Indhold. April 2013 Side 1

Transkript

1 Indhold 1.0 KAPITEL 1; INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Strukturering af projekt Formål for projektet Videnskabsteoretisk tilgang Teori Empiri Opsummering KAPITEL 2; ANALYSE OG DISKUSSION Pointer ved konkurrencestatens krav til det enkelte menneske Mobilisering af nationen (analyse) Det paradoksale i samfundet (diskussion) Omstillingsparathed er en nødvendighed (analyse) Formål for konkurrencestaten (analyse) Opsummering Et samfundsperspektivskifte et nyt fokus Deltagelse og medansvar (analyse) Derfor skal eleverne forberedes til samfundet (analyse) Opsummering Samfundsøkonomisk indsigt en forberedelse til samfundet Uddannelsens fokus (analyse) Den samfundsøkonomiske indsigt som baggrund for forberedelsen (analyse) Hvad forberedelsen konkret leder mod (analyse/diskussion) Opsummering Samfundsøkonomisk indsigt hvor vigtig er den? Lærernes syn (diskussion) Elevernes syn (analyse) Baggrunden for undervisning i økonomisk indsigt i folkeskolen (diskussion) Opsummering Udfordringer til mig som lærer i folkeskolen April 2013 Side 1

2 2.5.1 Klafkis udfordringer om undervisningen (diskussion) Nutidsbetydning Fremtidsbetydning Eksemplarisk betydning Udfordringer i undervisningen (analyse/diskussion) Sammenkobling mellem teori og praksis Samfundsøkonomiundervisningen i et didaktisk perspektiv En udvikling af kritisk sans hos eleverne Udvikling af den opportunistiske person Opsummering KAPITEL 3; AFSLUTNING De vigtige pointer Konklusion KAPITEL 4; PERSPEKTIVERING Dannelsen i samfundsøkonomi kan udfordre konkurrencestaten Bibliografi Bilag (Interviews, 2012, 2013) Bilag (Pedersen, uddybende spørgsmål, 2013) Bilag Danmark 2020 viden > vækst > velstand > velfærd April 2013 Side 2

3 1.0 KAPITEL 1; INDLEDNING Den samfundsudvikling, som vi har været vidne til over det seneste stykke tid, sætter samfundsøkonomien i centrum. En indsigt og forståelse for økonomiske udfordringer samt navigation i det kriseramte samfund sætter eksempelvis et krav til det enkelte individ om at sætte sig ind i samfundsøkonomien. Den nye generation kommer i stigende grad til at håndtere udfordringer og behov, hvor samfundsøkonomien spiller ind. På den baggrund er det vigtigt, at folkeskolen sætter ind og er med til at forberede dem på sådan et samfund, hvor denne udvikling gør sig gældende. Der bliver argumenteret for, at Danmark løbende har og stadig forandrer sig til en konkurrencestat (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012). Grundlæggende kan det siges, at begrebet dækker over, at det enkelte individ i samfundet skal være konkurrencedygtigt. Individet skal endvidere være deltagende og have et medansvar for samfundet, der ligeledes ønskes konkurrencedygtigt i international sammenhæng. Hvordan individet forberedes til sådan et samfund er blandt andet skolens opgave, og det indebærer spørgsmål, der drejer sig om, hvilke behov der skal opfyldes og i hvor stor grad, der er brug for disse (Ibid.) og (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Et perspektiv, der bygger antagelsen om, at det konkurrencedygtige individ er nødvendig for samfundet, må have økonomien for øje (Pedersen, 2012). Det ser da også umiddelbart ud til, at undervisningen i samfundsfag nogle steder bærer præg af den tankegang. Begge de folkeskolelærere, som er blevet interviewet i forbindelse med projektet her, peger blandt andet på et krav om økonomisk indsigt som legitimering til et medborgerskab. Økonomisk indsigt forstås blandt andet som det at have indblik i sammenhænge mellem flere aktører i samfundsøkonomisk henseende. Medborgerskab dækker over deltagelsen og medansvaret, der forbereder eleven til at indgå i samfundet (Interviews, 2012, 2013). En undersøgelse viser desuden, at unge i samfundsfagsundervisningens målgruppe 1 selv tilsyneladende er præget af forestillingen om, at økonomisk indsigt er en nødvendighed for at kunne udleve drømme. I gennem praktikforløb har jeg selv opnået erfaring med undervisning i samfundsøkonomi af niende klasser på to folkeskoler. Også her viste det sig, at elever mener, at der kræves en økonomisk indsigt for at deltage i dagens samfund. På baggrund af ovenstående kan altså ses en sammenhæng mellem Pedersens (2012) argumentation for udviklingen mod konkurrencestaten samt læreres og elevers forståelse af væsentligheden i at have økonomisk indsigt (YouGov, 2011). Dette projekt sætter blandt andet fokus på netop de unge ele- 1 Undersøgelsen, der er foretaget af YouGov for Danske Bank, er foretaget blandt danske unge mellem 15 og 17. Der tages udgangspunkt i, at størstedelen af de unge i undersøgelsen således går i folkeskolens afsluttende klasser (8.-10.), hvor samfundsfagsundervisningen som hovedregel findes i folkeskolen. Der tages forbehold for, at nogle unge i undersøgelsen ikke befinder sig i folkeskolens afsluttende klasser. April 2013 Side 3

4 vers indsigt i samfundsøkonomien, og i hvilken grad en sådan indsigt kan være med til at forberede dem til det omgivne samfund. Interessen for at beskæftige mig med elevers forberedelse til samfundet i gennem en samfundsøkonomisk indsigt bunder primært i to ting. For det første har jeg i gennem min interesse for samfundet kunne observere en løbende ændring af dette, hvor der stilles nye krav til den enkelte borger (bl.a. Lund, 2006; Velfærdskommissionen, 2005; Pedersen 2012; Hvass 2013). Kravene, som der stilles, påvirker blandt andet uddannelsessystemet, således at det i dagens samfund primært kommer til at handle om at tilføre eleverne de faglige færdigheder, som samfundet og arbejdsmarkedet efterspørger (Pedersen, 2012). På den baggrund må folkeskolens undervisere finde frem til, hvorledes der kan undervises, så eleverne bliver klargjort til samfundet. For det andet ses det, at de unge er ganske bevidste om, at der stilles krav, og at disse må efterleves, hvis egne drømme skal udleves (YouGov, 2011). Sammenfattende kan det siges, at der altså stilles krav til eleverne om at skulle klargøre sig til konkurrencesamfundet, og samtidig er eleverne yderst bevidste om denne tendens. Det er disse udviklinger i samfundet, som jeg finder interessante og ønsker at undersøge og diskutere nærmere i forbindelse med min rolle som professionel underviser i folkeskolen. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående har jeg valgt at beskæftige mig med følgende formulering: Jeg vil diskutere, i hvilken grad en indsigt i samfundsøkonomi er med til at forberede eleverne på deltagelse og medansvar i et senmoderne samfund, og i forlængelse heraf nogle af de udfordringer det giver mig som lærer. Det antages altså i projektet, at en samfundsøkonomisk indsigt er med til at forberede eleverne på det senmoderne samfund. I det følgende afsnit tydeliggøres, hvilke afgrænsninger projektet har. 1.3 Afgrænsning I projektet her sættes der lighedstegn mellem det senmoderne samfund og konkurrencestaten. Med andre ord gøres det klart, at der i denne kontekst ikke findes andre udfordringer og udviklinger af det senmoderne samfund, end de som beskrives hos Pedersen (2012). Det skal nævnes, at begrebet samfundsøkonomi i projektet bliver anvendt som en betegnelse for både privatøkonomi og nationaløkonomi. Enkelte steder fremstilles privat- og nationaløkonomi dog hver for sig. Det skal desuden nævnes, at begrebet medborger i projektet her dækker over deltagelse og medansvar. April 2013 Side 4

5 Hvilket senere uddybes så arbejder projektet her ud fra den videnskabsteoretiske tilgang hermeneutikken. Det vil sige, at udformningen af projektet bunder i forsøg på at forstå perspektiver og handlinger fra dets anvendte kilder. På den måde afgrænser jeg mig til et forståelsesperspektiv. 1.4 Strukturering af projekt Af følgende oversigt fremgår det, hvordan projektet her er opdelt i kapitler. Det fremgår ligeledes, hvilke afsnit foruden dette, der findes under de enkelte kapitler. KAPITEL 1; INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Formål for projektet Videnskabsteoretisk tilgang Teori og empri KAPITEL 2; ANALYSE OG DISKUSSION Pointer ved konkurrencestatens krav til det enkelte menneske Et samfundsperspektivskrifte - et nyt fokus Samfundsøkonomisk indsigt - en forberedelse til samfundet Samfundsøkonomisk indsigt - hvor vigtig er den? Udfordringer til mig som lærer i folkeskolen KAPITEL 3; AFSLUTNING De vigtige pointer Konklusion KAPITEL 4; PERSPEKTIVERING Dannelsen i samfundsøkonomi kan udfordre konkurrencestaten 1.5 Formål for projektet Det overordnede formål er at skabe forståelse samt muligheder for en udvikling af handlekompetence hos mig som underviser i folkeskolen. I min forståelse af begrebet handlekompetence lægger jeg mig op ad den svenske psykolog Pär Nygren. Begrebet defineres til at omfatte det, der gør subjektet i stand til at handle i en bestemt kontekst (Nygren & Thuen, 2008, s. 29). En udvikling af kvalifikationer ses som en nødvendighed for at handle inden for den givne kontekst. For at kunne udvikle de kvalifikationer, må der oprettes en indsigt og forståelse for vigtigheden af at ville handle på en bestemt måde. På den baggrund skal projektets formål ses som et forsøg på at give en indsigt og forståelse for at undervise i samfundsøkonomi således, at eleverne forberedes til konkurrencestaten. Samtidig er et andet væsentligt April 2013 Side 5

6 formål at diskutere de udfordringer, der i den forbindelse, stilles til mig som underviser. Håbet er således, at projektet her kan anvendes til at udvikle samt at give en forståelse for en handlekompetence inden for samfundsøkonomiundervisning i samfundsfag med henblik på at forberede eleverne på samfundet. Samtidig skal nævnes, at jeg i en afsluttende perspektivering stiller mig kritisk til samme undervisning. Endnu et formål er dermed til slut at fremstille den professionelle lærer som en person, der kan og vil være kritisk og reflekterende om egen praksis. 1.6 Videnskabsteoretisk tilgang Den samfundsfaglige videnskabsteori hermeneutik forsøger at forstå en given kilde eller situation i gennem en fortolkningsproces. Det er på den baggrund, at der i udarbejdelsen af projektet tages udgangspunkt i den hermeneutiske videnskab. En af de grundlæggende antagelser i hermeneutikken er, at den menneskelige aktivitet skal forstås i gennem fortolkningsprocesser (Holm, 2011, s ). Set i sammenhæng med projektets problemformulering samt formål giver det mening at tage udgangspunkt i hermeneutikken af flere grunde. For det første fordi at der lægges op til en diskussion. Den hermeneutiske tilgang forsøger at forstå en given handling ved at se på helheden, samtidig med at der ses på de enkelte dele, som helheden består af. På den måde sammenholdes del og helhed med henblik på at skabe forståelse for tanken bag handlingen. Dette forstås som arbejde inden for den Hermeneutiske Cirkel. I det følgende søges netop at forstå handlinger og perspektiver med henblik på at kunne anvende disse i diskussioner omkring indsigten i samfundsøkonomien som en forberedelse til samfundet (Holm, 2011, s. 86). For det andet lægges op til en forståelse for udvikling af et handleperspektiv. Et sådan må dannes på baggrund af forståelser for den kontekst, som handleperspektivet skal dannes indenfor (Holm, 2011, s ). Der tages afsæt i dels H.-G. Gadamars og dels F. Schleiermachers tanker og begreber omkring hermeneutikken, som de udlægges hos Holm (2011, s ). Schleiermacher påpeger, at når der arbejdes med den Hermeneutiske Cirkel, så må der arbejdes komparativt. Det vil sige at holde del og helhed op mod hinanden. Herfra kan der så opstå nye anskuelser og tolkninger. Gadamar arbejder i forhold hertil med begrebet fordomme. Det vil sige forforståelser om, hvordan en given situation er. På den baggrund kan det siges, at individet har en bestemt antagelse (fordom) om en given situation, og når denne antagelse efterprøves i den Hermeneutiske Cirkel ved at arbejde komparativt, så kan der opstå April 2013 Side 6

7 nye forståelser og tolkninger. Forståelse handler i det perspektiv om at møde sine fordomme med åbent sind og derved danne nye anskuelser på baggrund af fortolkninger (Holm, 2011, s. 91f). I praksis vil det sige, at jeg er gået til udarbejdelsen af projektet her med den antagelse, at det er vigtigt at give eleverne indsigt i samfundsøkonomien, hvilket fremgår af problemformuleringen. Derudfra har jeg arbejdet mig ind i den Hermeneutiske Cirkel i håb om at skabe en forståelse for, hvordan andre ser på dette. De forskellige perspektiver vil jeg i sidste ende kunne anvende til at vurdere, i hvilken grad der er et behov for indsigt i samfundsøkonomien. Slutteligt vil jeg ligeledes have god baggrund i at kunne anskue de udfordringer, som en sådan forberedelse kræver af mig som lærer i folkeskolens samfundsfagsundervisning. 1.7 Teori Dette afsnits indhold skal ses som en oversigt og begrundelse for hvilket hovedteori, der anvendes i projektet. Som det er nævnt, sættes der lighedstegn mellem konkurrencestaten og det senmoderne samfund. De krav og udfordringer, som professor ved CBS Ove Kaj Pedersen (2012) peger på ved konkurrencestaten, skal derfor ses som det senmoderne samfunds krav og udfordringer til individet. Grunden til ligestillingen er, at anden teori peger på, at samfundet udvikler sig i retning af måden, hvorpå Pedersen beskriver det (Lund, 2006). Der anvendes primært fire teoretikere, hvoraf førstnævnte skal ses som den bærende for projektets arbejde: Pedersen (2012), Lund (2006), Sloth (2002) og Klafki (2001), (2011). Når andre nævnes så er det med henblik på at underbygge pointer eller hente inspiration. Det nævnes af samfundsdebattør og økonom H. H. Lund, at der i nyere tid er kommet fokus på, at vores uddannelser skal målrettes samfundets behov (Lund, 2006). Lund har fokus på at beskrive uddannelsessystemet set i sammenhæng med udviklingen i samfundet, og det på den baggrund, at han er udvalgt til dette projekt. B. Sloth (2002) professor og forsker i økonomi ved Københavns Universitet peger på en række udfordringer ved økonomiundervisningen. Ved at bringe Sloth (Ibid.) på banen vil der blive peget på udfordringer for mig som lærer i forbindelse med en forberedelse af elever til samfundet i gennem en økonomisk indsigt. Det skal her nævnes, at Sloth tager udgangspunkt i universitetsundervisningen, men nogle af hendes hovedtræk anvendes alligevel i projektet, da der således gives bud på, hvad eleverne i folkeskolen skal forberedes på i deres videre færd. Jeg er desuden opmærksom på, at Sloth (Ibid.) kan have en særlig interesse i at April 2013 Side 7

8 fremhæve vigtigheden af undervisning i samfundsøkonomi, da hun har en position som professor og forsker inden for økonomi. Jeg anvender derfor to folkeskolelæreres syn på samme undervisning for at kunne se, om der er en sammenhæng mellem Sloths (Ibid.) fremhævning af udfordringer i undervisningen og virkeligheden i folkeskolen. Den tyske didaktiker W. Klafki (2011) anvendes i første omgang til at begrunde samfundsøkonomiundervisningen med henblik på en forberedelse til samfundet didaktisk. I anden omgang anvendes hans almendannelsesperspektiv til at sætte samme undervisning i et kritisk lys (Klafki, 2001). Grunden til at hans teorier om dannelse anvendes dobbelt er følgende: Samfundsperspektivet i projektet her tager udgangspunkt i Pedersens (2012) og det giver derfor ikke mening i første omgang at kritisere en undervisning med dette for øje. Dernæst skal det siges, at jeg ser, som det senere uddybes, den professionelle underviser som en person, der kan reflektere over egen handling. Dette indebærer selvkritik og dermed kritik af egen undervisning. Opsummerende tager projektet altså fat i Pedersens samfundsperspektiv (Pedersen, 2012), fordi at tendenser peger i retning af, at samfundet har udviklet og stadig udvikler sig i den retning. Dernæst bliver Sloth (2002) anvendt til at pege på og diskutere udfordringer ved en undervisning i samfundsøkonomi som en af forudsætningerne for forberedelse til konkurrencestaten. Desuden anvendes Klafkis (2001), (2011) dannelsesteorier til både at begrunde undervisningen med nævnte formål didaktisk samt at sætte denne i et kritisk perspektiv. 1.8 Empiri I dette afsnit findes, hvilket hovedempiri der gøres brug af i udformningen af projektet. Samtidig med det vil begrundelser for dens anvendelse være at finde. Fremadrettet vil desuden, hvor det findes nødvendigt, blive anvendt anden empiri til at underbygge påstande med. Indsamlingen af projektets hovedempiri består dels af undersøgelser omhandlende danske unges (15-17 år) forhold og syn på økonomi (YouGov, 2011), dels af en rapport fra statens side (Velfærdskommissionen, 2005: Marts) og dels af interviews med to folkeskolelærer i samfundsfag på to forskellige skoler (Interviews, 2012, 2013). Desuden har jeg under udarbejdelsen af projektet været i forbindelse med professor ved CBS O. K. Pedersen. Her har jeg tilladt mig at stille spørgsmål med henblik på anvendelse i projektet (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). I rapporten fra Velfærdskommissionen ses ønsket om mobilisering af nationen: Globaliseringen stiller krav til det danske arbejdsmarked, og derfor stilles krav til den enkeltes kvalifikationer, således at der kan ske en fortsat øget konkurrence med udlandet (Velfærdskommissionen, 2005: Marts). April 2013 Side 8

9 YouGovs undersøgelse (YouGov, 2011) viser, at unge er klar over, at indsigt i samfundsøkonomien er nødvendig i samfundet i dag. De to interview med lærerne viser desuden, at de selv har samme indstilling, og at de underviser på baggrund af den (Interviews, 2012, 2013). Begrundelserne for at nævnte empiri anvendes er de to følgende. For det første kan empirien lade teorien komme til at udtryk i form af overensstemmelse eller uoverensstemmelse. For det andet giver empirien her mulighed for anvendelse af den hermeneutiske tilgang. 1.9 Opsummering Her til slut i indledningsafsnittet kommer en kort sammenfatning af ovenstående for overblikkets skyld. Projektet her har lagt sig for at diskutere, i hvilken grad en samfundsøkonomisk indsigt kan forberede folkeskolens elever til et senmoderne samfund. Det senmoderne samfund bliver her sat lig med konkurrencestaten. Det er interessant at observere samfundsudviklingen, og hvordan flere kilder (Lund, 2006), (Interviews, 2012, 2013), (Velfærdskommissionen, 2005: Marts), (Statsministeriet, 2010) peger i retning af, hvad Pedersen (2012) definerer som konkurrencestaten. Ovennævnte teorier og empiri understøtter således tanken om, at de unge i den danske folkeskole skal forberedes til et samfund præget af international og økonomisk konkurrence. Det er med baggrund i dette samfundsperspektiv, at der i den følgende tekst blandt andet diskuteres behovet for en samfundsøkonomisk indsigt med henblik på at indgå i nævnte samfund. Følgende tekst vil også omhandle nogle af de udfordringer, som den forberedelse stiller mig som lærer i en undervisningssituation. Således er den røde tråd i projektet lagt: I hvilken grad har de danske folkeskoleelever i samfundsfagsundervisningen behov for at blive undervist i samfundsøkonomi med henblik på en forberedelse til anvendte samfundsperspektiv? Hvordan udfordrer det mig som lærer i undervisningen? 2.0 KAPITEL 2; ANALYSE OG DISKUSSION Målet for afsnittet her er at analysere og diskutere pointer i konkurrencestatsperspektivet, der kan ses i forbindelse med projektets fokus (Pedersen, 2012). Samtidig er målet at anvende pointerne således, at de i sidste ende kan være med til at besvare projektets problemformulering. I det følgende anvendes teori og empiri, der enten underbygger eller kritiserer samfundsperspektivet (Ibid.). Der vil blive analyseret og diskuteret på skift i de enkelte afsnit. Det vil fremgå, hvad der lægges vægt på i underafsnittenes overskrifter. Dette gøres ud fra en overbevisning om, at en sådan fremgangsmåde vil virke mest hensigtsmæssigt i dette projekt. April 2013 Side 9

