der kan analysere og arbejde med fremtidens udfordringer. De studerende skal ikke blot søge jobs på et foranderligt arbejdsmarked, men gennem deres uddannelse også i stigende grad skabe fremtidens job. Vi skal stimulere de studerendes nysgerrighed og kreativitet, så de kan sætte deres dybe kernefaglighed i spil i forhold til andre fagdiscipliner. På denne måde sikres også en akademisk dannelse af alle studerende. KU FREM MOD 2023 VI VIL Deltage i sektorudviklingsprojekter med afsæt i konkrete samfundsproblemer, hvor forskellige fagdiscipliner og samarbejdspartnere bidrager til løsning af konkrete udfordringer Udvikle studerendes og forskeres kompetencer til at udnytte muligheder i digitalisering og Store Data som en faglig satsning på tværs af universitetet og med vores samarbejdspartnere Allokere midler (seed money), der understøtter etablering af tværfaglige satsninger Sikre it-understøttelse af Open Science VI VIL Arbejder mere med casebaseret og problemorienteret læring i forhold til globale udfordringer som for eksempel FN s verdensmål Understøtter, at studerende får metodisk indsigt i både eget fag og andre fagligheder, så kernefaglighed kan sættes i spil på tværs af fagdiscipliner Skaber grundlag for, at undervisere udvikler kurser på tværs af fagmiljøer og har fokus på tværfaglig innovation Styrke de studeredes muligheder for at vælge kurser på tværs af fagområder og fakulteter Udbyde tematiske grupper af ph.d.-stillinger knyttet til samfundsmæssige problemstillinger på tværs af fakulteter Etablere flere tværgående kurser og uddannelser og mere fælles undervisning på tværs af institutter og fakulteter og med vores samarbejdspartnere, herunder ekstracurriculære aktiviteter 16 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

29 SAMFUNDS- ENGAGEMENT KU skal bringe viden i spil og blandt andet fokusere på den værdi, forskning og uddannelse skaber i samfundet. Med en tæt relation til interessenter vil KU prioritere samarbejde med vidensintensive organisationer og virksomheder. KU vil være kendt som et åbent, internationalt og tilgængeligt universitet, hvor studerende og forskere på alle fagområder er klædt på til at bidrage til et innovativt samfund i hastig forandring Tydeliggørelse af KU s værdi for samfundet KU s aktiviteter skal skabe tydelig værdi for samfundet. Forskningen og uddannelserne skal inspireres af samarbejder med omverdenen. Forskningen skal være til gavn for samfundet, og uddannelserne skal både føre til beskæftigelse inden for eksisterende erhverv og motivere de studerende til selv at bringe deres faglighed i spil og skabe nye jobtyper og virksomheder. Og vi skal blive dygtigere til at synliggøre den værdi, KU s forskere og studerende bredt set bidrager med til det danske samfund og til løsninger på Danmarks, Europas og verdens store udfordringer. Det gælder både den langsigtede grundforskning og analyser af den aktuelle samfundsudvikling. KU FREM MOD 2023 VI VIL Viser den værdi, KU s aktiviteter skaber for samfundet, blandt andet via styrket dialog med aftagere af viden og kandidater Prioriterer samarbejde med den private og offentlige sektor i forskning og uddannelse og bidrager med løsninger og innovation til fremtidens arbejdsmarked også internationalt Tydeliggøre uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, herunder fortsætte indsatsen med at give studerende forudsætninger for innovation og entreprenørskab Indføre flere case- og problemorienterede undervisningsformer Indføre systematiske metoder til at synliggøre værdien (impact) af KU s uddannelser og forskning og deres bidrag til samfundets udfordringer på både kort og langt sigt 18 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

30 4.2. Alliancer og forpligtende samarbejder KU indgår i en række nationale og internationale universitetsalliancer og er på vej ind i flere nye strategiske partnerskaber med andre universiteter. Vi skal udnytte potentialet i fokuserede forpligtende partnerskaber med både universiteter, fonde, virksomheder og offentlige organisationer til at tiltrække flere ressourcer til at udvikle universitetets forskning og uddannelser. Partnerskaberne skal også bidrage til at tiltrække vidensintensive jobs til København. KU FREM MOD 2023 Indgår i et antal prioriterede strategiske partnerskaber med de bedste universiteter i verden og tydeliggør værdien af disse samarbejder Bruger samarbejder som adgang til global frontforskning og tiltrækning af de bedste talenter til gavn for blandt andre danske virksomheder 4.3. KU hele livet Med den accelererende udvikling af teknologier og viden skal den enkelte have adgang til læring og uddannelse gennem hele livet. Det er en opgave for universitetet at sikre, at den forskningsbaserede undervisning klæder den studerende på til at beherske og udvikle et fag og samtidig evne at række ud mod andre fagligheder. Det er et godt udgangspunkt for livslang læring. KU skal på udvalgte områder udvikle efter- og videreuddannelsestilbud. De studerende er en vigtig ressource for universitetet, og det fortsætter de med at være, når de ved dimissionen bliver alumner KU FREM MOD 2023 Har en kultur, hvor alumner inddrages i og bidrager til udviklingen af KU s uddannelser og forskning, og som anerkender og værdsætter alumnernes rolle som ambassadører for universitetet Udnytter de digitale muligheder for videndeling og løbende efteruddannelse; for eksempel sociale medier, blended learning, MOOC s (Massive Open Online Courses) VI VIL Indgå udvalgte partnerskabsaftaler om forskning og uddannelse med de bedste universiteter i verden Skabe mere udveksling med færre partnere for at sikre gensidig mobilitet og mere volumen i de eksisterende udvekslingsaftaler Udbygge vores samarbejder med henblik på øget innovation og start af nye virksomheder VI VIL Italesætte værdien af den livslange relation mellem alumne og universitet, og invitere alumner til at give tilbage til universitetet i form af undervisning, cases, mentorordninger med videre Udvikle nye tilbud inden for efter- og videreuddannelse, hvor der er grundlag for det 20 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

31 4.4. Åbenhed og offensiv debatskabelse KU vil præge samfundsudviklingen og sikre åbenhed om viden og forskningsmæssige ressourcer. Universitetet skal bidrage til at skabe en kultur, der anerkender konstruktiv dialog og kritisk tænkning med afsæt i forskningsbaseret indsigt og viden. KU FREM MOD 2023 VI VIL Sætter viden i spil i den offentlige debat nationalt såvel som internationalt og bidrager til, at politiske beslutninger tager afsæt i det bedst mulige vidensgrundlag Involverer borgerne i forskningen og dens resultater Målrette universitetets eksterne formidling til at vise forskningens værdi for samfundet og bringe forskningsresultater i spil i samfundsdebatten Benytte og udvikle nye indgange til dialog og engagement, for eksempel via udbredelse af citizen science, brug af sociale medier og arrangementer, hvor forskningen formidles og diskuteres ÉT SAMLET OG FOKUSERET UNIVERSITET KU skal fortsat udvikle den solide kernefaglighed, men også udvikle sig igennem tværgående samarbejde inden for forskning og uddannelse. Det skal samtidig være let for omverdenen at trække på universitetets faglige styrker på tværs. Det kræver, at universitetet bruger sine ressourcer så effektivt som muligt og fungerer som en helhed. Og det kræver, at der er en samlet og velfungerende ledelse, der kommunikerer tydeligt og kan skabe udvikling af hele organisationen En dialogbaseret og international arbejdsplads KU er en international arbejdsplads forankret i en nordisk kultur med fælles værdier som bæredygtighed, ligestilling, uddannelse og balance mellem arbejds- og familieliv. Universitetet skal være en attraktiv arbejdsplads med højt engagement og trivsel. Det skaber de bedste resultater. KU FREM MOD 2023 Er en mere attraktiv arbejdsplads med fokus på de menneskelige ressourcer både for nationale og internationale medarbejdere Har bedre resultater i arbejdspladsvurderinger på tværs af universitetet og i alle grupper af medarbejdere og ledere 22 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

32 KU FREM MOD 2023 VI VIL Sikre relevant kompetenceudvikling for alle medarbejdere og ledere Sikre engelsksproglig kompetenceudvikling og dansksproglige kompetencer for internationale medarbejdere, hvor det er relevant Styrke mobilitets- og talentudvikling for administrative medarbejdere Gennemfører besluttede forandringer hurtigere Nedbryder økonomiske, teknologiske og administrative barrierer for samarbejde på tværs af institutter, fakulteter og administrative områder og for eksternt samarbejde Bruger faglig ekspertise på tværs af hele organisationen Øger sin samfundsmæssige legitimitet som forsknings- og uddannelsesinstitution Udvikle ledernes kommunikative kompetencer VI VIL Udvikle universitetets budgetmodel og smidiggøre økonomistyringen, så den bedre understøtter tværgående samarbejde Skabe tydelige roller og ansvar, enkle og ensartede procedurer og fortsætte eftersyn af alle administrative områder Skabe mere intern mobilitet for medarbejderne 5.2. En organisation der hænger sammen KU skal som organisation i højere grad understøtte ambitionen om, at forskning og uddannelse sættes i spil på tværs af hele universitetet og i samspil med andre. Universitetet skal yde service på et højt professionelt niveau, internt såvel som eksternt. Der skal være en større entydighed i processer og klarere roller og ansvar. Vi skal afklare snit mellem lokal og tværgående administration og service, så KU leverer ydelser og kommunikation af høj kvalitet i alle dele af universitetet. Fortsat optimere digital understøttelse af forskning, uddannelse og administrative processer Sætte fælles mål for kommunikation af KU s eksterne profil nationalt og internationalt Etablere et tværgående Business Intelligence-system for at styrke prioritering, gennemsigtighed og ledelse 24 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

