VVM Ribe omfartsvej Høringsnotat 2. offentlige høring

Transkript

1 Dato 3. marts 2016 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/11 VVM Ribe omfartsvej Høringsnotat 2. offentlige høring Indledning og baggrund Vejdirektoratet gennemfører en planlægningsundersøgelse kaldet en VVM-undersøgelse af en ny omfartsvej ved Ribe. Undersøgelsen er bestilt af transport- og bygningsministeren, og tager udgangspunkt i den forundersøgelse Vejdirektoratet gennemførte i 2012 for hele rute 11-strækningen fra Tønder til Esbjerg. Kommissoriet for VVM-undersøgelsen beskriver, at to alternative forslag vest om Ribe skal undersøges. Efter normal praksis er der også undersøgt en løsning, hvor den eksisterende vej udbygges (0- alternativ). VVM-undersøgelsen blev indledt i efteråret 2013, hvor der blev gennemført en indledende offentlig høring, hvor borgere, virksomheder og organisationer havde mulighed for at komme med forslag til løsninger som foreslås at indgå i undersøgelsen, samt gøre opmærksom på forhold, som undersøgelsen bør være særligt opmærksom på. Der blev som en del af den indledende offentlige høring afholdt et borgermøde 28.oktober 2013 på Handelsgymnasiet Ribe. På baggrund af den indledende offentlige høring blev også to løsninger for en østlig omfartsvej samt løsninger der muliggør sejlads med høje skibe til Ribe inddraget i VVM-undersøgelsen. VVM-redegørelsen blev offentliggjort 29. september 2015, hvorefter redegørelsen var i offentlig høring frem til 25. november Som en del af den offentlige høring blev der afholdt et velbesøgt borgermøde 28. oktober 2015 på Handelsgymnasiet Ribe. Slides og referat fra borgermødet findes på projektets hjemmeside Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Figur 1: Undersøgte linjeføringer: Forslag A, forslag B, forslag C samt to forskellige østlige linjeføringer. 2

3 Høringssvar oversigt Vejdirektoratet har registreret i alt 135 høringssvar. Af disse er 109 høringssvar fra privatpersoner og landbrug, 13 høringssvar fra organisationer, 9 fra virksomheder og fire fra myndigheder. Blandt høringssvarene er tre større underskriftsindsamlinger, hvor i alt personer har skrevet under på en erklæring imod en omfartsvej, mens 574 medlemmer af en Facebook-gruppe støtter en omfartsvej. Ca. 40 høringssvar udtrykker, at man er imod en omfartsvej. Ca. 45 høringssvar udtrykker, at man konkret er imod forslag A, mens ca. 15 udtrykker at man konkret er imod forslag B1 eller B2. Ca. 25 høringssvar udtaler sig til fordel for forslag C eller andre løsninger, der indbefatter forbedringer på den eksisterende rute 11 ved Ribe. Flere af de 135 høringssvar indeholder synspunkter for eller imod flere af de præsenterede forslag. En oversigt over alle høringssvar findes i bilag. 1. Her kan man på skematisk form se hvilke synspunkter eller emner, de enkelte høringssvar behandler, ligesom en række supplerende synspunkter er refereret kortfattet. Et samlet dokument med alle registrerede høringssvar findes som bilag 2. Nedenfor er synspunkter i høringssvarende behandlet tematisk: Samfundsmæssige effekter ved en omfartsvej Betydning for natur, Natura 2000 og nationalpark Visuelle forhold og visualiseringer fra terræn Nabogener og støjbelastning ved de forskellige forslag Lukning af skærende veje Bløde trafikanter Erhvervslivets forhold Særtransporter Oversvømmelsesrisiko evakueringsveje og bagvand Trafikale udfordringer på nuværende rute 11 Forbedring af nuværende rute 11 Østlige linjeføringer for en omfartsvej Besejling af Ribe med høje skibe Ændret udformning af forslag A Samfundsmæssige effekter ved en omfartsvej Flere høringssvar giver udtryk for, at den økonomiske omkostning ved anlæg af en omfartsvej ikke står mål med de samfundsmæssige gevinster. Vejdirektoratets bemærkninger: I VVM-undersøgelsen er de samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved en omfartsvej kvantificeret i form af værdisætning af en række ikke-økonomiske parametre, herunder tidsgevinster for trafikanter, færdselsuheld, omvejskørsel, luftemissioner og støj samt de økonomiske omkostninger forbundet med at anlægge og drive vejene. Den samfundsøkonomiske gevinst af et nyt vejanlæg beregnes efter standardiserede metoder og ved hjælp af en model godkendt af Transportministeriet og Finansministeriet. Resultatet udtrykkes f.eks. som en samfundsøkonomisk forrentning i procent. I VVM-redegørelsen findes på side en mere detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden. På nuværende tidspunkt vurderes infrastrukturprojekter med en samfundsøkonomisk forrentning på 4 % eller mere som samfundsøkonomisk rentable. Forslag A og forslag B har en samfundsøkonomisk 3

4 forrentning over 4 %, og må derfor vurderes som rentable. Det er metodisk vanskeligt at opgøre tidsgevinsterne ved forslag C, men den samfundsøkonomiske forrentning af forslag C vurderes at ligge i intervallet 3,5 5 %. Det er primært tidsgevinsterne for trafikanterne som bidrager til den samfundsøkonomiske gevinst ved projekterne. En samfundsøkonomisk forrentning på omkring 4 % er ikke atypisk ved etablering af nye omfartsveje. Betydning for natur, Natura 2000 og nationalpark Flere høringssvar finder at anlæg af forslag A gennem Natura området og Nationalparken vest for Ribe ikke er foreneligt med målsætningerne for området. Vejdirektoratets bemærkninger: I VVM-redegørelsen beskrives i hvilket omfang de forskellige forslag vil påvirke beskyttet natur. Forslag A påvirker Natura området mere end forslag B, mens forslag C ikke har indflydelse på Natura 2000-området. VVM-redegørelsen indeholder en såkaldt Natura 2000-konsekvensvurdering, der i detaljer beskriver projektets påvirkning på området og de arter der er grundlaget for at området er Natura 2000-beskyttet. To domme fra EU-domstolen har rejst usikkerhed om tolkningen af reglerne for beskyttelse af Natura 2000-området, og på den baggrund har Vejdirektoratet forelagt projektet for Naturstyrelsen. Naturstyrelsens vurderer samlet, at der ikke er grundlag for at antage, at påvirkningen fra en evt. gennemførelse af forslag A har et omfang, så det kan påvirke Natura 2000-områdets samlede integritet. På denne baggrund finder Vejdirektoratet, at vejens forløb gennem Natura 2000-området ikke er en hindring for gennemførelse af projektet. Naturstyrelsen vurderer desuden at forslag B ifølge habitatvurderingen kun vil indebære marginale påvirkninger af Natura 2000-området og vil i begge de foreliggende varianter (B1 og B2) kunne gennemføres uden konflikt med Natura 2000-interesser. Visuelle forhold og visualiseringer fra terræn Mange høringssvar udtaler sig kritisk om den visuelle virkning af en ny vej over marsken vest for Ribe (forslag A). Man finder at anlægget vil være skæmmende og begrænse udsynet mod vest. Naturstyrelsen finder, at der bør udarbejdes visualiseringer, som viser forslag A set fra terræn. Vejdirektoratets bemærkninger: I VVM-redegørelsens kapitel om miljøvurdering er bl.a. en sammenfatning af den landskabsfaglige vurdering. Her står om forslag A: Forslag A vil således have store visuelle konsekvenser for landskabet omkring Ribe og det særlige samspil mellem Ribe middelalderby og marsklandskabet. I forslag A er omfartsvejen ført over Farupvej i en højde, der gør det muligt at holde cykelstien langs Farupvej åben. Derfor ligger omfartsvejen ca. 4 meter over terræn på dette punkt, og har et svagt fald frem til Ribe Å, hvor åen krydses i samme højde som Ringvejen. Syd for Ribe Å ligger omfartsvejen mindst i 4 meter over havet af hensyn til klimasikring af vejen. Stiunderføringen ved Farupvej og klimasikring for fremtiden er altså begrundelserne for den relativt høje vejdæmning over marsken. Der er i landskabsanalysen udarbejdet visualisering af forslag A set fra luften og fra toppen af Ribe Domkirke. På baggrund af høringssvarene fra Naturstyrelsen m.fl. udarbejdes supplerende visualiseringer af forslag A set fra terræn. De supplerende visualiseringer vil vise forslag A fra Riberhus Slotsbanke, fra Ringvejens krydsning af Ribe Å samt fra Jernkærvej. De tre nye visualiseringer findes på projektets hjemmeside på 4

