Bilag 7. Analyse af det ikke-styrbare overførselsområde seniorjob

Transkript

1 Bilag 7 Analyse af det ikke-styrbare overførselsområde seniorjob Borgmesterens Afdeling August

2 1. Resumé I forlængelse af analysen vedr. de ikke styrbare overførselsområder i 2012 blev det i forbindelse med budgetforliget for 2013 besluttet at analysere seniorjobområdet nærmere. Det budgetmæssige ansvar for seniorjob er placeret hos Borgmesterens Afdeling. Området adskiller sig på mange måder fra klassiske forsørgelsesudgifter, ved også at give kommunen mulighed for at få en arbejdskraft for omkostningen til seniorjobbere, som bliver ansat i ekstraordinært arbejde i en af kommunens afdelinger. Området er, som beskæftigelsesområdet generelt, i høj grad påvirket af konjunkturerne. De forbundne kar på overførselsområdet gør at lovændringer på et sted, i høj grad også kan have betydning for andre dele af overførselsområdet, som det f.eks. har gjort sig gældende med sammenhængen mellem den forkortede dagpengeperiode og antallet af personer som anmoder om et seniorjob. I forlængelse af de kraftigt stigende udgifter til ordningen vedtog Magistraten i februar 2013 en ændring af styringen på området. Ændringen indebærer at den ansættende afdeling kompenseres for en fastsat grundløn pr. fuldtidsansat i seniorjob. Udgifter herover afholdes af afdelingen selv. På nuværende tidspunkt anbefales det ikke at ændre yderligere på denne model, idet det dog anbefales at kompensationsbeløbet fremover fremskrives med satsreguleringsprocenten. Det anbefales endvidere, at Magistraten også fremadrettet kan træffe beslutning ved behov for justering af ordningen. For så vidt den interne organisering og ansvarsfordeling på området anbefales det på baggrund af analysen, at fastholde denne uændret. Dette indebærer, at det overordnede ansvar for seniorjobordningen i kommunen fastholdes i HR i Borgmesterens Afdeling 1, mens arbejdet med at hjælpe den berettigede med at få et job, sker i samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen gennem den gældende bestillerudfører aftale indgået i I tilknytning hertil anbefales det, at gøre udgifterne til ordningen (inkl. kompensationsydelse) styrbare fra og med Dette anbefales ledsaget af en model som indebærer regulering af budgettet til området i Borgmesterens Afdeling i forhold til det faktiske antal personer på kompensationsydelse samt fuldtidsstillinger i ordningen. 1 Der henvises i øvrigt til kompetencefordelingen på det personalemæssige område vedtaget af Magistraten (tilgængelig på medarbejderportalen), samt til orienteringsskrivelse til ledere i Aarhus Kommune om seniorjobordningen fra 22. februar 2013 (vedlagt som bilag). 2

3 Endelig anbefales det, at der træffes beslutning om, at den overordnede målsætning på området er, at ordningen ses som en midlertidig løsning, hvor målet er, at de berettigede seniorjobbere under ansættelsen motiveres til at søge ordinær beskæftigelse, og derved kommer væk fra offentlig forsørgelse i tråd med de generelle beskæftigelsespolitiske målsætninger. 2. Indledning Baggrunden for analysen er, at det i forbindelse med analysen af de ikke-styrbare overførselsområder, som blev gennemført i 1. halvår 2012, blev anbefalet, at vurdere to konkrete områder nærmere frem mod budgetlægningen for konkret drejede det sig om merudgiftsydelser og seniorjob. Baggrunden herfor var, at det ikke i forbindelse med den store gennemgang af de ikke-styrbare udgiftsområder var muligt at få analyseret alle områder til bunds indenfor tidsrammen samt at de to områder adskiller sig fra de øvrige analyserede overførselsudgifter ved ikke at være klassiske forsørgelsesudgifter. Baggrund for analysen i 2012, var følgende formulering som Byrådet vedtog jf. budgetforliget for 2012, at: forligsparterne (er) enige om at anmode Borgmesterens Afdeling om at udarbejde en analyse af de ikke-styrbare overførselsudgifter[..]. Analysen af seniorjobområdet har til formål at beskrive, i hvilket omfang det indeholder elementer af styrbarhed/påvirkelighed, der kan føre til ændret styring af området. Dette kan ske ved enten at flytte området til det styrbare område, ved at indføre delvis styrbarhed på området og/eller ved indførelse af en eventuel alternativ model med en tættere grad af opfølgning, ændringer i sagsgange, organisering og ansvarsfordeling eller lignende. Vurderingen af den fremtidige styring på området sker med afsæt i de kriterier, som Byrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2012, der definerer skellet mellem styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder. Analysen indledes i kapitel tre med et generelt overblik over området, både hvad angår beskrivelse af området, organisering samt en overblik over økonomien og de interne processer på området set i sammenhæng med andre kommuner. 3

