Kampagneoptimering!for!
|
|
|
- Ejvind Knudsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kampagneoptimeringfor Udarbejdet)af:) CamillaSandgreenMortensen MartinTrabergBennetzen MieBirkholmWiuff NadiaJakobsen Vejleder:) NorbertWildermuth Roskilde)Universitet) )Kommunikation) )Forår)2014) 0
2 Abstract This paper examines how the Danish organization Operation Dagsværk (OD) can optimise theirexternalcommunicationandtherebyinfluencemorehighschoolstudentstoparticipate in Dagsværkdagen. On the basis of Bente Halkier s representation of practice theory and PrebenSepstrup sperceptionofrelevance,thispaperencompassesananalysisofod starget group.themainpurposeofthisanalysisistoexaminethehighschoolstudents mainmotives forchoosingorchoosingtodowithoutparticipatingin Dagsværkdagen.Inadditiontothis, OD suseofdialogiccommunicationisanalysed.theseanalysesarebasedonempiricaldata consistingofinterviewswitheightstudentsfromdetfriegymnasiumincopenhagen.finally thepaperresultsinaconclusion,whichencompassessuggestedsolutionsforodonhowto optimisetheircampaign. 0
3 Indholdsfortegnelse) INTRODUKTION)TIL)OPGAVEN...3 HVEMEROPERATIONDAGSVÆRK?...3 ÅRETSDAGSVÆRK2013]SIERRALEONE...4 DETFRIEGYMNASIUM...5 ) 1 1.1)PROBLEMFELT)OG)PROBLEMFORMULERING )METODE)OG)VIDENSKABSTEORI INTERVIEWSOMKVALITATIVMETODE FORBEREDELSETILINTERVIEW VIDENSKABSTEORETISKPERSPEKTIV AFGRÆNSNING ) 2 2.1)INTRODUKTION)TIL)PRAKSISTEORI )ANALYSE)AF)MÅLGRUPPENS)PRAKSIS VIDENOGHANDLING STYRENDEOGKONFLIKTENDEPRAKSISSERFORMÅLGRUPPEN ELEVERNEVILHAVENOGETUDAFATDELTAGE PASSENDEPERFORMANCEHOSMÅLGRUPPEN )INTRODUKTION)TIL)RELEVANSOPFATTELSE )ANALYSE)AF)RELEVANSOPFATTELSE)HOS)MÅLGRUPPEN EMNERELEVANSIKAMPAGNEVIDEOEN FORMIDLINGSRELEVANS MODTAGER]OGAFSENDERRELEVANS )DELKONKLUSION)PÅ)MÅLGRUPPEANALYSE ) 3 3.1)INTRODUKTION)TIL)DIALOGISK)KOMMUNIKATION HVADERDIALOGISKKOMMUNIKATION?
4 3.1.2.SVAGHEDERVEDDIALOGISKKOMMUNIKATION )ANALYSE)AF)OD S)BRUG)AF)DIALOGISK)KOMMUNIKATION KENDERODSINMÅLGRUPPE? OD SBRUGAFDIGITALEMEDIER DIALOGMEDMÅLGRUPPEN FORHOLDETMELLEMODOGMÅLGRUPPEN )DELKONKLUSION)PÅ)OD S)BRUG)AF)DIALOGISK)KOMMUNIKATION ) 4 4.1)KONKLUSION)Y)OPTIMERINGSFORSLAG)TIL)OD S)EKSTERNE) KOMMUNIKATION )PERSPEKTIVERING ) LITTERATURLISTE BØGEROGTEKSTER HJEMMESIDER ) OPERATION)DAGSVÆRK)FORSTÅR)IKKE)DE)DANSKE)GYMNASIEELEVER.. 54 REFLEKSIONEROVERFORMIDLINGSARTIKLEN ) BILAGSOVERSIGT
5 Introduktion)til)opgaven) Denne opgave er opdelt i fire kapitler for at give opgaven struktur og overskuelighed. Detteskalskabelæsevenlighedogunderstregeopgavensudvikling.Somintroduktiontil opgavenharviforetagetenkortbaggrundsbeskrivelseafoperationdagsværk,somvihar arbejdetmedogderesprojektfra2013.derudoverharvikortbeskrevetdetgymnasium, viharsamarbejdetmed,iforbindelsemedvoresempiriindsamling. Opgavenbeståraffiredele:Førstedelforklarerdeovervejelser,vihargjortosistartenaf projektet, hvilket består af et problemfelt og problemformulering samt et metodeafsnit ogetvidenskabsteoretiskafsnit.iefterfølgendekapitelforetagervienmålgruppeanalyse meddetformålatundersøgededanskegymnasieeleversbevæggrundforattil]ellerfra] vælge frivilligt arbejde for Operation Dagsværk. I tredje kapitel analyserer vi Operation Dagsværksbrugafdialogiskkommunikation.Detteførerhentilsidstekapitelivoresop] gave,sombestårafvoresoptimeringsforslag,derfungerersomvoreskonklusion.slutte] ligtiopgavenforetagervienperspektiveringforatforklare,hvadvimenervilværeop] lagtatarbejdevideremed,hvisvihavdemuligheden. Hvem)er)Operation)Dagsværk?) OperationDagsværkerenmedlemsorganisation,hvismedlemmerbestårafdanskeung] domsuddannelsesinstitutioner.ideenbageroprindeligsvensk,menidanmarkharorga] nisationeneksisteretsiden1962. DedanskeskolerkanvælgeatbliveendelafOD 1.Gørdedette,betyderdet,atskolens eleverblivermedlemmeraforganisationen.oderudelukkenderepræsenteretpåskoler] neafelever,derfrivilligtfungerersomod]grupperogudvalg.disseudvalgeruafhængige ogselvbestemmende,hvorfordetermegetforskelligt,hvordandeharorganiseretsigpå deforskelligeskoler.detbetyderogså,atdeterod]grupperneogudvalgene,derstårfor opstilling til bestyrelse, afstemning på generalforsamling mm. Det er ligeledes disse grupper,derstårfordenårligeoplysningskampagneogafholdelseafdagsværkdagenude 1 OperationDagsværkkaldesidagligtaleODogforkortelsenvilderforbliveanvendtigennemopgaven. 3
6 pådepågældendeskoler. De mange forskellige grupper rundt i landet danner dermed græsrodsorganisationenoperationdagsværk. Det daglige knudepunkt for OD er sekretariatet, som designer og udvikler årets oplys] ningskampagne. Sekretariatet fungerer som støtte for OD]grupperne ude på skolerne i forbindelsemeddenårligedagsværkdag.derudoverstårsekretariatetforaltadministra] tivtogersammensatafbådefrivilligeogansatte.gruppenafansattebeståraftofuldtids] ansatteogfemstudentermedhjælpere. ODarbejderfor,atbørnogungeiheleverdenskalhaverettilengrundlæggendeuddan] nelse. Denne uddannelse skal give unge over hele verden mulighed for at deltage som aktive medborgere i deres land, og på den måde kan de ændre deres livssituation. OD ønskeratskabeennuanceretogdebatskabendeoplysningskampagne,derhartilhensigt atfådenenkeltetilattagestillingtilverden,daodmener,athandlingfølgerstillingta] gen.heletankenmeddagsværketerderforatgiveendagafsinegenuddannelseforat ungeudensammemulighederkanfåenuddannelseetandetstediverden.odsigerselv, atdeikkeerenpartipolitiskorganisation,menatdearbejdertværpolitiskforatstyrke demokratiogmenneskerettigheder.(od.dk,a) Årets)Dagsværk)2013)Y)Sierra)Leone) Dagsværk]projektet2013bestodafetsamarbejdemellemODogudviklingsorganisatio] nenibis,somhavdefokuspådetvestafrikanskelandsierraleone.befolkningenisierra Leoneerblandtverdensfattigste,selvomlandeterrigtpådiamanterogandrenaturres] sourcer.derfindesloveilandet,somskalsikre,atendelafdetoverskud,derbliverskabt idiamantminerne,førestilbagetillokalsamfundeneogbrugestiludviklingsformål.love] neoverholdesdogsomoftestikke,fordiderikkebliverførtopsynmedmineselskabernes aktiviteterogregnskaber.somresultatafdetteforegårderregelmæssigtskatteunddra] gelseogkorruption. Afdennegrundblevderi2013påDagsværkdagensamletindtil,atmankunneuddanne 300 unge fra Sierra Leones største diamantområde, Kono, til det OD kalder for Mine 4
7 Watchers.Disseungefårengrundiguddannelseiminelovgivningenogtrænesiatgen] nemskuekomplicerederegnskaberogbudgetter.derudoveruddannesdeiatbrugeme] diernetilatgøreopmærksompådeuretfærdigevilkårilandet.altdetteskerisamarbej] de med et kampagne] og ressourcekontor, hvorfra der også etableres samarbejder med lokalbefolkningen. Derudover gik pengene også til en landsdækkende oplysningskam] pagneisierraleone,derhartilformålatpressemyndighederneogmineindustrienforat sikre,atlokalsamfundetfårderesandelafindtjeningenfradiamantminerne.iforbindelse meddetteblevderogsåudarbejdetundervisningsmaterialetilomkring10.000eleverog afholdtkurserfor150lærereisierraleoneforatoplyseomminedriftenspotentialeog udfordringer.(od.dk,b) Det)Frie)Gymnasium) DetFrieGymnasiumliggerpåNørrebroiKøbenhavn.Skolenblevgrundlagti1970ifor] længelseafungdomsoprøret.detfriegymnasiumerenalternativprivatskolemedsko] ledemokrati, hvilket vil sige, at det er eleverne selv, der står for at bestemme skolens formogindhold.derforerderogsåenforventningom,ateleverneerengageredeiskolen ogtagerdeliatbeslutte,hvordanskolenskalfungere.detfriegymnasiumshøjestein] stanserskolemødet,hvorpåallevigtigebeslutningertages.alleeleveroglærereermed] lem af skolemødet og har hver én stemme. Af skolens værdigrundlag fremgår det, at: Samværetpåskolenprægesafåbenhed,rummelighed,nærværogsamarbejdemedrespekt fordenenkelteperson (detfri.dk,a).yderligerelæggesdervægtpåetaktivt,udadvendt ogbæredygtigtmiljø,hvorkulturenprægesafskolenstraditionforengagementogkritisk stillingtagentilverden.(detfri.dk,b) 5
8 1 6
9 1.1)Problemfelt)og)problemformulering) HvertårtagerODudtilenrækkeungdomsuddannelser,hvordefortælleromåretsdagsværk og viser en kampagnefilm, der er udarbejdet af studerende fra OD]grupperne. Vælger man somstuderendeatgiveetdagsværktildetudvalgteprojekt,skalmanarbejde5timer,hvilket mansomminimumskalhave300kr.for(od.dk,c). Helekampagnenmunderudi Dagsværkdagen,hvormangetusindeeleverarbejdedefrivilligt for at donere penge til årets projekt. Sidsteår gik støtten til minearbejdere i Sierra Leone. IfølgeODarbejdede20.000eleversidsteårfrivilligtforatdonerepengetilprojektetiSierra Leone(od.dk,d). UdfratalfraUndervisningsministeriet(uvm.dk)kandetberegnes,atderiår2013gik eleverpåungdomsuddannelserneidanmark.hvismanmedregnerefterskoleeleverne,erdet potentielle antal af frivillige omkring Det vil sige, at OD får fat i ca. en femtedel af deres potentielle målgruppe. Dette giver os anledning til at tro, at det er muligt for OD at kommeudtilflerevedatoptimeredereseksternekommunikationogherunderdereskam] pagner. Påbaggrundafdetteønskerviatundersøge,omdetermuligtforODathenvendesigtilmål] gruppenpåenmåde,derkantiltrækkeflerefrivilligepådagsværkdagen.herundervilviun] dersøge,hvorstortkendskabmålgruppenhartilodogpåbaggrundafenanalyseafmålgrup] pen,vilvikommemedenrækkeforslagtil,hvordanodkantænkedereseksternekommuni] kationifremtidenforattiltrækkeflerefrivilligetildagsværkdagen.påbaggrundafdettehar viudarbejdetfølgendeproblemformulering: Hvordan)kan)Operation)Dagsværk)optimere)deres)eksterne)kommunikation)og)derved) forsøge)at)tiltrække)flere)gymnasieelever)til)at)deltage)i)dagsværkdagen?) 7
10 Følgende delspørgsmål danner grundlag for opgavens opbygning og er strukturerende for analysen: ] Hvemermålgruppen? ] HvordanforholdermålgruppensigtilOperationDagsværksomorganisation? ] Hvor fungerer kommunikationen ikke optimalt mellem målgruppen og Operation Dagsværk,oghvadergrundentildette? ] HvordankanmanoptimereOperationDagsværkskommunikationvedatarbejdedia] logisk? 8
11 1.2)Metode)og)videnskabsteori) 1.2.1)Interview)som)kvalitativ)metode) Idetteafsnitvilvikommeindpå,hvordanviharbrugtinterviewsomkvalitativmetodetilat indsamledenempiri,derdannergrundlagforanalyseniopgaven. I denne opgave har vi valgt at gøre brug af forskningsinterview som kvalitativ metode til at indsamleempiri.ietforskningsinterviewforsøgermanatforståverdenenudfrainterview] personernessynspunkter.deterforskerensopgaveatudfoldedenmening,derknyttersigtil interviewpersonernesoplevelser(kvale&brinkmann2009:17). Der findes ingen standardprocedurer i forbindelse med interviewundersøgelser, men Kvale talerfor,atderfindesnoglestandardvalgaftilgangeogteknikker,sommanskalforetagepå deforskelligetrinieninterviewundersøgelse.dissevalgharhanbeskrevetisyvfaserafen interviewundersøgelse(ibid.:119). I det følgende beskriver vi disse syv faser, og hvordan vi harvalgtatanvendedemivoresinterviewproces. Tematisering Idennefaseformuleresformåletmedinterviewet.Dennefasefinderstedinden,interviewet foretages.hvadoghvorforskalafklares,førmankanstillespørgsmålethvordan.idennefase har vi diskuteret i gruppen, hvadvi gerne vil undersøge, og hvorforvi gerne vil finde ud af dette.viharbenyttetdeninformation,somvifikudafdenvoxpop 2,viforetogpåDetFrie Gymnasiumtilatdiskutere,hvadvigernevilleopnåmedvoresinterviews.Viønskedeatfinde udaf,hvadelevernekendtetilod,oghvorfordevalgteatværeaktiveellerikkeatværeaktive på Dagsværkdagen. Dette ville vi gerne finde ud af, fordi vi mente, at det kunne hjælpe os i voresanalyseaf,hvilkeområderodbøroptimereforatfåenbedreforståelseafderesmål] gruppeogisidsteende,hvordandekanfåenhøjeredeltagelsesprocentpådagsværkdagen. 2 Voxpoperetminiinterviewmedtilfældigtudvalgtepersoner. 9
12 Design Idennefasebliverinterviewundersøgelsendesignet.Manskalhertageallede7faseribe] tragtningogsørgefor,atmanforsøgeratopnådentilsigtedeviden.idennefaseharviudar] bejdet en interviewguide, hvor vi formulerede temaer og spørgsmål, der skulle styre inter] viewene(sebilag1og3). Interview Dennefaseomhandlerselveudførelsenafinterviewet.Hererdetengodideatbrugeenin] terviewguide. I denne fase benyttede vi vores interviewguide til at gennemføre vores inter] views.intervieweneblevudførtsomsemistruktureredeforskningsinterview.dettebetød,at viikkeslaviskstilledespørgsmålforspørgsmål,menændredeistrukturenundervejs,hvilket erenfordel,nårmaninterviewerflereforskelligerespondentermedforskelligviden. Transskription Herskalinterviewmaterialetklargørestilanalyse.Detteforegårofteved,atmantransskribe] rerfratalesprogtiltekst.viharvalgtatklargøreinterviewmaterialettilanalysevedatforeta] geenmeningskondenseringafhvertenkeltinterview,hvorvihardeltinterviewetopiemner oginddragetdevigtigstesvar.pådenmådefikviethurtigtoverblikoverinterviewet.vihar valgt at omskrive nogle af citaterne i opgaven, så de bliver mere forståelige. De oprindelige citaterharvitransskriberetogvedlagtsombilag(sebilag12).idettebilagharviogsåvedlagt kontekstbeskrivelser. Analyse Idennefaseafgøresdet,hvilkeanalysemetoderderpassertilinterviewetpåbaggrundafun] dersøgelsensformål,emneoginterviewmateriale.idennefaseharviarbejdetpåatkomme fremtilenanalysemetodeafvoresresultater.viharvalgtatudarbejdeenmålgruppeanalyse på baggrund af praksisteori og teori om relevansopfattelse. Yderligere vil vi analysere OD s brug af dialogisk kommunikation og komme med et optimeringsforslag til deres eksterne kommunikation. 10
13 Verifikation Dennefasehandleromatfastslåvaliditet,reliabilitetoggeneraliserbarhedenafinterviewre] sultaterne.validitetsigernogetom,hvorvidtinterviewundersøgelsenundersøgerdét,denhar tilformålatundersøge.reliabilitetsigernogetom,hvorvidtresultaterneerkonsistente. Foratopnånoglerepræsentativeogtroværdigeresultaterharvibestræbtospåattalemed eleverfraalleklassetrinogelever,derhararbejdetforodsåvelsomelever,derikkehar. Medhenblikpågeneraliserbarhedenafvoresinterviewsharviværetopmærksommepå,atvi udelukkendeharintervieweteleverfradetfriegymnasium.eftersomalleskolerogeleverer forskellige,kandetgodthaveenindflydelsepåvoresresultater,dadetikkeersikkert,atan] dregymnasieelevervilhavesammekendskabtilod.dadetfriegymnasiumerenmereal] ternativogdemokratiskskole,hvordetforventes,atelevernetagerstillingtilomverdenen(jf. afsnitdetfriegymnasium,s.5),hardeengodforudsætningforatforholdesigtilod.vihar derfor været opmærksomme på, at vores interviews med elever på Det Frie Gymnasium er prægetafdette,menvimenerdogikke,atdetharafgørendebetydningforresultatet.deter vores opfattelse, at målgruppen, ligegyldigt uddannelsesinstitution, besidder mange af de sammeværdierogpræferencer.derformenervi,atvoresinterviewresultatermedeleverfra DetFrieGymnasiumervalideogkanbrugestilatskabeetrepræsentativtbilledeafmålgrup] pen. Rapportering I denne fase skal undersøgelsens resultater og metoder kommunikeres i en videnskabelig form,somf.eks.enrapport(ibid.:122).idennefaseharvikommunikeretvoresbearbejdede interviewresultateridenneprojektopgave. Voreskvalitativeempiriidenneopgavebestårprimærtafotteinterviews.Disseinterviewser foretagetmedgymnasieelevernefradetfriegymnasium.viharinterviewettreeleverfra1.g, tofra2.g,tofra3.gogenfra2.hf.blandtdisseharfireværetaktiveiod,ogfireharikke. ForudgåendefordisseinterviewsharviinterviewetSarahLundAndersen,somvarkampag] nelederpåsierraleone]projektet i Hensigten med dette interview var, at det skulle brugestilatproducereenvideo,dersattefokuspåungesdeltagelseidagsværkdagen.idenne opgavehardetteinterviewfungeretsomenslagsforberedendeempiri,derhargivetosenny 11
