Behandling af gestationel diabetes mellitus
|
|
- Jacob Lorenzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist), Birgitte Pagh Jensen (diætist), Margrethe Møller, Jens Svare, Birgit Bødker, Dorte Møller Jensen (mediciner), Elisabeth Mathiesen (mediciner), Edna Stage (sygeplejerske) Indhold: Guideline. 2 Kodning.2 Monitorering af plasmaglukose.. 3 Diætvejledning... 5 Motionsvejledning 7 Insulinbehandling.. 7 Obstetrisk kontrol.. 8 Igangsættelse af fødslen Follow-up efter GDM Referencer. 12
2 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 2 af 14 GUIDELINE 1. Monitorering af plasmaglukose Plasmaglukose monitorering før og 1½ timer efter start af morgenmad og aftensmad Behandlingsmålet er plasmaglukose 4-6 mmol/l før hovedmåltider og 4-8 mmol/l 1½ time efter hovedmåltider, og HbA1c < 5,6 %. Der er indikation for insulinbehandling hvis der over en 2 ugers periode er 2 forhøjede værdier. Hos insulinbehandlede bør plasmaglukose kontrolleres med 1-2 timers mellemrum under fødslen. Målet er plasmaglukose mellem 4 og 6 mmol/l. Plasmaglukose måles indenfor 2 timer efter fødslen hos moderen. Som udgangspunkt observeres kvinden uden insulinbehandling. På grund af øget risiko for neonatal hypoglykæmi skal barnet have målt plasmaglukose 1-2 timer og 4 timer efter fødslen. 2. Diætvejledning Diabetesdiæt er hjørnestenen i GDM behandling. Diætprincipperne er stort set de samme som for almindelig diabetesdiæt og de generelle kostråd for gravide. Målet for diætbehandling: At opnå normalt blodglukoseniveau At tilgodese moderens og fosterets næringsbehov At opnå en passende vægtøgning At forebygge diabetes 3. Motionsvejledning Daglig motion anbefales til kvinder med GDM, som supplement til den øvrige behandling. 4. Insulinbehandling Opstart af insulinbehandling anbefales at foregå i eller i samarbejde med et af de 4 lands-landsdelscentre for gravide med diabetes og kan foregå ambulant med telefonisk optitrering af insulindosis med få dages mellemrum. Den fortsatte kontrol og fødslen anbefales at overgå til centret. Orale antidiabetica anvendes ikke til gravide. 5. Obstetrisk kontrol Ses af obstetriker med 1-6 ugers interval afhængig af gestationsalder og klinisk behov. Herimellem jordemoderkontroller. Ultralydsscanning: Ved GDM debut og herefter hver 4-6. uge. CTG: Ved excessiv føtal vækst (> +22 %) 1-2 gange/uge. Efter uge gange/uge. 6. Igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødsel: GDM med insulinbehandling senest ved uge GDM uden insulinbehandling senest ved uge Overvejes ved vægtestimat > 4000 g. Elektivt sectio Overvejes ved vægtestimat > 4500 g. 7. Follow-up efter GDM Alle bør have udført en OGTT 2-3 måneder efter fødslen. Kvinder med tidligere GDM tilrådes en sund livsstil samt at få kontrolleret deres glukosetolerans med 1-2 års interval. Kodning: Diætbehandlet gestationel diabetes mellitus: O24.4 D Insulinbehandlet gestationel diabetes mellitus: O24.4 E Sectio ved stort fosterskøn: DO366
3 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 3 af 14 BEHANDLING AF GESTATIONEL DIABETES MELLITUS Når diagnosen gestationel diabetes mellitus (GDM) er stillet (se guideline: screening for gestationel diabetes mellitus) startes behandling med hjemmemonitorering af plasmaglukose, diætvejledning, motionsvejledning, insulinbehandling, tæt obstetrisk kontrol og igangsættelse af fødslen, som har vist at mindske risikoen for alvorlige komplikationer hos den nyfødte med 75 % og risikoen for makrosomi med 50 % (1). 1. Monitorering af plasmaglukose 2. Diætvejledning 3. Motionsvejledning 4. Insulinbehandling 5. Obstetrisk kontrol 6. Igangsættelse af fødslen 7. Follow-up efter GDM 1. Monitorering af plasmaglukose Hjemmemonitorering, HbA1c og fosterskøn. a) De fleste hjemmeblodsukker måleapparater angiver i dag værdierne som plasmaglukose. Hjælpemidler til plasmaglukosemonitorering skal efter loven udleveres gratis af behandlingsstedet b) Plasmaglukose monitorering før og 1½ time efter start af morgenmad og aftensmad anbefales dagligt i den første uge. Når plasmaglukoseværdierne er indenfor behandlingsmålet, kan hyppigheden nedsættes til 4 målinger 2 dage om ugen. Under opstart af insulinbehandling anbefales plasmaglukosemåling før hvert hovedmåltid og 1½ time efter. Når plasmaglukose er indenfor behandlingsmålet kan hyppigheden nedsættes til hver anden dag. c) Behandlingsmålet er plasmaglukose 4-6 mmol/l før hovedmåltider og 4-8 mmol/l 1½ time efter hovedmåltider. Hvis behandlingsmålet ikke er opnået indenfor 1 uge efter start af nonfarmakologisk behandling, optimeres diætbehandlingen, og insulinbehandling overvejes. d) Der er indikation for insulinbehandling, hvis der over en 2 ugers periode er 2 forhøjede værdier. Efter 35 uger dog postprandiel grænse ved 9 mmol/l. e) HbA1c måles ved diagnosen og hver 2-4 uge herefter. Målet med behandlingen er HbA1c < 5,6 %. f) Hvis fosterskønnet er over +2 SD, søges diabetesbehandlingen intensiveret yderligere. g) Hjemmemonitorering og egenomsorg er helt afgørende. Herudover kontrol og vejledning i svangre- eller medicinsk ambulatorium mhp. optimal blodglukosekontrol efter behov. Typisk med 2-4 ugers interval for diætbehandlede kvinder og 1-3 ugers interval for insulinbehandlede kvinder. Ved insulinbehandling foregår denne i samarbejde med diabetolog. Kontrol af plasmaglukose under fødslen. a) Hos insulinbehandlede bør plasmaglukose kontrolleres med 1-2 timers mellemrum under fødslen. Målet er plasmaglukose mellem 4 og 6 mmol/l. b) Ved kraftigt ve-arbejde kan flydende kulhydrater tilbydes i form af saftevand eller i.v. glukose eller lignende.
