1. semester, Humanistisk informatik Gruppe 11 Vejleder: Majken Kjer Johansen

Transkript

1 1. semester, Humanistisk informatik Gruppe 11 Vejleder: Majken Kjer Johansen

2 Titel: Børnehjælp i en nøddeskal Projektperiode: P1 December semester humanistisk informatik Projektgruppe: Gruppe 11 Deltagere: Amalie Qvistorff Emma Bernt Mogensen Jonas Bjørn Olsen Marie Holm Andersen Humanistisk fakultet Humanistisk informatik Kroghstræde Aalborg Øst Synopsis: I denne rapport studeres brugen af kommunikative virkemidler i sponsorprogrammer for nødhjælpsorganisationer som beskæftiger sig med børn. En international og en national organisation sammenlignes for også at undersøge hvorvidt der er en kommunikationsmæssig forskel på valget af virkemidler. Der opstilles en analyseramme og sammenligneligt materiale for de to organisationer analyseres, for at finde valgte virkemidler. Det viser sig, at de to organisationer generelt anvender samme type virkemidler. Vejleder: Majken Kjer Johansen Oplagstal: 7 Sideantal: 52 Normalsider: 58 Bilagsantal: 13 screenshots og 4 foldere Afsluttet den: 18. december 2007

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Den overordnede idé...3 Fra nødhjælpsorganisationer til sponsorbarn organisationer...3 Faglig relevans...4 Projektets formål...4 Problemafgrænsning...4 Indsnævring af problemfelt...4 Hypoteser...5 Problemformulering...6 Metodeafsnit...7 Teoriafsnit...8 Kommunikationsmodel...8 Sprogbrugsteori...9 Genreanalyse af hypertekst...10 Argumentationsanalyse...11 Analyseramme...13 Komparative analyser...14 Formål med analyse...14 Analyse af foldere...14 Førstehåndsindtryk...14 Afsender...15 Synsvinklen...15 Kompetence...16 Argumentation...17 Appelformer...19 Indholdsmønstre og paradigmer...20 Den poetiske funktion...21 Metasproglig funktion...24 Den referentielle funktion...24 Den fatiske funktion...25 Modtager...26 Analyse af hjemmesider...27 Førstehåndsindtryk...27 Afsender...28 Synsvinklen...28 Kompetence...28 Argumentation...29 Appelformer...30 Indholdsmønstre og paradigmer...30 Den poetiske funktion...30 Den referentielle funktion...32 Metasproglig funktion...32 Fatiske funktion...32 Modtager /52

4 Opsummering af analysen...35 Emotiv funktion...35 Poetisk funktion...35 Den Referentielle funktion...35 Metasproglig funktion...36 Den Fatiske funktion...36 Modtager...36 Tolkning...37 Hovedintentionen med teksten...37 Billeder, eksempler fra arbejdet og hvad går pengene til...37 Sponsorprogrammerne...38 Generelt for organisationerne...38 Konklusion...40 Forskel på organisationerne...42 Be- og afkræftelse af hypoteser...42 Be- og afkræftelse af antagelser...43 Metodekritik...45 Deduktivt...45 Valg og fravalg af teorier...45 Kombination af teorier...45 Læsbarhed...46 Gruppearbejdet...46 Metarefleksion...47 Gruppeproces...47 Gruppekontrakt...47 Konflikter...48 Problemer i rapport processen...48 Positive ting i rapport processen...49 Roller i gruppen...49 Hvad var det, der gjorde størst indtryk i projektarbejdet?...50 Bibliografi...51 Bilagsoversigt /52

5 Indledning Vi har i vores projekt valgt at arbejde med den skriftlige kommunikation, der er mellem hjælpeorganisationer og deres eventuelle sponsorer/donorer. Den overordnede idé Vores oprindelige idé til projektet opstod, fordi flere af os har doneret penge til nødhjælpsorganisationer uden egentlig selv at have så mange penge. Som studerende er vi blevet mødt på gaden af såkaldte facere, der beder os støtte en organisation, eller vi har fået en folder i postkassen, og er derved blevet overtalt til at se, at der er da så mange, der har det værre end dig. Vi mente, det kunne være spændende at undersøge hvilke virkemidler, der anvendes i forsøget på at hverve nye sponsorer til disse organisationer. Vi kunne godt tænke os at undersøge, hvad man som organisation bruger i kommunikationssituationer for at overbevise en modtager om at støtte deres sag, samt se på om der bliver anvendt materialer, der henvender sig til de mere letvakte følelser. Da teksten er i fokus på dette semester, har vi fået nogle forskellige arbejdsredskaber, i form af analysemodeller, til at bearbejde og forstå tekster, som vi mente med fordel let kunne anvendes på empirien. Vi synes dette emne kunne være interessant at arbejde med, da det materiale organisationerne anvender ofte er meget farvet af egne holdninger, samt for at undersøge om der er forskel på forskellige organisationers måde at kommunikere på. Herunder ville vi gerne kigge på, hvorvidt der er forskel på den måde, der bliver ført kampagne i Danmark, og den måde der bliver ført kampagner i udlandet. Vi ville se, om de samme virkemidler anvendes globalt, eller om der anvendes forskellige virkemidler afhængig af hvilket land kampagnen henvender sig til. Fra nødhjælpsorganisationer til sponsorbarn organisationer I vores projekt vil vi se på hvilke virkemidler, der bliver anvendt, samtidig med at vi kigger på, om der er forskel på organisationerne i den sammenhæng. Derfor har vi valgt at projektets analysedel skal bestå af en komparativ analyse af to organisationer. Vi måtte altså finde to hjælpeorganisationer, der har nogenlunde samme fokus i deres valg af arbejde. I denne fase af projektet overvejede vi mange forskellige nødhjælpsorganisationer, bl.a. UNICEF Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, BØRNEfonden og Red Barnet. Da vi samtidig ville undersøge hvorvidt der var forskel i deres kommunikation valgte vi at vi ville undersøge en national og international organisation. De danske organisationer vi undersøgte, havde, pga. deres internationale arbejde, ofte internationale samarbejdspartnere, og det var derfor svært at skelne imellem nationale og internationale organisationer. Vi valgte at kontakte UNICEF Danmark, der er en del af UNICEF International, samt BØRNEfonden som er en udelukkende dansk organisation. Disse organisationer arbejder begge med nødhjælpsarbejde til udsatte børn i verden. Begge organisationer har sponsorprogrammer, der giver mulighed for månedligt at bidrage med et fast beløb til børnene. Programmerne er ikke helt ens, da bidragene har forskelligt fokus, som vi vil komme ind på i vores analyse. Dog mente vi, at programmerne var ens nok, til den sammenligning vi ønsker at lave. Således endte vores valg på en national og international, som begge har valgt at fokusere på nødhjælp til udsatte børn, samt har sponsorprogrammer til varig støtte af børn. UNICEF Danmark er således den internationale, og BØRNEfonden den nationale. Deres valg af fokus og 3/52