33 5.3. Med brugernes behov i centrum Fælles processer, systemer og infrastruktur skal understøtte forskning og uddannelse med udgangspunkt i medarbejdernes og de studerendes behov. Vi skal sikre yderligere fokus på slutbrugerne og inddrage dem i udviklingen af nye sammenhængende løsninger. KU FREM MOD 2023 Leverer sammenhængende og værdiskabende brugeroplevelser både digitalt og i den daglige kontakt Udvikler en arbejdsplads, hvor medarbejdere og understøttende systemer fungerer professionelt på to arbejdssprog (dansk og engelsk) ET FÆLLES GRUNDLAG FOR UDVIKLING KU s strategi udtrykker ambitioner, som vi vil holde os selv op på. Det er bestyrelsens forventning, at universitetet vil udvikle sig i tråd med strategiens indsatsområder. Det bliver en fælles indsats med inddragelse af medarbejdere og studerende at leve op til forventningen. I universitetsledelsen vil vi drøfte universitetets strategiske udvikling gennem strategiperioden. KU s fakulteter og institutter udarbejder dynamiske handleplaner, der bliver tilpasset årligt. Der vil blive udarbejdet et årshjul for dialog og konkret opfølgning på strategien mellem rektor og dekaner og mellem dekaner og institutledere. VI VIL Vi glæder os til samarbejdet. Etablere tematiske indgange i onlinekommunikation af KU s forskning Forbedre brugeroplevelsen ved væsentlige digitale systemer inden for for eksempel studieadministration, forskerstøtte og økonomi Styrke den modtagerorienterede kommunikation internt og eksternt 26 Københavns Universitet Strategi 2023 Københavns Universitet Strategi

34 Strategi 2023 (arbejdstitel) Præsentation af udkast til KU s nye strategi Høring fra d. 30. juni til d. 27. september 2017

35 Strategiprocessen 2017 Dias marts 2017 Bestyrelsesseminar Kick-off 4. april 2017 Bestyrelsesmøde Ramme Godkendelse af ramme 6. juni 2017 Bestyrelsesmøde Status Tilbagemelding fra inputfasen 24. oktober 2017 Bestyrelsesmøde Status Tilbagemelding fra høringsfasen 11. december 2017 Bestyrelsesmøde Vedtagelse Bestyrelsen og rektoratet igangsætter Inputfase Strategiske drøftelser med formelle ledelses- og samarbejdsfora Rektoratet formulerer 1. udkast til ny strategi Høringsfase Skriftlig høring og dialog i formelle ledelsessamarbejdsfora af 1. udkast til ny strategi Rektoratet formulerer 2. udkast til strategi Strategi-temasite på KUnet giver mulighed for alle studerende og ansatte at indsende kommentarer. Vedtagelse Behandling af 2. udkast til strategi i ledelses- og samarbejdsfora Drøftelser mellem bestyrelse og rektorat samt LT/L80 om implementering, opfølgning og strategisk styring Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli 2017 August 2017 September 2017 Oktober 2017 November 2017 December 2017

36 07/09/ Høringsfasen Skal give struktureret feedback ift. i hvilken grad strategien kan være pejlemærke for den strategiske udvikling på fakulteter og institutter Skal bruges til at vurdere behovet for konkrete ændringer og tilføjelser til strategien Skal skabe øget forståelse og forankring af strategien på tværs af hele KU

37 KU s strategi Strategien sætter retning for den fælles indsats frem mod 2023 og giver mulighed for konkretisering på fakultets- og institutniveau Strategien skal dække væsentlige indsatser og aktiviteter, men ikke lægge beslag på alle ressourcer Strategien er primært et internt redskab, men der vil blive udgivet en kort version målrettet samarbejdspartnere

38 07/09/ Udkast til KU-strategi Er udarbejdet af rektoratet med udgangspunkt i strategiske drøftelser i bestyrelsen og KU s ledelsesteam (rektorat, universitetsdirektør og dekaner ) Tager afsæt i de mange input fra inputfasen: Ca. 450 sider Mindst 350 ledere, medarbejdere og studerende involveret 370 mulige veje og 634 mulige løsninger fordelt på de fire temaer

39 Strategiens dobbeltgreb KU skal styrke sin rekruttering og udnytte styrken i KU s faglige bredde ved at fokusere på bedre sammenhænge: 1. Sammenhæng mellem forskning og uddannelse 2. Sammenhæng på tværs af fagligheder og samspil med samfundets aktører både nationalt og internationalt

40 Strategiens indsatsområder

41 Strategiens indsatsområder 1. Sikre excellente faglige miljøer ved målrettet rekruttering og udvikling af de bedste og mest talentfulde forskere og studerende 2. Udvikle excellente forskningsbaserede læringsmiljøer ved at sikre tættere kobling mellem forskning og uddannelse 3. Bidrage til løsningen af komplekse globale udfordringer ved at udnytte styrken i KU s faglige bredde 4. Sikre at KU er kendt som et åbent universitet ved at bringe viden i spil og tydeliggøre KU s værdi for samfundet 5. Sikre at ambitionerne for forskning og uddannelse understøttes gennem udvikling af KU som ét samlet og fokuseret universitet, der udnytter sine ressourcer så effektivt som muligt

42 Hvorfor de valgte indsatsområder? Der er konkurrence om talenterne, og de største talenter søger derhen, hvor de kan blive inspireret af de bedste. KU har potentiale til mere. KU skal stille krav og være kendt for kreative læringsmiljøer med tæt kobling mellem forskning og uddannelse på alle studier. Samfundet efterspørger løsninger på de store globale udfordringer. Det stiller krav til universiteterne om at være dagsordensættende og bidrage med tværdisciplinære løsninger. Generelt pres på velfærdsstaten og konkurrence om de samfundsmæssige prioriteringer stiller stigende krav om tydelig værdi for pengene. En effektiv og digitalt understøttet administration og en sammenhængende organisation og ledelse er forudsætninger for at nå målene om endnu mere kvalitet og excellence i forskning og uddannelse.

43 1. Tiltrækning og udvikling af talent Tiltrækning og udvikling af de dygtigste forskere og forskerstuderende Udnytte et internationalt genkendeligt og attraktivt rekrutterings- og karrieresystem Arbejde mere systematisk med performance-review Ruste institut- og forskningsledere bedre til at varetage talent- og karriereudvikling af yngre forskere Blive bedre til at hjemtage eksterne midler også fra internationale kilder og tværgående programmer Rekruttering og udvikling af talentfulde studerende Rekruttere dygtige studerende fra de bedste internationale universiteter Bidrage til at sikre studieparathed på gymnasieniveau Udvikle model for bredere bidrag til efteruddannelse af gymnasielærere Understøtte studerendes karriereplanlægning og tydeliggøre, hvordan uddannelserne kan bruges, så den enkelte udfolder sit talent Etablere talentprogrammer i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Vægt på mangfoldighed Udfærdige ny indsats for mangfoldighed Arbejde systematisk med at fremme parallelsproglig arbejdskultur Vedtage en sprogpolitik, der sikrer undervisning på dansk, engelsk og andre sprog og med fokus på sprog som studiekompetence

44 2. Tættere kobling mellem forskning og uddannelse Inspirerende forskningsbaseret undervisning Tydeligt anerkende excellent undervisning og læring Benytte KU s kvalitetssikringssystem til at løfte uddannelseskvalitet og bidrage til videndeling Skabe gode rammer for alle fagmiljøers bidrag til forskningsbasering af uddannelserne Bygge videre på universitetets mangeårige studiemiljøsatsning Innovative læringsmetoder Styrke og koordinere KU s indsatser inden for pædagogik og didaktik til gavn for hele KU Udvikle nye læringsmetoder, herunder digitale værktøjer, feedback, tutorials mv. Vægt på studerendes bidrag til forskning Sikre at studerende systematisk bliver inviteret til faglige seminarer og konferencer for forskere Videreudvikle modeller for inddragelse af studerende i forskningsprojekter og gøre det meritgivende i uddannelsen

45 3. Samarbejde på tværs Løsninger på det globale samfunds nye udfordringer Deltage i sektorudviklingsprojekter med afsæt i konkrete samfundsproblemer Udvikle studerendes og forskeres kompetencer til at udnytte mulighederne i digitalisering og Store Data som faglig satsning på tværs af KU og med samarbejdspartnere Allokere midler (seed money), der understøtter etablering af tværfaglige satsninger Sikre it-understøttelse af Open Science Uddannelser på tværs af fagligheder Styrke de studerendes mulighed for at vælge kurser på tværs af fagområder og fakulteter Udbyde tematiske grupper af ph.d.-stillinger knyttet til samfundsmæssige problemstillinger på tværs af fakulteter Etablere flere tværgående kurser og uddannelser og mere fælles undervisning på tværs af institutter og fakulteter og med samarbejdspartnere

46 4. Samfundsengagement Tydeliggøre KU s værdi for samfundet Tydeliggøre uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, herunder fortsætte indsatsen med at give studerende forudsætninger for innovation og entreprenørskab Indføre flere case- og problemorienterede undervisningsformer Indføre systematiske metoder til at synliggøre impact Alliancer og forpligtende samarbejder Indgå udvalgte partnerskabsaftaler om forskning og uddannelse med de bedste universiteter i verden Skabe mere udveksling med færre partnere for at sikre gensidig mobilitet og mere volumen i eksisterende udvekslingsaftaler Udbygge samarbejder med henblik på øget innovation og start af nye virksomheder Åbenhed og offensiv debatskabelse Målrette universitetets eksterne formidling for at vise forskningens værdi og bringe forskningsresultater i spil i samfundsdebatten Benytte og udvikle nye indgange til dialog og engagement, herunder brug af sociale medier og udbredelse af citizen science KU hele livet Invitere alumner til at give tilbage til universitetet i form af undervisning, mentorordninger etc. Udvikle nye tilbud indenfor efterog videreuddannelse, hvor der er grundlag for det

47 5. Ét samlet og fokuseret universitet En dialogbaseret og international arbejdsplads Sikre relevant kompetenceudvikling for alle medarbejdere og ledere Sikre engelsksproglig kompetenceudvikling og dansksproglige kompetencer for internationale, hvor det er relevant Styrke mobilitet og talentudvikling for administrative medarbejdere Udvikle ledernes kommunikative kompetencer En organisation der hænger sammen Ændre budgetmodel og smidiggøre økonomistyringen, så den bedre understøtter tværgående samarbejde om forskning og uddannelse Skabe tydelige roller og ansvar, enkle og ensartede procedurer og fortsætte eftersyn af alle administrative områder Skabe mere intern mobilitet for medarbejderne Fortsat optimere digital understøttelse af forskning, uddannelse og administrative processer Sætte fælles mål for kommunikation af KU s eksterne profil Etablere tværgående BI-system for at styrke prioritering, gennemsigtighed og ledelse Med brugernes behov i centrum Etablere tematiske indgange i online kommunikation af KU s forskning Forbedre brugeroplevelsen ved væsentlige digitale systemer Styrke den modtagerorienterede kommunikation internt og eksternt

48 Et fælles grundlag for udvikling KU s strategi udtrykker ambitioner, som vi vil holde os selv op på i strategiperioden. Det bliver en fælles indsats med inddragelse af medarbejdere og studerende. Universitetsledelsen vil drøfte universitetets strategiske udvikling i strategiperioden. KU s fakulteter og institutter udarbejder dynamiske handleplaner, der tilpasses årligt. Der udarbejdes et årshjul for strategisk dialog og opfølgning mellem rektor og dekaner og mellem dekaner og institutledere.

