HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2010

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2010

2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Institutionsnummer: Dato: Underskrift: Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3 Side 1 af 32

3 Indledning I 2010 er det tredje gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse og skolen har som de tidligere år udarbejdet en handleplan med en struktur, der ud over små ændringer kan sammenlignes med handleplanen for 2008/2009. Indhold Handlingsplan for øget gennemførelse... 1 Indledning Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Overordnet status på handlingsplanen Status på indsatsområder i handlingsplanen Status indsats 1: Kompetenceværksteder Status indsats 2: Afbrudte virksomhedsaftaler, herunder i relation til ny mesterlære Status indsats 3: Innovation og iværksætteri Status indsats 4: Forældreinddragelse Status indsats 5: Selvværd og uddannelseskompetence Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Udviklingen i tilgangen Forventninger til tilgangen Elevernes frafaldstendenser GF Områder hvor vi med fordel kan øge gennemførelsen Særlige indsatsområder i Indsatsområder Afbrudte uddannelsesaftaler Forældreinddragelse Introduktionsforløb Skolemiljø Innovation og iværksætteri Praktikplads til alle Side 2 af 32

4 1. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen det eksisterende (jf. handlingsplanen for 2009) og resultatet for er ligeledes indsat i skabelonen Odense Tekniske Skole: Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. Historisk udvikling Mål og resultat 3 Fremtidige mål* resultat Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 7 8 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale Vejle Tekniske Skole: Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. Historisk udvikling Mål og resultat 8 Fremtidige mål* resultat Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 8 6 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011 Side 3 af 32

5 Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. Historisk udvikling Mål og resultat 13 Fremtidige mål* resultat Grundforløb under ét 25, ,0 Hovedforløb under ét 6, ,5 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale 13 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011 Side 4 af 32

6 1.1 Overordnet status på handlingsplanen 2009 Syddansk Erhvervsskole havde i 2008/09 fastsat en forøgelse af fastholdelsen på grundforløbet med 1% og på hovedforløbet med 0,3 %. Skolen kan nu glæde sig over, at det meget store og omfattende arbejde med fastholdelsen viser gode resultater. I 2008/09 har skolen forbedret sin fastholdelse på grundforløbet med 5,5%, og på hovedforløbet med 1,1%. Det er vores overbevisning, at en stor involvering af skolens mange uddannelsesretninger har betydet en kvalificering af indsatserne, og at det er en af de medvirkende årsager til det tilfredsstillende resultat for 2008/09. Ud over de aktiviteter, der er angivet i handlingsplanen for 2010, har skolen valgt at fortsætte med tidligere indsatser, uden for handlingsplanen, som blandt andet omfatter Kompasset og GPS en som er struktureret og organiseret med det formål at forberede eleverne til en erhvervsuddannelse, hvilket sandsynligvis også er en af forklaringerne på det gode resultat. 1.2 Status på indsatsområder i handlingsplanen Status indsats 1: Kompetenceværksteder Bil, fly og andre transportmidler, Frede Kruse/Henning Jacobsen - Vejle Bil, fly og andre transportmidler, Frede Kruse, Odense Produktion og udvikling, Frede Kruse, Odense Transport og logistik, Frede Kruse, Odense Afbrud uden omvalg 6 mdr. Udgangspunkt Måltal Status Vejle 26,8 24,8 15, Odense 26,8 24,8 15, ,5 31,5 20, ,8 24,8 27,6 Status indsats 1: Bil, fly og andre transportmidler v. afdelingschef Frede Kruse: GPS en kom rigtigt godt i gang i De to medarbejdere har fundet hinanden i et positivt og inspirerende samarbejde. Deres sociale engagement har medvirket til, at de afdelinger, der leverer elever til værkstedet, har en langt bedre mulighed for at fastholde frafaldstruede elever. Eleverne har typisk personlige problemer, der fylder så meget i deres tilværelser, at de ikke kan overskue at være i en uddannelsessituation samtidig. Her går medarbejderne ind og er med til at afklare eleverne i forhold til disse problemer og give dem hjælp til at komme videre. Eleverne får faste rammer at forholde sig til. Problemer med at møde om morgenen tages der hånd om i form af morgenvækning pr. telefon eller, hvis dette ikke hjælper, med afhentning på bopælen i nogle tilfælde. Eleverne oplever nærvær og ægte engagement i deres liv og problemer, når de tilknyttes GPS en og får herved ofte et skub i den rigtige retning. Side 5 af 32

7 I samarbejdet mellem kontaktlærere, vejledere og til tider psykolog er GPS en en vigtig spiller og har en central funktion i forbindelse med fastholdelse af eleverne i uddannelsessystemet. På nuværende tidspunkt har værkstedet haft 31 elever. 11 elever er efterfølgende vendt tilbage i uddannelsessystemet 3 er meldt ud - men i arbejde 1 er stoppet pga. sygdom 5 er udmeldt til UU 11 elever er stadig i GPS en Konklusionen må være, at ud af 31 potentielt frafaldstruede elever er det på nuværende lykkedes at fastholde 22. Status indsats 1: Bil, fly og andre transportmidler v. uddannelsesleder Henning W. Jacobsen: På Kompetenceværkstedet i Vejle er der i alt mistet 26 elever fra augustholdet og yderligere 6 er på vej ud. Der er taget kontakt til UU, der nu prøver at hjælpe med at fastholde de 6 elever. De elever, der er frafaldet, har haft store sociale problemer, misbrugsproblemer, ADHD og andre sygdomme, der har forhindret dem i at gennemføre en normal skolegang. Der har været søgt løsninger for de frafaldstruede elever vha. produktionsskolen i Vejle, UU og kommunen, uden at det har givet resultater. Det er besluttet fra januar 2010 at samle frafaldstruede elever i en klasse, hvor den pædagogiske linje vil være at nå eleverne ved praktisk arbejde i værkstedet samt at anvende støttelærer. Måske skal det overvejes at få et tættere samarbejde med Vejle Kommunes Børn og Ungeafdeling samt ansætte en psykolog på SDE-Vejle Status indsats 2: Afbrudte virksomhedsaftaler, herunder i relation til ny mesterlære Krop og stil, Niels Rasmussen, Odense Frisør, Niels Rasmussen, Odense Murer, Erling Hansen, Odense Træfagenes uddannelse, Erling Hansen, Odense Bygningsmaler, Erling Hansen, Odense Afbrud uden omvalg 6 mdr. Udgangspunkt Måltal Status ,2 11,4 14, ,9 2,9 4, ,2 7,9 8, ,1 4,1 3, ,4 6,4 9,3 Status indsats 2: Byggeri & Bygningsservice, v. afdelingsforstander Erling Hansen I Træafdelingen er der hver mandag mulighed for at mester, lærling, fagligt forbund, formanden for uddannelsesudvalget og en vejleder holder møde. Formål: forventningsafstemning således, at der evt. Side 6 af 32