6 sponsorprogrammer tillod os at sidestille de to organisationer i en komparativ analyse, da deres kommunikationsmaterialer er meget lig hinanden. Da vi har valgt en national og international organisation, kan vi samtidig undersøge hvorvidt, der i deres kommunikation er forskelle, og i så fald hvilke. Faglig relevans Empirien til vores projekt er meget faglig relevant. Vores semester fokuserer på den skrevne tekst, og der er stor mulighed for at finde skriftligt materiale indenfor dette område. Samtidig mente vi, at de analysemodeller der er blevet præsenteret for os, var meget anvendelige. Kommunikationsmodellen er yderst relevant, i og med at vi vil kigge på, hvordan afsenderen forsøger at påvirke modtageren. Idet teksterne forsøger at overbevise modtageren om at donere penge til et formål, er argumentationsteorien uundværlig og dermed en nødvendighed i vores analyse. Det vil desuden være muligt at anvende sprogbrugsanalysen for at få et overblik over andre skriftlige virkemidler såsom læsbarhed, blikfang, og typografi. Projektets formål Ved at få et overblik over disse virkemidler, kan vi lave en standard over, hvordan nødhjælpsorganisationer kommunikerer med eventuelle sponsorere. Med sådan en standard vil modtageren kunne forholde sig kritisk til de materialer, der fremsendes. Problemafgrænsning Indsnævring af problemfelt Efter at have valgt organisationer kan vi indsnævre vores problemfelt. Vi har nu en national organisation, BØRNEfonden, og en international organisation, UNICEF. De to organisationer har fællestræk i og med, at de begge har sponsorprogrammer for børn i udsatte lande, så dermed er de sammenlignelige. Men for at kunne indsnævre problemfeltet, må vi også kigge på hvilke grundlæggende forskelle, der er i organisationerne, som vi umiddelbart kan se. Vi vil, ved hjælp af de to organisationer, kunne kigge på, om der er forskelle på hvilke virkemidler der anvendes i hvervningen af sponsorer, hvis man er en international organisation frem for en national organisation. Ved bestilling af foldere fra de to organisationer, oplevede vi endnu en tydelig forskel, som vi vil kigge på. BØRNEfonden sendte os kun én folder, mens UNICEF sendte os 3. UNICEF s folder materiale, er altså meget større end BØRNEfondens. BØRNEfondens hjemmeside er meget omfattende, og indeholder over 100 undersider, mens UNICEFs hjemmeside kun har ganske få sider om det at være sponsor. BØRNEfonden har altså en stor hjemmeside i stedet for en masse foldere. Vi blev enige om at med så stor forskel i informationsmængde, i hhv. foldere og hjemmesider fra de to organisationer, at vi ville beskæftige os med begge medier for så på den måde at få en så stor mængde data om den enkelte organisation, som muligt. Ved nærmere studie af folderne fra UNICEF, kan vi se, at UNICEF har to forskellige sponsorprogrammer, som begge hjælper børn, hvorimod BØRNEfonden kun har ét. Dette virker også interessant, og vi antager, at dette er et virkemiddel fra UNICEF s side, som vi gerne vil kigge nærmere på. Vi vil ikke koncentrere os så meget om, hvordan billederne i materialet kan påvirke modtageren. Det kunne dog være interessant at kigge på, da vi har en formodning om, at nødhjælpsorganisationer ofte anvender billeder som et virkemiddel til at skabe medlidenhed, hos 4/52

7 modtageren. Vi vil derfor kort komme omkring det, men da billedanalysen ikke er en del af vores temaramme, har vi været nødt til kun at anvende den en smule. Det kunne også have været interessant at undersøge hvilke virkemidler, der er mest effektive, og om der er forskel på hvilke virkemidler, man bør anvende for at ramme en bestemt målgruppe. Desuden, at finde ud af hvad der får folk til at tage initiativ til at bestille foldere eller gå ind på deres hjemmesider. Disse spørgsmål ville dog kræve en spørgeskema-undersøgelse, med efterfølgende diskursanalyse, hvilket falder udenfor vores temaramme. Det ville tage meget tid at foretage en sådan undersøgelse, og da den ikke er en del af det, vi skal lære på dette semester, har vi valgt at undlade den. Vores hovedproblem er altså, at finde ud af hvilke virkemidler et sponsorprogram anvender for at skaffe nye sponsorere. Herunder kigger vi på valg af materiale, sproglige virkemidler og typografier. Spørgsmål, der i denne sammenhæng kan være relevante at stille er: Hvad gør nødhjælpsorganisationer for at skaffe nye sponsorerer? Hvilke virkemidler anvendes der for at overbevise modtageren om at støtte organisationens sag? Hvem er organisationens målgruppe? Hvordan forsøger hhv. nationale og internationale organisationer at kommunikere med modtageren? Hypoteser I vores rapport vil vi forsøge at be- eller afkræfte en række hypoteser, som vi har omkring vores projekt. 1. Internationale organisationer anvender ethos-appel, i mindre grad, end nationale, pga. deres forudetablerede globale image. 2. Der er forskel på den måde nationale og internationale organisationer kommunikerer 3. Der anvendes mange negative ord for at skabe medlidenhed hos modtager. 4. Valget af materiale afgrænser modtager og begrænser afsender. 5. Organisationer bruger fakta og tal til at appellere til modtager. I vores hypoteser er der en del antagelser, eller måske endda fordomme, om den danske befolkning, som vi i vores rapport vil forsøge at få be- eller afkræftet. Vi antager at nødhjælpsorganisationer, anvender medlidenhed, som en måde, at skaffe nye sponsorere på. Dette gør vi på baggrund af, at den danske kultur er bygget op omkring kristne værdier, og dermed går vi ud fra, at det mest simple man kan spille på hos danskerne, er deres trang til at være en slags barmhjertig samaritaner. Vi antager desuden, at det vil være muligt at finde forskelle i brugen af virkemidler mellem den nationale og den internationale organisation. Da hvert land jo har sin egen kultur, tror vi, at internationale organisationer vil anvende nogle virkemidler, der vil have en mere global effekt og gå på tværs af kulturer, end den nationale organisation vil. Vi mener, at der anvendes negative ord som et virkemiddel til at skabe medlidenhed, da vi ofte har set eller hørt kampagner om de stakkels børn i Ulandene. Netop fordi der er så mange forskellige medier at vælge imellem; Internet, foldere, postkort mm, mener vi, at det vil være muligt, at kunne se nogle forskelle både i hvilke muligheder der er for afsender, og hvilke muligheder der er for modtager, ved anvendelsen af et bestemt medie. Til sidst har vi en hypotese, som postulerer, at der bliver anvendt logos-appel, når der skal appelleres til modtageren. Vi antager, at danskerne i dag bombarderes af så mange indtryk fra både reklamer og skrækfilm mm, og er derfor i dag mere hårdføre. Den skrækeffekt der engang var, ved at vise billeder af fattige og udsultede børn har fortaget sig grundet overeksponering. Derfor er det nødvendigt med mere end blot billeder af udsultede børn. Der skal appelleres til danskernes logik 5/52