5 Nabogener og støjbelastning ved de forskellige forslag Et par høringssvar omhandler nabogener i Ribe middelalderby på grund af trafikken på Ringvejen. Der bliver argumenteret for, at flytning af trafikken til forslag A vil afhjælpe dette problem for beboere i Ribe middelalderby. Andre ønsker i stedet for, at der gennemføres andre initiativer for at begrænse støjbelastningen fra Ringvejen, herunder hastighedsbegrænsning og anvendelse af støjreducerende asfalt. Flere beboere omkring Plantagevej beskriver store gener fra trafikken på den eksisterende vej, og ønsker generelt så meget trafik som muligt flyttet til en ny omfartsvej. Et alternativt forslag går på at staten skal tilbyde ekspropriation af støjbelastede boliger. Vejdirektoratets bemærkninger: VVM-redegørelsen beskriver i detaljer de støjmæssige konsekvenser ved de forskellige forslag. Forslag A og forslag B vil give en væsentlig reduktion i den samlede støjbelastning for boliger, mens forslag C vil give en lille reduktion i forhold til en situation, hvor der ikke foretages ændringer på vejnettet. Støjreduktionen i forslag C opnås primært ved etablering af støjskærm på en strækning på østsiden af Plantagevej. Denne samlede reduktion dækker dog over, at nogle boliger vil få en forøget støjpåvirkning, mens andre vil få en mindre støjpåvirkning. Selv om forslag A forventes at flytte ca. halvdelen af trafikken væk fra Ringvejen, viser støjberegningerne kun en meget begrænset reduktion i støjniveauer i den vestlige del af Ribe middelalderby. Det vurderes som problematisk at opsætte støjskærm langs med Ringvejen, da dette vil have en væsentlig negativ indflydelse på indkik til Ribe fra Ringvejen og på udsyn over marsken fra Ribe by. En reduktion i hastigheden på Ringvejen fra 80 km/t til f.eks. 60 km/t vil medføre en lille, men dog hørbar, reduktion i støjniveauet på ca. 2,8 db lige ved vejen. Reduktionen i støjniveauet vil dog kun ske hvis gennemsnitshastigheden rent faktisk reduceres til 60 km/t. For trafikanterne vil en reduceret hastighed have en negativ konsekvens i form af større tidsforbrug. Lukning af skærende veje Etablering af en ny omfartsvej vest om Ribe vil have væsentlig indflydelse på de skærende lokalveje. Flere høringssvar behandler generne ved omvejskørsel og de konsekvenser vejlukninger vil have på trafikken på det øvrige vejnet. Der er i dag en del landbrugsrelateret trafik på det eksisterende vejnet, og flere landbrug vil efter etablering af en omfartsvej få væsentligt længere køreafstande mellem gården og bedriftens marker. Denne omvejstrafik vil dels være en økonomisk omkostning for bedrifterne dels belaste vejnettet med landbrugsrelateret trafik. Campingpladsen frygter, at lukning af Farupvej for biltrafik ved omfartsvejen (forslag A) vil betyde mindre omsætning. En række privatpersoner ser omvejskørsel for biltrafik mellem Ribe og deres bopæl som et problem. En virksomhed på Degnevej ser øget trafik på vejen som et problem, da denne trafik vil kunne komme i konflikt med virksomhedens interne trafik på tværs af vejen. Vejdirektoratets bemærkninger: Det vurderes ikke muligt at etablere en højklasset omfartsvej ved Ribe uden at dette medfører lukning af skærende lokalveje. Grundvandsforhold i området gør det yderst bekosteligt at føre skærende lokalveje under omfartsvejen i tunneler, og overføring af skærende veje vil medføre begrænsninger i mulighederne for at anvende omfartsvejen til omfangsrige transporter. Desuden vil nærheden til jernbanen på den nordlige del af strækningen betyde at en skærende vej også skal føres over jernbanen. Endeligt vil overføring af skærende lokalveje på broer fremstå som iøjnefaldende fremmedelementer i det flade landskab omkring Ribe. 5

