1. Ny ledelse ny organisation Trine Nielsen og Jens Grund vil præsentere de nye tider på højskolen

Transkript

1 19. februar 2019/jmh Dagsorden Møde: Uddannelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 26. februar 2019 kl Mødested: Højskolen, Emdrupvej 72, 2400 København N Lokalerne for Creative Maker Space i kælderen 1. Ny ledelse ny organisation Trine Nielsen og Jens Grund vil præsentere de nye tider på højskolen 2. Kvalitetsarbejdet Præsentation af højskolens nye kvalitetssikringssystem Kvalitetsberetning for højskolens uddannelser (Bilag A) Drøftelse af beretningen Advisory Boards og Uddannelsesudvalget i det nye kvalitetssikringssystem Hvordan får vi mest muligt ud af møderne? Hvad skal drøftes hvor og hvornår? Skal strukturen med de to årlige møder i henholdsvis Uddannelsesudvalget og Advisory Boards ændres? I det nye kvalitetssikringssystem er der lagt op til et årligt fællesmøde for alle AB, hvor videngrundlaget og behovet for udvikling drøftes. Højskolen foreslår ligeledes et årligt møde i Uddannelsesudvalget, hvor blandt andet udviklingsbehov på bagrund af kvalitetsberetningerne og øvrige tendenser drøftes. 3. Talentudvikling Regeringen har netop lanceret et talentprogram (Bilag B) med en pulje på 190 mio. kr., der skal tilbyde de dygtigste studerende på alle videregående uddannelser ekstra muligheder og flere udfordringer. Principperne i programmet er talentforløbene kan afvikles på den enkelte uddannelsesinstitution, i samarbejde mellem institutionerne og med eksterne partnere i virksomheder eller innovations- og forskningsmiljøer. Hvad er talent hos jer? Hvordan tænker udvalget, at sådanne forløb kunne se ud, hvis vi skal lave dem i samarbejde med eksterne partnere? 4. Diverse orienteringspunkter Bilag C Status på institutionsakkrediteringen Uddannelsesevaluering DMJX skaber rum for meget mere kreativ udvikling og samarbejde MediaJournal er gået i luften Samfundslitteratur overtager forlaget Ajour DMJX 75 år: Samtalesalonerne møder stor opbakning Status på campusbyggeri Dimittendledighed Mødet afsluttes med frokost ca. kl

2 December 2018 Kvalitetsberetning for højskolens uddannelser Gældende året: 2018 Udarbejdet af: Direktør for Uddannelse og Viden, Trine Nielsen

3 1. Status på indsatser ift. strategiske fokusområder og deres konkrete udmøntning i fastsatte rammer og mål for året (fra 2019) Under dette punkt gøres status over de strategiske fokusområder, som berører højskolens kerneprocesser, og de fastsatte rammer og mål, som årets handlingsplaner tager afsæt i. Alle aktiviteterne på uddannelserne har taget udgangspunkt i strategiens tre fokusområder: Skabe sammenhæng Skabe værdi Være markante Overskriften for 2018 har været konsolidering og kompetenceløft på uddannelsesområderne, herunder nye studieordninger og implementering af disse. Baggrunden for at fokusere på konsolidering var, at der i 2017 blev i gangsat en lang række større aktiviteter Creative Maker Space, Media Maker Space og et ambitiøst adjunkt- og e-læringsprojekt, der skulle rodfæstes på uddannelserne. Men det handler ikke udelukkende om, hvad man lærer altså fagligheden - men også om, hvordan man lærer det og ikke mindst evner at sætte det i spil, når nye udfordringer skal tackles. Derfor har der være lavet en lang række aktiviteter, der skal være med til at skabe en kultur med mere fokus på udvikling og innovation på højskolen. Ligeledes har der i 2018 være en række aktiviteter, der skal styrke skolens image udadtil og styrke vores samarbejde med relevante aktører i brancherne. De to udviklingsaktiviteter Media Maker Space og Creative Maker Space skal begge været med til at understøtte denne udvikling var også året for DMJX s 75 års fødselsdag, og fremfor at fejre os selv har vi sat fokus på innovations- og udviklingskraften i brancherne med en vandreudstilling og 10 samtalesaloner, der har udviklingskraften som sit omdrejningspunkt. Endelig har det løbende arbejde med kvalitetssikring af uddannelserne fyldt meget i året, der er gået. Primært initieret af den akkrediteringsproces, der blev gennemført i 2017 med besøg i begyndelsen af Arbejdet med kvalitetssikringen satte allerede tidligt i forløbet fokus på behovet for at have en mere ensartet praksis på vores uddannelser og dette er der blevet arbejdet struktureret med siden. Derudover var erfaringen fra akkrediteringsarbejdet, at der skulle være mere fokus på skriftlig dokumentation af vores arbejde på skolen og dette er der også blevet arbejdet med i de respektive afdelinger. I forbindelse med udfoldning af strategien blev der udpeget en række strategiske projekter. I 2018 er der blevet arbejdet særligt med nedenstående tre. 2

