På nettet for børn. Projektrapport. Dorte Ekström

Transkript

1 På nettet for børn Projektrapport af Dorte Ekström Det erhvervsrelaterede projekt afleveret 3. januar 2008 Vejleder: Tove Roed

2 Abstract Denne projektrapport er en del af det erhvervsrelaterede projekt på Danmarks Biblioteksskoles 7. semester. Baggrunden for projektopgaven er et udarbejdet og afholdt undervisningsforløb i Informationssøgning på Internettet for børn på Esbjerg kommunes Hovedbiblioteks børneafdeling. Projektrapporten analyserer, i hvilken udstrækning de anvendte metoder/teorier i Hiim & Hippes Didaktiske relationsmodel samt Herskins Hands On-teorier har været hensigtsmæssige i udarbejdelsen af undervisningsforløbet. Opgaven lægger vægt på processen under arbejdet med teorierne. I projektopgaven foretages først en gennemgang af projektsted og produkt og projektstyring. Desuden indeholder projektrapporten en refleksion af den studerendes udbytte af projektet, blandt andet den studerendes faglige og personlige udvikling. Til sidst afsluttes med en diskussion om det hensigtsmæssige i at afslutte bibliotekaruddannelsen med et erhvervsrelateret projekt. 2

3 Indhold Abstract... 2 Indhold... 3 Indledning... 5 Problemformulering... 5 Formål... 5 Produktets problemstilling... 5 Succeskriterium for produkt... 5 Opgavens opbygning... 6 Projektstedet... 6 Projektet... 7 Projektstyring... 7 Metode/teori... 8 Forundersøgelse... 8 Den didaktiske relationsmodel... 9 Herskin og Hands On-modellen Spørgeskemaet Slutprodukt Udbyttet af projektet Fagligt udbytte af projektet Personligt udbytte af projektet Projektstedet som fremtidig arbejdsplads/projektsted Det erhvervsrelaterede projekt som afsluttende led i uddannelsen Konklusion Litteratur Baggrundslitteratur Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undervisningsmaterialer til informationssøgning på nettet for børn... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indhold Brev til skolerne Indbydelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Den didaktiske relationsmodel Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læreprocessen Vurdering Litteratur Dias til undervisningen (uddelingskopier)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Manuskript Opgaver i informationssøgning på nettet for børn Lektiebaserne Svar til informationssøgning på nettet for børn Evalueringsskema i informationssøgning på nettet for børn

4 Evaluering af kurset Indbydelse Undervisningsdelen Opgavedelen Generelt Bilag (besvarede evalueringsskemaer)

5 Indledning Uddannelsen til bibliotekar afsluttes med et erhvervsrelateret projekt, der giver den studerende (mig) mulighed for at afprøve bacheloruddannelsens fag og teorier i praksis på et projektsted. Denne rapport er en redegørelse for de teorier og metodevalg, jeg har truffet undervejs i udarbejdelsen af mit projekt samt en vurdering af udbyttet af egen læring 1 Jeg har som erhvervsrelateret projekt valgt at udarbejde og afholde et undervisningsforløb i informationssøgning på nettet for børn i samarbejde med børneafdelingen på Esbjerg kommunes bibliotekers hovedbibliotek. Projektet var udbudt af biblioteket. Projektet blev hovedsagligt valgt på baggrund af tre ting: 1) Mit ønske om at arbejde som børnebibliotekar, når jeg er færdiguddannet. 2) Jeg havde lavet et lignende forløb i faget Pædagogik og formidling på 6. semester, så jeg følte en vis tryghed omkring projektet, dette var vigtigt for mig, da jeg arbejdede alene. 3) Esbjerg bibliotek er geografisk godt placeret i forhold til min bopæl, så det ville være muligt at have en tæt kontakt til projektstedet, hvilket også kunne fremme et fremtidigt ønske om ansættelse på stedet. Problemformulering Formål Projektrapportens formål er at analysere processen bag udarbejdelsen og afholdelsen af et undervisningsforløb, hvor nedenstående problemstilling er belyst. Produktets problemstilling Hvorledes kan der udarbejdes og afholdes et undervisningsforløb for børn i alderen år i informationssøgning på nettet, hvor de får viden om hvilke ressourcer, der er gode at bruge i forbindelse med lektielæsning, når der skal lægges særlig vægt på de databaser, som kun kan nås gennem skole- og folkebiblioteker? Succeskriterium for produkt At udarbejde et undervisningsforløb, som giver bibliotekspersonalet i børnebiblioteket værktøjer til at videreudvikle og afholde kurser i informationssøgning på nettet for børn. 1 Vejledning for 7. semester: For studerende, projektsteder og vejledere ved det erhvervsrelaterede projekt. 5

6 Opgavens opbygning Jeg har valgt at starte med at præsentere mit projektsted, hvorefter jeg beskriver mit projekt. En del af projektet har været projektstyring, og jeg har et afsnit omhandlende, hvad det at arbejde med projektstyring har betydet for mit projekt. Jeg fortsætter derefter med at redegøre for de valg, jeg har gjort i forbindelse med metoder og teorier, der er brugt i projektet. Jeg kommer ind på, om mit slutprodukt var det samme som mit startprodukt Til sidst i opgaven vil der være et reflekterende afsnit omkring mit udbytte af projektet. Hvad har mit faglige og personlige udbytte af projektet været, - og hvorledes stemmer det overens med det erhvervsrelaterede projekt som afslutning på min uddannelse til bibliotekar. Projektstedet Jeg vil starte med at komme med en præsentation af mit projektsted og omfanget af det samarbejde, der fandt sted. Jeg har været heldig at kunne etablere et tæt samarbejde med mit projektsted. Dette skyldes bl.a. den korte geografiske afstand til projektstedet og, ikke mindst, den tid og de resurser biblioteket prioriterede at afsætte til udarbejdelsen af projektet på trods af en ellers travl hverdag. Esbjerg kommunes biblioteker består af 1 hovedbibliotek, 9 områdebiblioteker og en bogbus. De betjener ca personer. De er desuden centralbibliotek for Varde, Billund, Esbjerg, Vejen, Fanø og Tønder Kommune. Jeg fik to kontaktpersoner fra børneafdelingen. Den ene var den bibliotekar, der normalt står for biblioteksorientering. Den anden var den bibliotekar, der nok kom til at overtage kurset, når det skulle afholdes for fremtiden. Vi fik hurtigt arrangeret tre møder, hvor vi fandt frem til en fælles problemformulering. Herefter har vi, på baggrund af bibliotekets erfaringer med hensyn til hvor vigtigt det er med en regelmæssig kontakt mellem projektsted og den studerende, afholdt møder hvert 14. dag hele projektperioden igennem. Foruden de regelmæssige møder har der også været udvekslet en del s, hvor undervisningsmaterialet jeg havde udarbejdet blev fremsendt, så alle havde mulighed for at se materialet igennem inden det næste møde. En del af arbejdet med at udarbejde undervisningsmateriale er desuden foregået på biblioteket, da det kun var herfra, at jeg havde adgang til de databaser, jeg skulle undervise i. Afholdelse af kurset for børnene foregik også på biblioteket 6

