Uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efterog videreuddannelse

Transkript

1 Dato & tid 26. maj 2016 Referent STVI Afbud Anne Steenberg; Rikke Cecilie Bjerrum Refsgaard (barsel), Sussi Maack; Mads Samsing, Tine Juhl, Lotte Andersen, Flora Ghosh, Maja Haack. Deltagere Ole Pass; Maria Appel Nissen, Lene Clausen, Annemette El-Azem, Jeppe Volkmann (stud), Thomas Braun, Helle Walsted Samuelsen, Claus Arne Hansen, Stine Vinten-Johansen (ref) (samt Fatihal Lassri og Leila Barasinska fra Albertslund kommune under punkt 4). Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr CVR Uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efterog videreuddannelse :\Uddannelsesadministration\Mødeudvalg\Uddannelsesudvalg\Uddannelsesudvalg KPSV\2016\Maj\Referat maj GODKENDT.docx 1.0 Velkomst (ved institutchef Thomas Braun) 2.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 3.0 Godkendelse af referat fra møde i marts 2016 Referatet er godkendt via mail og tilgængeligt på Metropols hjemmeside: ruddannelsen Godkendt 4.0 Professionel dannelse tænkte ind i en jobcenterkontekst, hvor der sidder mange forskellige fagligheder Hvilke forventninger har aftagere til socialrådgivere? Hvor forventer aftagere, at dimittenderne er særlig godt klædt på fra uddannelsens side? Lene Clausen (medlem af udvalget) samt Fatiha Lassri og Leila Barasinska fra Albertslund kommune introducerer til punktet og holder et indledende oplæg. Herefter drøftelse i plenum. Fatiha Lassri, Leila Barasinska samt medlem af uddannelsesudvalget Lene Clausen indledte med oplæg: Albertslund Kommune har altid praktikanter ude. Desuden ansættes de også dimittender fra ISA, hvor de tidligere primært ansatte nogle med erhvervserfaring. Følgende tematikker er særligt interessante at berøre: Systematisk sagsarbejde: Helhedssynet så vel som tovholderfunktionen volder ofte dimittenderne problemer. En borger skal både kunne favnes og flyttes af sagsbehandleren inden for lovens rammer. At bevare overblikket i sagsarbejdet kan være udfordrende for både praktikanter og dimittender. Dimittenderne er meget fokuserede på hurtigt at få samtaler med borgere, men det uforudselige i en samtale kan være vanskeligt at styre. Det, at have en god relation til borgeren vægtes højt af dimittenderne, men det, at have en dagsorden og plan for mødet er nødvendigt og ofte noget, hvor de kommer til kort. Det administrative fylder meget på et jobcenter, og der kan mangle opmærksomhed på det at administration også 1

2 er en del af socialt arbejde. Men det administrative har det med at blive vurderet som mindre relevant. Det skriftlige: Der må gerne være et større fokus på sprog og fagbegreber i den skriftlige del af arbejdet, også i løbet af uddannelsen. Det er nødvendigt at have modet til at beskrive sine observationer så korrekt som muligt. Journalskrivning skal kunne forstås af kollegaer. De nyuddannede har ofte svært ved at formidle skriftligt forskellene mellem fakta og egen vurdering. Myndighedsrollen: At kunne agere i krydspresset mellem lovgivning, økonomi og etik. De unge (praktikanter så vel som dimittender) befinder sig meget i det etiske felt hvad føler jeg. Det er ikke ualmindeligt, at man føler at en ting vil være det bedste at sætte i gang for borgeren, men at lovgivningen og/eller økonomien udstikker nogle andre rammer. De bør trænes mere i at være opsøgende og i at kunne undersøge, hvilke muligheder, der er. Ofte er der gode muligheder for borgeren inden for de rammer, der er, men dimittenderne kommer med idealer, der kan være vanskelige at imødekomme. I forhold til særligt praktikanter er det nødvendigt også at have fokus på påklædning. Samtaleteknik: At kunne møde borgeren med empati og respekt, men ikke at gå ind og føle. Borgeren er godt klar over, at sagsbehandleren repræsenterer en myndighed, men som dimittend er det noget, der kan komme som en overraskelse. At have for øje at det er forskellige borgere, der kommer ind, at målet ofte kan være ens fra borger til borger, men at den måde, der samtales med borgeren på, ikke kan være ens. At kunne variere sine metoder er vigtigt. At turde italesætte over for borgeren hvad der er skal, og hvad der er kan. Hvordan tackler man klager eller trusler fra borgere at turde tage den samtale med en borger også. Beskæftigelsesindsatsen: I forhold til praktikanter oplever Albertslund ofte, at et jobcenter ikke er deres første prioritet. Hvad får de at vide om jobcentre på uddannelsen? Ofte bliver praktikanterne glade for det undervejs. Dimittenderne er dog ofte folk, der bevist har søgt et jobcenter. Ofte pga. deres erfaringer fra praktikken. Kollegaer: Forståelsen for, at man ikke er alene i sin sagsbehandling og rådgivning, men at man ved, at der er andre, man både kan og skal trække på. Nødvendigheden i at forstå, at der skal samarbejdes på tværs og at kunne bidrage til, at det også sker. At have respekt for, at andre faggrupper også har deres processer og arbejdsgange. Spilleregler på en arbejdsplads, særligt for praktikanter, der ofte ikke ved, hvordan en arbejdsplads er skruet sammen, også socialt. Evnen til at kunne fordybe sig kan mangle, der er ofte en tendens til, at man hurtigt vil videre til næste sag. Fremtid: 2