4 Media Maker Space (Strategisk projekt) Media Maker Space blev etableret i 2017 og ambitionen var at lave et laboratorium, hvor medier og teknologi kunne mødes i udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med studerende, undervisere og forskere. Det har taget noget tid at løbe projektet i gang, ikke mindst fordi vores tovholder blev sygemeldt. Projektet bliver relanceret i 2019 med et større fokus på entreprenørskab. Dette skal imødekomme et behov, der også afspejler sig i data om iværksættere på uddannelserne. (Se s.13) Creative Maker Space (Strategisk projekt) Creative Maker Space blev etableret i 2017 med et ønske om, på tværs af højskolens uddannelser at få et fælles sprog og metode for arbejdet med kreativitet. Kreativitet er på listen over de vigtigste kompetencer hos fremtidens medarbejdere. Listen er udarbejdet af World Economic Forum, men også Erhvervsministeriet har i det seneste år sat fokus på vækstmuligheder i de kreative brancher. Konklusionerne peger på behovet for at lave et systematisk arbejde med kreativitet som kompetence, metoder til at omsætte kreativitet til forretningsudvikling og fokus på, hvordan kreativitet kan skabe vækst. Dette understøttes af en rapport fra 2017 bestilt hos Seismonaut, med det formål at undersøge i hvilke brancher og job vores studerende ender, og hvad det er for kompetencer som vores aftagere efterspørger hos vores dimittender. Konklusionen var at følgende fire kompetencer vil blive efterspurgt hos fremtidens dimittender: Historiefortælling Kreativitet og originalitet Kritisk tænkning Problemløsning I regi af Creative Maker Space er der derfor i løbet af 2017 og 2018 gennemført følgende aktiviteter: Afholdelse af 5 masterclass med fokus på kompetenceløft, inspiration og networking. Arrangementerne har været åbne for både studerende, undervisere og folk fra branchen og der har været stor tilslutning til alle arrangementer, hvorfor det også fastholdes som aktivitet i Der er afholdt udviklingsworkshops og kompetenceworkshops med henblik på at afdække interne og eksterne udviklingsbehov. Dele best practice med kreativitetsarbejde på tværs af uddannelser og få nye metoder og kompetencer bragt i spil. Dette har betydet, at vi i dag har en fælles forståelse for kreativitet og en værktøjskasse med relevante værktøjer er under udarbejdelse og hensigten er, at den skal deles med undervisere og studerende på højskolen men også folk fra brancherne. Dette arbejde skal udbygges i Alle undervisere har deltaget i et to dages workshop forløb med Humantific et amerikansk innovations/designbureau, der med et forskningsbaseret udgangspunkt har trænet underviserne i kreativ problemforståelse. Metoderne er i dag implementeret på både grund- og videreuddannelserne. Dette arbejde fortsætter i 2019 med fokus på implementering og procesledelse. 3

5 I 2018 har vi valgt at ansætte en docent i kreativitet, for at styrke vores forskningsdækning af uddannelserne i Emdrup. Vores docent i kreativitet har arbejdet med at udvikle undervisningsmoduler på uddannelserne og sikret den forskningsmæssige forankring ind i uddannelserne. Kompetenceløft (Strategisk projekt) Mange af aktiviteterne i forbindelse med et generelt kompetenceløft hos højskolens medarbejdere med henblik på at uddanne dimittender til fremtidens arbejdsmarked, sker også i regi af særligt Creative Maker Space. Derudover har højskolen fået støtte fra Statens Center for Kompetenceudvikling til et decideret kompetenceprojekt. Kompetenceprojektet DMJX uddanner til et professionsfelt, der er under store forandringer, og det stiller nye krav til organisationens samarbejdsformer, indsatser og prioriteringer. Den enkelte medarbejder har behov for at udvikle sin tværfaglighed, så vedkommende kan gøre sig gældende i den nye kontekst, samt bidrage til en fortsat udvikling og kvalificering af professionsfeltet - men hvor der her er særligt fokus på tværfaglige og innovative kompetencer. Målet er, at der både er en fælles forståelse for disse kompetencer og at hver uddannelse samtidig vil kunne identificere deres særlige tilgang til arbejdet med f.eks. kreative metoder, problemløsning og kritisk tænkning, så det matcher de krav uddannelsens dimittender bliver mødt med. Der er identificeret følgende projekter, som der arbejdes videre med i 2019: 1. InnovationX 2.0: Faglighed og tværfaglighed professionsetik. Hvad forstå vi ved tværfaglighed? Det digitale menneske hvilken betydning har det for samfund og for os som mennesker? Digital dannelse! 2. Hvordan ser fremtidens studerende ud? Kritisk tænkning: dannelsesperspektiv og transformation. Hvad betyder det at agere demokratisk? Vi arbejder problemorienteret. Hvordan bedriver vi vores undervisning? Hvordan bedømmer vi og evaluerer vi de studerende? 3. Ledelse af projekter og forandringer Facilitering og projektledelse og hvordan får vi projekter til at give værdi? Projektmodeller, kunne arbejde projektorienteret, fælles sprog, mindset fra produkt til proces, 4. Fremtidens entreprenører Vi skal klæde de studerende på til at drive sig selv som virksomhed. Entreprenørskab, innovation og kreativitet med fokus brugerne og design method thinking, Labs og mentorordninger. 4

6 2. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, herunder pædagogik og didaktik Som udgangspunkt skal dette afsnit være todelt, så vurderingen vedr. grund- og videreuddannelser afrapporteres hver for sig. Højskolens øvrige kurser indgår ikke i rapporten, med mindre de har sammenhæng til aktiviteter på uddannelserne eller bidrager til uddannelsernes videngrundlag. Hvis status giver anledning til forslag om kompetenceudvikling, kan det også fint nævnes her. Grunduddannelserne Aktuel status (herunder, hvad er sket i løbet af året) Evalueringer Generelt set oplever vi en stor grad af tilfredshed med vores uddannelser blandt de studerende. Der har været få evalueringer af enkelt fag som det har været nødvendigt at reagere på, og som i et enkelt tilfælde har ført til en afskedigelse. Derudover har der være dialog med de undervisere hvis undervisning har modtaget kritik. De studerendes evalueringer af InnovationX og det seneste kreative forløb har betydet, at vi har lavet justeringer af fagene og indholdet. Til gengæld er det blevet tydeligt at den meget velfungerende proces på området, skal integreres bedre i den nye proces omkring udarbejdelse af kvalitetsberetningerne. Svarprocenten har i en periode været faldende, men forskellige tiltag i forhold til dette, har medvirket til den ønskede stigning. Censorkorpsets evalueringer har ikke givet anledning til ændringer. Censorkorpsets formand skriver i resumeet sin beretning for 2018: På baggrund af de indkomne evalueringsskemaer fra censorkorpset kan det konstateres at uddannelsernes faglighed lever op til de stillede krav. Afvikling af prøver og eksaminer er foregået på betryggende vis. BA-censorkorpset består af 264 censorer. Der har i perioden været afholdt eksaminer med ekstern censur. 5

7 Frafald Nøgletal for frafald har ikke givet anledning til yderligere overvejelser og tiltag. Karaktergennemsnit, bachelorprojekter Nøgletal for karaktergennemsnit har ikke givet anledning til yderligere overvejelser og tiltag. Det bemærkes dog, at journalistik over en tre års horisont ligger lavt i forhold til højskolens gennemsnitlige niveau, hvorfor det vil blive vurderet om bedømmelserne her sker på samme grundlag som for de øvrige uddannelser. 6