7 Projektet Mit projekt som har titlen Informationssøgning på Nettet for børn er et undervisningsforløb for børn i alderen år i informationssøgning på nettet til skolebrug/lektielæsning. Jeg har udarbejdet undervisningsmateriale og afholdt kurset en gang. Det er meningen, at undervisnings oplægget efterfølgende kan anvendes af børnebibliotekarer, andre bibliotekarer på hovedbiblioteket, filialbiblioteker i lektiecaféer og ved biblioteksorientering. Undervisningsmaterialet omfatter en beskrivelse af kurset, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser der ligger bag undervisningen, en indbydelse, slides + manuskript til undervisningen, huskelister, opgaveark + svar til opgaveark og et evalueringsskema til børnene. Undervisningen omhandler udarbejdelse af en søgestrategi, forskelle på søgemaskiner, emneguides og spørgetjenester, og børnene blev præsenteret for og arbejdede med nogle databaser, som kun er tilgængelige på skole- og folkebiblioteker, og som er egnede til informationssøgning til skolebrug. Da jeg begyndte mit projekt, blev jeg informeret om at du skal ikke opfinde den dybe tallerken en gang til, hvis du finder andre kurser, eller dele deraf som er anvendelige, så brug det, derfor har jeg langt hen af vejen støttet mig til de erfaringer, som Herning Bibliotek har gjort, i forbindelse med Internet undervisning for børn 2. Projektstyring Dette er det første projekt i min uddannelse, hvor jeg har arbejdet med projektplanlægning. Normalt når jeg har afleveret opgaver, har jeg set på hvornår afleveringsdagen er, hvor mange ord/sider skal opgaven indeholde, hvilke dage kan jeg skrive og derefter udregnet hvor mange ord, jeg skulle skrive om dagen for at få opgaven færdig til tiden. Den gik ikke i dette tilfælde. Der var et krav fra skolen om, at der skulle afleveres en projektplan den 28/ For at kunne aflevere en projektplan på det tidspunkt, havde jeg behov for at have alle aspekterne af mit kursus på plads inden den 28/9. Dette betød, at jeg valgte ikke at lave en forundersøgelse, der involverede børn (skoleelever) i 6-7 klasse eller deres lærere, da jeg ville være usikker på, hvad resultatet af en sådan undersøgelse ville betyde for udformningen af mit projekt. Dette medførte, at jeg helt frem til afholdelsen af kurset den 15/11 havde en stor usikkerhed om undervisningsmaterialet, og om formen på kurset overhovedet var relevant/passende for børn i 6-7 klasse. 2 Lund Jensen, Sussi & Larsen, Niels & Jensen, Henrik (2006) 7

8 Jeg kan her bagefter se, at jeg ikke formåede at bruge projekt- og tidsplanen som et hjælpeværktøj, men i stedet lod mig styre af den - det er jo ikke lige det, der menes med projektstyring. En fordel ved at have udarbejdet en projekt- og tidsplan, hvor alle aspekter af kurset var fastlagt, var at projektstyringen var let. Jeg kendte alle aspekter af mit kursus og havde derfor praktisk talt ingen problemer med at følge min tidsplan. Metode/teori I dette afsnit om metode og teori vil jeg beskrive de valg, jeg har taget i forbindelse med projektet, hvorfor jeg har valgt en given metode/teori, og hvad konsekvensen af mine valg har været. Forundersøgelse I stedet for en forundersøgelse, der involverede faktiske børns behov, valgte jeg at afdække børnenes behov gennem en række uformelle samtaler med to erfarne børnebibliotekarer. Gennem disse samtaler, kunne jeg finde frem til, hvad børnene efterspørger i forbindelse med skolen/lektier, og hvilke databaser bibliotekarerne ønskede at præsenterer for børnene. Dette valg blev truffet ud fra en tidsfaktor. I starten var der et ønske fra projektstedets side om, at det udarbejdede kursus skulle afholdes to gange med efterfølgende evaluering og tilpasning af undervisningsmaterialet. Samtalerne havde også til formål at afstemme vores forskellige forventninger til, hvad projektet indebar. Det blev hurtigt klart for mig, at da slutproduktet var et undervisningsforløb, der skulle overtages af andre, var det vigtigt at udformningen af kurset skete i tæt samarbejde med de personer, der skulle overtage kursusafholdelsen, så de kunne få størst muligt udbytte af kurset. Så i stedet for at komme og præsentere alle mine geniale ideer for biblioteket, blev min opgave at analysere, hvad bibliotekets behov var, - hvad var det for nogle hverdagserfaringer bibliotekarerne var i besiddelse af gennem deres daglige kontakt med børn i forskellige aldre, - og hvorledes kunne deres erfaringer forenes med mine ønsker og erfaringer, der stammer fra min uddannelse og fra litteratur om andres erfaringer med kursus for børn på biblioteket. Ved også at inddrage bibliotekarerne i beslutningsprocessen om hvad kurset skulle indeholde, var vi alle nødt til at indgå nogle kompromiser således, at vi endte med et slutprodukt, der kunne accepteres af alle. 8

9 Den didaktiske relationsmodel Didaktik forstås ofte som den del af pædagogikken, der har til opgave at give en teoretisk vejledning for undervisningen. Hiim og Hippe arbejder med et didaktisk begreb, der forener teori og praksis omkring undervisningen. Deres definition lyder Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring. 3 Det der er vigtigt i denne forståelse af det didaktiske begreb er, at der også lægges vægt på praksis, da teori og praksis skal ses i en sammenhæng, og der skal også tages hensyn til undervisningens praktiske gennemførelse. I forlængelse af deres helhedsorienterede didaktik syn, arbejder Hiim og Hippe med den didaktiske relationsmodel. Denne model viser de aspekter, de finder det vigtigt at fokusere på, hvis man skal være i stand til at rumme kompleksiteten i undervisnings- og læringssituationen som en helhed. Den skal bruges til at give en kritisk analyse og forståelse af undervisningen 4 Den didaktiske relationsmodel I en konkret undervisningssituation kan man forsøge at leve sig ind i og forstå betydningen af elevernes læringsforudsætninger, rammerne, målene, indholdet læreprocessen, vurderingen og samspillet imellem dem, for på den måde at få en indsigt i, hvad der sker, så undervisningen kan påvirkes i en positiv retning. 3 Hiim, Hilde og Hippe, Else (1997) s.14 4 Hiim, Hilde og Hippe, Else (1997) s.74 9