6 Der er som et element i VVM-undersøgelsen gennemført en mindre analyse af de tids- og afstandsmæssige ulemper ved lukning af de aktuelle lokalveje nord for Ribe Å. På baggrund af denne analyse har Esbjerg Kommune accepteret de foreslåede vejlukninger. Vejdirektoratet anerkender, at enkelte landbrug vil få en betydelig omvejskørsel til nogle marker, som ejes eller lejes af bedriften. Der vil i forbindelse med projektet blive tilbudt en frivillig jordfordeling, således at generne på bedrifterne reducere mest muligt. I forslag A og B etableres cykelsti på den nye Kærbølvej, og i forslag A vil det forsat være muligt at køre ad Farupvej under omfartsvejen på cykel. Forlægningen af Bjerrumvej til Degnevej vil give en lille omvejskørsel for cyklister, men vil til gengæld være en væsentlig mere sikker løsning end den nuværende krydsning af omfartsvejen ved Bjerrumvej. På Degnevej har en virksomhed i dag en betydelig intern trafik på tværs af kommunevejen. Overkørslerne til virksomheden fremstår ikke særligt veldefinerede, og Vejdirektoratet vil anbefale at der etableres egentlige overkørsler til ejendommen, således at den krydsende trafik sker på veldefinerede krydsningspunkter og vigepligtsforholdene fremstår mere entydige. Det skal understreges, at dette spørgsmål henhører under den kommunale vejmyndighed. Bløde trafikanter I flere høringssvar udtrykkes bekymring for den omvejskørsel cyklister vil blive udsat for i de forslag hvor Bjerrumvej lukkes, og enkelte udtrykker også bekymring for omvejskørsel for cyklister fra Farupområdet. Mange høringssvar beskriver forslag B s og forslag C s niveaufri løsning (tunnel) for cyklister og fodgængere ved krydset Plantagevej / Farupvej / Obbekjærvej som en god løsning. Vejdirektoratets bemærkninger: Cyklister mellem Ribe middelalderby og Kammerslusen vil få en omvej på i størrelsesorden 800 m. i de forslag hvor Bjerrumvej lukkes. På positiv-siden tæller dog, at krydsningen af rute 11 vil ske i en tunnel ved Degnevej, hvilket er væsentlig mere trafiksikkert en den nuværende krydsning ved Bjerrumvej. I nord vil der både i forslag A og forslag B1/B2 være en stitunnel lige syd for Kongeåen samt cykelsti på Kærbølvej. Det vil således kun være de cyklister, der i dag benytter Jedstedvej og Hillerup Markvej som vil få en omvej. Cyklister ad Kærbølvej vil få bedre vilkår end i dag, når der etableres cykelsti langs vejen. Forslag A vil betyde, at Farupvej lukkes for biltrafik og at Jernkærvej lukkes. Cyklister fra de to vestligste ejendomme på Jernkærvej vil få en omvej på ca. 1,1 km til Ribe. Cyklister fra området omkring Farup vil ikke få omvejskørsel. Vejdirektoratet er enig i synspunktet om, at en tunnel ved Farupvej/Obbekjærvej til bløde trafikanter vil være en god løsning i forslag B1, B2 og C. Erhvervslivets forhold Flere lokale erhvervsvirksomheder og organisationer er imod en omfartsvej af hensyn til det lokale erhvervsliv. Man frygter at en omfartsvej vil reducere byens kundegrundlag samt gøre det mindre attraktivt at være turist i Ribe. Ribe Fælles Markedsføring, der her repræsenterer 17 lokale virksomheder primært indenfor turist- og publikumsrettet erhverv, fraråder forslag A og i nogen grad også forslag B, da man samlet set vurderer, at vejanlæg over marsken, samt lukningen af Farupvej for biltrafik og forlægningen af Bjerrumvej, vil gøre Ribe mindre attraktiv for turister og gæster. 6