8 Læringsudbytte Der foreligger ikke tal fra Uddannelseszoom for 2018 og dermed ikke opdaterede nøgletal. Læringsudbyttet indgår dog også som en del af de løbende evalueringer på uddannelserne og her har der ikke været anledning til større ændringer i studieordninger mv. på baggrund af disse. Socialt miljø Der foreligger ikke tal fra Uddannelseszoom for 2018 og dermed ikke opdaterede nøgletal. Alle uddannelserne drøfter dog løbende det sociale miljøs betydning for de studerendes motivation og der vil blive arbejdet mere målrettet med emnet i (Se afsnittet om studieintensitet) Studieintensitet I forhold til studieintensiteten foreligger der ikke tal fra Uddannelseszoom i 2018 og dermed ikke opdaterede nøgletal. DMJX har dog arbejdet og indhentet mere viden om studieintensitet på flere niveauer blandt via EVA og deltagelse i symposion, hvor verdens førende forsker på området Vincent Tinto holdt oplæg. På baggrund af denne viden har højskolens ledelse besluttet i 2019, at sætte fokus i på en mere systematisk tilgang til tilrettelæggelse af undervisningen og øvrige motivationsfremmende tiltag på tværs af alle uddannelser. Gennemførelse indenfor for normeret studietid Hvad angår gennemførelse indenfor normeret tid ligger enkelte uddannelser under grænseværdien, til trods for en lille stigning - på nær på fotojournalistik - i forhold til sidste år. Uddannelserne har pga. tidspres i forhold færdiggørelsen af kvalitetsberetningerne, ikke nået at gå nærmere i dybden med de bagvedliggende årsager. Vurderingen er dog, at de studerende af forskellige årsager i stigende grad tager orlov, årsager af både studiestrukturel og personlig 7

9 karakter. Uddannelserne peger på blandt andet, stigning i stress-ramte studerende, stigning i antallet af sårbare unge, udlandsophold sent i uddannelsen og efterfølgende orlov, samt orlov efter praktikken. I forbindelse med at undgå orlov efter udlandsophold har journalist- og fotojournalistuddannelsen flyttet muligheden for udlandsopholdet sidst på uddannelsen. Dette tiltag vil dog først have fuld effekt i efteråret Overskridelse af normeret studietid Overskridelse af normeret tid er på fotojournalistik for nedadgående, men stadig over grænseværdien, mens Medieproduktion og ledelse (MPL) har en større stigning fra 2016 til For begge uddannelsernes vedkommende skyldes det studerende på orlov. (For uddybning, se ovenfor) Pædagogik og didaktik Uddannelserne diskuterer hver især løbende pædagogik og didaktik, men savner generelt et fælles DMJX forum på tværs af uddannelserne. Størstedelen af skolens vidensmedarbejdere deltager i aktiviteter inden for højskolens interne adjunktforløb. I adjunktforløbene er fokus på undervisernes didaktiske kompetencer og bevidsthed, og på kompetencer knyttet til arbejdet med forskning og udvikling. Dette interne uddannelsesforløb har gennem de sidste par år sat ekstra fokus på de underviser-faglige kompetencer, og vurderingen på de enkelte uddannelser er at det både styrket det fælles sprog og samarbejdet på tværs. Inddragelsen af nye digitale teknologier er udbredt på alle uddannelser, og de studerende får en bred indføring i de teknologier, som er relevante for de enkelte uddannelser, og i den proces er det også centralt at underviserne løfter sig vidensmæssigt ved at re-mediere deres viden om nye 8

10 teknologier. Samtidig har vi sat fokus på e-didaktik og arbejdet med, hvordan man som underviser kan planlægge og gennemføre undervisning med inddragelse af digitale værktøjer, hvor den studerende og studieaktiviteterne er omdrejningspunktet - ikke teknologierne. Udvalgte digitale værktøjer, der tjener mange forskellige didaktiske formål, introduceres for underviserne på tværs af alle uddannelser med henblik på at udvikle fælles didaktiske overvejelser og afprøvninger af, hvordan værktøjerne kan fremme undervisningsaktivitet, feedback, samarbejde, refleksion, studentercentreret læring etc. Eksempel på et fælles værktøj er den digitale opslagstavle Padlet, hvor alle udtryksformer kan deles og kan anvendes ved tilstedeværelse, ved blendede eller rene online-forløb. En intern undersøgelse blandt underviserne fra efteråret 2018, viste at selv om underviserne i stigende grad inddrager digitale værktøjer ift. didaktikken, er der udfordringer og barrierer forbundet med udvikling af digitalt understøttet undervisning. Undersøgelsen blandt underviserne peger bl.a. på følgende behov: Tid til at få arbejdet med og afprøvet digitale teknologier Inspiration til hvordan digitale teknologier kan øge læring Løbende diskussioner og videndeling Løbende faglig opdatering Mere teknisk support Der er igangsat initiativer, som har til formål at imødekomme nogle af de oplevede barrierer, eksempler på disse er: - Etablering af en online værktøjskasse, hvor man som underviser kan dele viden og hente inspiration - Åbne værksteder, hvor det er muligt at få hjælp til at komme i gang eller videre med konkrete værktøjer - Ad hoc møder (online), hvor didaktiske og tekniske udfordringer kan diskuteres - Der etableres en superbruger ansvarlig for e-læring/e-didaktik på de respektive uddannelser, der også deltager på konference i Berlin omkring e-læring Disse aktiviteter er igangsat i 2018 og skal følges i det kommende år. Det skal sideløbende vurderes, om de imødekommer de skitserede barrierer, og hvilke andre aktiviteter der er brug for. Udvikling af studieordninger Som en del af områdets handlingsplaner (I år kaldet Aktiviteter for Uddannelse og Viden 2018 ) har Journalistik, Visuel Kommunikation (VK) og MPL arbejdet med udformning og implementering af nye studieordninger. Højskolen uddanner studerende til brancher, der er udfordret af digitalisering, nye forretningsmodeller og ændrede rammevilkår. På MPL og VK er der i 2018 lavet nye studieordninger, hvor der på begge områder er lagt vægt på at bibringe de studerende yderligere færdigheder på det digitale område, projektledelse, kreativitet og sidst men ikke mindst entreprenørskab. Derudover har der været fokus på implementering af ny studieordning på 9