4 Kapitel fire indeholder overvejelser om de personalepolitiske problemstillinger i ordningen og hvordan økonomistyringen af seniorjobudgifterne i Aarhus Kommune fremover kan tilrettelægges. Kapitel fem indeholder vurdering af den administrative praksis på området, samt overvejelser om mulige ændringer, som har til formål at sænke de samlede udgifter til ordningen. 3. Seniorjobordningen For at kunne afdække styringsmulighederne på området, gives her et overblik over seniorjobordningen. Både en generel introduktion til området, den nuværende praksis i Aarhus samt udgiftsniveauet og de interne procedure sammenholdt med andre byer Generel beskrivelse af ordningen Personer, hvis ret til dagpenge udløber inden for 5 år før efterlønsalderen, har ret til et seniorjob i deres bopælskommune. Betingelserne for at kunne gå på efterløn, den dag efterlønsalderen nås, skal desuden være opfyldt. Ansættelse i seniorjob kan tidligst ske den dag dagpengeretten udløber. Som følge af finanslovsaftalen for 2013 blev det desuden muligt for en afgrænset gruppe at opnå ret til seniorjob, selvom der er mere end 5 år til efterlønsalderen. Det drejer sig om personer, der opfylder disse tre betingelser: er født i perioden 1. juli december 1957 opbruger dagpengeretten i perioden 1. januar juni 2013 er fyldt 55 år, når dagpengeretten opbruges Kommunen skal tilbyde ansættelse i seniorjob på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til personer, der er fuldtidsforsikrede og 30 timer om ugen til deltidsforsikrede. Der er også mulighed for andre timetal med en tilsvarende løntilpasning. Kommunen skal tilbyde et arbejde, som den ledige er i stand til at påtage sig, og som har et reelt indhold. Kommunen er ikke forpligtet til at ansætte inden for bestemte områder. Seniorjob er støttet arbejde og kan derfor ikke berettige til en ny dagpengeret. Opnår borgeren ordinært arbejde men bliver herefter uforskyldt ledig, har denne på ny ret til seniorjob. Men, hvis borgeren genoptjener en ny ret til dagpenge, bortfalder dennes ret til seniorjob. 4

5 Ansættelse af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i den pågældende kommunale virksomhed (merbeskæftigelseskravet). Kommunen har pligt til at ansætte personer, der ønsker seniorjob senest 2 måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen. Overholder kommunen ikke tidsfristen, har personen ret til kompensationsydelse, som beløbsmæssigt svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som personen modtog inden dagpengeperiodens udløb. Kompensationen ændrer ikke ved, at kommunen har pligt til at ansætte personen i et seniorjob. En person, der er ansat i et seniorjob (eller modtager kompensationsydelse), kan af jobcentret henvises til ordinært arbejde. Personen skal derfor være registreret som arbejdssøgende uden ydelse i Jobcentret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund mv. (CV) i Jobnet (Beskæftigelsesministeriets database). Seniorjobbet ophører: den dato, hvor personen når efterlønsalderen hvis personen afslår rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af jobcentret hvis personen bliver meldt ud af sin arbejdsløshedskasse eller af efterlønsordningen ved afskedigelse efter de almindelige regler. Som det fremgår ovenfor skal ansatte i seniorjob være registreret som arbejdssøgende og stå til rådighed for ordinært arbejde anvist af Jobcentret. Afslår en person ansat i et seniorjob et rimeligt ordinært arbejde, ophører seniorjobbet Baggrund og rammer Ordningen med seniorjob blev indført som led i velfærdsaftalen fra 2006 og videreført ved aftalen om senere tilbagetrækningsalder i De første år blev ordningen kun brugt af få personer, men siden efteråret 2012 har tilgangen og udgifterne til ordningen været i kraftig stigning. Stigningen skyldes især den forkortede dagpengeperiode, den generelle økonomiske situation og et trægt arbejdsmarked samt et øget fokus på området over det seneste år blandt andet i medierne. 5

6 Området er under landspolitisk bevågenhed, og det vurderes sandsynligt, at der kan komme ændringer af området fremadrettet. Regeringen ønsker, at så få som muligt skal stå uden forsørgelse og at flere skal væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse. Gruppen i seniorjobordningen er særlig, da det for den enkelte kan opleves som sidste stop inden tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen er senest nævnt i forbindelse med regeringens og Enhedslistens aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra maj 2013, som betyder at nogle af de borgere, som før havde været berettigede til seniorjob nu får udskudt retten i mellem 3 måneder og 15 måneder. Udgifterne til ordningen, dvs. lønudgiften til de ansatte i ordningen i kommunen, er defineret som en overførselsudgift, selvom de som udgangspunkt afviger fra de fleste andre forsørgelsesudgifter. Kommunerne bliver kompenseret fra staten - dels via øvrige overførsler i statstilskuddet dels via refusion. På den måde er målet, som for de budgetgaranterede områder og det øvrige overførselsområde, at kommunerne under ét kompenseres for nettoudgifterne til ordningen. Om kommunerne bliver underkompenseret på dette specifikke område af det øvrige overførselsområde, afhænger af flere dele. Primært handler det om, hvorvidt forudsætningerne om antal/nettoudgifter i ordningen i regeringens økonomiaftale for kommunerne for det pågældende år, svarer til de faktiske udgifter i kommunen. Disse kan afvige på antal, men også i forhold til hvilken løn seniorjobberen ansættes til. Områderne på det øvrige overførselsområde bliver som udgangspunkt ikke midtvejs- eller efterreguleret lige som budgetgarantien, men fastsat ud fra antal forventede personer i ordningen. Skønnet for antal fuldtidspersoner i regeringsaftalen om kommunernes økonomi for 2013 er på landsplan i indeværende år langt under det på nuværende tidspunkt faktisk forventede antal i ordningen, og der forventes derfor en markant underkompensation på landsplan i I forbindelse med regeringsaftalen for 2014, er der dog ikke aftalt en midtvejsregulering af de øvrige overførsler, da kommunerne i forhold til en række andre forudsætninger i aftalen for 2013 har haft mindreudgifter der mere end udligner de forventede merudgifter til de øvrige overførsler. Fremadrettet må det forventes at skønnene i de kommende regeringsaftaler i højere grad vil svare til faktiske niveau for ordningen på landsplan. Udover kompensationen via statstilskuddet indhenter kommunen som nævnt en refusion pr. fuldtidsansat på kr. årligt 2. 2 Der er dog ingen refusion, hvis den berettigede ikke er blevet ansat i et seniorjob i kommunen og kommer på kompensationsydelse 6

