Evaluering af inklusionsarbejdet i Albertslund fastlæggelse af baseline

Transkript

1 Evaluering af inklusionsarbejdet i Albertslund fastlæggelse af baseline December 2017 Tommy Hansen & Klaus Mygind, Institut for Ledelse og Forvaltning

2 Kolofon Dato: 4. december 2017 Evaluering af inklusionsarbejdet i Albertslund - fastlæggelse af baseline Tommy Hansen & Klaus Mygind Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol

3 Indhold 1.0 Indledning Metode: Programteori og virkningsevaluering Indsamling af erfaringer med det hidtidige inklusionsarbejde i Albertslund Gennemførslen af empiriindsamlingen Opbygning af baseline tilbagemeldingen Konkluderende afsnit: Perspektiver i relation til kommunens syv strategiske kriterier Konkluderende afsnit: Aktørernes vurderinger 11 3

4 1.0 Indledning Denne rapport omhandler fastlæggelsen af en baseline for inklusionsarbejdet i Albertslund i forhold til de børn og elever med særlige behov, der indgår folkeskolernes almene eller særligt tilrettelagte undervisning på folkeskolerne. Elever fra specialtilbud (specialklasser, dagbehandling etc.) indgår derimod ikke. Baselinen er fastsat igennem en række delundersøgelser, hvor folkeskoler, forældre og andre væsentlige aktører har vurderet den aktuelle struktur og det hidtidige arbejde med inklusion i Albertslund. Deres vurderinger er sket med afsæt i erfaringer med og oplevelser af den kommunale håndtering af børn og elevers inklusionsproblematikker. Disse værdifulde input til denne fastlæggelse af en baseline, vedrører dels erfaringer med, hvad der har virket og hvad der ikke har været velfungerende, dels de adspurgtes forventninger til kommunens fremadrettede struktur, handleplaner og strategi for inklusionsarbejdet ift. den gruppe af 6 18 årige børn, der er målgruppen for inklusionsarbejdet i Albertslund. Baselinen tjener fire formål: Den giver en retrospektiv og aktuel vurdering af kommunes hidtidige inklusionsarbejde med henblik på, hvad der været velfungerende og hvad der har været mindre hensigtsmæssigt Undersøgelsen giver samtidig input til det fremadrettede inklusionsarbejde igennem de forventninger og ønsker, som de nævnte aktører har fremført under undersøgelsesarbejdet. Input om forventninger og ønsker, der er væsentlige ift. at fastlægge fokus for kommende fire års fremadrettede evalueringer af Albertslunds inklusionsarbejde efter etableringen og igangsættelsen af en ny struktur. I forhold til de kommende års evaluering, udgør baselinens vidensreservoir opbygget fra de tidligere undersøgelser en reference som kommende evalueringsresultater kan relatere til. 2.0 Metode: Programteori og virkningsevaluering Undersøgelsen og evalueringen af inklusionsarbejdet på skoleområdet i Albertlund sker med afsæt i en programteori 1 og anvendelsen af virkningsevaluering som evalueringsmetode. Programteoriens formål er at synliggøre elementer og kausalitet i inklusionsarbejdet, der har betydning for kommunens indsats på dette område. Dvs. processen at koble det man ønsker, der skal ske på inklusionsområdet - med den måde der arbejdes med inklusion i kommunen. Indholdet og antagelser om sammenhænge i programteorien har tre afsæt: 1 Fx Pawson & Tilly (1997) // Dahler-Larsen ( 2013) 4

