LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME
|
|
|
- Bent Møller
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME TELEFONUNDERSØGELSE I DANSKE KYSTFERIEOMRÅDER
2 LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK og er udarbejdet af MEGAFON for Videncenter for Kystturisme. Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON. Forsidefoto: Østdansk Turisme Videncenter for Kystturisme Kirkevej 4 DK-6960 Hvide Sande Februar 2014
3 Indhold Opsummering og hovedkonklusioner Introduktion Læsevejledning Undersøgelsens resultater Lokalbefolkningens generelle holdning til turisme Turismens betydning for lokalområdet Gener ved turismen Den offentlige turismeindsats og de lokales indflydelse Holdninger til antallet af turister Respondentprofil Værd at vide om undersøgelsen Undersøgelsesmetode og teknik Gennemførelsen af undersøgelsen Statistiske usikkerheder Stratificering og vægtning af datamaterialet LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 3
4 Opsummering og hovedkonklusioner Denne undersøgelse tegner et billede af lokalsamfund, som i overvejende grad er positivt indstillet over for turismen i deres lokalområde, som er bevidste om de positive konsekvenser og den betydning, turismen har for deres område, og som kun i lav grad oplever gener ved turisternes tilstedeværelse. Samtidig antyder undersøgelsen dog en vis splittelse i befolkningen i forhold til antallet af turister samt hvorvidt indsatsen for at tiltrække turister til områderne bør styrkes eller ej. Knap halvdelen af respondenterne synes således at føle en vis mætning, hvad angår antallet af turister, mens 56 % udviser afholdenhed i forhold til at øge den offentlige indsats for at tiltrække flere turister. En relativ stor del af respondenterne giver altså udtryk for, at turisme er godt men at det også er godt nok, som det er. Derudover præsenterer rapporten en række feriesteder, hvor befolkningens holdning til turismen på visse parametre adskiller sig fra hinanden. Mens turismens betydning vurderes særligt høj i koncentrerede ferieområder som Blokhus, Hvide Sande/Søndervig, Lønstrup og Fanø, angiver respondenterne i Billund, Svendborg og Sønderborg betydningen af turismen til at være betragteligt lavere. De føler sig samtidig mindre generet af turisterne og udtrykker da også et ønske om stigning i antallet såvel i høj- som i lavsæson. Modsat giver respondenterne i Blåvand, Rørvig og Skagen indtryk af, at generne i disse byer er større, og flertallet mener da også, at antallet af turister er tilpas og ikke bør øges særligt ikke i højsæsonen. Sidst skiller Fanø, Rømø og Svendborg sig ud, idet en større andel af respondenter er utilfreds med både omfanget og kvaliteten af det offentliges indsats for at tiltrække turister. Overordnet indstilling til turismen Næsten 9 ud af 10 (89 %) af undersøgelsens respondenter svarer, at de oplever det som noget positivt/meget positivt for dem at have turisme tæt på, hvor de bor. Kun 1 % svarer, at det er negativt, og ingen svarer, at det er meget negativt. Dette vidner om en generel tilfredshed i lokalbefolkningen med at have turisme i nærområdet for de 20 udvalgte feriesteder. Turismens betydning for lokalområdet Generelt er respondenterne i høj grad enige med undersøgelsens udsagn om de positive følger af turismen for lokalområdet. Særligt synes der meget høj enighed i, at turismen sikrer, at der er butikker, restauranter og caféer i lokalområdet, at turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet, og at turismen er med til at skabe jobs. Der er derimod lidt færre, der udtrykker helt enighed i, at turisme er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud, og at det er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger. Lokalbefolkningen synes altså i høj grad er bevidste om turismens forretnings- og indtægtsmæssige betydning, mens de ikke i samme grad vurderer turismen som en medvirkende faktor til at skabe et kulturliv og aktiviteter i området samt vedligeholdelse og forskønnelse af områdets bygninger. Mange respondenter nævner imidlertid også, at turismen er med til at skabe mere liv og stemning i byen og/eller området, herunder også mere aktivitet, samt at det giver mulighed for at skabe sociale relationer på tværs af kulturer. Gener ved turismen Med hensyn til generne ved at have turister i lokalområdet, er der blandt respondenterne overvejende tendens til, at de kun i lav grad føler sig generet. Således opleves generelt kun meget begrænsede gener med mængden af affald, slid på naturen, støj, overdreven skiltning, flag mv., forstyrrelse af dyrelivet og trængsel på offentlige arealer. Dog viser respondenternes kommentarer, at støj og trængsel i butikkerne i nogle lokalområder udgør en vis gene for lokalbefolkningen. Tendensen til lave gener synes også afspejlet i, LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 4
5 at kun få føler sig generet af turisternes adfærd generelt. Igen indikerer de øvrige kommentarer fra respondenterne dog visse problematikker, idet flere giver udtryk for, at turisterne udviser stor arrogance og hensynsløshed over for de lokale. De aspekter som medfører mest gene vedrører parkeringsproblemer og trafikmængden. Således angiver 19 % af respondenterne, at de oplever stor gene vedrørende parkering, mens 14 % svarer dette i forhold til mængden af trafik. For disse aspekter ses forskelle mellem lokalområderne, men undersøgelsen angiver, at lokalbefolkningen på flere af feriestederne mener, at de infrastrukturelle forhold med fordel kan forbedres, hvilket også fremgår af de åbne kommentarer. Den offentlige indsats og de lokales indflydelse Over halvdelen (56 %) af respondenterne svarer, at det offentliges indsats for at tiltrække turister til deres område er passende, og giver dermed på sin vis udtryk for en afholdenhed i forhold til at øge antallet af turister. Modsat mener 35 %, at der gøres for lidt/alt for lidt mens enkelte områder skiller sig ud, idet omkring halvdelen svarer, at der gøres for lidt/alt for lidt fra offentlig side. På landsplan svarer over halvdelen af respondenterne endvidere, at kvaliteten af den offentlige indsats er god/meget god (52 %). Samtidig giver 18 % dog udtryk for, at de synes indsatsen er dårlig/meget dårlig og i to lokalområder ses en endnu større andel, der er utilfredse med indsatsen, idet henholdsvis 44 % og 35 % her svarer, at kvaliteten er dårlig/meget dårlig. Til trods for at flertallet er tilfredse med den indsats der gøres, ses altså en splittelse. I nogle lokalområder synes således at eksistere en konservativ holdning i forhold til turismeindsatsen, idet man mener det er godt nok, som det er. Samtidig ses i andre lokalområder et udpræget ønske om forbedring og styrkelse, idet en forholdsvis stor andel mener at både omfanget og kvaliteten af det offentliges indsats for at tiltrække turister til feriestederne er for dårlig. En række indsatser kræver at der tages konkrete beslutninger omkring turismen i de enkelte lokalområder. Derfor er respondenterne blevet spurgt, hvorvidt de mener at have indflydelse på de beslutningerne, der tages i relation til turismen i deres lokalområder. Undersøgelsen viser, at 40 % af respondenterne på landsplan mener, at de slet ingen mulighed har for at påvirke beslutninger omkring turisme, hvilket kan formodes i visse tilfælde at influere på borgernes ejerskabsfølelse og engagement i forhold til den lokale turismeudvikling. Antallet af turister Lidt mere end halvdelen (55 %) af respondenterne ville foretrække, at antallet af turister i deres område steg/steg meget, mens 42 % foretrækker, at det forbliver det samme som i dag. Der er kun meget få (2 %), der foretrækker et decideret fald i antallet af turister. Samlet set kan dette ses som et udtryk for en positiv indstilling over for turismen men tegner samtidig et billede af, at en splittelse i lokalbefolkningen. En splittelse mellem et lille flertal, som foretrækker, at der kommer flere turister, og en relativ stor del af borgere, som føler en vis mætning i antallet af turister, som allerede kommer i området. Dette synes også at afspejle sig i respondenternes holdning til en stigning i antallet af turister, set i forhold til høj- og lavsæson. Her angiver 60 %, at de ville foretrække, at en eventuel stigning ville ske lige meget inden for og uden for sæsonen, mens knap en tredjedel (29 %) samtidig ville foretrække, at en stigning primært/udelukkende sker uden for sæsonen. Dette indikerer igen, at man i nogle områder kan have nået sin smertegrænse i forhold til, hvor mange turister man kan klare i den absolutte højsæson, hvorfor indsatsen her med fordel kan fokuseres på sæsonudvidelse samt på at afhjælpe eventuelle trængselsproblemer i højsæsonen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 5