14 forforståelse af, hvordan OD selv mener, de rammer deres målgruppe. Som en del af oven] nævntevideoforetogviogsåenvoxpop.detgavosyderligereennyforforståelseafgymna] sieelevernesindstillingogkendskabtilod.desudenbrugteviogsåvoxpoppentilatforberede ostildeforskningsinterviews,visenereudførtemeddem )Forberedelse)til)interview) Indenviforetogvoresinterviews,gjordeviosnogletankerom,hvordanviskulleforberedeos foratopnådetbedstmuligeresultat.itidligereprojekterhargruppen,hverforsig,hovedsa] geligtbeskæftigetsigmedekspertinterview.isådanneinterviewsflydertalenhosinterview] personenbetydeligtlettere,davedkommende formentlig er vant til at blive interviewet og harenstorvidenindenforfeltet(kvale&brinkmann2009:167).dettestodistorkontrasttil degymnasieelever,viønskedeatinterviewe,hvordeflesteafdemformentligikkevarvanttil at blive interviewet. Yderligere var eleverne ikke forberedte på, at vi kom og interviewede dem,ogdevidsteikke,hvadinterviewetskullehandleom.dennesituationerogsåanderledes ietekspertinterview,hvorrespondentenkendermegettilemnetiforvejen.udfradennefor] ståelsekomvifremtil,atdetvilleværevigtigtforetgodtinterview,atvifikskabtenrelation tildeadspurgteforatkommepåbølgelængdemeddem,indenviihøjeregradrettedefokus] setmodod,somvarhovedformålet(ibid.:188).detvarhellerikkeutænkeligt,atgymnasie] elever kunne blive en kende intimiderede af ældre universitetsstuderende og derfor blev mindre snaksaglige pga. frygten for at sige noget uintelligent. Derfor valgte vi, at alle inter] views skulle startes med en venskabelig tone, hvor vi interesseret spurgte ind til bl.a. re] spondentensbaggrundogfritidsaktiviteter(ibid.).detprimæreformålmeddissetankervar atfånoglelangebrugbaresvarudafrespondenten.derforforsøgteviatskabeendialogforat fånogleærligeogsamtidigreflekteredesvar.inogletilfældeinddrogviogsåegnepersonlige eksemplermedhenblikpåatskabeenmereafslappetstemningforatværemerepåniveau meddeadspurgte. Dettevistesigatværeenrigtiggodide.Eksempelviserfaredevi,atenafrespondenterneikke varsærligsnaksagligibegyndelsenafinterviewet.huntrådteindtilinterviewetmedentil] bagelænetogenanelseprovokerendeholdning.hunslogsignedistolenogsmækkedebene] neoppåbordet,hvorefterhunbesvarededeførstespørgsmålmedenstavelsesord.detteregi] 12
15 strerede vi hurtigt, hvorefter vi forsøgte at gøre hende mere tilpas i situationen. Vi spurgte bl.a.indtilhendesskolegang,oghvorforathunhavdevalgtatgåpådetfriegymnasium. Dettefikhendetilatblødeop,oginterviewetendtemedatblivebrugbart. Genereltfordeinterviewsviharforetaget,hardethaftengodindvirkning,atviharforsøgtat skabeengodrelationtildeadspurgte.behovetharværetstørrehosnogleendandre,ogder] forerdethellerikkealleinterviews,derindeholderendetaljeretbaggrundshistorieafre] spondenten.undervejsfornemmedevi,hvornårinterviewpersonernemereellermindrevar begyndtatblødeopoghavdefåettillidtilossominterviewere,ellermåskeihøjeregradsom medmennesker. Vi har altså tilpasset vores tilgang til respondenten efterhånden, som vores forståelseafpersonenoginterviewsituationenharudvikletsig,hvilketafspejlervoresarbejde ud fra den hermeneutiske cirkel, hvilket bliver uddybetiefterfølgendeafsnit. Derfor har vi valgt at foretage interviewene på baggrund af en semistruktureret interviewguide, hvilket giverfrihedtilrespondentenogossominterviewere. Ietenkeltafdeinterviewsviharforetaget,havdevitekniskeproblemer,hvorforatderikke forefindes nogen lydfil. Dog har vi undervejs i interviewet taget noter, hvilket har gjort os i standtilatbrugecitaterderfra.citaterneerafdennegrundikkeblevetgengivetordret,men sådanatbetydningenfremgårklartogkorrekt.dervilblivegjortopmærksompådetteiop] gaven,hvergangatinterviewetbliverbrugt.meningskondenseringenafintervieweterved] lagtsombilag(sebilag4) )Videnskabsteoretisk)perspektiv) Viharidenneopgavevalgtattageudgangspunktihermeneutikkensomvidenskabsteoretisk perspektiv.følgendeafsnitindeholderenkortredegørelseafhermeneutikken,oghvordanvi brugerdeniopgaven. Hermeneutikken fokuserer på forforståelse og fortolkning og kan bruges som metode for at hjælpetilmedatforståutalligefænomener(jacobsenetal.2009:165).ifølgehermeneutikken harmanfrastartenforforståelseafetfænomen,hvoreftermanfortolkerpådet.efterfølgende skabermanennyforforståelsepåbaggrundaffortolkningen.denneprocesfortsætterindtil, 13
16 dentilsidstresultererienhelhedsforståelseaffænomenet(ibid.:167).dennetilgangkaldes denhermeneutiskecirkel. Atarbejdehermeneutiskindebærer,atmanreflektereroverogtydeliggøregnefordommei sit projektarbejde(juul& Bransholm 2012:122). På den måde skal man lade sine tanker og fordommetrædefremilysetogladedemfungeresomledetrådeforprojektet.demåbetrag] tessometudkastogskaludfordresgennemprojektet.ivoresprojektharvigjortdettevedat forsøgeatsættevoresfordommeispil.udgangspunktetforheleopgavenharværet,atvihav] denogleforudindtagedemeningerom,hvemodvar,oghvadviforestilledeos,deungeelever menteomorganisationen. Vihargennemprojektetgjortbrugafhermeneutikkenbådeiforholdtilvoresempiri,analyse ogivoresteoretiskerefleksionovervoresarbejde.ivoresarbejdemedatindsamleempiri,i formafkvalitativeinterview,måtteviunderhvertinterviewarbejdeudfradenhermeneuti] ske cirkel for at få det optimale ud af interviewpersonerne(jf. afsnit ). Arbejdet med hermeneutikken er baseret på, at eksempelvis menneskelige ytringer ikke altid er så ligetil: Denmening,derliggergemtivoressprogligeudtryksformerellerskjulersigbagmenneskers handling,måbringesfremgennemfortolkningsarbejdet (Juul& Bransholm 2012:108). Dette betød,atforhvergangenrespondentsvaredepåvoresspørgsmål,fortolkedevipåderessvar, således at vi skabte en ny forforståelse og tilpassede de efterfølgende spørgsmål til respon] denten,sådanatspørgsmåleneogsåvarrelevanteogpersonligeforhamellerhende(jf.afsnit ). Dette står i relation til vores teoretiske refleksion over vores arbejde, hvor vi gennem hele projektet har arbejdet med at opnå en mere nuanceret forståelse af OD (Jacobsen et al.2009:165).forhvertinterview,analyseogperspektiveringviharforetaget,harviarbejdet videremedvoresforforståelseogfortolkningiforholdtilvoresproblemformulering.opgaven somhelhederresultatetafarbejdetudfradenhermeneutiskecirkel. Svaghedenvedatarbejdehermeneutisker,atderikkeernogendirektevejtildengodefor] tolkningogsamtidigvilfortolkningeraltidværenormative,hvilketvilsige,atresultatetkun] nehavesetanderledesud,hvissammeprojektvarudarbejdetafenandengruppeafmenne] 14
17 sker. Derfor kan udfaldet være usikkert, hvis der ikke bliver argumenteret tilstrækkeligt og overbevisende,daintetersikkertgrundlagforerkendelsen. Omvendterstyrkenvedatarbejdehermeneutisk,atmanåbenlystitalesættersinefordomme om det givne emne, hvilket i andre videnskabsteoretiske retninger kan fremstå implicit, og dervedforringekvalitetenafarbejdetogtroværdigheden.samtidigerdetengrundforståelsei hermeneutikken,atfordommeeretgrundvilkår,somviikkekanskilleosafmed.detteeren forståelse,visomgruppeerkenderosmed.derforvarhermeneutikkenetåbenlystvalgforos )Afgrænsning) Idetteafsnitvilvikommeindpå,hvilkeafgrænsningervihargjortosiforbindelsemedudar] bejdelsenafdenneopgave.dettegælderbådeiforholdtilteoriogempiri. IarbejdetmedenoptimeringafOD seksternekommunikation,harvivalgtatfokuserepåde] res primære målgruppe, hvilken består af unge på danske ungdomsuddannelser. Yderligere harviafgrænsetostilatarbejdemedgymnasialeuddannelser,dadennegruppeklartudgør størstedelen af målgruppen. Herved har vi valgt at mindske fokus på den sekundære mål] gruppe,hvilkenbeståraflærernepådepågældendeungdomsuddannelser.detteharvigjort, daviantog,atlærernesrollestyresafdenprimæremålgruppe,hvorforlærernesrolle,iførste omgang,ikkesynesatværeafgørendeforod skommunikationsindsats,nårdetkommertilat tiltrækkeflerefrivillige. Iforbindelsemedpraksisteorioginddragelseaffællesskabspraksis,erviopmærksommepå,at derkunneinddragesteoriomskabelseogopretholdelseafselvidentitetogkollektividentitet, daenfællesskabspraksisnaturligterpåvirketafdisseelementer.vihardogvalgtikkeatud] foldedetistørregradidenneopgave.detharvivalgtdelsfordi,viikkeharkapacitetiopga] ventilatinddrageyderligereteori,ogdelsfordiviharvurderet,atendiskussionafselvidenti] tetogkollektividentitetvilledeosvækfraopgavensfokus.dadagsværkdageneretenkelt] ståendeevent,menesdetderforikkeatkunnebæreendiskussionomhverkendannelseeller opretholdelseafkollektividentitetogselvidentitet. 15
18 UnderheleprocessenhardetværetvoreshensigtatsamarbejdemedOD]sekretariatet,såvi pådennemådekunnefåindsigtideresegnetankeromdereskommunikationmedmålgrup] pen.samtidigvilvigernevide,omdehargjortsignoglesærligeovervejelseromkringområ] deridereskommunikation,derkanoptimeres.voresvejlederinformeredeosom,atorgani] sationen meget gerne ville samarbejde og ønskede at se nogle bud på, hvordan deres kam] pagnerkunneoptimeres.dogmåvierkende,atdetikkeharværetmuligtatetablereetsam] arbejde,påtrodsafatvihartagetkontakttildemgentagnegange.detteerselvfølgeligafgø] rende for vores baggrundsviden omkring organisationens kampagneplanlægning. Vi havde gerneset,atvivarhavdefåetadgangtilstatistikker.yderligerevillevigernetalemedorgani] sationenomderesstrukturforatundersøge,hvilkeløsningsforslagderegentligerholdbare fororganisationen.påtrodsafdetteharviivoresopgaveforsøgtattagehensyntil,atorgani] sationenisigselverretlille.dertilskalsiges,atviharhaftstorglædeafattalemedrepræ] sentanterfrabådeod sbestyrelseogod]gruppenpådetfriegymnasiumigennemvoresin] terviews. 16
19 2 17
20 2.1)Introduktion)til)praksisteori) IarbejdetmedenmålgruppeanalyseafOD sprimæremålgruppe,ønskerviattrækkepåtan] ker omkring praksisteori. Dette gøres for at opnå en forståelse af, hvilke praksisser der er i spil,nårdeungevælgeromdevildeltageidagsværkdagenellerej.praksisteorienfokuserer påsocialepraksisserogperformativitet,hvilketbetyder,atpraksisteoriserpåpraksisser,som gøresforanandre,sammenmedandreellerirelationtilandre(halkier2013:219).arbejdet med praksisteori bunder i en adskillelse fra endeficitforståelse 3 af målgruppeanalyse, hvor derbyggespåforståelsenafrationalhandlingpåbaggrundafinformationogviden(halkier 2013:211). I praksisteorien argumenteres der for, at man på baggrund af kompleksiteten af desocialepraksisserikkealtidkanregnemed,atmennesketellergruppenhandlerrationelt. Praksissereraltsåikkealtidbaseretpålogisktankegang,ogderforfølgesvidenoghandling ikkealtidad. Teorienkanbrugestilatforstå,hvordanbl.a.kulturogsocialerelationerkanhaveindflydelse på målgruppens praksis (ibid.). Derfor ønsker vi at gøre brug af praksisteori for at forstå, hvorfor der ikke er sammenhæng mellem viden og rationel handling, når det kommer til at deltageidagsværkdagenogbidragemed300kr.tiletgodtformål.yderligereanvendesteori] en tilatsepå,hvilkepraksisser som er styrende for målgruppens valg og fravalg, når det kommertilatdeltageidagsværkdagen. Da praksisteori bygger på tanker fra flere forskellige tilgange og tænkere, arbejder vi ikke medénteoretiker,mentrækkerpåflereforskelligeforståelserafpraksisteori.enafdemest debatteredeogciteredepersonerindenforpraksisteorierandreasreckwitz(2002). Dahanisitarbejdeharfokuspåatafgrænsepraksisteorifraandresociologisketilgange(Hal] kier&jensen2008:51),findervihamsværatanvendeienmetodisktilgang.derforvælgervi istedetatarbejdemedbentehalkierstekster,dertrækkerpåmangeafhanstanker.halkiers 3 BenteHalkiersbrugafordetdeficitmodeldækkeroverenopfattelseafmålgruppensomværendeiunderskud afviden,påbaggrundafmanglendeinformation.derforerderimodellenfokuspåetformidleekspertvidentil målgruppenienforventningom,atvidenførertilhandling. 18
21 teksterinddragerdogogsåandretænkere,bl.a.theodoreschatzkiogallanwarde,ienmere anvendeligtilgangtilpraksisteori.halkiertrækkerbl.a.påreckwitzsdefinitionafenpraksis (Halkier2013:215): A practice (Praktik)isaroutinizedtypeofbehaviourwhichconsistsofseveral elements,interconnectedtooneother:formsofbodilyactivities,formsofmental activities, things andtheiruse,abackgroundknowledgeinformofunderstanding, knowlhow,statesofemotionandmotivationalknowledge(reckwitz2002:249). Iensimpeloversættelsebetyderdet,atenpraksiserenrutine,derbestårafmangeelemen] ter,som alle er vigtige og bør som udgangspunkt analyseres sammen (Halkier 2013:215). Praksisteoriarbejderligeledesmedatkiggepådiskurser,derbliverudførtogopretholdtgen] nemudfoldelsenafpraksis,bådeindividueltogigrupper.derforfindervidetrelevantatbru] geteorientilatkiggepå,hvordanmålgruppenitalesætterod,oghvadorganisationenstårfor. Målgruppen, som består af gymnasieelever, lever et liv, der er præget af travlhed og mange valg.pådettestadieiliveterdermangevalg,derskaltages,såsomfremtidigestudieplaner, boligsituation, eksaminer, parforhold, venskaber osv. Derfor anser vi målgruppens hverdag som værende præget af mange krydsende praksisser. På baggrund af Bente Halkier (2013) anses denne kompleksitet mellem praksisser ofte som noget af det, der bliver overset, når manarbejdermedstrategiskkommunikationsplanlægning: [ ]thetraditionalmodelsfortargetlgroupanalysisshareablindspotinhow theyconceptualizeconsumptionineverydaylife.mostnotably,theseapproaches failtorecognizethecomplexitiesofeverydaylifeasacontextofconsumption(hal] kier2013:210). Vedatanvendepraksisteoritilatanalyserevoresmålgruppebliverdetmuligtatflyttefokus] set fra en gruppe af individer over på, hvordan desocialestrukturerpåvirkerindividetog gruppen, da: Both social order and individuality result from practices (1996:13) (Warde 2005:133).PåbaggrundafdettetrækkervipåHalkierstankeromdetsocialelivsomperfor] mativt: Atthecoreofthisworkisanunderstandingofsociallifeasperformativity.Thismeans 19
22 that social life consists of activities people have to do to carry out, to perform, to get done (Halkier2013:210).Dettebetyder,atderianalysenafmålgruppenmåtageshøjdefordyna] mikkenidetsocialeliv,ogihøjgraddensforanderlighed,iforsøgetpåatundgåenforsimplet analyseafmålgruppen(halkier2013:212). Ivoresarbejdemedpraksisteorierviopmærksommepå,atdetpåbaggrundafkompleksite] tenafanalysefeltetkanværesværtatsætteanalytiskegrænser.viharforsøgtattagefatide hovedbegreber,vifindermestrelevanteforatfåenmeredybdegåendeanalyse.samtidigkan detværesværtatafgøre,hvornårnogeterenpraksis,dabegrebetnoglegangekanforekom] meensmuleabstrakt.yderligerekandetværesværtatpåpege,hvornårnogeterenpraksis, daendelrutinererkropsliggjorte.altsåerdetnoget,mangørautomatisk,ogderforharman sværtvedatfåøjepådet. 20
23 2.2)Analyse)af)målgruppens)praksis) Påbaggrundafforegåendeafsnitvilvivedatanvendepraksisteoripådenindsamledeempiri forsøge at indkredse, hvilken rolle dagligdagspraksisser spillerfor målgruppens handlinger, når det komme til at deltage aktivt i Dagsværkdagen. Vi ønsker, foruden at undersøge mål] gruppensstyrendepraksisser,atkiggepå,hvilkereglerforpassendeperformance,dererispil hosmålgruppen,nårdetkommertilatdeltageidagsværkdagen.vedatopnåenforståelseaf dette,vildetgiveosmulighedforatinddragedisseelementerivoresviderearbejdemeden optimeringafod seksternekommunikation )Viden)og)handling) PåbaggrundafvoresinterviewsmedeleverpåDetFrieGymnasium,tegnerdersigetbillede af,atelevernealleerbevidsteom,hvaddererdengodehandling 4.Alleelevererbekendtmed ODsomorganisation,ogdetaleripositivevendingeromderesarbejdeogkampagner.Dette gørsigogsågældendefordeelever,somikkeselvhardeltaget: Jegharoplevetdetsådan,atdehargjortrigtigmegetudafderesplakateroggjort rigtigmegetudafatlavenoglesmåkvikketalerom,hvaddeterprojektetgårud påiårogsådannoget(signe3.g04:38).[ ]Jegsynes,dereskampagnerharværet heltfine,jegtrorbareikke,atjegermålgruppen(ibid.:05:06). Flere af eleverne beskriver, ligesom Signe, at OD s kampagner er gode, men at de nok bare ikkevirkedepådenpågældendeperson.eleverneansergennemarbejdedeogæstetiskekam] pagner som succesfulde, men begrunder det mest af alt med, at det er studerende, der har udarbejdet dem. Der er altså en form for loyalitetsfølelse over for OD hos mange af respon] denterne.flereafdeelever,derikkehardeltagetaktivtidagsværkdagen,udtrykkerogså,at defårdårligsamvittighed,nårdebliverkonfronteretmedderesfravalgafdeltagelsepådags] værkdagen: 4 Med dengodehandling henviseshertilennormativmoralskforståelseaf,hvaddererdenrigtigehandlingi situationen. 21
