Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering

Transkript

1 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Afrapportering Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning september 2013

2 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering 2

3 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Indholdsfortegnelse 1. AFRAPPORTERING AF REGION HOVEDSTADENS FORSKNING 4 Indledning 4 Kort status over sundhedsforskningen i Region Hovedstaden 4 2. STATUS PÅ INITIATIVER I HANDLINGSPLAN Tema 1: Udvikling af strategiske samarbejder og erhvervssamarbejder 6 Tema 2: Udvikling af processer for implementering 11 Tema 3: Udvikling af forskningsledelse og forskningskompetencer 13 Tema 4: Udvikling af forskningskarriereforløb for alle relevante personalegrupper ØVRIGE INDSATSER OG SAMARBEJDER PÅ FORSKNINGSOMRÅDET 15 LINKS OG BILAG 16 Links til relaterede dokumenter 16 Se publikationer fra Videncenter for Innovation og Forskning i Læs mere om Region Hovedstadens indsats for Innovation og Forskning 16 3

4 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering 1. Afrapportering af Region Hovedstadens forskning Indledning Formålet med Region Hovedstadens sundhedsforskning er at bidrage til løbende at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger1 af høj international kvalitet med udvikling og implementering af nye behandlingsmuligheder og teknologier i klinisk praksis. En stærk sundhedsforskning af høj international kvalitet er ligeledes afgørende for at kunne skabe vækst i biosundhedserhvervet. Endelig er sundhedsforskningen grundlaget for uddannelsen af læger og andet sundhedspersonale og helt afgørende for rekruttering og kompetenceudvikling af sundhedspersonale. Samlet er hovedformålet med Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning 2020 således at udvikle de rammer som skal sikre, at sundhedsvæsenet som helhed er effektivt og båret af høj kvalitet, og at regionens biosundhedsklynge kan måle sig med de bedste i verden. Med Politik for Sundhedsforskning 2020 har regionen langt an til en langsigtet og målrettet strategi, der blandt andet er tænkt sammen med Hospitals- og Psykiatriplan 2020, Region Hovedstadens interne uddannelsespolitik og kvalitetsfondsbyggerierne, som også rækker hen mod Derudover skal indsatsen på forskningsområdet ses i sammenhæng med andre regionale og nationale strategier og aktiviteter vedrørende fx kræftindsatsen og indsatsen vedrørende kronisk syge. Politikken udmøntes gennem toårige handlingsplaner vedtaget af regionsrådet. Handlingsplan blev som den første handlingsplan vedtaget af regionsrådet d. 20. november 2012 med en række konkrete initiativer, der hver for sig og tilsammen støtter op omkring realiseringen af visionen for sundhedsforskning i Region Hovedstaden. I handlingsplanen er prioriteret seks initiativer, som er igangsat i 2013, og som løber ind i Derudover er flere initiativer i gang, under opstart eller under planlægning til igangsættelse i I denne status afrapporteres på alle større igangværende initiativer. Med henblik på at kunne følge udviklingen af forskningen i Region Hovedstaden samt effekten af arbejdet med implementering af regionens forskningspolitik fremlægges samtidig den femte årlige forskningsevaluering baseret på 2012-data. Forskningsevaluering 2013 viser samtidig udviklingen på sundhedsforskningen i forhold til perioden Kort status over sundhedsforskningen i Region Hovedstaden Forskningsevaluering 2013 er den femte forskningsevaluering og baserer sig på data for sundhedsforskningen 2012, ligesom evalueringen anskueliggør udviklingen for perioden , siden den første forskningsevaluering blev gennemført. Den regionale forskningsevaluering er baseret på data om videnskabelige publikationer (JIF), produktion af akademiske grader, indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger, udstedte patenter samt indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet. Evalueringen giver en aktuel samlet status på forskningen og et overordnet billede af udviklingen på de enkelte hospitaler og afdelinger i regionens sundhedsvæsen. Med Forskningsevaluering 2012 begyndte man at se klare tendenser i udviklingen af regionens sundhedsforskning. Overordnet viste evalueringen sidste år, at regionens forskning var i fortsat fremgang. Forskningsevaluering 2013 dokumenterer en fortsat meget stærk forskningsindsats i positiv udvikling trods de mange organisatoriske ændringer og økonomiske udfordringer, som det regionale sundhedsvæsen har gennemgået. 4

5 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Forskningsevaluering 2013 viser, at der i 2012 publiceret omkring videnskabelige artikler m.m., hvilket er en stigning fra omkring i Regionen havde i afdelinger (mod 37 i 2011) med over 200 point, som betragtes at være et højt forskningsniveau. Samtidigt var der i afdelinger (mod 13 i 2011) på rigtigt højt niveau med point over 400. Der er hele tre afdelinger, hvoraf de to afdelinger er på Rigshospitalet, med mere end point i 2012, så tallene viser klart, at niveauet holdes. Samlet viser evalueringen af data fra som tidligere år, at der er meget stærke forskningsmiljøer på de fleste af regionens hospitaler, hvor Rigshospitalet stadig er regionens forskningsmæssige flagskib. Halvdelen af afdelingerne med over 400 point ligger på Rigshospitalet, og hospitalet har også medforfattere på godt halvdelen af alle videnskabelige publikationer fra regionen. Opgørelsen over ressourceforbruget til regionens forskningsindsats (se side 22-23) viser, at der i 2012 blev brugt i alt 1,82 mia. kr. hvoraf knap halvdelen er betalt af eksterne parter (såsom fonde og erhvervsvirksomheder), og resten er internt betalt. Der er således registreret en stigning på knapt 5 % fra 2011, hvor der blev brugt godt 1,73 mia. kr. Det skal bemærkes, at en del af de internt forbrugte ressourcer til forskning både for 2012 og tidligere opgøres på grundlag af forskernes samlede arbejdstid, der ofte udgør mere end 37 timer per uge idet flere dedikerede forskere lægger en del af forskningen i fritiden. Der er i alt aktive forskere (mod i 2011) og 780 teknisk og administrativt hjælpepersonale (mod 760 i 2011). Blandt de i alt 3661 aktive forskere i Region Hovedstaden var der pr. 31. december udenlandske aktive forskere (mod 88 året før) ansat på hospitalerne, mens der er 17 udenlandske personer med teknisk og administrativ baggrund ansat til forskningsstøtte (mod 11 året før). Der ses en stigning i antallet af professorer, postdocer og øvrige forskere med kandidatuddannelse og et mindre fald i det totale antal af ph.d.-studerende. Der blev i 2012 støttet i alt 160 nye ph.d.-studerende via Region Hovedstadens pulje til delvis dækning af ph.d.-studieafgiften. Forskningsevaluering 2013 viser igen en generelt stigende opmærksomhed på registrering af forskningen og de anvendte forskningsressourcer på hospitalerne og afdelingerne. Samtidig har både den regionale og lokale administration fortsat fokus på udvikling af datakvalitet og registreringsproces således, at implementeringen af Pure (regionens forskningsregistreringssystem) yderligere kan understøtte den fremtidige indsamling af data til brug i både forskningsevalueringen såvel som den regionale ledelsesinformation og synliggørelse af regionens forskning. 2. Status på initiativer i Handlingsplan Dette afsnit redegør kort for målet for Politik for Sundhedsforskning 2020 og dermed for de initiativer, som er igangsat, bl.a. som led i implementering af Handlingsplan Afsættet for den samlede indsats er at sikre, at sundhedsforskningen i Region Hovedstaden i 2020 overordnet er: - Anerkendt nationalt og internationalt for høj forskningskvalitet i såvel de mange stærke som spirende miljøer. - Attraktiv for danske og udenlandske forskere og forskermiljøer og for danske og udenlandske virksomheder i forbindelse med udvikling og kommercialisering af nye behandlinger, teknologier og organisationsformer. - Synlig overfor både samfundet, borgere, patienter, universiteter, erhvervslivet og udenlandske forskere og samarbejdsparter. 5

6 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering - Integreret i patientbehandlingen, hvor ny forskning i samarbejde med universiteterne, kommunerne, praksissektoren, erhvervslivet og andre relevante parter bidrager til at udvikle sundhedsydelserne lokalt og på tværs af aktørerne i sundhedsvæsenet. - Sammenhængende på tværs af afdelinger, specialer og fagområder, og som understøtter det sammenhængende patientforløb. I 2013 har der været et stærkt fokus på både at styrke den strategiske ledelse af forskning og indsats for at fremme mere af den gode forskning, særligt via større samarbejder med eksterne parter offentlige som private. Der er i indsatsen lagt vægt på at sikre den fortsatte tætte dialog med ledere og forskere på hospitaler, virksomheder og stabe om udvikling og implementering af initiativerne, så indsatsen for udvikling af sundhedsforskning forankres så bredt som muligt i organisationen og på sådan en måde, at indsatsen sikres koordination med andre regionale initiativer på sundhedsområdet. Der vil fortsat sideløbende med indsatsen på tema- og initiativniveau i været fokus på at koordinere indsatsen med nationale indsatser fx gennem samarbejdet i Danske Regioner, indsatsen i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning og i Vækstteamet for Sundhed og Velfærdsløsninger: I det følgende gøres status på de igangværende initiativer i 2013, hvor flere af de prioriterede satsninger i Handlingsplan forventes at køre videre i Tema 1: Udvikling af strategiske samarbejder og erhvervssamarbejder Målet for tema 1 i er: Der gennemføres en række initiativer, der skal fremme strategiske alliancer og samarbejder med førende internationale regioner, universitetshospitaler og virksomheder. Der sættes i den forbindelse fokus på: 1) den internationale synliggørelse af regionens styrkepositioner inden for forskning, 2) indsatsen for tiltrækning af internationale forskningsmidler og 3) rekruttering af højtkvalificerede udenlandske forskere. Herudover gennemføres initiativer, der kan fremme flere erhvervssamarbejder. Dette sker bl.a. via udvikling af regionens støtteindsats med etablering af en indgang til forskning og innovation, udvikling af koncepter for tiltrækning af erhvervssamarbejder samt fremme af kliniske forsøg i samarbejde med industrien. Der er i alt afsat 12 mio. kr. til initiativer under Tema 1, som er finansieret gennem budgetoverførsler af mindreforbrug fra forskningspuljen i 2012 og nye initiativer politisk prioriteret i Budget Derudover er der i budget afsat et årligt beløb på 6 mio. kr. til styrkelse af det tværsektorielle forskningssamarbejde. Samarbejdet med Københavns Universitet (KU) For at styrke det strategiske samarbejde mellem Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet (KU Sund) og Region Hovedstaden er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der skal udarbejde konkrete anbefalinger til den videre udvikling af samarbejdet mellem KU Sund og Region Hovedstaden. Rammerne for samarbejdet er styrket gennem etablering af et fælles Institut for Klinisk Medicin (IKM), der med afsæt i den fælles professorplan har udpeget i alt 14 koordinerende professorer - et på hvert hospital samt et for hvert center på Rigshospitalet. Funktionsbeskrivelsen for de nye koordinerende professorer blev godkendt af bestyrelsen for Københavns Universitetshospital i marts

7 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Derudover er der i 2013 opslået og besat 20 nye forskningslektorater i Region Hovedstaden, der er finansieret af Undervisningskvalitetspuljen. Målet er i de kommende år at øge antallet af forskningslektorater, så der etableres en fast bestand på i alt ca. 50. Endelig er der i 2013 igangsat udarbejdelse af en plan for besættelse af de kommende lærestolsprofessorer i tilknytning til den kliniske professorplan 2014 Samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Som led i udvikling af samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet er der etableret et formelt samarbejde med Glostrup Hospital om forskning og innovation. Region Hovedstaden via de prioriterede midler til fremme af strategiske satsninger allokeret i alt kr. til medfinansiering og fremme af konkrete forskningsprojekter mellem Glostrup hospital og Danmarks Tekniske Universitet. Midlerne er aktuelt ved at blive udmøntet i form af 8 individuelle bevillinger a kr., som skal understøtte etablering af konkrete forskningsprojekter mellem de to parter. Det er ambitionen, at de 8 forsknings-projekter efterfølgende skal resultere i mindst tre ph.d.-forløb, der således skal tage afsæt i det forudgående arbejde mellem de to parter. En evaluering af samarbejdet vil blive foretaget primo/medio Én indgang samarbejdet med den private industri vedrørende kliniske forsøg Region Hovedstaden etablerede efter en forsøgsperiode som den første region i 2012 en permanent Én indgang til kliniske forsøg for industrien, som er forankret i Videncenter for Innovation og Forskning. I 2013 er Én indgang til kliniske forsøg videreudviklet, så virksomheder gennem Én indgang kan etablere kontakt til klinikere på regionens hospitaler, som er interesserede i at deltage i kliniske udviklingsprojekter i samarbejde med industrien. Herudover faciliterer Én indgang til kliniske forsøg indgåelse af strategiske samarbejdsaftaler mellem Region Hovedstaden og industri. I 2012 indgik Region Hovedstaden og KU den første strategiske samarbejdsaftale med lægemiddelfirmaet GlaxoSmithKline. I 2013 er der indledt flere dialoger med forskellige lægemiddelvirksomheder om indgåelse af strategiske samarbejder. Én indgang til kliniske forsøg i Region Hovedstaden samarbejder tæt med de øvrige regioner, som i løbet af 2013 i de fleste tilfælde også har ansat regionale Én indgang -koordinatorer. Sammen med Region Hovedstadens Én indgang er der således etableret et nationalt netværk, som tilbyder at hjælpe industrien omkring kliniske forsøg på tværs af regionerne. For industrianliggender er Region Hovedstaden tovholder på i det nationale netværk af Én indgang koordinatorer. De juridiske procedurer omkring indgåelse af samarbejdsaftaler i forbindelse med kliniske forsøg er ligeledes gjort lettere, og regionerne samarbejder på tværs for at lette den juridiske behandling for industrien. Handlingsplan for internationalisering Med afsæt i Politik for Sundhedsforskning, regionens nye politik for internationalisering samt Budget 2013 er igangsat en række konkrete internationaliseringsaktiviteter, som tilsammen skal fremme regionens internationale aktiviteter på forskningsområdet: o Videncenter for Innovation og Forskning har identificeret en række stærke forskningsgrupper, der har fået og vil få tilbudt særligt skræddersyede forløb, der skal resultere i ansøgninger til det kommende rammeprogram fra EU Kommissionen, Horizon 2020., som starter op primo

8 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering o o o o o Derudover har Videncenter for Innovation og Forskning bistået flere forskere med ansøgere til det netop afsluttede rammeprogram, hvor det bl.a. er lykkes at vinde det første koordinatorprojekt på 6,0 mio. Euro til Rigshospitalet. Som led i implementeringen af aftalen med Commonwealth of Massachusetts offentliggjorde Videncenter for Innovation og Forskning i starten af 2013 en pulje på 1 mio. kr. til fremme af forskningsophold i Massachusetts, som kan søges af regionens forskere. Formålet med forskningsopholdene er 1) at fremme nye samarbejder mellem stærke internationale forskningsmiljøer, 2) udvikle allerede eksisterende forskningssamarbejder mellem regionen og institutionerne i Massachusetts samt 3) indhente nye metoder og ny viden til regionen til gavn for sundhedsvæsenet og udvikling af behandlinger. Indtil videre har seks forskere 1 modtaget en bevilling til forskningsophold i Massachusetts, og der er bevilliget omkring kr. fra puljen. VIF er derudover sammen med Rigshospitalet i færd med at planlægge en markant satsning rettet mod videreudvikling af et eksisterende forskningssamarbejde indenfor endokrinologi (diabetes) mellem Rigshospitalet og Harvard University. Målet med satsningen er at skabe grundlag for et strategisk forskningssamarbejde med aktører i Massachusetts, som bl.a. kan hente finansiering fra f.eks. EU s rammeprogram, Horizon 2020, eller den amerikanske pendant, NIH. Startskuddet på satsningen planlægges som et arrangement over to dage i Boston, som forventes afholdt i begyndelsen af Den første dag er et high level meeting med deltagelse af de involverede institutioner på højeste niveau, bl.a. Københavns Universitet, Statens Seruminstitut, Harvard Universitet, Massachusetts General Hospital mv. Med afsæt i midler fra Budget 2013 har Videncenter for Innovation og Forskning etableret en incitamentspulje på i alt 2 mio. kr. til udvikling og fremme af markante internationale forskningsprojekter. Formålet med puljen er at udvikle flere markante forskningssamarbejder med mellem førende internationale forskningsmiljøer i USA og Europa, som kan føre til ansøgninger og flere bevillinger fra bl.a. EU og NIH, hvor hovedansøgeren er fra Region Hovedstaden. Indtil videre har fire forskere modtaget bevillinger til udarbejdelse af EU og NIH-ansøgninger sammen med relevante internationale partnere, og flere ansøgninger forventes med opstart af Horizon Puljen er på 2 mio. kr., og der er indtil videre bevilliget cirka kr. Videncenter for Innovation og Forskning har sammen med repræsentanter fra hospitaler etableret en arbejdsgruppe, som har i 2013 identificeret fire løsningsmodeller for sikker og effektiv administration af internationale forsknings- og innovationsmidler fra EU eller NIH. Modellerne vil blive forelagt KD, som skal tage stilling til anbefalingerne, herunder til mulighederne for sikring af nødvendige ressourcer og kompetencer til at varetage opgaven på tilstrækkeligt højt niveau. Rekruttering af højtkvalificerede udenlandske forskere: International House International House åbnede 4. juni 2013 og skal gøre det nemmere og mere attraktivt for internationale medarbejdere og studerende at flytte til København. Bag huset står blandt andre Københavns Kommune, Københavns Universitet, Rigshospitalet og en række offentlige myndigheder og private virksomheder. Målet er at gøre det lettere at rekruttere internationale eksperter, forskere og klinikere til regionens hospitaler. Et øget antal internationale eksperter nu og fremover vil kunne skubbe på den regionale vækst og forskningsudviklingsdagsorden. Region Hovedstadens HR-U samarbejder tæt med Københavns Universitet, som Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med, omkring en række ydelser vedrørende internationale forskere blandt andet knyttet til International House Copenhagen. 1 1 person har været af sted, 3 er pt. på udveksling, og 2 tager af sted i henholdsvis oktober & december 8

9 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Ydelserne er blandt andre: o o Via Københavns Universitets, International Staff Mobility, kan udenlandske forskere samt forskningsadministratorer få råd og vejledning. International Staff Mobility (ISM) rådgiver om stort set alle forhold og muligheder, man som udenlandsk borger og medarbejder i Danmark bør kende. Blandt andet skatterådgivning, pensionsrådgivning, danskkurser, hjælp til at finde bolig og skoler mv. ISM har adresse i International House i Gyldenløvesgade. Det er ligeledes muligt for regionens hospitaler at få særlig VIP-service i forbindelse med rekruttering af internationale forskere (max 15 pr. år). Dette indebærer blandt andet et indledende møde mellem den afdeling/leder, der står for rekruttering og ISM, diverse korrespondancer og møder mellem kandidaten og ISM, vejledning og hjælp til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, boligtilbud, besøg på tre udvalgte skoler mv. HR & Uddannelse bistår derudover hospitalernes behov for administrativ bistand og rådgivning til forskningsadministratorer og hjælp til selvhjælp til de internationale forskere. Den administrative bistand består af: Én indgang, hvor der kan hentes rådgivning og information om blandt andet ansættelsesforhold i Region Hovedstaden, bolig, skatteforhold, danskkurser mv. Med denne indgang kan forskningsadministratorer samt internationale forskere få og hente relevante dokumenter og informationer. Der udsendes derudover en nyhedsmail med informationer om blandt andet faglige og sociale events, juranyt mv. Profilering af regionens forskning, særlig international indsats m.m. Som led i implementering af Politik for Sundhedsforskning og Region Hovedstadens kommunikationsstrategi er der igangsat implementering af Handlingsplan for Forskningskommunikation, som lægger op til en styrket kommunikationsindsats baseret på et styrket samarbejde og koordination på tværs mellem hospitalerne og det regionale niveau. Samtidig er der med afsæt i regionrådets beslutning om Global Excellence i november 2012 udarbejdet en handlingsplan for styrket synliggørelse og branding med afsæt i regionens 22 Global Excellence miljøer. Det har i 2013 bl.a. ført til, at 29 excellente forskere er blevet medietrænet, regionens kommunikationsafdelinger har fået udleveret et workshopkoncept, så de kan undervise de lokale forskere i forskningskommunikation. Herudover er der blevet udviklet en online værktøjskasse om forskningsformidling og Netværk for Forskningskommunikation har holdt fire møder året igennem. På den internationale bane er regionens nye engelske hjemmeside gået i luften og udbygges løbende med forskerprofiler, og der er etableret mulighed for rådgivning og støtte via Videncenter for Innovation og Forskning til miljøer, som ønsker at satse på styrket synliggørelse, f.eks. via tiltrækning af kongresser og møder. I 2014 vil der være fokus på at få udpeget forskningstalspersoner, indgå aftaler med mediepartnere, få flere forskningshistorier ud internt som eksternt, bl.a. vha. co-branding. Handlingsplanen er udviklet i dialog med kommunikationsafdelingerne på hospitalerne og vil skulle implementeres i tæt samarbejde og med aktiv støtte fra både de lokale og regionale kommunikationsafdelinger. Indsatsen skal derudover ses i tæt sammenhæng med igangværende og nye initiativer som forskningsregistreringssystemet PURE samt øvrige aktiviteter, som fx forskningsdage, matchmaking-møder, konferencer, informationspjecer m.m. 9

10 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Udvikling af fælles Øresundspris med Region Skåne I 2013 har Region Hovedstaden i samarbejde med Region Skåne udviklet sundhedsprisen Oresund Award. Oresund Award er indstiftet for at anerkende og fremme førende forsknings- og behandlingsmiljøer indenfor sundhed, som har formået at udvikle og etablere et tæt og ligeværdigt samarbejde på tværs af Øresund indenfor udvikling af og tilbud om banebrydende behandlinger og sundhedsydelser. Prisen kan tildeles 2 eller flere samarbejdende miljøer, som formår at tilføre værdi og synergi til gavn for borgerne i både Region Hovedstaden og Region Skåne. Det vindende samarbejde vil modtage Oresund Award samt en bevilling på 1,6 mio. kr., som skal benyttes til videre udvikling og internationalisering af de vindende miljøers samarbejde. Ansøgningsfristen til dette års Oresund Award var d. 9. september, og der indkom i alt 9 kompetente ansøgninger. Ansøgningerne vurderes den 25. september af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Region Skåne og Region Hovedstaden samt danske, svenske og internationale eksperter indenfor sundhed. Det vindende samarbejde vil blive offentliggjort d. 2. december ved et officielt arrangement i Malmø. Oresund Award vil fremover blive uddelt en gang om året. Forskningsregistreringssystemet PURE Med henblik på styrket ledelsesinformation om forskningsindsatsen samt for at understøtte den aktive profilering af forskningsmiljøerne er der en videreudviklingsproces i gang under ledelse af Videncenter for Innovation og Forskning med deltagelse af 2 eksterne konsulenter. Der sikres inddragelse af de lokale Pure-superbrugere, forskningsmiljøerne og kommunikationsmedarbejdere på hospitalerne og centralt. I efteråret 2013 er der arbejdet med hjemmesideudvikling og udvikling af skabeloner for regionens, hospitalernes, afdelingernes og forskernes profiler herunder også standard for CV for den enkelte forsker. Der sikres sammenhæng og kobling til Region Hovedstadens øvrige hjemmesider og til Københavns Universitet. Det efterfølgende lokale implementeringsarbejde med profilbeskrivelserne på hospitalerne og for forskerne forventes at finde sted i Indsatsen med koblingen mellem PURE, økonomisystemet REFLEKS og ledelsesinformationssystemet FLIS er igangsat med projektforløb initieret efterår 2013 med fortsættelse i Styrkelse af infrastrukturen for klinisk kræftforskning. Der er igangsat en proces med relevante hospitaler for fremme af klinisk kræftforskning og kliniske forsøg, herunder i samspil med erhvervslivet, som ses i sammenhæng med anbefalingerne i den regionale kræftplan og relevante initiativer i politik for sundhedsforskning Med støtte fra Videncenter for Innovation og Forskning og øvrige stabe er påbegyndt to udviklingsprojekter, der overordnet skal bidrage til styrke udviklingsmuligheder for nye behandlinger med afsæt i den kliniske kræftforskning, herunder fremme udvikling og anvendelse af sundhedsdata og biobanker, som bl.a. kan danne grundlag for styrket samarbejde med erhvervslivet om f.eks. udvikling af personalized medicine. 10

11 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering De to udviklingsprojekter skal medvirke til at konsolidere kræftforskningen i regionen yderligere, så regionens fortsat kan beholde sin styrkeposition på området: 1. Udvikling af en fælles struktur for de kliniske kræftforskningsenheder, så de fremstår én samlet struktur. 2. Udvikling af en fælles og sammenhængende struktur for regionens biobanker. Til hvert af de to delprojekter er der ved at blive etableret en projektgruppe med deltagelse af de relevante hospitaler, stabe og virksomheder baseret på et udkast til kommissorium. Det endelige kommissorium for hver af de to arbejdsgrupper udarbejdes af den enkelte arbejdsgruppe med efterfølgende godkendelse af koncerndirektionen (projektejere). De prioriterede midler, som er afsat til området, kan anvendes til udviklingsaktiviteter, herunder analyser og konsulentbistand, nye investeringer og de første års etableringsomkostninger. Projekterne forventes at række ind i Etablering af en tværfaglig forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (BFH) Ifølge Sundhedsaftalen mellem regionen og de 29 kommuner skal der i perioden udvikles og implementeres en tværsektoriel ramme for organisering og finansiering af forsknings- og evalueringssamarbejdet inden for sundhedsområdet. Til at understøtte dette er der i Region Hovedstandens budget afsat et årligt beløb på 6 mio. kr. til etablering og drift af en forsknings- og implementeringsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, samt til en pulje til regional medfinansiering af forskningsprojekter. Initiativet skal understøtte og fremme: o o o Identifikation, formidling og implementering af eksisterende forskningsbaseret viden Generering af ny relevant viden, der kan implementeres på tværs af sektorer Styrkede rammevilkår for tværsektoriel forskning Den Tværsektorielle Forskningsenhed (TFE) etableres i løbet af 2013 som en del af Afdelingen for Sammenhængende Patientforløb hvor enheden bl.a. beskriver proces for udmøntning af de 4. mio. kr. til forskningsprojekter. I efteråret 2013 foregår en prioritering og igangsættelse af et antal tværsektorielle forskningsprojekter. I efteråret 2015 skal der være udarbejdet en samlet evaluering af initiativet. Tema 2: Udvikling af processer for implementering Målet for tema 2 i er: Der igangsættes en række initiativer, der kan fremme implementeringsprocesser under hensyntagen til de forskellige typer af forskning og forskningsresultater - og under hensyntagen til de forskellige sektorers organisering. Regionsrådet prioriterede i forbindelse med beslutning om Handlingsplan i alt 0,5 mio. kr. til arbejdet under Tema 2, som er finansieret gennem budgetoverførsler fra 2012 af mindreforbrug fra forskningspuljen. 11

12 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Udvikling af implementeringsmodeller m.m. I følge Politik for Sundhedsforskning skal Region Hovedstaden sikre, at forskningsresultaternes vej til implementering afdækkes, benchmarkes, og at best practice nationalt og internationalt identificeres det gælder blandt andet i forhold til grundforskning, klinisk forskning, forebyggelsesforskning og sundhedstjenesteforskning. På denne baggrund har Videncenter for Innovation og Forskning sammen med relevante stabe og hospitaler igangsat et projekt, som skal bidrage til identifikation og valg af metoder og værktøjer, som kan understøtte hurtigere og mere effektiv implementering. Region Hovedstaden skal derudover sikre rammer for organisering af implementeringssamarbejdet mellem hospitaler, forsknings- og videninstitutioner, relevante uddannelsesinstitutioner, praksissektoren og kommunerne i regionen, der understøtter det sammenhængende patientforløb. Som led i udviklingsprojektet, som forventes afsluttet primo 2014, er det et mål at udvikle best practice processer og modeller for implementeringsprocesser under hensyntagen dels til de forskellige typer af forskning og forskningsresultater, dels de forskellige sektorers organisering. Samtidig skal patienternes rolle i processen overvejes. Disse initiativer bringes ind i overvejelserne om konkrete samarbejder med professionsbacheloruddannelsesinstitutionerne ved den ovennævnte workshop og ved den videre udvikling af samarbejdet med disse. o o o o o Den 7. juni blev det første Forskningsforum afholdt med fokus på Implementering af forskningsresultater, hvor de ca. 100 deltagere kom med input og erfaringer med udfordringer, barrierer og muligheder i forbindelse med implementering af forskningsresultater. Efterfølgende er igangsat en best practice kortlægning med 4 udvalgte cases i Region Hovedstaden, hvor ca. 20 fagfolk og eksperter interviewes, og hvor resultater og metoder kortlægges til at supplere og kvalificere input og resultater fra drøftelser på Forskningsforum. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en rapport primo december med resultater samt anbefalinger for, hvad der understøtter hurtigere og succesfuld implementering af forskningsresultater. Primo 2014 gennemføres en høringsproces og i februar 2014 reviderer projektgruppen på baggrund af de modtagne høringssvar forslag til udviklingsaktiviteter, herunder evt. en skabelon og best practice anbefalinger for implementeringsprocesser. Der afholdes i april et Forskningsforum II med fokus på prioritering og konkretisering af anbefalingerne. I 2014 vil der ligeledes i samarbejde med eksterne parter på relevante områder blive arbejdet videre i forhold til eventuelle særlige tværgående værktøjer og skabeloner, der kan fremme implementeringsprocesser under hensyntagen til de forskellige typer af forskning og forskningsresultater - og også under hensyntagen til de forskellige sektorers organisering. Patienternes rolle i processen inddrages i det videre arbejde med konkretisering af anbefalingerne fra det ovennævnte projekt I 2014 vil der derudover blive videreudviklet procedure for vurdering af udviklings- og implementeringspotentiale på ideer og ny viden vedrørende sundheds- og velfærdsteknologi. Dette skal ses i sammenhæng med implementering af den kommende innovationspolitik og udvikling af forsknings- og innovationsstøtteindsatsen i Videncenter for Innovation og Forskning. 12

13 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Tema 3: Udvikling af forskningsledelse og forskningskompetencer Målet for tema 3 i er: Der igangsættes konkrete initiativer/uddannelsestilbud i samspil med regionens uddannelsesvirksomhed (HR-U), professionshøjskolerne og universiteterne, der skal styrke henholdsvis forskningsforståelse og forskertræning samt den egentlige forskningsledelse, bl.a. rettet mod unge forskere, forskningsansvarlige og afdelings-/centerledelser. Regionsrådet prioriterede med beslutning om Handlingsplan i alt 1 mio. kr. til arbejdet under Tema 3 finansieret gennem budgetoverførsler fra 2012 af mindreforbrug fra forskningspuljen. HRU-samarbejde om forskningslederkurser I henhold til Politik for Sundhedsforskning skal der satses på styrket forskningsledelse på alle niveauer, som skal understøtte mere og bedre forskning i regionen. Der er igangsat i foråret 2013 igangsat et udviklingsprojekt med HR-U, som har til hensigt at: o o o Skabe overblik over eksisterende forskerlederuddannelser og kurser Sikre at eksisterende kurser indeholder de emner, som er centrale for at drive god forskningsledelse i Region Hovedstaden, fx i GCP, videnskabsetiske krav, fundraising mv. Udvikle og udbyde nye forskerlederkurser på områder, som mangler, fx i forhold til unge forskere, forskningsansvarlige samt kurser i ledelse af forskere rettet mod ledere på højt niveau. I foråret 2013 er der foretaget en behovsafdækning via projektgrupper, workshops og interviews med nøglepersoner samt drøftelser i en række ledelses- og forskningsfora. En række udfordringer er blevet skitseret indenfor de forskellige niveauer af forskningsledelse. På den baggrund har koncerndirektionen vedtaget en kompetencepakke, der indeholder tre delelementer: o o o o o Tilbud til forskningsledere om et grundlæggende ledelsesudviklingsforløb på 6-8 dage. På forløbet skal arbejdes med generiske ledelsesproblematikker såvel som fundraising, personalejura og god forskningsadministration. Forløbet skal i udbud sammen med regionens lederudviklingsprogram. Der er planlagt 2 hold i 2014 Pilotforløb om strategisk forskningsledelse med start i november 2013, hvor 3 hospitaler inviteres til at deltage med hver otte administrative ledere, forskningsledere og professorer. Forløbet arbejder med at styrke den øverste strategiske forskningsledelse på hospitalet/i regionen og understøtte samspil mellem forskningen og det kliniske arbejde. Netværksdrevet kompetenceudvikling for erfarne forskningsledere, hvor professorer tilbydes deltagelse i en række netværksmøder med henblik på at diskutere strategiske og generiske ledelsesudfordringer. Gæster kan inviteres med, f.eks. fra Københavns Universitet eller andre samarbejdspartnere. 1 netværksmøde er planlagt til november Der vil i 2014 fortsat ske udvikling af forskningsledelsesstrukturer og forskningsstrategier i tæt samspil med de enkelte hospitaler, hvor erfaringerne fra pilotprojektet for Strategisk Ledelse af Forskning inddrages. Derudover vil regionen i 2014 igangsætte initiativer, der undersøger mulighederne for videreudvikling af uddannelser, hvor der indgår et større fokus på forskningsforståelse og forskertræning dette vil ske i et tæt samspil med såvel uddannelsesinstitutionerne, som med regionens HR-U-virksomhed og den interne uddannelsesstrategi. 13

14 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Tema 4: Udvikling af forskningskarriereforløb for alle relevante personalegrupper Målet for tema 4 i er: Der igangsættes og udvikles en række tiltag, der skal fremme forskerkarriereforløb for alle typer af akademikere og andre relevante faggrupper i sundhedsvæsenet. Herunder sættes fokus på udvikling af samspillet med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet omkring forskeruddannelse og fødekæden for nye forskere. Der blev med beslutning om Handlingsplan i alt afsat 1 mio. kr. til arbejdet under Tema 4 finansieret gennem budgetoverførsler fra 2012 af mindreforbrug fra forskningspuljen. Samarbejde med professionsbacheloruddannelsesinstitutioner I Politik for Sundhedsforskning er der fokus på forskningsindsatsen og fremme af forskningsforståelsen på professionsbachelorområdet. Videncenter for Innovation og Forskning har i samspil med relevante institutioner målrettet faggrupperne, fx Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF de to professionshøjskoler, hospitaler og universiteterne, igangsat udvikling af initiativer målrettet disse faggrupper. Som første skridt blev der i 2012 afholdt en workshop med repræsentanter fra Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Dansk Sygeplejeråd og Region Hovedstaden og herunder fra hospitalerne og UCSF. Formålet med workshoppen var at identificere emner og konkrete oplæg til tværgående udviklingsprojekter med specielt fokus på forskningsforståelse, implementering af forskning og patientinvolvering i sygeplejerskeuddannelser og -videreuddannelser. Den 14. januar 2013 blev afholdt en opfølgende workshop, og der er med afsæt i de to workshop i2013 igangsat følgende aktiviteter: o UCSF har med støtte fra Videncenter for Innovation og Forskning udviklet og påbegyndt et undervisnings- og forskningsprogram målrettet klinisk praksis, hvor både repræsentanter fra hospitalerne og professionshøjskolerne er inviteret til at deltage. I efteråret 2013 er der deltagelse fra 23 oversygeplejersker, 25 afdelingssygeplejersker, 28 sygeplejespecialister og 33 praksissygeplejersker bredt fordelt fra regionens hospitaler. o HR-U har igangsat en undersøgelse af, hvordan professionshøjskolerne får bedre adgang til hospitalernes kliniske retningslinjer og vejledninger med henblik på bedre tilrettelæggelse af samarbejdsprojekter og uddannelser. o Organiseringen af samarbejdet mellem Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF), de to professionshøjskoler, hospitalerne og universiteterne) videreudvikles i Dette sker med afsæt af den nye organisatoriske forankring af UCSF, som er besluttet i 2013 med deltagelse fra alle hospitaler i styregruppen. o Der foretages i 2013 og 2014 en undersøgelse af hospitalernes behov for forskertræning for de professionsbacheloruddannede. Derudover har Region Hovedstaden og KU Sund et samarbejde om udbud af KU Sunds cand.scient.san.- uddannelse, der er en tværfaglig uddannelse med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling og rehabilitering. Uddannelsen, som Region Hovedstaden medfinansierer via Videncenter for Innovation og Forskning, er rettet mod professionsbachelorgruppen (sygeplejersker, fysioterapeuter mv.). Aftalen er udløbet, og der er besluttet en midlertidig aftale om medfinansiering til og med 2014, samtidig med, at Region Hovedstaden er gået i dialog med KU SUND om det videre samarbejde for at sikre denne uddannelse. 14