7 Flere landmænd og en maskinstation fremhæver problemet med omvejskørsel for langsomkørende landbrugskøretøjer. Andre erhvervsvirksomheder, regionale organisationer og Esbjerg Kommune er fortalere for en omfartsvej, da man finder at en omfartsvej er et vigtigt element i et effektivt regionalt vejnet, der på længere sigt kan kobles på et forbedret vejnet syd for grænsen. Desuden vil omfartsvejen være til gavn for erhvervsudviklingen, herunder bl.a. for Esbjerg havn og de virksomheder der står for transporterne til/fra havnen. Vejdirektoratets bemærkninger: Som en del af forundersøgelsen for udbygning af rute 11 og 24 blev i 2012 gennemført en erhvervsundersøgelse. Denne undersøgelse viste i lighed med ovenstående udsagn, at forskellige dele af erhvervslivet ser meget forskelligt på spørgsmålet om en omfartsvej ved Ribe. Nedenfor er to citater fra undersøgelsen: For erhvervslivet er det vigtigt at kunne nedbringe køretiderne og overholde køre-hviletids bestemmelser for at holde driftsomkostningerne nede. Dermed er deres behov, at der på sigt sikres et stabilt flow langs ruten, hvor langsomme landbrugskøretøjer ikke på samme måde kan nedsætte hastigheden på længere strækninger. Virksomhederne fremhæver især Ribe som en betydelig trafikal flaskehals, ligesom der er bred enighed om, at hastighedsnedsættelse i byerne og rundkørslerne, som ligger på strækningen, nedsætter flowet i trafikken. Repræsentanterne fra turisterhvervet gav udtryk for at der ikke er et stort behov for en motorvejsløsning, da de gerne vil have at turisterne tager sig tid til at se området og holde ind i byerne. Erhvervsanalysen er sammenfattet i rapport 425 fra 2012, der kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside. Der er ikke i VVM-undersøgelsen gennemført nye analyser af en omfartsvejs eventuelle erhvervsmæssige effekter. Dog indgår erhvervsmæssige transporter i form af transport med vare- og lastbil samt erhvervstransporter og pendling i personbil i den samlede beregning af samfundsøkonomiske gevinster ved de forskellige forslag. Forslag A giver de største tids- og kørselsgevinster for erhvervstransporterne med vare- og lastbil. Særtransporter Det fremgår af flere høringssvar, at fremkommeligheden for særtransporter (høje, lange eller tunge transporter) skulle være brugt som argument for en omfartsvej. Flere mener, at særtransporterne skal anvende andre ruter, samt at problemerne for særtransporterne er større andre steder end på rute 11 omkring Ribe. Vejdirektoratets bemærkninger: Den relativt omfattende anvendelse af rute 11 til særtransporter ses ikke som et selvstændigt argument for en omfartsvej ved Ribe. Derimod vurderer Vejdirektoratet, at en ny omfartsvej ved Ribe bør designes så den kan anvendes af særtransporter, således at trafikken med særtransporter efter etablering af en omfartsvej ikke længere skal belaste Ringvejen og rute 11 gennem den nordlige del af Ribe. En del af særtransporterne er særligt høje transporter, som ikke kan køre under normale vejbroer der normalt har en frihøjde på 4,65 m. Derfor er omfartsvejen i forslag A og B designet med et tilslutningsanlæg ved Kærbølvej, udformet som et såkaldt ruder-anlæg (så særligt høje transporter kan benytte til- og frakørselsramperne til at komme forbi broen der fører Kærbølvej over omfartsvejen). Ønsket om stor frihøjde på omfartsvejen er også medvirkende argument for lukning af Jedstedvej og Hillerup Markvej. Den nuværende bro over Ribe Å har ikke bæreevne til de helt tunge transporter. I Forslag B vil denne bro blive suppleret med en ny bro til de sydgående spor, og denne vil blive designet til at klare de tunge transporter. Tunge transporter mod nord vil i denne løsning skulle benytte de sydgående spor (den nye bro) ved krydsningen af Ribe Å. 7