24 Dervar3ellersådannogetframinklasse,derdeltog.Detvarsomom,vivartotalt kiksedeogmegausolidariske.viallesammenvarsådan,okayviskalgøredet,også var alle sammen bare for dovne, og lige pludselig havde vi bare fri, og så var der bareingen,derhavdemeldtospånoget,ogsåvaralledederjobs,dehavdeiforvel jentaget.dervarmåsketre,derhavdefundetnogetogsåsadmanderogføltesig heltvildttarvelig[ ](Mia2.g03:45). [ ]alligevelsåsidderjegherogsådanfølermiglidtsådanskyldig,fordijegikke selvermed,fordideternoget,skolengårmegetopi[ ](Laura1.g02:15). Dogladerdissesamvittighedskvalertilatopstå,fordideigennemvoresspørgsmålbliverkon] fronteretmeddereshandlinger,ellermangelpåsamme,ogblivertvungettilatreflektereover deresvalg.deterligeledestydeligt,atdeelever,derikkeharværetaktive,harenforestilling om,atdehørertilmindretallet.enafdeaktiverespondenterangiverogså,athuntror,deter omkringhalvdelenafelevernepådetfriegymnasium,dereraktive(molly1.g05:00).hvor] vidtdetteerkorrekt,vedviikke,menviveddog,atdetkunerenfemtedelafallegymnasie] elever,derdeltagerpådagsværkdagen(od.dk,e).desudengiverdeelever,derikkeharværet aktive,udtrykfor,atdefaktiskhavdetænktsigatdeltage,menatdeefterfølgendeblevfor] hindretpågrundafstudiejobs,fritidsaktiviteter,elleratdefandtdetuoverkommeligtatfinde et arbejde til Dagsværkdagen. Kun en af respondenterne svarede, at hun bevidst havde fra] valgtatdeltage(signe3.g02:36),ogmangehavdesværtvedatkommemedenegentligbe] grundelsefor,hvorfordeikkehardeltaget. Påbaggrundafdetteerdettydeligt,atvidenoghandlingikkealtidfølgesad.Dendårligesam] vittighedangiver,atelevernegodtvidste,hvaddenrigtigehandlingvilleværepåetmoralsk plan.dogenderdetmed,atkunenfemtedelafmålgruppendeltager.hvisvidenoghandling skullefølgesad,villehelemålgruppendeltagepådagsværkdagen.antagelsenomrationalitet hosmålgruppenernetopetafdeproblemervedtraditionelletilgangetilmålgruppeanalyse, somhalkierbeskriverpåbaggrundafgronow&holm(2008): However,themainproblemwiththedeficitmodelisitspresumptionofrationalacL tion (Gronow & Holm 2008). Consumption patterns are understood to be consel 22
25 quencesofcognitivemotivationsandrationalchoices,whichleaveslittleroomfor including other dimensions of consumption in everyday life, especially their cull tural,socialandcontextualelements(halkier2013:211). PåbaggrundafOD skampagnematerialeerdetvoresopfattelse,atodarbejderudfraenan] tagelseomrationalitethosmålgruppen.dettekommerisærtiludtrykideresvideomateriale, hvormanprøveratoverbevisemodtagerenomdeltagelsevedhjælpafinformationogvedat appelleretilderes empati. Dog lader målgruppen ikke til at være i underskud af viden om] kringhverkentilstandeneide3.verdenslandeelleromkringodsomorganisation.ligeledes kan det være svært at overbevise målgruppen med følelser, da målgruppen kan have svært vedatsættesigiminearbejdernesisted.dettekanværeenafgrundenetil,atodikkeeri standtilatfangeogfastholdemålgruppensopmærksomhedmeddereskampagner )Styrende)og)konfliktende)praksisser)for)målgruppen) Ivoresinterviewsmedgymnasieeleverneforsøgteviatfåenfornemmelseforrespondenter] nesdagligdag.dettegjordevi,fordidetnetopvarmålgruppensdagligdagspraksisser,vigerne villenærmeosenforståelseaf.nårrespondenterneblevspurgttil,hvaddeforetogsigifriti] den,involveredesvareneofteaktivitetermedvennerogveninder.dettekanbådeværeklas] sekammeraterogomgangskredseudenforskolen.alleredeindenvoresinterviewshavdevi enantagelseom,atfællesskabogvenskabvarnogetafdet,derfyldtemegetiengymnasie] elevsdagligdag,hvilketviigennemvoresinterviewsfikbekræftet. Deelever,derikkehavdeværetaktivepåDagsværkdagen,reageredeallepositivt,nårvitalte med dem om at involvere fællesskabspraksissen mere i Dagsværkdagen. Flere af de aktive respondenterkomogsåselvindpå,hvordanfællesskabervigtigtformålgruppen,nårdein] volverersigpådagsværkdagen.f.eks.fortalteandreas: [ ]derharværetnoglevennerfraklassen,somergåetsammenomatlaveeteller andet L enten tilmelde sig noget arbejde, eller lave noget spil og loppemarked og nogetpågadenogsådannoget.dethar,trorjeg,fordemværetheltvildthyggeligt [ ](Andreas2.g13:52). 23
26 Andreas fortalte yderligere, at det for ham ikke havde den store betydning, om han udførte arbejdetaleneellersammenmedvennerne.hannævntedogselv,atdetnokvarfordi,hangik så meget ind for sagen, idet han er en del af OD]gruppen på Det Frie Gymnasium. Derfor er frivilligtarbejdeiforvejenendelafhansdagligdagspraksisserogkonflikterikkemedandreaf hanspraksisser. Deropståretproblem,nårdeelever,derikkeharenfrivilligpraksis,skalinvolveresigiDags] værkdagen.eleverneerbevidsteom,atdepåetmoralskplanburdedeltageidagsværkdagen, menalligevelerdernoglekrydsendepraksisser,dergør,athandlingenikkealtidfølgerdenne viden. Det opleves, at respondenterne beskrev det, at deltage i Dagsværkdagen, som noget, deroftekonfliktermedderesdagligdagspraksisser,nemligpraktik,lektier,studiejob,fritids] aktiviteterosv.: Jegtror,vivar5L10,dervaraktiveiår.Rigtigmegethandlerom,atfolkprioriterer andretinghøjere.derermange,derbaredaser,mendererogsårigtigmange,som tænker:jeghartravltmedminskoleljegharikketidtilattagemigafandresliv også.vivarigangmedatskriveenstoropgavepådettidspunkt,sådervarihvert faldrigtigmangederbrugtedentidpådet[ ](Theresa3.g06:10). Jegværdsætterminfritidrigtigmeget,ogjegfølerat,mansomgymnasieelevhar rigtigrigtiglidtfritid sådetharbareikkeværetnoget,jegharhaftsindssygtmel getbehovforatprioritere(signe3.g02:38)[ ]jegtror,dethandlerrigtigmeget omdetdermedikkeatkunneoverskueatskulletageenekstratørn(ibid.:04:00). Hergavrespondenternetydeligtudtrykfor,atdetvarsværtfordematdeltageiaktiviteter, der ikke involverede deres dagligdagspraksisser, såsom fællesskabspraksissen og uddannel] sespraksissen,dadefølte,atdetvarforkrævende.dettetalerstærktfor,atmanbørinddrage målgruppensdagligdagspraksisser,nårmanforsøgeratmobiliseregymnasieeleverifrivilligt arbejdeuanset,hvorgodensagarbejdetgårtil,dadeellersikkevilføle,atdetharrelevans forderesegetliv. 24
27 Menogsåfordeelever,dererendelaforganisationen,såsomAndreas,spillerfællesskabetog sammenholdet inden for organisationen en stor rolle i dagligdagspraksissen. Dét faktum, at derknyttesmangevenskaberindenfororganisationen,bliverunderstøttet,daandreasudtal] te: [ ] Ret mange af mine venner er blevet mine venner igennem ODLgruppen [ ] (Andreas2.g12:36). Viopleveraltsåher,hvordanfællesskabspraksissenkrydsesmedfrivilligpraksissen.Enafde helt klare fordele ved at deltage i frivilligt arbejde er muligheden for udfoldelse af fælles] skabspraksis.andreasunderstregericitatetnedenfor,atfællesskabspraksissenspillerenstor rollefordem,derdeltagerpådagsværkdagen.hanmener,atdetmåskeikkehovedsageligter grundetdengodesag,athansklassekammeratermeldersigtil: Jegtror,atnogleafdemframinklasse,sommeldersigtil,gørdetfordideved,at dekanfålovtilatmeldesigtilsammen.devedligesomatdekanhavenogetsaml mendendagogdettrorjegogsågør,atdegørdeltager[ ](Andreas2.g14:46). YderligereforklaredeAndreas,athannetoptror,detafholdermangefraatdeltage,atdeikke erklarover,atderermulighedforatgøredetsammenmedvennerne(andreas2.g15:02). Dettebliverbekræftetafandreafrespondenterne.Bl.a.svaredeMadsfra2.HFtilspørgsmå] let,omhvorvidtmanbørhavemulighedforatdeltagesammen: Ja,atmanmeldtesigtilihold.Elleratmansomklassegikopogsagde vivilgerne ståfordether pådethertidspunkt.såkunnevisamleetbeløbsammen,istedet foratmangjordedetindividuelt[ ](Mads2.HF06:04). Respondenterne,bådedeaktiveogikke]aktive,gavaltsåudtrykfor,atODikkeformåratfan] gemålgruppensinteresser.nårodtalertilderesmålgruppegennemdereskampagner,hen] venderdesigikketilmålgruppensstyrendepraksisser.dehenvendersigprimærttildét,vii 25
28 opgavenkalderenidealistiskpraksis 5,sommangeafeleverneharsværtvedatidentificeresig med.odfårikkegjortopmærksompådetstorepotentiale,dererfor,atelevernekanudfolde deresfællesskabspraksispådagsværkdagen. Detkanværeproblematisk,atODhenvendersigtilenidealistiskpraksis,eftersomdeelever, derikkeharværetaktive,angav,atdeikkehavdedeltagetifrivilligtarbejdefør.noglefåan] gav,atdehavdesamletpengeindtilbl.a.rødekors,menansåikkedettesomfrivilligtarbej] de.nogleafderespondenter,derharværet/eraktiveiod,beskrevderimod,atdedeltageri frivilligtogprojektorienteretarbejdeifritiden.andreasfra2.gbeskriver,athanifritidenar] bejdermedflereforskelligeformerforfrivilligtarbejde,bl.a.erhanmedtilatarrangereren lokalmusikfestival.tilspørgsmåletom,hvadhanforetagersigisinfritiden,sagdehanbl.a.: DerkanjeggodtlideatlaveenmassetingLenmasseprojekterafforskelligart.[ ] ogsåerjegmedienmasseprojekterlsådannogleevents.jegermedtilatplanl læggenoget,derhedderrudersdallive[ ](Andreas2.g01:20). Andreasinteresserersigaltsåiforvejenforprojekterogfrivilligtarbejde,hvilketsynesatvæ] rekarakteristiskforendelafdeelever,deriforvejendeltagerpådagsværkdagen.endelafde elever,dervælgeratværeaktive,brænderogsåvirkeligforsagen,såsomandreasogmolly. Herkanderværetaleom,atNGO]arbejdeerendelafdenenkeltesidentitetsåvelsomprak] sis.dogerdetvoresindtryk,atmangeeleverikkeharenstærkholdning,nårdetkommertil frivilligtngo]arbejde,såsomdagsværket,ogderforendermedikkeatdeltage,dadeltagelse krydsermedderesdagligdagspraksisser.deternetopdennegruppe,somvivilforsøgeatfo] kuserepåietudspiltilenmerefællesskabsorienteretoginkluderendekommunikation )Eleverne)vil)have)noget)ud)af)at)deltage) Mangeafdeelever,dervælgeratværeaktive,eraltsåelever,somalleredeharenidealistisk praksis.deterelever,deralleredebeskæftigersigmedområdetogbrænderfordet.derud] 5 Ordetidealistiskanvendesienbeskrivelseafetværdibaseretfællesskab.Vitillæggerikkeordetnogenbestemt ladning,menanvenderordetforatskabeenklarforståelse,dereritrådmedpraksisteoriensbegreber. 26
29 overerdetklart,atmangeogsådeltager,fordideharenforventningomatfånogetudafdet påetpersonligtplan: Detgørselvfølgelig,atmanføler,atmanerendelafnoget,derligesombetydernoL getogsåglobaltpåenellerandenmåde[ ]DetgiverenbehageligfølelseafattaL gedelinoget[ ]Jomeremanligesomkommerindidet,ogsiddertilmøderibeL styrelsen, så bliver man også, ligesom, en større del af et fællesskab (Molly 1.g 05:42). [ ]samtidigopstårderogsåetfællesskab,netopiatmanløfterenopgavesammen [ ]derkommerengodenergi detdermed,atmanlavernogetgodt.mangøren godgerningsammen(theresa3.g10:43). IMollyogTheresastilfældeerdetaltsåfølelsenaffællesskabogdétatgørenogetforandre, dererdenpersonligegevinst.andreas,somermegetaktiviod]gruppen,beskrev,athanud] overfællesskabogsammenholdogsåtilegnersignoglekompetencer: Heltklartnogetorganisatorisk[ ]Jegharfåetmegetudafatskulleholdestyrpå enkampagneogsånogetkreativkampagneførelse(andreas2.g18:00). HererAndreaseteksempelpå,athanvedatdeltageifrivilligtarbejdeopnårvidenogerfa] ring,ogpådenmådeopnårhanenpersonliggevinst,dergårudoverdétatgørenogetgodt forandre. Dissetoeksemplerunderstøtter,atdetervigtigtforeleverne,atdeføler,atdefårnogetudaf atdeltage.dettekanbådeværedenfølelse,detgiverathavegjortnogetfornogleandre,men det kan også være praktisk, såsom erfaring eller noget helt tredje, som en god dag sammen medvennerne.detteunderstøttesafwarde santagelseom,at: [ ]itisthepracticesthatgel nerate wishes and occasions for choices (Halkier 2013:217). Det er altså elevernes daglig] dagspraksisser,dererafgørendefor,omdevælgeratværeaktiveellerej.hvisodikkeformår athenvendesigtildenenkeltesdagligdagspraksisser,hardenenkeltesværtvedatsedetre] levante,oghvordanhanellerhunkanopnåenpersonliggevinstvedatdeltage.derforerdet 27
30 vigtigt,atodgennemdereskampagnerogsåviser,hvadmålgruppenfårudafatdeltagepået personligtplan.deterher,detervigtigtatkendemålgruppensstyrendepraksisser,sådekan tilgodesesietforsøgpåatmotiveretildeltagelse )Passende)performance)hos)målgruppen) Performativitetharsomtidligerenævntencentralbetydningindenforpraksisteorien.Dette skyldes,atpraksisserkunopretholdesgennemkropsliggørelseafdem.det,dergøresogsiges overtid,harderforbetydningfor,hvilkeregler,derergældendeindenfordetpågældendefelt (Halkier&Jensen2008:62).Igennemperformativitetskerderderforenforhandlingaf,hvad der er passende performance inden for et felt. Når man analyserer passende performance, forsøgermanderforatobservereennormbaseretadfærdhosmålgruppen(ibid.).manforsø] ger altså at finde ud af, hvilke implicitte og eksplicitte regler, der er for acceptabel perfor] manceifeltet. PåDetFrieGymnasiumbeskrivesdetafelevernesomom,dererengenerelholdningom,at man bør deltage. Dette gælder også for dem, der ender med ikke at deltage. Ved at have en holdningom,atmanbørdeltage,demonstrerereleverne,atdekender reglerne for atgøre godmedborger.somtidligerenævntkandettedogkonfliktemedandreafmålgruppensprak] sisser,somf.eks. atgøregodskoleelev, atgørekarriere, atgørevenskab oglignende.doger detvoresfornemmelse,atdenpassendeperformance,nårdetkommertildeltagelseidags] værkdagen,styresafvennekredsellerklassen: DererdeherODLgrupper,somgårrundtiklassenogspørger,ommanvilværemed [ ]ogsåvarderbareenretgodkulturfor,atdetvardetmangjorde,heriden klasse,hvorjeggiki.såvardetdefleste,derbaremeldtesigtil,fordidetlødsomen godide,ogdetvarengodsag,ogvivarnedeoghøredenderfællestime.detvarda enmegetgodide,attageendagudafsinundervisningnårmankunnefålovtildet, foratgørenogetfornogleandre(molly1.g03:45). Vi oplever, at vores respondenter beskriver, at holdningen i klassen er afgørende for, hvor mangefraklassen,derdeltagerpådagsværkdagen.deelever,derikkeharværetaktive,be] 28
31 skriver,atmangeafderesvennerhellerikkeeraktive.herkanmanaltsåtaleom,atdenkol] lektiveidentitetiklassenogvennegruppenpåvirkervalgetomatdeltage.nårdebliverspurgt til,omderesvennereraktiveiod,tagerdeflesteudgangspunktidenklasse,degåri. [ ]deterkulturen,dergørdet.jegtrorogså,deterderfor,atdethergymnasium eretafdegymnasier,hvordererflest,dergørdet.deterjonokfordiatderersål danenkultur,hvormanligesombakkeropomatdeterdetrigtigeatgøre[ ](Mia 2.g4:41). Dertegnersigaltsåetbilledeaf,atdenpassendeperformanceistorgraderafhængigaf,hvil] kenskolemanopsøger.pådetfriegymnasiumerderenårelangtraditionforatbakkeopom OD.Udfravoresinterviewsfremgårdet,atmanpåDetFrieGymnasiumbørhaveenintention om at deltage, da det ligger i kulturen på Det Frie Gymnasium, at man har lyst til at hjælpe andre. Der synes dog ikke at være nogle klart optrukne linjer for, hvorvidt man bør deltage eller ej. Den dårlige samvittighed, som de ikke]aktive elever giver udtryk for i vores inter] views,synesikkeatrettesigimoddensag,somnugårglipafpenge,mennærmeremodde medstuderendeif.eks.od]grupperne,dergørenstorindsatsforattiltrækkeflerefrivillige. TiltrodsforatdetansesforatværedenpassendeperformanceatværeaktivpåDagsværkda] gen, er de aktive alligevel i klart undertal, da de kun repræsenterer ca. en femtedel af alle gymnasieelever.derforbørodhavefokuspåatændredenpassendeperformancehosmål] gruppen.dettekandogkunskeovertid. 29
32 2.3)Introduktion)til)relevansopfattelse)) IdetteafsnitvilvigiveenkortintroduktiontilPrebenSepstrupsteoriomrelevansopfattelse. Vivilbrugeteorientilatbelyse,ihvilkengradOD smålgruppefinderkampagnenomprojek] tetisierraleonerelevant. IfølgeSepstrupomhandlerrelevansopfattelse,hvorvidtmodtagerenfinderkommunikations] produktet relevant på et personligt eller kollektivt plan. Relevansopfattelsen består af fire elementer; emnerelevans, formidlingsrelevans, afsenderrelevans og modtagerrelevans (Sepstrup2010:166). Emnerelevanskanbådeomfattemedietsemneogkommunikationensemne.Hvisenbilentu] siastlæseretbilmagasin,vilhanfindemedietsemnerelevant.hvisenbilentusiastlæserien avisogfinderenbilannonce,vilhanikkenødvendigvisfindemediets(avisen)emnerelevant, menderimodkommunikationensemneiformafbilannoncen.emnerelevanserderforsubjek] tivtogafhængerafmodtagerenspræferenceroglivsituation(sepstrup2010:169). Formidlingsrelevans drejer sig om måden, hvorpå budskabet bliver formidlet. Dette kan for eksempel være den æstetiske oplevelse af kommunikationsproduktet. Formidlingsrelevans kan også handle om, hvem der præsenterer et kommunikationsprodukt, og hvor god ved] kommendeertilatformidlebudskabet(sepstrup2010:166). Modtagerrelevansdækkerovermodtagerenssubjektivtoplevederelevans,imensafsenderre] levans dækker over afsenderens opfattelse af, hvad der er relevant for modtageren. Det er balancen mellem de fire elementer, som bestemmer relevansen af et kommunikationspro] dukt. 30