15 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering 3. Øvrige indsatser og samarbejder på forskningsområdet Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Som i tidligere år har der også i 2013 været opslag til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning, hvor der blev udbudt 25 mio. kr. Regionen modtog i alt 146 ansøgninger med et ansøgt beløb på 186 mio. kr. Opslaget var som i 2012 delt i to: 1) 20 mio. kr. i frie midler til medfinansiering af forskningsprojekter af høj kvalitet, og 2) 5 mio. kr. til særlige strategiske satsninger inden for 3 temaer, som blev identificeret i dialog med Vicedirektørkredsen for Forskning og Innovation og i det forskningsfaglige Advisory Board: Implementeringsforskning, palliationsforskning og rehabiliteringsforskning. På indstilling fra det faglige bedømmelsesudvalg udpeget af forskningsrådene på regionens hospitaler, psykiatrien og praksissektoren, tildelte koncerndirektionen den 26. juni 2013 støtte til i alt 20 forskningsprojekter. Uddelingen offentliggøres den 24. september 2013 med bevillingsbreve til modtagerne, omtale på regionens hjemmeside og intranet samt ved udgivelse af pjece til uddeling på bl.a. hospitaler, virksomheder og til andre samarbejdspartnere. Region Hovedstadens Forskningsfond til medfinansiering af ph.d.-studieafgift Videncenter for Innovation og Forsknings støtter løbende ph.d.-studerende ved prioritering af midler fra forskningspuljen under VIF. Støtten sker i form af et bidrag på kr. pr. år i maksimalt tre år til medfinansiering af deres studieafgifter, dette er en ny ordning indført fra Ved udgangen af 2012 var der godt 160 ph.d.-studerende i gang på regionens hospitaler med tilknytning til denne ordning, og i 2013 forventer Videncentret at støtte et tilsvarende antal nye ph.d.-studerende. Yderligere initiativer i 2014 Derudover planlægges der i 2014 igangsat yderligere mere separate initiativer fra Handlingsplan , herunder initiativerne vedrørende: o o Etablering af flere erhvervsforskere, erhvervs-post doc. er og erhvervs-ph.d. ere 1 hvor de nærmere muligheder og eventuelle fordele for regionen vedrørende oprettelse af delestillinger under disse ordninger undersøges nærmere i samarbejde med både offentlige og private interessenter. Derudover vil Region Hovedstaden i samarbejde med regionens hospitaler, virksomheder og relevante uddannelsesinstitutioner nærmere undersøge og udnytte mulighederne for deltagelse i forskningsprojekter for studerende i forbindelse med bachelor- og kandidatprojekter. Nationale initiativer Udover de konkrete projekter og initiativer beskrevet i tidligere, indgår repræsentanter for Region Hovedstaden i øvrige nationale initiativer såsom i arbejdet med at udmønte og konkretisere anbefalinger og forslag fra det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, i Ledelsesforum for medicinsk Sundhedsforskning og i Danske Regioner herunder danner målsætningerne og visionerne fra Politik for Sundhedsforskning 2020 baggrund for regionens input til arbejdet med handlingsplan for offentligt/privat samarbejde om klinisk forskning i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Betegnelserne erhvervsforskere dækker generelle forskerstillinger, der er etableret i et samarbejde med erhvervsvirksomheder, hvor erhvervs-post doc. er og erhvervs-ph.d. ere tilsvarende dækker de to nævnte kategorier post doc. og ph.d. 15

16 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Links og bilag Links til relaterede dokumenter o Politik for Sundhedsforskning o Handlingsplan for sundhedsforskning o Forskningsevaluering o Se hospitalernes samlede publikationer forskning.regionh.dk Se publikationer fra Videncenter for Innovation og Forskning i 2013 o Global Excellence 2013: llence-vindere+2013/ o Forskningsfondsuddeling 2012 & 2013: Læs mere om Region Hovedstadens indsats for Innovation og Forskning 16

17 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Forskningsevaluering 1.oktober 2013 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden

18 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering 1. Indledning Forskningsevaluering 2013 er den femte forskningsevaluering og baserer sig på data for sundhedsforskningen 2012, ligesom evalueringen anskueliggør udviklingen for perioden , siden den første forskningsevaluering blev gennemført. Evalueringen giver en aktuel samlet status på forskningen og et overordnet billede af udviklingen på de enkelte hospitaler og afdelinger i regionens sundhedsvæsen. Det bemærkes, at Praksissektorens resultater er for 2012 inddraget via opgørelse af data for Forskningsenheden for Almen Praksis, idet flere forskende praktiserende læger er knyttet til enheden. Data kan dog ikke helt sammenlignes på tværs af de to sektorer, da den bagvedliggende økonomi er anderledes organiseret f.eks. tæller regionernes betaling som eksterne midler på praksisområdet. Den regionale forskningsevaluering er baseret på data om videnskabelige publikationer (JIF), produktion af akademiske grader, indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger, udstedte patenter samt indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet. De pointgivende forskningsaktiviteter er fastlagt og vægtet ud fra hvilken forskningsmæssig indsats, de forskellige indikatorer afspejler. Som aftalt anvendes Journal Impact Factor (JIF) i regionens interne model, fordi det er med til at give en mere nuanceret beskrivelse af forskningsaktiviteterne. Samtidig er der et omfattende grundlag for at bruge JIF til at belyse forskningsaktivitet og -kvalitet på det sundhedsvidenskabelige område. Regionens forskningsevalueringsmodel er vedlagt bagest i denne oversigt. Den foreliggende evaluering giver et overblik over regionens samlede forskningsaktivitet og kvalitet ved hjælp af en fælles indikator. Den viser dermed også de mest produktive og kvalificerede forskningsmiljøer og -områder. Det er nu femte gang evalueringsmodellen er blevet anvendt, hvilket betyder, at det overordnede billede må anses for validt og stabilt. Med data for forskningsevaluering for hele Region Hovedstaden fra 2008 til og med 2012 er der som ønsket ved modellens vedtagelse dannet basis for, at den fælles evalueringsindikator som værktøj bidrager til at: Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder Skabe overblik og gennemsigtighed i forhold til regionens forskningsområder Sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt Synliggøre og profilere regionens forskning, herunder forskningsstyrkerne Understøtte strategisk udvalgte forskningsområder, herunder styrke udvikling af flere excellente og spirende forskningsmiljøer 2. Hovedkonklusioner fra evalueringen Med Forskningsevaluering 2012 begyndte man at se klare tendenser i udviklingen af regionens sundhedsforskning. Overordnet viste evalueringen sidste år, at regionens forskning var i fortsat fremgang. Forskningsevaluering 2013 dokumenterer en fortsat meget stærk forskningsindsats i positiv udvikling trods de mange organisatoriske ændringer og økonomiske udfordringer, som det regionale sundhedsvæsen har gennemgået. Forskningsevaluering 2013 viser, at der i 2012 publiceret omkring videnskabelige artikler m.m., hvilket er en stigning fra omkring i Regionen havde i afdelinger (mod 37 i 2011) med over 200 point, som betragtes at være et højt forskningsniveau. Samtidigt var der i afdelinger (mod 13 i 2011) på rigtigt højt niveau med point over 400. Der er hele tre afdelinger, hvoraf de to afdelinger er på Rigshospitalet, med mere end point i 2012, så tallene viser klart, at niveauet holdes. 2

19 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Samlet viser evalueringen af data fra som tidligere år, at der er meget stærke forskningsmiljøer på de fleste af regionens hospitaler, hvor Rigshospitalet stadig er regionens forskningsmæssige flagskib. Halvdelen af afdelingerne med over 400 point ligger på Rigshospitalet, og hospitalet har også medforfattere på godt halvdelen af alle videnskabelige publikationer fra regionen. Opgørelsen over ressourceforbruget til regionens forskningsindsats (se side 22-23) viser, at der i 2012 blev brugt i alt 1,82 mia. kr. hvoraf knap halvdelen er betalt af eksterne parter (såsom fonde og erhvervsvirksomheder), og resten er internt betalt. Der er således registreret en stigning på knapt 5 % fra 2011, hvor der blev brugt godt 1,73 mia. kr. Det skal bemærkes, at en del af de internt forbrugte ressourcer til forskning både for 2012 og tidligere opgøres på grundlag af forskernes samlede arbejdstid, der ofte udgør mere end 37 timer per uge idet flere dedikerede forskere lægger en del af forskningen i fritiden. Der er i alt aktive forskere (mod i 2011) og 780 teknisk og administrativt hjælpepersonale (mod 760 i 2011). Blandt de i alt 3661 aktive forskere i Region Hovedstaden var der pr. 31. december udenlandske forskere (mod 88 året før) ansat på hospitalerne, mens der er 17 udenlandske personer med teknisk og administrativ baggrund (mod 11 året før). Der ses en stigning i antallet af professorer, postdocer og øvrige forskere med kandidatuddannelse og et mindre fald i det totale antal af ph.d.-studerende. Der blev i 2012 støttet i alt 160 nye ph.d.-studerende via Region Hovedstadens pulje til delvis dækning af ph.d.-studieafgiften. Forskningsevaluering 2013 viser igen en generelt stigende opmærksomhed på registrering af forskningen og de anvendte forskningsressourcer på hospitalerne og afdelingerne. Samtidig har både den regionale og lokale administration fortsat fokus på udvikling af datakvalitet og registreringsproces således, at implementeringen af Pure (regionens forskningsregistreringssystem) yderligere kan understøtte den fremtidige indsamling af data til brug i både forskningsevalueringen såvel som den regionale ledelsesinformation og synliggørelse af regionens forskning. Samlet udvikling frem til 2012 for alle hospitaler Samlede point 2009 Samlede point 2010 Samlede point Samlede point 2012 Samlede point Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler samlet 0 Gentofte Hospital samlet Glostrup Hospital samlet Herlev Hospital samlet Hvidovre Hospital samlet Nordsjællands Hospital samlet Region Hovedstadens Psykiatri samlet Rigshospitalet alle centre samlet Universitetshospitalernes Center for Sundhedsforskning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Klinisk Uddannelse GCP-enheden Akutenheden Forskningsenheden for Almen Praksis 3

20 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Samlet Udvikling frem til 2012 for Rigshospitalets centre Samlede point 2009 Samlede point 2010 Samlede point 2011 Samlede point 2012 Samlede point 0 4

21 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Resultat af 2012-data Udvikling frem til

22 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Gentofte Hospital Resultat af 2012-data Udvikling frem til

23 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Glostrup Hospital Resultat af 2012-data Udvikling frem til

24 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Herlev Hospital Resultat af 2012-data Udvikling frem til

25 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Nordsjællands Hospital Resultat af 2012-data Udvikling frem til

26 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Hvidovre Hospital Resultat af 2012-data Udvikling frem til

27 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Region Hovedstadens Psykiatri Resultat af 2012-data Samlede point indtægter Samlede point JIF Samlede point grader Udvikling frem til Samlede point 2008 Samlede point 2009 Samlde point 2010 Samlede point 2011 Samlede point

28 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Abdominalcentret Resultat af 2012-data Udvikling frem til

29 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Cochranecentret Resultat af 2012-data Udvikling frem til

30 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Diagnostisk Center Resultat af 2012-data Udvikling frem til

31 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Finsencentret Resultat af 2012-data Udvikling frem til

32 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Hjertecentret Resultat af 2012-data Udvikling frem til

33 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Hovedortocentret Resultat af 2012-data Udvikling frem til

34 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Juliane Marie Centret Resultat af 2012-data Samlede point indtægter Samlede point JIF Samlede point grader Udvikling frem til

35 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering 19

36 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Rigshospitalet - Neurocentret Resultat af 2012-data Udvikling frem til

37 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Enkeltenheder UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsforskning FCFS ForskninsgCenter for Forebyggelse og Sundhed GCP Enheden for Good Clinical Practise CEKU Center for Klinisk Uddannelse Akutenheden Forskningsenheden for Almen Praksis Resultat af 2012-data Udvikling frem til

38 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Midler brugt til forskning i 2012 angivet i kr. Hospital Drift i alt Investeringer i alt Del af fælles i alt Totalt forbrugt på F&U Totale eksterne midler Internt betalte udgifter til F&U Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Universitetshospitalernes Center for Sundhedsforskning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Klinisk Uddannelse GCP-enheden Akutenheden Forskningsenheden for Almen Praksis Region Hovedstaden i alt Det bemærkes, at dele af stigningen i internt betalt forskning kan være udtryk for en øget bevidsthed om at registrere de internt finansierede forskningsudgifter inklusiv den forholdsmæssige andel af fællesudgifterne. 22

39 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Samlet oversigt over udvalgte forskningsaktive personalegrupper på hospitalerne i 2012 (se noter på næste side) Professor antal Postdoc antal Øvrige kand.- uddann. antal Professionsbachelor antal Ph.d og kandidatstipendiater antal Scholarship. antal Antal aktive forskere Inklusiv ikke viste grupper Antal aktiv forskerstøtte Inklusi v ikke viste gruppe r Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 20 (2) (4) (6) Gentofte Hospital 8 (1) 16 (4) (3) Glostrup Hospital Herlev Hospital 19 (1) 4 30 (4) (8) Hvidovre Hospital (3) (5) Nordsjællands Hospital (1) 6 5 (4) Region Hovedstadens Psykiatri 8 (1) 26 (8) 24 (2) Rigshospitalet 92 (5) 72 (8) 153 (19) (11) UCSF FCSF CEKU GCP-enheden Akutenheden Forskningsenheden for Almen Praksis I alt Region Hovedstaden (10) 243 (20) 342 (33) (37) i (8) 228 (19) (35)

40 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Blandt de i alt 3661 aktive forskere i Region Hovedstaden var der pr. 31. december udenlandske forskere (mod 88 året før) ansat på hospitalerne, mens der er 17 udenlandske personer med teknisk og administrativ baggrund ansat til praktisk forskningsstøtte (mod 11 året før). Tallene i parentes angiver de forskere af den pågældende gruppe, der er helt eller delvist betalt af erhvervsvirksomheder. Der er tale om en ny kategori fra 2011, hvorfor ikke alle endnu har svaret på spørgsmålet i Og der er ikke spurgt for alle personalekategorier. Udover de i kategorien ph.d.- og kandidatstipendiater angivne ph.d.-stipendiater er der omkring 87 ph.d. studerende i alt i Region Hovedstaden ansat i kliniske assistentstillinger. 24

41 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Dato: 23. februar 2009 MODEL FOR FORSKNINGSEVALUERING I REGION HOVEDSTADEN 1. Indledning Visionen i Politik for Sundhedsforskning er, at Region Hovedstaden skal have forskning i verdensklasse på prioriterede områder specielt inden for klinisk forskning. Samtidig skal forskningen generelt styrkes. Initiativ A5 omhandler udvikling af værktøj til forskningsevaluering. Evalueringsmodellen skal kunne sammenkæde forskningsresultater og ressourceforbrug. Det skal medvirke til at skabe et overblik over virksomhedernes forskning bl.a. til brug for udvikling og profilering af forskningen på regionens hospitaler. 2. Formål Regionens evalueringsværktøj skal bruges til at: Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder Skabe overblik og gennemsigtighed i forhold til regionens forskningsområder Sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt Synliggøre og profilere regionens forskning, herunder forskningsstyrkerne Understøtte strategisk udvalgte forskningsområder, herunder styrke udvikling af flere excellente og spirende forskningsmiljøer 3. Indhold Forslag til regionens evalueringsmodel er inspireret af dels den nationale bibliometriske indikator 1 dels Rigshospitalets erfaringer med evaluering. Samtidig er der lagt vægt på at udvikle en enkel og gennemskuelig model, der kan anvendes til dels at følge udviklingen og resultaterne inden for det enkelte forskningsområde over tid dels at sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt. Samlet notat om den nationale bibliometriske forskningsindikator er vedlagt i bilag Evaluering på udvalgte indikatorer Det foreslås, at følgende mål/indikatorer, der er baseret på en form for fagfællebedømmelse, indgår i evalueringen på baggrund af en vægtning: Videnskabelige publikationer (impact factor) Produktion af akademiske grader Indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger Udstedte patenter Indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet Der indgår ikke Journal Impact Factor (JIF) i den nationale model. Det er valgt at anvende JIF i regionens interne model, fordi det er med til at give en mere nuanceret beskrivelse af forskningsaktiviteterne. Samtidig er der tradition for at bruge JIF til at belyse forskningsaktivitet- og kvalitet på det sundhedsvidenskabelige område. Der er dog særlige problemstillinger knyttet til brug af JIF som mål: Fx korrigeres der ikke for selvcitationer, en høj JIF kan ofte være baseret på få big hit -artikler, mens mange artikler ikke citeres eller citeres meget få gange, hvilket ikke har en direkte sammenhæng med forskningens kvalitet. 1 Regionens indikator følger den nationale bibliometriske forskningsindikators autoritetslister over publikationskanaler og -former, mens pointgivning for forskningsaktiviteter er besluttet i regionens strategiske forskningsråd. 25

42 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Der er endvidere forskellige publiceringstraditioner inden for de enkelte specialer. Det indebærer, at nogle områder vil få en lavere score på de forskellige evalueringsindikatorer og dermed ligge resultatmæssigt på et lavere niveau i forskningsopgørelserne. Resultaterne for de forskellige specialer skal derfor vurderes med varsomhed, idet en lav indikator/score inden for et speciale relativt set kan svare til en højere score/indikator inden for et andet speciale. I forbindelse med den årlige forskningsopgørelse og - evaluering skal de forskellige publiceringstraditioner inden for de forskellige specialer fremgå specifikt. Konsekvenserne af anvendelse af JIF vil blive vurderet løbende. Forslag til vægtning af forskningsaktiviteter I tabel 1 angives de fastlagte vægte til opgørelse af forskningsaktiviteter, der er baseret på dels Rigshospitalets erfaringer dels overvejelser om hvilken forskningsmæssig indsats, de forskellige indikatorer afspejler: Tabel 1: Pointgivende forskningsaktiviteter mv Forskningsaktivitet Point Doktorgrad 12 Ph.d.-grad 6 Patent, udstedt 6 Artikler i tidsskrifter med referee Impact factor Indtægter: Eksterne fonds- og 1 mio. kr. = 4 point forskningsbevillinger Indtægter: Forskningskontrakter med 1 mio. kr.= 4 point erhvervslivet (Indtægter fra lægemiddelafprøvninger og rekvireret forskning medregnes ikke) Første-, sidste- og medforfatterskaber tæller med artiklens impact factor. En artikel tæller én gang ved flere forfattere fra samme afdeling. Ved medforfatterskab fra flere afdelinger på samme hospital, tæller artiklen én gang for hver disse afdelinger. Det skal sikres, at der i forbindelse med aggregering på hospitalsniveau tages højde for dubletter, således at den samme publikation kun tæller én gang på virksomhedsniveau 2. I den nationale indikator anvendes fraktionering ved flerforfatterskaber i forbindelse med tildeling af publikationspoint på organisationsniveau. I regionens indikator anvendes der ikke fraktionering, idet tværfaglige arbejder mellem flere afdelinger ønskes fremmet. På sigt skal det overvejes, om regionen vil belønne samarbejdsprojekter på tværs af organisationer både nationalt og internationalt. I den nationale model belønnes dette, idet publikationer med forfattere fra forskellige universiteter multipliceres med 1,25 inden fraktionering foretages. Flerårige bevillinger medregnes i det år, hvor midlerne bruges. Evalueringen gennemføres således, at de enkelte delmål/-indikatorer fremgår selvstændigt af opgørelsen, og der sker efterfølgende en sammenlægning i én forskningsindikator. I forbindelse med evalueringen redegøres der for, hvilken betydning det har, om der er tale om en stor henholdsvis en lille institution. Den samlede indikator skal bruges til at følge udviklingen på afdelings-, virksomheds- og regionalt niveau frem for sammenligning på tværs af afdelinger og hospitaler. 26

43 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering I tabel 2 beskrives, hvilke publikationer, der hhv. medregnes og ikke medregnes i forskningsopgørelsen (jf. regionens/den nationale model for publikationsopgørelser). Der er fastsat kunstige impact factors for udvalgte danske tidsskrifter, der ikke har en impact factor. De kunstigt fastsatte impact factors er hentet fra Rigshospitalets model. Indhentning af oplysninger om tidsskrifternes impact factor sker i forbindelse med udarbejdelse af den årlige publikationsopgørelse. Tabel 2. Publikationer, der hhv. medregnes og ikke medregnes i forskningsopgørelsen Publikationer medregnes: Artikler publiceret i internationale tidsskrifter med Referee Research letters i Lancet og tilsvarende videnskabelige tidsskrifter med fagfællebedømmelse Proceedings og bogkapitler i videnskabelige værker Ugeskrift for læger & Tandlægebladet. Impact factor = 0,25 Sygeplejersken: Artikler under Videnskab & Sygepleje. Impact factor = 0,25 Peer review artikler i videnskabelige tidsskrifter, der kun publiceres on line Publikationer medregnes ikke: Indlæg i supplement til tidsskrifter Posters, abstracts, indlæg i elektroniske medier Kompendier Årlig forskningsopgørelse Der udarbejdes en årlig forskningsopgørelse på afdelings-/klinikniveau, som danner basis for evalueringen. Opgørelsen udarbejdes det første år på baggrund af virksomhedernes indrapportering til den samlede publikationsopgørelse for Københavns Universitetshospital, nøgletal om afdelingernes/klinikkernes driftsomkostninger til F&U, der pt. hentes fra: Den Nationale Statistik for Sundhedsforskning, virksomhedernes årlige forskningsregnskab samt interne data fra f.eks. økonomisystem, videnskabelige årsrapporter mv. Det skal undersøges nærmere, om der evt. er regnskabstekniske begrænsninger i forhold til fremskaffelse af ensartede data fra regionens virksomheder pt. Når den elektroniske forskningsregistrering er implementeret, vil data kunne hentes fra dette system. På sigt kan der ske opgørelse over klinikkernes/afdelingernes videnskabelige produktion i de forudgående 5 år. Ved at se på en 5-årig periode kan der tages højde for perioder med en lav videnskabelig produktion, hvor en forskergruppe indsamler data, forsker og forbereder artikler med henblik på senere publicering og tilsvarende høj videnskabelig produktion efterfølgende Internationale ekspertpanel-evalueringer af udvalgte områder Derudover kan ekspertevalueringer og yderligere bibliometriske analyser bruges ad hoc på særligt prioriterede områder, herunder til at belyse rising stars. Hvis det besluttes at udvælge 1 2 forskningsområder (pr. år) på tværs af regionens virksomheder, fastlægger Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstadens i forbindelse med udarbejdelse af den årlige handlingsplan de nærmere kriterier for udvælgelse af områderne til ekspertevaluering bl.a. på baggrund af drøftelser i bestyrelsen for Københavns Universitetshospital om tværgående forskningsclustre mv. 27

44 Punkt nr Afrapportering 2013 for Handlingsplan for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering Den overordnede planlægning og brug af internationale ekspertpaneler sker i samarbejde med KU Sund og DTU. Grundlaget for at etablere et internationalt advisory board til brug for regionens strategiske forskningsråd mv. vil samtidig blive undersøgt. Ekspertpanel- evalueringen vil primært bruges til at belyse de udvalgte forskningsområders styrker og svagheder mhp. sparring og rådgivning om udvikling af området. Det skal løbende vurderes, om resultaterne står mål med udgifterne. 4. Forslag til proces- og tidsplan for evaluering af regionens forskning Der vil ske en faseopdeling af brugen af evalueringsmodellens metoder, så der bliver mulighed for at udvikle og justere modellen på baggrund af de opnåede erfaringer - herunder skal anvendelsen af Journal Impact Factor følges nøje. I fase 1 (2009) sker evaluering ud fra udvalgte videnskabelige indikatorer i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning I fase 2 (2010) kan evaluering ske både ud fra udvalgte videnskabelige indikatorer og eventuel brug af ekspertpanel-evalueringer samt evt. yderligere bibliometriske analyser. Evalueringsindikatorer fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning 2011 bl.a. på baggrund af både nationale og regionale erfaringer i Fase 1 (2009): Evaluering baseret på udvalgte videnskabelige indikatorer Den første fælles evaluering af forskningen på regionens virksomheder sker på baggrund af 2008 forskningsdata i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning (Der udarbejdes deltaljeret tidsplan senere). Fase 2 (2010): Evaluering baseret på udvalgte videnskabelige indikatorer og eventuel brug af ekspertpanel-evalueringer samt evt. citationsanalyser I fase 2 sker den fælles evaluering af forskningen på regionens virksomheder på baggrund af 2009 forskningsdata i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning (Detaljeret plan udarbejdes senere). Regionens Strategiske Forskningsråd og koncerndirektionen er ansvarlig for gennemførelse af den årlige evaluering. Forskningssekretariatet fungerer som sekretariat for evalueringen og samler resultaterne på regionalt plan. 28

45 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag 1 - Side 1 af 5 Koncern Organisation og Personale Enhed for personalepolitik og arbejdsmiljø Kongens Vænge Hillerød Til: Koncerndirektionen Telefon Ref.: Mette Rye Dato: 16. september 2013 Ligestillingsredegørelsen - Indberetning for 2013 Efter ligestillingslovens 5a skal hver kommune og region hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal sendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. I ligestillingsredegørelsen for 2013, redegøres der udelukkende for ligestilling af kvinder og mænd i regionen. Ligestillingsredegørelsen for 2013 beskriver perioden 1. november 2011 til 31. oktober Redegørelsen indtastes 1. november 2013 i et standardiseret elektronisk indberetningsskema til Ministeriet for Ligestilling og Kirke og er forud godkendt af Regionsrådet. Ligestillingsredegørelsen for 2013 indeholder i alt 15 spørgsmål. Syv spørgsmål vedrørende personaleområdet og seks spørgsmål vedrørende ressortområdet/- kerneydelserne samt to spørgsmål vedrørende kønssammensætning af råd, nævn og udvalg. Koncern Organisation og Personale har til Ligestillingsredegørelsen indsamlet data fra regionens hospitaler, tværgående virksomheder og stabe (virksomheder). Der er tale om en indberetning af faktuelle oplysninger vedr. ligestillingsforhold for hele regionen. Resultater 2011 Indberetningen for 2013 er som noget nyt opbygget i tre kategorier: 1. Politikker (Det vi vil) 2. Handlinger (Det vi gør) 3. Resultater (Det har vi opnået) Det er derfor i 2013 kommet nye spørgsmål, men det er forsat muligt at sammenholde resultaterne med tidligere indberetninger på områder omkring antal kvinder og mænd fordelt på stillingskategorier, herunder ledergruppe og overenskomstområde. Det er også muligt at følge udviklingen i kønssammensætningen i råd, nævn og udvalg. Region Hovedstaden operer med en overordnet formuleret ligestillingsmålsætning i personalepolitikken.

46 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag 1 - Side 2 af 5 Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare, for at nå regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger. Det er de enkelte virksomheder i regionen, der har ansvaret for at formulere en egentlig ligestillingspolitik på personaleområdet. Derfor er der også væsentlig forskel på tilbagemeldingerne fra regionens virksomheder og stabe. Flere virksomheder har i dag allerede formuleret ligestillingspolitikker med målsætninger og måltal. Virksomhederne, herunder Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet, er alle eksempler på virksomheder i regionen, der har en ligestillingspolitik for mænd og kvinder og/eller arbejder med målsætninger/måltal for ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. Det overordnede billede af ligestillingen i regionen i 2013 set ud fra medarbejdersammensætningen i overenskomstgrupper er stort set uændret i forhold til Mændene udgør i pct. og kvinderne 79 pct. af alle ansatte, hvilket er på niveau med På Topchefniveau viser billedet, at regionen i dag har færre topchefer end i 2011 og at regionen er gået fra 21 til 18 topchefer, heraf er 15 mænd og 3 kvinder. Af de topchefer, der har forladt organisationen pga. af pension, jobskifte mv. har de fleste været kvinder. Derudover kan det fremhæves, at Region Hovedstaden generelt arbejder med at sikre lige fordeling af kvinder og mænd i råd, nævn og udvalg. Regionen har i dag 17 råd og nævn. Regionsrådet har i perioden fra 2011 frem 2013 besluttet ikke at lade pladser stå tomme i råd, nævn og udvalg omfattet af ligestillingsloven. Nedenstående er en samlet oversigt og gennemgang af resultaterne fra indberetningsskemaet for Ligestillingsredegørelsen 2013 jf. bilag 2 Ligestillingsredegørelsen Indberetningen er foretaget med udgangspunkt i virksomhedernes tilbagemeldinger og ud fra det princip, at det er den virksomhed der har scoret højst i tilbagemeldingen, der er angivet i skemaet og deres cases eller eksempler der indgår i materialet. Spørgsmål 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet? Svar Nej - Region Hovedstaden har ikke en politik for ligestilling af mænd og kvinder, men opererer med en overordnet ligestillingspolitik på personaleområdet. Enkelte virksomheder, herunder Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri arbejder selv med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. Spørgsmål 2. Har I en målsætning eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet? Svar Ja- Region Hovedstadens Psykiatri har målsætninger. Det tilstræbes, at der er både mænd og kvinder ansat i Region Hovedstadens Psykiatri. Side 2

47 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag 1 - Side 3 af 5 Spørgsmål 3. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af mænd og kvinder på personaleområdet? Svar I nogen grad. Både den Præhospitale Virksomhed samt Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat flere initiativer på området. Der anvendes bl.a. ad hocrapportering på kønsfordelingen ift. indkomne ansøgninger og ansøgere indkaldt til samtale mv. Region Hovedstadens Psykiatri skal forud for enhver rekruttering overveje, om der kan tilføres mangfoldighed til personalegruppen mht. uddannelse, alder, køn og etnicitet og stillingsoplag skal henvende sig til alle uanset etnicitet, alder, køn og handicap. Det er vigtigt at se muligheder i forskellighed, når kandidater udvælges. Spørgsmål 3a. I forbindelse med rekruttering til lederstillinger Svar I nogen grad. Både den Præhospitale Virksomhed samt Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat flere initiativer på området. Region Hovedstadens Psykiatri er af den holdning, at det skaber synergi at have både mandlige og kvindelige ledere og chefer. Der er i dag en relativ ligelig kønssammensætning i direktionen og blandt centerchefer og forstandere. Den Præhospitale Virksomhed anvender ad hoc-rapportering på kønsfordelingen ift. indkomne ansøgninger og ansøgere indkaldt til samtale mv. Spørgsmål 3b. Ved at bruge kønsopdelte data på personaleområdet fx i forhold til løn, tillæg og orlovsordninger Svar I nogen grad. Både den Præhospitale Virksomhed samt Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat flere initiativer på området. Region Hovedstadens Psykiatri bruger løbende kønsopdelte statistikker, der modtages fra koncernen på personaleområdet. Den Præhospitale Virksomhed er ved at opbygge nøgletalsrapportering på HRområdet. Spørgsmål 3c. Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med bevilling og/eller tildeling af kursus- og uddannelsestilbud Svar - I høj grad. Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat flere initiativer på området og støtter med deres personalepolitik medarbejdernes faglige udvikling. Traditioner og forskelle i eksempelvis uddannelsesmæssige baggrund eller alder må ikke blive en barriere for udvikling. Derfor sættes der fokus på faktiske kompetencer, når opgaver fordeles. På interne kurser tilstræbes at kønsfordelingen nogenlunde afspejler medarbejdersammensætningen i psykiatrien. Spørgsmål 3d. Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af interne evalueringer og medarbejderundersøgelser Svar - I høj grad. Det følger af Region Hovedstadens Psykiatri s personalepolitik, at mangfoldighed drejer sig om at gøre plads til forskellighed og kunne drage nytte af forskellige faglige, personlige og kulturelle indfaldsvinkler. Vi er meget opmærksomme på, at interne evalueringer og medarbejderundersøgelser henvender sig til alle medarbejdere uanset uddannelse, alder, køn og etnicitet, således at vi sikrer, at evalueringer og undersøgelser bliver så retvisende som muligt. Side 3

48 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag 1 - Side 4 af 5 Spørgsmål 4. Antal kvinder og mænd fordelt på stillingskategorier Talmaterialet i ligestillingsredegørelsen er leveret af kommunernes og regionernes løndata og det har medført, at lederopgørelsen, herunder antallet af topchefer ikke er korrekt opgjort. Ministeret for Ligestilling og Kirke er underrettet om problemet. Det er dog ikke muligt for regionen selv at tilrette data i det elektroniske skema. Koncern Organisation og Personale s ledelsessekretariat har derfor lavet en opdateret opgørelse over topchefniveauet. Det overordnede billede af ligestillingen i regionen i 2013 set ud fra medarbejdersammensætningen i overenskomstgrupper er stort set uændret i forhold til Ud af ca ansatte i regionen udgør mændene 21 pct. og kvinderne 79 pct., hvilket er på niveau med På topchefniveau viser billedet, at regionen generelt har færre topchefer end i 2011 og regionen er gået fra 21 til 18 topchefer, heraf er 15 mænd og 3 kvinder i Af de topchefer, der har forladt organisationen pga. af pension, jobskifte mv., har de fleste i perioden været kvinder. Spørgsmål 5. I hvilket omfang er jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet forankret i regionen? Region Hovedstadens Psykiatri og Den Præhospitale Virksomhed svarer at omfanget af arbejdet med ligestilling af og til er forankret i regionen. Region Hovedstadens Psykiatri oplyser endvidere at de af og til indsamler og formidler information om ligestilling på personaleområdet. Spørgsmål 6 Hvilke effekter forventer I af jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet? Region Hovedstadens Psykiatri og Den Præhospitale Virksomhed oplyser følgende effekter: Flere talenter i spil Mere kvalitet i opgaveløsningen Bedre arbejdsmiljø Øget innovation Et bredere rekrutteringsgrundlag Spørgsmål 7 I hvilken grad har jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet samlet set givet resultater? Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at arbejdet med ligestilling på personaleområdet i nogen grad giver resultater. Spørgsmål 8 Har I en politik eller målsætning for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Den samlede tilbagemelding fra regionens virksomheder viser, at der ikke er en politik og at der ikke er målsætninger på området. Side 4

49 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag 1 - Side 5 af 5 Spørgsmål 9. Har I interne rutiner, der hjælper med at fremme ligestilling i kerneydelsen? Svar - I nogen grad. Region Hovedstadens Psykiatri og Koncern Regional Udvikling indtænker kønsperspektivet, når der udarbejdes evalueringer og lignende. I nogen grad har Region Hovedstadens Psykiatri, Den Præhospitale Virksomhed samt Koncern Regional Udvikling kønsopdelte data på relevante områder. Herlev Hospital og Koncern Regional Udvikling giver i nogen grad medarbejdere og ledere indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser fx ved værktøjer og kurser mv. Spørgsmål 10. I hvilket omfang arbejder I med ligestillingsvurdering af jeres kerneydelser? Herlev Hospital oplyser, at de ofte medtager overvejelser om målgruppens køn i deres vurdering af kommunikationsmaterialer, så indhold og form når hele den ønskede målgruppe. Koncern Regional Udvikling oplyser, at de af og til medtager overvejelser om målgruppens køn, når der fordeles midler til aktiviteter på ressortområder. Herlev Hospital oplyser endvidere, at de ofte medtager overvejelser om målgruppens køn i forbindelse med andre faglige initiativer, så tilrettelæggelse og udmøntning tager højde for kønsaspektet. Et eksempel fra Herlev Hospital er instrukser, hvor det er relevant fx. på det urologiske område. Spørgsmål 12. Hvilke effekter forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Herlev Hospital forventer mere målrettede og borgernære kerneydelser, højere oplevet kvalitet i kerneydelserne samt øget effektivitet/produktivitet. Øvrige virksomheder forventer ingen effekter ift. kerneydelsen. Spørgsmål 13. I hvilket omfang har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? Region Hovedstadens Psykiatri samt Herlev Hospital oplyser begge, at arbejdet med ligestilling, i ringere grad giver resultat. Spørgsmål 14. Kønssammensætning af råd, nævn og udvalg Regionen har 17 råd, nævn og udvalg mv., der er omfattet af ligestillingsloven 10a. I 2011 havde regionen 23 nævn. Af udvalg der er nedlagt, kan bl.a. nævnes Dommerkomité til Rigshospitalets projektkonkurrence og Dommerkomité vedr. Herlev Hospitals projektkonkurrence. Spørgsmål 15. Har regionsrådet ladet pladser stå tomme i henhold til ligestillingslovens 10a, stk. 3? Regionen har besluttet ikke at lade pladser stå tomme i perioden. Side 5