8 Oversvømmelsesrisiko evakueringsveje og bagvand Flere høringssvar omhandler risikoen for, at en ny vej på en dæmning over marsken vest for Ribe vil medføre øget risiko for oversvømmelse ved bagvand. En del udtrykker også bekymring for evakueringsmulighederne, når en del af de nuværende kommuneveje lukkes, og en enkelt har fokus på beredskabets mulighed for at nå frem til diget ved risiko for digebrud. Vejdirektoratets bemærkninger: Etableringen af en ny bro over Ribe Å i såvel forslag A som i forslag B vil ikke reducere mulighederne for vandgennemstrømning i Ribe Å. I begge løsninger vil åbningen omkring åen blive større end åbningen i den nuværende bro, og risikoen for opstuvning af vand ved en ny bro vurderes derfor som meget begrænset. Spørgsmålet vil blive belyst nærmere i detailprojektering af den valgte løsning. Når det gælder evakuering fra lavtliggende områder, vurderes de planlagte vejlukninger ikke at have væsentlig indflydelse på dette. Landskabet er nord for Ribe Å stigende mod nord, og det vil derfor fra den ydre del af Jernkærvej være naturligt at søge mod nord af den vej, det skal anlægges for at betjene ejendommene vest for omfartsvejen i forslag A. Syd for Ribe Å er landskabet stigende mod syd og sydøst, og også her vil evakuering naturligt kunne ske via den forlagte Bjerrumvej til Degnevej. Beredskabets køreruter til diget vil blive lidt længere på grund af de planlagte vejlukninger, men omvejskørslen vil dog kun betyde en meget begrænset forøgelse af køretiden. Trafikale udfordringer på nuværende rute 11 Mange høringssvar påpeger, at der ikke er nævneværdige trafikale problemer på den nuværende rute 11 omkring Ribe. Flere nævner, at trafikken er blevet væsentlig mindre siden åbningen af motorvejen mellem Esbjerg og Kolding, og at spidsbelastningsperioderne er korte og sjældne. Omvendt påpeger flere høringssvar fra beboere langs med Plantagevej og i området omkring Varde Hovedvej, at trafikken på rute 11 ofte er massiv. Specielt på strækningen nord for Ribe er der problemer med at komme ud på Varde Hovedvej fra sidevejene og fra enkeltejendomme lang vejen. Beboerne i området omkring Plantagevej har særligt fokus på støjbelastningen fra vejen, den store lastbiltrafik, samt det forhold at tæt trafik på rute 11 medfører sivetrafik på andre veje i området. Flere påpeger, at der til tider opstår kø omkring krydset ved Farupvej/Obbekjærvej, ofte i forbindelse med mangen krydsende cyklister og fodgængere. Vejdirektoratets bemærkninger: Trafikbelastningen på rute 11 ved Ribe har været stort set på samme niveau de seneste 10 år. Der er til tider trængselsproblemer på strækningen fra rundkørslen på Plantagevej til nord for krydsningen med jernbanen. Observationer på strækningen viser, at særligt krydset ved Farupvej/Obbekjærvej nedsætter kapaciteten for den gennemkørende trafik. På Varde Hovedvej, umiddelbart nord for Ribe, var der i 2013 ca køretøjer på et hverdagsdøgn. Men denne trafikintensitet vil der til tider være problemer med at komme ud fra sideveje og ejendomme. I år 2025 forventes en trafik på ca køretøjer på et hverdagsdøgn, hvis der ikke etableres en omfartsvej ved Ribe. Med en trafik af denne størrelse kan det forventes, at der ofte vil være væsentlig ventetid for trafik fra sideveje og ejendomme. Der er i VVM-undersøgelsen gennemført trafikmodelberegninger af dagens situation, en fremtidig situation uden ny vej, samt med de forskellige forslag til omfartsvej eller udbygning af rute 11. Modelberegningerne omfatter også Nørremarksvej, og kan dermed beskrive om omfanget af sivetrafikken ændrer sig ved etableringen af en omfartsvej. 8