7 6-byerne Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus København 3.3 Udgiftsniveauet på seniorjobområdet i 6 byerne For at sammenligne udgiftsniveauet i Aarhus med andre kommuner, er en rundspørge blandt 6-byerne foretaget. Her er det blandt andet blevet afdækket, hvad det forventede underskud på seniorjobordningen er i de respektive kommuner, samt hvad gennemsnitslønnen er for de ansatte i ordningen. Der skal dog nævnes, at der er store usikkerheder forbundet med tallene, da der er forskellige måder, hvorpå kommunerne har opgjort udgifterne. På baggrund af antal ledige i seniorjob (årsværk), der er ansat i 1. kvartal, samt det antal (årsværk), der er kendskab til på baggrund af ansøgninger om seniorjob, er det forventede underskud for 2013 beregnet. Tallene fremgår af tabel 1. Tabel 1 Udgift til Seniorjob Pr. 1. April ( Mio. kr.) Regnskab ,6 1,8 1,7 2,1 0,7 0,4 12,3 Forventet ,0 30,6 22,9 36,3 14,4 10,6 192,8 Underkompensation ,2 19,1 14,0 28,1 9,3 7,3 129,0 Samlet forventes 6- byerne at blive underkompenseret med 129 mio. kr. på ordningen i Da der kun er indregnet kendte seniorjob pr. 1. april 2013, vil den faktiske underkompensation/merudgift for hele 2013 forventeligt blive noget større. Hvor meget hver enkelt kommune taber på ordningen, afhænger både af antallet af ledige ansat i seniorjob, samt hvilken gennemsnitsløn seniorjobberne er ansat til. Som ovenfor nævnt, er der ikke aftalt en midtvejsregulering af de øvrige overførselsudgifter. I Aarhus Kommune indgår afvigelserne på seniorjob i opsamlingen knyttet til den budgetmæssige forudsætning om, at kommunen samlet set taber 25 mio. kr. årligt på overførselsområdet. Det isolerede engangstab i 2013 på seniorjob giver derfor ikke anledning til ændringer af forudsætningerne for budgetlægningen for Af tabel 2 fremgår gennemsnitslønnen per fuldtidsansat i seniorjob i 6- byerne. Gennemsnitslønningerne ligger omkring kr. per år, 7

8 6-byerne Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus København dog ligger Esbjerg noget under med en gennemsnitsløn på kr., ligesom der også er betydelig variation af lønningerne indenfor ordningen i de enkelte byer. Tabel 2 Årsløn Seniorjob (Kr.) Gennemsnit Aarhus er således placeret meget lig de andre store byer. Det forventes dog at den gennemsnitlige løn i Aarhus vil falde set i lyset af den ændrede administration af ordningen som blev besluttet i Magistraten primo 2013 (uddybet nedenfor). Der er desuden her kun medtaget udgifterne til de ansatte i seniorjob, mens de samlede udgifter i kommunerne også indeholder udgifterne til kompensationsydelse, hvor der ikke kan indhentes refusion fra staten. Fremadrettet er der i Magistratens budgetforslag budgetlagt med udgifter til seniorjob, som ligger noget under kommunens andel af kompensation på landsplan (befolkningsandelen). Denne forventede merindtægt indgår dog i beregningen af kommunens samlede udgifter til overførselsudgifter, og bliver således overskrevet af den underkompensation, som der samlet set budgetteres med. Udgifter og indtægter vedr. seniorjob, kan således ikke ses isoleret fra det øvrige overførselsområde, jævnfør de forbundne kar. Med andre ord neutraliseres de økonomiske konsekvenser af bevægelserne mellem de forskellige overførselstyper i budgetsituationen, da dette samlet set har vist sig at give det mest retvisende resultat på længere sigt Styring og organisering i Aarhus og 6-byerne Indtil 18. februar 2013 blev alle lønudgifter til en seniorjobansat i kommunen konteret på en ikke-styrbar sektor i Borgmesterens Afdeling. Placeringen af den seniorjobansatte skete før overvejelser om en egentlig lønfastsættelse og økonomistyringen på området var begrænset. Efter den nye ordning trådte i kraft er en høj grad af styrbarhed lagt ind i ordningen, da der nu kun betales op til kr. af den årlige lønudgift fra den centrale ikke-styrbare sektor. Hvis et ansættelsessted finder job til en seniorjobber, som berettiger vedkommende til en overenskomstmæssig løn over grænsen skal ansættelsesstedet selv bære lønomkostningen over de kr. Opgaverne vedr. ansættelser i seniorjobordningen er i Aarhus fordelt mellem Borgmesterens Afdeling og Beskæftigelsesforvaltningen. Det 8