10 Jeg vil kort forklare hvordan jeg har brugt de enkelte kategorier: Læringsforudsætninger Hvilke forskellige forudsætninger kommer børnene med. Rammefaktorer Hvilke fysiske rammer skal være til stede for at kunne gennemfører undervisningen. (lokaler, EDB, o.s.v.) Mål Hvad er formålet med undervisningen, hvad ser jeg gerne, at børnene får ud af undervisningen. Indhold Hvad drejer undervisningen sig om, hvorledes skal det tilrettelægges. Læreprocessen Hvordan skal det foregå i praksis i undervisningssituationen. Vurdering Hvad var udbyttet af undervisningen, fik de lært det planlagte - og på en hensigtsmæssig måde. Grunden til at jeg har valgt at arbejde ud fra den didaktiske relationsmodel, da undervisningen skulle planlægges, var helt klart kendskab. Jeg havde tidligere prøvet at udarbejde et undervisningsforløb efter modellen på 5. semester i faget Pædagogik og formidling, - dér fandt jeg den overskuelig og meget brugbar. Så da jeg tidligere havde arbejdet med den didaktiske relationsmodel, med gode erfaringer, var det naturligt at bruge den igen. I det at man arbejder med så mange aspekter af undervisningen, er der en hel del tvivlsspørgsmål, der afklares på et tidligt stadie i planlægningen af undervisningen. Herskin og Hands On-modellen Undervisningen tager udgangspunkt i den pædagogiske forståelsesorienterede teori, der er udviklet af Bjarne Herskin. Teorien bygger på at gøre brugerne af et kursus selvhjulpne. For at opfylde dette mål skal kursisten have forståelse for principper, have et overblik over funktioner, være fortrolig med funktioner og selv kunne overføre deres forståelse til nye funktioner 5. For at opnå dette skal underviseren få teori og praksis til at arbejde sammen. Dette kan opnås, når der arbejdes ud fra pointer. Dette betyder at detaljer og principper ikke må blandes. Modellen til at opbygge et bruger logisk undervisningsforløb efter Hands On-modellen, der understøtter det ovenstående, er at have et Oplæg der bygger på pointer Uddelingen af en huskeseddel En opgavefase 5 Herskin, Bjarne (1999) 10

11 En opsamlingsfase Modellen er udviklet til undervisning af EDB. Selv om mit undervisningsforløb ikke var et brugerkursus i EDB, har jeg prøvet at kombinere principperne fra et Hands On forløb og en teori lektion. Jeg har prøvet at opbygge undervisningen efter pointer, hvor uddybningen af principperne foregik ved hjælp af eksempler kombineret med en dialog med børnene. Herefter fulgte en Hands On-lektion, hvor børnene fik udleveret huskelister og et opgaveark, - de skulle løse opgaver, hvorefter vi skulle samles til en fælles opsamling. Nogle af de problemer jeg oplevede, da jeg skulle planlægge undervisningsforløbet var, at jeg havde valgt at arbejde ud fra et Hands On princip, da det så ud som om, at kurset skulle foregå i et undervisningslokale, hvor der var computere til børnene. Det viste sig siden hen, at det ikke var muligt at benytte lokalet, og undervisningen blev flyttet til et mødelokale hvor teoridelen skulle foregå, hvorefter børnene skulle bevæge sig til computerne i voksenudlånet, der lå et pænt stykke væk. Dette lokaleskift betød en smule klippe klistre i undervisningsoplægget, så det endte med at blive en smule mudret. Pointer blev sammenblandet med detaljer, da al teorien skulle foregå på en gang. Det viste sig også, at da børnene først kom til maskinerne, havde de glemt det meste, vi talte om ved teoridelen. Set fra projektstedets side kan det være en fordel, at undervisningen ikke kræver, at der skal være et undervisningslokale med computere til børnene. Ovenstående lokaleskift betød da også, at vi fik prøvet kurset under de forehold, der ofte vil være til stede, når kurserne skal afholdes. F.eks. har alle områdebibliotekerne ikke et computerlokale til rådighed. Spørgeskemaet En del af børnenes evaluering af kurset var, at de, foruden en mundtlig evaluering, skulle udfylde et spørgeskema. Jeg arbejdede ud fra Ottar Helleviks principper om formulering af spørgsmål til spørgeskemaer. 6 Der er især vigtigt at bruge letforståelige ord og en enkel sprogføring, når det er børn, der skal udfylde spørgeskemaer. Jeg havde formuleret en række lukkede spørgsmål, hvor svarkategorierne var givet på forhånd. Jeg valgte at undlade et ved ikke felt i spørgeskemaet for at tvinge børnene til at give udtryk for en holdning. Der var fire holdningsspørgsmål til undervisningen. For at gøre svarene simple, da det var børn, der skulle udfylde dem, valgte jeg at 6 Hellevik, Ottar (2000) 11

12 give dem tre svarmuligheder. Mens jeg lavede skemaet rungede et ekko af Erik Alstrup, min underviser i forskningsmetode, i mine ører giv aldrig respondenterne et ulige antal svarmuligheder, da de så ofte vil lægge deres svar i midten. Men det gjorde jeg. Jeg valgte dog at give børnene mulighed for at sætte mere end et kryds, for på den måde at få nogle mere nuancerede svar. Hvilket jeg også fik. Jeg valgte at afslutte spørgeskemaet med et Ordet er frit felt. Jeg havde ikke forventet, at børnene ville udfylde det, men det gjorde mange af dem. Vi (bibliotekarerne og jeg) fik en masse positive kommentarer om kurset, så det var jo rigtig dejligt at skulle læse skemaerne. Slutprodukt Slutprodukter for projekter er det udarbejdede undervisningsmateriale, en evaluering af det afholdte kursus, samt hvilke teorier/værktøjer der er brugt til udarbejdelsen. Derved bliver det muligt for biblioteket at videreudvikle materialet. Der blev afleveret et papireksemplar til hylden samt et elektronisk eksemplar, der skulle lægges på deres intranet. Både børnebibliotekarerne og jeg har betragtet mit slutprodukt (undervisningsmaterialet) som et pilotprojekt, - produktet er ikke færdigt. Det er gennem de erfaringer Esbjerg Hovedbibliotek får ved at afholde kurset, at de vil tilpasse/ændre kurset undervejs. Da jeg udarbejdede kurset, var jeg meget i tvivl, om der overhovedet ville komme børn nok til, at det var hensigtsmæssigt at gennemføre kurset. Dette byggede bl.a. på Herning Biblioteks erfaringer med at fange de løse børn til kurser på biblioteket. Det var vigtigt for Esbjerg Hovedbibliotek, at jeg som studerende, der kom på deres bibliotek, havde de bedste forudsætninger for mit projekt. Derfor blev der lavet en ekstraordinær indsats fra børnebibliotekarernes side, der skulle sikre, at jeg kunne gennemføre mit undervisningsforløb på faktiske børn. Der blev sendt indbydelser ud til 350 børn i 6. klasserne. Vi modtog én tilmelding til kurset. Selv om det så ud til at kurset skulle aflyses, var børnebibliotekarerne glade for den erfaring, vi havde fået med hensyn til, at et kursus der omhandler informationssøgning til skolebrug ikke appellerer til børn. Biblioteket var glad for mit projekt og ville holde fast i det. Men vi talte om, at det enten skulle bruges som biblioteksorientering for inviterede 6. klasser i skoletiden eller, at en bibliotekar kunne tage ud på skolerne og afholde kurset i samarbejde med klasselæreren. 12