5 Styregruppens anbefalinger og overvejelser Den fremadrettede formulerede politiske strategi på inklusionsområdet Metropols Indtryk og overvejelser fra det indledende arbejde med at udforme en projektbeskrivelse Valget af virkningsevaluering (Dahler-Larsen P. (2013) som evalueringsmetode tilgodeser to elementer: Den giver mulighed for at vurdere, hvilken virkning udmøntningen af nævnte strategi har for udviklingen af inklusionsarbejdet i kommunen (hvor god er virkningen af inklusionsarbejdet) Den giver mulighed for at vurdere hvorvidt og hvorledes udvalgte delelementer bidrager til udviklingen af inklusionsarbejdet (hvad er virksomt ift. udviklingen af inklusionsarbejdet og hvordan) I denne indledende baselineundersøgelse tjener den foreløbige programteori og valget af virkningsevaluering som undersøgelsesmetode primært til at fastlægge en række opmærksomhedspunkter og undersøgelsestematikker. Erfaringer og viden fra baselinen vil efterfølgende blive anvendt til at udvikle, afgrænse og kvalificere programteori og evalueringsmetode, og dermed arbejdet med de efterfølgende evalueringscykler i årene , hvor virkningen af kommunens nye strategi vurderes. 3.0 Indsamling af erfaringer med det hidtidige inklusionsarbejde i Albertslund I baselinevurderingen indgår viden og erfaringer fra følgende grupper: Forældre til børn og elever der er målgruppe for inklusionsarbejdet i Albertslund kommune. Forældregruppen er udvalgt af Albertslund kommune med bistand fra folkeskolerne. Skolelederne på folkeskolerne i Albertslund Borgenrådgiveren i Albertslund Lederen af PPR i Albertslund De fire lokale visitationsudvalg(lvu) der er etableret ift. den nye struktur. Disse aktører er valgt, fordi de enten har erfaring med kommunens inklusionsarbejde som forældre eller borgerrådgiver, eller som professionelle har erfaringer fra arbejdet med målgruppen. Og dermed grupper og fagpersoner, der erfaringsmæssigt kan vurdere det hidtidige inklusionsarbejde i Albertslund. Det sidste er nok gældende for de enkelte medlemmer i et LVU, men ikke for LVU som sådan. 5

6 4.0 Gennemførslen af empiriindsamlingen Forældregruppens stemme er indfanget på to måder. Personlige interview med seks forældre, og et Survey blandt udvalgte forældre. De udvalgte forældre er udpeget af Albertslund kommune med bistand fra de fire folkeskoler. Borgerrådgiver, leder af PPR og skolelederne er alle blevet interviewet individuelt. LVU udvalgene er blevet rådspurgt i fire fokusgruppeinterview afholdt i forbindelse med udvalgenes første møde dvs. inden udvalgene reelt var begyndt at fungere som visiterende instans. Indsamlingen af empiri i form af interview er gennemført i perioden juni september 2017 Gennemførslen af survey undersøgelsen blandt de udvalgte forældre er gennemført i perioden oktober november Denne undersøgelse er designet med afsæt i de gennemførte interviews blandt forældrene. Erfaringer herfra har dannet udgangspunkt for såvel undersøgelsens temaer, som dens konkrete spørgsmål og svarkategorier. 5.0 Opbygning af baseline tilbagemeldingen Tilbagemeldingen er struktureret af tre temaer: Velfungerende delelementer og virkninger af det hidtidige inklusionsarbejde Mindre hensigtsmæssige delelementer og konsekvenser af det hidtidige inklusionsarbejde Forventninger til det fremadrettede inklusionsarbejde Perspektivet i vurderingen af velfungerende og mindre velfungerede delelementer i kommunens inklusionsindsats er at skabe en opmærksomhed på: Det i inklusionsarbejdet, der tidligere har virket og som med fordel kan videreføres hvor dette er muligt mens opmærksomheden omkring uhensigtsmæssige procedurer, arbejdsgange og processer har som sit fremadrettede formål at undgå disse - hvor dette er muligt Perspektivet i aktørernes forventninger til det fremadrettede inklusionsarbejde er at få input til de kommende års evalueringer ift. at forfølge om, hvordan og i hvor høj grad disse forventninger til det kommende inklusionsarbejde kan opfyldes. Såvel erfaringer og vurderinger af det hidtidige inklusionsarbejde samt forventninger til det fremadrettede indgår i denne baselinevurdering. Input der i denne afrapportering skal bidrage i fokuseringen af den kommende 2018 evaluering. I rapportens konkluderende afsnit er den overordnede vurdering fra aktørernes side samlet ift. de tidligere nævnte temaer hvor vi først har 6