8 og fornuft, og de skal føle, at de kan stole på organisationen, og at deres penge anvendes på bedst mulige vis. Vi antager, at danskere går meget op i den økonomiske side af sagen, ikke mindst fordi det i medierne har været omtalt, at nødhjælpsorganisationer bruger mange af de donerede penge på administration, og at det derfor kun er få procenter, der når frem til udviklingslandene. Fra disse antagelser, og ovenstående overvejelser, når til vores problemformulering, som vi vil besvare i rapporten. Problemformulering Hvilke virkemidler bruger børnehjælpsorganisationer i deres sponsorkampagner til at påvirke modtager og er der forskelle i henhold til kommunikationen ved at være hhv. en national eller international organisation? 6/52

9 Metodeafsnit Vi har overvejet hvilke teorier der kan be- eller afkræfte vores hypoteser omkring hvilke virkemidler afsenderen anvender. Kommunikationsmodellen er den overordnede ramme for vores analyse, da den fokuserer på forholdet mellem afsender og modtager. Desuden indeholder kommunikationsmodellen elementer, der hjælper til en dybere forståelse af teksten i kontekst. Sprogbrugsanalysen er en uddybning af kommunikationsmodellen, som gør kommunikationsmodellen fyldigere, og gør det muligt, at gå mere i dybden, med analysen. Kombinationen af kommunikationsmodellen og sprogbrugsanalysen, har til hensigt, at give et så fuldstændigt billede, som muligt over hvilke virkemidler der anvendes i teksterne. Vi har, i sprogbrugsanalysen fokuseret meget på argumentation, og appelformer da vi, i analysen, vil undersøge og kortlægge, de forskellige henvendelsesformer, som afsenderen har valgt. Vi har opstillet en analyseramme med de forskellige funktioner fra den benyttede kommunikationsmodel. Derved kan vi styre analysen i den retning, som er relevant, for projektet. Analyserammen, giver os mulighed for, på en struktureret måde, at gå i dybden, med de elementer af teksten, der er relevante for vores problemformulering. Sekundært set, gør en sådan ramme det mere overskueligt, for modtageren, at læse vores analyse. Analyserammen er udarbejdet med inspiration fra Introduktion to communication studies af John Fiske. Det første vi kommer ind på, er den emotive funktion, eller afsenderen, for at skabe et bedre overblik over hvem afsender er, og hvad afsender vil. Dernæst analyserer vi på hvordan sproget rent teknisk anvendes i teksterne, ved hjælp af den poetiske funktion. For at kunne læse og forstå en tekst, er det nødvendigt, at kende konteksten hvori teksten befinder sig. Det er vigtigt, at have dette på plads, for at kunne forstå tekstens kode. Vi kan nu kigge på koden i teksten i den metasproglige funktion. Vi bestemmer hvilken type tekst hhv. en hjemmeside og en folder er, og hvordan de skal læses. Med alt det tekniske på plads analyserer vi tonen i teksten, og det personpræg, der er sat på den. Til sidst, samler vi op på det vi har fundet ud af, og fokuserer på modtageren, da vi igennem analysen har kortlagt hvilke sproglige virkemidler afsender har anvendt gennem teksten. Løbende analyserer vi eventuelle normmæssige afvigelser og lignende. Vi analyserer UNICEF og BØRNEfondens foldere samlet, for at gøre ligheder og forskelle tydelige. Når vi analyserer folderne, fokuserer vi på UNICEF og sammenligner med BØRNEfonden, da vi har mest materiale fra UNICEF. Ved analysen af hjemmesiderne, lader vi BØRNEfonden være i fokus, da hjemmesidematerialet er meget større for BØRNEfonden end UNICEF. Vores analyse er deduktivt opbygget, da vi tager udgangspunkt i UNICEF og BØRNEfonden, og ud fra disse, konkluderer på, hvilke virkemidler nødhjælpsorganisationer anvender. Vi går altså, fra få enkelte tilfælde, og drager ud fra dem, en konklusion på hvordan helheden må være. Vi kan, efter at have skrevet disse to komparative analyser, også konkludere hvorvidt der i denne sammenhæng er forskel på at være en national organisation, som BØRNEfonden eller international organisation som UNICEF i kommunikationssammenhænge. 7/52

10 Teoriafsnit Kommunikationsmodel I bogen Introduction to communication studies [Introduction to communication studies, John Fiske, Methuen London og New York, 1982.] fremlægger og fortolker John Fiske Romans Jacobsons kommunikationsmodel fra Modellen består af afsender, tekst og modtager. [S.36, l , Introduction to communication studies] Derefter tilføjer han modellen en kontekst, eftersom han mener, at det er nødvendigt at se teksten i kontekst til noget andet, for at kunne udføre en god analyse. Derefter tilføjer han to andre faktorer hvori han mener at kunne finde den psykologiske og fysiske sammenhæng mellem afsender og modtager. Han kalder de to faktorer for kontakt og kode. Tilsammen giver de et delt meningssystem hvorigennem teksten er struktureret.[s. 36, l , s. 37, l. 1-7, Introduction to communication studies] Each of these factors, he argues, determines a different function of language, and in each act of communication we can find a hierarchy of functions. Jacobson produces an identically structured model to explain the six functions (each function occupies the same place in the model as the factor to which it refers). [s. 37, l. 7-11, Introduction to communication studies] John Fiske fremlægger Roman Jacobsons 6 sprogfunktioner. Roman Jacobson har lavet en model med de 6 sprogfunktioner, som er en uddybning af kommunikationsmodellen, som dermed tilføjes flere nuancer. Hver af de 6 sprogfunktioner optager således en plads i kommunikationsmodellen. I Roman Jacobsens model bliver afsender til den emotive funktion. Ved den emotive funktion forstås, forholder mellem tekst og afsender. Det er denne funktions opgave at formidle hvordan afsenderen kommer til udtryk i teksten. Denne funktion kan være enten stærk eller svag, alt efter hvilken besked der formidles.[s. 37, l , Introduction to communication studies] Den konative funktion er den effekt beskeden har på modtager. Denne kan ligesom den emotive enten være stærk eller svag. Den referentielle funktion er kommunikation som opfattes, som værende enten sand eller faktuel korrekt. Denne overtager pladsen for kontekst i modellen. Roman Jacobson beskriver den fatiske funktion som det led der forbinder forholdet mellem afsender og modtager, og som det led der opretholder kommunikationen mellem afsender og modtager. I den oprindelige model er den fatiske funktion kontakt. Den metasproglige funktion består i, at identificere den kode teksten er skrevet med. Med dette menes, at forstå den kommunikation der formidles i den kontekst den befinder sig. I Roman Jacobsons oprindelige model kalder han dette for kode. En kode, eller metasproglig funktion, består i den forudantagelse man har om en given tekst. Dette kunne for eksempel være et abstrakt maleri. Ser man et abstrakt maleri er man forberedt på at måtte tolke på betydningen. Hvis man læser en avisartikel er man forberedt på at skulle læse nyheder osv. 8/52