6 1. Introduktion Undersøgelsen Lokalbefolkningens holdning til turisme er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ( finansieret af EU regionalfond. Som led i projektet har Videncenter for Kystturisme udvalgt 20 særlige feriesteder i Danmark med det formål bidrage til udviklingen af stærke og unikke destinationer af høj kvalitet og gennemfører i den forbindelse en række analyser/processer. Formålet med undersøgelsen er at belyse lokalbefolkningens holdning til en række forhold forbundet med turisme i lokalområderne for de 20 særlige feriesteder. En undersøgelse af lokalbefolkningens holdning til turismen og turismens udvikling i deres lokalområde udgør et element i denne analytiske proces, da en forståelse af de lokales holdning til og engagement i turismen samt involvering af lokalbefolkningen er væsentlig for at skabe en bæredygtig plan for den lokale turismeudvikling. Rapporten bygger på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, gennemført af MEGAFON som telefoninterviews med borgere i alderen 18+ år bosiddende i lokalområderne for de udvalgte feriesteder. Undersøgelsen er således foretaget i følgende områder: Allinge-Sandvig, Billund, Blokhus, Blåvand, Henne, Ebeltoft, Fanø, Gilleleje, Hvide Sande/Søndervig, Klitmøller/Vorupør, Løkken, Lønstrup, Marielyst, Møn, Rømø, Rørvig, Skagen, Svendborg og Sønderborg. Afgrænsning af lokalområderne er sket med afsæt i postnumre og sogneopdeling. Antallet af respondenter i de respektive områder er blevet fordelt på baggrund af indbyggertal med hensyntagen til et mindste antal interviews i hvert område og samtidig med gennemførelse af flest interviews i områder med størst befolkning. I de mindste områder er der således gennemført ca. 50 interviews, i de mellemstore (hovedparten) af områderne er der gennemført ca. 100 interviews, mens de største områder er blevet tildelt interviews. Det reelle antal respondenter fremgår af de efterfølgende diagrammer. Grundet en begrænset subpopulation i Søndervig (n=28) er dette lokalområde i denne undersøgelse slået sammen med Hvide Sande. Denne sammenlægning giver et mere validt sammenligningsgrundlag med de øvrige områder og finder endvidere belæg i de to feriesteders fælles kommunale tilhørsforhold og geografiske nærhed. I alt er der således gennemført interviews i perioden 23. september til 16. oktober For en undersøgelse af denne art vurderer MEGAFON at 2000 interview udgør et passende antal til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater. Rapporten præsenterer lokalbefolkningens holdning til turisme med afsæt i to delanalyser. En samlet landsanalyse opstiller besvarelser på tværs af alle områder på baggrund af et datamateriale, der er vægtet efter befolkningstal i de respektive områder i forhold til det samlede landsresultat for at gøre resultaterne så repræsentativt som muligt i forhold til den samlede population. Herudover indgår resultater fra en lokalanalyse, som beskriver forskelle mellem de ovenstående geografiske lokalområder. Datamaterialet i den lokale analyse er uvægtet og stratificeret efter område, således at respondentmassen udgør det ønskede udsnit af målgruppen for undersøgelsen. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at totalerne mellem de to undersøgelser afviger, da den ene er vægtet, og den anden ikke er. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 6
7 1.1. Læsevejledning Resultaterne præsenteres i fem overordnede afsnit. Først belyses den generelle holdning til at have turisme i sit lokalområde, efterfulgt af respondenternes holdninger i forhold til en række determinerede udsagn omkring turismens betydning for lokalområdet. Dette følges op af et indblik i, hvorvidt lokalbefolkningen føler sig generet af en række forhold ved turismen, deres holdning til det offentliges indsats i relation til turismeudvikling og deres oplevelse af egen indflydelse på turismerelaterede beslutninger, og sidst en gennemgang af holdningen til antallet af turister i området henholdsvis i sommerhøjsæson og uden for sæsonen. Hvert af de fem overordnede afsnit indledes af nogle generelle tendenser hentet fra den samlede landsanalyse, efterfulgt af resultater fra de 20 lokalområder. Hovedparten af diagrammerne bygger på besvarelser på en 5-skala, hvor 1 gennemgående er udtryk for den negative holdning mens 5 er udtryk for den mest positive holdning til det konkrete udsagn. Dette skaber et bedre sammenligningsgrundlag på tværs af de opstillede kategorier/emner uanset om udsagnet har et positivt (fx turismens betydning) eller negativt perspektiv (fx gener som følge af turisme). LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 7
8 2. Undersøgelsens resultater 2.1. Lokalbefolkningens generelle holdning til turisme Er det generelt positivt eller negativt for dig at have turisme tæt på dig, der hvor du bor? Total 3 50% 0% 40% 60% 80% 100% Meget positivt Positivt Hverken/eller Negativt Meget negativt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Generelt finder respondenterne det i høj grad positivt at have turisme tæt på, hvor de bor. Således angiver hele 89 %, at det generelt er meget positivt (39 %) eller positivt (50 %) for dem at have turisme tæt på, hvor de bor. Derimod svarer kun 1 %, at det er negativt, mens ingen giver udtryk for, at det er meget negativt. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 8
9 Er det generelt positivt eller negativt for dig at have turisme tæt på dig, der hvor du bor? (I forhold til hustandens afhængighed af indtægter fra turisme) Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Ikke overraskende viser de generelle tendenser en sammenhæng mellem, i hvor høj grad respondentens husstand er afhængig af indtægter fra turisme, og hvor positivt de mener, det er at have turisme tæt på deres bopæl. Således svarer 88 % af dem, som vurderer, at de slet ikke er afhængige af indtægter fra turisme, at det er positivt/meget positivt, mens det samme gør sig gældende for hele 97 % og 96 % af dem, der har svaret at de er afhængige/meget afhængige af turismeindtægter. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 9
10 Er det generelt positivt eller negativt for dig at have turisme tæt på dig, der hvor du bor? Allinge-Sandvig 47% 50% Billund Blokhus 5 3 Blåvand 37% 4 52 Henne 40% 47% 53 Ebeltoft 37% 47% 1 Fanø 4 40% Gilleleje 37% 50% Hvide Sande/Søndervig 47% Klitmøller/Vorupør 4 4 Løkken 50% 3 Lønstrup Marielyst 3 5 Møn 5 3 7% Rømø 37% 4 54 Rørvig 3 5 Skagen 4 4 Svendborg 3 50% Sønderborg 3 5 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget positivt Positivt Hverken/eller Negativt Meget negativt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Kigger man på de forskellige feriesteder i undersøgelsen skiller især Allinge-Sandvig og Billund sig ud ved, at endnu flere svarer, at det er positivt eller meget positivt, at have turisme tæt på, hvor de bor (henholdsvis 97 % og 94 %). Også Lønstrup udmærker sig ved, at hele 58 % af de adspurgte borgere anser det som meget positivt at have turismen tæt på. Modsat fremstår andelen af meget positive respondenter at være markant lavere i henholdsvis Marielyst (32 %), Sønderborg (32 %) og Rørvig (34 %), mens en større procentdel af respondenterne i Blåvand, Rømø og til dels Blokhus anser det som negativt/meget negativt. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 10
11 2.2. Turismens betydning for lokalområdet På en skala fra 1 til 5, hvor enig er du i at Gns. Turismen sikrer, at der er butikker, restauranter og caféer i området 6 4,44 Turismen er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud ,06 Turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger ,54 Turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet 6 4,49 Turismen skaber job i området 1 60% 4,39 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Generelt udtrykker respondenterne i høj grad enighed med undersøgelsens specifikke udsagn omkring positive følger af turismen for lokalområdet. Således er over 80 % af respondenterne helt enige/enige i at turismens positive betydning på tre ud af fem parametre. Især giver respondenterne udtryk for at være helt enige (5) i, at turismen er en vigtig indtægtskilde (65 %), at turismen sikrer et udbud af butikker, restauranter og caféer (63 %) samt skaber jobs i området (60 %). Modsat er der færre, der udtrykker helt enighed i, at turisme er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud (44 %), samt at den er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger (27 %). Sammenlignes dette med baggrundsvariable (jf. respondentprofil, kap. 3) er de respondenter, der har angivet, at deres husstand er afhængig af indtægter fra turisme, ikke overraskende mere positivt indstillet over for turisme og dermed generelt mere enige i det opstillede udsagn om de positive følger af turismen end de øvrige respondenter. Kigger man på respondenternes svar i de enkelte lokalområder, skiller nogle af byerne sig ud overordnet i forhold til deres holdning til turismens betydning. Således fremstår Billund, Svendborg og Sønderborg generelt med en smule lavere enighedsprocenter end de øvrige og synes dermed at tegne et billede af byer, hvor respondenterne mener at lokalsamfundet er mindre afhængigt af turismen. Modsat fremstår Blokhus, Hvide Sande/Søndervig, Lønstrup og Fanø, ifølge respondenterne, som de lokalområder hvor betydningen af turismen er størst. På de efterfølgende sider gennemgås de lokale fordelinger af besvarelserne på hvert af de fem opstillede udsagn. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 11