8 rettes op på et skævt mesterlæreforløb. Det fungerer fint. Der er eksempler på, at mester møder op og udarbejder uddannelsesplan for lærlingen sammen med de respektive lærere. Kompetenceudvikling af mestre med det formål at styrke mesters evne til at forstå den kommende lærlings værdier, behov og krav. Initiativet er forsøgt igangsat i 2009 initieret af Malerafdelingen, men tiltænkt alle byggefagene (træ, maler, murer og vvs). Der har ikke været tilstrækkelig tilslutning, så initiativet er udskudt til Status indsats 2: Center for Hår & Wellness, v. inspektør Niels Rasmussen Indsatsen er gennemført i afdelingen siden I 2008 fandt vi frem til, at der var behov for et egentligt kompetencegivende kursus til mestre, som havde elever i ny mesterlære. Arbejdet med at få etableret kurset som et AMU-kursus har strakt sig fra 2008 og ind i 2009, og med planlagt opstart i efteråret Pga. af manglende tilmelding (kun 1) er opstart af kurset udsat til Der har dog vist sig en stor interesse for kurset fra mestre, men den tidsmæssige placering af opstart passer mestrene bedre først i Så der forventes stor opbakning til kurset Status indsats 3: Innovation og iværksætteri Smede, Helge Pasfall, Odense /1032 Strøm, styring og it, Erland Boelskifte/Harry Nielsen, Vejle Afbrud uden omvalg 6 mdr. Udgangspunkt Måltal Status ,7 8,0 4, Gruppen af elever med karakter over 8,5/ ,1 28,0 8,5 Karakterer afgivet efter 13-skalaen er konverteret forud for beregningen af gennemsnittet i 2008/09 forløbsstatistikken. Status indsats 3: El & Data, Vejle, v. vicedirektør Erland Boelskifte Oprindelig ide var at tilbyde de bedste af eleverne (ca. 5 %) spændende og udfordrende læring og opgaver, for at de ikke skulle føle, at de spildte tiden på grundforløbet. Planen var, at der skulle udvikles opgaver og specielle øvelser på højere niveau, som disse elever kunne profitere af. De skulle således forlade den ordinære undervisning i perioder for at kunne beskæftige sig med andre aktiviteter. Dette blev en voldsom udfordring for lærerne og kom ikke til at fungere ordentligt. Problemet var, at lærerne ikke kunne afsætte så meget tid til den lille gruppe, at indsatsen blev til en succes. Selv om eleverne var blandt de mest selvstændige, kunne de ikke klare sig selv med opgaver ret lang tid, før end de havde behov for lærerhjælp. Herefter blev der foretaget en revision af projektet, og ved efterårsindtaget har vi udviklet nye opgaver og aktiviteter for gruppen af stærke elever. Eleverne starter deres afslutningsprojekt (grundforløbsprojektet) før de andre elever på holdet. Deres projekt er udvidet med teori og udstyr (PLC og eller IHC produkter), som de skal opnå overordnet kendskab til, og som skal indarbejdes (udvides) i deres oprindelige grundforløbsprojekt. Herved foregår aktiviteterne en væsentlig del af tiden i værkstedet sammen med de andre elever, og undervisningsdifferentieringen er ikke så udpræget, hvilket virker bedre for både lærere og elever. 18 Målgruppen er elever med karakter over 8,5 efter 13-skalaen, og fra 2009 er det elever med karakter over 7 efter 7-skalaen. Karakterer afgivet efter 13-skalaen er konverteret forud for beregningen af gennemsnittet i Side 7 af 32

9 De første observationer tyder på, at dette er vejen frem. Der er stadigvæk ting, der kan gøres bedre, og konceptet er langt fra færdigudviklet. Men vi tror på, at dette er vejen frem på nuværende tidspunkt. Næste trin er at rette de fejl, som blev lavet i efteråret, og derefter prøve at se, hvorledes januarholdet 2010 vil forløbe. Projektet foregår på grundforløbet i Vejle. Status indsats 3: Produktion & Udvikling, Odense, v. afdelingsleder Helge Pasfall Indgangen Produktion og udvikling, SDE Odense, har i efteråret 2009 skrevet det obligatoriske fag innovation og iværksætteri ind i den lokale undervisningsplanen. Formålet er at skabe interesse for iværksætteri via projektorienteret undervisning. Det nye fag har medført kompetenceudvikling af undervisere og er blevet vel modtaget af samme. Status i relation til undervisningen er endnu i skrivende stund ikke opgjort, da initiativet er nyetableret. Der udbydes påbygningsmoduler i dansk, matematik og engelsk for særligt fagligt stærke elever med gymnasial baggrund eller tilsvarende. Indsatsen har strakt sig over længere tid og fungerer. Produktion & Udvikling har i samarbejde med andre på skolen gennemført besøg på Danfoss Universe, hvor man over flere dage beskæftigede sig med innovation og iværksætteri. Efterfølgende har afdelingen gennemført en udstilling på Risingsvej, hvor alle interesserede på skolen har haft mulighed for at se projekterne, der har været arbejdet med, og samtidig haft mulighed for at gå i dialog med projektmagerne. Udstillingen var meget velbesøgt. Virksomheder og organisationer ydede støtte til projektdagene, og eleverne fik nogle meget positive oplevelser Status indsats 4: Forældreinddragelse /1033 Bil, fly og andre transportmidler, Frede Kruse/Søren Sørensen, Odense /1465 Webintegrator, Asger Nielsen/Marianne Andersen, Odense Medieproduktion, Asger Nielsen/Marianne Andersen, Odense Afbrud uden omvalg 6 mdr. Udgangspunkt Måltal Status ,8 24,8 15, ,6 23,0 19, ,0 29,0 27,3 Status indsats 4: Center for Visuel Kommunikation, v. afdelingschef Asger Nielsen: Det er nu vanligt, at elevens forældre eller en anden vigtig voksenkontakt inviteres til at deltage i forventningssamtalerne. Det er ca. halvdelen af eleverne, der tager imod tilbuddet. Afdelingen har nu tradition for at invitere forældre til et julearrangement, og i 2009 var salen fyldt med glade elever og interesserede pårørende. Der bliver endvidere inviteret til foredrag. Næste mål er at lave et sommerarrangement i 2010 for elever og pårørende. Status indsats 4: Auto, Transport & Logistik, v. afdelingschef Frede Kruse: Indgangen Bil, fly og andre transportmidlers valg af værktøj eller rettere fokusering af indsatsen har været på flg.: Revision af informationsmøder for nye grundforløbselever, sådan at indhold og dermed information er blevet mere personificeret. Side 8 af 32