49 Spørgsmål til besvarelse i høringsfasen 1. Er udkastet til KU-strategien ambitiøst nok, og I hvilken grad kan strategien være pejlemærke for den strategiske udvikling på jeres fakultet/institut/enhed? 2. Hvilke (et eller to) indsatsområder er vigtigst for jer? Og hvilke (et eller to) indsatsområder er mindre vigtige? 3. Savner I konkrete indsatser i udkastet til KU-strategi? 4. Har I et godt forslag til KU-strategiens titel? Mulighed for øvrige bemærkninger

50 Bilag 4.4 Akademisk Råd 22. september 2017 Skabelon til høringssvar vedr. første udkast til KU s strategi med arbejdstitlen Strategi 2023 Høringspart: [Indsæt navn på ledelses- eller samarbejdsforum og FAK/INST] Svar udfærdiget: [Indsæt dato] 1. Er udkastet til KUstrategien ambitiøst nok, og I hvilken grad kan den være pejlemærke for den strategiske udvikling på jeres fakultet/institut/ enhed? Bemærkninger 2. Hvilke (et eller to) indsatsområder er vigtigst for jer? Og hvilke (et eller to) indsatsområder er mindre vigtige? 3. Savner I konkrete indsatser i udkastet til KU-strategi? Formulér gerne alternative konkrete forslag til Vi vil - punkter, som evt. også kan tages videre i arbejdet med handleplaner for fakultetet/instituttet/enheden. 4. Har I et godt forslag til KU-strategiens titel? Øvrige bemærkninger

51 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 5 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Dekanens afrapportering på uddannelseskvalitet til rektor (DAU) FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR MOB Indstilling Som et led i SCIENCEs kvalitetssikring skal dekanen årligt afrapportere på uddannelseskvalitet til rektor via den såkaldte DAU. DAU 2017 har været i skriftlig høring hos studieledere, studienævnsformænd og studienævnsnæstformænd. Den har været drøftet på et ordinært møde for viceinstitutledere før sommerferien og igen den 25. august. Prodekan Grete Bertelsen vil orientere om DAU stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt Bilag 5.1: Sagsnotat. Dekanens afrapportering på uddannelseskvalitet til rektor (DAU) Bilag 5.2: Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor SCIENCE 2017 (41 sider) Kan ses i ARs grupperum på KUnet

52 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T SLT S A G S N O T A T 6. SEPTEMBER 2017 Vedr. Dekanens afrapportering på uddannelseskvalitet til rektor (DAU) Sagsbehandler SCIENCE Uddannelse, ledelsessekretariatet SCIENCE UDDANNELSE LEDELSESSEKRETARIATET TAGENSVEJ 16 Baggrund Som et led i SCIENCEs kvalitetssikring skal dekanen årligt afrapportere på uddannelseskvalitet til rektor via den såkaldte DAU. DAU bygger på studieledernes uddannelsesredegørelser og de uddannelser, der har gennemgået en uddannelsesevaluering jf. SCIENCEs turnusplan for uddannelsesevaluering KØBENHAVN N DIR ccj@science.ku.dk REF: CCJ Formålet med DAU en er at understøtte vidensflow om kvalitetssikring af uddannelserne fra dekan til rektor. DAU en skal gøre status over kvalitetssikringen af uddannelserne og give et samlet overblik over udfordringer og indsatser på uddannelsesområdet. Høringsproces DAU 2017 har været i skriftlig høring hos studieledere og studienævnsformænd og studienævnsnæstformænd. Den har været drøftet på et ordinært møde for viceinstitutledere før sommerferien og igen den 25. august. Videre proces DAU sendes til rektor senest 1. oktober, og dekanen præsenterer den på et LT-møde i løbet af november/december. Foruden selve DAU en indgår uddannelsesevalueringerne som bilag til rektor.

53 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 6 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd (AR) I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Ansættelser på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR MOB Indstilling Dekanen og prodekanen vil indledningsvis orientere om rammer og praksis vedr. ansættelser specielt kaldelser og 8-ansættelser i videnskabelige stillinger på SCIENCE. Vedr. kaldelser: Akademisk Råd kan drøfte oversigten over kaldelser af professorer, inkl. PMSO, på SCIENCE fra til Prodekan Morten Pejrup vil præsentere oversigten, og AR kan drøfte praksis for kaldelser. Vedr. 8-ansættelser: Ansættelsesbekendtgørelsens 8 fastslår, at hvis fonde eller råd eller ikkestatslige bevillingsgivere har stillet mindst halvdelen af midlerne til rådighed for ansættelse af en person, som bevillingsgiverne har udpeget, kan rektor ansætte denne uden opslag, men efter en positiv faglig bedømmelse. ViP-medlemmerne af AR har bedt om, at praksis vedr. 8-ansættelser drøftes nærmere. stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt Bilag 6.1: Oversigt over kaldelser af professorer, inkl. PMSO, på SCIENCE fra til Bilag 6.2: Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter

54 Kaldelser inkl. PMSO'er på SCIENCE pr Fordelt på institut og køn Institut Mænd Kvinder 2013 BIO 1 0 CHEM 2 0 MATH 2 0 PLEN 1 0 I alt DIKU 3 0 IFRO 1 0 NBI 1 0 NEXS 3 0 PLEN 1 0 I alt CHEM 1 0 DIKU 0 1 FOOD 1 0 IGN 1 0 NBI 1 1 NEXS 2 1 PLEN 2 0 SNM 2 0 I alt BIO 1 0 DIKU 1 0 FOOD 0 1 IFRO 0 2 NBI 2 0 NEXS 0 1 PLEN 0 1 SNM 1 0 I alt BIO 1 1 MATH 1 0 NBI 1 0 PLEN 1 1 I alt 4 2 Institutter, der ikke har haft kaldelser i perioden, er ikke taget med i oversigten.

55 BEK nr 242 af 13/03/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 14. september 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter I medfør af 29, stk. 3, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011, fastsættes: Formål 1. Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge overordnede rammer for ansættelse af videnskabelige medarbejdere samt at give universiteterne mulighed for at udvikle og tilpasse de administrative regler for ansættelse til behovene på de enkelte fagområder og i de enkelte ansættelsessituationer. Anvendelsesområde 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ansættelse af medarbejdere i stillinger omfattet af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter. Stk. 2. Ved besættelse af kliniske professorater og lektorater anvendes bekendtgørelsen med de modifikationer, der følger af særlige aftaler. Stk. 3. Universitetet fastsætter supplerende interne regler til bekendtgørelsen. Opslag 3. Stillinger på professor- og lektorniveau opslås internationalt, medmindre særlige forhold af faglig karakter gør sig gældende, jf. dog 7-9. Stk. 2. Ved samtidig ansættelse af hele forskergrupper, som i forvejen samarbejder, kan ansættelse finde sted uden opslag, hvis det er dokumenteret, at de pågældende forskere som samlet gruppe vil kunne udføre den ønskede opgave. Bedømmelse 4. Universitetet fastsætter regler for faglig bedømmelse af ansøgere ved besættelse af videnskabelige stillinger. Stk. 2. Den faglige bedømmelse skal tage stilling til, om ansøgerne besidder de faglige kvalifikationer inden for forskning, undervisning, formidling m.v., som er forudsat i stillingsstrukturen, og herudover opfylder de øvrige kvalifikationskrav, der er angivet i opslaget. Der afgives en ikkeprioriteret, begrundet og skriftlig bedømmelse af ansøgernes faglige kvalifikationer til rektor. Hvis der er meningsforskelle mellem de faglige bedømmere, skal dette fremgå af bedømmelsen. 5. Universitetet kan fastsætte regler for dokumentation af ansøgernes kvalifikationer, herunder regler for omfanget af det materiale, som ansøgerne kan få inddraget i bedømmelsen. Ansættelse 6. Rektors beslutning om ansættelse træffes normalt senest 6 måneder efter ansøgningsfristens udløb. 1

56 Søgekomité/kaldelse 7. Rektor kan beslutte at tilbyde en kandidat til en stilling på professor- eller lektorniveau ansættelse uden opslag, hvis der er en særligt kvalificeret kandidat til stillingen, som ved en faglig bedømmelse vurderes klart bedre kvalificeret end andre, der kunne komme i betragtning ved et normalt opslag. Der kan nedsættes en komité, som har til opgave at afsøge markedet for kandidater til en stilling på professor- eller lektorniveau. Ansættelse for eksterne midler 8. Hvis fonde eller råd eller ikkestatslige bevillingsgivere har stillet mindst halvdelen af midlerne til rådighed for ansættelse af en person, som bevillingsgiverne har udpeget, kan rektor ansætte denne uden opslag, men efter en positiv faglig bedømmelse, jf. 4. Ansættelse og fornyelse i op til 1 år 9. Tidsbegrænset ansættelse for en periode på op til 1 år for udenlandske ansatte på professor- eller lektorniveau dog op til 2 år og fornyelse i op til 1 år kan finde sted uden opslag, forudsat at den pågældende bedømmes fagligt kvalificeret til stillingen, jf. 4. Overstiger den samlede ansættelsesperiode inklusive fornyelse 2 år for udenlandske ansatte på professor- eller lektorniveau dog 3 år skal stillingen slås op, og der skal foretages en faglig bedømmelse, jf. 4. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2012 og har virkning for stillinger, der opslås og besættes efter dette tidspunkt. Igangværende ansættelser færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 284 af 25. april 2008 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) ophæves. Stk. 3. Indtil universitetet selv fastsætter regler i henhold til 4 anvendes reglerne i 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 284 af 25. april Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 13. marts 2012 MORTEN ØSTERGAARD / Werner Sonne 2