50 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Start 2 - på Side indberetning 1 af 22 Udfyldt af mette.rye.sorensen@regionh.dk for Region Hovedstaden :02 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag Alle regioner skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelser i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelse i Ligestillingsredegørelsen følger op på ligestillingslovens 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd. Formål Formålet med de regionale ligestillingsredegørelser 2013 er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne. Ligestillingsredegørelserne på det regionale område skal beskrive perioden 1. september 2011 til 31. august Opbygningen af indberetningsskemaet Indberetningen til ligestillingsredegørelsen 2013 indeholder i alt 15 spørgsmål, heraf 7 spørgsmål vedrørende personaleområdet og 6 spørgsmål vedrørende ressortområdet/kerneydelserne og 2 spørgsmål vedrørende kønssammensætning af råd, nævn og udvalg. Indenfor hvert af de 2 hovedområder er spørgsmålene opdelt i tre kategorier: 5 Politikker 5 Handlinger 5 Resultater Der er endvidere i indberetningsskemaet indsat tal vedrørende kønsfordelingen blandt ledere og kønsfordelingen blandt personale. Tallene er trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i april måned De nærmere udtrækskriterier fremgår i indberetningsskemaet. Hvis organisationen ønsker at korrigere tallene, kan det ske ved at skrive egne tal til sidst i indberetningsskemaet hvor der er afsat plads til fritekst. Om funktionaliteten Det forudsættes, at der er én person i organisationen, som er ansvarlig tovholder for indberetningen. Tovholderen kan indhente bidrag til redegørelsen fra andre i organisationen, og klippe disse bidrag ind i tovholderens indberetningsskema. De enkelte spørgsmål kan besvares i vilkårlig rækkefølge. Piletasterne øverst på skærmen kan kun bruges til at bladre gennem indberetningsskemaet. Besvarelsen gemmes kun ved at klikke på den blå knap nederst på siden. Det er muligt at gemme indberetningen løbende, og besvarelsen kan foretages i flere omgange. Det er endvidere muligt at se og gemme besvarelsen som pdf-fil, som kan downloades og printes. Fritekst til egne bemærkninger til sidst i indberetningsskemaet Når alle spørgsmål er besvaret, kan det udfyldte indberetningsskema ses ved at trykke på "Se besvarelse". Der er herefter mulighed for i fritekst at beskrive organisationens arbejde med ligestilling på maks. 5 sider. Det kan være organisationens egen analyse af de sidste to års arbejde - eventuelle barrierer og/eller beskrivelse af, hvad der fremadrettet vil blive arbejdet med. Organisationens godkendelse og endelig indsendelse af indberetningsskemaet Tovholderen er ansvarlig for indberetningen og dermed også for, at det indberettede er godkendt af regionsrådet, når det indsendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Når organisationen har udfyldt indberetningsskemaet og evt. tilføjet sin egne bemærkninger, trykkes der til sidst på Godkend. Herefter modtager tovholderen en kvittering for, at ligestillingsredegørelsen er indberettet. Kravet om at indberette ligestillingsredegørelse til minister for ligestilling jf. ligestillingslovens 5 er hermed opfyldt. Resultatet af indberetningen Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelser vil blive offentliggjort på hjemmesiden i foråret Når resultaterne fra indberetningerne foreligger, vil regionen få en status-ligestillingsredegørelse, der indeholder organisationens indberetning, og som derudover sammenligner regionens indsats med de øvrige regioner bl.a. gennem et ligestillingsindeks. Regionen vil endvidere få mulighed for selv at foretage udtræk fra en database, som indeholder samtlige indtastede informationer fra de indberettende regioner. Alle respondenter vil modtage en om offentliggørelsen, og om hvornår der kan trækkes data fra databasen. 1

51 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 2 personaleområdet af 22 Politikker på personaleområdet? Eksempel En politik for ligestilling på personaleområdet kan fx være, at regionen arbejder for at mænd og kvinder får lige muligheder i forhold til uddannelse, løn, orlov og karrieremuligheder. Bemærkning Den kan være nedskrevet som en del af personalepolitikken, være et element i en politik vedr. mangfoldighed eller stå som en selvstændig politik. "Ja" indikerer, at regioinen har en overordnet politik for arbejdet med ligestilling i regioinen som helhed. 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet? Ja Nej 2

52 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 3 personaleområdet af 22 Politikker på personaleområdet? Eksempel En målsætning på personaleområdet kan fx være, at regionen arbejder for at kvalificere og rekruttere kandidater af begge køn til lederposter. Et måltal på personaleområdet kan fx være at andelen af kvinder i den øverste ledelse skal op på 40 pct. 2. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet? Ja, vi har målsætninger Nej, vi har ingen målsætninger Ja, vi har måltal Nej, vi har ingen måltal Hvis ja, angiv de vigtigste målsætninger og/eller måltal indenfor områderne: Medarbejdersammensætning i forhold til køn (maks 200 tegn pr. felt): Det tilstræbes, at der er både mænd og kvinder ansat i Region Hovedstadens Psykiatri Ledersammensætning i forhold til køn (maks 200 tegn pr. felt): Det tilstræbes, at der er både mandlige og kvindelige ledere ansat i Region Hovedstadens Psykiatri Andet (maks 200 tegn pr. felt): Flere Hospitaler har egen politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. B.la. har Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri lokal politik på område 3

53 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 4 personaleområdet af 22 Handlinger på personaleområdet? Eksempel En aktivitet i forhold til rekruttering af personalegrupper kan fx være, at det i annonceringen imødegås, at stillingen traditionelt appellerer mest til det ene køn. En aktivitet i forhold til ansættelsesprocessen til lederstillinger kan fx være at opfordre både mænd og kvinder til at ansøge. Brug af kønsopdelte data kan fx være begrundet i et ønske om at følge, om der er skævheder, der ikke kan forklares med medarbejdernes jobfunktion, uddannelse, erfaring mv. Inddragelse af kønsaspektet ved udarbejdelse af interne evalueringer mv. kan være begrundet i et ønske om at afdække om mænd og kvinder fx oplever tiltag i organisationen forskelligt på en måde, der bør imødegås. Bemærkning Såfremt regionen har konkrete initiativer på udvalgte områder, beskrives et eller flere eksempler i feltet nedenunder hvert spørgsmål. 3. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af mænd og kvinder på personaleområdet? Vælg i hvilken grad I har iværksat initiativer og beskriv jeres gode eksempler. Besvarelsen af dette spørgsmål skal præcisere i hvilken udstrækning, I har iværksat konkrete initiativer for at fremme ligestilling på personaleområdet. I forbindelse med rekruttering af personale. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi overvejer ikke fordelingen af mænd og kvinder i vores personale-grupper, når vi rekrutterer. Det er fast procedure at tage højde for fordelingen af mænd og kvinder i vores personale-grupper, når vi rekrutterer. Aktivitet (maks 400 tegn): Den Præhospitale Virksomhed har igangsat flere initiativer på området i forbindelse med rekruttering af personale. Der anvendes bl.a. ad hoc rapportering på kønsfordeling ift. indkomne ansøgninger, ansøgere indkaldt til samtale og de kandidater der har fået tilbudt job. I Region Hovedstadens Psykiatri skal der forud for enhver rekruttering overvejes, om der kan tilføres mangfoldighed til personalegruppen mht. uddannelse, alder, køn og etnicitet. Endvidere skal stillingsopslag henvende sig til alle uanset etnicitet, alder, køn og handicap. Det er vigtigt at se muligheder i forskellighed, når kandidater udvælges. I forbindelse med rekruttering til lederstillinger. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi overvejer ikke kønsfordelingen ved rekruttering til lederstillinger. Det er fast procedure at tage højde for køns-fordelingen ved rekruttering til lederstillinger. Aktivitet (maks 400 tegn): Region Hovedstadens Psykiatri er af den holdning, at det skaber synergi at have både mandlige og kvindelige ledere og chefer. Der er i dag en relativ ligelig kønssammensætning i direktonen og blandt centerchefer og forstandere. 4

54 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 5 personaleområdet af 22 (spm. 3 fortsat) Ved at bruge kønsopdelte data på personaleområdet fx i forhold til løn, tillæg og orlovsordninger. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi bruger ikke kønsopdelte data på personale-området. Det er fast procedure at bruge kønsopdelte data på personale-området. Aktivitet (maks 400 tegn): Region Hovedstadens Psykiatri bruger løbende kønsopdelte statistikker, som de modtager fra koncernen på personaleområdet. Den Præhospitale Virksomhed er ved at opbygge nøgletalsrapportering på HR området. Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med bevilling og/eller tildeling af kursus- og uddannelsestilbud. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi tager ikke højde for ligestilling af mænd og kvinder, når vi bevilger kursus- og uddannelses-tilbud. Det er fast procedure at tage højde for ligestilling af mænd og kvinder, når vi bevilger kursus- og uddannelses-tilbud. Aktivitet (maks 400 tegn): I Region Hovedstadens Psykiatri støtter personalepolitikken medarbejdernes faglige udvikling. Traditioner og forskelle i eksempelvis uddannelsesmæssige baggrund eller alder må ikke blive en barriere for udvikling. Derfor sættes der fokus på faktiske kompetencer, når opgaver fordeles. På interne kurser tilstræbes at kønsfordelingen nogenlunde afspejler medarbejdersammensætningen i psykiatrien. Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af interne evalueringer og medarbejderundersøgelser. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi inddrager ikke kønsaspektet, når vi udarbejder interne evalueringer og medarbejderundersøgelser. Det er fast procedure at inddrage kønsaspektet, når vi udarbejder interne evalueringer og medarbejderundersøgelser. Aktivitet (maks 400 tegn): Det følger af Region Hovedstadens Psykiatri personalepolitik, at mangfoldighed drejer sig om at gøre plads til forskellighed og kunne drage nytte af forskellige faglige, personlige og kulturelle indfaldsvinkler. Have opmærksomhed på at interne evalueringer og medarbejderundersøgelser henvender sig til alle medarbejdere uanset uddannelse, alder, køn og etnicitet, således at de er retvisende. 5

55 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 6 personaleområdet af 22 Resultater på personaleområdet? Bemærkning Tallene er trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Opdelingen er foretaget på overenskomstniveau med en undergrænse på 50 personer. Alle ansættelsestyper er medtaget herunder månedslønnede, timelønnede, ansatte på ordinære vilkår, elever, ansatte i fleksjob og i andre arbejdsmarkedsordninger. Ledelseskategorierne er: Niveau 1. Topchefer For eksempel regionsdirektør, administrerende direktører og direktionsmedlemmer. Niveau 2. Chefer For eksempel afdelingschefer, vicedirektører, kontorchefer og ledere af større enheder såsom distriktsledere. Niveau 3. Øvrige ledere For eksempel institutions- og gruppeledere, formænd og daglige ledere. Angivet i antal årsværk. Tallene skal ikke kontrolleres eller rettes. 4. Antal kvinder og mænd fordelt på stillingskategorier. Ledere Ledergruppe M K Total M (%) K (%) M Alle (%) K Alle (%) Topchefer Chefer Ledere I alt Personale Overenskomstområde M K Total M (%) K (%) Akademikere Erhvervsudd.serv.ass.-og elever Ernæringsassistentelever Husassistenter Håndværkere m.fl Kontor- og It-personale mv Lægesekretærer Lærere, specialunderv. f. børn og voksne Medicinstud. i underordnet lægestilling Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass Professionsbachelorer, teknisk område Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst Rengøringsassistenter Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse Social- og sundhedspersonale Socialrådgivere Specialarbejdere mv Sygehusportører Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende Underordnede læger (reservelæger) Øvrige Øvrige under 50 total I alt

56 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 7 personaleområdet af 22 Resultater på personaleområdet? Eksempel I forhold til drøftelse af ligestillingsarbejdet i formelle fora så har forskellige typer møder forskellig frekvens. Her gives en samlet overordnet vurdering. 5. I hvilket omfang er jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet forankret i regionen? Læs udsagnene og vurdér i hvilken grad I gør det. Regionens konkrete mål, initiativer og handlinger for ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora fx regionsrådet, direktion, mellemledelse og samarbejdsudvalg mv. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Fordi vi ikke drøfter vores mål for ligestillings-arbejdet på personale-området. Fordi vores mål er et fast punkt på dagsordenen i formelle fora flere gange årligt. Vi indsamler information om ligestilling på personaleområdet fx i form af statistikker. Det kan eksempelvis omhandle tildeling af tillæg, orlov, uddannelser mv. fordelt på køn og personalegrupper. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Vi er ikke opmærksomme på ligestillings-perspektivet, når vi indsamler information. Vi har faste procedurer for indarbejdelse af ligestillings-perspektivet, når vi udarbejder statistik eller andre materialer. Vi formidler information om ligestilling på personaleområdet fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet eller lignende. Det kan omhandle fordelingen af mænds og kvinders barselsorlov, oplevelse af sammenhængen mellem fritidsog arbejdsliv i regionen. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Vi formidler ikke information om ligestilling på personale-området. Vi formidler rutinemæssigt information om ligestilling på personaleområdet ud i hele regionen. 7

57 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 8 personaleområdet af 22 Resultater på personaleområdet? Bemærkning Sæt kryds ved den eller de kategorier, der bedst afspejler den effekt, som I forventer, der kommer ud af arbejdet med ligestilling på personaleområdet. Der må sættes op til tre krydser. 6. Hvilke effekter forventer I af jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet? Sæt op til tre krydser ved de effekter, som I mest forventer. Ingen effekter Flere talenter i spil Mere kvalitet i opgaveløsningen Bedre arbejdsmiljø Øget innovation Større effektivitet/produktivitet Bedre branding af regionen Bedre spejling af det omgivende samfund Et bredere rekrutteringsgrundlag Mere ligestilling Andet 8

58 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side på 9 personaleområdet af 22 Resultater på personaleområdet? Bemærkning Der gives en samlet vurdering af regionens indsatser i perioden. Indsatser, der er gennemført i en tidligere periode, men hvor resultaterne er fremkommet i de seneste to år, kan ligeledes indgå i vurderingen. 7. I hvilken grad har jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet samlet set givet resultater? Vurdér spørgsmålet og vælg den kategori, der passer bedst på jer. Arbejdet med ligestilling har samlet set givet resultater. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi har ikke oplevet synlige resultater af vores indsats. Vi har set betydelige ændringer som følge af vores indsats. 9

59 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side i kerneydelser 10 af 22 Politikker for ligestilling i kerneydelser? Eksempel En politik kan være, at regionen vil arbejde for at mænd og kvinder, drenge og piger har reelt lige muligheder i forhold til de regionale servicetilbud. En målsætning kan være at holde fokus på om drenge og piger, kvinder og mænd reelt har lige stort udbytte af behandlinger mm. 8. Har I en politik eller målsætninger for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har en politik Ja, vi har en politik på udvalgte områder Nej, vi har ingen politik Ja, vi har målsætninger Ja, vi har målsætninger på udvalgte områder Nej, vi har ingen målsætninger 10

60 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side i kerneydelser 11 af 22 Handlinger i kerneydelser? Bemærkning Begrebet "ligestillingsvurdering" afløser det tidligere begreb "kønsmainstreaming". Ligestillingsvurdering er en metode, der handler om at indarbejde kønsligestillingsaspektet i kerneydelserne i den offentlige forvaltning. Dvs. at bruge køn som markør, som ved andre typer benchmarking, der kan identificere potentielle forbedringsmuligheder. 9. Har I interne rutiner, der hjælper jer med at fremme ligestilling i kerneydelserne? Vælg nedenfor i hvilket omfang I har interne rutiner. Vi indtænker kønsperspektivet i vores kerneydelser, når der udarbejdes evalueringer, brugerundersøgelser og lignende. På den måde identificeres, om der er særlige forhold, der gør sig gældende for henholdsvis mænd og kvinder, piger og drenge. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi indtænker ikke køns-perspektivet i vores kerneydelser, når der udarbejdes evalueringer og lignende. Det er fast procedure i vores organisation at indtænke kønsperspektivet i vores kerneydelser, når der udarbejdes evalueringer og lignende. Vi bruger kønsopdelte data på relevante områder. På den måde identificeres fx målgruppens fordeling på mænd og kvinder, piger og drenge indenfor et givent felt. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi bruger ikke kønsopdelte data på de områder, hvor det er relevant. Det er fast procedure i regionen at bruge kønsopdelte data på de områder, hvor det er relevant. Vi giver medarbejdere og ledere indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi giver ikke medarbejdere og ledere indsigt og viden til at ligestillings-vurdere kerneydelser. Vi sikrer os løbende, at vore medarbejdere og ledere har indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser. 11

61 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side i kerneydelser 12 af 22 Handlinger i kerneydelser? Bemærkning Med ligestillingsvurdering af andre faglige initiativer, menes fortrinsvis nye initiativer, men det kan også være eksisterende ydelser, man beslutter at ligestillingsvurdere. Såfremt regionen har konkrete initiativer på udvalgte områder, beskrives et eller flere eksempler i feltet nedenunder hvert spørgsmål. 10. I hvilket omfang arbejder I med ligestillingsvurdering af jeres kerneydelser? Vælg i hvilket grad I arbejder med ligestillingsvurdering af jeres kerneydelser og beskriv jeres gode eksempler. Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i vores vurdering af kommunikationsmaterialer fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form når hele den ønskede målgruppe. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Vi ligestillings-vurderer ikke vores kommunikationsindsatser. Aktivitet (maks 400 tegn): Der er retningslinjer for ligestillings-vurdering af vores forskellige kommunikationsindsatser, som efterleves i praksis. Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde fx i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning af puljer. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Vi ligestillings-vurderer ikke vores aktivitets-budgetter mv. Aktivitet (maks 400 tegn): Der er retningslinjer for ligestillings-vurdering af aktivitets-budgetter mv., som efterleves i praksis. Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i forbindelse med andre faglige initiativer, så tilrettelæggelse og udmøntning tager højde for kønsaspektet. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Vi ligestillings-vurderer ikke initiativer indenfor vores kerneydelser. Aktivitet (maks 400 tegn): Der er retningslinjer til ligestillings-vurdering af initiativer indenfor vores kerneydelser, som efterleves i praksis. 12

62 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side i kerneydelser 13 af 22 (spm. 10 fortsat) Herlev Hospital har instrukser, hvor det er relevant fx. på det urologiske område. 13

63 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side i kerneydelser 14 af 22 Handlinger i kerneydelser? Bemærkning Beskriv en ligestillingsvurdering, som I synes havde interessante eller overraskende ligestillingsmæssige konsekvenser. 11. Beskriv et eller flere eksempler på en ligestillingsvurderinger med positive eller negative ligestillingsmæssige konsekvenser. Social service Hvilket initiativ? (maks 100 tegn) Hvilke ligestillingsmæssige konsekvenser vurderede I? (maks 400 tegn) Sundhed, sygehuse og psykiatri Hvilket initiativ? (maks 100 tegn) Hvilke ligestillingsmæssige konsekvenser vurderede I? (maks 400 tegn) Administration og digitalisering Hvilket initiativ? (maks 100 tegn) Hvilke ligestillingsmæssige konsekvenser vurderede I? (maks 400 tegn) 14

64 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side i kerneydelser 15 af 22 Resultater i kerneydelser? Bemærkning Sæt kryds ved den eller de kategorier, der bedst afspejler den effekt, I forventer, der kommer ud af arbejdet med ligestillingsvurdering af kerneydelser. Der må sættes op til tre krydser. 12. Hvilke effekter forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Sæt op til tre krydser ved de effekter, som I mest forventer. Ingen effekter Mere målrettede og borgernære kerneydelser Større brugertilfredshed Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne Øget innovation Øget effektivitet/produktivitet Et bedre oplyst beslutningsgrundlag Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne Andet 15

65 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Ligestilling 2 - Side i kerneydelser 16 af 22 Resultater i kerneydelser? Bemærkning Der gives en samlet vurdering af regionens indsatser i perioden. 13. I hvilket omfang har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? Vurdér spørgsmålet og vælg den kategori, der passer bedst på jer. Arbejdet med ligestilling har samlet set givet resultater. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi har ikke oplevet synlige resultater af vores indsats. Vi har set betydelige ændringer som følge af vores indsats. 16

66 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Råd, 2 - nævn Side og 17 udvalg af 22 Kønssammensætning i råd, nævn og udvalg? Bemærkning I loven står bl.a.: Efter 5a i ligestillingsloven er regioner forpligtet til at indberette kønssammensætningen af udvalg mv. (efter 10a) i ligestillingsredegørelsen. 10a, stk.1: For at fremme ligestilling af kvinder og mænd skal myndigheder eller organisationer, der stiller forslag om et medlem af udvalg m.v., der skal udpeges af regionsrådet, foreslå både en kvinde og en mand. 14. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2011 til 31. august Anfør navn, samt antal kvinder og antal mænd Navn Kvinder Mænd Sundhedskoordinationsudvalget 6 6 Videnskabsetisk Komité A 4 7 Videnskabsetisk Komité B 6 5 Videnskabsetisk Komité C 6 5 Videnskabsetisk komité D 3 7 Videnskabsetisk komité E 4 7 Videnskabsetisk komité F 3 8 Kommunikationscentret (Region Hovedstadens bestyrelse 4 3 Instituttet for Blinde og Svagsynede 7 6 Valgbestyrelsen for specialundervisningsinstitutionen Geelsgaard 2 1 Trafikselskabet Movia (bestyrelse) 7 6 Vækstforum Hovedstaden 4 15 Vækstforum Hovedstaden (Observatører) 4 2 Dialogforum for Sundhed 8 7 Dialogforum for Psykiatri 10 4 Dialogforum for Handicap 9 3 Klimapolitisk Forum

67 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Råd, 2 - nævn Side og 18 udvalg af 22 Kønssammensætning i råd, nævn og udvalg? Bemærkning I 10a, stk. 3 står bl.a.: Hvis myndigheder og organisationer ikke udpeger eller indstiller medlemmer i overensstemmelse med stk. 1, kan et enigt regionsråd beslutte, at et udvalg m.v., som er nedsat af regionsrådet, og som er anført på den liste, som ministeren for ligestilling fastsætter i medfør af stk. 4, kan fungere uden de pågældende medlemmer. 15. Har regionsrådet besluttet at lade pladser stå tomme i råd, nævn og udvalg i perioden 1. september 2011 til 31. august 2013, i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk.3? Ja, vi har ladet pladser stå tomme Nej, vi har ikke ladet pladser stå tomme 18

68 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Indtastning 2 - Side af 19 datagrundlag af 22 afsluttet Afsluttende fritekst på jeres ligestillingsindsats. Det er her muligt at tilføje en afsluttende fritekst på op til 5 sider á 1500 karakterer. (maks 1500 tegn) Region Hovedstaden operer med en overordnet formuleret ligestillingsmålsætning i personalepolitikken. Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare, for at nå regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger. I region Hovedstaden er det de enkelte hospitaler, tværgående virksomheder og stabe (virksomheder), der har ansvaret for at formulere en egentlig ligestillingspolitik på personaleområdet. Flere virksomheder har i dag allerede formuleret ligestillingspolitikker med målsætninger og måltal. Virksomheder herunder Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet er alle eksempler på virksomheder i regionen, der har en ligestillingspolitik for mænd og kvinder og/eller arbejder med målsætninger/måltal for ligestilling af mænd og kvinder. 19

69 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Afsluttende 2 - Side fritekst 20 af 22 Afsluttende fritekst om jeres ligestillingsindsats. (maks 1500 tegn) Det overordnede billede af ligestillingen i regionen i 2013 set ud fra medarbejder sammensætningen i overenskomstgrupper er stort set uændrede i forhold til Talmaterialet i Ligestillingsredegørelsen er leveret af kommunernes og Regionernes løndata og det har medført, at lederopgørelsen, herunder antallet af topchefer ikke er korrekt opgjort. Ministeret for Ligestilling og Kirke er underrettet om problemet. Det er dog ikke muligt for regionen selv at tilrette data i det elektroniske skema. Koncern Organisations og Personale ledelsessekretariat har derfor lavet en opdateret opgørelse over topchefniveauet. (afsnit udgår, såfremt data tilrettes) Det overordnede billede af ligestillingen i regionen i 2013 set ud fra medarbejder sammensætningen i overenskomstgrupper er stort set uændrede i forhold til Ud af ca ansatte i regionen udgør mændene 21 pct. og kvinderne 79 pct., hvilket er på niveau med På Topchefniveau viser billedet, at regionen generelt har færre topchefer end i 2011 og regionen er gået fra 21 til 18 topchefer, heraf er 15 mænd og 3 kvinder i Af de topchefer, der har forladt organisationen pga. af pension, jobskifte mv. har de fleste i perioden været kvinder. 20

70 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Afsluttende 2 - Side fritekst 21 af 22 Afsluttende fritekst om jeres ligestillingsindsats. (maks 1500 tegn) Derudover kan det fremhæves, at Region Hovedstaden generelt forsat arbejder med at sikre lige fordeling af kvinder og mænd i råd, nævn og udvalg. Regionen har i dag 17 råd og nævn. Regionsrådet har i perioden fra 2011 frem 2013 besluttet ikke at lade pladser stå tomme i råd, nævn og udvalg omfattet af ligestillingsloven. Nedenstående er en samlet oversigt og gennemgang af resultaterne fra indberetningsskemaet for Ligestillingsredegørelsen 2013 jf. bilag 2 Ligestillingsredegørelsen

71 Punkt nr Ligestillingsredegørelsen 2013 Bilag Besvarelse 2 - Side afsluttet 22 af 22 Indtastning af indberetningen er afsluttet og gemt Det er muligt at rette i besvarelsen frem til 1. november

72 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 1 af 94 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1

73 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 2 af 94 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund Formål og metode Læsevejledning 6 2. HOVEDRESULTATER 7 3. SØGEMØNSTRE OG UDDANNELSESDÆKNING Gymnasiale uddannelser Søgemønster Uddannelsesdækning Sammenhæng mellem rejsetid og søgemønstre Erhvervsuddannelser Søgemønster Uddannelsesdækning Praktikpladser Sammenhæng mellem rejsetid og søgemønstre Videregående uddannelser Søgemønster Uddannelsesdækning HVAD HAR BETYDNING FOR UDDANNELSESVALG? Hvad betyder rejsetid for søgemønstrene? Hypotese 1: Rejsetid Afstandsfølsomhed Hvorfor er effekten af rejsetid ikke stærkere? Hypotese 2: Forskellig effekt alt efter socioøkonomisk baggrund? Hypotese 3: Forskellig effekt alt efter karakterer? Hypotese 4: Forskellig effekt alt efter antal skift undervejs? Uddannelsesvalget set fra unges og forældres eget perspektiv Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Valg af uddannelsessted De unges vurdering af transporttid 59 2

74 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 3 af Forældres vurdering af transporttid PERSPEKTIVERENDE SCENARIER PÅ ERHVERVSUDDANNELSESOMRÅDET METODE OG DATA Anvendt datamateriale Statistisk model til analyse af sammenhæng mellem rejsetid og søgemønstre BILAG Bilag 1: Spørgeskema til undersøgelse blandt uddannelsessøgende Bilag 2: Spørgeskema til undersøgelse blandt uddannelsessøgendes forældre Bilag 3: Kontrolvariable og modelspecifikation Bilag 4: Udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden 89 3

75 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 4 af Indledning 1.1 BAGGRUND Denne analyse af den geografiske uddannelsesdækning afdækker, hvorvidt og i hvilket omfang rejsetid med kollektiv transport har betydning for de unges uddannelsesvalg. Uddannelsesvalget er dog et komplekst fænomen, som er påvirket af mange faktorer, og som også er tæt forbundet med de unges identitetsproces. Behovet for identifikation med uddannelse og fremtidigt job er derfor meget afgørende: Hvem er jeg? Hvad har jeg lyst til og ikke lyst til? Hvad er jeg god til? Hvilken fremtid ser jeg for mig selv? Hvilket uddannelsessted passer til mig? Hvad vælger mine venner? Og hvad siger mine forældre? De unge orienterer sig fx ud fra værdier og interesser, som de har udviklet i deres opvækstmiljø, ud fra deres erfaringer i grundskolen og skolens bedømmelse af deres kompetencer samt ud fra nogle udbredte opfattelser af og fordomme om, hvilke uddannelser som er efterstræbelsesværdige. Det er dog også en central formodning, at jo kortere rejsetid til en uddannelse en uddannelsessøgende har, des større sandsynlighed har den uddannelsessøgende for at søge eller påbegynde den pågældende uddannelse. Dels kan de uddannelsessøgende have en stærk tilknytning til deres lokalområde gennem sociale netværk, foreningsliv, idrætsklubber mv., hvilket gør dem mindre villige til at forlade lokalområdet for at opnå en given uddannelse. Dels har rejsetid en sammenhæng med omkostninger både i form af direkte omkostninger for tog- og busbilletter og i form af alternativomkostningerne ved værdien af de handlinger, de uddannelsessøgende ellers kunne have foretaget frem for tid brugt på transport. I analysen opstilles en række hypoteser om netop denne sammenhæng, som efterfølgende efterprøves gennem statistisk analyse. Nærværende analyse ligger direkte i forlængelse af andre analyser, som Region Hovedstaden har fået gennemført om relaterede problemstillinger. GisGroup har i 2011 gennemført en uddannelsesanalyse i, som havde til formål at afdække uddannelsesdækningen i hovedstadsregionen. Rapporten konkluderer, at henholdsvis 99 % og 96 % af de årige kan komme til en henholdsvis gymnasial og erhvervsfaglig ungdomsuddannelsesinstitution inden for 30 minutter fra deres bopæl, mens % kan nå et erhvervsakademi eller en professionshøjskole inden for tilsvarende tidsrum. Rapporten analyserer også forskelle mellem uddannelsesdækningen på forskellige gymnasiale uddannelser og forskellige erhvervsfaglige grundforløb, hvor der viser sig at være relativt store forskelle. Nærværende undersøgelse bygger videre på denne uddannelsesanalyse ved at analysere effekten af uddannelsesdækning i forhold til uddannelsesvalg. Altså, om det har en betydning, hvor uddannelsesstederne og uddannelserne er placeret. Tetraplan har i 2012 gennemført en analyse af ungdomsuddannelsernes tilgængelighed ii, som er en af flere rapporter vedrørende tilgængelighed af offentlige institutioner i hovedstadsregionen. Rapporten viser, at de to primære transportformer til ungdomsuddannelsessteder er cykel og gang samt kollektiv transport, og at en sekundær transportform er bil. Samtidig viser rapporten, at alle ung- 4

76 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 5 af 94 domsuddannelsesstederne i københavnsområdet ligger inden for 800 meter af enten en station eller et busstoppested på pendler-busnettet; det samme gælder for 90 % af uddannelsesstederne udenfor Københavnsområdet. Analysen af den geografiske uddannelsesdækning ligger endvidere naturligt i forlængelse af undersøgelsen Unge uden job og uddannelse iii, som Pluss Leadership og Epinion har gennemført for Region Hovedstaden i Den store udfordring i regionen er antallet af unge uden uddannelse og job, herunder også studenterrestgruppen (de ufokuserede studenter), samt den skæve fordeling mellem gymnasieområdet og det erhvervsfaglige område. Ved tilmeldingen i 2013 til ungdomsuddannelserne søgte kun 13 % af eleverne i 9. og 10. klasse EUD, mens 80 % søgte de gymnasiale uddannelser iv. Nærværende undersøgelse beskriver de søgemønstre, der ligger til grund herfor, og analyserer hvordan de hænger sammen med den aktuelle uddannelsesdækning, og den udvikling er der sket heri i forbindelse med oprettelser og nedlæggelse af uddannelser og uddannelsessteder. 1.2 FORMÅL OG METODE Denne rapport har til formål at afdække sammenhæng mellem uddannelsesvalg (søgemønster) og den geografiske uddannelsesdækning (afstand til uddannelse). Analysen af uddannelsesvalg og søgemønstre tager udgangspunkt i Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse og Den Koordinerede Tilmelding for henholdsvis søgning til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Den geografiske uddannelsesdækning/afstanden til uddannelse er operationaliseret som rejsetid med kollektiv transport. Undersøgelsen af problemstillingen gennemføres på baggrund af en nyskabende statistisk analyse og ved brug af spørgeskemaundersøgelser blandt uddannelsessøgende og forældre samt analyser af søgemønstrene og uddannelsesudbud. Den statistiske analyse er unik i den forstand, at den på baggrund af individdata for søgning, socioøkonomisk baggrund og rejsetid med kollektiv transport estimerer den reelle betydning af rejsetid for uddannelsesvalg. Afstandsfølsomheden, eller betydningen af rejsetid med kollektiv transport fra bopæl til uddannelsessteder på søgning af uddannelse, er i denne undersøgelse beregnet i statistiske regressionsmodeller. I modellerne er der taget højde for de uddannelsessøgendes køn, alder, herkomst, karakterer (grundskole og ungdomsuddannelse) og deres forældres uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst, boligform og civilstand. Det betyder, at analysen afstandsfølsomheden er renset for effekten af de uddannelsessøgendes og deres forældres karakteristika. Med andre ord sammenligner man uddannelsessøgende, der ligner hinanden på de nævnte karakteristika, men hvor deres rejsetid varierer. På den måde bliver effekten af rejsetid på søgemønstre isoleret. Nærværende analyse styrker det vidensmæssige grundlag om sammenhængen mellem søgemønstre og rejsetid til uddannelser. Det sker ved at: 5

77 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 6 af 94 Kortlægge uddannelser og uddannelsessteder i hovedstadsregionen aktuelt og historisk. Kortlægge søgemønstre i forhold til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser blandt unge bosat i hovedstadsregionen aktuelt og historisk. Analysere sammenhæng mellem rejsetid med kollektiv transport og søgning til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Analysere sammenhæng mellem rejsetid med kollektiv transport og søgning til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, når man tager højde for karakteristika ved de uddannelsessøgende og deres forældre samt skift med kollektiv transport. Analysere unges og deres forældres egne perspektiver på uddannelsesvalg og transporttidens betydning. Scenarier og regneeksempler for betydningen af ændret uddannelsesdækning og ændrede søgemønstre. Analyserne foretages på regional-, kommunal- og individniveau samt i forhold til uddannelser og uddannelsesniveauer. Samlet set giver undersøgelsen dels et omfattende overblik over uddannelsesdækningen og søgemønstrene i hovedstadsregionen og dels en grundig analyse af sammenhængen mellem disse parametre samt de forhold og faktorer, som påvirker den. Sidstnævnte analyse er bygget op omkring en række hypoteser, som er udledt af den eksisterende litteratur på området. Disse hypoteser diskuteres i den første del af analysen. 1.3 LÆSEVEJLEDNING I det følgende kapitel 2 præsenteres analysens hovedkonklusioner. I kapitel 3 beskrives og diskuteres søgemønstre og uddannelsesdækning aktuelt og historisk. Kapitel 4 indeholder selve analysen af sammenhængen mellem rejsetid og søgemønstre, herunder en statistisk analyse og en analyse af spørgeskemaundersøgelserne på uddannelsessøgende og forældre. I kapitel 5 diskuteres mulige konsekvenser af oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og uddannelsessteder kapitlet har en perspektiverende karakter og tager udgangspunkt i resultaterne fra de to foregående kapitler. Kapitel 6 giver et overblik over undersøgelsens metode og data. Kapitel 7 indeholder bilagsmaterialet. Referencer til rapporter, artikler mv. fremgår af slutnoterne til sidst i rapporten. 6

78 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 7 af Hovedresultater I dette kapitel præsenteres rapportens hovedkonklusioner. Konklusionerne er opdelt i tre dele; Søgemønstre og uddannelsesdækning, Hvad har betydning for uddannelsesvalget? og Perspektiverende scenarier på erhvervsuddannelsesområdet. 1. SØGEMØNSTRE OG UDDANNELSESDÆKNING De gymnasiale uddannelser dominerer I 2013 er rekorden blevet slået igen. Andelen, som søger en gymnasial ungdomsuddannelse gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse, er rekord høj (80 %), mens andelen som søger en erhvervsuddannelse omvendt er rekord lav (13 %). Det er ikke nyt, at flere unge søger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, men forskellen i søgningen mellem de to uddannelsesretninger er blevet større og større gennem de sidste 10 år. Siden 2008 er antallet af ansøgere til erhvervsuddannelser faldet med 907, mens antallet af ansøgere til gymnasiale uddannelser er steget med Stx det naturlige valg Blandt de gymnasiale uddannelser stiger søgningen særligt til stx og hf, mens søgningen til hhx og htx ligger stabilt. 60 % af alle ansøgere søger en stx-uddannelse. Særligt i de østlige kommuner langs kysten er stx det altdominerende uddannelsesvalg, mens søgemønstrene i de øvrige kommuner er mere sammensat. Det er samtidig stx og hfuddannelser, som har den bedste uddannelsesdækning, altså hvor der er flest uddannelsessteder og dermed kortest rejsetid. Gennem de senere år har der været en række tilpasninger i udbuddet af stx og hf uddannelsessteder, mens det ikke har været tilfældet for htx og hhx. Der er dog ikke noget i analysen, der tyder på, at udbuddet (antal uddannelsessteder) i sig selv har skabt en større efterspørgsel (antal ansøgninger gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse). Erhvervsuddannelserne oplever lavere søgning Der er mange forskellige udviklingstendenser på erhvervsuddannelsesområdet. Antallet af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse er (kraftigt) faldende, således at der nu blot er 13 % som søger en erhvervsuddannelse i forhold til 20 % i Den samlede tilgang er dog konstant i samme periode, fordi flere søger ind senere eksempelvis i års alderen. En anden udvikling ses i antallet af praktikpladssøgende, hvor stigningen er på 271 % (1.544), samt i antallet af elever i skolepraktik hvor stigningen er 196 % (1.017). Søgemønstrene varierer meget mellem kommunerne. Søgningen til erhvervsuddannelserne er højest i Nordsjælland og på 7

79 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 8 af 94 Vestegnen og lavest langs den østlige kyst og i København. Alle kommuner har dog oplevet tilbagegang i antallet af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. I forhold til fagområder er der også forskelle. Her er søgningen til bygge og anlæg og til det merkantile område særligt gået tilbage. I forhold til det merkantile område kan forklaringen hænge sammen med den såkaldte polariseringseffekt, som består i, at der inden for butiksfag ansættes flere og flere med en videregående uddannelse samtidig med, at der også ansættes flere ufaglærte, eksempelvis inden for discountkæderne, hvorved behovet for faglærte falder. Stor stigning i ansøgninger gennem Den Koordinerede Tilmelding til erhvervsakademier og professionshøjskoler Både søgningen til uddannelserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er steget kraftigt fra 2008 til 2012, henholdsvis 40 % og 68 %. På det erhvervsakademiske område er der især stor stigning på det it-faglige område og inden for design, mens der inden for professionsbacheloruddannelserne er stor fremgang for alle fagområder. Udbuddet af uddannelser og uddannelsessteder er i høj grad blevet tilpasset siden reformen i 2008 med sammenlægning af lokaliteter og oprettelse af flere uddannelser. Analysen af søgemønstrene viser, at de uddannelsessøgende i høj grad foretrækker videregående uddannelser i hovedstadsregionen frem for andre regioner, og det gælder på alle videregående niveauer. Således er kun 12 % af førsteprioritetsansøgningerne til uddannelsessteder udenfor regionen, hvoraf 5 % er til Roskilde Universitet. Blandt anden prioritets ansøgningerne er 24 % dog til uddannelsessteder uden for regionen. Sådan prioriterer de unge i uddannelsesvalget Analysen af søgemønstrene viser, at de uddannelsessøgende først vælger gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, herefter vælger uddannelsesretning og til sidst uddannelsesstedet. Det forekommer således kun sjældent, at en person har en gymnasial uddannelse som første prioritet og en erhvervsfaglig uddannelse som anden prioritet eller omvendt. Ligeledes viser analysen, at hovedparten søger den samme uddannelsesretning i både første og anden prioritet, men blot på forskellige uddannelsessteder. De samme tendenser gør sig over gældende for søgning til de videregående uddannelser. 2. HVAD HAR BETYDNING FOR UDDANNELSESVALGET? Rejsetid med kollektiv transport fra bopæl til uddannelse har betydning for de uddannelsessøgende Analyserne viser, at længere rejsetid med kollektiv transport mindsker sandsynligheden for at søge en given ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Det betyder, 8