33 2.4)Analyse)af)relevansopfattelse)hos)målgruppen) Ifølgendeafsnitvilvi,påbaggrundafanalysenafmålgruppenspraksisser,gånærmereindi betydningenafemnetsogformidlingensrelevansformålgruppen.tildettevilvianvendeden ovennævnteteoriforatanalysere,hvorvidtod smålgruppefinderkampagnenrelevant. Yderligeresøgerafsnittetatbelyse,hvadODkangøreforatforbedredennerelevans )Emnerelevans)i)kampagnevideoen) Som nævnt i afsnit kan relevansopfattelsen være en af OD s udfordringer i forhold til dereskampagneførelsepåungdomsuddannelserne.udfravoresinterviewsogvoresanalyse afdanskegymnasieeleverspraksisservurderervi,atod skampagneikkeharnogenumiddel] baremnerelevansfordendelafdegymnasieelever,somikkeiforvejenerengageredeiorga] nisationen(jf.afsnit2.2.2).deteretprojekt,derforegårlangtvækfraelevernesdagligdag,og detkanderforværesværtforeleverneatserelevansenfordem.nogleeleverharmåskeet tilhørsforholdtilsierraleone,afrika,ellerengenerelinteresseiemnetombloddiamanter.på baggrundafinterviewseneerdetvoresindtryk,atdeterenmegetlilledelafeleverne.derfor mener vi, at emnet, for størstedelen af eleverne, ikke har nogen direkte relevans.dette ses f.eks.hosenafrespondenternefradetfriegymnasium,somudtaler,athunikkegadarbejde endagforod sprojekt,dahunikkesynes,detvaretgodtnokprojekt,ogfordidetikkefange] dehende(sebilag13).udfradenneudtalelsesesdet,atelevenikkeharnogeninteresseipro] jektet,ogathunikkefinderdetinteressant.denneholdningkanskyldes,atprojektetmangler en direkte emnerelevans for hende. Dette suppleres yderligere i analysen af de unges kryd] sendepraksisser,hvordetherbliversværtformangeigymnasieeleveratidentificeresigmed måden,odhenvendersigtilderesmålgruppepåidereskampagner,altsåenidealistiskprak] sis. I Sierra Leone]kampagnevideoen følger man en 19]årig kvinde ved navn Magdalina. Hendes familieharikkerådtilatbetaleforvidereuddannelsetilhende,såhunernødttilatarbejde somskolelærerforattjenepenge,selvomhunikkeerkvalificerettildet.daetstortminesel] skab rev skolen ned for at bygge en mine på grunden, mistede Magdalina sit job, fordi hun 31
34 ikkehavderådtiltransportentilenandenskole(od.dk,f).selvomhunhargåetigymnasietog erjævnaldrendemedod smålgruppe,erdetikkenødvendigvisnoktil,atdedanskeungekan findeemnetrelevant.detertydeligvisod shensigtatappelleretillighedernemellemhoved] personenogmålgruppen,menmagdalinabefindersigiensituation,sommangedanskegym] nasieeleverikkekanforestillesigatståi. Dennefortællingharderforsværtvedatskabeenemnerelevansfordedanskegymnasieele] ver,damagdalinasproblemerliggermegetfjerntfraderes.relevansopfattelsenkandoggodt væreknyttettildelemnerogikkeemnetsomhelhed(sepstrup2010:169).udfradetteper] spektivkanmanargumenterefor,atod svalgafen19]årigpigesomhovedpersonikampag] nen er et delemne, som kan styrke relevansopfattelsen hos modtagerne. I vores interviews fortællerendelafrespondenterne,atdehuskermagdalinafravideoen,menhuskerikkeyder] ligere, hvad den handlede om. Så selvom målgruppen finder hovedpersonen relevant, kom] merbudskabetaltsåikkeigennem. DerforburdeODmåskeforsøgeatgøreemnetmererelevantformålgruppenvedatinddrage deresegendagligdagikampagnen,istedetforatprøveatrammedemvedatappelleretilde] resfølelser.sombeskrevetivoresanalysevedbrugafpraksisteori,børodsometledideres kampagneovervejeatfremstilledagsværkdagenpåenmåde,hvorelevernekunnestyrkede] resfællesskabvedatarbejdesammenigruppermedderesvennerogsamtidigstøtteetgodt formål.dettekunneresulterei,atelevernekunnefindeprojektetmererelevantfordemselv (jf.afsnit2.2.2).dettekommerogsåtiludtrykifølgendecitatafsørenkirkegaard: Hvisdet skallykkesmigatføreetmenneskemodetbestemtmål,måjegførstderhen,hvorhanbefinder sig,ogbegyndeligeder[...] (KirkegaardiSepstrup2010:166). Enmådeatgøreemnetmererelevantformålgruppen,kunneværevedatintegrereOD spro] jektermedderesuddannelsespraksis.nårodholderoplægpådedanskeungdomsuddannel] ser,erdetikkeendelafundervisningen,selvomdetforegåriskoletiden.detsammegælder Dagsværkdagen.Deterendag,hvorelevernefårfrifraundervisningenforatarbejdeendag forod.hvisod sprojekteristedetblevenintegreretdelafundervisningen,kunnemanfore] stillesig,atemnerelevansenblevforbedretogdermedogsåendelafuddannelsespraksissen (jf.afsnit2.2.2).hviseleverpåungdomsuddannelsernef.eks.skulleskriveenopgaveomkring bloddiamanterisierraleone,villedesandsynligvisfindeod sprojektmererelevant.vedat 32
35 integrereod sprojektogelevernesundervisning,villedeungebedrekunnerelatereprojek] tettilderesegenhverdagogdermedfindedetrelevant )Formidlingsrelevans)) Detkommertiludtrykiinterviewene,atformidlingsrelevanseniOD skampagnevideofunge] rerudmærket.flereeleverudtaler,atod skampagnevideoerfængendeogflotudformet.ud fradettekanmanargumenterefor,atdenæstetiskeoplevelseafvideoenfungerergodt.dette kommerbl.a.tiludtrykiinterviewetmedandreasfra2.g,hvorhanudtaltesigomod skam] pagnevideo: Jegsynesaltid,atdeerutroligtlækre[ ]Detbetydernogetformig,atdenerprofessioL neltgennemført,ogmankanse,atdeharbrugtlangtidpådenogpåatsigederigtige tingogpåatvisederigtigetingogpådetmedatdesåligepludseliginddragersådan nogetgrafik(andreas2.g22:45). SelvomatformidlingsrelevanseniforholdtilOD skampagnevideofungererudmærket,tyder megetpå,atdererandredeleafdereskampagne,hvorformidlingenikkefungererefterhen] sigten.dettesesbl.a.iinterviewetmedmadsfra2.hf. Defremlagdedetpåenfinmåde,detmåjeggivedem.Mendevarogsålidtunge,synes jeg,depiger,dergjordedet.detvarmåskeogsåderseriøsitetenrøgensmule[ ]dervar måskelidtwikipediaindoverdet.jegvillenokhavetagetdetenlillesmulemereseriøst, hvisdethavdeværetenældreperson,derhavdeståetder[ ]detvarfiresmåblondiner, derstodogfremlagdeetmegetseriøstemneldetvarlidtuseriøst(mads2.hf03:05). Madsmeneraltså,atpersonerne,somholdtoplægpåDetFrieGymnasium,virkedeutrovær] dige,fordidevarmegetunge,ogsamtidigfordidetfremstodsomom,deikkehavdenokviden omemnet.detteaspektpåvirkerogsåformidlingsrelevansen.detkommertiludtrykimads kritik, at det primært var mangel på erfaring og viden hos OD s oplægsholderne, der var et problem.detvaraltsåformidlingeniforholdtiloplæggene,ogikkeemnet,derikkefungerede. Man kan dermed argumentere for, at OD s video har en god formidlingsrelevans, da mange 33
36 eleverudtrykte,atdenvarflotgrafiskogfængende,imensderesoplægpådetfriegymnasi] umfungeredemindregodt. Selveformidlingsrelevansenerdogikkeisigselvnoktilatsikreeneffektivkampagne.Deter derimodformidlingsrelevansensammenmedemnerelevansen,dersikrerengodmodtagerre] levans(ibid.:170) )ModtagerY)og)afsenderrelevans) Det er kun modtagerens subjektive opfattelse af emnet relevans, der er afgørende for kom] munikationsprocessen. Hvis afsenderens opfattelse af, hvad der er relevant for modtageren (afsenderrelevans) ikke er den samme som modtagerens(modtagerrelevans), opstår der et kommunikationsproblem(ibid.:167),somdetertilfældetmedod skampagne.foratløseet sådantproblemskalmantagefatikampagnensstrategioghandlingsplan.idenforbindelseer det vigtigt, at afsenderen vinkler sin kommunikation eller kampagne, så modtageren finder detrelevant.foratafsenderenkanfindeudaf,hvadmodtagerenfinderrelevant,erdetessen] tielt, at afsenderen kender sin målgruppe godt og eventuelt identificerer en delmålgruppe, somkanfindeemnetrelevant(ibid.).etøgetkendskabtilmålgruppenkaneksempelvisopnås igennem dialogisk kommunikation. Udover at være mediekyndig og kreativ, er det dermed ogsåvigtigt,atafsenderenråderovernogleanalytiskeressourcer,derkanbenyttestilatun] dersøgemålgruppenoggiveindsigtideresinteresser,derkanopnåsbalancemellemafsen] der] og modtagerrelevans(sepstrup, 2010:167). Dette kan f.eks. opnås ved at tage ud på et gymnasiumoginterviewedeungeogpådenmådeanvendeenmeredialogisktilgang,hvilket viselvhargjortiforbindelsemedvoresempiriindsamling.dettekanværemedtilatgiveet nuanceretbilledeafmålgruppenogdervedkommenærmere,hvadelevernefinderrelevant, hvilketkanværemedtilatforbedremulighederneforhøjeremodtagerrelevansiod skam] pagner. 34
37 2.5)Delkonklusion)på)målgruppeanalyse) Påbaggrundafanalysenerdettydeligt,atderikkeersammenhængmellemvidenoghand] ling,nårdetkommertil,omelevernevælgeratværeaktiveellerejpådagsværkdagen.mål] gruppenerikkeiunderskudafviden,hverkenomdesager,somodstøtter,elleromkringod som organisation. Den kampagneførelse, OD indtil nu har anvendt, har helt klart fanget de elever,derharenidealistiskpraksis,mendetaberenstordelafmålgruppen,derfaktiskger] nevildeltage,menikkekommerimålmedderesintentionogstårtilbagemeddårligsamvit] tighed.det,derforhindrerdennedelafmålgruppeniatdeltageidagsværkdagen,erdetfak] tum,atdeiforvejenharmangekrydsendedagligdagspraksisser,ogatdétatværefrivilligikke altid er i overensstemmelse med individets praksisser. På baggrund af vores analyse er det tydeligt, at den styrende praksis for målgruppen er fællesskabspraksis og herunder ven] skabspraksis.detteerpraksisser,sompånuværendetidspunktikkebliverunderstøttetiden måde,odforsøgerattiltrækkemålgruppenpå.od skampagnertalertilmålgruppensideali] stiskepraksis,hvilkenfornogleafeleverneikkeereksisterendeellerikkeumiddelbartrele] vantforderesdagligdagspraksisser.selvommålgruppenharetønskeogenintentionomat hjælpe f.eks. minearbejdere i Sierra Leone, kan det føles som meget langt fra målgruppens dagligdag.derforbørmanfokuseremerepåathenvendesigtildenfællesskabspraksis,derer styrendeformålgruppen.hvismanistedetforkunatlæggefokuspådenidealistiskesagogså fokuseredepå,hvadmålgruppenselvkunnefåudafdagsværkdagen,erdetvoresklareind] tryk,atmanvillekunnefåfleretilatdeltage.dettebehøverikkeværepåbekostningafsagen, men en måde at fange målgruppens indledende opmærksomhed på. Hvis man kunne gøre Dagsværkdagentilendag,hvormangjordenogetgodtfornogleandresammenmedvenner] ne,villedeteftervoresoverbevisningskabeenstørreinteressefororganisationen. Yderligerespillerdetenrolle,ommålgruppenfinderemnetrelevant.Hersesdettydeligt,at brugenafmagdalinaikampagnevideoenharhaftenpositivpåvirkningpåflereafelevernei målgruppen,dadetnærmestkunerhende,dehuskerfravideoen.dettekanskyldes,athun erpåderesalder,ogatdederforharletterevedatforholdesigtilhende.samtidigviserana] lysen,atelevernekanhavesværtvedatfinderelevanseniod sprojekt,fordidetforegårså langtvækfraderesdagligdag,ogatdetomhandlernogleproblemer,derliggerlangtfraderes 35
38 egne. Ved at inddrage OD s undervisningsmateriale i undervisningen kunne man koble mål] gruppensuddannelsespraksismedod sprojektogdermedgiveprojektetmereemnerelevans hosdeunge. IforholdtilformidlingsrelevanseniOD skampagnekommerdettiludtryk,atkampagnevide] oenæstetiskfungerergodt,imensnogleafderesoplægpågymnasietopfattessomværende ensmuleuprofessionelle. 36
39 3 37
40 3.1)Introduktion)til)dialogisk)kommunikation) Idetteafsnitvilvitageudgangspunktiteoriomdialogiskkommunikation,somerbeskrevet aflouisephillips.førstvilderkortbliveredegjortforteorien,hvoreftervimeremetodiskvil arbejde med den. Her vil vi gennem vores interviews med eleverne på Det Frie Gymnasium forsøgeatbliveklogerepå,hvordandeungesynes,atod skommunikationfungerer )Hvad)er)dialogisk)kommunikation?) Klassisk kommunikation bygger på kommunikation som formidlingsl eller diffusionsproces 6 (Phillips2011:153).Dettevilsige,atmanansermålgruppensomværendeiunderskudafvi] den.foratdækkemålgruppensunderskudafvidenforegårformidlingentypiskgennemeks] pertviden. Antagelsen er så, at målgruppens handlinger følger deres viden. Derfor er målet meddennekommunikationsformtypiskatskabeenholdnings]ogadfærdsændring(ibid.). EtalternativtildenneklassiskekommunikationsformfindesiMohanDuttasdialogiskekom] munikationsform(ibid.).formåletmeddennetilgangeratskabeenmereinkluderendeform forkommunikation,hvorindividetaktivtbliverinddragetiløsningenafdiverseproblemstil] linger. Derforerderidennetilgangikkefokuspåalmenekspertviden,menmålgruppenansessom værendeeksperterindeforderesegetfelt(phillips2011:7).påbaggrundafønsketomatind] dragegymnasieelevernesforståelseafsigselvsommålgruppe,bevægerviosvækfraendefi] citforståelseafkommunikationoghenimoddendialogiskeforståelseafkommunikation.da viarbejdermedenmålgruppe,derbefindersigiteenageårene,menervi,atdetisærervigtigt atbevægesigvækfratroenom,atvoresmålgruppeskalbelæres,ogatderersammenhæng mellemviden,holdningoghandling(ibid.).viønskeratinddragemålgruppensegenforståel] seafod snuværendekommunikationogderigennemgivedemmulighedforatkommemed deres synspunkt på, om der overhovedet er et problem i OD s kommunikation, og hvordan 6 LouisePhillipsforståelseafkommunikationsomformidlings]ellerdiffusionsproces,dækkerigrovetrækover detsammesombentehalkiersdeficitteforståelseafkommunikation.betegnelsenvilskiftealtefter,hvemder henvisestiliteksten. 38
41 dette i så fald kan løses. Vi forsøger at inddrage de unges forslag til en optimering af OD s kommunikation. Ivoresopgavearbejdesdermedtoforskelligeniveauerindenfordialogiskkommunikation. Det ene niveau er til stede i form af vores empiriindsamling, hvor vi giver målgruppen en stemmeogenmulighedforatkommemedforslagtiloptimering.detandetniveaukommertil udtrykivoresforslagtiloptimeringafod skommunikation )Svagheder)ved)dialogisk)kommunikation) Svaghedenveddenneformforteorier,atdialogenkanvirkesomen legitimeringsteknologi, derudviskerbevidstplanlagthierarkiskkommunikation.detvilsige,atderkanbliveudøvet enmanipulerendemagt,somfårdeberørtetilatkommefremtildenpointe,somorganisatio] nenønsker(phillips2011:3).ligeledesharordetdialogfåetenudelukkendepositivklangi mangesøre,ogmanrisikererderforatmisteoverblikketover,omderrentfaktiskfinderen dialogsted.endialogisktilgangbøråbneopforendialog,ogmanmåværeopmærksompå, omdettereeltsker,elleromderpåvissetidspunkterbliverlukketnedfordialogen.disseting forsøgerviatværeopmærksommepåivoresarbejdemeddialogiskkommunikation. Etafkritikpunkterneveddialogiskkommunikationer,atmålgruppenhurtigtkanblivemeget styrende. Da kampagneplanlægningen i OD i forvejen styres af frivillige elever, er der ikke nogenumiddelbarrisikoforatorganisationenvilmistekontrollenoverorganisationen,idet målgruppeniforvejenerstyrendefororganisationenskampagneplanlægning.dendialogiske kommunikationhardesudentilhensigtatskabeenbedrerelationmellemmålgruppenogod 39
42 3.2.)Analyse)af)OD s)brug)af)dialogisk)kommunikatiy on) PåbaggrundafvoresinterviewsmedelevernepåDetFrieGymnasiumerdettydeligt,atmål] gruppenerpositivtstemteoverforodsomorganisation.devistestorinteresseforatsvare påspørgsmålomkringodogkomogsåselvmedforslagtil,hvordanodkunneforbedrederes kommunikation.påbaggrundafdetteservi,atdereretstortpotentialeiatarbejdedialogisk med målgruppen, og at OD således kan gøre brug af målgruppens tanker og forslag. Derfor ønsker vi at kigge nærmere på i hvor høj grad, OD gør brug af en dialogisk tilgang, når det kommer til deres kommunikation med målgruppen, og hvad de i fremtiden bør være op] mærksommepå )Kender)OD)sin)målgruppe?) SomtidligerenævntharviikkehaftkontaktmedOD]sekretariatet,menvihartaltmedSarah LundAndersen,kampagnelederpåSierraLeone]projektet,omOD sarbejdemedmålgruppen. Hunsådogikkenoglesærligeproblemområder.Igennemvoresinterviewsvardetmuligtat spørgenogleafdeelever,derrepræsentererodpåskolen,omdesånogleproblemeriod s arbejdemedmålgruppen.iinterviewetmedmolly,somsidderibestyrelsenhosod,kommer dettydeligttiludtryk,athunikkeertilfredsmedmåden,somodprøveratkommunikeretil målgruppenpå: [ ]Deharbarekørtdetmegetpådensammemåde,somdehargjortalledeandre år,hvilketbetyder,atdetermegetdem,somalleredevednogetomdet,somsåved mereomdet,mendeerikkesågodetil,detdermedatinddragenyeeleverognye mennesker,fordiatdeligesomkørerkampagnenpåsammemåde,somdealtidgør det(molly1.g7:43). Mollymeneraltså,atODsidderfastidensammestilogrutineiforholdtildereskampagnefø] relse.målgruppen,somodarbejdermed,leverienkultur,somhurtigtskifter.derforbørod 40