57 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 7 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Sagstype Forslag om præcisering af procedurer for skriftlig behandling/beslutning i SCIENCE Akademisk Råd FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Forslag til beslutning: Alle sager, som sendes til AR i skriftlig høring eller til beslutning uden om møder, skal have en ordfører. Ordføreren skal have ansvaret for, at der på baggrund af en eventuel meningsudveksling i AR formuleres en udtalelse eller træffes en beslutning. Ordføreren udpeges af formanden. Ordføreren vil typisk være det ARmedlem, hvis faglighed ligger tættest på sagens faglige karakter. Hvis sagen ikke har er entydig faglighed, udpeges det relevante medlem af ARs forretningsudvalg. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Akademisk Råd (AR) træffer i en række sager beslutninger i skriftlig procedurer uden om rådets møder. Det gælder bl.a. godkendelse af bedømmelsesudvalg for faste VIP-stillinger på fakultetet og godkendelse i flere stadier i proceduren vedr. bedømmelse og tildeling af doktorgrader. I nogle af sagerne har det vist sig et behov for at præcisere, hvordan rådet skal agere for at kunne træffe klare og effektive beslutninger. Derfor foreslås en præcisering af ARs interne procedurer. Det foreslås, at alle sager, som sendes til AR i skriftlig høring eller til beslutning uden om møder, skal have en ordfører. Ordføreren skal have ansvaret for, at der på baggrund af en eventuel meningsudveksling i AR formuleres en udtalelse eller træffes en beslutning.

58 AR modtager en del sager, hvor der inden for en bestemt tidsfrist bedes om en tilbagemelding fra AR. Det drejer sig typisk om to slags sager: Beslutninger eller godkendelser, hvor AR bedes godkende et forslag f.eks. til sammensætning af et bedømmelsesudvalg. Høringer, hvor AR bedes formulere en udtalelse f.eks. om et udkast til et strategidokument. I begge tilfælde vil AR ofte have en meningsudveksling på mail mellem medlemmerne 1, og der er behov for, at nogen samler op på meningsudvekslingen og formulerer et samlet svar fra AR. Det vil i praksis ofte være Fakultetssekretariatet, som på dekanens vegne udpeger ordføreren i sager af faglig karakter, f.eks. sammensætning af bedømmelsesudvalg. Ordføreren skal typisk være det AR-medlem (ViP), hvis faglighed ligger tættest på den pågældende sag. I andre sager uden entydig faglighed, f.eks. høringsudtalelser vedr. universitetspolitiske forhold, foreslås, at det relevante medlem (ViP- eller studenterrepræsentant) i ARs forretningsudvalg udpeges som formand. Forslaget nødvendiggør ingen ændring af ARs Forretningsorden. SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt Ingen bilag 1 ARs medlemmer er dekanen (formand), de seks valgte ViP-repræsentanter og de tre valgte studenterrepræsentanter. Herudover er der tre valgte TAP-observatører.

59 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 8 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Sagstype Doktorgrader på SCIENCE Justering af procedure Principielle overvejelser FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd: Godkender forslag til justeringer af proceduren for håndtering af doktorgradssager på SCIENCE. Drøfter principielle spørgsmål vedr. doktorgrader på SCIENCE eventuelt med henblik på en grundigere drøftelse på det efterfølgende ARmøde. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Gældende retningslinjer og procedure for behandling af indleverede afhandlinger mhp. doktorgraden på SCIENCE er ret omfattende. I det vedlagte Bilag 8.1 foreslås nogle justeringer af proceduren, således at den indledende del at processen kan effektiviseres, uden at den samlede kvalitetssikring i processen forringes. Blandt AR-medlemmerne har der været en diskussion om doktorgradens relevans bl.a. sammenlignet med ph.d.-graden og om en doktorafhandlings karakter. Fritz Henglein har formuleret nedenstående input til principiel drøftelse: Doktordisputatsen sammensat af en package of papers (med summary/ introduction chapter) svarer til den samme udvikling af ph.d.-graden

60 (også Ph.D.-graden i resten af verden -- hvor Ph.D. jo står for 'Philosophiae Doctor' og dermed svarer til doktorgraden i både indhold og betydning). SIDE 2 AF 2 Men artikelsamlingsmetoden er lidt svært at forene med beskrivelsen af doktorgraden på f.eks. synes jeg, hvor der øjensynligt er tale om videnskabelige metoder baseret på opstilling af en sammenhængende hypotese, formulering af tilsvarende tese og dennes forsvar. Umiddelbart skulle man enten: Kræve, at det, der fremsættes som doktordisputats, er fuldt konsistent med den beskrevne klassiske tilgang om en sammenhængende videnskabelig disputats, der forsvares iht. Poppersk metodik; eller Ændre beskrivelsen i nuværende regler for eksplicit at tilgodese en package of papers (plus intro chapter) tilgang, og at dette tilføjes til den historiske beskrivelse af doktorgraden som en (ny) måde at erhverve doktorgraden på KU på; eller Engagere sig for, med andre danske universiteter, at afskaffe doktorgraden (den har i Danmark ikke længere formel betydning om universitetslærebeføjelser eller lignende) og opgraderer ph.d.-graden til en egentlig Ph.D.-grad; alternativt (indholdsmæssigt det samme), at man opgraderer ph.d.-graden navnemæssigt til en doktorgrad, dvs. en Ph.D. Eller, formuleret som spørgsmål: 1. Skal der være to akademiske lærskabsgrader som i Tyskland og Frankrig eller én som i USA og UK? 2. Hvis der skal være to grader, skulle de ikke have forskellige navne frem for den samme ("doktor", eksplicit eller implicit), som i Tyskland og Frankrig, hvor ordet for doktor er for første grad og noget andet for anden grad (Habilitation, tese d'etat). 3. Hvis der skal være to grader, skal der være krav om et sammenhængende værk eller ej (med tilsvarende ændringer/opdatering i beskrivelser) til den anden grad eller ej? (Slaget om første grad er de facto afgjort: package of papers is it.) Bilagsoversigt Bilag 8.1 Sagsnotat. Justering af procedure for doktorgrader på SCIENCE

61 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til SCIENCE Akademisk Råd S A G S N O T A T 14. SEPTEMBER 2017 Vedr. Justering af procedure for doktorgrader på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Sagsbehandler Stein Larsen Akademisk Råd (AR) har en række opgaver i forbindelse med doktorgradssager. Dette fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets Bekendtgørelse om doktorgrader (Bekendtgørelse nr. 750 af 14. august 1996). ARs rolle er nærmere defineret i Det Natur og Biovidenskabelige Fakultets supplerende regler og procedurer i forbindelse med Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 750 af 14. august 1996 om doktorgraden samt Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets Tjekliste for Doktorsager. BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Tjekliste for behandling af doktorgradssager på SCIENCE blev fastlagt i december Proceduren indeholder som minimum fem faser, hvor AR træffer beslutning: 1. Beslutning om udpegning af forbehandlingsudvalg til vurdering af, om den indleverede afhandling holder sig inden for fakultetets fagområde, om den er affærdiget på en sådan måde, at det er rimeligt at igangsætte en egentlig bedømmelse, og om eventuelle forfatter og medforfattererklæringer er fyldestgørende. 2. Beslutning om igangsættelse af en bedømmelse (træffes på baggrund af forbehandlingsudvalgets indstilling). 3. Beslutning om godkendelse af instituttets forslag til bedømmelsesudvalg. 4. Beslutning om godkendelse af bedømmelsesudvalgets indstilling og om antagelse af afhandlingen til forsvar. 5. Beslutning om indberetning fra forsvaret af afhandlingen og om tildeling af doktorgraden.

62 I tilfælde af uenighed mellem eller indvendinger fra sagens parter på de enkelte trin i processen kan AR blive involveret yderligere et antal gange i processen. SIDE 2 AF 4 AR bedes vurdere, om der kan foretages justeringer i processen. Formålet med de foreslåede justeringer er dels at vinde lidt tid i begyndelsen af processen, da behandlingen af en doktorafhandling er omfattende og langvarig, og dels at begrænse antallet af gange, hvor AR involveres i relativt rutinemæssige dele af proceduren. De foreslåede justeringer holdes inden for de lovbestemte rammer og fastholder den faglige kvalitetssikring fra ARs side. Det foreslås dog, at AR fortsat orienteres i en kort skriftlig mail, når der modtages en doktorafhandling på fakultetet. Konkret foreslås, at de to første trin af processen varetages administrativt således: Forslag 1: Beslutning om udpegning af forbehandlingsudvalg: a) Fakultetssekretariatet (FS) vurderer, hvilket fagligt område (institut) en indleveret afhandling ligger inden for. b) FS udpeger uden at forelægge sagen for AR forbehandlingsudvalget bestående af det relevante AR medlem som formand, den relevante institutleder og prodekanen for forskning. c) Mail om udpegningen sendes til forbehandlingsudvalgets medlemmer med kopi til ARs øvrige medlemmer, således at AR er orienteret om indlevering af en afhandling og om igangsættelse af processen. d) Forbehandlingsudvalgets opgave og tidsfrister foreslås ikke ændret sammenlignet med nuværende procedure. e) Hvis de udpegede medlemmer af forbehandlingsudvalget mener, at FS har vurderet forkert mht. afhandlingens faglige tilhørsforhold til AR-medlem og institut, udpeger FS et nyt udvalg efter indstilling fra det første udvalg. Forslag 2: Beslutning om igangsættelse af en bedømmelse (træffes på baggrund af forbehandlingsudvalgets indstilling). a) Hvis forbehandlingsudvalget enstemmigt indstiller, at afhandlingen kan antages til bedømmelse, beder FS uden at forelægge sagen for AR det relevante institut om at afgive begrundede forslag til sammensætning af et bedømmelsesudvalg.