11 journalistik, hvor der både er blevet justeret i fag og udbud, der tager højde for udvikling i mediebranchen, og uddannelsen er blevet tilrettet tidsmæssigt som følge af reduktion i praktiktid. For alle tre uddannelser ligger der en plan for den endelige udrulning af de nye studieordninger, samt for evaluering. På de øvrige uddannelser er emnet drøftet, men der er ikke fundet anledning til forslag om større ændringer på nuværende tidspunkt. Aktuelle udfordringer Enkelte uddannelser har utilfredsstillende nøgletal i forhold grænseværdien på gennemførelse indenfor normeret tid og overskridelse af normeret studietid Mangel på overordnede rammer for digitalisering af undervisningen omfang, pædagogisk formål og værktøjer Mangel på fælles pædagogisk/didaktisk forum på tværs af uddannelserne Forslag til indsatser / indstilling til justering af mål og handlingsplaner Fokus på overskridelse af normeret tid og overskridelse af normeret studietid på de uddannelser, der ligger under grænseværdien afdække årsager og iværksætte de nødvendige tiltag Drøftelser og stillingtagen til rammer for digitalisering af undervisningen omfang, pædagogisk formål og værktøjer Undersøgelse af hvordan højskolen bedst etablerer et fælles pædagogisk/didaktisk forum på tværs af uddannelsernegh Videreuddannelse Akademi- og diplomuddannelserne har savnet fokus på kvalitetssikring. Det er der nu rettet op på ved at lægge kvalitetssikringen ind under de enkelte relevante uddannelser og dermed skille denne del fra de ikke bekendtgørelsesbelagte aktiviteter. Tiltaget er dog så nyt, at det ikke har været muligt at medtage dette systematisk i de årlige statusmøder og kvalitetsberetningerne for uddannelserne i

12 3. Uddannelsernes relevans, herunder kontakt til aftagere og deltagelse i netværk Under dette punkt vurderes, om uddannelserne har det indhold, der gør dem relevante for medie- og kommunikationsverdenen på både kort og længere sigt. Hvis status giver anledning til forslag om kompetenceudvikling, kan det også fint nævnes her. Aktuel status (herunder, hvad er sket i løbet af året) Dimittenders ledighed Flere af højskolens uddannelserne ligger under landsgennemsnittet for ledighed på de videregående uddannelser. En undersøgelse foretaget af DAMVAD i 2014 viste at vores dimittender generelt var længere tid om at få fast arbejde, samtidig med at mange fra især de kreative fag, valgte midlertidige ansættelser indtil det rigtige job var tilgængeligt, hvilket har en negativ indflydelse på ledigheden målt 4-7. kvartal efter endt uddannelse. Seismonaut analysen viste at DMJX uddanner til et meget bredt arbejdsmarked dækkende intet mindre end 28 overordnede, forskellige branchegrupperinger. Den traditionelle medie- og kommunikationsbranche er samtidig præget af et stigende antal tidsafgrænsede ansættelser. Højskolen har derfor iværksat udvikling af et stærkt alumnenetværk, der skal sikre en tættere kobling til både dimittender og aftagere nuværende som kommende. Derudover vil det strategiske projekt Karrierehub sætte fokus på at styrke dimittendernes evne til at komme hurtigere på arbejdsmarkedet og bringe deres kompetencer i spil fra dag 1. Alle uddannelser har samtidig fokus på at give de studerende kompetencer til at drive egen virksomhed 11

13 Beskæftigelsesgrad Uddannelserne har pga. tidspres i forhold færdiggørelsen af kvalitetsberetningerne, ikke nået at gå nærmere i dybden med hvilke data, der ligger bag de enkelte tal og årsagerne til de store forskelle mellem uddannelserne og henover årene. Dette vil være et indsatsområde i 2019 med henblik på at iværksætte de rette indsatser. Kompetencer fra uddannelsen efterspørges af arbejdsgivere Som det fremgår af ovenstående tabel matcher vores uddannelser fint brancherne efterspørgsel bedst klarer kommunikationsuddannelsen sig og MPL kommer dårligst ud. Sidstnævnte har som nævnt tidligere fået en ny studieordning, hvor aftagernes behov er indgået i arbejdet med udformning af denne. Den løbende udvikling af studieordninger, i takt med arbejdsmarkedets skiftende behov, sker i øvrigt på alle uddannelserne på baggrund af deres viden om udvikling og 12

14 tendenser i denne. Alle uddannelser har en meget stærk tilknytning til branchen gennem praktikforløb, projekter, cases i undervisningen, netværk, løbende drøftelser med AB og Uddannelsesudvalget mv. Iværksættere Tabellen mangler data på flere af uddannelserne. Vi er ikke bekendte med årsagen, men forventer at vi fra 2019, har data fra alle i Uddannelseszoom. Tabellen bruges på uddannelserne til at give en indikation af, om tallene matcher den viden i forhold til ansættelsesformer, som vi har fra andre kilder, eksempelvis kontakten med aftagerne. Helt konkret er fotojournalistuddannelse den uddannelse med flest iværksættere 35%, dette skyldes dels af andelen af fotojournalistjob på de traditionelle medier er faldet dramatisk men også at faget har en mere løs tilknytning til et bestemt sted og at der derfor er mange freelancere og selvstændige. Det er samme udvikling som vi ser på Visuel Kommunikation og en udvikling som må forventes at blive forstærket også på de øvrige uddannelser. Alle uddannelser drøfter løbende kompetencer indenfor iværksætteri og gennem de seneste år, er der indført flere forløb i intra- og entrepreneurskab, forretningsforståelse, projektledelse mv. Generelt skal vi dog have langt mere fokus på at klæde de studerende bedre på ift. at drive sig selv som virksomhed. Højskolen er i gang med at etablere et center med pladser til dimittender og BA-studerende, der arbejder med konkrete ideer til virksomheder, produkter, koncepter osv. De tilbydes kontorfaciliteter, løbende coaching og oplæg/input. Tæt samarbejde med mediebranchen, der kan bære udviklingsopgaver ind i centret. Centeret skal således både have en udslusnings/brobygnings-funktion mellem uddannelse og job/mediebranche og en udviklingsfunktion i forhold til mediebranchen. Projektet er støttet af Fonden for Entreprenørskab, og forankret på journalistuddannelsen. 13