4 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 4 af 14 c) Ved plasmaglukose over 6 mmol/l begrænses kulhydrattilførslen, og supplering med 2-4 IE hurtigvirkende insulin (analog eller human) overvejes. d) Ved plasmaglukose under 4 mmol/l suppleres med hurtigvirkende kulhydrater saftevand eller i.v. glukose eller lignende. e) Ved igangsættelse af fødslen fortsætter kvinden med vanlig insulindosis, indtil hun skønnes at være i aktiv fødsel. Herefter gives insulin efter behov ihht. gældende praksis for fødende med prægestationel diabetes. Under aktiv fødsel er insulinbehovet betydeligt lavere end vanligt, ca. 1/3, og der vil ofte ikke være behov for yderligere insulinindgift. Kontrol og behandling efter fødslen a) Plasmaglukose måles indenfor 2 timer efter fødslen hos moderen. Primært observeres kvinden uden fast insulinbehandling, og der kan gives insulin pn. ud fra plasmaglukoseværdierne mhp. at afdække evt. vedvarende insulinbehov. I enkeltstående tilfælde kan den faste insulinbehandling fortsættes efter fødslen i en reduceret dosis (ca. 1/3 af dosis før fødslen) b) De fleste vil i løbet af 3 dage klare sig uden insulin. Peroral glukosebelastning tilbydes alle kvinder med GDM 2-3 måneder efter fødslen og herefter med 1-2 års intervaller. Opfølgende samtale om bl.a. forebyggelse af type 2 diabetes, antikonception og forhold ved yderligere graviditet bør tilbydes hos alment praktiserende læge eller lokal diabetesafdeling. c) Er der fortsat behov for insulinbehandling 3 dage efter fødslen, har patienten formentligt udviklet diabetes og skal henvises til lokal diabetesafdeling. Kontrol af plasmaglukose ved planlagt sectio a) Sectio planlægges som det første på programmet. b) Ved diætbehandlede kvinder tages ingen specielle forholdsregler såfremt plasmaglukose 6 mmol/l. c) Hos insulinbehandlede kvinder følges gældende praksis for prægestationelle diabetikere, dog kan man overveje at undlade insulin før sectio ved plasmaglukose < 6 mmol/l Kontrol af den nyfødte a) På grund af øget risiko for neonatal hypoglykæmi skal barnet have målt plasmaglukose 1-2 timer og 4 timer efter fødslen og følge observations og ernæringsprogram for nyfødte af mødre med diabetes efter lokale retningslinier Baggrund Der foreligger litteratur, der anbefaler postprandiel monitorering af glukose 1 time efter start af måltidet. Kontinuerlig glukosemonitorering tyder på at den maksimale glukoseværdi er 1½ time efter måltidet, mens mange behandlingsstudier anvender 2 timers-værdier (1). Danmark har indenfor diabetologien traditionelt anvendt 1½ times værdier, og vi har derfor lagt os fast på 1½ times værdien. På verdensplan er der ikke konsensus om behandlingsmålene ved GDM. Vi har valgt at lægge os tæt op af ADAs guidelines (American Diabetes Association)(2) og de behandlingsmål, der blev anvendt i det store australske randomiserede kontrollerede interventionsstudie, der klart har dokumenteret en behandlingseffekt (1). Se tabel 1.