43 konstant være bevidste om omskifteligheden i gymnasieelevernes kultur og praksisser og være i tæt kontakt med målgruppen. Dette forsøger OD at imødekomme ved at brugeod] gruppernesomambassadørerpåskolerne.alligevellykkedesdetikkeatskabeenvedvarende dialogmedmålgruppen.derforopnårdeikkeenfyldestgørendeforståelseformålgruppens dagligdagogpræferencer. Påbaggrundafvoresanalyseafmålgruppensstyrendepraksisser(jf.afsnit2.2.2),fremgårdet således, at OD s kendskab til deres egen målgruppe ikke er tilstrækkelig. Dette kan måske skyldes,atdeterungefrasammemålgruppe,derplanlæggerkampagnerne,hvorforodfejl] agtigtantager,atdeikkebørbrugeressourcerpåatfåetindgåendekendskabtilmålgruppen. Gennemvoresmålgruppeanalysefandtvifremtil,atrigtigtmangeafdeaktivegymnasieele] verogsåbesidderenidealistiskpraksis,hvilketbetyder,atdealleredefrastartafbrænderfor velgørenhedogfrivilligtarbejde.deelever,derarbejdermedkampagnerneiod,harsomtid] ligerebeskrevetnoglefællesværdierogpraksisser,derikkegælderfordeleafdenresterende målgruppe(jf.afsnit2.2.2).derforbørodværeopmærksommepå,omdeteroptimaltatlade OD]grupperneværerepræsentativeformålgruppen. Yderligerekandetværeproblematisk,atderpåhvertprojektansættesennykampagneleder. IvoresvideointerviewmedSarahLundAndersenfortaltehunkortomdennestruktur.Kam] pagnelederenbliveransatsomenformforekspert,menharegentligmegetkorttidogmeget fåressourcertilattilegnesigvidenommålgruppen(sebilag14,6:30).detteservisomenaf demuligegrundetil,atodienlangrækkeårharbrugtdensammefremgangsmåde,nårdet kommertilkampagneførelse )OD s)brug)af)digitale)medier) ODeraktivpådeflestesocialemedier.Deharengrafiskflot,menmegetforvirrendehjemme] side, en Facebook]profil og en Youtube]konto. På hjemmesiden er der udelukkende tale om envejskommunikation.dereringensteder,hvordetermuligtatkommentere, like,ellerpå nogenmådestillespørgsmåltilod.manopfordrerhellerikkemodtagerentilatindgåinogen formfordialog. 41
44 På OD s Facebook]side forsøger man at inddrage målgruppen ved at poste opdateringer fra tidligere projekter og kommende events samt henvisninger til tekster og artikler på OD s hjemmeside.herharmodtagerensåmulighedforat like ogkommenterepåopslagene.selv] omdersesentydeligereaktivitetpåderesfacebook]side,erdetdefærrestegange,atderes opdateringeråbneropfordialogmeddepersoner,sombesøgerderesside.ensjældengang findermanetspørgsmål,somhenvendersigtildebesøgendepåsiden,detteerdogsomregel spørgsmålomkringdenæstetiskeoplevelseafkampagnerne,hvorformålgruppenkunbliver inddragetiformidlingsrelevansenogikkeemnerelevansen(jf.afsnit2.3). OD syoutube]kontobrugesudelukkendetilatformidlekampagnevideoerviaendigitalplat] form.videoerneerdesamme,somblivervistafodpåskolerne,menvedathaveenyoutube] konto giver det mulighed for, at videoen kan deles på f.eks. Facebook. Der finder dog ingen dialogstedmellemmodtagerogafsender,daderendnuikkeerkommenteretpåvideoerne. GenereltforOD sdigitalemedierbliverderikkeopfordrettilensagligdialog.derbliverikke lagt op til diskussion af forskellige emner, og der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved, om derermulighedforforbedringfraod sside.detteerikkesammenhængendemedod sfor] mål om at skabe en nuanceret og debatskabende oplysningskampagne (jf. afsnit Hvem er OperationDagsværk?s.3).EftervoresoverbevisningformårODikkeatskabedebatoggør ikketilstrækkeligtforatåbneopfordialogen )Dialog)med)målgruppen) Et af de bærende elementer i dialogisk kommunikation er, at der bliver åbnet op for flere stemmer,såderertaleomendialog(phillips2011:162).detteerførstogfremmestvigtigt, nårdetkommertilenforståelseafmålgruppenogderesegneforslagtilforbedringer,mendet kan også være afgørende for, hvordan målgruppen reagerer på den nuværende kampagne] form.odbøriderespræsentationerværeopmærksommepå,omderbliverindgydttildialog, elleromdererelementeripræsentationen,dergør,atdialogikkeermulig.enafresponden] terneudtrykte,athanikkekunnetageseriøst,atdetvar firesmåblondiner,somskulleståog fortælleometsåvigtigtemnesombloddiamanter(jf.afsnit2.4.2). 42
45 Denne udtalelse kan antyde, at der bliver lukket ned for dialogen i præsentationen af årets dagsværk.detteskyldes,atrespondentenfåretindtrykaf,atpigerneikkehardenfornødne viden,ogdetermuligt,athanafdennegrundafholdersigfraatindgåiendialog.detvilaltså sige,atdeleafmålgruppenformentligvilføle,atderbliverlukketnedfordialogen,hviskom] munikationikkeertilstrækkelig intelligent.detbetyderaltså,atikkeallenødvendigvisrea] gererhensigtsmæssigtpåatbliveundervistafenjævnaldrende,dvs.atautoritetsrollenstadig kanværevigtigforatbibeholdeseriøsiteten.derforbørod,såfremtdeønskeratarbejdedia] logisk,væreopmærksommepå,hvemderskalfacilitereendialogmedmålgruppen,nårdet kommertilpræsentationerne. Denmåde,somODpromovererDagsværkdagenpå,kansigesatfremståsomværendedialo] gisk.dogtyderdetikkepå,atderrentfaktiskfinderendialogsted.præsentationenafvideo] kampagnenogdendertilhørendemundtligepræsentation,giverikkeelevernemulighedforat indgåiendialogmedorganisationen.derforbørodoverveje,omdetvillegiveenbedredia] logmedmålgruppen,hvisdemødtespåfællesgrund.somenafinterviewpersonerneforeslog kunnedettebl.a.væreigennemenrækkemini]eventsfordeltudoveråret,hvordetikkenød] vendigvisudelukkendehandleromatfortælleomåretsdagsværk(molly1.g17:00),menpri] mærthandledeomatskabeenrelationmellemorganisationenogmålgruppen,såderopstår dentillidogåbenhed,somernødvendigtforatarbejdedialogiskmedmålgruppen.pådenne måde ville OD også forsøge at appellere til den fællesskabspraksis, der er så vigtig for mål] gruppen(jf.afsnit2.2.2). ODgør,somtidligerenævnt,etforsøgpåatåbneopfordialogenvedatanvendedigitaleme] dier i deres kommunikation med målgruppen. Dog ses det at like et opslag eller at dele en videopåfacebookikkesomendialog,daderikkeernogenkommunikationmellemorganisa] tionenogmålgruppen.alligevelfindesderetstortpotentialeiatanvendedigitaleplatforme, nårdetønskesatåbneopforendialogmedmålgruppen.vedatbevægesigpådisseplatforme er det muligt at komme i kontakt med målgruppen inden for en eller flere af deres daglig] dagspraksisser.stortsetallegymnasieelevermåantagesathaveenonlinepraksis,hvilketgi] verodmulighedforathenvendesigtildemigennemdennepraksis.dogerdetstadigvigtigt, atdereremnerelevans,såmanikkekunkommerikontaktmeddengruppeafelever,deri forvejeneraktivepådagsværkdagen. 43
46 3.2.4)Forholdet)mellem)OD)og)målgruppen) EtafdepunkterODmodtagerendelkritikfor,fradenaktivedelafmålgruppen,er,atdeikke informerernokom,hvadpengeneegentligblevbrugttil,oghvilkeforbedringerdeharskabt. En af vores respondenter udtaler: Det føles som én enkel dag om året, hvorefter det hele er slut,ogsåvilodhavederespenge (Thea1.g 7 ).Dettyderaltsåpå,atmanglenpånærværhos målgruppenpåvirkermålgruppenstillidtilorganisationen. IvoresinterviewmedSarahLundAndersenudtryktehun,atdetvarsværtundervejsatgive eleverne opdateringer omkring projekterne, da der går lang tid før, at der reelt sker noget meddem(sebilag14,18:10).påod shjemmesidestårfanen Resultaterogopfølgning såle] des stadig iøjnefaldende tom med ordene Kommer snart. Der går altså et stykke tid, fra at pengeneersamletind,tilatderkommerresultateridetpågældendelandellerby,sompro] jektetforegåri,ogmålgruppenhørerderforikkefraod.dettebrugerod,ifølgesarah,som argumentfor,atdeikkekanetablereenvedvarendekontaktmedmålgruppen. Påbaggrundafdettesesdet,atderlukkesnedfordialogen,daODikkeformåratskabeen vedvarendekontakttilmålgruppen.odtageraltsåkunkontakttileleverne,nårdeønsker,at deskaltilmeldesigdagsværkdagen]altsånårdeønskernogetafdem.pådettegrundlager detsværtforodatskabedentillid,detkræveratarbejdedialogiskmedsinmålgruppe(phil] lips2011:179).målgruppenskalføle,atorganisationenharenreelinteressefordem,hvorfor OD bør overveje at være mere nærværende hos målgruppen. Ikke kun i månederne op til Dagsværkdagen, men hele året. På denne måde har OD også mulighed for at blive en mere integreret del af målgruppens hverdagspraksis og skabe en vedvarende relation til dem. 7 Detteinterviewharikkenogentidskode,dainterviewetikkeerblevetoptaget. 44
47 3.3)Delkonklusion)på)OD s)brug)af)dialogisk)komy munikation)) Påbaggrundafdetovenståendeafsnitmåvikonstatere,atdetikkelykkesODatarbejdedia] logiskmedderesmålgruppe.odforsøgeratgiveudtrykforatarbejdedialogiskogtagerogså nogleskridtimoddet,menkommerikkeimål.odmanglerihøjgradatudnyttedetpotentia] le,gymnasieelevernesomco]producersvilletilbydeiforholdtilenoptimeringafod skom] munikation og kampagner. Dette gælder for de elever, der allerede er aktive, men især for dem,derikkeeraktive.iforbindelsemeddette,børodværeopmærksommepå,atdeaktive eleverikkebørværerepræsentativeforhelemålgruppen,dadeadskillersigmarkantfrade ikke]aktiveelever.derudovererdetvoresindtryk,påbaggrundafvoresinterviewmedsarah Lund Andersen, at OD ikke tør åbne op for flere stemmer] muligvis af frygt for at modtage kritik,somdeikkeeristandtilatefterleve.vedatåbnefordialogmedmålgruppenkunneod dog,eftervoresmening,vise,atdetagerderesmålgruppeseriøstoginteresserersigforderes synspunkter. Dette ville yderligere være gavnligt for den tillid, der ser ud til at mangle fra målgruppensside.desudenvilleodvise,atdeeråbneforkritiskrefleksion,ogatdeønsker etbrederekendskabtilderesmålgruppe. OD sforsøgpåatarbejdedialogiskvirkerpånuværendetidspunktkunsomenhulskal,dader ikkeitilstrækkeliggradinddragesmålgruppensholdningerogønsker.dogmenervi,atderer stortpotentialeforatåbneopfordialogenmedmålgruppen,somkanskepåbaggrundafnog] leafdetiltag,somorganisationenalleredeanvender.ligeledeserdetvoreserfaringgennem vores interviews, at de unge reagerer særligt hensigtsmæssigt på at blive inddraget. 45
48 4 46
49 4.1)Konklusion)Y)Optimeringsforslag)til)OD s)ekstery ne)kommunikation)) Idetfølgendeafsnitvilvikommeindpå,hvordanODkanarbejdemedenkampagneførelse, derkombinererdenmegetafgørendefællesskabspraksisogrelevansmedendialogisktilgang. Derudovervilviunderstrege,hvorvimener,ODkanåbneopforendialogmedmålgruppen, oghvilkefordeledevillekunnefåudafdette. På baggrund af vores målgruppeanalyse er det tydeligt, at OD bør gøre mere for at imøde] komme målgruppensfællesskabspraksis.yderligereerdetvigtigt,atodvinklerdereskam] pagnersåledes,atdeungefinderdétatdeltagepådagsværkdagenrelevantfordemselv.det eraltsåvigtigt,atodfokusererpåatfremhævedétpotentiale,dereriatdeltageidagsværk] dagen]nemligmulighedenforathaveenhyggeligdagsammenmedvennerne.kampagnerne skalaltsåtydeligtfremhævedette,dadetvilgørekampagnenrelevantformålgruppen. ODbørgøresiggrundigeovervejelseromkring,hvemdesenderudpåskolernetilatpræsen] tereåretsdagsværk,oghvordanpræsentationerneforegår.derforbørmanfindeenellerflere personer,derharderetteerfaringerogeristandtilatåbnefordialog.derbørblivegjortme] getudafgrundigtatovervejekandidaterneogværesikrepå,atdehartroværdighedogtil] strækkelig viden om Dagsværkdagen. For at man som repræsentant for OD kan åbne for en dialog,skalmanværeistandtilatskabetilstrækkeligautoritetforatelevernebliverfangetaf dét, man siger. Hvis denne rolle ikke bliver udfyldt, risikerer man at lukke ned for dialogen medeleverne.derforbørod srepræsentanterværeskoledeiattaleistørreforsamlingerog væreheltindeistoffetforatkunnefremståtilstrækkeligtseriøse. Yderligereerviigennemanalysenkommetfremtil,atODbørgøremereudafatanvendeen dialogisktilgangtilarbejdetmedmålgruppen.dettevilskabeenstørretillid,ogodkansam] tidiggiveudtrykfor,atdeviserenreelinteressefordeungestankeromod.derudovergiver det OD mulighed for at få en dybere indsigt i den delmålgruppe, som ikke i forvejen har en 47
50 idealistisk praksis. Dette er nødvendigt, hvis OD ønsker at tiltrække flere frivillige på Dags] værkdagen. ODbørogsåsenærmerepå,hvilkenformdeanvender,nårdepræsentereråretsdagsværk. Detfremgårafanalysen,atODerrepræsenteretpåskolenåretrundtafOD]grupperne,menat derkuneropmærksomhedomkringodkorttidoptildagsværkdagen.målgruppenoplever altså,atodkunertilstede,nårdegernevilhavedemtilatarbejde,ogatdeefterfølgendeskal aflevere pengene. På baggrund af analysen mener vi, at OD bør anvende en mere dialogisk tilgang og forsøge at skabe en mere vedvarende relation og dialog med målgruppen. Ved at gøredettefårodmulighedforatbliveenstørredelafmålgruppensdagligdagspraksisogop] nåstørretillidhosmålgruppen. AfdennegrundbørODarrangereflereminikampagnerogevents,derhartilformålatimøde] kommemålgruppensbehovforatudfoldefællesskabspraksis.dettekanf.eks.værefredags] barer,fodboldkampeellerandet,derikkeudelukkendeharvidensformidlingsomformål.på dennemådevilodværemerenærværendeimålgruppensdagligdagspraksis.yderligerekan dét at holde flere events og minikampagner give OD mulighed for at løse problemet om, at målgruppen mangler opdatering på, hvad pengene egentlig er blevet brugt til. Ved at have repræsentantertilstedeerdermulighedfor,atdekanfortælleomdesmåforbedringer,der ersketpådetpågældendeprojekt.nårprojekteternåettilstrækkeliglangt,børodproducere envideo,someleverneharmulighedforatfåvist.alternativtbørmansørgeforatinddrage OD]grupperneienmeredialogisktilgang,hvordeholdersmåsamlingerpåskolerneogåbner endialogmedmålgruppen. Dettegiveryderligeremulighedforatvise,atderiODsomorganisationiforvejeneretstort fællesskabblandtdefrivillige,sommanharmulighedforatbliveendelaf.detbørmanisær gøreforattiltrækkeeleverfra1.g,danyeelevervilhavetendenstilatsøgemodnyefælles] skaber.samtidiggiverdetrigtiggodmeningat investere ideungefrastartaf,dadetaltsåer dem,somharflestårtilbagepåskolen.påbaggrundafanalysenerdetherunderogsåvigtigt, atderpåskolenbliverskabtenpassendeperformance,dergør,ateleverneharetgodtfor] holdtilod,ogatelevernederforholderhinandenoppåatdeltage.dennepassendeperfor] manceetableresnemmestigennemdenyeelever,sådekanpåvirkedeefterfølgendegenera] tioner. 48
51 Derudoverviseranalysen,atmålgruppenihøjeregradmotiveres,hvisdeogsåselvkanfåno] get ud af dagen. Derfor bør det tydeliggøres i kampagnerne, at man kan få en oplevelsesrig dagmedkammeraterne,ogatmansommedlemafbl.a.od]gruppenfårutroligmegetudaf detrentsocialtiforholdtildetstorefællesskab.sommedlemafod]gruppenkanmanogså opnåkompetencerindenfordetmerearbejdsrelaterede,hvormankanbliveklogerepåledel] se, samarbejde, logistik, kreativ kampagneførelse osv. Her bør det igen understreges i kam] pagnen,hvadmålgruppenselvfårudafatdeltage,ogikkekunhvadorganisationenfårudaf deres deltagelse. På denne måde vil målgruppen finde kampagnen mere relevant for deres dagligdagspraksis. Det foreslås også, at OD forsøger at skabe kontakt til de unge igennem deres uddannelses] praksis ved at sørge for,atderesprojekterbliverinddragetiundervisningenviaundervis] ningsmaterialet.derforkunneodmedfordelgøremereudafatmarkedsførederesundervis] ningsmateriale.ved at gøre dette kan der opstå en større emnerelevans for målgruppen, da målgruppenisåfaldharstiftetbekendtskabmedemnetfør. DerudoverbørODidenneforbindelsegøremereudafatværeaktivepåderesegenhjemme] side og på andre sociale medier. Vi foreslår at anvende en meget mere dialogisk tilgang til kommunikationen. Dette kan gøres ved at stille flere åbne spørgsmål omkring OD og deres projekter for at inddrage målgruppen i aktuelle problemstillinger. Ved at henvende sig til målgruppenigennemsocialemedierinddragesmålgruppensonlinepraksis,ogderforkræver detikkesåmegetfordematindgåiendialog. Vimener,atmanblotvedatværemereeksplicitteomkringmulighedernevedatdeltagekun] netiltrækkedendelafmålgruppen,somikkeharenidealistiskpraksis.vimener,atodkunne havestorgavnafatåbneopforendialogmedmålgruppenogherigennemskabeenrelation ogdervedentillid,somgør,atmålgruppenserpotentialetforfællesskabpådagsværkdagen. 49