10 2.1 Pointer ved konkurrencestatens krav til det enkelte menneske I afsnittet her vil væsentlige krav, som konkurrencestaten stiller til nationen, blive analyseret og diskuteret. Det gøres for at give indblik i, hvilket samfund eleverne har behov for at blive forberedt til. Samtidig vil der senere hen kunne henvises til pointerne her som en argumentation for, hvorfor der er et behov og hvor stort det er for, at eleverne skal have indsigt i samfundsøkonomien som en del af forberedelsen til samfundet Mobilisering af nationen (analyse) Konkurrencestatens grundlæggende formål er at optimere sin position i forhold til udlandet. Optimeringen sker ved en aktiv mobilisering af nationens deltagelse i den globale konkurrence (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012). Ved statens nation menes her befolkningen. Virkelighedens eksempler i form af regeringens 2020-mål, nylige udspil fra regeringen vedrørende krav om nationens stigende deltagelse på arbejdsmarkedet, erfaringer fra praktikundervisning og interviews med folkeskolelærere om dette her projektets emne understøtter tankegangen om konkurrencestatens ønske om en mobilisering af nationen med blik på statens deltagelse og forbedring af position i den internationale konkurrence. Eksemplerne fra virkeligheden vil alle i det følgende inddrages, hvor der er behov for henvisning til virkeligheden (Interviews, 2012, 2013), (Statsministeriet, 2010), (Hvass, 2013) Det paradoksale i samfundet (diskussion) Den enkelte er ansvarlig for sig selv, men ikke nok med det, så er den enkelte medansvarlig for samfundets udvikling. I den her sammenhæng medansvarlig for de samfundsøkonomiske udsving. Det enkelte individ har altså et ansvar for at realiserer sine egne behov i sit eget liv, men samtidig skal disse behov gerne arbejde for et overordnet formål: nemlig at optimere den danske position i forhold til udlandet (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012, s. 12). Det kan lyde paradoksalt. For mig at se ligger det paradoksale i, at individet tilskyndes at stræbe efter sine egne behov, men samtidig tilskyndes vedkommende at stræbe efter i forvejen valgte behov, som statens pålægger den enkelte. Det er med andre ord blevet pålagt den enkelte at reflektere og vælge indholdet i sit eget liv, men samtidig søger staten at påvirke befolkningen til at vælge, hvilket indhold der skal haves og reflekteres over. Muligheden for det frie valg er tilgængelig, men nationen tilskyndes til at se sig selv som moralsk forpligtet til at være medansvarlige og deltagende i samfundets udvikling mod og i den internationale konkurrence (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). På den måde argumenterer jeg for, at arbejdet med eleverne i folkeskolen leder mod noget paradoksalt. Eleverne i folkeskolen skal forberedes til et samfund, der både giver ansvar til den enkelte, men samtidig søger et bestemt formål. April 2013 Side 10

11 Det giver tilsyneladende mening for undervisere, som jeg har talt med, samtidig med, at undersøgelser viser, at unge i folkeskolealderen ser en sammenhæng mellem egen økonomisk indsigt, og hvad de kan opnå i samfundet (Interviews, 2012, 2013), (YouGov, 2011). Lærerne ønsker blandt andet, at eleverne skal opnå en indsigt og forståelse for sammenspillet mellem de forskellige økonomiske elementer i samfundet. Argumentationen er, at samfundsøkonomi indgår i mange af samfundets områder. Argumentationen er på den baggrund, at en indsigt og forståelse for samfundsøkonomien leder mod en indsigt og forståelse for samfundet generelt (Interviews, 2012, 2013). Ligeledes tilslutter de unge mennesker sig tanken om indsigt i samfundsøkonomien som en nødvendighed: 56 procent af de adspurgte i nævnte undersøgelse siger, at de gerne vil vide mere om samfundsøkonomi (YouGov, 2011). Folkeskolen skal altså forberede eleverne til et samfund, der kan siges at være paradoksalt. Undervisningen må efter min overbevisning derfor også siges at indeholde elementer af det paradoksale. Det giver mening for både lærere og elever at arbejde med samfundsøkonomien, selvom arbejdet med denne leder mod et sådan samfund, og undervisningen ligeledes også bærer præg af det paradoksale. Det giver vel også mening, at eleverne i folkeskolen skal lære at stræbe efter egne behov for senere hen at kunne og ville deltage på en optimal måde på arbejdsmarkedet Omstillingsparathed er en nødvendighed (analyse) Den enkeltes ansvar for sig selv og staten bunder i et ændret samfundsperspektiv: fra velfærdsstat til konkurrencestat. Hvor det tidligere var statens opgave at beskytte dens nation i mod det internationale samfund og dets negative konsekvenser, er det blevet statens opgave at muliggøre den enkeltes arbejdsindsats. Samtidig ønsker staten at fremme den enkeltes indsats til det optimale (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012, s. 250). Denne ændring sætter nye krav til den enkelte og vedkommendes kvalifikationer. Disse må ikke længere være standardiserede og konstante, men de skal være mangeartede, argumenterende og dynamiske. Omstillingsparathed er dermed et af de krav, som konkurrencestaten stiller sine medborgere. Konkurrencestaten ønsker nemlig at være karakteriseret ved at være et dynamisk samfund, der kan tilpasse sig det internationale samfund (Ibid., s. 244). Kravet omstillingsparathed ses også i Lunds samfundsdiagnose. Her peges der på, at samfundet i dag kræver medarbejdere, der lever for deres job og som hele tiden er klar til at møde nye udfordringer (Lund, 2006). Omstillingsparathed ses derfor i konkurrencestatsperspektivet som en nødvendighed for at kunne følge med i den internationale konkurrence, hvilket er formålet (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012). Konkurrencestaten hviler altså blandt andet på antagelsen om omstillingsparathed som en nødvendighed for tage del i det globale samfund. Konkurrencestaten hviler desuden på antagelsen om, at påvirkning af øvrige medlemmer af det internationale samfund også er en nødvendighed (Pedersen, 2012, s ). Men hvordan opnås denne påvirkning af April 2013 Side 11

12 den globale orden så? Det gør den først og fremmest ved en grundlæggende indsigt af dens indhold, redskaber og tankegang (Ibid.), (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Med fokus på en grundlæggende indsigt i samfundsøkonomien vil der således blive åbnet op for en indsigt i et større perspektiv. En sådan tankegang ses blandt andet hos Sloth. Hun peger på, at der skal opnås en indsigt i sammenhængen mellem teori og praksis. Undervisningen i samfundsøkonomi skal på den måde lede frem mod, at de underviste kan se: [ ]explicit connections between theory and its empirical counterparts, to help students appraise the importance of theoretical constructs. Provide a basis for selecting assumptions, and show that theory is relevant. (Sloth, 2002, s. 6). Pointen er her, at en indsigt i samfundsøkonomien kan være med til at skabe en indsigt i samfundets sammenhænge, som ses som en forudsætning for at påvirke i international sammenhæng. En forberedelse på omstillingsparathed er desuden en nødvendighed for optimal deltagelse og medansvar for samfundsøkonomiens og samfundets udvikling Formål for konkurrencestaten (analyse) I det følgende peges på, hvor konkurrencestatens formål konkret kan findes i form af opsatte mål fra den danske stats side. Det er disse mål, som de danske skoleelever skal forberedes til at kunne stræbe efter at opnå med henblik på at opnå konkurrencestatens formål. Formålet for konkurrencestatens mobilisering af nationen ses i regeringens 2020-plan (Statsministeriet, 2010). Med planen ses det, hvordan regeringen ønsker at fremsætte Danmark som en konkurrerende enhed, der kæmper om pladsen i den internationale orden. Regeringens plan viser, hvad det er, som eleverne i den danske folkeskole skal forberedes til. De skal forberedes til konkurrencestaten. Udviklingen til denne indeholder mål som nødvendiggør økonomisk indsigt som baggrund for at kunne være med til at indfri disse. Et af formålene for regeringen er ifølge planen, at de danske elever skal være i blandt de dygtigste i verden (Statsministeriet, 2010). I et debatoplæg fra 2005 af den daværende regering til Globaliseringsrådet omhandlende vision og strategier for verdens bedste folkeskole, bliver målet afspejlet. Visionen i oplægget ses som værende: [ ] at alle danske børn i løbet af deres barndom og ungdom får en så solid ballast som overhovedet muligt for at kunne uddanne sig og dermed begå sig i en globaliseret verden. (Statsministeriet, 2005, s. 2) April 2013 Side 12

13 Ligeledes er det den nuværende regerings vision, at: [ ] have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. (Regeringen, 2012, s. 7) I tidligere nævnte rapport fra Velfærdskommisionen omhandlende analyse og anbefalinger til dansk økonomis udvikling står flere steder skrevet, at udviklingen i den globaliserede verden går i retning af økonomisk konkurrence. Videre står det, at uddannelsen skal videregive kvalifikationer, der stemmer overens med samfundsudviklingens krav (Velfærdskommissionen, 2005: Marts). På baggrund af dette samt regeringens 2020-plan kan altså ses en nødvendighed i, at de danske skoleelever forberedes til konkurrencestaten i gennem samfundsøkonomisk indsigt, da udviklingen i den globaliserede verden præges af økonomi Opsummering Opsummerende stiller konkurrencestaten krav til det enkelte individ i det danske samfund. Kravene er flere, og de bliver løbende stillet. De vigtigste pointer med henblik på projektet her er de følgende. Den enkelte er i stigende grad ansvarlig for sig selv og ikke mindst for samfundet, som vedkommende befinder sig i. På den baggrund er det vigtigt at have indsigt i samfundsøkonomiske elementer med henblik på at have blik for samspillet i samfundet og på den baggrund deltage og have medansvar for statens udvikling i den internationale konkurrence. Desuden må det ses som en nødvendighed, at nationen er omstillingsparat. Standardiseret viden og arbejdsmetoder er således ikke længere tilstrækkelig i det moderne samfund. Der er krav om dynamik hos den enkelte, som er med til at skabe et samfund, der kan tilpasse sig den internationale orden. Der kræves viden, der bygger på refleksivitet og kreativitet, således at konkurrencestatens formål kan opnås. Det begrundes med hensynet til den nuværende og fremtidige danske konkurrenceevne (Lund, 2006), (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012), (Statsministeriet, 2010) og (Velfærdskommissionen, 2005: Marts). Kravene bunder alle i deltagelsen og medansvaret for arbejdsmarkedet med henblik på at øge statens konkurrence i den internationale orden. På den baggrund er det vigtigt, at eleverne får indblik i samfundsøkonomiens sammenspil og således arbejdsmarkedets sammenhæng med samfundets andre aktører. Ovenstående har analyseret og diskuteret pointer ved konkurrencestaten. Det er blevet gjort for at pege på det samfund, som eleverne skal forberedes til. Det skulle gerne nu være klart, at elevernes indsigt i sam- April 2013 Side 13