5 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 5 af 14 Eksakt fortolkning af indikation for insulinbehandling er sparsomt belyst i litteraturen. Vi har valgt at lægge os tæt op af indikationen, der blev anvendt i det store interventionsstudie med behandling af GDM (1). Tabel 1. Behandlingsmål for GDM ud fra hjemmemonitorering. Andre guidelines. ADA ACHOIS (Crowther) mmol/l Blodglukose Plasmaglukose Blodglukose Plasmaglukose* Fastende time postprandialt timer postprandialt (9.0**) 7.8 *Omregningsfaktor på 1,11 er anvendt. **Efter 35 uger. ADA: American Diabetes Association ACHOIS: Australian Carbohydrate Intolerance Study in Pregnant Women Nyfødte af mødre med GDM har øget risiko for neonatal hypoglykæmi. Maternel insulinbehandling og plasmaglukose > 8 mmol/l under fødslen øger formentlig risikoen for neonatal hypoglykæmi (5). 2. Diætvejledning Diabetesdiæt er hjørnestenen i GDM behandling. a) Diætprincipperne er stort set de samme som for almindelig diabetesdiæt og de generelle kostråd for gravide. b) Målet for diætbehandling: At opnå normalt blodglukoseniveau At tilgodese moderens og fosterets næringsbehov At opnå en passende vægtøgning At forebygge diabetes c) Energibehov: Normalvægtige anbefales 1,5 mega joule (MJ) ekstra pr. dag i 2. trimester 2,1 MJ ekstra pr. dag i 3. trimester Ved prægraviditets overvægt og eller stor vægtstigning anbefales energireduceret kost m.h.p. at stabilisere vægten: Energirestriktion på % i forhold til estimeret behov Minimum energiniveau på kj d) Anbefalet vægtøgning i graviditeten (Sundhedsstyrelsens generelle retningslinier): Udgangspunkt i prægraviditetsvægt: Undervægtige (BMI < 18,5): vægtøgning på kg Normalvægtige (BMI 18,5-25): vægtøgning på kg Overvægtige (BMI > 25): vægtøgning på 8-10 kg Dansk kohorte undersøgelse af overvægtige gravide (BMI > 30) har vist mindsket komplikationsfrekvens ved vægtstigning < 5 kg. e) Energiprocentfordeling: Protein: 15 E% (variation 10-20) Fedt: 30 E% (variation 25-35) Kulhydrat: 55 E% (variation 50-60) f) Måltidsmønster:
6 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 6 af 14 3 hoved- og 2-3 relativt store mellemmåltider Typisk anbefales et mindre morgenmåltid ( 30 g kulhydrat) Måltidsfordelingen bør bl.a. tilpasses evt. insulindosering og fysisk aktivitet Baggrund Indtil bedre evidens er tilgængelig, vil de her præsenterede diætprincipper, der er i overensstemmelse med diætprincipperne ved behandlingen af type 1 og type 2 diabetes være hjørnestenen i diætbehandlingen af gestationel diabetes. Diætprincipperne: Anbefalingerne for kosten ved GDM er i overensstemmelse med almindelig diabetesdiæt og på linie med de generelle rekommandationer for kost til gravide jfr. Nordic Nutrition Rekommandation (1) samt rådene i rapporten kost til gravide fra Ernæringsrådet 2005 (2). Rekommandationerne for diabeteskosten adskiller sig fra de generelle kostråd ved, at der udover et regelmæssigt måltidsmønster anbefales en kost med et relativt højt indhold af polysakkarider med et lavt glykæmisk index og højt indhold af kostfibre (20 g/4200 kj), hvoraf 1/3 bør være i form af vandopløselige kostfibre. En fedtfattig kost med et højt indhold af polysakkarider og kostfibre menes samtidig at øge insulinfølsomheden og reducere insulinbehovet (3,4). I diæten kan dagligt anvendes 10 E% tilsat sukker, jævnt fordelt over dagens måltider, uden det har en negativ indvirkning på diabetesregulationen (3). Indtagelse af essentielle fedtsyrer anbefales minimum at udgøre 5 E% heraf 1 E% fra n-fedsyrer (1). Proteinbehovet er let øget under graviditeten svarende til 1,1 g protein pr. kg. legemsvægt (øvre idealvægt) (1). Energibehov: Under graviditeten anbefales normalvægtige en ekstra tilførelse af energi på 1,5 MJ pr. dag i 2. og 2,1 MJ i 3. trimester. Ved prægraviditets adipositas og eller stor vægtstigning anvendes generelt energireducerede diæter ved GDM. Det anbefales konkret at foretage en energirestriktion på % i forhold til estimeret energibehov ved graviditet (5,6). Her ses normalisering i blodglukoseniveauet og stabilisering af vægten, uden at der opstår ketonuri (6). På baggrund af en dansk kohorte undersøgelse af overvægtige gravide (BMI 30 kg/m 2 ), hvor der ses en mindsket komplikationsfrekvens ved en vægtstigning under 5 kg (7), vurderes det rimeligt at forsøge, at begrænse vægtstigningen til < 5 kg i denne gruppe. Måltidsmønster: Ved GDM anbefales et hyppigt måltidsmønster bestående af 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, specielt mhp. at undgå postprandial hyperglykæmi (6). Ofte må der i praksis anbefales et mindre morgenmåltid pga. insulinresistens (8), og mængden af kulhydrat er her ofte kun 30 g. Måltidsmønstret bør naturligvis altid vurderes individuelt. Sødemidler: På trods af, at sødemidler passerer placentabarrieren, er der ikke belæg for, at de mest anvendte sødemidler (saccarin, cyklamat, aspartam, acesulfam K) er kontraindicerede i graviditeten (9,10). Vitaminer/mineraler og andre generelle kostråd:
