Sten Dokkedahl Sundheds og Handicapchef

Transkript

1 Kommissorium for arbejdsgruppe, der skal se på den fremtidige organisering og botilbud til udviklingshæmmede i Faaborg-Midtfyn Kommune specielt med fokus på ældre udviklingshæmmede Arbejdsgruppen består af Bent Ipsen teamleder i sekretariatet for Sundhed og Handicap, formand Trine K. Dam-Christensen udviklingskonsulent i sekretariatet for Sundhed og Handicap, sekretær Steen Jensen forstander i Bofamiko Lis K. Eskildsen forstander på Lindehuset Bente Rosager økonomikonsulent i økonomisk stab, tilknyttes arbejdsgruppen ved behov Sagsbehandler fra sekretariatet Sundhed og Handicap tilknyttes arbejdsgruppen ved behov Ledende hjemmevejleder/medarbejder fra Bofamiko/Lindehuset tilknyttes arbejdsgruppen ved behov. Repræsentant fra Pleje og Omsorg tilknyttes arbejdsgruppen ved behov. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til 1. Vision for indsatsen for ældre udviklingshæmmede. 2. Afgrænsning af personkredsen såvel i forhold til Bofamikos/Lindehusets område som i forhold til Pleje og Omsorg dette med særlig fokus på ældre udviklingshæmmede med demens symptomer samt andre indsættende aldersbetingede funktionstab og sygdomme. 3. Konkretisering af Servicelovens bestemmelser omkring 107 og 108 institutioner samt 85 støtte. Konkretiseringen skal sættes i relation til eksisterende institutioner og tilrettelæggelsen af opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune på området for udviklingshæmmede. 4. Ud fra 83 og 85 skal opgavefordelingen mellem Bofamiko og Pleje og Omsorg beskrives i forhold til hjemmehjælp og bostøtte dette med inddragelse af Pleje og Omsorg. 5. Magtanvendelseslovens bestemmelser konkretiseres i forhold til muligheder og begrænsninger i forhold til at give udviklingshæmmede relevant botilbud og støtte i hverdagen. 6. Lindehusets økonomi i forhold til bygninger konkretiseres og der opstilles om muligt forslag til en ændret finansiering af bygningerne. 7. Der stilles forslag til en ændret organisering, hvor Lindehuset organisatorisk sammenlægges med Bofamiko. 8. Der stilles forslag til hvordan området kan reorganiseres med overvejelser i forhold til nuværende antal og størrelse på bofællesskaber således om der skal reduceres i antal med få og større enheder. Tidsfaktor for opgaven Arbejdsgruppens afrapportering skal være færdig ultimo maj 2010, således at rapporten eventuelt kan indgå i behandling af budget Sten Dokkedahl Sundheds og Handicapchef

2 Vision for fremtidig organisering af botilbud til udviklingshæmmede Indledning Udviklingshæmmede bliver som resten af befolkningen ældre. Det betyder, at der opstår nye og ændrede behov for støtte og omsorg. Disse behov kan være vanskelige at dække i de mindre bofællesskaber i Faaborg-Midtfyn Kommune. Alder er ikke eneste afgørende parameter for behovet for et mere hensynstagende boligtilbud. Hos nogle udviklingshæmmede opstår der særlige behov for støtte og omsorg relativt tidligt inden den egentlige, biologiske aldring. En del yngre seniorer har behov for en hverdag, der tager afsæt i ældregenerationens værdier, rytme og kultur. Denne gruppe af udviklingshæmmede har brug for et særligt tilrettelagt tilbud som kan beskrives på følgende måde: Tryghedsbolig for de aktive udviklingshæmmede seniorer. Plejebolig for de udviklingshæmmede, der er svage ældre og demente. Hospice i livets sidste faser, hvis det ikke indbefatter speciel faglig behandling, der ikke kan ske gennem den almindelige kommunale hjemmesygepleje. Historik og udfordringer på området Kommunerne og amterne overtog ansvaret for de psykisk handicappede i 1980 erne. Der blev i de enkelte kommuner oprettet støttecentre og bofællesskaber - typisk fordi, man hjemtog borgere fra de store amtsinstitutioner med henblik på en normalisering af botilbuddet til denne gruppe af borgere. Beboerne på de enkelte støttecentre og bofællesskaber blev ofte sammensat i et samarbejde mellem amt og kommuner med udgangspunkt i, hvem man vurderede, magtede at kunne bo sammen og uafhængig af kommunetilhørsforhold. Derfor har beboerne på disse bosteder forskellige betalingskommuner. I vore bofællesskaber kommer ca. halvdelen af beboerne fra andre kommuner samlet set. Efter kommunesammenlægningen har kommunerne klart udmeldt, at man fremover vil søge at dække egne boligbehov på dette område. Det vil påvirke planlægningen af fremtidige behov i den enkelte kommune, idet man må forvente, at der ikke tilkommer nye beboere fra andre kommuner i samme omfang som hidtil. Der må derfor forventes en faldende efterspørgsel på støttecenter- og bofællesskabspladser. Vi vurderer derfor det fremtidige behov hovedsageligt ud fra tilgangen af egne borgere, hvilket kan begrunde en eventuel reduktion i antallet af botilbudspladser. Beboerne får ændrede behov De beboere, der flyttede ind i 1980 erne, er nu nået en alder (50-70 år), hvor der er tydelige alderdoms- og demenstegn, hvilket betyder behov for andre typer omsorgsydelser end tidligere. Individuelt tilrettelagte omsorgs- og plejeforløb i den enkeltes bolig kan blive nødvendige, men de er meget omkostningstunge. Efteruddannelse af personalet bliver tillige nødvendigt - måske en 1