12 Turismen sikrer, at der er butikker, restauranter og caféer i området Gns. Allinge-Sandvig 2 7 4,68 Billund 2 3 3, Blokhus 1 8 4,72 Blåvand 8 4,67 52 Henne 8 4,7 53 Ebeltoft 1 77% 4,7 Fanø 1 8 4,77 Gilleleje ,36 Hvide Sande/Søndervig 1 8 4, Klitmøller/Vorupør 1 7 4,54 Løkken 1 7 4,74 Lønstrup 1 8 4,76 55 Marielyst 1 8 4,69 Møn ,54 Rømø 2 7 4,67 54 Rørvig 7% 1 7 4,61 Skagen 77% 4,67 Svendborg 1 30% 5 4, Sønderborg 1 30% 5 4,27 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Når respondenterne bedes angive, hvor enige de er på en skala fra 1-5 i, at turismen sikrer, at der er butikker, caféer og butikker i området, angiver 86 % på landsplan enten 5 (helt enig; 63 %) eller 4 (23 %). En række lokalområder skiller sig ud ved at have en højere enighedsscore end landsgennemsnittet. Dette gælder Blokhus (4,72), Ebeltoft (4,70), Fanø (4,77), Hvide Sande/Søndervig (4,77), Løkken (4,74) og Lønstrup (4,76). Derimod er der en større andel af respondenter i Billund, der er helt uenige eller uenige (21 %) i, at turismen er med til at skabe butikker, restauranter og cafeer i området. Dette kan muligvis skyldes, at mange turister benytter Billund som til kortere ophold i forbindelse med besøg i Legoland eller Lalandia, hvorfor respondenterne ikke mener, at detailbutikker og restauranterne sikres gennem turismen. Også Svendborg (4,29), Sønderborg (4,27) og til dels Gilleleje (4,36) opnår lavere enighedsscorer end gennemsnittet. For Svendborg og Sønderborg er byernes størrelse og karakter som helårlige provinsbyer sandsynligvis årsagen til den lavere vurdering af turismens betydning for butikker, restauranter og cafeer i området. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 12
13 Turismen er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud Gns. Allinge-Sandvig 1 3 Billund 3 Blokhus 1 Blåvand Henne 1 2 Ebeltoft 2 Fanø 1 3 Gilleleje 1 3 Hvide Sande/Søndervig 1 3 Klitmøller/Vorupør 7% Løkken Lønstrup Marielyst % 2 2 Møn 1 3 Rømø 2 3 Rørvig Skagen Svendborg % Sønderborg % % 3 30% % 4 4,27 3,72 4,5 3,71 3,72 4,23 4,05 4 4,28 4,12 4,26 4,2 4,21 3,96 3,75 4,12 4,13 4 4, % 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til spørgsmålet om, hvorvidt turismen er med til at skabe kulturliv og aktivitetstilbud i lokalområdet angiver 73 % af respondenterne enten 5 (helt enig; 44 %) og 4 (29 %) (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). Blot 8 % angiver 2 (5 %) eller 1 (helt uenig; 3 %). Dog når andelen af helt enige ikke samme høje procenter som de tre udsagn, som opnår de højeste scorer i forhold til turismens betydning for lokalområdet. Blokhus udmærker sig dog, idet hele 71 % af respondenterne er helt enige i, at turismen er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud. Også Hvide Sande/Søndervig (4,28) og Allinge-Sandvig opnår en højere enighedsscore end landsgennemsnittet. Modsat angiver de adspurgte borgere i Billund (3,72), Blåvand (3,71), Henne (3,72) og på Rømø (3,75) en lavere score for enighed med udsagnet. Områderne med laveste scorer afspejler dog stadig en vis grad af enighed og undersøgelsen giver da heller ikke svar på, hvad årsagen til den lavere score måtte være. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 13
14 Turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger Gns. Allinge-Sandvig ,71 Billund , Blokhus ,24 Blåvand ,51 52 Henne 30% 2 3,36 53 Ebeltoft 7% 2 30% 30% 3,68 Fanø ,56 Gilleleje 1 30% 2 1 3,16 Hvide Sande/Søndervig 3 3, Klitmøller/Vorupør 3,58 Løkken Lønstrup % 4 3,91 3,95 55 Marielyst ,84 Møn 7% 7% 3 30% 3,64 Rømø ,12 54 Rørvig Skagen % 3,53 4,12 Svendborg Sønderborg ,32 3, % 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til udsagnet om, at turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger svarer godt halvdelen (51 %) enten 5 (helt enig; 27 %) eller 4 (24 %), mens 18 % af respondenter angiver 1 (helt uenig; 6 %) eller 2 (12 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Der altså en vis enighed i, at turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger, om end dette udsagn scorer lavere enighed end de øvrige udsagn omkring turismens betydning. Fire nordjyske lokalområder skiller sig imidlertid ud, idet respondenterne her er mere enige end gennemsnittet. Således er 55 % af de adspurgte borgere i Blokhus helt enige i, at turisme er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygningerne, mens det samme gør sig gældende for henholdsvis 50 % i Skagen, 45 % i Lønstrup og 40 % i Løkken. Derimod afgives der lavere enighedsscorer på Rømø (3,12), i Gilleleje (3,16) og i Svendborg (3,32), hvor hhv. 9 %, 16 % og 20 % er helt enige. Endvidere svarer 12 % i Blåvand og 11 % på Rømø at de er helt uenige i, at turismen er årsag til forskønnelse og vedligeholdelse. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 14
15 Turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet Gns. Allinge-Sandvig Billund 2 80% 6 4,75 4, Blokhus 8 4,75 Blåvand 87% 4,77 52 Henne 1 7 4,57 53 Ebeltoft 1 80% 4,74 Fanø 9 4,87 Gilleleje 7% 6 4,51 Hvide Sande/Søndervig 1 8 4, Klitmøller/Vorupør 6 4,48 Løkken 80% 4,75 Lønstrup 8 4,85 55 Marielyst 7 4,65 Møn 80% 4,73 Rømø 7 4,65 54 Rørvig 8 4,72 Skagen 1 7 4,7 Svendborg 3 4 4,2 151 Sønderborg 37% 47% 4,25 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Når respondenterne bedes angive, hvor enige de er i, at turismen er en vigtig indtægtskilde for deres lokalsamfund, angiver hele 88 % enten 5 (helt enig; 65 %) eller 4 (23 %). Kun 3 % svarer 1 (helt uenig; 1 %) eller 2 (2 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Samlet set synes der således at være en meget høj enighed hos lokalbefolkningen i det pågældende udsagn. En række områder afviger dog fra gennemsnittet ved at have en endnu højere enighedsscore. På Fanø svarer hele 91 %, at de er helt enige i, at turismen er en vigtig indtægtskilde og opnår dermed et gennemsnit på 4,87. Tilsvarende høje enighedsscorer gør sig gældende i Lønstrup (4,85), Hvide Sande/Søndervig (4,83) og Ebeltoft (4,74). Derimod har Billund, Klitmøller/Vorupør, Svendborg og Sønderborg en lavere score, omend der også her udtrykkes en høj grad af enighed i, at turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 15
16 Turismen skaber job i området Gns. Allinge-Sandvig 1 7 4,68 Billund Blokhus ,58 4, Blåvand Henne Ebeltoft 1 Fanø 1 87% ,71 4,79 4,63 4, Gilleleje 3 4 4,25 Hvide Sande/Søndervig 8 4, Klitmøller/Vorupør 7% 1 50% 4,17 Løkken 1 77% 4,59 Lønstrup 7 4,6 55 Marielyst 1 6 4,57 Møn 2 5 4,26 Rømø 7 4,62 54 Rørvig 6 4,52 Skagen 7% 1 7 4,55 Svendborg , Sønderborg 1 5 4,29 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I relation til turismens betydning for jobskabelse i de områder, der indgår i undersøgelsen, angiver 83 % af respondenterne på landsplan (jf. tabel fra landsanalysen), at de er enige/helt enige i (5=helt enig; 60 % eller 4; 23 %). Kun 4 % svarer enten 1 (helt uenig; 2 %) eller 2 (2 %). Samlet afgives dermed en score på 4,50 og der synes altså overvejende stor enighed med udsagnet. En række områder skiller sig igen ud ved, at respondenterne udtrykker endnu større enighed. Dette gælder især for Blåvand, Blokhus og Hvide Sande Søndervig, hvor mere end 80 % er helt enige i, at turisme skaber job i området. Men også i Allinge-Sandvig (4,68), Henne (4,79) og på Fanø (4,74) angives højere enighedsscore end gennemsnittet. Omvendt ses en lavere score for Svendborg (4,08), Klitmøller/Vorupør (4,17), Gilleleje (4,25), Møn (4,26), og Sønderborg (4,29), om end det også her må konkluderes, at der er en høj grad af enighed i, at turismen skaber job i området. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 16