9 overordnede ansvar for seniorjobberen ligger i HR i Borgmesterens Afdeling 3, mens ansvaret for at finde seniorjobbet til den berettigede ligger hos Beskæftigelsesforvaltningen i Jobcenteret. Ansvarsfordelingen mellem de to forvaltninger er, som tidligere nævnt, baseret på den bestiller-udfører model, som blev vedtaget i kommunen i HR bestiller en ydelse hos Beskæftigelsesforvaltningen, hjælp til at finde et seniorjob, da det er i Beskæftigelsesforvaltningen kompetencerne til at få en ledig i job ligger, og for denne ydelse betaler Borgmesterens Afdeling en fastsat pris pr. henvist. Efter den nye ordning blev vedtaget i Magistraten i februar 2013, bruger Jobcenteret den interne formidlingsportal, Jobskyen, til at anvise job til den berettigede gennem en håndholdt proces. Jobbene på jobskyen har alle magistratsafdelinger ansvar for at melde stillinger ind til løbende. Herefter sker jobformidlingen som ved ordinære ansættelser mellem ansøger og ansættelsesstedet. Hvis henvisningen ikke fører til job, modtager Jobcenteret informationer herom, og hjælper den berettigede videre mod et job. Som udgangspunkt henviser Jobcenteret kun én person pr. opslået stilling i Jobskyen, medmindre der er særskilt aftale om at fravige denne regel Sammenligning med praksis i 6- byerne I de andre 6-byer er organiseringen og styringen af området tilrettelagt på forskellige måder. I de tre byer (København, Aalborg og Randers) ligger det samlede ansvar i den afdeling, hvori arbejdsmarkedseller beskæftigelsesforvaltningen ligger. I Odense har man en ansvarsfordeling, hvor det overordnede ansvar for ansættelserne ligger i Borgmesterforvaltningen, mens ansvaret for økonomi og regler vedr. ansættelse ligger i social- og arbejdsmarkedsforvaltningen. I Esbjerg ligger ansvaret samlet i fællesadministrationen i HR afdelingen. Alle byer er eller har inden for den seneste tid været inde i overvejelser omkring organiseringen og håndteringen af seniorjob. Alle kommuner har indtil efteråret 2012 haft et lille antal personer i ordningen og i takt med at presset på ordningen har taget til, har flere ændret den interne praksis med placering og håndtering af de berettigede. I to byer, Aalborg og Randers, er der på nuværende tidspunkt en håndholdt indsats ved hver enkelt berettigede, hvor imod der i de resterende byer findes jobbanker/kataloger med mulige jobs den berettigede kan søge. Der er også to kommuner, København og Odense, hvor 3 Der henvises i øvrigt til kompetencefordelingen på det personalemæssige område vedtaget af Magistraten (tilgængelig på medarbejderportalen), samt til orienteringsskrivelse til ledere i Aarhus Kommune om seniorjobordningen fra 22. februar 2013 (vedlagt som bilag). 9

10 der er indlagt en strategi, hvor det er den berettigede selv, som skal opsøge og finde job i kommunen ud fra en række hjælpeforanstaltninger med bl.a. opslag, møder o.l., modsat i Aarhus, hvor Jobcenteret hjælper med at udvælge og kontakte mulige ansættelsessteder. I Aarhus er der omvendt en metode, som ligger nogenlunde midt mellem valget i de andre byer. Processen er efter den nye ordning trådte i kraft i højere grad automatiseret, så der bruges færre ressourcer på at finde job efter ibrugtagelsen af jobskyen. Og jo flere ledige stillinger magistratsafdelingerne lægger på jobskyen jo lettere bliver det at placere den berettigede i et passende job. Ved at der følges op på hver enkelt, er der desuden i Aarhus en lav andel af berettigede på kompensationsydelse sammenholdt med de andre store byer. Endvidere følger Jobcenteret med i, om der er ordinære stillinger som bliver slået op, der kunne passe til ansatte i seniorjob i Aarhus Kommune. Det er kun København, som har udmeldt specifikke kvoter til forvaltningerne på, hvordan fordelingen af de forventede seniorjobs i året skal være. Kvoterne er beregnet på baggrund af antal årsværk for ordinære ansatte. Modsat i Aarhus, hvor det på nuværende tidspunkt er valgt, at magistratsafdelingerne melder ind med stillinger i det omfang det er muligt at skabe dem. Området er i de fleste byer aktivitetsstyret efter prognoser på, hvor mange der forventes i ordningen. Desuden tyder det på, at decentrale ansættelsessteder i de øvrige 6-byer kompenseres fuldt ud for udgifter til lønninger til seniorjobberne. 4. Mulighederne for øget grad af styrbarhed 4.1 Personalepolitiske problemstillinger De særlige vilkår, som gælder for seniorjob, rejser to centrale personalepolitiske problemstillinger. For det første, spørgsmålet om seniorjob som en varig eller midlertidig løsning og for det andet problemstillingen mellem at oprette og ansætte i ordinære og ekstraordinære ansættelser. Seniorjob som en midlertidig løsning Både blandt seniorjobberne og på (de fleste) ansættelsessteder i Aarhus Kommune har der indtil nu været en opfattelse af, at et seniorjob er en stilling, som først ophører den dag, seniorjobberen er berettiget til at gå på efterløn. Denne opfattelse ser bort fra, at ansatte i seniorjob skal stå til rådighed for formidling af et ordinært job. 10