7 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 7 af 14 Anbefalingerne for vitaminer og mineraler er de samme som til andre gravide (1,2). Ligeledes skal der tages de samme hensyn i forhold til indtag af alkohol, koffein og fisk, som dem der anbefales til andre gravide (11,12,13). Antal diætistsamtaler og det gennemsnitlige direkte patientrelaterede tidsforbrug: God diætetisk vejledning indebær ofte omkring 3 samtaler, dog afhængig af hvornår i graviditeten patienten henvises og den enkeltes behov. Første samtale á ca. 1 times varighed, herefter opfølgende samtaler á ca. ½ times varighed. 3. Motionsvejledning a) Daglig motion anbefales til kvinder med GDM, som supplement til den øvrige behandling. b) Det er ikke vist, at motion alene kan anvendes som effektiv behandling af GDM. c) Motion har væsentlig forebyggende effekt ved disposition for GDM. Baggrund: Da fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden og den insulinstimulerede glukoseoptagelse i muskulaturen, er motion en vigtig del af behandlingen ved diabetes. Det forekommer derfor logisk at daglig motion, som f.eks. en daglig gå-tur, bør anbefales til kvinder med GDM. Der foreligger 4 små randomiserede studier, som søger at belyse effekten af motion ved GDM (1-4) I tre af disse randomiseres kvinderne til enten motionsprogram plus diætbehandling eller diætbehandling alene. Jovanovic-Peterson (1) finder lavere BS-værdier i gruppen, som motionerer end ved diætbehandling alene. Avery (2) finder ingen signifikant forskel på de to grupper. I det nyeste studie viser Brankston (3) en tendens til mindre insulinbehov, senere insulinbehov samt lavere BS hos kvinderne i motions-gruppen, specielt hos overvægtige. I det sidste studie, der sammenligner motion plus diætbehandling med insulin- og diætbehandling, findes ingen forskel på maternelt BSniveau, gestationsalder ved fødslen, fødselsvægt, maternelle eller neonatale komplikationer mellem de to grupper (4). Alle ovennævnte studier er dog meget små og har derfor ikke tilstrækkelig statistisk styrke til at vise en effekt af motionsbehandling (5). Flere case-kontrol og kohorte studier tyder klart på, at GDM kan forebygges ved fysisk aktivitet før og under graviditeten (6-10). 4. Insulinbehandling Der er indikation for insulinbehandling, hvis der over en 2 ugers periode er 2 forhøjede værdier. Efter uge 35 anvendes dog en postprandiel grænse ved plasmaglukose 9 mmol/l. Orale antidiabetica anbefales ikke til gravide i Danmark. a) Humane insuliner og hurtigvirkende insulinanaloger kan anvendes (foreløbig er NovoRapid eneste analog, der er indregistreret til brug i graviditet, men der er på verdensplan ligeledes stor erfaring med anvendelse af Humalog, der dog ikke er indregistreret specifikt til brug i graviditeten). Erfaring med blandingspræparater med insulinanaloger er sparsom. Langsomtvirkende analoger anvendes ikke aktuelt. b) Lang erfaring med at anvende insulin Mixtard 2 gange dagligt haves i flere centre i Danmark. Basal-bolus terapi (4-gangs-behandling med hurtigvirkende insulin før
8 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 8 af 14 hovedmåltider og langsomtvirkende insulin til natten) har fysiologiske fordele og kan anvendes primært eller ved behandlingssvigt med blandingsinsulinerne. c) Opstart af insulinbehandling anbefales at foregå i eller i samarbejde med et af de 4 landslandsdelscentre for gravide med diabetes og kan foregå ambulant med telefonisk optitrering af insulindosis med få dages mellemrum. Den fortsatte kontrol og fødslen anbefales at overgå til centret. d) Ved fastlæggelse af den initiale insulindosis skal der tages hensyn til den betydelige insulinresistens samt at det totale estimerede døgn-insulinbehov i 3. trimester gennemsnitligt er ca. 0.9 IE per kg. Hurtig og intensiv optitrering af insulindosis ved mangelfuld effekt på blodsukkerværdierne er yderst nødvendig. Baggrund: Der foreligger kun små studier af insulinbehandling ved GDM (2,4,7,8). Et enkelt studie tyder på, at 4- gangs-insulinbehandling er bedre end 2-gangs-insulinbehandling (4) Danmark har på nogle centre en lang tradition for at anvende 2-gangs-insulinbehandling med Mixtard. Nyfødte af mødre med diabetes har øget risiko for neonatal hypoglykæmi. Maternel insulinbehandling og plasmaglukose > 8 mmol/l under fødslen øger formentlig risikoen for neonatal hypoglykæmi (5). Et maternelt plasmaglukoseniveau i normalområdet de sidste 8 timer inden fødslen er formentlig af meget stor betydning for at mindske risikoen for neonatal hypoglykæmia (5). Orale antidiabetica har tidligere været anvendt i Danmark men anvendes ikke længere (6). På verdensplan er der dog flere studier i gang som måske kan belyse dette nærmere. Kan måske anvendes: Glyburide (glibenclamide, Hexaglucon (sulfonyl-urinstof (SU))) RCT foreligger (9), flere studier pågår. Metformin. Studier ved GDM (Rowen et al. (MiG Trail), Australien/New Zeeland) og PCOS (Vanky et al.trondhjem) pågår (10). Acarbose. Optages ikke i kroppen, men beskeden behandlingseffekt udenfor graviditet ofte uacceptable gastrointestinale bivirkninger gør det mindre egnet. Kun kasuistiske meddelelser om brug i graviditeten foreligger. Kontraindicerede: Andre SU-præparater (prolongeret neonatal hypoglykæmi). Glitazoner (teratogenicitet) 5. Obstetrisk kontrol a) Ses af obstetriker med 1 6 ugers interval afhængig af gestationsalder og behov. Herimellem jordemoderkontroller. b) Ultralydsscanning: Ved GDM debut og herefter hver 4-6 uge specielt med henblik på tilvækst. En kontrol bør ligge i uge med henblik på at vurdere indikation for forløsning (se afsnit om fødsel). c) Diabetessygeplejerske: Oplæring i blodglukosemåling. Instruktion i insulininjektion ved behov.