17 Andre positive effekter af turisme Foruden de opstillede udsagn vedrørende turismens betydning, er respondenterne også blevet spurgt, om de oplever andre positive effekter af turismen (åbne svar). Dette har resulteret i 626 kommentarer. Nedenfor præsenteres kategoriseret de hyppigste svar på tværs af lokalområderne. Langt størstedelen af kommentarerne tegner et billede af, at turismen er med til at skabe mere liv, aktivitet og god stemning, og derfor i høj grad anses for at have en positiv afsmitning på byen og lokalområdet. H erudover fremhæver flere respondenter, at turismen giver mulighed for at opbygge sociale relationer på tværs af kulturer, udvikle sprogkundskaber og skabe øget bosætning i lokalområdet. Turismen nævnes også som en faktor, der er med til at sikre vedligeholdelse af offentlige naturområder og infrastruktur samt tilføre byen bedre handlemuligheder grundet et større udbud af butikker. Sidst, men ikke mindst, understreger nogle respondenter atter turismens økonomiske betydning i kraft af øget beskæftigelse, hvor enkelte endda påpeger, at turismen udgør lokalsamfundets eksistensgrundlag. Aktivitet, liv og stemning Der er liv og stemning Turisterne skaber liv i området Liv og dynamik i byen Det glade byliv - for turister er oftest glade og tilfredse og det kan vi kun være fornøjede med Skaber liv Flere aktiviteter og muligheder Kulturudveksling og sociale relationer Kulturmøde og mangfoldighed, mødet med andre mennesker og kulturer Møder mange forskellige mennesker. Det udvider horisonten Økonomi og beskæftigelse God for økonomien /beskæftigelsen Holder liv i området. Eksistensberettigelse Vedligeholdelse og infrastruktur Vejene bliver vedligeholdt Naturen, bliver vedligeholdt via vandrestier og cykelstier Bedre busforbindelser Bedre og flere butikker Sprogkundskaber Bosætning Lange åbningstider Bedre forretninger og bedre tilbud Sprog, man snakker med folk fra andre lande. Dejligt at gå ned i Brugsen og høre, at der er en masse tosprogede. Liv, i området som skaber tilflyttere Tilflyttere, mange vil gerne bo på øerne LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 17
18 2.3. Gener ved turismen I hvilken grad generer følgende forhold dig Gns. Parkeringsproblemer ,07 Mængden af trafik ,21 Mængden af affald ,69 Slid på naturen 3 3,84 Støj ,10 Overdreven skiltning, flag, m.v ,19 Forstyrrelse af dyrelivet ,03 Trængsel på offentlige arealer 4 3,88 Turisternes adfærd generelt % 4,15 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Med hensyn til eventuelle gener ved at have turister i lokalområdet, er der blandt respondenterne overvejende tendens til, at de kun i lav grad føler sig generet. De ting, hvor respondenterne i højeste grad angiver at være generet, vedrører parkeringsproblemer og mængden af trafik, som henholdsvis 37 % og 30 % af respondenterne angiver som en gene (4) eller meget stor gene (5) ved turismen. Dog kan det siges, at selv på disse områder, føler respondenterne sig generelt kun generet i nogen grad. For disse aspekter ses også relativt store forskelle lokalområderne imellem. Således angiver respondenterne i Svendborg, Sønderborg og Billund at de er mindre generet af trafik og parkeringsproblemer, mens de adspurgte borgere i Blåvand, Rørvig og Skagen føler sig mest generet. På de efterfølgende sider gennemgås de lokale besvarelser i forhold til gener relateret til infrastruktur (parkering og trafik), bymiljøer (affald, støj, skiltning, trængsel), brug af naturen (slid og forstyrrelse) og turisternes adfærd generelt Gener ved infrastrukturen: Parkering og trafik Af den samlede landsanalyse fremgår det, at 37 % af respondenterne svarer enten 1 (meget stor gene; 19 %) eller 2 (18 %) og dermed føler sig generet af parkeringsproblemer i området på grund af turisme. Samti- LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 18
19 dig er andelen af respondenter, der ikke føler sig generet, tilsvarende høj, idet 40 % svarer enten 4 (16 %) eller 5 (ingen gene; 24 %) til samme spørgsmål. Der ses altså en relativ stor spredning i svarafgivelserne. Set i forhold til respondenternes afhængighed af indtægter fra turisme, ses en tendens til, at de respondenter, der er angiver at være meget afhængige, føler sig mere generet af parkeringsproblemerne. Her svarer 27 %, at dette udgør en meget stor gene. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Parkeringsproblemer Gns. Allinge-Sandvig 3 2 3,05 Billund 7% 1 3 3, Blokhus 3 3,48 Blåvand ,75 52 Henne 2 1 3,11 53 Ebeltoft 2 2 2,86 Fanø ,89 Gilleleje 37% ,42 Hvide Sande/Søndervig 1 3, Klitmøller/Vorupør ,04 Løkken 1 1 3,22 Lønstrup ,47 55 Marielyst ,14 Møn 1 30% 1 30% 3,44 Rømø 2 4 4,06 54 Rørvig 40% 1 2,35 Skagen ,52 Svendborg 1 2 3, Sønderborg 7% 2 3,36 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Ser man på de lokale besvarelser fremgår det, at respondenterne i flere områder synes mindre generede af parkeringsproblemer end landsgennemsnittet antyder. Særligt på Rømø synes de lokale at være mindre generet af parkeringsforholdene, idet hele 72 % svarer enten 4 eller 5 (=ingen gene). Også i andre lokalområder angiver en større andel at parkering ikke udgør en gene; det gælder for Billund (52 %), Blokhus (53 %), Møn (46 %), Svendborg (51 %) og Sønderborg (44 %). Andelen af respondenter, der føler sig meget generet af parkeringsproblemer, er samtidig meget lav i tre af disse områder: henholdsvis Rømø (4 %) samt i Billund og Sønderborg (begge 7 %). LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 19
20 Modsat udtrykker flere respondenterne end gennemsnittet, at parkeringsproblemer udgør en gene eller meget stor gene i Gilleleje (58 %), Lønstrup 60 %), Rørvig (63 %)og Skagen (56 %). I hvilken grad generer følgende forhold dig: Mængden af trafik Allinge-Sandvig 7% Billund 7% Blokhus Blåvand Henne Ebeltoft Fanø Gilleleje Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør Løkken Lønstrup Marielyst Møn Rømø % Rørvig Skagen Svendborg 1 Sønderborg % Gns. 3,31 3,28 2,75 2,6 2,92 2,66 3,06 2,57 2,50 3,3 3,12 2,62 2,96 3,3 3,21 2,42 2,65 3,68 3, % 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I forhold til gener ved mængden af trafik viser den samlede landsanalyse, som ved parkeringsproblemer, en relativ stor spredning af positive/negative besvarelser, idet 30 % svarer enten 1 (meget stor gene; 14 %) eller 2 (16 %), mens 42 % svarer 4 (19 %) eller 5 (ingen gene; 23 %). Dog synes der at være en tendens til at respondenterne i flere lokalområder føler sig generet af trafikmængden. De største gener ved trafikmængden oplever respondenterne i Blokhus, Blåvand, Henne, Ebeltoft, Gilleleje, Hvide Sande/Søndervig, Lønstrup, Rørvig og Skagen, hvor % af respondenterne giver udtryk for gene eller meget stor gene. Omvendt angiver respondenterne i Allinge-Sandvig, Billund, Klitmøller/Vorupør, Møn, Svendborg og Sønderborg i gennemsnit mindre gene som følge af trafikmængden. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 20
21 Gener i bymiljøet: Affald, støj, skiltning og trængsel Foruden de infrastrukturelle aspekter, opstiller undersøgelsen fire øvrige parametre, der primært relaterer sig til lokalområdernes bymiljø: mængden af affald, støj, overdreven skiltning og trængsel på offentlige arealer. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Mængden af affald Gns. Allinge-Sandvig ,89 Billund Blokhus 1 3 3,78 Blåvand 1 3,29 52 Henne ,81 53 Ebeltoft 2 3,55 Fanø 2 4 3,96 Gilleleje 7% 2 3,41 Hvide Sande/Søndervig 1 4 3, Klitmøller/Vorupør ,83 Løkken 30% 3,54 Lønstrup 1 3 3,78 55 Marielyst % 3,47 Møn 2 3 3,89 Rømø 7% ,36 54 Rørvig ,46 Skagen ,43 Svendborg 1 4 3, Sønderborg ,7 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Over halvdelen (56 %) af respondenterne på landsplan angiver enten 5 (ingen gene; 35 %) eller 4 (21 %) i forhold til gener ved mængden af affald (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). Modsat vurderer 18 % generne til 1 (meget stor gene; 6 %) eller 2 (12 %). det samlede landsresultat hælder dermed mod, at mængden af affald kun i mindre grad udgør en gene for lokalbefolkningen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 21
22 For en række områder gælder det, synes respondenterne mindre generet af mængden af affald. Dette gælder for Billund, Fanø og Hvide Sande/Søndervig, hvor hhv. 72 %, 66 % og 62 % svarer engen 5 (=ingen gene) eller 4. Til gengæld fremstår respondenterne i Blåvand, Gilleleje, Rømø, Rørvig og Skagen mere generet på grund af mængden af affald i lokalområdet. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Støj Gns. Allinge-Sandvig 7% 1 4 4,03 Billund 4 4,1 104 Blokhus 4 4 Blåvand 1 3 3,56 52 Henne 1 5 4,02 53 Ebeltoft 7% 2 37% 3,84 Fanø 1 6 4,43 Gilleleje ,87 Hvide Sande/Søndervig 1 4 4, Klitmøller/Vorupør 5 4,22 Løkken 2 4 4,01 Lønstrup ,22 55 Marielyst 7% 2 4 3,93 Møn 7% 1 6 4,25 Rømø 7% ,87 54 Rørvig Skagen Svendborg Sønderborg ,83 3,55 4, ,32 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til spørgsmålet om hvor generet respondenterne er af støj, angiver hele 73 % i den samlede landsanalyse enten 5 (ingen gene; 52 %) eller 4 (21 %), mens kun 11 % svarer 1 (meget stor gene; 5 %) eller 2 (6 %) (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). I gennemsnit synes respondenterne dog kun i lav grad generet af støj på grund af turisme. Blandt dem med erhvervsmæssig tilknytning til turisme (jf. respondentprofil) oplever de respondenter, hvor mindst én i husstanden arbejder på restaurant, café, iskiosk eller lignende, samt dem der arbejder inden for håndværksfag, mere gene ved støj. Således angiver de i gennemsnit scorer på henholdsvis 3,83 og 3,75. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 22