11 Andre kommuner, bl.a. Skanderborg Kommune, har valgt at udnytte dette vilkår til en aktiv indsats for at få seniorjobbere i ordinær beskæftigelse. Seniorjob betragtes her som en ansættelse af midlertidig varighed. Seniorjob etableres derfor i kombination med en aktiv beskæftigelsesindsats fra Jobcenterets side. Således bliver målet at sikre, at seniorjobordningen ikke kommer til at passivisere borgerne, men bliver afsæt til ordinær og varig beskæftigelse. Modsætningen hertil er et arbejdsliv som senior på offentlig forsørgelse. Derudover viser undersøgelser, som KL har lavet, at akutledige, som forventer at kunne få et seniorjob eller et fleksjob er mindre aktive til at søge job end andre akutledige, når de er ved at miste dagpengene. Anbefaling: At Aarhus Kommunes seniorjobordning betrages som en midlertidig løsning i tråd med målsætningen bag ordningen, og hvor der gøres en indsats for at hjælpe seniorjobberen tilbage i ordinær beskæftigelse. Seniorjob og ordinære job Seniorjob er ekstraordinære job, som ledige under bestemte forudsætninger har krav på at kommunen stiller til rådighed. Når lønudgiften til seniorjob ikke på nuværende tidspunkt finansieres fuldt ud af staten, jf. forrige afsnit, presses kommunens generelle økonomi. På den baggrund kan konsekvensen blive, at man med den ene hånd må ansætte folk i seniorjob, mens man med den anden hånd nedlægger ordinære stillinger for at finansiere seniorjobordningen, hvilket ikke er i overensstemmelse med principperne bag seniorjobordningen. Der skal være tale om ekstraordinær beskæftigelse og ansættelse af seniorjobbere må derfor ikke ske i stillinger, som er blevet ledige fordi ordinært ansatte medarbejdere er blevet afskediget. Ansættelsesstedernes ledelse i samarbejde med tillidsrepræsentanterne - er ansvarlige for at sikre, at disse vilkår for ansættelse af seniorjobbere bliver efterlevet. Den øgede efterspørgsel efter seniorjob forstærker det dilemma, som kommunen står over for med de mange forskellige ekstraordinære job, som kommunen skal stille rådighed. På den ene side skal kommunen bidrage til etablering af de forudsatte ekstraordinære job, på den anden side bør dette ske på en måde så udgifterne til indsatsen holdes under kontrol. Med de ovenfor beskrevne justeringer af den interne administration af ordningen vurderes det, at der er fundet en fornuftig balance i de forskellige hensyn. 11

12 Kompetencefordeling på det personalemæssige område Magistraten vedtog i 2007 den gældende kompetencefordeling på det personalemæssige område. Magistratsafdelingernes kompetence i forhold til bl.a. ansættelse, tjenstlige sanktioner, afskedigelse og lønfastsættelse på alle stillinger med undtagelse af chefområdet, gælder også i forhold til ansatte i seniorjob. Dog således, at en eventuel afskedigelse skal ske i samarbejde med Jobcentret. Der henvises i øvrigt til Kompetencefordelingsplanen (instruktion nr ) samt til orienteringsskrivelse til ledere i Aarhus Kommune om seniorjobordningen fra 22. februar 2013 (vedlagt som bilag) Styrbarhed Efter den nye ordning blev vedtaget i Magistraten primo 2013, hvor der maksimalt sker kompensation af de decentrale ansættelsessteder med et beløb på kr., er der lagt en høj grad styrbarhed ind i ordningen og det vurderes derfor være naturligt at gøre området styrbart. Det er også i tråd med kriterierne for ikke-styrbarhed, at et område, hvor udgifterne kan påvirkes væsentligt af politiske beslutninger, som området blev ved ændringen, bør anses som styrbare. Fremtidig budgettering af området kan herefter ske med afsæt i det forventede antal personer i ordningen for det pågældende år og den fastsatte maksimale interne kompensation til ansættelsesstederne. Så længe der er ansatte i ordningen på den gamle ordning, hvor udgiften til løn er højere, anbefales det, at budgettet ligeledes reguleres efter det, ligesom der i forbindelse med regnskabet bør foretages en efterregulering i forhold til det faktiske antal fuldtidsansatte i ordningen samt antal personer på kompensationsydelse. Anbefaling: At udgifterne til seniorjob overføres til det styrbare område fra og med 2014, og at der tilknyttes en reguleringsmodel til ordningen som beskrevet ovenfor. Opfølgning og ændringer i sagsgange Det kan ligeledes på baggrund af ordningens mål om en midlertidig ansættelse og forsørgelse tænkes, at der med den ændrede beskæftigelsesindsats, som Jobcenteret på nuværende tidspunkt bruger med bl.a. opfølgning over for personer ansat i seniorjob, er mulighed for at påvirke udgifterne til seniorjobordningen i endnu højere grad. En styrket indsats ift. at anvise ordinære jobs til ansatte i seniorjobs kan således muligvis bidrage til, at et seniorjob i Aarhus Kommune i 12