3 alternativ personalesammensætning, hvor flere faggrupper indgår. Ser vi på placeringen af Faaborg-Midtfyn Kommunes bofællesskaber i dag, er placeringen bestemt af, hvor den oprindelige sammenlægningskommune havde mulighed for etablering af boliger - ofte i samarbejde med et boligselskab. Størrelsen på bostedet er også bestemt af den daværende mindre kommunes behov, hvorfor der typisk er fra 5 til 8 beboere i bostederne. Er den geografiske placering rigtig i forhold til de kommende beboeres ønsker og behov? Er størrelsen på bostederne hensigtsmæssig - af hensyn til beboernes tilbud og af hensyn til den personalemæssige og økonomiske drift? Et spørgsmål, der også presser sig på og som skal afklares, er, om kommunen kan komme ud af de lejekontraktmæssige forpligtigelser ved eventuel nedlæggelse af bosteder? Organiseringen af tilbuddene til psykisk udviklingshæmmede. Såfremt ovenstående udfordringer skal løses, stiller det også spørgsmålstegn ved, om den hidtidige organisering af området er den rigtige. Vi vurderer derfor, at der er behov for revurdering af organisationsmodellen i forhold til hele området. Det er nødvendigt at se på hele udviklingshæmmede-området under ét, hvoraf dette kun vil være første skridt. Der vil fremover være brug for yderligere udvikling og tilpasning af området (Se bilag 1-3). Nedenstående beskrivelse vil forsøge at afklare de rejste spørgsmål nærmere og komme med et konkret løsningsforslag til reorganisering i forhold til Bofamiko og Lindehuset med udgangspunkt i de ændrede behov hos ældre udviklingshæmmede. Magtanvendelse Umiddelbart kunne en flytning til alternativt bosted være en tanke, når problemet med beboernes ændrede plejebehov og almene tilstand opstår. Imidlertid kommer magtanvendelsesreglerne på tværs heraf, idet 129 i serviceloven fastslår, at en sådan beslutning ikke kan ske uden Det Sociale Nævns accept, når borgeren ikke selv vurderes at kunne tage stilling hertil. En sådan accept kan ikke forventes jævnfør den hidtidige praksis, førend borgeren direkte er til fare for sig selv eller andre. I dag løser vi ofte problematikken med at lave en særlig foranstaltning med ydelser og døgndækning fra hjemmeplejen til de ældre, svage udviklingshæmmede. Dette er den eneste løsning, vi kan finde frem til, da vi ikke har mulighed for at flytte borgeren til et mere velegnet botilbud for ældre udviklingshæmmede. Vi kan desværre ikke i den opståede situation flytte de pågældende borgere til et mere velegnet tilbud, da de mangler eller har mistet evnen til at afgive informeret samtykke pga. aldring og demens. Løsningen på det intensive plejebehov er ikke optimal eller hensigtsmæssigt, da rammerne i de forholdsvis små bofællesskaber ikke er udarbejdet til at imødekomme de tiltagende massive plejebehov, som borgeren får. Når en beboer i et sådant bofællesskab får behov for pleje i døgndækning, opleves det som ofte som meget indgribende af de andre beboere, som får pædagogisk støtte og i videst muligt omgang skal lære at være selvhjulpne. Kan denne udfordring løses ved at skifte bosted i tide - inden den udviklingshæmmede bliver ude af stand til selv at bestemme, og inden den helbredsmæssige situation for alvor sætter ind? 2

4 Hvordan kan vi fremover løse denne problematik på en mere tryg måde for de psykisk handicappede og på en mere driftsmæssig økonomisk forsvarlig måde? Skal vi overveje et lidt større tilbud med døgndækning og mulighed for, at beboerne har et fast personale omkring sig til dækning af de samlede plejemæssige og omsorgsmæssige behov? Magtanvendelsesreglerne kan ikke benyttes til at løse ovenstående problemstilling. P.t. er der netop en lovændring af disse regler på vej, men de forventes dog ikke at ændre betydeligt på ovenstående problematik. En anden udvej er derfor at forberede borgerne til flytning, så vi evt. kan undgå at skulle gøre brug af magtanvendelsesreglerne i alle tilfælde. Denne forberedelse skal ske inden, de bliver så svage og demente, at de er ude af stand til at give informeret samtykke til flytning. Det kunne gøres ved borgerens indflytning i ordinært bofællesskab ved, at indskrive i botilbuddets servicedeklaration, hvilke forventninger, der helt konkret er til den udviklingshæmmede, når denne bor i et bofællesskab. Derved kan det ligeledes konkretiseres, hvornår borgeren ikke længere opfylder betingelser for dette, og at der i botilbuddet ikke kan ydes døgndækning ved behov. Allerede her skal borgeren gøres opmærksom på, at der så evt. vil skulle foretages en flytning til et særligt ældrebofællesskab, som vil opfylde de nye behov, når disse opstår. Derudover skal dette synliggøres i forhold til alle relevante botilbuds servicedeklarationer samt i handicappolitikken. Dette vil kunne dæmme op for problemerne med magtanvendelsesreglerne, men vi vil ikke helt kunne undgå, at vi vil være bundet op af disse i nogle sager, hvor vi ikke har kunnet forberede borgeren og/ eller de pårørende i rette tid. To løsningsforslag på problemstillingen Vi forestiller os, at ydelsen til ældre udviklingshæmmede overordnet kan organiseres på følgende måder: 1: Én mulighed er at fortsætte i den nuværende organisering, som ikke er hensigtsmæssig fagligt eller økonomisk. I de forskellige bofællesskaber er beboersammensætningen meget uhomogen og med meget forskellig tyngde, hvilket giver uigennemsigtighed og uens serviceniveau. De ældre beboere indgår ikke i et egentligt ældrefællesskab. Hvis opgaven skal løses inden for nuværende rammer, som ikke er gearet til opgaven, skal der tildeles ekstra massiv støtte til den enkelte borger måske kun én borger i et bofællesskab. Derudover kræver det ekstra ydelser fra pleje-omsorg. Døgndækning vil være nødvendig, og det vil være en høj og dyr normering. 2: En alternativ løsning er oprettelsen af et særligt bofællesskab med central beliggenhed f.eks. Egebo i Kværndrup med udvidet kompetence, rammer og økonomi. Indenfor disse rammer løses alt i forhold til gruppen af ældre udviklingshæmmede uden brug af ydelser fra Pleje & Omsorg og med tilknytning af hjemmesygeplejerske ved behov. Vi vil med inspiration fra Vestereng i Svendborg foreslå løsning 2 med et særligt ældrebofællesskab i Egebo i Kværndrup bestående af følgende elementer: 3

5 Tryghedsbolig Der kan være brug for en tryghedsbolig, som man kan blive gammel og nyde sit otium i, og hvor der er personale, der kan hjælpe døgnet rundt alle årets dage. Hverdagen foregår i et roligt tempo, der passer til den enkelte og med den personalestøtte, der er behov for. Beboeren vælger selv sin rytme, hvilke aktiviteter han/ hun vil deltage i, og hvem man vil være sammen med i boligfællesskabets sociale liv. Beboerne i denne type bolig kan evt. tilbydes et særligt eksternt aktivitetstilbud, men vi forestiller os, at beboerne hovedsagligt vil benytte de interne aktivitetsmuligheder inden for bofællesskabets rammer. Plejebolig Der kan være brug for et tilbud, der i langt højere grad kan varetage den stadig mere alderssvækkede udviklingshæmmedes behov for omsorg og pleje end det, som Bofamikos bofællesskaber kan tilbyde både indholdsmæssigt og i forhold til de fysiske rammer. Hospice Der kan også være brug for et tilbud, som kan rumme den terminale fase for den udviklingshæmmede. I den nuværende organisering af bofællesskaberne tilbyder Bofamiko/ Lindehuset socialpædagogisk vejledning, bistand og omsorg. Pleje & Omsorg varetager de plejemæssige behov, der måtte opstå på lige fod med de øvrige borgere i kommunen. I det nye døgndækkede botilbud i Kværndrup kan de plejemæssige behov varetages af personalet, der er ansat i bostedet. Undtaget herfra er behov for bistand fra hjemmesygeplejerskerne. Det særligt tilrettelagte tilbud bør have en vis størrelse for at sikre rentabiliteten og fordele ved stordrift. Der tænkes på en enhed med boliger. Derfor vurderer vi, at Egebo er passende. På denne baggrund fremsætter vi hermed forslag om reorganisering af Bofamiko i en sammenhæng med en sammenlægning med Lindehuset. Muligheden for at overtage og benytte andre kommunale bygninger skal afklares, og hvis ikke der kan findes et eget sted f.eks. i Kværndrup, som har en central beliggenhed, foreligger muligheden for at bygge nyt under ældreboliglovgivningen. Reorganisering og Opgavefordeling 1: Der oprettes et døgndækket botilbud med boliger. Vi foreslår plejecenter Egebo i Kværndrup, da dette har en passende størrelse - med et tilbud som rummer følgende: Tryghedsbolig for de aktive udviklingshæmmede seniorer. Plejebolig for de udviklingshæmmede der er svage, ældre og demente. Hospice for de udviklingshæmmede i livets sidste faser, hvis det ikke indbefatter speciel faglig behandling, der ikke kan ske gennem den almindelige kommunale hjemmesygepleje. Bostedet har en tværfagligt sammensat personalegruppe, der varetager beboernes behov for socialpædagogisk bistand, pleje og praktisk service. Bostedet er dog tilknyttet hjemmesygeplejen og får ydelser herfra. I forbindelse hermed reorganiseres Bofamiko og Lindehuset i en sammenlægning til en sammenhørende enhed. 4

6 Den ældre del (3-4) af beboerne i Lindehuset tilbydes relevant boform i det nyoprettede ældrebofællesskab i Kværndrup. Herudover tilbydes ældre i Bofamiko de resterende pladser i det nye bosted. Samtidig søges det at nedlægge 2-3 bofællesskaber (Engholm, Sambo og måske Klokkebo). Vi er p.t. ved at undersøge, hvordan lejekontrakterne er i forhold til disse 3 bofællesskaber, så vi har mulighed for at komme ud af kontrakterne i tide, hvis/ når bofællesskaberne skal afvikles. Vi vurderer, at det umiddelbart pga. enhedernes størrelse (5-8 boliger) ikke er muligt at benytte dem til anden type tilbud efter serviceloven ( se bilag 4), da dette ikke kan gøres på rationel vis. Det vil i givet fald blive et forholdsvist dyrt tilbud ikke mindst, hvis der skal døgndækning på, hvilket typisk vil være alternativet til et tilbud i bofællesskab. Engholm ligger i Sdr. Nærå og har 5 boliger. De udlejes til FMK som erhvervslejemål af Boliggruppen. FMK s lejekontrakt har en opsigelsesfrist på et halvt år, så det vil være problemfrit at komme ud af dette lejeforhold. Sambo ligger i Faaborg og er placeret i forbindelse med et ældrecenter Prices Have Centret. Der er 8 boliger og bygningerne ejes af Domea. Umiddelbart er det ikke noget problem at afvikle Sambo, da boligerne/ bygningerne vil kunne benyttes af ældrecentret, som således vil få en større og mere integreret enhed. Klokkebo er beliggende i Brobyværk og har 7 boliger, som ejes af Boligforeningen Kristiansdal. Pr. 1. juni er der en ledig plads i bofællesskabet, som derved kun vil bestå af 6 beboere. Der er i sin tid blevet lavet en særlig aftale/ kontrakt, som ingen af parterne kan finde frem. Vi er p.t. i en dialog med boligforeningen om muligheden for at komme ud af kontrakten. De er umiddelbart meget imødekomne, men det kræver nærmere afklaring, som vi ikke har kunnet komme til bunds i på nuværende tidspunkt. Måske bliver det nødvendigt at inddrage juridisk assistance (Se derudover bilag 5). 2: Når unge udviklingshæmmede i dag henvender sig for at få en bolig i et bofællesskab, er det højeste ønske at bo bynært og der, hvor der er aktivitets- og indkøbsmuligheder. Koncentrationen af bofællesskaber foreslås derfor fremover at være i enten Ringe eller Faaborg. Lindehuset omdannes på sigt - med udgangspunkt i det bynære miljø - til bofællesskab for unge udviklingshæmmede med 8 lejligheder i stueplan. En del af Lindehuset - 4 mindre boliger på 1. sal ombygges til 2 øvelseslejligheder for unge udviklingshæmmede, der flytter hjemmefra og gennem en kortere periode har brug for afklaring/træning til en fremtidig boligform. Lindehuset har en helt særlig historik, da den ejes af Foreningen LEV. Det gør boligerne forholdsvis dyre, da beboerne ikke har mulighed for at få boligstøtte. Derfor har det længe været drøftet at købe Lindehusets bygninger af LEV, da dette vil gøre tilbuddet noget mere attraktivt og rentabelt. Vi foreslår, at der arbejdes videre med dette i forhold til den nye organisering. I givet fald vil der her kunne spares nogle udgifter (Se bilag 6 el. SBSYS-sagsnr.: G ). Bofællesskaberne i Bofamiko tilbyder udelukkende ( 85) socialpædagogisk støtte, vejledning og hjælp til udvikling/ vedligehold af personlige færdigheder for udviklingshæmmede, der i høj grad er selvhjulpne og bor i egen bolig i tilknytning til andre ligestillede. 5

7 Det forventes af beboerne, at de har et arbejde og er væk i dagtimerne. Bofællesskaberne har ikke natdækning, men hjemmesygeplejersken kan tilkaldes af beboerne ved hjælp af nødtryk. Når en borgers personlige færdigheder ikke længere kan udvikles/ vedligeholdes, og borgeren derved får brug for hjælp til personlig pleje og nødvendige praktiske opgaver, ydes dette efter visitation fra hjemmeplejen i henhold til kvalitetsstandard. I forhold til den nye organisering forventes det fremover, at borgeren er flyttet til Bofamikos ældrebofællesskab inden denne situation opstår permanent. De øvrige tilbageværende bofællesskaber i Bofamiko bibeholdes til gruppen af de selvhjulpne, velfungerende udviklingshæmmede og omfanget tilpasses på sigt til efterspørgslen og de udviklingshæmmedes behov (Se evt. bilag 1-3). Økonomi i forbindelse med etableringen af ældrebofællesskab på Egebo - Egeparken 64. Med udgangspunkt i en sammenligning med personalenormeringen i bostedet Vestereng i Svendborg Kommune, som løfter tilsvarende opgaver, vil der være følgende personalebehov i Egeparken 64: Vestereng med 29 pladser har en samlet personalenormering inkl. ledelse, der svarer til 1,17 fuldtidsstilling pr. beboer. Omregnet til etableringen af Egeparken 64 i Bofamiko-regi vil behovet for personaleressourcer se således ud: Område Etablering af 18 nye pladser i Egeparken 64 a 1,17 fuldtidsstilling Etablering af 9 aktivitets/samværspladser i Egeparken a 0,23 fuldtidsstilling Ved samtidig overflytning/nedlæggelse af bofællesskaberne Engholm og Sambo frigøres i alt 7 fuldtidsstillinger Ved samdrift af nattevagten med Bofællesskabet 62 frigøres 1,5 fuldtidsstilling Ved fælles daglig ledelse med bostederne i Kværndrup kan modregnes 1 afdelingsleder Ved indlemmelse af Egeparken 64 i aftaleområdet Bofamiko kan modregnes 1 aftaleholder Behov for tilførsel af ressourcer Personaleressource + 21,06 fuldtidsstilling + 2,10 fuldtidsstilling -7,00 fuldtidsstilling - 1,50 fuldtidsstilling - 1,00 fuldtidsstilling - 1,00 fuldtidsstilling + 12,66 fuldtidsstilling 6

8 Hertil kommer midler til øvrig drift afhængig af, hvilken måde det nye sted bliver organiseret på. Vi har her indregnet et aktivitets-/ samværstilbud med 9 pladser, hvilket svarer til pladser til halvdelen af beboerne. Der vil være et rationale i at lave et integreret dagtilbud til de beboere, som måtte ønske det. Alternativet vil være et eksternt tilbud f.eks. på Job & Aktiv, hvilket vil være til en højere takst. I ovenstående opstilling, er der ikke taget højde for, at Lindehuset i det nye organisering på længere sigt måske ikke har behov for at have en nattevagt tilknyttet, hvorfor denne kan spares væk. Vi forestiller os, at Lindehuset skal være et tilbud til unge, som vil kunne klare sig selv om natten, men denne ændring vil først kunne træde i kraft, når organiseringen er slået helt i gennem, og beboergruppen udelukkende består af selvhjulpne, velfungerende unge. Alt efter kadencen i afviklingen af Egebo og den øvrige reorganisering, vil dette først slå fuldt igennem efter x-antal år. Reorganiseringen og etableringen af ældrebofællesskabet vil foregå gradvist, så hele behovet for ressourcetilførsel vil ikke skulle ske på én gang, men ligeledes gradvist alt efter, hvordan processen forløber i øvrigt. I øvrigt er det værd at bemærke, at den nuværende beboergruppe, som vi forestiller os skal flytte ind i det nye bofællesskab, ikke udelukkende er borgere fra FMK. Ca. halvdelen kommer pt. fra andre betalingskommuner, hvorfra vi vil have en indtægt. Det må dog forventes, at der ikke vil komme nye beboere ind fra andre kommuner i samme omfang. Etableringen af det nye tilbud, vil være en oplagt mulighed for at være på forkant med den udvikling, som nødvendigvis vil ske med den ældre beboergruppe, som alternativt kan blive meget dyre foranstaltninger. Det vil være en god og langsigtet investering. Hængepartier som stadig kræver yderligere afklaring: Der er ikke siden 2008 sket megen fremgang i sagen vedr. FMK s overtagelse af Lindehuset fra LEV. Sagen ligger stadig til afklaring hos LEV s revison, og det har ikke været muligt at få yderligere respons fra LEV. Der er blevet forespurgt og rykket for en afklaring flere gange. Vi vil anbefale, at det fortsat forsøges af få afsluttet sagen og gå videre med et eventuelt køb. I forhold til afvikling af bofællesskabet Klokkebo, er den oprindelige lejekontrakt og muligheden for at komme ud af denne endnu ikke afklaret se s. 5. Vi anbefaler, at der ligeledes arbejdes videre med dette. Konklusion: Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes et særligt ældrebofællesskab til gruppen af de ældre udviklingshæmmede. Vi foreslår, at Egebo omlægges til ældrebofællesskab med 18 pladser med inspiration fra Vestereng i Svendborg. 7

9 Alternativet vil være forholdsvis mange dyre og fagligt uhensigtsmæssige enkeltforanstaltninger, hvor enkelte beboere vil få meget ekstra hjælp fra Pleje & Omsorg. Etableringen af det nye ældrebofællesskab skal foregå gradvist i tæt samarbejde med Pleje & Omsorg i forhold til afviklingen af nuværende plejecenter Egebo. Det vil være en god mulighed for at være på forkant den udvikling, som nødvendigvis vil ske, og det vil i det lange løb være en mere rentabel løsning. Arbejdsgruppen har med denne beskrivelse besvaret de opstillede spørgsmål i kommissoriet. Der skal dog arbejdes videre med overtagelsen af Lindehuset fra LEV og afklaringen i forhold til Klokkebo og lejekontakten med Kristiansdal. Vi anbefaler, er der nedsættes en ny/ delvist ny arbejdsgruppe, som kan arbejde videre med ovenstående samt den konkrete afvikling og etablering af Egebo i samarbejde med Pleje & Omsorg. Derudover anbefaler vi, at der yderligere på længere sigt bliver kigget på hele området under ét jf. s. 2. Der henvises til følgende bilag: Bilag 1: Oversigt over botilbud s.10 Bilag 2: Oversigt over aktivitets- samt aflastningstilbud s. 14 Bilag 3: Oversigt over tilbud på Job & Aktiv s. 19 Bilag 4: Konkretisering af servicelovens bestemmelser s. 20 Bilag 5: Oversigt over lejeforhold i bofællesskaberne s. 22 Bilag 6: Notat ang. eventuelt køb af Lindehuset s- 23 Sundhed og Handicap

10 9

11 Bilag 1 Oversigt over Faaborg-Midtfyn Kommunes vifte af egne bo-tilbud til udviklingshæmmede: Bosted Pegasus Palleshave Lindehuset Bofamiko Målgruppe Pegasus er et specialiseret bo- og aktivitetstilbud til borgere med stærkt nedsat fysik og psykisk funktionsevne. Gennem målrettet specialiseret pædagogik, med udgangspunkt i blandt andet sansestimuli og neuropædagogik, får tilbudets brugere øget livskvalitet og udvikling tilpasset den enkelte beboer. Alle er i svær grad afhængig af hjælp til almindelig daglig livsførelse og flere er sondebrugere. Alle er kørestolsbrugere og alle har brug for hjælpemidler til forflytninger. Det nedsatte funktionsniveau er enten medfødt eller opstået ved Beboerne er yngre personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Alle er mobile og en del har et verbalt sprog. Nogle har til tider en adfærd, som kan opleves grænseoverskridende. Derudover bor der et enkelt barn i en bolig for sig selv, og der er i sommeren 2008 etableret en midlertidig trænings / udslusningsbolig for en enkelt kvinde. Lindehuset er botilbud for mobile og delvis selvhjulpne voksne udviklingshæmmede. Alle er individualister og har problemer med det sociale liv. Bofamikos brugergruppe er borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne (udviklingshæmmede). Aldersgruppen er fra 18 år og opefter og består af personer, som har brug for hjælp og støtte i dagligdagen for at klare en normal hverdag. Bofællesskaberne retter sig mod borgere, som ikke kan bo alene i selvstændigt beliggende bolig, og som har brug for at have pædagogisk personale tæt på sig til støtte og vejledning i forskellige situationer. 10