11 Den poetiske funktion er forholdet mellem teksten og den selv. Den vil fremme læseligheden og gøre forståelsen af teksten lettere for modtager. Den forsøger at fremhæve æstetikken i teksten, idet den søger at gøre teksten til en oplevelse i sig selv. Funktionen er ofte brugt i reklamer, f.eks. UNICEFs slogan. Giv liv. Stop hiv. Giv og Stop er modsætninger. Liv og hiv rimer, hvilket gør det er nemt at huske. I sloganet anvendes elementer fra lyrik og den poetiske funktion kommer tydeligt til udtryk. Man kan derfor tale om at der for en given tekst er en sprogfunktion der er karakteristisk eller dominerende for hovedintentionen i teksten. Sprogbrugsteori I sprogbrugsanalysen er der 10 overordnede faser, med tilhørende underpunkter, som vi her vil gennemgå 1. Nogle punkter er obligatoriske, hvorimod andre kan til- eller fravælges alt efter hvilken tekst man analyserer. Vi har valgt at anvende de faser i analysen der er relevante for vores empiri. I analysen er første fase førstehåndsindtrykket. Dette er en af de obligatoriske faser da den, senere i analysen, bruges til at fastlægge situationen og planen for den videre analyse. Derefter skal man vurdere kommunikationssituationen. Underpunkterne i denne fase er meget lig Roman Jacobsens kommunikationsanalyse, som gennemgået ovenfor. Punkter som f.eks. afsender, modtager og tekst/medium går igen. Mediet er specielt vigtigt, da dette punkt er meget afgørende for fastlæggelsen af hvilke af sprogbrugsanalysens faser senere vil beskæftige sig med. Gennem førstehåndsindtrykket og kommunikationssituationen fastlægges planen for den videre analyse, samt analysesituationen, som er fase 3 i sprogbrugsanalysen. Faserne 4-9 er i analysen valgfrie, da ikke alle faser er relevante for alle tekster. F.eks. er en billedanalyse ikke relevant for en roman, hvorimod den for en reklame kan være det mest relevante. Den første valgfrie fase i analysen er sagtekstlig ramme. Under dette punkt ser man nærmere på rækken som teksten indgår i, omgivende og konkurrerende tekster, tekstens nærmere type, reglerne for denne teksttype samt tonen i teksten. Ud fra disse punkter får vi snævret tekstens type ind, samt får overblik over teksten. Under fase 5, indholdsanalyse, får vi et indblik i afsenders intention med teksten. Underpunkterne i fase 5 er meget omfattende. Punkt 1 er hovedindhold, hvorigennem vi finder ud af hvad det primære formål med denne tekst er, altså tekstens budskab. Punkt 2 er indholdsstrukturen, hvor man ser nærmere på hvordan indholdet er sat sammen, og om der evt. er et mønster. Punkt 3, typiske indslag i teksten, giver overblik over billeder, vendinger og lignende der går igen i teksten. Punkt 4, som kaldes synsvinkel, giver et indtryk af hvor kraftig den emotive funktion er i teksten, idet man her kigger på, om afsender udtrykker sig i større eller mindre grad. Under afsenders kompetence, punkt 5, ser vi på hvilke kompetencer afsender giver udtryk for at have. Dette kan være i form af et logo, tekst hvori afsender taler for sin sag, en udtalelse fra produktets brugere, kunder eller lignende. 1 Kilde: Dansk sprog en grundbog side /52

12 Punktet argumentation og begrundelse fremhæver de midler som afsender bruger for enten at argumentere for sin sag eller for sin kompetence. Under dette punkt, kan man med fordel anvende argumentationsanalysen. Punktet indvundet faglig forståelse, indgår f.eks. i UNICEFS foldere, hvor de skriver at det er hårdt at sulte. Det at sulte, er noget som UNICEF regner med modtager har en forforståelse for, er slemt. Under punktet indholdsmønstre og paradigmer vil man f.eks. gå ind og kigge på det som hjælpeorganisationerne siger de vil bruge pengene på, for at opnå resultater. Fase 6 er billedanalyse. Den har til formål at beskrive bl.a. hvilke intentioner afsenderen har haft, med at anvende billedet, og i hvilken kontekst billedet er i. I vores rapport kigger vi først og fremmest på sproglige virkemidler, og anvender derfor ikke denne fase i særlig stor grad. Fase 7 er den sproglige analyse som overordnet har til hensigt at beskrive hvordan sproget er sammensat. Her ser man sproget, som et redskab, uden at man fortolker selve betydningen af teksten nærmere. Herunder ser man på hvilke ting afsender bruger til at påvirke modtager til at tilslutte sig afsenders synspunkter. Dette sker bl.a. via leksikalske kæder. Punktet sætningsopbygning går ind og undersøger hvilke ordklasser der bruges i forskellige sætninger. Sprogformen eksplorerer om der er tale om normmæssige afvigelser i forhold til den metasproglige kode i en tekst. Fase 8 er opsætning og typografi, som har fokus på den visuelle fremtræden af en tekst. Under punktet blikfang hører farvebrug, brug af logoer, slogans, skrifttyper og størrelse etc. Blikfanget ser altså på tekstens fremtræden for det blotte øje. Underpunktet opstillingsmåden ser på forholdet mellem f.eks. billede og billedtekst. Punktet typografien ser bl.a. på hvordan tekst og billede står i forhold til hinanden. Den 9. fase, kigger først og fremmest på, hvordan teksten er produceret. Denne fase, har vi valgt helt at udelade, da vi ingen information har om dette. Til sidst har vi den 10. fase, hvori man laver en opsummering, på hvad man har fundet ud af, i analysen. Genreanalyse af hypertekst En hypertekst er kort sagt: Tekst eller grafik på en hjemmeside, som indeholder link (hyperlink) til andre steder på samme side, eller til et sted på en anden side. [ En hypertekst er et punkt på en hjemmeside, som man kan komme hen til via et hyperlink. Efter et klik på et hyperlink, dukker der en side op. Denne side kan have en forbindelse til den første side, og dermed være et underpunkt på siden, som f.eks. på hvor menuen til højre på siden indeholder undersider Giv et bidrag, Bliv frivillig, Her arbejder vi, osv. Et hyperlink, kan også henvise til en helt ny hjemmeside. Dette er f.eks. tilfældet på i højre side, hvor man kan klikke på linket Skriv under mod klyngebomber. Når man klikker på linket, åbner en ny hjemmeside, med navnet Internettet er fyldt med hypertekster, ligegyldigt hvor man befinder sig. Det kaldes altså en hypertekst, når man kan bevæge sig rundt mellem teksterne, ved hjælp af links. 10/52

