Indhoidsfortegnelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 21 Offentligt

Transkript

1 Energ-, Forsynngs- og Klmaudvalget EFK Alm.del Blag 21 Offentlgt Dansk Brøndejetforenngs foretræde for Folketngets Energ-, Forsynngs- og Klrnaudvalg den 26. oktober2017 Indhodsfortegnelse Blag Korte resumeer af de omtalte sager vedrørende erhvervslandbrugs anvendelse fra egne bornger Blag 2 Dansk Brøndejerforenngs skrvelse om vandværkernes monopol Blag 3 Vandværkernes monopol Vejen Kommune. Eksempel på kommunens beslutnng om kke at gve nye ndvndngstlladelser efter Blag 4 Strømførende vand fra alment vandværk Dronnnglund a. DTU rapport b. Dansk Brøndejerforenngs beskrvelse af sagen. Chrstan N.B. Ulrch, Brgt Mølholm Andersen og Wst Wstsen

2 z- / [1] Kort resume af eksempler på sager Esbjerg Kommune meddelte tlladelse tl en landbrugsvrksomhed med stort dyrehold om udtræden af et alment vandværk og tlladelse tl ndvndng af vand fra egen erhvervsborng tl staldformål. Afgørelsen blev ndklaget af det almene vandværk. Afgørelse fra Natur- og Mljøklagenævnet, J.nr, NMK den 31. januar Tlladelse. Klagenævnet har ved denne afgørelse gvet kommunen medhold og landmanden tlladelse tl at frakoble det almene vandværk og anvende egen erhvervsborng tl brug ved alle formål på gården, hvor der kke er krav om drkkevandskvaltet. Her genvses nogle afsnt fra afgørelsen. Nævnet bemærker, at vandforsynngsloven kke ndeholder bestemmelser, der tllægger vandværker en forsynn gsret forhold tl ejendomme områder, der vandforsynngsplanen er udlagt som forsynngsområderfor almene van Uværker. For så vdt angår leverng af vand tl erhvervskunder, må en vandforsynng være opmærksom på, at vandleverancer tl dsse kunder kan ophøre eller blve stærkt reducerede, som følge af luknng eller omlægnng afproduktonsprocesser. Efter nævnets opfattelse taler bla. ressourcemæssge hensyn almndelghed for, at ubehandlet grundvand, herunder grundvand som kke har drkkevandskvaltet, an vendes tlformål, hvortl der kke er lovmæssge krav tl vandkvallteten. Nævnet fnder derfor, at vandforsynngsplanlægnngen åbne mulghed for, at erhvervsvrksomheder så vd udstræknng som mulgt bør det åbne land, herunder landbrug, kan anvende vand fra egen borng tl produktonsformål, således at vand af drkkevandskvaltet reserveres de relevante formål. Nævnet skal den forbndelse bemærke, atforarbejderne tl vandforsynngsloven ndeholder en forudsætnng om, at vandforsynngsanlæg, der er af særlg betydnng for vsse erhverv, kke bør nedlægges tlfordelfor vandværksforsynng. Kommunalbestyrelsens beslutnng er generel, så andre landbrugsvrksomheder, der ndgver ansøgnng, vl kunne opnå en tlsvarende tlladelse. (Se Referat fra Plan & MljØudvalg Trsdag den 3. nov. 2015, Esbjerg Rådhus, punkt 7, sde 18).

3 [2] Ikast-Brande Kommune meddelte tlladelse tl ndvndng af m3 tl anvendelse ved dyrehold og dermed udtræden af alment vandværk. Afgørelsen blev ndklaget af vandværket. Natur- og Mljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og gav dermed landmanden tlladelse. NMK af 31. januar Rngkøbng-Skjern Kommune meddelte tlladelse tl en landbrugsvrksomhed med stort dyrehold om udtræden af et alment vandværk og tlladelse tl ndvndng af vand fra egen erhvervsborng tl staldformål. Det almene vandværks bestyrelse ndklagede tlladelsen tl Natur- og Mljøklagenævnet, der stadfæstede kommunens afgørelse og gav landmanden tlladelse. NMK af 17. maj 2017 fra Nævnenes Hus. Vesthmmerlands Kommune gav en landbrugsvrksomhed med en stor malkekvægbesætnng tlladelse tl udtræden af det almene vandværk og tlladelse tl brug af egen erhvervsborng. Vandværkets bestyrelse ndklagede afgørelsen. Natur- og Mljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og gav landmanden tlladelse. NMK af 8. august 2017 fra Nævnenes Hus. I ovenstående fre tlfælde har klagenævnet gvet landmanden tlladelse ford kommunen har gjort det. I nedenstående ses første sag, at klagenævnet har gvet afslag ford kommunen har gjort det. I de øvrge tre eksempler på sager har kommunerne gvet afslag, og det er desværre derfor forventelgt, at klagenævnet også vl gve afslag.