23 Sammenlignes de forskellige lokalområder ses en mindre grad af gene på grund af i følgende lokalområder: Fanø, Møn, Svendborg og Sønderborg. Derimod synes respondenterne i Blåvand, Ebeltoft, Rørvig og Skagen at være mere generet af støj end landsgennemsnittet. Overordnet set angiver de dog også kun støjgener i meget begrænset omfang. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Overdreven skiltning, flag, m.v. Gns. Allinge-Sandvig 2 4 4,08 Billund 60% 4, Blokhus 4 3,89 Blåvand 3 3,77 52 Henne 2 5 4,19 53 Ebeltoft 1 4 3,95 Fanø 2 5 4,25 Gilleleje 1 5 4,18 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør ,01 Løkken ,15 Lønstrup 4 4,05 55 Marielyst 2 4 3,95 Møn 1 57% 4,21 Rømø 7% 5 4,19 54 Rørvig ,03 Skagen 7% 47% 3,89 Svendborg Sønderborg ,32 4, % 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Over halvdelen af respondenterne (54 %) i den samlede landsanalyse (jf. tidligere tabel) angiver, at de slet ikke er generet af overdreven skiltning, flag mv. Yderligere 21 % angiver 4 på en skala fra 1-5 for, hvor generede de er af dette, hvorimod kun 9 % angiver 1 (meget stor gene; 3 %) eller 2 (6 %). Samlet set kan respondenterne dermed siges kun i mindre grad at være generet af overdreven skiltning, flag mv. Svendborg og Sønderborg skiller sig ud blandt lokalområderne i kraft af, at respondenterne her i endnu mindre grad syner at være generet af overdreven skiltning, flag mv. Dette bør igen ses i lyset af byernes størrelse og karakter som helårsbyer i modsætning til de udprægede feriebyer i undersøgelsen. Derimod synes generne ved skiltning større i henholdsvis Blokhus, Blåvand og Skagen, hvor en lidt større andel af LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 23
24 respondenterne angiver 1 (=meget stor gene) eller 2 samtidig med at færre svarer angiver at dette ikke udgør en gene (4 eller 5). Igen skal det understreges at lokalbefolkningen også disse områder kun i lav grad synes generet af overdreven skiltning, flag mv. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Trængsel på offentlige arealer Gns. Allinge-Sandvig ,14 Billund 1 4 4, Blokhus 3 3,75 Blåvand 2 3 3,5 52 Henne ,08 53 Ebeltoft 1 1 3,46 Fanø ,7 Gilleleje % 3,53 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør 2 3 3,82 Løkken 2 40% 3,81 Lønstrup ,58 55 Marielyst ,66 Møn 1 4 3,89 Rømø 1 4 3,7 54 Rørvig ,41 Skagen 1 30% 2 3,48 Svendborg 7% , Sønderborg 1 5 4,19 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I forhold til spørgsmålet omkring eventuelle gener grundet trængsel på offentlige arealer som følge af turisternes tilstedeværelse, angiver 65 % i den samlede landsanalyse (jf. tidligere tabel) enten 5 (ingen gene; 42 %) eller 4 (23 %). Modsat er der 14 %, som angiver 1 (meget stor gene; 6 %) eller 2 (9 %). Undersøgelsen indikerer dermed at lokalbefolkningen kun i mindre grad føler gene i forbindelse med trængsel på offentlige arealer. Når områderne sammenlignes fremgår det, at enkelte områder er endnu mindre generet af trængsel end landsgennemsnittet. Dette gælder især Svendborg og Sønderborg men også i Allinge-Sandvig og Billund synes trængsel at udgøre en mindre gene end på i de øvrige lokalområder. Derimod synes respondenterne LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 24
25 på nogle af lokalområder i højere grad at være generet. Det gælder Ebeltoft, Gilleleje, Hvide Sande/Søndervig, Rørvig og Skagen, men da gennemsnitscoren for dem alle ligger væsentligt over 3, kan også de siges kun i mindre grad at være generet af trængsel Gener i forhold til brug af naturen: Slid og forstyrrelse af dyrelivet I hvilken grad generer følgende forhold dig: Slid på naturen Gns. Allinge-Sandvig 2 3 3,79 Billund 4 4, Blokhus ,74 Blåvand 2 3,2 52 Henne ,71 53 Ebeltoft 7% 3 3 3,74 Fanø 2 30% 3,69 Gilleleje ,76 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør 3 2 3,67 Løkken 1 37% 3,66 Lønstrup 3 3,67 55 Marielyst 3 3 3,83 Møn 3 3,87 Rømø 3,25 54 Rørvig 3 3,62 Skagen ,59 Svendborg 2 4 4, Sønderborg 7% 4 3,96 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til spørgsmålet om hvorvidt respondenterne er generet af slid på naturen, svarer 61 % enten 5 (ingen gene; 38 %) eller 4 (23 %) (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). Blot 12 % svarer 1 (meget stor gene; 4 %) eller 2 (9 %). Overordnet set føler respondenterne altså kun i mindre grad generet af slid på naturen. I Billund, Svendborg og Sønderborg angiver respondenterne at være endnu mindre generet af slid på naturen. Derimod antyder besvarelserne fra især Blåvand, Hvide Sande/Søndervig, Rømø og til dels Skagen, at lokalbefolkningen her er mere generet af slid på naturen, idet en større andel end gennemsnittet angiver 1 (meget stor gene) eller 2. Dog er spredningen i besvarelserne på disse områder stor og en stor procentdel LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 25
26 svarer at de ingen gene føler. Derfor synes slid på naturen også disse områder kun i mindre grad at medføre gene hos lokalbefolkningen. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Forstyrrelse af dyrelivet Gns. Allinge-Sandvig 1 4 4,06 Billund 60% 4, Blokhus 2 4 3,98 Blåvand % 3,55 52 Henne 2 4 3,86 53 Ebeltoft 2 3 3,83 Fanø 7% 2 3 3,86 Gilleleje 47% 4,07 Hvide Sande/Søndervig 1 4 3, Klitmøller/Vorupør 3 40% 4,07 Løkken ,97 Lønstrup 7% Marielyst 7% 3 3,82 Møn ,83 Rømø ,25 54 Rørvig 3 3 3,65 Skagen 7% ,93 Svendborg 7% , Sønderborg 1 5 4,2 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I forhold til gener på grund af turisternes forstyrrelse af dyrelivet, angiver 67 % af de adspurgte borgere på tværs af lokalområderne enten, at de slet ikke er generet (5; 46 %) eller 4 (21 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Modsat svarer 10 % enten 1 (meget stor gene, 4 %) eller 2 (6 %). Samlet set må respondenterne derfor betegnes kun i lav grad at være generet i forhold til forstyrrelse af dyrelivet. Sammenlignes de forskellige lokalområder ses det, at respondenterne fra Billund, Svendborg og Sønderborg igen har angivet en lavere grad af gene, og de er således i endnu mindre grad generet på begge de opstillede spørgsmål om gener relateret til turisternes brug af naturen. Omvendt synes en større del af respondenterne i Blåvand og på Rømø at føle sig generet eller meget generet på grund af forstyrrelser af dyrelivet. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 26
27 Gener ved turisternes adfærd generelt I hvilken grad generer følgende forhold dig: Turisternes adfærd generelt Gns. Allinge-Sandvig 2 4 4,05 Billund Blokhus 1 Blåvand Henne Ebeltoft % 30% 2 50% ,24 4,24 3,79 4,26 4, Fanø 2 4 4,04 Gilleleje 1 40% 3,91 Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør ,07 4, Løkken % 4,29 Lønstrup 3 5 4,38 55 Marielyst ,06 Møn 1 5 4,31 Rømø 3 37% 2 3,74 54 Rørvig 1 3 3,68 Skagen 1 3 3,61 Svendborg 7% 6 4, Sønderborg 3 5 4,31 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Når respondenterne spørges til, i hvilken grad de føler sig generet af turisternes adfærd generelt, svarer hele 76 % enten 5 (ingen gene; 47 %) eller 4 (29 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Omvendt svarer kun 7 % enten 1 (meget stor gene; 2 %) eller 2 (5 %). Respondenterne i den samlede landsanalyse føler sig dermed kun i lav grad generet af turisternes adfærd generelt, hvilket også understøttes af ovenstående resultater af specifikke turismerelaterede gener. Ses der på besvarelserne fra de enkelte lokalområder, fremgår det, at respondenterne i fem områder i endnu mindre grad føler sig generet af turisternes adfærd generelt. Dette gælder Løkken, Lønstrup, Møn, Svendborg og Sønderborg. Der er ligeledes fem områder, som opnår lavere gennemsnitsscorer og dermed kan siges at være mere generet af turisternes adfærd end landsgennemsnittet. Dette gælder Blåvand, Gilleleje, Rømø, Rørvig og Skagen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 27