14 fundsøkonomien kan være med til at forberede dem på samfundet i form af konkurrencestaten. Ved hjælp af en indsigt i samfundsøkonomien forberedes eleverne på de krav, som samfundet stiller. 2.2 Et samfundsperspektivskifte et nyt fokus I dette afsnit vises, hvad det vil sige at være deltagende og medansvarlig i konkurrencestaten. Målet er at vise den vigtige pointe, at fokus er skiftet fra ret til krav. Individet skal altså leve op til en række krav, som staten stiller, hvor der tidligere var fokus på individets ret til statens beskyttelse. Målet er i mindst lige så høj grad at bidrage til forståelsen af, hvorledes eleverne i folkeskolen konkret skal forberedes til samfundet Deltagelse og medansvar (analyse) Konkurrencestatens mål er en optimering af borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Denne deltagelse betyder dog ikke kun, at den enkelte skal være fokuseret og ekspert inden for egen opgave. Det ses helst, at vedkommende er omstillingsparat, reflekterende og villig til at lære og udvikle nye ideer (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012). Det skal ikke være statens primære opgave at beskytte dens nation mod udefrakommende udfordringer, men at forberede den på dem. Det er den deltagelse og det medansvar for staten, som skolen skal forberede eleverne til (Ibid., s. 12). Deltagelse og medansvar betyder altså i konkurrencestaten, at individet pålægges et moralsk ansvar for, hvordan det går for staten. Den enkelte person er medansvarlig for konjunkturudvsing, og den enkeltes optimale deltagelse på arbejdsmarkedet ses derfor som nødvendig. Med baggrund i den forståelse argumenterer jeg for, at samfundsøkonomisk indsigt i høj grad er med til at forberede eleverne på de krav, der stilles, i samfundet. Fokus fra statens side er således på udviklingen fra passivitet til aktivitet. I den udvikling er en normholdning i samfundet under dannelse. Dele af nationen tillader ikke længere, at dets medlemmer sidder tilbage på offentlig forsørgelse uden at give bidrag til statens bedste (Pedersen, 2012, s. 138). Retten er på den måde forsvundet, og der søges legitimering af konkurrencestatens krav i gennem argumenter, incitamenter og resultatkrav (Ibid., s. 282f). Konkurrencestatens midler begrundes eksempelvis ved, at de danske folkeskoleelever skal være blandt de bedste i verden (Statsministeriet, 2010). Og et af disse midler påstås her at være økonomisk indsigt. Forberedelsen af folkeskolens elever til samfundet indebærer altså en deltagelse og et medansvar, der tilskynder at arbejde for konkurrencestatens formål. Pointen er på den baggrund, at eleverne i gennem indsigt i samfundsøkonomi skal forberedes på krav, der har fokus på at mobilisere nationen til fordel for konkurrencestaten. April 2013 Side 14

15 2.2.2 Derfor skal eleverne forberedes til samfundet (analyse) Det er, som Pedersen skriver, væsentlig at eleverne opnår indsigt i den politik og de samfundsøkonomiske forestillinger, der ligger til grund for samfundets udvikling (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Her henvises til regeringens 2020-mål, som ses i et ovenstående afsnit. Det er et konkret formål for regeringen at få indfriet målene, og det er nationen, der skal hjælpe med dette. Det er med den tanke i baghovedet, at det er væsentligt, at eleverne bliver forberedt til samfundet. Således at de netop kan deltage på arbejdsmarkedet med deres ressourcer og føle et moralsk medansvar for at hjælpe til med at få indfriet regeringens formål (Ibid.). Med baggrund i det ovenstående er det således væsentligt at forholde sig til, hvorledes at eleverne i den danske folkeskole kan forberedes til samfundet. Det primære fokus for uddannelse er ikke på den personlige udvikling, men på uddannelse til livets konkurrence (Pedersen, 2012, s. 172f), og det er på den baggrund, at danske skoleelever må have indsigt i, hvad der er krav om i den forbindelse. Svaret herpå tages i projektet for givet. En samfundsøkonomisk indsigt er en forberedelse til samfundet Opsummering Udviklingen af konkurrencestaten sætter krav til individets deltagelse og medansvar for samfundet i form af dets optimale anvendelse af ressourcer på arbejdsmarkedet. Regeringens 2020-plan er et konkret eksempel på formålet for konkurrencestaten, og samtidig et eksempel på, hvad folkeskolens elever skal forberedes på. Eleverne indgår som en del af den danske nation, hvilken skal hjælpe med at indfri statens mål. Det er derfor vigtigt, at eleverne forberedes til deltagelse og medansvar i et samfund, hvor ønsket er, at det mobiliseres til at kunne indfri regeringens formål med at optimere dens position i den internationale konkurrence. Derfor er der et behov for økonomisk indsigt som en del af den forberedelse. Den økonomiske indsigt giver indblik i sammenhænge mellem samfundets aktører og på den måde indblik i, hvilken betydning arbejdsmarkedet og den enkelte person derved har for staten. Der er allerede til dels kommet svar på, hvorledes en indsigt i samfundsøkonomien kan ses som en forberedelse til samfundet. Dette vil dog blive begrundet yderligere i det følgende. Samtidig vil der blive set på, i hvilken grad behovet for indsigten er til stede 2.3 Samfundsøkonomisk indsigt en forberedelse til samfundet Afsnittet her omhandler mere specifik folkeskolens fokus på undervisning i samfundsøkonomien som en del af forberedelsen til konkurrencestaten Uddannelsens fokus (analyse) Udannelse har fokus på at tilføre eleverne redskaber, der bunder i faglig indsigt, som konkurrencestaten efterspørger. Som Lund skriver, så er det afgørende med denne indsnævring for at kunne indgå i den frem- April 2013 Side 15

16 tidige, økonomiske, globale verden. Således er der i nyere tid kommet fokus på, at uddannelse skal målrettes samfundet behov (Lund, 2006). Med folkeskoleloven fra 2006 ses det, at der vægtes faglige kvalifikationer, som kan anvendes på arbejdsmarkedet. Altså skal den enkelte elev forberedes til et fagligt kompetent individ, hvilket skal bruge sine talenter ude på arbejdsmarkedet (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012, s ). Hvordan det konkret kan findes i loven fra 2006 vil ikke blive redegjort for her, men der vil i det følgende bringes en diskussion, der går på, hvordan skolen må forholde sig med fokus på undervisning i samfundsøkonomien på baggrund af perspektivet i loven. Samtidig gives eksempler på, hvordan lærere og elever selv ser på det at skulle forholde sig til konkurrencestatens udfordringer med fokus på det samfundsøkonomiske aspekt. Dette gøres for at bringe forskellige syn på de krav, som stilles til de involverede i den danske folkeskole. Tidligere undervisningsminister B. Haarder har gjort sig selv til talsmand for faglighed i folkeskolen. Ifølge Pedersen har han udtalt, at centrum for folkeskolen må være det faglige udbytte, og at det ikke skal være anderledes (Pedersen, 2012, s. 193). Han påpeger, at eleverne i skolen skal se ud i verden og ikke ind i sig selv (Ibid.). En tanke om forberedelsen til konkurrencestaten findes altså hos Haarder. En forklaring herpå kan være den kritik, der opstod af folkeskolen, der tog til i Kritikken gik blandt andet på, at faglige færdigheder og kundskaber fyldte for lidt i skolen, og at eleverne på den baggrund ville få [ ] vanskeligt ved at klare udfordringerne i det globale samfund (Ibid., s. 189). Velfærdskommissionen gav i 2005 da også råd om, at det danske uddannelsessystem skulle justeres, således at kravene blev øget til, at de studerende skulle have kvalifikationer til at indgå i det globale samfund (Velfærdskommissionen, 2005: Marts). I deres rapport nævnes, at globaliseringen havde givet det danske samfund udfordringer, hvortil der måtte justeres for at kunne konkurrere med udlandet (Ibid., s. 15). For at imødegå ovenstående kom formuleringen af folkeskoleloven i 2006 (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012, s. 188f). Det er altså nødvendigt, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der forbereder til deltagelse og medansvar for at blive forberedt til samfundet. Samtidig indeholder forberedelsen at give eleverne lyst til at lære mere (Undervisningministeriet, 2009). 2 De danske skoleelever skal altså have tilegnet sig kvalifikationer, der gør dem i stand til at handle og videreudvikle sig selv på arbejdsmarkedet. Med andre ord: en handlekompetence som er fastlagt på forhånd skal udvikles hos eleverne. Handlekompetencen skal nemlig kunne anvendes som redskab til at fremme den danske konkurrenceevne. Der skal i det følgende gives en analyse og diskussion af økonomisk indsigt i forbindelse med forberedelsen til samfundet, og hvilket behov der er for netop den økonomiske indsigt. 2 Den kursiverede tekst er her udpluk fra folkeskoleloven. April 2013 Side 16

17 2.3.1 Den samfundsøkonomiske indsigt som baggrund for forberedelsen (analyse) Projektets fokus er blandt andet samfundsøkonomi, og i hvilken grad en indsigt heri kan forberede eleverne til samfundet. Konkurrencestaten bygger i høj grad på en forestilling om økonomisk konkurrence mellem lande som nødvendighed, og således et samfund, der bygger på samfundsøkonomien (Pedersen, Konkurrencestaten, 2012). Det er på den baggrund blevet folkeskolens opgave, at forberede eleverne til et samfund, der bygger på den forestilling. Et bud på, hvordan dette kan gøres kommer fra Pedersen selv på baggrund af et uddybende spørgsmål til hans bog Konkurrencestaten (Pedersen, 2012), som jeg har tilladt mig at stille. [ ] Det er blevet vigtigt at uddanne eleven til indsigt i den samfundsøkonomiske forestilling (SØF), der ligger til grund for nutidens opfattelse af skolelovgivning og sammenhængen mellem skole og erhvervsliv. I det hele taget er det vigtigt, at eleverne får en indsigt i, hvad det er for politiske og økonomiske forestillinger, der ligger til grund for de beslutninger regeringen tager, og de hensigter, der ligger bag det meste af den relevante lovgivning. [ ] (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013) I svaret ønskes en indsigt i samfundsøkonomien altså anvendt til at forberede eleverne til samfundet. Eleverne må altså opnå viden om den sammenhæng, der er mellem politiske handlinger og de økonomiske forestillinger, der ligger til grund for handlingerne. Med andre ord er det væsentligt, at eleverne i gennem en indsigt i samfundsøkonomien uddannes til at kunne se de sammenhænge, der ligger til grund for beslutninger og handlinger i konkurrencestaten. Desuden er folkeskolens opgave at forberede eleverne til livslang læring, hvor individet konstant udvikler sig og reflektere over egne handlinger, der kan bidrage til samfundets fælles bedste (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Det er her desuden vigtigt at pege på, at Pedersen videre i sine svar peger på, at deltagelse og medansvar primært skal forstås som det at tage del i det fælles projekt, som går ud på at deltage i den nationale og globale konkurrence. Der er således tale om et projekt, hvor den enkelte skal pålægges en moralsk forpligtigelse over for samfundsøkonomien (Ibid.). Måden, hvorpå eleverne skal forberedes til samfundet, er altså indsigt i samfundsøkonomien, og konkrete bud gives på, hvorfor dette er relevant. Begyndende argumenter for behovet tager således form. Det giver for mig at se da også ganske god mening, at folkeskolen skal indføre eleverne i det samfund, som vedkommende befinder sig i. Samfundsøkonomien præger samfundet, og på den baggrund giver det ligeledes mening at undervise i dette i folkeskolen med henblik på at eleverne skaber indsigt heri. April 2013 Side 17

18 2.3.2 Hvad forberedelsen konkret leder mod (analyse/diskussion) Der er allerede blevet peget på, hvad eleverne i skolen skal ledes frem i mod. I dette afsnit uddybes det, hvad eleverne konkret skal opnå ved en indsigt i samfundsøkonomien med henblik på forberedelse til samfundet. De færdigheder og kompetencer, som den underviste skal opnå ved en samfundsøkonomisk indsigt, giver Sloth (2002) et bud på. Hun henviser til, at en indsigt i samfundsøkonomien blandt andet skal lede frem mod, at eleverne skal kunne søge information om nye økonomiske forhold. Dette gøres med afsæt i allerede eksisterende kendskab til samfundsøkonomi. Eleverne skal desuden have overblik over sammenhænge mellem samfundsøkonomiens aktører samt udvikle nye blikke på samfundsøkonomiens konsekvenser mellem aktørerne (Sloth, 2002). Sloth (2002) argumenterer altså for, at eleverne skal opnå kvalifikationer i at se en sammenhæng mellem økonomiske elementer i samfundet, således at der kan skabes nye tiltag. Pedersen (2013) argumenterer ligeledes herfor, men han peger desuden på, at der må skabes en indsigt i politiske handlinger. Pedersen lægger altså vægt på, at eleverne må forberedes til indsigt i samfundsøkonomien med henblik på, at de i sidste ende kan opnå indsigt i de politiske handlinger, der foretages på baggrund af de argumenter, der knytter sig til en samfundsøkonomisk forestilling (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Nemlig konkurrencestatens. Der er således argumenter for, at en indsigt og dermed en undervisning i samfundsøkonomi er forudsætning for en indsigt i samfundets processer. Eleverne vil ved en indsigt i samfundsøkonomiske forhold altså kunne ledes frem mod at anvende denne til indblik i viden om samfundet, dets indretning og handlinger, der ville kunne bidrage opnåelse af konkurrencestatens formål. Ved indsigt i arbejdsmarkedets sammenhæng med samfundets andre aktører kan en undervisning i samfundsøkonomi være med til at pålægge den enkelte et moralsk ansvar for samfundets udvikling. Dette vil tilskynde til deltagelsen på arbejdsmarkedet (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Med andre ord kan en undervisning i samfundsøkonomi føre til opnåelse af konkrete mål, som dem Sloth (2002) stiller, med hvilke eleven forbedredes til konkurrencestaten Opsummering Det er samfundets behov, der primært ligger til grund for uddannelsernes undervisning. Der er behov for, at elever bliver kvalificeret til at indgå på arbejdsmarkedet med det sigte at anvende sine ressourcer optimalt, hvilket betyder deltagelse og medansvar. Det er tilmed et krav til de danske uddannelser, at de forbereder eleverne på livslang læring, hvor omstillingsparathed blandt andet ses som en nødvendighed. Som en del af forberedelsen til samfundet er en indsigt i samfundsøkonomi væsentlig. Argumenterne for en indsigt i samfundsøkonomien er blandt andet, at dette danner udgangspunkt for et indblik i samfundets sammen- April 2013 Side 18

19 hænge. Det kan altså siges, at elevers indsigt i samfundsøkonomi kan være med til at forberede dem på indblik i sammenhænge og aktørers handlinger i samfundet. Der er blevet argumenteret og diskuteret, hvorfor elever i skolen overhovedet har et behov for indsigt i samfundsøkonomien. Graden af sådan et behov vil i det følgende blive behandlet. Med andre ord: hvor vigtig er denne indsigt? 2.4 Samfundsøkonomisk indsigt hvor vigtig er den? Elevernes indsigt i samfundsøkonomien og dens forhold er altså en forberedelse af eleverne til konkurrencestaten. Men i hvilken grad er indsigten en forudsætning for en forberedelse til et sådan samfund samfund, og hvordan ser lærerne i folkeskolen selv på undervisningen i økonomi med forberedelsen for øje? Det er to spørgsmål, som i det følgende vil blive diskuteret. Teorier og empiri vil blive sammenkædet. Afsnittet her har altså fokus på, hvordan folkeskolens repræsentanter i form af lærere og elever ser på behovet for samfundsøkonomisk indsigt Lærernes syn (diskussion) Indsigt i samfundsøkonomien leder mod indsigt i samfundets sammenhænge (Sloth, 2002) og (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Der må altså opstå en forbindelse mellem teorien i undervisningen og virkeligheden, eleverne befinder sig i. Sloth (2002) peger på, at det kan være vanskeligt at anvende økonomiske modeller, da disse ofte kan være ukonkrete for de underviste: En model (eksempelvis over det økonomiske kredsløb) forsøger at skabe indblik i sammenhænge mellem flere aktører på samme tid, og hvorledes en udfordring i mellem disse kan analyseres. Det er hele denne anvendelse der kan være forvirrende og vanskelig for mange af eleverne (Ibid.). De to folkeskolelærer, som jeg har talt med, er enige i, at det kan være vanskeligt for eleverne at skabe sig et overblik over samfundsøkonomiske processer (Interviews, 2012, 2013). De har dog også nogle bud på, hvordan undervisningsprocessen kan lettes, således at eleverne i sidste ende får indsigt i de økonomiske processer, som foregår ude i virkeligheden. De slutter sig begge til ideen om, at eleverne skal forberedes til samfundet ved samfundsøkonomisk indsigt, men de peger altså begge på det abstrakte, som en udfordring. Hermed menes, som Sloth (2002) ligeledes peger på, det vanskelige i at få blik for de sammenhænge der er i mellem samfundsøkonomiens aktører (Interviews, 2012, 2013). Håndteringen af denne udfordring, vurderer lærerne, kan imødegås ved at undervise i, hvad der her kaldes egen-indsigt i økonomisk sammenhæng. For at skabe indsigt i den omgivne økonomiske verden argumenteres for, at eleverne må opnå indsigt i deres egen økonomiske verden, før at de kan få indblik i de større sammenhænge (ibid.). Undervisningen hos en af de interviewede lærere arbejder med tre forhold, som her kaldes 1) det nære 2) det nationale 3) det globale. På baggrund af en indsigt i disse tre økonomiske verdener hver for sig, kan der opnås en indsigt i sammenhængene i mellem disse. I undervisningen kan elevernes eget budget, familiens April 2013 Side 19

20 budget, skolens budget anvendes til at skabe overblik over større samfundsmæssige og globale budgetter. Desuden kan undervisningen lede mod en indsigt og forståelse for samfundsøkonomiske prioriteringer (Interview, uddrag, 2013). Privatøkonomisk indsigt kan, som jeg forstår det, således anvendes til at skabe indsigt i større økonomiske sammenhænge, som ifølge Pedersen er en forudsætning for at skabe indsigt i politiske handlinger og økonomiske forestillinger i samfundet (Pedersen, Uddybende spørgsmål, 2013). Det er dog en udfordring, at nå til indsigt i sammenhænge i det store økonomiske landskab. Men ved at tage udgangspunkt i elevernes nære økonomiske forhold tyder det på, at det kan lade sig gøre (Interviews, 2012, 2013) og (Sloth, 2002) Elevernes syn (analyse) Tilsyneladende er det ikke kun de to lærere, der har blik for, at elevernes økonomiske indsigt har betydning for deres forberedelse til samfundet. Ifølge en undersøgelse er størstedelen af undervisningens målgruppe (15-17årige) bevidste om, at en indsigt har betydning for, hvordan de kan klare sig i samfundet. 56 % af unge i målgruppen tilkendegiver, at de har lyst til at lære mere om samfundsøkonomi. Desuden mener mange, at de ville kunne opnå flere af målene i deres eget liv, hvis de havde en større indsigt i samfundsøkonomien. Det er heller ikke uden interesse, at 39 % af gruppen mener, at de har brug for økonomiske redskaber for at kunne navigere rundt verden (YouGov, 2011). Det kan med andre ord siges, at de unge i målgruppen selv er opmærksomme på, at en indsigt i samfundsøkonomi er en nødvendighed for at kunne navigere i den senmoderne kontekst, som projektet her opstiller. Jeg mener dog, at det er vigtigt at pege på følgende. Ved undervisning af to niende klasser i samfundsfag med økonomi som fokus viste det sig, at eleverne før forløbet ikke havde forståelse for, hvorledes en indsigt i samfundsøkonomien kunne give indsigt i samfundets sammenhænge. Under forløbet viste det sig dog, at eleverne selv kom med eksempler på, hvorledes samfundsøkonomien kunne anvendes til at give indblik i samfundet. Ovenstående giver for mig at se følgende vigtige pointer. For det første er en del af målgruppen klar over, at en indsigt i samfundsøkonomi kan være med til at forberede til samfundet. For det andet at gruppen har behov for en indføring samfundsøkonomi i undervisningssammenhæng for overhovedet at få en forståelse for, at en indsigt heri kan være med til at klargøre til samfundet. Problemstillingen er her for mig at se på baggrund af ovenstående følgende. Undervisning i samfundsøkonomien er en nødvendighed for forberedelsen til medansvaret og deltagelsen i samfundet. Eleverne er selv klar over dette, og de ønsker samtidig (eller måske netop på den baggrund) undervisning heri. Min pointe April 2013 Side 20