13 højere grad betragtes som en midlertidig foranstaltning, der skal dygtiggøre, opkvalificere og forberede til andet ordinært arbejde. Med andre ord vil der formentlig i højere grad ske en sikring af, at den enkelte seniorjobber holdes arbejdsmarkedsparat. Det er også i tråd med reglen om, at en person i seniorjob mister retten til seniorjob, hvis et ordinært job afslås. Herved må antallet af personer ansat i seniorjob - og dermed kommunens udgifter til lønninger mv. - forventes at kunne nedbringes. Dette arbejde er, som før nævnt, allerede sat i værk i Jobcenteret og afholdes indenfor nuværende økonomiske rammer. Jobcenteret og HR har ligeledes produceret en folder, som skal møde den berettigede allerede i A-kassen. På den måde sikres det, at den kommende seniorjobber bliver mødt med samme udmeldinger hele vejen gennem processen og ikke får forventninger til, hvad det kommende job vil indeholde, som kommunen ikke vil kunne indfri. Derudover har Jobcenteret opmærksomhed på, at seniorjobansøgeren informeres om, at jobbet er et tilbud kommunen giver, men det er helt op til den berettigede, om vedkommende ønsker at tage i mod det job kommunen kan tilbyde. Der er brug for, at processen gennem kommunen er aktiv, om muligt proaktiv, og at alle afdelinger fortsat tager ansvar for at melde ind med stillinger til Jobskyen, for at sikre en god og hurtig proces. Ligeledes bør ansættelsesprocesserne holdes korte, så kun de færreste behøver at komme på kompensationsydelse. Hvis der vurderes, at der ligger for få ledige stillinger i Jobskyen kunne en mulighed være at indføre kvoter til afdelingerne med antal job, der skal meldes ind årligt. Foreløbigt vurderes dette dog ikke nødvendigt, idet udviklingen i forhold til antal opslåede job og antal personer på kompensationsydelse vil blive fulgt løbende. 5. Vurdering af administrativ praksis og mulige løsninger Den nuværende administrative praksis på området inkl. de ændringer som blev gennemført primo 2013 vurderes ikke nødvendige at justere på nuværende tidspunkt. Det anbefales dog, at det fastsatte interne kompensationsbeløb fremover fremskrives med satsreguleringsprocenten. Som nævnt vil udviklingen på området blive fulgt, og det anbefales i tilknytning hertil, at Magistraten gives mulighed for at justere på den interne ordning eksempelvis hvis antallet af opslåede job ikke vurderes tilstrækkelige og/eller andelen af personer på kompensationsydelse stiger. 13

14 Det overordnede ansvar for seniorjobordningen ligger centralt, da det vurderes at være retvisende at ansættelsesansvaret og ansvar for reglerne på ordningen ligger i Borgmesterens Afdeling. For de involverede forvaltninger vurderes samarbejdet i Aarhus at fungere godt, og selvom der er flere led i processen, vurderes dette effektivt, da opdelingen af ansvaret er tydeligt. En yderligere indsats i forhold til seniorjobbere end de allerede igangsatte initiativer, f.eks. informationsfolderen, vurderes ikke at være nødvendig eller økonomisk rentabel. Kommunens overordnede mål med at have så få borgere på offentlig forsørgelse som muligt gælder her som på andre forsørgelsesudgiftsområder. Økonomistyringen bør endvidere følges nøje, da ændringer på beskæftigelsesområdet generelt kan have stor betydning for antallet i ordningen, som det f.eks. gør sig gældende med den forkortede dagpengeperiode. Borgmesterens Afdeling vil i samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen sikre dette. Bilag: Orienteringsskrivelse til ledere i Aarhus Kommune om seniorjobordningen af 22. februar