63 b) Retningslinjerne for instituttets udarbejdelse af forslag til bedømmelsesudvalg foreslås ikke ændret sammenlignet med nuværende procedure. c) Instituttets forslag forelægges AR i samsvar med nuværende procedure. SIDE 3 AF 4 Forslag 3: Beslutning om godkendelse af bedømmelsesudvalgets indstilling og om antagelse af afhandlingen til forsvar. a) AR bliver i hht. den nuværende procedure orienteret om bedømmelsesudvalgets indstilling, men modtager normalt ikke bedømmelsesudvalgets indstilling. b) Det foreslås, at AR altid tilsendes bedømmelsesudvalgets indstilling og forfatterens eventuelle bemærkninger hertil, og på det grundlag træffer beslutning, om afhandlingen skal tages til forsvar. Forslag 4: AR træffer beslutning om, at en afhandling ikke antages til bedømmelse. a) Gældende procedure fastslår, at hvis forbehandlingsudvalget vurderer, at afhandlingen ikke bør antages til bedømmelse, gives der en udførlig uddybende begrundelse herfor. b) Forbehandlingsudvalgets indstilling forelægges AR, som træffer beslutning om afhandlingen skal tages til bedømmelse eller ej. c) Hvis afhandlingen ikke antages til bedømmelse underrettes doktoranden om dette. doktoranden gives klagevejledning. Forslag 1 og 2 vil reducere antallet gange, som AR-medlemmerne involveres i processen. Forslag 3 vil styrke beslutningsgrundlaget vedr. antagelse af afhandlingen til forsvar. Forslag 4 tydeliggør, at det er AR som træffer beslutning om at afvise en afhandling til bedømmelse. Herudover foreslås ingen ændringer i proceduren. For en god ordens skyld skal der understreges, at alle doktorgradssager skal behandles fortroligt, indtil der er nedsat et bedømmelsesudvalg. Hvis Akademisk Råd tiltræder ovenstående forslag til ændringer af proceduren for behandling af doktordisputatser på SCIENCE, vil fakultetets regler og retningslinjer på området blive opdateret tilsvarende. Andre spørgsmål, som AR kan overveje: AR får efter dagens procedure normalt ikke tilsendt afhandlingen. Dette gælder dog ikke AR-medlemmet, som udpeges som formand for forbehandlingsudvalget.

64 Spørgsmål: Bør alle AR-medlemmer rutinemæssigt få tilsendt indleverede afhandlinger? Og på hvilket trin i processen bør det i givet fald ske? ARs måske vigtigste kvalitetskontrol i processen ligger i udpegning af bedømmelsesudvalget efter indstilling fra det relevante institut. Spørgsmål: Er AR tilfreds med det beslutningsgrundlag, som institutterne fremsender vedr. udpegning af bedømmelsesudvalg til doktorgrader? Har AR bemærkninger og eventuelle forslag til justeringer af andre elementer i proceduren vedr. doktorafhandlinger på SCIENCE? SIDE 4 AF 4 Hvis Akademisk Råd tiltræder ovenstående forslag til ændringer af proceduren for behandling af doktordisputatser på SCIENCE, vil fakultetets regler og retningslinjer på området blive opdateret tilsvarende.

65 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 9 Akademisk Råd 22. september 2017 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag Forslag til SCIENCE Prisopgaver 2018 FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd godkender følgende forslag til SCIENCE Prisopgaver 2018: BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Predicting corporate distress amongst Danish farms During the past years, many Danish farms have been in financial distress, with up to 1/3 of the farms being on the brink of bankruptcy according to some sources. An analysis of the differences between the financially distressed farms in Denmark, and those that are not, is requested with the aim of identifying predictors of financial distress for individual farms of a certain type (for example milk producers). Forudsigelse af konkurstruede landbrug i Danmark I de seneste år har mange danske landbrug været i økonomiske vanskeligheder, hvor visse kilder hævder at op mod 1/3 af landbrugene har været konkurstruede. Der ønskes en analyse af forskellene mellem de landbrugsbedrifter i Danmark der er konkurstruede, og dem der ikke er, med henblik på at identificere konkursindikatorer for individuelle bedrifter af en given type (for eksempel mælkeproducenter). Kontaktperson: Professor Mette Asmild, meas@ifro.ku.dk

66 Kemisk Institut 1. Nitrilers atmosfærekemi mere klimavenlige kemiske forbindelser I alle teknologier hvor kemiske forbindelser med drivhuseffekt emitteres til atmosfæren er man interesseret i at finde mere klimavenlige alternativer. Nitriler kan være en grupper af mere klimavenlige stoffer. Før storskala produktion er det imidlertid nødvendig at undersøge disser stoffers atmosfærekemi. Denne prisopgave skal præsentere egne data (hvis muligt) og diskutere begrænsninger i det nuværende arbejde og målet for fremtidigt arbejde indenfor emnet. SIDE 2 AF 2 Atmospheric Chemistry of Nitriles climate friendly chemicals Greenhouse gasses are emitted from many technologies. There is a search for more climate friendly chemical compounds. Nitriles could be such a class of compounds. Before large scale production the atmospheric chemistry of these compounds must be investigated. This price essay should present own data if possible - and discuss the limitations of the existing works and conclude the objectives that we want to achieve in future systems. 2. Ikke-ergodisk dirigering af fotofysik: intersystem crossing i bithiophener og internal conversion i halomethan radikalkationer Ikke-statistisk fordeling af den indre energi er et karakteristisk fænomen for fotoinducerede processer der forløber på femtosekund tidsskalaen. Det har tidligere været fremført at kernebevægelserne umiddelbart efter lysabsorption bestemmer hvilke elektronisk flader der kobler og hvor effektiv denne kobling er. Opgaven skal opklare hvor vigtige disse effekter er for overgange mellem singler og triplet tilstande og i mellem dublet tilstande. Arbejdet skal være eksperimentelt forankret og skal understøttes af teori. Non-ergodic direction of photophysics: intersystem crossing in bithiophenes and internal conversion in halomethane radical cations Non-statistical distribution of internal energy is a characteristic phenomenon in photo induced processes on the femto second timescale. It has previously been proposed that the nuclear motions immediately after light absorption determines the coupling and nature of the electronic surfaces involved in the deactivation. The study is to shed light on the importance of these phenomena in the coupling of singlet and triplet surfaces and between doublet surfaces. The approach should be experimental and has to be supported by theory. Deadline Senest 26. september 2017 Baggrund Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert Fakultet. I henhold til Københavns Universitets regler om prisopgaver (bilag 1) fra 1. november 2012 har fakultetets Akademisk Råd følgende opgave vedr. prisopgaverne: Det akademiske råd afgør, hvilke opgaver der skal udskrives (jf. 2, stk. 1) Bilagsoversigt Bilag 9.1: KUs regler og retningslinjer for Prisopgaver (link til KUnet)

67 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 10 Akademisk Råd 22. september 207 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2017 Sag KU og fakultetets økonomi FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse X Orientering Høring Indstilling Akademisk Råd orienteres om: Fakultetets økonomi efter Q2 Egenkapital på KU og SCIENCE Regeringens forslag til Finanslov for 2018 DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Fakultetets Q2-resultat og prognose fremgår af vedlagt Q2-notat. Dekanen vil give en orientering. KU s direktion har besluttet en opsparingsmodel for KU. Principperne i modellen vil blive indarbejdet i aftalerne om det enkelte fakultets budget for AR orienteres om regeringens forslag til Finanslov for Bilagsoversigt Bilag 10.1: SCIENCE Q2-notat 2017 Bilag 10.2: KU s egenkapital og principper i ny opsparingsmodel fra Indstilling til LT-mødet d. 30. august 2017 (Indstillingens bilag er ikke vedlagt.) Bilag 10.3: Finanslovsforslag 2018 oversigtsnotat til bestyrelsen. Indstilling til LT-mødet d. 6. september Bilag 10.4: Præsentation af forslaget til finanslov 2018 og Tidsplan for SCI- ENCE budget 2018

68 KØBENHAVNS UNIVERSITET FAKULTETSSEKRETARIATET SAGSNOTAT 11. SEPTEMBER 2017 Vedr. Q SCIENCE SCIENCE ØKONOMI Sagsbehandler: Anders Halckendorff Indledning Hvert kvartal holdes der Q-møder mellem SCIENCE institutter og dekanen. Q-møderne bruges bl.a. til at drøfte Q-prognosen for institutterne. Efterfølgende melder SCIENCE en samlet prognose ind til FA, som danner grundlag for Q-møde mellem dekanen og universitetsdirektøren. I det følgende redegøres kort for resultatet af budgetopfølgningen efter 2. kvartal Kvartalsrapporteringen omfatter årets første 6 måneder, fra januar til juni BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR ahd@science.ku.dk REF: AHD SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Q2-prognosen Nedenstående tabel viser Q2-prognosen og sammenholder den med primobudget Tabel 1: Q2-prognose 2017 Årets priser Primobudget 2017 Q2-prognose 2017 Regnskab 2017 ÅTD ÅTD % af Q2- prognose 2017 Regnskab Indtægter , , ,4 70,2% ,6 2 Løn 1.796, ,0 858,0 49,9% 1.753,8 3 Drift 1.242, ,5 540,9 43,5% 1.189,4 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 93,4% 0,0 Resultat -33,0-27,8-700,5-41,4 Note 1): ÅTD er en forkortelse for År-Til-Dato. I Q2-sammenhæng er det forbruget fra januar til og med juni. Note 2): Indtægter og overskud angives med et negativt fortegn, mens udgifter og underskud angives med et positivt fortegn.