7 sat dem i relation til de syv strategiske kriterier (august 2016) for den kommunens specialpædagogiske indsats. Den politiske ramme for de kommende års arbejde med at forbedre Albertslund kommunes indsats for børn med særlige behov og deres familier. Data er bearbejdet således at først er aktørernes vurderinger holdt op imod Albertslunds kommunes kriterier for den specialpædagogiske indsats. Efterfølgende er dels den enkelte aktørprofils vurdering skrevet frem dels er fællestræk i aktørernes vurderinger samlet op 6.0 Konkluderende afsnit: Perspektiver i relation til kommunens syv strategiske kriterier I denne del er de empiriske fund i baselineundersøgelsen holdt op imod Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund dvs. i forhold til syv indsatsfelter: Der er i det følgende fokuseret på forskelle mellem principper og den praksis, som vi ser efteråret Informanternes vurderinger er dels skrevet frem af Metropol dels har vi trukket iagttagelser frem, der er relateret til den måde aktørerne implicit har forholdt sig til de nævnte kriterier. 1. Kriterium: Fælles ansvar for alle børn Intentionen er en sammenhængende indsats for barnet fra forældres første møde med kommunen og op gennem de forskellige indsats- og institutionsformer sundhedsplejerske, dagtilbud og skole/specialtilbud/fritidstilbud. Kommunens fagprofessionelle skal arbejde sammen på tværs af institutioner og faggrænser. Der skal opbygges en økonomimodel, der har fokus på sammenhængende indsatser og modvirker silotænkning og kassetænkning. Der skal opbygges en visitationsproces, der skaber fælles ansvar for børnene på tværs af institutioner og forvaltningsenheder. Det er intentionen, at alle forældre til børn med særlige behov har en personlig guide, der har ansvar for kommunikation om hvad der sker og for skabe tryghed i processerne. Metropol iagttagelser er, at borgerne har svært ved at se, gennemskue og forstå de sammenhænge, som deres barn indgår i det samlede kommunale system og hvordan det spiller sammen med de regionale indsatser (hospitalerne). Borgerne møder ikke en klar kommunal intention og vision om, hvordan Albertslund kommune ønsker at samarbejde med borgeren, som de f.eks. beskrives i kommunens pjece: Skole for alle. Borgerne oplever ikke, at de informeres om deres rettigheder og der er ikke altid tydelighed i, hvornår skolelederne træffer myndighedsbeslutninger. Intentionen om at skabe en personlig guide til forældrene er derfor hårdt tiltrængt. Vi har ikke mødt kommentarer i forhold til ny økonomimodel. Ingen har tilsyneladende indblik i den fælles økonomi. Der har på skolerne været fokus på at få orden i skolernes egen økonomi. 7

