CAMPUS BYGGER BRO EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK. Juni 2019

Transkript

1 CAMPUS BYGGER BRO EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK Juni 2019

2 INDHOLD Indledning 3 Om delprojekterne 4 Konklusion 5 Implementering af projekterne 6 Evaluering af brobygning 14 Metode 23 2

3 Campus bygger bro INDLEDNING. PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Formålet med Campus bygger bro er overordnet set at skabe én samlet indgang til ungdomsuddannelser i Nyborg gennem opbygning af et campusmiljø bestående af syv ungdomsuddannelser samlet på Nyborg gymnasium. Som led i projektet er gymnasiet således gået fra at være et traditionelt gymnasium med STX, HF, IB og kostskole til at være et campus med 7 uddannelser: STX, HHX, HF, EUX, EUD, IB, 10. klasse og kostskole. Målet med projektet var, at den samlede indgang til ungdomsuddannelser i kommunen kunne medvirke til at afdramatisere uddannelsesvalget i grundskolen, mindske frafaldet og dermed understøtte 95 pct. målsætningen. Samtidig var målet med campuskonstruktionen, at Nyborg kommune kunne bevare sineellers lukningstruede merkantile uddannelser tæt på byens unge og dermed også bibeholde et rekrutteringsgrundlag for lokale virksomheder. Projektet består af fire delprojekter, som hver har tilknyttet op til flere aktiviteter. To af projekterne vedrører intern udvikling, og to af projekterne omhandler eksternt samarbejde. Deltagerne i projektet er elever og undervisere fra Campus Nyborg, men også grundskoleelever fra kommunen. Herudover er andre relevante samarbejdspartnere UU Odense og omegn, SDU, Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, SOSU-Fyn, Erhvervsakademi Lillebælt, Kold-College samt kommunale virksomheder. Campus bygger bro Projektejer: Campus Nyborg Emne: At bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne Periode: 1. januar januar 2019 Budget: (inkl. moms) Projektet skal bidrage til at opfylde Regionens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Denne evaluering af projektet har særligt fokus på brobygningsaktiviteterne under delprojekt 3. Da projektet har været meget stort, har det ikke været muligt at evaluere alle indsatser. Projektledelsen har således i projektets opstart i samarbejde med evaluator udvalgt brobygning som genstand for evalueringen. Evalueringen af brobygningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, som har deltaget i brobygning i foråret For at give et samlet indblik i projektet indeholder denne rapport dog også en sammenfatning af de fire delprojekters gennemførelse, som bygger på projektets halvårsrapporter og interview med projektledelsen. 3

4 OM CAMPUS BYGGER BRO De fire delprojekter DELPROJEKT 1 DELPROJEKT 2 DELPROJEKT 3 DELPROJEKT 4 INNOVATIVE LÆRINGS- AKTIVITETER, MOTIVATION OG ØGET VEJLEDNING Formålet med delprojekt 1 har været at fremme læringsmiljøer for elever samt efteruddanne lærere, bl.a. ved at styrke værkstedsfaciliteter på skolen, oprette et DesignLab, lave tværfaglige camps for eleverne samt ansætte mentorer, som skal arbejde med elevernes trivsel. KULTURTRANSFORMATION, IDENTITETSSKABELSE OG SAMARBEJDE Formålet med delprojekt 2 har været at understøtte skabelsen og implementeringen af en ny skole- og samarbejdskultur, som involverer lærere fra alle uddannelser bl.a. ved at udvikle tværgående pædagogiske redskaber. STYRKELSE AF OVERGANG FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE Det tredje delprojekt har haft til formål at udvikle undervisningstilbuddene til grundskolerne, både gennem valgfag, brobygning samt workshops og temadage for kommunens grundskoler. PARTNERSKAB MED LOKALE VIRKSOMHEDER OG AFTAGENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER Projektets fjerde indsats havde til formål at skabe grundlag for, at de unge på Nyborg Gymnasium får øget kendskab til karriereveje og uddannelsesmuligheder, bl.a. ved at etablere samarbejder om studiepraktik og praktikpladser til de merkantile uddannelser med alle relevante aktører på Fyn. 4