13 I sidste øjeblik modtog vi 8 ekstra tilmeldinger, og kurset skulle afholdes. Det blev det. Den positive feedback fra børnene har gjort, at det sidste jeg hørte var, at børnebiblioteket alligevel ville udbyde kurset på de samme betingelser. Evt. ville de prøve at hverve børn til undervisningen i den nye lektiecafe, der lige er startet på børnebiblioteket. Alt i alt vil jeg sige, at mit produkt har opfyldt sit mål, - nemlig at give Esbjerg Hovedbibliotek nogle erfaringer i kursusafholdelse for børn, som de kan arbejde videre med. Udbyttet af projektet Dette afsnit er en refleksion over min egen læring gennem hele det erhvervsrelaterede projekt. Jeg ser både på mine faglige kompetencer og på de personlige kompetencer, jeg har opnået gennem forløbet. Fagligt udbytte af projektet Jeg har fagligt været klædt rigtigt godt på til dette projekt. Det var bl.a. også en af grundene til, at jeg valgte projektet. Da jeg i sin tid skulle til at finde et projekt i projektbasen, var der mange af projekterne, jeg følte mig fagligt usikker overfor. Jeg kunne ikke umiddelbart overskue hvordan, jeg kunne løse dem med den viden, jeg besad. Da det ikke lykkedes for mig, at finde nogle jeg kunne arbejde sammen med omkring projektet, havde jeg ikke mod til at kaste mig over et projekt, som måske i højere grad ville udfordre min faglighed, end det projekt jeg endte med at vælge. Det at mit projekt var trygt betyder ikke, at projektet var simpelt. Jeg har brugt en rigtig stor del af den viden, som jeg besad i kraft af min uddannelse, for at løse dette projekt. Da jeg skulle i gang med at udvikle mit undervisningsforløb i informationssøgning på nettet for børn, var jeg utrolig fortrøstningsfuld. Jeg havde jo selv modtaget undervisning i informationssøgning, ja - jeg var jo faktisk ekspert i informationssøgning i kraft af min uddannelse. Jeg mente jo også, at jeg havde et godt kendskab til målgruppen børnene. Jeg havde jo taget alle de valgfag, jeg kunne komme i nærheden af, som omhandlede børn, biblioteker og børnekultur. I faget Forskningsmetode havde vi til hudløshed arbejdet med at udforme spørgeskemaer/evalueringsskemaer. Sidst men ikke mindst havde jeg jo faktisk prøvet at udvikle og afholde et undervisningsforløb i faget Pædagogik og formidling. 13

14 Jeg oplevede ikke, at der var nogle problemer med at få genopfrisket min viden omkring det ovennævnte. Jeg troede faktisk, at det ville være relativt simpelt at udarbejde undervisningen. Det viste sig, at jeg havde rigtig svært ved at videreformidle/omsætte den undervisning, jeg havde modtaget, til en gruppe børn. Den undervisning jeg havde modtaget på skolen, var på et højt videregående niveau, og nu skulle jeg formidle dele af den viden til en gruppe 12 årige. Jeg/vi havde jo valgt ikke at lave en forundersøgelse, der involverede faktiske børn. Så jeg havde faktisk ingen rigtig viden om den gruppe, der skulle modtage undervisningen. Hvad var deres forudsætninger?, hvad kan en 12 årig eller en 14 årig forstå? Hvordan taler man til børn/unge på den alder? Jeg fik lært, at mine teoretiske faglige kompetencer, ikke var nok i denne situation. Jeg havde simpelt hen ikke viden nok til at overskue alle aspekter af mit projekt, inden jeg lagde en strategi for udførelsen af projektet. Jeg kan ikke se, at jeg har manglet nogle biblioteks- og informationsvidenskabelige kompetencer til mit projekt. Valget om ikke at lave forundersøgelse havde intet at gøre med, at jeg ikke besad de nødvendige kompetencer - vi havde i forskningsmetode arbejdet med spørgeskema- og interview undersøgelser. En ting jeg gerne ville have arbejdet mere med i projektet er databaseevaluering. Vi har lavet en opgave om det i faget Informationssøgning. Dette har ikke været muligt i dette projekt, da bibliotekarerne valgte de betalingsbaser, som var relevante for børnene. Generelt vil jeg sige, at det har været en rigtig god erfaring at lave projektet, da der er stor forskel på at kunne noget i teorien og på at kunne noget fordi, man havde fået lov til at arbejde med det i praksis, da andre/nye aspekter ofte først dukker op, når man udfører tingene i praksis, - der er nemlig forskel på teori og praksis. Jeg har desuden lært, at man skal følge op på tingene på en anden måde i den virkelige verden end i skoleverdenen. Mit indtryk var, at de fleste medarbejdere på biblioteket havde utrolig mange bolte i luften på en gang, og deres hverdag var præget af stor travlhed. Derfor var det, for at sikre sig at arbejdsopgaver ikke blev syltet p.g.a. travlhed, utroligt vigtigt hele tiden at følge op på de opgaver, man havde uddelegeret. Personligt udbytte af projektet Ud over et stort fagligt udbytte af projektet har jeg også fået et stort personligt udbytte. Jeg har nemlig fået mod, - mod til at søge job, - og mod til at undervise. Disse forhold har for mig nok været det vigtigste udbytte af projektet 14