8 Fagpersonerne i visitationsudvalget og skolelederne er positive over for intentionerne i at opbygge det lokale- og det fælles visitationsudvalg og der skabe en række sammenhængende og virkningsfulde indsatser. Skolelederne har ikke på nuværende tidspunkt indblik, hvad der sker, når børn med særlige behov flyttes fra deres skoler og bliver til fælles børn, men ønsker at tage et fælles ansvar for det såvel pædagogisk som økonomisk. Der er skarpe opdelinger i børn, som får tildelt bestemte antal støttetimer og så de øvrige indsatser. Det er ikke hensigtsmæssigt. Der er ikke noget fælles overblik over de indsatser, der er i gang på skolerne og deres virkninger. Mange indsatser bliver fastlagt og praktiseret af den enkelte lærer eller det enkelte team uden opfølgning. 2. Kriterium: Fortsat udvikling af inkluderende læringsfællesskaber Intentionen er, der fortsat skal arbejdes med at udvikle og forbedre skoler og dagtilbuds inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Der skal gøres op med ekskluderende sprogbrug. Inklusionen handler om, hvordan almenmiljøet skal understøtte børnenes forskellige behov. Lærere og pædagoger er de sidste år blevet kompetenceudviklet i forhold til deres arbejde md inklusion. Intentionen er, at lærere og pædagoger tilbydes læringsaktiviteter, der opbygger deres kompetencer i tæt sammenhæng med deres praksis. Der afsættes økonomiske midler til dette de kommende fem år. Metropol har iagttaget, at der er et ønske om, at medarbejdere fra PPR og Familieafsnittet bliver medpraktiserende. Medarbejdere i LVU og skoleledere udtrykker ikke eksplicit, at der mangler kompetencer i deres medarbejdergrupper, men vi har heller ikke spurgt direkte. Forældrene oplever videns- og kompetencetab i forbindelse med, at medarbejdere, der har ansvaret for deres børn, skifter job eller bliver sygemeldte i længere tid. Der er ikke en anden medarbejder, der har kendskab til deres barn, der kan videregive viden til den nye medarbejder, der skal tage sig af barnet. Systematisk videns opsamling og deling af viden om de enkelte indsatser er en stor udfordring. 3. Kriterium: Fokus på det enkelte barns udvikling i fællesskabet Intentionen er at skabe større opmærksomhed på den enkelte elevs faglige og trivselsmæssige udvikling og at det understøtter, at børn med særlige behov får den støtte, som de har brug for. Det enkelte barn med særlige behov skal have det mest mulige tilbud også selvom det ligger uden for det almene skoletilbud. Det er vigtigt, at ansvaret for det enkelte barns afklaring og støtte er tydeligt. Der skal være en guidefunktion for hvert barn, så der er et entydigt procesansvar. Skoleleder og dagtilbudsleder har ansvaret for dette. 8

9 Metropols iagttagelse er, at skoleledere i den gamle organisering ikke kunne tage procesansvar for børn med særlige behov og at de ikke havde føling med f.eks. ventetider. Forældrene har haft meget svært ved at forstå de visitationsprocessor, som deres barn har gennemgået. Forældrene har oplevet, at de har måtte tage sagerne i egne hænder og gå på opdagelse i den kommunale forvaltnings hierarkier at få en afklaring. Overgangen mellem dagtilbud og skole fungerer på det fleste skoler. Der er faste processor. En skoleleder siger, at de børn, der skaber udfordringer i skolestarten er kendte børn, hvor skolen er forberedt, mens en anden skoleleder siger, at der stadig er børn, som først bliver identificeret og diagnosticeret i skolestarten. Forældre til børn med særlige behov har oplevet, at deres børn druknede i overgangen fra børnehave til fritidshjem i maj og at de har måtte stoppe med at gå på fritidshjem. De udtrykker, at der mangler fokus på disse børn i overgangen. Måske kunne børnene med særlige behov vente med at flytte til der er faldet ro om de almindelige børns flytning fra børnehave til fritidstilbud. Det er Metropols iagttagelse, at der ikke er fokus på 96% målsætningen, men fokus på om børnene får det rigtige tilbud. 4. Kriterium: Adgang til viden og hjælp Intentionen er at lærere og pædagoger kan få hurtig og kvalificeret hjælp. Der skal være en almen kendt struktur og rollefordeling. Skoler og dagtilbud skal opleve, at der er en stærk tilknytning, nærhed og tilgængelighed til PPR medarbejdere, der kan kvalificere de pædagogske praksisser. Det er Metropols iagttagelse, at PPR-medarbejderne har svært ved at arbejde på skolerne og være tilstede derude pga. arbejde med pæd.psyk. indstillinger og fordi der ikke er fysiske faciliteter på skolerne PPR-medarbejderne ønsker at være tæt på den pædagogiske praksis og være rådgivere. Behov for øget adgang til viden og hjælp er ikke blevet efterspurgt af skoleledere og medarbejdere i LVU. Forældre efterspørger ikke øget adgang til viden, men hurtigere afklaring. 5. Kriterium: Styrkelse af forældreinvolveringen Intentionen er, at forældre til børn i problemer eller med særlige udfordringer støttes i, hvordan de bedst muligt kan kommunikere med andre forældre og hvordan de andre forældre kan være med til at skabe gode rammer for alle børnene i fællesskabet. Intentionen er at beskrive forældreinvolveringen i den specialpædagogiske plan og udarbejde informationsmateriale til forældrene om det. Det er Metropols iagttagelse, at forældre med til børn i problemer udtrykker usikkerhed i hvordan de skal forholde sig til andre forældre i forhold til deres børns udfordringer. Skal man fortælle andre forældre om ens barn på et forældremøde, så de forstår situationen eller skal det være fortroligt mellem lærer og de udfordrede barns forældre, at deres barn har udfordringer. Der er ingen forældre, der refererer til, at skolen eller dagtilbud har en politik og en praksis på dette felt, selvom det kan fremme det udfordrede barns inklusion i klassefællesskabet og det også kunne gøre det muligt for andre forældre aktivt at fremme inklusionen i klassefællesskabet. 9