12 Bosted Pegasus Palleshave Lindehuset Bofamiko Antal borgere som tilbudet omfatter Antal fuldtidsstillinger 28,48 tidlig erhvervet hjerneskade, og der er forskellige fremtrædelsesformer. Ingen har egentligt talesprog, men kan visuelt, lydmæssigt eller kropsligt give udtryk for forskellige ønsker og behov. Gruppen har begrænset mulighed for at udtrykke initiativ, alle udviser en tilsyneladende passiv adfærd og kan ikke tage vare på sig selv fordelt på 8 bofællesskaber 26,14 + personale i særforanstaltningen Personale pr. borger 1,78 8 borgere 1,17 og 8 borgere 1,35 14,59 36,9 1,22 0,59 Ledige boliger Venteliste d.d Tilgang Afgang Tilbudets ydelser Den pædagogiske indsats bygger på et samspil mellem respekt, accept og Palleshave Bo- og Aktivitetscenter yder støtte og omsorg til den At skabe et miljø med trygge og forudsigelige rammer for beboerne, Bofamiko tilbyder hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til 11

13 Bosted Pegasus Palleshave Lindehuset Bofamiko forståelse for den enkeltes udviklingstrin. Det skal ske med fuld opmærksomhed på muligheder, lyst og behov borgeren har krav på at blive taget alvorligt. På Pegasus er målet med den pædagogiske indsats professionelt at medvirke til at opretholde og forbedre borgerens færdigheder, og vilkår gennem indholdsrige aktiviteter og samværstilbud. I tematiseret form betyder det, at den pædagogiske indsats har fokus på borgerens: Muligheder / ressourcer Kommunikation Forudsigelighed Relevante oplevelser Kropsbevidsthed Fysiske velbefindende enkelte beboer med henblik på at beboernes færdigheder bevares eller udvikles. Den enkelte beboers individualitet skal udvikles og tilgodeses med henblik øget livskvalitet. Med udgangspunkt i den enkeltes behov er der mulighed for støtte/vejledning til: Økonomi Personlig hygiejne Kontakt til offentlige instanser Indkøb Kontakt til netværk herunder familie, venner, kærester m.m. Fritidsaktiviteter Læge/tandlægebesøg Listen er ikke udtømmende. Beboerne kan købe ledsagelse til udflugter, rejser og fritidsaktiviteter. Alle beboere har en kontaktperson som er med udvikling og livskvalitet i højsædet. udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbudet ydes som hjælp og støtte til at klare en normal hverdag, dels i kommunens støttecentre og dels i borgerens eget hjem. Personlig hjælp og pleje, samt hjælp til nødvendige praktiske opgaver ydes efter visitation fra hjemmeplejen. Det er en forudsætning, at beboerne i bofællesskaberne har et arbejds- /beskæftigelsestilbud i dagtimerne. 12

14 Bosted Pegasus Palleshave Lindehuset Bofamiko Sociale relationer Selvværd Selvbevidsthed Selvstændighed. ansvarlig for de overordnede ting vedrørende beboerne som f.eks. økonomi, lægebesøg m.m. Beboerne køber rengøring til deres lejligheder efter behov. Bemærkninger De nævnte normeringer er før besparelsen i 2008 hvilket betyder, at den faktiske normering samlet er ½ stilling lavere. 13

15 Bilag 2 Oversigt over Faaborg-Midtfyn Kommunes vifte af egne aktivitets og aflastningstilbud til udviklingshæmmede: Aktivitet / Aflastning Lunden Palleshave / aktivitet Pegasus / Aktivitet Målgruppe Børn, unge og voksne med varigt nedsat funktionsniveau. Personer med sen hjerneskade eller/og voldsom udadrettet adfærd modtages ikke i tilbuddet Personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne Tilbuddet henvender sig til voksne med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau og primært til beboere fra bostederne på Pegasus. Eksterne brugere kan visiteres til Aktivitetshuset Dacabo. Alle er i svær grad afhængige af hjælp til almindelig daglig livsførelse og flere er sondebrugere. Alle er kørestolsbrugere og har brug for hjælpemidler til forflytninger. Det nedsatte funktionsniveau er enten medfødt eller opstået ved tidlig erhvervet hjerneskade. Der er forskellige fremtrædelsesformer, men gældende for alle er mangel på verbalt ekspressivt sprog. Ligeledes har alle sanseintegrative, 14

16 Aktivitet / Aflastning Lunden Palleshave / aktivitet Pegasus / Aktivitet Antal borgere som tilbudet omfatter Antal fuldtidsstillinger Aktuelt 40 fuldtidsstillinger (54 pers.) Aktuelt deltids 4,224 Personale pr. borger 1,51 0,264 Venteliste d.d. Aktuelt ledige pladser i børnehuset 1 0 Tilgang i overbelægning 5 Afgang Tilbudets ydelser 52 og 107 stk.2 Med udgangspunkt i den enkelte og gruppen som subcortikale og kognitive vanskeligheder. Gruppen har begrænset mulighed for at udtrykke initiativ og kan ikke tage vare på sig selv. Alle udviser en tilsyneladende passiv adfærd og er sjældent udadreagerende. I hovedtræk er det derfor en gruppe der i al væsentlighed har brug for forudsigelighed og aktiviteter skal afvikles i et roligt tempo. Den pædagogiske indsats skal med høj grad af ansvarlighed bygge på et 15

17 Aktivitet / Aflastning Lunden Palleshave / aktivitet Pegasus / Aktivitet helhed, tilbydes støtte og hjælp til dagligdags funktioner herunder; personlig hygiejne, af- og påklædning, indkøb, madlavning, spisning, leg, fritid og socialt samvær med ligestillede. samspil mellem respekt, accept og forståelse for den enkeltes udviklingstrin. Det skal ske med fuld opmærksomhed på muligheder, lyst og behov - brugeren har krav på at blive taget alvorligt. Tryghed og harmoni opnås ved en vis struktur og genkendelighed i hverdagen. I den udstrækning det overhovedet kan lade sig gøre tilbydes gæsterne det samme værelse fra gang til gang. Samværet er præget af respekt og har fokus på at understøtte den enkeltes ressourcer, så alle får den fornødne støtte til at udvikle deres selvværd, selvstændighed og sociale forståelse. Et aflastningsophold kan medvirke til, at børn, unge og voksne med fysisk og psykisk handicap kan Målet med den pædagogiske indsats i Aktivitetshuset Dacabo er, professionelt at medvirke til opretholdelse og forbedring af brugernes færdigheder og vilkår gennem indholdsrige aktiviteter og samværstilbud. Miljøet skal være stimulerende i retning af at brugeren kan eksperimentere med sig selv og/eller sammen med andre. Indretning må ikke begrænse brugerens initiativer og lyst til fysisk at flytte sig. Overordnet tilrettelægges den pædagogiske indsats 16

18 Aktivitet / Aflastning Lunden Palleshave / aktivitet Pegasus / Aktivitet forblive hjemmeboende, så længe de pårørende får den fornødne aflastning. Et aflastningsophold byder på oplevelser og samvær med ligestillede. For hjemmeboende voksne kan aflastning være et led i udflytning til egen bolig, hvorfor der arbejdes med at vedligeholde og udvikle den enkeltes færdigheder og selvstændighed. Får en familie brug for en akut aflastning i. f. m. sygdom, fødsel eller lignende modtages gæsten på Lunden, såfremt der er ledig plads. med fokus på Muligheder / ressourcer Kommunikation Forudsigelighed Relevante oplevelser Kropsbevidsthed Fysiske velbefindende Sociale relationer Selvværd Selvbevidsthed Selvstændighed. 17

19 18

20 Bilag 3 Eksisterer Job og Aktiv 103 og 104 Beskæftigelse og aktivitet og samvær Målgruppe Antal pladser Antal fuldtidsstillinge r Personale pr. borger Personer med generelle indlæringsvanskelighede r pladser pladser Søges oprettet og hjemtaget 103 og 104 Beskæftigelse og aktivitet og samvær Personer med senhjerneskade Søges hjemtaget VSU Kompenserende specialundervisnin g Alle personer med handicap 10 pladser omfang efter behov og budget 15,5 Ikke afklaret Ikke afklaret Hvert personale har i gennemsnit ansvar for 5,8 pladser. Pladserne er opgjort som fuldtidspladser. Det betyder, at det enkelte personale i gennemsnit har ansvar for flere end 5,8 borgere. Ikke afklaret Ikke afklaret Ledelse Leder og stedfortræder Ikke afklaret Ikke afklaret Venteliste Ingen?? Tilbuddets ydelser Jobmatch Afklaring Uddannelse/kursus Udplacering netværk Interne job indenfor - haveservice - rengøring - kantine - pakke og montering - egenproduktion Aktivitet og samvær - idræt - sundhed - kultur - medie Jobmatch Afklaring Uddannelse/kursu s Udplacering netværk Interne job indenfor - café - kantine - rengøring Aktivitet og samvær - træning - kultur - medie Undervisning, der kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgernes handicap. NB. Drejer sig ikke om dansk, matematik og læsning, der er takstfinansieret fra staten, og således gratis for kommunen. 19