28 Andre gener som følge af turisme Foruden de lukkede svarkategorier, er respondenterne også blevet spurgt, om de oplever andre turismerelaterede gener (åbne svar). Dette har frembragt i alt 197 supplerende kommentarer. Nedenfor præsenteres de kategoriske gener som nævnes hyppigst på tværs af lokalområderne. Til trods for de positive tendenser påvist i ovenstående besvarelser angiver flere respondenter, at de oplever en række gener som følge af turisternes generelle adfærd. Særligt fremstår turisternes følelse af ejerskab for stedet og hensynsløse opførsel som et problem hos flere af de adspurgte borgere. Også trafikale problemer toner frem som et gennemgående tema for kommentarerne, hvor manglende infrastruktur, trængsel på vejene og turisternes trafikale adfærd nævnes som de hyppigste årsager. Flere respondenter oplever derudover gener i forbindelse med indkøb, grundet trængsel (kø) eller mangelfuldt vareudbud i højsæsonen samt problemer som følge af de hunde, turisterne har med på ferie. Foruden de opstillede kategorier angiver enkelte respondenter, at de føler sig generet på grund af trængsel på offentlige steder (fx stranden), den sæsonbetonede turisme (fx alt er lukket om vinteren), turisternes manglende sprogkundskaber (kan ikke tale engelsk), manglende vedligeholdelse samt larm på grund turistrundflyvninger i helikopter. Turisternes adfærd Ejerforhold, tyskerne føler at de ejer stranden Festlarm om natten, især druk og især blandt unge Turisterne er arrogante Adfærd, slagsmål, smadret glas flasker, general provokerende adfærd især unge turister Nordmænd er frække i butikkerne, har ingen manerer og masser sig frem alle steder - og giver heller ingen drikkepenge Privatejendom, problem at folk, går ind, hvor der står 'privat' og tisser i ens potteplanter Trafik: infrastruktur og turistadfærd Infrastruktur, trafikale flaskehalse på vejene i området indenfor sæsonen Færgekøen, alt for lang i sæsonen Smalle veje som bliver brugt af turistbusser Fart, turister kører stærkt Turister overholder ikke færdselsregler (reglerne synes ikke at gælde dem) Butikker: trængsel og overbelastning For lange køer i butikkerne Mangel på dagligvarer i højsæsonen Handler i nabobyen om sommeren da der er enorme køer i selve Ebeltoft. Hunde Problemer med løsgående hunde og deres affald (selv hundeposer med lort i smides bagefter bare fra sig) Nogle tyske turister kan ikke forstå at hunden skal være i snor Alt for mange hunde LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 28
29 2.4. Den offentlige turismeindsats og de lokales indflydelse Synes du, at der i dag gøres for meget, tilpas eller for lidt fra offentlig side for at tiltrække turister til [område]? Total % 40% 60% 80% 100% Alt for meget For meget Tilpas For lidt Alt for lidt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Foruden betydningen af turismen samt genere relateret til turisternes tilstedeværelse kigger undersøgelsen også på lokalbefolkningens holdning til det offentliges indsats for at tiltrække turister til områder samt hvorvidt de føler de har indflydelse på de beslutninger som træffes omkring turisme. Over halvdelen af respondenterne (56 %) angiver, at der gøres en tilpas indsats fra offentlig side for at tiltrække turister til lokalområderne. Dog synes 35 % samtidig at der enten gøres for lidt (27 %) eller alt for lidt (8 %), mens kun 4 % svarer, at der gøres for meget (3 %) eller alt for meget (1 %). De respondenter, der svarer, at deres husstande er meget afhængige af indtægter fra turismen, angiver i højere grad (46 %) end gennemsnittet, at der gøres for lidt eller alt for lidt for at tiltrække turister til deres område. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 29
30 Synes du, at der i dag gøres for meget, tilpas eller for lidt fra offentlig side for at tiltrække turister til [område]? Allinge-Sandvig 4 4 7% Billund Blokhus 6 Blåvand 5 52 Henne 60% 53 Ebeltoft 5 2 7% Fanø 3 40% 1 Gilleleje 60% Hvide Sande/Søndervig 60% Klitmøller/Vorupør 6 Løkken 50% 2 1 Lønstrup Marielyst 50% 1 Møn 5 3 Rømø 4 3 7% 54 Rørvig 6 1 Skagen 6 7% Svendborg 47% Sønderborg 5 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alt for meget For meget Tilpas For lidt Alt for lidt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Allinge-Sandvig, Fanø, Rømø og Svendborg adskiller sig fra de øvrige lokalområder, idet flere svarer, at der gøres for lidt/alt for lidt (hhv. 53 %, 58 %, 48 % og 48 %). Modsat giver en lidt større andel af respondenter i Blåvand, Henne, Hvide Sande/Søndervig, Marielyst og Skagen udtryk for at der gøres for meget/alt for meget for at tiltrække turister til området. I Billund, Blokhus, Rørvig og Skagen er der flere end gennemsnittet, der mener at den offentlige indsats er tilpas, idet % af respondenter svarer dette. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 30
31 Synes du, at kvaliteten af den indsats, der fra offentlig side gøres for at tiltrække turister til [område] er god eller dårlig? Total 4 1 7% % 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken/eller Dårlig Meget dårlig Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Over halvdelen (52 %) af respondenterne synes, at kvaliteten af den indsats, der fra offentlig side gøres for at tiltrække turister til deres område er enten god (43 %) eller meget god (9 %). Omvendt svarer 17 %, at de mener indsatsen er dårlig (14 %) eller sågar meget dårlig (3 %). Blandt dem, hvis husstand er meget afhængige af indtægter fra turisme, angiver hele 27 %, at indsatsen er dårlig/meget dårlig, hvilket synes at understøtte ovennævnte resultater, der viser, at disse respondenter mener, der gøres for lidt fra offentlig side. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 31
32 Synes du, at kvaliteten af den indsats, der fra offentlig side gøres for at tiltrække turister til [område] er god eller dårlig? Allinge-Sandvig Billund Blokhus % Blåvand Henne Ebeltoft 3 1 Fanø 3 Gilleleje 3 Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør Løkken 1 50% 1 Lønstrup Marielyst 3 1 Møn % Rømø 1 54 Rørvig 47% Skagen 50% 1 Svendborg 3 3 7% 151 Sønderborg 7% 50% 2 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget god God Hverken/eller Dårlig Meget dårlig Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) For en række områder gælder det, at en endnu større andel af respondenterne svarer at den offentlige turismeindsats er god/meget god. Dette gælder Billund (64 %), Blokhus (63 %), Hvide Sande/Søndervig (66 %) og Skagen (72 %). Omvendt er der en række områder, hvor flere end gennemsnittet svarer, at kvaliteten af det offentliges indsats for at tiltrække turister er dårlig eller meget dårlig. På Fanø svarer 44 % af respondenter således, at den offentlige indsats er dårlig/meget dårlig, mens 35 % på Rømø og 26 % i Svendborg svarer dette. Det bør umiddelbart ses i relation til, at respondenterne i de samme tre byer i højere grad end gennemsnittet ønsker en større indsats, som det fremgik af foregående lokalopdelte diagram. I Hvide Sande/Søndervig og LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 32
33 Rørvig er der derimod færre end gennemsnittet, der anser indsatsen som dårlig/meget dårlig (hhv. 7 % og 12 %) mens Skagen viser samme tendens, idet 73 % betegner den offentlige indsats som god / meget god. Synes du, at du i dag har stor eller lille mulighed for at påvirke beslutninger omkring turismen i [område]? Gns. Total 40% 2 2, % 40% 60% 80% 100% 1 - ingen mulighed meget stor mulighed Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Til spørgsmålet omkring medindflydelse på beslutninger omkring turismen svarer kun 4 % i den samlede landsanalyse, at de har meget stor mulighed for at påvirke beslutningerne i deres område (5), hvorimod hele 40 % svarer, at de ingen mulighed har (1). Respondenterne giver således udtryk for, at de kun i lav grad har mulighed for at påvirke disse beslutninger. De husstande, der angiver at være meget afhængige af indtægter fra turisme, synes i højere grad at have mulighed for at påvirke turismerelaterede beslutninger. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 33
34 Synes du, at du i dag har stor eller lille mulighed for at påvirke beslutninger omkring turismen i [område]? Gns. Allinge-Sandvig 40% 2 1 2,04 Billund 3 3 1, Blokhus 2 2,5 Blåvand 50% 2 1,8 52 Henne 4 1 1,77 53 Ebeltoft 40% 2 1,97 Fanø ,32 Gilleleje 4 2 7% 1,98 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør 1 2 2,71 Løkken 2 2 7% 2,39 Lønstrup ,34 55 Marielyst 3 1 2,29 Møn 2,33 Rømø 4 2 1,94 54 Rørvig 4 1 1,97 Skagen ,09 Svendborg , Sønderborg 50% 1,82 0% 40% 60% 80% 100% 1 - ingen mulighed meget stor mulighed Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I en række lokalområder angiver respondenterne en lavere score end landsgennemsnittet. Dermed synes lokalbefolkningen i disse områder tilsyneladende, at de i endnu mindre grad har mulighed for at påvirke beslutningerne omkring turisme. Dette gælder for Billund, Blåvand, Henne og Sønderborg, hvor hhv. 72 %, 71 %, 69 % og 67 % svarer 1 (=ingen mulighed) eller 2 på spørgsmålet. Omvendt skiller Blokhus (2,50), Klitmøller/Vorupør (2,71) og Løkken (2,39) sig ud ved, at respondenterne i højere grad synes, de har mulighed for at påvirke beslutninger. Dog er der forholdsvis mange respondenter, der svarer 1 (ingen mulighed) eller 2, hvilket antyder, at der også her er en opfattelse blandt flere af de lokale borgere af, at de kun har forholdsvis lav indflydelse. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 34
