REFERAT AF BORGERMØDE - Spørgerunden

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7.december / Leif Hald Pedersen REFERAT AF BORGERMØDE - Spørgerunden EMNE: Omfartsvej ved Ribe TIDSPUNKT: 28. oktober 2015 STED: Ribe Handelsgymnasium Spørgsmålsrunden indledtes af Bjarne Kiholm (BK), som har arbejdet med projektet siden Først A-løsningen, som BK ikke ser nogen mulighed for. Hvis man ser på side 43 i forundersøgelsesrapporten, så er det klart at man ikke kan lave den. De seneste år har man fået at vide at det er et unikt område, og at der skal passes meget på det, og at det er helt fantastisk at Ribe by har marsken ind til byen. Og så omtaler BK Kammerslusen, som nok er det største udflugtsmål overhovedet på landsiden fra Esbjerg til grænsen. Der er åbent døgnet rundt, folk kommer året rundt, og der kommer rigtig mange mennesker. Derfor må Bjerrumvejs udkørsel blive hvor den er i dag. Der skal ikke laves en 3 m høj dæmning til Øster Vedsted. Det vil være synd for turisterne, og det vil være synd for alle de gæster der skal ud i nationalparken, og som bor inde i Ribe by. BK slutter med at sige, ingen Ribe uden skibe. Ribe har været havneby i mange hundrede år, den største ud mod vest. Den har været afbrudt fra havet i 60 år. Havnen har været åben i år. BK siger: skylder vi ikke vores efterkommere en levende havn. Poul Anker Nielsen (PAN), formand for Ribe Handelsstandsforening, som har store interesser i vejføringen, som den er nu. Man har fokuseret på, hvordan virksomhederne får de bedst mulige vækstbetingelser under projektet. Hurtigt efter at man begyndte at drøfte emnet kom der voldsomme reaktioner fra turistbranchen, fra campingpladsen, fra Ribe Byferie og fra andre der er afhængige af turisme. Det nytter ikke at flytte vejen for meget ud, som det vil ske med forslag A. Altså A skal ud. PAN gør opmærksom på Ribe Handelsstands hjemmeside, hvor der på forsiden er en god overskrift som hedder: Ribe porten til Vadehavet. Og hvis det bliver A, så bliver man nødt til at lave sloganet om, fordi man kan ikke komme derud. Man skal sydpå eller nordpå for at komme til Vadehavet. Vadehavet bliver der naturligvis, og det er en af vores største attraktioner. Det kan ikke passe at man for at spare 4 minutters køretid vil lave dette. Og f.eks. automobilhandelen i Ribe har udviklet sig gennem en årrække til at blive omtrent ligeså stor som i Esbjerg. Og flytte millioner i omsætning væk fra Kvickly og fra Føtex, det er farligt. Vi har et godt handelsliv i Ribe, det skal vi passe på, og vi er gode til at hjælpe hinanden med det. Nini Oken (NO) har været med til at starte Facebookgruppen, og NO siger tusind tak til dem, som har skrevet under. NO mener at på den nuværende vej er der stopklodser i form af et lyskryds, en togbane og endnu et lyskryds. På vejen rundt om kører trafikken. Derfor er NO forundret over, at der også i de nye projekter er stopklodser i form af lyskryds frem for en rundkørsel. Og man kunne lave vigepladser for traktorer, og lægge støjdæmpende asfalt. Der er faktisk ret mange ting man kan gøre. Lave tunneller for de svage trafikanter. NO mener ikke, man bør bygge en omfartsvej i naturparken for en besparelse på mellem 2 og 4 minutter. Det er det for det første ikke værd. Og for det andet vil man spare 125 mio. kroner på Beredskabsstyrelsen. Men man vil gerne lave en vej til 550 mio. Det hænger ikke sammen. NO vil hellere have en Beredskabsstyrelse end en ny vej, sådan en dyr vej. Den vi har nu, kan man udbygge og gøre mere tidssvarende. Leif Hald Pedersen (LHP), Vejdirektoratet (VD): Meget af det er jo kommentarer og ikke spørgsmål. Men løsningen er ikke altid rundkørsler, fordi en rundkørsel har også sine ulemper, specielt hvis der er Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

2 SIDE 2 af 12 bløde trafikanter i den. Men kapaciteten i et signalanlæg er alt andet lige større end i en rundkørsel, så man kan få mere trafik igennem. Det behøver ikke nødvendigvis være en stopklods. Man vil få NO: Det er det i dag. ja, det er det i dag, men man vil få en mindre forsinkelse i et lyskryds, frem for en rundkørsel. Det er LHP s faglige vurdering. Hans Jørgensen (HJ) har arbejdet som lokalredaktør på Jyske Vestkysten i Ribe siden 1978 indtil pensionering for 9 år siden. Da HJ kom til byen var der trafikale problemer. Så byggede man motorvejen mellem Kolding og Esbjerg. Den bruger de tyske feriegæster for at komme fra grænsen og op til Henne og Blåvand og Vejers, osv. Det har aflastet området omkring Ribe i betragtelig grad. Trafiktallene dengang på en lørdag formiddag, hvor det er skiftedag, var væsentligt højere end de er i dag, så det beviser, at motorvejen har taget en stor del af trafikken. Og så bliver der snakket om, at der er 800 svær-transporter, som skal igennem, men de kører hovedsageligt om natten. Og svær-transporternes rute bliver tildelt af myndighederne. De mølletransporter, der går fra Esbjerg og sydpå, kunne måske køre af motorvejen, hvor de ikke generer så meget, som de gør ned af hovedvejen. Det bliver også sagt, at en stor del af den trafik der kører på A11 i dag nordfra, skal ind til Ribe. Og omkring 50% af den trafik der kommer sydfra skal også ind til Ribe. Men en omfartsvej, og specielt plan-a, vil ikke gavne de trafikanter overhovedet. Og så synes HJ som andre, at det er fuldstændig vanvittigt at man laver et stort naturområde og markedsfører det som et enestående naturområde, og så splitter man det med en vej. Jesper Holm (JH) sad lige og regnede lidt: der ryger biler igennem i døgnet på vejen, og så er det blevet fremskrevet til at der i 2025 vil ryge igennem. Og lidt hurtig hovedregning: dvs. på 10 timer, er det biler. Det er 150 i timen, og et er cirka 2-2½ bil i minuttet. JH kan ikke se, hvad problemet er, hvis der ikke er et problem i dag. Niels Frederiksen (NF), formand for Lokalrådet i Ribe. NF efterlyser hvad behovet er. Man kan spare 2-4 minutter, men det er mange penge at ofre på 2-4 minutter. Behovet har ændret sig fra dengang Ribe Amt lavede undersøgelsen, hvorfor