15 Notat Emne: Til: Seniorjob Ledere i Aarhus Kommune Den 22. februar 2013 Orientering om seniorjobordningen Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Magistraten har den 18. februar 2013 besluttet at justere seniorjobordningen i Aarhus Kommune, herunder i forhold til de økonomiske vilkår for arbejdsstederne. Justeringen foretages for at begrænse et forventet merforbrug på grund af en markant forøgelse af behovet for seniorjob. Justeringen af seniorjobordningen i Aarhus Kommune har givet anledning til at udarbejde nedenstående samlede orientering om seniorjobordningen. Skæringsdato Ansættelse i seniorjob efter 18. februar 2013 sker derfor på grundlag af den justerede seniorjobordning. For ansatte i seniorjob, som er tiltrådt inden 18. februar 2013 eller hvor der inden 18. februar 2013 er indgået aftale om tiltrædelse i et seniorjob, gælder derimod de hidtidige vilkår for seniorjob. MBA-HR 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Erling Guldborg Rasmussen Telefon Direkte telefon Fax egr@aarhus.dk Borgere, der ønsker ansættelse i seniorjob Borgere, der ønsker et seniorjob i Aarhus Kommune, kontakter HR i Borgmesterens Afdeling. Borgmesterens Afdeling kontrollerer, at borgeren har ret til et seniorjob. Hvis borgeren har ret til et seniorjob, sender Borgmesterens Afdeling anmodningen om et seniorjob videre til Jobcenteret. Jobcenteret holder en samtale med den jobsøgende for at få afdækket kvalifikationer og interesser. Jobcenteret undersøger på den baggrund relevante jobmuligheder i Aarhus Kommune.

16 Hvis der ikke er mulighed for at tilbyde et job inden for den jobsøgendes interesseområde, anviser Jobcenteret et job blandt de seniorjob, som er opslået på Jobcenterets interne formidlingsportal, Jobskyen. Arbejdssteder, der ønsker at ansætte borgere i seniorjob Merbeskæftigelse Ansættelse af personer i seniorjob må ikke træde i stedet for ansættelse af medarbejdere i ordinære stillinger. Der gælder således samme vilkår, som gælder ved løntilskudsansættelse. Tillidsrepræsentanten skal ligesom ved løntilskudsansættelse være enig i, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Økonomi Personer ansat i seniorjob inden 18. februar 2013 Lønudgiften til personer ansat i et seniorjob inden 18. februar 2013 finansieres af den fælles seniorjobkonto. Personer ansat i seniorjob efter 18. februar 2013 Lønudgiften til personer ansat i et seniorjob efter 18. februar 2013 finansieres med op til kr. årligt af den fælles seniorjobkonto. Lønudgifter til det enkelte seniorjob, som overstiger dette beløb, betales af det enkelte ansættelsessted. Dette gælder også øvrige omkostninger, som er forbundet med ansættelsen herunder it-udstyr, arbejdsredskaber, ledertimer o.l. Der udsendes snarest en vejledning om kontering mv. af lønudgiften til seniorjob. Opslag af seniorjob Seniorjob skal opslås i den fælles interne formidlingsportal, Jobskyen, efter samme model, som bruges ved opslag af f.eks. løntilskudsjob, fritidsjob o.l. Proceduren for opslag i Jobskyen udmeldes af din egen magistratsafdeling. Ansættelse i seniorjob Jobcenteret henviser personen til et seniorjob fra Jobskyen. Personen aftaler herefter en ansættelsessamtale med arbejdspladsen. På grundlag af samtalen træffer arbejdspladsen beslutning om ansættelse på samme måde, som man gør ved ansættelse af andre medarbejdere. Jobcenteret (evt. via egen personaleafdeling) skal have en tilbagemelding på, om den jobsøgende bliver tilbudt seniorjobbet. Hvis arbejdsstedet ønsker at få flere personer henvist til et seniorjob med henblik på at foretage en udvælgelse herimellem, kontakter arbejdsstedet (evt. via egen personaleafdeling) Jobcentret for at få af-

17 klaret muligheden herfor. Udgangspunktet er, at Jobcentret kun henviser én person til seniorjobbet. Personen bliver tilbudt seniorjobbet Løn- og arbejdsvilkårene for personer i seniorjob skal være overenskomstmæssige, og udgangspunktet for den overenskomstmæssige indplacering af personen er det konkrete job og de funktioner, der udføres (og ikke personens uddannelsesmæssige baggrund). Lønnen skal forhandles med den lokale tillidsrepræsentant ved ansættelsen. Arbejdsstedet udfærdiger ansættelsesbrev til seniorjob. Der findes en særlig skabelon til ansættelsesbreve til seniorjob, som kan findes via Indberetningsportalen. Det fremgår af ansættelsesbrevet, at ansættelsen er tidsbegrænset og ophører den dato, pågældende kan gå på efterløn. Personen bliver ikke tilbudt seniorjobbet Hvis personen ikke bliver tilbudt seniorjobbet, skal arbejdsstedet give den pågældende og Jobcenteret (evt. via egen personaleafdeling) en tilbagemelding herom. Jobcenteret (evt. via egen personaleafdeling) skal have oplyst baggrunden for arbejdsstedets beslutning for at kunne vurdere, om den pågældende skal have tilbudt et andet seniorjob. Under ansættelsen i seniorjob Personer i seniorjob er som udgangspunkt omfattet af de samme regler og vilkår som ordinært ansatte medarbejdere. Personer i seniorjob optjener også ret til ferie med løn på de vilkår, der gælder for det relevante ansættelsesområde, men har ikke ret til feriedagpenge, som følge af at dagpengeperioden er opbrugt. Hvis det efter ansættelsen af en person i seniorjob viser sig, at personen (reelt) ikke står til rådighed for arbejdspladsen, fx fordi pågældende har andre problemer end ledighed, kontaktes Jobcentret via egen personaleafdeling med henblik på at få afklaret, om der fortsat er pligt til at beskæftige personen. Ophør af ansættelsen i seniorjob Afskedigelse af personer i seniorjob Personer i seniorjob kan som udgangspunkt afskediges af de samme årsager, som personer ansat i ordinært job. Afskedigelsessagen skal behandles på samme måde som andre afskedigelsessager, dog er der særlige procedurer ved afsked på grund af sygdom og ved nedlæggelse af stillingen, fx som følge af besparelser eller omorganiseringer, jf. nedenfor.