10 Forældre efterlyser information om, hvad de selv kan gøre og hvordan det kommunale system virker. 6. Kriterium: Når barnet venter smidig og tryg overgang Intentionen er, at når et barn har brug for et andet tilbud skal de fagprofessionelle i samarbejde med forældrene finde det bedst mulige tilbud. Familien skal opleve ventetiden kort og overgangen smidig samt at der er en guide, der har snor i sagen. Med disse intentioner rammer Albertslund det mest problematiske og det sværeste for kommunens medarbejdere. Det er ikke enkelt at afklare, hvad der er bedst for et udfordret barn og forældrenes reaktioner på, at deres børn har særlige behov er forskellige og uforudsigelige. Det er også sjældent, at det er muligt at give det rigtige tilbud her og nu. Der er Metropols iagttagelse, at familierne oplever kontakten og samarbejdet med kommune som konfliktfyldt og de oplever, at de selv må være dem, der har snor i sagen og være dem, der presser på, selvom de netop er dem, der ofte ved mindst om systemet, om diagnoser og om muligheder osv. Der er samtidig tegn på, at forældre - ikke oplever en respektfuld dialog og en klar forventningsafklaring, - ikke oplever kompetente og de samme fagprofessionelle, der lytter og tager hånd om sagen, så de ikke igen og igen forfra skal fortælle deres historie og deres bekymringer, - ikke oplever, at der skabes tryghed og accept hos forældrene, - ikke oplever, at der i ventetiden tages hånd om deres børn. - Der er brug for indsatser i ventetiden. Forældrene oplever, at deres barns situation forværres i ventetiden og i nogen tilfælde udvikles langt alvorligere diagnoser. Manglende samspil mellem de kommunale forvaltninger, børn og unge, socialområdet og beskæftigelse kan medføre at forældrenes evne til at håndtere den opgave, at have et barn med særlige behov bliver nedbrudt og medfører tab af arbejdsevne, skilsmisse og at det udfordrede barns søskende lider overlast. 7. Kriterium: Tydelig prioritering, struktur og opfølgning Intentionen er, at ledelserne på alle niveauer tager ansvar, foretager en tydelig prioritering af indsatser og skaber læringsrum lokalt til de enkelte børn og at der er en systematisk opfølgning på indsatser. Der skal være faglig og økonomisk gennemsigtighed i systemet. Det er Metropols iagttagelse, at der bruges mange forskellige metoder, at der er mange typer af organiseringer og at der er mange ressourcepersoner, hvis arbejde skal koordineres. Mange aktiviteter besluttes og foregår decentralt, hvorfor det er svært at have overblik over, hvad der sker og hvad der kommer ud af indsatserne. Lærere og pædagoger kan nemt miste overblikket. Alle skoler bruger rådsmøder til afklaring af komplicerede sager. Rådsmøder vurderes som en god form, men de fungerer forskelligt og der er faldgrupper i brugen af dem. Rådsmøderne kan løftes kvalitativt gennem vidensdeling og ved, at de bliver sat i ind i en tydelig struktur. 10