9 Modelberegningerne viser, at etablering af en omfartsvej uanset om det er forslag A, B1 eller B2 ikke vil have væsentlig betydning på trafikken på Nørremarksvej. Modelberegningerne indikerer, at omfanget af sivetrafik på Nørremarksvej, når trafikken opgøres på døgnniveau, formentlig er så begrænset, at dette ikke slår igennem i modelberegningerne. Sivetrafik i form af et ændret rutevalg som følge af manglende fremkommelighed på den normalt hurtigste rute, formodes kun at have et væsentligt omfang i de situationer hvor trafikken på rute 11 er meget tæt. Disse situationer vil blive meget sjældne hvis der er etableret en omfartsvej, eller rute 11 er udbygget som beskrevet i forslag C. Forbedring af nuværende rute 11 (forslag C plus mere) Mange høringssvar argumenter for det formålstjenelige i at lave punktvise forbedringer af den eksisterende rute 11. Flere finder, at forslag C er en god løsning, mens andre mener der skal etableres rundkørsel ved Farupvej/Obbekjærvej i stedet for et signalreguleret kryds. Tilsvarende er fremsat forslag om rundkørsel ved Industrivej/Nørremarksvej. Flere finder, at der også bør laves forbedringer af rute 11 udenfor strækningen omfattet af forslag C (fra rundkørslen Plantagevej til umiddelbart nord for Industrivej). Der er forlag om etablering af vigepladser på Ringvejen, sådan at langsomt kørende landbrugskøretøjer kan holde ind og slippe en kø forbi. Nogle ønsker disse vigepladser så lange, at de får karakter af et vigespor. Flere påpeger også behovet for forbedring i krydset ved Kærbølvej, hvor der i dagens situation kan være vanskeligt at komme ud på Varde Hovedvej. Vejdirektoratets bemærkninger: Forslag C sigter på at løse de væsentligste fremkommelighedsproblemer på rute 11 ved Ribe. Hvis man politisk vælger at gå videre med forslag C, vil det være oplagt også at undersøge de tilgrænsende strækninger umiddelbart nord og syd for projektstrækningen. De trafikale udfordringer på rute 11 nord for Ribe er primært problemer for trafikken fra sidevejene og ejendommene langs vejen. Etablering af en rundkørsel eller et signalanlæg ved Kærbølvej/Kærbøl Markvej vil reducere dette problem, men det vil så ske på bekostning af den gennemkørende trafik, der vil få et stop eller en hastighedsreduktion omkring krydset. På Ringvejen vest for Ribe middelalderby vil etablering af en vigeplads i hver retning gøre det muligt for landbrugskøretøjer at give plads for overhalende biler. Denne løsning vurderes realistisk, mens etablering af lange vigespor umiddelbart vurderes som en for stor foranstaltning i forhold til problemets omfang. Østlige linjeføringer for en omfartsvej Et par høringssvar anbefaler en østlig omfartsvej enten fra Gredstedbro til Haderslevvej/Toftlundvej eller på hele strækningen fra Gredstedbro til rute 11 syd for Hviding. Argumenterne for en østlig løsning er, at denne løsning vil give bedre forhold for den gennemkørende lastbiltrafik. Det anføres også, at denne er mere skånsom for Ribe og naturen omkring Ribe. Vejdirektoratets bemærkninger: Østlige løsninger er belyst i VVM-arbejdet, ligesom østlige løsninger også er blevet undersøgt i tidligere planarbejder. I VVM-undersøgelsen er gennemført en fornyet vurdering af de natur- og miljømæssige forhold ved en østlig løsning, ligesom der er gennemført trafikmodelberegninger og genberegning af anlægsoverslag. En østlig løsning vurderes yderst problematisk i forhold til naturområdet omkring Ribe Å, ligesom det vurderes at den trafikale aflastning af den eksisterende rute 11 gennem Ribe vil være begrænset. Desuden vil anlægsprisen være relativ høj i forhold til de trafikale gevinster ved en østlig linjeføring. 9