en ny undersøgelse som belyser trafikintensiteten i dag vil være ønskelig. Det samme, hvis man kigger på forslag til en ny motorvej, Hærvejsmotorvejen og videreførsel af den. Hvad vil den betyde? - endnu mindre trafik herovre, fordi man kommer direkte op. Og så er det rigtigt at det er vejmyndighederne der bestemmer hvilke veje særtransporterne skal køre. Hvorfor ikke benytte motorvejen i stedet for. Den der går til Esbjerg. LHD, VD: Viser slide med trafikudvikling på rute 11 ved Ribe: Dette er trafikudviklingen, som vi konstaterer den i VD på baggrund af vores tællinger fra 1993 til Og som man kan se er der to grafer. Den ene er årsdøgntrafikken, som er nogenlunde sammenlignelig med trafiktallenene i VVM-rapporten. Og det er ganske rigtigt, at juni-døgntrafikken er faldet omkring det tidspunkt, da man åbnede Esbjergmotorvejen. Man kan sige, at lige der var der en top i sommertrafikken, men ellers har den øvrige trafik været meget konstant. Mange andre steder i Danmark har der været en stigende trafik, men den har holdt sig konstant hos jer. Så altså, observationen af at trafikken er faldet væsentligt, det er ikke helt det billede vi har. Og så ville det være rart, hvis man kunne fordele trafikken ud over døgnet, så hvis der er biler fordeler man dem over døgnet. Men sådan er det bare ikke. Også i Ribe er der nogle tidspunkter, hvor der er mere tryk på end andre tidspunkter, og det er selvfølgelig noget vi skal tage med i hensynet, når vi planlægger. Det som man kan se og konstatere er, at der på nogle tidspunkter er en vis forsinkelse. Og så er den relativt tæt på en kapacitetsgrænse. Det betyder, at der skal ikke gå ret

3 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7.december / Leif Hald Pedersen meget galt, før det giver propper i trafikken. Det kan være togforsinkelse, hvis der kommer to tog for tæt på hinanden, det kan også være tung trafik, osv. Så det er et system, som bliver mere og mere ustabilt jo tættere man kommer på en kapacitetsgrænse. Christine Bæksgaard (CB) har boet Ribe i 25 år. Et spørgsmål til VD, som lokalpolitikeren gerne må hjælpe med at svare på. Det er om den anlægs- og samfundsøkonomiske vurdering på side 74/75. CB er enig med alt det der bliver sagt, og har søgt i rapporten for at prøve at finde ud af, hvorfor politikerne stadigvæk peger på A. Første gang CB læste rapporten var det godt nok, i den omgang tager de det hele med. Men da CB læste side 74 og 75, blev hun skuffet og undrede sig. I tabellen på side 75 er inkluderet Co2-udslip og luftforurening. Og det viser at A er den dårligste løsning. Men der står på side 74, at man ikke har medregnet andre miljøomkostninger. Man gør opmærksom på dem, men har ikke medregnet dem. Det er jord- og grundvandsforurening, som ikke er med. Man har regnet på kørselsomkostninger på basis af tidsbesparelse for nord-/sydkørende trafik. Det giver mellem 1½ og 4 minutter fra grænsen til Esbjerg for dem, der kører forbi Ribe. Det giver ingen besparelse, hvis man skal ind til Ribe. Men det er ikke noget som de omkostninger der vil komme for øst-/vestkørende trafik. CB er selv en af dem der vil få virkelig lang vej ind til byen. Når en tværgående vej som Farupvej lukkes, må det koste både tid og kilometer for rigtig mange bilister, både turister og dem som bor her. Man har arbejdet med 4 forslag til dette og YES, tænkte CB, det var godt. Man har arbejdet med A, B-1, B-2 og C. YES. Men hvis man ser på side 74 og 75, så eksisterer C ikke længere. Man har i rapporten skrevet at C vil kunne klare trafikafvikling uden forsinkelse. C vil formindske barriereeffekten mellem Ribe og marsken, også i forhold til nu. C vil forbedre trafiksikkerheden ved Farup/Obbekær-krydset. C vil reducere støjproblemer. C vil koste 420 mio. kroner mindre end A. CB s spørgsmål er: hvis man skal lave en holdbar valid vurdering af anlægsomkostninger og samfundsøkonomi, skal man så ikke tage alle bekendte forhold med i regnestykket? og hvorfor har man ikke gjort det? C er løsningen, en eller anden slags C. CB blev rigtig skuffet over at læse rapporten for tredje gang og tænkte, det er ikke validt fordi man hopper over, hvor gærdet er lavest. Det er svært at lave nogle beregninger, så de er ikke med. C er slet ikke nævnt på side 74/75, og CB går ud fra, at det er det politikerne har kigget på. Helga Theil Thomsen (HTT), VD, siger tak for spørgsmålet og vil svare på en måde der forhåbentligt ikke bliver alt for indviklet. Fordi, de samfundsøkonomiske vurderinger og beregninger foretages efter en bestemt metode, som er udviklet i fællesskab på tværs mellem en række forskellige enheder: Banedanmark, Metroselskabet, Transportministeriet, altså en række af dem der arbejder med at beregne omkostninger og effekter af infrastrukturprojekter. Der er lavet rigtig meget udviklingsarbejde for at finde ud af at gøre det på en rigtig og ensartet måde. Og det har en meget stor værdi at det er ensartet, og det er nødvendigt for at man kan sammenligne projekterne på tværs, sådan så VD ikke udvikler én metode, og i Banedanmark en anden, eller at VD udvikler forskellige metoder for forskellige projekter. Der er der en standardiseret metode og en faglig enighed blandt dem der arbejder med dette fagområde. Og det er korrekt, det er ikke alt, der er med. Det er en ærlig sag, fordi der er nogle ting der er nemme at regne på, og så er der andre ting der ikke er særligt nemme at regne på. Og det forsøger VD altid at forklare, f.eks. påvirkning af natur og rekreative værdier, det er der ikke en standardiseret beregningsmetode for. Man har en metode f.eks. til at beregne omkring Co2-udslip, hvordan påvirkes det, fordi det er ret let, fordi det er jo knyttet op på kørselsomfanget, hvor meget brændstof bilerne bruger, hvad forventer man at der kommer af fremtidig trafik, hvad er udviklingen i energieffektiviteten, osv. Der er nogle kvantitative ting, nogle tal man kan få fat i og putte ind i et regneark og lægge dem sammen med de andre. Men andre miljøeffekter er ikke omfattet af de beregninger, fordi man ikke kan regne på det. VD har så forsøgt, og HTT er ked af, at CB ikke har fundet den side. Man har forsøgt at lave noget metodeudvikling omkring projektet ved at beskrive, hvordan de forskellige løsninger påvirker rekreative arealer. Men der findes ikke en metode til at regne på det, og det er derfor at det er sagligt og fagligt korrekt Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