5 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Formålet med projektet Campus bygger bro var overordnet set at skabe én samlet indgang til ungdomsuddannelser i Nyborg gennem opbygning af et fælles campusmiljø. Dette er i høj grad lykkes, og Nyborg Gymnasium udgør i dag rammen om syv uddannelser: STX, HHX, HF, EUX, EUD, IB, 10. klasse og kostskole. Skolen har endvidere været under ombygning, og i august 2017 var alle uddannelser, lærere og elever samlet under ét tag. Skolen rummer nu 1200 elever fra 40 nationer og ca. 153 medarbejdere. Projektet har udviklet og gennemført en lang række forskellige indsatser, som fordeler sig på fire delprojekter. Det har som nævnt ikke været muligt at evaluere alle indsatserne i denne evaluering, hvorfor en enkelt indsats brobygning er blevet udvalgt som genstand for evaluering. For at give et samlet indblik i projektet indeholder denne rapport dog også en sammenfatning af de fire delprojekters gennemførelse, som bygger på projektets halvårsrapporter og interview med projektledelsen. Delprojekternes gennemførsel De to første delprojekter har haft fokus på intern brobygning, dvs. på at etablere gode læringsmiljøer for elever, som fastholder dem i uddannelse gennem innovation, motivation og vejledning. Der er i delprojekt 1 bl.a. udviklet et Maker Space og Design Lab med robotter, 3Dprintere mm., som både kan benyttes som led i undervisningen og som en After School aktivitet. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har fået en permanent base på gymnasiet, og der er som led i arbejdet med en fastholdelsesstrategi blevet etableret en mentorordning til de elever, som kan have behov for ekstra hjælp og sparring. Delprojekt 2 har haft særlig fokus på at skabe en ny skole- og samarbejdskultur blandt lærerne, som med fusionen af de syv uddannelser har fået nye rammer at arbejde indenfor. Alle medarbejdere har i den forbindelse deltaget i en kulturudviklingsproces, hvor man bl.a. har arbejdet med en seks forskellige udviklingsprojekter: Innovation, fastholdelse, synlig læring, professionelle læringsfællesskaber, brobygning og et digitalt læringscenter. Man har endvidere samlet lærerkollegiet i ét lærerværelse frem for et lærerværelse på hver uddannelsesretning, og lærerne underviser på tværs af uddannelserne. Dette har givet gode synergieffekter, hvilket har skabt større fleksibilitet og et tættere samarbejde mellem lærergrupperne. De to sidste delprojekter har haft fokus på ekstern brobygning, dvs. øge samarbejdet med eksterne partnere. I delprojekt 3 har fokus været på samarbejdet med grundskolerne i Nyborg kommune. Der er udviklet nye brobygningstilbud, der afholdes science camps og valgfag for udskolingsklasser, der er masterclasses for særligt dygtige grundskoleelever samt et årligt skoleløb, hvor kommunens klasser inviteres med til et løb mod 1.g klasserne. Tilbuddene har været en stor succes, og samlet set har alle klasser i Nyborg Kommune deltaget i et undervisningstilbud på Nyborg Gymnasium. I delprojekt 4 har fokus været på samarbejdet med lokale virksomheder, Nyborg Kommune og uddannelsesinstitutioner i området. Der er bl.a. etableret en virksomhedsbank med lokale virksomheder, som elever på HHX kan samarbejde med. Gymnasiet indgår endvidere i et samarbejde med Nyborg Kommune om Praktikpladsen, hvilket har ført til, at alle elever på gymnasiet er garanteret en praktikplads. Endelig er der etableret et styrket samarbejde med en række erhvervsskoler dels om udlægningsaftaler, dels om EUD10. Særligt EUD-linjen i 10. klasse har vist sig at være en stor succes, hvorfra 45 pct. går videre til en erhvervsuddannelse enten på Nyborg Gymnasium eller på en af samarbejdsskolerne. Resultaterne af brobygning Evalueringen af brobygningstilbuddet bygger på en før- og eftermåling blandt klasses elever, som deltog som den første brobygningsårgang. Evalueringen viser i hovedtræk, at 78 pct. af de adspurgte elever oplevede at få et indblik i de faglige krav, der er på skolen, og at 73 pct. vurderer, at forløbet har været med til skabe afklaring ift. fremtidig valg af ungdomsuddannelse. Endvidere vurderer ca. tre fjerdedele af eleverne, at Nyborg Gymnasium kan imødekomme deres uddannelsesønsker. Her er der sket i stigning fra 25 til 38 pct. (13 procentpoint) blandt de drenge, der angiver, at gymnasiet i meget høj grad kan imødekomme deres uddannelsesønsker, hvor der blandt pigerne blot er sket en stigning fra 12 til 16 pct. (4 procentpoint). Dog vurderer en større andel af pigerne end drengene samlet set i slutmålingen, at Nyborg Gymnasium i meget høj grad eller høj grad kan imødekomme deres uddannelsesønsker. Således angives dette af 80 pct. af pigerne i modsætning til 73 pct. af drengene. Dette peger på, at skolens profil tiltaler elever af begge køn, men at særligt drenge i meget høj grad oplever, at skolen kan imødekomme deres uddannelsesønsker. Denne kønsforskel ses også ift. elevernes oplevelse af skolens studiemiljø, hvor 80 pct. af drengene finder studiemiljøet attraktivt mod 70 pct. af pigerne. 5

6 IMPLEMENTERING AF DELPROJEKTERNE Dette afsnit sammenfatter implementeringen af de konkrete indsatser for hvert delprojekt. Sammenfatningen bygger på projektets slut- og halvårsrapporter samt interview med projektledelsen. 6