80 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 9 af 94 at hvis rejsetiden øges til en given uddannelse, falder sandsynligheden for at søge den pågældende uddannelse. En nærmere analyse viser, at det særligt er skift og transporttid til fods, der er afgørende. Eksempelvis gør skiftesituationen de rejsende mere utilfredse, da skift kan medføre, at de rejsende ikke altid når frem i tide, skiftet gør rejsen stresset, og de rejsende bliver afbrudt i deres arbejde eller ro undervejs i transporten. Rejsetiden ændrer dog ikke sandsynligheden for at søge en given uddannelse markant. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste i hovedstadsregionen har adgang til kollektiv transport inden for kort afstand af deres bopæl og at de gennemsnitlige rejsetider til uddannelse generelt er lave. Det er også væsentligt at holde sig for øje, at nærværende analyse kun ser på afstandsfølsomheden blandt gruppen af unge, der rent faktisk søger en uddannelse. Analysen undersøger således ikke rejsetidens betydning for i det hele taget at søge en uddannelse, og analysen afdækker heller ikke betydningen af rejsetid for frafald på uddannelserne. I begge tilfælde kan rejsetid potentielt have stor betydning. Både unge og forældre oplever, at transporttid har stor betydning for uddannelsesvalget Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen understøtter ovenstående hypotese. En relativt stor andel af de unge (28-30 %) svarer, at transporttiden har stor betydning for valget af uddannelse. Det gælder både de unge, der har søgt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Uddannelsesvalg er et komplekst fænomen, hvor en lang række forhold har betydning. Afstand og rejsetid som en barriere for at søge en bestemt type af uddannelse, skal også ses i relation til både social baggrund, den unges faglige kompetencer og ikke mindst betydningen af de unges identitetsproces, herunder holdnings- og værdimæssig påvirkning fra forældre, venner, vejledere mv. Analysen viser, at både køn, alder, herkomst og karakterer fra grundskolen har betydning for søgning af ungdomsuddannelse. Det samme gælder forældrenes uddannelse, indkomst og familiens boligform. Tilbøjeligheden til at søge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse stiger desuden i takt med den unges ønske om at bruge sine hænder på uddannelsen, mens sandsynligheden falder i takt med de unges faglige evner inden for sproglige-, naturvidenskabelige- og samfundsfaglige fag. Interesse for uddannelsen er desuden det forhold, som den største andel af de unge selv tillægger betydning for deres uddannelsesvalg. Det gælder særligt de unge, der har søgt en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Forældre har stor betydning for uddannelsesvalget Forældre har stor betydning for de unges uddannelsesvalg. Særligt de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse oplever dette. Det hænger også sammen med, at ansøge- 9

81 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 10 af 94 re til en gymnasial uddannelse generelt er yngre og i højere grad bor hjemme. Mange forældre har diskuteret valg af uddannelse med deres barn. Af forældrenes besvarelser fremgår det, at påvirkningen i høj grad sker igennem den generelle opdragelse, samt gennem diskussioner omkring fremtid, arbejde og nødvendigheden af at have en god uddannelse. Halvdelen af forældrene har anbefalet deres barn at vælge en bestemt uddannelse. Af de forældre, der har anbefalet en bestemt type uddannelse, har kun 4 % anbefalet deres barn at tage en erhvervsuddannelse. Dette er interessant set i relation til den generelt meget lave søgning til erhvervsuddannelserne i regionen. Der er samtidig også mangel på viden blandt forældrene om, hvor langt deres barn er villig til at rejse for at komme fra bopæl til uddannelse. Forældrene undervurderer de unges rejsevillighed, hvilket kan have betydning for deres vejledning af barnet i forhold til valg af uddannelse. Vejledere spiller en begrænset rolle for uddannelsesvalg Vejlederne spiller en ret begrænset rolle for de unges uddannelsesvalg. Det er kun % af de unge, der har søgt hhv. en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, der svarer, at en vejleder har haft betydning for valget. Dette er et overraskende lavt tal ikke mindst set i lyset af det store fokus på vejledning i de nationale indsatser for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. Der er ingen tydelige mønstre ift. hvilke unge, der svarer, at vejlederen har haft betydning. Det er dog primært de yngste og der ses en lille overvægt af mænd. Forældrebaggrund har ikke nogen betydning. Fordomme om uddannelserne er fremherskende Det har betydning for en stor del af de unge, uanset hvilken type uddannelse de har søgt, at uddannelsesstedet har et godt ry. Godt 15 % af de interviewede har decideret fravalgt en uddannelse på grund af fordomme om uddannelsen eller uddannelsesstedet. Som en af de unge uddyber i spørgeskemaundersøgelsen: "Teknisk skole er kun dumme mennesker, stx er hippier, hhx er pop, htx er nørder". Citatet illustrerer en gennemgående tendens til meget stereotype opfattelser af ungdomsuddannelserne blandt de unge, men opfattelserne har ikke desto mindre reelt en betydning for uddannelsesvalget. 3. PERSPEKTIVERENDE SCENARIER PÅ ERHVERVSUDDANNELSESOMRÅDET Er erhvervsuddannelserne i krise? Dette er et vanskeligt, men meget relevant spørgsmål. At bedømme ud fra datagrundlaget i denne rapport er svaret ja. For det første er antallet af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse faldende, hvilket er en udvikling, som har stået på i mange år. Det faldende ansøgertal gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse fører dog ikke til en lavere tilgang, fordi flere søger ind i en højere alder. Det betyder 10

82 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 11 af 94 dog, at antallet af de erhvervsuddannede i den samlede arbejdsstyrke falder, og at den enkelte erhvervsuddannede gennemsnitligt får færre år på arbejdsmarkedet. For det andet viser undersøgelsen, at erhvervsuddannelserne generelt ikke er attraktive for ret mange af de bogligt dygtige elever. Der er således en klar tendens til at de unge med de laveste grundskolekarakterer vælger en erhvervsuddannelse, mens kun en lille andel af unge med høje karakterer rekrutteres. Dette vil alt andet lige påvirke det faglige miljø på uddannelserne. For det tredje har erhvervsskolerne er dårligt ry blandt de unge og blandt deres forældre. Kun en meget lille andel af forældrene har anbefalet deres børn at vælge en erhvervsuddannelse, og de unge forbinder erhvervsskolerne med et lavt fagligt niveau. 25 % af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse Ifølge profilmodellen fra 2011 er andelen af en ungdomsårgang, som får en erhvervsuddannelse faldet til 22 %. I lyset af det aktuelle fald i søgningen til erhvervsuddannelserne forventes profilmodellens tal for 2013 at være ca. 17 % af en ungdomsårgang. Epinions beregninger viser, at der er behov for at flytte godt 1200 ansøgere fra det gymnasiale område til det erhvervsfaglige område for at kunne sikre, at 25 % af en ungdomsårgang, som får en erhvervsuddannelse. Dette kan eksempelvis ske ved en styrkelse af erhvervsuddannelserne i regionens knudepunkter; særligt på det tekniske område hvor det fremtidige behov er størst. 11

83 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 12 af Søgemønstre og uddannelsesdækning I dette afsnit beskrives og diskuteres søgemønstrene til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i hovedstadsregionen. Der foretages derudover en beskrivelse af uddannelsesstedernes beliggenhed opdelt på gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående uddannelsesinstitutioner, samt de ændringer der er sket siden 2008, hvor der både blev gennemført reformer på professionsbachelorområdet og erhvervsuddannelsesområdet. 3.1 GYMNASIALE UDDANNELSER Søgemønster I 2013 er rekorden blevet slået igen. Andelen, som søgte en gymnasial ungdomsuddannelse gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse, var rekord høj (80 %), mens andelen som søgte en erhvervsuddannelse omvendt var rekord lav (13 %). Det er ikke nyt, at flere unge søger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, men forskellen i søgningen mellem de to uddannelsesretninger er blevet større og større gennem de sidste 10 år. I dette afsnit kortlægges søgemønstrene til gymnasiale uddannelser: Først kortlægges udviklingen over tid, og dernæst afdækkes de aktuelle søgemønstre også i forhold til fordelingen af prioriteringer. Figuren nedenfor viser udviklingen i søgningen til gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen. Andelen, som søger gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen, er i perioden fra 2008 til 2013 steget fra 71 % til 80 %, hvilket svarer til, at ca flere søger de gymnasiale uddannelser. På landsplan er søgningen til de gymnasiale uddannelser steget fra 63 % til 74 % i samme periode. Figur 1: Andel af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse som søger gymnasiale uddannelser. Hovedstadsregionen, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 71% 75% 75% 76% 78% 80% Kilde: Uni-C 12

84 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 13 af 94 Udviklingen i søgningen til de enkelte gymnasiale uddannelser fremgår af tabellen nedenfor. Det ses, at andelen, som søger stx stiger fra 51 % til 60 %, hvilket svarer til ca personer. Søgningen til hf stiger fra 4 % til 5 %, hvilket svarer til en stigning på ca. 250 personer dette er i forhold til udgangspunktet i 2008 en kraftig stigning. Godt en tredjedel af de studerende på hf har søgt ind via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Htx oplever en stabil søgning på ca. 6 % i hele perioden, og ansøgertal stiger med ca. 100 personer fra 2008 til Endelig er der hhx, som faktisk oplever et mindre fald i søgningen fra 9 % til 8 %, hvilket svarer til godt 100 personer. På landsplan ses de samme tendenser. Her er søgningen til stx steget fra 41 % til 48 %, hf er steget fra 4 % til 6 %, htx er steget fra 6 % til 7 % og endeligt ligger hhx stabilt på 12 %. Både i hovedstadsregionen og på landsplan er det altså særligt stx og hf, som oplever fremgang, mens søgningen til hhx og htx ikke synes at ændre sig væsentligt. Figur 2: Andel af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse som søger gymnasiale uddannelser opdelt på stx, hf, hhx, htx og andre. Hovedstadsregionen, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% 6% 6% 6% 6% 6% 9% 8% 8% 8% 8% 9% 5% 5% 5% 6% 5% 4% 51% 55% 55% 56% 57% 60% Andre HTX HHX HF STX Kilde: Uni-C Note: Andre er studenterkursus og International Baccalaureate IB. Her var søgningen via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse i 2013 samlet set på 59 personer. Den relative fordeling mellem de gymnasiale uddannelsesretninger eller markedsandele om man vil har også flyttet sig i perioden fra 2008 til 2013, men ændringerne er dog relativt små. Selv om antallet af ansøgere til htx og hhx er stabilt, falder uddannelsernes markedsandel, fordi det samlede antal ansøgninger stiger. Omvendt stiger markedsandelene for stx og hf. Disse tendenser svarer til udviklingen på landsplan. De ovenstående analyser vedrører førsteprioritetsansøgninger via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Men for at forstå søgemønstre er det også vigtigt at se på fordelingen af prioriteter i ansøgningerne gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Ansøgerne har således mulighed for at angive fem prioriteter. Prioriteterne kan indirekte bidrage til at belyse betydningen af rejsetid. Hvis en person har flere prioriteter, indikerer det alt andet lige, at 13

85 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 14 af 94 vedkommende er mere villig til at rejse for at komme på en uddannelse, end hvis vedkommende kun har én prioritet. Og hvis ansøgerne generelt søger flere forskellige uddannelser (eks. stx, hhx mv.), som ligger tæt på den uddannelsessøgendes bopæl, kan rejsetid antages af have en stor betydning. I 2011 er der personer, som søger en ungdomsuddannelse i hovedstadsregionen. 69 % (10.956) søger også en anden prioritet, 44 % (6.945) en tredjeprioritet, 15 % (2.438) en fjerdeprioritet og 9 % (1.370) en femteprioritet. Gennemsnitligt har en person altså to til tre prioriteter på deres ansøgning. Det skal samtidig bemærkes, at fra 2012 skal ansøgere have tre prioriteter. Figur 3. Andel af ansøgere via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse med forskelligt antal prioriteter % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 69% 44% 15% 9% 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet Kilde: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (Uni-C) Tilbøjeligheden til at have flere prioriteter varierer i forhold til ansøgerens første prioritet. Størstedelen (77 %) af de uddannelsessøgende, som søger en gymnasial uddannelse som første prioritet, har også søgt en gymnasial uddannelse som anden prioritet. Af dem søger 90 % den samme uddannelse forskellige steder. Tendensen er den samme på tværs af alle gymnasiale uddannelser hf, htx, hhx og stx. For stx-ansøgerne er tendensen dog særlig udtalt, idet 95 % af ansøgerne både søger stx som første og anden prioritet. Ansøgerne søger altså stx på flere forskellige gymnasier samtidigt, hvilket resulterer i en stor efterspørgsel på udvalgte gymnasier, som gør, at de unge ikke er sikre på at få en plads på favoritgymnasiet. Særligt Ørestad Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og Hf-kursus er populære. Søgningen til gymnasiale uddannelser varierer også mellem kommunerne, og er størst i og omkring København og mindre i nogle kommuner på Vestegnen og i Nordsjælland. I Gentofte, Hørsholm, Fredensborg og Dragør kommuner søger over 90 % en gymnasial uddannelse. I Halsnæs, Bornholm, Brøndby og Ballerup søger færre end 70 % en gymnasial uddannelse. Forskellene i søgemønstrene til de gymnasiale uddannelser synes dog ikke at variere systematisk i forhold til udbuddet af gymnasiale uddannelser i kommunerne. Der er eksempelvis ikke forskel i søgemønstrene i kommuner med og uden hhx uddannelser, ligesom der heller ikke er forskel i søgemønstrene mellem kommuner med eller uden htx uddannelser. Se en mere detaljeret gennemgang af søgningen til de enkelte gymnasiale uddannelsesretninger i afsnit

86 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 15 af 94 Kort 1. Andel af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse som søger en gymnasial uddannelse Kilde: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Uddannelsesdækning Region Hovedstaden har de seneste år fået udarbejdet en række rapporter af såvel kortlæggende som analyserende karakter angående kollektiv transport i regionen. I 2011 udgav regionen bl.a. en uddannelsesanalyse i samarbejde med GISGroup v, som kortlægger uddannelsesdækningen i regionen. Uddannelsesdækningen er defineret som andelen af unge i aldersgruppen år, som kan komme til den nærmeste uddannelsesinstitution inden for 30 minutter med kollektiv transport. Nærværende analyse bygger videre på denne kortlægning. I afsnittet redegøres der først for uddannelsesdækningen i regionen. Dernæst beskrives udbuddet af gymnasiale uddannelsessteder aktuelt og udviklingen over tid. Endelig sammenholdes udviklingen i søgemønstrene med udviklingen i uddannelsesudbuddet. Uddannelsesdækningen for gymnasiale uddannelser er generelt høj i hovedstadsregionen. Dette gælder for alle fire gymnasiale uddannelsesretninger, men varierer også mellem kommunerne. Uddannelsesdækningen (dvs. andelen af unge i aldersgruppen år, som kan komme til den nærmeste uddannelsesinstitution inden for 30 minutter med kollektiv transport) er: over 90 % i 25 ud af 29 kommuner for stx over 90 % i 23 kommuner for hf og under 50 % i 2 kommuner over 90 % i 16 kommuner for hhx og under 50 % i 5 kommuner 15

87 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 16 af 94 over 90 % i 16 kommuner for htx og under 50 % i 5 kommuner. Der er altså relativ stor forskel på uddannelsesdækningen mellem de forskellige gymnasiale uddannelsesretninger Udbud af gymnasiale uddannelser I hovedstadsregionen udbydes stx-uddannelsen på 46 lokaliteter, hf udbydes 28 forskellige steder, htx og hhx udbydes på henholdsvis 10 og ni steder. Der er altså lidt over fire gange så mange steder at tage en stx-uddannelse som en hhx og htx-uddannelse og ca. dobbelt så mange steder som at tage en hf-uddannelse. Figur 4. Antal steder i hovedstadsregionen som udbyder gymnasiale uddannelser STX HF HTX HHX Inden for hver gruppe af gymnasiale uddannelser er der forskel i fagsammensætningen, hvad angår eksempelvis studieretninger. På de 46 gymnasier, hvor man kan tage en stx-uddannelse, er der således større eller mindre forskelle på studieretninger, kernekompetencer etc. Eksempelvis kan man inden for de kunstneriske studieretninger følge en design- eller musiklinje på Ørestads Gymnasiet, mens man på Frederiksborgs Gymnasium kan kombinere musik med samfundsfag eller engelsk. Boks 1. Udbud af gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen Udbud af gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen Der er 33 almene gymnasier, som alene udbyder stx og 13 gymnasier, som både udbyder stx og hf. Hf-uddannelsen udbydes derudover på 15 andre uddannelsessteder. Disse uddannelser ligger i flere tilfælde sammen med en VUC-uddannelse. Otte af de almene gymnasier er privatejede og det samme er en af hf-uddannelserne. Der er fire tekniske gymnasier, som alene udbyder htx-uddannelsen. Det gælder Frederiksbergs Tekniske Gymnasium, Lyngby Tekniske Gymnasium, Teknisk Gymnasium i Hillerød og HTX Vibenhus. Derudover udbydes htx på Campus Bornholm og Gymnasierne i Ishøj, mens de resterende htxuddannelser ligger i forbindelse med en erhvervsskole. Der er tre handelsgymnasier, som alene udbyder hhx-uddannelsen. Det er Handelsgymnasiet i Ballerup, Handelsgymnasiet i Helsingør og Handelsgymnasiet JTP Niels Brock. De resterede hhxuddannelser ligger hovedsagligt i forbindelse med en erhvervsskole eller med et alment gymnasium. 16

88 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 17 af 94 Samlet set er der 76 forskellige steder i hovedstadsregionen, hvor man kan tage en eller flere gymnasiale uddannelser. De præsenteres på kortet nedenfor. Kort 2. Lokaliteter med gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen Siden 2000 er udbuddet af gymnasiale uddannelser og uddannelsessteder tilpasset via oprettelser og nedlæggelser. Fire almene gymnasier er fusioneret til to, samtidig med at der er oprettet tre nye gymnasier og nedlagt to. Samlet set har disse ændringer bidraget til at sænke det samlede udbud. På hf området er der ligeledes sket en udvidelse af kapaciteten, idet der inden for de seneste tre år er kommet ni nye steder, hvor man kan tage en hf-uddannelse, heraf nogle få steder, hvor man kan tage den toårige hf-uddannelse. Der er i perioden ikke oprettet eller nedlagt htx og hhx uddannelser i hovedstadsregionen. 17

89 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 18 af 94 Boks 2. Ændring i udbud af gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen Ændring af udbud af gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen Nærum Gymnasium er oprettet i Ørestad Gymnasium er oprettet i 2005, men flyttede først ind på den nuværende lokalitet i Gefion Gymnasium er oprettet i 2010, idet Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd Gymnasium blev lagt sammen. Kongshøj Gymnasium og HF blev dannet i 2003 som en fusion af Albertslund Amtsgymnasium og Vallensbæk HF. Derudover er to almene gymnasier blevet nedlagt. Frederiksbergs Studenterkursus er nedlagt i 2003 og det private gymnasium Kildegård Gymnasium er nedlagt i I 2001 er hf-uddannelsen nedlagt på Gladsaxe Gymnasium, mens Frederiksbergs Gymnasium nedlagde optaget i Derudover var hf-optaget nedlagt i perioden på Hvidovre Gymnasium og hf på Høje Tåstrup Gymnasium i perioden Der er siden 2003 blevet oprettet ni hfuddannelser i hovedstadsregionen. Det svarer altså til, at en tredjedel af alle hf-uddannelser i regionen er oprettet i den periode. Den mest markante udvikling er sket i perioden efter I 2011 er der således oprettet toårigt hf-uddannelser på fire lokaliteter; ved Københavns VUC og VUC Hvidovre-Amager (fordelt på to uddannelsessteder) og VUC samt ved hf og VUC Nordsjælland, som har oprettet uddannelsen i både Helsingør og Hillerød. Desuden er hf oprettet ved Amager HF og VUC i I 2008 har VUC Vestegnen oprettet uddannelsen i både Albertslund og Rødovre. Samme år oprettede VUC Lyngby også hf. Endelig er hf som enkeltfag blevet oprettet ved Voksenuddannelsen i København i Sammenhæng mellem rejsetid og søgemønstre I dette afsnit foretages en beskrivende analyse, hvor en række kort over søgemønstrene i kommunerne sammenholdes med den gennemsnitlige rejsetid til den nærmeste uddannelse. Formålet er at beskrive rejsetid og søgemønstre i forhold til hinanden, med fokus på de forskelle der er mellem kommunerne i regionen. Nærværende afsnit omhandler de fire gymnasiale uddannelsesretninger, som beskrives separat. Til sidst i afsnittet foretages en opsummerende diskussion af kapitlet. 18

90 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 19 af 94 Kort 3. Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til stx (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste stx-uddannelse (højre). Søgningen til stx varierer tydeligt mellem kommunerne. Således er der en stor andel af de unge i de østlige og kystnære kommuner som søger stx, mens andelen i de vestlige og nordlige kommuner er lavere. Den laveste andel ansøgere til stx finder man i Glostrup. I København og Frederiksberg søger en høj andel af de unge stx efter 9. eller 10. klasse. Samtidig kan det konstateres, at uddannelsesdækningen generelt er høj i hele regionen, idet der ikke er en kommune med en gennemsnitlig rejsetid på 30 minutter eller mere, og i 21 ud af 30 kommuner er den gennemsnitlige rejsetid til nærmeste stx-uddannelse under 20 minutter. Kort 4. Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til hf (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste hf-uddannelse (højre). 19

91 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 20 af 94 Andelen af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til hf er i stærk vækst (jf. afsnit 3.1.1). I de østlige kystnære kommuner og i kommunerne omkring København er der få ansøgere, mens Tårnby Kommune har en relativ høj andel over 10 %. Næsten alle kommuner er dog markeret med orange eller rød, da andelen af ansøgere til hf er relativ lav (sammenlignet med andre ungdomsuddannelser). Den gennemsnitlige rejsetid til den nærmeste hf-uddannelse er dog relativ lav i de fleste kommuner. I 23 ud af de 29 kommuner er den gennemsnitlige rejsetid således under 30 minutter, mens den i 11 ud af 29 kommuner er under 20 minutter. Kort 5. Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til htx (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste htx-uddannelse (højre). I Vestegnskommunerne er søgningen til htx relativ høj og det samme gælder i Allerød. De unge på Vestegnen har generelt et meget varieret søgemønster i den forstand, at søgningen spreder sig over alle de fire gymnasiale uddannelser (og erhvervsuddannelser) modsat kommunerne i de østlige og kystnære kommuner, hvor stx er det altdominerende uddannelsesvalg. Det kan hænge sammen med udbuddet af uddannelser (jf. afsnit 3.1.2), som i kraft af CPH West er meget bredt. Den samme tendens ses i øvrigt på Bornholm, hvor Campus Bornholm også har et bredt udbud af uddannelser. Den gennemsnitlige rejsetid til den nærmest htx-uddannelse er høj sammenlignet med stx og hf. I 13 af de 29 kommuner er der gennemsnitligt mere end 30 minutter til den nærmeste htx-uddannelse. 20

92 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 21 af 94 Kort 6. Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til hhx (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste hhx-uddannelse (højre). Søgningen til hhx er størst i de vestlige kommuner; Frederikssund, Høje Tåstrup, Ishøj og Vallensbæk samt øvrige kommuner i den vestlige del af regionen. Godt en fjerdedel af de unge i de førnævnte kommuner, som går på hhx, gør det i Region Sjælland på Roskilde Handelsskole. Transportmulighederne hertil er gode. Men størstedelen søger altså en hhx-uddannelse i regionen. Den gennemsnitlige rejsetid til den nærmeste hhx-uddannelse er høj sammenlignet med stx og hf, ligesom det var tilfældet for den nærmeste htx-uddannelse. På baggrund af nærværende analyse er det ikke muligt at konstatere, om udbuddet (antal uddannelsessteder) driver efterspørgslen (antal ansøgninger), eller det er omvendt. Mest nærliggende er det dog, at de to effekter spiller sammen. Søgningen gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse til de gymnasiale uddannelser er stigende, og det gælder både stx, htx og hhx som traditionelt søges i forlængelse af folkeskolen, og det gælder hf, som traditionelt har et ældre aldersgennemsnit. De største stigninger ses dog for stx og hf, hvor uddannelsesdækningen er bedst og hvor der er foretaget flest tilpasninger i uddannelsesudbuddet over de senere år, hvor antallet af uddannelsessteder er steget. Søgningen til hhx og htx ligger derimod relativt stabilt, og på dette område er der da heller ikke sket nogen ændringer i relation til udbuddet af uddannelsessteder. Spørgsmålet om udbud og efterspørgsel belyses yderligere under inddragelse af registerdata og spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsessøgende og forældre i kapitel 4. 21

93 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 22 af ERHVERVSUDDANNELSER Søgemønster Hvor der i 2013 har været en rekord stor søgning til gymnasiale uddannelser, har søgningen til erhvervsuddannelserne været rekord lav. Andelen, som søgte en erhvervsuddannelse gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse, var således 13 %, mens andelen som søgte en gymnasial uddannelse var 80 %. Det er ikke en ny tendens, at færre og færre unge søger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, sådan har det været gennem en længere årrække. I dette afsnit kortlægges søgemønstrene til erhvervsuddannelser: Først kortlægges udviklingen over tid, og dernæst afdækkes de aktuelle søgemønstre også i forhold til fordelingen af prioriteringer. Figuren nedenfor viser udviklingen i søgningen til erhvervsuddannelser i hovedstadsregionen. Andelen, som søger erhvervsuddannelser i regionen, er i perioden fra 2008 til 2013 faldet fra 20 % til 13 %, hvilket svarer til ca færre ansøgere. På landsplan er søgningen til erhvervsuddannelser faldet fra 26 % til 19 % i samme periode. Figur 5. Andel af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse som søger erhvervsuddannelser. Hovedstadsregionen, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 18% 18% 16% 14% 13% Kilde: Uni-C Udviklingen i søgningen til de enkelte fællesindgange fremgår af tabellen nedenfor. Det ses, at andelen, som søger teknik, håndværk og transport falder kraftigt fra 10 % til 6 %, hvilket svarer til er fald på ca. 550 personer. Søgningen til det merkantile område falder fra 4 % til 3 %, hvilket svarer til et fald på ca. 200 personer. Fagområdet sundhed og pædagogik oplever en relativ stabil søgning på ca. 2-3 % i hele perioden, men ansøgertallet falder dog med ca. 60 personer fra 2008 til Endelig er der krop, natur og service, hvor søgningen falder fra 3 % til 2 %, hvilket svarer til godt 120 personer. På landsplan ses de samme tendenser. Her er søgningen til teknik, håndværk og transport faldet fra 14 % til 9 %, søgningen til det merkantile område er faldet fra 6 % til 4 %, fagområdet sundhed og pædagogik ligger stabilt på 3 % og endeligt er søgningen til krop, natur og service faldet fra 5 % til 4 22

94 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 23 af 94 %. Både i hovedstadsregionen og på landsplan er det altså en særlig kraftig tilbagegang for teknik, håndværk og transportområdet. Figur 6. Andel af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse som søger erhvervsuddannelser opdelt på fællesindgang. Hovedstadsregionen, % 20% 15% 10% 5% 3% 3% 2% 2,7% 2% 2,4% 3,1% 4,0% 2,6% 2% 2% 3,8% 3,7% 2,2% 3,5% 2,2% 2,7% 2,6% 10% 9% 8% 8% 7% 6% Krop, natur og service Sundhed og pædagogik Merkantil Teknik, håndv. og transport 0% Kilde: Uni-C Faldet i søgningen er som nævnt størst inden for teknik, håndværk og transport. Hvis vi ser dybere i tallene viser det sig, at faldet særligt er sket inden for bygge og anlæg. Søgningen til dette område er således faldet 50 % fra 2008 til 2013, hvilket forklarer en stor del af det samlede fald i søgningen. En af forklaringerne på den faldende interesse for bygge- og anlægsområdet kan findes i effekter af den økonomiske krise efter 2008, hvor beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsområdet blev et af de første ofre for den faldende aktivitet. Der har også været en tendens til stagnerende lønninger pga. konkurrencen fra østarbejdere. Ligeledes er søgningen til det merkantile område faldet meget, her er faldet på 30 % i perioden. Dette fald kan muligvis forklares med at de unge er bevidste om den faldende beskæftigelse for de merkantile erhverv. Både kontorassistenter og butiksassistenter er truet af polariseringseffekter, som består i, at der ansættes flere og flere med en videregående uddannelse samtidig med, at der også ansættes flere ufaglærte, eksempelvis inden for discountkæderne. vi Tilbøjeligheden til at søge mere end én prioritet er relativ lav for de unge der søger en erhvervsuddannelse via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Kun 40 % har også en 2. prioritet, og for de flestes vedkommende søger de en uddannelse inden for samme fællesindgang, enten ved to uddannelsessteder eller to lignende uddannelser på samme uddannelsessted. På det gymnasiale område er elevtilgangen stort set lig med antallet af førsteprioritetsansøgninger via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Dette gælder dog ikke hf, hvor mange søger i en senere alder og altså ikke i forbindelse med at de går ud af grundskolen. På erhvervsuddannelsesområdet er der ikke den samme sammenhæng mellem elevtilgang og søgning via Fælles Tilmelding til Ung- 23

95 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 24 af 94 domsuddannelse. Faktisk har tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb ligget relativt stabilt omkring personer siden 2008, mens gennemsnitsalderen ved tilgang er steget omkring et år. Færre kommer altså direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Tilgangen af elever mellem 15 og 19 år er faldende, mens tilgangen af elever i aldersgruppen år er stigende. Forklaringen er ikke at flere studenter tager en erhvervsuddannelse, dette antal ligger nemlig konstant i perioden. Forklaringen kan derimod hænge sammen med at flere unge generelt er uafklarede, skoletrætte etc. Det er et generelt billede, at andelen som søger erhvervsuddannelser er større i kommunerne på Vestegnen og i Nordsjælland end i og omkring København (se Kort 7 nedenfor). I Bornholm, Brøndby, Halsnæs, Hvidovre og Glostrup kommuner søger over 20 % en erhvervsuddannelse. Det er altså disse kommuner, som har den største søgning til erhvervsuddannelserne. I alle fem kommuner ligger der en erhvervsskole. I Allerød, Hørsholm, Dragør, Fredensborg, Frederiksberg, Rudersdal og Lyngby- Taarbæk kommuner søger under 10 % ind på erhvervsuddannelser, hvilket er den laveste søgning i regionen. I seks ud af disse otte kommuner ligger der ikke en erhvervsskole. Der er således en indikation på, at uddannelsesinstitutionerne historisk set er lagt, hvor efterspørgslen blandt de uddannelsessøgende har været størst. Omvendt kan institutionernes beliggenhed naturligvis også påvirke søgemønstrene. Kortet nedenfor viser andel af ansøgere til erhvervsuddannelser for kommunerne i hovedstadsregionen. 24

96 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 25 af 94 Kort 7. Andel ansøgere til erhvervsuddannelser opdelt på kommuner Kilde: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Uddannelsesdækning Region Hovedstaden har de seneste år fået udarbejdet en række rapporter af såvel kortlæggende som analyserende karakter angående kollektiv transport i regionen. I 2011 udgav regionen bl.a. en uddannelsesanalyse i samarbejde med GISGroup vii, som kortlægger uddannelsesdækningen i regionen. Uddannelsesdækningen er defineret som andelen af unge i aldersgruppen år, som kan komme til den nærmeste uddannelsesinstitution inden for 30 minutter med kollektiv transport. I dette afsnit redegøres der først for uddannelsesdækningen på erhvervsuddannelsesområdet. Dernæst beskrives udbuddet af erhvervsuddannelsessteder aktuelt og udviklingen over tid. Endelig sammenholdes udviklingen i søgemønstrene med udviklingen i uddannelsesudbuddet. Uddannelsesdækningen for erhvervsuddannelser er dog i GIS-rapporten kun kortlagt overordnet for regionen og er ikke opdelt på kommuneniveau. Rapporten viser, at uddannelsesdækningen er over 90 % i 19 ud af 28 kommuner (Bornholm er ikke med i analysen) og under 50 % i en enkelt kommune for de erhvervsfaglige grundforløb generelt. Uddannelsesdækningen varierer dog meget i forhold til de enkelte grundforløb. For de største grundforløb; produktion og udvikling, merkantil, bygge og anlæg samt strøm, styring og IT er uddannelsesdækningen over 85 %. Den laveste dækningsgrad er 25

97 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 26 af 94 for transport og logistik på 18 %. Ifølge et notat fra Danske Regioner er hovedstadsregionen den region, hvor den gennemsnitlige rejsetid til en erhvervsuddannelse er længst viii Udbud af erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser udbydes af 13 institutioner fordelt på 34 forskellige lokaliteter i regionen, hvor der udbydes et eller flere grundforløb. Opgøres udbuddet efter grundforløb er der 10 lokaliteter, hvor man kan følge det merkantile grundforløb, 11 lokaliteter hvor man kan følge et servicegrundforløb, 11 lokaliteter med SOSU-grundforløb samt 18 lokaliteter, hvor man kan følge et teknik/håndværk-grundforløb. Figur 7. Antal erhvervsskoler i hovedstadsregionen som udbyder erhvervsfaglige grundforløb Merkantil Krop, natur og service Sundhed, omsorg og pædagogik Teknik, håndværk og transport Der udbydes sammenlagt 67 forskellige erhvervsuddannelser fordelt på de fire fællesindgange. Af bilag 4 i afsnit 7.4 fremgår det mere præcist hvilke erhvervsuddannelser, der udbydes og ikke udbydes i regionen. Kortet nedenfor giver et overblik over den geografiske fordeling af uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet. Det ses tydeligt, at udbuddet er geografisk koncentreret i København, på Vestegnen og ved Hillerød og Helsingør. Der er stort set ingen institutioner op langs østkysten. 26

98 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 27 af 94 Kort 8. Lokaliteter med erhvervsuddannelser i hovedstadsregionen. Juli, Der er sket en række tilpasninger af erhvervsuddannelsesudbuddet i løbet af de senere år. Dels er der nedlagt og oprettet erhvervsuddannelser og erhvervsskoler, og dels er der gennemført en reform af erhvervsuddannelsessystemet i Reformen havde til formål at bidrage til et løft i uddannelsesniveauet ved at fokusere på tilskyndelsen til at gennemføre en ungdomsuddannelse og fokuserede derfor primært på indsatsen overfor unge med svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Reformen beskrives i hovedpunkter i boksen nedenfor. 27

99 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 28 af 94 Boks 3. Erhvervsuddannelsesreformen Fakta - reform af erhvervsuddannelserne I maj 2007 foretog et bredt politisk flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Kristendemokraterne og De Radikale en reform af de 120 erhvervsskoler i Danmark inkl. SOSU- og landbrugsskolerne Reformen trådte i kraft 1. august 2007 og skulle løfte uddannelsesniveauet blandt unge og forbedre tilskyndelsen til at gennemføre en uddannelse så målsætningen om 95 % unge med ungdomsuddannelse kunne indfries Reformen fokuserede især på indsatsen overfor unge med svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse Der blev afsat 450 mio. til gennemførelse af reformen og desuden bevilget 50 mio. kr. fra til særlige tiltag Reformen fornyede erhvervsskolerne ved at indføre mentor- og kontaktlærerordninger, psykologisk rådgivning, styrke virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at indgå elevaftaler, øge antallet af offentlige praktikpladser og efteruddannelse af erhvervsskolelærere Reformen var en del af tre uddannelsespolitisk tiltag som skulle styrke ungdomsuddannelser de andre tiltag omfattede en ny organisering af 10. klasserne og en intensiveret vejledning af udsatte elever Kilde: Undervisningsministeriet; Finansministeriet På erhvervsuddannelsesområdet er der sket en række tilpasninger af udbuddet, herunder centralisering af uddannelsessteder og administrative enheder, men også oprettelse af nye uddannelser og uddannelsessteder. Dette beskrives i boksen nedenfor. Boks 4. Ændring i udbud af gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden Ændring af udbud af gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen Der har været to administrative fusioner. På Bornholm blev gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser fusioneret til Campus Bornholm i Derudover fusionerede Teknisk Skole Hillerød og Helsingør Erhvervsskole i 2000 og blev en del af Erhvervsskolen Nordsjælland. Det samme skete for AMU-Center Hillrød, som i 2007 fusionerede med Erhvervsskolen Nordsjælland. I begge tilfælde skete der dog ingen lokalitetsændringer. Københavns Tekniske Skole (KTS) har på den anden side gennemgået en større udvikling både hvad angår oprettelse af nye lokaliteter og nye uddannelser. I 2003 oprettede Københavns Teknisk Skole tre nye afdelinger af KTS nemlig KTS i Valby, KTS i Herlev og KTS i Glostrup alle med grundforløbene Teknik, håndværk og transport og Krop, natur og service. Siden oprettelsen af disse afdelinger er der tilføjet flere uddannelsesforløb. Tilsammen har de siden afdelingerne blev oprettet ni uddannelser herunder elektriker, boligmontering, tømrer, maler og murer. Desuden KTS oprettet maler-uddannelse på KTS-afdeling i København Nordvest tilbage i 2003 og to skiltetekniker-uddannelser i SOSU C har også oprettet en afdeling i Herlev, så de nu udbyder SOSU-uddannelsen i Brøndby og Herlev. Hotelog Restaurantskolen har i 2010 samlet tre lokaliteter i Valby. Niels Brocks erhvervsuddannelser har nedlagt optaget på deres grundforløb inden for Krop, natur og service i