10 Ét, max to opstartshold bliver indkaldt samtidig. Der deltager fra skolen både afdelingens uddannelses- og erhvervsvejleder og den kommende kontaktlærer. De udarbejder og gennemfører sammen mødet. Elever, gerne med forældre (der opfordres til at forældre deltager), indkaldes senest 14 dage før opstart af grundforløbet. I invitationen er det pointeret, at deltagelse i informationsmødet, eller som minimum et begrundet afbud, er adgangsbilletten til uddannelsen. Begrundelsen for denne stramning er den store tilgang af elever. Resultatet er en større interesse og bevågenhed fra elever og forældre, og det giver dermed et større og blivende engagement og samarbejde med forældre. Forældremøder, som dem man kender fra folkeskolen, har ikke været dagligdag i afdelingen/på skolen, men i erkendelse af, at det især for nogle elevgrupper vil kunne medvirke til bedre uddannelsesresultater, har afdelingen på grundforløbspakken Kend din bil afholdt sådanne forældremøder. Resultaterne indtil nu har vist sig at være særdeles gode for både forældre, elever og lærergruppen. Indsatsen vil derfor fortsætte på næste hold også. International klasse for auto- og transportelever i Odense. Her har forældremøder ligeledes været anvendt. Her er anledningen dog ikke som på grundforløbspakken, men er af mere praktisk art, da der er en del praktiske opgaver omkring elevernes internationale færd samt sikring af den rigtige information til forældrene. Den internationale klasse har stor succes, og forældreinddragelsen har givet sit bidrag hertil. I 2009 havde chefområderne Auto, Transport & Logistik samt Produktion & Udvikling i Odense adgang til en kompetent person af anden etnisk herkomst end dansk, der kunne hjælpe med forældrekontakten til tosprogede elever. Dette er forløbet med særdeles godt resultat og har bidraget til nye og tilsvarende tiltag på skolen. Det er derfor afdelingens forhåbning, at man stadig kan gøre brug af denne støtte Status indsats 5: Selvværd og uddannelseskompetence /1037 Medieproduktion, Asger Nielsen/Marianne Andersen, Odense Afbrud uden omvalg 6 mdr. Udgangspunkt Måltal Status ,0 29,0 27,3 Status indsats 5: Center for Visuel kommunikation: Camp True North, v. afdelingschef Asger Nielsen: Vi implementerer nye pædagogiske redskaber i dagligdagen, der støtter op omkring elevernes relationer. Vi arbejder med motivationspædagogik, der i høj grad sætter fokus på elevens sociale kompetencer, så de i højere grad kan takle læringsudfordringer og i sidste ende er i stand til at gennemføre deres uddannelse. Vi planlægger ny camp i 2010 for vores elever, hvor målet er, at den enkelte elev skal blive den bedste udgave af sig selv et middel til styrkelse af elevens selvværd og uddannelseskompetence. Derudover har vi ugentligt trivsel og motion på skemaet. Side 9 af 32

11 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Øget fastholdelse Tiltrækning og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne har stor bevågenhed også på Syddansk Erhvervsskole. Trindeling af uddannelserne, muligheder for afstigning og senere påstigning, f.eks. som eud+, særlige undervisningstilbud til såvel ressourcestærke som -svage elever, øget anvendelse af fællesarrangementer, udbredelse af forskellige mentorordninger, introduktionskurser for forældre med anden etnisk baggrund end dansk og kompetenceudvikling af de uddannelsesansvarlige i praktikvirksomhederne er blot nogle af de muligheder, vi har taget eller planlægger at tage i anvendelse. De vigtigste nye initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget fastholdelse, som for 2010 kommer til at omfatte følgende indsatsområder: A: Skolekultur, som omfatter 1) Introduktionsforløb 2) Forældreinddragelse 3) Skolemiljø 4) Innovation og iværksætteri B: Flere praktikpladser, som omfatter 5) Praktikpladser til alle 6) Afbrudte uddannelsesaftaler De fleste af disse indsatsområder viderefører den indsats, som er påbegyndt i 2009 eller tidligere, men Introduktion og Praktikpladser til alle er nye initiativer i Introduktionsforløb Erhvervsuddannelserne har tradition for at gå direkte i gang med den faglige undervisning uden tanke for den sociale dimension. Dette skal ændres ved målrettet indsats før start, på startdatoen og i den første tid. Eleven skal føle sig velkommen allerede inden starten, selve opstarten skal straks give eleven relationer og overblik over skolen, og der skal følges op med sociale aktiviteter i den eller de første skoleuger. Forældreinddragelse Syddansk Erhvervsskole har siden 2008 haft fokus på øget fastholdelse gennem inddragelse af forældre eller andre nærtstående personer til eleverne, uanset om eleverne er myndige. Erfaringerne er gode, men har også vist sig at have størst appel til forældre, hvis børn har forladt folkeskolen for nyligt. I relation til nydanskere har der dog ikke været en tilsvarende barriere, og vi har fået gode erfaringer med forældrekurser for nydanskere. I 2010 vil vi afholde en række forældrearrangementer i de forskellige indgange, hvor elever og forældre arbejder sammen om en opgave, eller hvor forældrene får information om f.eks. uddannelsen, elevernes læring og om læringsstile. Side 10 af 32