18 Personer i seniorjob kan afskediges på grund af sygefravær, men da hensynet til driften er et andet ved seniorjob (da der er tale om merbeskæftigelse), skal du altid kontakte din personaleafdeling, inden der tages skridt til en afskedigelse. En person i seniorjob, der er blevet afskediget på grund af misligholdelse af ansættelsesforholdet, har normalt ikke ret til et nyt seniorjob. Hvis pågældende mener at være berettiget til et nyt seniorjob eller der af anden grund er tvivl herom, skal arbejdsstedet orientere Jobcenteret og Borgmesterens Afdeling (evt. via egen personaleafdeling). Arbejdsstedet skal få pågældendes samtykke til, at oplysninger om årsagen til afskedigelsen bliver givet videre til Jobcenteret og Borgmesterens Afdeling. Arbejdsstedet sender herefter en mail til Borgmesterens Afdeling (evt. via egen personaleafdeling) om, at personen mener at være berettiget til et nyt seniorjob sammen med kopi af den begrundede afskedigelse. Borgmesterens Afdeling vurderer, om pågældende er berettiget til et nyt seniorjob. Hvis dette vurderes at være tilfældet, anmodes Jobcenteret om at anvise et nyt seniorjob. Hvis der er uenighed, om afskedigelsen er berettiget, skal dette behandles efter de almindelige regler, det vil sige i det fagretlige system eller ved domstolene. Nedlæggelse af seniorjobbet Hvis stillingen nedlægges, fx som følge af besparelser eller omorganiseringer, skal arbejdspladsen via mail orientere Jobcenteret herom (evt. via egen personaleafdeling). Arbejdspladsen må forvente at skulle betale løn til personen i op til 3 måneder fra Jobcenteret er orienteret om stillingsnedlæggelsen. Jobcenteret skal anvise et nyt seniorjob til personen. Ophør af seniorjobbet Ansættelsen i seniorjobbet ophører når pågældende opnår efterlønsalderen hvis pågældende afslår et rimeligt, ordinært arbejde, som Jobcenteret har formidlet. Jobcenteret giver Borgmesterens Afdeling besked herom. hvis pågældende ikke længere vil kunne gå på efterløn, når efterlønsalderen er nået, fx hvis pågældende har meldt sig ud af sin a-kasse eller ikke længere indbetaler sine medlems- eller efterlønsbidrag. Jobcenteret får i denne situation besked fra a-

19 kassen. Jobcenteret anmoder herefter arbejdsstedet om at bringe ansættelsen til ophør. Hvis en person i seniorjob mister retten til seniorjobbet, fordi pågældende afslår et rimeligt, ordinært arbejde, eller ikke længere vil kunne gå på efterløn, jf. ovenfor, skal seniorjobbet bringes til ophør uden hensyntagen til det opsigelsesvarsel, der gælder på det pågældende område. Pågældende skal dog have mulighed for at udnytte sine klagemuligheder hos Beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet, og der kan derfor tidligst træffes afgørelse om at bringe seniorjobbet til ophør, når klagefristen på 4 uger er udløbet. Hvor kan jeg få hjælp Din personaleafdeling Hvis du har spørgsmål til seniorjobordningen i Aarhus Komme eller har brug for hjælp i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af personer i seniorjob, skal du kontakte din personaleafdeling. Jobcenteret Hvis du har spørgsmål eller skal i kontakt med Jobcenteret, kan du henvende dig til Jobcenterets kontaktpersoner. Det er i parantesangivet hvilken magistratsafdeling den enkelte konsulent primært er tilknyttet Anne-Mette Hjortshøj, mailadr.: amhj@aarhus.dk. Tlf.nr / mobilnr (MSO og MSB) Erik Sørensen, mailadr.: erso@aarhus.dk. Tlf.nr / mobilnr (MKB) Jan Johansen, mailadr.: jjoh@aarhus.dk. Tlf.nr / mobilnr ( MBU) Steen Laursen, mailadr.: stl@aarhus.dk. Tlf.nr / mobilnr (BA og MTM) Du kan også skrive til Jobcenteret på mail: virksomhedsservice@aarhus.dk) Borgmesterens Afdeling, HR Hvis du har spørgsmål eller skal i kontakt med Borgmesterens Afdeling, HR, kan du skrive på mail: senior@ba.aarhus.dk. Du kan også kontakte Lone Appel Nørskov på tlf.nr