7 DELPROJEKT 1 PLANLAGTE AKTIVITETER A. Maker space/fab labs. Der etableres systematisk samarbejde med Erhvervsakademi Lillebælt om at leje mobile Fab Labs med udstyr og studerende fra EAL. Tanken er løbende at lave forløb i Fab Labs, som alle uddannelser og fag på Nyborg Gymnasium kan bestille og deltage i. B. Maker School Camps. 1-2 gange i løbet af året etableres tværgående Maker Spaces, hvor alle elever på Nyborg Gymnasium skal arbejde sammen om fælles problemstillinger. C. Talentcenter på tværs. Der udvikles katalog med masterclass-tilbud til intern talentpleje på tværs af alle uddannelser. D. Innovationsfrontløbere på tværs af uddannelserne lærere på tværs af uddannelserne skal efteruddannes til at kunne facilitere og igangsætte innovative processer og understøtte et nyt kreativt miljø på Nyborg Gymnasium. E. Permanent UU-base på Nyborg Gymnasium F. Pædagogisk læringscenter. Etablering af mentor-ordning. G. Udendørs bevægelses- og fitnessområder som kan understøtte et aktivt studiemiljø og bruges af alle elever på Nyborg Gymnasium og borgere i Nyborg. INNOVATIVE LÆRINGS-AKTIVITETER, MOTIVATION OG ØGET VEJLEDNING Det første delprojekt handlede om at styrke læringsmiljøerne gennem syv nye indsatser. Overordnet set er alle planlagte aktiviteter iværksat, særligt Maker Space, Maker School Camps og etableringen af mentorer på skolen er blevet gennemført og er i dag en forankret del af skolen. Maker Space og Maker School Camps Maker Space har siden projektets begyndelse været i udvikling. Der er etableret et teknologisk værksted (Design Lab) med robotter, 3D-printere, Virtuel Reality, programmering, krea-aktiviteter og laserskærer, som både eleverne på Campus Nyborg og kommunens grundskoler har adgang til. Der rapporteres om meget aktivt brug af lokalerne, både ifm. undervisning men også hyppigt ifm. Innovationscamps, netværk-aktiviteter og af elever, som ønsker at benytte faciliteterne efter skoletid. Maker Space er således i høj grad blevet et omdrejningspunkt for mange af de andre indsatser i projektet. Der er etableret e-sport på skolen, som særligt tiltrækker mange drenge både til talenthold og som After School aktivitet. Ifølge projektet slutrapport vurderes Maker Space og Design Lab i særlig høj grad at have motiveret drengene og have skabt grobund for et maker-space og e-sportsmiljø på skolen. Der er i snit elever tilmeldt After School-aktiviteterne i Design Lab og over 80 tilmeldte drenge til e-sport på tværs af skolens uddannelser. Talentcenter på tværs. Der er etableret et særligt science-talent program på gymnasiet. Det er dog primært rettet mod grundskoler og ikke skolens egne elever. Læs mere herom på side 11. 7

8 DELPROJEKT 1 Innovationsfrontløbere I særligt de første tre halvår har der været fokus på at uddanne lærere til innovationsfrontløbere. 2 lærere er uddannet til innovationsfrontløbere, 2 lærere i uddannet i design og 7 lærere i Funktion Hjernetræning. Disse lærere vidensdeler løbende med lærerkollegiet. Permanent UU-base på gymnasiet UU har fået en permanent base på gymnasiet og der har fra projektets start været fokus på at lave en fastholdelsesstrategi. I den forbindelse er der etableret en intern mentorordning, hvor både elever med ordblindhed, psykiske problemer eller andre udfordringer kan blive koblet til en mentor. Mentorerne var i første omgang kun lærere. Men man har haft gode erfaringer med at ansætte elever som mentorer i matematikundervisningen. Hvor lærerne kan opleves som et forventningspres, er eleverne mere i øjenhøjde og skaber tryghed og identifikation. Mentorordningen er forankret i studievejledningen, som tildeler mentorerne til de elever, som kan have brug for det. Herudover er skolens SPS-koordinatorer blevet efteruddannet i samarbejde med Aarhus Universitet for yderligere at styrke eleverne. Udendørs bevægelse og fitnessområder Der er blevet etableret en stor multibane udenfor. Herudover ligger skolen i naturskønne omgivelser, som bliver brugt af skolen. Eleverne har eksempelvis mulighed for at sejle i kajak og på SUP-boards. 8