9 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 9 af 14 d) CTG: Ved tegn til excessiv føtal vækst (> +22 %) CTG 1-2 gange ugentligt. Fra uge CTG 1-2 gange ugentligt. Baggrund Se baggrundsafsnittet i igangsættelse af fødslen 6. Igangsættelse af fødslen a) Ultralydscanning med henblik på forløsning anbefales ved uger b) Igangsættelse af fødsel GDM med insulinbehandling senest ved uge GDM uden insulinbehandling senest ved uge Overvejes ved vægtestimat > 4000 g. c) Elektivt sectio Overvejes ved vægtestimat > 4500 g. I overvejelserne om forløsningstidspunkt og -måde bør der også tages hensyn til den obstetriske anamnese, evt. tidligere sectio, maternel overvægt, bækkenets rummelighed, evt. andre obstetriske komplikationer, blodsukkerregulationen, det kliniske fosterskøn og cervix modenhed. Baggrund Makrosomi Et af de største problemer ved gestational diabetes mellitus er den øgede forekomst af makrosomi, som er associeret med risiko for skulderdystoci, humerus- og claviculafraktur, plexus brachialis skader, permanent paralyse af overekstremitet, asfyxi, perinatal død samt med maternelle fødselsskader. Permanente fødselsskader er dog relativt sjældne (1). Makrosomi kan defineres som fødsels/foster-vægt > 4000 g., > 4500 g. eller som fostervægt > 90 percentilen for en standard vægtkurve (large for gestational age/lga). I danske studier forekom fødselsvægt > 4500 g. hos 8 % -14 % af gravide med behandlet GDM og hos 2 % -6 % af gravide uden GDM (2, 3). Skulderdystoci forekom hos henholdsvis 4 % og 1 % (af vaginale fødsler) (2). Den øgede forekomst af skulderdystoci ved GDM tilskrives de børnenes asymmetriske vækst som følge af hyperinsulinisme (1). God glykæmisk kontrol reducerer forekomsten af makrosomi (4). Ultralydsbaseret vægtbestemmelse er vanskelig hos gravide med GDM, men dog formentlig mere præcis end klinisk fosterskøn (1). Enkelte studier har vist, at introduktion af ultralyds-baseret vægtbestemmelse (og elektiv forløsning ved tegn til makrosomi) har medført reduktion i antal af nyfødte med fødselsvægt > 4000 g. (5, 6). Elektiv forløsning Der findes kun relativt få studier, der har undersøgt, om elektiv forløsning hos gravide med GDM har nogen effekt på forekomsten af makrosomi, skulderdystoci eller plexus brachialis læsion. I et randomiseret kontrolleret studie af Crowther et al (4) fandtes en signifikant lavere forekomst af alvorlige perinatale komplikationer (perinatal død, skulderdystoci, frakturer, pareser), af fødselsvægt > 4000 g og LGA ved aktiv behandling af gravide med GDM (blodsukkerkontrol, diæt, insulin mm.) sammenlignet med rutinemæssig svangreomsorg. Skulderdystoci forekom hos henholdsvis 1 % og 3 % (p = 0,07). Det bemærkes at igangsættelse blev foretaget signifikant oftere i den aktive behandlingsgruppe (39 % versus 29 %), men det er uklart, hvilken rolle elektiv forløsning i sig selv havde for udfaldet.
10 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 10 af 14 Der foreligger kun et randomiseret kontrolleret studie af effekten af elektiv forløsning ved GDM (7). Materialet omfattede 187 gravide med insulinbehandlet GDM og 13 gravide med insulinbehandlet type 2 diabetes. 100 gravide blev randomiseret til igangsættelse ved uger og 100 til ekspekterende behandling (dog med igangsættelse ved obstetrisk indikation). Middel fødselsvægt var 3446 g. i igangsættelsesgruppen og 3672 g. i den ekspekterende gruppe (p < 0,0001). Fødselsvægt > 4000 g. fandtes hos henholdsvis 15 % og 27 % (p=0,05). Nyfødte som var LGA fandtes hos henholdsvis 10 % og 23 % (p=0,02). Mild skulderdystoci fandtes hos tre fødende i den ekspekterende gruppe. Der var ingen permanente plexusskader og ingen traumer. Der var ingen signifikant forskel i sectiofrekvensen i de to grupper. Den øvrige litteratur om elektiv forløsning ved GDM består overvejende af studier med historiske kontrolgrupper. I de fleste studier sammenlignes graviditetsudfaldet i en gruppe med aktiv behandling (igangsættelse ved uger eller ved mistanke om LGA, elektivt sectio ved estimeret fostervægt > 4000 g eller > 4500 g.) med en gruppe, hvor man ikke har interveneret. To studier, fandt at intervention medførte et signifikant fald i hyppigheden af fødselsvægt > 4000 g. (5, 6), mens et tredie studie kun fandt dette, når interventionsgruppen blev sammenlignet med en subgruppe, der fødte efter 40 uger (8). Et enkelt studie fandt at intervention reducerede forekomsten af LGA børn signifikant (6), og et andet studie fandt en lavere middel fødselsvægt ved intervention i en gruppe med insulinbehandlet GDM (9). Tre studier fandt, at elektiv forløsning reducerede forekomsten af skulderdystoci, men faldet var dog ikke statistisk signifikant (5, 6, 8). I Lurie s studie fandt man dog, at når interventionsgruppen blev sammenlignet med subgruppen, der fødte efter 40+0 fandtes signifikant lavere forekomst af skulderdystoci (8). Et enkelt studie fandt, at intervention var forbundet med en signifikant øget sectiofrekvens (5), mens flere andre studier ikke kunne påvise nogen signifikant øgning (6-10). Et teoretisk modelstudie af Rouse et al (11) undersøgte cost-benefit ved forløsning af gravide diabetikere ved elektivt sectio ved makrosomi (estimeret vægt > 4500 g) bestemt ved ultralydscanning. Beregningerne viste, at der skulle udføres 443 sectio for at forebygge et tilfælde af permanent Duchenne-Erb s parese. Der foreligger ikke nogle kliniske kontrollerede undersøgelser af denne problematik. Ingen af ovennævnte studier har haft tilstrækkelig styrke til at kunne påvise nogen effekt af elektiv forløsning på anden alvorlig perinatal morbiditet eller mortalitet. 