35 2.5. Holdninger til antallet af turister Ville du foretrække, at antallet af turister i [område] steg, faldt eller forblev det samme? Total % 40% 60% 80% 100% Steg meget Steg Forblev det samme Faldt Faldt meget Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Over halvdelen af respondenterne (55 %) på tværs af lokalområderne ville foretrække, at antallet af turisterne i deres område enten steg (38 %) eller steg meget (17 %). Dog er der samtidig 42 %, der foretrækker, at antallet forbliver det samme som i dag, hvorimod kun 3 % gerne så, at antallet faldt (2 %) eller faldt meget (1 %). Undersøgelsen kunne således indikere en splittelse mellem et lille flertal i lokalbefolkningen, som foretrækker, at der kommer flere turister, og den relative store del af borgere, som måske føler en vis mætning i antallet, idet de giver udtryk for at være tilfredse med det antal turister, som allerede kommer i området. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 35
36 Ville du foretrække, at antallet af turister i [område] steg, faldt eller forblev det samme? Allinge-Sandvig 4 2 Billund 2 47% 104 Blokhus 3 50% Blåvand 6 52 Henne Ebeltoft 3 50% Fanø 3 3 Gilleleje 3 4 Hvide Sande/Søndervig % 131 Klitmøller/Vorupør 47% 3 Løkken % Lønstrup Marielyst Møn 3 40% Rømø Rørvig 67% Skagen 2 67% Svendborg Sønderborg % 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Steg meget Steg Forblev det samme Faldt Faldt meget Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Ud fra de lokale besvarelser fremgår det, at en større andel af respondenterne i Allinge-Sandvig, Billund, Klitmøller/Vorupør, Svendborg og Sønderborg foretrækker at antallet af turister steg eller steg meget (hhv. 70 %, 71 %, 62 %, 71 % og 65 %). Omvendt er der færre i Blåvand, Henne, Lønstrup, Rørvig og Skagen, der svarer dette (hhv. 25 %, 34 %, 33 %, 27 % og 25 %). For dem alle gælder det dog, at de lavere andele skyldes, at flere foretrækker, at antallet af turister forbliver det samme (hhv. 62 %, 58 %, 64 %, 67 % og 67 %). I Blåvand skiller sig endvidere ud ved at 14 % af respondenter ønsker, at antallet af turister i området faldt eller faldt meget. Man kan derfor muligvis tale om, at der i disse ferieområder er en følelse af mætning i forhold til antallet af turister. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 36
37 Hvis antallet af turister i [område] steg, ville du så foretrække, at denne stigning kom inden for sommersæsonen, uden for sommersæsonen eller lige meget inden og uden for sæsonen? Total 7% 60% % 40% 60% 80% 100% Udelukkende inden for sæsonen Lige meget inden for og uden for sæsonen Udelukkende uden for sæsonen Primært inden for sæsonen Primært uden for sæsonen Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Såfremt antallet af turister skulle stige svarer 60 %, at de foretrækker, at stigningen sker lige meget inden for og uden for sæsonen. Dog er der 29 %, som foretrækker, at en eventuel stigning primært (21 %) eller udelukkende (8 %) sker uden for sæsonen, mens 10 % svarer, at de helst ser en stigning enten primært (7 %) eller udelukkende (3 %) inden for sommersæsonen, LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 37
38 Hvis antallet af turister i [område] steg, ville du så foretrække, at denne stigning kom inden for sommersæsonen, uden for sommersæsonen eller lige meget inden og uden for sæsonen? Allinge-Sandvig Billund Blokhus Blåvand 1 Henne Ebeltoft Fanø Gilleleje 7% 1 Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør Løkken Lønstrup Marielyst 7% Møn 1 Rømø 7% Rørvig 7% Skagen Svendborg % % % 7% Sønderborg 77% 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udelukkende inden for sæsonen Lige meget inden for og uden for sæsonen Udelukkende uden for sæsonen Primært inden for sæsonen Primært uden for sæsonen Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Særligt i Allinge-Sandvig, Ebeltoft, Rømø, Rørvig og Skagen er der flere, som primært eller udelukkende foretrækker, at en stigning i turister sker uden for sommersæsonen (ml. 48 % og 59 %). Så specielt i disse områder kan der muligvis være en tendens til at lokalbefolkningen føler en mætning i forbindelse med antallet af turister i den absolutte højsæson. Modsat er der færre i Marielyst, Møn, Svendborg og Sønderborg, der foretrækker, at en stigning primært eller udelukkende sker uden for sæsonen (hhv. 23 %, 24 %, 18 % og 11 %). For alle fire kan disse lavere andele dog tilskrives, at flere foretrækker en eventuel stigning lige meget inden for og uden for sæsonen (hhv. 65 %, 64 %, 72 % og 77 %). I Gilleleje er der flere (18 %) end gennemsnittet, der primært eller udelukkende foretrækker en stigning inden for sommersæsonen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 38
39 3. Respondentprofil Af de følgende tabeller fremgår en række baggrundsvariabler omkring de respondenter, som har deltaget i undersøgelsen på tværs af de 20 lokalområder. Generelt er der en mindre overrepræsentation af kvindelige respondenter i undersøgelsen, men samlet set fremstår kun mindre eller ingen signifikante forskelle på besvarelser fordelt på køn. Derudover er 68 % af respondenterne over 50 år og dermed klart overrepræsenteret i undersøgelsens datasæt. Dette kommer tillige til udtryk i, at 58 % af respondenterne har boet i deres lokalområde mere end 20 år. Som baggrundsvariabel er der også spurgt ind til respondenternes beskæftigelse, hvor en række specifikke erhverv med direkte/indirekte relation til turisme nævnes. I denne undersøgelse er også håndværksfag og detailhandel/butik blevet betragtet som turismerelaterede erhverv; i førstnævnte tilfælde antages der at blive generet job i forbindelse med turismerelateret byggeri/renoveringer (fx sommerhuse) og i sidstnævnte antages omsætningen delvist at afhænge af indtægter fra turisterne. Dog ses en klar overrepræsentation i antallet af respondenter, som ikke er beskæftiget inden for de nævnte fag. Dette kommer ligeledes til udtryk ved at 69 % af respondenterne angiver, at deres husstand slet ikke er afhængig af indtægter fra turismen, hvorimod kun 6 % svarer, at de er meget afhængige. Ser man på dette i relation til aldersfordelingen, må der formodes at være en betydelig andel af efterlønnere og/eller pensionister blandt respondenterne. Det konkrete antal fremgår dog ikke af datasættet. Kønsfordeling Total 5 4 0% 40% 60% 80% 100% Kvinde Kvinde: 1178 respondenter Mand: 834 respondenter Total: 2012 respondenter LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 39
40 Aldersfordeling Spørgsmålet lød: Må jeg spørge om din alder? Bopæl i området Total 2 5 0% 40% 60% 80% 100% 10 år eller derunder år Mere end 20 år Spørgsmålet lød: Hvor længe har du boet i [område]? LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 40
41 Beskæftigelse/erhverv 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Turistovernatning Restaurant, café, iskiosk el. lign. Detailhandel/butik 7% Turistinformation Håndværksfag 7% Andre turismerelaterede områder Ingen af disse 7 Total: 2012 respondenter, 2091 besvarelser Spørgsmålet lød: Arbejder du eller nogen i din hustand inden for et eller flere af følgende erhverv? Afhængighed af turisme Gns. Total 6 1, % 40% 60% 80% 100% 1 - slet ikke afhængig meget afhængig Ved ikke Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du vurdere, at din husstand er afhængig af indtægter fra turismen i [område]? LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 41