9 DELPROJEKT 2 PLANLAGTE AKTIVITETER A. Afholdelse af 3 kulturudviklingsdage for alle medarbejdere med fokus på positive potentialer og styrker. B. Professionelle læringsfællesskaber på tværs. Implementering af et tværgående projekt om udvikling af professionelle læringsfællesskaber via systematisk kollegial sparring, netværksdannelse og praktik på tværs af uddannelser. C. Synlig læring på tværs. Implementering af tværgående pædagogiske udviklingsprojekter for alle lærere med udgangspunkt i synlig læring og NGs egen SCUBA-model. D. Medarbejder- og elevtrivselsundersøgelser E. Logo og markedsføring F. Følgeforskning af implementeringsprocessen af forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU. KULTURTRANSFORMATION, IDENTITETSSKABELSE OG SAMARBEJDE Det overordnede fokus for delprojekt 2 har været at skabe en fælles skole- og samarbejdskultur blandt skolens lærere. Både kortere og længere varende projekter og initiativer som workshops har været sæt i værk for at udvikle arbejdsmiljøet og et arbejdsfællesskab på fundamentet af en fælles referenceramme. 3 Kultur-udviklingsdage I løbet af projektets 3-årige forløb har alle medarbejdere deltaget i en kulturudviklingsproces. I det første halvår blev der afholdt tre udviklingsdage, hvor lærerne er blevet præsenteret for de seks udviklingsprojekter, som skolen har valgt at arbejde med i projektperioden: Innovation, fastholdelse, synlig læring, professionelle læringsfællesskaber, brobygning og et digitalt læringscenter. Gennemførelse af udviklingsprojekter, herunder professionelle læringsfællesskaber og synlig læring Alle seks udviklingsprojekter er blevet tryktestet via reflekterende samtaler inspireret af aktionslæring. Der har været særligt gode resultater ift. Innovation, synlig læring, udvikling af brobygningen og professionelle læringsfællesskaber. Ifølge projektets halvårs rapport har udviklingsprojekterne samlet set skabt en øget forståelse for, at fælles samarbejde er en nødvendighed og en del af fremtidens lærerkompetence. Der er herudover blevet nedsat to lærergrupper. Den ene gruppe har arbejdet med kollegial supervision på tværs af uddannelser, og den anden gruppe har arbejdet med udvikling af innovative kompetencer blandt eleverne. Her har man lavet et pilotprojekt for en 1.g klasse på STX (study-lab), som senere er blevet udbredt til andre klasser. Man har ifølge projektets slutrapport opnået gode synergieffekter ved at store dele af lærergruppen har kunnet undervise på flere forskellige uddannelser. Det har skabt større fleksibilitet og et tættere samarbejde mellem lærergrupperne. En central læring fra projektet er dog, at man havde fokus på for meget fra starten. Det er vigtigt, at lærerne kan se formålet med projekterne i deres hverdag. 9

10 DELPROJEKT 2 Medarbejder- og elevtrivselsundersøgelser I 2016 blev der lavet en undersøgelse af den professionelle kapital blandt lærerne på Nyborg Gymnasium. Undersøgelsen viste bl.a., at både etableringen af et fælles campus, hvor fagskel er blevet rykket på, og økonomiske besparelser ifm. omprioriteringsbidraget affødte usikkerhed og stress blandt medarbejderne. På baggrund af resultaterne af undersøgelsen er der iværksat et trivsels- og kulturskabende projekt blandt medarbejderne med særligt fokus på samarbejdet i faggrupper, tillid og det relationelle arbejde på tværs af faggrupper og afdelinger på skolen. Tanken har været at skabe en mere involverende og fleksibel organisation med åbne beslutningsprocesser på alle niveauer. Mere konkret er der blevet nedsat en styregruppe bestående af medarbejdere fra alle medarbejdergrupper. Der er blevet afholdt en fælles kick-off for alle ansatte på to dage, og lederteams har deltaget i forskellige kompetenceudviklende aktiviteter bl.a. med fokus på ledelseskompetencer, distribueret ledelse og teamsamarbejde. Som følge heraf er faggruppesamarbejdet blevet intensiveret, og skolens organisation er lavet om. Skolens undersøgelse af den professionelle kapitel fra skoleåret viste ifølge projektets slutrapport en markant forbedring i lærernes trivsel sammenlignet med 2016-undersøgelsen. Logo og markedsføring: Skolens visuelle identitet er blevet udskiftet, og der er kommet et nyt logo. Følgeforskning: Følgeforskningen af implementeringsprocessen, som skulle være foretaget af forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU, er ikke blevet gennemført som planlagt. 10

11 DELPROJEKT 3 PLANLAGTE AKTIVITETER A. Masterclasses i forskellige fag på Nyborg Gymnasium for grundskoleelever. B. Valgfag på Nyborg Gymnasium for grundskoleelever. C. Sciencecamps og workshops med særlig fokus på science til grundskoleelever fra alle uddannelsesretninger på NG efter skole. D. Lån en elev, hvor folkeskoler kan låne en gymnasieelev til at undervise i udvalgte fag/emner. E. Job-swop og udvidet netværkssamarbejde mellem science-lærere fra grundskolen og lærere fra Nyborg Gymnasium. STYRKELSE AF OVERGANG FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE Formålet med det tredje delprojekt var overordnet at udvikle nye brobygningskoncepter og undervisningstilbud til grundskolerne. Dette er i høj grad sket, og der er således udviklet og etableret fire overordnede indsatser, som inkorporerer de fem planlagte aktiviteter: 1) Science camps, workshops og skoleløb 2) Brobygning 3) Masterclass, 4) Valgfag på Campus Nyborg. Alle klasser i Nyborg Kommune har været på besøg på NG til enten brobygning, undervisningsaktiviteter og camps gennem de sidste tre år. Sciencecamps, workshops og gymnasieløb Med udgangspunkt i gymnasiets seks uddannelser (STX, HHX, IB, HF, EUX og EUD), er der udviklet 19 undervisningstilbud, som grundskoleelever kan deltage i. De forskellige camps har haft en dags varighed og formålet var at give grundskoleeleverne et indblik i hvad en ungdomsuddannelse fra gymnasiet kan bruges til. Eksempler på camps er Crime Scene Investigation (kombination af STX fagene: fysisk, kemi, bioteknologi og biologi), og Hvordan fungerer en virksomhed? med inddragelse af fag fra HHX og IB. Ifølge projektets slutrapport er de afholdte camps en stor succes. Skolens egen evaluering af forløbene viser, at grundskolerne generelt har en god faglig og social oplevelse. Det første år blev der lavet 600 bookinger. Hvert år afholdes der i efteråret et gymnasieløb, hvor kommunens klasser inviteres med til et løb mod 1.g klasserne. Løbet sluttes af med musik og fælles hygge. Det har alle år været en stor succes. Ifølge projektledelsen er der altid en god stemning, og det er samtidig en god måde for potentielle kommende elever at stifte bekendtskab med skolen og dens elever på. 11

12 DELPROJEKT 3 Brobygning Nyborg Gymnasium har udviklet et struktureret brobygningsforløb, hvor eleverne over et par dage skal opleve skolens undervisere, undervisningsformer og sammenhængen mellem fagene. Formålet var at give et indtryk af skolens atmosfære, og hvordan en eventuel hverdag på skolen kan se ud. For at styrke brobygningselevernes oplevelse blev der også uddannet et såkaldt elevambassadørkorps med et ønske om at komme ned i øjenhøjde. Én af elevambassadørernes opgaver var blandt andet at stå for peer-to-peer undervisningen, som viste sig rigtig populær. For at tydeliggøre sammenhængen mellem fagene er der blevet udviklet tematiseret forløb for gundskoleeleverne. På STX blev der eksempelvis lavet et tematiseret forløb om sundhed med udgangspunkt i biologi, fysik, samfundsfag og dansk. For at give et indblik i undervisningsformerne på skolen skulle eleverne arbejde innovativt og derigennem forsøge at udarbejde en kampagne for at fremme sundheden blandt 8.klasses elever. Masterclasses I tillæg til brobygningsaktiviteterne er der også udviklet et særligt talentprogram for grundskolernes 8.klasser. Der er både talentprogrammer inden for sciencefagene, samfundsfag og sprogfagene. I skoleåret 18/19 blev konceptet udvidet, så det også blev gennemført for 9. klasser. Hvert forløb er blev afholdt over otte formiddage i løbet af hhv. foråret, eller efteråret. Eleverne er blevet optaget ved at skrive en ansøgning til Nyborg Gymnasium. Talentklasserne er velbesøgte og er i dag finansieret af Nyborg Kommune. Valgfag for grundskoleelever Nyborg Gymnasium har oprettet en række valgfag til grundskoleelever i samarbejde med Nyborg Ungdomsskole, som normalt står for valgfag til kommunens grundskoler. Valgfagene afholdes på Nyborg Gymnasium og går under navnet NG-learn. Der har bl.a. været tilbudt spansk og business de sidste to år. Samarbejdet fortsætter med endnu flere fag de kommende år. 12

13 DELPROJEKT 4 PLANLAGTE AKTIVITETER A. Partnerskab med virksomheder om studiepraktik og praktikpladser B. Autentiske problemstillinger. Inddragelse af virksomheder i tværfaglige forløb som AT og SO på STX og HHX og med cases til EUD og EUX. C. Etablering af partnerskaber og brobygningssamarbejder D. Samarbejde med Bureauet i Nyborg kommune (et iværksætterhus) om støtte til entreprenante elever. E. Virksomhedsmesser på Nyborg Gymnasium F. Øget samarbejde med Vidensbyen på SDU om iværksætteri og nye brobygningsaktiviteter. PARTNERSKAB MED LOKALE VIRKSOMHEDER OG AFTAGENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER Formålet med det fjerde og sidste delprojekt var overordnet set at øge skolens netværk og samarbejde med eksterne aktører. Dette er i høj grad lykkes, dette gælder særdeleshed samarbejdet med en række erhvervsskoler om EUD10 og udlægningsaftaler, hvor NG-elever kan påbegynde en EUD på skolen (grundforløb 1). Partnerskab med virksomheder om studiepraktik og praktikpladser + autentiske problemstillinger I samarbejde med lokale virksomheder har Nyborg Gymnasium etableret en virksomhedsbank, hvor 36 virksomheder samarbejder med elever på de merkantile uddannelser. Ifølge projektets slutrapport har banken givet et tæt samarbejde med lokale virksomheder, og alle elever på HHX prøver at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomhederne. Herudover er Nyborg Gymnasium blevet partnerskole i Praktikpladsen i Nyborg, som er et samarbejde mellem kommunens uddannelsesinstitutioner og kommunen om at finde praktikpladser til de unge. Ifølge projektledelsen betyder samarbejdet, at alle elever på NG er garanteret en praktikplads. Etablering af partnerskaber og brobygningssamarbejder Der er i løbet af projektperioden etableret et tæt samarbejde med Svendborg Erhvervsskoler og Gymnasier (SESG), herunder bl.a. en udlægningsaftale om EUD TECH på Nyborg Gymnasium. Ligeledes er der indgået en udlægningsaftale med om EUDSOSU med SOSU-Fyn. Der er endvidere etableret en EUD10 i 10. klasse, som har stor succes, i samarbejde med SESG og Syddansk Erhvervsskole. Ifølge projektets slutrapport går 45 pct. af eleverne fra EUD10 videre til en erhvervsuddannelse (til sammenligning er landsgennemsnittet for overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelse 32 pct.). Samarbejde med Bureauet i Nyborg Udviklingen af Maker Space har været rammen for samarbejde med det lokale iværksætterhus Bureauet, hvor forskellige kreative aktiviteter for gymnasiets elever kan tage form (se også side 7). Maker-space har således ifølge projektets slutrapport været med til at understøtte de 2-3 unge iværksættere, som har skabt egen virksomhed. Øvrige aktiviteter Virksomhedsmesser på NG og et øget samarbejde med Vidensbyen på SDU har været prioriteret i mindre grad til fordel for de fire ovenstående indsatser. 13