69 SCIENCE forventer et over på ca. 27,8 mio. kr. ved Q Det er en forværring på 5,2 mio. kr. i forhold til primobudgettet. Indtægterne forventes at falde 82,4 mio. kr. fra 3.071,7 mio. kr. ved primobudgettet til 2.099,4 mio. kr. ved Q2. Udgifterne forventes at falde 77,2 mio. kr. fra 3.038,7 mio. kr. ved primobudgettet til 2.961,4 mio. kr. ved Q2. Overordnet set udvikler økonomien sig som forventet ved primobudgettet, idet forventningen til årets aktivitet dog er nedjusteret lidt. SIDE 2 AF 5 Ekstern virksomhed Ekstern virksomhed på SCIENCE er en væsentligt indtægtskilde. Ekstern virksomhed findes på tre forskellige indtægtstyper på SCIENCE: DR 30: Indtægtsdækket virksomhed (fx kontraktforskning, analyseopgaver for eksterne modtagere) DR 50: Ekstern finansiering med ikke-finanslovstildelte midler, bevilget af eksterne parter (fx fonde, råd) DR 60: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter er aktiviteter, som ligger i naturlig forlængelse af KU s almindelige virksomhed, men som ikke kan kaldes forskningsvirksomhed (fx kongresser, kunst, workshops, støtte til anlægsarbejder, frikøb fra undervisning) Ifm. Q2-prognosen har institutterne og Fakultetssekretariatet gennemgået de enkelte projektbudgetter og har vurderet forventningen til den samlede aktivitet i På denne baggrund er omsætningen på DR 50 nedjusteret med 104,9 mio. kr. i forhold til primobudgettet, således at den forventede omsætning i 2017 nu anslås til 1.135,1 mio. kr. På DR30 forventes et nettooverskud på 1,0 mio. kr. Der forventes en samlet omsætning på 9,8 mio. kr. på DR30 i Den forventede omsætning på DR60 er øget med 5,0 mio. kr. fra primobudgettet til Q2, således at den forventede omsætning i 2017 nu anslås til 31,2 mio. kr. Almindelig virksomhed I forhold til budgettet primo 2017 forventes stigende indtægter på 11,7 mio. kr. ved Q2 på almindelig virksomhed. Stigningen dækker over en række modsatgående bevægelse: Overhead er nedjusteret med 25,5 mio.kr. pga. lavere DR50 omsætning, medens deltagerbetaling er opjusteret 12,3 mio. kr. især pga. udenlandske selvbetalere og in- og eksternt salg med 11,4 mio. kr. Der er modtaget 3,3 mio. kr. fra FA til finansiering af HR-center og 4,7 mio.

70 kr. fra SUND ifm. at SCIENCE har overtaget driften af SUNDs bygninger i Taastrup. Udgifter til løn og drift er opjusteret med 17,0 mio. kr., hvoraf løn udgør 20,0 mio. kr. Opskrivningen af løn skyldes dels revision af lønbudgetter samt nye aktiviteter, bl.a. ifm. HR-Center. Det forventede resultat på DR10 er alt i alt ændret fra et overskud på 32,1 mio. kr. til et overskud på 26,8 mio. kr. SIDE 3 AF 5 Om de vedlagte tabeller I nedenstående tabeller er Q2-prognosen opdelt på virksomhedstyper i tabel 2 og på institutter i tabel 3. Tabel 4 og 5 viser en opdeling af personalet i hhv. VIP, TAP AS og TAP FU opgjort efter lønudgift hhv. årsværksforbrug. Tabel 6 viser fakultetets egenkapital fordelt på institutter. Tabel 2: Q2-prognose 2017 opdelt på delregnskaber Primobudget 2017 Q2- prognose 2017 Regnskab ÅTD Difference (primo-q2) ÅTD i % af Q2- prognose Regnskab 2016 Årets priser 10 Almindelig virksomhed 1 Indtægter , , ,0-11,7 86,8% ,9 2 Løn 1.082, ,0 554,2 20,0 50,3% 1.154,6 3 Drift 687,5 684,5 317,9-3,0 46,4% 660,7 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 91,6% 0,0 30 Indtægtsdækket virksomhed Total -32,1-26,8-701,8 5,3-40,5 1 Indtægter -4,0-9,8-2,3-5,8 23,3% -11,8 2 Løn 1,4 4,5 0,6 3,1 12,2% 4,0 3 Drift 1,7 4,3 3,0 2,6 69,9% 6,9 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 Total -0,9-1,0 1,3-0,1-0,9 50 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1 Indtægter , ,1-511,0 104,9 45,0% ,3 2 Løn 701,1 600,0 297,3-101,2 49,6% 583,7 3 Drift 538,8 535,1 213,7-3,7 39,9% 506,6 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 60 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 1 Indtægter -26,1-31,1-12,1-5,0 39,1% -26,7 2 Løn 11,8 12,5 5,9 0,7 47,0% 11,6 3 Drift 14,3 18,6 6,3 4,3 33,7% 15,1 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hovedtotal -33,0-27,8-700,5 5,2-41,4

71 Tabel 3. Årets forventede resultat opdelt på institutter SIDE 4 AF 5 Årets priser i mio.kr. Primobudget 2017 Q2- prognose 2017 Difference (primo-q2) Regnskab Institut for Matematiske Fag -0,1-1,9-1,8 3, Niels Bohr Instituttet 2,9 4,5 1,6 3, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -5,3 0,2 5,4 11, Datalogisk Institut 2,6 0,9-1,7-5, Institut for Naturfagenes Didaktik -1,0-0,5 0,5-2, Kemisk Institut 0,0 2,0 2,0-4, Statens Naturhistoriske Museum -5,6 3,8 9,4 11, Institut for Idræt og Ernæring -0,9 1,4 2,3-9, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 3,9 4,8 1,0 6, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi -0,2 0,2 0,3 0, Institut for Fødevarevidenskab 3,2 2,7-0,5 0, Biologisk Institut 1,7 2,1 0,3 2,0 Fakultetet i øvrigt 1) -34,2-47,9-13,7-60,4 Resultat -33,0-27,8 5,2-41,4 1) Fakultetet i øvrigt omfatter fakultetssekretariatet, centre, feltstationer samt energirefusioner, investeringer og afskrivninger, ufordelte indtægter samt tekniske justeringer for det samlede fakultet. Afvigelsen fra primobudget til Q2 skyldes primært reduceret forventning til forbrug af centrale puljer. Tabel 4: Personaleforbrug på institutterne (mio. kr.) Regnskabstal, periode 1-6, mio. kr. Institut VIP TAP FU TAP AS I ALT I ALT Q Institut for Matematiske Fag 33,2 0,3 3,2 36,7 39, Niels Bohr Instituttet 86,2 17,7 7,4 111,3 110, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 63,7 23,0 16,4 103,2 105, Datalogisk Institut 30,0 2,7 2,3 35,0 30, Institut for Naturfagenes Didaktik 6,3 1,0 1,3 8,6 9, Kemisk Institut 46,8 5,5 3,5 55,8 62, Statens Naturhistoriske Museum 44,1 22,0 10,5 76,6 84, Institut for Idræt og Ernæring 29,6 11,9 7,3 48,9 49, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 74,2 23,1 5,9 103,2 111, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 32,8 1,0 4,4 38,3 43, Institut for Fødevarevidenskab 25,9 5,6 2,9 34,5 35, Biologisk Institut 72,7 16,5 6,8 96,0 104,2 Fakultetet i øvrigt 1) -0,5 5,3 74,9 79,7 86,9 SUM 545,2 135,6 147,0 827,7 873,2 1) Se note ovenfor 2) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q udgjorde i alt 30,2 mio. kr. (30,8 mio. kr. ved Q2 2016)

72 Tabel 5: Personaleforbrug på institutterne (årsværk) SIDE 5 AF 5 Regnskabstal, periode 1-6, årsværk TAP TAP TAP TAP VIP I ALT Institut VIP FU AS I ALT FU AS Institut for Matematiske Fag 59,0 0,8 5,4 65,2 68,7 0,7 4,4 73, Niels Bohr Instituttet 161,2 33,7 13,1 208,0 160,0 35,9 13,8 209, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 112,9 47,7 32,7 193,4 116,1 46,5 34,1 196, Datalogisk Institut 52,4 5,4 3,8 61,6 45,6 5,4 4,1 55, Institut for Naturfagenes Didaktik 10,5 1,7 2,1 14,4 11,9 2,3 2,4 16, Kemisk Institut 94,7 11,6 6,4 112,7 103,5 15,6 7,3 126, Statens Naturhistoriske Museum 82,8 46,8 20,6 150,2 84,4 59,4 23,2 167, Institut for Idræt og Ernæring 54,4 24,6 14,1 93,0 57,0 25,8 12,1 94, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 142,4 56,7 11,1 210,2 153,8 59,9 10,8 224, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 55,3 1,9 8,4 65,5 65,4 1,2 8,8 75, Institut for Fødevarevidenskab 45,5 14,6 5,5 65,6 45,7 17,4 6,4 69, Biologisk Institut 138,0 41,1 13,0 192,1 146,8 47,7 13,6 208,2 Fakultetet i øvrigt1) 0,4 15,2 146,6 162,2 1,0 17,6 149,6 168,2 SUM 1.009,3 301,9 282, , ,0 335,2 290, ,9 1) Se note ovenfor 2) Et årsværk svarer til 1924 timer, som er det antal timer en fuldtidsansat registres for ved et års ansættelse. Opgørelsen viser det antal timer, omregnet til årsværk, der regnskabsmæssigt er registeret forbrugt i første halvår. Opgørelsen viser således ikke antal ansatte. Var alle ansat hele året på fuld tid, ville antallet af ansatte være det dobbelte af årsværksforbruget i første halvår. 3) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q udgjorde i alt 86,4 årsværk (85,4 årsværk ved Q2 2016) Tabel 6: SCIENCE opsparing opdelt på institutter (mio. kr.) Årets priser i mio.kr. Opsparing primo 2016 Resultat 2016 Opsparing primo Institut for Matematiske Fag -51,5 3,4-48, Niels Bohr Instituttet -20,0 3,6-16, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -26,1 11,6-14, Datalogisk Institut -16,7-5,9-22, Institut for Naturfagenes Didaktik -15,1-2,0-17, Kemisk Institut -44,3-4,0-48, Statens Naturhistoriske Museum 8,0 11,8 19, Institut for Idræt og Ernæring -7,1-9,5-16, Institut for Plante- og Miljøvidenskab -43,2 6,5-36, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi -9,5 0,9-8, Institut for Fødevarevidenskab -13,3 0,6-12, Biologisk Institut -59,7 2,0-57,8 Fakultetet i øvrigt1) -156,8-60,4-217,2 Resultat -455,5-41,4-496,9 1) Se note ovenfor