10 Besejling af Ribe med høje skibe Flere privatpersoner og foreninger har udtrykt ønske om at der etableres en klapbro i omfartsvejen (og Ringvejen), sådan at høje skibe igen kan besejle Skibbroen og Ribe by. Dette har ikke været muligt siden Ringvejen blev etableret i Vejdirektoratets bemærkninger: Der er ikke som en del af VVM-arbejdet gennemført analyser af den nuværende skibstrafik til Ribe og potentialet for fremtidig skibstrafik hvis muligheden for besejling med høje skibe etableres. Vandstanden i Ribe Å er relativ lav, og derfor vil kun skibe med ret lille dybgang kunne sejle på åen. Etablering af klapbroer er medtaget som et muligt tilvalg i VVM-redegørelsen. Det er forudsat, at skibstrafikken vil være så beskeden, at de nødvendige broåbninger ikke vil have væsentlig betydning for afviklingen af trafikken på Ringvejen/omfartsvejen. En løsning med omfartsvejen i tunnel under Ribe Å er som beskrevet i VVM-redegørelsen fravalgt på baggrund af høj anlægsomkostning, væsentlige miljømæssige udfordringer i anlægsfasen samt manglende mulighed for at omfangsrige transporter kan benytte tunnelen. Ændret udformning af forslag A Esbjerg Kommune har i sit høringssvar understreget, at man anbefaler forslag A. Da anlægsoverslaget for forslag A er højere end det beløb der politisk er reserveret til en omfartsvej ved Ribe, foreslår kommunen, at der undersøges en mindre højklasset løsning forslag A. Denne løsning tænkes designet med signalreguleret kryds ved Kærbølvej, med en mindre grad af klimasikring, og eventuelt også i et 2-sporet vejprofil i stedet for det planlagte vejprofil med 2+1 spor. Vejdirektoratets bemærkninger: En udgave af forslag A som skitseret ovenfor vil være en mindre højklasset løsning, hvor motortrafikvejen skal ophøre nord for Kærbølvej. Umiddelbart vurderes den nuværende Kærbølvej ikke som egnet til at afvikle en trafik på i størrelsesorden køretøjer i døgnet, og det kan derfor være nødvendigt også at etablere et signalanlæg ved Farupvej, sådan at trafik til/fra Ribe kan fordele sig på de to veje. Etablering af et signalanlæg ved Farupvej vil også reducere omvejskørslen for bl.a. de berørte landmænd. Der vil ikke være kapacitetsmæssige problemer ved at anlægge omfartsvejen som en 2-sporet vej, men mulighederne for overhaling vil naturligvis blive reduceret, da der vil være modkørende trafik. En 2-sporet vej er mindre trafiksikker end en 2+1 vej, hvor overhaling kun må foretages på de strækninger, hvor der er to spor i køreretningen. Den gennemkørende trafik vil ikke opnå helt så stor tidsbesparelse som i VVM-redegørelsens forslag A, mens trafik til og fra Ribe umiddelbart vurderes at have mindst lige så gunstige forhold som i VVM-redegørelsens forslag A. En nærmere beregning af køretider og trafikfordeling på vejnettet kræver en trafikmodelberegning af den konkrete løsning. I forslag A ligger vejen i en højde på mindst 4m over havet, og med en 80 cm opbygning i vejens konstruktion (sand, grus og asfalt), vil vejen kunne tåle en længerevarende vandstand på 3,24 m. uden at vejens konstruktion svækkes. Ringvejen er på sit laveste punkt 2,44 m over havet, og med en formodet opbygning ligeledes på 80 cm vil den nuværende vej kunne tåle længerevarende oversvømmelser på op til 1,60 m uden at vejens konstruktion svækkes. Vandstanden er ved flere lejligheder målt til mellem 1,8 og 2,06 m over normal vandstand i Ribe Vesterå, og det må formodes at dette har ført til at vejens opbygning har været delvist oversvømmet. Der er dog ikke registreret skader på vejen i forbindelse med disse oversvømmelser. 10

11 En sænkning af vejen vil i sagens natur betyde at vejen er mindre sikret i forhold til fremtidige oversvømmelseshændelser. Klimasikring af omfartsvejen kan vælges til et lavere niveau, hvis andre væsentlige forhold taler for dette. En lavere vejdæmning over marsken vil alt andet lige - give en betydelig mindre visuel påvirkning. Omfartsvejen skal dog under alle omstændigheder op i samme niveau som Ringvejen ved krydsningen af Ribe Å, men særligt i området nord for åen vil den visuelle påvirkning blive mindre. Det videre forløb På baggrund af den offentlige høring, samt de allerede gennemførte analyser og de igangsatte supplerende analyser, udarbejder Vejdirektoratet en indstilling til transport- og bygningsministeren. Denne indstilling kan danne grundlag for en politisk beslutning om projekt. 11