15 Jeg har følt, at min uddannelse har givet mig en mængde viden om ting. Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg har behersket noget. Dette skyldes bl.a. det store pensum, vi skulle igennem. Det har efterladt mig med en følelse af, at jeg ikke rigtig kunne noget, når det kom til stykket. Jeg har følt mig temmelig inkompetent gennem hele min uddannelse, men mine karakterer har hele vejen igennem været tilfredsstillende, - så jeg måtte jo have lært det, jeg burde have lært. Hvordan skulle jeg så kunne gå ud og arbejde som bibliotekar efter endt uddannelse? Jo længere jeg arbejdede med projektet og med bibliotekarerne på Esbjerg bibliotek, desto mere kompetent følte jeg mig. Jeg lå faktisk inde med en stor viden, som de ikke havde kendskab til. Jeg indså efterfølgende, at store dele af de ansattes dygtighed bygger på erfaring. Denne erfaring vil jeg også opnå en dag, når jeg kommer i gang med at arbejde. Dette betyder, at jeg har fået mod til at søge et job, da jeg ikke længere føler mig inkompetent. Jeg føler mig tværtimod temmelig dygtig på nogle områder. I faget Pædagogik og formidling blev det oplyst, at ca. 80 % af alle bibliotekarer underviser under en eller anden form. Jeg vidste med mig selv, at jeg ALDRIG ville jeg gøre noget sådant. Det var et krav for at bestå faget, at vi skulle udarbejde og afholde en undervisningssekvens. Så det gjorde jeg. Der var dog ingen nydelse involveret, og jeg håbede, at jeg kunne undgå det i fremtiden. Ironisk nok valgte jeg et projekt, der involverede undervisning, da hensynet til fremtidige jobønsker, genkendelighed og geografisk placering vejede tungere end min angst for at undervise. Undervisningsdelen af mit projekt gik rigtig godt, og jeg fik positiv respons fra børnene. Der var faktisk tidspunkter, hvor det ligefrem var sjovt. Jeg har nu fået mod på at søge et job, der involverer undervisning (dog er det også helt i orden hvis jeg aldrig mere skal undervise). Projektstedet som fremtidig arbejdsplads/projektsted En af grundene til at jeg valgte at lave et projekt på Esbjerg bibliotek, var et ønske om at etablere en kontakt til stedet, der senere kunne resultere i en ansættelse. Dette er stadig mit ønske, her efter at mit projekt er afsluttet. Når jeg taler med flere af mine medstuderende om deres erfaringer med deres projektsted kan jeg forstå, at jeg har været rigtig heldig i samarbejdet med Esbjerg Bibliotek. Børneafdelingen har afsat en mængde resurser og tid til mit projekt. Jeg fik aldrig en fornemmelse af, at der ikke var tid til projektet, om det var på mailen, eller når jeg selv var til stede og lagde beslag på skrivebord og computer i dagevis, - og det til trods for at flere medarbejdere deler 15

16 bord/computer. Så mit arbejde på stedet involverede hele kontoret og ikke kun mine kontaktpersoner. En fordel ved et stort bibliotek som Esbjerg er, at der er mulighed for at specialisere sig indenfor et område eller at arbejde som mere allround bibliotekar. En ansættelse i Børneafdelingen ville betyde, at man kun har børn som arbejdsområde, og der vil være en mængde kollegaer indenfor det samme område, som man kan sparre med. Vælger man i stedet at arbejde på et af områdebibliotekerne f.eks. Fanø, er arbejdsvilkårene helt anderledes. På Fanø vil man stadig have børn som ansvarsområde, men man ville være den eneste børnebibliotekar på stedet. I det daglige arbejde på Fanø, indgår de tre bibliotekarer og assistenten på lige fod i publikumsbetjeningen, så her møder man alle former for forespørgsler fra lånere. For at tingene kan fungere, vil arbejdsopgaver som bog opsætning også være en del af hverdagen. Arbejdsopgaverne på en lille filial er meget mere varierede. Det erhvervsrelaterede projekt som afsluttende led i uddannelsen Min holdning til det erhvervsrelaterede projekt var som udgangspunkt meget negativt. Det var et underligt svævende semester, der ikke indeholdte nogen særlig lærdom. For at sige det mildt syntes jeg, at det var åndsvagt. Vi skulle jo bare lave en opgave for en relevant virksomhed. Hvorfor kunne vi ikke bare få lov til at komme ud og arbejde rigtigt. Vi lærte jo ikke noget nyt på dette semester, men jeg kunne evt. knytte en forbindelse til en fremtidig arbejdsplads. Selv mens jeg lavede mit projekt, havde jeg i starten svært ved at se gevinsten. Det har faktisk først været under udarbejdelsen af denne rapport, at jeg kunne se hvor meget, dette semester har givet mig. Det er først, når man får projektet lidt på afstand, at man kan se, at der har været et fagligt/personligt udbytte. For mig var det helt rigtigt at afslutte uddannelsen med et erhvervsrelateret projekt. Jeg har fået lov til at prøve og omsætte noget teori til praksis, jeg har knyttet en kontakt til en forhåbentlig fremtidig arbejdsplads, jeg føler mig ikke længere fagligt inkompetent, jeg har fået mod til at søge et arbejde, og jeg har overvundet min skræk for at undervise. For de studerende der ikke har været så heldige, som jeg har været med hensyn til projektsted og udbyttet af projektet, kan jeg godt se, at det at skulle afslutte sin uddannelse med et erhvervsrelateret projekt kan virke som et spildt semester. Dog mener jeg, at der er så mange muligheder for en studerende for at få noget ud af 7. semester. Der er mulighed for selv at udbyde et 16