3 Særligt med henblik på praktikanterne: modenheden er et emne, som er svært at komme uden om. Nogle gange må praktiksteder også tage en snak med en praktikant om de har valgt den rigtige uddannelse. Det kan være både med den tilgang til arbejdet, som de kommer med, eller egne personlige erfaringer og oplevelser, som de har med i bagagen, og som de har vanskeligt ved at lægge bag sig. Herefter drøftelser i udvalget: Udvalget lagde ud med at drøfte, hvordan og om man på uddannelsen kan gøre jobcentre mere interessante? Det er i høj grad også en politisk opgave at få det vendt til noget positivt at sidde på et meget centralt felt, og ikke kun noget, der kan ansvarsplaceres på uddannelsen. Dog er billedet mere nuanceret end som så: de foreløbige resultater fra en større undersøgelse fra Aalborg Universitet blandt nyoptagede studerende viser, at ca. 10 procent angiver, at de ønsker at arbejde inden for beskæftigelsesområdet. Men nye tal fra DS viser, at der er sket et skift fra en meget stor overvægt på børneområdet til at flere og flere markerer, at de ønsker at arbejde inden for beskæftigelsesområdet. Det tyder derfor på, at beskæftigelsesområdet ikke vurderes højt allerede før de studerende reelt er på uddannelsen, men at der også undervejs i uddannelsen sker et skift. Fra studenterside blev det bemærket, at jobcentre og beskæftigelsesområdet allerede fylder meget på uddannelsen og at man i løbet af modulerne kommer godt rundt om feltet, men at det for nogle studerende opfattes som et tungt arbejdsområde, bl.a. pga. de økonomiske rammer, frygten for myndighedsrollen og den politiske bevågenhed der altid er på området. Kodeks for beklædning og generel opførelse for både praktikanter og dimittender blev drøftet. Her må det være forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad der er norm. Derfor kan det være vanskeligt for uddannelsen at oplære de studerende på det område, andet end at gøre opmærksom på, at der er forskellige kodeks. Introduktionsforløbene på arbejdspladserne er vigtige og bør ikke nedprioriteres. Fra uddannelsens side blev der nævnt, at vi kan blive bedre til at italesætte det at være på en uddannelsesinstitution som også at være en arbejdsplads. Dette vil flugte fint med et tema, vi arbejder med, nemlig professionel dannelse. Fra studenterside er der flere gange udtrykt ønske om et øget fokus på at kunne udarbejde en dagsorden, at kunne stå for mødeledelse, gerne på modulerne til og med 6. Efterlysningen af eksempelvis mere kreativitet er noget, der sker, i mødet med borgeren. Det er ikke noget, der kan læres på uddannelsen. Der var enighed om, at man som dimittend bør man kunne systematisk sagsarbejde. Samtidig blev det bemærket, at grundighed og lysten/evnen til at fordybe sig var ikke tidligere har været efterlyst af aftagere. Det blev vendt, om det er noget af det, der er forsvundet eller nedprioriteret med den modulopbyggede uddannelse, der gør, at de studerende har vanskeligere ved at fordybe sig. Kreativitet efterlyses også. Man kan godt være kreativ inden for rammerne af lovgivningen og blive bedre til at forstå lovgivningen ved eksempelvis at dykke ned i bemærkninger til en lovtekst. Ofte er der noget, man som sagsbehandler kan skrue på inden for rammerne af lovgivningen, men dimittenderne mangler ofte viden om, hvor og 3

4 hvordan de kan udnytte deres kreativitet. Den del af arbejdet kan man godt lære på uddannelsen. Thomas takkede for oplægget og for de mange inputs til det videre arbejde. Beslutning: ISA stiller til næste møde med et par undervisere, der kan give konkrete bud på, hvor på uddannelsen der arbejdes med flere af de oplistede temaer, og hvordan der arbejdes med det. 5.0 Drøftelse af øget optag uddannelsesudvalget udarbejder en indstilling til Metropols direktion Socialrådgiveruddannelsen forventer at øge sit optag i 2016/17. Bilagsmateriale udsendes forud for mødet (mandag d. 23. maj). Uddannelsesudvalget og særligt repræsentanterne for praksis skal formulere en udtalelse til Metropols direktion ift. om der set fra et aftagerperspektiv, er anledning til at øge optaget. Thomas indledte med at redegøre for behovet. Vi ser et arbejdsmarked, der i stigende grad henvender sig, idet de har vanskeligt ved at besætte socialrådgiverstillinger med uddannede socialrådgivere. Vi kan se en dimittendledighed (Metropols egen opgørelse og FtF-A, de to opgørelsesmetoder er ikke helt ens). I juni og december, dvs. længst efter dimissionen i juli og januar: holdes disse tal op mod langtidsledigheden viser det, at mellem 4 og 17 personer er langtidsledige. Dvs. meget lave tal for langtidsledighed. Dette har vi sammenhold med dimittender fra andre PH er, hvor vi i vores region har et meget lavt antal dimittender. Der var blandt deltagerne fuld opbakning til et øget optag. Aftagere kan allerede nu se, at det ofte er problematisk at tiltrække de rette profiler til socialrådgiverstillinger, både i de nordsjællandske kommuner, men også i Københavns omegnskommuner ses tendensen så småt. Flora Ghosh, der desværre på dagen blev forhindret i at deltage i mødet, sendte inden mødet denne mail til alle medlemmer: Jeg er ret enig i analysen af hvorfor der er brug for øget optagelse i studiet. Derfor bakker jeg op om indstillingen (mail fra Flora Ghosh den 26. maj 2016 til udvalgets medlemmer). De studerende har udtrykt bekymringer om et øget optag, men dette er rettet mod om de fysiske rammer på KRO kan rumme et øget optag, og om der kan skaffes praktikpladser nok. Samtidig erkender de studerende, at de ikke har kunnet producere evidens for bekymringen. De har brug for en plan for, hvordan det kan kommunikeres ud til de studerende. Indstilling: Med en bemærkning om, at ISA skal sikre kommunikationen til de studerende, er der fuldt opbakning til et øget optag. DSR og Thomas tager dette bilateralt. Uddannelsesudvalget for Metropols socialfaglige uddannelser har to gange behandlet forslaget om udvidelse af optaget på socialrådgiveruddannelsen. Første gang den 10. marts 2016 og senest på mødet den 26. maj 2016, hvor et enigt uddannelsesudvalg besluttede at indstille følgende til Metropols direktion: 4

5 Baseret på den aktuelle beskæftigelsessituation for uddannede socialrådgivere, regionalt såvel som på landsplan, samt på udvalgets forventninger til den fremadrettede beskæftigelsesudvikling for uddannelsens dimittender, anbefaler Uddannelsesudvalget at gennemføre en udvidelse af optaget på Metropols socialrådgiveruddannelse pr Udvalget vurderer således, at arbejdskraftsbehovet er til stede, at søgningen til uddannelsen er tilstrækkelig og at det forøgede behov for praktikpladser kan dækkes. Udvalget vurderer ikke, at der vil være væsentlige negative konsekvenser for dimittendernes beskæftigelsessituation forbundet med udvidelsen af optaget. 6.0 Uddannelsesakkreditering Socialrådgiveruddannelsen modtaget 1. udkast til rapport fra AI. Rapporten har været i høring hos os. ISA er meget tilfredse med de konklusioner, der tegner sig og rapporten viser at uddannelsens kvalitet er overbevisende. Thomas orienterer om status. Endelig afgørelse vil blive truffet efter akkrediteringsrådets møde juni. Vi har fået rapporten i høring, og vi har valgt ikke at rette andet end en faktuel fejl. Det er en indstilling, vi er meget stolte af. Vi forventer at blive positivt akkrediteret i juni. 7.0 Evalueringsrapport fra udvalgets medlemmer Udvalgsmedlemmer har haft mulighed for at evaluere uddannelsesudvalget. Rapportens resultater er vedlagt. Kort drøftelsespunkt særligt ift. om der skal ske ændringer i planlægning af møderne, inddragelse af medlemmer og lign. Bilag: resultater fra evalueringen. Resultaterne giver ikke umiddelbart anledning til specifikke drøftelser. Thomas bad derfor om udvalgets overvejelser omkring resultaterne, og om der umiddelbart var noget, der særligt skulle drøftes. Medlemmerne meldte tilbage, at et oplæg som det, Lene Clausen og Albertslund kommune lige havde leveret gerne ske oftere. Når der tales meget uddannelsesnære emner op, eksempelvis omkring studieordninger og lignende, så bliver det fjernt for flere af udvalgets medlemmer. De emner, der forventes behandlet i udvalget, er på meget forskellige niveauer. Der var enighed om, at det også kan være et vanskeligt forum, idet der både er nogle meget uddannelsesnære emner, der skal drøftes. Eksempelvis studieordninger og eksamensformer. Samtidig med, at medlemmerne ofte har meget lille viden om netop disse emner. Flere gav dog også udtryk for at få meget med hjem til de organisationer, der har udpeget dem, og føler også, at hun kan bidrage til debatterne. Det er som medlem vigtigt at have fokus på, hvor kan man præge uddannelsen og debatten og hvad kan man give videre. Det at holde et oplæg er et bud, når man er meget etableret i praksis. Fra uddannelsens side blev der gjort opmærksom på, at det er et sted, hvor vi skal skabe mening, for meningen kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Når denne mening sker, kan vi bruge det direkte ind i uddannelsen. Ved The Social Games kan vi trække aftagere ind i panelet. Professionel dannelse og udbuddet af valgmoduler er gode eksempler. Det er godt investeret tid, men det er ikke altid så nemt at beskrive. Vi kan fra uddannelsens 5

6 side blive bedre til at tydeliggøre eller melde tilbage, hvor de inputs medlemmer kommer med, bruges. Dette er i fin tråd med at det under punkt 4 blev besluttet, at ISA på næste møde fremlægger, hvordan vi arbejder med nogle af de temaer, som fremkom i oplægget. 8.0 Revision af socialrådgiveruddannelsen Metropol Kort introduktion v/uddannelsesleder til revisionsarbejdet. Herefter drøftelser med udvalgets medlemmer, samt inputs til det videre arbejde. 9.0 Afrapportering og opfølgning på strategi og udviklingskontrakt 2015 Som opfølgning på Strategi 2020 og Udviklingskontrakten for 2015 gennemføres en bredt forankret drøftelse af udvalgte indikatorer, hvor vi ikke eller kun delvist når målsætningen. Thomas orienterer kort om ISAs arbejde med de punkter, der skal ske en opfølgning på, og udvalget inviteres til at komme med input: - Flere undervisere på udenlandsophold (side 3 i bilaget) - Sundhedsklinikken (side 3 i bilaget) - Andel af fastansatte undervisere, der deltager i forsknings- og udviklingsarbejde jf. frascatidefinitionen i løbet af det seneste år. (side 3 og 4 i bilaget) - Hvordan forpligtes undervisere og studerende til at bruge Intrapol? (side 4 i bilaget) Bilag: Afrapportering og opfølgning 2015 på Strategi Forslag til strategiske handleplaner 2017 Introduktion v/thomas. Herefter drøftelser med udvalgets medlemmer, samt inputs til det videre arbejde 11.0 Orienteringer Dagsorden til næste møde i UU-valg. EVU. se dog under punkt 4 Institutionsakkreditering Metropols selvevalueringsrapport er indsendt den 15. april. Rapporten omhandler Metropols egne nedskrevne kvalitetssikringspolitikker, strategier og procedurer samt eksempler på konkrete eksempler fra Metropols kvalitetssikringsarbejde. Den indeholder ledelsens refleksioner samt nøgletal om uddannelser og udbud. De 5 kriterier i rapporten er: 1. Kvalitetssikringspolitik og strategi 2. Kvalitetsledelse og organisering 3. Uddannelsernes videngrundlag 4. Uddannelsernes niveau og indhold 5. Uddannelsernes relevans 6

7 Audit trails: disse er en del af vurderingsgrundlaget for den samlede institution. Audit trails finder sted i løbet af 2016 og har til formål at belyse, hvordan kvalitetsarbejdet fungerer i praksis. Der kan være fokus på studieprogression, beskæftigelse, evaluering, studievejledning etc. Der kan ses både på de generelle tendenser på institutionen, eller der kan gås i dybden med udvalgte uddannelser/ fokusområder eller en kombination. Audit trails udvælges af akkrediteringspanelet i dialog med Metropol. Inddragelse af studerende: også i institutionsakkreditering indgår de studerendes erfaringer og overvejelser. De inddrages to gange i løbet af processen: På første besøg af ekspertpanelet vil de typisk møde med studenterrepræsentanter fra diverse fora. På andet besøg med studerende, der er relevante at få input fra, afhængigt af hvilke audit trails der er udvalgt. Afdelingsleder i SEVU Lise Jordahn har opsagt sin stilling og chefkonsulent Maja Haack er pt. konstitueret i stillingen. Fagfællevurderinger Simulationshuset 12.0 Eventuelt Intet under eventuelt Stine Vinten-Johansen Chefkonsulent Direkte: stvi@phmetropol.dk 7