52 4.2)Perspektivering) Idetteafsnitvilvikommeindpå,hvordanetviderearbejdemeddenneopgavekunneudfolde sig.dettegælderprimærtudvidelser,mankunnehaveforetagetudenatændreopgavensfo] kus,mensomvipåbaggrundafpladsmangelikkeharhaftmulighedforatudfolde. Førstogfremmestkunneviietviderearbejdemedopgavenønskeosatbredeinterviewun] dersøgelsenudsåledes,atdenindbefatterflereforskelligedanskegymnasier,ogikkekundet FrieGymnasium.Pådennemådevillevikunnefåenbedrefornemmelseaf,ihvilkengradele] vernesengagementiodvariererfraskoletilskole. Derudovervillevigerneudvidevoresempiriindsamlingvedatsamlenoglegymnasieeleveri fokusgrupperogvisedemod skampagnevideofrasierraleone]projektet.pådenmådekun] neviudarbejdeenreceptionsanalyseudfraderesreaktionerogsvar,hvilketvillegiveetend] nustørregrundlagforatanalysereod skommunikationsindsats. SomnævntiopgavenharODnoglekommunikationsproblemeriforholdtilderesbrugafdigi] talemedier.derforkunnedetværespændendeatgånærmereindenanalyseafod sbrugaf digitalemediermedhenblikpåatodkunnearbejdemeredialogisk.dettevillekunnebidrage til endnu en dimension til optimeringsforslagene, eller i hvert fald et mere dybdegående af] snit. IforbindelsemedudarbejdelsenafoptimeringsforslagtilOD seksternekommunikation,kun] nevigodthavetænktosatudarbejdeentenetendeligtproduktelleretudkasttilennyog optimeretkampagnevideoudfravoresoptimeringsforslag.detkunnehaveværetmegetinte] ressantogudfordrendeatarbejdevideremednogleafdeforskelligefærdigheder,vihartil] egnetospåvoresworkshops.eksempelvisvilleviigruppenrigtiggernearbejdevideremed envideoproduktionelleretandetkreativtprodukt,somkunnehavebidragettilopgavenmed enmerekreativvinkel. 50
53 Slutteligt kunne det være spændende at have mulighed for at overvære OD s oplæg på ung] domsuddannelserne. På den måde ville vi selv kunne erfare, hvordan de fremlægger deres kampagne.samtidigmeddettevillevikunnebrugedisseiagttagelsertilatsammenholdemed interviewpersonernesudtalelser,hvilketyderligerekunnestyrkevaliditetenafvoresempiri. 51
54 Litteraturliste) Bøger)og)tekster) Dutta,MohanJ.(2007): CommunicatingAboutCultureandHealth:TheorizingCultu] re]centeredandculturalsensitivityapproaches.communicationtheory.vol ] 328. Halkier,Bente(2013): Sustainablelifestylesinaneweconomy:apracticetheoretical perspective on change behavior campaigns and sustainability issues. Chapter 6. Co] hen,brownandvergragt(eds.):innovationinsustainableconsumption.massachusetts: EdwardElgarPublishingLimited.209]228 Halkier,Bente&Jensen,Iben(2008):DetsocialesomPerformativitet etpraktiskteo] retiskperspektivpåanalyseogmetode.i:dansksociologi.nr3/19 Jacobsen, Bo; Schnack, Karsten; Wahlgren, Bjarne; Madsen, Mikkel Bo(2009): VidenL skabsteori.2.udgave,5.oplag.nordiskforlaga/scopenhagen. Kvale,Steiner&Brinkmann,Svenn(2009):InterviewLintroduktiontilethåndværk.2. udgave.hansreitzelsforlag. Phillips, Louise (2011): Med forskel som forandringskraft. I: Fra metateori til koml munikation.152]169.1.udgave.hansreitzelforlag,københavn. Reckwitz, Andreas: Toward a Theory of Social Practices. A Development in Cultural Theorizing. EuropeanJournalOfSocialTheory5(2):243]263 Sepstrup, Preben (2010): Model for kommunikationsprocessen. København Acade] mia. Warde, Allan(2005): Comsumption andtheoriesofpractice I: JournalofConsumer Culture.SAGEpublications.London,ThousandsOaks,CAandNewDelhi.Vol5(2):131] 153 Hjemmesider)) Detfri.dk,a,20]04]14, Detfri.dk,b,20]04]14, 52
55 Od.dk,a,20]04]14, Od.dk,b,20]04]14, Od.dk,c,20]04]14, Od.dk,d,20]04]14, Od.dk,e,20]04]14, Od.dk,f,04]05]14, kampagnefilm]2 Uvm.dk,23]04]14, uddannelser/elevtal]for]de]gymnasiale]uddannelser 53
56 Operation)Dagsværk)forstår)ikke)de)danske) gymnasieelever)) Hvert år arbejder ca danske gymnasieelever frivilligt på Dagsværkdagen, men hvad foretager de resterende sig? Tidligere er de blevet beskyldt for at være dovne, men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke er de unges skyld. Af Camilla Sandgreen Mortensen & Nadia Jakobsen HvertåromkringDagsværkdagenopstårderendebatomdeungedanskegymnasieelevers deltagelsepådagen.erdernok,derdeltager,oghvorforerderikkefleredergørdet?dethar tidligererejstkritikafdeunge.beskyldningengårpåatdesimpelthenerfordovne.mennu viserenundersøgelse,udarbejdetafstuderendefraroskildeuniversitet,atdetikkeertilfæl] det.faktiskerdeungemereendvilligetilatarbejdeforengodsag,menoperationdagsværk erikkeklarover,hvaddermotivererdeunge. En gang om året drager Operation Dagsværk landet rundt med en kampagne, der skal at få eleverne på ungdomsuddannelserne til at arbejde på Dagsværkdagen. Kampagnen fortæller primært, om hvilket projekt støtten går til, og hvorfor netop dette projekt har brug for pengene. Trods indsatsen deltager kun en femtedel af eleverne på Dagsværkdagen. Undersøgelsen fra Roskilde Universitet viser, at mange elever har til hensigt at deltage, men alligevel er der elever, der ender med at holde dagen fri. 54
57 Rammer forbi de unge Medierne har været hurtige til at beskylde de unge for at være dovne, men rent faktisk ligger skylden ikke hos eleverne. Operation Dagsværks kampagner henvender sig nemlig primært til unge, der i forvejen er engageret i frivilligt arbejde og især NGO- arbejde. Tilgangen er altså meget idealistisk, hvilket er svært for mange unge at forholde sig til. På baggrund af undersøgelsen viser det sig, at de unge som målgruppe slet ikke bliver motiveret af information om uligheder i verden. Det ved de en masse om i forvejen. Fællesskabet først Undersøgelsen viser, at der opstår et problem, fordi Operation Dagsværks kampagner ikke tager højde for, at de unge primært motiveres af at indgå i fællesskaber. De unge ser derfor ikke det store potentiale for at få en god dag sammen med vennerne, som Dagsværkdagen faktisk indeholder. Fordi potentialet ikke kommer til udtryk, når Operation Dagsværk henvender sig til de unge, vælger de unge i stedet at holde dagen fri til de mange andre gøremål, som man som ung studerende har. Simple ændringer er løsningen Operation Dagsværk har dermed ikke formået at forstå, hvad de unge efterspørger, og derfor må man konstatere, at kommunikationen mellem Operation Dagsværk og de unge ikke fungerer. Faktisk understreger undersøgelsen, at man kunne få langt flere til at deltage, hvis blot man inddrog de unges ønsker om fællesskab i kampagneførelsen.»det kunne være fedt at melde sig til i hold. Eller at man som klasse gik op og sagde - vi vil gerne stå for det her - Så kunne vi samle penge ind sammen, i stedet for at man gjorde det individuelt«- siger Mads fra Det Frie Gymnasium, Nørrebro. Simple ting, som at udføre dagsværket klassevis eller sammen med vennerne, vil altså kunne motivere de unge til at deltage. Det kræver dog, at Operation Dagsværk er villige til at løsne op for deres hidtil meget idealistiske stil og traditionelle kampagneførelse. 55
58 Refleksioner)over)formidlingsartiklen) Ifølgendevilderbliveredegjortfor,detankerderliggerbagformidlingsartiklen. Centrale)pointer)fra)Bachelorprojekt Davierbegrænsetafpladsmangel,erdetikkemuligtatgåidybdenmeddeenkeltepointer fraopgaven.viharderforvalgtatgåindidensamledepointefravoresopgaveogvinkleden, sådenbrederebefolkningvilfindedeninteressant.omdrejningspunktetforartiklenerder] for,atdeterodsomafsenderafkampagnerne,dereransvarligforatoverbeviseeleverneom atdeskaldeltage,ogatdeungederforikkekanholdesansvarligfordenforholdsviselave deltagelsepådagsværkdagen. Medie Viharvalgt,atartiklenskalpublicerespåPolitiken.dk,daPolitikensidsteårkritiseredede danskegymnasieeleversmanglendedeltagelsepåoddagen.ienrækkeartiklerderblevbragt iforbindelsemeddagsværkdagen2013,blevderrejstkritikimodod smålgruppe.deblev beskyldtforatværedovneogegoistiske,dadeltagerantalletblotvarpåomkring20.000]med etpotentialepå frivilligegymnasieelever.politikenharaltsåalleredeeninteressei ODogderesmålgruppe,hvorfordeteroplagtatvælgePolitikensommedie.Denneartikel skalfungeresomenopfølgningpåsidsteårsartikel,menmedetnytperspektiv,påbaggrund afvoresbachelorprojekt.politikenbeskriverselvderesmålgruppesommodernefælles] skabsorienterede.dagbladetlæggerstorfokuspåkulturbådeidanmarkogudlandet.derfor menervi,atlæserneafpolitikenvilfindedenneartikelrelevantidenforstand,atartiklengi] verindsigtidendanskeungdoms]oggymnasiekultur. Målgruppe Viforestilleros,atmålgruppenkunneværemændogkvinder30+,somhareninteressei ungdoms]oggymnasiekulturen.detkanbådeværeforældre,bedsteforældreogpersoner somtilbydergymnasieelevernearbejdepådagsværkdagen.yderligeremenervi,atenhver derarbejdermedsammemålgruppe(gymnasieelever)vilfindeartikleninteressant.dettekan værelærer,kommunikationsmedarbejdere,reklamebranchenosv. 56
59 Virkemidler Artikleneropbyggetmedinspirationfradenomvendtenyhedspyramide,hvordetvigtigstei artiklenbliverpræsenteretførst.idettetilfældeatgymnasieeleverneikkeerdovne,menat deteroperationdagsværk,derfejler.sidstiartiklenforklarervi,hvaddermotivererdeunge oghvilkeløsningsforslag,somoperationdagsværkkanforetageforattiltrækkefleretildags] værkdagen.vihargivetartiklenmellemrubrikkerforatgivelæserenmulighedenforatsprin] geiartiklen,hvisnogleafsnitfremstårmerespændendefordenenkelteperson.yderligere giverdetlæserenethurtigtoverblik,overhvadartiklenvilkommeindpå. Hovedrubrikken OperationDagsværkforstårikkededanskegymnasieelever skalfungere somenmindreprovokationforatfjernefokusvækfradedanskegymnasieelever,ogdenkri] tikafungdomskulturensomsidsteårsartiklenfokuseredepå. Billedetfungerersomblikfangogskalværeenappetitvækkerforlæseren.Hovedrubrikkenog billedetarbejdersåledessammenforatsporelæserenhenimodartiklensindhold. Viharvalgtatinddrageetcitatfravoresopgave,davimeneratdetstyrkerartiklenstrovær] dighedatinddragekilder.detgiveryderligereidentifikation,atdenknyttesoppåenperson framålgruppen.vihardesværreikkedetfuldenavnpåmadssomviherciteret. VivillegernehavehaftkontaktmedODforatfåenkommentartilundersøgelsen,dersåledes kunneindgåiartiklen.daviindirektekritisererod,ønskerviatgivedemmulighedforat kommemedsvarpåtiltale.dogharviikkekunnekommeikontaktmedod]sekretariatet. Hensigt HensigtenmedartikleneratlæggeprespåOD,foratgøreenstørreindsatsforattiltrække fleretildagsværkdagen.viønskeratgøreopmærksompå,atungdomskulturenidagikkeer prægetafdovenskab,menatdetermangelpåendybdegåendeforståelseafdeungesommål] gruppe,derforhindrerodiattiltrækkefleretildagsværkdagen.yderligerevilvigerneskabe fokuspå,hvaddermotiverergymnasieeleverne]nemligfællesskabet. Kontaktsituation 57
60 DaartiklenskalpublicerespåPolitikenshjemmeside,erdetsværtatsige,hvornåroghvordan målgruppenpræcistkommerikontaktmedartiklen.detkanbådeværeviaencomputerog ensmartphone,hvilketgivermulighedforatlæseartiklen,nårmanerpåfartenogipauser. Daartiklenbefindersigpåetonlinemedie,harvivalgtatholdeartiklenkort,dadetderfor krævermindreaflæseren. 58
61 Bilagsoversigt BILAG010 0INTERVIEWGUIDE0TIL0INTERVIEWET0MED0SARAH0LUND0ANDERSEN...2 BILAG020 0MENINGSKONDENSERING0AF0INTERVIEWET0MED0SARAH0LUND0ANDERSEN... 3 BILAG030 0INTERVIEWGUIDE0TIL0GYMNASIEELEVER0PÅ0DET0FRIE0GYMNASIUM...6 BILAG040 0THEA01.G0(AKTIV)...8 BILAG050 0MOLLY01.G0(AKTIV) BILAG060 0ANDREAS02.G0(AKTIV) BILAG070 0THERESA03.G0(AKTIV) BILAG080 0LAURA01.G0(IKKEOAKTIV) BILAG090 0MIA02.G0(IKKEOAKTIV) BILAG0100 0MADS02.HF0(IKKEOAKTIV) BILAG0110 0SIGNE03.G0(IKKEOAKTIV) BILAG0120 0KONTEKSTBESKRIVELSE0AF0CITATER BILAG0130 0VORES0OD0VIDEO BILAG0140 0VIDEOINTERVIEW0MED0SARAH0LUND0ANDERSEN 59
62 Bilag010 0Interviewguide0til0interviewet0med0Sarah0Lund0 Andersen0 0 Kort præsentation af Sarah - Hvem er du og hvad er din erhvervs/uddannelsesmæssige baggrund? Kort om projektet - Hvor langt er I nået? Målgruppe - Hvilke ungdomsuddannelser tager I ud til? - Hvilke uddannelser er fravalgt og hvorfor? - Hvor fast er jeres målgruppe? - Kan den ændres/tilpasses? - Rammer I jeres målgruppe/fungerer den? Operations Dagsværk Formål - Hvad er formålet, konceptet og det essentielle ved OD? (grund ide: at give en dag af sin egen uddannelse for dårligere stillede unge og tage aktiv stilling til årets projekt) Respons - Hvordan føler I at OD bliver modtaget på ungdomsuddannelserne? Andet - Hvad gør I for at forny jer? - Har I oplevet frustration fra elevernes side, hvad angår opfølgning og resultater af projektet? 2
63 Bilag020 0Meningskondensering0af0interviewet0med0Sarah0Lund0 Andersen00 Præsentation af Sarah " Projektansvarlig for Sierra Leone kampagnen i 2013 (00:53) " Stod for at udarbejde kampagneidentiteten og forskellige aktiviteter (01:12) OD s målgruppe - OD henvender sig aktivt med unge studerende på de gymnasiale uddannelser, højskoler og tekniske skoler (03:28) - Gymnasierne er de primært aktive pga. traditionen (03:56) - Der er konstant overvejelserne om, hvordan OD kan favne bredere, men der mangler ressourcer til pga. organisationsstrukturen (6:12) - Mener at det er succesfuldt at blive ved med at så mange aktive, da det kræver fornyelse (07:40) - OD ønsker at udvide til universitetsstuderende (9:20) - Oplever et højt niveau af arrangement blandt de aktive (9:25) 3
64 OD som organisation - Eleverne vælger selv hvert år i november, hvad årets Dagsværk skal være (59:00) - Den store udskiftning i OD gør, at det er svært at arbejde konkret med udvidelse, da fokusset ligger på at få kampagnerne ud (6:30) - OD arbejder fra år til år med den samme årscyklus og har ønsket om at udvikle sig, men det er svært pga. organisationsstrukturen (15:40) Sierra Leone-projektet - Projektet starter i januar 2014, er en 3- årig proces. Det er for tidligt at tale om udvikling nu (18:04) - Opfølgningsgrupperne gør meget ud af at kommunikere resultaterne ud på skolerne og et nyhedsfeed på skolerne (18:48) - Projektet handler om at uddanne 300 unge minewatchers i deres rettigheder om at få del i landets enorme diamantoverskud (25:48) - Søger at ændre på nogle samfundsmæssige uretfærdigheder, dette gøres ved at oplyse folk (30:28) Andet - Tallet af aktive skoler er stabile fra år til år, mener at det er en indikator for, at OD er tidssvarende (13:46). - Føler at pressen er meget kritiske og kategoriserer OD som røde hunde, og at danske elever er meget dovne. Dette oplever de i OD ikke (11:40) 4
65 - Over aktive (13.20) - Stiller sig tilfredse med at deltagertaget er jævnt i kraft af de få ressourcer i organisationen (14:32) 5
66 Bilag030 0Interviewguide0til0gymnasieelever0på0Det0Frie0 Gymnasium00 Tema Baggrund (formål: at spore sig ind på personen og skabe en personlig relation til vedkommende) Note: denne del er afgørende for interviewets kvalitet, og det er derfor vigtigt at skabe en god relation med respondenten. Spørgsmål " Hvad hedder du? " Hvor kommer du fra/hvad klassetrin går du på? " Hvad er dine fritidsaktiviteter? (fortsæt uddybende spørgsmål, hvis det føles naturligt og ikke snagende afhængig af hvor modtagelige respondenterne af over for personlige spørgsmål) Kendskab til OD " Hvad er dit kendskab til Operation Dagsværk? " Hvordan er dit kendskab til OD opstået? (internet, skole?) " Hvad ved du om OD? Aktivitet " Har du været aktiv i OD? (stil uddybende spørgsmål afhængig af hvilken vej svaret går) " Hvis aktiv/ikke hvorfor - hvorfor? Fællesskab " Deltager dine venner? " Hvor meget betyder det om dine venner er aktive? " Hvad får du ud af at være med? " Er det for at opnå accept i gruppen eller pga. den gode sag? " Hvad gør det for fællesskabet at være aktiv på OD-dagen? 6
67 Kampagneføring " Hvordan synes du, at OD s kampagner taler til de unge? " Hvad er godt/ og hvad er dårligt? " Hvad synes du kan gøres bedre? Generel mening om OD " Hvad synes du generelt om OD? 7
68 Bilag040 0Thea01.g0(Aktiv)0 Thea 1.g Aktiv Baggrund " Thea, 1.G. Dropper ud for at starte på produktionsskole. Spurgte om OD også er på produktionsskolerne (00:21 af M/C). " Fra København (00:24 af M/C) " Valgte det frie gym. da hun havde et håb om at det var lettere end andre gymnasier og hun ønskede medbestemmelse påvirke skolegangen (00:30 af M/C) Kendskab til OD " Synes selv at hun hat begrænset kendskab til OD, da hun kun deltager på OD-dagen (00:50 af M/C) " Så kun positive ting ved OD (00:10 opsamling) " Kendskab gennem skolen og vennerne (00:39, 00:52 opsamling). Mange af vennerne kom fra 8., 9., 10. Klasserne som lægger ved siden af gymnaiset, hvor de allerede der skaber kendskab med OD (01:13 af M/C) " Skolen gør meget opmærksom på OD (00:47 opsamling), (03:50 af M/C) Aktivitet " En fridag fra skolen (00:21 opsamling) " Hun ville ikke deltage i OD-dagen hvis hun ikke gik ind for projektet, dog forstiller hun sig ikke at de scenarie 8