12 Skolemiljø med ungdomskultur Skolemiljø eller skolekultur er brede begreber, som omfatter en vifte af indsatspunkter, herunder selvværd og kompetence, der drejer sig om udvikling og implementering af motivationspædagogik med vægt på øget selvforståelse, selvværd og kendskab til læringsstil, men også sociale arrangementer og lignende, der fremmer elevens lyst til at komme på skolen. I 2010 sættes fokus på den fysiske indretning og på arrangementer som foredrag, koncerter, sportsaktiviteter og evt. ungdomsklublignende aktiviteter. Innovation og iværksætteri Syddansk Erhvervsskole har som mål, at innovation og iværksætteri indgår i alle uddannelser og i erhvervsuddannelserne både på grundforløb og hovedforløb. Et forløb med fokus på innovativ tanke og handling er blevet afprøvet med et godt resultat i 2008 og 2009 som et særligt tilbud til bogligt stærke elever. Innovation handler imidlertid om meget mere end at holde de dygtige elever til ilden. Som helhed skal Syddansk Erhvervsskoles medarbejdere i langt højere grad, end tilfældet hidtil har været, spores ind på idéudvikling, produktudvikling og den nødvendige medarbejderudvikling for at kunne være på forkant med udviklingen i brancherne. Det vil blive prioriteret højt i alle chefområder i 2010, og resultaterne skal kunne ses i den daglige undervisning i Erhvervsuddannelserne skal lære af såvel Erhvervs- Akademiets som det tekniske gymnasiums erfaringer med deltagelse i konkurrencer, udviklingsseminarer for relevante virksomheder og projektorganiseret undervisning i almindelighed. I 2010 vil der blive udbudt en eller flere grundforløbspakker til de særligt talentfulde elever, og sideløbende vil der blive tilbudt et efteruddannelsesforløb for lærere og ledere i innovation. Praktikpladser til alle Efter en årrække med stigende afsætning af erhvervsuddannelseselever i praktikforløb, styrtdykkede antallet af indgåede aftaler på de fleste uddannelsesområder i efteråret 2008, en tendens som er fortsat i Foruden øget anvendelse af kendte redskaber som virksomhedsforlagt undervisning på grundforløbene og kombinationsaftaler vil der i 2010 blive sat fokus på flere virksomhedsbesøg og visitationer som midler til en styrket matchning af elev og virksomhed. Derudover vil vi søge at få flere elever i praktik i udlandet. Afbrudte uddannelsesaftaler Uanset at der har været fokus på at nedbringe antallet af afbrudte uddannelsesaftaler, er det fortsat højt, og i takt med faldet i indgåede praktikaftaler er andelen af afbrydelser relativt stigende, samtidig med at det bliver stadigt vanskeligere at genanbringe eleverne i nye læreforhold. I 2009 har indsatsen mod afbrudte uddannelsesaftaler bl.a. været rettet mod efteruddannelse af de praktikansvarlige i virksomhederne. I 2010 vil vi fortsætte og forstærke denne indsats, nu mere målrettet imod elever og virksomheder, som har indgået aftale om såkaldt ny mesterlære. Vi vil afdække hvilke virksomheder, som er i størst risiko for kontraktophævelse, vi vil tilbyde praktikvirksomhederne kursus om krav og muligheder i uddannel- Side 11 af 32

13 sen, og vi vil følge tættere op over for både elever og virksomheder ved afslutningen på skoleperioder og undervejs i praktikperioderne Udbredelse af den gode praksis Flere af de initiativer, vi har fået gode erfaringer med som pilotprojekter, ønsker vi at udbrede til andre dele af skolen. Nogle af de mest succesfulde tiltag er blevet gennemført for projektmidler stillet til rådighed af hhv. Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Det gælder særlige læseværksteder for voksne, mentor-ordninger og en miljømedarbejder med indvandrerbaggrund, som har formået at fastholde mange nydanskere i uddannelse. Udfordringen i forbindelse hermed er dobbelt: Vi skal på den ene side forbedre vores strategiske målsætninger med anvendelse af projektmidler til sådanne initiativer, således at de ikke dør ud, når de eksterne projektmidler er forbrugt, men fortsætter som almindelig drift på den ene eller anden måde. På den anden side skal vi blive bedre til at overføre gode erfaringer fra pilotprojekter i et område til andre chefområder og afdelinger. Det gælder de nævnte eksempler og f.eks. de initiativer, som er taget i regi af handlingsplan for øget gennemførelse og Fastholdelseskaravanen. 2.1 Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2007/08 UNI-C data 2008/09 UNI-C data 2009/10 (eget skøn) 2010/11 (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Tilgang SDE havde i skoleåret 2008 /2009 en mindre tilgang end forventet. Nogle af årsagerne til den mindre tilgang kan findes i en stor nedgang i byggeriets og industriens aktiviteter på baggrund af finanskrisen, der betyder, at de elever, der vælger en erhvervsuddannelse, ikke havde de samme gode muligheder for at få en praktikaftale med en virksomhed, og derfor fravalgte erhvervsuddannelsen til fordel for en gymnasieuddannelse eller slet ikke kom i gang. En anden betydende faktor er indførelsen af adgangsbegrænsning, som ikke mindst er slået igennem på indgangen Krop og stil Forventninger til tilgangen Skolen forventninger til tilgangen i 2009/2010 er, at der vil være en svagt stigende tilgang af elever på grundforløbet i forhold til skoleåret 2008/09. Den svage stigning begrundes bl.a. i større brobygningsaktiviteter for elever fra grundskolen. Selvom der er en stor usikkerhed om beskæftigelsesmuligheder i erhvervsvirksomhederne pga. finanskrisen, og efterfølgende problemer med at skaffe det fornødne antal praktikaftaler med virksomhederne, har vi dog vurderet, at der vil være en mindre stigning af tilmeldte elever på hovedforløbene. Begrundelsen for dette er at vi i mange fagområder kan tilbyde flere elever at indgå i en skolepraktikordning. Side 12 af 32

14 Grafen viser hhv. den faktiske tilgang og den forventede tilgang Side 13 af 32

15 2.1.2 Elevernes frafaldstendenser GF Afbrud (uo) i skoleåret /2008/2009. Forløbsstatistik grundforløb (i %) 2006/ / /2009 Afbrud (mo) Afbrud (uo) Fuldført I gang Frafaldstendensen på grundforløbet er stærkt faldende, såvel procentuelt som i antal, hvilket er en meget positiv udvikling. Flere har enten fuldført eller omvalgt deres uddannelse, frem for at de ikke at har gjort noget valg efter afbrud fra deres uddannelse. Det er lige præcis det, vi skal hen imod. 19 Et skoleår er 3-4 og 1-2 kvartal Side 14 af 32