4 [31 Tønder Kommune: To landmænd med malkekvægbesætnnger søgte kommunen om tlladelse tl anvendelse af egne erhvervsbornger tl staldformål. Kommunen gav afslag begge sager tl trods for, at en landmand samme kommune havde fået kommunens tlladelse, selv om han havde søgt senere. En klar kommunal forskelsbehandlng. Afslagene blev ndklaget af de to landmænd. Klagenævnet stadfæstede kommunens afgørelser med afslag. Den ene at landmændene er poltanmeldt og har fået et bødeforlæg på kr. Nordfyns Kommune: En landmand er tlkoblet et alment vandværk med produkton af slagtekyllnger. Han har sden år 2000 anvendt egen erhvervsborng med ndvndng af m3 tl gårdens slagtesvn. Vandværkets bestyrelse stllede 2015 krav om også at vlle levere vandet tl slagtesvnene. Kommunen fulgte vandværkets ønske og gav påbud om ophør og sløjfnng af gårdens erhvervsborng. Sagen vl blve ndklaget af landmanden. Det må desværre forventes, at klagenævnet vl følge kommunen. Norddjurs Kommune: En landmand med 450 økologske malkekøer byggede ny løsdrftsstald og ønskede at benytte sn erhvervsborng tl stadformål (drkkevand og rengørng mv.) Gårdens Øvrge bygnnger er tlkoblet et alment vandværk. Vandværket gjorde krav på også at levere vand tl den nye stald, selvom vandværket kke havde kalkuleret drften med en sådan øget leverng. Kommunen har gvet afslag med henvsnng tl vandværkets krav. Sagen vl blve ndklaget af landmanden. Det må desværre forventes, at klagenævnet vl følge kommunen. Sønderborg Kommune: En landmand ønsker at forsyne to af sne gårde med svneprodukton med vand fra egen borng. Kommunen forespurgte det almene vandværk, som protesterede, og kommunen gav herefter afslag på landmandens ansøgnng. Vandværkets bestyrelse tlbød en redukton kubkmeterprsen på 20 Øre, men det tlbud blev trukket tlbage, da kommunen traf afgørelse med afslag. Landmanden har ndklaget afgørelsen. Det må desværre forventes, at klagenævnet vl følge kommunen. Det gver forskelsbehandlng efter den samme lov, og det gver kke en brugbar retnngslnje for afgørelser, som borgeren og myndgheden kan forholde sg tl.

5 Følgende skrvelse lgger på Dansk Brøndejerforenngs hjemmesde Vandværkernes monopol Er man først blevet tlsluttet et vandværk kan man kke komme ud gen. Er det vrkelg holdbart moderne konkurrencesamfund et V har ofte medlemmer der spørger, hvordan de kommer fr af vandværkets lange lednngsforløb med såkaldt dovent vand og med meget høje temperaturer om sommeren helt op tl 17 grader. En enkelt, to eller få personer en husstand bruger ofte meget ldt vand, som man fra samfundets sde gentagne gange har opfordret tl, hvlket vl sge, at deres vand tl husholdnngsformål konstant henstår lang plastklednng og kun rykker sg ganske ldt daglgt ved et så lavt forbrug. en Under vedtagelsen af Vandforsynngsloven folketngssalen, at vedtagelse af denne lov kke var ensbetydende med, at der skulle udlægges behandlng lange lednnger tl ejendomme på landet. Kommunernes poltkere 1980 udtalte den daværende Mljømnster under 3. eller vel nærmere deres forvaltnnger Vandforsynngslovens oprndelge ntenton for dsse spredte bebyggelser på landet. har vedtaget planer, der går stk mod Rent økonomsk ser v, at de almene vandværker kke kan levere vand på markedsvlkår, når landbrug med anmalsk produkton kan spare op mod kr. årlgt ved brug af vand fra deres egne erhvervsbornger. Ved ansøgnng om at komme Ld af vandværkerne med vand tl staldformål får de afslag fra vandværkets bestyrelse, og det blver bakket op af deres kommuners poltkere/forvaltnngsmedarbejdere med henvsnng tl kommunens vandforsynngsplan. Det synes tlmed at være samfundsmæssgt meget ufornuftgt at belægge store landbrugsarealer med restrktoner dyrknngsretten for at ndvnde godt drkkevand for derefter tvangsmæssgt at sende det tlbage tl staldformål eller tl anden erhvervsmæssg brug, der kke kræver drkkevandskvaltet. udstrakt grad en forskelsbehandlng af borgerne erhvervsvrksomhederne lge vlkår. Der ses endvdere de enkelte kommuner, som kke gver De erhvervsdrvende, der blver nægtet tlladelse tl etablerng og brug af vand fra egen borng eller nægtet udtræden af et vandværk er således økonomsk væsentlgt rngere stllet end dem, der har egen vandforsynng eller som får deres kommuners tlladelse tl at udtræde af et vandværk. Forenngens bestyrelse vl arbejde for, at vore landspoltkere får øjnene op for dsse urmelge forhold, og at de ved lovændrng fjerner vandværkernes monopol.