7. Follow-up efter GDM a) Alle bør have udført en OGTT 2-3 måneder efter fødslen. b) Kvinder med tidligere GDM tilrådes en sund livsstil samt at få kontrolleret deres glukosetolerans med 1-2 års interval. Baggrund: Der er god dokumentation for, at kvinder med tidligere GDM har en meget stor risiko for at udvikle diabetes eller det metaboliske syndrom senere i livet. Således viser nye danske undersøgelser af kvinder med diætbehandlet GDM, at omkring 40 % har manifest diabetes og/eller det metaboliske syndrom allerede 10 år efter fødslen (1, 2). Udenlandske studier har vist, at udvikling af diabetes kan forebygges eller forsinkes hos risikoindivider ved livsstilsintervention med diæt og motion (3,4). Kvinder med GDM bør tilbydes en OGTT 2-3 måneder efter fødslen for at vurdere, om de stadig er glukoseintolerante. På grund af den store risiko for senere udvikling af manifest diabetes tilrådes
11 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 11 af 14 kvinderne en sund livsstil med motion, en fornuftig kost med et højt indhold af komplekse kulhydrater og lavt fedtindhold samt vægttab, hvis de er overvægtige. Med et til to års mellemrum bør deres glukosetolerans undersøges, helst med en OGTT alternativt med fastende plasmaglukose.
12 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 12 af 14 REFERENCER Monitorering af plasmaglukose og insulinbehandling: 1. Crowther CA, Hiller JE, McPhee AJ, et all. Effect of treatment of gestational diabetes mellitus on pregnancy outcomes. N Engl J med. 2005;352: De Viciana M, Major CA, Morgan MA, Asrat TA, Toohey JS, Lien JM, Evans AT. Postprandial versus preprandial blood glucose monitoring in women with gestational diabetes mellitus requiring insulin therapy. NEJM 1995;333: American Diabets Association. Geatational diabetes mellitus. Diabetes Care 2002;25,Suppl 1;s Nachum Z, Ben-Shlomo, Weiner E, Shalev E.Twice daily versus four times daily insulin dose regimens for diabetes in pregnancy: randomised controlled trial. BMJ 1999;519: Taylor R, Lee C, Kyne-Grzebalski D et all. Clinical outcome of pregnancy in women with type 1 diabetees. Obest-Gynecol 2002;99: Jensen DM, Sorensen B, Feilberg-Jorgensen N, Westergaard JG Beck-Nielsen H. Maternal and perinatal outcomes in 143 Danish women with gestational diabetes mellitus and 143 controls with a similar risk profile. Diabetic Med 2000;17: Management of gestationel diabetes in Textbook of diabetes and pregnancy, eddited by Moshe Hod, Lois Jovanovic, Gian Carlo Di Renzo, Alberto di Leiva, Oded Langer. Martin Dunitz, London and New York Insulin therapy in Diabetic Pregnancy. in Diabetes and Pregnancy An international Approach to Diagnosis and Mannagement. Editet by Anne Dornhorst and David R Hadden. Wiley, West Sussex, England Langer O, Conway DL, Berkus M, Xenakis EMJ, Gonsales O. A comparison of glyburide and insulin in women with gestationel diabetes mellitus.et al. NEJM 2000;343: Lilja AE, Mathiesen ER. Polycystic ovary syndrome and metformin in pregnancy. Acta Obstetrica et Gynaecologica. 2006;85: Diætvejledning: 1. Nordic Nutrition Recommendation Kost til gravide. Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet. Ernæringsrådet Pedersen O et al.: Diætbehandlingen ved diabetes mellitus. Baggrund og rationale for rekommendationerne i 1990èrne. Ugeskrift for læger 1992;154(14): Nutrition Recommendations and principles for people with diabetes mellitus. ADA. Diabetes care 2000;23(suppl. 1). 5. Franz.al. Evidence-based nutrition principels and rekommendations for the treatment and prevention of diabetes and related complications. Position statement. Diabetes Care 2002;25(suppl 1): Gunderson EP, Gestationel diabetes and nutritional recommendation.current diabetes report; 2004;4(5); Jensen D M et.al. Gestationel weight gain and pregnancy outcomes in 481 obese glukosetolerant women. Diabetes Care 2005;28(9): Tanas G, Kerenyi Z. Gestational diabetes: current aspects on pathogenenesis and treatment. Exp Clin Endocrinol Diabetes. 2001;109 suppl. 2: s