15 Sammenhæng mellem undervisning og praktik Praktikken fylder meget på alle vores uddannelser og udover at være en del af uddannelsen, som gør de studerende erhvervsparate, er det også for mange af vores studerende vejen ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Derfor er det også helt centralt, at der er en god sammenhæng mellem undervisningen og praktikken. Af tabellen fremgår det, at bortset fra fotojournalistuddannelsen i 2018, ligger alle evalueringer over grænseværdien. På baggrund af denne evaluering er har uddannelsen besluttet, at samle de studerende, der har været i praktik for en nærmere undersøgelse af, hvad der ikke har fungeret. Der er i efteråret 2018 gjort en særlig indsats for at lave en ensartet praksis der følger den praksis, der har været på journalistuddannelsen igennem mange år. Dele af den nye praksis er allerede implementeret og resten sker ved næste praktiksøgning i En stigende udfordring om især har været drøftet på fotojournalistuddannelsen i forhold til praktikken er, at praktikpladserne ikke nødvendigvis er senere aftagere af dimittenderne. På uddannelsen har de derfor taget initiativ til at indkalde praktikstederne til en drøftelse af uddannelsen, praktikken og det fremtidige arbejdsmarked. Hvorvidt denne udvikling gælder andre af højskolens uddannelser vil blive undersøgt nærmere i Aktuelle udfordringer Systematisk opfølgning på dimittendernes vej og færden på arbejdsmarkedet Sikring af kontakt til de rette aftagere i takt med udviklingen af hvor dimittenderne kommer i job 14

16 Balancen mellem at gøre de studerende klar til at drive egen virksomhed, kontra undervisning i selve faget Beskæftigelsestal bagvedliggende data og årsager til forskelle mellem uddannelserne og over årene Praktiksteder kontra aftagere hvordan sikres det, at praktikanterne får de kompetencer som aftagerne efterspørger, hvis praktikstederne ikke er aftagere Forslag til indsatser / indstilling til justering af mål og handlingsplaner Forsat udbygning af alumnenetværket Etablering af systematisk kontakt til nye brancheområder Systematiske undersøgelser af de studerendes vej til og færden i arbejdsmarkedet Seismonaut analysen gentages i 2019, ligesom andre former for supplerende (til Zoom) dimittend undersøgelser 15

17 4. Inddragelse og udbytte af forskning og udviklingsprojekter i undervisningen Under dette punkt vurderes, om vi har rette prioritering af den del af videnaktiviteterne, der berører uddannelserne (på både kort og lang sigt). Er der sammenhæng mellem uddannelsernes behov og prioritering af videnaktiviteter? Højskolens øvrige videnaktiviteter indgår ikke, med mindre de har sammenhæng til aktiviteter på uddannelserne eller bidrager til uddannelsernes videngrundlag Aktuel status (herunder, hvad er sket i løbet af året) Antal FoU-projekter i samarbejde med eksterne partnere Som ovenstående tabel viser ligger antallet FoU-projekter i samarbejde med eksterne partnere over grænseværdien og har været stærkt stigende fra Som følge af den overordnede strategi, har højskolen har haft megen fokus på involvering af eksterne partnere i FoU aktiviteterne. Eksempelvis kan nævnes: Medierne, terror og radikalisering i samarbejde med Udlændinge- og integrationsministeriet og Nordiske mediers dækning af Rusland, nordvestrussiske mediers dækning af Norden i samarbejde med Høgskolen i Oslo og Akershus forventes at være på niveau med Som ovenstående tabel viser ligger tallene markant over grænseværdien. I forbindelse med adjunktforløbende skal alle deltagere udarbejde et forsknings- /udviklingsprojekt. De pågældende projekter understøtter vidensudviklingen på uddannelserne og er også med til at øge antallet af deltagere i FoU projekter. Derudover har vi fastlagt et minimum på 10% af den samlede arbejdstid, som alle undervisere skal bruge på at tilegne sig ny viden, herunder at deltage i FoU-projekter. 16

18 Antal FoU-projekter, der involverer studerende Som ovenstående tabel viser ligger tallene over grænseværdien. Som følge af den overordnede strategi har højskolen haft fokus på, at FoU aktiviteterne også inddrages i undervisningen som deciderede forløb. Eksempelvis kan nævnes arbejdet med kreativitet, hvor vores docent i kreativitet i løbet af efteråret har tilrettelagt et nyt forløb omkring de studerendes design af deres liv. Hvor tanken er at det skal munde ud i et forskningsprojekt. I dette forløb deltog 80 studerende i 3 uger. Udeover det kan nævnes forsknings- og udviklingsprojektet Web-tv for Altinget, hvor flere uddannelser var involveret i at arbejde innovativt og skabende som en del af udviklingen af nye web-tv formater for Altinget, samt udviklingsprojektet Global Design Studio, hvor uddannelsen Interaktivt Design undersøgte mulighederne for at arbejde med agile processer gennem et internationalt, kollaborativt designsamarbejde med andre studerende fra London College of Communication og Royal Melbourne Institute of Technology. Forskningsområdet på DMJX har siden juni 2017 arbejdet på udviklingen af fire forskningsprogrammer, som skal danne grundlag for områdets forskningsmæssige indsats og fokus de kommende år. Forskningsprogrammerne er udtryk for en fælles satsning, der er afstemt med uddannelsesområderne og forskerne imellem, og de er resultatet af forskernes analyse og proces med at identificere videnbehovet på højskolens uddannelser. De fire forskningsprogrammer er samlet under følgende overskrifter: Kommunikations-professionelles vidensproduktion og vidensgrundlag Demokratisk offentlighed Modtagere, reception og effekter Content strategies Det overordnede formål med udviklingen af de fire forskningsprogrammer er at implementere forskningsstrategien fra februar 2017, der især lægger vægt på at koble forskningsindsatsen på medie- og kommunikationsområdet med uddannelsernes og branchernes behov for ny viden. Ny viden drøftes på alle uddannelser og inddrages i beslutningen om ændringer i pensum, undervisningsforløb og undervisernes efteruddannelsesbehov. Der sker dog ingen systematisk overvågen af udvikling af ny viden indenfor de områder som vores uddannelser retter sig mod, hvilket betyder at det afhænger af den enkelte undervisers kendskab til dette. Journalistuddannelsen har traditionelt en meget tæt kobling mellem undervisningen og forskning på område. På undervisermøder på journalistik drøftes jævnligt ny, relevant forskning og det 17