13 Man kan hoppe rundt mellem de forskellige informationssider så meget, man har lyst til, og helt ignorere de sider, som man ikke finder interessante eller relevante for det man søger. Teksterne er skrevet på en måde, så man ikke mister forståelsen for teksten, selvom man kun læser nogle bestemte punkter. Man kan altså sige, at hypertekster ikke er konstrueret lineært, med en begyndelse, en midte og en afslutning, som f.eks. bøger, blade og lignende ofte vil være. 2 Argumentationsanalyse Argumentationsanalysen bruges til at finde en kommunikativ intentionalitet [Medier og kultur, s 150, l. 4] i teksten. Alle tekster, såvel samtaler, som bøger, foldere og hjemmesider, har en grund til at skrive det de skriver. Teksten forsøger at påvirke modtager, på den ene eller den anden måde. Vi går ud fra, at nødhjælpsorganisationer anvender forskellige virkemidler til at overbevise modtageren om, at støtte deres sag, og har derfor benyttet os af nogle bestemte elementer af argumentationsanalysen. Argumentation kan defineres som: kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt [Medie og kultur, s. 152, l. 9-10]. Argumentation er et redskab, som afsenderen bruger i forsøg på at overbevise modtageren om at mene noget bestemt. For at kunne overbevise modtageren, er det nødvendigt at have gode argumenter. Et godt argument består af en påstand, et belæg for påstanden og en hjemmel, som ofte er underforstået. Behovet for hjælp til den undertrykte befolkning i Burma har aldrig været større. Denne hjælp skal ydes både til de burmesere der er fordrevet fra deres landsbyer og nu lever som flygtninge i grænseområderne mod Thailand og Bangladesh og til befolkningen i de større byer i det centrale Burma. [ > Giv et bidrag > Hjælp befolkningen i Burma > læs mere her ] Det, som afsenderen vil overbevise modtageren om, kaldes påstanden. Påstanden er altså det der kan være tvivl om. I eksemplet ovenfor, er påstanden hele den første sætning. Folkekirkens nødhjælp, postulerer, at den undertrykte del af Burmas befolkning, har mere brug for hjælp nu, end nogensinde før. For at kunne fremsætte en plausibel påstand er det nødvendigt at have et belæg for sin påstand. Belægget er den del af et argument, som der ikke kan være tvivl om, altså fakta, som afsender og modtager fra starten er enige om. Der er Burmesere, der har været nødsaget til at forlade deres hjem. Det er en konstatering, som teksten gør, og som man ikke kan diskutere. Belægget bygger ofte på logiske argumenter, som gennemgået i logos-appel nedenfor. Belægget og påstanden kobles sammen vha. en hjemmel, som for det meste er underforstået, og står imellem linierne. Hjemlen er de kulturelle normer og værdier, [Medie og kultur, side 152, l ] som afsender og modtager deler, og dermed kan blive enige i. Hjemlen i eksemplet ovenfor, er at mennesker, der ikke har noget hjem, og lever som flygtninge, har brug for hjælp. Pga. den danske kultur, vil en dansk læser, mene at mennesker uden hjem har det dårligt, og derfor har brug for hjælp. 2 Kilde: 11/52

14 For at optimere argumentet, kunne Folkekirkens Nødhjælp have valgt, at benytte logos-appel, som beskrevet nedenfor, til at gøre opmærksom på, hvor mange mennesker, der havde brug for hjælp nu, i forhold til tidligere [Medie og kultur, side ] Når man argumenterer, anvendes der forskellige appelformer, alt efter hvilke følelser, afsenderen ønsker at frembringe hos modtageren af teksten. Det vil dog oftest, blive gjort brug af flere forskellige appelformer, i løbet af en argumentation. Der findes tre overordnede appelformer, som kan anvendes under argumentationen. Pathos-appel, er for os den mest interessante, da den ofte bruges hos hjælpeorganisationer. Den forsøger at frembringe umiddelbare følelser hos modtageren, som vrede, harme, medlidenhed, begejstring, misundelse, osv. [Medier og kultur, s. 165, l ] Pathos-appellen ses ofte som anvendelse af positivt eller negativt ladede ord. Såsom syg, sund, skrøbelig, stærk osv. I Tv-reklamen for WSPA, vises forskellige billeder af udsultede og syge hunde, låst inde i bure, eller vandrende rundt i støvede gader. Her forsøger afsenderen, at frembringe nogle kraftige følelser af medlidenhed og forfærdelse hos modtageren. I ethos-apellen forsøger afsenderen også at vække modtagerens følelser. Her er dog tale om mere stabile følelser. [Medie og kultur, s. 165, l. 10] Ved hjælp af f.eks. logoer, eller andre image-givende elementer forsøger afsenderen at fremstå troværdig overfor modtageren. At trykke sine foldere eller reklamer på miljørigtigt papir eller lignende, kan medvirke til at skabe et overordnet positivt billede af afsenderen. Anvendelse af kendte mennesker, som protektorer for en organisation, er ligeledes en måde at anvende ethosappel. For at en protektor skal give den ønskede effekt, er det nødvendigt at personen opfattes som troværdig og skaber tillid hos modtageren, da modtageren så vil projicere disse kvaliteter over på organisation. En sådan protektor, kunne i Danmark f.eks. være en kongelig, eller en anden person, med magt, som f.eks. en politiker. Det kunne også være en ung og smuk skuespiller. For eksempel er Sofie Lassen-kalhke protektor for Brystkræft. Den sidste appelform, appellerer til modtagerens logik frem for følelser. Logos-apellen formuleres neutralt. Der argumenteres ud fra sagligheden i teksten, statistikker, priser og lignende er ofte en del af logos-apellen. [Medie og kultur, s ] For 50 kroner kan du give 22 mennesker en daglig madration i en uge. Dette er en logos appel, fordi der bliver brugt fakta til, at overbevise modtageren om at støtte deres sag. [ > Info om bidrag > Så langt rækker pengene]. Her appelleres til modtagerens mulighed for at få et billigere lån, og dermed spare penge. I nødhjælpssammenhænge, vil en logosappel ofte bruges, når man taler om, hvor mange (eller hvor få) penge, der skal til for at gøre en forskel. 12/52

15 Analyseramme Førstehåndsindtryk Kompetence Delkonklusion Afsender Appelformer Modtager Synsvinkel Målgruppe Sagen Den Poetiske Funktion Stilistiske virkemidle r Læsbarhed Henvendelses former Den Fatiske Funktion Normmæssige afvigelser Den Referentielle Funktion Kontekst Den Metasproglige Funktion Konkurrente r Genre 13/52