17 projekt indenfor et område, man ønsker at arbejde videre med, hvis man ikke finder et projekt der appellerer til en. Eller måske bare bruge semesteret på at gøre en god figur overfor en fremtidig arbejdsplads. Men måske er vi som studerende så vant til, at lærdom kun findes i en boglig form, at det kan være svært for os at genkende andre former for lærdom. Konklusion Min opgave har været at udarbejde og afholde et undervisningsforløb til børneafdelingen på Esbjerg kommunes bibliotekers Hovedbibliotek. Undervisningsmaterialet bygger på Teorier af Hilde Hiim & Else Hippe samt teorier af Bjarne Herskin. Den opgave fik jeg løst. Jeg fik opfyldt produktets succeskriterium - nemlig at udarbejde et undervisningsforløb, som giver bibliotekspersonalet i børnebiblioteket værktøjer til at videreudvikle og afholde kurser i informationssøgning på nettet for børn. Kurset er blevet taget godt imod både fra kontaktpersonerne i børnebiblioteket men også fra de børn, der deltog i den første afholdelse af kurset. En del af projektet har været at arbejde med projektstyring. Jeg har brugt det som et hjælpeværktøj, men jeg lod mig også i for høj grad styre af det og lod det få indflydelse på mit valg om at lave en forundersøgelse. Selve processen med at udarbejde undervisningsmaterialet, har ikke altid været problemfri. Jeg valgte at undlade en forundersøgelse, der involverede børn. Dette betød at helt frem til afholdelsen af det første kursus, var der stor usikkerhed om udformningen af undervisningsmaterialet var passende for målgruppen. Et andet problem opstod da jeg tidligt i processen troede, at vi havde et undervisningslokale med computere til rådighed og følgelig udarbejdede undervisningsmaterialet derefter, og det så senere viste sig at undervisningen skulle foregå med en teoridel i et mødelokale, hvorefter vi skulle gå til computere, der befandt sig langt væk i publikumsafdelingen. Derfor blev udformningen af undervisningsoplægget ikke som først planlagt. Jeg har haft et stort udbytte af udarbejdelsen af projektet. Jeg har ikke fået kendskab til nye teorier, men jeg har fået lejlighed til at afprøve de kendte teorier i praksis. Det største udbytte har ikke været fagligt men personligt. Ved at opdage at den faglighed jeg kom med faktisk var temmelig god, er jeg sluppet af med den følelse af inkompetence, som jeg besad, således at jeg i dag, føler mig klar til at bestride en stilling som bibliotekar, hvilket jeg ikke gjorde før dette projekt. 17

18 Undervejs i processen med projektet, har jeg fået knyttet en forbindelse til et bibliotek, hvor jeg rigtig gerne vil arbejde i fremtiden. Jeg vil til slut konkludere, at mit produkt opfyldte sit succeskriterium. Og for mig har det været helt rigtigt at afslutte min uddannelse med et erhvervsrelateret projekt. 18

19 Litteratur Herskin, Bjarne. (1999). IT-undervisning med brugeren i centrum. København: Ingeniøren. Hiim, Hilde og Hippe, Else (1997). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: En studiebog i didaktik. København: Nordisk Lund Jensen, Sussi & Larsen, Niels & Jensen, Henrik (2006). Internettet for børn og unge nye formidlingsformer: Evalueringsrapport. Lokaliseret den 20. december 2007 på World Wide Web Vejledning for 7. semester: For studerende, projektsteder og vejledere ved det erhvervsrelaterede projekt. Lokaliseret den 20. december 2007 på World Wide Web Baggrundslitteratur Alsted Henrichsen, Lise & Fogh-Nielsen, Sine(2007). Søg og du skal finde - om systematisk informationssøgning. København: Danmarks Biblioteksskole. BibTeach biblioteksundervisernes toolbox. Lokaliseret den 20. december på World Wide Web: EMU Danmarks undervisningsportal. Lokaliseret den 20. december på World Wide Web: Internet for børn & unge nye formidlingsformer: Et udviklingsprojekt fra Herning Centralbibliotek og Vildbjerg Skole. Herning Centralbibliotek. Lokaliseret den 20. december på World Wide Web: 19

20 Internet for børn & unge nye formidlingsformer. Herning Centralbibliotek. Lokaliseret den 20. december på World Wide Web: 20

21 På nettet for børn Esbjerg kommunes biblioteker Hovedbiblioteket 21

22 Indhold Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undervisningsmaterialer til informationssøgning på nettet for børn... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indhold Brev til skolerne Indbydelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Den didaktiske relationsmodel Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læreprocessen Vurdering Litteratur Dias til undervisningen (uddelingskopier)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Manuskript Opgaver i informationssøgning på nettet for børn Lektiebaserne Svar til informationssøgning på nettet for børn Evalueringsskema i informationssøgning på nettet for børn Evaluering af kurset Indbydelse Undervisningsdelen Opgavedelen Generelt Bilag (besvarede evalueringsskemaer)

23 November Kære Børn kan meget på nettet, men informationssøgning er ikke det de er bedst til. Det vil vi gerne gøre noget ved. Vi er i gang med at udvikle et kursus i informationssøgning på nettet vi gennemgår søgeteknikker, søgemaskiner og lektiebaser. Børnene får mulighed for at afprøve det lærte ved hjælp af opgaver. Målet er at give dem et redskab til lektiehjælp. Kurset henvender sig til elver i 6. klasse. På vores prøvekursus er der 20 pladser til rådighed. Vi fylder op efter først til mølle princippet, så vi vil gerne opfordre til at man melder sig hurtigst muligt. Tilmelding på tlf eller til bbib@esbjergkommune.dk eller ved skranke i Børneudlånet på Hovedbiblioteket. Vi vil gerne bede dig om at dele vedlagt program/indbydelse ud i klassen og opfordre dine elever til at melde sig. Vi starter kl med en sodavand og en sandwich inden vi går i gang med kurset som varer frem til kl. ca Der vil blive indlagt pauser hvor vi tilbyder lidt frugt. Med venlig hilsen Lise Falkenberg Juhl Bibliotekar lfj@esbjergkommune.dk Brev til skolerne 23

24 Beskrivelse af kursus Titel Målgruppe Informationssøgning på nettet for børn Børn der har lyst til at få en større viden om informationssøgning på nettet, foruden et kendskab til hvilke Internet ressourcer der er gode og anvendelige at bruge i forbindelse med lektielæsning. Niveau Alder Forudsætninger Formål Kurset er på begynderniveau år De skal have kendskab til Internettet i forvejen 1. At give børnene en større viden om informationssøgning på nettet. 2. At give børnene kendskab til gode og anvendelige Internet ressourcer i forbindelse med lektielæsning, der kan give dem nogle alternativer til de trykte medier. 3. At styrke relationen mellem biblioteket og børnene Indhold Børnene lærer at udarbejde en søgestrategi før de går i gang med informationssøgningen. De bliver præsenteret for forskelle mellem søgemaskiner, emneguides og spørgetjenester. Præsentation og opgaver i anvendelige lektiebaser på biblioteket. Dansk historie, Faktalink, Danske dyr, Verdens dyr og Gyldendals leksikon. Undervisningsmaterialet Tidsforbrug Krav til undervisningsfaciliteter Indbydelse, Manuskript til underviseren, Handout til børnene, Opgaveark til børnene og Evalueringsskemaer. 2 timer Lokale med computer med PowerPoint eller en overhead. 24