19 digitale forum Læreværelset bruges til at dele forskning, rapporter o.lign. med kolleger på uddannelsen. De DMJX-forskere, der underviser på journalistuddannelsen deltog i det årlige statusmøde i oktober, og det er aftalt, at de fremover inviteres til undervisermøder. Flere af uddannelserne savner en tættere kobling mellem forskerne på højskolen og de enkelte uddannelser, hvorfor der i 2019 vil være fokus på at få en lignende systematik. MPL og Fotojournalistuddannelsen efterlyser specifikt mere forskning på deres områder, da pensum pt. for størstedelens vedkommende består af håndbøger. Hidtil har uddannelserne arbejdet med registrering af videngrundlaget i et Excel-ark ud fra de tre krav i bekendtgørelsen Ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession som uddannelsen retter sig mod Ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde som er relevant for det erhverv eller den profession som uddannelsen retter sig mod Ny viden fra forskningsfelter der er relevant for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigt Det er dog forskelligt, hvordan denne registrering har været anvendt på de enkelte uddannelser. Alle uddannelser efterlyser en mere en dynamisk, systematisk og ensartet tilgang til arbejdet med udvikling af videngrundlaget på fag-niveau, herunder inddragelse af ny viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Da dette er en generel problemstilling arbejdes der med at etablere en fælles systematik på tværs af uddannelserne i Aktuelle udfordringer Generelt set er der en stor interesse fra vores aftagere side for at arbejde sammen med DMJX. Den udfordring som vi møder i samarbejdet med eksterne partnere er manglende forståelse for vores planlægningshorisont samt forståelse for, hvad det kræver at inddrage studerende. Men i det store hele fungere samarbejdet godt og oplever vi en meget positiv tilbagemelding fra vores aftagere. Mangel på dynamisk, systematisk og ensartet tilgang til arbejdet med udvikling af videngrundlaget på fag-niveau på alle uddannelser på DMJX, herunder inddragelse af ny viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Manglende procedure for prioritering og udvælgelse af udviklingsprojekter Forslag til indsatser / indstilling til justering af mål og handlingsplaner Fastlæggelse af en systematisk og ensartet tilgang til arbejdet med udvikling af videngrundlaget på fag-niveau på alle uddannelser på DMJX, herunder inddragelse af ny viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Fastlæggelse af en procedure for prioritering og udvælgelse af udviklingsprojekter. 18

20 5. Forslag til indsatsområder på længere sigt I hvert af punkterne ovenfor noteres indstillinger til aktuel justering af rammer og mål. Under dette punkt er det muligt at pege på områder, hvor højskolen skal være gearet til at løfte udfordringer på længere sigt. Skolen står i 2019 overfor at skulle have ny rektor og prorektor. Med den nye ledelses tiltrædelsen, vil der blive lavet en evalueringen af den nuværende strategi og på baggrund af den evaluering, vil der blive lavet justeringer og tilpasninger af strategien. Et særligt fokus for den nye ledelse vil være at skabe rum for tættere samarbejde mellem uddannelserne, forskningen og videreuddannelserne. Derudover vil følgende indsatser blive adresseret: Større klarhed om uddannelsernes profil i sig selv og på uddannelsesmarkedet Alle eksterne undervisere på grund- og de bekendtgørelsesbelagte uddannelser skal gennemgå et kursus i pædagogik/didaktik og e-læring/e-didaktik Strategiske overvejelser omkring de enkelte uddannelsers udvikling i forhold til forandringerne i medie- og kommunikationsverdenen, afvigelser fra nøgletal og højskolens brand Fokus på den interne og eksterne kommunikation 19

21 Udspil Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde deres talent. Vi skal indrette vores uddannelser, så flere får mulighed for at blive blandt de bedste inden for deres felt. De allerdygtigste skal have mulighed for at udleve deres fulde potentiale. Det skal være attraktivt for dem at læse i Danmark. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal stå stærkt i en fremtid, hvor en stor del af væksten vil skulle skabes på baggrund af ny forskning og udvikling af nye produkter, nye løsninger og nye virksomheder.

22 Udspil Flere unge tager i dag en videregående uddannelse end for 10 år siden. Det er godt, men det betyder også, at vores uddannelser skal give nogle ekstra muligheder til de allerdygtigste og mest motiverede unge. Så alle studerende bliver udfordret til at gøre deres bedste og være ambitiøse inden for deres fag. Til gavn for dansk forskning, danske virksomheder, den offentlige sektor og til gavn for Danmark som land. Talentfulde studerende på alle videregåede uddannelser Der er særligt talentfulde og topmotiverede studerende på alle de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Nogle læser til lærer, andre astrofysik. I en række lande f.eks. Frankrig og England har man tradition for at samle de største talenter på særlige eliteskoler og -universiteter. Det er ikke den tradition, vi har i Danmark. Vi vil give talentfulde og motiverede studerende ekstra muligheder uanset hvor de studerer. Alle vores studerende skal støttes i at være nysgerrige, modige og turde prøve ting af. Vi har brug for nogen, der kan skabe forandringer, lære hurtigt og tænke selvstændigt. Der findes allerede talentinitiativer på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er rigtig godt. De erfaringer skal vi videreføre og bygge videre på. Men der er behov for at øge ambitionsniveauet for talentinitiativer, udbrede dem til flere studerende og forankre indsatsen som en fast del af de videregående uddannelser. Og så er der behov for at brede fokus på talentudvikling ud, så et talentforløb ikke kun er forbeholdt forskerspirer, men også dygtige unge, der vil ud og skabe sig en karriere på arbejdsmarkedet efter deres studier. Derfor vil regeringen investere 190 mio. kr. i talentforløb og andre aktiviteter for talentfulde studerende over de næste fire år. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

23 Udspil Det er ambitionen, at der skal være særlige tilbud til de mest talentfulde studerende på alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Så uddannelserne kommer til at arbejde systematisk med talentudvikling og dermed understøtter, at alle studerende bliver udfordret under deres studier. Talentforløbene skal give de allermest talentfulde og motiverede studerende bedre muligheder, så de bliver endnu dygtigere inden for deres felt. Niveauet skal hæves ved at bringe de særligt talentfulde studerende sammen, så de kan inspirere hinanden. Og så skal de udfordres og dygtiggøre sig i mødet med andre fagligheder. Målgruppen for talentprogrammet er de 2 pct. dygtigste og mest motiverede studerende på tværs af alle videregående uddannelsesinstitutioner. Det svarer til omkring 5000 studerende. Konkret skal der etableres en pulje, som alle videregående uddannelsesinstitutioner vil kunne ansøge om midler til udvikling og drift af ambitiøse talentforløb. Principper for talentforløb på de videregående uddannelser Talentforløbene kan afvikles på den enkelte uddannelsesinstitution, i samarbejde mellem institutionerne og med eksterne partnere i virksomheder eller innovations- og forskningsmiljøer. Det kan være i samarbejde med verdensførende højteknologiske forskningsfaciliteter og eliteforskningsmiljøer i Danmark eller udlandet. Forløbene kan afvikles som sommerskoler uden for normal studietid eller parallelt med den almindelige undervisning i løbet af ét eller over flere semestre. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