16 Forløbsstatistik hovedforløb (i %) 2006/ / /2009 Afbrud (mo) Afbrud (uo) Fuldført I gang Frafaldstendensen på hovedforløbet er ligesom på grundforløbet stærkt faldende, såvel procentuelt som i antal, hvilket er en meget positiv udvikling. Enkelte flere har fuldført deres uddannelse, men det, der virkelig har gjort udviklingen positiv, er det mindskede afbrud uden omvalg. Side 15 af 32

17 Afbrud GF, (mo) fordelt på indgange (i %) Indgangene Produktion og udvikling, Bygge og anlæg og Transport og logistik har haft en procentuel stigning i afbrud med omvalg (mo) siden 2007/08-opgørelsen, hvilket er en positiv udvikling, da det betyder, at eleverne, der forlader en uddannelse, går videre til en anden uddannelse i stedet for blot at stoppe uddannelsesforløbet. Den største ændring er sket i indgangen Produktion og udvikling. Afbrud GF, (uo) fordelt på indgange (i %) Indgangene Bygge og anlæg, Transport og logistik og Bygnings- og brugerservice har haft en procentuel stigning i afbrud uden omvalg (uo) siden 2007/08-opgørelsen, hvilket er en negativ udvikling, da det bety- Side 16 af 32

18 der, at eleverne helt stopper deres uddannelsesforløb. Den største ændring er sket i Bygnings- og brugerservice. Afbrud HF, (uo) fordelt på uddannelser (i %) Uddannelserne data- og kommunikationsuddannelsen, hospitalsteknisk assistent, elektriker, bygningsmaler, mediegrafiker, lager- og terminaluddannelsen og frisør har haft en procentuel stigning i afbrud uden omvalg (uo) siden 2007/08-opgørelsen. Dette er en negativ udvikling, da det betyder, at eleverne helt stopper deres uddannelsesforløb. Den største ændring er sket i uddannelsen mediegrafiker, der har oplevet en procentuel mangedobling af frafald uden omvalg. Her er frafaldstallene dog så små (4 elever), at de ikke er statistisk valide. Side 17 af 32

19 2.2 Områder hvor vi med fordel kan øge gennemførelsen - Pr. uddannelsesområde Efter en gennemgang af forløbsstatistikken har det vist sig, at Syddansk Erhvervsskole på nogle uddannelsesområder har en større frafaldsprocent (UO) end hhv. skole- og landsgennemsnittet, som det fremgår af nedenstående tabeller: De uddannelser, der har et afbrud (UO) der ligger højere end skolens gennemsnit, skal som minimum vælge én indsats på uddannelsen, dog med en hensyntagen til antallet af elever, der falder fra, da procentberegninger ikke kan stå alene. For eksempel er 1 elev ud af 4 det samme som 25%. Årsager til frafaldet kan det også være væsentligt at se på, da frafaldet kan skyldes udefrakommende faktorer, hvis effekt vi ikke har nogen indflydelse på. I disse tilfælde bør det overvejes, om en indsats kan have en reel indflydelse på frafaldet. Grundforløb Uddannelse Afbr(uo)-% Antal Total 1031 Produktion og udvikling 22, Bygge og anlæg 25, Transport og logistik 28, Medieproduktion 27, Mad til mennesker 25, Sundhed, omsorg og pædagogik 21, Bygnings- og brugerservice 35, Gennemsnit på SDE 21,33% Gennemsnit på landsplan 20,48% Hovedforløb Uddannelse Afbr(uo)-% Antal Total 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 9, Murer 8, Snedker 7, VVS-uddannelsen 9, Elektriker 9, Bygningsmaler 9, Web-integrator 19, Mediegrafiker Vejgodstransportuddannelsen 12, Lager- og terminaluddannelsen 9, Detailslagter 8, Ernæringsassistent 6, Bager og konditor 14, Gennemsnit på SDE 6,10% Gennemsnit på landsplan 8,09% Side 18 af 32

20 3. Særlige indsatsområder i Indsatsområder Et indsatsområde er et område inden for skolens aktivitet, hvor skolen vurderer, at der er behov for en særlig indsats og forbedringer. Indsatsområder kan videreføres og udbygges fra 2009 dog med nye effektmål. Syddansk Erhvervsskole har valgt at være bred i handleplanens overordnet formulering af indsatserne, men har som grundlag for det kommende års indsats valgt at beskrive de enkelte indsatser mere detaljeret ved hjælp af de forskellige afdelinger. Afdelingerne vil ud fra de opnåede resultater fra det forudgående år selektere nye eller fortsættende indsatser for det kommende år og herudfra udarbejde individuelle handleplaner, som der linkes til under indsatserne. De afdelinger der ikke opfylder skolens om at nå gennemsnittet for fastholdelse skal som minimum vælge én indsats. Handleplanen for 2010 omfatter 6 fastholdelsesindsatser. 1. Afbrudte uddannelsesaftaler 2. Forældreinddragelse 3. Introduktionsforløb (ny 2010) 4. Skolemiljø (delvis ny 2010) 5. Innovation og iværksætteri 6. Praktikpladser til alle (ny 2010) Side 19 af 32