16 Komparative analyser Formål med analyse I det følgende, vil vi ved hjælp af en komparativ analyse finde frem til hvilke virkemidler nødhjælpsorganisationerne anvender, til at skabe medlidenhed hos modtageren. Vi vil i det første afsnit, gennemgå BØRNEfonden og UNICEFs foldere. I det andet afsnit, vil vi lave en tilsvarende analyse, med de samme organisationer, men her med fokus på deres respektive hjemmesider." Analyse af foldere Førstehåndsindtryk Det umiddelbare indtryk man får når man kigger på UNICEFs foldere, er meget positivt. Alle tre foldere fra UNICEF bruger billeder på forsiden. Et af billederne forestiller to piger der smiler, dette kombineret med teksten giver indtryk af at UNICEF giver dem lov til at drømme om en fremtid med mad, rent vand og uddannelse. UNICEF s logo er placeret nederst i højre hjørne, for at vise hvem de er, inde læseren bladrer videre. BØRNEfonden har modsat UNICEF placeret et logo fra ChildFoundInternational i højre hjørne, for at gøre opmærksom på at de er søsterorganisation til en international organisation. Begge organisationers forsidebilleder viser ingen elendighed, måske snarere det modsatte. Det er ment som et billede på at UNICEF og BØRNEfonden allerede har gjort og gør en masse godt. Blikfanget på den ene folder fra UNICEF, er et billede af en pige på forsiden af folderen, og derefter lægger vi mærke til overskriften Bliv Partner for verdens børn. Pigen smiler og ser ikke særlig fattig eller misfornøjet ud, så en følelse af medlidenhed er ikke det første man får. Dette kan dog være et symbol på, at pigen har modtaget hjælp fra UNICEF, og det er grunden til, at hun har en bedre tilværelse. BØRNEfonden har også gjort brug af et billede, som bruger samme strategi som UNICEF. UNICEFs logo er hvid skrift på blå baggrund, hvor BØRNefondens er hvid skrift på rød baggrund, som gør det lidt mere dramatisk. UNICEFs logo ligger midt imellem blikfanget og overskriften, så det er umuligt ikke at lægge mærke til det. BØRNEfondens loge er også i det gyldne snit. Overskriften på UNICEFs forsider vækker læseren nysgerrighed, og når derved ud til modtageren på en elegant og ikke-forcerende måde, fordi den både kan tolkes som en ordre og et forslag, Bliv Partner for verdens børn.. Bliv fungerer både som et beordrende ord, men sammen med resten af ordene i overskriften, bliver det til et forslag. Dette gør de brug af på 2 af foldere. Både overskriften og billedet på forsiden, af UNICEFS ene folder, signalerer et fremtidigt kammeratskab mellem verdens børn og modtageren, hvis man altså vælger at blive partner, fordi pigen på forsiden holder den pågældende person, som skal symbolisere modtageren, i hånden. BØRNEfonden bruger kontrastfarverne rød og sort, og på billedet på forsiden er barnet iført en grøn trøje. De gør også brug af forskellige skriftstørrelser. 14/52

17 Afsender Afsenderne af folderne er Danmark UNICEF og Børnefonden. Dette ses bl.a. på forsiderne af folderne, hvor begge organisationers logoer tydeligt fremgår. På side 2 i Når jeg bliver stor folderen præsenterer UNICEF sig selv som hjælpeorganisation. Afsenderen af Bliv Partner folderen er UNICEF, og modtagerne er borgere, som har økonomisk overskud til at donere beløb. Dog er det kun folk over 18, som kan blive sponsor, så de henvender sig alle til mennesker på 18 år eller derover. I Børnefondens folder bruger afsender både positive og negativt ladede ord; Der er stor fattigdom, og børnedødeligheden er høj i de lande, hvor Børnefonden arbejder. Det er svært at få råd til lægehjælp og medicin, og samtidig er under- og fejlernæring et stort problem. [S. 2, l. 1-3, Børnefondens folder] Afsender bruger negativt ladede ord som svært, i forbindelse med lægehjælp og problem. Disse ord sat i forbindelse med hinanden er med til at tegne et skræmmebillede af, hvad der vil ske, hvis BØRNEfonden ikke var der til at afhjælpe disse problemer. Synsvinklen Synsvinklen i Når jeg bliver stor folderen er sympatiserende med børn i fattige lande. Dette ses bl.a. på side 3, hvor UNICEF skriver; En baby får en dråbe A-vitamin, der styrker immunforsvaret. Vitaminet gives i forbindelse med nationale vaccinationsdage, hvor UNICEF kan vaccinere mere end en million børn om dagen. I citatet er der en kombination af fakta og logisk. De bruges som virkemidler, da mennesker bedre kan forholde sig til et tal end til ordet mange. Danskere antages at kende til de dårlige forhold for børn i fattige lande, og derfor er en del viden nødvendigt. Bl.a. den første sætning der lyder En baby får en dråbe A-vitamin, der styrker immunforsvaret.. I sætningen ved vi ikke, hvorfor dette barn modtager vitaminet. Men UNICEF antager, at modtageren vil tro, at der er nogle forudsætninger der gør, at barnet på billedet skal have dette vitamin, så som mangel på rent drikkevand. UNICEF s synsvinkel er, at vi skal hjælpe børn, hvor omgivelserne ikke giver dem de bedste kår. Synsvinklen støttes op af følgende tekststykke, der er placeret umiddelbart under førstnævnte citat; Det koster kun 135 kroner at vaccinere et barn mod seks dødelige sygdomme. I citatet kunne UNICEF have valgt at undlade ordet kun. Men det giver en besked om, at det koster meget lidt at sikre et barns overlevelse. Derfor er det bevidst taget med for at understrege, hvor lidt det koster den almindelige dansker at hjælpe børn, der virkelig har brug for det. Synsvinklen i dette citat er, at alle danskere har råd til at hjælpe disse udsatte børn. Teksten igennem bruger UNICEF mange kontraster, for at fremhæve den forskel deres tilstedeværelse gør for fattige og syge børn. For en generation siden gik 50 procent af verdens børn i skole. Nu går 85 procent af verdens børn i skole. [Når jeg bliver stor, udgivet af UNICEF Danmark 2006, side 2, 3. punkt i punktopstillingen i venstre side] 15/52