25 Udarbejdet af Dorte Ekström Dato 15/ Revideret Computere med Internet forbindelse til børnene 25

26 Den didaktiske relationsmodel Til at udarbejde undervisningen har jeg brugt Hiim & Hippes 7 definition af den didaktiske relationsmodel, der bygger på en kritisk praktisk-teoretisk opfattelse af de enkelte kategorier i modellen. Læringsforudsætninger Da undervisningen foregår på biblioteket, må jeg forvente, at børnene kommer med forskellige forudsætninger. Biblioteket dækker et stort geografisk område, og jeg må gå ud fra, at børnene kommer fra flere forskellige skoler i området, og derfor har forskellige erfaringer med sig. Her tænker jeg ikke så meget på erfaringer i brug af Internettet men mere på erfaringer i at modtage undervisning og mere generelle kulturelle forskelle. Ser jeg på aldersspredningen af børnene, den er mellem 12 og 14 år, dækker den to klassetrin. Dette betyder, at børnene kan komme med en forskellig modenhed, da der kan være stor forskel på et barn på 12 år og et barn på 14 år. Når min målgruppe har forskellige forudsætninger, er det vigtigt, at jeg tidligt i undervisningsforløbet indgår i en dialog med børnene, så jeg har en mulighed for at lægge mere eller mindre vægt på forskellige dele af undervisningen og derved tilpasse den bedre til de faktiske børn, jeg underviser. Da undervisningen er et frivilligt kursus, (dog vides jo ikke om nogle børn er tvunget af deres forældre) går jeg ikke ud fra, at børnene møder op med en stor modstand mod læring. Rammefaktorer For at kunne gennemføre den første del af undervisningen skal der være et lokale/sted, hvor børnene kan sidde uforstyrret. I det lokale skal der gerne være en undervisnings computer med Internet adgang, der kan vise slides i PowerPoint. Er dette ikke muligt kan kurset modificeres, og man kan nøjes med en overhead projektor. Til opgavedelen af kurset skal der være computere med Internet til børnene. De sidder max. to børn pr. computer. Der bør ikke deltage mere end 20 børn på kurset. Der er afsat ca. to timer til hele undervisningsforløbet 7 Hiim & Hippe (2004) 26

27 Mål Der er flere mål med undervisningen. Et af målene er at give børn i alderen år en større viden om i informationssøgning på nettet. Et andet mål er at lære børnene at identificere forskellige informationskilder, de skal altså udvikle deres kritiske sans, når de arbejder med Internettet. Et tredje mål er at lære børnene om hvilke Internet ressourcer der er gode og anvendelige at bruge i forbindelse med lektielæsning. Der lægges særlig vægt på de databaser, som kun kan nås gennem skole- og folkebiblioteker. Alle disse mål er med til at gøre børnene mere informationskompetente, da de herved får nogle værktøjer, der kan gøre dem mere selvhjulpne. Indhold En måde til at nå målet om at give børnene en større viden om i informationssøgning på nettet er, at lære børnene at udarbejde en søgestrategi, før de går i gang med informationssøgningen. Ved at realisere målet om at børnene får kendskab til gode og anvendelige Internet ressourcer i forbindelse med lektielæsning, kan det give dem nogle alternativer til de trykte medier. Fordi der i undervisningen er lægt vægt på baser, der kun kan nås gennem folke- eller skolebiblioteket, vil det være med til at styrke en relation mellem biblioteket og børnene. Målet om informationskompetence sker ved at præsentere børnene for forskelle mellem søgemaskiner, emneguides og spørgetjenester, altså lære dem at tænke på, hvem personerne bag Internetsiderne er og på den måde hjælpe børnene til at udvikle en kritisk sans, de kan bruge, når de selv arbejder med Internettet/informationssøgning. Læreprocessen Undervisningen vil være opbygget som en forståelsesorienteret Hands On-model, efter Herskins princip 8. Undervisningen indeholder både teori og praksis. Da kurset skal afholdes på biblioteket i den normale åbningstid og de eneste computer, der er til rådighed for børnene, er maskinerne i publikumsområdet, vil undervisningen være opdelt i en teoridel i et mødelokale, en opgavedel ved maskinerne i udlånsområdet og en afsluttende evalueringsdel i mødelokalet. 8 Herskin (1999) 27

28 Inden undervisningen starter, vil der være en fælles spisning, da børnene forudgående har haft en lang undervisningsdag, og de har brug for brændstof til hjernen. Undervisningen starter herefter med et oplæg på ca. 30 minutter, der forklarer principperne om søgestrategier, søgemaskiner, emneguides og spørgetjenester. Oplægget er visualiseret ved hjælp af slides i Power Point, der understøtter de forskellige pointer. Hvis man forstår principperne, er man mere selvhjulpen. Herefter uddeles en huskeliste om emnerne, og der vil være en åben diskussion om det netop gennemgåede. Der er nu afsat ca. 1 time til opgaver ved computerne. Der udleveres et opgave ark, hvor der skal løses opgaver i de forskellige opgavebaser. Gennem opgaverne får børnene en oplevelsesorienteret undervisning, der giver muligheder for førstehåndserfaringer, der forhåbentligt motiverer dem til at gå hjem og arbejde videre. Under opgaverne vil det være muligt for børnene at holde en pause, hvor de kan gå til mødelokalet, hvor der serveres frugt. Ca. 15 minutter før undervisningen er forbi, samles man i mødelokalet. Svarene på opgaverne gennemgås, børnene skal udfylde et evalueringsskema, og der er en diskussion om undervisningen, en vurdering af indhold, - fik de lært noget nyt? Var den nye lærdom i overensstemmelse med målene for undervisningen? Eller er det en helt anden lærdom, de går hjem med? Vurdering Det kan være svært, direkte at måle børnenes udbytte af undervisningen. Jeg kan selvfølgelig se, om det var muligt for børnene at løse opgaverne. Hvis de ikke kunne løse dem, kan det betyde, at niveauet har været for højt i forhold til de forudsætninger, børnene kom med. Et krav var, at børnene havde kendskab til Internettet på forhånd. Men kendskab kan jo være mange ting. Det kan også være, at undervisningen simpelt hen var for svær. Ved at få børnene til at udfylde et evalueringsskema, har man et redskab til direkte at måle, om børnene fik det ud af undervisningen, som de havde forventet? Var det for svært/let? Eller måske bare for kedeligt? Er der noget, der kan gøres bedre/anderledes næste gang?. 28

29 Litteratur Herskin, Bjarne. (1999). IT-undervisning med brugeren i centrum. København: Ingeniøren. Hiim, Hilde, & Hippe, Else. (1997). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: En studiebog i didaktik. København: Gyldendal. 29