14 EVALUERING AF BROBYGNING Dette afsnit undersøger grundskoleelevernes udbytte af brobygningen på Nyborg Gymnasium. Evalueringen bygger på en før- og eftermåling med klasses elever, som har deltaget i de første brobygningsforløb i foråret

15 FORANDRINGSTEORI FOR BROBYGNINGSFORLØBET FOR GRUNDSKOLEELEVER Denne side illustrerer projektets forventninger til brobygningsforløbet for grundskoleelever ved hjælp af nedenstående forandringsteori. Formålet med forløbet var, at udviklingen og implementeringen af nye brobygningstilbud på Nyborg Gymnasium ville øge grundskoleelevernes indsigt i livet som studerende på Nyborg gymnasium og derigennem øge de unges afklaring i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg, samt give et kvalificeret indblik i de faglige krav og studiemiljøer på de forskellige uddannelser. Forandringsteorien læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer ved de deltagende elever. Forandringsprocessen er illustreret trin for trin, således det tydeliggøres, hvordan det forventes, at projektets aktiviteter leder frem til endelige resultater på projekt- og regionalt niveau. De endelige resultater er dog uden for denne evaluerings opdrag. Forandringsteori for brobygning Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater (projektniveau) Effekter på regionalt niveau Udvikling og implementering af brobygningstilbud og aktiviteter til grundskoler Grundskoleelever får positive oplevelser ved systematisk at opleve læring og skolekultur på NG på alle uddannelser Eleverne får øget indsigt i livet som studerende på Nyborg gymnasium. Skaber øget afklaring om uddannelsesvalg Eleverne motiveres til at tage ungdomsuddannelse og har et realistisk billede af krav og egen formåen Flere unge vælger og gennemfører den rette ungdomsuddannelse. Mindsket frafald. Regionsrådets målsætninger: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 15

16 TRIN 1 INDSIGT I LÆRING OG SKOLEKULTUR (I) Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: Grundskoleelever får positive oplevelser ved systematisk at opleve læring og skolekultur på NG på alle uddannelser Evalueringen viser, at knap 8 ud af 10 elever vurderer, at introforløbet har givet dem et indblik i de faglige krav der er på Nyborg Gymnasium. Ligeledes viser evalueringen, at mere end 8 ud af 10 elever finder, at introforløbet har givet dem et indblik i undervisningsformen på Nyborg Gymnasium. Som det fremgår af figur 1, angiver 78 pct. af eleverne, at de gennem introforløbet har fået et indblik i det faglige niveau på Nyborg Gymnasium. Det fremgår ligeledes af figur 1, at en relativ høj procentsats (18 pct.), angiver hverken eller. Kun 3 pct. vurderer sig uenig. Som det fremgår af figur 2, vurderer 85 pct. af eleverne sig enige i, at introforløbet har givet dem et indblik i undervisningsformen på Nyborg Gymnasium. Kun 15 pct. vurderer hverken eller, eller uenig i udsagnet. Figur 1: Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn? Introforløbet har givet mig indblik i de faglige krav på Nyborg Gymnasium 60% 50% 40% 30% 10% n: 65 2) Introforløbet har givet mig indblik i undervisningsformen på Nyborg Gymnasium n: 65 0% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 26% 52% 18% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig 28% 57% 14% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig 3% Uenig 2% Uenig 16

17 TRIN 1 INDSIGT I LÆRING OG SKOLEKULTUR (II) Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: Grundskoleelever får positive oplevelser ved systematisk at opleve læring og skolekultur på NG på alle uddannelser Evalueringen viser ligeledes, at 7 ud af 10 elever vurderer, at de i høj grad finder, at de har oplevet en sammenhæng mellem de fag og aktiviteter de blev præsenteret for. Evalueringen viser også, at knap 7 ud af 10 elever synes, at studiemiljøet var attraktivt. Som det fremgår af figur 3, angiver 72 pct. af eleverne, at de i høj grad finder en sammenhæng mellem de fag og de aktiviteter, som de blev præsenteret for i introforløbet. Det fremgår ligeledes af figur 3, at kun 28 pct. I nogen grad fandt, at det var en sammenhæng mellem fagene og aktiviteterne i introforløbet. Evalueringen viser også, at størstedelen af eleverne (95 pct.) vurderer, at de i nogen grad fandt studiemiljøet på Nyborg Gymnasium attraktivt. Andelen, som i høj grad fandt studiemiljøet attraktivt, var 67 pct. I forlængelse heraf blev det af projektledelsen pointeret, at skolen var under heftig ombygning under dataindsamlingen. Der er mindre forskel på drenge og pigers oplevelse af skolens studiemiljø. Analysen viser, at 80 pct. af drengene i (meget) høj grad finder studiemiljøet attraktivt, hvor det blot er 70 pct. af pigerne (fremgår ikke af figuren). Figur 3: I hvor høj grad har du oplevet en sammenhæng mellem de fag og aktiviteter, som du er blevet præsenteret for i introforløbet? 60% 50% 40% 30% 10% n: 65 0% I meget høj grad 52% i høj grad 28% i nogen grad Figur 4: I hvor høj grad finder du studiemiljøet på Nyborg Gymnasium attraktivt? 50% 40% 30% 10% n: 65 0% 22% I meget høj grad 45% I høj grad 28% I nogen grad 5% I mindre grad 2% Ved ikke 17

18 TRIN 1 INDSIGT I LÆRING OG SKOLEKULTUR (III) Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: Grundskoleelever får positive oplevelser ved systematisk at opleve læring og skolekultur på NG på alle uddannelser Evalueringen viser, at 9 ud af 10 elever synes, at de har mødt motiverede og engagere lærer på Nyborg Gymnasium. Ligeledes viser evalueringen, at 7 ud af 10 elever synes, at lærerne på Nyborg Gymnasium var optaget af deres uddannelsesvalg. Som det fremgår af figur 5, angiver 48 pct. sig meget enig og 43 pct. sig enig i at de mødte en motivende og engageret lære. Andelen, som tilkendegav meget enig og enig, er derved 91 pct. Kun 8 pct. angiver hverken eller, og under 2 pct. erklærer sig uenig. Evalueringen viser også, at 69 pct. vurderer sig meget enig eller enig i at lærerne på Nyborg Gymnasium var optaget af deres uddannelsesvalg. Her er det 20 pct., som angiver meget enig, og 49 pct. som erklærer sig enig. Figur 6 viser også, at andelen, som angiver hverken eller, er relativ høj, nemlig 26 pct. Hertil bliver det dog pointeret af projektledelsen, at spørgsmålet er svært, specielt når det ses i forhold til, at lærerne kun havde eleverne i to dage. Figur 5: Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Jeg har mødt motiverede og engagerede lærere på NG 60% 50% 40% 30% 10% n: 65 0% 48% 43% 8% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig 2% Uenig Figur 6: Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Lærerne på NG er optaget af mit uddannelsesvalg 60% 50% 40% 30% 10% n: 65 0% Meget enig 49% Enig 26% Hverken enig eller uenig 2% 2% 2% Uenig Meget uenig Ved ikke 18

19 TRIN 2 STØRRE INDSIGT Evalueringen viser, at 7 ud af 10 elever vurderer, at introforløbet har været med til at afklare deres fremtidige valg af ungdomsuddannelse Figur 7: I hvor høj grad vurderer du, at introforløbet har været med til skabe afklaring omkring dit fremtidige valg af ungdomsuddannelse? Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Eleverne får øget indsigt i livet som studerende på Nyborg gymnasium. Skaber øget afklaring om uddannelsesvalg Som det fremgår af figur 7, angiver 73 pct. af eleverne, at de i høj grad blev afklaret. Dertil angiver 20 pct., at de i nogen grad blev afklaret. Andelen, som angiver i mindre grad og ved ikke, er kun på knap 8 pct. Evalueringen viser derved, at størstedelen af eleverne, som har deltaget på introforløbet, har oplevet en høj grad af afklaring. Uanset om introforløbet har vist dem, at det er den vej de skal gå, eller ej. Det er ligeledes værd at bemærke, at kun en fåtal af eleverne vurderer, at de kun i lav grad er blevet afklaret, ligesom andelen, som angiver Ved ikke, også er lav. 60% 50% 40% 30% 10% 0% n: 65 25% 48% I meget I høj grad I nogen høj grad grad 5% I mindre grad 3% Ved ikke 19