69 opstår (01:56 af M/C) " Deres eget problem hvis folk ikke ville deltage, men unfair for dem som deltog at de på en måde skal kompensere for de andre (02:30 af M/C) " Næsten alle deltog i hendes klasse, med undtagelse af 4-5 stykker (02:42 af M/C) Fællesskab " Så en dag hun kunne være sammen med venner (00:18, 00:54 opsamling) " Kutymen mellem hendes venner er at deltage på OD-dagen (01:31 af M/C) " En fordel at have et arbejde på ODdagen hvor man kan være social, ikke nødvendigvis hendes venner. Det er også en god måde at lære andre at kende. (03:05 af M/C) " Det sociale er en bonus, men formålet er det vigtigste (03:24 af M/C) Kampagneføring " En helårs-ting. En flydende overgang fra det ene projekt til det næste (01:29 opsamling) (04:30 af M/C) " Føles som én enkel dag om året, hvorefter det hele er slut og så vil OD have deres penge (01:58 opsamling), (04:05 af M/C) " Skolen er gode til at promote OD (03:50 af M/C) Generel mening om OD " En mulighed for at gøre noget godt for en selv og andre (00:26 opsamling) " Hun går ind for forslået. Jo mere hun går ind for projektet jo mere arrangement vil hun også ligge i arbejdet (01:44 af M/C) 9
70 Bilag050 0Molly01.g0(Aktiv)0 Molly 1.g Aktiv Baggrund " Har gået i 8 og 9 kl. På det frie. Gået på den økologiske produktionsskole. Kommer fra indre by. " Mor og bror har gået på det frie. Derfor altid gerne ville gå der. Sætter pris på at have medbestemmelse. Kendskab til OD " Sidder i bestyrelsen hos OD, siden januar. Været med i OD gruppen siden hun startede på Det Frie. Har valgt at blive en del af OD/deltage fordi der var OD grupper der talte i klassen og fordi der er en kultur omkring det i den klasse hun gik i (8-9 kl). Mange af de andre i klassen meldte sig til pga. Den gode sag/formål. " Der er ikke ret mange der er aktive i den klasse hun går i nu. Dette er også generelt for skolen. Det er svært at få folk til at arbejde, og der er heller ikke mange af hendes venner der gør det - undtaget dem der er med i OD gruppen. " Mener at ca halvdelen af gymnasieårgangen er aktive. Aktivitet " Har været aktiv siden 8. Kl. " Sidder i bestyrelsen og er aktiv i OD gruppen Fællesskab - Det at være aktiv i OD gør at hun føler at hun er en del af en gruppe der gør 10
71 noget ved de problemer der er i verden (5:45). Jo mere man går ind i projektet (møder og bestyrelse) jo mere føler man sig som en del af et fællesskab der udretter noget (6:10) Kampagneføring " Der er ikke god opfølgning ud til eleverne (6:30). Syntes ikke OD er gode til at udvikle sig og hverve nye. Sierra Leone kampagnen har været rigtig god, pga god formidling af projektet og flot kampagnemateriale (7:20). Men fordi kampagnen køres på sammen måde som det altid har været gjort, rammer de ikke nogle nye. De taler til dem der i forvejen er aktive (7:45). Molly syntes man skal forsøge at fange nogle på nogle andre måder end man plejer (oplæg, fællestime video) fx ved at lave flere events (8:30) " Man snakker meget i OD om hvordan man kan få flere med og gøre det større (9:50). Der er mange interne problemer i OD, som man har holdt et godt møde om, og fundet nogle løsninger man kunne arbejde på " Molly synes man skal ændre måden man møder de unge på i deres kampagneførelse. Flere mini-kampagner og events (16:25) og fange eleverne ved at vise at det organisationen er meget mere end nogle irriterende mennesker der banker på døren. Vise at der er et stort fællesskab som man kan blive en 11
72 del af (17:00) Generel mening om OD " Det er op til de enkelte distrikter at få sat gang i tingene (10:40). Det er vigtigt for molly er der er en sammenhæng mellem at deltage og forstå hvorfor man deltager (11:25). Der er bedre at det kun er halvdelen der deltager og at de gerne vil, end at alle deltager og at de ikke har følelser omkring projektet (ibid.) " Mener at det ikke bliver formidlet godt nok HVORFOR man skal deltage og hvor meget deres deltagelse kan gøre (11:50) " Det skal ikke være en tvang at arbejde 12
73 Bilag060 0Andreas02.g0(Aktiv)0 Andreas 2.g Aktiv Baggrund " Født og opvokset i Birkerød " Går i skole i København pga. mangfoldigheden " teater og musik i fritiden " arrangerer events på lokalplan for at skabe et ungdomsmiljø " ikke politisk aktiv Kendskab til OD " Godt kendskab til OD " med i skolens OD-gruppe Aktivitet " aktiv siden efterskolen " blev hvervet af de ældre på skolen, som han så lidt op til, som fortalte, at det var sejt at være med i OD. (4:45) " 20 af hans venner udover OD-gruppen har været aktive på OD-dagen (13.00) " Malede hjemme hos sin bror sidste gang, og det betød ikke alverden for ham, at arbejdet var kedeligt og ikke sammen med vennerne (16:19) Fællesskab " Blev draget af fælleskabet med de store, der var seje. De havde en stor indflydelse (5:21) " Mange traditioner, som man hurtigt bliver en del af (6:03) " Man fik selv lyst til at være en af de seje, der gjorde noget sejt med hjertet på rettet sted (6:31) 13
74 " I dagene op til OD er det fedt, når man går og taler om, hvor man skal arbejde henne og det samler de aktive i klassen (13.40) " Den grupper der går sammen har en fed dag (14:20) " Nogle fra Andreas klasse er aktive, fordi de ved, at de kan få lov til at gøre det sammen " Omvendt afskrækker det også folk, hvis ikke de kan finde et arbejde sammen (15:05) " Tror at mange deltager, fordi man har det sjovt sammen (17:15) " Hvad Andreas får ud af OD: vild fællesskabsfølelse, logistisk erfaring, erfaring med kreativ kampagneføring, lære og tænke ud af boksen, værktøjer til at tale, lærer meget af OD-boot camps og workshops (18:30) Kampagneføring " Det er lettere at få 1.g erne til at være med, da de søger nye fællesskaber som nye elever (7:56) " Man skal starte tidligt for at få flere og en ny generation med (8:45) " Det er svære at få de ældre med, men ikke umuligt (9.28) " Synes kampagner fungerer godt, ved ikke hvad der skal laves om (21:19) " Om Sierra Leone videoen: det grafiske er super lækkert, man bliver meget fanget og betaget af deres videoer, de 14
75 professionelle betyder meget (23:20) " Det er godt, at de sociale medier bliver brugt meget (24:21) " Magdalena fra videoen skaber en rigtig god relation, man får lyst til at hjælpe hende, fordi man lærer hende godt at kende (24:30) Generel mening om OD % Andet " Lærerne brugte undervisningsmaterialet og emnet i undervisningen, hvilket var en rigtig god måde at få folk til at interessere sig mere for det (11:45) " Mange følte en større mening i at deltage (22:03) " Er blevet meget bevidst om, at der er meget andet volontørarbejde end nødhjælpsarbejde, som også er meget vigtigt (20:19) 15
76 Bilag070 0Theresa03.g0(Aktiv)0 Theresa 3.g Aktiv Baggrund " Theresa, 3.G, fra og bor Sogenfri " Skulle væk fra et sted hvor ingenting sker, så tog indtil byen (00:30) " Efter gymnasiet arbejde og rejse i mange sabbatår (00:50) " Til nytår skal hun til Egypten og hjælpe med et projekt omhandlende nogle mennesker som er blevet forflyttet (CSV) (01:30) " Skal også til Sydøstasien og Spanien " Måske på højskole (02:20) Kendskab til OD " Ikke siddet i udvalget, men har hørt efter og deltaget i fællesskabet på skolen (02:35) " Kender rigtigt godt ti OD principper. En hjælpeorganisation, med et nyt projekt hvert år, hvor at hjælpe nogle mennesker med dårlige vilkår (02:40) " Kender OD pga. søsteren har gået på skolen og var medlem af OD (03:37) " Men først da OD-udvalget begyndte at reklamere meget for OD, fik hun en større viden (03:40) Aktivitet " Deltaget alle 3 gange (00:15) " Vi får fri fra skole, derfor er det egoistisk at sidde derhjemme på dagsværkdagen (04:40) 16
77 " Ca 5-10 aktive fra hendes klasse (6:15) " Det er et prioteringsspørgsmål (6:35) Fællesskab " Det hjalp lidt på deltagerantallet at lave noget de synes er spændende (09:10) " Gøre en god gerning sammen skaber energi (11:00) Kampagneføring " Godt pga. OD-udvalget på deres skole (11:55) " Find balancen mellem at se for fattig og ikke fattig nok ud (12:50) " God forståelse for at pengene skal indsamles. Og der er ikke sket en foreskel endnu (14:10) " Det vil blive for meget hvis man skulle arbejde med OD hele året, men et projekt med OD kunne fungere. Dog skal det ikke være obligatorisk (15:10) Generel mening om OD " Vil gerne deltage, men projektet om fodbold i Isreal virkede ikke lige så vigtigt og alvorligt (05:20) " Pointen er vel at OD skal have penge, så hvordan man tjener dem er mindre vigtigt (7:12) Andet " Det er fedt at hjælpe andre (10:16) 17
78 Bilag080 0Laura01.g0(IkkeOaktiv)0 Laura 1.g Ikke-aktiv Baggrund " Laura, 1. G (00:10) " Intet arbejde eller sport (00:15) " Fritid bruges på venner og lektier (00:24) " Tidligere været frivillig for Kræftens Bekæmpelse og samle penge ind (00:35) Kendskab til OD " Har ikke sat sig specielt meget ind i OD det virker uoverskueligt og derfor har hun ikke overskud til det (00:50) " Har fået kendskab gennem skolen og gået i klasse med engageret (01:10) Aktivitet " Føler sig som et dårligt eksempel for ikke at deltage (01:50) " Overvejer at deltage næste gang hvis hun kan. Kunne ikke sidste gang (OD en anden prioritet (02:55) " Mange i hendes klasse deltager. Hun tror det er forskelligt fra klasse til klasse (03:25) " Er af den opfattelse at deltagerantallet siger eller forbliver det samme jo højere klassetrin du kommer i (04:35) Fællesskab " Er man uden for fællesskabet både-og (02:20) Kampagneføring " Det kunne være godt hvis kampagnen fokuserede mere på at være i hold 18
79 (05:20) Generel mening om OD " Det hele virker lidt uoverskueligt og derfor får hun aldrig taget sig sammen til at deltage (02:30) " Måske gøre dagsværkdagen mere obligatorisk (05:00) Andet " Til forbedring: Gør det obligatorisk og mere information (06:00) " Det skal ikke være eleverne som tager kontakt til OD, det skal være OD som tager kontakten (06:30) 19
80 Bilag090 0Mia02.g0(IkkeOaktiv)0 Mia 2.g Ikke-aktiv Baggrund " Spiller musik " Arbejdet ved siden af gymnasiet " Har tidligere samlet ind for Unicef og lignende " Har tidligere gået på Rungsted Gymnasium Kendskab til OD " Føler hun ved en del om OD " Der blev snakket meget om OD på skolen " Onsdags-cafeer hvor de viste nogle film om Sierra Leone " Fra RG havde hun intet kendskab til OD " Eleverne fra skolerne sad i kantinen og prøvede at fange folk Aktivitet " Havde intentionen om at være aktiv, men det gik lidt i vasken, da tiden løb fra dem før de havde fundet et arbejde og da var alle OD-jobs taget (4:06) " Nævner pludselig at hun ikke var aktiv pga. manglende kendskab og længere tids sygdom (9:15) Fællesskab " Mener at det er en kultur på det fri om at man skal være aktiv OD, at det bare er det eneste rigtige at gøre (4:53) der er ingen undskyld for ikke at gøre det. Det er ikke velset at sidde OD over " Mener at folk er aktive pga. 20
81 gruppeopfattelsen og at der er en fridag (5:50) Kampagneføring " Synes kampagnefilmen om SL ramte godt og var meget rørende (3:34) " OD-kampagnerne fungerer godt på skolen, fordi der er nogle gode fortalere der præsenterer det godt (6:59) " Tror ikke OD alene kan løfte opgaven om at sprede OD, men at eleverne skal hjælpe med at italesætte det (9:26) Generel mening om OD % Andet " Der var en generel holdning i klassen om at man burde være aktive (4:28) alligevel slog det fejl selvom de havde en fridag til at finde jobs " Alle har planer om at gøre det næste gang der er OD (4:34) " Har en forestilling om at alle prøvede at være aktive, men ikke lige nåede at finde et job (5:23) " Skolen gør det lettere at være aktiv, fordi de er pro OD og rekrutterer folk til at være aktive (8:38) 21
82 Bilag0100 0Mads02.HF0(IkkeOaktiv)0 Mads 2.HF Ikke-aktiv Baggrund " Rykket til Struensegade " Laver musik i sin fritid " Har boet 10 år i udlandet inden han flyttede hjem til Danmark fra Luxembourg " Har ikke foretaget frivilligt arbejde tidligere (mener ikke at der fandtes noget) Kendskab til OD " Udmærket kendskab til OD " Kender til Sierra Leone projektet " Har ikke selv arbejdet for OD " Har overvejet det, men det er ikke blevet til noget " Kendskabet er opstået gennem foredrag på skolen i to moduler, hvor der var afsat tid til foredraget i undervisningen. " Det var Mads indtryk at mange deltog i foredraget, men faldt fra undervejs (2:48) Aktivitet " % " der var hverken noget, der fangede ham eller skræmte ham væk. Så han endte bare med at fravælge det (4:10) Fællesskab " En del venner var aktive (4:43) " Kunne godt forestille sig, at man i højere grad har tilbøjelighed til at deltage, hvis de andre venner også er 22
83 aktive (5:10) " Der blev ikke talt om OD- dagen den efterfølgende dag i klassen (5:20) " ville have haft lettere ved at deltage, hvis folk havde talt mere om det efterfølgende + højere seriøsitet (5:46) " Synes det ville være federe hvis man kunne melde sig til nogle jobs sammen eller som klasser i stedet for at gøre det individuelt (6:08) Kampagneføring " synes SL kampagnen fungerede godt " Det fangede ham (3:00) " Har ikke tænkt videre over, hvorfor han valgte det fra (3:02) " Mener at seriøsiteten røg en smule, da de piger, der fremlagde, var for unge (3:13) " Ville synes personen havde mere credibility, hvis personen var ældre (3:20) " Fire små blondiner fremlagde, det følte han var useriøst (3:36) Generel mening om OD % Andet " Havde dårlig samvittighed over ikke at deltage (4:20) " Nogle betalte bare pengene og pjækkede i stedet (5:28) " Føler at OD skal gøres mere tiltalende i stedet for at blive mødt af en løftet pegefinger (6:54) " Mener at det ville være en stor fordel at OD havde jobs til alle (7:03) tror ikke 23
84 der var så mange der faldt fra så " Man hørte kun om det en gang, og hvis man sagde nej der, blev der ikke talt om det mere i klassen (8:23) 24
85 Bilag0110 0Signe03.g0(IkkeOaktiv)0 Signe 3.g Ikke-aktive Baggrund " Signe, 3.G (00:10) " Fritid: Går til teater med elever fra skolen, tegne, spille musik (00:15) " Arbejde: Fejer trapper (00:35) " Har ikke foretaget frivilligt arbejde (00:40) Kendskab til OD " Har hørt en masse om OD. Har haft fællestimer om OD. OD kommer på skolemøderne (00:47) " Formålet: Gymnasieelever skal tjene penge for en specifik sag (01:00) " Kender OD gennem skolen, de sociale medier og andre gymnaiser (01:40) Aktivitet " Er ikke-aktiv for sagen ikke har påvirket hende personligt (01:10) " Har haft mere lyst til sin fritid (01:30) " Mange fra hendes klasse deltog i 1. Og 2.G - det var nyt og spændende (03:15) Fællesskab " Hvis det var lettere at overskue det at finde et arbejde og samtidig gøre det med nogle venner, kunne hun godt gøre det (03:50) " Hvis fokus lå på fællesskabet og ikke projektet, kunne hun måske være interesseret (06:30) Kampagneføring " Det ligner OD har gjort meget ud af deres plakater og deres kvikke taler om 25
86 projektet (04:45) " Har lagt mærke til OD på de sociale medier, dog ikke set videoerne (05:20) Generel mening om OD " Hun mener selv at hun ikke er målgruppen OD går efter (05:05) Andet " Frivilligt arbejde er ikke noget for hende. Hun værdsætter sin tid meget (02:35) 26
87 Bilag0120 0Kontekstbeskrivelse0af0citater0 " Citat 1: Jeg har oplevet det sådan, at de har gjort rigtig meget ud af deres plakater og gjort rigtig meget ud af at lave nogle små kvikke taler til, hvad det er, projektet går ud på i år, og sådan noget (Signe 3.g 04:38) [ ]altså jeg synes deres kampagner har været helt fine, jeg tror bare ikke, at jeg er målgruppen (ibid.: 05:06). Citat 1 kom efter vi spurgte Signe om, hvordan hun syntes OD s kampagner har virket, når de har været ude på deres gymnasium, og om der var noget, hun syntes, OD kunne gøre bedre. " Citat 2 Vi var 3 eller sådan noget fra min klasse, der deltog... jeg ved ikke...det var som om...totalt kikset og mega usolidariske. Vi alle sammen var sådan, okay vi skal gøre det. Og så var alle sammen bare for dovne, og lige pludselig havde vi bare fri, og så var der bare ingen, der havde meldt os på noget, og så var alle de der jobs, de havde i forvejen taget. Og så var der måske 3, der havde fundet noget. Og så sad man der og følte sig helt vildt tarvelig [ ] (Mia 2.g 03:45-04:04) Citat 2 kom efter vi Mia havde forklaret, at hun synes OD s kampagne var rørende og vellavet og at den gjorde det den skulle gøre. Til det spurgte vi, om den så bare ikke gjorde det for hende. Til det svarede hun ovenstående. " Citat 3 [ ] alligevel så sidder jeg her og sådan føler mig lidt sådan skyldig, fordi jeg ikke selv er med, fordi det er noget skolen går meget op i[ ] (Laura 1.g 02:15-02:20). Citat 3 kom i forbindelse med, at vi spurgte Laura, om hun troede, at var selve projektet og den gode sag, som OD står for, der får folk til at deltage i Dagsværkdagen, eller om det er normen om at deltage, der betyder mest. Til det svarede hun, at det er begge grunde, fordi mange af dem hun 27
88 kender deltager, fordi de synes budskabet er godt og efterfølgende kom hun med ovenstående udtalelse. " Citat 4 [ ]nogle venner fra klassen, som er gået sammen om at lave et eller andet - enten tilmelde sig noget arbejde, eller lave noget spil og loppemarked og noget på gaden og sådan noget - det har, tror jeg, har for dem været helt vildt hyggeligt [ ] (Andreas 2.g 13:52-14:06). Citat 4 kom da vi spurgte Andreas, om hvad det gjorde for deres fællesskab at være aktive på Dagsværkdagen sammen. " Citat 5 jeg tror, vi var sådan 5-10, der var aktive i år. Altså rigtig meget handler om, at folk prioriterer (andre ting højere, red.) så altså der er mange, der bare daser, men der er også rigtig mange, som tænker jeg har travlt med min skole - jeg har ikke tid til at tage mig af andres liv også så der var i hvert fald rigtig mange for vi var i gang med at skrive en stor opgave på det tidspunkt, så de brugte den tid på det [ ] (Theresa 3.g 06:10-06:31). Citat 5 kom i forbindelse med at vi spurgte Theresa, om der var mange elever i hendes klasse, der var aktive på Dagsværkdagen, og hvorfor hun troede at dem,der ikke var aktive, valgte som de gjorde. " Citat 6 Jeg værdsætter min fritid rigtig meget, og jeg føler at, man som gymnasieelev har rigtig rigtig lidt fritid så det har bare ikke været noget, jeg har haft sindssygt meget behov for at prioritere (Signe 3.g 02:38-02:52) [ ] jeg tror, det handler rigtig meget om det der med ikke at kunne overskue at skulle tage en ekstra tørn (ibid.: 04:00). Citat 6 kom i forbindelse med at vi spurgte Signe, om hvorfor hun aldrig har deltaget i Dagsværkdagen. Hun svarede inden, at hun ikke blev fanget af emnet, og hun ikke mentw at frivilligt arbejde er noget for hende. " Citat 7 [ ]altså der er ikke særlig mange, der er særligt aktive i det nu (OD, red.) Det er ret svært at få folk til at arbejde, og der er ikke særlig mange af mine venner, der heller gør det. Altså jeg har 28
89 så en del af mine venner er med i OD-gruppen, så de gør det selvfølgelig, men der er også mange, der ikke altså som ikke gør det, fordi at det gider de sådan set ikke eller har ikke lige overskud til det eller (Molly 1.g 4:35). Citat 7 kom da vi spurgte Molly, om hendes venner på skolen var aktive på Dagsværkdagen. Hun fortalte, at hendes venner var mere aktive, da de gik i 8. og 9. klasse i forhold til nu. " Citat 8 [ ]ret mange af mine venner eller det er så blevet mine venner igennem gruppen [ ] (Andreas 2.g 12:36). Citat 8 kom da vi spurgte Andreas om hvor mange af hans venner, som er aktive på Dagsværkdagen. " Citat 9 Jeg tror, at nogle af dem fra min klasse, som melder sig til, gør det fordi de ved, at de kan få lov til at melde sig til sammen og de ved ligesom at der er noget de kan have noget sammen den dag. Og det tror jeg også gør, at de gør det (deltager, red.) [ ] (Andreas 2.g 14:46-14:47). Citat 9 kom i forbindelse med at vi spurgte Andreas, om han troede, at de unge er aktive for den gode sags tjeneste, eller fordi der opstår et sammenhold på Dagsværkdagen. " Citat 10 Ja, at man meldte sig til i hold. Eller at man som klasse gik op og sagde vi vil gerne stå for det her på det her tidspunkt og så kan vi samle et beløb sammen, i stedet for at man gjorde det individuelt [ ] (Mads 2.HF 06:04-06:14). I citat 10 er konteksten,at vi spurgte Mads, om det ville være federe, hvis man meldte sig til at arbejde på Dagsværkdagen sammen med nogen i stedet for individuelt. " Citat 11 Der kan jeg godt lide at lave en masse ting. En masse projekter af forskellig art. [ ] og så er jeg med i en masse projekter sådan nogle events altså jeg er med til at planlægge noget, der hedder Rudersdal live [ ] (Andreas 2.g 01:20-01:50). 29
90 I citat 11 er konteksten, at vi spurgte Andreas, om hvad han lavede i sin fritid. " Citat 12 Det gør selvfølgelig, at man føler, at man er en del af noget, der ligesom betyder noget også globalt på en eller anden måde [ ] Det giver en behagelig følelse af at tage del i noget [ ] Jo mere man ligesom kommer ind i det, og sidder til møder i bestyrelsen, så bliver man også, ligesom, en større del af et fællesskab (Molly 1.g 05:42). I citat 12 er konteksten, at vi spurgte Molly, om hvad det giver hende personligt at arbejde i OD. " Citat 13 [ ]samtidig opstår der også et fællesskab, netop i at man løfter en opgave sammen [ ] der kommer en god energi det der med, at man laver noget godt. Man gør en god gerning sammen (Theresa 3.g 10:43-11:07). I citat 13 er konteksten, at vi spurgte Theresa, om hvad hun får ud af at være med i OD. Her svarer hun først at det er fedt at hjælpe andre. " Citat 14 [ ]helt klart noget organisatorisk.. [ ]jeg har fået meget ud af at skulle holde styr på en kampagne. Og så også noget kreativ kampagneførelse (Andreas 2.g 18: ). I citat 14 er konteksten, at vi spurgte Andreas, om hvad han personligt får ud af at være med i OD. Her svarede han, at han fik rigtig mange forskellige ting ud af det. Først nævnte han fællesskab og sammenhold. Derefter nævnte han, at han får en fed følelse, når et møde er gået godt. " Citat 15 Der er ligesom de her OD grupper, der går rundt i klassen og spørger, om man vil være med og så var der bare en ret god kultur for, at det gjorde man ligesom, her i den klasse, hvor jeg gik i. Så var det de fleste, der bare meldte sig til, fordi det lød som en god ide, og det var en god sag, og vi var nede og høre den der fællestime. Og altså det var da en meget god ide, at tage en dag ud af sin undervisning når man kunne få lov til det, for at gøre noget for nogle andre (Molly 1.g 03:45-04:05). 30
91 I citat 15 er konteksten, at vi spurgte Molly, om hvad der fik hende til at vælge OD, og hvordan hun kom i kontakt med dem. " Citat 16 [ ]det er kulturen, der gør det. Jeg tror også, det er derfor, at det her gymnasium er et af de gymnasier, hvor der er flest, der gør det. Det er jo nok fordi at altså at der er sådan en kultur, hvor man ligesom bakker op om altså, at det er det rigtige at gøre [ ] (Mia 2.g 4:41-4:50). I citat 16 er konteksten, at vi spørger Mia, om hun tror, at det ville have haft noget at sige i forhold til hendes deltagelse i Dagsværkdagen, at alle i hendes klasse havde fundet arbejde og skulle deltage. " Citat 17 [ ]man har ikke så meget lyst til at lave noget, hvis man er den eneste, der laver noget, men samtidig har jeg det også sådan så længe der er nogle, der gør det, så kan man ryste lidt på hovedet af dem, der ikke gør det (Theresa 3.g 09:12-09:20). I citat 17 er konteksten, at vi spørger Theresa om, hvor meget det betyder for hende, om hendes venner på skolen er aktive på Dagsværkdagen, og om det påvirker hende. " Citat 18 Jeg synes altid, at de er utroligt lækre [ ] Det betyder noget for mig, at den er professionelt gennemført, og man kan se, at de har brugt lang tid på den og på at sige de rigtige ting og på at vise de rigtige ting [ ] Det med at de så lige pludselig inddrager sådan noget grafik. (Andreas 2.g 22:45). I citat 18 er konteksten, at vi spurgte Andreas, om hvad han syntes om kampagnevideo for projektet i Sierra Leone. " Citat 19 [ ] De fremlagde det på en fin måde, det må jeg give dem. Men de var også lidt unge, synes jeg, de piger, der gjorde det. Det var måske også der seriøsiteten røg en smule.[ ] Der var 31
92 måske lidt Wikipedia ind over det. Jeg ville nok have taget det en lille smule mere seriøst, hvis det havde været en ældre person, der havde stået der måske. [ ] Det var fire små blondiner, der stod og fremlagde et meget seriøst emne, ikke? Det var lidt useriøst (Mads 2. HF, 03:05). I citat 19 er konteksten, var at vi spurgte Mads, om hvordan han syntes, OD s kampagne fungerede. Han svarede, at han syntes den fungerede godt, og at den fangede ham, men at han ikke ved, hvorfor han alligevel valgte ikke at deltage. " Citat 20 [ ] så har de bare kørt det meget på den samme måde, som de har gjort alle de andre år, hvilket betyder, at det er meget dem, som allerede ved noget om det, som så ved mere om det, men de er ikke så gode til det er med ligesom at inddrage nye elever og nye mennesker fordi at de ligesom kører kampagnen på samme måde, som de altid gør det (Molly 1.g 7:43). I citat 20 er konteksten, at vi spurgte Molly, hvad hun syntes om OD s kampagner, og om de er gode til at ramme de unge og erhverve nogle nye frivillige arbejdere. Hun svarede, at hun ikke syntes, de har været gode til det. Hun mente, at kampagnen fungerede godt i år (2013). " Citat 21 De var lidt unge, de piger, der gjorde det (fremlagde, red.) og måske er det også der, seriøsiteten røg en smule [ ] At de måske var lidt Wikipedia inde over det, jeg ville nok have set det en lille smule mere seriøst, hvis der havde været en ældre person, der havde stået der måske [ ] det var fire små blondiner, der stod og fremlagde et meget seriøst emne, ikke? (Mads 3:13). I citat 21 er konteksten det samme som i citat
Interview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Det er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.!
Drømmefangere - Støtter anerkendende relationer udvikling? Specialeved KandidatuddannelseniLæringogforandringsprocesser. Institutforlæringogfilosofi. AalborgUniversitet. Aflevering:+++31.+maj+2013+ Antal+tegn+inkl.+Mellemrum+Specialet:+123.000+
FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design
FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion
Indledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.
Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores
5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?
Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,
Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund
Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse
Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$
Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$
Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4
Kom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Unges forhold til organdonation. Bachelorfagmodul på Kommunikation. Hossai Isaqzai (51631) Saher Amir (53027) Roskilde Universitet
Unges forhold til organdonation Bachelorfagmodul på Kommunikation Hossai Isaqzai (51631) (53027) Vejleder: Paul Metelmann Forår 2015 Roskilde Universitet Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT... 4 Problemformulering...
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Eksamenscase: Cevea delaflevering
Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen
Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Notat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.
Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:
Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010
Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.
Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard
Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne
Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk [email protected] tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET
VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen
Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave
Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)
Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Konstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Københavns nye by-og pendlercykler
Københavns nye by-og pendlercykler Udarbejdet af Nikoline Preisler Jensen Rikke Hansen Sabine Murholt Nielsen Vejleder: Signe Reeholm 1 Abstract This study investigates how commuters, who use public transportation,
Effektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Målgruppeanalyse af Folkekirkens Nødhjælp
Målgruppeanalyse af Folkekirkens Nødhjælp Et projekt af: Burcin Ciftci Lamis Farid Majid Marie Hvam Vejleder: Eva Ulstrup Kommunikation bachelormodul Efterår 2012 Roskilde Universitet 1 Abstract This project
Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:
Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab
Metodebilag - kvalitative interviews
Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews
Jonas Krogslund Jensen [email protected] +45 2635 6096. Iben Michalik [email protected] +45 2877 0664
SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen [email protected] +45 2635 6096 Iben Michalik [email protected] +45 2877 0664 Michael Himmelstrup [email protected] +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong [email protected]
FORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Studieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning
Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,
Idræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow [email protected] Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Tea Party - skabelsen af en magtfaktor
Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk
Fodring - Nej tak. Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015
Fodring - Nej tak Et receptionsanalytisk projekt om modtageres opfattelse af en kommunikationsfaglig kampagne Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015 Anslag: 71.449 Gruppemedlemmer: 53091 Emilie
Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.
Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller
Kampagnevideo Kom/IT. Kampagnevideoen
Kampagnevideo Kom/IT Kampagnevideoen Hvad er en kampagne? En kampagne er en tidsafgrænset kommunikationsindsats, hvor afsenderen har til formål, at ændre holdning og/eller adfærd hos en - typisk større
At the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland
Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen
Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg
Problemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Lønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Om EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale
1.0 Indledning Serviceloven 124 stk forholder sig til voksne med psykisk funktionsnedsættelses selvbestemmelsesret således:
Abstract Denne opgave undersøger hvordan pædagogen kan støtte borgeren i selvbestemmelsesretten og samtidigt yde omsorgspligt, i arbejdet med borgere med psykisk funktionsnedsættelse. Undersøgelsen tager
Second screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: [email protected]
Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010
Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
MEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN
CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, [email protected] RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Bilag 3: Sundhed på dit sprog
Bilag 3: Sundhed på dit sprog Indledning De danske borgeres sundhed bliver i dag varetaget af landets regioner og kommuner. Sundhed på dit sprog er et gratis tilbud, der blandt andet findes i Albertslund
DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