21 Bilag 4 Konkretisering af servicelovens bestemmelser omkring bosteder og de paragraffer, de relaterer til: Der er 2 lovgivninger, der indeholder bestemmelser om bosteder. Det er henholdsvis servicelovens samt almenboligloven. Servicelovens 85, der omhandler social pædagogisk støtte. Servicelovens 107, der omhandler midlertidige botilbud Servicelovens 108, der omhandler varige botilbud. Almenboliglovens 54, stk. 1, der omhandler ældre og handicapvenlige boliger, der retter sig mod personer med vidtgående handicap. Serviceloven fastslår, at bosteder der drives efter 107 og 108 i serviceloven, ikke har lejekontrakter i henhold til lejeloven. Personalet er ansat under det konto-område, der omhandler de respektive paragraffer. Bosteder med lejekontrakt i henhold til lejeloven kan omvendt ikke betragtes som bosteder i henhold til servicelovens I bosteder med lejekontrakt ydes personalestøtten som socialpædagogisk støtte i henhold til 85 i serviceloven. Dette er den juridiske vurdering i Socialministeriet. Virkeligheden er dog over hele landet anderledes. Mange bosteder med lejekontrakt kaldes i daglig tale for bosteder i henhold til servicelovens 107 og 108. Denne betragtning kan være praktisk, idet bosteder med lejekontrakt ofte har lige så plejekrævende beboere som bosteder etableret I henhold til disse paragraffer. Den fælles benævnelse letter forståelsen af botilbuddenes målgruppe. Det kan omvendt også give komplikationer i den daglige drift eksempelvis ved forskellige regler for beboerbetaling, forskellige regler for boligstøtte, uklarhed om hjælpemiddelforsyningen og uklarhed om, hvilke paragraffer bostedet reelt tilhører. Uklarheden opstår i kraft af servicelovens bestemmelser om at boliger til vidtgående handicappede, kan etableres som almennyttige boliger, der af kommunalbestyrelsen er mærket som almene boliger for ældre og handicappede. Denne mulighed har været gunstig for kommunernes mulighed for at finansiere byggerierne, ligesom boligstøttereglerne har kunnet tages i anvendelse til at nedbringe de ofte høje huslejer. Fagsekretariatet har rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening og forespurgt, om KL kunne tænkes at rejse ovennævnte problemstilling overfor Socialministeriet, for at få tilrettet loven til den praktiske udvikling på området. KL vurderer imidlertid, at kommunerne kan have forskellige grunde (økonomiske) til ikke at være enige i en fælles holdning til problemet. Derfor vurderer KL, at kommunerne selv må få driften til at gå op og løse opståede forståelsesproblemer på bedste vis. 20

22 På denne baggrund indstiller vi, at Faaborg-Midtfyn Kommunes botilbud til udviklingshæmmede fremover benævnes således: Lindehuset: 108 botilbud Palleshave: 108 botilbud Pegasus: 108 botilbud Bofællesskaberne i Bofamiko: Sambo Klokkebo Engholm Søvej Vesterparken Egeparken Kernehuset - boliger, hvortil der ydes socialpædagogisk støtte efter servicelovens

23 Bilag 5 Oversigt over lejeforhold i bofællesskaberne i forhold til opsigelse af kontrakterne: Sambo Klokkebo Søvej Vesterparken Egeparken Kernehuset - udlejes alle som almene boliger efter almenboligloven. Engholm udlejes til FMK som erhvervslejemål, og udlejes herefter til beboerne som private lejemål med lejekontrakt. 22

24 Bilag 6 Referat af møde vedr. Evt. salg af Lindehuset den 4. juni 2008 Mødedeltagere: Lis K. Eskildsen, Sten Dokkedahl, Jørgen Dalsgaard, Bente Rosager Punkter til drøftelse: Evt. køb af Lindehuset af organisationen Lev Økonomiske konsekvenser for Lindehusets driftsbudget i 2008 og 2009, som følge af at begrebet særlig serviceydelse bortfalder pr Eventuelt køb af Lindehuset Der betales kr. i årlig husleje til Lev for Lindehuset. Heraf finansieres kr. af beboernes betaling. Desuden betales hvert år indeksregulering af lån, som de sidste 2 år har udgjort kr. som skal lægges oven i huslejebeløbet. Samlet antal m2 = 960. Der er 12 beboere i Lindehuset. Lejlighed+ serviceareal er fastsat til 60 m2 pr. beboer. Det vil sige en årlig m2-pris på 292 kr. pr. beboer. Bolighederne har ikke status som selvstændige lejligheder, og derfor kan der ikke søges boligydelse efter den nuværende ordning. FMK betaler samlet set 728 kr. pr. m2 pr. år. Konklusionen er derfor at det må betragtes som et dyrt lejemål, og særdeles relevant at man forsøger at købe de bygninger, hvor Lindehuset har til huse. Og meget gerne via boligselskab. Følgende aftales: Lis sender lejekontrakt til Jørgen Jørgen kontakter fællessekretariatet, som står for køb og salg af bygninger. Også i forhold til kontakt til boligselskab. Vedr. huslejeberegning på Lindehuset Huslejen, som beboerne betaler på Lindehuset er ikke beregnet efter at institutionen er blevet kommunal. Såfremt det ikke lykkes at købe bygningerne, skal der foretages ny huslejeberegning efter helt nye beregningsprincipper. Bente og Lis er tovholder på, at det sker. Endvidere tager Bente kontakt til Palleshave og Bofamiko vedr. Engholm i forhold til hvordan huslejen beregnes, og hvad beboerne har til sig selv efter huslejeberegning. 23

25 Vedr. bortfald af beboernes særlige serviceydelse pr Pensionister, som er tilkendt FP før 1/ betaler et beløb på kr. mdl. jfr. pensionslovens 162, hvis de ikke bor i selvstændig bolig. Samtlige 12 beboere på Lindehuset betaler dette beløb, som indgår i Lindehusets driftsbudget. Det vil sige at Lindehuset mister en indtægt på kr. i 2008 og kr. i 2009 samt overslagsår. Det formodes at kommunerne kompenseres via DUT. Vedr skal Lis Eskildsen medtage forventet mindre indtægt i.f.m. budgetopfølgningen pr Vedr og overslagsår lægges den manglende indtægt ind som følge af lovændring. Følgende aftales: Lis medtager den manglende indtægt i 2008 på budgetopfølgning pr Bente medtager manglende indtægt i 2009 og overslagsår i budget 2009, og undersøger hvordan kommunen kompenceres via DUT. Ref Bente Rosager 24