20 TRIN 3 - AFKLARING Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 3: Evalueringen viser, at størstedelen af eleverne vurderer, at Nyborg Gymnasium kan imødekomme deres uddannelsesønsker. Her er det specielt bemærkelsesværdigt, at drengene har en stor positiv procentuel udvikling fra før- til eftermålingen ved I meget høj grad. For pigerne er der specielt en stor udvikling for I høj grad. Som det fremgår af figur 8, vurderer størstedelen af eleverne sig meget enig i udtagelsen, at Nyborg Gymnasium kan imødekomme deres uddannelsesønsker. Vi ser blandt andet en udvikling på 13 procentpoint fra før- til eftermålingen for drengene, som angiver i meget høj grad. Ligeledes ser vi en positiv procentuel udvikling på 8 procentpoint fra før til eftermålingen for pigerne, som angiver i høj grad. Dernæst kan det bemærkes, at andelen, som angiver i nogen grad og i mindre grad, falder med op til 12 procentpoint, uafhængigt af køn, fra før til eftermålingerne. Figur 8: I hvor høj grad vurderer du, at Nyborg Gymnasium kan imødekomme dine uddannelsesønsker? Eleverne fortæller om deres uddannelse/jobønsker efter endt forløb. Eleverne har forbedret karaktererne. 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 25% 48% 38% 35% 16% 12% I meget høj grad 64% 56% 23% 24% 13% 12% 13% 8% 3% 4% 4% 0% 0% 0% 3% 3% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Førmåling, Dreng (N=40) Eftermåling, Dreng (N=40) Førmåling, Pige (N=25) Eftermåling, Pige (N=25) n: 65 20

21 UMIDDELBARE RESULTATER (I) De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umildbare resultater: Undersøgelsen viser, at en stor del af de adspurgte eleverne ønsker at starte på en ungdomsuddannelse på Nyborg Gymnasium. Eleverne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil begynde på en ungdomsuddannelse på Nyborg Gymnasium efter 9. klasse på en skala fra 0-10, hvor 0 er slet ikke og 10 er meget sandsynligt. Ved førmålingen var den gennemsnitlige vurdering 6,74. Ved eftermålingen faldt den til 6,55. Hvis der undersøges for betydningen af køn, ses et fald fra 6,68 til 6,56 for pigerne, og et fald fra 6,78 til 6,55 for drengene. Det gennemsnitlige fald er derfor størst ved drengene, selvom drengene og pigernes vurdering er nogenlunde den samme efter introforløbet. Det skal dog bemærkes, at det var projektet ønske at afklare eleverne selvom det måtte betyde, at Nyborg Gymnasium ikke var noget for dem. Figur 9: Hvor sandsynligt er det, at du vil begynde på en ungdomsuddannelse på NG efter 9. klasse? Elever fortæller, at de oplever at de fik betroede arbejdsopgaver, at deres arbejde har en betydning for virksomheden. 40% 30% 10% 0% 9% 6% 0 - Slet ikke 9% 11% 6% 3% 5% 6% 2% 2% 3% 5% 9% 6% 8% 9% 14% 15% 8% 8% 29% 28% Meget n: 65 Før Efter 21

22 UMIDDELBARE RESULTATER (II) De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Afslutningsvis viser evalueringen, at andelen, som ønsker at vælge de forskellige ungdomsuddannelser på Nyborg Gymnasium, er nogenlunde uforandret, selvom HF og EUX stiger en smule. Som det fremgår af figur 10, så tilkendegiver 82 pct. af de adspurgte elever, at de gerne vil vælge gymnasiet efter 9 klasse. Det er et fald på 3 procentpoint. Dernæst kan det ses, at andelen, som ønsker at vælge HHX. er nogenlunde uforandret. Det står i kontrast til HF, som har en positiv udvikling på 5 procentpoint. Andelen, som vil vælge EUX, stiger ligeledes med 1 procentpoint. Endeligt kan det nævnes, at andelen som vælger IB, EUD og 10 klasse falder med 1 til 3 procentpoint. Forventning fra forandringsteori til de umildbare resultater: Figur 10: I hvor høj grad overvejer du at læse en af følgende ungdomsuddannelser på NG? Elever fortæller, at de oplever at de fik betroede arbejdsopgaver, at deres arbejde har en betydning for virksomheden. 100% 80% 60% 40% 85% 82% 52% 52% 17% 12% 14% 15% 34% 32% 9% 8% 22% 19% Før Efter n: 65 0% STX HHX HF EUX IB EUD 10. Klasse 22

23 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING Januar 2016 Projektstart forår 2016 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes Februar og marts 2017 Førmåling blandt eleverne Februar og marts 2017 Eftermåling blandt eleverne Januar 2019 Projektet afsluttes Marts 2019 Forankringsworkshop Projektet startede under Uddannelsespuljen i januar Forandringsteorien blev udarbejdet i løbet af foråret 2016, og førmålingen blandt eleverne blev gennemført med start i februar Slutmålingen blandt eleverne blev gennemført løbende fra februar til marts I marts 2019 blev der gennemført en forankringsworkshop. Elevundersøgelserne, statusrapporterne samt forankringsworkshoppen danner grundlag for denne rapport. Evaluering af Campus bygger bro Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evalueringen bygger på to online spørgeskemaundersøgelser blandt elever i projektet. I førmålingen har 76 elever svaret, mens 69 elever har svaret i eftermålingen. Udover spørgeskemaundersøgelserne bygger evalueringen på en forankringsworkshop med projektgruppen, hvor væsentlige succeser, udfordringer og læringer er blevet drøftet. Endelig indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 23

24 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 24