11 Skolerne i gang med at skabe mere struktur på tingene. Her er der brug for fælles fixpunkter for skolerne, som f.eks. at der på alle skoler hvert kvartal følges på indsatser og at erfaringer opsamles og deles i hele kommunen. Skolelederne har fokus på at forbedre arbejdet med elever med særlige behov og det er Metropols oplevelse, at skolelederne som gruppe har viden og kompetencer på feltet, som gennem vidensdeling og samarbejde kan løfte alle skolers indsatser. Det følgende afsnit peger på en række overordnede karakteristika ved aktørernes vurderinger. Forældre og borgerrådgiver har nok ønsker til det fremadrettede inklusionsarbejde, men specielt forældrene har som udgangspunkt ikke forholdt sig nævneværdigt til den nye struktur. Skoledere, LVU er, lederen af PPR dvs. parter i den nyetablerede struktur har i højere grad ekspliciteret deres forventninger til virkningen af kommunens fremtidige strategi for inklusionsarbejdet. Fokusgrupperne i de lokale visitationsudvalg vedrører primært deres forventninger til det fremadrettede inklusionsarbejde på skolerne. Dette afsnit indeholder vurderinger fra de parter, der udgør baselinens informanter. 7.0 Konkluderende afsnit: Aktørernes vurderinger Afsnittet fremhæver først det overordnede i aktørernes vurderinger og efterfølgende er der en opsamling på tværs af deres respektive input. I disse afsnit er der lagt vægt på visioner for inklusionsarbejdet, forventninger til virkninger og forudsætninger for, at den nye struktur kan lykkes. Mere fyldige indtryk fra undersøgelserne findes i nævnte i de nævnte opsummeringer, som Metropol har udarbejdet, som bruges, når ændringerne skal evalueres. Endelig vurderes hvilke perspektiver resultatet af baselinen har for den kommende evalueringsproces. Borgerrådgiveren Skolerne og skolelederne skal være opmærksomme på den forvaltningsretslige dimension og nødvendigheden i at skabe transparens i de afgørelser og indstillinger, der træffes omkring børnene. Forældre og børn skal høres og medinddrages, så de føler sig trygge ved skolernes sagsbehandling og deres processer. Skolederne bør have en skærpet opmærksomhed på at overholde retningslinjerne i de tilfælde, hvor skolelederen træffer beslutninger, der ikke kan påklages i forvaltningen. PPR-leder Der skal arbejdes mere ud fra fælles forståelser og ansvar over for børnene i målgruppen. Konkrete eksperimenter eller indsatser bør kvalificeres bedst muligt igennem dels processer i det fælles visitationsudvalg dels i skolernes lokale arbejde. PPR faglige eksperter skal i højere grad ud på skolerne og arbejde, sparre og eksperimentere frem for at sidde centralt. Skolerne bør skabe mere gennemsigtighed om deres egne processer og øge systematikken i dokumentation og vidensindsamling omkring inklusionsarbejdet. Læringsmiljøerne på skolerne bør i højere grad end, det er tilfældet nu, tilpasses efter de konkrete børn fra målgruppen, der skal indgå i skolens miljø. Skolelederne Skolelederne ser den nye organisering som et plus, er indstillet på at påtage sig opgaven i det fælles visitationsudvalg for at kunne kvalificere visitationsprocedurer og processer. 11

