Norddjurs Kommune. Forslag til. Fremtidens specialundervisning

Transkript

1 Norddjurs Kommune Forslag til Fremtidens specialundervisning Oktober

2 Indhold: En sammenskrivning af og en læsevejledning til Forslag til fremtidens specialundervisning...3 Fremtidens specialundervisning Del Børn og Unges forslag til struktur og organisering 1.1. Børn og Unges forslag til strukturering og organisering af kommunens specialtilbud Ledelsesmæssig organisering og struktur Fremtidens specialundervisning Del projektgruppens oplæg 2.1 Indledning Inklusion Visioner og værdier Den nyeste viden på området Kompetenceforum Koordinering af kompetenceforaenes formidlende virksomhed Forum for specialundervisning/specialpædagogik Fremtidens specialundervisning Del Læsecenter 3.1 Læsecenter Målgruppe Organisering De tre hovedområder Undervisningstilbud Vejledning, sparring, kursus og vidensdeling BILAG Bilag 1. De nuværende specialtilbud i Norddjurs Kommune Bilag 2 Elevtalsudvikling i de nuværende specialtilbud Bilag 3. Kategorisering af de nuværende elever i kommunens nuværende specialtilbud set i forhold til de to kompetencefora Bilag 4 Forvaltningens vurdering omkring mulige elevtals- og klassefordelinger pr Bilag5 De fysiske rammer og elevtal/klassetal på de involverede skoler pr Bilag 6 Målgruppebeskrivelser og pædagogisk tilgang Bilag 7 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

3 Dette er en sammenskrivning af og en læsevejledning til Forslag til Fremtidens Specialundervisning Centrale fagord og begreber i forslaget bliver forklaret. Læsevejledning. Rapporten vedrørende fremtidens specialundervisning indeholder 3 delrapporter og 7 bilag. Udarbejdelsen af forslaget har været organiseret ved 2 projektgrupper samt en overordnet styregruppe. Styregruppen har udstukket de overordnede retningslinjer i henhold til kommissoriet. Styregruppen har ligeledes forholdt sig til konkrete indholdselementer i projektgruppernes forslag, kommet med forslag til justeringer og godkendt de endelige forslag. Styregruppen består af direktør og chefgruppe i Børn og Unge, teamleder for PPR, konsulenter i undervisningsafdelingen samt repræsentant for skolelederne. Projektgruppen, som har udarbejdet Del 2, består af ledelsesrepræsentanter for heldagsskolerne, Djurslandsskolen, almenskolerne, ungdomsskolen og PPR samt den specialpædagogiske konsulent. Projektgruppen, som har udarbejdet Del 3, består af repræsentanter fra skoleledelser, specialundervisningskoordinatorer på skolerne, læsevejledere, kommunalt læsetilbud, PPR samt læsekonsulenten Herunder følger en kort sammenskrivning af delrapporternes indhold samt en vejledning vedrørende læsning af disse. Forslagets Del 1 er forvaltningens forslag vedrørende den fremtidige vifte af specialtilbud. Forslagets Del 2 er projektgruppens oplæg vedrørende kvalitet i specialundervisningen. Projektgruppen har som angivet ovenfor refereret til styregruppen. Projektgruppen forholder sig ikke til den strukturelle organisering af specialundervisningen (dvs. viften af specialtilbud) men er alene et oplæg til en pædagogisk organisering, som har fokus på kvalitet, udvikling og inklusion. Delrapport 2 kan evt. med fordel læses før delrapport 1, idet forvaltningens forslag til viften af specialtilbud og struktur har projektgruppens tænkning vedrørende kompetencefora som grundlag. Forslagets Del 3 beskriver Læsecentret, som er et specialtilbud for elever med ordblindhed og meget store sprogforståelsesvanskeligheder. Projektgruppen har som angivet ovenfor refereret til styregruppen. Projektgruppen forholder sig ikke til den strukturelle organisering af Læsecentret. Materialet afsluttes med 7 bilag, som kort vil blive beskrevet senere i dette materiale. 3

4 Sammenskrivning af forslagets Del 1 Forvaltningens forslag til hvilken vifte af specialtilbud, der skal være i kommunen. Forvaltningens forslag bygger på projektgruppens forslag vedrørende kvalitetsudvikling, samling og koordinering af den specialpædagogiske ekspertise i kompetencefora. (se nærmere beskrivelse af kompetenceforum i næste kapitel). Der har ligeledes været hentet inspiration til strukturen fra projektgruppernes indsamlede svar fra interviews af repræsentanter fra forældregrupper, medarbejdergrupper, rådgivere, Handicapråd m. fl. samt fra høringssvarene, som er indkommet vedrørende heldagsskolernes fremtid. Forvaltningen foreslår, at alle kommunens specialtilbud tilknyttes et af to kompetencefora. Denne tilknytning skal bidrage til: At skabe fagligt bæredygtige tilbud som arbejder med kvalitetsudvikling At sikre uddannelses- og vidensniveauet i specialtilbuddene. At skabe mere fleksibilitet i tilbuddene At lette tilgængeligheden for det øvrige skolevæsen med henblik på at kunne trække på specialtilbuddenes kompetencer. I forvaltningens forslag er det forudsat, at alle de elever, der på nuværende tidspunkt modtager specialundervisning i specialskoler, på heldagsskoler eller i specialklasser fortsat har særlige specialpædagogiske behov, som skal tilgodeses med mindst den tilsvarende kvalitet i den nye struktur. Forvaltningen vil forslå, at kommunen skal arbejde sig frem mod et endemål som er følgende specialtilbud: Specialtilbud tilknyttet Kompetence-forum for generelle indlæringsvanskeligheder (Dvs. Specialtilbud for elever som ikke er normalt begavede eller psykisk udviklingshæmmede. Dertil kommer elever med tillægshandicaps.) Djurslandsskolen (specialskole 0.-10) Specialklasserækkerne på Søndre Skole (0.-9.kl) Specialklasserækkerne på Auning Skole. (0.-10.kl) Specialtilbud tilknyttet Kompetence-forum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder - herunder Læsecenter. (Dvs. specialtilbud for elever som har vanskeligheder omkring Adfærd, Kontakt og Trivsel, ADHD autismespektrumforstyrrelse mv. samt elever med meget svære læsevanskeligheder f.eks. ordblindhed) Norddjursskolen (Ny Specialskole kl) Specialklasser på Østre Skole (0.-9.kl) Specialklasser på Rougsøskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Allingåbroskolen (7.-9.kl) Læsecenter på Glesborg/Ørum Skole. 4

5 Ungdomsskolen skal fortsat have et heltidsundervisningstilbud. Øvrige specialtilbud tænkes nedlagt og eleverne overført til disse tilbud. Hele strukturændringen bør ikke iværksættes på én gang, men må foregå over flere år. Forvaltningen foreslår derfor, at nogle tilbud nedlægges, mens andre tilbud bibeholdes en tid endnu. Forvaltningen vil derfor foreslå, at kommunen har følgende specialtilbud fra Specialtilbud tilknyttet Kompetence-forum for generelle indlæringsvanskeligheder pr ( Dvs. Specialtilbud for elever som ikke er normalt begavede, psykisk udviklingshæmmede. Elever med tillægshandicaps.) Djurslandsskolen (specialskole kl) Specialklasserækkerne på Søndre Skole (0.-9.kl) Specialklasserækkerne på Auning Skole. (0.-10.kl) Specialklasser på Voldby Skole Specialtilbud som er tilknyttet Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder herunder Læsecenter pr (Dvs. specialtilbud for elever, som har vanskeligheder omkring Adfærd, Kontakt og Trivsel, ADHD autismespektrumforstyrrelse mv. samt elever med meget svære læsevanskeligheder f.eks. ordblindhed) Norddjursskolen (Specialskole kl) Specialklasser på Østre Skole (7.-9.kl) Specialklasser på Mølleskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Rougsøskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Langhøjskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Allingåbroskolen(7.-9.kl) Læsecenter på Glesborg Skole. Tale/sprogklasse Vestre skole A-klasse i Norddjurs Ungdomsskole. Eleverne fra de nuværende heldagsskoler vurderes at tilhøre specialtilbuddene som er tilknyttet kompetenceforum for AKT, og vil blive tilbudt undervisning i disse tilbud. Øvrige nuværende specialtilbud tænkes nedlagt og overføres til disse tilbud. 5

6 Sammenskrivning af forslagets Del 2 Projektgruppens oplæg vedrørende fremtidens specialundervisning. Resume af projektgruppens forslag til mål, visioner og værdier for special-undervisningen. Mål: at yde udviklingsorienteret undervisning med udgangspunkt i barnets behov, forudsætninger, motiver og interesser Visioner Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Det betyder: At der gives støtte i det omfang, det er nødvendigt. At der er mulighed for at være inkluderet i almenskolen eller i et specialtilbud i en specialklasse eller specialskole. At pædagogikken tager udgangspunkt i elevens egne ressourcer og udviklingsmuligheder. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere og pædagoger, der gennem særlig uddannelse eller på andre måder har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. Det betyder At der lægges vægt på høj faglighed og specialuddannelse. At der er relevante kompetencer og specialviden til stede. At der er tilgængelig konsulent-bistand og sparringsrum omkring børn med særlige behov. Værdier Under henvisning til kommunens sammenhængende børnepolitik, kommunens visitationsgrundlag må specialtilbuddenes og almenskolernes rammer og pædagogiske tilbud vurderes i forhold til om eleven kan få opfyldt behovene for: Forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. (Disse begreber uddybes nærmere i forhold til specialundervisningen i Del 2) Det handler om deltagelse, glæde og lærelyst. Resume af projektgruppens forslag til forståelse af inklusionsbegrebet. Ifølge Salamancaerklæringen (1994) og Handicapkonventionen (2006) er målet i denne sammenhæng at skabe læringsmiljøer i almenskoler og i specialtilbud, som er åbne, udviklingsorienterede og inkluderende, så børnene kan blive aktive deltagere i hverdagslivet. Inklusion betyder at medregne. Det handler bl.a. om: elevens oplevelse af at være en ægte del af det sociale fællesskab på lige vilkår. at der er høj kvalitet i det pædagogiske tilbud. sikring og udvikling af personalets kompetencer. rigtige fysiske rammer og økonomiske ressourcer. det handler ikke om, at alle børn skal deltage i det samme skole-fællesskab. på mange områder kan en inkluderende specialskole eller specialklasse også udvikle sine pædagogiske og inkluderende muligheder. 6

7 De ovenstående tolkninger af inklusions-begrebet illustrerer også, at inklusion også er et anliggende og ansvar i almenundervisningen og ikke kun et special- eller socialpædagogisk ansvar. Resume af den nyeste viden på området Den nyeste danske forskning og projektgruppens interviewundersøgelse viser, at der generelt er tilfredshed med de specialpædagogiske tilbud, både hos elever, som er enkeltintegrerede i almenskolen og elever som går i et specialklasse- eller specialskoletilbud. Samtidig understreges det også, at der er sammenhæng mellem faglighed og kvalitet. Forsøg i Firenze viser, at fuld inklusion af alle børn uanset handicap er mulig, men efteruddannelse af lærere og pædagoger samt tilgængelighed til specialister er en forudsætning for kvaliteten. Projektgruppens forslag om oprettelse af Kompetencefora Projektgruppen fremlægger et forslag om at tilknytte specialtilbuddene til 3 specialpædagogiske kompetencefora Projektgruppens tænkning om kvalitet i specialundervisningen har ikke kun betydning og konsekvens for specialtilbuddene - det har/får konsekvenser for tænkningen om kvalitet og læringsmiljøer i hele skolevæsenet. Forslaget har fokus på at skabe muligheder for, at flere børn vil kunne inkluderes med faglighed og kvalitet i almenskolen. Forslaget skal således medvirke til at skabe rammer for at udvikle den faglige viden, som bidrager til at øge kvaliteten i både specialundervisningen og i almenundervisningen. Der arbejdes i specialtilbuddene i feltet mellem praksiserfaring og ny forskningsbaseret viden. Hvert kompetenceforum (og dermed specialtilbuddene) medvirker ved at organisere og koordinere alle de mange specialpædagogiske kompetencer inden for de 3 kompetencefora. På den måde kan flere drage nytte at de faglige ressourcer, som er til rådighed i kommunen. Medarbejderne i specialtilbuddene bidrager f.eks. som undervisere ved kurser, sparring, praktik, netværksdannelser mv. De 3 kompetencefora: 1. Kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder. (Dvs. for elever som ikke er normalt begavede, psykisk udviklingshæmmede. Elever med tillægshandicaps.) 2. Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder.(dvs. specialtilbud for elever som har vanskeligheder omkring Adfærd, Kontakt og Trivsel, ADHD, autismespektrumforstyrrelse) 3. Kompetenceforum for læsning. (For elever med meget svære læsevanskeligheder f.eks. pga. ordblindhed, eller store sprogforståelsesvanskeligheder ) Formidling og udveksling til det øvrige skolevæsen fordrer en massiv kommunikation og koordination på tværs af specialtilbud og almenskolen. Hertil udpeges en kompetencekoordinator. 7

8 Projektgruppens forslag om oprettelse af Forum for Specialundervisning og specialpædagogik. For at sikre helhed, overblik og udvikling etableres Forum for Specialundervisning og specialpædagogik, som er et vidensforum, der skal sikre styring, udvikling og evaluering i hele skolevæsenets specialundervisning. Sammenskrivning af Del 3 Vedrørende Læsecentret. Læsecentret er en særlig specialpædagogisk indsats i forhold til elever med meget store læsevanskeligheder som f.eks. ordblindhed og svære sprogforståelsesvanskeligheder. Del 3 har sammenhæng med Del 1 og Del 2, da der er tale om et specialtilbud, men den er også en del af den kommunale handleplan for læsning. Læsecentret er en udbygget model af det nuværende læsekursustilbud på Vestre Skole i Grenå. Desuden overtager det også de opgaver som kommunen tidligere har tilkøbt på Taleinstituttet i Århus. Ud over forebyggende og konsultative funktioner, er der særlige læsekursustilbud for 3./4. årgang og 6. årgang. Her modtager eleven i en periode al sin undervisning i Læsecentret og derefter vender eleven tilbage til sin hjemklasse. Læsecentret deltager og vejleder i den inkluderende indsats tilbageslusning til hjemklassen - når eleven vender tilbage til sin skole. Endelig er der et tilbud i 8. klasse vedrørende elevens IT-kompetencer og vejledning/rådgivning vedrørende folkeskolens afgangsprøver. Sammenskrivning af bilag Bilag 1 illustrerer kommunens vifte af specialtilbud, hvoraf nogle tilbud er selvstændige specialskoler tæt på eller langt væk fra almenskolen og andre er specialklasser, som er beliggende på almenskolen, men hvor eleverne enten kan modtage al deres undervisning eller kan deltage i udvalgte dele af undervisningen i almenskolen alt afhængig af elevens behov og ønsker. Bilag 2 illustrerer udviklingen vedrørende henvisninger til de respektive specialtilbud for skoleårene Der ses generelt en stigning i antallet af henvisninger til specialtilbud det første år efter kommunesammenlægningen, hvorefter der er et mindre fald i henvisningerne på samme tid i dette skoleår. Bilag 3 illustrer en kategorisering af de nuværende specialundervisningselever efter vanskelighedernes art, samt hvor mange elever, der er i de forskellige nuværende specialtilbud. Der er stor variation i tilbuddenes størrelse, lige som flere tilbud rummer elever med vanskeligheder af meget forskellig art. Bilag 4 illustrerer en mulig ny fordeling af eleverne i de specialtilbud forvaltningen foreslår, at kommunen skal have fra Bilag 5 illustrer elev- og klassetal på nogle af de skoler, som tænkes involveret i strukturforslaget, samt en oversigt over det antal klasselokaler skolen pt. råder over. Bilag 6 beskriver målgrupperne for de foreslåede kompetencefora. Desuden beskrives særlige specialpædagogiske indsatser der kan ydes ved inklusion i almenskolen, i specialklasser eller på specialskoler. Bilag 7 uddyber nærmere begreberne specialundervisning og specialpædagogisk bistand. 8

9 Ordforklaring: AKT-vanskeligheder Vanskeligheder vedrørende Adfærd, kontakt og trivsel Specifikke indlæringsvanskeligheder: vanskeligheder vedrørende indlæring på enkelte områder. Kontaktforstyrrelser: forstyrrelser i kontakten med andre mennesker. F.eks autismespektrumforstyrrelser. Opmærksomhedsforstyrrelser: vanskelighed ved at styre og fokusere opmærksomheden, ved planlægning og strategisk tænkning samt impulskontrol. Generelle indlæringsvanskeligheder: Segregeret: Enkeltintegration: Vanskeligheder vedrørende indlæring på alle områder. Det er vanskeligheder, der varierer fra elever, som har lettere indlæringsvanskeligheder på alle områder til elever som er psykisk udviklingshæmmede eller retarderede. Nogle elever har et eller flere tillægshandicaps. Udskilt, adskilt fra. Eleven rummes og undervises i almenklassen med støtte i mere end 12 timer. Specialtilbud: Specialskole eller specialklasse hvor eleven modtager al eller den overvejende del af sin undervisning. Eleven visiteres til tilbuddet. PPR: Inklusion: Pædagogisk psykologisk Rådgivning. At medregne. At være en del af et socialt fællesskab på lige værdige vilkår. Det betyder, at der arbejdes med forskellighed og med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Kvalifikationer, rammer og ressourcer er en del af dette. 9

10 Norddjurs Kommune Fremtidens specialundervisning DEL 1 Børn og Ungeforvaltningens forslag til struktur og organisering Oktober 2008

11 1. Børn og Unges forslag til strukturering og organisering af kommunens specialtilbud. Børn og unges forslag til kommende struktur og organisering af kommunens specialtilbud skal ses i forlængelse af projektgruppens tænkning vedrørende oprettelse af kompetencefora og Forum for Specialundervisning - (Se projektgruppens forslag i del 2). Forslaget skal understøtte formålet, som det er udtrykt af projektgruppen vedrørende kompetenceudvikling og kvalitet i den specialpædagogiske bistand i almenskolen og i specialtilbuddene. Centrale temaer for Børn og Unges forslag er begreberne: inklusion, faglig ekspertise, fleksibilitet. Der opstilles to forslag: 1. Forslag til den fremtidige struktur ( Den lange bane ) 2. Forslag til struktur pr ( Den korte bane ) Forslaget tilstræbes at ligge så tæt op ad forslaget til den fremtidige struktur som muligt, således at der vil være mulighed for at udvikle tilbuddene hen mod målet uden for store forandringer undervejs. AD.1. Børn og Unges forslag til den fremtidige struktur ( Den lange bane ) Fællesforum for specialundervisning 1. Kompetenceforum For Generelle indlæringsvanskeligheder 2. Kompetenceforum For AKT og specifikke Indlæringsvanskeligheder Herunder læsecenter Segregeret tilbud Djurslandsskolen Norddjursskolen Specialklasser på almenskole Specialklasserækker: Søndre Skole kl Auning skole 0.-9.kl. Specialklasserækker: Østre Skole 0.-9.kl Rougsøskolen 0.-6.kl. Allingåbroskolen 7.-9.kl Læsecenter: Glesborg Skole/ Ørum Skole Tale/sprogklasse Enkeltintegration I almenskolen I almenskolen 11

12 Det foreslås jf. ovenstående illustration, at de to kompetencefora på den lange bane udgøres af følgende specialtilbud: 1. Kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder Djurslandsskolen klasse fortsætter som specialskole Specialklasserækker 0.-9./10.kl på Auning Skole og Søndre skole. De to specialklasserækker ligestilles i forhold til målgrupper og normering. Der er mulighed for integration på beliggenhedsskolerne på alle klassetrin. 2. Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder herunder læsecentret. Norddjursskolen klasse oprettes som specialskole i Stendysseskolens nuværende lokaler. Norddjursskolens målgruppe er normaltbegavede børn, som pga. meget svære sociale og emotionelle vanskeligheder, svære kontaktvanskeligheder eller svære opmærksomhedsforstyrrelser har behov for et segregeret tilbud. Det foreslås at tilbuddet udvikles til at rumme elevgruppen svarende til de elever som i dag visiteres til Firkløverskolen. Nuværende elever på Firkløverskolen tilbydes et undervisningstilbud på Norddjursskolen ved kommende revisitationer. Specialklasserækker klasse på Østre Skole, 0.-6.klasse på Rougsøskolen samt 7.-9.kl. på Allingåbroskolen. Læsecenter på Glesborg Skole eller Ørum Skole. Læsecentret placeres centralt i kommunen af hensyn til transporttid. (Se nærmere beskrivelse del 3 s.27) Ungdomsskolen skal fortsat have et heltids undervisningstilbud for klasse, som ikke er et specialundervisningstilbud, men hvor den primære opgave er at være et undervisningstilbud for meget skoletrætte unge og unge med livsmodsvanskeligheder. Bemærkning: Der er anvendt skolenavne i strukturoversigten. Evt. ændringer i skolestrukturen kan medføre ændringer, ligesom der naturligvis også kan være andre forhold, der kan medføre ændringer. 12

13 AD.2. Børn og Unges forslag til struktur pr (Den korte bane) Fællesforum for specialundervisning 1. Kompetenceforum For Generelle indlæringsvanskeligheder 2. Kompetenceforum For AKT og specifikke Indlæringsvanskeligheder Herunder læsecenter Segregeret tilbud Djurslandsskolen Norddjursskolen Specialklasser på almenskole Specialklasserækker på Søndre Skole kl Auning skole 0.-9.kl. Vandkanden, Voldby Skole, fortsætter Specialklasserække Rougsøskolen 0.-6.kl Specialklasse kl Allingåbroskolen Specialklasserække 0.-6 kl. Langhøjskolen Specialklasserække Mølleskolen 0.-6-kl Specialklasserække Østre Skole 7.-9.kl Læsecenter Glesborg Skole Tale/sprogklasse Vestre Skole A-klasse i Norddjurs Ungdomsskole Enkeltintegration I almenskolen I almenskolen 1. Børn og Unge foreslår følgende specialtilbud i kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder d (Den korte bane) : Djurslandsskolen fortsætter som specialskole. To specialklasserækker på henholdsvis Søndre Skole og Auning Skole. De to specialklasserækker skal som udgangspunkt ligestilles i forhold til målgrupper og normering. o Vandkanden. I takt med udviklingen i organiseringen for området nedlægges Vandkanden, men kan det kommende år evt. fortsætte med 4 elever, uden optagelse af yderligere elever indtil specialklasserækken på Søndre Skole har rammerne til at indsluse disse. De 4 tilbageværende elever i Vandkanden vil være 2 elever i kommende 3.klasse og 2 elever i kommende 4 klasse. 13

14 2. Børn og Unge foreslår følgende specialtilbud i Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder fra (Den korte bane): Norddjursskolen i Stenvad er en specialskole, som opbygges løbende. Målgruppen er elever, der er normaltbegavede, men pga. meget svære sociale og emotionelle vanskeligheder, svære kontaktvanskeligheder eller udpræget opmærksomhedsforstyrrelser har de behov for et segregeret skoletilbud. Ved en vurdering af de nuværende elever i heldagsskolerne er der ca. 5 elever, der vurderes at have behov for et segregeret skoletilbud i Norddjursskolen. Dertil kan komme nyvisiterede børn fra august 2009, som svarer til målgruppen, og eventuelt elever fra Firkløverskolen, som ved revisitationen får orientering om muligheden for skift til Norddjursskolen. Specialklasserække Vest klasse: o Der foreslås klasse på Rougsøskolen, hvor der er mulighed for integration i det omfang eleverne magter det. Fra vil klasserne bestå af elever fra Vestervang samt nyvisiterede elever inden for målgruppen. o klasse på Langhøjskolen bibeholdes det kommende skoleår og tilknyttes dette kompetenceforum. Dog skal man være opmærksom på, at ca. 4 af eleverne primært har generelle indlæringsvanskeligheder og vil i stedet på længere sigt skulle flyttes til specialklasserækken i Auning, hvor der pt. er pladsproblemer. De øvrige elever vil tilhøre specialklasserækken på Rougsøskolen, når rammerne for dette er endeligt etableret. I takt med udviklingen i organiseringen overflyttes disse klasser senere til specialklasse-række kl. på Rougsøskolen. Specialklasse Vest 7.-9.klasse: Det foreslås at etablere denne specialklasse på Allingåbroskolen, hvor der i også i øjeblikket er en specialklasse. Der vil være mulighed for integration i det omfang eleverne magter det. Dette tilbud suppleres det kommende år med specialundervisningstilbud i A-klassen i Norddjurs Ungdomsskole, for elever i denne målgruppe, som særligt måtte ønske det. Fra vil disse to tilbud bestå af elever fra Vestervangs ældste klassetrin, X-klassen og Værkstedsklassen samt evt. nyvisiterede elever inden for målgruppen. Specialklasserække Øst klasse: I indeværende skoleår har de ældste elever fra Mølleskolens specialundervisningscenter gået i en lille specialklasse på Østre Skole med integration i almenundervisningen. Fra består dette tilbud af de ældste elever fra Specialundervisningscentret på Mølleskolen, 8./9. C og F på h.h.v. Ørum Skole og Søndre Skole, samt med de ældste elever fra Stendysseskolen og Søren Kanne Skolen som overflyttes til dette tilbud. Specialklasserække Øst 0.-6 klasse tilbydes på Mølleskolen. Fra består dette tilbud af nuværende elever fra Specialundervisningscentret samt elever fra Søren Kanne Skolen og Stendysseskolen. I takt med udviklingen i organiseringen overføres specialklasserækken på Mølleskolen til Østre Skole, således at det fremstår som et samlet specialklasserækketilbud på Østre Skole klasse. 14

15 Læsecenter Læsecenter: Det anbefales at etablere et læsecenter på Glesborg Skole pr Den centrale placering anbefales, da der foregår meget kursusvirksomhed i centret, hvilket vil medføre en del transport fra alle egne af kommunen. Læsecentret er tilknyttet ovennævnte kompetenceforum, men bør have egne lokaler. (Se del 3 s. 27) o Tale/sprogklassen: Forbliver det kommende år på Vestre Skole, men bør revurderes i forhold til behov og placering i sammenhæng med Læsecenter. A-klasse i Stenvad. De to A-klasser i Grenå og Auning samles i Stenvad. Nuværende A- klasseelever tilbydes at fortsætte i A-klassen, lige som A-klassen vil kunne benyttes som foreløbigt supplement til specialklassen for 7.-9.klasse på Allingåbroskolen, idet her vil være pladsproblemer, hvis skolen skal rumme alle specialklasseeleverne i klasse. I takt med udviklingen i organiseringen overføres de A-klasseelever, hvis behov kræver undervisning i specialskole, til Norddjursskolen, mens de elever, der ikke skal undervises i specialskole overføres til h.h.v. specialklasserækken 0.-9.kl. ved Østre Skole og specialklasserækken 7.-9.kl. ved Allingåbroskolen. 15

16 3. Ledelsesmæssig organisering og struktur. Alle specialtilbud, (specialskoler eller specialklasser beliggende på en almenskole) skal tilknyttes et kompetenceforum. Formålet med dette er: at inklusionstænkningen skal gennemsyre alt det specialpædagogiske arbejde, at der er fokus på faglig ekspertise at sikre og udvikle fleksibilitet i det specialpædagogiske tilbud til alle børn i kommunen. Børn og Unge foreslår derfor følgende muligheder for ledelsesmæssig organisering: 1. Hvert kompetenceforum består af én specialskole og et antal specialklasser. Specialskolen ledes af egen skoleleder, og specialklasserne vil være afdelinger under denne 2. Hvert kompetenceforum består af én specialskole og et antal specialklasser. Specialskolen ledes af egen skoleleder, medens specialklasserne ledes af beliggenhedsskolens leder. Uanset ledelsesorganiseringen vil det være et krav, at der foreligger klare skriftlige aftaler vedrørende krav til undervisningen i specialtilbuddene, medarbejdernes faglige kvalifikationer og arbejdsvilkår, samt at der for specialklassernes vedkommende også foreligger klare skriftlige aftaler vedrørende integration i almenundervisningen på beliggenhedsskolen eller i elevens hjemskole. Det betyder: at der skal være adgang til den viden, som er nødvendig for at lede og udvikle et specialtilbud med kvalitet. at det er et krav til beliggenhedsskolen at den gør specialtilbuddet til en del af sin skoles identitet og vil deltage aktivt i integration/inklusion. at der er høj faglighed, og at der er de pædagogiske og miljømæssige vilkår i specialtilbuddene, som er nødvendige. at der iværksættes udviklingsarbejder i samarbejde med kompetenceforummet og Fællesforum for Specialundervisning, så området hele tiden opnår den nødvendige viden og kompetence. at medarbejderne i specialklasserne kan deltage i faglige netværk i kompetenceforummet. at medarbejderne afsætter tid til at deltage i udviklings- og formidlingsarbejdet i almenskolen. at de medarbejdere, (pædagoger, lærere, specialister)som skal give vejledning og sparring til almenskolen, har viden og evt. erfaring med folkeskolens normalundervisning og specialundervisning samt kvalifikationer i øvrigt, som gør dem i stand til at være gode samarbejdspartnere for forældre og almenskolerne i kommunen og til at yde vejledning, holde kurser og give sparring til disse. at medarbejderne har den overvejende del af deres arbejde i specialklasserne. at personalet har liniefagsuddannelse i specialpædagogik, Specialpædagogisk Grunduddannelse, PD i specialpædagogik eller andre uddannelser og kurser, som kvalificerer dem fagligt til at arbejde på området. Eller der lægges en uddannelsesplan for at opnå disse eller tilsvarende kompetencer. at der arbejdes i feltet mellem praksiserfaring og ny forskningsbaseret viden. 16

17 Norddjurs Kommune Oktober 2008 Fremtidens specialundervisning Del 2 Kvalitet i specialundervisningen Projektgruppens oplæg Michael Grau Per Søjmark Keld Vorup Karen Pedersen Henrik Petersen Jesper Juel Pedersen Lotte E Larsen. Carsten Aude Bent Larsen Jytte Brødsgaard Bo Lindballe Birthe Sørup Jette Maksten 17

18 1. Indledning: I de seneste år har antallet af børn og unge der diagnosticeres og udgrænses til specialområdet været stærkt stigende. Dette har indflydelse på, at der i dag både nationalt og internationalt er en øget erkendelse af, at perspektivet skal ændres i en inkluderende retning. Den specialpædagogiske indsats i folkeskolen er derfor under forandring. Begrebet inklusion får mere og mere konkret indhold, med henblik på, at flere børn med særlige behov bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og mulighed for at deltage i den almindelige undervisning. Det betyder også, at der skal sikres læringsmiljøer, således at alle børns kompetencer og udvikling bliver tilgodeset. Det kan ske ved en kvalificering af såvel almen- som specialområdet rettet mod samarbejde, kompetenceudvikling og inklusion. Dette understøttes af gældende love og konventioner, hvilket fremgår af det følgende. 2. Inklusion Inklusion betyder at medregne. Ifølge Konventionen om barnets rettigheder(1990), Salamanca-erklæringen (1994) og Handicapkonventionen (2006) er målet, at sikre at alle kan deltage på lige fod i det samfundsmæssige liv gennem en inkluderende lovgivning. Hermed menes en lovgivning der har fjernet hindringer for deltagelse på grund af menneskers særlige behov eller handicap. Salamanca-erklæringen formulerer principperne om den inkluderende skole/institution, hvor enhver udskillelse på grund af elevens særlige behov bør betragtes som en undtagelse. Handicap-konventionen (2006) fremhæver, at der skal ydes støtte i et miljø der fremmer indlæringsmæssig og social udvikling i overensstemmelse med fuld inklusion. Det vil sige, at alle skal kunne deltage på lige fod med andre. Det betyder, at skoler og institutioner sikrer børn og unge, der har et handicap, adgang til den almindelige skole/institution. Inklusion handler netop i denne sammenhæng om at skabe læringsmiljøer som er åbne, udviklingsorienterede og inkluderende, således at børn og unge kan blive aktive deltagere i hverdagslivets fællesskaber. Inklusion: Inklusion handler ikke om, at eleven skal holde op med at være handicappet, men at eleven skal mødes på sine præmisser (Forælder) Inklusion er også, at eleven bliver mødet med en professionalisme, der passer til elevens handicap. (forælder) Det er vigtigt, at man VIL rumme alle. (Forælder) Man kan også føle sig inkluderet ved at være på en specialskole, som ligner den almindelige skole. (forælder) Inklusion har også noget at gøre med de fysiske rammer (Medarbejder) Den sociale del er inkluderet i undervisningen. Barnet er en ægte del- på lige vilkår (Rrådgiver) Hvis barnet marginaliseres er det pædagogikken, der er gal. (Rådgiver) Bevillingsdimensionen kan have betydning for rummelighedern (Rådgiver, medarbejder) Citater fra fokusgruppeinterviews Norddjurs Kommune sept (se beskrivelse s. 15) Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til system. I denne forståelse bliver inklusion også et almenpædagogisk anliggende og ansvar og ikke kun et special- eller socialpædagogisk ansvar. Alle børn og unge bliver i denne forståelse børn og unge med særlige behov. 18

19 Inklusion handler således både om kvaliteten af systemet, eleven befinder sig i, men også om den enkelte elevs egen oplevelse af at tilhøre det sociale fællesskab på dette sted. Alle børn har brug for at være sammen med nogle der er magen til og forskellig fra dem selv. Inklusion handler ikke altid om, at alle nødvendigvis skal deltage i de samme slags fællesskaber. Men det har betydning om barnet eller den unge selv oplever at blive værdsat som deltager og har adgang til forskellige relevante fællesskaber og aktiviteter. Derfor er der stadig børn og unge der ikke kan rummes på almenområdet og der er stadig behov for en vifte af specialskoler og specialklasser. På mange områder kan en inkluderende specialskole eller specialklasse også udvikle sine pædagogiske og inkluderende muligheder og børnenes dagligdag både på skolen og gennem en tættere kontakt til de almene institutioner og skoler (herunder fritidsinstitutioner)kan udvikles. Omvendt kan almenskolen fremme sine muligheder for udvikling af sociale færdigheder og rummelige fællesskaber ved kontakt og samarbejde med specialskoler og -klasser. Det er også inklusion. En forudsætning for at flere børn kan inkluderes er, at det pædagogiske personale videreudvikler deres kompetencer i retning mod inklusion. Derfor vil der i det følgende blive peget på uddannelse af det pædagogiske personale som arbejder med børn og unge og videndeling. Dette skal kvalificere til at der kan skabes differentierede fællesskaber, fordi forskellighed gør stærk og styrker kompetencer og sociale egenskaber hos alle børn. Der vil med det følgende materiale vedrørende den fremtidige specialundervisning i Norddjurs Kommune lægges op til, at flere børn vil kunne rummes i almenskolen ved hjælp af inkluderende og fleksible ordninger støttet af specialtilbuddene. Samlet set vil disse inkluderende og fleksible ordninger betyde en omprioritering af ressourcerne, således at børn, brugere og de professionelle vil kunne få mulighed for at opleve en større kvalitet på børne- og unge området. 19

20 3. Visioner og værdier Arbejdet med udviklingen af fremtidens specialundervisning i Norddjurs Kommune bygger på folkeskoleloven, Den sammenhængende børnepolitik, værdierne fra visitationsgrundlaget og med udgangspunkt i visionerne om fremtidens skole som ledelsesudviklingsgruppen på folkeskoleområdet i Norddjurs Kommune arbejder med at udvikle: Visioner: Kommunens sammenhængende børnepolitik (Overskrifter) Der er plads til alle. Alle børn og unge oplever, at de til stadighed udfordres og udvikles i overensstemmelse med egne evner og behov Børns og Unges behov søges tilgodeset ved lokale tilbud Lokalsamfundet herunder erhvervslivet - og foreningslivet er centrale elementer i børns og unges opvækst Børn og unge oplever at sund kost, motion og sociale relationer er centrale elementer i opvæksten. Der arbejdes med sundhedsfremme, så alle børns og unges trivsel og udvikling understøttes. Kommunens tilbud skal ses som dele af en helhed. Det fælles overordnede mål er at skabe rammerne for det bedste liv for børn og unge i kommunen. Pædagogiske tilbud i skoler og daginstitutioner tager udgangspunkt i børns og unges egne ressourcer og udviklingsmuligheder. I Norddjurs Kommune er mangfoldighed en kvalitet ved fællesskabet I Norddjurs Kommune arbejder vi udviklingsorienteret på et fagligt grundlag Familie, netværk, børn og unge inddrages systematisk for at fremme kvaliteten af den indsats kommunen yder. Forældrenes ansvar for barnets udvikling og trivsel fastholdes og tydeliggøres Der er tilstrækkelig sammenhæng mellem de enkelte dele af normalsystemet og med de specialiserede dele af systemet. 20

21 Visioner for specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand i Norddjurs Kommune: (projektgruppens forslag) Specialundervisning og specialpædagogisk bistand - begrebsafklaring. Specialundervisning er en differentieret undervisning, der retter sig mod elever med særlige behov, der ikke kan tilgodeses i almenundervisningen. Specialundervisningen kan gives i kortere perioder eller i et helt skoleforløb. Den kan gives inden for almenundervisningens rammer eller i eksterne specialklasser/skoler. Den læses af lærere med særlige forudsætninger. Den igangsættes altid på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering og revurderes en gang om året. Mål: Specialundervisningen i Norddjurs Kommune har som mål at yde udviklingsorienteret undervisning med udgangspunkt i barnets behov, forudsætninger, motiver og interesser. Visioner Vi ønsker at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Det betyder: At vi vil forankre elevens allerede erhvervede kundskaber og færdigheder. At vi vil individualisere indhold og metoder i undervisningen efter elevens behov. Vi ønsker at fremme elevernes åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Det betyder: At personalet bruger erfaring og fantasi til at finde udviklingsområder i barnets liv. Vi ønsker at udvikle elevens forståelse for dansk kultur, for andre kulturer og menneskets samspil med hinanden og naturen. Det betyder: At er søges overensstemmelse mellem elevernes livsverdener. At eleverne møder en omverden, hvor de oplever sig som fuldgyldige medlemmer. At eleven er en del af eller så tæt knyttet til almenskolen som muligt At der er udvidet forældresamarbejde. Vi ønsker, at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse Det betyder: At vi vil skabe miljøer, der passer til børnene. At vi vil etablere sociale undervisningsmiljøer, hvor eleverne kan deltage på egne præmisser og udvikle sig i ligeværdighed. At der lægges vægt på, at elevernes udviklings- og undervisningsbehov søges tilgodeset ved lokale tilbud. Vi ønsker, at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter og at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Det betyder At vi vil give eleven mulighed for at engagere sig og deltage i projektet at lære At eleven oplever at kunne træffe valg. Vi ønsker, at forberede eleverne til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere. Det betyder: At der er fokus på undervisnings- og uddannelsesperspektivet. At vi vil arbejde frem mod maksimal selvhjulpenhed for den enkelte At eleven skal opleve muligheder og have forventning til fremtiden. Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Det betyder At vi vil støtte i det omfang, det er nødvendigt At der er mulighed for inklusion og segregering efter behov At pædagogikken skal være ressourceorienteret og tage udgangspunkt i elevens egne udviklingsmuligheder. At der arbejdes med handleplaner. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand varetages af lærere og pædagoger, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har tilegnes til de fornødne forudsætninger. Det betyder At der lægges vægt på høj faglighed og specialuddannelse At der er relevante kompetencer og specialviden til stede. At der er tilgængelig konsulentbistand og sparringsrum omkring børn med særlige behov. 21

22 Værdier: Værdigrundlag for specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand i Norddjurs Kommune: Af Norddjurs Kommunes Sammenhængende Børnepolitik samt kommunens visitationsgrundlag fremgår det, at det overordnede fællesmål er at skabe rammerne for det bedste liv for børn og unge i kommunen, og kommunens tilbud skal ses som dele af en helhed. Det betyder, at man må vurdere specialtilbuddenes og almenskolernes muligheder og rammer for at tilgodese opfyldelsen af elevens behov for: Forbundethed, dvs. oplevelsen af at tilhøre et socialt fællesskab på værdige vilkår. Anerkendelse, dvs. at eleven bliver set og mødt på sine egne præmisser. Bevægelse, dvs. at eleven kan opleve at have handlemuligheder i sammenhængen Kontrol, dvs. at eleven kan overskue sin situation. (jf. det vedtagne værdigrundlag for visitation) I specialundervisningen og ved den specialpædagogiske bistand arbejdes ud fra følgende værdier: (Projektgruppens forslag) At alle elever kan udvikle sig ud fra deres egne forudsætninger. At forskellighed er en styrke At alle har vilje til deltagelse At alle elever kan opleve sig inkluderet i en værdig sammenhæng. At alle har håb og drømme for fremtiden At forældre er eksperter på egne børn At alle forældre, børn og personale - inddrages At alle har tillid til hinandens faglighed og intentioner At de voksne har lyst og fantasi til at finde nye veje. At evaluering og kvalitetsudvikling sker i samarbejde mellem institutioner, forvaltning og rådgivere. At der arbejdes ud fra mindsteindgrebs-princippet med kvalitet. At alle børn mødes med faglige udfordringer. Det handler om: Deltagelse, glæde og lærelyst Se også bilag 7 om forståelse af specialundervisningsbegrebet og den specialpædagogiske bistand. 22

23 4. Den nyeste viden på området AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har i samarbejde med DPU (Danmarks pædagogiske Universitetsskole) gennemført et 4-årigt forskningsprogram vedrørende specialpædagogiske indsatsformer og disses effekt. Den afsluttende rapport forventes af foreligge primo AKF har undersøgt, hvilket udbytte 128 unge har haft af den specialundervisning, som de har modtaget i folkeskolen. De unge er fulgt i op til 3 år efter, at de har forladt skolen. Der er ikke tidligere gennemført sådanne undersøgelser i Danmark. Nedenstående konklusion er fra den første delrapport fra AKF som udkom primo 2008: Stort set alle elever i undersøgelsen har været glade for at gå i specialklasse i folkeskolen eller på specialskole. Til trods for den generelle tilfredshed mener mange af de unge, at de lærte alt for lidt i specialundervisningen, fordi der blev stillet for få faglige krav til dem. Det er således karakteristisk, at eleverne og deres forældre primært har fokus på det faglige udbytte af undervisningen, mens lærerne af specialundervisningen også vægter udviklingen af de unges sociale og praktiske færdigheder især hvis de vurderer, at eleverne har svære indlæringsvanskeligheder. Specialundervisning er almindeligvis rettet mod børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Alligevel henvises der i øget omfang børn med psykiatriske diagnoser og svære socioemotionelle problemer børn som lærerne ikke altid føler sig rustede til at undervise. Det kræver et stort overblik, meget erfaring og stor ekspertice at sikre, at alle elever bliver udfordret optimalt, både social og fagligt. Skolerne efterlyser således bedre faglig supervision og bedre uddannet personale.,( Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter Jill Mehlbye. AKF Working Paper s.52) Mange er inspireret af erfaringerne fra Firenze, hvor man arbejder med fuld inklusion af alle børn i almenskolen uanset handicap. Erfaringerne viser her, at efteruddannelse af lærere og pædagoger i Italien er en forudsætning for den måde institutions- og skolesystemet er organiseret på i forhold til at inkludere alle børn. Og stadig uddannelse af lærerne og pædagogerne er en væsentlig grund til, at de kan organisere sig på den måde. Fokusgruppeinterviews. Projektgruppen har med hjælp af kommunens kommunikationsmedarbejder gennemført tre fokusgruppeinterview med henblik på at få bud på, hvilke udfordringer og muligheder, der findes for at udvikle specialundervisningen i Norddjurs Kommune. Et konkret udgangspunkt i interviewene har bl.a. været at få konkrete bud på, hvornår specialundervisningen fungerer godt, og hvad der skal til for at det fungerer godt. Interviewene har været bygget op omkring centrale dele af Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik og visitationsgrundlag. De tre fokusgrupper på 5-8 personer bestod af: En forældregruppe En medarbejdergruppe En rådgivergruppe. Af hensyn til gruppestørrelserne var det ikke muligt, at arbejde med fuldt repræsentative grupper. Det må således forventes, at deltagerne, som har meldt sig til interviewene, er deltagere, som på en særlig måde brænder for området og har overskud til at videregive dette. Svarene er derfor heller ikke repræsentative for alle, men sammenholdt med nyeste forskning, er det alligevel muligt at fremhæve nogle hovedtendenser på baggrund af svarene. 23

24 Hovedtendenser fra fokusgruppeinterviewene: Når specialundervisningen fungerer godt, kan et centralt parameter være, hvornår barnet oplever glæde og succes i skolen. Glæde og succes: Når eleven oplever at have bestået dagen fagligt og socialt. (Forælder) Når eleven oplever, at de voksne kan aflæse ham.(forælder, medarbejder) Når omgivelserne ikke belaster eleven, men han oplever at høre til.(forælder, medarbejder) Disse beskrivelser Man kan have stemmer fællesskab nøje i et overens handicap. med Der visitationens kan være et socialt værdigrundlag, fællesskab i at at vide, eleverne at de andre skal kan opleve det forbundethed, samme. (Forælder) anerkendelse, bevægelse og kontrol. Når dette lykkes, kan man tale om at eleven oplever at tilhøre Når eleven et inkluderende accepteret, som fællesskab: den person, han er, og ikke kun en elev med en diagnose. (forælder) Fokusgruppeinterview Norddjurs Kommune sept Ifølge Norddjurs Kommunes værdigrundlag for visitation skal barnet have mulighed for at opleve forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Derved oplever barnet også at være en del af et inkluderende fællesskab. Et andet nøgleord fra fokusgruppeinterviewene kunne derfor være fleksibilitet, både i udbud af specialtilbud, men også pædagogisk. Fleksibilitet: Der skal være forskellige tilbud eller muligheder i kommunen og på skolen at trække på, så der er forskellige indgangsvinkler tilpasset det enkelte barn. (Forældre, medarbejdere, rådgivere) Er der mulighed for at barnet måske kan rummes på lokalskolen bør det altid prøves først - ellers er der tale om udskillelse. Der arbejdes først med udviklingsmuligheder og kvaliteten af stedet hvor barnet er. (Forældre, medarbejdere, rådgivere) Det bedst mulige tilbud vælges, men der er ikke et uendeligt antal tilbud.(rådgivere) Vi skal blive bedre til at differentiere og integrere i almenundervisningen. (Medarbejder) Fleksibilitet, parathed til at ændre undervejs. (forældre, medarbejdere) Eksperimentere, men ikke handle i blinde(forælder) Miljøet og rammerne afstemmer sig efter barnet. ( rådgivere, forældre) Børnene har deres vanskeligheder døgnet rundt, derfor er tæt samarbejde mellem forældre og lærere/pædagoger afgørende. Indsatsen kan være flydende helt ind i familielivet. (Forælder) Vi kender stederne, populationen i stedet og skal vurdere og rådgive ud fra barnets behov.(rådgivere) PPR er langt inde i sagerne inden visitation. Det kan være langvarige forløb, og forældrene er forudsætningen for succes.(rådgivere) Tæt samarbejde forældre, skole og rådgivere er central, både før visitationen og i skoletilbuddet. Skolesystemet skal have vilje til at få barnet undervist, økonomi må ikke stå i vejen. (Forælder) Fokusgruppeinterview Norddjurs Kommune sept Alle de interviewede forældre, medarbejdere og rådgivere udtrykker tilfredshed med, at der er mulighed for, at eleverne kan komme i specialklasse eller specialskole, men der udtrykkes også tilfredshed med og behov for at eleverne kan enkeltintegreres i almindelig folkeskole med støtte. I det følgende nævnes nogle kvalitetsudsagn vedrørende de forskellige organiseringer. 24

25 Udsagn og citater kvaliteter i organiseringen af specialundervisningen: Om specialskoler og specialklasser på almenskolen: Der skal være nok børn med de forskellige handicaps, så man ikke blander for meget. Vigtigt, at skoletilbuddet er stort nok Forælder om specialskole og specialklasser Nogle børn har brug for deres sted. Vi kan være trygge her. Vi skal ikke dele med de andre. Medarbejder om specialklasser og specialskoler. Hvis berøringsfladen er for stor for børnene giver det kaos. Man skal have små overskuelige rum ude og inde. Nogle børn kan ikke rumme de store bygninger. Forælder og medarbejder om specialskole og specialklasser. Nogle børn ville opleve at være en Ø, hvis de var i specialklasser på en almenskole. Det ville være frygteligt for dem. Medarbejder om specialklasser på almenskole Om specialklasser på almenskolen Man kan sagtens have en lille skole i en stor. Fordi den lille skole netop er lille er størrelsen af den store skole ligegyldig. medarbejder om specialklasser på almenskole Det er centralt, at den lille skole har egen indgang og skolegård. Forælder og medarbejder om specialklasser på almenskole. Når man gerne vil integreres, kan det gøres nemmere. Medarbejder om specialklasser på almenskole. Man skal opleve, at man er en del af skolen. Børn og voksne kan spejle sig i det almene, forholde sig til normalitetsbegrebet. Medarbejder om specialklasser på almenskole Om enkeltintegration De andre lærere skal have forståelse og vilje til at ville dette på deres skole. Forælder om enkeltintegration Vigtig at barnet får tilbud om at gå på sin skole(distriktsskolen) Forælder om enkeltintegration. Nogle børn har brug for deres sted. Vi kan være trygge her. Vi skal ikke dele med de andre. Medarbejder om specialklasser og specialskoler. Vigtigt at kunne spejle sig i børnene i almenskolen. Forælder om enkeltintegration. Om specialskoler Specialskolen har en helt særlig faglig identitet. (Forældre, medarbejdere) Specialskolerne kan ofte være tydeligere på deres rolle og funktion (Rådgivere) Afstanden ikke noget problem, nå først man oplever, at det er et godt tilbud. Kan være et problem inden man starter. (forældre, medarbejdere, rådgivere) Specialister og særlige faciliteter ER til stede på skolen barnet skal ikke tages ud af rammerne til særlig indsats. Mulighed for at gøre anderledes ting f.eks. flere ture ud af huset.(forælder om specialskole) Er et videnscenter, som tiltrækker faglighed.(forælder om specialskoler) Fokusgruppeinterview Norddjurs Kommune sept AKF s undersøgelse og projektgruppens fokusinterviews viser også, at erfaring, ekspertice og veluddannet personale er centrale begreber i forbindelse kvalitet i specialundervisningen. 25

26 I dag stiller den almindelige specialundervisning og kommunens specialtilbud ofte store krav til medarbejderne om at kunne rumme mange forskellige problemstillinger på en gang, idet eleverne i flere tilbud har meget forskelligartede vanskeligheder, og det kræver meget stort overblik og erfaring at tilgodese alle elever og sikre, at de bliver udfordret socialt og fagligt optimalt. Samtidigt er det en stor udfordring, at finde kvalificerede efter-/uddannede specialundervisere lige som der er stort behov for kontinuerlig kvalificeret faglig supervision. Udsagn og citater om sammenhæng mellem faglighed og kvalitet i specialundervisning. Den voksne har den nødvendige viden om barnet og forståelse for handicappet, så man tilrettelægger rammerne, så barnet kan yde optimalt. (Forælder, medarbejder) Specialundervisningen forudsætter ekstra dygtige lærere høj faglighed. (Forælder, medarbejder) Børnene er forskellige, det kræver kreativitet det skal belønnes med et godt arbejdsmiljø (Forælder) Medarbejderen er god til at kommunikere på alle niveauer.(forældre, medarbejdere, rådgivere) Opkvalificerende uddannelser og efteruddannelse er nødvendigt.(medarbejder) Man skal have diplomuddannelse eller anden relevant i forhold til tilbuddet. Det skal være tydeligt hvilke kvalifikationer der er brug for i tilbuddet. (Medarbejder, rådgivere) Om få år, er der ikke flere lærere med speciale-c, så uddannelsesniveauet skal sikres på en anden måde (medarbejder, rådgiver) Specialskolens medarbejdere og specialister hjælper forældrene til at få fri. Tror på, at skolen ved, hvad der er bedst. Ingen af os har fået uddannelse i at have et handicappet barn (Forælder til specialskolebarn) Svært at specialundervisningslærerne også skal lære at være vejledere for kolleger det er der, det bryder disse år (rådgiver) Vigtigt m. videnscentre der tiltrækker faglighed hos personale. (forældre, rådgivere) Vigtigt for skolen/kommunen, at man får viden og vidensudveksler, så man hele tiden bliver dygtigere (forældre) Den viden, der allerede er her må ikke gå i stykker, måske kan man skabe et kontinuum så barnet ikke flyttes, men viden kommer ud til barnet (Rådgivere) Fokusgruppeinterview Norddjurs Kommune sept

27 Specialundervisningen befinder sig på mange måder i et kompliceret felt af mange forskellige og krav. Det er mange samarbejdsflader, som det er vigtigt fungerer. Forældre, skole, UU og familieafdeling, PPR og forvaltning indgår i samarbejde og skal have afstemt forventninger i forhold til visitation, sparring, koordinering, undervisning, pasning m.m. Kvalitet i samarbejdet: Vi skal yde et kæmpe serviceniveau- for forældrene kan ikke bare vælge om. Samarbejdet mellem skoler, sagsbehandlere, forældre og PPR skal være godt. (medarbejder, forældre, rådgivere). Forældre kan ofte føle sig alene ( Forælder) Skab rammer for forældrenetværk (medarbejder) Børnene skal også inddrages f.eks. i handleplaner. (Medarbejder) Samarbejdet skal starte i det øjeblik man opdager vanskeligheden (medarbejder) Vigtigt, at forældre bliver mødt tidligt, og at man tænker tanker langt frem. (Forælder) Overgange: Vær i god tid. Jo tidligere, det er på plads, jo mere ro(forælder) Vigtigt med valgmuligheder og planer efter skolen. Kuratoren vigtig i forbindelse med viften af tilbud og elevernes realitetsforståelse. (forælder, medarbejdere, rådgivere) Det er vigtigt at forældrenes, elevernes og skolens forventninger er afstemt med henblik på, hvad eleven kan præstere. (Medarbejdere, rådgivere) Det er unikt at integrere pædagoggruppen med lærergruppen (medarbejder) I tværfagligt samarbejde har sundhedsplejersken en opgave og bør inddrages.(rådgivere) Socialrådgiveren er tovholder i handicapsagerne. Vigtigt at afklare hvad de forskellige samarbejdspartnere kan tilbyde familien og hvornår, samt at afklare handlemuligheder. (Forældre, rådgivere) Personlig kontakt til skolen er godt. Det er vigtigt, at forældrene prioriterer at komme på skolen. (Forælder) Fokusgruppeinterviews Norddjurs Kommune sept

28 5. Kompetenceforum projektgruppens skitse til organisering af kommunens specialtilbud. Den seneste forskning omkring kvalitet i specialundervisning og omkring læseudvikling peger på, at tilstedeværelsen af relevant specialviden og kompetence på alle niveauer i folkeskolen, er afgørende for kvaliteten i undervisningen. På baggrund af Norddjurs Kommunes sammenhængende Børnepolitik, kommunens visitationsgrundlag, skoleledergruppens værdiord for folkeskolen, udsagn fra fokusgruppeinterviews samt den nyeste viden på området, foreslår projektgruppen, at kommunens specialtilbud (specialklasser, specialskoler) organiseres i kompetencefora, og at disse kompetencefora skal medvirke til at øge specialviden og kompetence i på alle niveauer i resten af folkeskolen. Begrebet kompetenceforum vil blive benyttet for at understrege prioriteringen af faglig kvalitet og ekspertise i det specialpædagogiske tilbud i Norddjurs Kommune samt for at understrege, at en samling og koordinering af faglige kompetencer inden for nogle områder i specialundervisningen, skal kunne bidrage til at sikre kvaliteten i kommunens øvrige specialundervisningstilbud samt til at minimere antallet af henvisninger af børn til specialtilbud uden for almenklasserne. Dette vil ske ved at kompetenceforaene medvirker til at opkvalificere de lokale tilbud på almenskolerne. Projektgruppen foreslår at der oprettes 3 kompetencefora. 1. Kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder 2. Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder 3. kompetenceforum for læsning. Da læsning kan betragtes som en specifik indlæringsvanskelighed, vil der også kunne argumenteres for, at det er en del af Forum for AKT og specifikke vanskeligheder. Hvad er formålet med at organisere specialtilbuddene i kompetencefora? o At fremme inklusion og rummelighed i almenskolen. o At flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen. o At skabe rammer for at udvikle den faglige viden på det specialpædagogiske område. o At bidrage til at øge kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand både i specialtilbuddene og almenskolerne. o At øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det bliver til gavn for så mange børn som muligt. 28

29 Hvad beskæftiger et kompetenceforum sig med? Kompetenceforaene beskæftiger sig med 3 hovedopgaver: 1. At give specialundervisning: Dette sker ved: o at der gives undervisning med høj grad af ekspertise i specialtilbuddene. o at stilles særlige krav til uddannelse/efteruddannelse af personalet i specialtilbuddene 2. At udvikle og opsamle viden Dette sker ved: at der laves udviklings- og forsøgsarbejde i specialtilbuddene at der opsamles viden fra kommunens specialtilbud og andre steder. 3. At formidle og udveksle viden og kompetence til det øvrige skolevæsen, således at alle elever med særlige behov i kommunen, har mulighed for at få gavn af den højt kvalificerede viden og ekspertise, som findes i de forskellige specialtilbud i kommunen. Specialtilbuddene stiller ekspertviden til rådighed, som andre kan trække på. Dette kan ske ved: o At personalet medvirker ved kursusvirksomhed, f.eks. som undervisere. o At personalet giver supervision og faglig sparring til kolleger i almenskolen eller i det andet kompetenceforum (vedrørende metoder, didaktik mv.) o At personalet indgår i dannelse af faglige netværk o At personalet deltager i praktik/ besøg /rotation (f.eks. kan medarbejdere fra specialtilbuddene indgå i oplæring af medarbejdere fra almentilbuddene, eller støtte oprettelse af fleksible hold på almenskolerne.) Specialundervisningstilbuddene laver en oversigt over, hvilke medarbejdere, der kan indgå i den formidlende virksomhed, samt med hvilke kompetencer de indgår med. Derefter vurderes, hvor mange timer den enkelte medarbejder skal afsætte til denne funktion. Det vurderes at denne funktion fra en start vil kunne dækkes ved at specialtilbuddene sammenlagt afsætter ca. 0,5 stilling til denne formidlingsfunktion. 29

30 Kompetenceforum Almenskolen Færre elever udskilles til specialtilbud Øget kvalitet i specialundervisningen 30

31 Den 17. september 2008 blev der afholdt temaeftermiddag med skolernes ledelser, med fremtidens specialundervisning som dagsordenspunkt. Ovenstående vedrørende organiseringen af den eksterne specialundervisning i kompetencefora med henblik på at kunne vidensdele til resten af skolevæsenet, blev drøftet. Sammenskrivning af input fra gruppedrøftelser fra skoleledelsernes temamøde d. 17. sept Baggrund Vigtigt at afklare menneskesyn: Inklusion er et pejlemærke for udviklingen af den almene skole. Accept af forskellighed. Økonomi: Hvad koster det? Hvem skal betale for klippene dvs. de ydelser, almenskolerne får fra kompetenceforaene? Den enkelte skole bør have sit eget klippekort på forhånd En pulje fordeles forlods til skolerne. Hvis det bliver for dyrt, kan det måske bedre betale sig at segregere. Inklusionsbestræbelser må løbes i gang med risikovillig kapital. Vigtigt at vejlederne kan sælge varen. Når elever tilbagesluses, skal der ressourcer med i en overgangsfase: Revisitation med midler. Organisation: Ideen om kompetencefora yderst relevant. Ekstra viden er vigtig. AKT netværk bør etableres, og AKT lærere/pædagoger skal kunne rekvireres herfra. Hovedudfordringen skal være: at det skal være nemt, simpelt og overskueligt, ellers vil det ikke blive brugt. Kompetencecentret skal virke hele vejen op igennem skolen inkl. 10.kl. Der skal være en overordnet koordinering. Hvilken viden har vi allerede i kommunen? Hvem samler op på det? Forum for specialundervisning er en god idé, fordi det kan give overblik og udvikling. De enkelte specialcentre kan komme i udveksling med hinanden. Kan der være en risiko for, at koordineringen kan udvikles til et stift visitationssystem? Opfølgning og uddannelse er vigtig også i almenundervisningen. Bekymring for centralisering, vil gerne have fokus på at udvikle den fleksible skole. Læsecentrets opbygning er forbilledlig. Læsning skal være et selvstændigt kompetencecenter. Tilbuddet tilpasses barnet og ikke barnet, der tilpasses tilbuddet. Det er godt med specialtilbud til de skæve børn på almenskolerne, men det er almenskolen der skal fylde mest på skolen Hvis der er specialtilbud på en almenskole skal tilbuddet ledes af almenskolens leder. Børn skal kunne være sammen med ligesindede. Forslag om at lave en Norddjurs konference med pædagogiske indlæg, stande, best practice, mv. Indhold: Hvordan skaffer læreren i almenskolen tid til at få sparring mv.? Hvordan overføre viden, så den kan benyttes lokalt? Hvad får noget til at rykke? Der skal være meget struktur for at vidensdeling faktisk finder sted. Der skal være flere kompetencer i spil: ADHD: Undervise, supervisere, strukturere. Dynamikken i kompetencecentret er, at der findes nogen, som ved noget om den viden, som findes og, som kan sætte denne viden i omløb. Kan kompetenceforumfolk bruges i konsultative sammenhænge på skolerne? Kompetenceforum bør kunne forholde sig til de enkelte skolefag. Hvad med matematikken? 31

32 6. Koordinering af kompetenceforaenes formidlende virksomhed: Formidlingen og udvekslingen til det øvrige skolevæsen fordrer en massiv kommunikation og koordination på tværs af specialtilbud og almenskolen. Hertil udpeges en koordinator. Koordinatoren kan være èn person, som koordinerer hele området f.eks. den specialpædagogiske konsulent, eller det kan være én person fra hvert kompetenceforum, som har afsat tid til koordineringsopgaven. Koordinatoren har beføjelser til at udøve denne koordinering af formidlings- vejlednings- og udvekslings-opgaver på kompetenceforaenes vegne i henhold til de ressourcer, der er afsat, uanset at de specialtilbud, der er knyttet til kompetenceforummet ligger på forskellige skoler og under forskellig ledelse. Koordinatoren er ligeledes central i forhold til kursusvirksomhed, oprettelse af netværk mv. Alle kommunens specialtilbud tilknyttes ét af kommunens kompetencefora. For at et specialtilbud kan opbygge ekspertviden og bidrage til formidlingsopgaver via kompetenceforummet kræves en vis volumen i specialtilbuddet. Koordinatoren er central i Forum for Specialundervisning, som styrer, koordinerer og evaluerer indsatsen på det specialpædagogiske område i Norddjurs Kommune. Således vil koordinatoren hele tiden kunne skaffe sig overblik over behov og udviklingstendenser i kommunen og derved kunne tilrettelægge kompetenceforaenes udvikling og ydelser til det øvrige skolevæsen. Nedenstående figur skal illustrere kompetencekoordinatorens funktioner og samarbejdsrelationer. 32

33 7. Forum for specialundervisning/specialpædagogik For at sikre helhed og overblik og udvikling i hele kommunens skolevæsen etableres Forum for Specialundervisning og specialpædagogik. Formål: At være et organisatorisk organ med specialpædagogisk kompetence, som arbejder for at folkeskolens specialundervisning og specialpædagogiske bistand koordineres, udvikles og evalueres. Delmål for Forum for Specialundervisning/specialpædagogik: Styring: o Koordinering af udbuddene o Faglige, erfaringsmæssige og økonomiske ressourcer udnyttes bedst muligt Udvikling: o At finde mulige udviklingsområder og støtte udviklingsarbejde på den enkelte skole og i skolevæsenet o At kende behovet for faglig kvalificering på forskellige områder. o Udvikle kvalitet i specialtilbud og almenskolen o Formidle ny viden og støtte implementeringen. o Inddrage ny forskning. o At øge muligheden for inklusion i værdige relationer Evaluering: o Løbende evaluering og opfølgning på det specialpædagogiske arbejde i kommunen. o Leve op til kommunens værdier om hele tiden at skabe de bedste rammer for børn og unge i kommunen og vurdere muligheder og rammer for at tilgodese opfyldelse af barnets behov for forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Indhold i Forum for Specialundervisning/specialpædagogik: 1. Udviklingsprojekter: (Inddrage kompetencecentrene) o Initiere o opsamle erfaring o perspektivere projekter på skoler/institutioner. o Sparring på projekter fagligt, organisatorisk og vedr. økonomi (evt. en udviklingspulje) 2. Kurser/ uddannelse. (Inddrage kompetencecentrene) o Planlægge o Gennemføre kurser o Koordinere kursusudbud o Undersøge uddannelsesbehov. o Initiere uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. 3. Formidling o Inddrage og formidle ny viden o Afholde Forummøder centralt og lokalt o Nyhedsbrev o Tidsskrift o Den gode historie o Hjemmeside 33

34 4. Koordinering o Koordinering af specialpædagogiske udbud. o Koordinering af kurser, uddannelse, møder mv. Organisering af Forum for Specialpædagogik (Nedenstående mødestruktur planlægges endeligt med udgangspunkt i beslutninger vedrørende den kommende struktur og organisering) Styregruppe (Gruppen er forankret i Undervisningsafdelingen) Leder: Specialpædagogisk konsulent fra Undervisningsafdelingen. Øvrige deltagere: Koordinator og repræsentanter fra kommunens kompetencecentre samt evt. repr. fra PPR Møder: 6 møder årligt. Mødeindhold: Overblik, udveksling, initiering, evaluering, handling (fokusområder) mv. Referat udgives som nyhedsbrev. Forumgruppe: Ledelse: Styregruppen/specialpædagogisk konsulent. Øvrige deltagere: Alle ledere/koordinatorer af specialundervisning i almenskolen og i specialpædagogiske tilbud samt repr. fra PPR Møder: 2 årlige møder. Kan holdes som fælles stormøder eller lokalmøder. (Holdes pt. af Specialpædagogisk konsulent og PPR-leder) Mødeindhold: Evaluering af indsatser, nye indsatsområder, struktur, årsplaner (Det udgør også indholdet i kvalitetsrapporten, og kan derved støtte skolernes arbejde med dette.) mv. Forumdialog Ledelse: Styregruppen/specialpædagogisk konsulent Øvrige deltagere: Politikere, skoleledelser/afdelingsledere/koordinatorer, forvaltning. Møder: 1 årligt møde. Mødeindhold: Med udgangspunkt i kvalitetsrapporten er der dialog vedrørende evaluering af indsatser, tendenser, nye indsatsområder mv. 34

35 Norddjurs Kommune Fremtidens specialundervisning Del 3 Læsecenter Oktober 2008 Karen Pedersen Anne Marie Lystrup Dorthe Kolind Susanne Damsgaard-Larsen Birthe Breinholt Karen Margrethe Madsen Lillian Byrialsen 35

36 1. Læsecenter (og sprog) Læsecentret indgår i den samlede kommunale indsats for elever med store læsevanskeligheder (se forslag til handleplan for læsning). Læsecentret og hjemskolen har forskellige opgaver i denne indsats, de er aktive i forskellige perioder af elevens skoleliv, og de samarbejder herom. Hjemskolen med klasselæreren i spidsen er tovholder for barnet. Læsecentret har både meget fastlagte og meget fleksible tilbud. Læsecenteret beskæftiger sig med tre hovedområder 1. Undervisning af elever med læsevanskeligheder 2. Vejledning, sparring, kursus, vidensdeling i forhold til forældre, lærere og skoleledelser. 3. Udvikling 2. Målgruppen: Elever som har læsevanskeligheder eller som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Læsevanskelighederne kan hænge sammen med: - Afkodningsvanskeligheder. Eleven har grundlæggende fonologiske vanskeligheder og deraf afledte vanskeligheder ved selvstændigt at læse ukendte ord. Ordblinde elever har afkodningsvanskeligheder. - Sprogforståelsesvanskeligheder. Eleven har svært ved at skabe mening og sammenhæng i de tekster der læses. Det kan hænge sammen med bredere sproglige vanskeligheder - Opmærksomhedsvanskeligheder - En kombination af ovennævnte 3. Organisering Læsecentret har en ledelse, som koordinerer de fleksible tilbud og som sikrer lærerkvalifikationer, udvikling, åbenhed og synlighed. De fleste ansatte i LC indgår ikke som lærerstab på den almenskole, læsecentret bor på. Der kan være faglærere fra almenskolen, som underviser i specifikke fag som fx natur/teknik. Hos det undervisende personale er følgende kvalifikationer repræsenterede: - Læreruddannelse med liniefag i dansk, matematik, engelsk. De som underviser og vejleder i skriftsprog har PD i læsning/specialpædagogik og bred viden og erfaring med folkeskolens normalundervisning og specialundervisning. - Kvalifikationer som gør dem i stand til at være gode samarbejdspartnere for forældre og skolerne i kommunen og yde vejledning, holde kurser og give sparring til disse. - Høj grad af viden om IT hardware/software og pædagogisk IT i forbindelse med kompenserende hjælpemidler og digitale kompetencer i det hele taget. Det er attraktivt at arbejde i læsecentret fordi der er en høj grad af faglighed og mulighed for faglig udvikling. Der arbejdes i feltet mellem praksiserfaring og ny forskningsbaseret viden. 36

37 4. De 3 hovedområder De tre hovedområder, som læsecentret beskæftiger sig med hænger sammen og lever af den viden de hver især genererer. Det tilstræbes, at der er en høj grad af fleksibilitet i tilbuddene. Hver for sig kan de beskrives sådan: Undervisning af elever med læsevanskeligheder - Læsekursus for elever i kl. på læsecentret. Fra oktober i 3. kl. til september i 4.kl. - Læseopfølgning for elever i 6. kl. på læsecentret. I januar, februar, marts. - klar til FA for elever i 8. kl. på læsecentret og i hjemklassen. November, december. - Rejseholdet tager ud på hjemskolen og laver afklarende undervisning/udredning med elever i grundskolen Vejledning, kursus, vidensdeling - Vejledning i forbindelse med læsecentrets undervisningstilbud - Vejledningssamtaler eller sparring til skoler i kommunen vedr. konkrete elever med læsevanskeligheder eller indsatser på skolen. - Læsecentret holder kursus for forældre og lærere. Det kan fx være i IT og læsning, specialundervisning m.m. - Læsecentret er tovholder og bidrager til vidensdeling i forhold til indsatsen/undervisning af elever med store læsevanskeligheder jf. målgruppen ovenfor Udvikling - Læsecentrets praksis bygger på forskningsbaseret viden om læsning og læseundervisning. Det har fokus på at udvikle undervisning og evalueringsformer både i den specialiserede og den inkluderende undervisning. I forhold til elever som har læsevanskeligheder som en sekundær problemstilling tilbyder læsecentret en kombination af ovenstående. Det vil typisk være i forbindelse med undervisning i andre dele af det overordnede kompetenceforum. 5. Undervisningstilbud Læsekursus Elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er bedst hjulpet ved en tidlig indsats. Den tidlige indsats er beskrevet i Forslag til handleplan for læsning. Når den tidlige indsats er i fokus på alle skoler, betyder det, at vi så tidligt som i slutningen af 2. kl. kan opdage elever, som på trods af en relevant og omhyggelig undervisning er i risiko for at få læsevanskeligheder af dyslektisk karakter. Disse elever tilbydes en intensiv undervisning på læsekurset i læsecentret. Der kan være elever som på grund af forskellige omstændigheder først skal have tilbuddet i 4. kl. Målgruppe Den primære målgruppe er elever i 3. kl. Dernæst er det elever i 4. kl. Eleverne har afkodningsvanskeligheder eller/og sprogforståelsesvanskeligheder. Visitation Eleverne er i samarbejde med forældrene visiteret på baggrund af skolens løbende evaluering, de individuelle delprøver i DVO s dysleksitest og PPR psykologens kognitive undersøgelse. Visitationen foretages af visitationsudvalget 37

38 Indhold Læsekurset indeholder en periode på læsecentret, hvor eleven undervises på et hold med 4 elever og en tilbageslusningsperiode på hjemskolen. Samlet set strækker det sig over ca. et år, fra oktober til oktober. Forløbet for en elev kunne se sådan ud: 2. kl. - Skolen er i fuld gang med den foregribende indsats, men elevens læseudvikling er fortsat bekymrende, forældrene og skolen drøfter dette herunder mulighederne for ophold i læsecentret. Skolens psykolog er vidende om risikobørn og planlægger at have tid til evt. PPV i maj/juni - DVO test i begyndelsen af maj måned. Skolens psykolog laver PPV - Visitation inden sommerferien 3. kl. - I uge 43 starter eleverne i læsecentret. 4. kl. - Tilbageslusningsperioden begynder efter sommerferien i 4. kl. og varer til september eller oktober. Elevens kontaktlærer deltager i en del af elevens undervisning og i teammøder mhp. inklusion. Okt-nov-dec Undervisning i LC Handleplaner Hjemmebesøg Jan-feb-marts Undervisning i LC Apr-maj-juni Undervisning i LC Undervisningsmøde i april med hjemskole for at forberede tilbageslusningsperioden. Afsluttende samtale i juni med skole og hjem. Aug sept (okt) Undervisning i hjemklassen. Kontaktlærer fra LC deltager i en del af undervisningen og teammøder med lærerteamet Netværksmøde 38

39 Opfølgningskursus Målgruppe Målgruppen er elever i 6. klasse med store læsevanskeligheder. Eleven har enten tidligere været på læsekursus i læsecentret eller fået intensivt specialundervisning på egen skole. Eleven har behov for et intensivt opfølgende kursus med et specifikt fokus. Visitation Eleverne er i samarbejde med forældrene visiteret på baggrund af skolens løbende evaluering og PPV af skolens psykolog. Visiteringen foretages af visitationsudvalget. Indhold I en 3 måneders periode, januar, februar, marts får eleven sin undervisning i LC. Det er individuelt, hvad der er fokus på i perioden. - læsestrategier (afkodning/sprogforståelse) - stavning - IT Klar til FA Målgruppe Målgruppen er elever i 8. kl. med store læsevanskeligheder. Eleven og dennes lærerteam har behov for en særlig hjælp mhp. elevens gennemførelse af afgangsprøve i 9. kl. Visitation Eleverne er i samarbejde med forældrene visiteret på baggrund af skolens løbende evaluering og PPV af skolens psykolog. Visiteringen foretages af visitationsudvalget. Indhold Brush-up af elevens IT-kompetencer Sparring til lærerteamet vedr. tilrettelæggelse af undervisning med kompenserende IT Rådgivning vedr. FA Rejsehold Målgruppe Læsecentret kan tilkaldes mere akut i forbindelse med afklarende undervisning. Det kan fx være - ved elever med læsevanskeligheder, hvor læse- skrive- stavefærdighederne slet ikke er i udvikling. Det kan være elever, som er kendt af læsecentret. Det kan være elever, som egentlig er læsekursets målgruppe, men hvor man har valgt at eleven får intensiv specialundervisning på hjemskolen. - Hvor den kompenserende IT ikke fungerer i undervisningen. Visitation Skolen sender en ansøgning til læsecentret, som foretager vurderingen af, om det kan hjælpe 39

40 6. Vejledning, sparring, kursus og vidensdeling Vejledning i forbindelse med læsecentrets undervisningstilbud. Der er altid vejledning til skole og hjem i forbindelse med læsecentrets undervisning af eleven. Vejledningssamtaler eller sparring til skoler i kommunen vedr. konkrete elever med læsevanskeligheder eller indsatser på skolen. Vejledning eller sparring kan tilbydes lærere i kommunen, som underviser elever med store læsevanskeligheder. Det kan fx foregå som en åben rådgivning. Vejledning og sparring kan også tilbydes en skole i forbindelse med dens indsats for elever med store læsevanskeligheder Læsecentret holder kursus for forældre og lærere. Det kan fx være i - IT og læsning - Specialundervisning, metoder, materialer. - Inkluderende praksis Læsecentret er tovholder og bidrager til vidensdeling i forhold til indsatsen/undervisning af elever med store læsevanskeligheder Vidensdeling foregår på mange niveauer i forbindelse med læsecentrets arbejde. Det kan have form af vejledning, kursus, formidling af kontakter skolerne i mellem, ved deltagelse i netværksmøder for forskellige professionelle netværk (specialkoordinatorer, IT-vejledere osv.), ved udarbejdelse af foldere, information på Fællesnet m.m. For elever i andre foranstaltninger med andre primære vanskeligheder tilbyder læsecentret sin ekspertise i form af rejsehold og vejledning, kursus. 40

41 Bilag 1. De nuværende specialtilbud i Norddjurs Kommune. I dag tilbyder Norddjurs kommune almindelig specialundervisningen i kommunens folkeskoler. Nogle elever rummes i folkeskolen med massiv støtte som enkeltintegrerede. Dertil kommer en vifte af specialtilbud enten i form af specialklasser/specialklasserækker, som er placeret på almenskolerne, med mulighed for integration i almenundervisningen, eller i form af specialskoler og heldagsskoler som ligger adskilt fra almenskolen. Nogle elever tilbydes undervisning uden for kommunen. På nedenstående figur er den nuværende placering af kommunens specialtilbud illustreret på en kontinuumslinie, som illustrerer at graden af segregation i forhold til almenskolen. Hensigten med de efterfølgende forslag er at øge kompetencerne og kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand, således at flere elever kan bringes tættere på almenskolen og udskillelsen kan mindskes. I den midterste gruppe, vil nogle tilbud være mere segregerede end andre og kompleksiteten af elevernes vanskeligheder varierer også. F.eks. er Specialklasserne i Auning et tidligere amtsligt 20.stk 2 tilbud dvs. et vidtgående specialtilbud. Nedenstående illustration viser således kun den geografiske placering i forhold til almenskolerne. Holdundervisning Alm. specialundervisning Enkeltintegration Almenskoler Langhøjskolen (I-klasse og læsekl) Voldby skole (Vandkanden) Allingåbroskolen (X-kl) Søndre skole (specialklasserækken) Mølleskolen (Spec.undervisnigscentret) Rougsøskolen (Værkstedsklassen) Søndre/ Ørum skole/ungdomsskolen (8/9.cf) Vestre Skole (Læsekursus, læseklasse, Tale/sprog) Auning skole (Specialklasser Tidligere 20.2-tilbud under amtet) Specialklasser Firkløverskolen/langagerskolen (Randers og Århus Kommune Autisme, ADHD) Vestervang, Stendysseskolen, Søren Kanneskolen: Heldagsskoler AKT A-klasser i Auning og Grenå: Ungdomsskolens heltidsundervisning, AKT. Ådalsskolen: (Syddjurs. ADHD, OCD, depression mv.) Djurslandsskolen (Generelle indlæringsvanskeligheder + tillægshandicap) Specialskoler Familierådgivere og PPR Lærere/pædagoger Lærere og pædagoger som kan være undervisere både i almenskolen og i specialklasser. Specialuddannede Interne specialister Specialundervisere og specialpædagoger. Underviser ikke i almenskolen 41

42 Bilag 2 Elevtalsudvikling i de nuværende specialtilbud Elevtalsudviklingen i de nuværende specialklasser og specialskoler. Jf. registreringen i TEA 1. september det pågældende skoleår. I tillæg til de ovenstående specialtilbud gives der også undervisning i Familieskolen i Ørum. Eleven er dog stadig indskrevet i sin almindelige skole, men undervises 3 dage ugentlig sammen med forældrene på familieskolen. Ligeledes tilbydes der læsekursus på Vestre Skole. Eleverne er stadig indskrevet på sin almindelige skole, men deltager i læsekursus i ½ år. Nogle enkelte unge modtager undervisning i Ungetilbuddet Sporskiftet i forbindelse med den terapeutiske behandling i Familiehuset i Norddjurs Kommune. Institution Elevtal Elevtal Elevtal Specialskole: Firkløverskolen Djurslandskolen (47 fra Norddjurs) 109 (57 fra Norddjurs) 123 (63 fra Norddjurs) 142 Heldagsskoler: Stendysseskolen Søren Kanne skolen Vestervang Ungdomsskolen A-klassen Grenå A-klassen Auning 8 8./9.C /9. F 8 5 Specialklasser Spec.kl.rk. Auning (8 franorddjurs) 20 (13 fra Norddjurs) 26 (14 fra Norddjurs) 28 Spec.kl.rk. Sdr.Skole Spec.uv.centret Mølleskolen I-klassen Langhøjskolen L-klassen Langhøjskolen X-klassen Allingåbrosk Værkstedskl. Rougsøskolen læseklassen Vestre Skole Tale/Spr.kl. Vestre Skole 4 (1 fra syddjurs) 5 (2 fra Syddjurs) 6 Lilleskolen Auning 10 fra Norddjurs skolen nedlægges Vandkanden Voldby Skole

43 Bilag 3. Kategorisering af de nuværende elever i kommunens nuværende specialtilbud set i forhold til de to kompetencefora. Tallene i de to næste figurer er fremkommet på baggrund af elevtalsoplysninger i TEA samt forvaltningens vurdering og kategorisering af alle elever i specialtilbuddene i forhold til deres primære specialpædagogiske behov. Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder og deres nuværende placering. Institution Elevtal Antal elever som forventes at fortsætte i tilbuddet august 2009*1 Djurslandsskolen 142 (63 Norddjurs) 116 (51Norddjurs) Spec.kl.rk. Auning Spec.kl.rk Søndre Skole Vandkanden Voldby 6 4 Langhøjskolen *2 Ca.5 Ca.5 Kilde: TEA og forvaltningens oversigt. *1. Til disse tal skal lægges nyvisiterede fra august *2. Disse elever udgør kun ca.1/3 af eleverne i Langhøjsskolens specialklasser. De øvrige elever vurderes primært at have specifikke vanskeligheder. Antal elever med AKT-vanskeligheder og specifikke indlæringsvanskeligheder herunder læsevanskeligheder samt deres nuværende placering. Efter gennemgang af alle eleverne i nedenstående nuværende specialtilbud vurderes følgende specialtilbud overvejende at tilhøre Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder. Antal elever med AKT-vanskeligheder eller specifikke indlæringsvanskeligheder og deres placering i de nuværende specialtilbud sept Vestervang Søren Kanne Skolen Stendysseskolen X-kl. Allingåbroskolen V-kl. Rougsøskolen I-kl. Langhøjskolen* Læ-kl. Langhøjskolen* A-klassen Auning A-klassen Grenå /9 C Ørum sk pr /9 f Sdr. sk pr Specuv.Cent. Møllesk læsekl. Vestre skole Tale/sprogkl. Vestre Kilde: TEA samt forvaltningens vurderinger på baggrund af gennemgang af visiterede elever i de nuværende tilbud. * Disse elever udgør 2/3 af det samlede antal i specialklasserne på Langhøjskolen. 43

44 Bilag 4 Forvaltningens vurdering omkring mulige elevtals- og klassefordelinger pr Klassetrin kl. på Rougsøskolen Elever fra Vestervang kl på Langhøjskolen Elever fra Langhøjskolen kl. på Allingåbroskolen Elever fra Vestervang, X- kl Værkstedskl kl. på Mølleskolen eller kl på Østre skole Elever fra Spec. Uv.centret Stendysseskolen Søren Kanneskolen Elever fra Spec. Uv. Centret. Stendysseskolen Søren Kanneskolen 8/9f A-klasse i Stenvad Norddjursskolen på Stendysseskolen Elever fra A-klaserne Grenå og Auning, X-kl, Værkstedskl. 6 elever Norddjursskolen Tale/sprogklasse Vestre Skole Nuværende elever Læsecenter Glesborg skole XX XX XX XX XX XX 0 XX Ukendt elevtal kursusforløb Elevtalsfordelingerne er baseret på nuværende elevlister samt vurderinger af elevernes specialpædagogiske behov. Men da der i henhold til lovgivning i videst mulig udstrækning tages hensyn til forældreønsker ved visitation, vil der kunne ske ændringer på området. Især vil der i det første overgangsår være megen usikkerhed på tallene til A-klassetilbuddet og klassetilbuddet, da det må forventes, at nogle elever vælger efterskole, ungdomsuddannelse eller andet. 44

45 Bilag5 De fysiske rammer og elevtal/klassetal på de involverede skoler pr (Kilde: Udviklingsplanerne for skolerne i Norddjurs Kommune juni 2008) Rougsøskolen År 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Klasser Elevtal Skolen har i foråret 2007 oplyst, at man har 26 klasselokaler. Det må forventes at AKT-klasserækken klasse kan rummes på Rougsøskolen fra sommeren Langhøjskolen Skole År 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Klasser Elevtal Skolen har i dag to specialklasser. Skolen ønsker, at specialklasserne flyttes fra den nuværende placering og bindes sammen af et fælles gårdmiljø. Allingåbroskolen År 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Klasser Elevtal Skolen har 23 klasselokaler, hvoraf 14 er mindre end 60 m2. Efter skolestrukturændringen kan skolens oprindelige rammer ikke rumme flere klasser. Østre Skole År 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Klasser Elevtal Skolen har i foråret 2007 oplyst, at man har 29 klasselokaler over 60m2. Det må forventes, at Østre Skole med nogle mindre ændringer kan rumme AKT- klasserækken 7.-9.klasse fra Det vil kræve mere end det nuværende lokaleantal, at rumme hele AKT-klasserækken 0.-9.klasse Mølleskolen År 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Klasser Elevtal Skolen har i øjeblikket en afdeling som rummer Specialundervisningscentrets klasser. Der vil være behov for flere end de nuværende lokaler, men efter at skolen er ændret til en 0.-6.klassesskole, må det forventes, at der er plads i skolens nuværende rammer. Glesborg Skole År 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Klasser Elevtal Skolen har i alt 15 klasselokaler, hvoraf 7 er mindre end 60 m2. SFO har lokaler i nabohuse, men skal integreres på skolen. 45

46 Bilag 6 Målgruppebeskrivelser og pædagogisk tilgang. I det følgende vil målgrupperne til de to kompetencefora blive beskrevet. Dertil vil der være en beskrivelse af den pædagogiske tilgang på baggrund af kompleksiteten af elevernes vanskeligheder med forslag til, hvor dette vil kunne tilgodeses. Kategoriseringer, som de nedenstående kan ikke give et fyldestgørende og nuanceret nok billede af eleverne og de pædagogiske tilgange, fordi der er behov for mange individuelle forskelle, men det kan give et generaliseret billede. Kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder og fysiske handicaps. Målgruppe: Elevgruppen er en broget flok, der spænder bredt. Fælles for denne gruppe børn er, at de ikke er normalt begavede og psykisk udviklingshæmmede. Nogle har fysiske handicaps eller andre tillægshandicaps i en eller anden grad. Nogle elever i dette kompetencecenter kan dog have fysiske handicaps uden i øvrigt at have andre psykiske udviklingsvanskeligheder. Pædagogisk tilgang Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole Specialundervisningen består bl.a. af ekstra timer, undervisning på mindre hold og grupper, varieret materiale og bredere valg af metoder. Der skal tages hensyn til tiden, som eleverne får til rådighed. Deres arbejdshastighed er forskellig, den kan være nedsat, lige som de hurtigere kan blive trætte. Mange elever har brug for tid til at få varieret emnet og materialerne. Der må derfor tages hensyn til det tempo, eleven lærer i det der er hurtigt for nogen, er langsomt for andre. De fleste elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder kan på flere områder ikke leve op til folkeskolens krav. De prioriterer af samværet med børnene i almenskolen. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Disse elever har behov for at være på små hold Disse børns behov for specialpædagogisk indsats er ofte af varig karakter, og kan derfor indbefatte opfølgning ud over undervisningspligtens ophør. Eleverne integreres i almenklasser i de fag og timer, det er relevant. Når hver elev skal lære noget, må undervisningen bredes ud, så den passer både klassen/gruppen og den enkelte. Eleverne i denne gruppe er elever, som ikke er normaltbegavede. Disse elever kan på næsten alle områder ikke leve op til folkeskolens faglige krav. Der kan være enkelte tillægshandicaps. Disse elever har behov for at være på meget små hold evt. suppleret med helt individuel støtte. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Disse børns behov for specialpædagogisk indsats er af varig karakter og vil normalt indbefatte opfølgning ud over undervisningspligtens ophør. Der er ofte behov for specialistbistand. Der er ofte behov for særlige hjælpemidler. Der er behov for handicapvenligt miljø. Pga. andre tillægshandicaps hos nogle af børnene er der også en særlig pleje- og omsorgsdimension. Eleverne i denne gruppe har massive indlæringsvanskeligheder. Disse er kendetegnet ved at være mentalt retarde- 46

47 Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole rede. Disse børn har ofte også tillægshandicaps som: adfærdsmæssige problemer, socio-emotionelle problemer, kontakt og opmærksomhedsforstyrrelser eller fysiske handicaps og har derfor behov for massiv specialpædagogisk bistand på næsten alle områder. Antal elever jf. ressourcefordelingslisten skoleåret 2008/2009 med behov for over 10 timers støtte ugentlig: 17 børn Antal elever 2008/2009: Ca. 70 (ca 55 fra egen norddjurs) Antal elever 2008/2009: 142 (63 fra Norddjurs) 2. Børn med fysiske handicaps: Elevgruppens fællesnævner er et fysisk handicap i en eller anden grad og evt. også med andre vanskeligheder af f.eks. kognitiv art. Disse børn kan have mange forskellige fysiske vanskeligheder som f.eks.: cerebral parese, muskelsvind, rygmarvsbrok, knogleskørhed, massive gigtproblemer eller forskellige sjældne syndromer. Nogle af disse børn er kørestolsbrugere og en del af dem har et fysisk behandlingsbehov. Til gruppen af børn med fysisk handicap hører også de audiologisk behandlede børn, der er behandlet med høreapparat og/eller coclear implant pga. forskellige grader af og former for hørehandicap. Denne gruppe er ofte integreret i almenskoler med hjælpemidler. Der er gode muligheder for at objektivt finansierede tilbud til dette område. Sidstnævnte gruppe er generelt normalt begavede. Med til gruppen er også børn, der er svært hørehæmmede eller døve, men da denne gruppe er meget lille, vil det være vanskeligt, at fastholde ekspertise internt i kommunen. Pædagogisk tilgang: Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole Eleven er normaltbegavet og er inkluderet med kompenserende hjælpemidler samt evt. handicaphjælp. Det fysiske handicap kan være så behandlingskrævende eller suppleret med andre vanskeligheder, at der ofte er behov for specialistbistand. Der er ofte behov for særlige hjælpemidler. Der er behov for handicapvenligt miljø. Der kan være behov for en særlig pleje- og omsorgsdimension. 47

48 Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole at specialister, og specielt handicapvenligt miljø er nødvendigt. 5 elever med behov over 10 timer (2 med bevægelsesvanskeligheder, 2 med synsvanskeligheder, 1 med hørevanskeligheder.) 2 elever ud over de elever, der er på Djurslandsskolen med fysisk handicap. Kompetenceforum for AKT (Adfærd- kontakt- og trivselsvanskeligheder) og specifikke indlæringsvanskeligheder herunder Læsecentret. Målgruppe: Denne gruppe børn er normaltbegavede, men pga. vanskelige livsvilkår, dysfunktioner eller udviklingsforstyrrelser får de specifikke indlæringsvanskeligheder. Målgruppen kan opdeles i 4 undergrupper, men fælles for elevgruppen er behovet for, at skoletilbuddet udviser rummelighed både fysisk og psykisk, samt at der er høj grad af tydelighed og forudsigelighed. Læsecentret er et særligt videnscenter, men tilknyttes dette kompetenceforum. En anden projektgruppe har udarbejdet separate beskrivelser af Læsecentrets opgaver. Læsecentrets opgaver er tæt knyttet til den kommunale handleplan for læsning, som også netop er færdiggjort. 1. undergruppe : Elever med sociale og emotionelle vanskeligheder: Disse elever normalt begavede børn, der oftest har et meget lavt selvværd og meget store vanskeligheder med at begå sig socialt. De har ofte svært ved at klare almindelige livsudfordringer. Der er stor variation i kompleksiteten af vanskelighederne. Denne gruppe kan evt. også deles i 3 grupper: o Elever med socio-emotionelle vanskeligheder De oplever oftest dagligdagen som meget konfliktfyldt. De har til tider en meget voldsom adfærd, har oftest svært ved at skabe overblik og aflæse de sociale signaler. Børnene har store vanskeligheder med at indleve sig i andre, har svært ved at koncentrere sig, er let afledelige, kravafvisende, og lysten til at lære er oftest meget lav. o Elever med tilknytningsforstyrrelser Disse børn er tidligt følelsesmæssigt skadede og har vanskeligt ved tæt følelsesmæssig kontakt og derudover en adfærd, der er afvisende og aggressiv. o Elever med angst og depression o.lgn. Mange af disse elever har meget lav selvværd, de har mange skoleforsømmelser, nogle modtager hjemmeundervisning, fordi skolegangen opleves som meget angstfyldt og uoverskuelig. 48

49 Pædagogisk tilgang: Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole Den specialpædagogiske indsats består f.eks. af støtte i timer og frikvarterer. Det kan også bestå af undervisning på mindre hold eller individuelt i perioder under hensyn til elevens evne til at koncentrere sig. Mange elever har brug for ekstra tid og samtaler til bearbejdning af situationer i skoledagen. Skolens AKT- medarbejder er ofte aktiv i forhold til individuelt arbejde med eleven eller sparring til kolleger. De fleste elever med lettere sociale og emotionelle vanskeligheder rummes i almenskolen. De profiterer af samværet med børnene i almenskolen og fritiden. Børnene har behov for at være i små og overskuelige og rummelige sammenhænge, hvor de ikke konstant oplever konflikt. Personalet har fokus på relationspædagogik. Der arbejdes frem mod at eleven udsluses til almenskolen inden overbygningen. Udvidet forældresamarbejde. Integreret brug af undervisningsmæssige og socialpædagogiske aktiviteter i den daglige undervisning. Gode, skærmede og rummelige fysiske rammer, både ude og inde. Individuelt tilrettelagt undervisning samtidig med at der arbejdes frem mod folkeskolens afgangsprøver. Der er knyttet et fritidstilbud til specialtilbuddet med henblik på at skabe helhed i tilbuddet og sikre eleven sociale relationer. Nogle elever kan benytte almenskolens fritidstilbud. Integreret brug af undervisningsmæssige og socialpædagogiske aktiviteter. Der kan laves observations- og udredningsophold. Individuelt tilrettelagt tilbud. Der arbejdes frem mod udslusning til specialklasser og overbygningstilbud, men der vil også være et internt overbygningstilbud.. Elever der kan magte det, tilbydes undervisning frem mod folkeskolens afgangsprøve. Der er intern specialistbistand. Der er udvidet forældresamarbejde evt. tilknyttet familiebehandling. De fleste elever har behov for et internt fritidstilbud. Det fysiske miljø er rummeligt og underbygger den undervisningsmæssige og socialpædagogiske indsats. Disse elever har til tider en meget voldsom adfærd, har oftest svært ved at skabe overblik og aflæse de sociale signaler i de større klassesammenhænge i almenskolen. Nogle af børnene integreres i dele af almenundervisningen og SFO. Børnene har store vanskeligheder med at indleve sig i andre, har svært ved at koncentrere sig, er let afledelige, kravafvisende, og lysten til at lære er oftest meget lav. En anden gruppe har store selvværdsvanskeligheder, er stille, usikre og indadvendte. Disse elever har en meget voldsom og udadreagerende og afvisende adfærd. De er følelsesmæssigt skadede og har meget vanskelig ved tæt følelsesmæssig kontakt. En anden gruppe har meget store selvværdsvanskeligheder, er usikre og indadvendte, kan ikke gå ind på en større skole. Der kan være et behandlingslignende behov. 49

50 Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole Antal elever med behov for støtte over 10 timer jf. ressourcefordelingslisten skoleåret 2008/2009: 16 elever. (38 med behov for 5-10 timer) Ca 15 elever (anslået) Ca. 50 elever (anslået) 2. undergruppe: Elever med opmærksomhedsforstyrrelser/adhd og lignende: Elevgruppens fællesnævner er en dysfunktion, som bevirker, at eleven har vanskeligheder med opmærksomhed, koncentration, perception og motorik i en eller anden grad. Børnene har ofte et tillægshandicap som eksempelvis OCD ( tvangshandlinger) og/eller Tourettes Syndrom (ufrivillige lyde). Pædagogisk tilgang: Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole Enkeltintegration sker med gode resultater, hvis der er viden og stor rummelighed blandt medarbejdere og elever i øvrigt. I tilrettelæggelsen af undervisningen skal der tages højde for elevens behov for struktur, forudsigelighed og overskuelighed. Elevgruppen med ADHD og lignende i almenskolen har i større eller mindre omfang brug for støtte og struktur evt. med visuel støtte - og en forudsigelig dagligdag. Nogle elever er medicinerede. Specialtilbuddet skal have en størrelse, så eleverne kan danne relationer. Der er behov for særlig indretning af lokaler og uderum. Eleven har behov for struktur, forudsigelighed og overskuelighed. Der arbejdes med integration i fritidstilbud i almenskolen samt i undervisningen i de fag og i det omfang, eleven kan magte det. Viden om neuropsykologi og neuropædagogik er nødvendig. Tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter. Kombination af pædagoger og lærere. Der skal være mulighed for at tage afgangsprøve i samtlige folkeskolens fag, hvilket betyder, at der skal være fokus på fagligheden i undervisningen og adgang til faglokaler mv. Specialtilbuddet skal have en størrelse, så eleverne kan danne relationer. Særlig indretning af lokaler og uderum. Individuelle rum til eleverne. Eleven har behov for detaljeret grad af struktur og overskuelighed, samtidig med at der arbejdes frem mod folkeskolens afgangsprøver. Der arbejdes med et langtidsperspektiv, hvilket kan indbefatte at eleven har behov for specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør. Viden om neuropsykologi og neuropædagogik er en forudsætning for arbejdet med disse elever. Tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter for at sikre helhed. Kombination af pædagoger og lærere. Tilknyttet fritidstilbud gennem 50

51 Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole Der kan evt. planlægges kursusklasser for enkeltintegrerede elever i 6.-8-klasse med henblik på undervisning omkring identitet og det at være anderledes. Der er tilknyttet et fritidstilbud til specialtilbuddet for de yngste elever, der har behov for det, og med henblik på at skabe helhed i tilbuddet og sikre eleven sociale relationer. Denne elevgruppe har i større eller mindre omfang brug for struktur evt. med visuel støtte - og en forudsigelig dagligdag. Nogle elever er medicinerede. Undersøgelser viser at flere af disse børn trives bedst i specialtilbud frem for ved enkeltintegration. Dette skyldes en større evne i specialtilbuddet til at tilpasse sig barnets behov. hele skoleforløbet med henblik på helhed i tilbuddet og at sikre eleven sociale relationer. Der skal være mulighed for at tage afgangsprøve i samtlige folkeskolens fag, hvilket betyder, at der skal være fokus på fagligheden i undervisningen og adgang til faglokaler mv. Der kan evt. planlægges kursusklasser for enkeltintegrerede elever i 6.-8-klasse med henblik på undervisning omkring identitet og det at være anderledes. Denne elevgruppe har i udpræget omfang opmærksomhedsforstyrrelser og ofte tillægshandicap. Mange er medicinerede. Hele dagligdagen bygger på forudsigelighed og visuel støtte. Disse børn trives bedst i specialtilbud frem for enkeltintegration pga. tilbuddets fokus på at tilpasse sig barnet. Antal elever med behov for over 10 timers støtte jf. ressourcefordelingslisten skoleåret 2008/2009: 13 elever (27 elever med behov for 5-10 timer) elever (anslået) elever (anslået) 3. undergruppe: Elever med kontaktvanskeligheder / autismespektret Der er tale om børn, der har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret. Autismespektret spænder over en bred gruppe med forskellige grader af funktionsnedsættelse og intellektuel formåen. Karakteristisk for denne gruppe er afvigende kontakt, kommunikation og adfærd, samt ofte et begrænset, stereotypt, repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Dette afføder ud over adfærdsvanskeligheder også ofte specifikke indlæringsvanskeligheder i vidt forskellig grad. Ofte vil der også være psykiatriske problemer. 51

52 Pædagogisk tilgang: Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole Enkelte elever kan enkeltintegreres med væsentlig støtte timer + støtte i SFO. Forudsætningen er at lærere og pædagoger har tilstrækkelig faglig viden. I Norddjurs Kommune er det nyt at gøre det, og det er endnu svært at forudsige, om det vil være hensigtsmæssigt. Forsøgsordninger skal vise mere om dette. Der er pt. iværksat et forsøg med et ABA-tilbud til en elev på Vestre Skole. Tidligere erfaringer viser, at omkring klasse magter børnene ikke længere det sociale miljø og de faglige krav. En stor del af denne gruppe vil være børn, der har fået diagnosen Aspergers Syndrom. Der kunne evt. oprettes kursusklasser/kursusforløb for enkeltintegrerede, hvor eleverne kan arbejde med identitet, copingstrategier og personlig og social udvikling. Strukturerede og overskuelige rammer er forudsætning for elevgruppens mulighed for indlæring. Generelt arbejdes der på alle trin med indlæring af sociale kompetencer. En stor del af denne gruppe vil være børn, der har fået diagnosen Aspergers Syndrom. Der arbejdes med denne elevgruppe med udpræget grad af individualisering. Der bør være særlige krav til muligheden for at indrette individuelle rum. Der arbejdes med et langtidsperspektiv, hvilket kan indbefatte opfølgning ud over undervisningspligtens ophør for de elever, som har størst vanskelighed.. Da eleverne i denne gruppe vurderes at være normaltbegavede, skal der vare mulighed for at tage afgangsprøve i samtlige folkeskolens fag, hvilket betyder, at der skal være adgang til faglokaler mv. Viden om neuropsykologi og neuropædagogik er nødvendig, og de teorier, man vælger at bruge skal tilpasses den neuropsykologiske viden man har om eleven. Tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter. Det er vigtigt at der arbejdes med en kombination af pædagoger og lærere. Der bør være eget udeareal og egen fritidsordning. Fritidstilbuddet bør indgår som en helhed i skoletilbuddet dog med mulighed for at fravælge det, hvis andet skønnes mere relevant. Antal elever med behov for over 10 timers støtte jf. ressourcefordelingslisten for skoleåret 2008/2009: 12 elever Denne gruppe elever, kan ikke overskue samvær med andre. 6-7 elever (anslået) Ca. 5 elever (anslået) 52

53 Målgruppebeskrivels for elever med store læsevanskeligheder. Målgruppe Elever som har store læsevanskeligheder eller som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Læsevanskelighederne kan hænge sammen med: - Afkodningsvanskeligheder. Eleven har grundlæggende fonologiske vanskeligheder og deraf afledte vanskeligheder ved selvstændigt at læse ukendte ord. Ordblinde elever har afkodningsvanskeligheder. - Sprogforståelsesvanskeligheder. Eleven har svært ved at skabe mening og sammenhæng i de tekster der læses. Det kan hænge sammen med et lille ordforråd, eller at eleven ikke er aktiv i læseprocessen: aktiverer baggrundsviden, etablerer relevant forforståelse, afklarer ord, foretager relevante følgeslutninger, kan skelne mellem det centrale og det perifere osv. - Opmærksomhedsvanskeligheder - En kombination af ovennævnte Pædagogisk tilgang - Undervisningen er meget struktureret, den er eksplicit udpegende i forhold til det, som er kernen i elevens vanskeligheder. - Undervisningen har en klar progression, som bygger på specifik og detaljeret viden om læseudvikling, læsevanskeligheder og om dansk skriftsprog. - Der anvendes IT som personligt kompenserende hjælpemiddel - Eleverne har ofte lidt mange nederlag i forhold til at indgå i det faglige fællesskab i klassen. Der arbejdes på at højne elevernes selvværd, og afgrænse de faglige vanskeligheder, så de ikke fylder hele skolelivet (barnelivet). - Der arbejdes med hjemskolen om en inkluderende skolegang for eleven. (Se projektbeskrivelse for yderligere oplysninger) Inkluderede elever i almenskolen Specialklasser på almenskolen Specialskole 8-10 elever i læseklasser 8 elever på læsekursus pr. halvår 53

54 Bilag 7 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Forståelse: Specialundervisning er en differentieret undervisning, der retter sig mod elever med særlige behov, der ikke kan tilgodeses i almenundervisningen. Specialundervisningen kan gives i kortere perioder eller i et helt skoleforløb. Den kan gives inden for almenundervisningens rammer eller i eksterne specialklasser/skoler. Den læses af lærere med særlige forudsætninger. Den igangsættes altid på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering og revurderes en gang om året. Vision: At børn med særlige behov befinder sig i et undervisningstilbud, der tilgodeser deres behov for forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol for at sikre både livskvalitet i undervisningen her og nu og udvikling med henblik på det fremtidige. At alle børn og unge oplever, at de til stadighed udfordres og udvikles i overensstemmelse med egne evner og behov, med henblik på den videre uddannelse, erhvervsmulighed og hele tilværelse. Uddybende bemærkninger: Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for folkeskolens undervisning. Dvs. undervisningen skal modsvare det enkelte barns behov. Undervisningsdifferentiering skal medtænkes såvel ved tilrettelæggelsen af skolens samlede pædagogiske læringsmiljø og organisering samt ved den specialpædagogiske organisation, ligesom det skal medtænkes ved tilrettelæggelsen af undervisningen i forhold til indhold, tid samt materialer. Brugen af holddannelse giver rig mulighed for varierede organisationsformer. Almen Undervisning Specialundervisning Læreren kan modtage: Rådgivning Sparring Supervision Særlige lærerkvalifikationer PPV (Pædagogisk psykologisk Vurdering) Revurdering Forældreinddragelse Skriftlighed Klage 54

55 Specialundervisning kan aldrig blive et absolut begreb. Indhold, organisation, metoder og afgrænsning til almenundervisningen afhænger af de personer/ den kommune, der skal definere den. Vurderinger påvirkes af det enkelte barns helt unikke situation, af den enkelte klasses elevsammensætning og lærerbesætning, af samarbejdet med forældrene, af nedarvede kulturer og vaner samt en yderligere række mindre definerbare faktorer. For den enkelte skole vil det være nødvendigt at arbejde med disse forhold og skabe klarhed over, hvordan specialundervisning og almenundervisning overlapper hinanden og spiller sammen. Praksisopfattelser af specialundervisningens rolle og bidrag til almenundervisningen: Specialundervisningens rolle og bidrag til almenundervisningen kan opdeles i tre hovedperspektiver (jf. Danmarks Evalueringsinstitut). Et kompetence- og metodeperspektiv, hvor specialpædagogikkens bidrag er at bringe sin særlige viden og kompetence ud til lærerne i almenundervisningen. Den almene lærer udfører herefter undervisningen som ekstra faglig undervisning. Hvis undervisningen af eleven derimod varetages af specialundervisningslæreren vil der være tale om specialundervisning. Et supervisions- og sparringsperspektiv. Anden specialpædagogisk bistand kan gives som sparring mellem lærere i den almindelige undervisning og specialundervisningslæreren. Typisk omdøbes specialundervisningscentrene til kompetencecentre, hvor aktiviteterne orienteres i retning af supervision og sparring. Et elev- og aktivitetsorienteret perspektiv. Specialundervisningen er et forløb, der gennemføres for enkelte elever parallelt med at klassen arbejder videre i den almindelige undervisning. Værdien ligger i muligheden for at fokusere på den enkelte elevs ressourcer, læringsmiljø, ro og intensitet Der er ikke tale om at perspektiverne eksisterer isoleret eller i rendyrket form på skolerne, men om parallelle og delvist komplementære perspektiver, som dog ses i varierende grad på de enkelte skoler. Specialundervisningen i Norddjurs Kommune er kendetegnet ved alle disse. 55