100 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 29 af Praktikpladser I dette afsnit gøres rede for praktikpladssituationen fra 2008 til I denne periode har det samlede antal elever, som er i gang med et hovedforløb, ligget relativt stabilt. Figuren nedenfor viser udvikling i antallet af elever i gang med et hovedforløb i hovedstadsregionen for perioden Eleverne er opdelt på elever med uddannelsesaftale (grøn venstre akse), elever i EUD uden virksomhedspraktik (rød højre akse), elever i skolepraktik (blå højre akse) og samlet antal elever i gang med et hovedforløb (gul venstre akse). Figuren kan læses sådan, at forskellen mellem den gule og grønne kurve udgøres af summen af den røde og blå kurve. Med andre ord er antal elever uden uddannelsesaftale udtrykt ved antal elever uden skolepraktik eller virksomhedspraktik. Figur 1. Udvikling i perioden i Region Hovedstaden for samlet antal elever i gang med et hovedforløb (gul venstre akse), elever med uddannelsesaftale (grøn venstre akse), elever i skolepraktik (blå højre akse) og elever i EUD uden virksomhedspraktik (rød højre). Elever med uddannelsesaftale Elever i EUD uden virksomhedspraktik Samlet antal elever i gang med et hovedforløb Elever i skolepraktik jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr Kilde: Uni-C. Praktikpladsstatistikken. Gennem de seneste fem år er der sket en markant stigning i såvel antallet af praktikpladssøgende og antallet af unge i skolepraktik. Denne tendens gør sig både gældende på landsplan og i hovedstadsregionen. Antallet af elever i skolepraktik på landsplan er således steget fra til (351 %) og i hovedstadsregionen fra 519 til (196 %), når der måles fra juni 2008 til juni Stigningen i antallet af elever i skolepraktik har været størst i de seneste to år sammenlignet med årene før. Figuren nedenfor viser denne udvikling, og det er tydeligt at se, at udviklingen i de to forhold følger hinanden over tid. 29

101 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 30 af 94 Figur 2. Udvikling i antallet af praktikpladssøgende i hovedstadsregionen i perioden Elever i skolepraktik Praktikpladssøgende 0 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj Kilde: Uni-C. Praktikpladsstatistikken. Der er stor forskel på udviklingen i antallet af praktikpladssøgende mellem de 12 forskellige erhvervsfaglige fællesindgange. Antallet af praktikpladssøgende er steget mest inden for strøm, styring og it dog særlig i Manglen på praktikpladser indenfor bygge og anlæg og bygnings- og brugerservice er også steget jævnt over de seneste to år. Inden for transport og logistik og produktion og udvikling er der særlig sket en stigning i På det merkantile område er der omvendt sket et fald i antallet af praktikpladssøgende. Ligeledes er der sket et mindre fald på indgangene dyr, planter og natur og krop og stil. Endelig viser analysen, at der også er ret store forskelle mellem kommunerne, samt at andelen af unge som mangler en praktikplads er høj sammenlignet med landsgennemsnittet. For at sætte forskellene i perspektiv kan man se på andelen af praktikpladssøgende i forhold til alle elever på et hovedforløb. 10 af kommunerne i regionen ligger under landsgennemsnittet, mens 19 ligger over. De største problemer med at finde praktikpladser er i København og på Vestegnen. Omvendt er problemet med manglende praktikpladser i kommunerne i Nordsjælland og på Bornholm ikke så stort. Figuren nedenfor viser andelen af elever på et hovedforløb, som mangler en praktikplads. Tallene for hver kommune sammenlignes med landsgennemsnittet og gennemsnittet i regionen. 30

102 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 31 af 94 Tabel 3. Andel elever på et hovedforløb som mangler en praktikplads opdelt på kommuner i hovedstadsregionen og sammenlignet med regions- og landsgennemsnittet. April % 12% 9% 6% 3% 0% 8% 8% 8% 9% 9% 9% 9% 9% 7% 5% 5% 5% 5% 5% 6% 6% 6% 6% 3% 1% 12% 12% 12% 9% 9% 9% 9% 10% 10% 11% 11% Bornholm Hørsholm Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Gribskov Allerød Egedal Frederikssund Landsgennemsnit Tårnby Furesø Gentofte Rudersdal Ballerup Rødovre Lyngby-Taarbæk Glostrup Vallensbæk Gladsaxe Herlev Ishøj Hvidovre Brøndby Region Hovedstaden Dragør Frederiksberg Høje-Taastrup Albertslund København Kilde: Uni-C. Praktikpladsstatistikken og egne beregninger. Når man sammenholder stigningen i antallet af praktikpladssøgende elever og antallet af elever i skolepraktik, tyder det på, at erhvervsuddannelserne er under pres, fordi udbuddet af praktikpladser ikke kan følge med efterspørgslen. Det gælder på landsplan og i særdeleshed for hovedstadsregionen inden for hvilken presset er væsentligt større i og omkring København og på Vestegnen sammenlignet med kommunerne i Nordsjælland og på Bornholm Sammenhæng mellem rejsetid og søgemønstre I dette afsnit foretages en beskrivende analyse, hvor en række kort over søgemønstrene i kommunerne sammenholdes med den gennemsnitlige rejsetid til den nærmeste uddannelse. Formålet er at beskrive rejsetid og søgemønstre i forhold til hinanden, med fokus på de forskelle der er mellem kommunerne i regionen. Nærværende afsnit omhandler de fire fællesindgange til de erhvervsfaglige uddannelser. Til sidst i afsnittet foretages en opsummerende diskussion af kapitlet. Farverne på kortene angiver dels andelen af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse, der har søgt en given uddannelse, og dels den gennemsnitlige rejsetid til den nærmeste erhvervsuddannelsesinstitution. Når en kommune er grå skyldes det, at der er for få data. 31

103 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 32 af 94 Kort 9. Andel FTU-ansøgere til erhvervsuddannelser inden for det merkantile fagområde (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste uddannelsessted (højre). Søgningen til det merkantile område varierer meget mellem kommunerne. I størstedelen af kommunerne (12 ud af 29) ligger andelen af ansøgere mellem 2 % og 4 %. Den gennemsnitlige rejsetid til det nærmeste uddannelsessted, som udbyder merkantile uddannelser, er kortest på Vestegnen og ved København og længst i Nordsjælland. Kort 10. Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til erhvervsuddannelser inden for teknik, håndværk og transport (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste uddannelsessted (højre). Teknik, håndværk og transport er den største blandt de erhvervsfaglige fællesindgange og omfatter bl.a. grundforløbet bygge og anlæg. Søgningen er størst på Vestegnen og i Nordsjælland og mindst i 32

104 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 33 af 94 de østlige og kystnære kommuner samt kommunerne i centeret af regionen og i København. Det er altså nærmest modsat søgemønstrene til stx (jf. Kort 3). Den gennemsnitlige rejsetid til det nærmeste uddannelsessted, som udbyder uddannelser inden for dette område, er relativ kort i de fleste kommuner. I 24 ud af 29 kommuner er den gennemsnitlige rejsetid under 30 minutter, og i 14 kommuner er den under 20 minutter. Kort 11. Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til erhvervsuddannelser inden for Sundhed, omsorg og pædagogik (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste uddannelsessted (højre). Søgningen til uddannelser inden for sundhed, omsorg og pædagogik er lav i de fleste kommuner i regionen. Den gennemsnitlige rejsetid til den nærmeste uddannelsesinstitution er kortest i og omkring København og Hillerød. Den gennemsnitlige rejsetid er over 30 minutter i 12 ud af 29 kommuner. Kort 12. Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til erhvervsuddannelser inden for krop, natur og service (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste uddannelsessted (højre). 33

105 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 34 af 94 Søgningen til krop, natur og service samt den gennemsnitlige rejsetid til det nærmeste uddannelsessted ligner i høj grad sundhed, omsorg og pædagogik (jf. Kort 11). Der er mange forskellige udviklingstendenser på erhvervsuddannelsesområdet. Antallet af ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse er (kraftigt) faldende, således at der nu blot er 13 % som søger en erhvervsuddannelse. Samtidig er tilgangen til erhvervsuddannelserne stabil. Det betyder på den ene side, at andelen af en årgang som får en erhvervsuddannelse (på et tidspunkt) må være stabil, men at antallet af år på arbejdsmarkedet for den enkelte erhvervsuddannede er faldende, fordi gennemsnitsalderen ved tilgang og dermed også ved fuldførelse af en erhvervsuddannelse er stigende. Endelig er manglen på praktikpladser stor i hovedstadsregionen, hvilket er tydeligt i sammenligning med landsgennemsnittet. Udbuddet af uddannelser og uddannelsessteder er løbende tilpasset (jf. afsnit 3.2.2) i perioden fra 2008 til 2013 og udbuddet af erhvervsuddannelser synes ikke at kunne forklare faldet i ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Spørgsmålet belyses yderligere under inddragelse af registerdata og spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsessøgende og forældre i kapitel VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I dette afsnit afdækkes søgningen til de videregående uddannelser, som sker via Den Koordinerede Tilmelding. Først beskrives udviklingen i søgningen til videregående uddannelser ved uddannelsesinstitutioner beliggende i hovedstadsregionen, og dernæst redegøres der for søgemønstrene i 2011 for personer, som er bosat i regionen ved ansøgningstidspunktet. Endelig redegøres der for udbuddet af videregående uddannelse i forhold til erhvervsakademier og professionshøjskoler i regionen, samt de ændringer og tilpasninger, der har været over de seneste år Søgemønster I løbet af de seneste seks år er antallet af ansøgere til videregående uddannelser i hovedstadsregionen steget fra i 2008 til i Det er en stigning, som svarer til 47 %. I samme periode er optaget steget fra til , hvilket svarer til 40 %. Der er særligt sket en stor stigning i søgningen til professionsbacheloruddannelserne, som har oplevet en stigning på 68 %. Men også søgningen til erhvervsakademiuddannelserne er steget markant, nemlig 40 %. På det erhvervsakademiske område er stigningen sket inden for det økonomiskmerkantile område, men også inden for det it-faglige og designfaglige område ix. Det dækker eksempelvis over finansøkonomer, handels- og serviceøkonomer samt og eksempelvis designteknologer inden for det designfaglige område. Søgningen til professionsbacheloruddannelserne er steget inden for alle fagområder, herunder det pædagogiske område, det sundhedsfaglige område og det tekniske område. Disse områder omfatter eksempelvis uddannelserne pædagoger, lærer, sygeplejesker og diplomingeniører. 34

106 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 35 af 94 Søgningen til universitetsuddannelser er steget med 40 % fra 2008 til Der skete dog et overraskende fald i søgningen til universitetsuddannelser i netop Det skete i forbindelse med implementeringen af en ny gymnasiereform. En analyse af årsagerne til faldet viser, at det særligt var de nye fagspecifikke adgangskrav, som udgjorde en barriere for ansøgerne x. Søgningen til universitetsuddannelserne steg således kun 34 % fra 2007 til Stigningen har især været på det samfundsvidenskabelige- og naturvidenskabelige område, mens søgningen til de sundhedsvidenskabelige uddannelser er faldet lidt. Grafen nedenfor viser udviklingen i antallet af første prioritetsansøgere til videregående uddannelser på uddannelsesinstitutioner beliggende i hovedstadsregionen. Figur 8. Udvikling i antallet af 1. prioritetsansøgninger via Den Koordinerede Tilmelding til videregående uddannelser på uddannelsesinstitutioner beliggende i Region Hovedstaden Erhvervsakademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse Kunstnerisk uddannelse Universitetsuddannelse Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Uddannelsesministeriet. I 2011 søgte personer fra hovedstadsregionen ind på videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. 11 % søgte en uddannelse på erhvervsakademierne som første prioritet, og her er Copenhagen Business Academy og Københavns Erhvervsakademi de mest søgte institutioner. 31 % søgte en uddannelse på en professionshøjskole som første prioritet, og her er Metropol UC og UCC de mest søgte. 57 % søgte en uddannelse på et universitet som første prioritet, og her er Københavns Universitet og CBS de mest søgte. Men nogle uddannelsesinstitutioner uden for hovedstadsregionen er også interessante for ansøgerne. Roskilde Universitet fik således førsteprioritetsansøgninger fra personer bosat i hovedstadsregionen og Sjælland UC fik 348. Størstedelen søgte dog uddannelser på uddannelsessteder, som er beliggende i regionen. 35

107 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 36 af 94 Blandt ansøgerne til erhvervsakademiuddannelserne har én ud af 11 søgt erhvervsakademier uden for regionen. Det samme mønster ses for ansøgerne til uddannelserne på professionshøjskolerne, hvor kun én ud af 15 har søgt uden for regionen. Også størstedelen af ansøgerne til universitetsuddannelserne har søgt inden for regionen. Det er således én ud af seks som har søgt en uddannelse på et universitet uden for regionen, og her er det særligt Roskilde Universitet (RUC), som er populær blandt de uddannelsessøgende fra hovedstadsregionen. Godt 5 % af alle ansøgere til videregående uddannelser er til RUC. RUC ligger i en afstand fra København, som gør det muligt at pendle, og togforbindelserne er hyppige og hurtige. Hvis man ser bort fra ansøgerne til RUC, er villigheden til at søge uddannelsessteder uden for regionen ikke væsentlig forskellig fra søgningen til erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Figuren nedenfor viser fordelingen af førsteprioritetsansøgere på type af uddannelsesinstitution og om uddannelsen er beliggende i eller uden for hovedstadsregionen. Samlet set søger 12 % af ansøgerne en uddannelse på et uddannelsessted beliggende uden for regionen. Figur 9. Andel af ansøgere gennem Den Koordinerede Tilmelding i forhold til type af uddannelsesinstitution i og uden for hovedstadsregionen I Region Hovedstaden Udenfor Region Hovedstaden 100% 80% 60% 40% 20% 0% 88% 47% 29% 10% 10% 12% 2% 0% 1% 2% Andet Erhvervsakademi Proffesionshøjskole Universitet Alle ansøgere Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (Uddannelsesministeriet). På baggrund af det seneste optag i 2013 kan det konstateres, at de uddannelsessøgende fra hovedstadsregionen er de mindst mobile sammenlignet med de optagne i de øvrige regioner. Således er 81 % af de uddannelsessøgende, som er bosat i hovedstadsregionen også optaget på en videregående uddannelse her. 36

108 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 37 af 94 Tabel 4. Hvor tilbydes ansøgerne optag for delt på region (pct.)? Placering af den optagne institution i forhold til ansøgerens bopæl. Bopæl Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddan danmark I alt (pct.) I alt (Antal) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: FIVU notat vedr. Den Koordinerede Tilmelding Prioritering i forbindelse med søgning til videregående uddannelser For at beskrive søgemønstrene fyldestgørende er det også vigtigt at se på fordelingen af prioriteter i ansøgningerne gennem Den Koordinerede Tilmelding. Prioriteterne kan indirekte bidrage til at belyse betydningen af rejsetid. Hvis en person har flere prioriteter, indikerer det alt andet lige, at vedkommende er mere villig til at rejse for at komme på en uddannelse, end hvis vedkommende kun har en prioritet. Og hvis ansøgerne generelt søger flere forskellige uddannelser, som alle ligger tæt på den uddannelsessøgendes bopæl, kan rejsetid antages af have en stor betydning. I 2011 er der personer, som søger en videregående uddannelse i regionen. 63 % (16.010) søger også en anden prioritet, 42 % (10.619) en tredjeprioritet, 25 % (6.296) en fjerdeprioritet og 14 % (3.542) en femteprioritet. Figur 10. Andel af ansøgere via Den Koordinerede Tilmelding med forskelligt antal prioriteter % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 63% 42% 25% 14% 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet Kilde: Koordinerede Tilmelding. Tilbøjelighed til at søge en videregående uddannelse på en institution uden for regionen stiger fra 12 % til 24 % for henholdsvis første og anden prioriteterne. Dette søgemønster hænger sammen med, at mange ansøgere søger den samme eller lignende uddannelser på flere forskellige institutioner. 37

109 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 38 af Uddannelsesdækning I dette afsnit redegøres der først for uddannelsesdækningen i forhold til erhvervsakademier og professionshøjskoler. Dernæst beskrives udbuddet af erhvervsuddannelsessteder aktuelt og udviklingen over tid. Til sidst foretages en opsummerende diskussion af kapitlet. Uddannelsesdækningen for de videregående uddannelser er generelt høj i hovedstadsregionen, men varierer også mellem kommunerne. Uddannelsesdækningen er: over 90 % i 15 ud af 28 kommuner (ekskl. Bornholm) for erhvervsakademiuddannelser og under 50 % i 7 kommuner over 90 % i 14 kommuner for professionsbacheloruddannelser og under 50 % i 9 kommuner Uddannelsesdækningen er altså dårligere for de videregående uddannelser end for ungdomsuddannelserne, hvilket virker naturligt i forhold til at de uddannelsessøgende dels er ældre på disse uddannelser, og fordi videregående uddannelser i højere grad har gavn af større (og dermed færre) faglige miljøer Udbud af uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler I regionen er der to erhvervsakademier og to professionshøjskoler. Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Cph Business ligger til sammen placeret på 17 forskellige lokaliteter. Da erhvervsakademierne i høj grad er koncentreret i København ligger flere af disse lokaliteter relativt tæt på hinanden. KEA har 12 lokaliteter og Cph Business har fem. 1 Professionshøjskolen University College Capital (UCC) har 10 lokaliteter, og Professionshøjskolen Metropol har syv lokaliteter. Kortet nedenfor viser placeringerne af lokaliteterne for erhvervsakademier og professionshøjskoler i hovedstadsregionen. 1 Med hensyn til KEA samles en stor del af uddannelsesstederne fremover på det nye KEA Campus i

110 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 39 af 94 Figur 11. Lokaliteter med erhvervsakademier og professionshøjskoler i hovedstadsregionen KEA blev etableret i 2008 og er en fusion af korte og mellemlange videregående uddannelser fra KTS, BEC Design, BEC Management, TEC og CPH WEST. KEA har siden da ligget på mange lokaliteter. I 2013 samles en stor del af uddannelsesstederne på det nye KEA Campus. Cph Business har gennemgået visse ændringer i sammensætningen af forskellige erhvervsakademiske linjer på de lokaliteter, som hører under Cph Business. Desuden blev afdelingen København Nord, Cph Business Nørrebro oprettet i Her ligger erhvervsakademiuddannelser som computer 39

111 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 40 af 94 science, finansøkonom og datamatiker. Cph Business har også nedlagt en afdeling i Næstved, som altså ligger uden for Region Hovedstaden, og flyttet uddannelsen til finansøkonom herfra og til den nyoprettede afdeling Cph Business Nørrebro. Fakta reform af professionshøjskolerne I marts 2007 vedtog et bredt politisk flertal bestående af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Kristendemokraterne, De Radikale og Enhedslisten en reform af professionshøjskolerne Reformen trådte i kraft 1. januar 2008 og havde til formål at styrke professionshøjskolernes kvalitet, faglighed og uddannelsesdækning i det regionale nærområde og dermed øge tilgangen til og mindske frafaldet fra de mellemlange videregående uddannelser Der blev fra afsat 325 mio. kr. til gennemførelse af reformen Reformen sammenlagde 17 eksisterende lærerseminarer og CVU er til i alt syv professionshøjskoler; heraf en i Region Nordjylland, en i Region Midtjylland, tre i Region Syddanmark, en i Region Sjælland og to i Region Hovedstaden Reformen indeholdt en forlænget sammenlægningsperiode for ingeniørområdet, da disse uddannelser havde en særligt vigende tilgang Ingeniørhøjskolerne i København og Aarhus fik til 2014 til at indgå i én eller flere af de nye professionshøjskoler. Ingeniørhøjskolen i Aarhus fik i 2011 lov at fusionere med Aarhus Universitet IHK fusionerede med DTU den Reformen indeholdt en særordning for Danmarks Journalisthøjskole, Den Grafiske Højskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup, hvoraf alle fik lov at fortsætte som selvstændige institutioner Reformen indførte også ændringer i professionshøjskolernes styring og ledelse, bl.a. med indførelse af en enstrenget ledelsesstruktur med bestyrelse som øverste myndighed For professionshøjskolerne er der også sket en del ændringer, særligt omkring reformen af professionshøjskolerne i 2007/2008. Pædagoguddannelsen København er resultatet af en større fusion som er foregået mellem af Gladsaxeseminariet, Gentofte Seminarium og Københavns Pædagogseminarium. Pædagoguddannelsen Nordsjælland er en fusion af Pædagoguddannelsen i Hillerød, Pædagoguddannelsen Danner og Pædagoguddannelsen Skovtoft, som blev gennemført i Alle disse uddannelsen flyttede til samme lokalitet. Psykomotorikuddannelsen under UCC blev i 2009 slået sammen med Pædagoguddannelsen Nordsjælland UCC, Sygeplejerskeuddannelsen UCC, Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland UCC og Socialrådgiveruddannelsen Metropol i Hillerød. Psykomotorikuddannelsen hed tidligere afspændingspædagoguddannelse. Fysioterapeut uddannelsen flyttede til Hillerød fra Skodsborg i I 2011 blev socialrådgiveruddannelsen oprettet i Hillerød. Sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol blev i 2010 samlet på én lokalitet i København, hvor det før havde ligger på tre lokaliteter i København og Herlev. Jordemoderuddannelsen, administrationsuddannelserne, bioanalytikeruddannelse og Ergoterapeutuddannelsen har ligeledes flyttet lokalitet internt i København siden

112 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 41 af Hvad har betydning for uddannelsesvalg? Uddannelsesvalg er et komplekst fænomen, hvor en lang række forhold har betydning. Når man ønsker at forklare unges uddannelsesvalg, er det umuligt at komme udenom den omfattende forskning om den sociale rekruttering til uddannelserne at valget af uddannelse og chancerne for at gennemføre en uddannelse hænger tæt sammen med social baggrund. Der er dog væsentlig flere faktorer end opvækstbetingelserne, der har betydning for de unges forestillinger om uddannelse og arbejde og dermed uddannelsesvalget. Uddannelsesvalget er tæt forbundet med de unges identitetsproces. Behovet for identifikation med uddannelse og fremtidigt job er derfor meget afgørende: Hvem er jeg? Hvad har jeg lyst til og ikke lyst til? Hvad er jeg god til? Hvilken fremtid ser jeg for mig selv? Hvilket uddannelsessted passer til mig? Hvad vælger mine venner? Og hvad siger mine forældre? De unge orienterer sig fx ud fra værdier og interesser, som de har udviklet i deres opvækstmiljø, ud fra deres erfaringer i grundskolen og skolens bedømmelse af deres kompetencer samt ud fra nogle udbredte opfattelser af og fordomme om, hvilke uddannelser der er efterstræbelsesværdige. Ungdomsforskningen viser, at man med fordel kan skelne mellem to forskellige sæt af forståelser af, hvad uddannelse er, som er afgørende for uddannelsesvalget. Den ene forståelse tager afsæt i den instrumentelle opfattelse af uddannelse. Man vil her lægge vægt på, at uddannelse er en nødvendighed for at få et givet arbejde. Den unge vælger i denne sammenhæng ikke direkte en uddannelse, men et arbejde/erhverv, og ud fra dette valg ser man så på, hvilken uddannelse det så vil kræve. Målet er at blive hurtigst muligt færdig med uddannelsen, og den anses primært som et middel til at nå målet. I den anden forståelse er selvrealiseringsopfattelsen i centrum, og uddannelse vil her være noget, man vælger, fordi man brænder for det. Målet er at udvikle sig, og uddannelsesforløbet må gerne være kroget og tage den tid, det nu kommer til. Det er processen, der er det vigtigste. Uddannelsessystemet betragtes som en vifte af muligheder, som man kan kaste sig ud i. Tilbøjeligheden til at søge hhv. en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse hænger naturligt sammen med disse motivationsfaktorer, men der er også tæt sammenhæng til elevernes faglige niveau og søgningen til ungdomsuddannelserne. Den statistiske analyse viser, at tilbøjeligheden til at søge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasialuddannelse stiger i takt med den unges ønske om at bruge deres hænder på uddannelsen, mens sandsynligheden falder i takt med de unges faglige evner inden for sproglige-, naturvidenskabelige- og samfundsfaglige fag. Undersøgelsen viser også, at de dygtigste elever målt på karakterer fra grundskolen helt entydigt søger en gymnasial uddannelse, men eleverne med de dårligste karakterer vælger en erhvervsuddannelse. Aldersgennemsnittet på erhvervsuddannelserne er desuden væsentligt højere end på de gymnasiale uddannelser. Den statistiske analyse viser da også, at tilbøjeligheden til at søge en erhvervsuddannelse stiger med de unges alder. Mange faktorer har dog betydning her, ikke mindst viser flere undersøgelser at de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse ofte er skoletrætte og uafklarede 41

113 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 42 af 94 omkring uddannelsesvalg. Mange vælger derfor at tage erhvervsarbejde efter grundskolen og bliver først senere klar til at begynde på en uddannelse. Afstand og rejsetid som en barriere eller en årsag til fravalg af bestemte typer af uddannelser, skal derfor ses i relation til både social arv i bred forstand, faglige kompetencer og ikke mindst betydningen af de unges identitetsproces, herunder holdnings- og værdimæssig påvirkning fra forældre, venner, vejledere mv. I det følgende præsenteres først teori om, hvad rejsetid betyder for søgemønstre. Dernæst vises hovedresultater fra empiriske test af den direkte betydning af rejsetid. Endelig omtales resultater fra analyser af, om effekten af rejsetid varierer i takt med karakteristika ved de uddannelsessøgende, deres forældre og egenskaber ved selve rejsen med kollektiv transport. I afsnit 4.2 præsenteres resultaterne af de gennemførte spørgeskemaundersøgelser blandt unge uddannelsessøgende og deres forældre, hvor de unges og deres forældres egen vurdering af ikke mindst rejsetid belyses. Boks 5. Afstandsfølsomhed Sådan er afstandsfølsomheden beregnet Afstandsfølsomheden, eller betydningen af rejsetid med kollektiv transport fra bopæl til uddannelsessteder på søgning af uddannelse, er beregnet i modeller, hvor der er taget højde for de uddannelsessøgendes køn, alder, herkomst, karakterer (grundskole eller ungdomsuddannelse) og deres forældres uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst, boligform og civilstand. Det betyder, at afstandsfølsomheden er renset for betydningen af de uddannelsessøgende og deres forældres karakteristika. Med andre ord sammenligner man i modellerne uddannelsessøgende, der ligner hinanden på de nævnte karakteristika ved de uddannelsessøgende og deres forældre, men hvor deres rejsetid varierer. På den måde bliver effekten af rejsetid på søgemønstre isoleret, hvormed en effekt af rejsetid på søgemønstre ikke er et udtryk for, at uddannelsessøgende med eksempelvis en høj socioøkonomisk baggrund bor bestemte steder i Region Hovedstaden. For mere om de statistiske modeller, se bilag HVAD BETYDER REJSETID FOR SØGEMØNSTRENE? Hypotese 1: Rejsetid En af de mest almindelige teorier indenfor uddannelseslitteraturen er ideen om, at jo kortere rejsetid til en uddannelse en uddannelsessøgende har, des større sandsynlighed har den uddannelsessøgende for at søge eller påbegynde den pågældende uddannelse. xi Dette er underbygget i flere empiriske studier, hvor der findes en statistisk signifikant negativ effekt af rejsetid på xii xiii søgningsadfærd. 42

114 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 43 af 94 Der findes flere forklaringer på, hvorfor rejsetid har en negativ effekt på søgning til en given uddannelse. Dels kan de uddannelsessøgende have en stærk tilknytning til deres lokalområder gennem sociale netværk, foreningsliv, idrætsklubber mv., hvilket gør dem mindre villige til at forlade lokalområdet for at opnå en given uddannelse. Dels har rejsetid en sammenhæng med omkostninger både i form af direkte omkostninger for tog- og busbilletter og i form af alternativomkostningerne ved værdien af de handlinger, de uddannelsessøgende ellers kunne have foretaget frem for tid brugt på transport. I en dansk sammenhæng er rejsetid til uddannelse også særdeles relevant som følge af et dynamisk uddannelsesmarked, hvor der løbende oprettes, lukkes og fusioneres uddannelsesinstitutioner, hvilket netop ændrer rejsetiden til uddannelse. xiv xv Disse argumenter leder frem til undersøgelsens første hypotese: H 1 : Der er en negativ effekt af rejsetid til en uddannelse for sandsynligheden for at søge den givne uddannelse. Resultaterne af testene af denne hypotese omtales i næste afsnit Afstandsfølsomhed I det følgende omtales først resultaterne i forhold til søgning af ungdomsuddannelse og dernæst de centrale fund i forhold til søgning af videregående uddannelse Ungdomsuddannelser Først og fremmest viser analysen, at rejsetid med kollektiv transport har en negativ sammenhæng med søgningen af en ungdomsuddannelse. Det betyder, at hvis rejsetiden øges til en given uddannelsesretning, falder sandsynligheden for at søge den pågældende uddannelsesretning. Omvendt betyder det også, at sandsynligheden for at søge de andre uddannelsesretninger stiger. Eksempelvis stiger sandsynligheden for at søge htx eller hhx, hvis rejsetiden til stx stiger. Dermed kan hypotesen, om en negativ effekt af rejsetid på søgning af uddannelse bekræftes i forhold til søgning af ungdomsuddannelse. Sammenhængen er statistisk signifikant. Nedenstående figur illustrerer som eksempel, hvordan sandsynligheden for at søge en hhx falder i takt med længere rejsetid. Af den vertikale akse fremgår sandsynligheden for at søge en hhx og af den horisontale akse fremgår rejsetiden med kollektiv transport i minutter. 43

115 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 44 af 94 Figur 12. Forudsagt sandsynlighed for at søge en hhx i relation til rejsetid Som det ses, falder sandsynligheden i takt med at rejsetiden stiger. Der er dog tale om en meget begrænset afstandsfølsomhed, da rejsetiden ikke ændrer markant på sandsynligheden for at søge en given uddannelse. Det gælder uanset, om man tager højde for andre forklaringer på uddannelsesvalg, såsom køn, alder mv. Kurven viser også, at det ikke gør en forskel for søgemønstrene, om man nedbringer rejsetiden for uddannelsessøgende, der har langt til uddannelse, eller om man gør det for dem, der allerede har kort til uddannelse. Med andre ord er afstandsfølsomheden ganske beskeden. 2 Den samme tendens gælder, uanset hvilken uddannelsesretning der betragtes. Eksempelvis ændres sandsynligheden for at søge en erhvervsfaglig serviceuddannelse kun med 0,18 procentpoint, hvis man sænker rejsetiden med kollektiv transport med 10 minutter. Hvis man sænker rejsetiden med hele 20 minutter, ændres sandsynligheden kun med 0,38 procentpoint. Nedenstående tabel uddyber effekten af rejsetid. Tabellen viser den ændrede sandsynlighed for at søge en given uddannelsesretning, hvis man sænker rejsetiden med et minut. Den såkaldte margina- 2 Ændringen i sandsynligheden er beregnet i en model uden kontrolvariable, hvilket understreger, at rejsetid har en beskeden effekt på søgemønstre. De ændringer vil således være endnu mindre, hvis man inddrager kontrolvariable. 44

116 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 45 af 94 le effekt. De marginale effekter er opgjort for hver uddannelsesretning blandt ungdomsuddannelserne, og de er evalueret i forhold til hvert enkelt individs specifikke karakteristika og rejsetid til nærmeste uddannelsessteder. Det vil sige, at hvor den marginale effekt af rejsetid normalt både er forskellig alt efter, hvor langt de uddannelsessøgende har til uddannelse fra bopæl, og alt efter de uddannelsessøgendes og deres forældres karakteristika, bruges der her den gennemsnitlige marginale effekt på tværs af de uddannelsessøgende. På den måde tager man højde for, at den marginale effekt potentielt er forskellig alt efter individernes karakteristika, og hvor på kurven mellem rejsetid og sandsynligheden for at søge en given uddannelsesretning, man befinder sig. Tabel 5. Gennemsnitlige marginale effekter ved 1 minuts mindre rejsetid for hver uddannelsesretning blandt ungdomsuddannelser Gymnasiale ungdomsuddannelser Erhvervsfaglige ungdomsuddannelser Kilde: Egne beregninger på baggrund af Tabel 21, model II i bilag 4. Procentpoint ændring i sandsynlighed for at søge den givne uddannelsesretning Stx 0,09 Hhx 0,03 Htx 0,03 Hf 0,02 Merkantil 0,02 SOSU 0,01 Service 0,01 Teknik og håndværk 0,03 Tabellen viser, at rejsetid har en meget begrænset betydning for søgemønstre. Eksempelvis ændres sandsynligheden kun med 0,03 procentpoint, hvis man sænker rejsetiden med et minut til htx. Tabellen viser samtidig, at afstandsfølsomheden varierer i takt med uddannelsesretning. Således er betydningen stærkest for stx. Det vil sige, at afstandsfølsomheden er stærkest i forhold til søgning af stx blandt ungdomsuddannelserne. Eller med andre ord betyder rejsetid lidt mere i forhold til søgning af stx, da større afstand til uddannelse her i højere grad får de unge til at fravælge stx til fordel for en anden ungdomsuddannelse. Det kan altså konkluderes, at rejsetid med kollektiv transport har en betydning for søgemønstrene til ungdomsuddannelser, men at størrelsen på denne effekt er yderst begrænset. Når man inddrager flere forhold i analysen, herunder forældrebaggrund, karakterer mv., så viser det sig, at mange af disse forhold også har betydning for søgemønstrene. Dette diskuteres yderligere i det følgende. Da denne undersøgelse er en af de første på området med så rige datakilder, er disse resultater om kontrolvariablene også interessante. For det første har de individuelle karakteristika ved de uddannelsessøgende som køn, alder, herkomst og grundskolekarakterer en statistisk signifikant betydning for søgning af ungdomsuddannelse. Ligeledes har forældrenes uddannelse, indkomst og familiens boligform også en signifikant betydning. For det andet har forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og civilstand ikke en signifikant betydning. De statistisk signifikante sammenhænge er vist i figuren nedenfor. 45

117 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 46 af 94 Figur 13. Illustration af sammenhænge som forklarer søgemønstre til ungdomsuddannelser. Individuelle karakteristika (køn, alder, herkomst og grundskolekarakterer) Forældre karakteristika (uddannelse, indkomst og boligform) Rejsetid med kollektiv transport Søgemønstre Figuren illustrerer, at de individuelle karakteristika køn, alder, herkomst og grundskolekarakterer har en direkte effekt på søgemønstre. Det vil sige, at disse karakteristika har en betydning for søgemønstre, der ligger ud over den betydning rejsetid med kollektiv transport har. Effekten af disse variable er således renset for den betydning rejsetid og de øvrige variable i modellen har. Figuren illustrerer ligeledes, at forældre karakteristikaene uddannelse, indkomst og boligform også har en direkte effekt på søgemønstrene. Disse effekter ligger igen ud over den effekt rejsetid har. Eksempelvis har de individuelle karakteristika ved de uddannelsessøgende og deres forældre den betydning, at sandsynligheden for at søge hf frem for stx stiger med alder og en dansk eller vestlig herkomst. Ældre og vestlige uddannelsessøgende er altså mere tilbøjelige til at søge hf frem for stx. Omvendt falder sandsynligheden for at vælge hf frem for stx i takt med grundskolekarakterer og forældrenes indkomst, ligesom sandsynligheden for at søge hf er lavere for mænd og unge med forældre med en lang videregående uddannelse. Det, at disse variable er signifikante, betyder altså, at de er medvirkende til at påvirke den uddannelsessøgendes valg af uddannelse. Den nærmere betydning af hver kontrolvariabel er forskellig alt efter, hvilke uddannelser der sammenlignes med hinanden. Det vil sige, at hvor mænd i eksemplet ovenfor er mindre tilbøjelige end kvinder til at søge hf frem for stx, så er de omvendt mere tilbøjelige til at søge hhx frem for stx. Den nærmere betydning af hver kontrolvariabel fremgår af Tabel 21 i bilag3. Således har mange af de individuelle karakteristika ved de uddannelsessøgende og deres forældre en betydning for søgemønstre. Den statistiske model for forklaring af søgemønstre har en relativt høj forklaringskraft, men kan ikke forklare al variation i søgemønstrene. Dette hænger godt sammen med resultaterne i det kommende afsnit 5.2, der analyserer resultater fra spørgeskemaundersøgelserne. Her bliver betydningen af forhold som fordomme, forældres rådgivning, vejledning mv. diskuteret. Det er forhold, som også spiller en vigtig rolle i forhold til valg af uddannelse, og som netop ikke er mulige at undersøge i den registerdatabaserede effektanalyse. 46

118 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 47 af 94 Derudover er et interessant resultat ved modellen som helhed, at de uddannelsessøgende er mere tilbøjelige til at søge stx relativt til alle andre typer af ungdomsuddannelser, selv når man holder karakteristika ved de unge, deres forældre og rejsetiden konstant. Stx er således en særlig populær uddannelse blandt de unge uddannelsessøgende i Region Hovedstaden. Dette er heller ikke overraskende set i lyset af, at andelen af ansøgere, der søger stx er på hele 60 % i Region Hovedstaden i 2013, som omtalt i afsnit Endelig er det værd at holde sig for øje, at nærværende analyse har den begrænsning, at analysen kun omfatter unge, der rent faktisk har søgt en ungdomsuddannelse. Der ses således ikke på personer, som ikke er uddannelsessøgende. Den nærmere betydning af dette forhold omtales yderligere i afsnit Videregående uddannelse Ovenstående afsnit viser, at længere rejsetid mindsker sandsynligheden for at søge en given ungdomsuddannelse. Effekten er dog lille. I dette afsnit vendes fokus mod de videregående uddannelser. Hovedresultatet er også her, at rejsetid med kollektiv transport har en negativ sammenhæng med søgning af videregående uddannelse. Sammenhængen er ligeledes statistisk signifikant. Dette resultat kan tolkes på helt samme vis som ved ungdomsuddannelser. Det vil sige, at hvis rejsetiden øges til en given uddannelsesretning, falder de uddannelsessøgendes tilbøjelig til at søge den pågældende uddannelsesretning. Omvendt betyder det også, at sandsynligheden for at søge de andre uddannelsesretninger stiger. Dermed kan hypotesen, om en negativ effekt af rejsetid på søgning af uddannelse også bekræftes i forhold til søgning af videregående uddannelse. Nedenstående Figur 14 viser, hvordan sandsynligheden for at søge en uddannelse på et erhvervsakademi ændrer sig i takt med rejsetiden. Som situationen var ved ungdomsuddannelse, er det et generelt resultat, at sandsynligheden falder uanset, hvilken uddannelsesretning man ser på. 47

119 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 48 af 94 Figur 14. Sandsynligheden for at søge en uddannelse på et erhvervsakademi i relation til rejsetid Der er altså også i forhold til videregående uddannelser tale om en meget begrænset afstandsfølsomhed, da rejsetiden ikke ændrer markant på sandsynligheden for at søge en uddannelse. Eksempelvis ændres sandsynligheden for at søge en uddannelse på et erhvervsakademi kun med 0,26 procentpoint, hvis man sænker rejsetiden med kollektiv transport med 10 minutter. 3 Hvis man sænker rejsetiden med 20 minutter, ændres sandsynligheden kun med 0,52 procentpoint. Med andre ord er afstandsfølsomheden lille. Som det var tilfældet ved ungdomsuddannelser, kan man også i forhold til videregående uddannelser beregne den marginale ændring i sandsynligheden for at søge en given uddannelsesretning, hvis man sænker rejsetiden med et minut til nærmeste uddannelsessted inden for uddannelsesretningen. Disse beregninger er vist i nedenstående Tabel 6. De marginale effekter er opgjort for hver uddannelsesretning blandt videregående uddannelser, og de er evalueret i forhold til hver enkelt individs specifikke karakteristika og rejsetid til nærmeste uddannelsessteder. Dette er som omtalt i afsnittet om ungdomsuddannelser gjort for at komme frem til et samlet mål for den marginale effekt, da effekten som omtalt er forskellig alt efter de uddannelsessøgendes karakteristika. 3 Ændringen i sandsynligheden er beregnet i en model uden kontrolvariable, hvilket understreger, at rejsetid har en beskeden effekt på søgemønstre. Disse ændringer vil således være endnu mindre, hvis man inddrager kontrolvariable. 48

120 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 49 af 94 Tabel 6. Gennemsnitlige marginale effekter ved 1 minuts mindre rejsetid ift. hver uddannelsesretning blandt videregående uddannelser Procentpoint ændring i sandsynlighed for at søge den givne uddannelsesretning Erhvervsakademi 0,03 Professionshøjskole 0,07 Universitet 0,08 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Tabel 22, model II i bilag 4. Tabellen viser eksempelvis, at hvis man sænker rejsetiden med et minut til en professionshøjskole, øges sandsynligheden for at søge en uddannelse på en professionshøjskole kun med 0,07 procentpoint. Afstandsfølsomheden er samtidig stærkest i forhold søgning af universitetsuddannelser, men forskellen i afstandsfølsomheden mellem uddannelsesretninger er uden praktisk betydning. På den måde viser tabellen, at rejsetid kun har en lille, om end statistisk signifikant, betydning for uddannelsessøgendes søgemønstre. Karakteristika ved de uddannelsessøgende og deres forældre har også betydning for søgning af uddannelse på dette niveau i uddannelsessystemet. Således har køn, alder, herkomst og karakterer på ungdomsuddannelser også her en statistisk signifikant betydning, ligesom forældrenes uddannelse og indkomst samt familiens boligform har en signifikant betydning. Disse variable har altså også her, som omtalt i ovenstående afsnit om ungdomsuddannelser, en selvstændig betydning for søgemønstre, der ligger ud over den betydning, rejsetid har. Samtidig er forældrenes beskæftigelse og civilstand igen uden betydning. Eksempelvis har de individuelle karakteristika ved de uddannelsessøgende og deres forældre den betydning, at mænd er mindre tilbøjelige end kvinder til at søge uddannelse på et erhvervsakademi frem for på universitetet. Det samme gælder for personer med høje karakterer fra grundskole og gymnasium, eller personer hvis forældre har en lang videregående uddannelse, eller som bor i en ejerbolig. Omvendt er ældre uddannelsessøgende mere tilbøjelige end yngre uddannelsessøgende til at vælge erhvervsakademiet frem for universitetet. Det samme gælder for personer med vestlig oprindelse relativt til personer med ikke-vestlig oprindelse. Den nærmere betydning af hver kontrolvariabel varierer i forhold til hvilke uddannelser, der sammenlignes med hinanden. Den nærmere betydning af hver kontrolvariabel fremgår af Tabel 22 i bilag 3. Det er således de samme kontrolvariable, der er signifikante på tværs af modellerne for ungdoms- og videregående uddannelse. Desuden har modellen som helhed også på dette uddannelsesniveau en høj forklaringskraft. Disse forhold peger dermed på, at resultaterne i forhold til kontrolvariablene er forholdsvis robuste. Endelig skal det understreges, at nærværende analyser alene omfatter personer, der er uddannelsessøgende. For en uddybning af dette, se næste afsnit. 49

121 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 50 af Hvorfor er effekten af rejsetid ikke stærkere? Samlet viser ovenstående analyser, at rejsetid med kollektiv transport har en betydning for søgemønstre. Således mindsker en længere rejsetid sandsynligheden for at søge en given uddannelse, hvilket stemmer overens med den fremførte hypotese. Afstandsfølsomheden er dog meget svag. Det rejser spørgsmålet om, hvordan rejsetid på den ene side kan være statistisk signifikant, men på den anden side uden praktisk betydning. Det er derfor interessant at overveje, hvad der kan forklare dette. Modellernes relativt høje forklaringskraft vidner om, at vi har taget højde for mange af de forhold, der forklarer søgemønstre, herunder karakterer i folkeskolen og på ungdomsuddannelsen. Samtidig peger resultaterne fra spørgeskemaundersøgelser omtalt i afsnit 4.2 på, at andre forhold, som ikke er med i de statistiske modeller, også har en betydning for søgemønstre. Eksempelvis forældres vejledning samt fordomme om uddannelser og uddannelsessteder. I den forbindelse har Region Hovedstaden rent metodisk karakter af en slags mindst sandsynlig (least-likely) case i forhold til at finde en stor afstandsfølsomhed, eller sagt på en anden måde; at rejsetid skulle være en stor barriere for søgning af uddannelse. Det bunder i et metodisk argument om, at de uddannelsessøgende i regionen minder meget om hinanden i forhold til, hvor lang eller kort deres rejsetid til uddannelse er. Dette er antageligt modsat situationen i andre regioner, hvor der er større forskel i rejsetiden mellem de uddannelsessøgende inden for en region. Det skyldes, at langt de fleste i hovedstadsregionen har adgang til kollektiv transport inden for kort afstand af deres bopæl, ligesom de gennemsnitlige rejsetider til uddannelse generelt er relativt lave. Dermed er det rent metodisk sværere at påvise en effekt af rejsetid på søgemønstre, når variansen i rejsetid er mindre end andre steder. xvi Det, at rejsetid alligevel har en effekt på trods af disse forhold, øger derfor tiltroen til, at rejsetid trods alt har en effekt i forhold til søgemønstre. Rejsetid er da ikke uden praktisk betydning i hovedstadsregionen. Det er således også væsentligt at holde sig for øje, at nærværende analyse estimerer afstandsfølsomheden blandt gruppen af unge, der rent faktisk søger en uddannelse. Analysen ser ikke på betydningen af rejsetid med kollektiv transport for valget mellem det at søge en uddannelse i det hele taget eller ikke. Det er i den forbindelse forventeligt, at lang transporttid afholder unge med en svag socioøkonomisk baggrund fra at søge en uddannelse, da denne gruppe i højere grad end unge med en stærk socioøkonomisk baggrund er underlagt privatøkonomiske begrænsninger. xvii På den måde er det vanskeligere at bære omkostningerne ved lang rejsetid, hvilket kan afholde dem fra at søge en uddannelse. Derudover viser en analyse fra Danske Regioner xviii, at de kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, samtidig er de kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. Det gør sig særligt gældende i forhold til erhvervsuddannelserne. En anden analyse udført af Danmarks Evalueringsinstitut viser ligeledes, at lang afstand til studiet er en årsag til tidligt frafald på læreruddannelsen. xix Således har rejsetid også en sammenhæng med frafald på uddannelser. 50

122 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 51 af Hypotese 2: Forskellig effekt alt efter socioøkonomisk baggrund? Det er også interessant, hvornår rejsetid har en større eller mindre betydning for søgningsadfærden. I dette afsnit tages der derfor udgangspunkt i socioøkonomiske baggrundskarakteristika ved den uddannelsessøgende, som kan påvirke effekten af rejsetid på søgningsadfærd. Den socioøkonomiske baggrund er her karakteriseret ved forældrenes uddannelsesniveau og indkomst. Hvis man i forbindelse med karakteristika ved de uddannelsessøgende forfølger omkostningsoptikken som forklaring på effekten af rejsetid, kan man argumentere for, at rejsetid er af lille eller ingen betydning for uddannelsessøgende med en stærk socioøkonomisk baggrund. Det skyldes, at denne gruppe kun i lav grad er underlagt privatøkonomiske begrænsninger, fordi deres forældre har en høj uddannelse og indkomst, som sætter dem i stand til at støtte deres barn økonomisk. Derfor har rejsetid alt andet lige mindre betydning, da disse unge lettere kan bære omkostninger ved rejsetid. xx Eksempelvis finder et tysk studie, at rejsetid ingen rolle spiller for potentielle studerende med en stærk socioøkonomisk baggrund i forhold til deres sandsynlighed for at påbegynde en universitetsuddannelse. xxi Det udmønter sig derfor i undersøgelsens anden hypotese: H 2 : Effekten af rejsetid er svagere, des stærkere socioøkonomisk baggrund hos den uddannelsessøgende Denne hypotese er afprøvet ved at undersøge, om effekten af rejsetid på søgemønstre er forskellig alt efter forældres indkomst eller uddannelse (med forskellige operationaliseringer heraf). Dette er gjort både ift. søgning af ungdoms- og videregående uddannelser. Analyserne peger entydigt på, at effekten af rejsetid på søgemønstre ikke afhænger af den socioøkonomiske baggrund hos den uddannelsessøgende. Den socioøkonomiske baggrund har altså en betydning for søgemønstrene, men effekten af rejsetid er den samme, uanset om man ser på uddannelsessøgende med stærk eller svag socioøkonomisk baggrund. Hypotesen må således forkastes, da den socioøkonomiske baggrund ikke modererer effekten af rejsetid blandt uddannelsessøgende i hovedstadsregionen Hypotese 3: Forskellig effekt alt efter karakterer? Et andet relevant karakteristikum er den uddannelsessøgendes karakterer, som ligeledes kan påvirke effekten af rejsetid på søgningsadfærd. Mere konkret kunne man argumentere for, at rejsetid næsten ikke burde spille nogen rolle for uddannelsesøgende med høje karakterer i forhold til deres søgningsadfærd. Det skyldes, at det forventede afkast af uddannelse såvel som sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse har en positiv sammenhæng med karakterer. Dermed kan det bedre betale sig for uddannelsessøgende med høje karakterer at studere, selvom det kan indebære høje omkostninger som følge af lang rejsetid. xxii 51

123 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 52 af 94 Denne teoretiske formodning er underbygget i flere studier. Eksempelvis finder et amerikansk studie, at rejsetid næsten ingen betydning har for søgningsadfærd til forskningsbaserede universiteter relativt til universiteter, der kun tilbyder toårige uddannelser, da elevsammensætningen med hensyn til karakterer netop er forskellig på tværs af de to typer af universiteter. xxiii En anden amerikansk undersøgelse finder ligeledes, at rejsetid blandt uddannelsessøgende med de stærkeste matematiske evner ingen effekt har på søgningsadfærd. xxiv Også i en dansk sammenhæng finder man, at der er en tendens til, at unge med høje karakterer flytter sig mere efter uddannelse. Eksempelvis ser man blandt hf ere og erhvervsfagligt uddannede, at unge med høje grundskolekarakterer flytter sig mere end personer med relativt lavere karakterer. xxv Dette leder frem til undersøgelsens tredje hypotese: H 3 : Effekten af rejsetid er svagere, des højere karakterer den uddannelsessøgende har Denne hypotese afprøves ved at afdække, om effekten af rejsetid på søgemønstre er forskellig alt efter de uddannelsessøgendes eksamensresultater. For analyserne, der ser på valg af ungdomsuddannelse, bruges de uddannelsessøgendes eksamensresultat i folkeskolen ved de obligatoriske afgangsprøver i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, mens analyserne i forhold til videregående uddannelser inddrager karaktergennemsnit i gymnasiet. Analyserne peger entydigt på, at effekten af rejsetid på søgemønstre ikke afhænger af karakterer hos den uddannelsessøgende. Det skal dog igen forstås på den måde, at karakterer har en selvstændig betydning for søgemønstre, men karakterer påvirker ikke forholdet mellem rejsetid og søgemønstre. Det vil sige, at effekten af rejsetid er den samme, uanset om man ser på uddannelsessøgende med lave eller høje grundskole-/gymnasiekarakterer. Denne hypotese må derfor også forkastes, da den socioøkonomiske baggrund ikke modererer effekten af rejsetid blandt uddannelsessøgende i Region Hovedstaden. At effekten af rejsetid dermed ikke varierer i takt med de potentielle studerendes baggrund og evner er også interessant ud fra en lighedsbetragtning, da den geografiske spredning af uddannelsestilbud dermed ikke forfordeler bestemte grupper i samfundet de relativt dårligst stillede. Men som tidligere fremhævet, er dette resultat kun gældende for den gruppe af unge, der rent faktisk vælger at søge en uddannelse. En lang rejsetid kan stadig forfordele bestemte unge i forhold til det at vælge at søge en uddannelse i det hele taget eller i forhold til frafald på en uddannelse Hypotese 4: Forskellig effekt alt efter antal skift undervejs? Hvis man vender blikket væk fra karakteristika ved de uddannelsessøgende til egenskaber ved selve rejsen fra bopæl til uddannelsessted, finder man et forhold, der kan påvirke effekten af rejsetid på søgningsadfærd. Der findes i den forbindelse flere undersøgelser af, hvad der gør, at det kollektive transportsystem er attraktivt. Nogle af disse opgørelser bryder den kollektive transport ned på enkelte delelementer som ventetid, type af offentlig transport mv. for at indkredse, hvad brugerne synes er hhv. godt og skidt. Transportministeriets officielle enhedspris er her relevant. xxvi Hvis man således sætter rejsetiden, hvor man sidder i bussen eller toget og alt fungerer, til én, da vægter de øvrige dele af rejsen 52

124 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 53 af 94 over én, hvis de opleves som irriterende gener, ikke kun rent praktisk, men også psykologisk i form af, at tiden føles længere. xxvii Omvendt vægter positive elementer under én. Boks 6. Rejsetid Metode til beregning af rejsetid Udregningerne af rejsetiden for de enkelte uddannelsessøgende er foretaget med udgangspunkt i forespørgsler på rejseplanen.dk. Forespørgslerne er beregnet ud fra de uddannelsessøgendes bopælsadresse og adressen på nærmeste uddannelsessted inden for hver af de forskellige typer af ungdoms- og videregående uddannelser. Rejsetiden består af gang/cykling fra bopæl til stoppested/station, rejsetid i kollektiv transport, ventetid samt gang/cykling fra stoppested til uddannelsessted. Ankomsttidspunktet er sat mellem kl. 08:00 til 08:30. Forespørgslerne finder således den tid i minutter, det tager de uddannelsessøgende at rejse fra deres hjem til deres uddannelsesinstitution. Se mere i bilag 1. Et væsentligt element ved den kollektive transport er i den forbindelse skiftetid. Skift opleves kort og godt så irriterende, at skiftetid vægter 1,5. xxviii Det indebærer, at hvis man sammenligner to rejser fra bopæl til uddannelsessted, der målt på rejsetid varer lige lang tid, da opleves rejsen, der indebærer skift, alt andet lige som værende væsentligt længere. Omsat til nærværende undersøgelse kan man således forvente, at rejsetid betyder mere for uddannelsessøgende, der er tvunget til kollektiv transport med indbyggede skift undervejs frem mod uddannelsesstedet. Det giver undersøgelsens fjerde hypotese: H 4 : Effekten af rejsetid er svagere, hvis transporten kan foretages uden skift Hypotesen er afprøvet i denne undersøgelse ved at analysere, om effekten af rejsetid på søgemønstre er forskellig alt efter antallet af skift undervejs fra bopæl til uddannelsessted. Analysen peger på, at effekten af rejsetid på søgemønstre ikke afhænger af, om der er skift undervejs i den kollektive transport. To uddannelsessøgende, der har lige langt fra bopæl til et uddannelsessted, men hvor den ene skal skifte fra fx en bus til en anden undervejs, er lige tilbøjelige til at søge den type af uddannelse, uddannelsesstedet udbyder. Man kan dog gå et skridt dybere i analysen og se på, hvad der så at sige udgør effekten af rejsetid på søgemønstre. Med andre ord, hvad det er i rejsetid fra bopæl til uddannelse, som opleves som en barriere for søgning af uddannelse. Denne form for analyse er her udført ved at bryde den samlede rejsetid fra bopæl til uddannelse op på dens delelementer; det vil sige gangtid, cykeltid, ventetid og tid i kollektiv transport, og dernæst lade hvert element indgå i analysen alene og sammen med de andre. Her viser det sig, at det at foretage et eller flere skift undervejs samt gangtid er væsentlige når man skal forstå, hvorfor rejsetid har en effekt på søgemønstre. Dette resultat ligger i tråd med lignende analyser omkring rejsetid. Eksempelvis viser en analyse udført af Epinion for Midttrafik og Arriva xxix, at skiftesituationen gør de rejsende mere utilfredse. Det skyldes blandt andet, at samlede 53

125 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 54 af 94 rejsetid ofte øges; at man ikke altid når frem i tide; at der kan være stress forbundet med at skifte til et andet transportmiddel og købe en ny billet samt at man bliver afbrudt i ens arbejde eller ro undervejs i transporten. Denne analyse viser også, at gåafstand også har en betydning for passagerenes tilfredshed. De andre elementer i rejsetid på nær cykeltid er dog heller ikke helt uden betydning. Det betyder, at selvom hypotesen om en forskellig effekt af rejsetid alt efter antal skift må forkastes, er antal skift stadig væsentligt. 4.2 UDDANNELSESVALGET SET FRA UNGES OG FORÆLDRES EGET PERSPEKTIV I de gennemførte spørgeskemaundersøgelser er uddannelsesvalg belyst med udgangspunkt i besvarelser fra hhv. 200 forældre til unge mellem 15 og 17 år og 500 unge mellem 15 og 30 år, der har søgt enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende og forældre Rapporten bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 500 uddannelsessøgende i alderen år og en spørgeskemaundersøgelse blandt 200 forældre til uddannelsessøgende i alderen år (heraf 34 forældre hvis børn også blev interviewet). De er begge foretaget telefonisk på baggrund af to tilfældige cpr-udtræk. I ungeundersøgelsen er 198 i alderen år og 302 er over 18 år. 56 har søgt en erhvervsuddannelse, 186 en gymnasial uddannelse, 207 en videregående uddannelse og 51 har søgt andet. Se mere i kapitel Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Interesse for uddannelsen er umiddelbart det forhold, som den største andel af de unge tillægger betydning for deres uddannelsesvalg (jf. Tabel 7). Det gælder særligt de unge, der har søgt en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 84 % af de unge, der har søgt en videregående uddannelse, svarer, at det har haft betydning, at uddannelsen passer til mine faglige interesser. Det gælder 77 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse og 61 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse. At uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder, fremhæves ligeledes primært af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvilket er naturligt, da begge er erhvervskompetencegivende uddannelser. Tilsvarende er der 58 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse, der svarer, at det har haft betydning, at uddannelsen giver mange muligheder for at læse videre. Det gælder kun 20 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse. 54

126 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 55 af 94 Tabel 7. Hvad har haft betydning for dit valg af uddannelse? (Du må gerne vælge flere svar) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Uddannelsen giver mange muligheder 58 % 20 % 38 % for at læse videre Uddannelsen passer bedst til mine faglige 61 % 77 % 84 % interesser Uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder 23 % 41 % 53 % Andet 3 % 2 % 3 % Ingen af ovenstående 2 % 2 % 1 % Ved ikke 4 % 2 % 1 % Kilde: Ungeundersøgelse Forældre har betydning for uddannelsesvalget for en stor andel af de unge. Dette gælder i særlig grad for de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse, hvor 42 % svarer, at forældre har haft betydning for valget af uddannelse. Det gælder for 36 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse og 21 % af de unge, der har søgt en videregående uddannelse. Her er der også i høj grad tale om forskelle relateret til alder, idet de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse er yngre end de øvrige og i vid udstrækning bor hjemme. For de uddannelsessøgende til videregående uddannelser spiller forældrene således naturligt nok en væsentlig mindre rolle for uddannelsesvalget. Tabel 8. Hvem af følgende personer har haft betydning for dit valg af uddannelse? (Du må gerne vælge flere svar) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Venner 26 % 25 % 20 % Forældre 42 % 36 % 21 % Anden familie 21 % 23 % 15 % Vejleder 12 % 14 % 13 % Andre 9 % 0 % 19 % Ingen af ovenstående 27 % 32 % 41 % Ved ikke 2 % 0 % 0 % Kilde: Ungeundersøgelse Spørgeskemaundersøgelserne blandt forældre viser i forlængelse heraf, at 83 % af forældrene har diskuteret valg af uddannelse med deres barn. Over halvdelen af forældrene (53 %) har anbefalet deres barn at vælge en bestemt uddannelse, mens de resterende ikke har anbefalet en bestemt type af uddannelse (Jf. Tabel 9). Af de forældre, der har anbefalet en bestemt type uddannelse, har kun 4 % anbefalet deres barn at tage en erhvervsuddannelse. Dette er ikke mindst interessant set i relation til den generelt meget lave søgning til erhvervsuddannelserne i regionen og forældrenes umiddelbart store betydning for de unges uddannelsesvalg. 55

127 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 56 af 94 Tabel 9. Hvilken type uddannelse har du anbefalet dit barn at vælge? Antal Procent Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 6 4 % Gymnasial uddannelse (fx gymnasium, erhvervsgymnasium, HF) % Anden type af uddannelse 7 4 % Ingen bestemt type af uddannelse % Ved ikke 2 1 % Total % Kilde: Forældreundersøgelse Forældrene vurderer også selv, at de har relativ stor betydning i forhold til deres børns uddannelsesvalg (jf. Tabel 10). 25 % oplever, at de har stor betydning for deres barns uddannelsesvalg og 37 % oplever, at de har en vis betydning. Tabel 10. Hvor stor betydning oplever du, at du som forælder har haft for dit barns til- eller fravalg af uddannelser? Antal Procent Stor betydning % En vis betydning % Begrænset betydning % Ingen betydning % Ved ikke 6 3 % Total % Kilde: Forældreundersøgelse Af de åbne besvarelser fremgår det, at forældrenes påvirkning i høj grad sker igennem den generelle opdragelse, samt gennem diskussioner omkring fremtid, arbejde og nødvendigheden af at have en god uddannelse. Som følgende citater fra forældre afspejler: "Børn spejler sig i deres forældre. De skal have en ordentlig uddannelse. God opvækst er god uddannelse. Man skal kunne forsørge sig selv. Alt sådan noget har jeg snakket med hende om, så på den måde har jeg præget hende". "Jeg har forklaret, at det var vigtigt, at han havde en studentereksamen at falde tilbage på". "De unge er i tvivl. Hvad kan man forvente - hvilke krav er der i samfundet? Det er forældres pligt at forklare og vejlede". Også anden familie og venner har betydning for uddannelsesvalget (jf. tabel 8), mens vejlederne spiller en mere begrænset rolle. Det er kun % af de unge, der har søgt hhv. en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, der svarer, at en vejleder har haft betydning for valget. Rådgivning fra en vejleder har dermed den samme betydning på tværs af ungdoms- og videregående uddannelser. Dette er et overraskende lavt tal ikke mindst set i lyset af det store fokus der er på vejledning i de nationale indsatser for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. Der ses ingen tydelige mønstre i forhold til specifikt hvilke unge, der svarer, at vejlederen har haft betydning. 56

128 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 57 af 94 Det er dog primært de yngste og med en lille overvægt af drenge. Forældrebaggrund har ikke nogen betydning Valg af uddannelsessted Ses specifikt på det konkrete uddannelsessted, den unge har søgt, er det tydeligt, at det igen er interessen for uddannelsen, der er en afgørende faktor. Uddannelsens indhold i form af udbud af fag eller fagpakker har betydning for en meget stor del af de unge det gælder både for de unge, der har søgt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, men primært for de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse (73 %) og en videregående uddannelse (74 %). Tabel 11. Hvilke af følgende forhold om lige netop det konkrete uddannelsessted, hvor du gerne vil gå, har haft betydning for dit valg? (Du må gerne vælge flere svar) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Uddannelsesstedet udbyder netop de fag (eller fagpakker) som interesserer mig 73 % 64 % 74 % Uddannelsesstedet har et godt ry 40 % 29 % 29 % Mange af mine venner/veninder har også søgt til dette uddannelsessted 26 % 7 % 8 % Uddannelsesstedet ligger tæt på, hvor jeg bor 39 % 29 % 31 % Andet 8 % 13 % 9 % Ingen af ovenstående 1 % 2 % 2 % Ved ikke 1 % 0 % 0 % Kilde: Ungeundersøgelse Det har dog også betydning for en del af de unge, uanset hvilken type uddannelse de har søgt, at uddannelsesstedet har et godt ry. Det gælder 40 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse og 29 % af de unge, der har søgt hhv. en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 63 % af alle de unge svarer, at de oplever, at der er fordomme om de forskellige uddannelser eller uddannelsessteder. I forlængelse heraf er der 15 % af de unge, der har fravalgt en uddannelse på grund af fordomme om uddannelsen eller uddannelsesstedet. Det gælder dog ikke for de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse, hvor tallet kun er 4 %. Det kan tolkes sådan, at nok har disse unge også fordomme om uddannelser eller uddannelsessteder, men de har valgt at se bort fra dem. Tabel 12. Har du fravalgt en uddannelse på grund af fordomme om uddannelsen eller uddannelsesstedet? Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Total Ja 16 % 4 % 15 % 15 % Nej 83 % 96 % 85 % 85 % Kilde: Ungeundersøgelse 57

129 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 58 af 94 De unge uddyber deres oplevelser af fordomme i spørgeskemaundersøgelsen: "Teknisk skole er kun dumme mennesker, stx er hippier, hhx er pop, htx er nørder" "HF er for de mindre kloge" "Der er lidt 'hate' mod alt andet end gymnasiet - det er lidt taberagtigt ikke at have en gymnasial uddannelse (og det skal helst være almen)" Gymnasiet er for de boglige de mindre kloge hopper på erhvervsuddannelserne. Der er lidt tabu omkring erhvervsuddannelser generelt. Citaterne illustrerer en gennemgående tendens til meget stereotype opfattelser af ungdomsuddannelserne blandt de unge, men opfattelsen har ikke desto mindre reelt en betydning for både valget af uddannelsestype og selve uddannelsesstedet. Analysen viser desuden, at fordommene om at de kloge søger gymnasiet og de mindre kloge søger erhvervsuddannelserne i vid udstrækning holder stik. Ses på de unges karakterer efter grundskolen ses en tydelig tendens til at de unge, der har de laveste karakterer, søger en erhvervsuddannelse. Figur 15. Fordeling af grundskolekarakterer for personer som tilgår henholdsvis en erhverv- eller gymnasial uddannelse i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Uni-C 61% 50% 45% 35% 3% 5% 4,00 og lavere 4,01-7,00 7,01 og højere Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser De unge i spørgeskemaundersøgelsen fremhæver også fordomme omkring de videregående uddannelser, disse fordomme omhandler dog i højere grad selve institutionerne det gælder eksempelvis CBS og RUC. Som nogle unge siger: "Der er hippienørder på IVA, nørder på DTU, singalongs på RUC" "Der er mange fordomme om RUC og CBS. RUC skulle være mere useriøse og røde. CBS mere karakterrytteri og mappedyr og blå" At uddannelsen har et godt ry og at fordommene om uddannelsen stemmer overens med den unges eget selvbillede, hænger også tæt sammen med vennernes valg. Her adskiller de unge der har 58

130 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 59 af 94 søgt en gymnasial uddannelse sig fra de øvrige unge i undersøgelsen ved at fremhæve betydningen af, at venner har søgt det samme uddannelsessted. 26 % af de unge tillægger dette betydning mod hhv. 7 % og 8 % af de unge, som har søgt en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse (jf. Tabel 11). En stor andel (59 %) af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse fremhæver da også, at de foretrækker at være et sted, hvor der er et stærkt socialt sammenhold (jf. Tabel 13). Det gælder dog også i vid udstrækning de unge, der har søgt en erhvervs- eller videregående uddannelse (hhv. 48 % og 49 %). Blandt disse unge er der dog også en vis andel (hhv. 17 % og 20 %), som ikke tillægger det sociale sammenhold stor betydning. Tabel 13. Jeg foretrækker at være et sted, hvor der er et stærkt socialt sammenhold Gymnasial Uddannelse Erhvervs uddannelse Videregående uddannelse Helt enig 59 % 48 % 49 % Enig 35 % 34 % 30 % Hverken enig eller uenig 5 % 7 % 9 % Uenig 1 % 5 % 7 % Helt uenig 0 % 5 % 4 % Ved ikke 1 % 2 % 1 % Kilde: Ungeundersøgelse Endelig har det også betydning, at det konkrete uddannelsessted ligger tæt på bopælen (jf. Tabel 11). Det gælder særligt for de unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, hvor 39 % svarer, at det har betydning det gælder 29 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse og 31 % af de unge, der har søgt en videregående uddannelse. Afstand og rejsetidens betydning for uddannelsesvalget belyses yderligere i følgende afsnit De unges vurdering af transporttid En relativt stor andel af de unge (28-30 %) svarer, at transporttiden har stor betydning for valget af uddannelse. Det gælder både de unge, der har søgt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 59

131 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 60 af 94 Tabel 14. Hvilken betydning har transporttiden fra din bopæl til uddannelsesstedet for dit valg af uddannelse? Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Stor betydning 28 % 29 % 30 % En vis betydning 27 % 21 % 26 % Begrænset betydning 22 % 20 % 19 % Ingen betydning 23 % 30 % 25 % Ved ikke 1 % 0 % 2 % Kilde: Ungeundersøgelse 21 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse har decideret fravalgt at søge en uddannelse på grund af for lang transporttid. Det gælder 15 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse og 22 % af de unge, der har søgt en videregående uddannelse. De unge, der har fravalgt en uddannelse, har i vidt omfang fravalgt samme type uddannelse, som den søgte. Der er således ikke nogen af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse, der har fravalgt en erhvervsuddannelse pga. transporttid eller omvendt. Tabel 15. Har du fravalgt at søge en uddannelse på grund af for lang transporttid? Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Ja 21 % 15 % 22 % Nej 79 % 85 % 78 % Kilde: Ungeundersøgelse En statistisk analyse foretaget på baggrund af spørgeskemaundersøgelserne viser, at de unges egen opfattelse af, hvor mange minutter de er villige til at rejse, hænger tæt sammen med valget mellem en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. De unge, der har valgt en erhvervsuddannelse, er således villige til at bruge væsentlig længere tid på transport fra bopæl til uddannelse end de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse. Dette hænger formentlig tæt sammen med det faktum, at rejsetiden til erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen generelt er væsentlig længere end til de gymnasiale uddannelser, hvilket nødvendiggør en anden indstilling til transporttid hos disse unge. Når vi ser på forskellige forhold, som er relateret til transport, er der interessante forskelle på hvad de uddannelsessøgende tillægger betydning (jf. Figur 16). Særligt er der forskel på, om det har stor betydning for den unge, at man kan cykle til uddannelsesstedet. Dette tillægger de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse langt mindre betydning end de unge, der har søgt en gymnasial eller videregående uddannelse idet 20 % svarer, at det har stor betydning mod hhv. 42 og 46 % af de unge, der har søgt en gymnasial eller videregående uddannelse. 60

132 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 61 af 94 Figur 16. Elementer i transporten i uddannelse som de uddannelsessøgende tillægger stor betydning. Videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Gymnasial At der er nem adgang til stoppesteder eller stationer, der hvor jeg bor At man kan cykle til uddannelsen inden for rimelig tid At der ikke er skift undervejs At man kan bruge transporttiden til forberedelse/lektier 20% 23% 29% 29% 23% 14% 18% 50% 43% 51% 46% 42% 0% 25% 50% 75% 100% Kilde: Ungeundersøgelse Forældres vurdering af transporttid 19 % af forældrene i undersøgelsen svarer, at transporttiden til forskellige uddannelser har haft betydning for, hvordan de har rådgivet deres barn om uddannelse, og 21 % vurderer, at transporttiden fra bopæl til de uddannelser, som barnet interesserer sig for, har stor betydning. Der er dog kun 10 % af de forældre, der vurderer, at transporttiden har stor eller en vis betydning, som svarer, at barnet har fravalgt at søge eller overveje en uddannelse af denne årsag. 2 % svarer desuden, at deres barn tidligere er faldet fra en uddannelse pga. for lang transporttid. Tabel 16. Hvilken betydning vurderer du, at transporttiden fra bopæl til de uddannelser, dit barn interesserer sig for, har for dit barns valg af uddannelse? Antal Procent Stor betydning % En vis betydning % Begrænset betydning % Ingen betydning % Ved ikke 3 2 % Total % Kilde: Forældreundersøgelse Sammenholder man svarene fra de unge i alderen år, hvor der også er opnået interview med deres forældre, finder man en række interessante forskelle og ligheder. For det første er der overensstemmelse mellem de unges og deres forældres opfattelse af, hvilken betydning transporttid fra bopæl til uddannelsessted har for valget af uddannelse. Således mener godt halvdelen af både forældre og børn at transporttiden har en vis eller stor betydning (47 % af børnene og 50 % af foræl- 61

133 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 62 af 94 drene). For det andet er næsten tre ud af fire forældre (74 %) enig eller meget enige i, at deres barn ved, hvor de nærmeste ungdomsuddannelser er beliggende. Dette viser sig da også at være tilfældet, da næsten ni ud af ti af de unge (85 %) er klar over, hvor de uddannelser, der interesserer dem, ligger henne. For det tredje er der også enighed om, hvordan den unge vil komme frem til uddannelsesstedet. Her peger både forældre og børn på kollektiv transport (53 % af børnene og 56 % af forældrene) og cykling (56 % af børnene og 53 % af forældrene) som de foretrukne transportmidler. Der er til gengæld forskel på, hvor mange minutter den unge er villig til at bruge på transport fra bopæl til uddannelse, og det antal minutter forældrene tror, den unge er villig til at benytte. Tabel 17 viser således, at næsten syv ud af 10 unge (68 %) er villige til at bruge over en halv time på transport, mens kun tre ud af 10 forældre (32 %) tror, at den unge vil rejse en halv time eller mere. Faktisk er næsten to ud af 10 unge (18 %) villige til at bruge over en time på transport. Tabel 17. Antal minutter den unge maksimalt er villig til at bruge på transport fra bopæl til uddannelsessted fordelt på barnets og forældrenes vurdering heraf. Børn Forældre 0 10 minutter 0 % 11,8 % minutter 5,9 % 26,5 % minutter 23,5 % 23,5 % minutter 14,7 % 2,9 % minutter 8,8 % 17,6 % minutter 26,5 % 11,8 % Over en time 17,6 % 0 % Ved ikke 2,9 % 5,9 % Total 100 % 100 % Antal besvarelser Kilde: Unge- og forældreundersøgelse Det kan derfor ikke udelukkes, at denne mangel på viden blandt forældrene om deres børns afstandsfølsomhed smitter af på forældrenes rådgivning af den unge. Det kan eksempelvis resultere i, at forældrene fraråder uddannelser, hvortil der er en relativ lang rejsetid. Som også tidligere nævnt har forældrenes rådgivning netop stor betydning for de unge; godt seks ud af ti forældre (62 %) oplever, at de har haft en vis eller stor betydning for deres barns til- eller fravalg af uddannelser, hvilket understøttes af børnenes svar, hvor lidt over halvdelen (53 %) peger på deres forældre som personer, der har haft betydning for deres valg af uddannelse. 62

134 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 63 af Perspektiverende scenarier på erhvervsuddannelsesområdet Analysen viser, at rejsetid ikke er en afgørende faktor for de uddannelsessøgendes uddannelsesvalg. Rejsetid har en vis betydning, men uddannelsesvalget er mere komplekst. Søgemønstrene skal også ses i lyset af de unges identitetsproces, uddannelsernes og uddannelsesinstitutionernes rygte, forældrenes vejledning mv. Scenarierne i dette afsnit skal derfor tjene til at belyse, hvordan Region Hovedstaden opnår en eventuel målsætning om, at 25 % af en ungdomsårgang skal afslutte en erhvervsuddannelse. Denne målsætning blev anbefalet i rapporten Unge uden job og uddannelse. I det følgende præsenteres scenarier, der viser vejen op til de 25 % fra det niveau, som lige nu er nede på 22 % jf. uddannelsesprofilmodellen fra 2011, men som med den kraftige tilbagegang i søgningen under Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse tyder på, formentlig vil være helt nede på ca. 17 % i Region Hovedstaden i For at holde andelen af en ungdomsårgang, som får en erhvervsfaglig uddannelse på 22 % vil man skulle flytte ca. 800 unge fra gymnasierne til EUD i regionen. Hvis vi skal op på 25 %, vil det kræve at vi flytter ca unge inden for det årlige optag. Dette kan ske ved en række tiltag, som også fremgår ovennævnte analyse, og det kan ske ved at styrke de vigtigste knudepunkter for erhvervsuddannelse. Det kan naturligvis ikke forudses med sikkerhed, men spørgsmålet er, om et attraktivt erhvervsuddannelsescenter kan få samme funktion, som Ørestadsgymnasiet har haft for gymnasieområdet. Og i givet fald hvor det skal ligge? Løsningen er formentlig ikke at lægge en ny uddannelse et sted på regionens østkyst, hvor søgningen er til erhvervsuddannelserne er meget lav. Volumen er her under alle omstændigheder forholdsvis beskeden, som det også fremgår af nedenstående tabel. Hillerød er et også område med højt uddannelsesniveau hos forældrene. Men på Vestegnen og i København og i nogen grad Helsingør ville en styrket erhvervsfaglig uddannelsesgruppe givetvis kunne gøre en forskel. Vestegnen, København og Helsingør oplevede store fald for erhvervsuddannelserne fra 2008 til At der er sket så kraftig udvikling på få år indikerer, at en modsatrettet bevægelse også er mulig. Kun Lyngby formåede at holde sin erhvervsuddannelsesandel, som i øvrigt var meget lav. 63

135 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 64 af 94 Tabel 18. Søgning til fem erhvervsuddannelsesknudepunkter i 2013 og procentvise ændringer fra 2008 til 2013 Søgning i 2013 Kommuner Antal Procent Procentuel ændring fra 2008 til 2013 Helsingør % -24 % Hillerød % -52 % Vestegnen % -36 % København % -50 % Lyngby-Taarbæk 54 9 % 33 % Der kunne dermed være et potentiale i en styrkelse af erhvervsuddannelserne på Vestegnen; særligt være inden for det tekniske/håndværksmæssige område. På dette område ses særligt et behov for øget tilgang, bl.a. fordi teknik-og håndværksområdet har oplevet et særligt stort søgningsfald efter 2008, jf. kapitel 3. Omvendt er Sosu-området ikke længere det store mangelområde, som der tidligere var tendens til. Det samme gælder det merkantile område. Vestegnen er det oplagte sted at styrke området i form af en mere attraktiv udgave af eksisterende uddannelsestilbud. En eliteuddannelse, hvor der skal stilles krav om mindst syv i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver er blot en af de mange ideer, der har været nævnt i den offentlige debat. Lyngby og Hillerød er andre knudepunkter, hvor uddannelsen kunne placeres. Særligt i Lyngby er EUD-andelen lav. Men potentialet er ikke så stort, fordi området omkring Lyngby i den grad er præget af højt uddannelsesniveau i forældregruppen. Hvis der i Lyngby-området er unge, som har mod på en særlig type erhvervsuddannelse, indikerer analysen, at der ikke er afgørende forhindringer, for at motiverede unge vil flytte sig f.eks. til Vestegnen hvis tilbuddet er attraktivt. I Hillerød-området og nordpå er der større EUD-frekvenser. Der kunne også her være behov for at etablere en attraktiv EUD-uddannelse inden for håndværksområdet. Den gamle industriby Helsingør burde også kunne genoplive fortidens fornemme traditioner inden for håndværksområdet. Det tekniske EUD-område i hele regionen stod i 2011 profilen for 9,6 % af en ungdomsårgang, det merkantile område for 5,7 % og Sosu for 6,2 %. Få at nå 25 % -målsætningen skal andel på det tekniske områdes stige til 14 %. Det merkantile område og Sosu vurderes at ligge på et passende niveau set i forhold til fremtidens behov. Stigningen vil kræve flere elever på EUD-teknik i Ishøj, København, Lyngby, Hillerød og Hillerød. Et scenarium er, at ca. halvdelen nås ved at øge den direkte overgang fra 9. og 10. klasse og den øvrige halvdel ved at øge andelen blandt ældre ansøgere, både 1. gangs ansøgere og studieskiftere. En EUD andel på 25 % vil samtidig via uddannelsesovergange øge tilgangen til videregående uddannelse. Det politiske ønske om et dobbelt uddannelsesløft er hermed sikret i hovedstadsregionen; flere unge og flere ældre ufaglærte bliver erhvervsfagligt uddannede og flere faglærte bliver videre uddannet. 64

136 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 65 af Metode og data Afdækningen af sammenhængen mellem søgemønstre og uddannelsesdækning hviler på et omfattende datamateriale og en nyskabende analytisk tilgang. Populationen er personer, som i 2011 har søgt en ungdomsuddannelse via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse via Den Koordinerede Tilmelding. Populationens søgemønstre beskrives med udtræk fra Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse og Den Koordinerede Tilmelding, baggrundsforhold gennem en særkørsel i Danmarks Statistik, mens rejsetid med kollektiv transport afdækkes med udtræk fra rejseplanen.dk. Særkørslen gør det muligt at analysere datamaterialet på individniveau, hvilket giver en unik mulighed for at afdække sammenhængen mellem rejsetid og søgemønstre, hvor der samtidig tages højde for alternative forklaringer, såsom karaktergennemsnit, forældrebaggrund mv. 6.1 ANVENDT DATAMATERIALE Desk research På baggrund af en grundig desk research er alle uddannelsessteder for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser (EA og UC) kortlagt. Dette er sket ved personlig kontakt til alle uddannelsessteder, anvendelse af Uddannelsesguiden og databanken på uvm.dk samt via kontakt til relevante ressourcepersoner i Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Kortlægningen omfatter følgende uddannelser: Ungdomsuddannelser o stx o hf o hhx o htx o Erhvervsfaglige grundforløb Videregående uddannelser o Erhvervsakademiuddannelser o Professionshøjskoleuddannelser o Universitetsuddannelser Kortlægningen tager udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne. Det afdækkes, hvor mange lokaliteter uddannelsesinstitutionen har og hvilke uddannelser, der er placeret på disse lokaliteter. Endelig omfatter desk researchen en kortlægning af praktikpladser i Region Hovedstaden. Særkørsel ved Danmarks Statistik Særkørslen tager udgangspunkt i de uddannelsesdata mv. fra 2011 for populationen, og indeholder oplysninger om den unge og vedkommendes forældre. 65

137 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 66 af 94 Baggrundsoplysninger om den unge: Køn Alder Herkomst Bopæl Højest fuldførte uddannelse Grundskolekarakterer Gymnasiekarakterer Baggrundsoplysninger om den unges forældre: Højest fuldførte uddannelse Tilknytning til arbejdsmarked Beskæftigelse Boligform Civilstand Herkomst Indkomst Udover oplysningerne om den unge og den unges forældre kobles oplysninger om søgningsadfærd fra Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse og Den Koordinerede Tilmelding samt oplysninger om rejsetid fra rejseplanen.dk. Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Søgningsstatistikken Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse fra 2011 anvendes til analysen via en kobling med datamateriet på Danmarks Statistiks forskeradgang. Analysens population defineres som de personer, der har søgt en ungdomsuddannelse via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse, og som er bosat i Region Hovedstaden. Der kan foretages fem prioriteter. Denne analyse tager udgangspunkt i personernes førsteprioritetsansøgninger, da dette er udtryk for vedkommendes primære uddannelsespræference. Søgningsstatistikken indeholder oplysninger om ansøgt uddannelse, uddannelsesniveau og uddannelsessted. Personer, som ikke ansøger om en plads på en ungdomsuddannelse via Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse, er ikke omfattet af analysen. Det gælder eksempelvis personer, som ikke kommer videre efter grundskolen, hvilket bl.a. inkluderer de unge, som var genstand for undersøgelse i rapporten Unge uden job og uddannelse xxx. Den Koordinerede Tilmelding Søgningsstatistikken Den Koordinerede Tilmelding fra 2011 anvendes til analysen via en kobling med datamateriet på Danmarks Statistiks forskeradgang. Analysens population defineres, som de personer, der har søgt en videregående uddannelse via Den Koordinerede Tilmelding, og som er bosat i 66

138 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 67 af 94 Region Hovedstaden. Der kan foretages et stort antal prioriteter. Denne analyse tager udgangspunkt i personernes førsteprioritet, da dette er udtryk for vedkommendes primære uddannelsespræference. Alle prioriteter analyseres særskilt. Søgningsstatistikken indeholder oplysninger om ansøgt uddannelse, uddannelsesniveau og uddannelsessted. Rejseplanen.dk Via rejseplanen.dk trækkes oplysninger om rejsetid fra ansøgernes bopæl til uddannelsesinstitution. Datamaterialet kobles efterfølgende på Danmarks Statistiks forskeradgang. Samtidig anvendes datamaterialet til selvstændige analyser og udarbejdelse af GIS-kort. Beregning af rejsetid med kollektiv transport Rejsetid med offentlig trafik beregnes fra en persons bopæl til et givent uddannelsessted. Rejsetiden består af følgende elementer: 1) Gang/cykling fra bopæl til stoppested/station (minutter) 2) Rejsetid i kollektiv transport (minutter) 3) Skift (antal) 4) Ventetid (minutter) 5) Gang/cykling fra stoppested/station til uddannelsessted (minutter) Rejsetid er beregnet via rejseplanen.dk ved brug af personens bopælsadresse og uddannelsesstedets adresse. Det antages, at personen cykler fra sin bopæl til stoppestedet/stationen og går fra stoppestedet/stationen til uddannelsesstedet. Denne antagelse synes at være rimelig i forhold til unges transportvaner, som også er beskrevet i rapporten Tilgængelighed til ungdomsuddannelser. For at kunne sammenligne rejsetiderne med hinanden er forespørgslerne i rejseplanen defineret ens for alle rejser, således at alle rejsetider er beregnet for en hverdag med ankomsttidspunkt mellem klokken 08:00 og 08:30. I flere tilfælde er undervisningen på ungdomsuddannelsesinstitutioner tilpasset bussernes ankomsttid, som i nogle tilfælde er efter klokken 08:00. For at opfange disse institutioner anvendes det fleksible ankomsttidspunkt. Der er typisk mange forskellige muligheder for at komme fra en bopæl til et uddannelsessted. Til brug for denne analyse anvendes altid den korteste rejse målt på rejsetid i minutter. Hvis man alternativt tager gennemsnittet af et antal rejsemuligheder opstår der problemer i yderområderne langt fra uddannelsesinstitutionerne, hvor der kun er få alternativer. Det resulterer i, at rejsetiden bliver kunstigt høj. Det samme problem kan også opstå i andre områder af regionen, hvor der af andre årsager er få alternativer. En mere udførlig beskrivelse fremgår af bilag 1. 67

139 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 68 af 94 Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende og forældre Der er gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 500 uddannelsessøgende i aldersgruppen år. Undersøgelsens repræsentativitet er sikret ved at foretage et simpelt tilfældigt CPR-udtræk i aldersgruppen år, som efterfølgende er beriget med navne, adresser og telefonnumre. Tabellen viser antallet af gennemførte interview opdelt på alder og uddannelsesniveau. Tabel 19. Antal gennemførte interviews blandt uddannelsessøgende opdelt efter alder og uddannelsesretning år 18+ år Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Anden uddannelse/ved ikke Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om respondentens valg af uddannelse og begrundelse herfor. Der spørges endvidere ind til, hvilken transportform den uddannelsessøgende forestiller sig at tage til den søgte uddannelse, samt hvilken betydning transporttiden har for valg af uddannelse. Endelig spørges der ind til respondentens vurdering af egne faglige og praktiske evner. Blandt respondenter i aldersgruppen år spørges der tillige om tilladelse til at kontakte en forælder med henblik på interview med denne. Spørgeskemaet fremgår af bilag 2. Der er også gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 200 forældre til uddannelsessøgende i aldersgruppen år. Ringegrundlaget er tilvejebragt dels via interview med unge uddannelsessøgende og dels med et simpelt tilfældigt CPR-udtræk af målgruppen. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om forælderens syn på respondentens valg af uddannelse og begrundelse herfor. Spørgeskemaet indeholder mere konkret spørgsmål om barnets valg af uddannelse og begrundelse herfor, samt hvordan forælderen har vejledt sit barn i forhold til dette valg. Der spørges endvidere ind til, hvilken transportform den uddannelsessøgende forestiller sig at tage til den søgte uddannelse, samt hvilken betydning transporttiden har for valg af uddannelse. Spørgeskemaet fremgår af bilag STATISTISK MODEL TIL ANALYSE AF SAMMENHÆNG MELLEM REJSETID OG SØGEMØNSTRE Analysen af søgemønstre, uddannelsesvalg og afstand tager udgangspunkt i en række hypoteser som kort listes op nedenfor. Der arbejdes med fire hypoteser. Hypotese 1 vedrører den direkte effekt af rejsetid på sandsynligheden for at søge en given uddannelse. Hypotese 2-4 vedrører forhold, som kan påvirke effekten af rejsetid, som derigennem får en betingende effekt. 68

140 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 69 af 94 Opsummering af hypoteser: 1) H 1 : Der er en negativ effekt af rejsetid til en uddannelse for sandsynligheden for at søge den givne uddannelse 2) H 2 : Effekten af rejsetid er svagere, des stærkere socioøkonomisk baggrund hos den uddannelsessøgende 3) H 3 : Effekten af rejsetid er svagere, des højere karakterer den uddannelsessøgende har 4) H 4 : Effekten af rejsetid er svagere, hvis transporten kan foretages uden skift Hypoteserne beskriver forventningerne til effekten af rejsetid på sandsynligheden for at søge en given uddannelse. Disse forventninger er illustreret i figuren nedenfor, hvor både betingede effekter ved de enkelte parametre og den direkte effekt fremgår. Andre faktorer er forhold, som er belyst gennem spørgeskemaundersøgelserne blandt uddannelsessøgende og forældre. Figur 17. Illustration af sammenhængen mellem rejsetid, søgning og øvrige faktorer. Socioøkonomisk baggrund (forældres uddannelse, indkomst m.v.) Kognitive evner (karakterer) Transport (antal skift) Andre faktorer eks. fordomme, forældre mv. Afstand (rejsetid) Søgning og uddannelsesvalg For at undersøge hypoteserne gennemføres der en række deskriptive og forklarende analyser. En vigtig analyse er her den gennemsnitlige rejsetid for uddannelsessøgende til forskellige uddannelser, samt effekten af den individuelle rejsetid for den enkelte persons søgning af uddannelse. Analysens kerne består i en statistisk model, som danner grundlag for en grundig analyse af rejsetidens direkte og modererede effekter i forhold til at forklare uddannelsesvalg. Der er estimeret en mixed conditional logit model (McFaddens choice model) for hhv. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. En mere teknisk beskrivelse af modellen fremgår af bilag 4. 69

141 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 70 af Bilag 7.1 BILAG 1: SPØRGESKEMA TIL UNDERSØGELSE BLANDT UDDANNELSES- SØGENDE [Introduction] Hej, jeg hedder. Jeg ringer fra et firma, der hedder Epinion, fordi vi er ved at lave en undersøgelse for Region Hovedstaden. Regionen vil gerne høre, hvilke tanker unge gør sig om valg af uddannelse, og relateret hertil hvordan tiden man bruger på transport påvirker ens valg af uddannelse. I den forbindelse vil jeg høre, om jeg [INTW: Hvis ny person i røret, gentag da indledningen] Det tager kun 10 minutter at deltage, og alt hvad du siger, er anonymt. Du er udvalgt til at deltage i denne undersøgelse, da vi har modtaget et tilfældigt udsnit af unge mellem 15 og 30 år i Region Hovedstaden fra CPRregistret og forskerservice ved Statens Serum Institut, som vi efterfølgende har fundet telefonnumre på. [1 - single] Hvor gammel er du? 1. Noter alder: 2. Ønsker ikke at oplyse [Validation : (age<10 OR age>99) AND 1= 1 : Notér venligst dit alder med 2 cifre, fx 30] [Condition 1= 1 AND (age<15 OR age>30)] [2 - single] Fake_screening out 1. Fake [Filtered] [3 - single] Hvilken af følgende situationer om uddannelser passer bedst på dig? 1. Jeg er lige optaget på en uddannelse 2. Jeg har søgt en uddannelse 3. Jeg planlægger at søge en uddannelse til sommer 4. Jeg overvejer at søge en uddannelse til sommer 5. Jeg er ikke under uddannelse og jeg er ikke i gang med at søge 6. Jeg er under uddannelse og er ikke i gang med at søge eller overveje en uddannelse til sommer (fx fordi jeg går i 8. klasse i folkeskolen, 1.g. på gymnasiet mv.) [Condition 3= 5 OR 3= 6] [4 - single] Fake 1. Fake [Filtered] [5 - single] [INTW: Tilpas så vidt muligt spørgsmålsformulering i forhold til svaret i foregående spørgsmål] Hvilken uddannelse er du enten optaget på, har søgt eller planlægger at søge til sommer? (her tænker vi på den uddannelse, du prioriterer højest) 1. Almengymnasial (stx) 2. Handelsgymnasial (hhx) 3. Teknisk gymnasium (htx) 4. Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 5. EUX 6. HF 7. Studenterkursus 8. Kort videregående uddannelse 9. Mellemlang videregående uddannelse 10. Lang videregående uddannelse 11. Anden type uddannelse 13. Ved ikke [Condition 5= 8 OR 5= 9 OR 5= 10] [6 - single] 70

142 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 71 af 94 Er denne uddannelse dit førstevalg, hvis du frit kunne vælge mellem uddannelser? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Condition 5= 4] [7 - single] Hvilken type af erhvervsuddannelse er du optaget på, har søgt eller planlægger at søge til sommer? 1. Bil, fly og andre transportmidler 2. Bygge og anlæg 3. Bygnings-og brugerservice 4. Dyr, planter og natur 5. Krop og stil 6. Mad til mennesker 7. Medieproduktion 8. Merkantil 9. Produktion og udvikling 10. Strøm, styring og it 11. Sundhed, omsorg og pædagogik 12. Transport og logistik 13. Anden type 14. Ved ikke [Condition 5= 1 OR 5= 2 OR 5= 3] [8 - single] Hvilken linje er du optaget på, har søgt eller planlægger at søge til sommer? 1. Noter: 2. Ved ikke/husker ikke [Condition 5= 8 OR 5= 9 OR 5= 10] [9 - single] Hvilken videregående uddannelse er du optaget på, har søgt eller planlægger at søge til sommer? Noter: 1. Noter: 2. Ved ikke/husker ikke [Condition 5= 1 OR 5= 2 OR 5= 3 OR 5= 4 OR 5= 5 OR 5= 6 OR 5= 7] [10 - single] Du har nævnt, at du er optaget på, har søgt eller planlægger at søge #a Hvilken anden ungdomsuddannelse ville du søge, hvis du ikke kunne vælge det valgte? 1. Almengymnasial (stx) 2. Handelsgymnasial (hhx) 3. Teknisk gymnasium (htx) 4. Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 5. EUX 6. HF 7. Studenterkursus 12. Jeg ville ikke vælge en anden ungdomsuddannelse 13. Ved ikke [Condition 5= 1 OR 5= 2 OR 5= 3 OR 5= 4 OR 5= 5 OR 5= 6 OR 5= 7] [11 - single] Hvilken type af ungdomsuddannelse ligger tættest på, hvor du bor? 1. Almengymnasial (stx) 2. Handelsgymnasial (hhx) 3. Teknisk gymnasium (htx) 4. Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 5. EUX 6. HF 7. Studenterkursus 8. Ved ikke [12 - multiple] Hvem af følgende personer har haft betydning for dit valg af uddannelse? (Du må gerne vælge flere svar) 1. Venner 2. Forældre 3. Anden familie 4. Vejleder 5. Andre, noter 6. Ingen af ovenstående 7. Ved ikke [13 - multiple] Hvilke af følgende forhold om lige netop det konkrete uddannelsessted, hvor du gerne vil gå, har haft betydning for dit valg? (Du må gerne vælge flere svar) 1. Uddannelsesstedet ligger tæt på, hvor jeg bor 71

143 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 72 af Uddannelsesstedet udbyder netop de fag (eller fagpakker) som interesserer mig mest 3. Mange af mine venner/veninder har også søgt til dette uddannelsessted 4. Uddannelsesstedet har et godt ry 5. Andet, noter: 6. Ingen af ovenstående 7. Ved ikke [14 - multiple] Hvilke af følgende forhold om selve den type af uddannelse, du gerne vil begynde på, har haft betydning for dit valg? (Du må gerne vælge flere svar) 1. Uddannelsen giver mange muligheder for at læse videre 2. Uddannelsen passer bedst til mine faglige interesser 3. Uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder 4. Andet, noter: 5. Ingen af ovenstående 6. Ved ikke [Grid_new] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? [15 - single] Jeg ved præcist, hvor de uddannelser, jeg interesserer mig for, ligger henne (fx adresse, område i byen mv.) 1. Enig 2. Delvis enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Delvis uenig 5. Uenig 6. Ved ikke [16 - single] De uddannelser, som ikke interesserer mig ved jeg ikke hvor ligger (fx adresse, område i byen mv.) 1. Enig 2. Delvis enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Delvis uenig 5. Uenig 6. Ved ikke [17 - single] Hvilken betydning har transporttiden fra din bopæl til uddannelsesstedet for dit valg af uddannelse? 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [Condition 17= 1 OR 17= 2 OR 17= 3] [18 - single] Har du fravalgt at søge en uddannelse på grund af for lang transporttid? 1. Ja 2. Nej [Condition 18= 1] [19 - single] Hvilken uddannelse fravalgte du? 1. Almengymnasial (stx) 2. Handelsgymnasial (hhx) 3. Teknisk gymnasium (htx) 4. Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 5. EUX 6. HF 7. Studenterkursus 8. Videregående uddannelse 9. Anden type uddannelse 10. Ved ikke [Condition 19= 4] [20 - single] Hvilken type af erhvervsuddannelse fravalgte på grund af for lang transporttid? 1. Bil, fly og andre transportmidler 2. Bygge og anlæg 3. Bygnings-og brugerservice 4. Dyr, planter og natur 5. Krop og stil 6. Mad til mennesker 7. Medieproduktion 8. Merkantil 9. Produktion og udvikling 10. Strøm, styring og it 11. Sundhed, omsorg og pædagogik 72

144 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 73 af Transport og logistik 13. Anden type 14. Ved ikke [Condition 19= 8] [21 - single] Hvilken videregående uddannelse fravalgte du på grund af for lang transporttid? Noter: 1. Noter: 2. Ved ikke/husker ikke [22 - multiple] Hvordan regner du med, at du vil komme frem til uddannelsesstedet, hvor du gerne vil studere? 1. Gå 2. Cykle 3. Bil/kørelejlighed 4. Via kollektiv transport (fx bus, S-tog mv.) 5. Ved ikke [23 - single] Hvor mange minutter regner du med, at du ville skulle bruge på transport fra bopæl til uddannelse? minutter minutter minutter minutter minutter minutter 7. Over en time 8. Ved ikke [24 - single] Hvor mange minutter er du villig til at bruge på transport fra bopæl til uddannelse? minutter minutter minutter minutter minutter minutter 7. Over en time 8. Ved ikke [25 - multiple] Oplever du at der er fordomme om de forskellige uddannelser eller uddannelsessteder? (fx at unge på en slags uddannelse er på en bestemt positiv eller negativ måde) 1. Ja, om uddannelser 2. Ja, om uddannelsessteder 3. Nej 4. Ved ikke [Condition 25= 1 OR 25= 2] [26 - single] Hvilke fordomme? Noter venligst: 1. Noter: 2. Ved ikke/husker ikke [Condition 25= 1 OR 25= 2] [27 - single] Har du fravalgt en uddannelse på grund af fordomme om uddannelsen eller uddannelsesstedet? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [28 - single] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg kunne godt tænke mig en uddannelse baseret på fjernundervisning, dvs. undervisning hvor man sidder derhjemme og følger undervisningen fra ens computer 1. Enig 2. Delvis enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Delvis uenig 5. Uenig 6. Ved ikke [Grid1] Nu vil jeg gerne læse nogle udsagn 73

145 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 74 af 94 op, som handler om transport eller turen fra der, hvor du bor, til en uddannelse. Alt hvad du skal gøre er at fortælle, hvilken betydning de forskellige forhold ved transport har for dit valg af uddannelse. [29 - single] At der er nem adgang til stoppesteder eller stationer, der hvor jeg bor 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke/ikke relevant [30 - single] At der ikke er skift undervejs 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke/ikke relevant [31 - single] At man kan bruge transporttiden til forberedelse/lektier 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke/ikke relevant [32 - single] At man kan cykle til uddannelsen inden for rimelig tid 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke/ikke relevant [Grid2] Nu vil jeg læse en række udsagn op, som handler om din faglighed. Det handler om, hvad DU synes. Er du bedre eller dårligere end andre på din alder til [INTW: Læs skalaen højt de første gange og indtil respondenten svarer efter den] [33 - single] Sproglige fag som dansk, engelsk og tysk 1. Bedre 2. Hverken bedre eller dårligere 3. Dårligere 4. Ikke relevant/ved ikke [34 - single] Samfundsfaglige fag som historie og samfundsfag 1. Bedre 2. Hverken bedre eller dårligere 3. Dårligere 4. Ikke relevant/ved ikke [35 - single] Naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi 1. Bedre 2. Hverken bedre eller dårligere 3. Dårligere 4. Ikke relevant/ved ikke [36 - single] Kreative fag som eksempelvis musik og billedkunst 1. Bedre 2. Hverken bedre eller dårligere 3. Dårligere 4. Ikke relevant/ved ikke [Grid new] Nu vil jeg gerne læse en række udsagn op, som handler om din holdning til job og uddannelse. Alt hvad du skal gøre er at fortælle, hvor enig eller uenig du er: [INTW: Læs skalaen højt de første gange og indtil respondenten svarer efter den] 74

146 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 75 af 94 [37 - single] Jeg foretrækker en uddannelse, hvor jeg kan være stillesiddende og koncentreret 1. Helt enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Helt uenig 6. Ikke relevant/ved ikke [38 - single] Jeg foretrækker en uddannelse, hvor jeg skal bruge mine hænder 1. Helt enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Helt uenig 6. Ikke relevant/ved ikke [39 - single] Jeg foretrækker at gå på en uddannelse, hvor mine bedste venner/veninder også går 1. Helt enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Helt uenig 6. Ikke relevant/ved ikke [40 - single] Jeg foretrækker at være et sted, hvor der er et stærkt socialt sammenhold 1. Helt enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Helt uenig 6. Ikke relevant/ved ikke [Condition 5= 1 OR 5= 2 OR 5= 3 OR 5= 4 OR 5= 5 OR 5= 6 OR 5= 7] [Grid2-1] Nu vil jeg læse nogle flere udsagn op, som handler om din faglighed og din holdning til job og uddannelse. [41 - single] Jeg vil læse videre efter jeg har afsluttet min ungdomsuddannelse 1. Helt enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Helt uenig 6. Ikke relevant/ved ikke [42 - single] Jeg er ikke interesseret i at tage en længere videregående uddannelse 1. Helt enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Helt uenig 6. Ikke relevant/ved ikke [43 - single] [INTW: Spørger ikke] Er du? 1. Mand 2. Kvinde [44 - single] Hvordan bor du? 1. Jeg bor alene 2. Jeg bor sammen med samlever/ægtefælle 3. Jeg bor i anden form for bofællesskab 4. Jeg bor hos mine forældre 5. Ved ikke/ønsker ikke at svare [Condition 44= 4] [45 - single] Overvejer du at flytte hjemmefra inden for den nærmeste fremtid? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Condition 45= 1] [46 - single] Er det for at komme tættere på bestemte uddannelsessteder? 1. Ja 2. Nej 75

147 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 76 af Ved ikke [47 - single] Har du et eller flere børn? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [48 - single] Hvad er postnummeret på din bopæl? 1. Noter venligst postnummer: 2. Ønsker ikke at oplyse [Validation : (code<900 OR code>9999) AND 48= 1 : Notér venligst postnummer med 4 cifre, fx 8000] [Condition 5= 8 OR 5= 9 OR 5= 10] [49 - single] Hvad er din højst gennemførte uddannelse? 1. Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) 2. Alment gymnasium 3. HF 4. Studenterkursus 5. Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX) 6. Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 7. EUX 8. Kort videregående (fx datamatiker, laborant) 9. Mellemlang videregående (fx sygeplejerske, lærer) 10. Bachelor (fx 1. del af en lang videregående uddannelse på universitetet) 11. Lang videregående (fx gymnasielærer, økonom, jurist) 12. Andet, notér venligst: 13. Ved ikke [50 - single] Er du medlem af en sportsklub, frivillig forening eller lignende i den kommune, du bor i? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [51 - single] Ved du, hvad din mors højeste uddannelse er? 1. Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) 2. Alment gymnasium 3. HF 4. Studenterkursus 5. Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX) 6. Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 7. EUX 8. Kort videregående (fx datamatiker, laborant) 9. Mellemlang videregående (fx sygeplejerske, lærer) 10. Bachelor (fx 1. del af en lang videregående uddannelse på universitetet) 11. Lang videregående (fx gymnasielærer, økonom, jurist) 12. Andet, notér venligst: 13. Ved ikke [Condition 1= 1 AND age>=15 AND age<=17] [52 - single] Så, det var det, til sidst skal jeg bare spørge, om Region Hovedstaden må kontakte en af dine forældre i den nærmeste fremtid med et lignende spørgeskema? 1. Ja 2. Nej [Condition 52= 1] [53 - single] Så vil jeg gerne bede om navn på den af dine forældre, som først har fødselsdag Navn - noter venligst: 1. Noter: [Condition 52= 1] [54 - single] Så vil jeg også gerne bede om vedkommendes telefonnummer Telefonnummer - noter venligst: 1. Noter: [End of Interview] 76

148 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 77 af 94 Det var det hele - mange tak for hjælpen! 7.2 BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL UNDERSØGELSE BLANDT UDDANNELSES- SØGENDES FORÆLDRE [Introduction] Hej, jeg hedder. Jeg ringer fra et firma, der hedder Epinion, fordi vi er ved at lave en undersøgelse for Region Hovedstaden. Regionen vil gerne høre, hvilke tanker forældre gør sig om deres børns valg af uddannelse, og relateret hertil hvordan transporttid påvirker valg af uddannelse. I den forbindelse vil jeg høre, om jeg [INTW: Det er ok, hvis man taler med moderen i stedet for faderen eller omvendt] [INTW: Hvis ny person, gentag da introduktionen] Det tager kun 8-10 minutter at deltage, og alt hvad du siger, er anonymt. Du er udvalgt, da du har et eller flere børn mellem 15 og 17 år. Vi har mere konkret modtaget et tilfældigt udsnit af forældre med børn i den aldersgruppe i Region Hovedstaden fra CPRregistret og forskerservice ved Statens Serum Institut, som vi efterfølgende har fundet telefonnumre på. Hvis du har flere børn i aldersgruppen år, bedes du i det følgende tænke på det barn, der først har fødselsdag næste gang. [1 - single] Hvordan er dit barns nuværende uddannelsessituation? 1. Mit barn er lige optaget på en uddannelse 2. Mit barn har søgt en uddannelse 3. Mit barn planlægger at søge en uddannelse til sommer 4. Mit barn overvejer at søge en uddannelse til sommer 5. Mit barn er ikke under uddannelse og mit barn er ikke i gang med at søge 6. Mit barn er under uddannelse og er ikke i gang med at søge eller overveje en uddannelse til sommer (fx fordi barnet er i 8. klasse i folkeskolen, 1.g på gymnasiet mv.) 7. Ved ikke [Condition 1= 6 OR 1= 5 OR 1= 7] [2 - single] Fake 1. Fake [Filtered] [3 - single] [INTW: Tilpas så vidt muligt spørgsmålsformulering i forhold til svaret i foregående spørgsmål] Hvilken uddannelse er dit barn enten optaget på, har søgt eller planlægger at søge til sommer? (her tænker vi på den uddannelse, dit barn prioriterer højest) 1. Almengymnasial (stx) 2. Handelsgymnasial (hhx) 3. Teknisk gymnasium (htx) 4. Erhvervsuddannelse 5. EUX 6. Studenterkursus 7. HF 8. Anden type uddannelse 9. Ved ikke [4 - single] Er dit barn flyttet hjemmefra? 77

149 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 78 af Ja 2. Nej [5 - single] Hvilken betydning vurderer du, at transporttiden fra bopæl til de uddannelser, dit barn interesserer sig for, har for dit barns valg af uddannelse? 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [Condition 5= 1 OR 5= 2 OR 5= 3] [6 - single] Har dit barn fravalgt at søge eller overveje en uddannelse på grund af for stor transporttid fra bopæl til uddannelsen? 1. Ja 2. Nej [Condition 6= 1] [7 - single] Hvilke uddannelser har dit barn fravalgt at søge eller overveje på grund af for stor transporttid? 1. Noter venligst: 2. Ved ikke [8 - single] Har du diskuteret valg af uddannelse med dit barn? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Condition 8= 1] [9 - single] Hvilken type af uddannelse har du anbefalet dit barn at vælge? 1. Erhvervsuddannelse (fx murer, snedker, frisør) 2. Gymnasial uddannelse (fx gymnasium, erhvervsgymnasium, HF, studenterkursus) 3. Anden type af uddannelse 4. Ingen bestemt type af uddannelse 5. Ved ikke [10 - single] Har transporttiderne til forskellige uddannelser haft en betydning for, hvordan du har rådgivet dit barn om uddannelse? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [11 - multiple] Hvilke transportmidler regner du med, at dit barn vil bruge for at komme frem til uddannelsesstedet? (Du må gerne angive flere svar) 1. Gå 2. Cykle 3. Bil/kørelejlighed 4. Via kollektiv transport (fx bus, S-tog mv.) 5. Ved ikke [12 - single] Hvor mange minutter tror du, at dit barn er villigt til at bruge på transport fra bopæl til uddannelse? minutter minutter minutter minutter minutter minutter 7. Over en time 8. Ved ikke [13 - single] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Mit barn ved præcist, hvor de nærmeste ungdomsuddannelsesinstitutioner er beliggende? 78

150 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 79 af Helt enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Helt uenig 6. Ved ikke [14 - single] Hvor stor betydning oplever du, at du som forælder har haft for dit barns tileller fravalg af uddannelser? 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [Condition 14= 1 OR 14= 2] [15 - single] Forklar gerne hvorfor du oplever at have haft en betydning for dit barns til - eller fravalg af en uddannelse: 1. Noter: 2. Ved ikke [Grid2] Nu vil jeg gerne spørge dig om, hvilken betydning følgende forhold ved transport fra bopæl til et uddannelsessted har for dit barns valg af uddannelse. [16 - single] At det er nemt at finde ud af, hvordan man kommer til uddannelsen 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [17 - single] At prisen ikke er for dyr 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [18 - single] At busserne eller togene kommer til tiden 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [19 - single] At der er nem adgang til stoppesteder eller stationer, der hvor I bor 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [20 - single] Tryghed under rejsen fra bopæl til uddannelsen 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [21 - single] At der er max 1 skift undervejs 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [22 - single] At man kan bruge transporttiden til forberedelse/lektier 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 4. Ingen betydning 5. Ved ikke [23 - single] At man kan cykle til uddannelsen inden for rimelig tid 1. Stor betydning 2. En vis betydning 3. Begrænset betydning 79

151 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 80 af Ingen betydning 5. Ved ikke [24 - single] Er dit barn tidligere faldet fra en ungdomsuddannelse (fx gymnasial, HF, erhvervsuddannelse) på grund af for lang transporttid? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [25 - single] Hvad er din alder? Noter alder: 1. Noter alder: 2. Ønsker ikke at oplyse [Validation : (age<10 OR age>99) AND 25= 1 : Notér venligst dit alder med 2 cifre, fx 30] [26 - single] [INTW: Spørger ikke] Er du? 1. Mand 2. Kvinde [27 - single] Hvor mange personer er der i husstanden, inklusiv dig selv? eller flere 5. Ved ikke [28 - single] Hvad er din højst gennemførte uddannelse? 1. Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) 2. Gymnasie, HF, studenterkursus 3. Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX) 4. Erhvervsfaglig (f.eks. tømrer, frisør, kontorassistent) 5. Kort videregående (f.eks. datamatiker, laborant) 6. Mellemlang videregående (f.eks. teknikumingeniør, lærer) 7. Bachelor (f.eks. 1. del af en lang videregående uddannelse) 8. Lang videregående (f.eks. gymnasielærer, økonom, jurist) 9. Ønsker ikke at svare [29 - single] Hvad er din nuværende beskæftigelse? 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig 6. Medhjælpende ægtefælle 7. Under uddannelse 8. Hjemmegående 9. Arbejdsløs 10. Pensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist eller lign. 11. Andet: 12. Ønsker ikke at svare [30 - single] Hvad er postnummeret på din bopæl? Noter venligst postnummer: 1. Noter venligst postnummer: 2. Ønsker ikke at oplyse [Validation : (code<900 OR code>9999) AND 30= 1 : Notér venligst postnummer med 4 cifre, fx 8000] [31 - single] Hvordan vil du betegne området, hvor du bor? 1. Bor på landet 2. Bor i by under indbyggere 3. Bor i by mellem og indbyggere 4. Bor i by mellem og indbyggere 5. Bor i Hovedstadsområdet 6. Ved ikke/vil ikke svare [32 - single] Er dit barn medlem af en sportsklub, frivillig forening eller lignende i den kommune, dit barn bor i? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 80

152 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 81 af 94 [End of Interview] Det var det hele - mange tak for hjælpen! 81

153 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 82 af BILAG 3: KONTROLVARIABLE OG MODELSPECIFIKATION I dette bilag beskrives, hvordan effekten af rejsetid på søgning af hhv. ungdoms- og videregående uddannelse er modelleret. Først operationaliseres undersøgelsens kontrolvariabler, da variablene for rejsetid allerede er omtalt i bilag 1. Dernæst præsenteres den valgte modelspecifikation. Endelig vises de detaljerede resultater af analyserne. Der er en lang række forhold, der bør kontrolleres for, når rejsetids betydning for valg af uddannelse skal undersøges. Først vil de forskellige karakteristika ved de uddannelsessøgende derfor blive operationaliseret, herunder de uddannelsessøgendes karakterer. Dernæst vil en række kontrolvariable i forhold til familiekarakteristika blive gennemgået. Kontrolvariable karakteristika ved de uddannelsessøgende Der er kontrolleret for en række individuelle karakteristika ved de uddannelsessøgende. Først og fremmest er der kontrolleret for køn, herkomst samt alder. Køn måles gennem en dikotom variabel for mand, hvor 1 er mand og 0 er kvinde. Herkomst måles gennem en dikotom variabel, hvor 1 er vestlig og 0 er ikke-vestlig. 4 Alder er målt gennem en intervalskaleret variabel, hvor alder er udtrykt i hele antal år. En af de særlige styrker ved denne undersøgelse er, at det også er muligt at kontrollere for de uddannelsessøgendes kognitive evner, inden de starter på hhv. en ungdoms- eller videregående uddannelse. De uddannelsessøgendes kognitive evner er konkret operationaliseret på to måder. For analyserne, der ser på valg af ungdomsuddannelse, er det således målt ud fra de uddannelsessøgendes eksamensresultat i folkeskolen ved de bundne afgangsprøver i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. 5 Dansk og matematik er to meget centrale fag i folkeskolen, og de indfanger både de uddannelsessøgendes humanistiske og naturvidenskabelige evner. For at være på den sikre side, er det dog valgt også at medtage karakterer i engelsk og fysik/kemi. For analyserne, der ser på valg af videregående uddannelse, er kognitive evner målt ud fra karaktergennemsnit i gymnasiet. I begge tilfælde indgår kognitive evner i analyserne som intervalskalerede variable med et karaktergennemsnit efter 7-trins-skalaen. 4 Denne inddeling er lavet efter Danmarks Statistiks definition af en etnisk dansker: En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. En person er indvandrer, hvis personen er født i udlandet og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Opgørelsen af vestlige og ikke-vestlige lande er ligeledes lavet ud fra Danmarks Statistiks definition af vestlige lande. 5 Eksklusiv dansk orden. 82

154 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 83 af 94 Kontrolvariable karakteristika ved de uddannelsessøgendes forældre Ud over individuelle karakteristika ved de uddannelsessøgende, er det også helt afgørende at tage højde for de uddannelsessøgendes familiemæssige baggrund. Af socioøkonomiske faktorer er der kontrolleret for både morens og farens højeste fuldførte uddannelse, deres arbejdsmarkedsstatus samt indkomst. Uddannelsesvariablerne er dikotome variable, hvor 1 er lang videregående uddannelse, og 0 er uddannelse fra og med grundskolen til og med mellemlang videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsstatus er opgjort ud fra to dikotome variable, hvor 1 er beskæftiget, og 0 er uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløs. Indkomst er en samlet intervalskaleret variabel, hvor morens og farens bruttoindkomst er summeret. Udover forældrenes socioøkonomiske status er der endvidere kontrolleret for familiens boligform, som tillige har vist sig at være et godt mål for forældrenes socioøkonomiske status. For at undgå problemer med multikollinearitet er det for boligform kun valgt at inddrage familiens boligform frem for morens og farens. Såfremt den uddannelsessøgende er flyttet hjemmefra, danner vedkommende selv en familie. Boligform måles gennem en dikotom variabel, hvor 1 er ejerbolig, og 0 er lejebolig. Derudover er forældrenes familiemønstre også inddraget. Dette måles i denne undersøgelse gennem en dikotom variabel, hvor 1 er, at moren til barnet er enlig, mens 0 er, at moren er i et fast forhold. Det er kun morens civilstatus, der bruges, fordi når forældrene er skilt, er der størst sandsynlighed for, at den uddannelsessøgende bor hos moren, hvorfor morens civilstatus er valgt frem for farens. Opsamlende i forhold til de forskellige kontrolvariabler i denne undersøgelse, må der siges at være god kontrol for variabler, der som minimum kan tænkes at påvirke valg af uddannelse. Denne rapports forfattere er ikke bekendt med studier af betydningen af rejsetid for valg af uddannelse, der har lige så omfattende kontrol for relevante tredjevariabler. Modelspecifikation Analysens afhængige variabel er søgning af uddannelse. Mere konkret er der, som omtalt i bilag 1, tale om søgning til hhv. ungdoms- og videregående uddannelse. På ungdomsniveau er dette operationaliseret gennem en nominal variabel med otte kategorier, mens der på videregående niveau benyttes en nominal variabel med tre kategorier. Der er i den forbindelse en væsentlig udfordring forbundet med at estimere effekten af rejsetid på de uddannelsessøgendes valg af uddannelse. Således er der blandt de uafhængige, eller forklarende variable, to typer af variable. Dels casespecifikke variable, som kun varierer på tværs af de uddannelsessøgende. Eksempelvis køn og alder Dels alternativ-specifikke variable, der både varierer på tværs af individer og kategorier på den afhængige variabel. Eksempelvis rejsetid med kollektiv transport. Skematisk kan datas struktur derfor illustreres som vist nedenfor i Tabel 20. Tabel 20. Struktur i data til den registerbaserede effektanalyse ID Uddannelse Uddannelsesvalg Køn Alder Rejsetid 83

155 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 84 af 94 1 Erhvervsakademi 0 Mand Professionshøjskole 1 Mand Universitet 0 Mand Erhvervsakademi 0 Kvinde Professionshøjskole 0 Kvinde Universitet 1 Kvinde Tabellen viser, at den uddannelsessøgende med ID = 1 har valgt at læse på en professionshøjskole. Vedkommende er mand, 22 år gammel og har stået mellem et valg af tre alternativer, hhv. at læse en uddannelse på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller på universitetet. 6 Vedkommendes rejsetid med kollektiv transport er 17 minutter til nærmeste erhvervsakademi, 9 minutter til nærmeste professionshøjskole og 12 minutter til nærmeste universitet. Denne type data med flere typer af variable kræver en helt særlig model for at estimere effekten af rejsetid på søgemønstre. Derfor bruges den såkaldte mixed conditional logit model, også kaldet McFaddens choice model. Denne hjælper med at svare på spørgsmålet om, hvordan egenskaber ved kategorierne på den afhængige variabel (søgning af uddannelse), såsom rejsetid til hver kategori for det enkelte individ, påvirker de uddannelsessøgendes tilbøjelighed til at søge uddannelsen. Dette kan analyseres i en mixed conditional logit model, hvor man både kan inkludere case- og alternativ-specifikke variable. Konkret estimeres først to modeller for hovedanalyserne om den direkte effekt af rejsetid, hhv. uden og med kontrol for karakteristika ved de uddannelsessøgende og deres forældre. Samtidig kan man i den forbindelse gennem inddragelse af en række interaktionsled mellem variablen for rejsetid og kategorierne på den afhængige variabel analysere, om afstandsfølsomheden er større eller mindre for en bestemt uddannelseskategori relativt til den generelle afstandsfølsomhed. Dernæst estimeres en række forskellige modeller for interaktionsanalyserne. Det vil sige modeller, hvor det testes, om effekten af rejsetid varierer i takt med nogle af kontrolvariablene. I den forbindelse inddrages de forskellige interaktionsled på skift. Endelig vurderes forudsætningerne for modellerne i øvrigt som tilfredsstillende opfyldte. Regressionstabeller 6 Analysen afgrænser sig, som tidligere nævnt, fra individer der ikke har søgt en uddannelse. 84

156 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 85 af 94 Nedenstående tabeller viser de empiriske resultater fra analyserne af effekten af rejsetid på valg af uddannelse. 7 Først vises i Tabel 21 analyserne vedrørende valg af ungdomsuddannelse, mens Tabel 22 efterfølgende præsenterer resultaterne i forhold til valg af videregående uddannelse. Tabel 21. Mixed conditional logit modeller for forklaring af valg af ungdomsuddannelse Model I (uden kontrol) Model II (med kontrol) Samlet rejsetid (i minutter) -0,0075*** (0,0013) -0,0053*** (0,0015) Hf -2,3100*** (0,0378) -25,7435*** (1,2375) Mand (reference: kvinde) -0,4015*** (0,0958) Alder (i hele år) 1,6724*** (0,0749) Vestlig 0,7758*** (0,7758) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved FSA -0,4721*** (0,0271) Faderen har en lang videregående uddannelse -0,4951* (0,2199) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -1,1185*** (0,3123) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse -0,0645 (0,1267) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse 0,1586 (0,1305) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) 0,1184 (0,1106) Moderen er enlig (reference: i forhold) 0,1054 (0,1099) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) 0,0000*** (0,0000) Hhx -1,9620*** (0,0348) -2,9558** (1,0708) Mand (reference: kvinde) 0,7561*** (0,0730) Alder (i hele år) 0,128 (0,0664) Vestlig -0,3281** (0,1128) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved FSA -0,1692*** (0,0192) Faderen har en lang videregående uddannelse -0,8066*** (0,1376) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -1,1898*** (0,1811) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse -0,0166 (0,1053) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse 0,1967 (0,1071) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) 0,2461** (0,0870) Moderen er enlig (reference: i forhold) 0,0554 (0,0889) 7 Tabellerne for interaktionshypoteserne er ikke gengivet. De udleveres gerne mod forespørgsel. 85

157 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 86 af 94 Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) 0,0000 (0,0000) Htx -2,1349*** (0,0376) -2,447* (1,2481) Mand (reference: kvinde) 1,4268*** (0,0883) Alder (i hele år) -0,0111 (0,0776) Vestlig 0,0357 (0,1348) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved FSA 0,0376 (0,0213) Faderen har en lang videregående uddannelse -0,4053*** (0,1266) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -0,6201*** (0,1478) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse -0,1057 (0,1151) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse -0,1986 (0,1136) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) 0,1582 (0,0957) Moderen er enlig (reference: i forhold) 0,0074 (0,0978) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) -0,0000*** (0,0000) Erhvervsfaglig - merkantil -2,7200*** (0,0477) -8,6949*** (1,5025) Mand (reference: kvinde) -0,0772 (0,1181) Alder (i hele år) 0,6740*** (0,0925) Vestlig 1,4066*** (0,1817) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved FSA -0,9139*** (0,0376) Faderen har en lang videregående uddannelse -0,6279 (0,3244) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -0,5542 (0,3901) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse 0,0170 (0,1537) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse -0,0513 (0,1550) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) 0,1582 (0,0957) Moderen er enlig (reference: i forhold) 0,0074 (0,0977) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) -0,0000*** (0,0000) Erhvervsfaglig - SOSU -3,0100*** (0,0548) -14,5132*** (1,7710) Mand (reference: kvinde) -1,3053*** (0,1631) Alder (i hele år) 1,0613*** (0,1082) Vestlig 1,6364*** (0,2095) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved FSA -1,0232*** (0,0465) Faderen har en lang videregående uddannelse -1,7898* (0,7326) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -1,3133 (0,7452) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse 0,1140 (0,1765) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) 0,0547 (0,1816) 86

158 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 87 af 94 Ejerbolig (reference: lejebolig) -0,2072 (0,1614) Moderen er enlig (reference: i forhold) -0,0866 (0,1610) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) -0,0000* (0,0000) Erhvervsfaglig - service -3,1380*** (0,0598) -8,4391*** (1,8335) Mand (reference: kvinde) 0,0303 (0,1384) Alder (i hele år) 0,5054*** (0,1114) Vestlig 3,8371*** (0,3920) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved FSA -0,9027*** (0,0428) Faderen har en lang videregående uddannelse -1,1686** (0,4373) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -0,3858 (0,4125) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse -0,0987 (0,1866) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse 0,0495 (0,1946) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) -0,0701 (0,1539) Moderen er enlig (reference: i forhold) 0,0078 (0,1562) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) -0,0000*** (0,0000) Erhvervsfaglig - teknik og håndværk -1,9373*** (0,0337) -4,4049*** (1,1838) Mand (reference: kvinde) 2,7470*** (0,1401) Alder (i hele år) 0,2696*** (0,0729) Vestlig 2,3593*** (0,0729) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved FSA -0,8855*** (0,0285) Faderen har en lang videregående uddannelse -1,3791*** (0,2553) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -0,7895** (0,2812) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse 0,0252 (0,1276) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse 0,0367 (0,1271) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) 0,0490 (0,1045) Moderen er enlig (reference: i forhold) 0,2183* (0,1053) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) -0,0000*** (0,0000) Antal observationer / cases / / Pseudo R 2 0,001 0,357 AIC / BIC / / Note: 1. To-sidet signifikanstest. * p < 0,05; ** p < 0,01; *** p < 0,001. Standardfejl i parentes. 2. Stx er den udeladte kategori på den afhængige variabel Kilde: Danmarks Statistik; Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse; Den Koordinerede Tilmelding; Rejseplanen.dk Tabel 22. Mixed conditional logit modeller for forklaring af valg af videregående uddannelse Model I (uden kontrol) Model II (med kontrol) Samlet rejsetid (i minutter) -0,0028*** (0,0005) -0,0042*** (0,0007) Erhvervsakademi -1,7727*** (0,0245) 0,5825 (0,3467) 87

159 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 88 af 94 Mand (reference: kvinde) -0,1736** (0,0673) Alder (i hele år) 0,0486*** (0,0144) Vestlig 0,2585* (0,1170) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved gymnasial uddannelse -0,5675*** (0,0195) Faderen har en lang videregående uddannelse -0,5019*** (0,1070) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -0,6424*** (0,1416) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse 0,0643 (0,0925) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse 0,0008 (0,0970) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) -0,2081** (0,0769) Moderen er enlig (reference: i forhold) -0,0707 (0,0783) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) 0,0000 (0,0000) Professionshøjskole -0,6785*** (0,0163) 0,0191 (0,2322) Mand (reference: kvinde) -0,7537*** (0,0460) Alder (i hele år) 0,1005*** 80,0095) Vestlig 0,3364*** (0,0852) (reference: ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer) Karaktergennemsnit ved gymnasial uddannelse -0,4120*** (0,0121) Faderen har en lang videregående uddannelse -0,3400*** (0,0647) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Moderen har en lang videregående uddannelse -0,4660*** (0,0818) (reference: afsluttet uddannelse mindre end lang videregående uddannelse) Faderen i beskæftigelse 0,1556 (0,0631) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Moderen i beskæftigelse 0,0047 (0,0664) (reference: arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) Ejerbolig (reference: lejebolig) -0,2163*** (0,0514) Moderen er enlig (reference: i forhold) -0,1201* (0,0525) Samlet indkomst for moderen og faderen (i kroner) -0,0000*** (0,0000) Antal observationer / cases / / Pseudo R 2 0,001 0,447 AIC / BIC / / Note: 1. To-sidet signifikanstest. * p < 0,05; ** p < 0,01; *** p < 0,001. Standardfejl i parentes. 2. Universitet er den udeladte kategori på den afhængige variabel Kilde: Danmarks Statistik; Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse; Den Koordinerede Tilmelding; Rejseplanen.dk 88

160 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 89 af BILAG 4: UDBUD AF ERHVERVSUDDANNELSER I REGION HO- VEDSTADEN I tabellen nedenfor præsenteres en liste over alle erhvervsuddannelser opdelt i forhold til de 12 erhvervsfaglig fællesindgang. Der er i alt 108 uddannelser. Kompleksiteten er altså relativ stor. 67 af uddannelserne kan tages på erhvervsskoler i Region Hovedstaden, mens 41 af uddannelserne kun er tilgængelige på erhvervsskoler uden for regionen. Tabel 23. Udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden. Erhvervsfaglig fællesindgang Udbydes i Region Hovedstaden Uddannelse Bil, fly og andre transportmidler Ja Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Flymekaniker Karrosseriuddannelsen Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker Nej Bådmekaniker Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Vognmaler Bygge og anlæg Ja Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Byggemontagetekniker Bygningsmaler Maskinsnedker Murer Snedker Træfagenes byggeuddannelse VVS-energiuddannelsen Nej Boligmonteringsuddannelsen Glarmester Skorstensfejer Stenhugger Stukkatør Tagdækker Teknisk isolatør Bygnings- og brugerservice Ja Ejendomsservicetekniker Serviceassistent Sikkerhedsvagt Nej Dyr, planter og natur Ja Skov- og naturtekniker Nej Anlægsgartner Dyrepasser Greenkeeper Landbrugets lederuddannelse Landbrugsuddannelsen Produktionsgartner Veterinærsygeplejerske Væksthusgartner Krop og stil Ja Fitnessinstruktør Frisør 89

161 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 90 af 94 Erhvervsfaglig fællesindgang Udbydes i Region Hovedstaden Uddannelse Nej Kosmetiker Mad til mennesker Ja Ernæringsassistent Gastronom Receptionist Tjener Nej Bager og konditor Detailslagter Industrislagter Mejerist Tarmrenser Medieproduktion Ja Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotograf Grafisk tekniker Mediegrafiker Skiltetekniker Nej Digital media Web-integrator Merkantil Ja Detailhandel Eventkoordinator Handelsuddannelsen Kontoruddannelsen Sundhedsservicesekretær Nej Finansuddannelsen Generel kontoruddannelse Produktion og udvikling Ja Beklædningshåndværker Beslagsmed Cnc-teknikuddannelsen Finmekaniker Guld- og sølvsmedeuddannelsen Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Laboratorietandtekniker Maritime håndværksfag Metalsmed Modelsnedker Oliefyrstekniker Ortopædist Produktør Smed Støberitekniker Teknisk designer Værktøjsuddannelsen Nej Køletekniker Overfladebehandler Plastmager Skibsmekaniker Skibsmontør Skibstekniker Urmager Vindmølleoperatør 90

162 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 91 af 94 Erhvervsfaglig fællesindgang Udbydes i Region Hovedstaden Uddannelse Strøm, styring og IT Ja Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Forsyningsoperatør Teater-, udstillings- og eventtekniker Procesoperatør Nej Frontline radio-tv-supporter Frontline pc-supporter Elektronikoperatør Sundhed, omsorg og pædagogik Ja Den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedsuddannelsen Tandklinikassistent Nej Hospitalsteknisk assistent Transport og logistik Ja Lager- og terminaluddannelsen Lufthavnsuddannelsen Personbefordringsuddannelsen Redderuddannelsen Vejgodstransportuddannelsen Nej Havne- og terminaluddannelsen Togklargøringsuddannelsen Kilde: ug.dk 91

163 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 92 af 94 Der er 12 fællesindgange til de fire grundforløb. Teknik, håndværk og transport omfatter fællesindgangene: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Medieproduktion, Produktion og udvikling, Strøm, styring og IT, Transport og logistik. Fællesindgangene Merkantile og Sundhed og pædagogik er ikke opdelt yderligere. Krop, natur og service omfatter fællesindgangene: Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker. Tabellen nedenfor giver et overblik hvilke fællesindgange der er på hvilke institutioner. Opgørelsen er lavet per institution. Mange institutioner vil dog have mere end en lokalitet, hvor uddannelserne udbydes. Tabel 24. Erhvervsskolernes udbud af erhvervsuddannelser i forhold til fællesindgang. Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Dyr og planter Krop og stil Mad til mennesker Bil, fly og anden transport Bygge og anlæg Bygnings og brugerservice Strøm og styring Medieproduktion Produktion og udvikling Transport og logistik Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Campus Bornholm x x x x x x CPH - Uddannelsescenter København Vest x x X x x x Erhvervsskolen Nordsjælland x x x x x x x x Handelsskolen København Nord x x x Hotel- og Restaurantskolen Københavns Tekniske Skole x x x x x Københavns Universitet x x* Niels Brock - Copenhagen Business College x x x SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret TEC Teknisk Erhvervsskole Center x x x x x x x UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Kilde: Uni-C. Note: * Skovskolen. x x x x x 92

164 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 93 af 94 i Uddannelsesanalyse for Region Hovedstaden, udarbejdet i 2011 af GisGroup. ii Tilgængelighed til ungdomsuddannelser, udarbejdet i 2012 af Tetraplan. iii Unge uden job og uddannelse udarbejdet i 2013 af Pluss og Epinion. iv 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse 2013, udarbejdet i 2013 af Uni-C. v Uddannelsesanalyse for Region Hovedstaden, udarbejdet i 2011 af GisGroup. vi Flemming Ibsen (2007). Udviklingstendenser i handelssektoren & Handelskartellet. CARMA. Aalborg Universitet. vii Uddannelsesanalyse for Region Hovedstaden, udarbejdet i 2011 af GisGroup. viii Nielsen, U. (2011). Transportafstand og uddannelsesmønstre, Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet, Danske Regioner, s ix Designteknologernes arbejdsmarked udarbejdet i 2011 af Epinion. x Analyse af den faldende søgning til universiteternes bacheloruddannelser udarbejdet i 2009 af Epinion. xi Tinto, V. (1973). College proximity and rates of college attandance, American Educational Research Journal, Vol. 10 (4), xii Frenette, M. (2006). Too far to go? Distance to school and university participation, Education Economics, Vol. 14 (1), xiii Alm, j. & J.V. Winters (2009). Distance and intrastate college student migration, Economics of Education Review, Vol. 28 (6), xiv UNI-C (2009). Ungdomsuddannelser og udbudseffekter, UNI-C (ikke offentliggjort rapport), xv UNI-C (2010). Notat om fusioner/campus og omvalg/fravalg, UNI-C (ikke offentliggjort rapport), xvi King, G., Keohane R. & S. Verba (1994). Designing Social Inquiry: Scientific Inference in Qualitative Research. Princeton University Press. 93

165 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 1 - Side 94 af 94 xvii Denzler S. & S.C. Wolter (2011). Too far to go? Does distance determine study choices?, Iza Discussion Pater Series, Discussion Paper No. 5712, xviii Nielsen, U. (2011). Transportafstand og uddannelsesmønstre, Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet, Danske Regioner, s xix Danmarks Evalueringsinstitut (2013). Frafald på læreruddannelsen, xx Denzler S. & S.C. Wolter (2011). Too far to go? Does distance determine study choices?, Iza Disussion Paper Series, Discussion Paper No. 5712, xxi Spiess, K.C. & K. Wrohlich (2010). Does distance determine who attends a university in Germany?, Economics of Education Review, 29, xxii Denzler S. & S.C. Wolter (2011). Too far to go? Does distance determine study choices?, Iza Disussion Paper Series, Discussion Paper No. 5712, xxiii Alm, j. & J.V. Winters (2009). Distance and intrastate college student migration, Economics of Education Review, Vol. 28 (6), xxiv Denzler S. & S.C. Wolter (2011). Too far to go? Does distance determine study choices?, Iza Disussion Paper Series, Discussion Paper No. 5712, xxv UNI-C (2009). Ungdomsuddannelser og udbudseffekter, UNI-C (ikke offentliggjort rapport), xxvi Region Hovedstaden (2012). Let at komme rundt. Regional tilgængelighed med kollektiv transport, Tetraplan, xxvii Region Hovedstaden (2012). Let at komme rundt. Regional tilgængelighed med kollektiv transport, Tetraplan, xxviii Region Hovedstaden (2012). Let at komme rundt. Regional tilgængelighed med kollektiv transport, Tetraplan, xxix Epinion (2012). Den sammenhængende rejse. Kunde- og ikke kundeundersøgelse xxx Region Hovedstaden (2013). Alle unge vil gerne have et godt liv - Analyse af Unge uden job og uddannelse i Hovedstadsregionen. Pluss og Epinion,

166 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 2 - Side 1 af 1 Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Bornholm Egedal Gentofte Gladsaxe BallerupHerlev København GlostrupRødovre Frederiksberg Albertslund Andel ansøgere til Gymnasiale uddannelser Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Under 70 % % 81-90% Over 90 % Stevns

167 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 3 - Side 1 af 1 Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Bornholm Egedal Gentofte Gladsaxe BallerupHerlev København GlostrupRødovre Frederiksberg Albertslund Andel ansøgere til Erhvervsuddannelser Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Under 10% % % Over 20 % Stevns

168 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 4 - Side 1 af 1 Alle erhvervsskolegrundforløb i Region Hovedstaden i 2013 Gribskov Helsingør! % "! Halsnæs "! Hillerød # % #! " Fredensborg Hørsholm Bornholm "# %! %"! Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk % " g Egedal Gladsaxe Gentofte "#! "% Herlev Ballerup "# " København % "! 7 # Frederiksberg " "! " " % # # Albertslund Rødovre # Glostrup! Høje Taastrup " # % Brøndby Vallensbæk Ishøj Hvidovre! " " " # % 2 Tårnby Dragør skolen Sjælland - Høng Erhvervsskoleuddannelser # SOSU " Teknik/Håndværk! Serviceuddannelser % Merkantil Legend Kilde: Uddannelsesportalen GenvejNu,

169 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 5 - Side 1 af 3 Tabel 1. Udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden. Erhvervsfaglig fællesindgang Udbydes i Region Hovedstaden Uddannelse Bil, fly og andre transportmidler Ja Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Flymekaniker Karrosseriuddannelsen Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker Nej Bådmekaniker Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Vognmaler Bygge og anlæg Ja Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Byggemontagetekniker Bygningsmaler Maskinsnedker Murer Snedker Træfagenes byggeuddannelse VVS-energiuddannelsen Nej Boligmonteringsuddannelsen Glarmester Skorstensfejer Stenhugger Stukkatør Tagdækker Teknisk isolatør Bygnings- og brugerservice Ja Ejendomsservicetekniker Serviceassistent Sikkerhedsvagt Nej Dyr, planter og natur Ja Skov- og naturtekniker Nej Anlægsgartner Dyrepasser Greenkeeper Landbrugets lederuddannelse Landbrugsuddannelsen Produktionsgartner Veterinærsygeplejerske Væksthusgartner Krop og stil Ja Fitnessinstruktør Frisør Kosmetiker Nej Mad til mennesker Ja Ernæringsassistent Gastronom Receptionist Tjener Nej Bager og konditor Detailslagter Industrislagter Mejerist Tarmrenser 1

170 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 5 - Side 2 af 3 Erhvervsfaglig fællesindgang Udbydes i Region Hovedstaden Uddannelse Medieproduktion Ja Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotograf Grafisk tekniker Mediegrafiker Skiltetekniker Nej Digital media Web-integrator Merkantil Ja Detailhandel Eventkoordinator Handelsuddannelsen Kontoruddannelsen Sundhedsservicesekretær Nej Finansuddannelsen Generel kontoruddannelse Produktion og udvikling Ja Beklædningshåndværker Beslagsmed Cnc-teknikuddannelsen Finmekaniker Guld- og sølvsmedeuddannelsen Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Laboratorietandtekniker Maritime håndværksfag Metalsmed Modelsnedker Oliefyrstekniker Ortopædist Produktør Smed Støberitekniker Teknisk designer Værktøjsuddannelsen Nej Køletekniker Overfladebehandler Plastmager Skibsmekaniker Skibsmontør Skibstekniker Urmager Vindmølleoperatør Strøm, styring og IT Ja Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Forsyningsoperatør Teater-, udstillings- og eventtekniker Procesoperatør Nej Frontline radio-tv-supporter Frontline pc-supporter Elektronikoperatør Sundhed, omsorg og pædagogik Ja Den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedsuddannelsen Tandklinikassistent 2

171 Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 5 - Side 3 af 3 Erhvervsfaglig fællesindgang Udbydes i Region Hovedstaden Uddannelse Nej Hospitalsteknisk assistent Transport og logistik Ja Lager- og terminaluddannelsen Lufthavnsuddannelsen Personbefordringsuddannelsen Redderuddannelsen Vejgodstransportuddannelsen Nej Havne- og terminaluddannelsen Togklargøringsuddannelsen Kilde: ug.dk 3

172 Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Dyr og planter Krop og stil Mad til mennesker Bil, fly og anden transport Bygge og anlæg Bygnings og brugerservice Strøm og styring Medieproduktion Produktion og udvikling Transport og logistik Punkt nr Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed Bilag 6 - Side 1 af 1 Tabel 2. Erhvervsskolernes udbud af erhvervsuddannelser i forhold til fællesindgang. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Campus Bornholm x x x x x x CPH - Uddannelsescenter København Vest x x X x x x Erhvervsskolen Nordsjælland x x x x x x x x Handelsskolen København Nord x x x Hotel- og Restaurantskolen Københavns Tekniske Skole x x x x x Københavns Universitet x x* Niels Brock - Copenhagen Business College x x x SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret TEC Teknisk Erhvervsskole Center x x x x x x x UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Kilde: Uni-C. Note: * Skovskolen. x x x x x 4

173 Punkt nr Årlig afrapportering af uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 1 af 15 Fornyelse inden for uddannelse gennem regionalt samarbejde - Region Hovedstaden skaber regional værdi på uddannelsesområdet Afrapportering af uddannelsesprojekter, september

174 Punkt nr Årlig afrapportering af uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse Alle talenter skal i spil... 3 Oxford Researchs tværgående evaluering... 4 Udviklingsprojekterne skaber regional værdi... 5 Fakta om udviklingsprojekterne... 6 Vi udvikler nye veje til at opnå faglært status... 7 UDFORDRING:... 7 RESULTATER:... 7 FREMTIDIGE INDSATSER:... 7 Vi udvikler fremtidens erhvervsskole... 8 UDFORDRING:... 8 RESULTATER... 8 FREMTIDIGE INDSATSER... 8 Vi skaber stærke uddannelsesvalg... 9 UDFORDRING:... 9 RESULTATER:... 9 FREMTIDIGE INDSATSER: Vi udruster de unge med innovative kompetencer UDFORDRING: RESULTATER: FREMTIDIGE INDSATSER: Vi nytænker ungdomsuddannelserne UDFORDRING: RESULTATER: Vi sætter dagsordenen gennem nøgletal, viden og netværk Sådan lykkes vi fremadrettet

175 Punkt nr Årlig afrapportering af uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 3 af 15 Alle talenter skal i spil Uddannelser af høj kvalitet, der efterspørges af arbejdsmarkedet, er en afgørende forudsætning for, at vi kan virkeliggøre visionen om hovedstadsregionen som en international metropol. Region Hovedstaden står overordnet over for to centrale opgaver på uddannelsesområdet: Fremtiden skal bygges på kvikke hoveder og kloge hænder. Vi skal med andre ord sikre, at vi på den ene side har højtuddannede forskere og akademikere og på den anden side dygtige faglærte til at bære regionen frem som både videns- og produktionssamfund. Derfor skal vi skabe et rummeligt og fleksibelt uddannelsessystem, hvor vi kan sætte alle talenter i spil. Dét er den dagsorden, som regionens udviklingsprojekter arbejder for at føre ud i livet. Den regionale uddannelsesstrategi arbejder med tre indsatsområder: Sammenhæng mellem uddannelser, Motiverende undervisning og Kompetencer, der matcher fremtidens behov og er en del af den regionale udviklingsplan Ud fra aktuelle uddannelsespolitiske udfordringer præsenterer denne afrapportering centrale resultater af de regionale udviklingsprojekter i perioden 2012/13 og bud på kommende indsatser på uddannelsesområdet. 3

176 Erhvervsliv Uddannelser af høj kvalitet og relevans Vejledningsaktører, beskæftigelsesaktører, kommuner Sammenhæng i uddannelserne Motiverende undervisning Kompetencer der matcher fremtidens behov Punkt nr Årlig afrapportering af uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 4 af 15 Regional vækst og livskvalitet Praktisk tilgang: Øget samspil Strategisk grundlag: Alle talenter skal i spil Regional værdi er øget nytænkning og innovation gennem udviklingssamarbejde og videndeling Oxford Researchs tværgående evaluering Oxford Research udarbejdede i foråret 2013 en tværgående evaluering af alle uddannelsesprojekter, der viser, at Region Hovedstaden gennem sine aktiviteter på uddannelsesområdet har skabt regional værdi ved at: Øge samarbejde på tværs af institutioner og aktører på uddannelsesområdet Skabe innovation og nytænkning og hermed medvirket til varige kultur- og organisationsmæssige forandringer blandt de medvirkende uddannelsesaktører Styrke uddannelsesaktørernes fokus på regionale udfordringer 4

177 Punkt nr Årlig afrapportering af uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 5 af 15 Oxford Researchs evaluering viser også de helt konkrete resultater, som udviklingsprojekterne har skabt: Bedre overgange i uddannelsessystemet Nye og mere motiverende undervisningsmetoder Nye praktikpladser Nye uddannelser Mindre frafald på erhvervsuddannelserne Udviklingsprojekterne skaber regional værdi Med erfaringerne fra Oxfords evaluering i bagagen har Region Hovedstaden sat øget fokus på sin rolle, som dén der tør og kan udfordre eksisterende rammer og samle parterne om fælles regionale dagsordener. I kraft af udviklingsprojekterne er regionen i stand til at skabe forandring og fælles fokusering i uddannelsesindsatsen. Region Hovedstadens opgave medvirker til at sikre, at der skabes regional værdi. Det vil for det første sige, at sikre at projekterne bygger på brede partnerskaber på tværs af institutioner og aktører i uddannelsesverdenen. For det andet, at dette samarbejde udvikler nytænkende og innovative løsninger på fælles uddannelsespolitiske udfordringer. Med det regionale perspektiv får projekterne en skala, der gør, at resultaterne kan dokumenteres og udbredes til hele regionen. Udviklingsprojekterne sætter ind dér, hvor hovedstadsregionen har sine største uddannelsespolitiske udfordringer. Helt konkret har udviklingsprojekterne bidraget til at: forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne ved at tilrettelægge et nyt grundforløb og skabe nye praktikpladser opkvalificeret flere voksne til faglært status fx ved at udvikle en turboefteruddannelse på knap 35 dage at flere uddannelsesfremmede kan få en erhvervskompetence fx ved at udvikle en uddannelse, der bygger på joberfaringer øge rekruttering til erhvervsuddannelserne ved at udvikle nye vejledningsformer, fx et korps af unge rollemodeller forbedre de unges uddannelsesvalg i grundskolen ved at udvikle Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering som et valgfag skabe glidende overgange mellem uddannelser, fx ved at tilrettelægge fælles undervisningsforløb mellem gymnasier og universiteter give universitetsstuderende en bedre karrierebevidsthed fx via et tæt samarbejde med regionens små- og mellemstore virksomheder udvikle innovative kompetencer hos gymnasieelever gennem nye undervisningsmetoder 5

178 Punkt nr Årlig afrapportering af uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 6 af 15 Fakta om udviklingsprojekterne Region Hovedstaden har aktuelt 17 i gangværende projekter og 4 er i etableringsfasen. Det samlede budget er på knap 364 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden har bevilget knap 158 mio. kr. Projektparternes medfinansieringsgrad er på 57 %. Tre af projekterne har modtaget bevilling fra EU's Socialfond, som samlet beløber sig til 41 mio. kr. Et projekt har modtaget Interregmidler på 7,7 mio. kr. Projekterne involverer gymnasier, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og social- og sundheds-skoler, grundskoler, centrale vejlednings- og beskæftigelsesaktører samt erhvervslivet. 6