42 4. Værd at vide om undersøgelsen 4.1. Undersøgelsesmetode og teknik Til undersøgelsen er valgt telefoninterview. Herved opnås for det første, at respondenterne har mulighed for at få gentaget et spørgsmål, hvis de ikke forstår, hvad der bliver spurgt om. For det andet sikres, at respondenterne bruger den fornødne tid på hvert enkelt spørgsmål Telefoninterviewet er desuden valgt, fordi det giver mulighed for at få interview med et større antal respondenter, inden for de givne økonomiske rammer, end det personlige interview. Undersøgelsen er gennemført særskilt, så ingen uvedkommende spørgsmål kan påvirke besvarelsen. Respondenterne har deltaget anonymt i undersøgelsen. Sikringen af anonymitet er vigtig for at skabe en høj grad af troværdighed i besvarelserne. Inden undersøgelsens igangsættelse er der foretaget en foranalyse med 5 interview til brug for kontrol af spørgeskema og metode Gennemførelsen af undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden 23. september til 16. oktober For en undersøgelse af denne art er 2000 interview et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater. Til undersøgelsen blev anvendt en bruttostikprøve på telefonnumre fra telefonlister over områder specificeret på baggrund af postnumre og sogne. Der er gennemført brugbare interviews. Gennemførelsesstatistikken for undersøgelsen fremgår af nedenstående tabel og viser en gennemførelsesprocent på 41 %, hvilket vurderes som tilfredsstillende for en telefonundersøgelse. Undersøgelsens gennemførelsesstatistik Absolutte tal og procent Antal Procent Bruttostikprøve Ubrugte Fravalgte, udgået 274 Fravalgte, andet 933 Nettostikprøve % Nægtere Ikke truffet Gennemførte interview MEGAFON LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 42
43 I såvel frekvenstabeller som krydstabeller er angivet både antallet af respondenter, der har angivet det pågældende svar, og procentandelen af det samlede antal besvarelser. Gennemsnittet i de enkelte tabeller er beregnet som det vægtede gennemsnit af svarenes fordeling. På en pointskala fra 1 til 5 vægtes 1. svarkategori med 1 points, 2. svarkategori med 2 points, 3. svarkategori med 3 points, osv. Denne vægtning fremgår desuden af svarkategorierne i tabellerne. Ved ikke -besvarelser indgår ikke i beregningen af gennemsnit Statistiske usikkerheder Forskelle i undersøgelsens resultater er kommenteret på et 95 % signifikansniveau. Det betyder, at en observeret forskel kun er kommenteret, når forskellen ligger uden for det konfidensinterval i normalfordelingen, der med en sikkerhed på 95 % indeholder forskellen. 9-niveauet er en alment accepteret standard i både kommerciel og videnskabelig sammenhæng. I nedenstående tabel B er de statistiske usikkerheder angivet på et 9 signifikansniveau for forskellige svarpopulationer med tilfældigt udvalgte respondenter. 9-niveauet er en alment accepteret standard i både kommerciel og videnskabelig sammenhæng. Usikkerheder for populationers svarfordelinger, 9 signifikansniveau Svarfordeling, % Population, n Usikkerheder, % ,04 4,27 3,49 3,02 1,91 1,35 1,10 1,04 0,95 0, ,32 5,88 4,80 4,16 2,63 1,86 1,52 1,43 1,31 1, ,90 7,00 5,71 4,95 3,13 2,21 1,81 1,70 1,56 1, ,09 7,84 6,40 5,54 3,51 2,48 2,02 1,90 1,75 1, ,00 8,49 6,93 6,00 3,80 2,68 2,19 2,06 1,89 1, ,70 8,98 7,33 6,35 4,02 2,84 2,32 2,18 2,00 1, ,22 9,35 7,63 6,61 4,18 2,96 2,41 2,27 2,09 1, ,58 9,60 7,84 6,79 4,29 3,04 2,48 2,33 2,14 2, ,79 9,75 7,96 6,89 4,36 3,08 2,52 2,36 2,17 2, ,86 9,80 8,00 6,93 4,38 3,10 2,53 2,38 2,19 2,09 MEGAFON Af tabellen fremgår de statistiske usikkerheder ved forskellige svarfordelinger. Gennemføres der f.eks interview, og af respondenterne har afgivet svar i en bestemt svarkategori, ligger den sande værdi med 9 sikkerhed indenfor det observerede +/- 2,21 procentpoints. Signifikanskommenteringen er gennemført på følgende måde: Når der forekommer både en positiv og en negativ afvigelse i en krydset svarkategori, er disse to afvigelser blevet holdt op imod hinanden; når der kun forekommer enten en positiv eller en negativ afvigelse i en krydset svarkategori, er denne ene afvigelse blevet holdt op imod alle øvrige i krydset. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 43
44 Ud fra de generelle tal i undersøgelsen kombineret med MEGAFONs erfaringer fra lignende undersøgelser vil MEGAFON anbefale en målsætning for en tilfredshedsandel på 80 % tilfredse eller meget tilfredse respondenter. Heraf kan Videncenter for Kystturisme som delmål sætte, at de 20 % skal være meget tilfredse. De efterfølgende konklusioner vil blive holdt op mod målsætningen om en tilfredshed på 80 %. I kommenteringen kan der være +/- 1 % til forskel i sammenlægningen af resultater i forhold til tal, der står i parentes, hvilket skyldes afrundinger. Således kan f.eks. 10 % have svaret i høj grad og 10 % i meget høj grad, men i sammenlægningen af disse er resultatet 21 %, da tallene i parentes enten er rundet op eller ned. De angivne usikkerheder for populationerne bør tages i betragtning ved aflæsningen af krydstabeller, kolonnernes totaler. Bemærk, at ved populationer (kolonnetotaler) hvor n<50, er usikkerheden betydelig Stratificering og vægtning af datamaterialet Undersøgelsen af lokalbefolkningens holdning til turisme har været underlagt to delanalyser i form af henholdsvis en samlet landsanalyse og en lokalanalyse. Den samlede landsanalyse ser på respondenterne fra alle områder samlet og analyserer forskelle i forhold til baggrundsvariable som for eksempel alder og køn. I denne del af undersøgelsen er materialet blevet vægtet efter befolkningstal i de respektive områder i forhold til det samlede landsresultat for at gøre materialet så repræsentativt som muligt i forhold til den samlede population. I lokalanalysen beskrives forskellene mellem de overstående geografiske områder. Datamaterialet er i denne del uvægtet og stratificeret efter område, således at respondentmassen udgør det ønskede udsnit af målgruppen for undersøgelsen. Forskelle i forhold til baggrundsvariable for de enkelte geografiske områder er ikke kommenteret, da subpopulationerne her er få små til en meningsfuld sammenligning. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at totalerne mellem de to undersøgelser afviger, da den ene er vægtet, og den anden ikke er. Den konkrete stratificering og vægtning fremgår af nedenstående tabel. For separate resultater på de to delundersøgelser henvises til tekstrapporterne Lokalbefolkningens holdning til turisme (Samlet landsundersøgelse) samt Lokalbefolkningens holdning til turisme (Lokalundersøgelse). For en uddybende gennemførsels- og metodebeskrivelse henvises endvidere til de individuelle tabelrapporter for delundersøgelserne. Alle rapporter kan rekvireres ved henvendelse til Videncenter for Kystturisme. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 44
45 Stratificerings- og vægtningstabel for område: respondenter Stratificeringstabel Vægtningstabel Befolkning Ønsket fordeling Opnået fordeling Uvægtede data Vægtede data n % n % n % n % Allinge- Sandvig Billund Blokhus Blåvand Henne % Ebeltoft % 7% 163 Fanø Gilleleje % 7% 139 7% Hvide Sande Søndervig % Klitmøller/Vorupør Løkken Lønstrup Marielyst Møn Rømø Rørvig % 7% 166 Skagen Svendborg Sønderborg % 7% Total % % % % MEGAFON/CKT LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 45
Lokalbefolkningens holdning til turisme på Fanø
Lokalbefolkningens holdning til turisme på Fanø INDHOLD Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK-12-0030 og gennemført af MEGAFON for Videncenter for Kystturisme. Forsidefoto:
Undersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013
Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling
Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Del 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015
PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg
Ensomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK
L O N E A L L E T O R P C A L L A R D, H E A D O F R E S E A R C H, W O N D E R F U L C O P E N H A G E N AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK Analyse under Culture Plus af turisternes
RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Sandheden om indkøbskurven
Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst
Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN
Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE
Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003
Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 [email protected] Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
PENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013
Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013 13-06-2013 Tekstrapport, Movia Flextrafik Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen... 3 2. Resumé / Konklusion...
1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Forældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008
Odense Kommune Brugerhedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 København, 3. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund og metode...6 2.1. Måling af oplevet kvalitet...6
Danskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College
Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Status på udbredelsen af Lean
Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse
