Møde i Uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse

Transkript

1 :\Uddannelsesadministration\Mødeudvalg\Uddannelsesudvalg\Uddannelsesudvalg KPSV\2014\December 2014\Referat docx Dato & tid 04. december 2014 Referent Stine Vinten-Johansen Ole Gregersen, Maria Appel Nissen, Jan Dehn, Flora Ghosh Afbud Deltagere Ole Pass, Lene Clausen, Anne Steenberg, Annemette El- Azem, Mads Samsing, Helle Walsted Samuelsen, Lotte Andersen, Rikke Cecilie Bjerrum Refsgaard, Anna Sofie V. Larsen (DSR) Thomas Braun, Helle Johansen, Stine Vinten- Johansen (ref) Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr CVR Møde i Uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse 1.0 Velkomst ved Thomas Braun, institutchef Velkomst til nyt medlem fra Dansk Socialrådgiverforening, Annemette El-Azem Thomas orienterede yderligere om, at Helle Walsted Samuelsen starter til januar som uddannelsesleder. Helle er allerede medlem af uddannelsesudvalget, og der vil dermed ske en nyudpegning fra Frivilligrådet, som Helle pt. er udpeget for. 2.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 3.0 Godkendelse af referat Godkendt. Bemærkning: der er ingen ændringer i antal eller udbud ift. valgmoduler. 4.0 Møder i uddannelsesudvalget 10 minutter (Thomas Braun) På baggrund af professionshøjskolelovens præcisering af Uddannelsesudvalgenes rolle og drøftelsen på sidste Uddannelsesudvalgsmøde, skal vægtningen i udvalgets møder gå fra det mere orienterende (fra Metropol til medlemmerne) til det mere rådgivende (fra medlemmerne til Metropol) ift. tendenser eller dagsordener i socialt arbejde, der må tages bestik af i Metropols socialfaglige uddannelsesudbud. På sidste møde i udvalget blev følgende foreslået opsummeret: Borgerens forventninger til kvalitet inden for socialt arbejde om eksempelvis 5 år. Hvad vil borgerne mene er kvalitet i socialt arbejde, og hvordan kan socialrådgiveren bidrage til at ændre disse rammer? Hvilken betydning vil det have for uddannelserne både grund- og EVU. Temadag kan arrangeres, men uddannelsesudvalgets rammer er 3-4 møder årligt af et par timers varighed. Rikke Cecilie inddrages i udviklingen af dagsordenen. Drøftelsespunkt, hvor Rikke Cecilie Bjerrum indleder med en kort introduktion til hvor hun gerne ser udvalget inddraget i de kommende møders dagsordener. Der kan være tale om både punkter, der er initieret af uddannelsen, eller af udvalgets medlemmer. Eller det kan i fællesskab være drøftelser, der leder hen til næste mødes dagorden. Det væsentligste er, at vi ikke alene orienterer udvalgets medlemmer. 1

2 Rikke Cecilie introducerede udleverede forslag til proces samt bud på emner til møderne. Der var opbakning til Rikkes model og forslag til dagsordener, og fra Metropols side var der stort ønske om at få udvalgets eksterne medlemmer i spil ift. udarbejdelse og præsentation af emnerne på et kommende møde. Ole Pass oplyste, at han ville undersøge, hvilke muligheder han har for at inddrage en medarbejder, og Ole Pass vil vende tilbage, såfremt det er muligt. Der blev opfordret til, at der ikke alene var fokus på grunduddannelsen, men også EVU-området. Opsummering: ISA leverer en oplægsholder til næste gang. Gerne med inddragelse af ISAs egne undervisere. Ole Pass vil yderligere, så vidt det er muligt, refererer fra de seneste udmeldinger i Rødovre. 5.0 Fokuspunkter for efter- og videreuddannelse 35 minutter (Lise Jordahn) Socialfaglig efter- og videreuddannelse (SEVU) præsenterer viften af aktiviteter indenfor kurser, uddannelse og konsulentydelser. I 2015 vil SEVU blandt andet have fokus på, hvordan nuværende og kommende partnerskaber kan udvikles, så de understøtter fremtidens velfærdsalliancer og dermed det potentiale for samskabelse, der er højt på velfærdsdagsordenen, men som ofte kan være svær at føre ud i livet. SEVU vil gerne benytte lejligheden til at høre Uddannelsesudvalgets bud og refleksioner på dette område. - Præsentation af SEVUs projekter indenfor udbud, kompetencegivende efter- og videreuddannelse og partnerskaber med kommuner og ngo er - Uddannelsesudvalgets bud på, hvordan SEVU kan bidrage til at understøtte samskabelse mellem myndighed og civilsamfund Link til SEVUs nyhedsbrev: D/C67FD2F38AC4859C/ Lise Jordahn introducerede kort ift. SEVU samt redegjorde for, hvordan de samarbejder med praksis omkring udvikling af nye og eksisterende udbud samt udviklingen indenfor partnerskabsaftaler. Udvalget udmeldte, at der ud fra Lises introduktion til EVU-området ser ud til at være en udmærket sammenhæng mellem det, praksis efterlyser, og det, SEVU udbyder. Udvalget drøftede de dilemmaer, som praksis ofte møder, i samarbejdet med de semi-professionelle. Kommuner gør generelt brug af frivillige. Nogle kommuner ansætter ligefrem deres egne frivillige i stedet for at samarbejde med de allerede eksisterende frivillige organisationer. Der kan derfor være behov for en løbende kontekstafklaring. Hvad er det for nogle rammer og regler, der gælder, når frivillige inddrages i løsningen af en borgers problemstillinger? Hvordan fungerer samspillet mellem civilsamfundet og den offentlige myndighed? For nogle borgere har det stor betydning, at de ikke møder en kommunal sagsbehandler, men rammerne for de folk, der arbejder uden for det kommunale system er uklare. Uddannelse af de frivillige bør placeres hos den frivillige organisation, og her har SEVU allerede igangsat flere uddannelsesforløb i samarbejde med frivillige/ngo er. I partnerskabsaftaler kan man få tydeliggjort samspillet mellem frivilligområdet og myndighedsområdet. 2

3 Opsummering: Lise takkede for den positive respons samt de gode input. Det blev besluttet, at Lise/SEVU ved et kommende møde (gerne næste møde) skal give en tilbagemelding på, hvor SEVU er ift. de nuværende udbud og erfaringer fra disse. 6.0 Lokal studieordning (Helle Johansen) (35 minutter) Jf. oplægget på sidste møde ved uddannelsesleder Helle Johansen er følgende afsnit i den lokale Studieordning til drøftelse: kapitel 6 om internationalisering; kapitel 7 om studieaktivitet samt kapitel 8 om forskning og udvikling. De er alle formuleret med afsæt i vores strategi, men vi vil meget gerne have input fra uddannelsesudvalget. I forhold til valgmoduler, som også blev drøftet på sidste møde, planlægges der ud fra at udbyde de nuværende (som fremgår af den gældende studieordning) i forår Der ønskes fra uddannelses side input til særligt ovenstående tre kapitler. Lokalt har et vis råderum og indflydelse inden for prøver og eksaminer, studieaktivitet, internationalisering og forskning og udvikling. Det er dog yderst vigtigt, at uddannelsesudvalgets medlemmer holder sig for øje, at der dels er store dele af studieordningen, der er nationalt udmeldt, og dermed uden for både udvalgets og instituttets indflydelsesområde, og at den nationale studieordning ligeledes udstikker de rammer, der gør, at de institutionelle studieordninger ikke skal beskrives på et meget undervisningsnært niveau, dvs. ikke eksempelvis beskrivelser af metoder, litteratur, praktiksteder etc. Uddannelsen gennemgik kort nedenstående: Forskning og Udvikling (FoU): der er tre opmærksomhedspunkter: 1) Hvordan får vi fat i de vigtigste problemstillinger og rammer de rigtige behov for praksis? 2) Hvordan kvalificerer vi samarbejde med praksis? Vi har samarbejde omkring konkrete forskningsprojekter. Det skaber særlige udfordringer, når vi både samarbejder med eksempelvis en kommune og de samtidig er genstand for vores FoU-aktivitet? 3) Formidling af resultater. Oftest foregår det via videnskabelige artikler. Dette ønsker vi fortsat, men hvordan kan vi også levere alternative formidlingskanaler? Studieaktivitet: hvordan får vi udviklet dette, så de studerende kan få styrket deres færdigheder og kompetencer og ikke alene får hældt viden ind. Herefter gik udvalget over til at drøfte udkastet til studieordning. Studieaktivitet: uddannelsen så vel som studerende skal være opmærksom på forskellige læringsrum, samt at læring finder sted mange steder. Der tales om deltagelse og fremmøde i studieordningen, og det er også vigtigt, men eksempelvis kan studenterpolitisk arbejde også være et læringsrum. Eksamensformerne skal også gerne tænkes anderledes end den klassiske skriftlig/mundtlig model med en eksaminator og en censor. Uddannelsen gjorde opmærksom på, at de præcise retningslinjer for eksamen indeholder sådanne oplysninger, og det netop også er et af fokuspunkterne i forbindelse med revisionen. Men at det ikke er på studieordningsniveau at retningslinjer til eksamen skal fremgå. 3

4 FoU: Hvis de studerende allerede i løbet af uddannelsen formår at omsætte FoU resultater vil det også være nemmere at inddrage dette, når man som færdiguddannet socialrådgiver står i praksis. Der foregår allerede meget relevant forskning inden for socialt arbejde. Det vanskelige er sandsynligvis ikke at få det inddraget og integreret i uddannelsen, men at få det inddraget i praksis. Jo større fortrolighed de studerende har med inddragelse og anvendelse/omsættelse af forskningsresultater, desto større mulighed er der også for, at dette på sigt kan omsættes i praksis efter endt uddannelse. Detaljeringsniveauet i en studieordning blev vendt, idet der blev stillet spørgsmål ved inddragelse og brug af konkrete metoder og teorier. Helle Johansen oplyste, at en studieordning, både på nationalt niveau og på institutionel niveau, ikke indeholder oplysninger om konkrete teorier eller metoder. Dette er i de underliggende lektionsplaner, hvori det fremgår, hvilke temaer, et modul indeholder, hvor lang tid det strækker sig over, hvilke konkrete undervisningsgange og underviserprofiler, der er i spil, hvor mange timer der afsættes til dette, og hvilken litteratur, der anbefales. Men det er også vigtigt at huske på, at der ikke er tale om en curriculum-styret uddannelse, der er ikke pensumeksaminer, men en læringsmålsopbygget uddannelse. Dvs. litteraturen er anbefalinger fra uddannelsens side, men til eksamen måles de studerende på, i hvor høj grad, de har opnået modulets samlede læringsmål. Udvalget havde ingen kommentarer til kapitlet omkring Internationalisering. Opsummering: Thomas takkede for input. Uddannelsen arbejder nu videre med studieordningen, og sender det endelige udkast til en skriftlig høring blandt udvalgets medlemmer medio uge 50, sammen med en læsevejledning. Der gives en frist på en uge til at kommentere det endelige udkast. Det endelige udkast sendes til godkendelse i Metropols direktion primo januar Orientering om og drøftelse af arbejdet med tværprofessionelt 10 ugers modul 25 minutter (Inger Schrøder, chefkonsulent i Tværprofessionelle uddannelsesforløb) Metropol har besluttet at videreudvikle de tværgående 3 ugers forløb og fra sommeren 2015 at udbyde 10 ugers tværprofessionelle moduler for alle studerende. Orientering og dialog om den igangværende proces. For socialrådgiveruddannelsen er der tale om uddannelsens modul 10. Inger Schrøder fra Tværprofessionelle uddannelsesforløb orienterede om baggrunden for at Metropol fra efterår 2015 udbyder et 10 ugers tværprofessionelt modul. Herefter gennemgik Inger de temaer, som studerende kan vælge imellem. Generelt set var der ros til bredden i temaerne. Udvalget mindede om, at socialrådgivere med fordel kan indgå i nogle af de mere sundhedsfaglige temaer. Eksempelvis er socialrådgivere/ socialarbejdere ofte ikke gode til at se børns sundhedstilstand. Inger oplyste, at socialrådgiveruddannelsen allerede er indtænkt i udviklingen af dette tema. Der blev spurgt ind til uddannelser uden for Metropol, eksempelvis tandplejerstuderende, og Inger oplyste, at der allerede var dialog omkring flere af temaerne med eksterne uddannelsesinstitutioner. 4

5 Fra studenterside blev der gjort opmærksom på, at der fortsat er et problem idet nogle studerende går på modul 5 kontra andre på modul 10. Inger oplyste, at de er opmærksomme på det. De prøver i høj grad at sikre, at underviserne er klædt på til at varetage dette. Det er også en del af udfordringen ved en modulopbygget uddannelse at man kan shoppe rundt. Læreruddannelsen står i samme situation, da de også har det tværfaglige modul placeret på et senere tidspunkt end de sundhedsfaglige. Afslutningsvis opfordrede Inger til, at man tager kontakt til hende, såfremt medlemmer af udvalget, eller deres bagland, har mulighed for at indgå som besøgssted, som underviser eller andet, idet rigtig mange temaer har brug for praktikere. 8.0 Orienteringer Næste møde i Udvalget. Forslag til dato: 23. april 2015 fra kl. 15:30-17:30 Akkreditering i Socialrådgiveruddannelsen Metropol skal uddannelsesakkrediteres (turnusakkrediteres) med afleveringsfrist på rapporten primo november Institutionsakkreditering UC Lillebælt. Mads Samsing ønsker en kort redegørelse for Metropol. Metropol skal akkrediteres i Institutionsakkreditering er mere et fokus på hvordan ledelsesstrengen fungerer i organisationen. 9.0 Eventuelt Ingen punkter under eventuelt. 5