21 3.1.1 Afbrudte uddannelsesaftaler Overskrift Målgruppe / elevgruppe Motivering / problemstilling Afbrudte uddannelsesaftaler Indsatsen er rettet mod de elever med lærekontrakt og i særdeleshed en mesterlærekontrakt og som er i risiko for, at denne bliver ophævet. På de fleste områder/uddannelser har vi i de senere år oplevet en stigning i antallet af ophævelser af lærekontrakter, samtidig med at der er et fald i indgåede lærekontrakter. Derfor bør der sættes ind med dels opsøgende arbejde dels tilbud om relevante kurser for uddannelsesansvarlige i virksomhederne. Ophævelser af kontrakter på SDE: 2008: 682 ophævede imod indgåede lærekontrakter =36 % 2009: 567 ophævede imod indgåede lærekontrakter = 41 % Indsats / intiativer / redskaber konkretisering Der er i 2009 udviklet et kursus på frisørområdet til praktikvirksomhederne, der omhandler krav og muligheder i uddannelsen og giver den nødvendige viden om de kommende elevers værdier og krav. Det er vigtigt, at der sker en bedre matchning fra starten mellem mester og elev, således at vi som skole ikke mister en mester og dermed et lærested på grund af uvilje og besvær mht. at have elever. Følgende initiativer kan tages: Afdækning af hvilke mestre, det drejer sig om ved at inddrage LOP. Udvidet kontakt til mestre ved afslutning af skoleperioderne med henblik på iværksættelse af forholdsregler dels fag-faglige, dels personlige, dels grundfagsproblematikker. Forstærket kontakt mellem virksomhederne og vejledere/virksomhedskonsulenter. Kurser for uddannelsesansvarlige i virksomhederne med fokus på uddannelsernes indhold, krav til virksomhederne, krav til skolen, samspillet mellem skole og virksomhed, hvordan omsættes bekendtgørelserne til undervisning samt kendskab til de unges holdninger, adfærd og kultur. Indsatsperiode Måletidspunkt Via forløbsstatistikken fra UVM ca. kvartalsvis og i januar 2011 aflæses årets. Løbende bør den interne praktiskstatistik følges for at se udviklingen. Løbende indikator mål Udfyldt af Dato for udfyldelse Antal afholdte kurser for mestre 2. Antal praktikplader der, fastholdes (praktikstatistik) 3. Mængden af virksomhedskontakter Kvalitetsleder Yvonne Andersen Side 20 af 32

22 UDGANGSPUNKT OG EFFEKT pr. område (Afbrudte uddannelsesaftaler) A. Center for Hår & Wellness v/afdelingschef Hanne Brandbyge og inspektør Niels Mølhave Rasmussen. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden Link til omvalg 6 mdr. handlingsplan 1780 (Frisør) 3,9 4,8 4,3 Indsats 1 - på 1780 B. El & Automatik, Vejle v/ vicedirektør Erland Boelskifte og uddannelsesleder Harry Nielsen. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. Link til handlingsplan 1430 (Elektriker) 9,28 9,0 8,0 7,0 Indsats 1 på (Data og kommunikationsuddannelsen) C. It & Data, Odense og Vejle v/ vicedirektør Erland Boelskifte og uddannelsesleder Niels-Arne Madsen. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden Link til omvalg 6 mdr. handlings- plan 9,21 8,5 7,5 6,5 Indsats 1 på 1205 D. Bygnings- og brugerservice v/ afdelingsforstander Erling Hansen og inspektør Fin Knudsen. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. Link til handlingsplan 1350 (Murer) 8,79 8,50 7,75 7,00 Indsats 1 på (VVS-udd.) 9,52 8,75 7,75 7,00 Indsats 1 på (Bygningsmaler) 9,28 8,75 7,75 7,00 Indsats 1 på1450 Side 21 af 32

23 3.1.2 Forældreinddragelse Overskrift Målgruppe / elevgruppe Motivering / problemstilling Forældreinddragelse Elever generelt og elever med svage sociale og personlige kompetencer, der har svært ved at overskue og indgå i nye sammenhænge. Ved at medinddrage forældrene og eller ressourcepersoner i den unges hverdag på skolen opnås dels, at forældrene/ressourcepersonerne får indsigt i og viden om, hvordan erhvervsuddannelsessystemet er sat sammen, dels at de derved bliver et aktiv i forhold til at fastholde den unge i at gennemføre en erhvervsuddannelse. På den måde bliver oplevelser på skolen et fælles anliggende både i oplevelse og i samtale. Manglende sociale og personlige kompetencer, kan blive en hindring for aktiv deltagelse i uddannelsens faglige og sociale sammenhænge. Hvis eleven støttes af et kendt netværk (forældre/ressourcepersoner) i arbejdet med at etablere nye netværk baseret på elever i klassen/på holdet, kan dette være med til at fastholde eleven i uddannelse. Dette gælder både elever på grundforløb og hovedforløb. Indsats / intiativer / redskaber konkretisering Det er et element i skolens virksomhedsplan, at alle erhvervsuddannelsesområder skal gennemføre arrangementer, der inddrager elevernes forældre eller væsentligste voksenkontakt i at tage medansvar for at udvikle de sociale og personlige kompetencer hos eleven, som er en af betingelserne for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Forældrearrangementer kan være: 1. Særlige dage hvor både elever og forældre arbejder sammen om en given opgave. 2. Informationsmøder hvor hele / dele af uddannelsen sættes i fokus, og hvor der er mulighed for at se / røre 3. Arrangementer hvor eleverne viser forældre, hvad de har lært og hvad det lærte kan bruges til 4. Arbejde med sproget, f.eks. Gråzonedansk, fra sort snak til klar tale 5. Arbejde med læringsstile 6. Arbejde med at gøre teori til praktik, i det omfang det kan lade sig gøre. Indsatsperiode Måletidspunkt Via forløbsstatistikken fra UVM ca. kvartalsvis og i januar 2011 aflæses årets. Løbende indikator mål 1. Antal arrangementer med forældre/ressourcepersoner. 2. Antal informationsmøder. 3. Antal forældremøder. 4. Antal hjemmebesøg. Side 22 af 32

24 Udfyldt af Overlærer Gro Baklund Dato for udfyldelse UDGANGSPUNKT OG EFFEKT pr. område (Forældreinddragelse) A. AutoVidencenter Fyn v/afdelingschef Frede Kruse og afdelingsleder Søren Sørensen. Afbrud uden omvalg 6 mdr (Bil, fly og andre transportmidler) Historisk udvikling ,8 12,0 (-17 år) 28,6 (18-19 år) 11,0 (-17 år) 26,5 (18-19 år) Fremtidige mål ,0 (-17 år) 25,0 (18-19 år) 2012 Link til handlingsplan Indsats 2 på 1033 B. Center for Visuel Kommunikation v/afdelingschef Asger Nielsen. Afbrud uden omvalg 6 mdr (Medieproduktion) 1525 (Mediegrafiker) 1465 (Webintegrator) Historisk udvikling Fremtidige mål Link til handlingsplan 27, Indsats 2 på ,0 16,0 15,0 14,0 Indsats 2 på ,05 19,0 18,0 17,0 Indsats 2 på 1465 Side 23 af 32