4 SIDE 4 af 12 at beskrive, hvad der kan regnes på, og hvad der ikke kan regnes på, og så prøve med andre metoder at beskrive, hvad er det for nogle effekter, der kommer på de rekreative arealer. Sanne Stammose (SS), Ribe Camping. Farupvej har været nævnt utallige gange, og er et knudepunkt i snakken omkring trafik. Ribe Camping ligger op til Farupvej. Når man skal noget, skal man op til Farupvej, og man oplever ingen problemer ud over et lyskryds. Det blev sagt tidligere, at det giver trafikprop når man holder for rødt. Og det gør man to gange, dvs. man holder for rødt det ene sted, fordi der er ikke nogen rød linje/grøn linje, som det vist hedder i trafikken, fordi de stopper på forskellige tidspunkter. Så det er der man får trafikkøen og trafikstoppene. Ribe Camping har overnatninger og er nok den største overnatningsvirksomhed i Esbjerg Kommune. Der er mange store overnatningsvirksomheder i Ribe, og der er mange gode virksomheder som hører turismen til. SS bliver skuffet og chokeret og lidt vred, når man fremstiller dette som en mulighed for vækst og fremgang for byen, byens erhverv, OG siger man så efterfølgende, så er det også godt for turismen. Jamen vi ER jo turismen, vi ER jo erhvervet her i byen. Det må man ikke glemme. Prøv at tage turismen væk fra byen, så vil rigtig mange virksomheder følge efter, fordi det er gæsterne der kommer til byen som skaber omsætningen. SS kan ikke forstå at man kan komme i tanker om at lukke Farupvej, det vil give en helt forkert bevægelse på tværs fra vest og ind til Ribe. Hvordan kan man sige at lystrafik er bedre end en rundkørsel? LHP, VD: Lidt trafikteknik: VD tror ikke at et lysreguleret kryds er bedre i alle situationer. Et signalreguleret kryds er rigtig godt hvis der er mange bløde trafikanter. Og et lyskryds giver alt andet lige mere kapacitet. Et lyskryds med to spor i hver retning giver meget mere kapacitet end en rundkørsel med to spor rundt i rundkørslen. Det er fordelen. Ulempen ved lyskrydset er dyrere i drift, og det giver disse stop i trafikken. Men hvis man er tæt på kapacitetsgrænsen, så giver en rundkørsel også stop i trafikken. Og hvis trafikken er ujævnt fordelt, så kan der være nogle der har svært ved at komme ud i rundkørslen, og så tager de chancer og accepterer nogle gap, som ikke er store nok, og så giver det buler. En person fra salen uden mikrofon. LHP, VD: Du må undskylde. Jeg forstod det som et spørgsmål om fordele og ulemper ved en rundkørsel. Altså, er det fordi du foreslår at Obbekærvej/Farupvej skal bygges om til en rundkørsel i stedet for? okay. Det var ikke et spørgsmål, det var en kommentar. Samme person i salen siger noget igen. LHP, VD: Det der med at fjerne toget, det er vist uden for vores gebet. Henrik Præstholm (HP), Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen må af al kraft arbejde mod den vestlige linje, som er i strid med alting vi har planlagt for. Og jeg kan love at foreningen vil gøre alt hvad den kan for at undgå den linje. Det vil sige vi vil også inddrage Natur 2000 dommen fra udlandet. Der ligger nogle domme, som ikke er særligt positive overfor at man bryder Natur 2000 sikringen. Dan Møller (DM). Når vi nu er enige om, at det er rigtig svært at kapitalisere de bløde værdier, de naturmæssige og de landskabsmæssige værdier, så er det vigtigt at man i denne samlerapport får beskrevet det man selv er kommet frem til i sammenfatningen i rapporten. Fordi det er vel denne rapport der skal danne grundlag for politikernes beslutning. Og de politikere der skal tage beslutning om dette, er her ikke i aften. Man har f.eks. kigget på nogle østlige omfartsveje, og der skriver man helt klart i indledningen, umiddelbart øst for Ribe by er der omkring Ribe Å et større Natur 2000 område med høj

5 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7.december / Leif Hald Pedersen naturmæssig værdi, og det vurderes alene af denne grund som urealistisk med en linjeføring middelbart øst for Ribe. Det synes DM er en rigtig god konklusion. Men der er nogle ret firkantede formuleringer VD s vurderinger. DM citerer fra side 46: marsklandskabet er meget sårbart overfor nye tekniske anlæg, da landskabet er åbent og fladt uden bebyggelse og meget lidt beplantning. Omfartsvejen vil derfor have en væsentlig visuel påvirkning særligt i kraft af de høje vejdæmninger. Og: forslag-a vil således have store visuelle konsekvenser for landskabet omkring Ribe og det særlige samspil mellem Ribe middelalderby og marsklandskabet. Og på side 47 står der noget tilsvarende: marsklandskabet er meget sårbart overfor nye tekniske anlæg, da landskabet er åbent og fladt. Nye tekniske anlæg vil opleves som markante og skæmmende set fra marsklandskabet og Ribe. Forslag-A vil derfor have en væsentlig visuel påvirkning, særligt i kraft af de høje vejdæmninger. Disse bemærkninger står der intet om i sammenfatningen, og det synes DM er for dårligt, fordi det er det politikerne læser, og det er det de tager beslutninger på baggrund af. HTT, VD siger at man opfatter det som en kommentar og ikke et spørgsmål. Unavngiven (NN) Der er kommet mange gode indlæg i dag, og det bekræfter den tanke NN har. NN har kørt på det stykke vej der tales om fra 1986 til 1989, og der kunne man tale om at der var meget stærk trafik, rigtig meget. Om lørdagen i Skallebæk-krydset i Varming kunne man faktisk ikke komme over. Det var sådan at man ikke turde køre den vej, fordi hvis der var en bil der stoppede for at man kunne komme ud, så vidste man det var en tysker. Men man vidste ikke om der kom en dansker og overhalede. Det var dødsens farligt, og de lå tæt tæt tæt. NN kørte til Esbjerg hver dag, og der var nogle meget lange køer, og NN har været ude i nogle meget ubehagelige situationer. Senere, i 1996, kørte NN der igen, og da var der overhovedet ingen problemer. Der er næsten ingen trafik på Haderslevvejen i dag. Nu er der også en cykelsti, og det er rigtig godt. Men det behøvede man altså dengang, og det var også dengang at man ansøgte om den. Men NN ved ikke, hvad det er man taler om, hvem er det der vil have de veje. Altså, det er ikke dem fra Ribe. Og så snakker man om 4 minutter. 4 minutter, hvad betyder det, når man sidder i en bil. Det kan betyde én ting: det kan betyde den katastrofe at folk kører forbi Ribe. Det håber NN ikke. Men der bliver i det her overhovedet ikke taget hensyn til Ribe, og vi holder rigtig meget af den. Og vi holder rigtig meget af at stå på pladsen ved slotsbanken og kigge ud over Vadehavet og se solen gå ned. Vi lever med den omfartsvej der er. Men hvis der overhovedet skal laves noget, så udvid den vi har. NN forstår ikke, hvem det er der vil det her. HTT, VD mener ikke det er et spørgsmål VD kan svare på. Men den måde VD arbejder på er at man fra politisk side beslutter sig for at undersøge en eller anden trafikal problemstilling. Det kan være lange strækninger, det kan være konkrete kryds eller lokaliteter, hvor man beder os som vejmyndighed om at undersøge det. VD s opgave er så som vejmyndighed at finde det faglige grundlag i forhold til trafik, miljø, anlæg, økonomi, osv. Og det er også VD s opgave at inddrage offentligheden ved at holde borgermøder, ved at bearbejde høringssvar, og ved at udarbejde en indstilling til transport- og bygningsministeren. Så det er forløbet omkring sådan et projekt. Når VD så er færdige med høringsnotatet, udarbejdes en indstilling til transport- og bygningsministeren. Og så er der grundlag for at træffe politisk beslutning om, hvad det er man gerne vil. Det er sådan de processer fungerer. Martin (M) nævner at der har været talt lidt om de samfundsøkonomiske aspekter. Er der andre projekter hvor man for en halv milliard kan få mere i rente end 4,8%, fordi M synes det lyder af lidt. Og så til VD: når VD skal lave en henstilling til ministeren, laver man så også en prioritering af hvilke projekter der ellers kunne laves i stedet for, altså hvis man ser samfundsøkonomisk på det. Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

6 SIDE 6 af 12 Hans Christian Schmidt: Jeg er jo transport- og bygningsminister, så der er i hvert fald en af politikerne her i dag. Det er en spændende debat vi har, og det er godt, at man er engageret, og det er godt at man får synspunkter frem. Fordi det er jo hele idéen med demokratiet. Det er jo, at når nogen beder om et projekt, så er der nogen der bliver sat til at arbejde med det og finde ud af, hvilke modeller der er. Men for at demokratiet virkelig virker, så gennemarbejder man modellerne og ser, hvad det er, og man hører om folk siger der skulle have været flere ting med, og der er noget der ikke er beskrevet godt nok, osv. Det er hele processen, og den skal vi være stolte over. Og det kan siges med 100% sikkerhed at VD arbejder ikke med noget de ikke har fået besked på. Så er der hvert fald et problem, som vi skal have ordnet. Men det gør VD ikke. Fra salen; hvad gør de så? Jamen jeg skal lige være færdig. Du får jo ordet, men jeg var lige ved at forklare det. Og jeg vil sige til den der havde ordet til sidst, pas nu på med at friste alle mulige rundt omkring i landet, fordi pengene til projektet er til at komme af med for øjeblikket. Det er ikke noget problem. Og spørgsmålet er, om det er en god nok løsning, hvis bare man siger, jamen væk med det hele, vi har ikke brug for noget som helst af det. Der er i hvert fald blevet sagt noget, som har noget med trafik at gøre. Jeg synes man skal bare blive ved med det, som man gør nu. Jeg synes det er spændende at sidde og lytte til, og jeg ved ikke hvor længe det varer, men jeg skal i hvert fald have det hele med. Jeg synes vi skal fortsætte, fordi er jo netop debatten her i aften. Skal det være A, skal det være en af B erne, skal det være C, skal det være en kombination, eller skal der slet ingenting være. Alle muligheder er der jo, og det er den debat som VD lægger op til. Bare for at det ikke skal være VD der skal forsvare, hvad det er vi har bedt dem om, så er det nemmere at jeg gør det. Og jeg var slet ikke minister dengang, men det er sådan set ligegyldigt, for det er jo sådan at vi arver alt. Vi har ansvar for det hele, også det vi ikke engang rigtig er klar over. Men afgørende her er, at der blev lavet et forlig i 2013, og det var faktisk helt tilbage fra Ribe Amt. Vi behandler selvfølgelig det vi får ind. Jeg vil endnu engang sige, den debat der er i aften er ret afgørende, fordi det er jo den vi vil videregive, og det vil VD også, og de skriver det også ned. Og ja, de bånder det endda, så det skal nok blive dokumenteret alt sammen. Og så får ordførerne jo at vide, hvad det var man mente om det. Hvis man inden man beslutter sig ønsker at vi kommer en tur til Ribe igen, så skal vi gerne komme, men så synes jeg det er politikerne der skal komme, så de selv kan fortælle det. Og det er der jo lidt tid til, da det er i januar/februar. Men jeg kommer gerne igen og siger, hvad vi kunne tænke os, og lad os så tage den debat. Men en debat er god, så længe den bare er med dem der til sidst beslutter. HTT, VD takker og vil svare på det korte konkrete spørgsmål. Der blev spurgt: er der andre projekter som har en højere forrentning. Jo, der er nogle der har en højere forrentning, og også nogle der har en lavere forrentning. Næste spørgsmål: er det sådan når VD indstiller, at vi så også kommer med gode idéer til, hvad man ellers kunne udføre. Næh, det gør VD ikke. Det er VD s opgave at foretage en faglig bearbejdning af det projekt, der er undersøgt, og så komme med en indstilling på den baggrund. Lili Olesen (LO) bor på Plantagevej, og har taget sine naboer med. LO mener at de åbenbart er de eneste tre der synes at en vej udenom vil være en god idé. Men hvis ikke det er det, hvad sker der så med folk på Plantagevej. Hvad er fremtiden og hvornår kører bilerne på A-løsningen. LHP, VD siger at det der sker med de folk, og vel mest aktuelt ved C-løsningen, hvor der vil være nogle ejendomme som i dag har ind- og udkørsel fra rute-11. Man vil ved forslag C få mulighed for køre til sin ejendom højre ind og højre ud. Og det vil betyde at man ikke får lov til at krydse, fordi der vil være 4

7 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7.december / Leif Hald Pedersen spor på strækningen, og så skal man køre op og køre rundt. På den måde får man en omvej. Men det er normalt for farligt at lade folk svinge ud over en firesporet vej. Der siges noget fra salen uden mikrofon. LHP, VD: Lad os diskutere jeres problem over kaffen. Thorkild Funder (TF). I 1912 da man lukkede diget ud for Ribe, ophørte det tætte samvær mellem havet og de store enge hele vejen ind til byen. Og det der hedder marsken i dag, det er slet ikke marsk. Skal man besøge en marsk i dag ved Ribe, så ligger den uden for diget. Det man har kunnet opleve før diget lukkede er, at her kan man trække vejret, og at her er der meget højt op til skyerne. Somme tider hænger de lavt, og det er farligt, og åen ser helt anderledes ud end den ellers gør. Byen trækker i stort omfang sit vejr igennem marsken og ikke kun igennem sig selv og alt det gamle træ oven over jorden og neden under jorden. Man har en ret tydelig fornemmelse af, at det bliver A, så vil der komme en mængde nedlagte veje, der vil komme nye veje, der vil komme veje som ikke længere er veje, fordi man er nødt til at medtage klimaet og forandringer som kommer fremover. Det kommer til at ligge højt. Det bliver veje der ligger 3 m over havet, står der i VVM-redegørelsen. Og på side 23 er der på en halv side nævnt 6 alvorlige visuelle nye ting der vil ske pga. det nye anlæg, som bliver lagt ned over det, der tidligere var byens frie åndedræt vestpå, syd, sydvest og nordpå. Dette er ikke et spørgsmål, men det bliver en fantastisk forandring med en sådan myriade af i første omgang kæmpestore vejanlæg, og i det lange løb af helt nye anlæg og helt nye ruter. Om det så betyder stilstand, ja det er svært at vide. Man ved at perlehønen har set ud nogenlunde som den gør nu i hvert fald i 3 mio. år, og det har ikke skadet den. Dette var et reaktionært indlæg der handlede om at trække vejret i Ribe. Helen Stukbjerg (HS), Ribe, har læst i papirerne og ser, at ved dette projekt kan man spare cirka 2½ minut når man kører på vejen. Det vil sige at på en strækning på 80 km fra Tønder til Esbjerg har man altså sparet 2½ minut, eller mellem 4 og 2½ minut. Det koster 372 mio. kroner for at spare 2½ minuts kørselstid. Det synes HS er dyrt. Og så er der særtransporter og omfangsrige transporter. HS ved ikke, hvor de skal komme fra, når de skal omkring omfartsvejen. Enten kommer de fra Toftlund eller også kommer de fra Tønder, med mindre de tager motorvejen omkring Kolding og kører direkte til Esbjerg. Det kan da godt være det vil hjælpe dem på det stykke, hvor der så bliver lavet en omfartsvej, en løsning A eller B. Men resten af vejen, f.eks. til Tønder vil særtransporter ikke kunne komme igennem alle de rundkørsler og de veje som er der. Og det nytter ikke noget at de kan komme igennem 3 km, hvis ikke de kan komme igennem resten af vejen. Så HS kan ikke forstå, at man vil udbygge et lille stykke vej, som ikke hænger sammen med det andet vejområde, hvis man skal køre med særtransporter. LHP, VD siger om særtransporter: I år er der ca.800 særtransporter, og det er en blanding af lange transporter med vindmøllevinger, omfangsrige transporter som vindmølletårne, og tunge transporter i form af huse til vindmøller. De er der i dag, og de kører forbi Ribe i dag, typisk om natten. I projektet har vi forsøgt at sikre at de i fremtiden også vil kunne køre ad rute 11, men at de så vil kunne benytte omfartsvejen for at undgå at få dem igennem byen. Frede Jensen (FJ) har været i transportbranchen i 45 år. FJ mener at forstå ud fra mødet, at man ikke vil have den vej der. FJ havde nok hellere set ud fra transportbranchen, at der var en vej der gik øst om Ribe. Og mht. vindmøller så bliver der sagt her, at man kan bare køre ad motorvejen. Og det kan man altså ikke, for der er noget med højder på motorveje. Nogle af transporterne kommer nede fra Hjortkær ved Aabenraa. Og de kører så på den gamle vej til Esbjerg havn, fordi de ikke kan køre under broerne ude på motortrafikvejen. Vi er nødt til at have gjort noget ved den her vej. Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

8 SIDE 8 af 12 Unavngiven (NN) : Facebooksiden er det positive, og tonen har været pæn. NN er nødt til at nævne dette, fordi der er nogle steder, hvor den er kammet en smule over. Der er nogen der tror at NN personligt har interesse i at få en omfartsvej. NN bor i Jasminparken, og manden som har påstået at NN har personlig og økonomisk interesse i projektet har vist boet der selv, eller gør det endnu. NN skulle kunne score cirka på det. NN har købt sit hus for to år siden og har ingen intentioner om at sælge det. Så er det ligesom sat på plads. Med hensyn til spørgsmålene, så vil NN vide, om infrastrukturen har erfaring med at give flere gæster til byen, og om det har erfaring for at give et bedre erhvervsliv. NN har et spørgsmål-2: handelsstandsforeningen, hvor står man i det her? - NN synes ikke han fik et klart svar på, hvor man står. Var det en løsning-a? - det var det sandsynligvis ikke. Men er det så en B eller en C, eller er det slet ikke noget. Og så vil NN vide, om VD har taget med i betragtning at vejen fra Græstedbro mod Esbjerg ikke bliver til en flaskehals, når bilerne kommer buldrende på en lidt hurtigere måde end de gør i dag. Inge Jensen (IJ) er erhvervsdrivende i Ribe. IJ stiller spørgsmålstegn ved, hvem det er som skal spare tiden. IJ siger ligesom campingpladsen, der kommer rigtig mange turister til byen, og IJ taler med mange af dem. Og IJ har endnu ikke hørt nogen turister brokke sig over, at de har holdt i kø i Ribe, eller at trafikken til Ribe er besværlig. Så IJ undrer sig. Tværtimod hører IJ rigtig meget om, at Ribe er en fantastisk skøn by og har en fantastisk natur. Det eneste de er meget utilfredse med er at der er nogle elendige toiletter og for lidt parkeringspladser. Hvis HCS og vi kunne lave en eller anden lille aftale i aften om at vi sparede nogle penge, så kunne det være vi kunne få lidt til toiletterne i stedet for. Christian Bennedsen (CB) er rimelig træt af at skulle vente på landbrugskøretøjer og alt mulig anden langsomtgående trafik uden om Ribe. CB glæder sig til at HCS en dag sætter sit navn under en anlægslov, hvor der står at der skal være en omfartsvej omkring Ribe, forslag-a. Men når man ser der bliver bygget omfartsveje andre steder i Jylland, så er folk vældig glade for dem, når der er gået et stykke tid. Spørg dem oppe i Varde, de kunne ikke nøjes med én øst om Varde, de skulle også bygge en selv vest om Varde. Og sådan er det, når en omfartsvej er lavet, så er alle glade for den, og handelslivet går ikke i stå. Sådan er det bare når man laver veje, og det er helt umuligt at komme videre uden at der er nogen der protesterer. I 1971 var der linjebesigtigelse for en omfartsvej øst om Ribe. CB satte den af med røde og hvide pinde. Og da var frederne ude og sige at det var helt galt, og det var det selvfølgelig også. Den skulle bare have været længere ud. CB synes man skal være glade for, at staten vil mufle så mange millioner ud vest for Ribe og bygge en god vej der kan holde i rigtigt mange år. Og CB spørger, om den kan blive så høj, så den kan blive et dige, under hensyntagen til vandstandsstigninger og alt det der truer os. De vandstandsstigninger, der trues med, kræver et højere dige ude vestpå, og hvis man nu kunne få omfartsvejen så højt op, så man ikke skulle bygge et dige ude vestpå én gang til, så var det jo ikke så ringe. Hvor højt kommer den op, den vej? LHP, VD: Vejen er overhovedet ikke designet som et nyt dige, og det vil være et helt andet projekt. Men den ligger relativt højt for at den er sikret i forhold til de vandstandsstigninger vi kan risikere at få med klimaændringen. Det var den ene ting. Og så var der tidligere et spørgsmål: hvis nu man udbygger ved Ribe, hvad betyder det så for vejen længere nordpå. Vi har lavet en forundersøgelse som dækker helt fra Tønder til Esbjerg, og der konstaterede man, at de væsentligste problemer er omkring Ribe og et par andre steder længere sydpå. LHP har spurgt Vejdirektoratets lokale trafiktekniske folk, som siger at der ikke er væsentlige trafikale problemer, når man kommer nord for Græstedbro og kører mod Esbjerg.

9 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7.december / Leif Hald Pedersen Kurt Jensen (KJ) bor på Farupvej i Nørrelundparken. KJ vil rette en tak og har et spørgsmål til forligskredsen. Takken går til VD. KJ synes det er en rigtig flot rapport der er lavet. VD har kigget på rigtig mange ting, og KJ er specielt glad for de 4 plancher, som blev vist i dag, nemlig fordele og ulemper ved de 4 løsninger. Forespørgslen til forligskredsen går på: når nu der er projekter nok at give penge til, og i 2012 eller 2013 bevilgede forligskredsen 372½ mio., hvor stor er sandsynligheden så for at man kan få forligskredsen til at gå ind for en løsning der i dag koster 530 mio., eller ville man se sit snit til at slippe af med 110 mio. til løsning C. Anders Kronborg (AK), udvalgsformand, Esbjerg Kommune. AK synes der har været en rigtig god debat, og AK er stolt af at være borger i en kommune, hvor man i en god tone både kan diskutere for og imod med hinanden. Der bliver spurgt, hvem der synes dette er en god idé. AK har den holdning, og det har Esbjerg Kommune også. Og som viceborgmesteren sagde, når vi har valgt politikere, så har vi krav på at vide, hvor vores synspunkter er henne i forhold til en sådan sag. Og vi har ikke lagt skjul på i denne sag, at vi tror at en løsning A er den rigtige model. Det der bekymrer os rigtig meget, og som vi er nødt til under alle omstændigheder at tage højde for, det er som VD siger, at kapacitetsgrænsen er ved at være nået i forhold til det eksisterende vejnet. Og det kunne man måske uddybe. Der skal ses på alternativer, hvis vores vækst skal fortsætte, både i forhold til Esbjerg havn, i forhold til transporterne derop, og i forhold til den øgede trafikmængde der kommer over år. Og der er det jo det muliges kunst i forhold til det her. Og vi har peget på, at vi tror løsning A er den bedste mulighed. Og så vil AK sige til transportministeren, at han er overbevist om, at det er man kloge nok til at finde ud af. Og så håber AK at man ikke tager alle pengene, hvis man tager noget, fordi et eller andet skal det ske, som vi har behov for. Vi er alle sammen enige om, at vi SKAL på en eller anden måde have udbygget det eksisterende. Der er ét indlæg der gjorde indtryk på AK: det lille indlæg fra Plantagevej. Og der er ingen tvivl om, at der har vi en udfordring i forhold til de borgere, der bor på den strækning i forhold til trafikmængde. Det tror jeg også alle har sympati for. Otto Olsen (OO) har læst at der var tale om en firesporet vej, og OO havde forventet at den skulle gå fra Græstedbro til rundkørslen syd for Ribe. Den ville løse de problemer der har været talt om mht. beskyttelse af marsken, og den ville også kunne tage højde for langsomkørende landbrugsredskaber og andre. Så OO havde ventet et forslag om en firesporet vej fra Græstedbro til rundkørslen syd for Ribe. Arne Johansen (AJ) i forlængelse af OO: det er rigtig fint med en firesporet vej fra Græstedbro helt ned til rundkørslen. AJ synes der er en ting, man har glemt: at tænke havet ind i Ribe. Havet er vigtigt. Hvis ikke vi havde haft det, så var vores øvrige baggrund for byen ikke opstået. AJ foreslår at der laves en bredere vej, i hvert fald rundt omkring byen. Og AJ foreslår også, at man laver en bro, så de hollandske brede både og fladbundede både kan komme ind til byen. Det vil uden tvivl gavne turismen. Sammen med domkirken og de gamle huse vil det øge indtjeningen. Og der er nogen der snakker om, at vi har en stor indtjening fra turisterne, så det vil være til gavn for os alle. Spørgsmålet er så, vil VD og ministeren indtænke forslaget om en bro, en klapbro, i det endelige projekt. HTT, VD siger tak for kommentarerne. VD vil ikke på nuværende tidspunkt lægge sig fast på, hvad det er for en indstilling der kommer. Der er udarbejdet et fagligt grundlag, VVM-undersøgelsen, der er møde her i aften, der er en høringsrunde frem til slutningen af november, og VD vil efterfølgende udarbejde en indstilling til ministeren Hans Christian Schmidt: Man har fundet ud af, at de 372 mio. i forhold til projekt A og B ikke når sammen. Man skal altid passe gevaldigt på med hvad man siger midt i finanslovsforhandlinger, som jo kører lige nu. Men det, der er budgetteret ind, er jo de penge som er afsat, og det er også det der er på Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

10 SIDE 10 af 12 finansloven. Og så vil nogle af jer sige, hvad så hvis det bliver dyrere. Det skal forligskredsen for det første diskutere med hinanden og finde en løsning på, og så skal det selvfølgelig afspejle sig i en finanslov eller en anden måde, som de penge skal findes på. Så det fuldstændige og direkte svar er: der er de penge, der er afsat. De rækker ikke til alle de forslag vi har set, men der er nogle af forslagene, som man godt kan se, at de rækker til. HCS har ikke nogen forestilling om, at man er gået ind i det her arbejde fra nogle partiers side, i hvert fald ikke fra regeringens side, for så at sige, vores formål er at tage dem alle sammen igennem. Det giver ingen mening. Og så er der spørgsmålet om en klapbro. HCS kan godt høre at der er mange som siger noget om, hvorvidt sådan en klapbro kan bygges ind i en af de andre modeller. Men HCS vil ikke svare på det, fordi der er en proces man skal overholde. HCS ved godt, at hvis han begynder at sige noget her, så bliver det mellem ham og journalisterne. HCS beder om at man forstår, at det har været uhyre nyttigt med alle de oplysninger, der er kommet frem på mødet, for de bliver jo videregivet, både af VD men også af HCS, når der bliver afholdt forligskredsmøde. Så HCS synes han har fået rigtig mange gode input og siger tak for dem. Det står lysende klart, hvad det er for budskaber man kommer med, både på den ene og på den anden fløj, og dem tager man med hjem. Der er jo heller ikke SÅ længe til januar/februar. CB: Denne gang er det en bemærkning og ikke et spørgsmål. CB vil sige til de folk, som bor på Plantagevej, at der er fuld forståelse for deres frustrationer. Når man mener det er en dårlig idé at flytte vejen udad i marsken, er der virkelig mange hensyn at tage. CB har kigget i rapporten igen. Ved løsning A skal der eksproprieres mellem 5 og 10 huse. Ved løsning-c skal der eksproprieres mellem 0 og 2 huse. Og når man snakker om ekspropriering af huse, er det rigtig træls. Hvis det er så forfærdeligt at bo på Plantagevej, kunne man så ikke ekspropriere alle husene i stedet for de huse, som vil blive eksproprieret ved A. Og så har man så plads ved C til at gøre noget andet, så er man ikke klemt inde. Så kunne man plante nogle træer. Så kunne man lave et flot miljø. Altså, ekspropriering af huse er træls, og CB siger det med fuld respekt. Men lige nu det 10 familier ved A, der får deres hus eksproprieret. Hvorfor ikke tage 10 familier i C og løse alles problemer. NO: Man siger at der kommer meget trafik nordfra. Det er noget med 63% som man sagde skulle ind til Ribe. Så er der jo ikke mange procent der går sydpå. Så derfor har NO svært ved at forstå, at når det er 63% der skal ind til Ribe og resten skal udenom, så er det jo ikke ret mange. Vil man så senere begynde at se på de små landsbyer sydpå, Hviding osv. Der kører man bare igennem byen. Der er ingen stopklodser i form af lyskryds. Men begynder man så også at se på udvidelse med en omfartsvej igennem de små landsbyer for at undgå at trafikken kommer igennem der? - fordi, det er jo kun enkeltspor. Så man vil gå fra 4 spor, 2 spor i hver retning, ned til enkeltspor, når man går syd for. Og så er der de store vindmølletransporter. Når de kommer til Damhus, så er de er væltet nogle gange. Så hvad er problemet med at de transporter kommer igennem Ribe nu. Problemet er jo ude ved Damhus, hvor de vælter og har svært ved at komme igennem. Man kunne måske bruge nogle af pengene på at hæve broerne på motorvejen, fordi så kunne de jo bruge den. Det var bare en løsning. Marianne Steffensen (MS) er sådan rimelig nytilflytter i Ribe har kun boet der i 19 år og bor ude i Græstedbro. MS kører af og til bag langsomtgående traktorer osv. MS synes ikke det er det store problem, fordi MS valgte at flytte til Ribe kommune, valgte at flytte til Danmarks ældste by. Og Danmarks ældste by, den skal vi passe på. Fordi, hvis vi ikke passer på den, så har vi den ikke om 25 eller om 100 år. Så vi låner den af vores børnebørn, og det synes MS vi skal have meget stor respekt omkring. Og så snakker man om trafikudvikling. Fra 1993 til 2015 er årsdøgntrafikken stort set uændret. Vi ved dog alligevel at trafikken på landsplan er steget. Så hvis den stort set er uændret her, så ville det have været meget værre, hvis vi ikke havde haft den motorvej, som har trukket rigtig meget af den tunge

11 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7.december / Leif Hald Pedersen trafik. Tidligere synes MS at det var meget svært at komme ind til Ribe og ud af Ribe. Det er det ikke i dag. MS vil også sige tak til AK fordi han er den første som har sagt, hvor humlen ligger begravet. Vi skal have trafikken ned på Esbjerg havn, det vil MS give dem ret i, det er vigtigt at der er trafik dernede, og MS har set rigtig mange vingetrafikker på motorvejen. Så lad dem dog bruge den vej, og lad os beholde Danmarks ældste by, og lad turisterne se, hvordan her er. Og vi vægter naturen højere end 4 minutter fra grænsen til Esbjerg. Unavngiven (NN) : Vi sidder hernede som sympatisørerne, også for de folk der bor på Plantagevej, dem der bor på Troelsvej, og dem der bor på Skillemarksvej, altså bor parallelt med, og den trafikstøj de lever med i dag. NN spurgte før om det er erfaringen, at en bedre infrastruktur i forhold til løsning-a eller B giver mere erhverv og flere gæster til byen. Der er ingen tvivl om, at vi har mistet rigtig mange gæster, da motorvejen fra Kolding til Esbjerg kom. Dem skal vi gerne have tilbage igen, men så skal vi have bygget den vej i en fandens fart. Undskyld. Ordstyrer Jesper Frost Rasmussen: Ordstyreren takkede. Inden VD samler op på de spørgsmål der er givet, så vil han orientere om, at Esbjerg Kommune også indgiver et høringssvar i processen, og det bliver behandlet politisk i de kommende uger. Som AK og ordstyreren gav udtryk for i starten, har en klar tilkendegivelse været givet tidligere i de for-høringer der har været om behov for at finde en løsning, ikke nødvendigvis for Ribe by, men for at sikre transporten fra syd til nord. Og det har været den samme tilkendegivelse, at løsning-a samlet set vurderes som den bedste løsning. Men vi lytter selvfølgelig også til alle de bemærkninger der kommer herfra i dag, og de indgår også i den vurdering der skal laves, når den skal behandles i Esbjerg Kommune. Men VD vil lige svare på det, og så kommer kaffe og andet lige om lidt. Indlæg fra salen uden mikrofon Hans Christian Schmidt svarer gerne på det. Det havde været en god idé at undersøge forholdene, som der var herude. HCS synes at hans svar har været meget direkte. Når HCS kører tilbage til København igen, så kan han sidde og fundere over det. HCS kan godt se, at fra 372 til 531, mangler der penge. Og det er ikke det nemmeste at få fat på i dag. Det er nemmere at komme af med dem. Og det er en god idé at komme med jeres input her under debatten. HCS vil ikke begynde at vurdere på, hvilke projekter der lyder godt. HCS har hørt det forslag AJ kom med og synes at AJ skulle sende det ind. HCS har også hørt folk der har sagt, at det med klapbroen var godt, og at det kunne kombineres med noget andet. Altså, når man har muligheden, så skal man da udnytte den. I alle tilfælde tyder meget på at vi kommer til at debattere, hvordan det her løses. For i tilfælde af, at der ikke er flere penge - og det skal HCS i hvert fald nok afholde sig fra at love lige nu - så bliver det jo sådan, at så skal man finde nogle metoder, hvorpå man kan sammensætte det her på en anden måde. Det HCS synes er rigtigt, er at man skal da passe på, at man i bar ivrighed efter at komme af med noget, ikke giver det hele væk. Det plejer man ikke at gøre på den her egn. Man plejer lige at se sig for, om der var noget man kunne bruge af det, der nu ligger der. Så HCS synes man skal prøve at give et bud på, hvad man selv synes om det. Og HCS vil ikke svare alle de andre steder, hvor man gerne vil have penge. Men det er rigtigt, der er rigeligt at tage fat på. Men det har været en god aften. LHP, VD: Omkring særtransporterne, så er de ikke det primære argument for at lave en vejudvidelse, men VD siger: Hvis vi laver en vejudvidelse, så vil det være klogt at tænke særtransporter ind i det. Og hvis vi laver en ny vej, som går mere eller mindre uden om byen, så vil det være svært at argumentere for at særtransporterne stadigvæk skal igennem byen. Så vil vi hellere lave en vej derude, som kan Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

12 SIDE 12 af 12 håndtere særtransporter. De særtransporter kører der i dag. Og så spørges der om, hvis man udvider ved Ribe betyder det så at behovet forplanter sig til i det tilfælde længere sydpå. Selve vejanlægget ved Ribe vil ikke give ret meget ekstra trafik. Der er lavet en forundersøgelse som kigger hele vejen fra Tønder til Esbjerg, og der har man identificeret nogle steder med de største trafikale udfordringer, og Ribe er et af dem. Og så er der en eller to lokaliteter længere sydpå, som man kan kigge nærmere på. Det ligger i forundersøgelsen. Men det er ikke sådan at fordi man bygger noget ved Ribe så bliver det automatisk et kæmpe problem et andet sted. HTT, VD: Der var også nogle bemærkninger omkring ekspropriationer, og der var nogle bemærkninger og spørgsmål omkring effekten af en omfartsvej. VD kan ikke svare konkret på, hvad effekten af en sådan omfartsvej vil være, og der er en række grunde til dette. Det er svært efterfølgende at vurdere, hvad der konkret kommer af effekter på erhvervslivet, f.eks. i forhold til en omfartsvej. Man prøver at vurdere f.eks. 15 år efter at man har fået en omfartsvej, og så ser man, hvordan det gik med erhvervslivet. Og så skal man sørge for at korrigere for alt det andet, der er sket i samfundet i mellemtiden. Og det er svært. Og for det andet er det sådan, at vejanlæg og erhvervsliv og bysamfund er forskellige, og derfor er det også rigtig svært at udlede generaliseret viden. I forhold til ekspropriationer: som LHP nævnte, så foreslår VD at man snakker med LHP og VD s landinspektør omkring de konkrete problemstillinger, som blev nævnt. Det er en god idé og prøve at tage det i et mindre forum. Og forslaget om at man i stedet for de penge man kunne bruge til at ekspropriere 5-10 ejendomme ved løsning-a, så kunne man ekspropriere 5-10 ved løsning-c. Når myndighederne går ud og eksproprierer borgernes ejendom, så gør man det til de projekter man har brug for. Man eksproprierer ikke som vinden blæser. Så det er ikke et forslag som lige kan gennemføres. Ekspropriationer er knyttet op på anlægsloven og knyttet op til det projekt, der skal gennemføres. HTT takkede for de mange indlæg, afsluttede mødet og fortalte, hvad den videre proces er: høringsperioden løber frem til 25.november. Forløbet på dette møde bliver også dokumenteret, og hvis der er noget man gerne vil uddybe, noget man gerne vil nævne igen, så kan man skrive til VD. Høringssvarene bliver så bearbejdet, sammenfattet og offentliggjort. Og efterfølgende bliver der udarbejdet en indstilling til ministeren.