73 KØBENHAVNS UNIVERSITET LT-møde den 30. august 2017 Punkt 6 Mødeforum LT d. 30.august 2017 Afdeling Koncern-økonomi INDSTILLING 24. AUGUST 2017 Sag KU s egenkapital og principper i ny opsparingsmodel fra 2017 KONCERN-ØKONOMI ØKONOMISTYRINGSSEKTIONEN Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling NØRREGADE 10 DK KØBENHAVN K TLF MOB LT orienteres om, at forslaget til ny opsparingsmodel for KU tiltrædes med tilbagevirkende kraft fra 1. januar at universitetsdirektøren afholder bilateralt møde med det fakultet der har tilkendegivet udfordringer med tilbageførslen af indfasningsløftet, med henblik på en særlig aftale om hensigtsmæssig indfasningsperiode. makj@adm.ku.dk REF: MAKJ Baggrund LT behandlede 12. oktober 2016 forslag til opsparingsmodel for KU s egenkapital. Forslaget til ny opsparingsmodel har til formål at sikre sammenhæng mellem fakulteternes opsparing og KU s egenkapital og at give fakulteterne fleksibilitet i at kunne anvende opsparingen inden for et 4 årigt opsparingsmål. Endelig indebærer forslaget, at indfasningsløftet på 250 mio.kr. til fakulteter i 2010 tilbageføres til KU-niveau, da der er tale om teknisk egenkapital. KU s opsparingsmodel er illustreret i nedenstående figur:

74 Figur. KU s egenkapital og opsparing SIDE 2 AF 4 Ved LT s behandling af forslaget 12. oktober 2016 tilsluttede LT sig de generelle principper i forslaget til en mere langsigtet og fleksibel model for fakulteterne til anvende opsparingen. LT rejste dog en række spørgsmål til opsparingsmodellens præmisser: Er den tekniske egenkapital (som i 2010 blev overført til fakulteterne som indfasningsløft på 250 mio.kr.) bundet eller fri kapital? Skal opsparingsmålet på 7,5 procent af omsætningen beregnes på baggrund af alle KU s delregnskaber (DR10, DR30, DR40, DR50, DR60) Er opsparingsmålet på 7,5 procent af omsætningen et passende niveau eller er det for højt eller lavt? Kan indfasningsløftet på 250 mio.kr. indgå i opsparingsmålet på 7,5 procent? Det blev aftalt, at spørgsmålene skulle afklares med bistand fra ekstern revisor. Desuden blev det aftalt, at konsekvenserne for fakulteterne af forslaget til opsparingsmodel skulle belyses. Deloitte har udarbejdet et notat, som svarer på de rejste spørgsmål. Generelt vurderer Deloitte: KU s definition af teknisk egenkapital er i overensstemmelse med Finansministeriets/Moderniseringsstyrelsens definition Der kan trækkes midlertidigt på den tekniske kapital, Bestyrelsen ansvar skærpes hvis den tekniske egenkapital falder under niveauet for KU s indskudskapital i Rangfølge i bruge af egenkapitalen er: fleksibel kapital, reguleret kapital (teknisk kapital) og reserveret (teknisk kapital)

75 Der kan ikke opstilles et entydigt opsparingsmål for egenkapitalen. Opsparingsmålet kan med fordel opdeles på delregnskaber, da der knytter sig forskellig risikoprofil til delregnskaberne Opsparingsmålet for den fleksible egenkapital bør være i intervallet 7,2 procent til 10,6 procent (KU s mål er 7,5 procent). KU s indskudskapital (indfasningsløftet på 250 mio.kr.) ligger ud over den fleksible kapital, således at KU s samlede egenkapital bør være mellem 18,4-21,7 procent baseret på nuværende omsætning og risikoprofil Egenkapitalen bør ses i sammenhæng med KU s likvide beredskab. Størstedelen af KU s likviditet er forudbetalinger og er således bundet til fremtidigt arbejde (skyldigt arbejde). SIDE 3 AF 4 De fakultetsmæssige konsekvenser af forslaget til opsparingsmodel baseret på regnskabstallene for 2016, er skitseret nedenfor. Figur. Fakulteternes forventede opsparing i 2020 efter tilbageførsel af indfasningsløft på 250 mio.kr. Alle KU s fakulteter vil i 2020 opfylde det langsigtede mål om have 7,5 procent i opsparing baseret på regnskab 2016 og budget (kan september 2017 opdateres med aktuel 2017-Q2 prognose). Det er også tilfældet i en situation, hvor indfasningsløftet på 250 mio.kr. bliver tilbageført til KU-niveau pr. 1. januar 2017, som foreslået i opsparingsmodellen. Forslaget til opsparingsmodel medfører derfor ikke, at fakulteterne har brug for at foretage særlige økonomiske tilpasninger frem til 2020 alene for at opfylde opsparingsmålet. Direktionen (ved rektor og universitetsdirektør) har henover sommeren afholdt bilaterale møder med flere fakulteter, og afdækket udfordringerne ved modellen. I lyset af Deloittes notat og de bilaterale møder har direktionen besluttet, at den oprindeligt fremlagte model fra arbejdsgruppen indføres som skitseret i bilag 2. Forbehandlet LT d. 12. oktober 2016 Direktionen d. 23. august 2017

76 Godkendt af Direktionen SIDE 4 AF 4 Ressourcemæssige konsekvenser Ja Nej Videre proces Efter drøftelse i LT vil principperne i opsparingsmodellen blive indarbejdet i aftalerne med de enkelte fakulteter om budget 2018 (november 2017). Der vil blive afholdt bilateralt møde med det fakultet der har tilkendegivet udfordringer med tilbageførslen af indfasningsløftet. Kommunikation Vedlagte præsentation kan med fordel bruges til decentral formidling og forklaring af KU s nye opsparingsbegreb. Kommunikeres på KUnet Ja Nej Bilagsoversigt 1. Præsentation: Ny KU opsparingsmodel. Præsentation til LT 2. Notat: KU s egenkapital og principper i ny opsparingsmodel fra Deloitte notat: Notat vedrørende KUs opsparingsmodel for egenkapital.

77 KØBENHAVNS UNIVERSITET LT-møde den 6. september 2017 Punkt 5 Mødeforum LT 6. september 2017 Afdeling Koncern-økonomi INDSTILLING 31. AUGUST 2017 Sag Finanslovsforslag 2018 oversigtsnotat til bestyrelsen KONCERN-ØKONOMI Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling LT orienteres hermed om Finanslovsforslag 2018 (FFL2018). MUSEUMSBYGNINGEN (H) LOK NØRREGADE 10 POSTBOKS KØBENHAVN K Baggrund Hermed fremlægges oversigtsnotat vedr. FFL2018. Den 31. august 2017 fremlagde regeringen forslag til finanslov 2018 (FFL18). Vedlagte notat redegør kort for hovedkonklusionerne i finanslovsforslaget og sammenligner Finansloven 2017 med Finanslovsforslaget 2018 (FFL18). TLF DIR mapet@adm.ku.dk REF: MAPET Godkendt af Koncernbudgetchef Malene Kjærsgaard Bilagsoversigt Bilag 1 FFL2018 oversigtsnotat til bestyrelsen

78 KØBENHAVNS UNIVERSITET Til bestyrelsen SAGSNOTAT 31. AUGUST 2017 Vedr.: Forslag til finanslov 2018 Sagsbehandler: Koncern-økonomi/Økonomistyringssektionen KONCERN-ØKONOMI ØKONOMISTYRINGSSEKTIONEN NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 DK-1017 KØBENHAVN K Regeringen har torsdag den 31. august 2017 fremlagt Forslag til finanslov 2018 (FFL18). Finanslovsforslaget for 2018 indeholder ikke nogen overraskelser i relation til KU s budget for For BO-årene er der ikke længere budgetsikkerhed i det 3 årige perspektiv på forskningsmidler, da forskningsskrænten kun delvist er fyldt op i Der er kun udmøntet midler fra omstillingsreserven til universiteterne (dog både i 2020 og 2021), midlerne fra forskningsreserven er endnu ikke udmøntet og afventer efterårets politiske forhandlinger. Forskningsmidlerne falder således med 212 mio. kr. fra 2019 til TLF DIR mapet@adm.ku.dk REF: MAPET Herværende notat opridser hovedkonklusionerne fra FFL2018, sammenligner med FL2017 og til sidst i notatet gives et overblik over udviklingen i tilskuddene i de kommende år samt risiciene i 2020 og Hovedkonklusionerne på FFL18 er, at: Basisforskningsmidlernes niveau er ikke videreført efter Der er dog endnu ikke udmøntede midler fra forskningsreserven, hvor der henstår 1,0 mia. kr. i 2018 og hele 2,8 mia. kr. i 2020 og 3,0 mia. kr Midlerne vil blive forhandlet på plads i efteråret 2017 og det er regeringens intention at sikre universiteternes bevillingssikkerhed i