25 3.1.3 Introduktionsforløb Overskrift Målgruppe / elevgruppe Motivering / problemstilling Introduktionsforløb Målgruppen er alle elever på Syddansk Erhvervsskole, der påbegynder grundforløb. Der er på erhvervsuddannelserne en tradition for at gå direkte i gang med den faglige del af undervisningen og springe ryste sammen og den sociale dimension over. Vores elever kommer ofte direkte fra folkeskolen og dermed fra en helt anderledes kultur. Tesen er, at en del elever falder fra, fordi det bliver for upersonligt og dermed for svært at begynde på ungdomsuddannelsen. Endvidere, at den dominerende ungdomskultur i dag gør, at det er afgørende vigtigt med gode sociale relationer for at trives og fastholde motivationen for at blive ved at møde op. Indsats / intiativer / redskaber konkretisering Det er afgørende vigtigt, at den enkelte elev oplever at blive taget godt imod og at være velkommen, allerede inden de starter den første dag på skolen, på den første skoledag og også i den første tid på skolen. Det kan inden opstartsdatoen gøres ved at: der holdes et fælles informationsmøde i god tid før opstartsdatoen eleven får en sms eller lign. besked fra skolen et stykke tid før opstartsdatoen de derudover også får de relevante papirer fra skolen om holdnummer, startdato og lignende relevante oplysninger Eleverne skal have indtrykket af, at de er ventede, og at vi er forberedte på, at de kommer. Det kan på opstartsdatoen gøres ved at: afdelingen hurtigt samler eleverne i den gruppe/ den klasse, de skal være tilknyttet der laves en eller anden form for præsentation. eleverne guides rundt på skolen Eleverne skal ikke kunne putte sig, men fra dag ét opleve og motiveres til at være en del af fællesskabet. Det kan i den første tid efter opstartsdatoen gøres ved at: der i den første uge/de første 14 dage hver dag arrangeres en eller anden social aktivitet lave konkurrencer, der kan være tale om noget fagligt, men også noget sportsligt evt. noget helt andet. Det der er vigtigt, er at eleverne oplever at være sammen, at ha det sjovt og at lære hinanden at kende. Samtidig vil læreren/lærerne få et bedre og mere nuanceret syn på de enkelte elever. Side 24 af 32

26 Indsatsperiode Måletidspunkt Via forløbsstatistikken fra UVM ca. kvartalsvis og i januar 2011 aflæses årets. Løbende bør den interne praktiskstatistik følges for at se udviklingen. Løbende indikator mål Antal fælles informationsmøder inden start. Antal hold, der har modtaget sms-beskeder inden start. Antallet af fremmødte på 1. dag contra antallet, der er tilmeldt. I den første tid: - antal af fællesaktiviteter - antal konkurrencer etc. - mål for hvor mange elever der holder ved efter 2-4 uger. Udfyldt af Fagkoordinator Thora Wind-Hansen Dato for udfyldelse UDGANGSPUNKT OG EFFEKT pr. område (Introduktionsforløb) A. Center for Hår & Wellness v/afdelingschef Hanne Brandbyge og inspektør Niels Mølhave Rasmussen. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden Link til omvalg 6 mdr. handlings (Krop og stil) plan 16,47 16,0 Indsats 3 på (Mad til mennesker) B. Center for fødevareuddannelser v/afdelingschef Hanne Brandbyge og uddannelsesleder Lars Mølgaard. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden Link til omvalg 6 mdr. handlings- plan 25,68 24,0 22,0 20,0 Indsats 3 på (Transport og logistik) C. Transport og logistik v/afdelingschef Frede Kruse og afdelingsleder Erik Viggo Hansen. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden Link til omvalg 6 mdr. handlings- plan 28,08 27,5 26,9 26,5 Indsats 3 på 1035 Side 25 af 32

27 D. Bygge og anlæg v/afdelingsleder Steen Andersen og Nicolaj Duus Baadsgaard. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr (Bygge og anlæg) Link til handlingsplan 25,16 24,16 23,16 22,16 Indsats 3 på 1034 Side 26 af 32

28 3.1.4 Skolemiljø Overskrift Målgruppe / elevgruppe Motivering / problemstilling Skolemiljø Alle elever på erhvervsuddannelserne på Syddansk Erhvervsskole Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er sjovt og også forbundet med sociale aktiviteter at gå i skole, hvis vi skal fastholde flere. Som en naturlig del af at være en uddannelsesinstitution bliver vi nødt til at skabe et miljø, der virker tiltrækkende på eleverne, med de krav og forventninger der er forbundet med at være ung i dag. Frafald vil kunne mindskes, hvis der ud over motivation for uddannelse også er motivation i forhold til det sociale, hvor eleverne oplever, at være en del af et fællesskab, - at det er fedt at gå på teknisk skole. Samtidig skal en ændret skolekultur have fokus på at udvikle den enkelte elevs forståelse af, hvad det indebærer, at være i gang med en uddannelse og dermed tilstræbe, at elever med lavt selvværd og manglende kompetencer i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse bliver bedre rustet. Indsats / intiativer / redskaber konkretisering Der skal langt større fokus på indretning af skolen. Gode, hyggelige og fysiske anvendelige rammer ude og inde er vigtige. Det vil også være relevant at der f.eks. arrangeres: Foredrag Koncerter Fælles sportsaktiviteter Og evt. at der etableres en eller anden form for ungdomsklub i det hele taget at skolen bliver et sted, hvor der sker noget. Samtidig vil det være vigtigt, at vi som personale er med til at skabe en god ånd, hvor der er plads til et fællesskab ud over det rent faglige. Det er vigtigt, at eleverne oplever at blive set, og at der i undervisningen er fokus på, at de har en oplevelse af at være med både socialt og fagligt. Ungdomskulturen ændrer sig, og opgaven som underviser på en ungdomsuddannelse ændrer sig over tid. Det ville være aktuelt at afholde kurser for personalet til inspiration. Indsatsperiode Måletidspunkt Via forløbsstatistikken fra UVM ca. kvartalsvis og i januar 2011 aflæses årets. Side 27 af 32