24 Udspil Der vil også være mulighed for, at studerende kan tage ekstra fag inden for andre fagområder eller inden for samme uddannelse (ud over normering), der giver mulighed for at stifte bekendtskab med andre fag eller ekstra fordybelse. Eksempel på muligt forløb Top 200-talentsommerskole Sofie deltager i en sommerskole for de 200 dygtigste studerende i Danmark, som er udviklet i fælleskab af flere af de videregående uddannelsesinstitutioner. Gennem et intensivt og ambitiøst forløb på otte uger udfordres Sofie og de andre studerende til gruppevis at udvikle en løsning på en selvvalgt global udfordring f.eks. i relation til kunstig intelligens, FN s klimamålsætning eller øvrige udvalgte verdensmål. På forløbet får de studerende: Inspiration gennem oplæg fra højt profilerede forbilleder på området Undervisning inden for relevante områder de selv vælger Mulighed for at trække på ekspertviden og sparring fra forskere og andre ressourcepersoner Inspiration gennem besøg på innovative virksomheder og forskningsinstitutioner i udlandet. Forløbet afsluttes med en konkurrence- og præmieoverrækkelse til de bedste løsningsforslag. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

25 Udspil De konkrete talentaktiviteter udformes af de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er fælles for talentaktiviteterne, at de som udgangspunkt skal være karakteriseret ved følgende principper: Krav om en ekstraordinær indsats Talentforløb kræver en ekstraordinær indsats af den studerende og gennemføres i tillæg til den studerendes almindelige uddannelse. Det skal være i form af et formelt ECTS-udløsende forløb eller ekstracurriculære aktiviteter. Faglige udfordringer på særligt højt niveau Talentforløb skal stille særlige faglige krav til den studerende og udfordre den studerende mere end undervisningen på den almindelige uddannelse. Forløbene kan blandt andet være med internationale gæsteforskere. Partnerskaber og udsyn Talentforløb skal give den studerende mulighed for at arbejde på virkelige udfordringer fra eksempelsvis virksomheder, praktikere eller forskningsprojekter, herhjemme eller i udlandet. Tværfaglighed Talentforløb skal give den studerende mulighed for at opleve og blive udfordret af andre fagligheder og professioner. De studerende skal udvælges til talentforløbene ud fra et klart formuleret sæt udvælgelseskriterier, hvor der stilles flere krav end for de almindelige uddannelser, fag eller forløb. Det kan f.eks. være fagligt niveau (karakterer), motiverede ansøgninger, samtaler eller en kombination af disse. Midlerne tildeles af uddannelses- og forskningsministeren efter faglig indstilling fra et panel med repræsentanter, der på forskellig vis arbejder med excellence eller i særlig grad har udmærket sig som innovative talenter. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

26 Udspil Eksempel på muligt forløb Talent- og udvekslingsforløb hos CERN Eva læser til ingeniør. Hun er fagligt dygtig og har lyst til at komme til udlandet. Hun har overvejet at flytte permanent fra Danmark i søgen efter udfordringer, men vælger i stedet at søge ind på det talent- og udvekslingsforløb, som uddannelsen tilbyder i samarbejde med en række andre uddannelser. Hun optages på baggrund af faglige resultater, motiveret ansøgning og skræddersyet test. På forløbet tilbydes hun: Et år i Danmark, hvor hun sammen med de øvrige studerende fra andre uddannelser tilbydes ekstra fag, laver flere eksperimenter og får mere vejledning. Et semester hos CERN i Schweiz, hvor hun sammen med de øvrige studerende på forløbet får mulighed for at arbejde med teknikken på CERN i samarbejde med forskerne her. Eksempel på muligt forløb Talentforløb for sygeplejerskestuderende Anton læser til sygeplejerske og har evner og lyst til flere udfordringer ud over dem, han får på sygeplejerskeuddannelsen. Anton ansøger og optages på institutionens talentforløb for sygeplejestuderende på baggrund af sine gode faglige resultater og en motiveret ansøgning. På forløbet tilbydes Anton sideløbende med sin ordinære uddannelse: Ekstra sygeplejefaglige fag med højt niveau og mere vejledning Mulighed for internationalt praktikophold med ekstra udfordringer Enten ekstra fag på anden uddannelse (f.eks. fysioterapi; grafisk design; projektledelse) eller tilknytning til forskningsprojekt Bacheloropgave med tilknytning til forskerprojekt eller med intensiv kontakt med praksis Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

27 Udspil Mere fleksible rammer for talentudviklingen Der er allerede i dag mulighed for at etablere talentforløb på uddannelsesinstitutionerne. Men reglerne er på visse punkter unødigt restriktive. Der skal derfor gives mere fleksibilitet, så der bliver bedre muligheder for uddannelsesinstitutionerne til at udvikle talenterne: Der skal være mere frihed til tildeling af udmærkelser til talentfulde studerende og til at skræddersy talentforløbene til de lokale behov på uddannelserne. Talentforløb skal kunne variere i tid og antal ECTS-point og stadig give en udmærkelse. Der er i dag unødigt skrappe krav til studiefremdriften for de studerende, der deltager på et talentforløb. Studiefremdriftskravene for studerende på talentforløb skal sidestilles med de krav, der gælder for de øvrige studerende. Talentfulde elever på ungdomsuddannelserne skal have flere muligheder for at stifte bekendtskab med de videregående uddannelser. Derfor skal udvalgte og særligt talentfulde elever kunne tage fag på en videregående uddannelse, uanset om de er i starten eller slutningen af deres ungdomsuddannelse. Forskning i talentudvikling Der skal foretages en systematisk, forskningsbaseret indsamling af viden om, hvad der virker i talentindsatsen. Denne viden skal deles, så flest muligt får mest mulig gavn af aktiviteterne. Der igangsættes forskning i tilknytning til talentindsatsen. Forskningen skal skabe fokus på muligheder og barrierer for talentudvikling og på sigt understøtte institutionernes eget talentarbejde, så indsatsen forankres bedst muligt på institutionerne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