12 Forventningen til de lokale visitationsudvalg er at skabe et større overblik og mere kvalificerede løsninger for børn og elever på egen skole. Forudsætningen er, at de som skoledere får en større indsigt og fælles forståelse af, hvordan visitationen fungerer, får adgang til erfaringer og situationer på samtlige skoler og har mulighed for at trække på hinandens og kommunale ressourcer herunder ift. de børn, der visiteres til tilbud uden for skolerne. Såvel på det kommunale som på det lokale niveau skal transparens, systematik og effektivitet prioriteres højt i inklusionsarbejdet. Det vil sikre et bedre overblik over processerne i en visitation og i LVU erne vil det understøtte overblikket, fagligheden og muligheden for, at PPR og vejledere kan bidrage virkningsfuldt i skolens inklusionspraksisser. Indtryk fra opstartsmøder i LVU erne Forventningerne til det kommende arbejde i udvalgene er, at der skabes en kommunikativ tydelighed omkring, hvor udvalget er sin proces, hvad der efterfølgende skal ske, hvordan barnets situation er og i vurderinger af, hvordan skolens indsats virker. Et væsentligt element er systematiske refleksioner i udvalget over, hvad der kan gøres for at iværksætte indsatser mere effektivt, mere transparent og med større virkning. En præmis for, at dette kan lykkes, er etableringen af kontinuerlig opfølgning på igangværende indsatser og et dynamisk overblik over alle de tiltag og aktiviteter skolen har gang i. Intentionen er, at der etableres en fælles forståelse om, hvilke muligheder, der for at få hjælp fra PPR, at PPR skal involveres hurtigere og kunne arbejde tættere sammen med skolerne omkring forebyggende indsatser og være medpraktiserende. Forældre På baggrund af interview og spørgeskemaundersøgelse, kan vi beskrive forældrenes oplevelse af Albertslund kommune således: Det er et gennemgående træk i de processer, som familierne har været igennem, at de oplever manglende lydhørhed og at de har meget svært ved at gennemskue, hvordan systemet omkring deres barn fungerer og hvem der beslutter, hvornår. Forældrenes samarbejde med kommunen er ofte konfliktfyldt. Ingen oplever, at de informeres om deres rettigheder og det er en kamp at få det rette tilbud til deres barn. Tillidsfuld kommunikation mellem borger og system har manglet. Familiens situation opleves ikke taget alvorligt og det sker, at man ikke har fulgt sundhedssystemets anbefalinger, hvilket er kritisk, når børn med særlige behov har brug for særlige plejebehov og tilsvarende foranstaltninger, der kan afhjælpe familiens situation. Besparelser, omstruktureringer, personaleskift, langvarig sagsbehandling har modarbejdet løsninger. Forvaltning er nødsaget til at forvalte en økonomi, som i nogle tilfælde har ramt borgeren særdeles hårdt. Forældrene møder engageret pædagogisk personale, som de har god kontakt med. Forældrene modtager information om dagligdagen gennem samtaler med pædagoger og lærere, men forældrene har sjældent information og viden, om de langsigtede planer for deres barn. 12

13 Forældrene har deltaget i møder og været inddraget i beslutninger om overgangen fra børnehave til skole. Personalets kompetencer svinger. Viden om og kompetencer i forhold til de enkelte børn med særlige behov, er ofte bundet til enkelte medarbejdere og forældrene oplever, at de forsvinder ved personalefravær/afgang. Der er ingen forældre, der refererer til principper og værdier, som kommunens eller skolens medarbejdere følger i arbejdet med børn med særlige behov. Vi har f.eks. spurgt til åbenhed om barnets udfordringer i forhold til andre forældre i klassen. Det fremgår, at der er brug for et uvildigt mellem led en mægler, en objektiv partner, som har mulighederne for at belyse, udrede, undersøge og forstå sammenhængene og finde frem til de løsninger, som er de rette for barnet. Samlet tværgående vurdering: Der skal være gennemsigtighed og fælles ansvar for de unger Ovenstående overskriftscitat, der udtrykker de forhold, som på tværs af aktørerne er blevet til afgørende opmærksomhedspunkter: Behovet for større gennemsigtighed i afgørelser, indstillinger og information om indsatser En højere grad af systematik i inklusionsarbejdet. Det gælder både i udviklingen af indsatser, i opfølgningen på disse og i relation til forvaltningsmæssige procedurer omkring tildeling og information til de børn og forældre, der er berørt Udvikling af en fælles forståelse og ansvarsfølelse på tværs af skolerne såvel lokalt som centralt Generelt er der markante forventninger til, at en struktur med et fælles visitationsudvalg og fire lokale udvalg kan kvalificere såvel det fælles inklusionsarbejde som det lokale. Kravet er, at der etableres en fælles tilgang til inklusionsarbejdet, og en forpligtelse til, at arbejdet tager sit udgangspunkt i de børn, der er målgruppen for inklusionsarbejdet i kommunens folkeskoler. Perspektiver for det fremadrettede evalueringsarbejde Dette drøftes dels ved præsentation af baselinen 27.november dels på planlægningsmødet 18. december om den første evaluering, der skal foretages i foråret

14