29 Løbende indikator mål Antal forbedringer af indretning ude/inde. Antal aktiviteter på f.eks. foredrag, koncerter, sport mv. Resultater på elevtrivselsundersøgelsen mht. det sociale og fysiske miljø. Resultater på elevtrivselsundersøgelsen mht. om de finder antallet af arrangementer passende Antal inspirationskurser for personale. Udfyldt af Fagkoordinator Thora Wind-Hansen Dato for udfyldelse UDGANGSPUNKT OG EFFEKT pr. område (Skolemiljø) A. Center for Visuel Kommunikation v/afdelingschef Asger Nielsen. Afbrud uden omvalg 6 mdr (Medieproduktion) 1525 (Mediegrafiker) 1465 (Webintegrator) Historisk udvikling Fremtidige mål Link til handlingsplan 27,6 27,0 26,0 25,0 Indsats 4 på ,0 16,0 15,0 14,0 Indsats 4 på ,05 19,0 18,0 17,0 Indsats 4 på 1465 Side 28 af 32

30 3.1.5 Innovation og iværksætteri Overskrift Målgruppe / elevgruppe Innovation og iværksætteri Målgruppen er stærke elever, der ønsker flere teoretiske/faglige udfordringer i uddannelsesforløbet, f.eks. med henblik på at læse videre eller tage en htx-uddannelse efterfølgende. Indsatsen baserer sig på at stimulere den del af eleverne på SDE, der keder sig og gerne vil udfordres fagligt. Det drejer sig om elever med: en god folkeskolebaggrund gymnasial skolebaggrund merit for et eller flere fag inden for fagområdet Indsatsen retter sig også imod elever, der har et ønske om at udvikle det innovative talent med henblik på: at blive iværksætter med egen virksomhed at arbejde med nytænkning og nyudvikling i relation til opfindelser af nye produkter Motivering / problemstilling Indsats / intiativer / redskaber konkretisering Der mangler undervisningsforløb, hvor SDE kan tilbyde innovative og udfordrende projekter, som vil være med til at fastholde og tiltrække denne målgruppe af elever. I forbindelse med efterårets indsats for at give de lidt stærkere elever bedre muligheder er ambitionen at lave et forløb i både Vejle og Odense, hvor innovation og iværksætteri styrkes. I Vejle bliver det sandsynligvis i samarbejde med htx og Vejle Kommune i forbindelse med kommunens strategi for at sætte uddannelse og beskæftigelse på dagsordenen. Der vil blive tale om et egentligt forløb, der i lighed med eksempelvis international klasse vil blive udbudt som en grundforløbspakke. Sideløbende vil afdelingen Innovation & Internationalisering udbyde et forløb om innovation i samarbejde med Kold college. Dette forløb retter sig mod lærere og ledere i udvalgte afdelinger. Indsatsperiode Måletidspunkt Via forløbsstatistikken fra UVM ca. kvartalsvis og i januar 2011 aflæses årets. Løbende indikator mål Antal GF-pakker med innovation og iværksætteri Antal forløb for lærere/ledere Antal udvidede projekter Udfyldt af Projektleder Henrik Hjorth Dato for udfyldelse Side 29 af 32

31 UDGANGSPUNKT OG EFFEKT pr. område (Innovation og iværksætteri) A. Produktion & Udvikling, Odense v/afdelingschef Jens Lindbjerg og afdelingsleder Helge E. Pasfall Afbrud uden omvalg 6 mdr. Historisk udvikling Fremtidige mål Link til handlingsplan 1110 (Smede) 8,7 4,9 5,0 4,5 4,0 Indsats 5 på 1110 B. El & Data, Vejle v/ vicedirektør Erland Boelskifte og afdelingsleder Harry Nielsen. Afbrud uden omvalg 6 mdr (Strøm, styring og it) Gruppen af elever med karakter over 8,5/7 20 Historisk udvikling Fremtidige mål Link til handlingsplan 29,1 8,5 8,0 7,5 7,0 Indsats 5 på Målgruppen er elever med karakter over 8,5 efter 13-skalaen, og fra 2009 er det elever med karakter over 7 efter 7-skalaen. Karakterer afgivet efter 13-skalaen er konverteret forud for beregningen af gennemsnittet i Side 30 af 32

32 3.1.6 Praktikplads til alle Overskrift Målgruppe / elevgruppe Motivering / problemstilling Indsats / intiativer / redskaber konkretisering Praktikplads til alle Indsatsen er rettet mod det stigende antal grundforløbselever, der har problemer med at finde en praktikplads Antallet af praktikpladssøgende er steget drastisk i det forgangne år. Efter december 2008 var der 212 søgende elever i Odense (tallet forefindes ikke for Vejle). Efter december 2009 er tallet steget til 338 for SDE totalt set. Tallene skal ses i sammenhæng med faldet i indgåede uddannelsesaftaler. Hele problematikken udspringer sandsynligvis af finanskrisen. Vi vil iværksætte flere forskellige aktiviteter. Via uddannelsespuljen Hold Fast vil vi iværksætte en række tiltag såsom øget frekvens af virksomhedsbesøg og visitationer. Hold Fast er et tværregionalt projekt, der netop handler om at dele erfaringer med fastholdelse herunder ikke mindst at øge antallet af praktikpladser. I første omgang bliver der iværksat en kampagne med et øget mentorsamarbejde med de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner samt UU i Region Syddanmark. Derudover vil vi inden for begge uddannelsesområder øge indsatsen for at kunne sende flere elever i praktik i udlandet. Indsatsperiode Måletidspunkt Via forløbsstatistikken fra UVM ca. kvartalsvis og i januar 2011 aflæses årets. Løbende bør den interne praktiskstatistik følges for at se udviklingen. Løbende indikator mål Frekvens af virksomhedsbesøg og visitationer Praktikstatistik - antal praktikpladser - antal praktikpladssøgende - antal praktikpladser i udlandet - antal del-praktikker Udfyldt af Projektleder Henrik Hjorth Dato for udfyldelse Side 31 af 32

33 UDGANGSPUNKT OG EFFEKT pr. område (Praktikpladser til alle) 1039 (Sundhed, omsorg og pædagogik) A. Center for sundhed og teknik v/ afdelingschef Hanne Brandbyge og afdelingsleder Jan Meincke. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden Link til omvalg 6 mdr. handlings- plan 21,93 20,0 Indsats 6 på (Mad til mennesker) B. Center for fødevareuddannelser v/afdelingschef Hanne Brandbyge og uddannelsesleder Lars Mølgaard. Historisk udvikling Fremtidige mål Afbrud uden Link til omvalg 6 mdr. handlings- plan 25,68 24,0 Indsats 6 på 1038 Side 32 af 32