28 Udspil Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

29 26. februar 2019 Bilag A: Orienteringspunkter Status på institutionsakkrediteringen Højskolen fik den 8. oktober 2018 en overraskende meddelelse om, at Akkrediteringsrådet ikke havde truffet afgørelse om institutionsakkreditering af højskolen, men at Rådet umiddelbart var indstillet på give et afslag og ville træffe afgørelse efter en høringsperiode. Vi blev meddelt en måneds frist til at afgive høringssvar. Ud over den i sig selv korte frist indebar det en særlig udfordring, fordi vi allerede medio 2018 gik i gang med at udvikle den forbedring af kvalitetssikringssystemet, som vi ud fra Akkrediteringspanelets indstillingsskrivelse skulle kunne vise fuldt implementeret og i rutinemæssig drift ved en kommende genakkreditering efter en forventet betinget godkendelse. Derfor søgte vi om udsættelse af fristen for afgivelse af høringssvar og blev bevilget en ny frist til den 31. januar I perioden fra vi fik kendskab til Akkrediteringspanelets indstilling om en betinget godkendelse, har vi arbejdet intenst med at få systematiseret den allerede velfungerende praksis, der er på højskolen og få fyldt ud, der hvor der var mangler. Det videreudviklede kvalitetssikringssystem er baseret på en model, hvor de enkelte uddannelser systematisk årligt vurderer uddannelsens kvalitetsniveau med udgangspunkt i en række nøgletal. Dette afrapporteres gennem uddannelsernes kvalitetsberetninger, som højskolens uddannelsesledelse samler i en kvalitetsberetning, hvor de enkelte uddannelsers kvalitetsniveau og -udviklingsbehov, set på tværs af uddannelserne, kobles sammen med de strategiske indsatsområder. (Se bilag B) Beretningen sammenfattes endelig i Bestyrelsens kvalitetsrapport, der giver det overordnede billede, og hvor planlagte eller påtænkte indsatser af overordnet karakter beskrives, således at bestyrelsen kan tage stilling hertil, ligesom bestyrelsen kan vurdere, om de kvantitative mål, betegnet grænseværdier, er et passende udtryk for ambitionsniveauet. Bestyrelsen tog stilling til denne på deres møde i december Det videreudviklede kvalitetssikringssystem er gennemløbet første gang i efteråret 2018 og efterfølgende tilrettet på baggrund af erfaringer fra dette. Derudover er opgørelse af videngrundlaget nu en fuld integreret del af systemet. Uddannelsesevaluering To af højskolens uddannelser er blevet evalueret med deltagelse af eksterne paneler. Den 23. oktober 2018 var Fagjournalistik under luppen, og uddannelsen fik stor ros for tilrettelæggelsen, som betyder, at over 80 % gennemfører og endda inden for normeret tid. Det er et særsyn for diplomuddannelser. Som inspiration til den videre udvikling foreslog gruppen, at uddannelsen arbejder mere med at lade digitaliseringen indgå i flere moduler. Den 22. november 2018 var det Kommunikationsuddannelsens tur. Også denne uddannelse fik ros for en stærk kernefaglighed, der er så efterspurgt, at ledighedstallene er meget flotte for den del af medieverdenen. Blandt anbefalingerne til den videre udvikling var at stramme rammerne om praktikken og sikre de kompetencer, som gør dimittenderne i stand til at takle de store teknologiske udfordringer. 1

30 26. februar 2019 DMJX skaber rum for meget mere kreativ udvikling og samarbejde Creative Maker Space er højskolens helt nye centrum, hvor forskere, undervisere, studerende og eksterne parter kan mødes om kritisk, kreativ tænkning, løsning, udvikling og forskning. DMJX har slået dørene op for 350 lækre m2 til leg, innovation, samarbejde og iværksætteri i kælderen under Campus København. Alt sammen med kreativitet, design og problemløsning som omdrejningspunkt. Creative Maker Space blev officielt åbnet den 8. februar af højskolens nytiltrådte rektor, Trine Nielsen, som længe har haft en ambition om at skabe et fysisk miljø, hvor studerende, undervisere og forskere kan samarbejde med hinanden og med omverdenen om kreative processer og samskabelse. Med Trine Nielsen som Direktør for uddannelse og viden har højskolen siden 2017 arbejdet systematisk med at udvikle den måde, højskolen arbejder med kreative processer på både på tværs af vores bachelorlinjer og i samarbejde med eksterne partnere. Åbningen blev faciliteret af udviklingskonsulent Nikolaj Christensen, som har stået for at etablere de forskellige rum, som alle har forskellige formål, farver, indretning og interiør. Han har fået hjælp af en indretnings- og farvekonsulent og fået maling i de helt rigtige farver fra Nordsjö. Desuden har brancheforeningen KONPA støttet projektet. - Det vi gerne vil i Creative Maker Space er at skabe rum for kritisk, kreativ tænkning, sagde han. - Vi vil gerne invitere eksterne kunder og partnere til at gøre brug af Space t. Her kan de både komme i kontakt med et kraftfuldt videnscenter og arbejde i lokaler og et miljø, der understøtter kreativ problemløsning, strategi og udviklingsprocesser, sagde Nikolaj Christensen. Nikolaj Christensen fortalte, at et af de nye rum skal danne rammen om en kommende DMJX inkubator, hvor færdige dimittender kan starte deres professionelle karriere i et dynamisk miljø og fx videreudvikle deres bachelorprojekter eller sammen med andre dimittender udvikle nye forretningsideer, der kan være startskuddet til en professionel karriere. Han kunne samtidig fortælle, at en gruppe studerende allerede har taget initiativ til at starte et online medie, hvor studerende, på tværs af skolens uddannelseslinjer, med deres mange fagligheder, vil fortælle historier til verden og vise eksempler på, hvad medierne kan når de spiller sammen. Kontakt Nikolaj Christensen, hvis du vil vide mere eller er interesseret i at samarbejde eller andet i Creative Maker Space. MediaJournal er gået i luften Højskolen har etableret sit eget online tidsskrift om kommunikation og medier. Der har længe været et hul i markedet for viden om medier og kommunikation og de professioner og uddannelser, som retter sig mod medie- og kommunikationsbranchen. I den ene ende af skalaen er forskningstidsskriftet Journalistica, og i den anden er fagblade som Journalisten og IT, Medie & Industri samt branchemagasinet Udkom, hvor en række DMJX- 2