18 Tonen i UNICEFS tekster er gennemgående præget af positivitet over for arbejdet. Den veksler mellem personer der får hjælp, og organisationen der fortæller. Et eksempel herpå findes på side 2 i Når jeg bliver stor folderen; For en generation siden bekæmpede UNICEF massesygdomme som for eksempel kopper, der dengang tog livet af millioner. Nu er kopper udryddet. Og siden 1988 er antallet af polio-tilfælde faldet med 99 procent og tæt ved snart at være helt udryddet. I citatet er to steder fremhævet med fed skrift som et eksempel på før og efter UNICEF s arbejde. Ord som bekæmpede og udryddet giver tilsammen et sprogligt billede på en positiv fremgang, da ordet bekæmpede oftest bruges om negative ting. Udryddet viser at UNICEF lykkes i den givne situation. BØRNEfonden fremviser også tydeligt deres synsvinkel i Bliv sponsor folderen; BØRNEfonden arbejder i nogle af verdens fattigste lande, hvor børnedødeligheden er høj på grund af forurenet vand, ensidig kost, manglende lægehjælp og dårlige hygiejniske forhold. [Bliv sponsor, s. 4, L. 1-3] Her bliver problemet og argumentet for, hvorfor vi skal blive sponsor, præsenteret. Derefter bliver vi præsenteret for løsningen; Gennem Børnefonden kan du hjælpe et barn i et af disse lande. Det koster 185 kroner om måneden og gør en verden til forskel for barnet og dets familie. [Bliv sponsor, S. 4, L. 7-8] Her nævner BØRNEfonden også et mindre beløb, som så gør en verden til forskel for familien. Dette bliver brugt af samme grund, som UNICEF brugte det: fordi det appellerer til den logiske sans hos modtageren. Kompetence Om afsenderens kompetence, i forhold til at udtale sig om det at hjælpe børn, skriver UNICEF på side 2 i Når jeg bliver stor folderen; UNICEF blev oprettet af FN i vinteren 1946 for at uddele mad, tøj og nødhjælp til børn i efterkrigstidens Europa. Siden er både omfanget og rækkevidden af UNICEF s arbejde vokset betragteligt, og vi er nu aktive i 156 lande over hele verden. I dette citat får modtageren oplyst nogle fakta omkring UNICEF s oprindelse og deres arbejde. Et kompetencegivende faktum er, at UNICEF s arbejde har bestået så længe, og at der i disse mange år er opstået en bred viden og kompetence indenfor nødhjælpsarbejdet. Der findes i folderen mange opremsninger af UNICEF s arbejde gennem årene, hvilket giver modtageren en forsikring om, at der her er udtalelser fra en organisation, der er vant til at gå deres gang i katastroferamte områder. I Bliv Partner folderen er der også dette citat; 16/52

19 UNICEF er FN s børnefond. Vi arbejder i 158 lande med at fremme og beskytte børns rettigheder. [Partner, del 2, S. 5, L. 1-4]. Det faktum at de er FNs børnefond, styrker deres autoritet, og er dermed også kompetencegivende for afsenderen. På forsiden af folderen Bliv sponsor for et barn. benytter BØRNEfonden også et kompetencegivende element ved at have Child Fund International logoet på forsiden. På bagsiden er der et svanemærke, hvilket betyder at de også er miljøbevidste. Dette er med til at give et positivt indtryk af organisationen. BØRNEfondens kompetence bliver også flere gange understreget, både i de afsnit der er i Blive sponsor for et barn folderen, men også ved at have fakta om selve organisationen, og også hvad sponsorernes penge går til. F.eks. skriver de i folderen at: Mindst 85 % af dine bidrag anvendes til hjælpearbejdet i sponsorbarnets land. [S. 6. l. 13, folder fra BØRNEfonden.] Hermed viser de, hvor kompetente de er mht. hvordan de administrerer pengene. De bruger altså kun 15 % eller mindre på lønninger til ansatte og hvervemateriale mm. Begge organisationer benytter det faktum, at de er tilknyttet andre og mere udbredte organisationer, som FN og Child Fund International, til at bevise deres kompetencer indenfor det humanitære felt. Argumentation I UNICEF s Når jeg bliver voksen folder ses mange eksempler på argumentation. UNICEF s primære grund til at bruge argumentation som et virkemiddel er, at de ved hjælp af disse foldere gerne skulle skaffe nye sponsorer til deres kampagner. Men hvis vi skal skabe trygge og omsorgsfulde rammer for alle verdens børn gennem hele deres barndom, så er der stadig en lang vej at gå. [Når jeg bliver stor, udgivet af UNICEF Danmark 2006, side 2, linje 9-11] I citatet ser vi først en påstand; UNICEF skriver, vi skal skabe trygge og omsorgsfulde rammer for verdens børn, gennem hele deres barndom. Hjemmelen for påstanden er, at man går ud fra, at alle gerne vil skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn verden over. Belægget for påstanden er, at ingen børn fortjener en barndom uden trygge og omsorgsfulde rammer. Et andet eksempel på argumentation findes i et konkret eksempel fra UNICEF s arbejde. En hiv-smittet kvinde ligger sammen med sin nyfødte baby. Hun ved endnu ikke om smitten er overført til barnet. Det er en frygtelig usikkerhed at leve med. Derfor er en af UNICEF s vigtigste prioriteter at forebygge hiv-smitte fra mor til barn. [Når jeg bliver stor, udgivet af UNICEF Danmark 2006, side 9, linje 3-8] 17/52

20 I citatet er påstanden, at en af UNICEF s vigtigste prioriteter er at forebygge hiv-smitte fra mor til barn. Belægget er, at det er en frygtelig usikkerhed at leve med for moderen til barnet. Hjemmelen for belægget er, at moderen endnu ikke ved om hendes barn er smittet. I UNICEF s Bliv Partner foldere bliver der direkte argumenteret for, hvorfor modtageren skal støtte deres sag. De faste bidrag fra UNICEFs partnere er utrolig vigtige, fordi de giver os mulighed for at planlægge hjælpearbejdet på længere sigt. [Partner, del 2, S. 5, L. 7-11]. Der bliver fremlagt nogle påstande, men det er uvist, om de er sande. Dog hjælper det på troværdigheden, at UNICEF står bag brochuren. Og hvis modtageren ikke kender til UNICEF, står der en kort beskrivelse i folderen UNICEF er FN s børnefond. Vi arbejder i 158 lande med at fremme og beskytte børns rettigheder. [Partner, del 2, S. 5, L. 1-4]. Det at de er FN s børnefond, så styrker det deres autoritet. Påstanden i teksten er, at vi kan hjælpe børnene ud af dyb fattigdom og give dem en tryg barndom At du kan blive UNICEF Partner og dermed være med til at hjælpe over hele verden til et bedre liv. [Partner, S. 1, L. 3-4]. Belægget bliver bevist ved hjælp af de to grafer på side 13 i UNICEF s Når jeg bliver stor folder, fordi de beviser, hvor meget der går til nødhjælp. Dog fortæller de på tilmeldingsblanketten, hvad børnene får ud af et beløb som f. eks 100,- For eksempel betyder 100 kroner månedligt, at fire børn får rent vand eller et barn vaccineres. [Partner, tilmeldingsblanket, L. 7-11]. En anden påstand i folderen er, at børnene får det bedre, hvis vi støtter UNICEF, og belægget er fordi de lever i fattigdom; Du kan gøre en forskel for verdens børn gennem UNICEF. [Partner, del 2, S. 5, L ]. Argumentets hjemmel er så, at UNICEF støtter fattigdomsramte børn. Jesper Mørchs citat: I de 22 år jeg har arbejdet for UNICEF, er der ikke et sekund som jeg ikke betragter som et privilegium. [Partner, S. 1, L ] Dette kan også fungere som et belæg for at støtte UNICEF. Jesper Mørch påstår, at han betragter det som et privilegium at arbejde for UNICEF - dermed at han også får noget ud af det. BØRNEfonden bruger også mange argumenter for, at man skal melde sig som sponsor. Disse argumenter bliver tydeliggjort bl.a. igennem overskriften; Hjælp til selvhjælp [Bagsiden øverst, folder fra Børnefonden], 18/52

21 Belægget for påstanden om, at du skal melde dig som sponsor, er at du hjælper nogen til at blive selvhjulpne i dagligdagen. Argumentet appellerer til folks logiske tankegang. De to nedenstående citater fungerer som et belæg for BØRNEfondens overordnede påstand; Med dit bidrag er du derfor også med til at starte en bæredygtig udvikling, der senere kan fortsættes uden din og BØRNEfondens hjælp. [Bliv sponsor.., s. 2, L ] Gennem BØRNEfonden kan du hjælpe et barn i et af disse lande. Det koster 185 kroner om måneden og gør en verden til forskel for barnet og dets familie. [Bliv sponsor, S. 4, L. 7-8] Begge taler direkte til modtageren, og det sidste giver modtageren et indblik i, hvor meget det koster at hjælpe børnene og deres familier. Appelformer Begge organisationer benytter nogle af de tre appelformer. Anvendelse af logos-appellen i teksten bliver hovedsageligt brugt, når UNICEF vil fremlægge resultater på deres arbejde. Dette kommer til udtryk på side 13 i Når jeg bliver voksen folderen, hvor UNICEF skriver; UNICEF hjalp udsatte børn i 156 af verdens lande i Vi koncentrerer først og fremmest vores indsats om de lande, der har den laveste indkomst og højeste børnedødelighed. I 2005 brugte UNICEF 12 milliarder kroner på hjælpearbejdet for verdens udsatte børn. [Når jeg bliver stor, udgivet af UNICEF Danmark 2006, side 13, linje 2-6] Teksten følges op af cirkeldiagrammer, der viser procentfordelingen af UNICEF s arbejde. Et eksempel på ethos-appellen finder vi på side 2; UNICEF blev oprette af FN i vinteren 1946 for at uddele mad, tøj og nødhjælp til børn i efterkrigstidens Europa. Siden er både omfanget og rækkevidden af UNICEF s arbejde vokset betragteligt, og vi er nu aktive i 156 lande over hele verden. [Når jeg bliver stor, udgivet af UNICEF Danmark 2006, side 2, linje 2-5] I citatet bruger UNICEF det faktum, at de blev oprettet af FN som tillidsvækkende for modtager, idet FN er troværdigt at blive oprettet af. Derudover er den lange årrække, UNICEF har eksisteret og arbejdet med nødhjælp også meget tillidsvækkende. Til sidst skriver UNICEF, at de er aktive i 156 lande, som gør dem yderligere troværdige. Pathosappelen er meget anvendt i folderen. Den bruges hovedsageligt når UNICEF fortæller om et konkret eksempel, altså en konkret person fra deres arbejde, for at give modtager en følelse af at kende personens situation og føle empati med personen. Da Mektilda Juma blev testet hiv-positiv i maj 2006, nægtede hun at tro det. Jeg har jo to raske børn, så hvordan kunne jeg være smittet? Jeg kunne slet ikke få luft, så chokeret blev jeg, fortæller hun. Mektilda bor i Tanzania, hvor syv procent af befolkningen er smittet med hiv. Hun er højgravid og skrækslagen for, at det nye barn skal blive smittet med hendes sygdom. [Når jeg bliver stor, udgivet af UNICEF Danmark 2006, side 6, linje 2-6] 19/52

22 I citatet ser vi et meget tydeligt pathos-appel, idet vi ikke blot hører personen blive talt om. Hun får i teksten selv lov at fortælle om sin situation, som personliggør emnet for modtageren, der her kan få lov til at høre hvordan det er at leve med en uvished. Formålet med at bruge et pathos-appel i denne situation, er at vække medlidenhed hos modtager. Man kan også finde brugte appelformer i disse to citater fra UNICEF s Bliv Livline.. folder; Denne seks-årige dreng fra Liberia er kommet i skole med støtte fra UNICEF. [Livline, del 2, S. 1, L. 1-2] Amy fra Senegal er på vej til sundhedsklinikken med sin lille søn Ibou. Han skal vaccineres mod tre børnesygdomme og have et sundhedstjek.. [Livline, del 2, S. 2, L. 1-3] I disse citater bliver der anvendt en logos-appelform. De har også et strejf af en pathosappel, da citaterne omhandler personer, som modtager støtte fra UNICEF. UNICEF benytter disse appelformer, så modtageren ved, at organisationen rent faktisk hjælper dem, der trænger til det, og at UNICEF ikke bare påstår dette. Man får et slags bevis for deres påstand. Det giver også problemet ansigt og navn, hvilket personliggør problemet. I BØRNEfondens folder Bliv sponsor for et barn.. bliver der også brugt appelformer; Pathos-appellen viser sig allerede i overskriften Bliv sponsor for et barn.. Ethos appellen bliver typisk brugt i form af tillidsvækkende logoer. Dette har BØRNEfonden også på deres forside af folderen. Nederst i højre hjørne af folderens forside står, at de er medlem af Child Fund International. Dette mærke er med til at gøre folderen mere troværdig. På bagsiden gør de brug af logos-appelformen ved at komme med en masse fakta som f. eks; BØRNEfonden hjælper flere end børn og deres familier. [Bliv sponsor, S.7, spalte 2, L. 3] Indholdsmønstre og paradigmer Et eksempel på UNICEF s paradigme findes på side 2 i Når jeg bliver stor folderen; Men hvis vi skal skabe trygge og omsorgsfulde rammer for alle verdens børn gennem hele deres barndom, så er der stadig en lang vej at gå. I denne sætning fremsætter UNICEF deres synsvinkel, samtidig med at de får modtageren til at forholde sig til problemstillingen ved at bruge betegnelsen vi i stedet for UNICEF. Samtidig siger de, at der stadig er meget at gøre endnu. Dette vælger de at sige som en opfordring til at støtte UNICEF s paradigme om en bedre barndom for verdens børn. For en generation siden gik 50 procent af verdens børn i skole. Nu går 85 procent af verdens børn i skole. [Når jeg bliver stor, udgivet af UNICEF Danmark 2006, side 2, 3. punkt i punktopstillingen i venstre side] I citatet ses kontrasten mellem For en generation siden og Nu tydeligt, idet UNICEF har valgt at fremhæve ordene med fed skrift. Derudover ses kontrasten mellem de to procenttal, der 20/52