30 Manuskript Dias 1 Informationssøgning på nettet for børn Dias 2 Dias 3 Program for kursus læs dias Velkommen Præsentation af personalet - Vores navne er - Hvad er jeres navne? Dias 4 Dias 5 Søgestrategi Det er en plan for hvad og hvordan, du vil finde dine informationer - Tænk før du søger - Grundlæggende forståelse at emnet - Find brugbare søgeord - Vælg hvor du vil søge - Vurdér resultatet Tænk før du søger - Hvad er det for information, du har brug for? - Når du har fået et emne, og skal finde nogle informationer, farer du ikke hen til -computeren og kaster dig over google. Du starter med at sætte dig ned, og tænke dig om. - Hvor meget har du brug for at finde? - Skal du svare på hvornår Kong Christian den 4. regerede, eller skal du lave en opgave om Christian d. 4. (hvem var han?) Dias 6 Grundlæggende forståelse af emnet - Hvad er dit emne - Det er svært at finde de rigtige informationer, hvis du ikke ved præcis hvad der menes med dit emne. Ex. (eventyr, indianere) - Slå dit emne op i et leksikon - Et leksikon kan hjælpe dig til at forstå dit emne bedre Dias 7 Find brugbare søgeord - find 5-10 ord der uddyber dit emne 30

31 Ex. Emne = Husdyr Race (alle husdyr eller et enkelt et) Køn (hanner, hunner eller begge) Land (er det i Danmark) Levevilkår (er det hvordan de lever) Antal (er der tale om statistik) Dias 8 Ordene kan bruges som søgeord. Ex. Et ord som medier kan også hedde radio, tv, aviser, dagblade, Internet eller magasiner. Vælg hvor du vil søge Er der mange i din klasse der har det samme emne, eller er dit emne meget populært, kan de bøger du skal bruge være lånt ud. Det kan derfor være godt at søge informationen på Internettet, da mange forskellige brugere kan dele den samme information. Det tager tid at skrive og udgive en bog, så skal man bruge information, der er temmelig ny, kan Internettet og evt. Aviser nogle gange være den eneste måde at skaffe sig information på. Dias 9 Lav din søgning Du har nu lavet en søgestrategi, og er derfor klar til at gå til computeren for at begynde at søge dine informationer. Dias 10 Søgemaskiner De web-sider en søgemaskine finder, er udvalgt af en søgerobot Det er som en lille edderkop der kravler rundt på siderne og leder efter søgeord. Der er altså ingen mennesker der kan kvalitetssikre resultatet De kan lede i mange milliarder sider De leder ikke i sider der kræver login Man finder næsten altid noget med en søgemaskine Dias 11 Søgemaskiner Søgerobotten rangordner de fundne web-sider, efter popularitet. Det kan være svært at overskue så mange sider. Google er den største søgemaskine på nettet Google søger ikke altid hele teksten igennem hvis siderne er store 31

32 Dias 12 Google Hvad tror i der sker, hvis man ex. søger efter Harry Potter på google? Dias 13 Dias 14 Google Man får over 68,5 millioner hit, selv hvis man kun prøvede at søge på sider på dansk, finder søgemaskinen ca. 1 mill. Web-sider Emneguides En emneguide indeholder web-sider der er udvalgt og sorteret af mennesker. De dækker ikke så mange web-sider, men siderne er relevante Man kan gennem menuer vælge sig frem til det emne man vil finde, eller man kan bruge en søgemaskine. Dias 15 Kloge Åge Kloge Åge er en emneguide der er lavet af bibliotekarer, den kan findes på dotbot Kloge Åge indeholder ca link til web-sider Hvad tror i der sker hvis man søger på Harry Potter i Kloge Åge? Dias 16 Dias 17 Kloge Åge Man får 7 hit Der er en lille forklaring til hvert link, så man kan se hvad siden handler om Spørgetjenester En spørgetjeneste er en brevkasse på nettet. De er ofte opdelt i fagområder Der er stor forskel på svartiden på de forskellige spørgetjenester På mange spørgetjenester kan man gå ind og læse gamle svar på spørgsmål Dias 18 Spørgetjenester På nogle spørgetjenester kan man spørge online dvs. direkte på nettet, og man får svaret med det samme. Det kan man på Spørg Olivia, der er for børn. På Spørg Olivia indeholder svarene link til de sider, hvor svarene blev fundet. 32

33 Dias 19 Spørg Olivia På spørg Olivia kan man finde noget om Harry potter på tre forskellige måder. Man kan søge på de gamle svar, for at finde ud af om der er andre der har stillet spørgsmål om Harry Potter. Eller man kan spørge på en . Eller man kan spørge online. Dias 20 Spørg Olivia På svaret fra Olivia har hun fortalt hvor og hvordan hun har fundet svarene. Dias 21 Vurder resultatet - Kan jeg stole på ting jeg finder? Prøv at undersøge hvem der har lavet databasen, eller hjemmesiden, er det et barn, en voksen eller en organisation, er det offentligt eller privat. - Finder jeg for lidt eller for meget? Kan du slet ikke finde noget, eller finder du så mange informationer at det er svært at se hvilke du kan bruge. Er du nødt til at lave en ny søgestrategi. Du skal måske starte forfra med andre søgeord. Måske skal du søge andre steder. En søgemaskine søger ikke i de sider der kræver login, så måske er det en god ide, at gå en tur på biblioteket for at søge i nogle af de databaser, man kun kan bruge fra biblioteket eller skolebiblioteket. Dias 22 Brug dine Informationer korrekt - Skriv aldrig af Det er forbudt - Undtagelse: Faktuelle oplysninger d.v.s. årstal, antal, begivenheder og navne Det er vigtigt at der ikke er fejl i faktuelle oplysninger - Læs teksten et par gange, læg den væk, og skriv som skulle du genfortælle teksten til en anden person. Dias 23 Lektiebaserne på biblioteket Dansk historie 33

34 Kan bruges til opgaver i historie, dansk, samfundsfag, kristendomskundskab og mange flere fag - Er dårlig i søgefunktion - De mest aktuelle hit, kommer ikke altid op først. - Brug menuerne til at bevæge sig rundt. Dias 24 Lektiebaserne på biblioteket Faktalink - Her kan du finde svar på spørgsmål om alt muligt - Nogle af teksterne kan godt være svære Dias 25 Lektiebaserne på biblioteket Danske dyr - Her findes informationer om 560 danske dyr - Man kan vælge om teksterne skal være på let eller svært niveau. Dias 26 Lektiebaserne på biblioteket Verdens dyr Her findes informationer om mere end 200 dyr fra hele verden Man kan vælge om teksterne skal være på let eller svært niveau. - Søgefunktionerne virker ikke i tema artiklerne. - brug menuerne til at komme rundt i basen Dias 27 Lektiebaserne på biblioteket Gyldendals leksikon 34