6 Postadt.: Rdhuspassaqcr ; R1 Jejen VANDMILJØ TEKNIK & MILJØ Jandm[jo Teknk & Mljø Dato: 6. jun 2016 Sagsnr.: 11/ Kontaktpercr: Iben K. Nlsson Hans Jørgen Hansen Dr. Uf.: Rbevej Røddng E-ma: kn@vjen,dk Vandforsynng på ejendommen Rbevej 100, 6630 Røddng Du har skrevet tl Vejen Kommune vedr, dn prvate vandforsynng, da du ønsker at vedtgeholde dt anlæg og fortsat have prvat vandforsynng også efter Jeg kan oplyse, at Vejen Kommunes Byråd 2011 vedtog en vandforsynngspan, der beskrver, hvordan borgere og erhverv skat forsynes med vand. Vandforsynngsplanen udpeger, hvlke områder, der ska] forsynes fra alment vandværk og hvlke områder, der fortsat skal forsynes fra egne anlæg. Det bærende prncp denne udpegnng er en vurderng af, hvor det samlet set vl være bllgst at etablere en fælles vandforsynng. Dn ejendom lgger et område, hvor en fælles vandforsynng samlet set er den mest økonomske, og kommunen skal understøtte denne forsynngstøsnng. Det betyder f.eks., at såfremt dt prvate anlæg kke længere kan overholde kravene tl drkkevand, har du to mulgheder, - enten desnfcerng og almndelgt vedlgehold af egen borng eller tlslutnng tl byvand. Større ændrnger herunder etablerng af nye prvate bornger kan v normalt kke tllade vandværkernes forsynngsområder. Det betyder endvdere, at v kke meddeler nye ndvndngstlladelser tl husholdnngsbornger gældende tt efter 2030 vandværkernes forsynngsområder. Venlg hlsen Iben 1<. Nlsson Teleton: I mal: post@vejen.dk I skkerpost@vejen.dk I I CVR:

7 6600 Postadr.: Rdhuspassagen 3 - *Jen TEKNIK & MILJØ Admnstraton Dato Sagsnr.: 11/14165 Kontaktperson: Krsten Frandsen Hans Jørgen Hansen E-mal: teknk@vefen.dk Rbevej 100, Sdr Hygum 6630 Røddng Vandforsynng på ejendommen Rbevej 100, Sdr. Hygum, 6630 Røddng Du har fået taget en analyse af ejendommens drkkevand. V har fået analyserapporten fra laboratoret. Analyserapporten har nr. $48124 og er fra Agrolab Group. Analysen vste at: Vandets kvaltet er orden. Vandet overholder bekendtgørelsens krav tl drkkevand. Dn fremtdge vandforsynng I Vejen Kommunes vandforsynngsplan kan du se, hvor man skal være tlsluttet alment vandværk senest P kommunens hjemmesde kan du se, om dn ejendom lgger ndenfor et alment vandværks forsynngsomrde (byvand). Lnk: htto://veendk/borger/natur,-rnljoe-og enerq/vandforsynn/vandforsvnrjgpn Hvs dn ejendom lgger ïndenfor et sådant område skal du forvente, at dn ejendom senest 2030 skal forsynes med byvand. Derfor vl v anbefale, at du overvejer om du skal nvestere større summer dn prvate vandforsynng. Indtl 2030 kan du blve ved med at bruge dn egen borng s længe, vandet overholder kravene tl drkkevand. Hvs dn ejendom lgger udenfor de områder, der planlægges forsynet fra et alment vandværk, vl du også efter 2030 skulle bruge dn prvate drkkevandsforsynng. Fremtdg kontrol Du skal tage analyse af ejendommens drkkevand gen om 5 r dvs, brev fra kommunen, nr du skal bestlle analysen Du fr et Venlg hlsen Krsten Frandsen 8ekendtgerelse om vandkvaltet og tlsyn med vandforsynngsanlæg, nr af 25. november 2015 Telefon: I mdl: post@vejen.dk I skkerpost@vejen.dk I CVR:

8 DTU Elektro DTU UDTALELSE Tl SEGES, LANDBONORD Fra Esben Larsen, CEE, DTU-Elektro 9. januar 2017 esla Vedr vandforsynng på ejendommen Hovmarksgård, Landbolystvej 11, Dronnnglund. Svnebesætnngen på Hovmarksgård har flere år været plaget af adfærdsproblemer, som hr reduceret svnenes velbefndende. Dette har været udlagt som forårsaget af vagabonderende elektrske strømme, som kunne gve ubehag mm. I løbet af de seneste to år er der gennemført et projekt samarbejde med SEGES og DTU-Elektro. Problemet er kke blevet løst, men der er peget på flere årsagssammenhænge, som kunne have ndflydelse på grsenes manglende velbefndende. Efter projektets afslutnng ved rapport [1] fk svneavleren udarbejdet en produktonsstatstk fra LanboNord, Fg 1, som antyder en sammenhæng med forsynng af vand fra centralt vandværk, byvand, fremfor egen borng, som de seneste år kun sporadsk har været anvendt. Denne statstk resulterede, at svneavleren afbrød for byvand tl fordel for egen borng, hvlket følge svneavleren har gvet en markant ændrng svarende tl tdlgere tders velfærd for såvel mennesker som dyr.,kuk. Stk,COX Sflt b 2D jsoo 2OO Fg 1. Produktonsstatstk vsende nedgang produktvtet efter ndførsel af byvand Ved et besøg på gården den november 2016 blev der foretaget orenterende målnger dels på den revderede forsynng af byvand fra Dronnnglund Vandværk l/s og egen borng. Vandværket har deres vandforsynng tæt på gården ndlagt elektroder, som gav mulghed for dverse spændngsmålnger målt forhold tl ejendommens forsynngstransformers nul og jordngspunkt. Baseret på dsse orenterende målnger udført på nynstallerede elektroder forsynngen af byvand tl Hovmarksgård kan det foreløbgt konkluderes, at der tlsyneladende løber elektrske strømme vandet. Der er dog kun målt små spændnger relateret tl 50Hz. Desuden ses en del harmonske spændnger, som kke er analyseret nøjere. Endelg ses et stort antal transenter, som synes synkronseret med de Danmarks Teknske Unverstet Insttut for Elektroteknolog Elektrovej Bygnng Kgs. Lyngby Tlf Mob ela@elektro.dtu.dk

9 v 50Hz 50Hz sn ussgnalet. Hvor dette kommet fra, er kke analyseret nøjere. typst 3 store transenter på henholdsvs den opadgående og den nedadgående flanke på Endelgt blev der udført en spændngsmålng mellem vandrørsstudssen, hvor vandmåleren havde sddet, og et nedbanket jordspyd ca 5m fra vandmålerbrønden. Fg. 2 Et meget markant 50Hz sgnal måles mellem studs og jordspyd brønd (scopel 10) eller marken fscope2). Spændngens størrelse varerer over td. Her blev målt markante 50 Hz spændnger (Fg. 2) på op tl ca lov, som dog varerer en del over td. Vandlednngen lgger relatvt tæt på den nærtlggende 10/0,4kV transformerstaton og formentlgt paralletløbende med det tlhørende 0kV-kabel. Der er kke fremskaffet nøjagtge kort for placerng af vandlednng og elkabler. En hypotese kunne være, at den målte spændng er afledt af en kke galvansk koblng tl 10kV kablet, således der nduceres (?) spændnger det strømmende vand. Svneavleren betegner vandet som opladt. Vandets tlstand er kke nærmere undersøgt. Denne hypotese bør undersøges nærmere dels for test af vandets egenskaber efter denne påvrknng dels ved kortvarg afbrydelse af spændngen på 0kV kablet. Ifølge gårdejeren opstår der uro og ubehag for dyr og mennesker, så snart byvandet tlsluttes gårdens vandfordelngssystem. At hensyn tl dyr og menneskers velbefndende skal det derfor anbefales, at ejendommen fortsat vandforsynes fra egen borng mndst ndtl den nævnte hypotese er af- eller bekræftet. [1] E. Larsen, E. Damsted: Fejstrømme og unormal adfærd svnebesætnng, Seges og DTU, 1. jul

10 Vandet fra et alment vandværk ved en stor gård Nordjylland med svneprodukton er strømførende. Nedenstående artkel er skrevet på grundlag af oplysnnger fra ejeren ved mange telefonske samtaler og ved gennemlæsnng af en 37-sders undersøgelsesrapport fra Danmarks Teknske Unverstet (DTU). Der er tale om en stor gård med mange søer og slagtesvn. Gården blev for $ år sden tlsluttet et alment vandværk på grund af, at vandet fra gårdens egen erhvervsborng medbragte nogle små partkler, som vlle stoppe drkkenplerne svnestalden. I september 2016 fortalte ejeren, at Danmarks Teknske Unverstet (DTU) nu næsten to år havde foretaget undersøgelser på gården. Der havde været opsat overvågnng med vdeooptagelser og forskellge teknske foranstaltnnger, som havde dokumenteret (det som han selv havde konstateret) at grsene forskellge og skftende dele af stalden pludselg udstødte høje skrg og for sammen et hjørne af sten. Ejeren og hans kone havde også følt så stort ubehag bolgen, at de januar måned (2016) havde flyttet deres senge ud en beboelsesvogn. Ejeren fk en aftale med vandværket om forsøgsvs frakoblng og foretog tlkoblng tl egen borng den 23. september Den følgende mandag kunne han meddele, at der havde været ro svnestalden hele weekenden. De normale tlstande svnestalden fortsatte. Dødelgheden hos grsene er faldet størrelsesordenen faktor 8 tl 1. Famlen er flyttet tlbage bolgen og har nu ngen gener. Ved ejerens kontakt tl undersøgerne fra DTU med oplysnnger om resultatet af frakoblng af vandværkets lednng og over tl egen borng efteråret 2016, hvor ejeren udtrykte ønske om, at der blev foretaget målnger for strøm/elspændnger vandet fra vandværkets lednng, var det umddelbare svar fra DTU: Der fndes kke godkendte målemetoder tl målng at eventuelleelspændnger ved vandværksednnger. Ejeren foretog mdlertd målnger med eget fremskaffet udstyr, der vste 50,1 hertz strålen fra vandværkets lednng, mens udstyret vste 0 ved vandet fra egen borng. Ejeren var kke tvvl: Elspændnger svnestaldens nventar kommer va vandet fra vandværkets forsynngslednng. DTU foretog derefter målnger ved vandværkets forsynngslednng den 10. november 2016 og fremsendte resultatet en mal med en vedhæftet UDTALELSE, dateret den 9. januar Det fremhæves her, at udtalelsen er baseret på orenterende målnger, I korte uddrag af udtalelsen kan nævnes: At der tlsyneladende løber elektrske strømme vandet At der er målt markante 50Hz spændnger op tl lov At vandlednngen lgger relatvt tæt på den nærlggende 10/0,4kv transformerstaton At vandlednngen formentlg er parallelløbende med det tlhørende 10kV-kabel

11 Det blver påpeget, at der skal foretages flere undersøgelser. Udtalelsen afsluttes med fremhævet tekst: Af hensyn tl dyr og menneskers velbefndende skal det derfor anbefales, at ejendommen fortsat vandforsynes fra egen borng mndst ndtl den nævnte hypotese er af- eller bekræftet. Kommunen er gået nd sagen på grund af det helt generelle problem for eventuelle andre borgere, der er tlsluttet det pågældende vandværks forsynngslednng. Der har været afholdt møder med deltagelse af andre nteressenter, herunder landbrugsorgansaton, Vandværket og projektlederen fra DTU, med henblk på at komme vdere med opsporng af, hvor og hvordan el er overført tl vandværkets forsynngslednng. Kommunen har presset på for at komme vdere og har flere gange anmodet DTU om at foretage opfølgende målnger og udarbejde et projekt. DTU fremkom med et overslag over udgfter tl DTU s fortsatte deltagelse, der beløber sg tl kr. Kommunen har sammen med andre nteressenter bevlget pengene, hvlket blev meddelt DTU omkrng 1. jun. DTU s målnger blev gentaget, men kke før den 6. og 7. september Her kunne fortsat konstateres perodevs netspændnger på op tl 9 volt fra vandværksvandet. Gården blver fortsat forsynet med vand tl såvel besætnng som husholdnng fra egen borng.