13 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 13 af Use of nutritive and nonnutritive sweeteners. Position of ADA. J am Diet Assoc; 1998;98: Ilbäch and Busk. Food aditives. Use, intake and safety. Scabd J Nutr/näringsforskning 2000;4: Sundhedsstyrelsen. Graviditet og alkohol. Forebyggelse og sundhedsfremme; Wisborg K. et.al; Marternal consumption of coffee during pregnancy and stillbirth and infant death in first year of life: prospective study: BMJ 2003;326: Fødevaredirektoratet 13 feb. 2002; Notat om indtag af methylkviksølv hos gravide og ammende kvinder. I øvrigt henvises til rammeplanerne for gestationel diabetes mellitus, som kan findes på Foreningens af kliniske diætisters hjemmeside Motionsvejledning: 1. Jovanovic-Peterson L, Durak EP, Peterson CM. Randomized trial of diet versus diet plus cardiovascular conditioning on glucose levels in gestational diabetes. Am J Obstet Gynecol 1989;161: Avery MD, Leon AS, Kopher RA. Effects of a Partially Home-Based Exercise Program for women With Gestational Diabetes. Obstet Gynecol 1997;89: Brankston GN, Mitchell BF, Ryan EA, Okun NB. Resistance exercise decreases the need for insulin in overweight women with gestational diabetes mellitus. Am J Obstet Gynecol 2004;190, Bung P, Artal R, Khodiguian N, Kjos S. Exercise in Gestational Diabetes. An Optional Therapeutic Approach? Diabetes 1991;40 Suppl 2: Ceysens G, Rouiller D, Boulvain M. Exercise for diabetic pregnant women. Cochrane Database Syst Rev Jul 19;3:CD Dempsey JC, Sorensen TK, Lee I-M, Thomson ML, Miller RS, Frederick IO, Williams MA. A case-control study of maternal recreational physical activity and risk of gestational diabetes mellitus. Diabetes Res Clin Pract 2006;66: Dempsey JC, Sorensen TK, Williams MA, Lee I-M, Miller RS, Dashow EE, Luthy DS. Prospective study of gestational diabetes mellitus risk in relation to maternal recreational physical activity before and during pregnancy. Am J Epidemiol 2004;159: Oken, E., Ning, Y., Rifas-Shiman, S.L., Radesky, J.S., Rich-Edwards, J.W., and Gillman, M.W. Associations of physical activity and inactivity before and during pregnancy with glucose tolerance. Obstet. Gynecol. 2006;108: Zhang C, Solomon CG, Manson JE, Hu FB. A prospective study of pregravid physical activity and sedentary behaviours in relation to the risk for gestational diabetes mellitus. Arch Intern Med 2006;166: Dye, T.D., Knox, K.L, Artal, R., Aubry, R.H., and Wojtowycz, M.A Physical activity, obesity, and diabetes in pregnancy. Am J Epidemiol 1997;146: Obstetrisk kontrol og igangsættelse af fødsel: 1. Conway DL. Choosing route of delivery for the macrosomic infant of a diabetic mother: cesarean section versus vaginal delivery. J Maternal-Fetal and Neonatal medicine 2002;12:442-8.
14 Behandling af gestationel diabetes mellitus Side 14 af Svare JA, Hansen BB, Mølsted-Pedersen L. Perinatal complications in women with gestational diabetes mellitus. Acta Obstet Gynecol Scand 2001;80: Jensen DM, Sørensen B, Feilberg-Jørgensen N, Westergaard JG, Beck-Nielsen H. Maternal and perinatal outcomes in 143 Danish women with gestational diabetes mellitus and 143 controls with a similar risk profile. Diabet Med 2000;17: Crowther CA, Hillier JE, Moss JR, McPhee AJ, Jeffries WS et al. N Engl J Med 2005;352: Conway DL & Langer O. Elective delivery of infants with macrosomia in diabetic women: reduced shoulder dystocia versus increased cesarean deliveries. Am J Obstet Gynecol 1998;178: Hod M, Bar J, Peled Y, Fried S, Katz I, Itzhak M et al. Timing and mode of delivery in gestational diabetes. Diabetes Care 1998;21(suppl. 2):B Kjos SL, Henry OA, Montoro M, Buchanan TA, Mestman JH. Insulin-requiring diabetes in pregnancy: A randomized trial of active induction of labor and expectant management. Am J Obstet Gynecol 1993;169: Lurie S; Insler V, Hagay ZJ. Induction of labor at 38 to 39 weeks of gestation reduces the incidence of shoulder dystocia in gestational diabetic patients class A2. Am J Perinatol 1996;13: Lurie S, Matzkel A, Weissman A, Gotlibe Z, Friedman A. Outcome of pregnancy in class A1 and A2 gestational diabetic patients delivered beyond 40 weeks gestation. Am J Perinatol 1992;9: Rayburn WF, Sokkary N, Clokey DE, Moore LE, Curet LB. Consequences of routine delivery at 38 weeks for A2 gestational diabetes. J Matern Fetal Neonatal Med 2005;18(5): Rouse DJ, Owen J, Goldenberg RL, Cliver SP. The effectiveness and costs of elective cesarean delivery for fetal macrosomia diagnosed by ultrasound. JAMA 1996;276: Follow-up efter GDM: 1. Lauenborg J, Hansen T, Jensen DM, Vestergaard H, Mølsted-Pedersen L, Hornnes P, Locht H, Pedersen O, Damm P. Increasing incidence of diabetes after gestational diabetes mellitus A long-term follow-up in a Danish population. Diabetes Care 2004;27: Lauenborg L, Mathiesen E, Hansen T, Glümer C, Jørgensen T, Borch-Johnsen K, Hornnes P, Pedersen O, Damm P. The prevalence of the metabolic syndrome in a Danish population of women with previous GDM is 3-fold higher than in the general population. JCEM 2005;90: Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE, Hamman RF, Lachin JM, Walker EA et al. Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med 2002; 346: Tuomilehto J, Lindstrom J, Eriksson JG, Valle TT, Hamalainen H, Ilanne-Parikka P, Keinanen-Kiukaanniemi S, Laakso M, Louheranta A, Rastas M, Salminen V, Uusitupa M; Finnish Diabetes Prevention Study Group. Prevention of type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired glucose tolerance. N Engl J Med 2001;344:
Behandling af gestationel diabetes mellitus
Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist),
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereKliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.
Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Læs mereGraviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes
Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs mereGestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.
Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med, at andre elementer blev udsat til
Læs mereDen gravide med diabetes. Peter Damm, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet
Den gravide med diabetes Peter Damm, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Dagsorden o Fokus på type 1 diabetes o Lidt baggrundsfysiologi o Generel, og udvalgte detaljer o
Læs mereGestationel diabetes U-kursus 2013
Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende
Læs mereDIABETES OG SVANGERSKAB
DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,
Læs mereGodkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.
Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,
Læs mereFAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED GESTATIONEL DIABETES MELITUS
FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er revideret for FaKD s kvalitetsikringsudvalg af Louise Skovbjerg Jensen, Maria Jørgensen og Maria Bechmann Christensen Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?
Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereGRAVIDITET OG DIABETES
GRAVIDITET OG DIABETES Diabetes og svangerskap_a5_2017 DK.indd 1 26.06.2018 08:22 Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille
Læs mereRisikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo
Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereIgangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -
Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereObstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense
Obstetrisk brush-up Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Disposition NIPT ZIKA-virus GDM langtidsrisko DSOG-guidelines Non-Invasiv Prænatal Testning (NIPT) Nuværende strategi 92 % af Fostre
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereDen kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus
Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereMål for behandlingen af diabetes
Mål for behandlingen af diabetes Oplever livskvalitet og fravær af symptomer Forebygge udvikling af senkomplikationer Behandle opståede senkomplikation Behandlingen afhænger af: Egenomsorg / hvad vil pt.
Læs mereKulhydrattælling og Type 2 Diabetes
Steno Diabetes Center Copenhagen Afdelingen for mad og Ernæring Kulhydrattælling og Type 2 Diabetes 28.10.17 Anne Grynnerup Skouboe Klinisk diætist 1 Steno Diabetes Center Copenhagen Slide no 2 Dagens
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereDIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)
FAKD S R AMMEPLANER Revideret for FaKD s kvalitetsudvalg af Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. Januar 2001 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER...
Læs mereRund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide
Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig
Læs mereHypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.
Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereSyntocinon til vestimulation i Danmark
Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereKejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel
Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereForandringer i glukosestofskiftet ved gestationel diabetes mellitus under og efter graviditet
V I D E N S K A B O G P R A K S I S 4631 Forandringer i glukosestofskiftet ved gestationel diabetes mellitus under og efter graviditet ORIGINAL MEDDELELSE Finn Friis Lauszus, Joachim G. Klebe, Ole Winther
Læs mereDiætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke
university of copenhagen Københavns Universitet Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke Published in: BestPractice
Læs merePlanlægning af graviditet. Når du har diabetes
Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereGravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt
Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereIgangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig
Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereInsulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision
Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mere209535 Gestationel Diabetes og Risikoen for Diabetes Mellitus Type 2 Susanne Sonne December 2012 209505
Abstract Formål Projektets formål er at undersøge, hvordan det er muligt at opfylde behandingsmålene i rammeplanen for GDM-patienter og samtidig fremme motivationen til en livsstilsændring for dermed at
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereForfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:
Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereDIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES
DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereHVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?
Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereFOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006
FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006 Arbejdsgruppens medlemmer: Niels Uldbjerg, Per Ovesen, Lone Storgaard, Jens Lyndrup, Michael Væth, Ellen
Læs mereFedme: Hvad skal vi dog gøre?
Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab
Læs mereAt komplicere det ukomplicerede.
Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereDIÆTBEHANDLING. Revideret af Berit Knold, Charlotte Wolff, Birgitte Jensen & Pia Brown
FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING ved prægestationel diabetes mellitus Revideret af Berit Knold, Charlotte Wolff, Birgitte Jensen & Pia Brown Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund...
Læs mereInsulinpumpebehandling og CGM
Insulinpumpebehandling og CGM Workshop for erfarne sygeplejersker 31/01/2019 Emner vi kan tilbyde viden om Time in Range nyt behandlingsmål? Faktorer der påvirker sensor kurvernes nøjagtighed Søvnige sensor
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereU-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer Mathias Ried-Larsen, Postdoc. & Mette Yun Johansen, Ph.d. stud. Center for Fysisk Aktivitet, Rigshospitalet, Danmark Hjerteforeningens Sundhedskonference
Læs mereFosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013
Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke
Læs mereDiabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014
Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen
Læs mereSummary The thesis consists of three subprojects:
Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort
Læs mereAalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse
Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor
Læs mereIUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig
IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning Side 2. Metode Side 3. Fysiologi Side 4. Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6
Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Metode Side 3 Fysiologi Side 4 Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6 Graviditetslængde og præterm fødsel Side 8 Fødselsmetode Side 10 Maternelle faktorer Side
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mere