79 2020. Pt. er der dog skabt større usikkerhed om midlerne, da de bliver en del af FL-forhandlingerne. Regeringen viderefører det årlige omprioriteringsbidrag på 2 pct. i BO3 året. Det betyder, at KU s bevillinger til tilskud til uddannelse mv. reduceres 2 pct. svarende til samlet 123 mio. kr. i 2018 ift niveau stigende til 273 mio. kr. i Bevillinger til basisforskningstilskud er dog fortsat friholdt. Basisforskningstilskuddet reduceres med 2 pct. i BO3 (2021). Midlerne (50,3 mio. kr.) overføres til Omstillingsreserven til senere udmøntning til universiteterne. Takst 1- forhøjelsen på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddanneler er konkret udmøntet til KU i 2018 og 2019, men videreføres ikke efter Uddannelsestaksterne er nedjusteret med 0,2 pct. som følge af en besparelse i forbindelse med 11. fase af Statens Indkøbsprogram samt forventede lavere administrative omkostninger og lavere priser i forbindelse med ny udbudslov. Omstillingsreserven til øvrige formål for sektoren er reduceret 629,2 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 som følge af udmøntning af forskningsmidlerne. På ministerområdet er samlet fastsat en investeringsramme på 3,1 mia. kr. årligt for en 4-årig periode. Der er med FFL18 ikke udmeldt et mere konkret beløb for sektoren. Det er ministerens ansvar at sikre at investeringsniveauet ikke overstiger rammen. Konkret har KU indmeldt et investeringsbehov på årligt 350 mio. kr. SIDE 2 AF 6 Bl.a. påvirker nedenstående KU s indtægter/budget 2018: KU's tilskud er fra 2017 til 2018 blevet reguleret med 2,7 pct. i prisog lønregulering i alt 142,0 mio. kr. KU modtager et samlet direkte tilskud fra finansloven på mio. kr. Det er samlet set 61 mio. kr. mindre end FL17 (regnet i 2018 priser). Fra 2019 til 2021 falder KU s samlede tilskud fra med godt 400 mio. kr. fordelt med 171 mio. kr. til uddannelse og 220 mio. kr. til forskning. Omstillingsreserven er udmøntet i 2020 med 183,0 mio. kr. og 226,6 mio. kr. i Regeringen har med FFL18 ikke videreført den treårige bevillingssikkerhed på forskningsområdet, der er kun udmøntet midler fra omstillingsreserven i KU mangler derfor godt 200 mio. kr. fra forskningsreserven, hvis forskningsskrænten skal fyldes op i 2020.

80 Takst 1-forhøjelsen er videreført yderligere et år til og med 2019 og bortfalder herefter. SIDE 3 AF 6 Tabel 1: Sammenligning mellem Finanslov 2017 og FFL18 Sammenligning af finanslov 2017 og FFL priser, mio. kr. 1) FL17 2) FFL18 Forskel FL17 og FFL18 Heltidsuddannelse Færdiggørelsesbonus - bachelorer og kandidater Deltidsuddannelse Udvekslingsstuderende Fripladser og stipendier Småfag Uddannelsestilskud fra UFM Forskning Øvrige Formål Basistilskud fra UFM Administrative effektiviseringer Total UFM Heltids-, deltids- og udvekslingsstuderende samt færdiggørelsesbonus er aktivitetsafhængige og dermed usikre. Tallene er baseret på UFM's uddannelsesprognoser. Basistilskud er mere sikre, men kan afhænge af udmøntningen fra UFM. 1) FL17 er opregnet med 2,7 procent til 2018-niveau. 2) FFL18: Regeringens finanslovsforslag 2018 pr. 31. august Uddannelsestilskud KU s samlede uddannelsestilskud i 2018 er på FFL mio. kr. Til sammenligning var uddannelsestilskuddet på FL17 på mio. kr. (2018-priser). Overordnet skyldes faldet i uddannelsesindtægterne reduktion i taksterne samt omprioriteringsbidraget. Takst 1 forhøjelsen er videreført til og med 2019 (taksten er kr. i 2018 og kr. i 2019) godt samlet 70 mio. kr. for KU årligt. Midlerne er ikke videreført efter KU s tilskud til heltidsuddannelse falder med FFL18 med i alt 36 mio. kr. i forhold til FL17. KU anvender egne prognoser for heltidsuddannelse til budget KU s egen prognose ligger væsentligt lavere (1.809,6 mio. kr. og 87 mio. kr. lavere i 2018 end ministeriets forventning). Uddannelsestaksterne er nedjusteret med ca. 0,2 pct. som følge af besparelser i forbindelse med 11. fase af statens indkøbsprogram samt forventede lavere administrative omkostninger og lavere priser som følge af styrket konkurrence i forbindelse med en ny udbudslov. Færdiggørelsesbonus til KU er steget med 5 mio. kr. fra 2017 til Studiefremdriftsreformen samt en omlægning af midler fra heltid til bonus med

81 FL17 indebærer, at KU s andel af puljen til færdiggørelsesbonus forventes at stige frem mod 2021 fra 176 mio. kr. i 2018 til 257 mio. kr. i Udvekslingsstuderende er et aktivitetsbaseret tilskud. Tilskuddet er uændret fra FL17 til FFL18. Deltidsuddannelsestilskud er ligeledes et aktivitetsbaserede tilskud, mens tilskuddene til Småfag og Fripladser- og stipendier er faste tilskud. Alle uddannelseselementerne reduceres i mindre grad som følge af omprioriteringsbidraget og bidrag til statens indløbsprogram. De aktivitetsafhængige tilskud til uddannelserne er i FFL18 baseret på UFM s prognoser for STÅ, bachelor og kandidatproduktion. KU s budget 2018, som bestyrelsen godkender i december 2017, vil bygge på KU s egne prognoser. SIDE 4 AF 6 Forskningstilskud KU s forskningstilskud falder med i alt 12 mio. kr. fra FL17 til FFL18, faldet skyldes udløb af tidligere midler fra forsknings- og omstillingsreserven, som er udløbet og løbende reguleret. KU s forskningstilskud falder med 212 mio. kr. fra 2019 til Der henstår midler i 2020 og 2021 på forskningsreserven, som KU med regeringens tilkendegivelse af at sikre 3-årig bevillingssikkerhed alt andet lige må forvente at få andel af. Midlerne på forskningsreserven er på tidligere års finanslovsforslag blevet udmøntet i BO2 året, således at der har været 3-årige budgetsikkerhed. Midlerne fra forskningsreserven udestår og vil blive forhandlet på plads i efteråret Omstillingsreserve KU modtager også en afsætning fra Omstillingsreserven på universitetsområdet der indeholder den årlige 2 pct. reduktion af basisforskningsskuddene. Med FFL2018 er der nu udmøntet 183 mio. kr. i 2020 og 226,6 mio. kr. til KU. Der er ikke flere midler i omstillingsreserven. Øvrige formål KU s øvrige formål er i FFL18 samlet reduceret med 15 mio. kr. siden FL2017. Reduktionen skyldes blandt andet tidligere års varslede omstillingsbidrag og omprioriteringsbidrag. Kontoen er samtidig opjusteret med 2 mio. kr. til Øresundsakvariet og modsatrettet nedjusteret med 100 t. kr. til Extremely Large Telescope. 1 Midlerne til udvidelse af færdiggørelsesbonus tilvejebringes via universiteternes 2 pct. bidrag til omstillingsreserven. Denne andel af færdiggørelsespuljen er dermed gjort betinget af studietidsreduktionen - på det enkelte universitet og for sektoren samlet.

82 I 2021 er øvrige formål yderligere reduceret med godt 5 mio. kr. også som følge af omprioriteringsbidraget. SIDE 5 AF 6 Administrative effektiviseringer KU s andel af den administrative besparelse jf. 'Aftale om genopretning af dansk økonomi fra 2010 var fuldt indfaset i 2013 og bibeholdes fremover og er 88 mio. kr. Der er således ikke tale om nye besparelser. Puljer Forskningsreserve Med henblik på at videreføre globaliseringsindsatsen inden for forskning og uddannelse mv. blev der på finansloven for 2013 afsat en forskningsreserve. Fra reserven udmøntes midler til prioriterede initiativer til forskning og innovation. Der henstår 1.010,0 mio. kr. i 2018, 1.223,9 mio. kr. i 2019, stigende til 2.768,3 mio. kr. i 2020 og 2.962,8 mio. kr. i Det er fra disse midler universiteterne de tidligere år har fået finansieret den 3-årige budgetsikkerhed på basisforskningstilskuddet. Regeringen har tilkendegivet, at de ved de kommende finanslovsforhandlinger ønsker at sikre denne 3-årige budgetsikkerhed for universiteterne. Qua at midlerne er flyttet væk fra KU s finanslovsparagraf og ind i finanslovsforhandlingerne, er der dog nu skabt større usikkerhed om disse midler Det frie Forskningsråd Bevillingen anvendes til fondsfunktionen under Det Frie Forskningsråd, som er oprettet i henhold til LBK nr. 365 af 10. april 2014 om forskningsrådgivning mv. Bevillingen kan anvendes til, at Det Frie Forskningsråd indgår i forskningssamarbejder med en række internationale organisationer. Der henstår 973,4 mio. kr. i 2018 som er en stigning fra 957,4 mio. kr. sammenholdt med I årene falder bevillingen til 954,0 mio. kr. i 2019, 934,9 mio. kr. i 2020 og 934,9 mio. kr. i Danmarks Innovationsfond Danmarks Innovationsfond er oprettet i henhold til lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond. Danmarks Innovationsfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Danmarks Innovationsfond samler forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsordninger fra Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

83 Der henstår 1.027,0 mio. kr. i 2018, som er et fald fra 1.244,1 mio. kr. i I årene falder bevillingerne yderligere til henholdsvis 1.015,7 mio. kr., 989,1 mio. kr. i 2020 og 989,1 mio. kr. i SIDE 6 AF 6 Estimeret økonomisk effekt af FFL18 Nedenfor vises den økonomiske effekt af FFL2018.

84 Forslag til Finanslov 2018 (FFL18) SLT Tirsdag den 12. September 2017 René Niehues Birch, Økonomichef SCIENCE

85 SLT 12/09/ Finansloven - Forslag til finanslov 2018 blev fremlagt torsdag den 31. august Forslaget skal nu forhandles i løbet af efteråret og finansloven skal være færdig inden årets udgang.

86 SLT 12/09/ Forslag til finansloven 2018 Forslag til Finanslov 2018 viser bevillinger for 2018 samt det forventede for de næste 3 år (BO år ) Uddannelsestilskud er overvejende styret efter aktivitet Forskningstilskud fordeles mellem universiteterne efter fordelingsnøgler Øvrige tilskud og indtægter.. er de penge KU får udenom finansloven (fonde mm.) Københavns Universitet